Plan for. Sundhedsberedskabet og. den præhospitale indsats

Transkript

1 Udkast til Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats

2 Indholdsfortegnelse 1 OVERORDNEDE RAMMER OG MÅLSÆTNINGER FOR SUNDHEDSBEREDSKABET OG DEN PRÆHOSPITALE INDSATS BESKRIVELSE AF REGION SJÆLLAND REGION SJÆLLAND GEOGRAFI OG NUVÆRENDE SYGEHUSSTRUKTUR PSYKIATRIPLAN 2008 FOR REGION SJÆLLAND SYGEHUSPLAN 2010 FOR REGION SJÆLLAND DEN FREMTIDIGE AKUTTE STRUKTUR I REGION SJÆLLAND REGELGRUNDLAGET FOR PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKABET DEN PRÆHOSPITALE INDSATS SUNDHEDSBEREDSKABET PLAN FOR DEN PRÆHOSPITALE INDSATS MÅLSÆTNINGER FOR UDVIKLING AF DET PRÆHOSPITALE OMRÅDE PRÆHOSPITAL ORGANISATION OG RESSOURCER AMK-VAGTCENTRALEN AMBULANCETJENESTEN AKUTBILER AKUTLÆGEHELIKOPTER DEN KØRENDE LÆGEVAGT FRIVILLIGE AKUTHJÆLPERE KØRETØJER TILKNYTTET REGIONENS SIDDENDE PATIENTTRANSPORT ANVENDELSE AF TELEMEDICINSK STØTTE TIL PRÆHOSPITALE ENHEDER DEN PRÆHOSPITALE KÆDE ULYKKE ELLER AKUT SYGDOM OPSTÅR ALARMERING OG VISITERING AFSENDELSE AF PRÆHOSPITALE ENHEDER OG INDSATSEN PÅ STEDET TRANSPORT AF PATIENTER TIL SYGEHUS ELLER ANDET BEHANDLINGSSTED MODTAGELSE AF PATIENTER PÅ SYGEHUS OG OVERFLYTNING MELLEM SYGEHUSE SUNDHEDSBEREDSKABET OPGAVER OG DELPLANER SYGEHUSBEREDSKABET PLANLÆGNING AF SYGEHUSBEREDSKABET MÅL OG FREMTIDIG INDSATS SYGEHUS NORD SYGEHUS SYD DE PRIVATE SYGEHUSE I REGION SJÆLLAND PSYKIATRIENS BEREDSKAB PRINCIPPER FOR DEN KRISETERAPEUTISKE INDSATS ORGANISERING AF DET KRISETERAPEUTISKE BEREDSKAB I REGION SJÆLLAND MÅL OG FREMTIDIG INDSATS BEREDSKABET I DEN PRIMÆRE SUNDHEDSSEKTOR PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKABET I DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTE DE KOMMUNALE BEREDSKABSOPGAVER UNDER DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTE DE REGIONALE BEREDSKABSOPGAVER UNDER DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTE ANSVARSFORHOLD OG BETALING Version 2-2, Side 1

3 2.6.5 MÅL OG FREMTIDIG INDSATS LÆGEMIDDELBEREDSKAB SÆRLIGE BEREDSKABER CBRN-BEREDSKAB OG EPIDEMI CBRN-BEREDSKABET PÅ SYGEHUSENE PRIMÆRSEKTORENS OPGAVER I SUNDHEDSBEREDSKABET VED CBRN-HÆNDELSER ISOLATION OG KARANTÆNECENTRE MASSEVACCINATION ORGANISERING AF SUNDHEDSBEREDSKABET REGION SJÆLLANDS ORGANISERING AF SUNDHEDSBEREDSKABET SUNDHEDSBEREDSKABS- OG PRÆHOSPITALT UDVALG DEN PRÆHOSPITALE LEDER AMK KOOL BEHANDLINGSPLADSLEDER NATIONAL ORGANISERING AF SUNDHEDSBEREDSKABET NATIONALE HÆNDELSER INTERNATIONALE HÆNDELSER LEDELSE OG KOORDINERING I BEREDSKABSSITUATIONER KOORDINATION KRISESTYRING SUNDHEDSBEREDSKABETS SAMARBEJDSPARTNERE SUNDHEDSSTYRELSEN EMBEDSLÆGEN SUNDHEDSSTYRELSENS KRISESTAB POLITIET KOMMANDOSTADE KST KOMMANDOSTATION KSN DEN NATIONALE OPERATIVE STAB (NOST) LOKAL BEREDSKABSSTAB REDNINGSBEREDSKAB BEREDSKABSSTYRELSEN HJEMMEVÆRNET KOMMUNER I REGION SJÆLLAND FORSYNINGSVIRKSOMHEDER ØVRIGE RISIKO OG SÅRBARHEDSANALYSE TRUSSEL RISIKO- OG SÅRBARHEDSVURDERING FOR REGION SJÆLLAND SÆRLIG RISIKOOMRÅDER STOREBÆLTSFORBINDELSEN FEMERN BÆLT FORBINDELSEN ROSKILDE LUFTHAVN REGIONENS STORE HAVNE I KALUNDBORG, KØGE, KORSØR OG GEDSER Version 2-2, Side 2

4 5.3.5 KOLONNE 2 OG 3 VIRKSOMHEDER KVALITET UDDANNELSE/ØVELSER AMK-KURSUS KATASTROFEMEDICINSK KURSUS STOREBÆLTSØVELSEN ØVELSE, ROSKILDE LUFTHAVN KOOL KURSUS - FÆLLES TVÆRFAGLIGT INDSATSLEDERKURSUS REDDERUDDANNELSER TURNUSLÆGEKURSUS ØVELSER PÅ SYGEHUSENE ØVELSER I PSYKIATRIEN LINKS/HENVISNINGER BILAG BILAG 1: LOVE OG BEKENDTGØRELSER M.V. VEDR SUNDHEDSBEREDSKABET SUNDHEDSLOVEN BEREDSKABSLOVEN BEKENDTGØRELSE AF LOV OM FORANSTALTNINGER MOD SMITSOMME OG ANDRE OVERFØRBARE SYGDOMME LÆGEMIDDELLOV BEKENDTGØRELSE OM PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKABET OG DET PRÆHOSPITALE BEREDSKAB SAMT UDDANNELSE AF AMBULANCEPERSONALE M.V CBRN-BEKENDTGØRELSER OG -VEJLEDNINGER BILAG 2: CBRN-BEREDSKABER C-BEREDSKAB B-BEREDSKAB R-BEREDSKAB N-BEREDSKAB BILAG 3: ALARMCENTRALENS FUNKTION Version 2-2, Side 3

5 1 Overordnede rammer og målsætninger for sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats. 1.1 Beskrivelse af Region Sjælland Dette afsnit beskriver de forhold i Region Sjælland, der ligger til grund for planlægning af sundhedsberedskab hhv. den præhospitale indsats Region Sjælland geografi og nuværende sygehusstruktur Region Sjælland består af de tidligere Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands amter. Region Sjælland varetager opgaver, serviceydelser og interesser for i alt borgere, fordelt på 17 kommuner og km 2. Den brede vifte af tilbud udgår fra 22 byer spredt ud over hele regionen - lige fra Nykøbing Sjælland i nord til Rødby i syd og fra Kalundborg i vest til Greve i øst. Der er i 2010 ti somatiske sygehuse, opdelt i Sygehus Syd hhv. Sygehus Nord og tre psykiatriske hospitaler samt en lang række andre psykiatriske tilbud i regionen, som desuden varetager driften af en snes store og små institutioner på socialområdet. Region Sjælland har i dag 13 skadestuer og skadeklinikker, hvor der behandles skader, som patienterne har fået inden for det seneste døgn. Halvdelen har åbent en del af døgnet og er bemandet med specialuddannede sygeplejersker. Den anden halvdel har åbent hele døgnet og har også læger tilknyttet. Derudover er der 2 døgnåbne psykiatriske skadestuer i Roskilde henholdsvis Vordingborg. Den præhospitale organisation i Region Sjælland akutberedskabet, som leverer den indsats, der foregår inden patienten når frem til sygehuset - omfatter et beredskab af ambulancer og akutbiler. Derudover omfatter den præhospitale organisation i en forsøgsperiode på halvandet år en akutlægehelikopter, der deles af Region Sjælland og Region Hovedstaden. Region Sjælland er inddelt i 6 beredskabsområder Psykiatriplan 2008 for Region Sjælland Regionsrådet behandlede d. 6. marts 2008 Region Sjællands psykiatriplan. Planen indebærer Nybyggeri af den planlagte psykiatri i Slagelse Udbygning af voksenpsykiatrien i Roskilde Renovering af resterende sengeafsnit i Vordingborg. Udbygning af børne- og ungdomsafsnittet i Næstved På sigt, når der er tilvejebragt kapacitet, flyttes sengeafdelingerne fra Holbæk, Nykøbing Sjælland og Dianalund til Slagelse samt fra Køge til Roskilde. Regeringen har i januar 2009 givet foreløbigt tilsagn til investeringer i psykiatribyggeri i Slagelse inden for en samlet investeringsramme på 1,05 mia. kr Sygehusplan 2010 for Region Sjælland Regionsrådet i Region Sjælland vedtog d. 16. marts 2010 en sygehusplan, der indeholder planlægning af store sygehusbyggerier på hovedsygehuset i Køge og akutsygehusene i Holbæk, Slagelse og Version 2-2, Side 4

6 Nykøbing Falster. Der vil desuden være elektive specialsygehuse i Roskilde og Næstved. Planen er først endelig gennemført i Der sker en styrkelse af akutsygehusenes profil og funktion, i takt med at de fysiske muligheder tilvejebringes via bl.a. rokader. En række specialer forudsætter en samlet og koordineret flytning til hovedsygehuset. Derfor vil såvel Roskilde som Næstved Sygehuse i en lang årrække fortsat udføre de fleste af deres nuværende specialfunktioner. Specialeplanen skal implementeres, og en række specialiserede funktioner skal udvikles og hjemtages primært på Roskilde, Næstved og Køge Sygehuse. Der arbejdes fortsat på at samle Psykiatrien i Slagelse. Den præhospitale organisation vil løbende blive udviklet og omlagt i takt med ændringerne i sygehusudbuddet, så den samme kvalitet i akuttilbuddet sikres i hele regionen Den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland Akutberedskabet i Region Sjælland hænger nøje sammen med udviklingen af regionens sygehuse. Regionsrådet vedtog d. 31. maj 2010 rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland, der indebærer at en kommende præhospital struktur blandt andet skal indeholde: o Flere beredskaber, der er bemandende med ekstra uddannede ambulancereddere (paramedicinere) døgnet rundt o Sundhedsfaglig visitation på regionens AMK-Vagtcentral med lægefaglig backup til akutbiler døgnet rundt. o Døgndækkede akutbiler med paramedicinere, placeret i områder med lang transportafstand til nærmeste akutsygehus. Endvidere vil der blive arbejdet videre mod bedre snitflader mellem den præhospitale organisation og de praktiserende læger, lægevagten hhv. akutmodtagelserne/sygehusene til gavn for borgerne i regionen. 1.2 Regelgrundlaget for planlægning af sundhedsberedskabet Regionsrådet skal én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats. Planerne skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst en gang i hver valgperiode. Mens planen for sundhedsberedskabet skal beskrive hvordan regionens sundhedsvæsen ved større ulykker og hændelser herunder krig er i stand til at udvide og omstille sin behandlingskapacitet, så er præhospitalplanen en beskrivelse af regionens daglige indsats over for borgere, der har brug for hjælp p.g.a. akut opstået sygdom og tilskadekomst. Regionen har desuden en koordinerende rolle i forhold til planlægningen af beredskabet i den primære sundhedstjeneste i kommunalt regi. Sundhedsberedskabsplanen skal jf. beredskabsloven indgå som delelement i regionsrådets samt i regionens kommuners beredskabsplaner. Sundhedsberedskabsplanen er i øvrigt også en del af regionens samlede sundhedsplan. De overordnede regler om regionernes og kommunernes planlægning af sundhedsberedskabet findes i Sundhedslovens kapitel 52 og 65, samt Bekendtgørelse om planlægning af sundheds- Version 2-2, Side 5

7 beredskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. (BEK nr. 977 af 26/09/2006). Der henvises til bilag 1, der indeholder en oversigt over gældende love og bekendtgørelser på området. 1.3 Den præhospitale indsats Den præhospitale indsats er i lovgivningen defineret som indsatsen inden ankomst til sygehus overfor den akut syge, tilskadekomne eller fødende. Den har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed. Den præhospitale indsats er en integreret del af sygehusvæsenets akutbetjening og skal supplere og understøtte den nye sygehusstruktur, hvor akutte patienter modtages på akutafdelinger på sygehusene i Holbæk, Slagelse, Køge og Nykøbing F. Tilstedeværelsen af flere speciallæger døgnet rundt på akutafdelingerne og samarbejdet på tværs af specialer ved modtagelsen af den akutte patient vil sikre, at den rette diagnose stilles og den nødvendige behandling iværksættes hurtigt efter indbringelse på sygehuset. Herved sikres et sammenhængende patientforløb og en bedre kvalitet i behandlingen og patientens oplevelse heraf. Samling af akutmodtagelsen på færre sygehuse ændrer kravene til den præhospitale indsats, idet transporttiden øges for de patienter, der bliver syge eller kommer til skade langt fra sygehuset. De længere afstande stiller større krav til den præhospitale indsats før og under transporten til sygehus, i de områder, der har lang transporttid til nærmeste akutsygehus. Regionsrådets overordnede målsætninger for udviklingen af den præhospitale indsats er, at: Borgerne i hele regionen skal have adgang til en effektiv og sammenhængende præhospital indsats af høj kvalitet Der skal gives en kvalificeret sundhedsfaglig rådgivning til borgere, der ringer til 112 p.g.a. alvorlig akut sygdom eller tilskadekomst Borgerne skal sikres den i situationen relevante præhospital indsats til rette tid Ved katastrofer og større ulykker skal det normale præhospitale beredskab kunne opgraderes og tilpasses behovet. Den præhospitale indsats skal i samspil med sygehusenes akutafdelinger medvirke til at skabe sammenhængende akutte patientforløb. Den præhospitale indsats udvikles løbende og tilpasses til den nye sygehusstruktur og specialeplan, der forventes at være fuldt implementeret i Udviklingen i den præhospitale indsats monitoreres løbende og evalueres med henblik på vurdering af behovet for justeringer Det undersøges, om det fagligt og økonomisk vil være en fordel for regionen at udføre en del af ambulancetjenesten i eget regi Version 2-2, Side 6

8 1.4 Sundhedsberedskabet Sundhedsberedskabet defineres som sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet m.v. udover det daglige beredskab ved større ulykker og hændelser, herunder krig. Beredskabsplanlægningen bør tage udgangspunkt i regionernes daglige beredskab, og nøgleordet for planlægningen er fleksibilitet. Regionerne skal planlægge en udvidelse af det daglige beredskab, således at regionernes samlede ressourcer udnyttes bedst muligt. Planen skal afspejle de almindelige principper for beredskabsplanlægning, herunder en glidende overgang fra dagligdag til øget beredskab, og dermed give kontinuitet med dagligdagen. Den, der løser en opgave til daglig, bør også være den, der løser tilsvarende opgaver i en beredskabssituation. Sektoransvarsprincippet indebærer, at den myndighed eller organisation, der har ansvaret for et område, også har ansvaret ved ekstraordinære hændelser. Som led i sektoransvaret er det derfor de enkelte myndigheders opgave at vurdere de beredskabsmæssige konsekvenser af egne foranstaltninger samt at koordinere deres beredskabsplanlægning med andre myndigheder og organisationer. Lighedsprincippet indebærer, at en myndighed/virksomhed anvender samme organisation i en given ulykkessituation, som den pågældende myndighed/virksomhed anvender til daglig. Princippet om nærhed indebærer, at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt og dermed på det organisatoriske niveau, som er i tættest kontakt med borgerne. Sundhedsberedskabet aktiveres, hvor der er et behov udover det sædvanlige, som ikke kan håndteres inden for rammerne af det almindelige sundhedsvæsen. Det kan være i tilfælde af store ulykker, katastrofer, udbrud af smitsomme sygdomme eller terror- eller krigshandlinger, hvor antallet af tilskadekomne eller arten af tilskadekomst gør, at sundhedsvæsenet er nødt til at omstille og/eller udvide kapaciteten til det pludseligt ændrede behov. Omstillingen fra normal situation/dagligdag til beredskabssituation bør foregå som en kontinuerlig og glidende overgang i et omfang, som er tilpasset det opståede behov. Det samlede sundhedsberedskab inddeles organisatorisk i følgende delelementer: Sygehusberedskabet, herunder den præhospitale indsats. Beredskabet i den primære sundhedstjeneste. Lægemiddelberedskabet. Regionsrådets overordnede målsætning for udvikling af sundhedsberedskabet er: at der ved større ulykker og katastrofer ydes en sammenhængende beredskabsindsats af alle de aktører, der indgår i sundhedsberedskabet at sygehusberedskabsplanerne koordineres indbyrdes og i forhold til kommunernes sundhedsberedskabsplaner. Version 2-2, Side 7

9 2 Plan for den præhospitale indsats Den præhospitale indsats er i lovgivningen defineret som indsatsen inden ankomst til sygehus overfor den akut syge, tilskadekomne eller fødende. Den har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed. Den præhospitale indsats er en integreret del af sygehusvæsenets akutbetjening og skal supplere og understøtte den nye sygehusstruktur, hvor akutte patienter modtages på akutafdelinger på sygehusene i Holbæk, Slagelse, Køge og Nykøbing F. Tilstedeværelsen af flere speciallæger døgnet rundt på akutafdelingerne og samarbejdet på tværs af specialer ved modtagelsen af den akutte patient vil sikre, at den rette diagnose stilles og den nødvendige behandling iværksættes hurtigt efter indbringelse på sygehuset. Herved sikres et sammenhængende patientforløb og en bedre kvalitet i behandlingen og patientens oplevelse heraf. Samling af akutmodtagelsen på færre sygehuse ændrer kravene til den præhospitale indsats idet transporttiden øges for de patienter, der bliver syge eller kommer til skade langt fra sygehuset. De længere afstande stiller større krav til den præhospitale indsats før og under transporten til sygehus, i de områder, der har lang transporttid til nærmeste akutsygehus. 2.1 Målsætninger for udvikling af det præhospitale område Udviklingen af det præhospitale område skal ske ud fra følgende overordnede målsætninger: Borgerne i hele regionen skal have adgang til en effektiv og sammenhængende præhospital indsats af høj kvalitet Der skal gives en kvalificeret sundhedsfaglig rådgivning til borgere, der ringer til 112 p.g.a. alvorlig akut sygdom eller tilskadekomst Borgerne skal sikres den i situationen relevante præhospital indsats til rette tid Ved katastrofer og større ulykker skal det normale præhospitale beredskab kunne opgraderes og tilpasses behovet. Den præhospitale indsats skal i samspil med sygehusenes akutafdelinger medvirke til at skabe sammenhængende akutte patientforløb. Den præhospitale indsats udvikles løbende og tilpasses til den nye sygehusstruktur og specialeplan, der forventes at være fuldt implementeret i Udviklingen i den præhospitale indsats monitoreres løbende og evalueres med henblik på vurdering af behovet for justeringer Det undersøges, om det fagligt og økonomisk vil være en fordel for regionen at udføre en del af ambulancetjenesten i eget regi Version 2-2, Side 8

10 De ressourcer og den organisation, der skal sikre, at regionens præhospitale indsats lever op til målsætningerne er beskrevet i de følgende afsnit. 2.2 Præhospital organisation og ressourcer I Region Sjælland er Præhospitalt Center den organisatoriske ramme om styring og koordinering af regionens præhospitale indsats og patientbefordring. Præhospitalt Center er i regionens organisation en operativ enhed på linje med bl.a. sygehusene og psykiatrien. Befordringsservice, der står for ikke-akut patienttransport (siddende og liggende), er en del af samme organisation og er beliggende samme sted. Præhospital Centers ledelse består af en præhospital driftchef, en præhospital leder og en vagtcentralchef. Regionens præhospitale ressourcer omfatter AMK- Vagtcentralen, ambulancetjenesten, paramedicinerbemandede akutbiler samt en akutlægehelikopter, der foreløbig indtil er finansieret af TrygFonden som et fælles projekt med Region Hovedstaden. Herudover kan der i konkrete situationer inddrages ressourcer uden for den præhospitale organisation i løsningen af præhospitale opgaver. Det gælder den kørende lægevagt, nødbehandlere hos redningsberedskaberne og køretøjer tilknyttet regionens siddende patienttransport herunder patientbusserne AMK-Vagtcentralen I Region Sjælland fungerer AMK (Akut Medicinsk Koordinering) og Vagtcentralen som integrerede funktioner, der er placeret i samme lokale. Herved er der etableret en døgnaktiv AMK-funktion, der skal sikre sammenhæng og samarbejde mellem alarmcentral, vagtcentral, AMK og den præhospitale indsats samt sygehusenes akutafdelinger AMK fungerer således sammen med vagtcentralen som en udvidet AMK, der dagligt i alle døgnets timer koordinerer den præhospitale indsats, varetager konkret sundhedsfaglig vejledning og støtte til personale i de præhospitale enheder og fungerer som dagligt kommunikations- og koordinationsled mellem den præhospitale indsats og det samlede sundhedsvæsen. Siden har sundhedsfaglige medarbejdere på AMK-Vagtcentralen bistået politiets alarmcentraler med at visitere og prioritere 112-alarmopkald og der er planlagt for, at AMK- Vagtcentralen overtager denne opgave fra , jfr. afsnit Det er herefter alene AMK- Vagtcentralen, der vurderer og tager stilling til, hvilken præhospital indsats, der skal iværksættes. AMK-Vagtcentralen vil råde over følgende personelle ressourcer: et lægeligt døgnberedskab i tilstedeværelsesvagt et døgnberedskab af sundhedsfaglige medarbejdere (sygeplejersker og paramedicinere), der varetager sundhedsfaglig rådgivning og visitering af alarmopkald samt AMK-funktionens daglige koordineringsopgaver. tekniske disponenter AMK-funktionen I tilfælde af større ulykker eller katastrofer varetager AMK den medicinske ledelse og koordination på tværs af regionen med henblik på at udnytte behandlingsresourcerne optimalt. I sådanne beredskabssituationer er det AMK, der leder og koordinerer sundhedsvæsenets samlede indsats med Version 2-2, Side 9

