Fremtidens akutbetjening
|
|
- Olivia Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fremtidens akutbetjening Juni 2005
2 Indledning Den Almindelige Danske Lægeforening har sammen med Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger udarbejdet dette forslag for fremtidens akutbetjening. Forslaget fastslår følgende principper for fremtidens akutbetjening: Patienter, som akut henvender sig til sundhedsvæsenet, kommer altid i kontakt med en læge på specialistniveau. Patienter med en akut sygdom får hurtig og effektiv rådgivning og behandling. Sammenhængende patientforløb med ensartet høj kvalitet. Sundhedsvæsenet skal tilbyde alle akutte patienter 1 kvalificeret rådgivning og den nødvendige undersøgelse og behandling. Patienter med akutte livstruende sygdomme tilbydes en hurtig og effektiv behandling på et højt fagligt niveau. De nuværende ventetider på akutområdet skal nedbringes væsentligt, og patienterne skal tilbydes sammenhængende forløb. Akuttilbuddene skal have høj ensartet faglig kvalitet f.eks. skal tilbuddet til den akutte patient med ondt i maven, traume- og hjerte-patienten have samme høje kvalitetsniveau. Den præhospitale indsats skal udvikles og udbygges, så patienter kan få hurtig og kvalificeret hjælp. De lægelige ressourcer kan anvendes mere optimalt i organiseringen af akutindsatsen. Akutbehandlingen i sygehusvæsenet skal varetages af et tværfagligt team med kompetencer, viden og erfaring på højt fagligt niveau. Organiseringen af akutindsatsen skal indebære en entydig lægelig ledelses- og ansvarsplacering for rådgivning, diagnosticering og behandling af akutte patienter. Der er et stort uddannelsespotentiale i betjeningen af akutte patienter, og det er væsentligt, at uddannelsesaspektet tænkes ind i organiseringen af akutindsatsen. Baggrund De eksisterende akuttilbud er præget af stor uensartethed. Det gælder geografiske forskelle i organisering og tilbud. Og det gælder akuttilbuddene til de forskellige patientgrupper, hvor indsats og kvalitet er meget forskellig. De ressourcer både økonomiske og sundhedsfaglige der i dag anvendes på akutområdet kan anvendes betydeligt bedre med en ændret organisering af akuttilbuddet. 1 Ved akutte patienter forstås patienter, der har et behandlingsbehov indenfor minutter eller indenfor timer - tilfælde der ikke kan vente til i morgen. Betegnelsen akut omfatter både en hastegrad og en alvorlighedsgrad. For nogle psykiatriske patienter vil der være behov for supplerende service, der ikke er beskrevet her, men som delvis er defineret i lovgivningen for området. 2
3 Skadestuerne modtager i dag almenmedicinske patienter, der bør behandles ved egen læge eller i lægevagten. Samtidig er ventetiderne på sygehusenes skadestuer ofte lange. Strukturerne i sygehusvæsenet baseres i stigende grad på en specialefaglig tilgang. Den akutte ikke-diagnosticerede patient er ofte vanskelig at placere i dette specialeopdelte system og skal ofte flyttes mellem forskellige behandlingsenheder. Samtidig varierer organiseringen af akutberedskabet fra speciale til speciale. F.eks. er akutbehandlingen af hjerte- og traumepatienter opgraderet væsentligt i de senere år, mens modtagelsen af andre patienter ikke i samme grad er organiseret som et effektivt og højt kvalificeret behandlingstilbud. Den omfattende specialisering muliggør en effektiv behandling af den enkelte patient, men kan gøre det vanskeligt at visitere patienterne. Skal en patient med ondt i maven til medicinsk afdeling eller kirurgisk afdeling? Skal patienten med svær åndenød til kardiologisk afdeling eller lungemedicinsk afdeling? De patienter, der ikke rammer den rigtige hylde første gang, påbegynder en længere rejse fra afdeling til afdeling med en række tilsyn etc. Akut kirurgisk eller medicinsk opstået sygdom har ofte ikke en definitiv diagnose, men er karakteriseret ved en uklar og ustabil situation. Akutte patienter modtages ofte på specialiserede sengeafsnit, hvor personalet har mere eller mindre erfaring med akutte sygdomme, og uden at patienterne i forvejen er visiteret af personale med erfaring i akutte patienter. Set i et ressourceperspektiv udgør akutte patienter på sygehusene langt størstedelen af alle indlagte patienter. Antallet af forbrugte