Sundhedsberedskabsplan for Region

Transkript

1 Godkendt af Regionsrådet Sundhedsberedskabsplan for Region Nordjylland 1

2 1 Resume Indledning Overordnede målsætninger for det præhospitale område og sundhedsberedskabet i Region Nordjylland Rammer for sundhedsberedskabsplanen Lovgivning, vejledninger og rapporter Det præhospitale beredskab Delmål og visioner for det præhospitale område Opbygning af det præhospitale beredskab First responders Alarmering og disponering Vagtcentral Sundhedsfaglig disponering Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen Teknisk disponering Nye kørselskategorier for ambulancetjenesten Model for det præhospitale beredskab i Region Nordjylland Ambulancer Akutbiler Paramedicinerbiler Lægebilen i Aalborg Indsats på skadestedet AmPHI elektronisk ambulancejournal i Region Nordjylland Indbringning af patienter til regionens sygehuse Modtagelse af patienter på sygehus Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) AmPHI - AMK Interhospitale transporter Helikopterordning Samarbejde med Region Midtjylland (ambulanceberedskaber og vagtcentral) Samarbejde med primærsektor Praktiserende læger Lægevagt Risiko- og sårbarhedsanalyse for Region Nordjylland Formål med rapporten ROS rapportens konklusioner Sundhedsberedskabet Mål og visioner Koordinering af beredskabet Samarbejdspartnere i Region Nordjylland vedr. regionens sundhedsberedskab Ansvarsområde og organisering i Region Nordjylland Aktivering af sundhedsberedskab og præhospital indsats ved større hændelser Akut Medicinsk Koordinationscenter Koordinerende læge (KOOL) Sundhedsberedskab vedr. CBRN-hændelser Radiologiske og Nukleare hændelser Primærsektorens opgaver i sundhedsberedskabet ved CBRN-hændelser Læger i primærsektoren

3 5.6.2 Isolationsfaciliteter på regionens sygehuse Indkvartering af karantæneramte Massevaccination Beredskabet i den primære sundhedstjeneste Ekstraordinær udskrivning Lægemiddelberedskabet og antidot Sygehusberedskabet Tværgående Regional beredskabsråd Den lokale beredskabsledelse Det lokale beredskabsråd Det kriseterapeutiske beredskab Kriseterapeutiske beredskab Formålet med en kriseterapeutisk indsats Kriseterapeutisk beredskab i Region Nordjylland Uddannelse Mål og visioner for indsatsen omkring præhospitale uddannelser i Region Nordjylland Præhospitale uddannelser Regional uddannelse for Koordinerende læge (KOOL) Krise- & katastrofemedicinskberedskab Kursus i præhospitalberedskab for læger og sygeplejersker (Udrykningshold) Fælles katastrofemedicinsk øvelsesdag Landsdækkende tværfaglig indsatslederuddannelse Uddannelse af læger med tjeneste ved det Akutte Medicinske Koordinationscenter (AMK) Nødbehandleruddannelse for indsatspersonel Repetition 3 for Nødbehandler for indsatspersonel Nødbehandling politi Uddannelser indenfor ambulancetjenesten Kvalitet Akkreditering Litteraturliste Bilag Oversigt over lovgivning inden for sundhedsberedskabet Kommissorium for sundhedsberedskabs- og præhospitalt udvalg i Region Nordjylland (SUPU Nord) Ordliste

4 1 Resume Nærværende Sundhedsberedskabsplan er udarbejdet med det mål for øje at beskrive organisering samt udviklingsplaner for sundhedsberedskabet i Region Nordjylland. Indledning Sundhedsberedskabsplanen indledes med en beskrivelse af lovgivning på området samt regionens mål og fremtidsplaner for området. Disse mål samt lovgivning og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen er med til at sikre en helhedsorienteret planlægning af sundhedsberedskabet i regionen. Regionens målsætninger sigter mod fortsat at arbejde på at udvikle og forbedre områderne inden for sundhedsberedskabet, herunder det præhospitale område, således regionen kan være på forkant med udviklingen. Det præhospitale beredskab I forbindelse med udbud af regionens ambulancetjeneste har Regionsrådet besluttet at etablere egen vagtcentral nær akutmodtagelsen ved Aalborg Sygehus Syd. Vagtcentralen sættes i drift i løbet af 2010, når regionens nye ambulancekontrakt træder i kraft. Regionens vagtcentral vil have sundhedsfaglige visitatorer, der skal sikre en optimal anvendelse af de sundhedsfaglige ressourcer i det præhospitale system. Region Nordjylland har valgt en responstidsmodel som grundlag for ambulanceberedskabet, hvilket medfører at ambulanceentreprenøren bestemmer lokation af ambulanceberedskaber i regionen. Som konsekvens af udbud af ambulancetjenesten vurderes det, at det nuværende set-up med 5 akutbiler ikke er tidssvarende, i forhold til den nye placering af ambulanceberedskaber. I stedet anbefales dels en konvertering af akutbiler til dels rene ambulanceberedskaber, dels en opgradering af visse akutbiler til paramedicinerberedskaber. Paramedicinere er i stand til at udføre avanceret ambulancebehandling og er således med til at sikre et generelt fagligt løft i muligheden for behandling af borgere i Region Nordjylland. AmPHI er en elektronisk ambulancejournal alle ambulancer, paramedicinerbiler, akutbiler og lægebilen er udstyret med. Den elektroniske ambulancejournal er et værktøj der muliggør, at sygehuspersonalet kan begynde at forberede modtagelse af patienten allerede inden ankomsten til sygehuset i og med dette elektroniske journalsystem giver personalet adgang til kliniske oplysninger og historik om patienten. Risiko- og sårbarhedsanalyse for Region Nordjylland I 2008 nedsatte SUPU Nord en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde en risiko- og sårbarhedsanalyse af sundhedsvæsenets evne til at opretholde kritiske funktioner ved større hændelser. Denne analyse blev udarbejdet med udgangspunkt i Beredskabsstyrelsens metode ROS-modellen. Analysen tager udgangspunkt i seks skitserede scenarier og analysen viser, at Region Nordjylland som udgangspunkt er godt rustet til at håndtere en række af disse scenarier. ROS analysens gennemgang af de seks scenarier indikerer dog, at det nordjyske sundhedsvæsens sårbarhed bør undersøges nærmere for nedbrud af IT-systemer og 4