11 direkte reference til regionens direktion. AMK varetager endvidere KOOL-funktionen og Storebæltsberedskabet. Funktionen som KOOL (koordinerende læge på skadestedet ved større ulykker) varetages af den vagthavende læge i AMK-Vagtcentralen, der har et udrykningskøretøj med paramediciner til sin rådighed. Såfremt lægen på akutlægehelikopteren er fremme først, fungerer denne midlertidigt som KOOL. Indtil en KOOL-læge ankommer er det ambulancelederen, der varetager opgaven i kontakt med KOOL og AMK-Vagtcentralen. Vagtcentralen Som led i udbuddet af ambulancetjenester har Region Sjælland i lighed med de øvrige regioner etableret egen vagtcentral. Vagtcentralen og dens systemer og data er ejet af regionen. Ved disponering af ambulancer skal der overholdes servicemål i forhold til responstider, der er fastsat i kontrakterne med ambulanceoperatørerne (se afsnit 3.2). En korrekt dimensionering og disponering af ambulanceressourcerne er afgørende for responstidernes overholdelse. Da ansvaret for responstidsoverholdelse ligger hos ambulanceoperatørerne er det dem, der er ansvarlig for at dimensionere kapaciteten og at disponere ambulancerne til de konkrete opgaver. Vagtcentralen drives under de nuværende ambulancekontrakter i et driftspartnerskab med ambulanceoperatørerne, der i indeværende kontraktperiode er Falck og Roskilde Brandvæsen. Ambulanceoperatørerne bemander i fællesskab vagtcentralen med personale, der foretager den tekniske disponering af ambulancer, akutbiler og akutlægehelikopter. Endvidere varetager vagtcentralen opgaver i relation til planlagt liggende og siddende patienttransport. Den daglige koordinering af opgaverne i driftspartnerskabet varetages af en vagtcentralleder, som de to operatører har ansat i fællesskab. En driftsgruppe bestående af repræsentanter for ambulanceopereratørerne og regionen varetager de opgaver vedr. den daglige ledelse og styring af vagtcentralen, der ikke umiddelbart kan løses af operatørerne indbyrdes. Regionen har ansat en vagtcentralchef, der har det overordnede ansvar for vagtcentralens drift og som samtidig er chef for regionens befordringsservice, der står for ikke akut patienttransport (siddende og liggende). Vagtcentralchefen samt sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale, der visiterer og prioriterer opgaverne, er ansat og aflønnet af regionen. Vagtcentralen har et løbende overblik over indsatte og ledige præhospitale ressourcer og kan om nødvendigt foretage omdirigering af ambulancer til en anden opgave eller et andet behandlingssted. Vagtcentralens tale- og datakommunikation med de præhospitale enheder foregår midlertidigt gennem Falcks kommunikationsserver og analoge radionet. Fra begyndelsen af 2011 forventes kommunikation af tale- og disponeringsdata at ske digitalt i det statslige SINE-net, hvilket muliggør direkte kommunikation mellem de præhospitale enheder og andre beredskabsenheder (politi og redningsberedskab m.v.) samt med sygehusenes akutmodtagelser både individuelt og i talegrupper. SINE (SIkkerhedsNEttet) er navnet på beredskabernes nye fælles radiosystem, der skal sikre grundlaget for et øget samarbejde og koordinering på tværs af beredskaberne både i hverdagen og ved større hændelser. Den tekniske disponering af og kommunikation med ambulancer og andre præhospitale enheder vil fremover ske ved hjælp af et IT-system, der ejes af regionen. De 5 regioner samarbejder om udbud af et fælles IT-system, der forventes implementeret i Indtil da benyttes Falcks systemer i h.t. en lejeaftale som Danske Regioner har indgået på regionernes vegne. Version 2-2, Side 10

12 Som en del af det fælles regionale udbud af vagtcentral-it forventes der samtidigt eller efterfølgende implementeret en elektronisk ambulancejournal i ambulancer, akutbiler og akutlægehelikopter. I den elektroniske ambulancejournal dokumenteres ambulancetjenestens ydelser i forbindelse med behandling af patienten. Den elektroniske ambulancejournal vil gøre det muligt for sygehuspersonalet at forberede modtagelsen af patienten allerede inden ankomsten til sygehuset ligesom den kan give ambulancepersonalet adgang til kliniske oplysninger om patientens evt. tidligere sygehusbehandling. Det er målsætningen, at AMK-Vagtcentralen skal udvikles, så den er på forkant med den faglige og teknologiske udvikling og Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Med henblik herpå er der igangsat følgende udviklingstiltag: Inden udgangen af 2010 implementeres ny teknologi, der muliggør at SINE-nettet (det statslige digitale radionet) anvendes til tale- og datakommunikation til og mellem alle præhospitale enheder, akutmodtagelser, politi og brandvæsen samt den kørende lægevagt. I 2012 implementeres efter fælles regionalt udbud et nyt IT-system til disponering af præhospitale ressourcer til afløsning af Falcks EVA-2000 system, som regionerne har indgået en midlertidig lejeaftale om. En elektronisk ambulancejournal implementeres samtidig eller efterfølgende. Der implementeres et IT-system, der kan give AMK-funktionen et overblik over behandlingsressourcer på regionens sygehuse til brug i beredskabsmæssige situationer ved større ulykker og katestrofer, hvor et pludseligt og uventet større antal behandlingskrævende patienter skal fordeles mellem sygehusene Ambulancetjenesten Ambulancetjenesten sørger for at en ambulance kommer frem til stedet, hvor der er behov for hjælp og transporterer om nødvendigt patienten til nærmeste akutsygehus. En ambulance skal jf. lovgivningen bemandes med mindst to personer. Heraf skal en person som minimum have gennemgået uddannelsen til ambulancebehandler, hvilket i praksis betyder, at denne kan være ambulancebehandler eller paramediciner. Den anden skal som minimum have gennemgået uddannelsen som ambulanceassistent. I løbet af 2011 vil der i Region Sjælland være paramediciner i 10 ambulanceberedskaber. Såvel en ambulancebehandler som en paramediciner har delegerede medicinske kompetencer, hvilket betyder, at ambulancen, udover at transportere patienten, kan løse visse sundhedsfaglige opgaver afhængigt af bemandingen. Ambulancetjenesten udfører både akut og planlagt ambulancekørsel (herunder liggende transport af patienter til/fra og mellem behandlingssteder). I Region Sjælland udføres al liggende patienttransport af ambulancer, der er udstyret og bemandet i h.t. gældende ambulancebekendtgørelse Regionen er opdelt i 6 geografiske beredskabsområder, hvor private operatører efter udbud har fået 5-årige kontrakter på ambulancetjeneste. Beredskabsområderne følger kommunegrænserne, idet et beredskabsområde består af 2 3 kommuner. I 4 af beredskabsområderne er der stationeret en stor ambulance (XL-ambulance), der kan transportere en patient i en hospitalsseng eller transportere tunge patienter på op til 250 kg. Disse ambulancer kan disponeres til opgaver i alle 6 beredskabsområder. Ambulanceoperatørerne skal overholde servicemål bl.a. i form af responstider, der er fastlagt i kontrakten for de enkelte beredskabsområder. Serviceniveau for akut ambulancekørsel (kategori A og B) måles som responstid. Responstid er den tid der går, fra vagtcentralmedarbejderen har fået til opgave at disponere en ambulance og til ambulancen er fremme på optagestedet. Version 2-2, Side 11

13 Serviceniveau for XL-ambulancer måles som mobiliseringstid, d.v.s. den tid, der må gå, indtil sengeambulancen påbegynder opgaven. Serviceniveau for planlagt ambulancekørsel (kategori C+D) måles i forhold til det ved bestillingen fastlagte tidspunkt for afhentning eller aflevering. Der sondres mellem tidskritiske og ikketidskritiske opgaver. En tidskritisk opgave er f.eks. når en patient har en behandlingstid, der skal overholdes. En ikke-tidskritisk opgave kan f.eks. være hjemkørsel efter indlæggelse på sygehus. Der er i kontrakterne forudsat en ligelig fordeling mellem tidskritiske og ikke-tidskritiske opgaver. Det er iflg. kontrakterne ambulanceoperatørerne, der planlægger ambulanceberedskabets omfang og placering således at servicemålene til enhver tid overholdes. Antallet af ambulanceberedskaber og deres placering kan derfor ændres i løbet af kontraktperioden. Der er pr i alt 66 ambulanceberedskaber i Region Sjælland. De i kontrakterne fastsatte servicemål for akut ambulancekørsel samt dimensionering og placering af ambulanceberedskaber i hver af de 6 beredskabsområder fremgår nedenfor Beredskabsområde 1: Roskilde og Lejre kommuner Kontrakt med Roskilde Brandvæsen Responstider for akut ambulancekørsel Kategori A Kategori B 30% inden for 5 minutter 65% inden for 15 minutter 70% inden for 10 minutter 93% inden for 30 minutter 90% inden for 15 minutter 97% inden for 45 minutter 99% inden for 20 minutter 99,5% inden for 60 minutter Ambulanceberedskaber og deres placering pr Stationer Døgn Deldøgn Roskilde Brandstation, Gml.Vindingevej Beredskabsområde 2: Køge, Greve og Solrød kommuner Kontrakt med Roskilde Brandvæsen Responstider for akut ambulancekørsel Kategori A Kategori B 26% inden for 5 minutter 61% inden for 15 minutter 80% inden for 10 minutter 93% inden for 30 minutter 95% inden for 15 minutter 97% inden for 45 minutter 97% inden for 20 minutter 98% inden for 60 minutter Ambulanceberedskaber og deres placering pr Stationer Døgn Deldøgn Greve 2 4 Køge Beredskabsområde 3: Holbæk, Odsherred og Kalundborg Kontrakt med Falck Responstider for akut ambulancekørsel Kategori A Kategori B 25% inden for 5 minutter 46% inden for 15 minutter Version 2-2, Side 12

14 62% inden for 10 minutter 88% inden for 30 minutter 87% inden for 15 minutter 97% inden for 45 minutter 95% inden for 20 minutter 99% inden for 60 minutter Ambulanceberedskaber og deres placering pr Stationer Døgn Deldøgn Nykøbing Sj. 1 Asnæs 1 Holbæk 2 4 Kalundborg 1 2 Ruds Vedby 1 Snertinge Beredskabsområde 4: Slagelse, Sorø og Ringsted Kontrakt med Falck Responstider for akut ambulancekørsel Kategori A Kategori B 35% inden for 5 minutter 56% inden for 15 minutter 67% inden for 10 minutter 93% inden for 30 minutter 90% inden for 15 minutter 98% inden for 45 minutter 97% inden for 20 minutter 99% inden for 60 minutter Ambulanceberedskaber og deres placering pr Stationer Døgn Deldøgn Ringsted 2 1 Slagelse 2 3 Korsør 1 Skælskør Beredskabsområde 5: Næstved, Fakse og Stevns Kontrakt med Falck Responstider for akut ambulancekørsel Kategori A Kategori B 23% inden for 5 minutter 54% inden for 15 minutter 70% inden for 10 minutter 91% inden for 30 minutter 91% inden for 15 minutter 98% inden for 45 minutter 97% inden for 20 minutter 99% inden for 60 minutter Ambulanceberedskaber og deres placering pr Stationer Døgn Deldøgn Haslev 1 Næstved 2 Næstved Syd 2 Heddinge 1 Hårlev 1 Fakse Beredskabsområde 6: Lolland Guldborgsund og Vordingborg Kontrakt med Falck Responstider for akut ambulancekørsel Kategori A Kategori B 22% inden for 5 minutter 45% inden for 15 minutter 56% inden for 10 minutter 83% inden for 30 minutter Version 2-2, Side 13

15 83% inden for 15 minutter 95% inden for 45 minutter 94% inden for 20 minutter 98% inden for 60 minutter Ambulanceberedskaber og deres placering pr Stationer Døgn Deldøgn Præstø 2 Stege 1 Vordingborg 1 3 Nykøbing F. 2 1 Maribo 1 4 Nakskov Akutbiler Den primære akutindsats sker i et samspil mellem ambulancer og akutsygehuse. I områder, hvor der på grund af lang transportid med ambulance til nærmeste akutsygehus på påregnes at gå op mod 1 time eller mere fra alarmering af 112 og indtil patienten kommer i kontakt med en læge på et akutsygehus, er der et særligt behov for iværksættelse af en supplerende præhospital indsats. En kvalificeret præhospital behandling før eller under transport til sygehuset kan i visse situationer have betydning for patientens muligheder for overlevelse og helbredelse. I områder med mere end 20 minutters ambulancekørsel til nærmeste akutsygehus indsættes der som supplement til ambulancetjenesten akutbiler bemandet med paramedicinere, der kan iværksætte en hurtig livreddende og stabiliserende præhospital behandling inden transport til akutsygehuset. Akutbiler er udrykningskøretøjer udstyret med moderne avanceret førstehjælpsudstyr til behandling og en begrænset mængde medicin til brug i særlige akutte tilfælde. Akutbilerne indgår i det samlede præhospitale beredskab, men kan i modsætning til en ambulance ikke transportere patienter. Når Sygehusplan 2010 er fuldt udbygget vil regionen have 8 døgndækkede akutbiler med paramediciner placeret i områder, hvor transporttiden med ambulance til nærmeste akutsygehus overstiger 20 minutter. Ud fra dette kriterium stationeres der akutbiler i områderne omkring Nykøbing Sj., Kalundborg, Roskilde, Næstved, Præstø, Stege, Maribo og Nakskov. Placeringen af akutbiler muliggør, at en paramediciner kan komme frem nå frem inden for 15 minutter i områder med lange afstande til akutsygehus og i større byer uden akutsygehus. Så længe der fortsat er akut modtagelse på sygehusene i Roskilde og Næstved vil der i stedet for akutbiler være ambulancer bemandet med paramediciner Akutlægehelikopter Med finansiering fra TrygFonden gennemfører Region Sjælland og Region Hovedstaden i perioden til en fælles forsøgsordning med lægehelikopter. På baggrund af en evaluering af forsøgsordningen skal der tages stilling til, om ordningen skal fortsætte efter 1. november 2011 som led i en statslig finansieret landsdækkende lægehelikoptertjeneste. Lægehelikopteren kan bringe en læge frem til skadestedet og kan om nødvendigt transportere patienten til akutsygehus eller til et højt specialiseret sygehus. Version 2-2, Side 14

16 Lægehelikopterens bemanding består af en pilot og - som en del af helikoptermandskabet - en paramediciner/sygeplejerske, der er supplerende uddannet og trænet i navigation, kommunikation og flyteknik. Desuden medtages en speciallæge i anæstesiologi med særlige kompetencer til at behandle livstruende tilstande hos svært tilskadekomne og andre kritisk syge patienter. Helikopteren er fuldt udstyret med medicin og alt nødvendigt behandlings- og monitoreringsudstyr samt udstyr til kommunikation med øvrige præhospitale enheder og hospitaler. Helikopterens base (HEMS-basen) er placeret i Ringsted. I situationer, hvor vejret ikke tillader helikopterflyvning, er et udrykningskøretøj til rådighed på basen, således at lægen og paramedicineren kan fungere som akutlægebil. Besætningen er i beredskab på basen alle årets dage i de lyse timer. I situationer, hvor helikopteren ikke kan flyve p.g.a. vejret, rykker lægen og paramedicineren ud som akutlægebil. Lægehelikopteren visiteres af de to regioners vagtcentraler til opgaver i henhold til en disponeringsvejledning. Region Sjællands vagtcentral varetager den tekniske disponering og kommunikation med akutlægehelikopteren. Lægehelikopteren bruges hovedsagelig til primær indsats på skadestedet (HEMS-operationer), men også overflytning af kritisk syge patienter mellem sygehuse (HICAMS-operationer) udføres i begrænset omfang med helikopteren. Endelig sikrer lægehelikopteren, at der meget hurtigt vil kunne etableres sundhedsfaglig indsatsledelse med en erfaren koordinerende læge (KOOL) overalt i de to regioner i forbindelse med store ulykker eller katastrofer. Helikopteren dækker inden for minutter alle geografiske områder på Sjælland og Lolland- Falster samt omliggende øer. Helikopteren anvendes ikke til redningsoperationer på vand, hvor Forsvarets redningshelikoptere (SAR-tjenesten) fortsat anvendes. Helikopteroperatøren er kontraktsligt forpligtet til at sikre, at helikopteren er i luften senest 3 minutter efter at den er disponeret af vagtcentralen Den kørende lægevagt Den kørende lægevagt varetager akut lægehjælp til patienter, der på grund af sygdommens karakter ikke på forsvarlig måde kan transporteres til en vagtlægekonsultation. I tidsrummet kører 8 læger, og i tidsrummet kører 4 læger. Selve kørslen er opdelt i 4 geografiske besøgsdistrikter. Visitation til den kørende lægevagt foretages af lægevagtens telefonvisitation. Der er i dag ikke etableret tekniske muligheder for et direkte samspil og samarbejde mellem den kørende lægevagt og den øvrige præhospitale organisation. Således er det ikke muligt for regionens vagtcentral at se, om der befinder sig en kørende lægevagt i et område, hvorfra der indløber et alarmopkald til 112 om f.eks. hjertestop. Det er heller ikke muligt for en kørende lægevagt at kommunikere direkte med en ambulance eller akutbil, som lægevagten rekvirerer til patienten, og det er ikke muligt for vagtcentralen at omvisitere et 112-kald til den kørende lægevagt, hvis patientens behov ikke er en ambulance til sygehuset men derimod besøg af en vagtlæge. Det er regionsrådets ønske, at der etableres et tættere samarbejde mellem lægevagten og den præhospitale organisation, der kan være til gensidig fordel og som kan give en bedre service til regionens borgere. Da de kørende lægevagter er en del af sundhedsberedskabet, vil lægevagtsbilerne blive udstyret med samme kommunikationssystem (inkl. GPS-overvågning) som de øvrige præhospitale enheder. Endvidere vil der blive søgt indgået aftale med lægevagten om, at den tekniske disponering af de kørende lægevagter fremover varetages af AMK-Vagtcentralen i samarbejde med lægevagten. På denne måde bliver det muligt for vagtcentralen at se, hvor de kørende lægevagter befinder sig, og vagtlægen vil kunne aktiveres i beredskabssituationer. Dette vil være en fordel både for lægevagten Version 2-2, Side 15

17 og for vagtcentralen. Lægevagten vil kunne kommunikere direkte med en tilkaldt ambulance eller akutbil, og vagtcentralen vil få mulighed for at kontakte lægevagten, hvis denne befinder sig lige i nærheden af en akut syg borger Frivillige akuthjælpere Region Sjælland ønsker at bruge frivillige i lokalområdet som ressource i akutte situationer. Frivilligordningerne kan styrke mulighederne for hurtig hjælp i lokalområdet, bl.a. på regionens mange øer. En frivilligordning kræver uddannelse, både i opstartsfasen og løbende som vedligeholdelse. Herudover vil en sådan ordning kræve opsætning at førstehjælpsudstyr på udvalgte steder, som de frivillige har kendskab til placeringen af og adgang til. Frivilligordningerne skal koordineres og disponeres via regionens vagtcentral. Her skal de frivillige registreres, så det hele tiden er muligt at have overblik over disse ressourcer. Samtidig prioriteres registrering af hjertestartere, hjælpekasser mv. til hjælp for de frivillige. Det er målsætningen at undersøge muligheden for at etablere et netværk af frivillige og nødbehandlere i samarbejde med regionens kommuner Køretøjer tilknyttet regionens siddende patienttransport Ved løsningen af præhospitale opgaver vil det i en række situationer være hensigtsmæssigt at anvende andre køretøjer end ambulancer til transport af patienter. AMK-Vagtcentralen kan i situationer, hvor der ikke er et sundhedsfagligt begrundet behov for at patienten transporteres i ambulance, disponere en akut siddende patienttransport. De taxaer og andre køretøjer, der er tilknyttet FlexTrafik-ordningen, og som udfører patienttransport for regionen, kan disponeres til en akut siddende patienttransport med en responstid på max. 30 minutter. Et mindre antal af disse køretøjer er efter aftale med regionen som en forsøgsordning udstyret med særlige hvilestole, til brug for patienter, der har behov for at blive transporteret i hvilestilling. Regionens 4 patientbusser, der har sundhedsfaglig bemanding og mulighed for at transportere patienter liggende eller i hvilestole, vil i særlige beredskabsmæssige situationer, hvor mange skal transporteres fra et skadested, kunne disponeres af AMK-Vagtcentralen Anvendelse af telemedicinsk støtte til præhospitale enheder Telemedicin er en teknologi, der muliggør, at medicinsk information om patienter transmitteres ved hjælp af kommunikationssystemer og interaktive audiovisuelle medier med henblik på undersøgelse og rådgivning fra specialister, der er placeret på afstand fra patienten. Præhospital telemedicin benyttes i ambulancetjenesten i dag først og fremmest på det hjertemedicinske område for at kunne identificere patienter der skal have gennemført akut ballonudvidelse. Det er med telemedicin muligt at optage, bedømme og videresende biodata fra patienten m.h.p. speciallægebedømmelse og visitation på stedet, hvor patienten befinder sig. Biodata er oplysninger om kroppens tilstand, som optages fra sensorer på patienten. Disse oplysninger (biodata) om patienten kan opsamles med de nuværende og velfungerende systemer i ambulancerne og kan udnyttes i videre omfang og for flere patientgrupper. Version 2-2, Side 16

18 De vigtige medicinske oplysninger, der indhentes om patientens tilstand og akutte problem ved den første præhospitale sundhedsfaglige kontakt, oplysninger om iværksat præhospital behandling samt udviklingen i patientens tilstand, bør også være tilgængelig for de øvrige funktioner, der har ansvar for den akutte behandling af patienten. Det gælder både vagthavende akutlæge på AMK- Vagtcentralen og personale på den akutafdeling, der skal overtage patienten. For at muliggøre dette ønsker regionen at implementere en elektronisk præhospital journal i alle præhospitale enheder. Via en elektronisk præhospital journal kan alle de tilgængelige patientdata, både sygehistorie, biodata og ambulancebehandlerens objektive fund hos patienter på en sikker og effektiv måde overføres til den relevante akutmodtagende afdeling og ikke blot til en specialafdeling som i tilfældet med blodprop i hjertet. En elektronisk præhospital journal vil yderligere forbedre Regionens planlægningsgrundlag ligesom kvalitetsovervågning og udvikling kan gennemføres langt lettere og langt mere præcist. Endeligt kan en sådan automatisk advisere den praktiserende læges elektroniske journal system om kontakten med patienten. Det er målsætningen: at Region Sjælland deltager i den planlagte fælles regionale anskaffelse af en elektronisk præhospital journal at der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentation fra ambulanceoperatørerne, akutafdelingerne og Præhospitalt Center med den opgave at udarbejde: 1. en telemedicinsk strategi for det samlede akutområde, med henblik på en optimal udnyttelse af de eksisterende og fremtidige teknologiske muligheder. 2. en plan for implementering af en elektronisk præhospital journal på akutområdet, herunder integration med de biocensorer, der allerede er i funktion i regionen. 3. et forslag til forsøg med overførsel af billeder og overførsel af præhospitale ultralydsundersøgelser 4. en beskrivelse af mulighederne for telemedicinsk samarbejde med praksissektoren Version 2-2, Side 17

19 2.3 Den præhospitale kæde Den præhospitale kæde benyttes som betegnelse for de processer og aktiviteter, der finder sted, når en borger ringer 112 for at få hjælp ved alvorlig akut sygdom eller tilskadekomst. Nedenstående figur og de følgende afsnit beskriver kædens led og de aktiviteter, der finder sted i de enkelte led. 112 er betegnelsen for Politiets alarmcentraler og AMK-V for Regionens AKM- Vagtcentral. Kædens led Aktiviteter 1. Ulykke eller akut sygdom opstår Førstehjælp ved lægmand Alarmering til 112 (evt. via egen læge/ vagtlæge) Alarmcentralen modtager opkaldet, stedfæster skadestedet, identificerer anmelderen og viderestiller opkaldet til AMK-V. 2. Alarmering og visitering AMK-V rådgiver lægmand/borger, så denne kan yde bedre hjælp/selvhjælp AMK-V visiterer til den relevante hjælp og foretager herunder en hastegradsvurdering 3. Afsendelse af præhospitale enheder og indsatsen på stedet 4. Transport til sygehus eller andet behandlingssted 5. Overdragelse til og overflytninger mellem sygehuse AMK-V afsender de relevante præhospitale enheder De præhospitale ressourcer på stedet yder hjælp og tager i samarbejde med AMK-V stilling til patientens transport. AMK-V og det modtagende sygehus yder telemedicinsk støtte. Transport af patient til nærmeste akutsygehus, specialsygehus eller lægeklinik afhængigt af visitationsretningslinjer eller konkret visitation fra AMK-V eller på stedet. Modtagelse af patienten på sygehus eller andet behandlingssted Evt. overflytning til andet sygehus (interhospital transport) Version 2-2, Side 18