sengedage til akutindlagte patienter på sygehusene var 5.2 mio. sengedage i 2002 svarende til ca. 75% af alle forbrugte sengedage i På denne baggrund er der behov for en tiltrængt fornyelse af akutindsatsen, som skal sættes højt på den sundhedspolitiske dagsorden i de kommende år. Forslag i hovedtræk Fremtidens akutbetjening skal bygge på et enstrenget lægeligt visiteret system med følgende grundelementer: Lægelig visitation 2 alle akutte henvendelser foretages direkte til læge Koordineret og kvalitetsforbedret modtagelse af akutte patienter 2 Ved lægelig visitation forstås en lægelig vurdering af patientens behov for rådgivning, diagnosticering og behandling. 3
4 Patienter, som har akut brug for sundhedsvæsenet, skal have direkte adgang til lægelig visitation på specialistniveau, således at de kan behandles og undersøges hurtigt og effektivt det rigtige sted første gang. Dette indebærer følgende: Patienter får én primær indgang til sundhedsvæsenet: Egen læge og lægevagt, som eventuelt med moderne teknologisk udstyr kan træffes via samme telefonnummer. Alarmcentral 112 med den nødvendige lægelige rådgivning. Almenmedicinske patienter skal behandles ved egen læge og lægevagt. De åbne skadestuer lukkes. Der oprettes akutmodtagelser, der udelukkende modtager visiterede patienter og 112- patienter. Akutindsatsen på sygehusene koncentreres på færre, men større og bedre kvalificerede enheder. Akutmodtagelser bemandes med speciallæger og uddannelsessøgende læger under supervision og vejledning inden for alle relevante specialer. Speciallæger med kvalifikationer, kompetencer og erfaring indenfor den præhospitale behandling skal være ansvarlige for området. Alle led i akutbetjeningen egen læge, vagtlæge, sygehus og den præhospitale behandling - skal kvalitetssikres i overensstemmelse med den danske kvalitetsmodel. Forslaget vil give en nemmere adgang til rette behandler, bedre sammenhæng i patientforløbet, højere kvalitet i behandlingen, bedre udnyttelse af ressourcer samt et bedre arbejdsmiljø og uddannelsesmuligheder. Lægelig visitation - borgernes primære indgang Den fremtidige akutbetjening har én primær indgang: Egen læge og lægevagt suppleret med alarmcentral 112 til akutte livstruende tilfælde. Egen læge og lægevagt Patienterne kontakter i dagtiden egen læge ved akut ikke livstruende sygdom. Egen læge vurderer patientens behov og afgør det videre forløb. Egen læge har ansvar for, at egne patienter med akutte problemer har adgang til rådgivning. Egen læge skal sikre dette ved en god tilgængelighed. Der etableres et system så patienter, der ikke kan komme i kontakt med egen læge, kan komme i kontakt med anden praktiserende læge. De forskellige modeller kan tage udgangspunkt i lokale forhold og behov. 4
5 I tidsrummet til på hverdage og hele døgnet på øvrige dage kontakter patienterne lægevagten. Lægevagten vurderer og behandler patienten og visiterer eventuelt patienten videre til sygehusvæsenet. Moderne telefonsystemer kan omstille egen læges telefon automatisk til lægevagten, når egen læge ikke længere kan kontaktes efter kl Det betyder, at patienten ved kontakt til egen læge og lægevagt altid kan benytte telefonnummeret på sygesikringskortet. Det er Lægeforeningens politik at arbejde herfor. Patienter skal i særlige tilfælde kunne tilbydes en transportordning til og fra egen læge og lægevagt, så patienter ikke kontakter 112, fordi det er nemmere. Alarmcentral 112 I tilfælde af akut livstruende sygdom eller ulykke kontakter patienter/borgere alarmcentral 112, der er tilgængelig 24 timer i døgnet. Alarmcentralerne skal have adgang til lægelig ekspertise, der kan vurdere hvilket beredskab, der skal iværksættes, herunder en eventuel præhospital indsats. Funktionen skal varetages af en læge med uddannelse i og erfaring indenfor akutområdet og som dermed kan beslutte indsats og give rådgivning til udrykningspersonalet og i livstruende situationer forberede akutmodtagelsen på sygehuset. Der er behov for, at ambulancetransport i forbindelse med undersøgelse og evt. behandling i sygehusvæsenet bliver suppleret med andre former for transportmuligheder, så alarmcentralerne (112) kan vælge den mest optimale transporttype. Den præhospitale indsats skal sikre muligheden for