5 pandemisk influenza. Siden udarbejdelsen af ROS analysen har regionen iværksat initiativer til at imødekomme disse problemstillinger. Sundhedsberedskabet Sundhedsberedskabet er defineret som sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet. Der redegøres for, hvorledes sundhedsberedskabet i Region Nordjylland aktiveres ved større hændelser via Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) samt hvorledes kommunikationen foregår ved en større hændelse mellem skadested og sygehus samt mellem AMK og koordinerende læge (KOOL). KOOL er den øverste sundhedsfaglige kompetence i et indsatsområde ved en større hændelse. Yderligere redegøres der for regionens planer og set-up i tilfælde af CBRN-hændelser (kemisk, biologisk, radiologisk, nukleart). Arbejdet omkring blandt andet isolationsfaciliteter, indkvartering af karantæneramte samt massevaccination beskrives i og med en grundig planlægning af disse elementer kan imødekomme sundhedsberedskabets målsætning om evne til udvidelse og omstillingsparathed. I forbindelse med en CBRN-hændelse har primærsektoren ligeledes et planlægningsansvar. Sådanne opgaver består hovedsageligt i at aflast og støtte regionens sundhedsvæsen. Lægemiddelberedskabet er en del af sundhedsberedskabet og er højt prioriteret i Region Nordjylland. Det er vurderingen, at lægemiddelberedskabet i regionen er dækkende i det omfang det er nødvendigt. Lægemiddelberedskabet er forankret på sygehusene og serviceres af sygehusapoteket. Sygehusene i regionen har udarbejdet eller er i gang med at udarbejde beredskabsplaner. Der redegøres for, hvorledes processen omkring udarbejdelsen foregår. I Region Nordjylland ønsker man at imødekomme den skærpede lovgivning samt den ændrede sygehusstruktur. Regionen har derfor vurderet et behov for etablering af en formaliseret regional organisation til varetagelse af arbejdet med sygehusenes beredskabsplaner. Region Nordjylland har således nedsat grupper på tre niveauer hhv. et tværgående regionalt beredskabsråd, en lokal beredskabsledelse for hver sygehusenhed i regionen og et lokalt beredskabsråd for hver sygehusenhed i regionen. Der redegøres endvidere for Region Nordjyllands planer for det kriseterapeutiske beredskab. Inden for rammerne af det almindelige beredskab tilbyder Region Nordjylland kriseterapeutisk hjælp via regionens psykiatriske sygehuse eller via en døgnåben psykiatrisk skadestue. Der er udarbejdet et overblik over organiseringen af beredskabet i relation til forskellige indsatsniveauer og aktører. Regionens kriseterapeutiske beredskab aktiveres via AMK. Uddannelse Region Nordjylland har udarbejdet en lang række uddannelsesprogrammer for alt personale i den præhospitale kæde, blandt andet paramedicinere, KOOL og nødbehandlere. Der redegøres for regionens uddannelsestilbud med henblik på at beskrive kompetencer og ansvarsfordeling, samt med hensigt om at beskrive mål og udviklingsplaner for uddannelsesområdet. 5

6 Kvalitet Kvalitet er et centralt område i regionens arbejde. Den Danske Kvalitetsmodel omhandler ikke direkte det præhospitale område, hvorfor der er et særskilt fokus på dette område i forhold til akkrediteringsstandarder. Region Nordjylland deltager således i en arbejdsgruppe i regi af IKAS med henblik på at udarbejde akkrediteringsstandarder for det præhospitale område. Det forventes, at disse standarder vil blive implementeret primo Afsnittet beskriver hvilke kriterier og krav standarderne udarbejdes fra. Proces Den foreliggende version af Sundhedsberedskabsplan for Region Nordjylland er et udkast. Denne version foreligges Forretningsudvalget 8. juni og Regionsrådet 16. juni med henblik på udsendelse til høring. Høringsversionen vil efterfølgende dels sendes til Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelsstyrelsen med henblik på kommentarer samt i bred høring indtil medio august, hvorefter planen tilrettes inden endelig godkendelse i Regionsrådet september

7 2 Indledning Sundhedsberedskabsplanen for Region Nordjylland indeholder en oversigt over nuværende organisering og set-up samt udviklingsplaner inden for området for de kommende fire år. I henhold til Sundhedslovens 206 skal regionerne i hver valgperiode udarbejde en samlet plan for regionens sundhedsområde Sundhedsplanen - som sundhedsberedskabsplanen er en del af. Hensigten med planen er dels at beskrive den nuværende organisering og planlægning af det præhospitale område og sundhedsberedskabet i Region Nordjylland samt formulere mål og fremtidsplaner for det præhospitale område og sundhedsberedskabet i regionen. Planen beskriver endvidere, hvordan der på det præhospitale område leves op til de rammer det øvrige plangrundlag for det somatiske sygehusvæsen udstikker. Sundhedsberedskabet er sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet udover det daglige beredskab ved større ulykker og hændelser, herunder krig. Planerne for denne udvidelse og omstilling tager udgangspunkt i det daglige beredskab og baseres på en fleksibel tilpasning af det daglige beredskab til den aktuelle situation. Det præhospitale beredskab er en del af sundhedsberedskabet. Den præhospitale indsats er den indsats, der foregår uden for sygehuset, fra en person bliver ramt af sygdom eller kommer til skade, og til vedkommende er færdigbehandlet eller modtaget på et sygehus. Indsatsen omfatter derfor alarmering af akutbetjening, førstehjælp, kommunikation mellem alarmcentral og vagtcentral, ambulancekørsel til skadested, behandling på skadested, transport til behandlingssted, behandling/overvågning under transporten samt overlevering til sygehuset. Som følge af regionens strukturplan, er antallet af akut modtagelser blevet reduceret i Region Nordjylland. Dette faktum medfører derfor øgede krav til det præhospitale område samt sundhedsberedskabet generelt i regionen. Desuden stiller regionens geografiske forhold ligeledes øgede krav til det præhospitale set-up. Det samlede sundhedsberedskab for regionen har behov for kontinuerlig udvikling blandt andet i forhold til øgede internationale trusler. Yderligere er risiko blandt andet i forholdt til IT og kommunikations nedbrud samt pandemi, som for eksempel med influenza A i stigende grad faktorer, der stiller øgede krav til planlægningen af dette område. 2.1 Overordnede målsætninger for det præhospitale område og sundhedsberedskabet i Region Nordjylland Sundhedsberedskabet i Region Nordjylland er omfattet af Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale (BEK 977). Overordnet har Sundhedsberedskabet, herunder det præhospitale beredskab, i Region Nordjylland til formål at: 7