20 2.3.1 Ulykke eller akut sygdom opstår Førstehjælp ved lægmand Ved akut sygdom eller tilskadekomst har det stor betydning, at de tilstedeværende kan yde førstehjælp inden ambulancen eller andre præhospitale enheder når frem. Ved hjertestop er det af afgørende betydning, at der startes basal genoplivning med hjertemassage evt. ved anvendelse af en hjertestarter. Region Sjælland vil gøre en særlig indsats for at formidle et bredt kendskab i befolkningen til mulighederne for førstehjælp, herunder om placeringen af hjertestartere. De sundhedsfaglige visitatorer på AMK-Vagtcentralen vil i det kommende vagtcentralsystem kunne betjene sig af oversigter over den geografiske placering af hjertestartere og vil ved opkald til 112 give telefonisk vejledning herom til de tilstedeværende. Region Sjælland vil endvidere afdække mulighederne for et samarbejde med personale hos politi, brandvæsen, kommunal hjemmepleje m.v., der har eller som kan bibringes særlige førstehjælpskompetencer ( first responders/nødbehandlere ) med henblik på at disse kan give den fornødne førstehjælp, hvor de er på stedet før ankomsten af præhospitale ressourcer. I den forbindelse kan det være af stor betydning, at AMK-Vagtcentralen kan kommunikere direkte med disse gennem SINE-nettet Alarmering og visitering Det er politiets alarmcentraler, som modtager alle 112-opkald. 112 er et fælles alarmnummer, som anvendes ved alarmering af politi, brand og redningstjenester samt ambulancetjenester. Region Sjælland dækkes primært af alarmcentralen i Slagelse, men såfremt et alarmopkald ikke besvares inden for 10 sekunder sker der automatisk viderestilling til en anden alarmcentral i landet. Alarmcentralens funktion er nærmere beskrevet i bilag Arbejdsdeling mellem alarmcentral og vagtcentral Det er planlagt, at der med virkning fra 1. februar 2011 sker en ændring sf arbejdsdeling mellem alarmcentralerne og regionernes AMK-Vagtcentraler, således at opgaven med at vurdere hvilken præhospital indsats der skal iværksættes, og som hidtil har været foretaget af alarmcentralerne, overgår til regionernes AMK-Vagtcentraler. Ved modtagelse af 112-opkald om sygdom/tilskadekomst vil arbejdsdelingen herefter være følgende: Alarmcentralen Identificerer anmelder og skadested Afklarer om andre beredskaber (politi og redningsberedskab) skal aktiveres. Videresender oplysningerne elektronisk til regionens AMK-Vagtcentral Kobler AMK-Vagtcentralen på samtalen med anmelderen AMK-Vagtcentralen Kvitterer elektronisk for modtagelse af opgaven Overtager samtalen med anmelderen Vurderer hastegrad og relevant disponering af præhospitale ressourcer eller anden hjælp. Afsender præhospitale enheder Rådgiver anmelder Version 2-2, Side 19

21 Bevarer et detaljeret overblik over aktiviteten og varetager kommunikationen med de præhospitale enheder. Afgiver relevant sundhedsmæssig, taktisk og sikkerhedsmæssig information til de indsatte præhospitale enheder. Foretager visitation til relevant behandlingssted i de tilfælde, hvor der kan være tvivl om visitationen i forhold til eksisterende regionale visitationsretningslinjer og der ikke allerede er foretaget en lægelig visitation Visitering af præhospital indsats Det er vigtigt, at de til rådighed stående præhospitale ressourcer anvendes optimalt, d.v.s. at der i den konkrete situation disponeres den præhospital ressource, der giver det bedste udbytte for patienten i form af bedre udsigt til helbredelse. Visitation af alle opkald til 112 ved sygdom og tilskadekomst eller andre henvendelser vedrørende præhospital indsats foretages af sundhedsfaglige medarbejdere i AMK-Vagtcentralen, der arbejder under lægelig supervision. Ved 112-opkald vil sundhedsfaglig visitator blive inddraget i samtalen med anmelder gradvist eller overtage kommunikationen med det samme afhængigt af situationen. Anmelderen udspørges om tilstanden hos den syge eller tilskadekomne, og på den baggrund træffes beslutning om, hvilken præhospital indsats, der skal iværksættes. Sundhedsfaglig visitator kan herunder give telefonisk rådgivning til anmelderen med instrukser om førstehjælp og håndtering af situationen indtil ambulancen eller anden præhospital enhed er fremme. På baggrund af samtalen med anmelderen tager visitator stilling til, hvilken præhospital indsats eller kombination heraf, der i den foreliggende situation skønnes mest hensigtsmæssig: Telefonisk rådgivning af patienten/anmelderen Henvisning til praktiserende læge/vagtlæge, skadeklinik/skadestue eller egenomsorg Disponering af akut siddende patienttransport Disponering af ambulance Disponering af akutbil Disponering af akutlægehelikopter Som beslutningsstøtteværktøj benytter de sundhedsfaglige visitatorer en ny disponeringsvejledning, Dansk Index, som de 5 regioner i fællesskab har fået udviklet, og som er et værktøj til en bedre disponering og rådgivning i akutte situationer Visitering af akut siddende patienttransport Akut siddende patienttransport kan tilbydes patienter, der henvises til undersøgelse eller indlæggelse på sygehus, skadeklinik/skadestue eller praktiserende læge, men som efter en sundhedsfaglig vurdering ikke har behov for at blive transporteret liggende eller for behandling eller overvågning under transporten Visitering af ambulance Der disponeres ambulance såfremt patienten skal transporteres til sygehus eller andet behandlingssted, og patienten efter en sundhedsfaglig vurdering skal transporteres liggende eller har behov for behandling eller overvågning under transporten. Version 2-2, Side 20

22 Sundhedsfaglig visitator tager på baggrund af en hastegradsvurdering stilling til, hvilken af følgende kørselskategorier, der skal anvendes: Kategori A: akut ambulancekørsel med udrykning. Anvendes ved livstruende eller mulig livstruende sygdom eller tilskadekomst (f.eks. større traumer, hjertestop eller svære luftvejsproblemer) Kategori B: akut ambulancekørsel med eller uden udrykning. Anvendes ved akut, men ikke livstruende sygdom eller tilskadekomst (f.eks. opblussen i kendt kronisk sygdom, hofte- og benbrud m.v.) Kategori C+D: planlagt liggende patienttransport, f.eks. kørsler, hvor der er behov for observation eller fortsættelse af behandling, interhospitale transporter eller transport til indlæggelse efter ordination af egen læge eller vagtlæge. Der sondres ikke i Region Sjælland mellem kategori C og D. Alle liggende patienttransporter udføres af ambulancer, d.v.s. at regionen ikke har særlige sygetransportkøretøjer. Visitering af akutlægehelikopter Ifølge de disponeringsretningslinjer, der er fastsat i forsøgsordningen, kan akutlægehelikopteren disponeres til alvorlig akut sygdom og tilskadekomst på steder, hvor der er mere end 30 minutters køretid for ambulance til traumecenter eller relevant specialafdeling. Følgende tilstande kan begrunde, at akutlægehelikopteren afsendes: Traumer (alvorlig tilskadekomst) Kritisk klinisk tilstand som følge af akut traumatisk påvirkning Mistanke om skader i flere regioner eller multible brud Store brandsår Drukning og/eller mistanke om meget lav kropstemperatur Store ulykker med mange involverede/katastrofer Akutte medicinske og kirurgiske tilstande Akut blodprop i hjertet Akut blodprop i hjernen Mistanke om hjerneblødning Mistanke om sprængt hovedpulsåre Mistanke om akut alvorlig sygdom hos mindre børn Afsendelse af præhospitale enheder og indsatsen på stedet Afsendelse af præhospitale enheder Når den sundhedsfaglige visitator har fastlagt, hvilken typer præhospitale enheder, der skal indsættes er det ambulanceoperatørernes tekniske disponenter på vagtcentralen, der konkret tager stilling til, hvilke enheder, der skal afsendes under hensyn til enhedernes placering og andre igangværende opgaver. De tekniske disponenter samarbejder indbyrdes om løsning af alle vagtcentralens opgaver, herunder afsendelse af ambulancer, akutbiler og akutlægehelikopter. Da vagtcentralen ved hjælp af GPS og elektroniske statusmeldinger har et løbende overblik over indsatte og ledige præhospitale ressourcer, kan der om nødvendigt foretages omdirigering af en ambulance, akutbil eller akutlægehelikopter til en anden opgave eller et andet behandlingssted. Vagtcentralen kan også anmode om assistance fra andre regioners ambulancer, idet der er indgået aftale mellem regionerne om, at der til kategori A kørsel altid skal disponeres den ambulance, der kan være først fremme på stedet. Version 2-2, Side 21

23 Indsats på stedet herunder visitation til behandlingssted Den præhospitale indsats der kan iværksættes på stedet inden transport til sygehus eller andet behandlingssted er afhængig af behovet og de præhospitale ressourcer, der er til rådighed. Præhospital visitation og behandling En vigtig opgave for de præhospitale ressourcer på stedet er af foretage en første vurdering af, hvilken præhospital behandling og videretransport af patienten, der er relevant og hensigtsmæssig. Mens det tidligere var det lokale sygehus, der efter indbringelse af patienten foretog denne vurdering, er det i dag muligt at foretage vurderingen på stedet blandt andet med støtte af telemedicinsk udstyr og konference med den relevante akurafdeling eller specialafdeling. Med henblik herpå er der i samarbejde mellem regionens præhospitale leder og ambulanceoperatørerne udarbejdet visitationsretningslinjer. Som udgangspunkt indbringes patienten til nærmeste sygehus med akutmodtagelse. Ved fuld implementering af Sygehusplan 2010 vil følgende sygehuse i Region Sjælland have akutmodtagelse: Holbæk Sygehus Slagelse Sygehus Køge Sygehus Nykøbing F. Sygehus I en overgangsperiode modtager sygehusene i Roskilde og Næstved akutte patienter i begrænset omfang. Det er særlig vigtigt, at der sker en korrekt visitation på stedet af patienter med tidskritiske sygdomsforløb som akut blodprop i hjertet, akut blodprop i hjernen og alvorligt tilskadekomne patienter (traumepatienter). Hertil kommer behandling af svært syge meget små børn, patienter med svære brandsår, alvorlig kulilteforgiftning eller dykkersyge Transport af patienter til sygehus eller andet behandlingssted Det præhospitale personale på stedet tager i samarbejde med AMK-Vagtcentralen stilling til, om der skal foretages transport af patienten til sygehus eller andet behandlingssted og hvilken transportform, der er den mest hensigtsmæssige Afslutning på stedet Vurderer det præhospitale personale i samarbejde med sundhedsfaglig visitator på AMK- Vagtcentralen, at der ikke er et sundhedsfagligt begrundet behov for, at patienten transporteres til sygehus eller andet behandlingssted, kan opgaven afsluttes på stedet, evt. ved at patienten henvises til at kontakte egen læge eller hjemmepleje eller at henvende sig på en skadeklinik/skadestue. Akut siddende patienttransport Vurderes det, at patienten bør tilses/behandles akut af egen læge eller på en skadeklinik/skadestue, men ikke har behov for at blive transporteret liggende og ikke har behov for overvågning eller behandling under transporten, kan der rekvireres en akut siddende patienttransport. Ambulancetransport Ambulancetransport anvendes, hvor der er et sundhedsfagligt begrundet behov for, at patienten skal transporteres liggende eller at der under transporten skal foretages overvågning eller behand- Version 2-2, Side 22

24 ling af patienten. Der tages samtidig stilling til, om kørslen skal foretages med eller uden udrykning. Ved transport af meget tunge patienter (over 130 kg.) kan vagtcentralen disponere en af de 4 XL-ambulancer, der er stationeret i de beredskabsområder, hvor der er akutsygehuse. Helikoptertransport Såfremt akutlægehelikopteren er på stedet kan denne anvendes til at transportere patienten til sygehus, såfremt helikoptertransport vil være væsentlig hurtigere end ambulancetransport og såfremt dette har væsentlig betydning for patientens behandling. Denne vurdering foretages af lægen på akutlægehelikopteren Modtagelse af patienter på sygehus og overflytning mellem sygehuse Det sidste led i den præhospitale kæde er overdragelsen af patienten til sygehuset. Det er endvidere en præhospital opgave at varetage overflytning af patienter mellem sygehuse (interhospitale transporter) Overdragelse af patienten til sygehuset Ved overdragelse af patienten til sygehuset skal det sikres, at de rette betingelser er til stede for en hurtig, effektiv og kvalificeret diagnostik og behandling af den akutte patient. Region Sjælland opprioriterer behandlingen af den akutte patient i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Ved implementering af Sygehusplan 2010 etableres der på 4 akutsygehuse i regionen fælles akutmodtagelser, som modtager uselekterede patienter, og hvor der vil ske diagnostik og behandling med akut lægelig bistand fra de største akut-specialer døgnet rundt. Overflytning til andet sygehus (interhospitale transporter) Der flyttes hvert år en lang række patienter mellem regionens sygehuse og til sygehuse uden for regionen pga. manglende kapacitet eller manglende behandlingsmuligheder. Det er som oftest meget syge patienter der flyttes, og der er i en del tilfælde behov for, at læger og/eller sygeplejersker deltager i transporterne. Det er det afsendende sygehus som har ansvaret for og vurderer, hvilke ressourcer der skal følge med patienten under transport, og hvis der er behov for sundhedsfaglige personale tages disse ud af deres normale arbejdsopgaver på afdelingen så længe det varer, at transportere patienten til bestemmelsesstedet. Dette betyder normalt, at sygehusenes beredskab bliver svækket og ofte går dele af de akutte funktioner i stå, eksempelvis operationsgang eller modtagelsen af mindre kritiske specialeorienterede patienter. Det vil i den forbindelse være en fordel /være en forudsætning, at der gives paramedicinerne en supplerende uddannelse på akutsygehusene. Ved at etablere mulighed for periodevis ansættelse på en akutafdeling/skadestue i rotationsstillinger sikres både den supplerende uddannelse og en løbende vedligeholdelse/ udvikling af paramedicinerens kompetencer. Derforuden vil paramedicineren, som er i rotation på akutsygehuset fungere som back-up, såfremt de ambulanceberedskaber, der er bemandet med paramedicinere er disponeret til andre opgaver. Opgradering af en række ambulanceberedskaber ved akutsygehusene med paramedicinere muliggør, at en stor del af de interhospitale transporter kan gennemføres uden ledsagelse af sygehuspersonale. Ved overflytning af kritisk syge små børn til Rigshospitalet, hvor der er behov for ledsagende børnelæge og børnesygeplejerske, kan sygehusene benytte Rigshospitalets babyambulance. Akutlægehelikopteren, der kan medbringe transportkuvøse, kan endvidere benyttes efter aftale mellem lægen på helikopteren og sygehuset Version 2-2, Side 23

25 Sundhedsberedskabet opgaver og delplaner Sundhedsberedskabsplanen for Region Sjælland beskriver hvorledes sundhedsvæsenet kan udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet m.v. ud over det daglige beredskab ved større ulykker og katastrofer, herunder krig. Sundhedsberedskabsplanen giver endvidere en oversigt over den fremtidige indsats og hvilke mål, der arbejdes mod. Sundhedsberedskabsplanen revideres én gang i hver valgperiode, dvs. hvert fjerde år. Samhørende med sundhedsberedskabsplanen er aktiveringsplanen for sundhedsberedskabet i Region Sjælland ved ekstraordinære hændelser og større ulykker. Denne plan er operationel og beskriver på en kort og gennemskuelig facon, hvordan alarmeringsprocedurer foregår og hvem, der har ansvaret for de forskellige procedurer i en beredskabssituation, centreret om Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK), som leder og koordinerer det samlede sundhedsberedskab i regionen. Aktiveringsplanen distribueres til såvel interne som eksterne samarbejdsparter til AMK, og redigeres oftere end den overordnede sundhedsberedskabsplan. Redigeringen sker, når der er væsentlige ændringer og som minimum bør aktiveringsplanen gennemgås én gang årligt.der er til aktiveringsplanen udarbejdet særskilt aktiveringstelefonliste til brug for AMK. Telefonlisten indeholder kontaktoplysninger til mulige samarbejdsparter til AMK i en beredskabssituation. Der er udarbejdet plan for, hvor ofte oplysningerne skal opdateres og hvem, der har ansvaret herfor. Sundhedsberedskabsplanen er, som det fremgår af nedenstående figur sammensat af flere bestanddele. Dette afsnit beskriver bestanddelene i Region Sjællands sundhedsberedskabsplan. Sundhedsberedskabet beskrives i flere dokumenter dels af hensyn til, at ansvaret for udarbejdelsen af bestanddelene er placeret forskellige steder, dels fordi der skal kunne ændres i dokumenterne uafhængigt af hinanden. Version 2-2, Side 24

26 Sygehusenes beredskabsplaner Aktiveringsplan med telefonliste Sundhedsberedskabsplan 2010 Region Sjælland Lægemiddelberedskabet Psykiatriens beredskabsplan Kommunernes sundhedsberedskabsplaner Følgende planer knytter sig til Sundhedsberedskabsplanen i Region Sjælland: Sygehusenes beredskabsplaner o Fakse Sygehus (Sygehus Nord) o Holbæk Sygehus (Sygehus Nord) o Kalundborg Sygehus (Sygehus Nord) o Køge Sygehus (Sygehus Nord) o Roskilde Sygehus (Sygehus Nord) o Nakskov Sygehus (Sygehus Syd) o Nykøbing Sygehus (Sygehus Syd) o Næstved Sygehus (Sygehus Syd) o Ringsted Sygehus (Sygehus Syd) o Slagelse Sygehus (Sygehus Syd) Psykiatriens beredskabsplan Sundhedsberedskabsplaner for kommunerne, beliggende i Region Sjælland Lægemiddelberedskabsplanen. Aktiveringsplan for sundhedsberedskabet med tilhørende aktiveringstelefonliste 2.4 Sygehusberedskabet Sygehusberedskabet er beredskabet i det samlede sygehusvæsen, dvs. på offentlige og private sygehuse med henblik på, at der under større ulykker og hændelser samt under krigsforhold kan ydes syge og tilskadekomne behandling på sygehus eller på behandlingssteder uden for sygehusene. Det præhospitale beredskab er pr. definition en del af sygehusberedskabet. Version 2-2, Side 25

27 Som nævnt i afsnit 1, er de er ti somatiske sygehuse i Region Sjælland, opdelt i to samarbejdende sygehusområder Sygehus Syd hhv. Sygehus Nord. De to sygehusledelser har ansvaret for sygehusets samlede indsats, herunder også i forbindelse med en større hændelse, der kræver iværksættelse af sygehusets beredskabsplan eller dele heraf. Sygehusledelserne har i tråd med dette som en del af deres ledelsesansvar også ansvaret for at der forefindes opdaterede beredskabsplaner for alle geografier. De overordnede opgaver vedrørende sygehusberedskabet omfatter: Vurdering af behovet for sygehusydelser, herunder en vurdering af behovet for ydelser til allerede indlagte og planlagte ikke hastende behandlinger evt. med overvejelser om ekstraordinære udskrivelser. Prioritering og behandling af syge og tilskadekomne som følge af større hændelser. I forlængelse af ovenstående dertil hørende tekniske, bygningsmæssige, forsyningsmæssige og administrative opgaver. Beredskabsplanlægningen for det enkelte sygehus skal således sikre, at der hurtigst muligt kan tilvejebringes tilstrækkelige ressourcer, både materielt og personelt, samt at der hurtigt etableres nødvendig beslutningskompetence med henblik på at løse ovenfor nævnte opgaver. Sygehusberedskabsplanerne skal dels beskrive, hvordan sygehuset håndterer situationer med mange tilskadekomne, men også hvordan sygehuset nedsætter sårbarheden over for svigt af elforsyning, vand, varme og medicinske gasser. Det gælder, at det vil være sygehuse, som i dagligdagen har døgnåben akutmodtagelse, der vil blive visiteret flest patienter til, afhængigt af, hvor skadestedet er rent geografisk Planlægning af sygehusberedskabet I forbindelse med organiseringen på det præhospitale område, blev der under Sundhedsberedskabs- og præhospitalsudvalget i Region Sjælland nedsat en arbejdsgruppe, der har haft til opgave at gennemgå de eksisterende sygehusberedskabsplaner og komme med forslag til ensretning og modernisering af disse, samt at opstille et paradigme for en sygehusberedskabsplan. Der var i arbejdsgruppen enighed om et paradigme, hvor sygehusberedskabsplanerne er opdelt i trin og moduler, der er tilpasset omfanget af den konkrete hændelse/ulykke. De opererer med tre trin, tilpasset efter hvor mange tilskadekomne det forventes, at sygehuset skal modtage. Inden for hvert trin er planen opdelt i moduler. Det vil sige, at der kun skal aktiveres de moduler, som er nødvendige for, at sygehuset kan løse sine opgaver. På den enkelte afdeling findes en plan for, hvilke opgaver, afdelingen har i beredskabet. Disse planer justeres løbende, så de er fuldt opdaterede, når der er behov for dem. Der forefindes endvidere opdaterede alarmeringslister og alarmeringsinstrukser på afdelingerne. Beredskabslederen, som udgør den operationelle ledelse. Er den læge, der har ansvaret for at igangsætte, gennemføre og afslutte beredskabet ved større ulykker, herunder at etablere beredskabsledelse, dvs. beredskabsleder, ansvarshavende sygeplejerske i skadestuen og lægesekretær. Alarmeres af personalet i skadestuen ved varsel eller anmeldelse om større ulykke eller katastrofe. Aktiverer beredskabsstab, hvis dette ikke allerede er sket, og orienterer beredskabsstaben, når denne er nedsat. Version 2-2, Side 26

28 Sygehusledelsen udgør den overordnede beredskabsledelse. Sygehusledelsen udgør sammen med driftschefen og servicechefen beredskabsstaben. Beredskabsstaben iværksættes på initiativ af Sygehusledelsen eller på anmodning fra Beredskabslederen. Beredskabsstaben er ansvarlig for: Information til myndigheder og pressen om den del af ulykken, som angår sygehuset. Kontakt med politi (primært), embedslæge, politiet og regionsledelsen. Koordinering af den nødvendige senge- og plejekapacitet, om fornødent ved indkaldelse af ekstra personale. Beredskabsplanerne er primært i elektroniske udgaver i sygehusets instruks-samling samt i papirudgaver på nøglepositionerne Mål og fremtidig indsats Sygehusberedskabsplanerne koordineres med såvel denne plan som kommunernes sundhedsberedskabsplaner. Det ses som en fordel, hvis Sygehus Nord og Sygehus Syd har så ensartede planer som muligt, da det vil gøre planerne mere overskuelige for såvel personale som eksterne samarbejdsparter. Sygehusene skal have planlagt for håndtering af patienter fra CBRN-hændelser, herunder (kohorte- ) isolation samt at der skal tages højde for, at der kan afgives personale til massevaccinationer eller bemanding af karantænefaciliteter Sygehus Nord De 5 somatiske sygehuse i Region Sjællands Sygehus Nord har én fælles beredskabsplan, med angivelser i faktabokse, der beskriver forskellene mellem sygehusene (de lokale retningslinjer) i en beredskabssituation. Derudover er der i særskilte afsnit beskrevet geografien for hver af matriklerne. På sygehusene i Kalundborg og Fakse er det ikke alle moduler, der anvendes Sygehus Syd De 5 somatiske sygehuse i Region Sjællands Sygehus Syd har hver sin beredskabsplan. Sygehusene i Ringsted og Nakskov kører med forenklede beredskabsplaner, der fokuserer på evakuering og hjertestop De private sygehuse i Region Sjælland Som tidligere nævnt, påhviler det private sygehuse at planlægge og gennemføre foranstaltninger, så de på som regionale sygehuse kan indgå i sygehusberedskabet. De private sygehuse i Region Sjælland er derfor kontaktet med henblik på udlevering af beredskabsplaner. Greve Privathospital, Privathospitalet Møn, Privathospitalet Sorana og Privathospitalet Valdemar er derfor blevet kontaktet og har tilsendt beredskabsplaner til Region Sjælland. Privathospitalernes beredskabsplaner består af to faktorer dels er der planer for evakuering samt øvrige foranstaltninger, der formindsker risikoen for, at brande opstår og breder sig med fare for Version 2-2, Side 27

