Velkommen til printversionen af DOFT s nyhedsbrev. 10.december, 2014.

Transkript

1 Velkommen til printversionen af DOFT s nyhedsbrev 10.december, Fotograf: Trine Kjergaard, The Blue Room. Sted: Sommerskoleophold i Silkeborg Kommunale Tandpleje, august 2014

2 Åbent brev til TF s formand Kære Freddie. Tandlægeforeningen har uden på forhånd at have kontaktet eller orienteret DOFT ensidigt besluttet at forelægge TF s hovedgeneralforsamling en indstilling om at ophæve dobbeltmedlemskabsaftalen, der har været gældende siden I begrundelsen for opsigelsen henviser TF bl.a. til, at det ikke er samarbejde, der præger de to foreningers forhold til hinanden. Beslutningen træffes af hovedgeneralforsamlingen den 29. november 2014, og den 1. december 2014 modtager vi så opsigelsen fra Tandlægeforeningen pr. bud. I opsigelsesskrivelsen skriver du: Det er Tandlægeforeningens ønske, at vores to selvstændige foreninger fortsat kan være i dialog og samarbejde om at forbedre tandsundheden i Danmark og tandlægernes vilkår, sådan som vi også allerede gør i dag på en række områder, fx senest vedrørende tandlægeuddannelsernes kvalitet og besparelserne på tandlægeskolerne. Samtidig med, at du i opsigelsesskrivelsen ønsker samarbejde og dialog udsendes UGENS TILBUD til dobbeltmedlemmerne med 3-årige rabatter, hvis dobbeltmedlemmerne melder sig ud af DOFT inden 20. december mere end et år før, dobbeltmedlemskabsaftalen ophører. Undskyld Freddie, men jeg kan slet ikke få en sammenhæng i det, du som formand for TF siger og skriver til DOFT om samarbejde, og den mangel på samarbejde fra TF s side, som I kommunikerer i henvendelserne til dobbeltmedlemmerne. Jeg er overbevist om, at langt de fleste af DOFT s medlemmer og de medlemmer, som har valgt at være dobbeltmedlemmer, har det på samme måde - at de rykker tættere sammen. DOFT har ikke skiftet holdning eller retorik. DOFT s hovedbestyrelse vil fortsætte med at samarbejde med TF, PTO og andre organisationer om sager, hvor vi er enige og kan finde fælles fodslag. DOFT s hovedbestyrelse har fortsat den opfattelse, at en fusion er mulig i en søjlestruktur, hvor søjlerne bevarer forhandlings- og aftaleret samt udtale- og repræsentationsret, ligesom hver søjle vælger egne repræsentanter af og blandt egne medlemmer. Kun på den måde vil en samlet forening med TF, DOFT og PTO kunne rumme de forskelle, der er i forhold til holdningerne og ønskerne til tandplejesystemets organisatoriske udvikling og den offentlige tandplejes rolle her. Her tænker jeg naturligvis på den kommunale tandplejes rolle i og samspil med privat tandlægepraksis i tandpleje for socialt udsatte, ændring af

3 incitamentstrukturen i voksentandplejen, så den modsvarer prioriteringerne i sundhedsloven (sundhedsfremme, forebyggelse og eventuelt behandling), etablering og implementering af nye specialer på tandplejeområdet og andre områder, hvor vi har forskellige opfattelser af, hvordan vi skaber mere lighed i tandsundhed og mest tandsundhed for pengene. Vi vil fortsat søge maksimal indflydelse på at få en udvikling på disse områder, der er i overensstemmelse med vores værdigrundlag. Jeg har stadigvæk svært ved at forstå, at TF er så meget imod at etablere en søjlestruktur, som bl.a. læger, dyrlæger og landinspektører bruger. Med ønske om et konstruktivt samarbejde i 2015 ønsker jeg dig en god jul og et godt nytår. Med venlig hilsen Birgitte Sindrup * Profil af Brønderslev Kommunale Tandpleje Af Ea Nielsen. Baseret på interview med Jesper Hohwy, overtandlæge i Brønderslev Kommunale Tandpleje Familieindsats I Brønderslev