8 Redde liv Forbedre helbredsudsigter Afkorte det samlede sygdomsforløb Yde omsorg og skabe tryghed Planlægge og koordinere beredskabet i relation til forskellige hændelser, hvor regionens beredskaber bør aktiveres Fortsat sikre regionens sundhedsberedskabs evne til at udvide og omstille behandlings- og plejekapacitet mv. ud over det daglige beredskab ved større ulykker og hændelser. 2.2 Rammer for sundhedsberedskabsplanen Planlægning af sundhedsberedskabet tager udgangspunkt i lovgivning, bekendtgørelser og anbefalinger. Disse er med til at fastsætte rammevilkårene for planlægningsarbejdet med sundhedsberedskabsområdet. Regionsrådet har ifølge BEK 977 ansvaret for udarbejdelsen af en sundhedsberedskabsplan for regionen. Planen skal revideres mindst en gang i hver valgperiode i det omfang udviklingen gør det nødvendigt. Sundhedsberedskabsplanen indgår som en delplan i den overordnede Sundhedsplan for hele Region Nordjylland. 2.3 Lovgivning, vejledninger og rapporter Regionernes planlægning af sundhedsberedskabet tager udgangspunkt i følgende 1 love og bekendtgørelser: Sundhedsloven Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale (BEK977) Beredskabsloven Epidemiloven Lægemiddelloven Vejledninger og rapporter fra Sundhedsstyrelsen Yderligere vejleder Sundhedsstyrelsen (SST) i Håndbog om sundhedsberedskab en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning (2007) samt Styrket akutberedskab planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen (2007) med anbefalinger og krav med henblik på at tilvejebringe et grundlag for sundhedsberedskabsplanlægning. Som BEK 977 definerer SST ligeledes sundhedsberedskabet som sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet m.v. udover det daglige beredskab ved større ulykker og hændelser. Organisatorisk inddeler SST det samlede sundhedsberedskab ind i tre overordnede delelementer: 1 Se bilag 8.1for uddybning af lovgivning og bekendtgørelse. 8

9 Sygehusberedskabet, herunder den præhospitale indsats Beredskabet i den primære sundhedstjeneste Lægemiddelberedskabet Sygehusberedskabet er i Region Nordjylland beskrevet i beredskabsplaner for hvert af de fire sygehuse i regionen. Den præhospitale indsats er den indsats, der foregår uden for sygehusene, fra en person bliver ramt af sygdom eller kommer til skade og til vedkommende er færdigbehandlet eller modtages på et sygehus. Beredskabet i den primære sundhedstjeneste omfatter planlægningen og inddragelse af praksisområdet, herunder praktiserende læger, speciallæger, psykologer, fysioterapeuter m.v. I Region Nordjylland. Dette beredskab planlægges blandt andet med henblik på massevaccinationer og ekstraordinære udskrivninger fra sygehusene. Lægemiddelberedskabet består af flere dele. Herunder planlægning af lagre med lægemidler og medicinsk udstyr til større hændelser. Regionerne har i samspil med kommunerne det planlægningsmæssige og operative driftsansvar. Helt konkret har kommuner og regioner fælles ansvar i forhold til planlægning og drift af den primære sundhedstjeneste i en beredskabssituation. Regionen har den koordinerende rolle ved dette planlægningsarbejde. Der ud over har regionerne planlægnings- og driftsansvar for sygehusberedskabet, inklusiv det præhospitale beredskab samt lægemiddelberedskabet i tilfælde af større hændelser, hvor der er behov for at udvide og omstille det daglige beredskab. Anbefalinger/krav SST har udarbejdet rapporten Håndbog om sundhedsberedskab, der blandt andet tjener det formål at opstille anbefalinger og krav til regionerne i arbejdet med at udforme en sundhedsberedskabsplan. I det nedenstående vil enkelte af disse anbefalinger blive fremhævet. Beredskabsplanlægningen bør tage udgangspunkt i regionens daglige beredskab og afspejle de almindelige principper for beredskabsplanlægning. SST fremhæver, at den som løser opgaverne til dagligt, også bør være den, der tilsvarende løser opgaverne i en beredskabssituation. Planen skal indeholde planlægning inden for det præhospitale område, sygehusene og den del af den primære sundhedstjeneste, som regionen er ansvarlig for. Desuden skal planen inddrage lægemiddelberedskabet, beredskabet ved CBRN-hændelser 2 samt det kriseterapeutiske beredskab. Sundhedsberedskabsplanen bør koordineres med tilstødende region. Desuden bør regionens plan koordineres med de kommunale planer. 2 CBRN-hændelser er hændelser med kemikalier (C), biologiske (B), radiologiske (R) eller nukleart (N) materiale. Se endvidere afsnit

10 Planlægningen af regionens sundhedsberedskab skal inddrage og koordinere med politi, det kommunale redningsberedskab, det statslige beredskab, totalforsvarsregionen samt ambulancetjenesten. Klare og entydig aftaler om aktivering af regionens sundhedsberedskabsplan bør foreligge i planen. Denne aktivering fordrer især, at der døgnet rundt hurtigt kan etableres beslutningskompetencer. Derfor bør alarmeringsveje og kommunikation være klart beskrevet og kendt af de involverede parter i beredskabsarbejdet. Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) bør være regionens eneste indgang til sundhedsberedskabet. AMK bør således lede sundhedsberedskabets indsats i regionen med ansvar overfor regionens sundhedsforvaltning og politiske ledelse. Etableringen af et kriseterapeutisk beredskab skal ligeledes indgå i planen. Herunder udpegning af lokaliteter, der kunne være velegnede som psykosociale støttecentre. Der bør ligeledes træffes aftaler med kommunerne vedrørende samarbejdet mellem regionens og kommunens kriseterapeuter. Det kriseterapeutiske beredskab bør kunne aktiveres samtidig med det øvrige sundhedsberedskab via AMK, men også selvstændigt. Desuden har regionen ansvar for etablering af kurser og uddannelser samt afholdelse af øvelser. Regionen skal kunne stille relevante personer til rådighed for politikredsens lokale beredskabsstab i konkrete situationer, hvor dette vurderes nødvendigt. SSTs Anbefalinger for det præhospitale område: Al præhospital indsats dokumenteres i en fælles og landsdækkende præhospital journal Al henvendelse til sygehusvæsenet bør være visiteret Oprettelse af et landsdækkende telefonnummer til visitationsordning under almen praksis Etablering af konkret sammenhæng og samarbejde mellem alarmcentral, vagtcentral, præhospital indsatsordninger, almen praksis, de fælles akutmodtagelser og regionens AMK om disponering, visitation og fordeling af patientkategorier Hvor særlige behov som store afstande eller lign. gør sig gældende, kan der oprettes nære tilbud, eksempelvis skadeklinikker, til behandling af patienter med mindre og ukomplicerede skader Fælles disponeringsvejledning for den præhospitale indsats Ensartet landsdækkende sundhedsfaglig opkvalificering af alarmcentralernes personale, med fordel via AMK. Afklaring af sundhedsfaglige opgaver på alarmcentralerne m.h.p. fastlæggelse af det formelle ansvar i sundhedsfagligt regi Personale, der involveres i den præhospitale indsats modtager målrettet undervisning Formelle uddannelseskrav til læger, sygeplejersker og ambulancebehandlere 10