29 skader på personer, ejendom og miljø i henhold til beredskabslovgivning, dels søges der fra privathospitalernes side at tages højde for, at de i tilfælde af en beredskabssituation ikke belaster det øvrige beredskab i regionen ved at personale, som til hverdag er ansat på offentlige sygehuse i regionen, hurtigst muligt vil blive frigjort, så de kan indgå i beredskabet på deres primære arbejdsplads. 2.5 Psykiatriens beredskab Principper for den kriseterapeutiske indsats Der er juni 2010 udgivet ny vejledning for kriseterapeutisk beredskab fra Sundhedsstyrelsen. Regionerne har en planlægningsforpligtelse i forhold til det kriseterapeutiske beredskab på linje med - og som en del af - de generelle planlægningsforpligtelser i forhold til sundhedsberedskabet. Visse hændelser er af en sådan karakter, at de nødvendiggør aktivering af et kriseterapeutisk beredskab. Det kriseterapeutiske beredskab træder således i kraft i forbindelse med masseskader eller ulykker og hændelser, hvor behovet for akut psykisk krisehjælp ikke kan dækkes via sundhedsvæsenets almindelige beredskab. Det kriseterapeutiske beredskab skal forstås som sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin evne til at yde psykosocial omsorg og aflastning, identificere behandlingsbehov og yde egentlig krisebehandling ved større ulykker og tilsvarende hændelser uden eller med få fysisk skadede, som kan have psykiske konsekvenser for implicerede, pårørende og tilskuere. Det kriseterapeutiske beredskab er således møntet på mennesker, som direkte eller indirekte har været involveret i større ulykker eller øvrige større hændelser, og spænder fra medmenneskelig omsorg (krisestøtte) og information til egentlig behandling af såvel medicinsk som psykologisk art. Indsatsen kan foregå såvel på som udenfor sygehus. Herudover kan der være tale om situationer, hvor det daglige beredskab i sig selv kapacitetsmæssigt godt kan varetage opgaven, men hvor der alligevel kræves forskellige beredskabsmæssige tiltag. Det drejer sig f.eks. om hændelser uden fast skadessted (f.eks. bombetrusler m.v.), hvor man ikke har overblik over, hvor mange direkte berørte personer der er, samt hændelser som f.eks. tsunamien i Sydøstasien i 2004, hvor der ganske vist var et/flere faste skadessteder, men hvor der ikke var viden om, hvor de berørte danskere ville henvende sig om hjælp efter hjemkomsten. I sådanne situationer består et væsentligt element i information til offentligheden hele døgnet om, hvor og hvordan man henvender sig for at få hjælp. Organisering af indsatsen for det kriseterapeutiske og krisestøttende beredskab kan inddeles i tre faser: Den akutte fase, hvor der informeres om normale krisereaktioner, muligheder for afhjælpning samt henvendelsesmuligheder ved mere omfattende eller længerevarende reaktioner. Regionen skal her kunne udsende en KOP med henblik på koordinering af den krisestøttende del af indsatsen sammen med KOOL og den øvrige indsatsledelse. Såfremt det vurderes nødvendigt, bør regionen kunne udsende kriseteams. Overgangsfasen, hvor den opfølgende indsats forberedes, dvs. fokus skal være på de psykologiske og sociale konsekvenser hos de berørte, hvor det også kan være nød-vendigt med en aktiv opsøgende indsats. Varigheden af denne fase kan være op til få uger. Regionen bør sikre krisestøtte med et visiterende fokus til såvel somatisk skadede (både indlagte og ambulante) som fysisk uskadte og andre involverede og sørge for at personer der udviser tegn på akut belastnings- Version 2-2, Side 28

30 reaktion og personer med særligt behov herfor, får den rette støtte og omsorg, fx krisesamtaler ved psykolog. Den opfølgende indsats, hvor hovedformålet er at forebygge og behandle posttraumatisk belastningsreaktion og andre følgetilstande. Regionens opgave er at sørge for, at borgere der viser tegn på posttraumatisk belastningsreaktion eller andre psykiske lidelser som følge af hændelsen, henvises til relevant udredning og behandling. Regionernes kriseterapeutiske beredskab består i den akutte fase og i overgangsfasen af krisestøtte, og i den opfølgende fase af egentlig kriseterapi. Psykiatrien i regionen består af både voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien. Parallelt med regionens kriseterapeutiske beredskab har kommunerne en forpligtelse til at yde krisestøtte til borgerne. Region Sjælland har derfor anmodet alle kommuner om bekræftelse af, at indgangen til aktivering er den samme som til aktivering af det øvrige kommunale sundhedsberedskab og informeret kommunerne om Sundhedsstyrelsens nye vejledning Organisering af det kriseterapeutiske beredskab i Region Sjælland Psykiatrien i Region Sjælland er opdelt i to beredskabsområder. Det krisepsykiatriske beredskab er således opdelt i Nord og Syd. Beredskabsområde Nord omfatter distrikterne Roskilde, Køge og Holbæk, med beredskabsledelsen etableret på psykiatrisk skadestue i Roskilde. Beredskabsområde Syd omfatter distrikterne Næstved, Maribo og Slagelse med beredskabsledelsen etableret på psykiatrisk skadestue i Vordingborg. Disse områder er sammenfaldende med politikredsene. Psykiatriledelsen har på linje med sygehusledelserne har ansvaret for psykiatriens samlede indsats, herunder også i forbindelse med en større hændelse, der kræver iværksættelse af psykiatriens beredskabsplan eller dele heraf. Beredskabsplanen for Psykiatrien i Region Sjælland er udfærdiget af en arbejdsgruppe og godkendt af Psykiatriens beredskabsudvalg hhv. Sundhedsberedskabs- og præhospitalsudvalget i Region Sjælland. Beredskabsplanen indeholder generelle bestemmelser om beredskabet, bestemmelser vedrørende oprettelse af Psykosocialt Støttecenter, instrukser til medarbejdere i beredskabet og bilag (tegninger over lokaliteter, relevante telefonnumre, brand- og evakueringsplan og plan over nødtelefoner). Den nuværende beredskabsplan lå klar juni 2008, hvilket betyder, at præciseringer fra Sundhedsstyrelsens nye vejledning om kriseterapeutisk beredskab, juni 2010 skal indarbejdes i Psykiatriens beredskabsplan. Beredskabet ledes af den psykiatriske beredskabslæge, der er bagvagten ved psykiatrisk skadestue i den politikreds, skadestedet hører under. Beredskabsledelsen udpeger en medarbejder - beredskabslægens øjne og øren - der som psykiatrisk kontaktperson (KOP) kan udsendes til skadestedet eller andre steder, hvor der er behov for det. Beredskabet består for psykiatrien to faser: Den automatiske fase med modtagelse af meldingen, evt. tilkald af skadestuens afdelingssygeplejerske /ansvarshavende sygeplejerske og alarmering af beredskabslægen samt indledende iværksættelse efter beredskabslægens nærmere bestemmelse. Den styrede fase med alle opgaver efter beredskabsledelsen er på plads på skadestuen og har underrettet et medlem af overordnet ledelse. Version 2-2, Side 29

31 Der kan i den styrede fase indsættes et eller flere kriseteam bestående af minimum af 4 5 personer: Plejepersonale, læger, psykologer og sekretærer. Teamet ledes af en af beredskabsledelsen udpeget medarbejder og suppleres med præster fra Det Kirkelige Beredskab. Der foreligger beskrivelser af oprettelse af psykosocialt støttecenter, hvor kriseteamets opgave er: o At modtage de kriseramte i et roligt og trygt miljø. o At foranledige, at der udfærdiges identifikationsskema på de enkelte kriseramte. o At sørge for at alle får lejlighed til at sidde ned og eventuelt tilbydes tæpper og noget at drikke. o At forsøge at få en kort samtale med hver enkelt for at danne sig et indtryk af pågældendes psykiske tilstand. o Eventuelt at samle kriseramte i samtalegrupper på baggrund af fælles oplevelser. o At søge at give de pågældende mulighed for at kontakte pårørende. o At søge at opfylde de pågældendes ønsker om at få informationer om ulykken og dens opfang samt at yde praktisk assistance. o At undersøge behovet for at tilbyde kriseintervention og i givet fald at klarlægge, hvor dette skal finde sted. Det kriseterapeutiske beredskab kan aktiveres samtidig med det øvrige sundhedsberedskab eller selvstændigt via AMK. Politiet kan dog aktivere det kriseterapeutiske beredskab direkte. I så fald skal AMK orienteres. Beredskabsplanen findes i beredskabsmapper og på intranettet Mål og fremtidig indsats Præciseringer fra Sundhedsstyrelsens nye vejledning om kriseterapeutisk beredskab, juni 2010 skal indarbejdes i Psykiatriens beredskabsplan. 2.6 Beredskabet i den primære sundhedssektor Beredskabet i den primære sundhedstjeneste er sundhedsberedskabet i den del af sundhedsvæsenet, der ligger uden for sygehusene. Den primære sundhedstjeneste er forankret både i regionalt og kommunalt regi. I beredskabssituationer bevares de normale ledelses- og kommandoforhold. Det er som udgangspunkt henholdsvis regionsrådet og kommunalbestyrelsen, der afgør, hvordan egne ressourcer skal anvendes i beredskabet. Indenrigs- og Sundhedsministeren kan imidlertid jf. sundhedslovens 211 pålægge regioner og kommuner at løse en sundhedsberedskabsopgave på en nærmere bestemt måde i tilfælde af ulykker og katastrofer. Der er 17 kommuner i Region Sjælland, som hver især har ansvaret for at udarbejde egen sundhedsberedskabsplan som en del af kommunens samlede beredskabsplan. Beredskabet i primær sundhedssektor i regionalt regi er dels indeholdt i den overordnede sundhedsberedskabsplan, dels beskrevet i sygehusberedskabsplaner og kommunale sundhedsberedskabsplaner, hvad angår snitflader. Version 2-2, Side 30

32 Sundhedsstyrelsens håndbog om sundhedsberedskab beskriver uddybende de overordnede opgaver for beredskabet i den primære sundhedstjeneste: Modtagelse, pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra hospitalerne samt andre syge og smittede i eget hjem Behandling af lettere tilskadekomne til aflastning af hospitalerne Varetagelse af hygiejniske foranstaltninger, forebyggelse og behandling af infektioner og epidemiske sygdomme Plejeopgaver i relation til en hedebølgesituation eller andre klimabetingede hændelser. Ydelse af anden omsorg til tilskadekomne, syge og handicappede, herunder evt. krisehjælp. Forebyggende indsats i relation til epidemiske sygdomme, herunder sørge for egnede lokaler og hjælpepersonale i forbindelse med massevaccinationer Planlægning af sundhedsberedskabet i den primære sundhedstjeneste Processen i Region Sjælland har været delt i to samarbejdet med de 17 kommuner beliggende i regionen hhv. samarbejdet med de praktiserende læger. Planlægning af sundhedsberedskabet i kommunerne Alle kommuner beliggende i Region Sjælland blev indkaldt til møde i februar 2008, hvor der var enighed om, at Roskilde Kommune skulle være pilotkommune. Der blev nedsat en følgegruppe, der skulle stå for udarbejdelse af et paradigme/skabelon for den primære sundhedstjenestes beredskab. Foruden medarbejdere fra det præhospitale område i Region Sjælland og fra Roskilde Kommune deltog i denne følgegruppe medarbejdere fra Ringsted Kommune, Greve Kommune hhv. Primær sundhed i Region Sjælland. Paradigmet blev herefter sendt ud til inspiration til inspiration for de øvrige kommuner. Det er imidlertid den enkelte kommune, der beslutter, hvordan deres sundberedskabsplan skal udformes. Ikke alle kommuner har valgt at følge paradigmet. Der er sendt kommentarer og spørgsmål ud til kommunerne på baggrund af de indsendte sundhedsberedskabsplaner, ligesom kommunerne har fået rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. Region Sjælland udsendte notat til alle kommunerne (notatet blev endvidere indsendt til Sundhedsstyrelsen sammen med første udkast af Region Sjællands sundhedsberedskabsplan). Notatet beskrev snitflader mellem regionens og kommunernes sundhedsberedskab og er efterfølgende indarbejdet i den overordnede sundhedsberedskabsplan. Vigtigst i aftalerne mellem kommunerne er, at hver kommune har ét telefonnummer som indgang til sundhedsberedskabet, der altid besvares. Primo 2010 tog Region Sjælland initiativ til et opfølgende møde, hvor alle kontaktpersoner til sundhedsberedskabsplanlægning i kommunerne blev inviteret. Som oplægsholdere deltog Sundhedsstyrelsen, herunder repræsentant for embedslægerne, Lægemiddelsstyrelsen, repræsentant for Region Sjællands praktiserende læger samt beredskabsmedarbejdere fra Region Sjælland herunder fra Psykiatrien. Kommunernes beredskabsmedarbejdere fik med dette arrangement en viden om, hvor i planerne og hvordan, der skulle følges op og justeres. Planlægning af sundhedsberedskabet med lægerne i primærsektoren Den Præhospitale Leder i Region Sjælland holdt et indledende møde med repræsentation fra de praktiserende læger (herunder vagtlæger) hhv. fra speciallæger med deltagelse af Primær Sundhed, der i Region Sjælland varetager opgaverne omkring overenskomster inden for praksisområdet, lægevagt, mv. Version 2-2, Side 31

33 Det blev aftalt, at der skulle rettes henvendelse til de praktiserende læger i regionen med et formål om at indgå frivillige aftaler om deltagelse i sundhedsberedskabet. Opgaverne for de praktiserende læger i forbindelse med sundhedsberedskabet fremgår af den overordnede sundhedsberedskabsplan. Opgaven med at udarbejdet og opdatere lister med telefonnumre på de læger, der indgår i disse frivillige aftaler ligger hos vagtlægesekretariatet. Aftalerne gælder kun såfremt den praktiserende læge er disponibel. I praksis vil det være AMK, der tager kontakt til lægerne ved aktivering. Kontaktoplysningerne fra lægerne er indarbejdet i AMK s aktiveringstelefonliste. Da det imidlertid var tvivlsomt om antallet af læger, der ville indgå en frivillig aftale om deltagelse i sundhedsberedskabet i Region Sjælland, er det efterfølgende besluttet, at i tilfælde af en ulykke/katastrofe, hvor der er behov for de praktiserende lægers hjælp, bestræbes det, at de læger, der står på listen kontaktes først. Hvis det er nødvendigt med yderligere hjælp kontaktes herefter de øvrige praktiserende læger hhv. speciallæger i regionen jf. beredskabslovens 57 hhv. autorisationslovens 42. Der undviges formentlig fra ovenstående princip, hvis det vil være en fordel at få hjælp fra læger i lokalområdet, og lægerne, der fremgår af listen, rent geografisk har praksis for langt væk. I dette tilfælde, vil de nærmeste beliggende lægepraksisser blive kontaktet først. Når lægerne deltager i forbindelse med en beredskabssituation, vil ydelserne blive honoreret efter overenskomsten De kommunale beredskabsopgaver under den primære sundhedstjeneste Kommunens sundhedsberedskabsplan skal beskrive kommunens målsætning for sundhedsberedskabet, herunder for: 1) Indsats over for ekstraordinært udskrevne patienter samt andre syge, tilskadekomne og smittede, der opholder sig i eget hjem. 2) Samarbejde med regionsrådet og omkringliggende kommuner om sundhedsberedskabet. 3) Kommunikation mellem personer, der deltager i sundhedsberedskabet, herunder regionens aktører. 4) Aktivering af sundhedsberedskabet, herunder samarbejdet med Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK). 5) Kvalitet og kvalitetssikring. 6) Uddannelses- og øvelsesvirksomhed, evt. i samarbejde med region og tilgrænsende kommuner. Kommunernes opgaver omfatter hjemmepleje, hjemmesygepleje og plejecentre. Kommunernes sundhedsberedskabsplaner beskriver kommunernes målsætninger og operative forhold for bl.a. indsats overfor ekstraordinært udskrevne patienter, samarbejde og kommunikation med regionens aktører m.fl. Overordnet er opgaven for kommunernes sundhedspersonale at aflaste sygehusvæsenet og være informeret om forhold af betydning for borgerne i beredskabssituationer. Udover at modtage ekstraordinære udskrevne medvirker kommunerne i en beredskabssituation til at så få som muligt indlægges, mens sygehusberedskabet er iværksat. Endvidere vil der være borgere, hvis behandling udskydes, og som derfor kan have brug for en mere intensiv indsats end planlagt og evt. have behov for ophold på en plejeinstitution i kommunen. Kommunerne ansvar i forbindelse med krisestøtte er præciseret i ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen juni 2010, hvor det fremgår, hvilket opgaver kommunnen har i den akutte fase, overgangsfasen hhv. den opfølgende indsats. Version 2-2, Side 32

34 2.6.3 De regionale beredskabsopgaver under den primære sundhedstjeneste Regionernes beredskabsopgaver under den primære sundhedstjeneste omfatter planlægning og inddragelse af praksisområdet, herunder praktiserende læger, vagtlæger, speciallæger, psykologer, fysioterapeuter m.v. Regionernes sundhedsberedskabs- og præhospitalplaner skal beskrive målsætninger for bl.a. inddragelse af sundhedspersonale fra den primære sundhedstjeneste, opgavefordeling mellem sygehusvæsenet, ambulanceberedskabet, herunder den præhospitale indsats, og den primære sundhedstjeneste, m.v. Regionens AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter) skal kunne: o Kontakte kommunerne døgnet/året rundt i forbindelse med ekstraordinære udskrivninger til eget hjem eller plejehjem. Kommunernes sundhedsberedskabsplaner angiver hvordan, og hvilke procedurer der igangsættes i kommunerene. o Iværksætte på forhånd udpegede undersøgelses-, behandlings-, isolations- og karantænefaciliteter i samarbejde med kommunerne. En beslutning om at iværksætte beredskabstiltag i den primære sundhedstjeneste: 1) Træffes på regionsniveau foranlediget af AMK og udmeldes til kommuner og øvrige aktører, jf. aktiveringsplanen. Det kan eksempelvis være en beslutning om ekstraordinær udskrivelse. 2) Træffes på kommunalt niveau med orientering til AMK. Det kan eksempelvis dreje sig om en vejrbetinget beredskabssituation. Beslutningen jf. ovenstående punkt 1 kan kun effektueres, hvis modtagende kommuner er enige i beslutningen. Der er derfor behov for, at regionen og den enkelte kommune indgår aftale, om at AMK kan lede og koordinere den samlede indsats i sundhedsvæsenet i en beredskabssituation, herunder at kunne uddelegere opgaver fra sygehus til praksissektoren, inklusiv lægevagten. Procedurer for dette samt afgivelse af kompetence til AMK er planlagt på forhånd, herunder hvem i kommunen, der kan aktivere beredskabet ved henvendelse fra AMK. Ved en henvendelse fra AMK om beredskabstiltag, vil det være den enkelte kommune, der afgør, om det kan klares inden for det daglige beredskab, eller om beredskabsplanerne skal træde i kraft. Aftalen indgås i praksis ved at sundhedsberedskabsplaner godkendes i regionsråd hhv. kommunalbestyrelse. AMK gives endvidere kompetence til i en beredskabssituation at uddelegere opgaver til praktiserende læger eller lægevagten. Sygehusberedskabets snitflader til den primære sundhedstjeneste Ved ekstraordinære udskrivelser vil det være sygehusberedskaberne, der har ansvaret for følgende: Rekvirering af kørsel fra regionens kørselskontor til hjemtransport hhv. transport til plejecentre Kontakt til kommunerne gennem AMK Journalkopi og ultrakort behandlingsplan Medicinkardex Medicin og utensilier til 2 døgn Herudover udlevering af særligt medicin / særlige utensilier Hvordan kan kommunerne kontakte sygehuset efter nødudskrivningen, ved behov for medicin/utensilier? Medicinsk udstyr er en beredskabsstabsopgave evt. via AMK ikke et ansvar der ligger hos privat praktiserende læger. Patienterne opdeles i følgende kategorier: Version 2-2, Side 33

35 a) Kan udskrives til eget hjem med/uden medicinsk udstyr og med/uden lægemidler, men uden hjemmepleje. b) Kan udskrives til eget hjem med hjemmepleje. c) Kan udskrives til plejeinstitution. Patienternes hjemkommune kontaktes vedrørende alle tre kategorier. Praktiserende lægers opgaver i forbindelse med sundhedsberedskabet Praktiserende læger (PLO), vagtlægeordningen og privat praktiserende speciallæger (FAPS) er inddraget i den del af sundhedsberedskabet, hvor læger uden for sygehusene inddrages. Det er hjemmeplejen (i kommunerne) der ved ekstraordinære udskrivninger kontakter patientens egen læge, med mindre kommunen har indgået aftale med lokalt lægehus. Vagtlægesekretariatet formidler kontakten til lægerne. I tidsrummet på hverdage samt i weekender og på helligdage har lægevagten ansvaret for at tilse patienterne med mindre andet besluttes i den konkrete situation. Behandling af lettere tilskadekomne til aflastning af sygehusene. o Der kan være behov for at ekstraordinært at åbne egen konsultation for at behandle lettere tilskadekomne, der er indbragt til sygehuset og henvist af modtagelsens visitator og selvhenvendere, som typisk vil være lettere tilskadekomne. o Alternativt hertil kan der indgås aftale om, at lægen indkaldes til sygehuset og hjælper der. Det forudsættes dog, at der tages udgangspunkt i eksisterende kompetencer, så der ikke er behov for ekstrauddannelse i forbindelse med indgåelse af denne aftale. Lægeligt tilsyn af ekstraordinært udskrevne patienter som udgangspunkt af egen læge, men ved ekstraordinære og omfattende behov eller uden for lægernes åbningstid må lægevagten dække ind. Lægevagten aktiveres i denne situation via det etablerede kontaktsystem. Massevaccinationer Lægeligt tilsyn af eksponerede personer i karantæne Varetagelse af hygiejniske foranstaltninger, forebyggelse og behandling af infektioner og epidemiske sygdomme. Behandlingsopgaver i relation til en hedebølgesituation. Operationel plan for aktivering af den enkelte praktiserende læge og lægevagtsordningen via vagtsekretariatet/vagtcheferne ved CBRN-hændelser. Praktiserende læger, vagtlægeordningen eller speciallægen kan i den sammenhæng samarbejde med lokale rådgivere som embedslæge eller vagthavende sygehuslæge på f.eks. medicinsk, infektionsmedicinsk, mikrobiologisk afdeling på lokal- eller landsdelssygehus eller nuklear-medicinsk afdeling. Akut udsendelse af information eller konkret vejledning til alle praktiserende læger og vagtlæger og privat praktiserende læger om situationen, forholdsregler og vejledning til, hvordan lægerne kan anbefales at reagere. Øvelser i ganske begrænset omfang dette vil dreje sig om varslede aktiveringsøvelser samt evt. en dilemmaøvelse på papir Ansvarsforhold og betaling Det er kommunens ansvar at vurdere og fastsætte omfanget af den genoptræning og hjælp, som patienten skal have også efter en nødudskrivning. Den normale procedure i sundhedsaftalerne mellem region og kommuner følges for de patienter, som i forbindelse med udskrivning fra sygehus har behov for tilbud om ydelser fra kommunen. Der er ikke forskel på den normale afregning og på afregningen ved nødudskrivning. Sygehusene opkræver en aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering for alle patienter. Denne medfinansiering er uafhængigt af antal dage, patienten er indlagt, men taksten fastsættes efter diagnosen Version 2-2, Side 34

