Noget om arbejderbevægelsens historie

Transkript

1 Noget om arbejderbevægelsens historie

2

3

4

5 Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft

6 Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge at) kontrollere prisen

7 Frygten for proletariatet Landboreformerne 1849: Grundlov 1862: Næringsfrihed Begyndende industrialisering Indvandring til byerne i Hovedstaden, som for en menneskealder siden ikke var overdreven bebyrdet med Fattigdom, findes nu ikke blot overmaade megen Fattigdom, men et stærkt og farligt Proletariat Vilhelm Munck, 1868

8 Louis Pio: Socialistiske Blade, nr. 1, 1871 Lær ham, hvorledes han ved de faa lovlige Midler, der staar til hans Raadighed, kan beskytte sig mod Kapitalens Overgreb, giv ham de Kundskaber, der hører til for at han engang, naartidens Fylde kommer, kan hjælpe til, at styre den Fabrik, han nu kun er et vilieløst Redskab i, underret ham om, hvad hans Brødre i andre Lande har opnaaet og aabn ham saa endelig Lejlighed og Adgang til at udtrykke sine Meninger og sine Ønsker, sine Haab og sine Fordringer saavel i Dagspressen som i Folkets Repræsentation det er, hvad han kan forlange, at en Forening skal virke hen til, som paastaar at gaa ud paa Arbejdernes Dannelse og Oplysning.

9 Starten 1871: Internationalen Strejken: det tveæggede sværd Langsigtet strategi Faglig og politisk kamp

10 Nedturen 1872: Slaget på Fælleden 1876: Gimlekongressen Deling i parti og fagbevægelse

11 Gennembruddet Genrejsning Kampen for organisering og overenskomster 1898: De Samvirkende Fagforbund 1899: Storkonflikt og Septemberforlig Anerkendelse

12 Solidaritet

13 Respekt

14 Ordnede forhold Der skulle en ny generation til for at forhindre dette kaos, og skabe respekt om den organisation vi nu engang tilhørte. Og derfor gik akkordsnyderiet sin sejrsgang, men en skønne dag måtte mestrene stå ansigt til ansigt med kendsgerningerne, og da var det os de havde sparket til, der overfor generaldirektøren forklarede mestrenes evneløse lønpolitik J.P. Nielsen Tillidsmand og fmd. f. DSMF Kbh. afd. 7

15 Enhed i forskelligheden

16 Kollektivisme skaber individualisme

17 Plads til ambitioner De to maskiner jeg passede var de mest primitive. Men jeg kiggede på de mere komplicerede, dem der lavede ternede og mønstrede stoffer, og en dag der blev sådan et par ledige spurgte jeg mester om jeg måtte passe dem for det gav større fortjeneste. Det fik jeg lov til og på den måde gik det hele tiden, så jeg til sidst ikke stod fremmed for nogen maskine i mit fag. Henriette Hansen Ufaglært væverske

18 Enhver Væver har Lov til at passe saa mange Væve, som han kan, dog maa dette ikke have Afskedigelse for andre Arbejdere til Følge Overenskomst, 1898 Enhver Væver skal have Lov til at passe saa mange Væve, han kan, naar dette forlanges af Fabrikanten Overenskomst, 1902

19 Vævene bør være af en eller anden for Flervævesystemet passende konstruktion. Man maa saaledes ikke anvende Faldkassevæve dertil; Springrevolvervæve maa mindst gaa med 170 Slag i Minuttet og ikke anvendes til Springmønstre (...) Ved 3-Væve-Systemet maa ikke anvendes grovere Garn end Nr. 8 og dette kun paa en af de 3 Væve. Ved 4-Væve-Systemet maa ikke anvendes grovere Garn end Nr. 10, og dette kun paa en af de 4 væve. Imiteret Vigogne-Cops udover en Tykkelse paa 9/10 saksisk maa ikke anvendes ved Flervævesystemet. Waste og Condensor Cops maa ikke anvendes, naar der væves paa 3 eller 4 væve. (...) Endvidere kan paa 3- og 4-Væve-Systemet fremstilles: indtil 4 skafter incl.: Stribet og tærnet Bomuldstøj indtil 4 Skytter incl. (paa Revolvervæve) - Checks, Blusetøj, Regatta, Percales, Flonel, str. Frakkefoer, Støvlefoer, blaatwill Diagonal (med hvid Kæde og farvet Skud), Zephyr (til Kæde Nr. 30 incl.). 6 skft.: II Tennisstof, med farvet og ufarvet Kæde, og farvet, ufarvet og meleret Skudgarn, 17/2100 Kædetr., 49/59 Skud, (12/16 Skudgrn.-Bomuld / 9/10 Skudgrn. saksisk)... Fra tekstilarbejdernes overenskomst,1911

20 Forandringen Det er Æventyret, der gaar lyslevende omkring os - og hvor er Grænserne mellem de vildeste, de urimeligste Æventyrdrømme og den nøgne, simple Virkelighed? De flytter sig bestandig; fra Aar til Aar finder nye Fremskridt Sted (...) Og Side om Side med denne stadige tekniske Fremskriden, som er en Følge af Menneskeaandens voksende Herredømme over Naturkræfterne, ser man nye Modsætninger aabne sig i Samfundet, nye Kampe udspinde sig. (...) Det sociale Spørgsmaal træder frem under helt andre Former, sætter helt andre Kræfter i Bevægelse. Det politiske Liv faar et ganske nyt Indhold og ganske nye Former Gustav Bang: Vor Tid, 1908

21 Fremskridtet Da jeg blev konfirmeret spurgte far hvad jeg havde lyst til? Maskineri så jeg kom i smedelære Arthur Jørgensen, maskinarbejder

22

23 Fagligt Arbejdsmænd og kvinder kommer med Flipproletarerne organiseres Rationalisering Kvinderne ud på arbejdsmarkedet Offentligt ansatte organiserer sig Selvstyrende grupper Politisk Socialdemokratiet splittes Første arbejderregering Besættelsen Den kolde krig Velfærdseksplosionen ØD-diskussionen De borgerlige tager over Klassekamp er yt.. men fortsætter alligevel

24 Lærlingene : Lærlinge organiserer sig Starten af 1930 erne: Faglig Ungdom 1950 erne og 60 erne: ungdom som særlig gruppe 1956: Mesterlæren reformeres 1966: Smedelærlinge demonstrerer 1970: LLO dannes 1976: LO bryder med LLO 1987: LO-ungdom 1988: LLO nedlægges

25 BFI i faste priser pr. indbygger

26 Medlemstal LO & FTF DSF/LO FTF

27 Fagligt organiserede % 1% 4% 5% 8% 17% 60% LO FTF AC Lederne KF Fagf. DK Øvrige

28 Lønmodtagere ,6 mio 2,4 mio

29 International solidaritet

30 Fremtidens arbejderbevægelse Hvad vi ved Lønarbejde: fælles interesser Respekt: noget man må kæmpe for Solidaritet: et gennemprøvet redskab Forandring er kommet for at blive Internationalismen Hvad vi vil?

31 Mere Christensen, Kolstrup og Hansen: Arbejdernes historie i Danmark , SFAH 2007 Christensen: Smedesvend og Friherre, SFAH Tidsskriftet Arbejderhistorie -arkiv