Kommunale Tandpleje vil de gerne have forældrene med til undersøgelser og behandlinger hver gang. Fra 6. klasse til 18 år kan der laves individuelle aftaler med de unges forældre, så de kommer uden forældre, fortæller Jesper Hohwy, men forældrene er altid velkomne, uanset hvor gamle børnene eller de unge er. "Det betyder blandt andet, at vi ikke behøver at indhente det informerede samtykke, og at vi ofte kan lave behandlinger på børnene, uden at de behøver en ny tid til det. Det er forældrenes ansvar, at deres børn får børstet tænder ordentligt, så derfor er det vigtigt at de er med. Vi får muligheden for at vejlede forældrene på den bedste måde, når de er der sammen med deres barn." Overtandlægen fortæller, at han jo også selv som forælder gerne vil vide, hvad der sker med hans barn. For ham er det vigtigt at forældrene ved, hvad der sker hos tandlægen. I Brønderslev mener de, at det giver tandplejen et bedre image og også en bedre forebyggelse for barnet, når forældrene er til stede.

4 Marte Meo i tandplejen Tandplejen i Brønderslev har indført Marte Meo-principper for at styrke medarbejdernes færdigheder i at lære patienter at mestre tandbehandling og tandpleje. Hele personalet har været igennem forløbet, som blandt andet består af tre videooptagelser på klinikken, og derefter en tilbagemelding af underviser Randi Abrahamsen efter Marte Meo-principperne. "At se sig selv gennem et videokamera har været givende for alle. Det har også været lidt grænseoverskridende, men langt de fleste har modtaget det positivt. Vi har lært meget kommunikationsmæssigt, og det har betydet, at vi er blevet bedre til at opfylde vores hovedmålsætning: Alle, der forlader tandplejen, skal kunne mestre tandpleje og tandbehandling." Jesper Hohwy forklarer videre, at det allervigtigste er, at patienterne ikke udvikler tandlægeskræk. Det kan betyde, fortæller han, at tandplejen en gang i mellem er nødsaget til at lave henholdende behandlinger over flere år, indtil patienten er klar til at få lavet tænderne rigtigt. På den måde kan patienterne få oplevelser med i bagagen, der gør, at de resten af livet rent faktisk kan mestre at gå til tandlæge. Udsatte familier Når børn har svært ved at klare tandpleje og tandbehandling, så gælder det ofte også deres forældre. De kan heller ikke klare, hverken tandbehandling eller at have en god mundhygiejne. Forældre, der ikke er i stand til at børste deres egne tænder, er heller ikke i stand til at børste tænder på deres børn, og derfor, forklarer overtandlægen, er tandplejen nødt til at kunne gøre noget for forældrene først ellers kan deres børn ikke hjælpes til bedre mundhygiejne og bedre tandsundhed, fastslår han. En leder i nyhedsbrevet, skrevet af Jesper Hohwy i,fortæller historien om Sofie. Historien viser, at tandplejen bør have mulighed for at tage socialt udsatte voksne ind i den Kommunale Tandpleje og på den måde hjælpe både voksne og børn til et godt tandlægeliv og en forbedret tandsundhed. Jesper Hohwy siger. "På den baggrund er det vigtig for os at have et godt samarbejde med private tandlæger. Vi får jævnligt henvendelser fra private praksis, der ringer og spørger os, om vi kan overtage en patient. Det kan være pga. et psykisk eller fysisk handicap eller andet, der gør, at privat tandpleje ikke kan behandle patienten hos dem. Vi har bedre muligheder for at hjælpe disse mennesker, både her på klinikken, og så fordi vi har et godt samarbejde med specialtandplejen i Aalborg Kommunes Tandpleje. Her har vi mulighed for at få patienterne behandlet i narkose og under ekstra læge opsyn."