36 (DRG-gruppen). Derfor er medfinansieringen uændret, selvom indlæggelsesperioden bliver kortere. Det kan dog ske at de sidste planlagte behandlinger ikke finder sted, f.eks. hvis en operation aflyses. I så fald vil der være tilfælde hvor patienten flyttes til en lettere/billigere DRG-gruppe. Men det betyder samtidig, at kommunen selv overtager det fulde ansvar tidligere end planlagt. Det vil ikke være sandsynligt, at denne type patienter nødudskrives i første omgang Mål og fremtidig indsats At følge op på, hvordan kommunerne beskriver krisestøtte efter Sundhedsstyrelsens nye vejledning om kriseterapeutisk beredskab, og hvilke snitflader, der dermed skal beskrives i Region Sjællands beredskabsplan for Psykiatrien. Der arbejdes videre med kommunerne omkring planlægning i forbindelse med massevaccinationer og karantæne. 2.7 Lægemiddelberedskab Lægemiddelberedskabet er beredskabet af lægemidler og medicinsk udstyr, der kan imødekomme de ændrede krav til forbrug, forsyning og distribution, som må forudses at ville opstå ved en større hændelse. Det almindelige daglige lægemiddelberedskab skal således kunne øge eller omstille sin kapacitet, såvel kvalitativt som kvantitativt i forbindelse med større hændelser eller skader inklusive CBRN hændelser. Lægemiddelloven danner grundlag for bekendtgørelse om spredning af lægemiddellagre i forsyningsmæssige nødsituationer, samt under krise og krig. Bekendtgørelsen giver lægemiddelstyrelsen mulighed for omfordeling af lægemiddellagrene for at sikre forsyningerne i hele landet. Myndighedsopgaver i forbindelse med lægemiddelberedskabet varetages af Lægemiddelstyrelsen. Planlægningsforpligtigelsen vedrørende lægemiddelberedskabet ligger hovedsageligt hos regionerne, men i et mindre omfang også hos kommunerne. Det er kommunerne, der har ansvaret for at planlægge for tilvejebringelse af lægemidler til den primære sundhedstjeneste på de kommunale institutioner. Det er på nationalt plan vedrørende antidoter besluttet: At etablere to større lagre i henholdsvis Århus og København for de antidoter, som er særligt kostbare og de som, man kan forudse kun ville blive anvendt meget sjældent. At revidere de bestående lagre på sygehusene. I den forbindelse blev der lagt vægt på en beholdning af antidoter, som skal anvendes ganske hurtigt og derfor ikke hurtigt nok kan fremskaffes fra et fjernlager. Det er regionens ansvar: At planlægge et lægemiddelberedskab der dækker sygehusberedskabets behov. At planlægge et lægemiddelberedskab over for konventionelle hændelser. At planlægge et lægemiddelberedskab over for kemiske hændelser. At planlægge et lægemiddelberedskab over for biologiske hændelser. At planlægge et lægemiddelberedskab over for radionukleare hændelser. Version 2-2, Side 35

37 At sikre at det medicinske udstyr, der kræves for at kunne indgive lægemidler, er til stede i tilstrækkelig mængde. At identificere lægemidler og medicinsk udstyr, der i en krisesituation ikke kan undværes. Der er et igangværende arbejde omkring udarbejdelsen af en landsdækkende standard for lægemiddelberedskabet inkl. produktionsberedskabet, herunder: At beskrive lægemiddelberedskabet med udgangspunkt i beredskabssituationerne: o Konventionelle hændelser (krig, masseskade) o CBRN hændelser (kemiske-biologiske-radiologiske-nukleare) o Pandemi (bakterielle og virale infektioner) At udarbejde en oversigt over, hvilke lægemidler og tilhørende utensilier, der er behov for, lagerstørrelser (både egenproducerede og hjemkøbte) samt produktionskapacitet på sygehusapotekerne i forhold til de enkelte beredskabssituationer. At udarbejde forslag til hvordan de nationale opgaver fordeles mellem regionerne samt, hvordan udgifter i forbindelse hermed fordeles. Arbejdet er organiseret i en arbejdsgruppe med deltagelse fra alle regioner og med Danske Regioner som tovholder. Ikke mindst regionernes sygehusapoteker har en væsentlig rolle i arbejdsgruppen, hvor også Amgros er repræsenteret. Amgros varetager indkøb af medicin til offentlige sygehuse i hele landet samt varetager opgaver, der knytter sig til forskning og udvikling samt registreringen af de lægemidler, der produceres på sygehusapotekerne. Rapporten forventes at ligge klar ultimo Mål og fremtidig indsats At den landsdækkende lægemiddelberedskabsplan færdiggøres, og at det afklares, om den landsdækkende standard udelukkende skal være for sygehusene eller om der også udarbejdes en landsdækkende standard for det præhospitale område. Version 2-2, Side 36

38 2.8 Særlige beredskaber CBRN-beredskab og epidemi CBRN-beredskabet er den del af sundhedsberedskabet, der skal begrænse og afhjælpe de sundhedsmæssige følger af hændelser med kemikalier, biologiske agentia, radiologisk eller nukleart materiale. Udbrud af smitsomme sygdomme falder under kategorien biologiske hændelser. C-beredskab står for kemisk beredskab vedrørende toksiske (giftige) industrikemikalier, bekæmpelsesmidler, kemiske kampstoffer, og andre (faste, flydende og luftformige) kemiske stoffer, som i den konkrete situation er til umiddelbar fare for omgivelserne. Eksplosive stoffer og brandstiftende kemikalier hører også (i Danmark) under kemisk beredskab. B-beredskab står for biologisk beredskab og vedrører smitsomme og andre overførbare sygdomme, samt biologiske kampstoffer og våbengjort biologisk materiale f.eks. bakterier, virus og toksiner. Hændelserne inden for dette beredskab kan dels være terror, dels nye farlige og evt. smitsomme sygdomme, der kan udvikle sig til pandemier. R-beredskab står for radiologisk beredskab og vedrører ikke-nukleare radioaktive strålekilder, tilvirket til industriel, forskningsmæssig, medicinsk eller lignende anvendelse. Håndtering af de radiologiske aspekter af såkaldte dirty bombs, dvs. bomber som indeholder både eksplosive stoffer og radioaktivt materiale, indgår også i det radiologiske beredskab. N-beredskab står for nukleart beredskab og vedrører nukleare anlæg f.eks. atomkraftværker, forsøgsreaktorer, nukleart drevne skibe og satellitter samt anvendelse af nukleare våben. Indholdet i de enkelte beredskaber er uddybet i bilag 2. CBRN-hændelser kan forekomme som større ulykker, naturlige epidemier eller være pludseligt opståede uforklarlige sygdomsudbrud og/eller terrorangreb. Hændelsen kan medføre umiddelbar sygdom, eksposition eller mulig eksposition af mennesker for stof/agens med deraf følgende risiko for at sygdom opstår. Der kan både være tale om situationer, hvor der er et konkret skadested eller ved terror et gerningssted og situationer, hvor der ikke er et skadested/gerningssted. Herefter vil udtrykket skadested blive brugt, uanset om det drejer sig om et skadested eller et gerningssted. Situationer, hvor personer klart udviser symptomer på sygdom, håndteres primært af sundhedsvæsenet. Situationer, hvor en række personer på et skadested er mistænkt for at være smittede eller eksponerede, men hvor de endnu ikke er blevet syge, håndteres primært af politi og embedslæge. I den operative fase bør ledelsen af regionens sundhedsmæssige indsats ligesom ved alle andre typer af hændelser varetages af læger og koordineres af AMK. I beredskabsplanlægningen bør der derfor tages højde for, at AMK kan konferere med speciallæger i medicin, samt om muligt mikrobiologer, infektionsmedicinere og nuklearmedicinere som støtte til AMK-funktionen. Der er på nationalt plan etableret ekspertberedskaber, hvor aktørerne kan få hjælp i forbindelse med CBRNhændelser. Ekspertberedskaberne er beskrevet i de følgende afsnit og kontaktoplysninger til ekspertberedskaberne er at finde i aktiveringstelefonlisten (bilag til aktiveringsplanen). Version 2-2, Side 37

39 Epidemikommissionerne, der er nedsat i hver region og er under ledelse af politidirektøren, har beføjelse til at påbyde en række tvangsforanstaltninger f.eks. undersøgelse, isolation og tvangsmæssig indlæggelse på sygehus med henblik på at imødegå udbredelse af smitte CBRN-beredskabet på sygehusene Det er særligt sygehusene, der skal have planlagt for håndtering af patienter fra CBRN-hændelser. Der skal være planlagt for præhospital håndtering, rensning, adgangsveje til sygehuset og beskyttelsesudstyr. For kemisk beredskab (C-beredskab) på sygehusene gælder, at både forgiftede patienter og personer, som er eksponerede eller forurenede skal kunne modtages på akutsygehusene. Håndteringen af forgiftningspatienter og kemikalieforurenede personer omfatter rensning, visitation, symptomatisk behandling og behandling med specifikt antidot (modgift). Dette beredskab er nødvendigt, f.eks. ved fremmøde på sygehuset af såkaldte selvhenvendere, der ikke er blevet renset på skadestedet. Rensning af forurenede personer inden ankomst til et akutsygehus er et anliggende for redningsberedskabet, enten det lokale kommunale redningsberedskab eller de statslige beredskabscentre. Det er nødvendigt med renseprocedurer på skadestedet, da ambulancekapaciteten ellers bliver forurenet, og håndteringen af tilskadekomne bliver voldsomt besværliggjort. Dekontamineringslokaler forefindes på alle sygehuse med undtagelse af Fakse, Nakskov, Ringsted og Kalundborg. For biologisk beredskab (B-beredskab) på sygehusene gælder, at patienter udsat for biologiske agentia skal kunne modtages på alle akutsygehusene. Som en del af det normale sygehusberedskab skal alle sygehuse endvidere have en plan for isolation af enkelte patienter. Derudover har Region Sjælland et antal isolationsstuer til brug ved kontaktsmitte. Ved behov for isolationsstuer i forbindelse med luftbåren smitte samarbejdes med Hvidovre Hospital. Specielt for isolation, karantæne og vaccination, er der følgende bemærkninger: o Isolation det er i Region Sjælland under afklaring, hvilke afdelinger/sygehuse, der skal anvendes til kohorteisolation af indlagte (isolation af flere patienter med samme infektionssygdom). o Karantæne - der skal i sygehusberedskabsplanerne indgå planlægning af bemanding af karantænecentrene, ligesom der også bør indgå, at der jævnligt holdes øvelser for det personale, der kan forvente at skulle gøre tjeneste i et karantænecenter, hvis et sådan oprettes. Region Sjælland arbejder i øjeblikket på at indgå aftaler omkring hvor i regionen evt. karantænecentre kan oprettes. Herefter arbejdes videre med at få beskrevet bemandingen af disse centre. o Vaccination sygehusene er ansvarlig for at vaccinere eget personale. Sygehusene skal derudover tage højde for muligheden for, at der skal afgives personale til massevaccinationer, f.eks. til udarbejdelse af en intern vejledning eller instruks. Smittefarlige patienter kan modtages på alle sygehuse undtagen Kalundborg, Ringsted, Fakse, Køge. For radiologisk og nukleart beredskab (RN-beredskab) på sygehusene gælder, at der skal sondres mellem eksternt bestrålede personer og radioaktivt forurenede, da dette har stor betydning for det personale, der skal i kontakt med den tilskadekomne. Dette medfører forskellige forholdsregler i den givne situation (jf. situationsbeskrivelser nedenfor). Ekstern bestråling: Situationsbeskrivelse: Den tilskadekomne har været udsat for ioniserende stråling fra en intakt radioaktiv kilde uden for kroppen. Den tilskadekomne er ikke radioaktiv. Version 2-2, Side 38

40 Forholdsregler: der er ingen risiko for personalet personalet skal ikke beskyttes der skal ikke måles for radioaktivitet Radioaktiv forurening (kontaminering): Situationsbeskrivelse: Den tilskadekomne har været i kontakt med radioaktive stoffer i luftform, opløsning, støv eller lignende. Der kan være radioaktivitet på tøj, i hår, på hud og optaget gennem mund, næse og sår. Radioaktiviteten kan spredes. Personalet kan blive bestrålet. Forholdsregler: personalet skal beskyttes der skal måles for radioaktivitet tøj m.m. skal opsamles/isoleres der skal evt. tages prøver Behandlingen af stråleskadede er altid rettet mod symptomerne. Kun i tilfælde hvor person(er) har været udsat for en stråledosis, der er så høj, at der er risiko for deterministiske skader, er der behov for særlige beredskabsforanstaltninger (dvs. når stråledosis med sikkerhed har skadet væv, og det er et akut forløb). De øvrige skader er alle ikke-akutte, og varetages på almindelig vis af sygehuset. Patienter udsat for radioaktiv stråling og radioaktivt forurenede patienter kan modtages på Holbæk, Roskilde hhv. Køge Sygehus Primærsektorens opgaver i sundhedsberedskabet ved CBRN-hændelser Opgaver i forbindelse med CBRN-hændelser for sundhedsberedskabet i primærsektoren vil hovedsagelig være at aflaste og støtte sygehusvæsenet. Desuden er der en vis sandsynlighed for, at især læger i primærsektoren kan komme i direkte kontakt med patienter, som har været udsat for CBRN-eksponering (såkaldte selvhenvendere). Både region og kommuner har et planlægningsansvar i forbindelse med primærsektoren i sundhedsberedskabet ved CBRN-hændelser. Læger i i Region Sjælland primærsektoren kan aktiveres af AMK ud fra telefonaktiveringslisten. De konkrete opgaver i forbindelse med CBRN-hændelser er bl.a.: Informere, opspore og behandle smittede borgere i henhold til pandemifasen. Deltagelse i (masse)vaccination. Varetage behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra hospitalerne. Behandle patienter i lokale karantænefaciliteter. Medvirke til at formindske indlæggelsesbehovet i sygehusvæsenet for andre sygdomme. Hvis der er tale om en biologisk beredskabssituation, f.eks. influenzaepidemi, eller kopper må det forventes, at der kan blive et stort behov for primærsektorberedskabet. Overordnet er opgaven for kommunernes sundhedspersonale ved CBRN-hændelser at aflaste sygehusvæsenet. De konkrete opgaver i forbindelse med CBRN-hændelser, der bør planlægges for, er bl.a.: Varetage pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra hospitalerne. Behandle og pleje patienter i lokale karantænefaciliteter. Medvirke til at formindske indlæggelsesbehovet i sygehusvæsenet for andre sygdomme. Version 2-2, Side 39

41 2.8.4 Isolation og karantænecentre Isolationskapacitet skal jf. Sundhedsstyrelsens håndbog om sundhedsberedskab ses i sammenhæng med sygehusenes planlægning af den medicinske kapacitet på hospitalerne. Der skal kunne ske tilpasning af kapaciteten set i forhold til hændelsens art. Der skal udarbejdes en vejledning vedrørende hvilke hændelser, der fordrer hvilke krav til isolationsfaciliteterne, og dermed en graduering af de samlede isolationsfaciliteter. Som en del af det normale sygehusberedskab skal alle sygehuse have en plan for isolation af enkelte patienter. Hvis der er risiko for, at personer udsat for smitte bliver syge evt. efter nogle dage og måske smittefarlige, skal de udsatte holdes samlet og i karantæne. Der skal der som udgangspunkt søges karantænesætning i eget hjem. Ved meget udbredt udbrud af smitsom sygdom opgives karantænesætning som redskab. For scenarierne i mellem disse yderpunkter kan der etableres og anvendes karantænecentre. Beslutning om karantæne træffes af den regionale epidemikommission. Der er nedsat én epidemikommission i Region Sjælland, som dermed er fælles for de to politikredse. Det er regionen, der skal forestå planlægning af indretning, drift, administration og bemanding af karantænecentre. Der udpeges en faglig leder samt en driftsansvarlig leder. Observation, behandling og pleje er regionens opgave. Dertil kommer forsyning, transport, m.v. Vejledning til indretning m.m. er detaljeret beskrevet i Koppeplanen. Personalet, der skal bemande et karantænecenter, kommer blandt andet fra sygehusene. Personalet skal som led i sygehusenes almindelige beredskabsplanlægning være orienteret om, at de vil kunne pålægges at gøre tjeneste i et karantænecenter, og at det sker som led i deres almindelige ansættelsesforhold. Aktivering af karantænecentre sker via AMK på foranledning af epidemikommissionen Massevaccination Beslutning om at vaccinere hele eller dele af befolkningen træffes af Indenrigs- og Sundhedsministeren. Lægemiddelstyrelsen er ansvarlig for distribution af vaccine. I en egentlig beredskabssituation vil forebyggende retningslinjer blive udmeldt af Sundhedsstyrelsen til embedslægeinstitutionen og sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen udsender information om vaccination til regioner, kommuner, praktiserende læger og myndigheder. Informationen vil indeholde retningslinjer for organiseringen af vaccinationen, bestilling af vaccinen, procedurer for indberetninger med videre. Der vil være forskellige grupper, der vaccineres. Hvilke grupper, der tilbydes vaccination, vil afhænge af den aktuelle situation. I en situation, hvor der vil være behov for vaccinationscentre, er det regionerne, der i samarbejde med kommunerne koordinerer planlægning for, hvordan man vil iværksætte en evt. massevaccination, herunder hvordan man vil udpege bemande de vaccinationscentre, der planlægges oprettet. I hver region bør der i dette tilfælde nedsættes en operativ vaccinationsledelsesgruppe, som kan forestå organisering, oprettelse og drift af regionens vaccinationscentre. Der skal endvidere planlægges for, hvordan vaccinationscentrene sikres bemanding i døgndrift, hvis dette skønnes at være nødvendigt, samt kommunikation til og information af personalet. Version 2-2, Side 40

42 Kommunerne udpeger en ledelse for hvert vaccinationscenter, der oprettes i kommunen. Ledelsen sammensættes af en administrativ medarbejder fra kommunen, en sygeplejerske fra den primære sundhedstjeneste og én af de udpegede læger. Placering og ledelse af vaccinationscentrene bør fremgå af kommunens sundhedsberedskabsplan. De medicinske utensilier, som er nødvendige for gennemførelse af vaccinationerne, tilvejebringes af regionen. Lægerne til vaccinationsstederne vil af Region Sjælland blive udpeget i den konkrete situation, og vil fortrinsvis blive udvalgt blandt de praktiserende læger, der har meldt sig til denne opgave. Der planlægges for udvælgelse af og instruktion af hjælpepersonale i form af særlige sygeplejersker eller andet uddannet personale. Version 2-2, Side 41

43 3 Organisering af sundhedsberedskabet 3.1 Region Sjællands organisering af sundhedsberedskabet Dette afsnit beskriver, hvordan sundhedsberedskabet er organiseret i Region Sjælland med henblik på at sikre, at sundhedsvæsenet kan udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet m.v. ud over det daglige beredskab ved større ulykker og katastrofer, herunder krig Sundhedsberedskabs- og præhospitalt udvalg Under Sundhedsberedskabs- og Præhospitalt udvalg er der nedsat en række arbejdsgrupper, der beskæftiger sig med delemner og afholder møder, når der er behov for det. Ideen bag dette har været, at det er en mindre kreds af personer, og at møderne afholdes når der er behov for det i henhold til kommissoriet for den enkelte arbejdsgruppe. Vedrørende sundhedsberedskabet er følgende arbejdsgrupper nedsat: I. Sygehusberedskab II. Lægemiddelberedskab III. Kommunalt sundhedsberedskab IV. Krisestøtteplan V. CBRN-beredskab Ansvaret for udarbejdelse af delplaner er placeret hos sygehusledelser, psykiatriledelse, kommuner og hos Danske Regioner, som det fremgår af afsnit 2 om sundhedsberedskabets bestanddele Den præhospitale leder Regionsrådet har udpeget en præhospital leder af Sundhedsberedskabs- og Præhospitalt udvalg. Denne har bl.a. til opgave at Sikre en koordineret planlægning af den præhospitale indsats og sundhedsberedskabet, Indsamle og bearbejde data til brug for kvalitetssikring og -udvikling af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab, herunder ambulanceberedskabet, Udarbejde forslag til retningslinier vedrørende den samlede præhospitale indsats i samarbejde med politiet, ambulanceberedskabet, sygehusene og sundhedsberedskabs- og præhospital udvalget, herunder at udarbejde retningslinier for den faglige visitation af alarmopkald, der vedrører behov for en præhospital indsats, i samarbejde med politiet, Føre kontrol med, at personalet, der deltager i sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab, herunder ambulancemandskabet, modtager den nødvendige uddannelse og vedligeholdelsesuddannelse, herunder deltager i øvelser, Sikre fastlæggelse af retningslinier vedrørende lægelig delegation af behandlingsopgaver til ambulancemandskabet og lægelig ordination af behandling, jf. bilaget, telemedicin og fjernvisitation af patienttransporter m.m. Den Præhospitale Leder er placeret i Præhospitalt Center, som er en decentral, operativ enhed. Det præhospitale område er samlet i Præhospitalt Center, der indeholder vagtcentral, patientbefordring og administration for det præhospitale område. Version 2-2, Side 42

44 Mål og fremtidig indsats For egen organisation er målet at få styrket snitfladerne i samarbejdet omkring sundhedsberedskabsplanlægningen. Samtidigt, arbejdes der på at systematisere opdateringer i sundhedsberedskabsplanlægningen AMK For at opnå en optimal koordination er der kun én indgang til sundhedsvæsenet i regionen ved større ulykker, nemlig Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK), som leder og koordinerer det samlede sundhedsberedskab i regionen, inklusive primærsektorens beredskab, idet kommunerne selv leder og koordinerer eget beredskab. Alle henvendelser fra eksterne samarbejdsparter og myndigheder vedrørende varsling eller alarmering skal henvises til og behandles af AMK i Region Sjælland, der har det overordnede ansvar for aktivering af sundhedsberedskabet. AMK i Region Sjælland skal orienteres, varsles og/eller alarmeres ved følgende: Større hændelser der forventes at have generel sundhedsfaglig karakter eller betydning for det akutte sundhedsberedskab i regionen Ved alle ulykker hvor der forventes eller er vished om 6 eller flere tilskadekomne I alle tilfælde, hvor et sygehus finder det nødvendigt at iværksætte deres beredskabsplan I tilfælde hvor en naboregion ønsker hjælp til løsning af beredskabsopgave. I tilfælde hvor politiet skønner, at der er behov for at inddrage AMK i en opgave. AMK Region Sjælland varetager og har ansvaret for tværgående sundhedsberedskabsmæssige funktioner og refererer i disse forhold til direktionen i Region Sjælland via regionens præhospitale leder. AMK kommunikerer med den Koordinerende Læge (KOOL), der melder antallet og arten af tilskadekomne ind til AMK. Ud fra meldingen meddeler AMK til KOOL, hvortil patienterne skal visiteres, idet AMK har det samlede overblik over kapaciteten i regionens sundhedsvæsen. AMK samarbejder og kommunikerer med regionens sygehuse om denne opgave samt med sundhedsvæsenet i andre regioner typisk via deres respektive AMK. AMK s opgaver og relationer i forbindelse med en beredskabssituation fremgår af aktiveringsplanen. Sygehusene agerer som i dagligdagen på de områder, hvor der ikke ligger særlige aftaler. Det betyder, at sygehusene selv kontakter samarbejdsparter, når patienterne er overleveret til sygehusene, med mindre, der i beredskabssituationen bliver meldt særlige instrukser ud. Det betyder, at sygehusapotek, afdelinger på andre sygehuse (evt. andre regioner), befordringsservice mv. kontaktes som ellers uanset, at beredskab og dermed AMK er aktiveret KOOL I forbindelse med større ulykker og katastrofer udsendes en Koordinerende Læge (KOOL) til skadestedet. KOOL er ansvarlig for den sundhedsfaglige ledelse og koordination i indsatsområdet. Der ydes i dag en langt mere avanceret præhospital indsats med vægt lagt på den sundhedsfaglige indsats på skadesteder end for blot 10 år siden. Der er fokus på, at den avancerede præhospitale indsats skal igangsættes så hurtigt som muligt for at sikre overlevelse og god funktionsevne. Det er Version 2-2, Side 43