11 Udvikling af telemedicinske muligheder Helikopterordning FAM og traumecenter Et fælles alarmeringsnummer internt på sygehuset til brug ved akutte, livstruende tilstande. Det akutte beredskab omfatter det præhospitale beredskab og den akutte modtagelse på sygehuset Disse anbefalinger samt lovgivning og bekendtgørelser på området bliver inddraget i regionens planlægning af sundhedsberedskabet. Dette vil blive beskrevet nærmere i sundhedsberedskabsplanen under de respektive afsnit. Sundhedsstyrelsen anbefalinger vedrørende planlægning af sundhedsberedskabet er for Region Nordjylland den røde tråd i regionens udvikling, planlægning og etablering af tiltag i sundhedsberedskabet. Arbejdet med førnævnte foretages både individuelt i regi af regionens planlægningsafdeling samt præhospital, - og beredskabs enhed, i tæt koordinering med øvrige myndigheder, herunder kommuner, politi og beredskaber samt ved deltagelse i nationale og internationale tiltag. En lang række af Sundhedsstyrelsens anbefalinger er allerede implementeret i Region Nordjylland som det fremgår af indeværende sundhedsberedskabsplan. Endvidere fremgår det ligeledes at yderligere anbefalinger allerede er i støbeskeen og blot venter på at blive implementeret. Og endeligt er der en række anbefalinger som Region Nordjylland i de kommende år vil påbegynde implementering af i regionens sundhedsberedskab. 11

12 3 Det præhospitale beredskab Et centralt fokus i Region Nordjyllands strukturplan er en øget indsats for det præhospitale område. Med baggrund i Sundhedsstyrelsens anbefalinger planlægger Region Nordjylland at etablere tre fælles akutmodtagelser på henholdsvis Sygehus Thy-Mors i Thisted, Sygehus Vendsyssel i Hjørring samt Aalborg Sygehus. Et af formålene med etablering af fælles akutmodtagelser er at sikre sammenhængende patientforløb og dermed bedre kvaliteten i behandlingen og patientens oplevelse heraf. Samling af sygehusenes akutbetjening på færre enheder stiller øgede krav til den præhospitale indsats, hvilket regionen imødekommer ved en opgradering af det præhospitale beredskab i form af eksempelvis forbedret lægebilsordning, flere paramedicinerbiler, opkvalificering af ambulancepersonalet (paramedicinere) samt en eventuel etablering af lægehelikopter. 3.1 Delmål og visioner for det præhospitale område Den præhospitale indsats defineres som indsatsen inden ankomst til sygehus overfor akut syge, tilskadekomne og fødende. Den har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed. 3 Region Nordjylland vil fortsat arbejde på at udvikle og forbedre det præhospitale beredskab og arbejde hen i mod at være på forkant med udviklingen. Dette inkluderer blandt andet en løbende stillingtagen til, hvorvidt den nuværende pyramidemodel har behov for en revidering mht. opgradering af regionens akutbiler til paramedicinerbiler mv. Endvidere er der behov for at førnævnte præhospitale enheder sammenflettes med regionens nye ambulanceberedskab, der træder i kraft primo Der skal i den forbindelse sikres sammenhæng med regionens sygehusplan. Yderligere har regionen i forbindelse med udbud af ambulancetjenesten, hjemtaget varetagelsen af vagtcentralen. Dette medfører blandt andet et øget fokus på sundhedsfaglig visitation af patienter i alarmeringsfasen. Regionen Nordjylland har følgende delmål i arbejdet med den præhospitale indsats: Der ydes en sammenhængende præhospital indsats af høj kvalitet for borgerne i hele regionen, som medvirker til at skabe tryghed i alle områder. Den rette præhospitale hjælp sendes til den rette patient til rette tid.. Regionens præhospitale indsats baseres på en effektiv udnyttelse af de personalemæssige ressourcer. Den præhospitale indsats medvirker til at skabe sammenhængende akutte patientforløb 3 Jf. Bekendtgørelse nr

13 Etablering af en velfungerende vagtcentral Der sker en fortsat styrkelse af det præhospitale område Regionens delmål for det præhospitale beredskab er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der vil fortsat blive arbejdet på ovenstående delmål i forskellige sammenhænge, herunder blandt andet integrering af AMK i vagtcentralen med henblik på bedre visitation af patienter og derigennem bedre udnyttelse af sygehusene. Integrering af AMK på vagtcentralen vil styrke det præhospitale beredskab og samtidig være en vigtig hjørnesten i det præhospitale beredskabs samarbejde med regionens sygehuse. Samarbejdet mellem regionens fælles akut modtagelser og det præhospitale beredskab er ligeledes et indsatsområde regionen vil fokusere på med det formål at sikre en præhospital indsats af høj kvalitet til gavn for regionens borgere. Desuden vil sammenkædning mellem amphi og vagtcentralen blive et fokusområde da sammenkædningen heraf vil gøre patientoplysninger endnu mere brugbare for det sundhedsfaglige personale. Endvidere vil det være et nyttigt værktøj i arbejdet med fortsat at sikre og videreudvikle kvaliteten af den præhospitale indsats. Regionen vil udover videreudvikling og kvalitetssikring af nuværende indsatser på det præhospitale område ligeledes undersøge mulighederne for nye indsatser, der kan styrke regionens præhospitale beredskab. Der er blandt andet indledt en dialog med Kystredningstjenesten om muligheden for et formaliseret samarbejde omkring et first responder system primært i regionens kystområder, hvor både befolkningsgrundlaget og ambulanceberedskabet er sparsomt. Den præhospitale kæde viser det handlingsforløb, som finder sted, fra en ulykke eller akut sygdom opstår der alarmeres via og til patienten overdrages til sygehuset. Ulykke eller akut sygdom Vagtcentral Behandling på stedet Modtagelse på hospital Politiets alarmcentral via 112 Ambulance og eventuelt supplerende præhospital enhed Transport til sygehuset 13