at udsende kvalificerede udryknings- og lægehold til ulykkesstedet f.eks. i forbindelse med trafikuheld. Indsatsen skal også omfatte muligheden for at transportere en kvalificeret læge ud til patienten ved akut livstruende sygdom. Præhospitalsdelen arbejder tæt sammen med akutmodtagelsen for at sikre hensigtsmæssig og kvalificeret transport af patienter til det rette sted. Indsatsen skal være baseret på de rette kompetencer og kvalifikationer. En speciallæge skal have ansvaret for indsatsen. Reddere skal have et tilstrækkeligt kvalificeret uddannelsesniveau. De eksisterende præhospitale ordninger bør fastholdes og udbygges til at omfatte en større del af landet. Endvidere skal den teknologiske udvikling på fx alarmcentralerne, udbredelsen af mobiltelefoner og telemedicinske forsøg med radio- og videoudstyr i ambulancer samt kontakt med sygehuset før ankomsten med patienten inddrages, så den kan benyttes optimalt. 5
6 Koordineret og kvalificeret modtagelse af akutte patienter på sygehusene (akutmodtagelse) På sygehuse med akutfunktion organiseres en koordineret modtagelse af akutte patienter. Her modtages den visiterede patient og patienter indbragt efter kontakt til alarm 112 af et fast team bestående af speciallæger og sygeplejersker m.fl. med uddannelse og erfaring indenfor akutområdet. Det faste team udgøres på lægeside af speciallæger med speciel interesse og kompetencer indenfor akutområdet inden for alle relevante sygdomskategorier samt uddannelsessøgende læger. Akutmodtagelsen modtager alle akut visiterede patienter til sygehuset og varetager primær diagnostik, behandling og pleje. Alle akutte patienter skal modtage kvalificeret udredning og behandling svarende til patientens behov i den aktuelle situation døgnets 24 timer. Det faste team skal have mulighed for at tilkalde andre specialiserede læger, hvis det er nødvendigt for at behandle patienten. Udgangspunktet skal være, at der flyttes så mange arbejdsopgaver som fagligt muligt fra aften/nat til dagtid under hensyntagen til, at akutte syge patienter behandles optimalt uanset ugedag eller tidspunkt på døgnet. Flytning af arbejdsopgaver bygger udelukkende på et lægefagligt grundlag f.eks. i forbindelse med eventuel stillingtagen til operationstidspunkt. Akutmodtagelsen skal kunne modtage samtlige former for akut opstået sygdom og tilskadekomst og behandle patienterne hurtigt og effektivt på et højt fagligt niveau Der udarbejdes klare retningslinier for akutteamets kompetence og funktion. Forslagets konsekvenser Forslaget vil medføre en række positive konsekvenser, der hver for sig og samlet vil føre til en højere faglighed og kvalitet i akutbetjeningen. Nemmere adgang til rette behandler Med en adgang til sundhedsvæsenet gives en direkte og enkel adgang til lægelig rådgivning. Adgangen til direkte lægelig rådgivning er en væsentlig kvalitetsforbedring i forhold i dag, hvor de patienter, der uvisiteret møder frem på en åben skadestue, kan komme til at vente i flere timer på rådgivning og behandling. Den lægelige visitation betyder, at visse patienter færdigbehandles tidligere i forløbet af enten egen læge eller lægevagt, og alene patienter med behov herfor visiteres til sygehuset. Og det betyder, at behandlingen af akutte patienter kan ske langt mere effektivt og målrettet på sygehuset. 6
7 Mere sammenhængende patientforløb En koordineret akutmodtagelse på sygehusene vil sikre et mere sammenhængende patientforløb og dermed også højere kvalitet i behandlingen. Den akutte patient vil blive tilset og evt. indlagt på akutmodtagelsen. Erfarne speciallæger vil tilse, vurdere og behandle patienten på akutmodtagelsen. Patienten færdigudredes og behandles inden eventuelt hjemsendelse eller visitation til videre behandling på en specialafdeling. Ved at samle de akutte patienter i en akutmodtagelse, hvor behandlingen forestås af et højt kvalificeret tværfagligt team med stor erfaring inden for akutindsats, sikres hurtige og rigtige beslutninger samt en entydig lægelig ledelses- og ansvarsplacering i forhold til patienten. Bedre udnyttelse af ressourcer Langt størsteparten af alle akutte patienter vil fremover blive behandlet i lægevagten og af egen læge, da den lægelige visitation sikrer, at patienter med