45 derfor vigtigt, at sundhedspersonalet også formelt har en rolle i ledelsen af den samlede indsats på et skadested. Den koordinerende læge indgår således formelt set i ledelsen på skadestedet, sådan at der lægges vægt på og holdes fokus på betydningen og værdien af den sundhedsfaglige vurdering i de konkrete beslutninger på et skadested. Dette må i øvrigt antages at medføre bedre patientforløb og medvirke til en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne. Overbelastning af enkelte sygehuse, overdisponering af ambulancerne og unødvendige indlæggelser af tilskadekomne kan i langt højere grad undgås. KOOL s væsentligste opgaver er At foretage den sundhedsfaglige vurdering i indsatsområdet, herunder vurdere antallet af tilskadekomne og sværhedsgraden af skader hos disse og at vurdere og fastlægge behovet for præhospital behandling og triage. At lede regionens sundhedsvæsens samlede indsats i indsatsområdet, herunder den samlede ambulanceindsats, udrykningshold og kriseterapeutisk indsats og andet personale indsat fra sundhedsvæsenet. At afgive løbende situationsrapporter til AMK. At fastlægge i samarbejde med den øvrige indsatsledelse placeringen af behandleplads, kommandostade, kontaktpunkt, opmarchområde og samlingssted for døde. At være ansvarlig for organisering og bemanding af behandlepladsen. At koordinere den præhospitale indsats med den øvrige indsatsledelse. At tage stilling til spørgsmål om sundhedsfare, behov for særlig observation eller information af borgere i samarbejde med embedslægen. At koordinere og sikre patienttransport til hospitalerne. At vurdere og beslutte behovet for indsættelse af kriseterapeutisk personale fra sundhedsberedskabet i indsatsområdet. At yde faglig rådgivning til indsatsledere fra redningsberedskab og politi. At træffe beslutning om ophør af den sundhedsfaglige indsats i indsatsområdet. Proceduren omkring hvornår og hvordan, der indsættes en KOOL, er beskrevet i aktiveringsplanen. Ambulancelederen varetager KOOL-funktionen, indtil KOOL er på plads Behandlingspladsleder I forbindelse med større og komplekse hændelser med mange tilskadekomne kan der være indsat mange enheder fra sundhedsberedskabet. Der kan i en sådan situation endvidere være behov for at etablere flere behandlepladser som følge af skadestedets størrelse eller antallet af skadesteder. Til hver behandleplads udpeges en leder. Den første akutlæge, der ankommer, vil være den, der bliver KOOL og gennem AMK rekvirere: Udrykningshold udsendt fra sygehus (læger og sygeplejersker) Yderligere præhospitale/sundhedsfaglige ressourcer. For hvert behandlerhold, udpeges internt i gruppen en holdleder (typisk den person, der har den største sundhedsfaglige kompetence eller den største erfaring). Såfremt det er et større skadested med flere behandlerhold vil en af disse fungere som behandlerpladsleder og vil få til opgave at være KOOL s øjne og ører på behandlerpladsen, idet KOOL derved kan frigøres til KST. Version 2-2, Side 44

46 KOOL har sammen med AMK det øverste ansvar for den samlede præhospitale indsats i indsatsområdet. Behandlingspladslederen er ligesom øvrige sundhedsfaglige på indsatsområdet derfor underlagt KOOL. 3.2 National organisering af sundhedsberedskabet Sundhedsberedskabet hører under Indenrigs- og Sundhedsministerens ansvarsområde. Myndighedsopgaverne varetages af Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen Nationale hændelser På centralt niveau er etableret National Operativ Stab, der som udgangspunkt forankres ved Rigspolitiet med henblik på at styrke den operative koordination mellem: Rigspolitiet Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Udenrigsministeriet Politiets Efterretningstjeneste Forsvarets Efterretningstjeneste Andre myndigheder, der indkaldes ved behov Stabens centrale opgave vil være at skabe og opretholde et overblik over en given situation i Danmark med henblik på forelæggelse for nationale beslutningstagere. Staben vil som et led i koordineringen skulle samordne varetagelsen af kommunikation med og information til befolkning og medier Internationale hændelser På centralt niveau er endvidere International Operativ Stab nedsat. I denne koordineres den samlede beredskabsindsats til hændelser i udlandet som vedrører et antal danske statsborgere via Udenrigsministeriet og med Sundhedsstyrelsen som fast medlem. Alarmering af det kriseterapeutiske beredskab kan ske ved, at Sundhedsstyrelsen retter henvendelse til AMK, som aktiverer det kriseterapeutiske beredskab til disse hændelser. 3.3 Ledelse og koordinering i beredskabssituationer Ved større ulykker og hændelser, hvor der er behov for tværgående koordination, som ikke kan løses på lokalt niveau og indenfor en enkelt sektor, træder politikredsenes lokale beredskabsstabe sammen. Under formandskab af politidirektøren vil de lokale beredskabsstabe etablere et planlægningsmæssigt og operativt samarbejde mellem myndigheder med ansvar eller opgaver på beredskabsområdet. Sektoransvaret bevares under de lokale beredskabsstabe. De lokale beredskabsstabe har først og fremmest en koordinerende rolle. I de lokale beredskabsstabe er sundhedsvæsenet repræsenteret ved regionerne og embedslægeinstitutionerne, som er en del af Sundhedsstyrelsen. Version 2-2, Side 45

47 Koordination Koordination kan opdeles i intern hhv. ekstern koordination. Den interne koordination fremgår af aktiveringsplanen for sundhedsberedskabet i Region Sjælland ved ekstraordinære hændelser og større ulykker. Ved ekstern koordination er det afgørende, at der ved alle større ulykker etableres en sundhedsfaglig ledelse og koordination. Behandlingsressourcerne skal udnyttes så optimalt som muligt. Det kræver, at der sker en kvalificeret koordinering med mulighed for at give de præhospitalt indsatte læger og ambulancetjenesten et grundlag for at bringe de tilskadekomne til egnede og disponible behandlingssteder under hensyntagen til den enkelte patients behov for behandling. Mål og fremtidig indsats For intern koordination arbejdes der på at implementere aktiveringsplanen på alle niveauer i Region Sjælland. For ekstern koordination vil målet i de kommende år være at få uddannet personale fra de forskellige sektorer i de fælles tværfaglige indsatslederkurser. Dette bør føre til, at hver sektor løbende ændrer egen organisation, hvis dele af indsatsledelsen derved kan komme til at fungere mere optimalt. Krisestyring Direktionen i Region Sjælland kan i fællesskab med Præhospital Leder beslutte at samle en krisestab med repræsentanter fra sygehusledelserne. Opgaverne for krisestaben er at træffe: Økonomiske beslutninger. Beslutninger på vegne af ledelserne. Øvrige overordnede beslutninger i forbindelse med en beredskabshændelse. Beslutninger af principiel karakter over for offentligheden. De faste medlemmer i krisestaben vil være: Præhospital Leder (formand) Direktionen (eller en af denne udpeget ledelsesrepræsentant) Ledelsesrepræsentant fra Sygehus Syd Ledelsesrepræsentant fra Sygehus Nord Ledelsesrepræsentant fra Psykiatrien Ledelsesrepræsentant fra sygehusapoteket. Presseberedskabet AMK ad hoc (rådgivende funktion) Nedsættelse af krisestaben indgår som et element i aktiveringsplanen. Version 2-2, Side 46

48 4 Sundhedsberedskabets samarbejdspartnere I dette afsnit beskrives kort samarbejdsparters ansvar i forbindelse med sundhedsberedskabet. Kontaktoplysninger til samarbejdsparter fremgår af aktiveringstelefonlisten. 4.1 Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens opgaver i relation til sundhedsberedskabet i Region Sjælland vil fortrinsvist være, at følge udviklingen af den konkrete hændelse, der udløste beredskabet og at forsyne regioner og kommuner med et planlægningsgrundlag, f.eks. som det foregik med Influenza A H1N1 i 2009, hvor Sundhedsstyrelsen meldte pandemifase ud og sendte informationer med præciseringer ud til regioner, kommuner og praktiserende læger/vagtlæger. Regioner, der er berørt af en beredskabshændelse kan altid få støtte og bistand hos Sundhedsstyrelsen, og regionens AMK skal løbende rapportere situationsmeldinger til Sundhedsstyrelsen, så længe hændelsen står på. Sundhedsstyrelsen vil i en konkret beredskabssituation have til opgave at informere befolkningen om sundhedsmæssige forhold bl.a. via hjemmesiden I ekstraordinære situationer vil Sundhedsstyrelsen endvidere kunne blive tildelt en landskoordinerende rolle indenfor sundhedsområdet. Regionsrådet skal forud for regionsrådets behandling af forslag til plan for sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats indhente Sundhedsstyrelsens og Lægemiddelstyrelsens rådgivning. Sundhedsstyrelsen indgår i NOST, som er beskrevet under politi Embedslægen Embedslægeinstitutionen er en del af Sundhedsstyrelsen. Embedslægerne er placeret decentralt med en embedslægeinstitution i hver region. Embedslægernes opgave er at: Varetage decentrale, statslige overvågnings-, tilsyns-, og beredskabsfunktioner, samt rådgive lokale myndigheder om sundhedsmæssige forhold. Rådgive lokale myndigheder vedrørende lægelige, hygiejniske, miljømæssige og socialmedicinske forhold, ligesom embedslægeinstitutionerne inddrages i den lokale sundhedsplanlægning. Løse opgaver inden for områderne smitte- og kontaktopsporing samt forebyggelse af smitsomme sygdomme, miljømedicin og sundhedsplanlægning i relation til beredskabet. Yde sundhedsfaglig rådgivning og bistand til lokale myndigheder bl.a. om smitsomme og andre overførbare sygdomme, samt kemiske stoffer. Rådgive indsatsmyndighederne i en beredskabssituation, herunder særligt om de sundhedsmæssige konsekvenser af den hændelse, der udløste beredskabet. Embedslægen er som statslig myndighedsrepræsentant ikke underlagt KOOL ved en redningsindsats, men rådgiver selvstændigt indsatsledelsen om særlige forhold for udsatte personer på/ved skadestedet og omkringboende, f.eks. ved store brande, kemiske uheld og mistanke om biologiske terrorhændelser. Der bør dog altid foretages orientering af AMK. Version 2-2, Side 47

49 Sundhedsstyrelsens døgnvagtsfunktion varetages af den vagthavende embedslæge i Øst-danmark. Vagtberedskabet er døgndækkende. Embedslægerne er til rådighed for telefoniske henvendelser og skal give fremmøde og/eller kunne afholde møder med et efter omstændighederne passende varsel Sundhedsstyrelsens krisestab Sundhedsstyrelsens krisestab nedsættes, hvis en hændelse ikke vurderes at kunne håndteres effektivt eller hurtigt nok af Sundhedsstyrelsens daglige beredskab. Regionerne informeres, når krisestaben nedsættes. Udenfor normal arbejdstid går aktiveringen af Sundhedsstyrelsen gennem embedslægevagten, der også vil have ansvaret for de uopsættelige opgaver, indtil staben er indkaldt. Såfremt National Operativ Stab og/eller Sundhedsstyrelsens krisestab er nedsat i forbindelse med en beredskabshændelse, intensiveres samarbejdet mellem Sundhedsstyrelsen og regionens AMK eller præhospitale leder, eksempelvis ved rapportering af situationsmeldinger. 4.2 Politiet Det grundlæggende regelsæt for politiets opgaver ved ulykker og katastrofer findes dels i lov om politiets virksomhed 2, dels i beredskabsloven 17, hvorefter politiet bl.a. skal koordinere den samlede indsats ved større ulykker og katastrofer. Politiet har en generel forpligtelse til at koordinere indsatsen, samt at foretage den fornødne varsling og en eventuel evakuering af personer, samt sikring af værdier, der måtte være truet i forbindelse med en større skade, herunder også ved hændelser der vedrører fødevaresikkerhed. På en række lovgivningsområder, f.eks. inden for veterinær- og epidemilovgivningen, er politiets opgaver fastsat ved særlige bestemmelser. Politiets beredskab på sundhedsområdet er en del af politiets generelle beredskab, der bygger på politiets daglige beredskab, der er opbygget fleksibelt med mulighed for individuel iværksættelse af forskellige foranstaltninger, afhængig af den konkrete situation. Politiets indgang til sundhedssystemet er AMK eller embedslægen. Politiet varetager på skadestedet den koordinerende ledelse, og politiets leder på skadestedet kaldes koordinerende indsatsleder eller indsatsleder politi. Politiets koordinerende opgaver på skadestedet vil typisk være: Oprettelse og drift af et klart synligt kommandostade (KST), hvor ledere, eksperter og rådgivere mødes, informeres, afgiver rapport og træffer aftaler med politiet. Direkte ledelse af politimæssige opgaver, f.eks. afspærring, varsling og trafikregulering. Samarbejde med indsatslederen fra redningsberedskabet og lederen af sundhedsvæsenet (KOOL) om bl.a. etablering af behandleplads og ambulanceveje til sygehusene. Etablering af opsamlingssted for uskadte og let tilskadekomne. Samarbejde med ledelsen af en evt. skaderamt virksomhed eller et skaderamt trafikselskab (jernbane, luftfart eller rederi). Formidling af særlig assistance, herunder indsættelse af udrykningshold. Koordinering af information til presse. Information til pårørende. Version 2-2, Side 48

50 Politiet kontaktes via den lokale politikreds. De enkelte politikredses hjemmeside findes via Kommandostade KST Indsatsleder-politi, som er politiets ansvarlige leder i selve indsatsområdet, opretter et kommandostade (KST) med et tæt ledelses- og koordinationssamarbejde med de øvrige myndigheder (den øvrige indsatsledelse). Med udgangspunkt i KST varetager politiet den koordinerende ledelse i indsatsområdet Kommandostation KSN I særlige beredskabsmæssige situationer såvel akutte som planlagte vil der af hver politikreds i blive etableret en kommandostation (KSN) til varetagelse af Politiets centrale kommandofunktioner. KSN består foruden af politiets egne funktion af operative repræsentanter fra eksterne samarbejdsparter som Region Sjælland, Falck, Roskilde Brandvæsen, MOVIA, forsyningsvirksomheder, Beredskabsstyrelsen og eventuelt presse. Ud fra politiets vurdering og på politiets anmodning kan der placeres en AMK-læge som forbindelsesperson i politiets KSN. AMK-lægens tilstedeværelse i KSN har til formål at sikre en hurtig og koordineret medicinsk indsats. Med tilstedeværelsen øges mulighederne for tidlig varsling og mere effektiv formidling af informationer til det præhospitale beredskab og sundhedsberedskabet. AMK-lægen er samtidig politiets mulighed for hurtigt at afklare operative spørgsmål med relation til det præhospitale beredskab og sundhedsberedskabet Den nationale operative stab (NOST) Med henblik på at styrke koordinationen mellem forsvar, politi og andre civile myndigheder i tilfælde af større kriser i Danmark er der oprettet en national operativ stab (NOST). NOST varetager som sin hovedopgave koordinationsopgaver i forbindelse med større hændelser, katastrofer og sikkerhedsmæssige trusler, herunder terrorhandlinger i Danmark, der ikke kan løses af de enkelte regioner/politikredse, samt opgaver, der omfatter flere samtidige hændelser i forskellige regioner/landsdele, og hvor der opstår et behov for koordinering på nationalt plan. Stabens helt centrale opgave er at skabe og opretholde et overblik over en given situation med henblik på at tilvejebringe et relevant beslutningsgrundlag for de sektoransvarlige myndigheder og skabe grundlag for den fornødne koordination og prioritering af både opgaveløsning og ressourcer med henblik på forelæggelse for relevante beslutningstagere. I staben, der som udgangspunkt ledes af Rigspolitiet, indgår repræsentanter for relevante myndigheder på lige fod. Staben består af repræsentanter for en fast kreds af myndigheder, Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarskommandoen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Beredskabsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Afhængig af situationen og efter konkret vurdering kan repræsentanter fra andre myndigheder m.fl. deltage i stabens arbejde. Sekretariatsfunktionen varetages af Rigspolitiet, Nationalt Operations- og Beredskabscenter (NOBC). Version 2-2, Side 49

51 Såfremt National Operativ Stab og/eller Sundhedsstyrelsens krisestab er nedsat i forbindelse med en beredskabshændelse, intensiveres samarbejdet mellem Sundhedsstyrelsen og regionens AMK eller præhospitale leder, eksempelvis ved rapportering af situationsmeldinger Lokal beredskabsstab I hver af landets 12 politikredse er der under ledelse af politidirektøren etableret en lokal beredskabsstab med henblik på varetagelsen af koordinerende opgaver på det beredskabsmæssige område. I de lokale beredskabsstabe indgår, udover politiet, repræsentanter fra totalforsvarsregionen og Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscenter. Repræsentanter fra øvrige civile myndigheder m.fl. deltager efter behov, hvilket betyder, at Sektor Sundhed og det kommunale beredskab i vil være repræsenteret ved en hændelse, hvor disse er en del af indsatsen. Hver enkelt repræsenteret myndighed deltager med egen kompetence i overensstemmelse med sektoransvarsprincippet. Ved beredskabsmæssige hændelser, der berører flere politikredse, kan Rigspolitichefen udpege én politikreds som ansvarlig for løsningen eller samordningen af den politimæssige indsats. Region Sjællands repræsentant i lokal beredskabsstab vil være fra AMK. 4.3 Redningsberedskab Redningsberedskabet har til opgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer. Redningsberedskabet omfatter: Det kommunale redningsberedskab Det statslige redningsberedskab (Beredskabsstyrelsen) Indsatslederen fra det kommunale redningsberedskab varetager den tekniske ledelse på skadestedet. Det vil sige, at indsatsleder redningsberedskab har ansvaret for de direkte skadeafhjælpende funktioner på skadestedet og har således kommandoen over samtlige indsatsenheder inden for den indre afspærring. Redningsberedskabet bygger på et princip om et enstrenget og fleksibelt beredskab, der i tilfælde af varslede og uvarslede katastrofetilfælde kan udbygges gradvist efter behov. Redningsberedskabet er opdelt i tre niveauer: På niveau 1 yder det kommunale redningsberedskab indsatsen, eventuelt suppleret med assistance fra nabokommuner. Niveau 2: Der er visse ulykker og katastrofer, som det kommunale redningsberedskab ikke kan forventes at klare alene, og hvor det statslige, regionale beredskab i form af Beredskabsstyrelsens fem beredskabscentre med udrykningsvagt og ni kommunale støttepunktsberedskaber skal yde assistance. Der skal på niveau 2 ydes assistance inden for ca. 1 time. Ved miljøindsatser er der herudover ca. 50 beredskaber med en udrykningstid på ca. ½ time placeret på beredskabscentrene og visse kommunale beredskabsstationer. Niveau 3 udgøres af Beredskabsstyrelsens fem beredskabscentre med udrykningsvagt, som skal assistere ved mandskabskrævende og langvarige redningsindsatser eller ved behov for specialudstyr og specialuddannet mandskab. Redningsberedskaberne har døgnvagt. Der henvises i øvrigt til Beredskabsstyrelsens hjemmeside, hvor der bl.a. er link til de kommunale beredskaber. Version 2-2, Side 50

52 4.4 Beredskabsstyrelsen Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Forsvarsministeriet. Beredskabsstyrelsen leder det statslige redningsberedskab og forestår koordineringen af planlægningen af den civile sektors beredskab. Endvidere varetager Beredskabsstyrelsen bl.a. opgaver i relation til Forsvarsministeriets departement, tilsyns- og rådgivningsopgaver i relation til de kommunale redningsberedskaber og andre myndigheder m.fl., generel udvikling på det beredskabsfaglige område og en række operative opgaver. Beredskabsloven er det lovmæssige grundlag for Beredskabsstyrelsens virke. Ifølge beredskabslovens 1 er redningsberedskabets hovedopgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø såvel ved ulykker og katastrofer i hverdagen som ved eventuelle krigshandlinger. Af særlig relevans for sundhedsberedskabet er bl.a. kemisk beredskab, nukleart beredskab. 4.5 Hjemmeværnet Hjemmeværnet (HJV) er en frivillig folkelig bevægelse der selvstændigt og i samarbejde med hæren, søværnet og flyvevåbnet løser militære opgaver samt i øvrigt yder støtte til det civile samfund også i relation til sundhedsberedskabet. Hjemmeværnets bistand til politiet vil kunne bestå i at hjælpe med varetagelsen af visse politimæssige opgaver, der har en sådan karakter og et sådant omfang, at politiets egne ressourcer enten ikke er tilstrækkelige eller mere hensigtsmæssigt bør anvendes på anden vis, og hvor det ikke er afgørende, om det er politiuddannet personale, der varetager opgaven. I ulykkes- og katastrofesituationer vil der kunne være tale om støtte med henblik på redning, evakuering og midlertidig indkvartering af personer, rydning og transport af materiel, forebyggelse og bekæmpelse af brande, oversvømmelse og forurening og sikring af adgangsveje for redningsberedskabet. I en krisesituation kan nøglepersoner fra Hjemmeværnskommandoen tage plads i den nationale operative stab (NOST). 4.6 Kommuner i Region Sjælland Region Sjælland er inddelt i 17 kommuner. Region Sjælland har som Sundhedsloven foreskriver indgået sundhedsaftaler med hver kommune. På baggrund af de indgåede sundhedsaftaler er derudover iværksat et antal fyrtårnsprojekter i Region Sjælland i forhold til den patientrettede forebyggelse. Sundhedsaftalerne vedrører dagligdagen, hvor de kommunale opgaver omfatter hjemmepleje, hjemmesygepleje og plejecentre og sundhedspleje for børn og unge. Beredskabet i den primære sundhedssektor skal i en beredskabssituation sikre en videreførelse af de daglige opgaver, tilpasset de ændrede krav samt yderligere varetagelse af forebyggelses-, behandlings- og omsorgsopgaver jf. bekendtgørelse 977. Kommunernes redningsberedskaber står for den basale indsats ved brand, ulykker, naturkatastrofer og miljøuheld. En kommune kan organisere sig med egen kommunal udrykningsstyrke eller Version 2-2, Side 51

53 indgå aftaler med f.eks. private entreprenører, nabokommuner, frivillige brandværn eller Beredskabsstyrelsen. For at AMK kan lede og koordinere den samlede indsats i sundhedsvæsenet i en beredskabssituation, er det en forudsætning, at regionen og den enkelte kommune indgår aftale, om procedurer for dette samt afgivelse af kompetence til AMK, hvilket sker med kommunernes sundhedsberedskabsplaner. Aftalen indgås i praksis ved at sundhedsberedskabsplaner godkendes i regionsråd hhv. kommunalbestyrelser. 4.7 Forsyningsvirksomheder Sygehusene vil i forbindelse med en større hændelse eller ulykker ikke i alle tilfælde kunne forvente at modtage normale, nødvendige forsyninger af elektricitet, vand, fjernvarme og naturgas fra de sædvanlige leverandører. Endelig kan levering af visse serviceydelser og vitale forsyninger blive umuliggjort eller reduceret. Det vil derfor være nødvendigt at foretage sårbarhedsvurderinger, at planlægge og i et vist omfang gennemføre foranstaltninger for at undgå, at sygehuset på grund af ovenstående forhold helt eller delvist må indstille driften i en krisesituation. Dette hører under sygehusenes beredskabsplaner. Det vil jf. planlægningen være politiet, der i en beredskabssituation koordinerer kontakten mellem forskellige sektorer. 4.8 Øvrige Ud over de allerede beskrevne samarbejdsparter, vil der være en række ekspertberedskaber, hvor aktørerne kan få hjælp i forbindelse med CBRN-hændelser. Endvidere vil Danske Regioner, Lægemiddelstyrelsen og Fødevarestyrelsen være relevante samarbejdsparter i en beredskabssituation. Disse roller vil dog afhænge af den konkrete situation, og er derfor ikke nærmere beskrevet her. Version 2-2, Side 52