5 Visitation i Brønderslev Kommunale Tandpleje Alle der forlader tandplejen i Brønderslev skal være i stand til at mestre egen tandsundhed, tandpleje og tandbehandling resten af livet. Det er målet. Det betyder, forklarer overtandlægen, at det vigtigste for tandplejen er at patienterne er trygge ved komme på klinikken, og at de forhindres i at udvikle tandlægeskræk. Samtidig bestræber tandplejen sig på at udføre tandpleje af højst mulige kvalitet. Kvalitet, defineret ud fra fem dimensioner, hvor alle dimensioner skal være til stede, for at der er tale om god kvalitet (J. Kjærgaard mfl. (2001).): 1) Faglig kvalitet. Tandplejen skal lave de rigtige huller i de rigtige tænder på den rigtige måde (højest mulige evidensniveau). 2) Patientsikkerhed, barnets sikkerhed, må ikke komme i fare. 3) Patienttilfredshed. Det er ikke nok, at tandplejen har lavet verdens bedste fyldning i en tand, hvis forældrene eller barnet ikke er tilfredse, er det ikke god kvalitet 4) Minimalt ressourceforbrug. Hvis tandplejen har brugt for lang tid på at lave fyldningen, er det heller ikke god kvalitet, fordi vi så ikke når de andre børn, der også skal have lavet tænder. 5) God journalisering. Hvis ikke tandplejen skriver en god journal, får barnet ikke et ordentligt kontinuerligt tandplejeforløb. Strategien er, at alle fem dimensioner altid skal være til stede samtidigt, fortæller Jesper Hohwy, men de fem dimensioner kan godt komme i konflikt med hinanden, f.eks. hvis barn og forældre ønsker en kosmetisk begrundet tandregulering. "I den situation kan vi ikke opfylde patienttilfredsheden, hvis vi vælger ikke at tilbyde tandregulering. Modsat bør dimensionen om høj faglig kvalitet (dvs. der skal være indikation sundhedsfagligt for tandreguleringen) og dimensionen om at tandplejens ressourcer skal bruges til at skabe tandsundhed - og ikke kosmetik - veje højere end patienttilfredsheden." Det handler om, mener han, at vise en ny vej frem. Og visionen er ikke bare tandsundhed. Det handler om, hvorfor er vi her? "Det handler i lige så høj grad om at sikre, at vores brugere kan gå hos en almindelig privat tandlæge, når de bliver voksne, og dermed bevare god tandpleje resten af livet." Rekruttering Brønderslev har ikke de store problemer med at få besat deres stillinger. Selv mener tandplejen, at de har været heldige med deres rekruttering, fordi de geografik ligger tæt på Aalborg. Tværfagligt samarbejde Jesper Hohwy er med i ledergruppe med lederne for socialpsykiatrien og handicap, og har været på besøg i to socialpsykiatriske væresteder: Jeg har været ude og fortælle om vores specialtandpleje, og vi har fået mange patienter

6 derfra. De kontakter os, hvis deres borgere har behov for specialtandpleje, og vi har nu mere end 200 specialtandplejepatienter. Størstedelen er typisk psykisk syge, der har brug for generel anæstesi (GA), og så er en del patienter med fysiske sygdomme, der gør, at de har behov for GA. Vi har også en del patienter, der er henvist fra misbrugscenteret. I mange tilfælde er der også tale om psykisk sygdom kombineret med misbrug af forskellig slags. Af andre samarbejder er der blandt andet samarbejdet med Børne- og familieafdelingen, når tandplejen laver underretninger, og