Fagbevægelsen. dino eller dynamo?
|
|
|
- Sidsel Olsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA Center for Studier i Arbejdsliv, København
2 3 konstateringer Fagbevægelsens relative elendighed Den relative elendighed kan forklares Der kan gøres noget ved den! 2
3 DK - organisering Hovedorganisation i tusinder %- --- LO FTF AC Lederne Gule Øvrige uden for HO erne I alt Uorganiserede Lønmodtagere og ledige Organisationsgraden i %
4 Fagforeningsproblemer (objektive): Faldende medlemstal Gule fagforeninger vinder frem Forgubbet medlemsskare Mister ressourcer og deltagelse Den danske model ikke sikret (arbejdsgiverne?) Øget retliggørelse fra EU-niveauet presser aftalevejen Det politiske system har sat parterne på sidelinjen 4
5 Fagforeningsproblemer (indre) Ingen ny analyse af omverdenen Ingen strategisk fornyelse: defensive positioner Frygt for at genere S-ledet regering? Accept af det umådelige mådehold? Accept af fejlagtig krisediagnose: landets konkurrenceevne? 5
6 MEN: - Ingen tvingende begrundelse for, at den offentlige sektor skal indrette sig efter den private sektors løndannelse - Landets konkurrenceevne farligt begreb: - flertydigt (ingen klare succeskriterier) -misforståeligt (analogi med virksomhed) -trojansk hest (tjener til at holde løn nede) 6
7 Den danske model Et historisk udviklingsprodukt, dybe rødder Et kombineret fagligt og politisk anliggende Staten tredjepart på arbejdsmarkedet Har også fødder: forandringsdygtig En vindermodel historisk set Men fagbevægelsens krise svækker modellen 7
8 Fagforeningens nødvendighed Tabel 4.1 Fagforeningers nødvendighed, efter hovedområder (%) Fagforeninger er nødvendige for varetagelsen af lønmodtagernes interesser Helt Delvis Hverken enig Delvis Helt N enig enig eller uenig uenig uenig LO FTF AC Lederne Uden hovedorganisation Alternative Ikke-medlemmer I alt Ubetinget støtte er steget 10 procentpoint siden 2002
9 Fagforeningens nødvendighed Fagforeningers nødvendighed, efter hovedområder 92, 02, 14 (% af helt/delvis enig) Hvordan stiller du dig til følgende: Fagforeninger er nødvendige for varetagelsen af lønmodtagernes interesser LO FTF AC Ikke-medlemmer
10 Fagforeningers indflydelse Tabel 4.6 Fagforeningernes samfundsindflydelse, efter hovedområder (% af helt/delvis enig) Fagforeningerne har for lidt indflydelse på samfundsudviklingen i dag Fagforeningen har for lidt at sige overfor arbejdsgiverne Fagbevægelsen ville stå stærkere, hvis hovedorganisationerne (LO, FTF og AC) arbejdede tættere sammen For lidt indflydelse på samfundsudviklingen For lidt at sige overfor arbejdsgiverne Samarbejde mellem hovedorganisationer LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt N
11 Fagforeningernes indflydelse - vurdering For lidt indflydelse på samfundsudviklingen: steget 11 pp. (2002) For lidt at sige over for arbejdsgiverne: steget 9 pp. (2002) Udtrykker kritik af de resultater, som de faglige organisationer opnår
12 Kollektiv organisering Aftaleregulering vigtigste reguleringsform (stærkt opbakning bag OK-modellen) Almengørelse og mindsteløn kan supplere aftalemodel Løn et kollektivt aftaleprodukt (ikke et lokalt anliggende)
13 Velfærdssikringer Tabel 5.1 Universelle velfærdssikringer, efter hovedområder (% af helt/delvis enig) Hvad mener du om følgende: 1. Det offentlige sundhedssystem skal udbygges, så ventelister undgås (1) 2. Sundhedsvæsenet bør primært drives af det offentlige (2) 3. Brugerbetaling bør indføres ved besøg hos lægen (3) 4. Folkepensionen skal forbedres, så de ældre får bedre levevilkår (4) N LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt
14 Samfundsudviklingen 5.5 Holdninger til samfundets indretning, efter hovedområder (% af helt/delvis enig) Hvordan synes du, at samfundet bør udvikle sig i årene fremover? Solidaritet skal udbredes; lønmodtagerne skal stå sammen Demokratiet skal udbredes til flere områder af samfundet Den sociale retfærdighed skal øges: forskellene mellem rig og fattig skal nedbringes Markedsmekanismerne skal udbredes også indenfor den offentlige sektor LO FTF AC Lederne Udenfor HO Alternative Ikke-medlemmer I alt N
15 Samfundsudviklingen Solidariteten skal udbredes: 52 % helt eller delvis enig LO: + 6 procentpoint siden 2002 FFT: + 6 procentpoint siden 2002 AC: + 10 procentpoint siden 2002 gule : + 13 procentpoint siden 2002 Den sociale retfærdighed skal øges: 52 % helt eller delvis enig AC: + 14 procentpoint siden 2002 Markedsmekanismer skal udbredes: 39 % helt eller delvis enig LO: minus 6 procentpoint siden 2002 FTF: minus 9 procentpoint siden 2002 AC: minus 11 procentpoint siden 2002
16 Politik og velfærd Kollektive velfærdsarrangementer skal styrkes Solidaritet i vækst siden 2002 Demokratiet skal udbredes Faldende tilslutning til brug af brugerbetaling opgør med NPM LO- og FTF-medlemmerne ligger også tæt op ad hinanden i synet på velfærdsstaten
17 Samlet hovedpejling APL III Lønmodtagere er ikke blevet individualister: Kollektivitet og solidaritet i vækst Tilslutning til reguleringsmodellen (aftalesystemet) Fagforeningerne meget nødvendige. Men de skal have større indflydelse i arbejdsliv og politik Fællesskabs-værdier skal sættes i højsædet Stadig delinger, hvad angår værdier og politisk holdning Neo-liberale løsningsmodeller afvises i velfærdsstaten
18 Magtformer Strukturel magt Organisatorisk magt Institutionel magt Kommunikativ magt 18
19 Fagbevægelsens egne magtressourcer Fortællinger Forståelser Forklaringer Intern solidaritet Medlemmer Midler Demokrati Netværk Alliancer Programmer Praksisser 19
Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III)
Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA [email protected], LO Fag, job & vækst, Aalborg 16.09.2015 Arbejdets betydning som
Opfølgning på APL III med fokus på de unge
Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Opfølgning på APL III med fokus på de unge LO Organiseringskonference Laust Høgedahl [email protected] LO-skolen, torsdag d. 10. december, 2015 Præsentation
Arbejdsliv og politik.
Pressemateriale tirsdag den 8. september 007: Arbejdsliv og politik. Signalement af lønmodtagere i det. århundrede Dette materiale kan hentes i pdf-udgave på www.nfsv.dk Om undersøgelsen Arbejdsliv og
Fællesskab før forskelle
Fællesskab før forskelle Lønmodtagerværdier og interesser i forandring Emmett Caraker Laust Høgedahl Henning Jørgensen Rasmus Juul Møberg Fællesskab før forskelle Udgivet af LO og FTF Layout: LO, Pia Seidler
fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling
Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og
Hvem er de unge, og hvad vil de ift. fagbevægelsen?
Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Hvem er de unge, og hvad vil de ift. fagbevægelsen? Fra 1. maj til mig, mig, mig? Arbejdslivskonference 2016 Laust Høgedahl [email protected] Konventum, tirsdag
DSR bakker mig op. DSR s faglige ydelser til medlemmerne, og medlemmernes vurdering af ydelserne
DSR, Kreds Midtjylland Fagdag og faglig forsvarlighed Tirsdag den 27.November 2012 DSR bakker mig op DSR s faglige ydelser til medlemmerne, og medlemmernes vurdering af ydelserne Oplæg v/ Flemming Ibsen
Gule og røde fagforeninger
Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Gule og røde fagforeninger LO Organiseringskonference Laust Høgedahl [email protected] LO-skolen, onsdag d. 9. december, 2015 Præsentation Post doc, Center
LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.
LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer
Fald i organisationsgraden igen
Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt
Fortsat vigende organisationsgrad
Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres
ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet
ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene
TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser
TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring
Fællesskabet før forskellene
Fællesskabet før forskellene Hovedrapport fra APL III-projektet om nye lønmodtagerværdier og interesser Emmett Caraker Laust Høgedahl Henning Jørgensen Rasmus Juul Møberg Fællesskabet før forskellene Hovedrapport
Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og
IDA offentlig frem mod OK 18
Center for Arbejdsmarkedsforskning, (CARMA) Aalborg Universitet IDA Offentlig delegeretforsamling København den 2. Juni 2016 IDA offentlig frem mod OK 18 Oplæg v/professor emeritus Flemming Ibsen Aalborg
Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Stigende overenskomstdækning Kollektive overenskomster vil også i fremtiden bliver normen for, hvordan forholdet mellem lønmodtagere og arbejdsgiver
LO s nyhedsbrev nr. 20/ 2000 Indholdsfortegnelse Stigende overenskomstdækning................. 1 Kollektive overenskomster vil også i fremtiden bliver normen for, hvordan forholdet mellem lønmodtagere
Bettina Carlsen April 2011
Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes
Skal du skifte fagforening?
Skal du skifte fagforening? Du kan spare rigtig mange penge ved at skifte til en såkaldt gul fagforening fra de traditionelle fagforbund. Af Sanne Fahnøe. 29. Juli 2012 03 Skift og spar - eller bliv og
Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris
Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået
Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016
Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,
Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag
Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere
SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Reguleringsordningen i det offentlige
Reguleringsordningen i det offentlige aftalesystem Fakta Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Nana Wesley Hansen Formålet med reguleringsordningen er at sikre en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling i den
Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
DEN DANSKE MODEL HISTORIEN OG REJSEN TIL DET OFFENTLIGE OMRÅDE LAUST HØGEDAHL CENTER FOR ARBEJDSMARKEDSFORSKNING (CARMA)
DEN DANSKE MODEL HISTORIEN OG REJSEN TIL DET OFFENTLIGE OMRÅDE LAUST HØGEDAHL CENTER FOR ARBEJDSMARKEDSFORSKNING (CARMA) BUPL NORDSJÆLLAND 19. MARTS, PHARMAKON, HILLERØD Agenda Den danske models historie
Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015
Deleøkonomi Potentialer og problemer Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Oversigt Deleøkonomiens rødder Velfærdsstatens storhed og fald Nyliberalismen og finanskrisen Deleøkonomi:
Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark
Carsten Strøby Jensen Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark - fra konfliktbaseret konsensus til konsensusbaseret konflikt Industrial Relations traditionen og de industrielle relationer i en dansk kontekst
Det danske arbejdsmarked og social dumping
En artikel fra KRITISK DEBAT Det danske arbejdsmarked og social dumping Skrevet af: Jens Lind Offentliggjort: 15. april 2012 Den 17. april bliver resultatet af afstemningerne om de nye overenskomster offentliggjort
TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?
TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.
LO-dokumentation. Nr. 2 / 2012. Den danske Model belyst ved lønmodtagernes erfaringer og holdninger 2011
LO-dokumentation Nr. 2 / 2012 Den danske Model belyst ved lønmodtagernes erfaringer og holdninger 2011 LO-dokumentation Nr. 2/2012 April 2012 Den danske model belyst ved lønmodtagernes erfaringer og holdninger
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget
Årsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Noter til arbejdsret 2018/2019
Noter til arbejdsret 2018/2019 Retslig Procesform:... 42 Ansættelse ved landbrug... 42 Ansættelse som sømand... 42 Erhvervsuddannelsesloven... 42 Retlig procesform... 42 Flexicurity... 43 Sociale sikkerhedsnet...
Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk
Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF www.thomasmilsted.dk Www.thomasmilsted.dk Forventning om omstrukturering, Job-usikkerhed og stress Dårligt helbred Forhøjet
Fagforeninger mister fortsat medlemmer
1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der
Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde
Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både
Fagbevægelsen under pres?
Uddannelsesforbundet Sjællandsregionen 2. - 3. November 2012 Fagbevægelsen under pres? Professor Flemming Ibsen Carma Aalborg Universitet [email protected] Agenda Hvorfor er fagbevægelsen under pres? Tab
1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor?
Historie: Teksten: Fra fattighjælp til velfærdsstat 1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? 2. Hvordan ændres opfattelsen af fattighjælp mod slutningen