54 5 Risiko og sårbarhedsanalyse Dimensioneringen af beredskabet bør baseres på følgende: Nationale trusselsvurderinger. Lokale/regionale risiko- og sårbarhedsvurderinger. 5.1 Trussel En trussel defineres som ethvert forhold eller enhver enhed med potentiale til at forårsage en uønsket hændelse. Begrebet trussel er alene et udtryk for en potentiel kilde til en uønsket hændelse og udtrykker i modsætning til risiko ikke sandsynligheden for, hvorvidt den uønskede hændelse indtræffer. Det nationale trusselsbillede afdækkes som følger: Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET) foretager løbende vurdering af trusselsniveauet i Danmark. Mere specifikt for sundhedsvæsenet foretager Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut løbende vurderinger af risikoen for udbrud og udbredelsen af smitsomme sygdomme. Center for Biologisk Beredskab på Statens Serum Institut vurderer ligeledes risikoen for, at biologiske kampstoffer anvendes som led i terror i Danmark eller overfor danskere i udlandet. Risiko- og trusselsvurderingerne er af teknisk, biomedicinsk karakter vedrørende biologiske sikkerhedstrusler. Den nationale sårbarhedsudredning fra 2004 og delrapporter kan findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside. Det er vigtigt at holde sig for øje, at nye opgaver og det nye fokus ikke er ensbetydende med, at andre kendte opgaver helt bortfalder. Der er specielt fire forhold, som har betydet, at nye opgaver og problemstillinger er kommet i fokus, og at vægten af en række opgaver har forandret sig: Globaliseringen indebærer en stadig stigning i den internationale udveksling af kapital, varer, arbejdskraft, information og idéer. Denne udvikling er en væsentlig drivkraft i den internationale økonomiske vækst. Den medfører imidlertid også en internationalisering af problemer, idet konflikter, sygdomme, miljøproblemer m.v. kan spredes hurtigere. Den teknologiske udvikling og en øget specialisering i samfundet indebærer en stigende afhængighed mellem sektorer og aktører. Dette gør samfundet mere sårbart, idet uheld, nedbrud og forsætlige angreb mod et system hurtigt kan få betydning for en bred kreds af samfundsvigtige funktioner. Omvendt giver den teknologiske udvikling også bedre muligheder for krisestyring og kommunikation, erfaringsopsamling og for forebyggelse ved prognoser og tekniske løsninger (hvad angår naturkatastrofer) eller ved opsamling af viden omkring terrorgrupper. Terrorangrebene på World Trade Center og Pentagon i september 2001 samt efterfølgende terrorhandlinger har demonstreret, at truslen om terrorangreb mod civile mål er reel. Det må antages, at terrorisme også er en reel trussel for Danmark. Afslutningen af den kolde krig og den efterfølgende udvidelse af EU og NATO med en række central- og østeuropæiske lande har medført, at den konventionelle militære trussel mod dansk territorium er bortfaldet inden for en overskuelig fremtid. Version 2-2, Side 53

55 5.2 Risiko- og sårbarhedsvurdering for Region Sjælland Med inspiration i Beredskabsstyrelsens model for risiko- og sårbarhedsanalyse, den såkaldte ROSmodel, skitserer nedenstående tabel 5.1 hvilke trusler, der er, når beredskabet skal opretholdes i Region Sjælland. Trin 1 i en risikoanalyse vil bestå af identifikation af organisationens kritiske aktiviteter og funktioner, dels med henblik på de særligt væsentlige driftsopgaver, dels med henblik på iværksættelse af kriseledelse. Organisationens kritiske aktiviteter og funktioner er med udgangspunkt i strukturen for sundhedsberedskabsplanlægningen udpeget som følgende områder: o Sygehusberedskabet herunder krisestøtteberedskabet hhv. CBRN-beredskabet o Det præhospitale beredskab o Lægemiddelberedskabet o Den primære sektor, den regionale del For primærsektoren ses det samlede praksisområde under et. Det er altså ikke det enkelte lægehus, hvor det forudsættes, at den enkelte læge hhv. det enkelte lægehus selv er ansvarlig for beredskabet for egen praksis. Iværksættelse af kriseledelse beskrives i Region Sjællands aktiveringsplan og er derfor ikke medtaget i nedenstående tabel 5.1. Trin 2 i en risikoanalyse er at identificere de hændelser, som umiddelbart vurderes at kunne true organisationens kritiske aktiviteter og funktioner. Disse hændelser er oplistet i tabel 5.1. Set med borgernes øjne, vil der være mange flere trusler. Det der medtages i nedenstående er dog udelukkende de faktorer, der kan risikere at påvirke driftsikkerheden af de pågældende områder. Truslerne står i alfabetisk rækkefølge under hvert område i tabellen og er fortløbende nummererede. De trusler, der går igen fra område til område har dog samme nummer af hensyn til næste trin i risikovurderingen. Version 2-2, Side 54

56 Det præhospitale beredskab 1. Bombetrussel 16. Flyveforbud (helikopterberedskab) 2. Brande, evakuering 17. Hærværk (på materiel) og eksplosioner 3. Drikkevandsforurening 4. IT-angreb 6. Mangel på medicinske gasser, medicin og utensilier 5. IT-nedbrud 19. Medarbejdere ramt af alvorlig ulykke eller pludselig opstået sygdom i tjenesten 6. Mangel på medicinske gasser, medicin og utensilier Tabel 5.1 Sygehusberedskabet herunder: Krisestøtteberedskabet CBRN-beredskabet Lægemiddelberedskabet Beredskabet i den primære sektor, den regionale del 2. Brande, evakuering 4. IT-angreb og eksplosioner 26. Sabotager 5. IT-nedbrud 18. Isslag 27. Problemer, udlicitering eller kontraktindgåelse 20. Orkan/kraftig storm 28. Problemer med at implementrere nye ydelser, systemer mv. 10. Terror biologiske eller kemiske våben 11. Terror konventionelle våben 7. Sammenstyrtninger 21.Oversvømmelse 12. Udbrud af særlig farlig sygdom, epidemi eller pandemi blandt mennesker 8. Strømafbrydelse 22. Skybrud 13. Uheld med farlige/forurenende stoffer 9. Tab af nøglemedar- 23. Snestorm bejdere 10. Terror biologiske eller kemiske våben 24. Større strejker/blokader vedr. egne arbejdsopgaver 10. Terror biologiske eller kemiske våben 11. Terror konventionelle våben 11. Terror konventionelle våben 12. Udbrud af særlig farlig sygdom, epidemi eller pandemi blandt mennesker 13. Uheld med farlige/forurenende stoffer (vej) 25. Transportulykker 14. Varmesvigt 12. Udbrud af særlig farlig sygdom, epidemi eller pandemi blandt mennesker 15. Ødelæggelse af vigtige bygninger eller installationer 13. Uheld med farlige/forurenende stoffer 6. Mangel på medicinske gasser, medicin og utensilier 10. Terror biologiske eller kemiske våben 11. Terror konventionelle våben 12. Udbrud af særlig farlig sygdom, epidemi eller pandemi blandt mennesker Version 2-2, Side 55

57 Trin 3 i risikoanalysen er at identificere de største risici for at, at organisationens kritiske aktiviteter eller funktioner afbrydes eller sættes under pres. Truslerne er stillet op for hvert område, sorteret efter sandsynlighed hhv. konsekvenser, som samlet set udgør risiko-graden. De største risici er de trusler, med størst sandsynlighed, der samtidig har store konsekvenser. De største risici er for de fire områder vurderet til at være som skitseret i tabel 5.2, hvor kapaciteten er vurderet hvilke planer, der ligger klar ved disse trusler. Ud over de nævnte planer ses det som en kapacitet, at der i AMK, Region Sjælland: o Samles op to gange dagligt på, hvor mange ledige respirator- og intensivpladser, der er på alle sygehuse i Region Sjælland. o Forefindes en aktiveringstelefonliste med alle telefonnumre på potentielle samarbejdsparter ved en større ulykke/katastrofe. Tabel 5.2 Trusler 2. Brande, evakuering og eksplosioner 3. Drikkevandsforurening 4. IT-angreb 5. IT-nedbrud Områder, med stor sandsynlighed og konsekvens Sygehusberedskab Sygehusberedskab Sygehusberedskab Præhospitalt beredskab Planer Der foreligger brand- og evakuerings-instruks i sygehusberedskabsplanerne. Der foreligger henvisning til fortroligt bilag vedr. sårbarhedsvurdering i sundhedsberedskabsplanen. Der pågår i øjeblikket beskrivelse omkring dette. Der er planlagt for backup for vagtcentralen. Fejlretning af IT starter derudover inden for 20 min. For befordringsservice foreligger actioncard. 8. Strømafbrydelse Sygehusberedskab Der foreligger henvisning til fortroligt bilag vedr. sårbarhedsvurdering i sundhedsberedskabsplanen. 9. Tab af nøglemedarbejdere 12. Udbrud af særlig farlig sygdom, epidemi eller pandemi blandt mennesker Sygehusberedskab Sygehusberedskab Præhospitalt beredskab Primært beredskab Løsning besluttes af sygehusledelsen ud fra den konkrete hændelse. For såvel patienter som personale vil Sundhedsstyrelsens retningslinjer om beskyttelse/værnemidler blive fulgt. For patienter/personale i biler vil Sundhedsstyrelsens retningslinjer om beskyttelse/værnemidler blive fulgt. For ansatte i vagtcentral og befordringsservice kan et antal arbejdspladser flyttes til hjemmet, hvis der er behov for isolering. For patienter/personale i biler vil Sundhedsstyrelsens retningslinjer om beskyttelse/værnemidler blive fulgt. 14. Varmesvigt Sygehusberedskab Der foreligger henvisning til fortroligt bilag vedr. sårbarhedsvurdering i sundhedsberedskabsplanen. 20. Orkan/kraftig storm Præhospitalt beredskab Der foreligger generel plan for uvejr: En fra ledelsen i Præhospitalt Center tager til Version 2-2, Side 56

58 23. Snestorm KSN (kommandostation under politiet) i Roskilde eller Næstved. Visiteringen og disponering vil foregå fra KSN, når den er oprettet i forbindelse med uvejr. Ud fra specifikke hændelser er der i tabel 5.3 vurderet, om Region Sjælland har planlagt tilstrækkeligt ved forskellige sandsynlige hændelser, hvor sundhedsberedskabet skal træde i funktion. Tabel 5.3 Beskrivelse af hændelse Større afgrænset ulykke f. eks. trafikulykke, ulykke på virksomhed, ulykke hvor mange mennesker er samlet mv., hvor et større antal mennesker kommer til skade (over 10), og hvor der er behov for en præhospital indsatsledelse med fordeling af tilskadekomne til forskellige akutmodtagelser. En større pandemi eller udbrud af anden smitsom sygdom, hvor en stor del af befolkningen bliver smittet/dør Større udbredt ulykke f. eks. orkan, stormflod mv., hvor et større antal mennesker kommer til skade (over 10), og hvor der er behov for præhospital indsats mange forskelligt geografisk spredte steder. Større CBRN-hændelse, f. eks. ulykke på fabrik, hvor et mange mennesker bliver forurenet med giftige stoffer og skal renses før behandling kan påbegyndes (over 10) Hyppighed / sandsynlighed Vurderes at ville ske årligt/næsten årligt og have moderat betydning samfundsmæssigt. Vurderes at ville ske en gang hvert 10. år der ses en stigende risiko med den øgede globalisering. Vurderes at ville ske en enkelt eller få gange indenfor en periode på 100 år og kan have alvorlig betydning samfundsmæssigt. Vurderes at ville ske en enkelt eller få gange indenfor en periode på 100 år og kan have meget alvorlig betydning samfundsmæssigt. Planlægning i Sundhedsberedskabet o Risikovurdering i forbindelse med enkeltstående arrangementer o Region Sjællands aktiveringsplan o Sygehusberedskabsplaner o Belægningsoversigt over intensiv- og respiratorpladser o Anvisninger fra Sundhedsstyrelsen o Region Sjællands aktiveringsplan o Sygehusberedskabsplaner o Belægningsoversigt over intensiv- og respiratorpladser o Region Sjællands aktiveringsplan o Vagtcentralens beredskabsplan. o Sygehusberedskabsplaner o Kommunale beredskabsplaner o Belægningsoversigt over intensiv- og respiratorpladser o Region Sjællands aktiveringsplan o Sygehusberedskabsplaner o Kommunale beredskabsplaner o Politiets oversigt over kolonne 2 og 3 virksomheder o Virksomhedens beredskabsplan o Belægningsoversigt over intensiv- og respiratorpladser Version 2-2, Side 57

59 5.3 Særlig risikoområder I Region Sjælland er der områder, der er særlig fokus på i forbindelse med beredskab. Kommunerne skal udarbejde en risikoprofil, hvor de risici, der findes i kommunen identificeres, således der kan ske en risikobaseret dimensionering af beredskabet, herunder sundhedsberedskabet. Hvis hverken kommune eller region finder, der er grundlag for et ekstraordinært højt beredskab som følge af risikoprofilen, kan virksomheder selv vælge at betale for at få et udvidet beredskab. Omkring havne og lufthavne er der et regelsæt - International Health Regulations (IHR) omkring beskyttelse af landets og andre landes befolkninger mod spredning af en række sygdomme i forbindelse med modtagelse af syge rejsende om bord på fly eller skibe. I forbindelse hermed skal der være planlagt for: Karantænefaciliteter for udsatte mistænkt smittede Akut kommunikation med praktiserende læger og vagtlæger. Det kan ligeledes blive nødvendigt at etablere ind- og udrejsekontrol af rejsende for evt. sygdom. Dette vil formentlig alene ske med henblik på at håndhæve epidemiloven. Nødvendige aktiviteter i forbindelse hermed vil konkret blive meldt ud af Sundhedsstyrelsen. Epidemikommissionen må afklare, hvordan dette praktisk udmøntes i den konkrete situation Mål og fremtidig indsats Det skal vurderes, om det normale beredskab skal suppleres ved særlige områder i regionen. Region Sjælland har ikke modtaget kommunernes eksterne risiko- og sårbarhedsvurderinger sammen med sundhedsberedskabsplanerne. Det vil blive drøftet med kommunerne, om disse vurderinger vil være et godt supplement til de eksisterende analyser af dimensionering og placering af akutte ressourcer i Region Sjælland. Der skal endvidere planlægges for karantænefaciliteter i Region Sjælland, der kan benyttes ved (potentielt) smittede rejsende, der ikke har behov for indlæggelse på sygehus Storebæltsforbindelsen A/S Storebælt har indgået kontrakt med Region Sjællands Sygehus Syd i forbindelse med Storebæltstunnelen. Denne kontrakt løber indtil udgangen af Kontrakten forpligter Sygehus Syd til at sende læge, der altid skal kunne være fremme ved behandlingspladsen ved Korsør station inden for minutter. Lægen kører med første hold ind i tunnelen, så snart denne er frigivet som sikker af indsatsleder brand. Endvidere sendes automatisk udrykningskøretøj til skadestuen på Slagelse Sygehus til afhentning af udrykningshold, som også køres til behandlingspladsen i Korsør. Lægen på udrykningsholdet bliver KOOL og sygeplejersken tages med ind i tunnelen som assistance for tunnellægen. AMK initierer afsendelse af udrykningshold. Region Sjællands udrykningshold bemander behandlingsplads Korsør, mens behandlingspladsen på Sprogø bemandes med personale fra Region Syddanmark Femern Bælt forbindelsen Danmark og Tyskland har 3. september 2008 indgået en traktat om opførelse af en 19 km lang fast forbindelse mellem Rødby og Puttgarden over Femern Bælt. Det fremgår af traktaten, at forbindelsen skal bestå af en dobbeltsporet jernbane og en firesporet motorvej og at den foretrukne tekniske Version 2-2, Side 58

60 løsning er en skråstagsbro med en sænketunnel som alternativ. Målet er at åbne den faste forbindelse for trafik i Det forventes at der vil blive indgået aftale med Sund & Bælt omkring beredskabet omkring Femern Bælt i første omgang vedrørende de foranstaltninger, der vurderes nødvendige i forbindelse med anlægsarbejdet Roskilde Lufthavn Roskilde Lufthavn blev anlagt i 1973 med det formål at fungere som aflastning for Københavns Lufthavn. Roskilde Lufthavn er dimensioneret til årlige operationer, heraf med fly over 10 tons. Roskilde Lufthavn bruges i dag primært til mindre flyvninger såsom skole-, taxa-, fragt-, ambulance-, forretnings-, privat- og sportsflyvning. Hertil kommer ad hoc charterflyvning. Lufthavnen er desuden base for Læsø/Anholt-ruterne. De senere år har der regionalt været udtrykt interesse for at få mulighed for international rutetrafik til Roskilde Lufthavn i fremtiden. Hvis der skal skabes mulighed for dette, er der behov for en modernisering og udbygning af lufthavnen, idet der i international rutetrafik anvendes flytyper, der stiller særlige krav til udstyr og service. I så fald vil det medføre, at Roskilde Lufthavn tilpasser sit beredskab til et niveau, der svarer til det ændrede trafikgrundlag, samt indgår aftale med Region Sjælland om supplerende sundhedsberedskab. Roskilde Lufthavn har sit eget professionelt uddannet brandberedskab og er base for en af luftvåbnets redningshelikoptere - det såkaldte Search and Rescue (SAR) beredskab for det det østlige Danmark. Alle årets dage dækker tre redningshelikoptere stort set hele Danmark fra flyvestationerne i henholdsvis Aalborg, Skrydstrup og Roskilde Lufthavn med kort aktionstid. Årligt flyves der omkring missioner, der har karakter af alt lige fra søredning til patienttransport og indsats ved olieforureninger Regionens store havne i Kalundborg, Køge, Korsør og Gedser Region Sjælland har fire store havne, der i forbindelse med planlægning af karantænefaciliteter vil blive inddraget Kolonne 2 og 3 virksomheder En kolonne 2 eller 3 virksomhed (eller risikovirksomhed) er en virksomhed, hvor der forekommer farlige stoffer over en vis mængde. Dette er nærmere beskrevet i bilag 1 til Risikobekendtgørelsen. Risikovirksomheder inddeles i såkaldte kolonne 2 og kolonne 3 virksomheder - afhængig af mængden af farlige stoffer. Kolonne 3 virksomheder har den største mængde af farlige stoffer. Beredskabs-forpligtelser for risikovirksomhederne er som følger: Kolonne 2-virksomheder skal indsende et sikkerhedsdokument til kommunalbestyrelsen, der beskriver virksomhedens plan for forebyggelse af større uheld. Kolonne 3-virksomheder indsende sikkerhedsrapport samt intern beredskabsplan til kommunalbestyrelsen. På kolonne 3-virksomheder skal den interne beredskabsplan ajourføres og afprøves regelmæssigt, dog mindst hvert tredje år, efter aftale med tilsynsmyndighederne og den lokale politidirektør. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en ekstern beredskabsplan for kolonne 3-virksomheder, som fremsendes til miljømyndigheden og den lokale politidirektør. Kommunens eksterne beredskabsplan skal indeholde følgende punkter: Indsatslederens opgaver. Ansvarsfordelingen i forbindelse med iværksættelsen af de eksterne beredskabsplaner. Version 2-2, Side 59

61 Iværksættelse af uheldsbegrænsende foranstaltninger på og uden for virksomheden. Formidling af oplysninger til nabolandes ansvarlige myndighed, såfremt der foreligger fare for grænseoverskridende konsekvenser. Region Sjælland har fra politiet rekvireret oversigter over kolonne 2 og kolonne 3 virksomheder. Disse oversigter samt beredskabsplaner fra kolonne 3 virksomheder skal om muligt på sigt indarbejdes i vagtcentral-systemet. Version 2-2, Side 60

62 6 Kvalitet Dette afsnit beskriver de løbende selvevalueringer af sundhedsberedskabet. Selvevaluering er en systematisk proces, hvorved kvaliteten af eget arbejde kan vurderes, og kan give et kvalificeret afsæt for at videreudvikle den eksisterende sundhedsberedskabsplanlægning og den egentlige indsats i forbindelse med aktivering af sundhedsberedskabet eller dele heraf. Nedenfor er illustreret processen omkring sundhedsberedskabsplanlægningen i en udviklingscyklus. Cirklen illustrerer en idealmodel hvor sundhedsberedskabsplanlægningen kontinuerligt gennemløber en selvevalueringsproces med henblik på kvalitetssikring. Planlægning af sundhedsberedskabet Praksis ved sundhedsberedskabshændelse eller øvelser Opfølgning og eventuelle forbedringer Analyse og selvevaluering på baggrund heraf Der kan eksempelvis stilles følgende spørgsmål i selvevalueringen, idet der tages udgangspunkt i obligatoriske rapporter: Blev sundhedsberedskabsplanen anvendt eller blev kun noget af planen anvendt? Hvis ja, hvilke dele og hvorfor blev ikke alle dele anvendt? Var der dele i planen, der ikke kunne gennemføres i praksis? Virkede planen, eksempelvis i relation til den planlagte ansvarsfordeling, ledelse og koordinering? Hvad var styrkerne og svaghederne ved planen? Opfølgning og eventuel ændring: Hvordan kan sundhedsberedskabsplanen forbedres på hhv. kort sigt og længere sigt? Blev der illustreret et særligt behov for uddannelse? Hvis ja, hvilken form for uddannelse? Andet? Version 2-2, Side 61

63 På baggrund af selvevalueringen foretages eventuelle nødvendige ændringer i sundhedsberedskabsplanerne. Selvevalueringsrapporten bør ikke overstige 10 sider. Evt. bilag indgår ikke i selvevalueringens omfang. Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at regionerne, kommunerne og sygehusene løbende sender deres selvevalueringsrapporter til Sundhedsstyrelsen, såfremt der kommer et skriftligt resultat ud af selvevalueringen, som kan have interesse for andre. Sundhedsstyrelsen vil på den baggrund sørge for vidensdeling. Kvalitetssikringen kan give anledning til, at regioner og kommuner foretager ændringer i sundhedsberedskabsplanerne. Sundhedsberedskabsplanændringer fremsendes til Sundhedsstyrelsens rådgivning, såfremt der er tale om større ændringer. Erfaringerne bør deles med de øvrige aktører i det samlede beredskab, hvorfor det kan anbefales, at resultaterne drøftes i regionens præhospitale udvalg eller alternativt andet relevant formelt udvalg på sundhedsberedskabsområdet. Mål og fremtidig indsats Der skal arbejdes på at få processen til at fungere, så Præhospitalt Center, herunder AMK får samlet op på beredskabshændelser fra aktørerne i sundhedsberedskabet ved alle større hændelser. Det er hensigten, at Region Sjællands aktiveringsplan revideres efter relevante øvelser og beredskabshændelser. Dette foregår i Præhospitalt Center efter input fra de øvrige aktører i sundhedsberedskabet. Version 2-2, Side 62

64 7 Uddannelse/øvelser Regionen har ansvar for, at der etableres relevante kurser, og at der jævnligt afholdes øvelser og arrangeres uddannelse, eventuelt i samarbejde med kommuner og tilgrænsende regioner. Disse kurser kan enten være regionale eller lokale. Derudover afholdes centrale øvelser mv. af Sundhedsstyrelsen mv AMK-kursus Der blev i 2007 holdt et KOOL / AMK - Kursus arrangeret af Region Hovedstaden, Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen om AMK s organisering, opgaver og aktivering. Målgruppen var ledende læger med AMK- eller KOOL-funktion, og havde bl.a. som formål at give kursisten viden om samarbejdet med indsatsleder politi og indsatsleder redningsberedskab Katastrofemedicinsk kursus Katastrofemedicinsk kursus er et regionalt kursus, der afholdes en gang årligt. Kurset er et 3-dages kursus om sundhedsvæsenet i en katastrofesituation for læger, sygeplejersker og lægesekretærer fra somatiske sygehuse, og foregår i samarbejde med beredskabsstyrelsen og øvrige samarbejdsparter. En af kursusdagene er med afholdelse af øvelser. Denne dag deltager desuden: Psykiatere, psykologer, personale i øvrigt fra psykiatriske afdelinger sygehuse samt præster fra Det folkekirkelige Beredskab dvs. den gruppe, der deltager i det psykotraumatologiske beredskab. Politiet, Falck, kommunale beredskaber og ansatte og værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen Sjælland. Katastrofemedicinsk kursus afholdes én gang årligt, hvilket sker i oktober Storebæltsøvelsen Øvelserne ved Storebælt finder sted en gang om året og skal træne beredskabet på Storebæltsforbindelsen i at samarbejde ved alvorlige hændelser i og omkring tunnellen. Desuden skal øvelserne være med til at afdække eventuelle uhensigtsmæssigheder, så beredskabet kan tilpasse og forbedre sin indsats fremover. Der er tale om fuldskalaøvelser, der kendetegnes ved at rette sig mod det operative niveau og ved at være så naturtro som mulig. Beredskabet på Storebæltsforbindelsen omfatter: o Politiet (Rigspolitiet samt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi) o Redningsberedskabet o Sundhedsberedskabet o Banedanmark o DSB o Sund & Bælt Kurset hjælper deltagerne fra de forskellige fagområder med at få kendskab til hinandens organisationer og hvilke funktioner indsatslederne hvert sted har, samt afklare alarmeringsprocedurer. I Storebæltberedskabet indgår ud over lægefaglig hjælp i tunnelen, at der er mulighed for at etablere behandlingspladser på såvel Sjællandssiden som på Sprogø med bemandes fra Region Sjælland hhv. Region Syddanmark. En vigtig bestanddel for sundhedsberedskabet på Storebæltsøvelsen går på at træne samarbejdet mellem det udsendte sundhedsfaglige personale fra de to regioner. Version 2-2, Side 63