14 Den præhospitale indsats i regionen er baseret på kommunikation og samarbejde mellem en række parter på det præhospitale felt. Den akutte patients indgang til sundhedsvæsenet er enten gennem praktiserende læge i dagarbejdstid og vagtlæge uden for de alment praktiserende lægers dagarbejdstid eller alarmcentralen via En ensartet indgang til regionens akutberedskab medvirker til dels at skabe tryghed for regionens borgere dels at sikre en hurtig og korrekt visitation af den akutte patient. Såfremt ulykke eller akut sygdom alarmeres via vil alarmcentralen som udgangspunkt afklare, hvilken hjælp borgeren har brug for. Der ydes eventuel basal førstehjælp af de tilstedeværende. Alarmcentralen kan således igangsætte ambulanceberedskabet eller i mindre alvorlige tilfælde henvise borgeren til egenomsorg, vagtlæge eller egen praktiserende læge. I de tilfælde hvor borgeren har behov for en præhospital indsats, træffer politiets alarmcentral beslutning om, hvilke præhospitale ressourcer, der skal sendes til skadestedet. Denne beslutning træffes ud fra en disponeringsvejledning, der er udarbejdet af politiet og regionens præhospitale leder. Alarmcentralen tager i denne situation elektronisk kontakt til vagtcentralen, der sørger for udsendelse af ambulance og øvrige præhospitale ressourcer. Ambulancemandskabet samt evt. paramediciner eller læge yder behandling på stedet og transporterer patienten til det relevante sygehus. 3.2 Opbygning af det præhospitale beredskab Nærværende plan forholder sig primært til den præhospitale indsats i forhold til de akutte patienter, der ringer 112. Disse patienter udgør en relativ lille del af det samlede antal akutte patienter, idet den altovervejende del varetages af den primære sektor. 3.3 First responders I mange tilfælde kan det være af afgørende betydning for den tilskadekomnes helbredsudsigter, at de tilstedeværende (lægmand) kan yde førstehjælp. Ved første hjælp ved lægmand forstås den indsats, som andre personer end sundhedsfaglige personer kan yde, inden ambulancen når frem til patienten. Førstehjælp ved lægmand består overordnet af 4 hovedpunkter: Overblik over ulykkens/sygdommens type og omfang Tilkald af hjælp Overblik over mulighederne for at hjælpe Iværksættelse af første hjælp Sundhedsfagligt set er det af stor betydning, at der hurtigst muligt påbegyndes førstehjælp. I forhold til personer med hjertestop er det yderligere påkrævet, at der startes 14

15 basal genoplivning med hjertemassage og kunstig åndedræt. Den vigtigste indsats for bedre overlevelsesmulighed er, at der hurtigst muligt gives hjertemassage. Førstehjælp ved lægmand bliver om endnu vigtigere i regionens yderkantområder, hvor ambulancerne eller regionens øvrige præhospitale enheder oftest har lang transporttid til. For at styrke den præhospitale indsatser i disse områder vil regionen undersøge muligheden for etablering af first responders i regionens kystområder, hvor lange transporttider for ambulancer mv. som skrevet er udpræget. First responders er et begreb der i præhospitalsterminologi dækker over personer med signifikante førstehjælpskompetencer, kompetencer til at varetage AED 4 mv., der ankommer til et skadested først og som qua deres kompetencer kan behandle tilskadekomne indtil mere avanceret hjælp ankommer i form af akutbiler, ambulancer og eller paramedicinerbiler. First responders er et fokusområde for sundhedsberedskabs- og præhospitalt udvalg for Region Nordjylland 5. Ligeså ønsker Region Nordjylland at afdække muligheden for anvendelsen af first responders yderligere. Eksempelvis via. samarbejde med Farvandsvæsenets kystredningstjeneste eller andre tilsvarende myndigheder med beredskabs kompetencer. Et sådant formaliseret samarbejde kunne bestå af muligheden for regionens vagtcentral at alarmere personale på redningsstationerne i tilfælde af at en borger oplever hjertestop, åndenød eller lignende. Ovenstående beskriver som udgangspunkt blot én blandt mange mulige modeller regionen har med i sine overvejelser omkring indførelsen af et fintmasket net af first responders i regionens yderkantsområder. 3.4 Alarmering og disponering I forbindelse med alarmering og disponering skal det for det første afklares, hvilken hjælp borgeren har brug for. Alarmcentralen kan henvise til præhospital hjælp (ambulance) eller i mindre alvorlige tilfælde henvise borgeren til egen omsorg, vagtlæge, egen læge eller andet. I tilfælde af, at borgeren har brug for præhospital hjælp, skal der træffes beslutning om, hvilke præhospitale ressourcer der evt. skal sendes til skadestedet udover en ambulance. Nøglen til styring og koordinering af sundhedsvæsenets ressourcer i den præhospitale indsats ligger således i denne fase af det akutte patientforløb. Alarmcentral Det er politiets alarmcentral, som modtager alle opkald er et fælles alarmnummer, som anvendes ved telefonisk alarmering af politi, brand- og redningstjeneste, ambulancevæsenet samt andre særlige myndigheder. 4 Hjertestarter 5 SUPU Nord beskrives yderligere under afsnit

16 Alarmcentralen afgør efter kommunikation med anmelderen, hvilken hjælp der er behov for (præhospital indsats, egen læge, egen omsorg). I de tilfælde, hvor alarmcentralen vurderer, at der er brug for en præhospital indsats vil alarmoperatøren elektronisk videregive oplysninger til vagtcentralen for den præhospitale indsats. Vagtcentralen sørger for udsendelse af ambulance og øvrige præhospitale ressourcer. Alarmcentralens valg af præhospital hjælp sker på baggrund af en disponeringsvejledning. Disponeringsvejledningen fastsætter konkrete kriterier for, hvornår den præhospitale indsats skal aktiveres og hvilken hjælp, der skal sendes. Det er regionen, som fastsætter serviceniveauet for den præhospitale indsats, og det er regionens præhospitale leder, som i samarbejde med politiet udarbejder disponeringsvejledningen. Region Nordjylland dækkes af alarmcentralen i Aalborg. Alarmcentralerne i Danmark er telefonisk kædet sammen via overløb. Såfremt et alarmopkald ikke besvares af den lokale alarmcentral inden 10 sekunder sker der automatisk viderestilling til en anden alarmcentral i landet. Politiets alarmcentraler betjenes af erfarne alarmoperatører, som har fået uddannelse i førstehjælp og basal sygdomslære. Landsdækkende disponeringsvejledning Alarmeringsmæssigt er Danmark i dag dækket af 8 alarmcentraler, der som beskrevet ovenfor er tæt tilknyttet med den funktion, at alarmopkald vil blive viderestillet til en anden alarmcentral, hvis ikke opkaldet er besvaret inden for 10 sekunder. På nuværende tidspunkt anvender den enkelte alarmcentral lokale disponeringsvejledninger i den konkrete disponering af præhospital hjælp, hvilket i forbindelse med overløb kan medvirke til en uens disponering. I Sundhedsstyrelsens rapport for akutområdet fremgår det, at for at opnå samme kvalitet, hensigtsmæssig anvendelse af samtlige præhospitale ressourcer og et godt patientforløb bør der udarbejdes en fælles landsdækkende disponeringsvejledning for ambulancer og øvrige præhospitale ressourcer. Region Nordjylland tilslutter sig, at der skal arbejdes videre med udviklingen af en landsdækkende disponeringsvejledning og vil aktivt bidrage hertil. 3.5 Vagtcentral Vagtcentralen foretager - på baggrund af en melding fra alarmcentralen den tekniske disponering af indsatsen og fastsætter derved, hvilken indsats der skal sendes til en ulykke eller sygdomstilfælde. Det er således vagtcentralen, der disponerer ambulancer og øvrige præhospitale enheder. Vagtcentralen har via GPS overblikket over de præhospitale ressourcer (ambulancer, akutbiler mv.), og det er vagtcentralen som koordinerer og disponerer den præhospitale indsats. I dag vil vagtcentralen ved melding fra alarmcentralen om sygdom eller tilskadekomst disponere nærmeste ledige ambulance. Ambulancetjenestens vagtcentral i Brønderslev dækker hele Region Nordjylland. 16