kursus i førstehjælp på børn tages sammen med sundhedsplejerskerne. Når overtandlægen bliver spurgt om arbejdet med opsporing af udsatte børn og unge, og specielt den såkaldte Brønderslevsag, der var i alle medier i 2011, fastslår han, at tandplejen selvfølgelig hele tiden skal arbejde på at blive bedre. Udeblivelse I Brønderslev bruger man nudging i form af en plakat i venteværelset, hvor der står: "90 % kommer til den aftalte tid!" Jesper Hohwy fortæller, at børnene eller forældrene selv skriver kortet med den næste aftalte tid. Tandplejen har lært på kurser om nudging, at metoden fungerer, og en amerikansk undersøgelse viser da også, at man får færre udeblivelser, hvis folk selv skriver tiden ned på aftalekortet. Vi har ikke kunnet måle en effekt endnu, men vi fornemmer at det hjælper. Forebyggelsesstrategi En klinikassistent står for et forløb i 4. klasse, hvor børnene får et tandbørstebevis til sidst. Indsatsen løber over flere gange, og når børnene har vist, at de kan børste tænder rene, får de et bevis. Vi har flere gange lavet projekter ad modum Ulla Hølund, hvor vi bruger en metode som hun præsenterede i en disputats sammen med Dorte Arnbjerg i 1995, nemlig en profylaksemetode, hvor hun satte 8. klasses elever til at undervise 4. klasses elever i at børste tænder. Resultatet var, at gruppen af 8. klasses elever fik forbedret tandsundhed. I Brønderslev har man ikke målt på det endnu, og Jesper Hohwy fortæller at metoden er lidt vanskelig. Den kræver et rigtig godt samarbejde med skolen når det skal koordineres. Subspecialisering I Brønderslev Kommunale Tandpleje har de, selvom der er tale om en forholdsvis lille kommune, subspecialisering inden for både rodbehandling, bidfunktion, specialtandpleje og omsorgstandpleje. Det er et bevidst valg for at kunne beholde den ekspertise i kommunen.

7 Målsætningen er, fortæller Jesper Hohwy, at opnå rutine i at varetage opgaverne med de specialbehandlinger, der er forholdsvist få tilfælde af i kommunen. En tandlæge har derfor fået specialuddannelse i rodbehandling. Jesper Hohwy siger: Alle tandlæger skal kunne lave en let rodbehandling, men specialisten skal kunne lave alle, fordi hun får oparbejdet en rutine, som vi andre ikke har mulighed for. Desuden har man i tandplejen en tandlæge, der kan akupunktur, og Jesper Hohwy er uddannet i klinisk hypnose. "Tandplejen har på den måde en meget bred palet af kompetencer og færdigheder, der giver os de bedste muligheder for at opfylde vores vision og målsætning. Case om patient med parodontitis marginalis juvenilis Beskrivelse og anamnese: Pt. er en 16-årig sund og rask pige fra Somalia. Hun har intet medicinforbrug og ingen allergier. Far oplyser, at han selv har parodontose. Kliniske fund: Gingiva fremstår ødematøst, rødt og der er stor blødningstendens ved pochemåling. Pochedybde er på 6-7 mm på molarer, særligt første molarer har dybe pocher. Herudover ses patologiske pocher på op til 6 mm. på præmolarer og incisiver. Der er ingen løsning eller furkaturinvolvering i tandsættet. Mundhygiejnen er rimelig med sparsomme mængder tandsten og sparsomme til moderate mængder plak. Radiologiske fund: Der ses vertikalt knoglesvind på under 1/3 af rodens længde på præmolarer og molarer. Der ses desuden horisontalt knoglesvind på ok og uk-incisiver på under 1/3 af rodens længde. 