almenmedicinske problemer tilses af læger i primærsektoren. Visitationen vil dermed sikre, at en del af de nuværende akutte patienter i sygehusvæsenet rådgives og færdigbehandles af den visiterende læge, hvilket vil kunne betyde frigørelse af lægelige ressourcer andre steder. Det mindre og visiterede patientflow på sygehusene, kombineret med flere tilstedeværende speciallæger, nødvendiggør en koncentration af akutindsatsen på væsentligt færre, men større og bedre kvalificerede enheder. Samtidig stiller den øgede anvendelse af ny og avanceret teknologi i diagnosticering og behandling på akutområdet krav til at organisere akutberedskabet i færre og større enheder. Både lægefagligt og økonomisk er det således nødvendigt at samle akutindsatsen i færre, men større akutmodtagelser med moderne teknologiske løsninger og kompetent og erfarent akutpersonale. Det skal vurderes, om det vil være hensigtsmæssigt at øge anvendelsen af klinikpersonale i primærsektoren herunder lægevagten. Bedre arbejdsmiljø og uddannelsesmuligheder Samlede akutmodtagelser på sygehusene vil sikre, at personale, der primært ønsker at beskæftige og uddanne sig indenfor akutområdet, gives gode muligheder herfor. En samlet akutmodtagelse vil endvidere medvirke til at mindske arbejdsmængden på sengeafdelingerne på sygehuset, samt frigøre en stor del af de lægeressourcer, der i dag bruges i de eksisterende (uvisiterede) skadestuer. De færre, mere kontrollerede og planlagte forløb kan føre til et generelt bedre arbejdsmiljø på sygehusene. Set i et uddannelsesperspektiv vil akutmodtagelsen kunne danne baggrund for faglig udvikling af akutområdet til et prestigefyldt fagområde med høj faglig stolthed. Der kan skabes et stimulerende uddannelsesmiljø, hvor uddannelsessøgende læger har gode muligheder for læring via et stort patientflow samt adgang til supervision og vejledning. Det er vigtigt at udnytte hele uddannelsespotentialet i akutmodtagelsen. Herved vil mange forskellige kompetencer kunne tilegnes. 7
8 Det større antal patienter i lægevagten betyder ligeledes, at der vil være et stort uddannelsespotentiale for uddannelsessøgende læger i lægevagten. Det skal undersøges, hvorvidt det vil være muligt og hensigtsmæssigt at etablere en uddannelse indenfor akutmedicin og traumatologi. En uddannelse der eventuelt kan danne basis for et fagområde inden for den akutte betjening af patienter. 8
Nr. 5. Ved akut sygdom. - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter
Nr. 5 Ved akut sygdom - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter 2 Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Den akutte patients møde med sundhedsvæsenet. 7 2. Principper for organiseringen
Læs mereNr. 5. Ved akut sygdom. - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter
Nr. 5 Ved akut sygdom - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter 2 Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Den akutte patients møde med sundhedsvæsenet. 7 2. Principper for organiseringen
Læs mereDanske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:
N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt
Læs mereSTATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBE- REDSKABS ARBEJDE - SAMMENFATNING
STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBE- REDSKABS ARBEJDE - SAMMENFATNING UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBEREDSKAB NOVEMBER 2010 Kolofon Status for udvalget om det præhospitale akutberedskabs
Læs mere8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse
8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation
Læs mereHospitals- og psykiatriplan 2020
Region Hovedstaden Hospitals- og psykiatriplan 2020 Kort fortalt De væsentligste temaer og ændringer frem mod 2020 Fra høringsudkastet. Læs mere på www.regionh.dk/ hospitalsplan hospitalerne 2020 Gribskov
Læs merePræhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden
Februar 2008 Region Hovedstaden Præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon: 48 20 50 00 E-mail: regionh@regionh.dk
Læs mereUdmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen
Læs mereGennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer
Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab
Læs mereAKUTPLAN. Rubrik. for Region Midtjylland. Underrubrik. kort fortalt. Forslag i høring: 20. juni 14. september. Region Midtjylland
AKUTPLAN Rubrik for Region Midtjylland Underrubrik kort fortalt Forslag i høring: 20. juni 14. september Bland dig i debatten se bagsiden Region Midtjylland Udgivet af Region Midtjylland 25. juni 2007
Læs mereGrundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter
Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk
Læs mereKommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser
NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst
Læs mereRegion Hovedstadens nye akutberedskab
Region Hovedstadens nye akutberedskab Akutbehandling - når det gælder Den rigtige hjælp til den rigtige patient første gang Hovedpunkter Region Hovedstadens akutberedskab Det præhospitale område, herunder
Læs mereSundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner
Regionshuset Viborg Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Overliggernotat til Region
Læs mere6. Social- og sundhedsassistent
6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og
Læs mere7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder
7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En
Læs mereStifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN
Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen
Læs mereVedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020
Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden har den 23. marts 2011 sendt Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 i høring.
Læs mereSpørgsmå l & Svår om EVA
Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.
Læs mereForretningsudvalget har efterspurgt en redegørelse om erfarede ventetider, differentierede ventetider og udredningsret.
NOTAT Notat om ventetid i sygehusvæsenet Forretningsudvalget har efterspurgt en redegørelse om erfarede ventetider, differentierede ventetider og udredningsret. Hovedparten af sygehuspatienterne behandles
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereGod behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder
God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Klinisk Onkologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mereAnbefalinger for en sammenhængende sundhedsindsats ved akut opstået sygdom og skade planlægningsgrundlag for de kommende 10 år
Dato 05-01-2018 LOST Sagsnr. 4-1010-333/1 Anbefalinger for en sammenhængende sundhedsindsats ved akut opstået sygdom og skade planlægningsgrundlag for de kommende 10 år For omkring 10 år siden kom Sundhedsstyrelsen
Læs mereFremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre
Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia
Læs mere3) Har man tænkt over de epidemiologiske forhold (eks influenzaborgere der blandes med syge AMA pt er)
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 191 Dato: 14. december 2013 Stillet af: Finn Rudaizky (O) Besvarelse udsendt den: 19. december 2013 Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning
Læs mereIndstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Læs merePLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet
Læs mereUdkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011
NOTAT Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011 Baggrund og lovgrundlag KOOL funktionen er beskrevet i henholdsvis Beredskabsloven og Sundhedsloven/Den
Læs mereSTATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBERED- SKABS ARBEJDE. Bilag 3. Vagtlægeordningen i det fremtidige akutsystem
STATUS FOR UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBERED- SKABS ARBEJDE Bilag 3. Vagtlægeordningen i det fremtidige akutsystem Udvalget om det præhospitale akutberedskab November 2010 Indhold 1. Indledning...
Læs mereDet er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.
Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale
Læs mere0. Forord 4 1.0 Arbejdsgruppens anbefalinger 6 2.0 Den overordnede vision for FAM 8 2.1 Patientperspektivet... 8 2.1.1 Entydig visitation og
0. Forord 4 1.0 Arbejdsgruppens anbefalinger 6 2.0 Den overordnede vision for FAM 8 2.1 Patientperspektivet... 8 2.1.1 Entydig visitation og triage... 10 2.1.2 Sammenhængende patientforløb... 10 2.2 Personaleperspektivet...