17 I forbindelse med udbud af regionens ambulancetjeneste har Regionsrådet besluttet at etablere egen vagtcentral nær akutmodtagelsen ved Aalborg Sygehus Syd. På sigt vil regionens vagtcentral blive placeret på ny sygehus matrikel i Aalborg Øst. Regionens varetagelse af vagtcentralen sættes i drift i løbet af 2010, når kontrakt med vinder af udbud af ambulancetjenesten træder i kraft. Den primære opgave for regionens vagtcentral bliver ikke anderledes end ambulancetjenestens nuværende vagtcentral dette vil stadig være disponering af ambulancer og øvrige præhospitale enheder (akut-, paramediciner- og lægebiler). Regionens hjemtagelse af vagtcentralfunktionen ændrer ej heller på alarmeringen via alarm ved alvorlige ulykker eller sygdomstilfælde. Ved opkald til alarm modtager politiets alarmcentral opkaldet og såfremt opkaldet har sundhedsfagligt indhold vil alarmcentralen inddrage den sundhedsfaglige disponent på regionens vagtcentral. Sundhedsfaglig visitation bliver derfor centralt i disponeringen Sundhedsfaglig disponering Når et opkald til alarm har et sundhedsfagligt indhold, vil der stilles videre til en sundhedsfaglig visitator på vagtcentralen. Den sundhedsfaglige visitator vil blive inddraget i samtalen gradvist eller overtage kommunikationen med anmelderen med det samme, afhængigt af situationen. Anmelderen udspørges om tilstanden hos den tilskadekomne og på denne baggrund træffes beslutning om hvilke ressourcer, der skal afsættes til opgaven. Et vigtigt element i vagtcentralfunktionen er telefonisk rådgivning til anmelderen med instrukser om førstehjælp og håndtering af situationen indtil ambulancen er fremme. Den sundhedsfaglige visitator på vagtcentralen får til opgave at sikre optimal anvendelse af de sundhedsfaglige ressourcer i det præhospitale system. En sundhedsfaglig disponering muliggør omdisponering af ambulancer og ændring af ambulancens kørselsform. Eksempelvis vil en kørsel til et brækket ben kunne omdisponeres til et hjertestop, hvis ambulancen er tæt på og vurderes at kunne være hurtigst fremme. På denne måde sikres det, at de mest akutte tilfælde altid får den hurtigste og mest kvalificerede hjælp. I relation til ambulancetjenesten er den primære opgave for den sundhedsfaglige visitation at vælge, hvilken prioritet en opgave skal have (opgaveprioritet A, B eller C), samt at bestemme hvilken type køretøjer, ambulance, paramediciner, lægebil, eller akutbil, der skal sendes til en opgave Sundhedsfaglige opgaver i alarmeringsfasen Sundhedsstyrelsen har nedsat en national arbejdsgruppe der har til opgave at afklare de sundhedsfaglige opgaver på alarmcentralerne, så det formelle ansvar for kompetencer, disponering, hjælp til ændringer, klagesagsbehandling og tavshedspligt overfor borgeren fastlægges i sundhedsfagligt regi. Arbejdsgruppen henviser til at den stigende kompleksitet og specialisering inden for det præhospitale område samt øgede krav om kendskab til en række forskellige symptomer, diagnoser og særligt kendskab til præhospital kompetence gør 17

18 det hensigtsmæssigt at øge den sundhedsfaglige støtte til alarmcentralerne og borgerne i alarmeringsfasen. Region Nordjylland har deltaget i arbejdsgruppen, der har udarbejdet en rapport som i øjeblikket er i høring hos relevante parter.. Rapporten samt høringssvar vil blive inddraget i Region Nordjyllands fremtidige planlægning. Som beskrevet i ovenstående afsnit, vil Region Nordjylland have sundhedsfaglige disponenter ansat på vagtcentralen. Dette er med til at sikre, at den enkelte patient i højere grad modtager den rette præhospitale behandling og transporteres til det rette endelige behandlingssted første gang Teknisk disponering Disponeringen af ambulancer fra vagtcentralen foregår igennem to led. Det første led er som beskrevet den sundhedsfaglige disponent, som afgør hvad der skal sendes af sted. Det andet led er ambulancetjenestens tekniske disponent, der skal eksekvere beslutningen ved at give besked til ambulancetjenestens mandskab og give melding om destination og hændelse. Ambulanceoperatøren bemander vagtcentralen med 2 ansatte til at varetage denne opgave Nye kørselskategorier for ambulancetjenesten Ambulancekørsler der rekvireres i dag via vil ikke systematisk blive gradueret efter ulykkens alvor og hastegrad. Region Nordjylland har derfor i samarbejde med de øvrige regioner indført begrebet gradueret respons i disponeringen, hvilket betyder at indsatsen i langt højere grad end i dag systematisk målrettes den konkrete skade eller sygdom. På landsplan vil der blive indført et landsdækkende koncept for gradueret respons, således, at der fremover i den præhospitale indsats vil blive sondret mellem forskellige kategorier af kørsler, som i varierende grad stiller krav til kompetence i overvågning og behandling af patienten. Disse kategorier benævnes A, B og C samt D, hvor sidstnævnte er defineret ved liggende transporter, hvor behandling og monitorering ikke er påkrævet. Med etableringen af regionens vagtcentral med sundhedsfaglig visitation vil det i højere grad være muligt at differentiere mellem behovet for arten og hastegraden af den præhospitale indsats. Kørselsformen bestemmes af regionens sundhedsfaglige disponent på vagtcentralen, idet ambulancetjenestens disponeringspersonale udelukkende foretager en teknisk disponering. Kørselskategorierne er udarbejdet i fællesskab med de øvrige regioner, hvorfor de benyttes i samtlige regioner. Nedenfor er kørselskategorierne beskrevet nærmere. Opgavekategori: A Denne kategori er ambulancekørsel med udrykning (blink og horn) og anvendes ved sygdom eller tilskadekomst, der enten er livstruende eller hurtigt kan udvikle sig til en 18