6- er tidligere ekstraheret caries causa. Behandling: Information om aggressiv parodontitis, herunder ætiologi, behandling og konsekvenser af denne sygdom. Kort hygiejne-fase bestående af depuration og instruktion i opretholdelse af god mundhygiejne ved tandbørstning og brug af interdentalbørster. Herefter kontrol af mundhygiejne og pochemåling. Der ses dog fortsat stort set uændrede pochedybder og mundhygiejnen er lidt forbedret. Der er fortsat stor blødningstendens ved pochemåling. Kontakt til professor Dorte Haubek (sektion for pædodonti, Tandlægeskolen, Århus Universitet), med henblik på rådgivning om videre behandlingsplan. Pt. er af somalisk afstamning og der ses dårlig korrelation mellem patientens alder, mundhygiejne (ætiologiske faktorer) og sygdomsaktiviteten. Herudover lider patientens far af parodontitis. Grundet

8 ovenstående, mistænkes tilstedeværelse af særlig virulente parodontale patogene bakterier hos patienten, muligvis tilstedeværelse af JP-2 klonen af Aggregatibacter Actinomycetemcomitans, A.a (grundet afstamning fra Somalia). Det aftales via mailkorrespondance med Dorte Haubek, at der skal udføres en subgingival plakprøvetagning. Mikrobiologiske fund: Der ses tilstedeværelse af A.a. i plakken, dog ikke JP-2 klonen. Grundet dette fund samt, at der ikke er sket betydelig reduktion af pochedybden efter depuration besluttes det at udskrive antibiotika, Metronidazol og Amoxicillin. Metronidazol er målrettet strengt anaerobe bakterier, såsom A.a. og har vist at have særlig god virkning i kombination med Amoxicillin. Antibiotikakuren startes samme dag som udførsel af depuration. Resultat efter antibiotika: Trods et behandlingsforløb præget af udeblivelser og til tider svigtende mundhygiejne, er resultatet godt. Der ses væsentlig reducerede patologiske pocher og blødningstendensen ved pochemåling er minimal, hvilket tyder på mindsket sygdomsaktivitet. Der ses en gennemsnitlig reduktion i pochedybden på 1-2 mm, og kun fire tænder har pocher på 5 mm eller derover. Præmolarer og incisiver har generelt ingen patologiske pocher efter behandlingen. Da aggressiv parodontitis er kendetegnet ved svingende sygdomsaktivitet, er det særlig vigtigt med hyppige kontroller samt depuration hver 3. måned. Der kan evt. gentages behandling med antibiotika, hvis der kommer recidiv. Såfremt der fortsat er restpocher i tandsættet, der ikke kan mindskes ved depuration og antibiotika alene, kan kirurgi med lapoperation evt. være en mulighed (evt. i kombination med antibiotika). Dette forudsætter dog, at mundhygiejnen er god. Kirurgi kræver ydmyghed Merete Aaboe, specialtandlæge i tand-, mund og kæbekirurgi og siden 2005 selvstændig med egen praksis i Solrød, opererer mellem børn og unge om ugen. Det er godt 50 % af hendes patienter, hvoraf størstedelen er henvist fra den kommunale tandpleje. Over for specialisten, klar til at stille spørgsmål på området, sidder generalisten Tasja Villegas, distriktstandlæge i Høje Taastrup siden Hun har de sidste par år foretaget størstedelen af alle kirurgiske indgreb på kommunens tre klinikker, ca. et indgreb om ugen.