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereEt sammenhængende akutsystem
N O T A T 17-12-2009 Et sammenhængende akutsystem 1. Indledning Nærværende notat beskriver regionernes forslag til et fremtidigt sammenhængende akutsystem. Forslaget koncentrerer sig om den regionale del
Læs merePræ-hospital betyder før-hospital
Overlevelseskæden - eller den præhospitale kæde og AMK-vagtcentralen Hospitalsudvalget 8. februar 2010 v/ Erika Frischknecht Christensen www.regionmidtjylland.dk Præ-hospital betyder før-hospital Bruges
Læs mereEt værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet
Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-65 Foto: Lena Rønsholdt Copyright Dansk Sygeplejeråd
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereUdkast. Præhospitale visitationsretningslinjer
Udkast Præhospitale visitationsretningslinjer De præhospitale visitationsretningslinjer er en oversigt over hvilket sygehus en patient med et bestemt symptom eller en bestemt sygdom skal transporteres
Læs mereSUNDHEDSDÆKNING. på Region Sjællands mindre øer. Praksisplanudvalget for almen praksis. Side 1
SUNDHEDSDÆKNING på Region Sjællands mindre øer Praksisplanudvalget for almen praksis Side 1 1. Indledning og baggrund Praksisplanudvalget har i planperioden 2014-2018 besluttet at have særlig fokus på
Læs mereThisted Kommune har den 26. februar 2015 modtaget høringsversion af Plan for sygehus- og speciallægepraksis 2015-2020 og Psykiatriplan 2015-2020.
Afsender: Thisted Kommune Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Thisted Kommune Sundhed og ældre 15. april 2015 CPR / CVR: BrevID.: 1895404 Medarbejder: DRM Høringssvar fra Thisted Kommune
Læs mereDagsorden. Forretningsudvalget. 24. september 2012, Kl AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst
Dagsorden Forretningsudvalget 24. september 2012, Kl. 09.00 AAU mødelokale 1, Niels Jernes Vej 10 (NOVI), 9220 Aalborg Øst INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Orientering om akutudvalgets anbefalinger vedrørende ventetider
Læs mereBESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR
BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR Torsdag den 9. november 2006 Kl. 15.00 Amtsgården i Hillerød, mødelokale 2152 Møde nr. 7 Medlemmer: Jørgen Christensen
Læs mereHøringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark
Chefgruppen Att. Elsa Lund-Larsen Planlægningsafdelingen OUH Overlægerådet Formand Kontakt: Birte Hansen Obel birte.hansen@ouh.fyns-amt.dk Direkte tlf. 6541 2673 28. januar 2007 Side 1/6 Høringssvar fra
Læs mereTfiidt regionmidtjylland
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 5000 www.reglonmicltjylland.dk Tfiidt regionmidtjylland Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland
Læs mereFunktionsbeskrivelser for vagthavende læger. Ortopædkirurgisk Afdeling E Aarhus Universitetshospital
Funktionsbeskrivelser for vagthavende læger Ortopædkirurgisk Afdeling E Aarhus Universitetshospital Afdelingsledelsen Ortopædkirurgisk Afdeling E Aarhus Universitetshospital Maj 2012 1 Funktionsbeskrivelse
Læs mereNotat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland.
Notat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland. Byrådet vedtog med budgettet for 2015, at det skal undersøges, hvorledes der indenfor det gældende budget kan
Læs mereDen kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord
Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Sammensætning af kliniske basisforløb: 1. ansættelsessted 2. ansættelsessted 1. Medicinsk Afdeling,
Læs mereGodkendelse af Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune
Punkt 8. Godkendelse af Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune 2016-038037 Forvaltningsledelsen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget: at Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune
Læs mereMassiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling
Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb
Læs mereSundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Læs mereTillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget i Region Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 5000 www.regionmidtjylland.dk Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget
Læs mereET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS
ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten
Læs mereBILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper
BILAG 1 Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper Almindelige somatiske plejeboliger Tryghedsboliger Ældreboliger Specialiserede pladser målrettet
Læs mereNOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam
Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,
Læs mereDemenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse
Demenspolitik 2012 Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 3 Fokusområder... 5 Udredning og afklaring... 5 Pleje- og omsorgstilbud...