19 livstruende tilstand, f.eks. større traumer, hjertestop eller svære luftvejsproblemer Der benyttes altid kørsel 1 ved denne opgavekategori 6. Opgavekategori B Denne kategori er ambulancekørsel med udrykning (kørsel 1) eller uden udrykning (kørsel 2). Den anvendes ved sygdom eller tilskadekomst, der er alvorlig eller akut, men uden en umiddelbar trussel mod liv og førlighed, f.eks. smertetilstande, opblussen af kendt kronisk sygdom. Valg af kørsel 1 eller 2 afhænger af den konkrete situation og angives af den sundhedsfaglige disponent. Opgavekategori C Opgavekategori C er som hovedregel ambulancekørsel uden udrykning (kørsel 2) og omfatter øvrige ambulanceopgaver såsom: forudbestilte kørsler med behov for observation eller fortsættelse af behandling, overflytninger mellem sygehuse. Der anvendes kørsel 2. Opgavekategori D Kategorien benævnes også kørsel D, og betyder liggende, ikke-behandlingskrævende patientbefordring. Af hensyn til optimering af kørselsformerne A, B og C skal disponering af kørsel D fremover løses af regionens egne ansatte i tæt samarbejde med den sundhedsfaglige visitator og de tekniske disponenter. 3.6 Model for det præhospitale beredskab i Region Nordjylland I Region Nordjylland målsætningerne for den præhospitale indsats forankret gennem et differentieret og kvalificeret præhospitalt beredskab, hvis struktur er bygget op omkring en ambulancetjeneste, akutbiler, paramedicinere og lægebilsordning. Denne konstruktion har fået tilnavnet pyramidemodel, dels ud fra enhedernes numeriske størrelser, samt måden hvorpå enhederne internt samarbejder. 6 Der kan sondres mellem to kørselsformer: kørsel 1 og kørsel 2. Kørsel 1 er udrykning med blink og horn, hvor ambulancen må fravige almindelige færdselsbestemmelser. Kørsel 2 er uden blink og horn, og her skal ambulancen køre efter de almindelige færdselsbestemmelser. 19

20 3.7 Ambulancer Grundstammen i den præhospitale struktur er ambulancetjenesten bestående af et fintmasket net af ambulanceberedskaber dækkende hele regionen. Regionen har på baggrund af regionens udbud af ambulancetjeneste indgået kontrakt med Falck Danmark A/S med forventet ikrafttræden primo 2010 med henblik på, at Falck skal varetage ambulancetjenesten i regionen de næste 4 år frem. Opgaven består i at udføre ambulancekørsel (består af kørselskategorierne A-B-C), levere udstyr og mandskab i henhold til bestemmelserne i lovgivningen 7, samt overholde det af politikerne ønskede serviceniveau i regionen. En ambulance skal altid være bemandet med to personer, hvoraf en person skal have gennemgået uddannelsen til ambulancebehandler eller tilsvarende uddannelse. Begge personer skal have gennemgået uddannelsen til ambulanceassistent. Ambulancebehandleren varetager patientbehandlingen i bårerummet, mens ambulanceassistenten kører ambulancen. 7 BEK

21 Serviceniveau i Region Nordjylland Regionsrådet har besluttet, at ambulancetjenesten opbygges efter en responstidsmodel, der indebærer, at ambulanceleverandøren er forpligtet til at det af regionsrådet valgte serviceniveau. Serviceniveau - Region Nordjylland Kørselstype Kørsel A Kørsel B Kørselstype Kørsel C Responstid 1. Leverandøren skal overholde en gennemsnitlig responstid for hele Region Nordjylland på 9,2 minutter målt pr. kvartal 1. Leverandøren skal overholde en gennemsnitlig responstid for hele Region Nordjylland på 15 minutter målt pr. kvartal. 2. Leverandøren skal sikre at 95 % af kørsler ikke må overstige 30 minutter i responstid målt pr. kvartal. Servicemål 1. I minimum 95 % af alle kørsler målt pr. kvartal skal leverandøren have afhentet patienten senest 120 minutter efter det bestilte tidspunkt for afhentning. 2. I minimum 99 % af alle kørsler målt pr. kvartal skal leverandøren have afhentet patienten senest 240 minutter efter det bestilte tidspunkt for afhentning. Som det fremgår af serviceniveauet beskrevet ovenfor skal ambulanceleverandøren overholde en bestemt gennemsnitsresponstid opgjort pr. kvartal for hver kørselskategori. Responstiden er jf. BEK 977 tiden, der går fra vagtcentralen modtager alarmen fra alarmcentralen, til ambulancen er fremme på stedet. Nedenstående er en grafisk visning af mulige placeringer af ambulanceberedskaber i Region Nordjylland. I en responstidsmodel som regionen har valgt er det entreprenøren, der fastlægger placeringen af ambulanceberedskaber i regionen, således det for entreprenøren er muligt at overholde responstiden. Det skal fremhæves, at selv om Læsø ikke er afbilledet på denne graf, fortsætter ambulanceberedskabet på Læsø uændret. Dagvagt betegner et almindeligt ambulanceberedskab i dagstiden. Aftenvagt betegner et almindeligt ambulanceberedskab i aftentimerne. Døgndækkende vagt betegner et døgndækket ambulanceberedskab døgnet rundt. 21

22 Hirtshals. Skagen. Hjørring. Frederikshavn. Løkken. Sæby. Brønderslev. Dronninglund. Pandrup. Nr. Sundby. Fjerritslev. Hals. Thisted. Aalborg C. Aalborg Øst. V. Vildsund Nykøbing M. Støvring. Hurup. Terndrup. Løgstør. Hadsund. Års. Hobro. 3.8 Akutbiler Region Nordjylland har en lang række geografiske egne, hvor befolkningstætheden er lav og afstande til større bymæssig bebyggelse er stor. Dette bevirker endvidere, at responstiden for ambulancerne til tider har været uhensigtsmæssig lange, hvorfor regionen for at imødekomme denne problemstilling har indsat akutbiler i selv samme egne for at styrke den præhospitale indsats ved at sørge for at sundhedsfagligt personale i regi af akutbiler når ud til en syg eller tilskadekommen inden ambulancen ankommer. Akutbilen er et udrykningskøretøj, bemandet med en enkelt ambulancebehandler, der har tillægskompetencer til at varetage behandling af syge og tilskadekomne patienter på egen hånd. Akutbilen har intet bårerum og kan således ikke varetage patienttransport. Al patienttransport udføres udelukkende af ambulancer. Der afsendes således altid en ambulance samtidig med at der afsendes en akutbil. Der findes aktuelt 5 akutbiler i Region Nordjylland placeret i Brovst, Farsø, Hals, Støvring og Skagen. Anbefaling Som konsekvens af udbud af ambulanceberedskabet, vil fordelingen af ambulanceberedskaber i regionen ændre sig, qua entreprenørens fremtidige dispositioner 22