9 Af Lene Outzen Foghsgaard. Foto: Nana Reimers. Er der nogen nye tiltag indenfor området kirurgi på børn og unge, som du kan fremhæve? Jeg vil gerne fremhæve vejledning om vågen sedering, der kan være en udfordring i hverdagen. Det drejer sig om brug af Midazolam til præmedicinering. Kan du uddybe de udfordringer, det har skabt? Tandlæger har brugt Midazolam til vågen sedering i årevis uden komplikationer og også uden rapporterede komplikationer på verdensplan, men af en eller anden grund har tandlægers brug af Midazolam pådraget sig Sundhedsstyrelsens opmærksomhed. Indikationen for medikamentet Midazolam er intravenøst administration til indledning af narkose. Tandlæger anvender imidlertid Midazolam til indtagelse som en væske iblandet saftevand. Vejledningen beskriver, hvilke forudsætninger, der skal være tilstede for at tandlæger kan anvende medikamentet. Der bliver bl.a. lagt vægt på, at der er skærpet informationspligt overfor forældrene, fordi medikamentet anvendes off label. Resultatet af vejledningen er, at vi tandlæger heldigvis stadig må anvende Midazolam, men dagligdagen er blevet mere besværet. Der er mange forholdsregler omkring overvågning af patienten, og der er en betydelig mængde skriftlig information, der skal tages hånd om. Vi har som sagt brugt medikamentet i årevis uden en eneste komplikation, og derfor kan det være svært at forstå, at en sådan vejledning er nødvendig. Det oplever jeg som en udfordring for os, der arbejder med kirurgi på børn. Hvordan ser det ud med studier på denuderinger af tænder som ikke eruptere spontant? Findes der studier på denuderinger af molarer hhv. hjørnetænder med og uden træk? Det væsentlige, når man denuderer en tand, er, om tandsækken bliver beskadiget eller ej. Hvis du beskadiger tandsækken, skal du enten sætte træk på eller lave en åben denudering. Der kommer ingen vækst af sig selv, hvis du har beskadiget tandsækken. Fjerner du f.eks. en overtallig tand i overkæbefronten, kan den godt fjernes uden at beskadige tandsækken, og du kan så forvente, at 1 +1 bryder frem efterfølgende. Nogle gange, når du ødelægger tandsækken, sker det, at 1 erne ikke kommer frem. Går du ind senere, vil der være en stor fibrøs hinde omkring tandsækken, og det hænger uden tvivl sammen med, at den er beskadiget. Adrian Becker fra Israel har skrevet en rigtig god bog om eruptionsforstyrrelser og behandling af disse. Han besøgte Danmark for nogle år siden, hvor han holdt foredrag om denuderinger. Hvis man f.eks. går ind på 3 eren kan det være svært, fordi man gerne vil have god plads omkring den. Hvad gør du her? Du har ret, det kan være svært, og her laver man jo tit en åben denudering eller sætter en bracket på. Jeg tænker dog mest på 1 eren i sammenhængen her, for er du kommet til at beskadige tandsækken, bør du overveje at sætte en bracket på med det samme, så barnet ikke skal have lavet et nyt kirurgisk indgreb, hvis tanden ikke bryder frem efter denuderingen. Du skal først og fremmest vurdere, om den tandsæk er beskadiget eller ej. Vedrørende 7 erne i over- eller underkæben, der ikke er brudt frem, er der sjældent en tandsæk omkring. Her vil tanden ofte være retineret af 8 eren eller af 6 eren, fordi den ligger i klemme mellem de to tænder. Hvordan er sammenhængen mellem orto og det kirurgiske indgreb? Det hænger ofte sammen. Har man en hjørnetand, der ligger inde i ganen og ikke vil frem, kan man i nogle tilfælde foretage en åben blotlæggelse, hvorefter tanden vil bryde frem. I

10 mange tilfælde er dette ikke tilstrækkeligt, og derfor er ortodontisk behandling nødvendigt for at få hjørnetanden på plads i tandrækken. Skal der både træk og bøjle til, sker beslutningen i et tæt samarbejde mellem ortodonten og specialtandlægen i kirurgi. Har du nogen holdning generelt til oplukninger? Det er alfa og omega ikke at lave nøglehulskirurgi. Man skal kunne se, hvad man laver. Man skal have overblik, så man kan se de anatomiske strukturer. Det er væsentligt at få klappet nok til side. Tasja Villegas har taget to sager med fra klinikken, som hun gerne vil have Merete Aaboes input til. Den første er en case med en 8-årig pige, der fik taget røntgenbillede i september GENNEMGANG AF CASE 1: TV. Da tandplejeren til statusundersøgelse, hvor pigen lige var fyldt 7 år, fandt ud af at 6+ ikke var frembrudt som de øvrige 6'ere, blev patienten konfereret med en specialtandlæge i ortodonti. Efter ½ års kontrolperiode blev hun så henvist til mig for blotlægning, men det gik ikke som forventet. Efter indgrebet er der ikke sket nogen yderligere eruption, og jeg ved ikke, om man kunne have forudset det. Er der et eller andet, du tænker, at jeg burde have gjort anderledes her? Tasja Villegas viser et røntgenbillede af patienten og siger. "Pigen var her 7½ år. Det her var inden blotlægning. Jeg vurderede ikke, at den virkede ankyloseret. Liv. November TV. Billedet her er taget ½ år efter behandlingen. Som du kan se, er den jo nærmest rodlukket. Der er intet sket.