Læs mereNefrologien og Fælles Akut Modtagelse
Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse Overvejelser vedrørende samarbejdet mellem den nefrologiske afdeling og fælles akut modtagelse (FAM) fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab. Baggrund
Læs mere1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering
1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering I dette papir beskrives fire temaer, som er udvalgt i en fælleskommunal administrativ proces. Temaerne er bud på, hvad der er det vigtigste at samarbejde
Læs mereRegion Nordjyllands udkast til strukturplan
N O T A T Region Nordjyllands udkast til strukturplan Region Nordjylland har den 26. februar 2007 sendt Udkast til strukturplan for det somatiske sygehusvæsen i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens
Læs mereaarhus arkitekterne a/s 17. april 2009 HOLBÆK SYGEHUS AKUTAFDELING IDÉOPLÆG / BYGGEPROGRAM ombygning af akutafdeling.
HOLBÆK SYGEHUS IDÉOPLÆG / BYGGEPROGRAM Ny Akutafdeling. Udvidelse og ombygning af Akutafdelingen vil betyde, at der bliver gode rammer for modtagelse, udredning og behandling af alle patienter i afdelingen.
Læs mereArbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Nordjylland Ansættelse som udgangspunkt i akutafdelinger i 60 måneder: 1) 18 mdr RH inkl. 6 mdr intern medicin
Læs mereN O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB
N O T A T Administrationens forlag til akutplan Region Midtjylland Region Midtjylland har d. 31. maj 2007 sendt Administrationens forslag til akutplan Region Midtjylland til forud for den politiske beslutningsproces
Læs mereAkutbetjening i almen praksis
Akutbetjening i almen praksis Peter Magnussen Formand for PLO s Akutudvalg 1 Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende almen praksis 1. Et Landsdækkende telefonnummer til vagtlægeordningen. 2. Al henvendelse
Læs mereVejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen)
Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen) Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser m.fl. I december
Læs mereSundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan
Læs meresundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.
Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem
Læs mereFuresø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune
Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune 1 20-01-2014 Indhold Hvad er hjemmesygepleje?... 3 Hvad er formålet?... 3 Servicemål for Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune?... 3 Hvordan henvises borgere
Læs mereVejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme
Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til bekendtgørelse nr. XX af xx/xx-15 om maksimale ventetider
Læs mereSpecialeansøgning. Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri. Dato: MAJ 2009. Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr.
Specialeansøgning Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri Dato: MAJ 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. geriatri 1 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet (max 3-4 sider)
Læs mereKØRSEL - HVEM SKAL KØRE
KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL TIL Kørsel til praktiserende læge Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge, lægevagt, speciallæger og
Læs mereRegion Midtjyllands akutplan
Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland Borgermøde i Ulfborg d. 14. april 2010 Direktør Leif Vestergaard Pedersen Region Midtjyllands akutplan Ønske om at nødvendige speciallæger er til
Læs mereLederens perspektiv på kvalitet i den korte patient kontakt
Herlev og Gentofte Hospital Akutmodtagelsen Lederens perspektiv på kvalitet i den korte patient kontakt Temadag FSOS 2018 Ledende oversygeplejerske Susanne juul Susanne Juul 1 Herlev og Gentofte Hospital
Læs mereØkonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013
Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker
Læs mereBilag 2 Profiler for sygehusene i Region Sjælland
Bilag 2 Profiler for sygehusene i Region Sjælland 2009 2012 En gennemførelse af de principper og sigtelinjer, der er indeholdt i sygehusplan 2009, vil for perioden 2009 2012 resultere i en række profiler
Læs mereVedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland
Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg j.nr. 7-203-05-92/1/KRSB Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland Region Midtjylland har sendt Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereHoldninger, temaer og rammer på møde om Akut kardiologi den 13. december 2016
Holdninger, temaer og rammer på møde om Akut kardiologi den 13. december 2016 Rammerne Koncerndirektør og formand for arbejdsgruppen for akut kardiologi, Ole Thomsen, gjorde i sin indledning rede for de
Læs mereDet fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.
Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede
Læs mereSærligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM. Region Syddanmark, 6.
Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM Region Syddanmark, 6. april 2010 Fælles akutmodtagelse på sygehuset Fælles regional referenceramme for
Læs mereVentetid og service for skadepatienter
akutområdet Den tværgående arbejdsgruppe med særlige opgaver vedrørende akutområdet Ventetid og service for skadepatienter Maj 2012 Den tværgående arbejdsgruppe med særlige opgaver vedrørende akutområdet
Læs merepalliation lindrende pleje servicedeklaration
palliation lindrende pleje servicedeklaration palliation - lindrende pleje livets slutning Det er Guldborgsund Kommunes politik, at yde en kvalificeret og koordineret indsats, til borgere med behov for
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereBEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Læs mereParsygehuse/specialsygehuse
Område: Sundhedsstaben Afdeling: Planlægning og udvikling Dato: 26. september 2007 Notat vedr. Parsygehuse/specialsygehuse 1.0 Hvad er et parsygehus? Et parsygehus er ikke et akutsygehus minus 50%. Et
Læs mereAkutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger Evolution eller revolution Konference, Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen 19. januar 2007 Lone de Neergaard Enheden for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Disposition
Læs mere1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk
Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Troels Martin Hansen Overlæge, Akutlægebilen Århus www.regionmidtjylland.dk 1-1-2 opkald 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. lungesygdomme 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mereMONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE
MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges
Læs mereSCENARIE 4: NÆST VED, ROSKILDE, HOLBÆK OG NYKØBING F.
: NÆST VED, ROSKILDE, HOLBÆK OG NYKØBING F. Scenarie 4 består af en sygehusstruktur med 4 akutsygehuse i Næstved, Roskilde, Holbæk og Nykøbing F. - hvoraf Næstved også er hovedsygehus - samt 2 nærsygehuse
Læs mereKvalitetsstandard for Hjemmesygepleje
Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje 2007 Hvad er hjemmesygepleje? Funktionsområde. Hjemmesygeplejens funktionsområde er at fremme sundhed, forebygge sygdom, behandle, lindre og rehabilitere. Formålet.
Læs mereFørstehjælp som præhospital tiltag
Førstehjælp som præhospital tiltag Første led i den præhospitale kæde ulykken/den akutte sygdom opstår: Det kan i mange tilfælde være afgørende for en tilskadekommen eller svært syg patients overlevelse,
Læs merePatientinformation. Velkommen til M14. Medicinsk Afdeling
Patientinformation Velkommen til M14 Medicinsk Afdeling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om medicinsk afdeling og læse om,
Læs mereDiplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse
ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet. Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse Valgfri modul: Akut- og behandlersygepleje Modulet er retningsspecifikt. Akut- og behandlersygepleje udgøres af to sammenhængende
Læs mereKD s Valgprogram for Region Midtjylland 2014.
Side 1 af 5 sider KD s Valgprogram for Region Midtjylland 2014. 1. Grundlag og værdier. 1.1 Grundlag. Kristendemokraternes politik bygger på det kristne livs- og menneskesyn, herunder menneskelivets værdi,
Læs mereUDVALG FOR KVALITETSFORBEDRINGER Tirsdag den 13. marts 2012. Kl. 15.00 til 17.00 på Regionsgården lokale H3. Møde nr. 2. Mødet slut kl.
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UDVALG FOR KVALITETSFORBEDRINGER Tirsdag den 13. marts 2012 Kl. 15.00 til 17.00 på Regionsgården lokale H3 Møde nr. 2 Mødet slut kl. 17 Medlemmer: Kirsten Lee
Læs mereStatusnotat Montebello forår 2016
Indledning I lighed med statusnotatet fra tidligere år, er dette notat skrevet for at skabe overblik over de ændringer af såvel patient rettet karakter som bygningsmæssige forhold der har fundet sted på
Læs mereHjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft
Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne
Læs mereAkutlægehelikopter i Jylland
Akutlægehelikopter i Jylland v/ Jes Søgaard Anne Brøcker Susanne Reindahl Rasmussen Marie Brandhøj Wiuff Dansk Sundhedsinstitut Pressemøde Viborg d. 16. april 2012 16. april 2012 1 Akutlægehelikoptere
Læs mereHOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020
Region Hovedstaden HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 KORT FORTALT DE VÆSENTLIGSTE TEMAER OG ÆNDRINGER FREM MOD 2020 APRIL 2013 HOSPITALERNE 2020 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 2020 PC Sct. Hans PC Nordsjælland
Læs mereSkadeklinikker og nærskadestuer
Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger
Læs mereNationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave
Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der
Læs mere