23 for at overholde den krævede responstid på 9.2 minutter målt pr. kvartal. En ny fordeling af ambulanceberedskaberne har givet regionens præhospitale leder, sammen med ambulanceentreprenør og administration, anledning til at revurdere det samlede præhospitale set-up. Dette med særlig fokus på de præhospitale støttefunktioner: akutbiler og paramedicinerbiler. Det er vurderingen, at det hidtidige set-up med 5 akutbiler ikke er tidssvarende, i forhold til den nye placering af ambulanceberedskaber. Der anbefales dels en konvertering af visse akutbiler til rene ambulanceberedskaber, dels en opgradering af visse akutbiler til paramedicinerberedskaber, samt en ændring i driftstiden for akutbilen i Hals: Akutbilberedskabet i Støvring nedlægges som konsekvens af at entreprenøren i forbindelse med udbudsforretningen placerer et ambulanceberedskab her. Det er vurderingen at Støvring vil være hensigtsmæssigt dækket af dette beredskab. Byen ligger derudover indenfor lægebilen i Aalborgs dækningsområde. Akutbilerne i Brovst og Farsø opgraderes til døgnåbne paramedicinerbiler, med det formål at sikre en hensigtsmæssig præhospital dækning i lokalområdet i såvel Jammerbugt-området som Vesthimmerland. Initiativet vil sikre en samlet præhospital dækning i den sydvestlige del af regionen: Jammerbugt, Vesthimmerland, Thy-Mors Akutbilen i Skagen bør ligeledes ændres til en døgnåben paramedicinerbil Akutbilen i Hals vil fremover være åben kl i hverdagene samt 8-22 i weekenden. I den øvrige tid vil ambulanceberedskabet dække området. Forinden reorganisering af akutbilen, vil konsekvenserne for responstiden for første bil på skadestedet blive belyst. 3.9 Paramedicinerbiler Region Nordjylland har indsat paramedicinerbiler i områder, hvor der ikke længere findes akutmodtagelse af patienter, eller hvor geografien og befolkningsgrundlaget i øvrigt berettiger det. En paramedicinerbil er et udrykningskøretøj uden båreplads, bemandet med en paramediciner og udstyr, der svarer til paramedicinerens kompetencer. Der er indsat døgnbemandede paramedicinerbiler i Thisted, Frederikshavn, Hjørring og Hobro. I Aalborg kører en paramediciner i nattetimerne udenfor lægebilen åbningstider. Ved den anbefalede opgradering af akutbilerne i Brovst og Farsø til paramedicinerbiler vil der være døgnåbne paramedicinerbiler i Brovst og Farsø udover de ovennævnte lokaliteter. Paramedicinere er i stand til at udføre avanceret ambulancebehandling, herunder administrere visse medicinpræperater intravenøst. Paramedicinere anvendes endvidere til at assistere lægen på lægebilen i Aalborg, og bruges også i forbindelse med lange patienttransporter, hvor dårlige patienter skal køres til modtagesygehus, traumecenter eller specialafdeling. Her kan paramedicineren arbejde efter lægelig delegation med mulighed for telemedicinsk rådgivning. 23

24 En paramediciner kan afsendes som supplement til ambulancen, hvis en række kliniske kriterier hos den syge eller tilskadekomne er opfyldt, eksempelvis svær åndenød, kredsløbsproblemer, hjertestop eller bevidstløshed. Paramedicinerens funktion er i modsætning til akutbilerne ikke at nedbringe den tid, der går før ambulancen ankommer (responstiden), men derimod at opkvalificere behandlingen på skadesstedet. I dagtimerne opholder paramedicinerne sig på skade/modtagelserne, mens de venter på at blive kaldt ud til en opgave. Her indgår de delvist i skadestuens arbejde, og tanken er at dette medvirker til at opkvalificere paramedicinerens færdigheder og indsigt udi medicinsk sygdom og behandling. I takt med at et stigende antal ambulancebehandlere videreuddannes til paramedicinere, sker det også at ambulancer bemandes med paramedicinere. I disse tilfælde kan paramedicineren stadig bruge sine kompetencer og færdigheder, idet paramedicineren får udleveret medicinpræperater, der er specielt tilpasset kompetenceniveauet. Med indførelsen af paramedicinerne i regionen er der dermed sket generelt fagligt løft i muligheden for behandling af borgere i Region Nordjylland, som også mærkes hos ambulancetjenesten Lægebilen i Aalborg Lægebilen i Aalborg kører alle dage fra og opererer typisk indenfor Aalborg Kommune. Principielt dækker lægebilen hele Regionen. I situationer med hændelser uden for Aalborg kommune afgør lægen på lægebilen om der skal køres ud til den syge/tilskadekomne. Desuden kører lægebilen uden for Aalborgområdet, når der er behov for at køre rendez vous med en ambulance, der er på vej med en kritisk patient, for at påbegynde behandling hurtigst muligt. Lægebilen er bemandet med en anæstesiologisk speciallæge og en paramediciner. Paramedicinerens rolle er at køre bilen hurtigt og sikkert frem til den syge eller tilskadekomne og dernæst assistere lægen ved behandlingen. Lægebilens funktion er ud over rendez vous kørsler, del at yde en højt kvalificeret hjælp til alvorligt syge og tilskadekomne med avanceret behandling i hjemmet, dels at tjene som sundhedsfaglig reference for ambulancepersonale og paramedicinerbiler i hele regionen. I 2010 planlægges opgradering af lægebilen i Aalborg i form af etablering af døgndækning af lægebilen med anæstesiologisk speciallæge, assisteret af paramediciner. Ved døgndækning af lægebilen i Aalborg opnås en yderligere opgradering af det præhospitale tilbud Indsats på skadestedet Den sundhedsfaglige behandling på skadestedet vil naturligt afhænge af, hvilke ressourcer der sendes til skadestedet. I forbindelse med patientbehandlingen på skadestedet er det vigtigt med særlig fokus på de tidskritiske sygdomsforløb som blodprop i hjertet, blodprop i hjernen og traumepatienter, hvor det er afgørende, at patienten indenfor et kort tidsinterval modtager 24