11 Liv. Februar 2014 Liv. September MA. Det man så kan spørge sig selv om, hvorfor er alle de andre nede, når den her sidder så højt oppe. TV. Men hvordan skal man kunne vurdere dens mulighed for at kunne eruptere? Skal man opgive sådan et tilfælde her på forhånd, eller skal man give den et forsøg? MA. Du skal opdage den tidligere og gå tidligere på den! Tidlig diagnostik er utrolig vigtigt og ja, det er nemmere sagt end gjort. Jeg har nogle gange oplevet, at jeg ved denuderingen kunne konstatere at tanden var løs, men at tanden efterfølgende alligevel ikke brød frem som forventet. Dette har jeg set i de tilfælde, hvor tanden var rodaflukket. Denne 6+ har ikke noget vækstpotentiale i sig, som det ser ud her. Det ser ikke ud til, at den er klemt af nabotænderne, og man ville være rigtig ked af at skulle fjerne 7 eren for at få 6 eren ned. Så må man hellere satse på den 7 er, når tid er. TV. Med de nye længere indkaldeintervaller mellem statusundersøgelser skal vi jo være skarpe på, at de afstemmes i forhold til tandskiftet og på evt. at se patienten til kontroller derimellem, så tandskiftet følges tilstrækkeligt tæt. Er vi gode nok til det?

12 Merete Aaboe medgiver, at indkaldeintervallernes frekvens gør det sværere, hun siger: Fordi børnene ikke længere kommer hos tandlægen hver 6. måned, hvilket jo heller ikke er relevant, så kan man overse, at nogle tænder ikke erupterer, som de skal, og så går der pludselig for lang tid. Desværre kan vi ikke se på barnet, at det vil ske. Vi kan heller ikke løbende tage røntgenbilleder af alle tænder, for det er etisk uforsvarligt. Den anden side af sagen er, at ser vi på antallet af børn, hvis tænder ikke erupterer, så er det kun et fåtal. Man skal kende eruptionstidspunktet for de forskellige tandtyper og forsøge at se børnene svarende hertil og udvise rettidig omhu, hvis der er væsentlige afvigelser. Som en tommelfingerregel kan man sige, at er den pågældende tand fremme i den ene side og endnu ikke i den anden, og er den ikke kommet frem inden for det næste halve år, så skal man reagere på, at der er noget galt. I tilfældet med den 8-årige er man heldig, mener hun, at pigen ikke er ældre, selvom det måske er lige tidligt nok at fjerne 6 eren, så 7 eren kan komme hen. Ved at nøjes med at fjerne 6+, er det ikke sikkert at der bliver behov for ortodontisk behandling. TV. Pigen er ikke længere tilknyttet min klinik, men der blev talt om, at hun er sat på til visitation, næste gang der er Regionstandpleje-visitation. Specialisten siger, at man selvfølgelig altid kan få ortodontisten til at forsøge at trække den ned, men Tasja Villegas forklarer, at så vidt hun husker, lå den meget højt. Hun fortæller om en uenighed kollegerne imellem om, hvorvidt det var en ide at lægge glasionomer på for at holde det mere åbent. Tasja Villegas mener, at ligger tanden højt, er der ikke så meget at diskutere, her kan ikke lægges to cm. glasionomer på. Det sker tit, fortæller hun, at når kolleger bestiller en tid til en patient, skriver de, at det skal være en blotlægning med glasionomer, men hvor hun synes, at det virker som om, at glasionomer retinerer tanden mere, end det hjælper den frem. Hun spørger til specialistens holdning: MA. Det kommer meget an på, hvordan du