65 Katastrofemedicinsk kursus afholdes én gang årligt, hvilket sker i den weekend, hvor der skiftes fra sommertid til vintertid Øvelse, Roskilde Lufthavn Roskilde Lufthavn står selv for øvelserne her, hvor indstasen i forbindelse med flyhavarering trænes. Der afholdtes fuldskalaøvelse september KOOL kursus - fælles tværfagligt indsatslederkursus I 2009 afholdes for første gang et 3 ugers tværfagligt indsatslederkursus, hvor der fokusereres på samarbejdet i indsatsledelsen mellem politiet, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet. Fra sundhedsberedskabet vil det være de læger, der skal fungere som KOOL, der er kursets primære målgruppe Redderuddannelser Der uddannes ambulanceassistenter, ambulancebehandlere og paramedicinere efter Bekendtgørelse Turnuslægekursus Turnuslægekurset er en del af den nye kliniske basisuddannelse for læger. Kursusindhold er: Akut kommunikation, akut behandling og ambulance transport. Fokus på kurset skal således være på tryghed og praktisk kunnen i forhold til at håndtere akutte patienter. Sundhedsstyrelsen anbefaler at, indholdet på dette kursus dækker: Genoplivning med systematisk færdighedstræning med praktiske øvelser. Modtagelse og behandling af akutte medicinske og kirurgiske patienter samt traumepatienter med fokus på praktiske færdigheder, behandlingsalgoritmer og systematisk færdighedstræning med simulation, svarende til patienttyper. Ambulancetransport af akutte patienter med fokus på ambulancens indretning, praktiske færdigheder, anvendelse af behandlingsalgoritmer samt fokus på samarbejdssituationen med ambulancemandskabet. Kurset skal ligge i løbet af den første måned af den kliniske basisuddannelse Øvelser på sygehusene Sygehusene har en række øvelser. Endvidere introduceres beredskabsplanen for alt nyansat personale. Det tilstræbes at der afholdes øvelser på hvert af Sygehus Nords sygehuse. Øvelserne afholdes som dilemma-øvelser eller som del-øvelser af elementer i sygehusberedskabet. Der afholdes 1 gang om året en prøvealarmering på sygehusene. Sygehus Nord har i 2. halvår af 2010 følgende kursus- og øvelsesvirksomhed: o Juli: Prøvealarmering, Holbæk Sygehus.. o August: Prøvealarmering, Køge Sygehus, dilemma-øvelse, Holbæk hhv. del-øvelse, nødskadestue, Holbæk Sygehus. o September: Dilemma-øvelse, Roskilde Sygehus, del-øvelse, Akutafdelingen, Køge Sygehus hhv. del-øvelse, skadestuen, Roskilde. Version 2-2, Side 64

66 o November: Dilemma-øvelse, Køge Sygehus hhv.del-øvelse, nødskadestue, Køge Sygehus. o December: Del-øvelse, nødskadestue, Roskilde Sygehus. Sygehus Syd har p.t. ingen øvelser, men påbegynder øvelsesplanlægning i efteråret Øvelser i Psykiatrien Psykiatrien har følgende øvelser hhv. introduktion for personalet. A. Information om psykiatriens beredskabsplan ved fællesintroduktionen af alle nyansatte. Sted: Psykiatrihuset i Ringsted (varighed 30 minutter). B. Introduktion i det krisepsykiatriske beredskab. Kurset er obligatorisk for alle læger, alle psykologer, personalet fra psykiatrisk skadestue og i øvrigt medarbejdere, der har tilmeldt sig som frivillige til beredskabet (varighed 2 timer). C. Kursus og øvelse for nøglepersoner i beredskabet for medarbejdere, der kan udpeges som beredskabslæge, ansvarshavende sygeplejerske, sekretær for beredskabsledelsen og psykiatrisk kontaktperson. Kurset omfatter endvidere medarbejdere, der kan udpeges som leder af kriseteam og præster fra Det Kirkelige beredskab og medarbejdere, der kan indgå i kriseteams (varighed 6 timer). D. Dilemma-øvelser for de under pkt. C. nævnte medarbejdere (varighed 2 timer). E. Deltagelse i katastrofemedicinsk kursus og øvelse i Næstved for alle medarbejdergrupper (varighed 1 dag). De i pkt. B. E. nævnte kurser afholdes mindst 1 gang om året for medarbejdere i henholdsvis beredskabsområde Nord og Syd. Indkaldelse til kurser og øvelser sendes til distriktsledelserne, der indstiller de medarbejdere, der skal deltage i kurser og øvelser. Der foretages 1 gang om året en prøvealarmering af beredskabet i de to beredskabsområder. Version 2-2, Side 65

67 Links/henvisninger Håndbog om sundhedsberedskab 2007 Bilag til håndbog om sundhedsberedskab 2007 Kriseterapeutisk beredskab vejledning fra Sundhedsstyrelsen Regeringens redegørelse om beredskabet 2005 Vejledning af 27. juni 2002 om sygehusvæsenets beredskab - i forbindelse med et større antal patienter med risiko for smitsomme og andre overførbare sygdomme Koppeplanen - med anvisninger for sundheds-beredskabets indsats Beredskab for pandemisk influenza HÅNDBOG i risikobaseret dimensionering Gennemgang af akut beredskab BILAG Det internationale sundhedsregulativ Retningslinjer for indsatsledelse Den nationale sårbarhedsudredning fra 2004 og delrapporter Version 2-2, Side 66

68 8 Bilag 8.1 Bilag 1: Love og bekendtgørelser m.v. vedr sundhedsberedskabet Sundhedsloven Lovbekendtgørelse nr. 95 af 07/02/2008 I sundhedslovens 210 er fastsat, at regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger, at der sikres syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Planen skal vedtages af henholdsvis regionsrådet og kommunalbestyrelsen i et møde. Det er endvidere fastsat, at regionsrådet og kommunalbestyrelsen indhenter Sundhedsstyrelsens og Lægemiddelstyrelsens rådgivning forud for vedtagelsen af hhv. regionsrådets og kommunalbestyrelsens behandling af planforslagene. I medfør af sundhedslovens 169 fastsætter Indenrigs- og Sundhedsministeren nærmere regler om regionsrådenes tilrettelæggelse af den præhospitale indsats og ambulancetjenesten og i medfør af sundhedslovens 210, stk. 4 fastsætter Indenrigs- og Sundhedsministeren nærmere regler for regionsrådenes og kommunalbestyrelsernes planlægning og varetagelse af sundhedsberedskabet. Hjemmelen er udmøntet i bestemmelser fastsat i bekendtgørelse 977, som er nævnt i afsnit Beredskabsloven Lovbekendtgørelse nr juni 2009 Det fremgår af beredskabslovens 25, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab, og at regionsrådet skal udarbejde en samlet plan for regionens beredskab. I begge tilfælde omfatter beredskabet også sundhedsberedskabet. Med henblik på at undgå overlapning mellem sundhedsberedskabsplanlægningen efter sundhedsloven og beredskabsplanlægningen efter beredskabsloven bør kommunens og regionens overordnede og generelle beredskabsplan alene indeholder en henvisning til kommunens og regionens sundhedsberedskabsplan. Planlægningen af sundhedsberedskabet bør dog integreres i den øvrige beredskabsplanlægning, således at den fornødne koordination sikres. Planer og revisioner heraf skal indsendes til Beredskabsstyrelsen Bekendtgørelse af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme Lovbekendtgørelse nr. 814 af 27. august 2009 I henhold til epidemiloven skal der for hver region nedsættes en epidemikommission med en politidirektør som formand. Epidemikommissionens opgaver er at hindre alment farlige smitsomme sygdommes og øvrige smitsomme sygdommes indførelse og udbredelse i landet samt spredning til andre lande. I henhold til bekendtgørelse 977 (afsnit 2.5) skal regionsrådet koordinere sin sundhedsberedskabsplan med epidemikommissionens planlægning. Version 2-2, Side 67

69 8.1.4 Lægemiddellov Lov nr af 12. december 2005 Ved lægemiddelberedskabet forstås et beredskab af lægemidler og medicinsk udstyr, som kan imødekomme ændrede krav til forbrug, forsyning og distribution, både i dagligdagen og i tilfælde af ulykker eller større hændelser. Loven omfatter varer, som er bestemt til at tilføres mennesker eller dyr for at forebygge, erkende, lindre, behandle eller helbrede sygdom, sygdomssymptomer og smerter eller for at påvirke legemsfunktioner. Lægemidler anskaffes gennem private apoteker eller sygehusapoteker. Ved storulykke eller katastrofe m.m. kan behovet for medicin og utensilier stige markant. Lægemiddelberedskabet omfatter bl.a. antidotberedskabet. Ved antidoter (modgifte) forstås midler til at behandle forgiftninger. Lægemiddelloven danner jf. 76 grundlag for bekendtgørelse om spredning af lægemiddellagre i forsyningsmæssige nødsituationer samt under krise og krig. Bekendtgørelsen giver Lægemiddelstyrelsen mulighed for at omfordele lægemiddellagrene for at sikre forsyningerne i hele landet, eller hvis et afgrænset geografisk område har et særligt behov sikre, at dette behov opfyldes. Lægemiddelloven danner ligeledes grundlag for bekendtgørelse om udlevering af lægemidler i forsyningsmæssige nødsituationer samt under krise og krig. Bekendtgørelsen giver Lægemiddelstyrelsen mulighed for at indføre rationering af lægemidler Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. BEK nr. 977 af 26. september 2006 I bekendtgørelsen er fastsat bestemmelser om koordinering med den øvrige planlægning på beredskabsområdet samt med omliggende kommuners hhv. regioners sundhedsberedskabsplaner. Regionsrådet skal én gang i hver valgperiode udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats ( 10). Med udgangspunkt i det daglige beredskab planlægges der for en udvidelse af beredskabet med henblik på, at der i en katastrofesituation kan opfyldes yderligere behov ( 11). Planen skal: Udarbejdes på baggrund af nationale sikkerheds- og beredskabsmæssige trusselsvurderinger og en lokalt foretaget risiko- og sårbarhedsvurdering ( 12). Beskrive regionsrådets målsætning for sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats ( 13). Regionsrådet skal løbende vurdere kvaliteten af sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats ( 14). Sundhedsberedskabs- og Præhospitalt udvalg, som er nedsat af regionsrådet koordinerer samarbejdet om sundhedsberedskabet og den samlede præhospitale indsats imellem sygehusvæsenet, ambulanceberedskabet, den primære sundhedstjeneste, de tilgrænsende regioner, kommunerne i regionen, politiet samt redningsberedskabet. ( 15). Version 2-2, Side 68

70 8.1.6 CBRN-bekendtgørelser og -vejledninger Ud over de nævnte love, danner følgende love, bekendtgørelser og vejledninger grundlag for regionernes og kommunernes planlægning af sundhedsberedskabet på CBRN-områderne: Den Nationale Sårbarhedsudredning (2004) Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (BEK nr af 14. december 2006) Vejledning fra Miljøstyrelsen vedr. Pligter ved risikobetonede aktiviteter (VEJ nr af 1. februar 1990) Vejledning fra Beredskabsstyrelsen vedrørende Indsatskort for kemikalieuheld ( 12 håndteringskort til brug for håndtering af kemikalieforurenede personer, se bilag 17 i håndbog om sundhedsberedskab (2007) Epidemiloven (LOV nr. 814 af 27. august 2009) Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme (BEK nr. 277 af 14. april 2000) Dansk beredskabsplan for pandemisk influenza (Beredskabsstyrelsen 2008) Operativ plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark (Koppeplanen Sundhedsstyrelsen 2004) Vejledning om sygehusvæsenets beredskab i forbindelse med et større antal patienter med risiko for smitsomme og andre overførbare sygdomme (Sundhedsstyrelsen 2002) Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling (BEK nr. 823 af 31. oktober 1997) Vejledning fra Statens Institut for Strålebeskyttelse vedrørende Håndtering af uheld med radioaktive stoffer. Atomanlægsloven (LOV nr. 244 af 12. maj 1976) Lov om nukleare anlæg (LOV nr. 170 af 16. maj 1962) Bekendtgørelse om beskyttelsesforanstaltninger mod uheld i nukleare anlæg (BEK nr 278 af 27. juni 1963) Version 2-2, Side 69

71 8.2 Bilag 2: CBRN-beredskaber C-beredskab Står for kemisk beredskab vedrørende toksiske (giftige) industrikemikalier, bekæmpelsesmidler, kemiske kampstoffer, og andre (faste, flydende og luftformige) kemiske stoffer, som i den konkrete situation er til umiddelbar fare for omgivelserne. Eksplosive stoffer og brandstiftende kemikalier hører også (i Danmark) under kemisk beredskab. Kemisk beredskab iværksættes ved uheld eller terrorhandlinger med kemiske stoffer. Et uheld med farlige stoffer kan ske ved kemiske industrier eller andre steder, hvor man som led i produktionen anvender kemiske stoffer, det kan ske under transporten af disse stoffer samt i landbruget. Kemisk terror er terrorhandlinger, som bliver udført ved brug af kemiske stoffer. De giftige, kemiske stoffer i kemiske våben kan være gasser, væsker eller faste stoffer, der har direkte skadelig effekt på mennesker, dyr eller planter. Terror udført med kemiske stoffer har en hurtig effekt, der kræver en tilsvarende hurtig afhjælpende indsats. Til gengæld er de udsatte personer ofte lette at identificere, da de vil have tydelige symptomer. Ekspertberedskaber ved kemiske hændelser (kontaktoplysninger forefindes i aktiveringstelefonliste, som er bilag til aktiveringsplanen): o Kemikalieberedskabsvagten: Kemisk Beredskab i Beredskabsstyrelsen er bemandet med kemikere, som kan træffes hele døgnet. Der er således mulighed for både at få telefonisk rådgivning, at få lavet kemiske analyser og at få assistance på skade- og gerningssteder hele døgnet. Der er adgang til indsatskort for kemikalieuheld via kemikalieberedskabsvagtens hjemmeside. o Giftlinjen, Bispebjerg Hospital: Her er der mulighed for telefonisk at indhente rådgivning vedrørende hvilke risici og behandlingsmuligheder, der er forbundet med menneskers udsættelse for kemiske stoffer. Der er på giftlinjens hjemmeside adgang til kemikalieliste, hvor der kan søges information om risiko, symptomer og forholdsregler ved forgiftning med kemiske produkter. Kemikalielisten omfatter både husholdnings-kemikalier og andre almindelige kemiske produkter B-beredskab Står for biologisk beredskab og vedrører smitsomme og andre overførbare sygdomme, samt biologiske kampstoffer og våbengjort biologisk materiale f.eks. bakterier, virus og toksiner. Hændelserne inden for dette beredskab kan dels være terror, dels nye farlige og evt. smitsomme sygdomme, der kan udvikle sig til pandemier. Det biologiske beredskab iværksættes, når der forekommer større eller usædvanlige udbrud af smitsomme sygdomme, hændelser med udsættelse af mennesker for biologiske agentia, der kan ramme de primært udsatte, men ikke smitter videre, og udbrud hvor årsagen ikke umiddelbart er kendt. Det regionale sundhedsberedskab vil i beredskabssituationer ved behov, og via AMK modtage fornøden konkret vejledning fra Sundhedsstyrelsen. Desuden er der mulighed for at trække på rådgivning fra embedslæge, fra Statens Serum Institut samt fra egne infektionsmedicinere. Version 2-2, Side 70

72 Til forskel fra kemiske ulykker vil det være vanskeligt at afgrænse biologiske hændelser til et bestemt område. Såfremt der er tale om få smittede eller muligt smittede, kan der sættes ind med isolation, karantæne og massevaccination, hvis der handles hurtigt: o Isolation af indlagte, evt. kohorteisolation (isolation af flere patienter med samme infektionssygdom). o Hvis der er risiko for, at personer udsat for smitte bliver syge evt. efter nogle dage og dermed smittefarlige, kan den regionale epidemikommission beslutte, at de udsatte skal i karantæne. o Om der kan vaccineres hurtigt afhænger af, om der er tale om en kendt sygdom, eller om der først skal udvikles vaccine. Såfremt det første er tilfældet kan der være tale om, at de praktiserende læger, der massevaccinerer i lokaler udpeget af kommunerne, og med servicemedarbejdere og sundhedspersonale fra kommunerne. Beslutning om at vaccinere hele eller dele af befolkningen træffes af Indenrigs- og Sundhedsministeren. Lægemiddelstyrelsen er ansvarlig for distribution af vaccine. I en egentlig beredskabssituation vil forebyggende retningslinjer blive udmeldt af Sundhedsstyrelsen til embedslægeinstitutionen og sundhedsvæsenet. Patienter udsat for biologiske agentia skal kunne modtages på alle akutsygehusene. Ekspertberedskaber ved biologiske hændelser (kontaktoplysninger forefindes i aktiveringstelefonliste, som er bilag til aktiveringsplanen): o Statens Serum Institut: Statens Serum Institut forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme, biologiske trusler og medfødte lidelser. Statens Serum Institut skal sikre et tidssvarende smitteberedskab, der også omfatter nye infektioner og biologiske trusler. o Center for biosikring og beredskab: Centeret hører under Statens Serum Institut, og er dels den statslige myndighed for biosikring, dels en del af sikkerhedsberedskabet. Biosikring betyder, at alle virksomheder, der arbejder med materialer, som kan misbruges til fremstilling af biologiske våben, fremover skal opfylde visse sikringsbestemmelser og have tilladelse til arbejdet fra CBB. CBB koordinerer alle aktiviteter vedrørende biologiske kampstoffer og bioterrorisme på Statens Serum Institut (SSI) både i beredskabsopbygningen og i krisesituationer. CBB er desuden kontaktpunktet for såvel inden- som udenlandske alarmeringer, forespørgsler, prøvemodtagelse og svarafgivelse. Centrets aktiviteter er forsknings- og vidensbaserede og inkluderer blandt andet lægefaglig, mikrobiologisk og våbenteknisk specialkompetence R-beredskab Står for radiologisk beredskab og vedrører ikke-nukleare radioaktive strålekilder, tilvirket til industriel, forskningsmæssig, medicinsk eller lignende anvendelse. Håndtering af de radiologiske aspekter af såkaldte dirty bombs, dvs. bomber som indeholder både eksplosive stoffer og radioaktivt materiale, indgår også i det radiologiske beredskab. Ikke-nukleare radioaktive stoffer finder i stigende grad anvendelse til civile formål. Anvendelsen af radioaktive stoffer spænder fra medicinsk diagnostik og terapi over et bredt spektrum af industrielle anvendelser til brug i forskning og undervisning. Siden 1965 har Statens institut for strålebeskyttelse, SIS opretholdt en 24-timers vagtordning. Vagtordningen er etableret for at det hele døgnet skal være muligt at komme i forbindelse med sagkyndige eksperter inden for strålebeskyttelse i tilfælde af uheld med radioaktive stoffer. Det eksisterende danske beredskab er et fredstidsberedskab, der bygger på de grundlæggende internationale principper om en høj grad af myndighedskontrol, der skal forebygge utilsigtede hændelser med radioaktive stoffer. I forbindelse med SIS myndighedsarbejde opretholdes en administrativ database. I databasen registreres samtlige virksomheder/institutioner i Danmark, hvor god- Version 2-2, Side 71

73 kendte radioaktive stoffer anvendes, til hvilket formål og i hvilke mængder. I tilfælde af f.eks. en brand på en virksomhed vil det hele døgnet via vagtordningen på SIS være muligt for redningsberedskab og politi at få oplysninger om eventuelle radioaktive stoffer på pågældende virksomhed samt den nødvendige vejledning om sikkerhedsforhold. Der er adgang til vejledninger vedr. radioaktivitet på SIS hjemmeside, herunder vejledningen, Håndtering af uheld med radioaktive stoffer, som løbende revideres. Endvidere gives en beskrivelse af transporter med radioaktive stoffer i og igennem Danmark i de årlige redegørelser, SIS udarbejder. Ekspertberedskaber ved radiologiske hændelser (kontaktoplysninger forefindes i aktiveringstelefonliste, som er bilag til aktiveringsplanen): o Statens institut for strålebeskyttelse: Døgnvagten retter sig primært mod ulykker og hændelser m.m. i forbindelse med medicinsk, industriel og forskningsmæssig brug af radioaktive stoffer og røntgenstråling samt ved transport af radioaktive stoffer N-beredskab Står for nukleart beredskab og vedrører nukleare anlæg f.eks. atomkraftværker, forsøgsreaktorer, nukleart drevne skibe og satellitter samt anvendelse af nukleare våben. Der kan både være tale om situationer, hvor der er et konkret skadested eller situationer (ved terror), hvor der ikke er et skadested/gerningssted: Situationer, hvor personer klart udviser symptomer på sygdom, håndteres primært af sundhedsvæsenet. Situationer, hvor en række personer på et skadested er eksponerede, men hvor de endnu ikke er blevet syge, håndteres primært af embedslæge og politi. Ekspertberedskaber ved nukleare hændelser (kontaktoplysninger forefindes i aktiveringstelefonliste, som er bilag til aktiveringsplanen): o Nukleart beredskab: Nukleart Beredskab, der hører under Beredskabsstyrelsen beskæftiger sig med nuklear sikkerhed i Danmark. Version 2-2, Side 72

74 8.3 Bilag 3: Alarmcentralens funktion Danmark har otte alarmcentraler hvoraf politiet varetager de syv, mens alarmcentralen for Storkøbenhavn varetages af Københavns Brandvæsen. Det fælles nummer anvendes ved telefonisk alarmering af politi, brand- og redningstjenesterne, ambulancevæsenet samt andre særlige myndigheder. Centralerne er døgnet rundt bemandet med minimum to alarmoperatører. Såvel fastnet som mobilopkald går automatisk til den alarmcentral, der dækker den pågældende region. Telefonnummer og abonnentoplysninger vises automatisk, også selv om nummeret er hemmeligt eller udeladt. Dette gælder dog ikke taletidskort. Så snart alarmoperatøren har fastslået skadestedet vælger systemet automatisk det berørte redningsberedskab, ambulanceoperatøren og politikredsen. Er alarmoperatørerne på den berørte alarmcentral optaget dirigeres opkaldet automatisk videre til den alarmoperatør, der har siddet ledig længst tid på en anden af politiets alarmcentraler. Disse opkald kaldes overløb Ved opkald fra mobiltelefoner, vises en rød blinkende plet på alarmcentralens skærm. Pletten viser, hvilken sendemast mobiltelefonen er koblet op til, så alarmoperatøren nogenlunde kan se hvilket område mobiltelefonen befinder sig i. Systemet virker med hjælp af såkaldt celle-identifikation. Teleselskabernes computere ved hele tiden nøjagtigt hvilken sendemast, mobiltelefonen er koblet op til og den information bruges til at dirigere opkaldet direkte til den nærmeste alarmcentral. Ved opkald fra IP-/bredbåndstelefon bliver telefonnummeret, der ringes fra overført til alarmcentralen. På baggrund af dette har alarmcentralen mulighed for at finde, den adresse abonnementet er tilmeldt i et register. Det er derfor især fra IP-/bredbåndstelefon vigtigt at oplyse, hvor man ringer fra. Der arbejdes internationalt med at finde mulige løsninger, der kan stedbestemme opkald fra en flytbar IP-bredbåndstelefonitjeneste. Software-telefoni er ikke omfattet af telelovgivningen, og har derfor sædvanligvis ikke adgang til at ringe 112. Version 2-2, Side 73