lægger glasionomer på, og så handler det om renhold. Der ligger nogle præmolarer deroppe, som ikke skal kompromitteres i renholdet, fordi du holder den åben på 6 eren. Jo ældre du er i faget, jo mere tilbøjelig er du nok til at tage de tænder ud tidligere og sige, ok vedkommende må leve med den ene molar de har i den side, hvorimod man som ung og entusiastisk måske er mere indstillet på at forsøge ortodontisk nedtrækning, selvom tanden ikke har potentiale til at blive trukket på plads. Du ville altså ikke anbefale glasionomer? Hvis den var en cm. længere fremme, jo, så havde det måske givet mening at forsøge at lave noget kontaktpunkt til 05 eren, men det er jo bare et skorstensrør, du får sat på. Det er svært at styre ordentligt. Når det ser ud som på røntgenbilledet, ville jeg have meget svært ved at holde det rent og tørt, når der skulle lægges en glasionomer fyldning på deroppe og dét hvad enten det var et barn eller en voksen, det drejede sig om. Du skal lave en kæmpe oplukning for at få det godt tørlagt. Du har svært ved at se noget, og den, der suger for dig, har også svært ved at se. Skal jeg konkludere på det, vil jeg sige, at det måske er en bedre ide på 7 eren, der er længere fremme. Tasja Villegas forklarer, at hun egentlig ikke bruger glasionomer særlig meget, men hellere fortæller patienten, at der skal børstes godt, så denuderingen dermed holdes åben. Merete Aaboe er enig. TYPISKE INDGREB PÅ BØRN OG UNGE Merete Aaboe startede i 2005 praksis i Solrød og har siden arbejdet som selvstændig. I klinikken arbejder foruden specialtandlægen også to klinikassistenter. En gang om måneden opereres i narkose, hvor en tilknyttet anæstesilæge kommer og bedøver. Merete Aaboe foretager mellem indgreb om ugen, halvdelen af dem er på børn og unge. De to hyppigste indgreb i den målgruppe er hjørnetænder, der skal findes frem i ganen og

13 eruptionshindringer, der skal fjernes. Det kan f.eks. være en visdomstand, der sidder på 12- årstandens plads eller en overtallig tand, der sidder svarende til tænderne i overkæbefronten. Kan du sige noget uddybende om eruptionshindringer? Som nævnt kunne det være overtallige tænder, der ligger som en sten på vejen, så de blivende tænder ikke kan komme frem. Det kan også være, at tanden selv har hindret sig i at komme frem, fordi den skiftede retning undervejs, og nu ligger forkert. Ser man et barn på syv et halvt år, der bliver ved med at have sine mælketænder i fronten og tænker, hvorfor er de tænder ikke faldet ud, så tag et røntgen for at konstatere, om der eventuelt ligger en ekstra tand. Det gør der tit. Tasja Villegas oplever, at der kan være stor variation i tandskiftet og refererer især til børn, der er sene i deres udvikling. Merete Aaboe fortæller, at nogle børn bare er mere klejne, og her kan man se på deres knoglebygning, at de er det. De børn skifter tænder senere, forklarer hun og foreslår: Man kan også spørge deres forældre, hvornår de har mistet deres tænder, eller er der søskende, der har samme historie? Viser det sig, at forældre eller søskende har fået trukket deres mælketænder ud, så ved man, at barnet er disponeret for det samme. Jeg blotlægger en hel del 12-års tænder, der endnu ikke er kommet frem, fordi visdomstanden har fået overtaget og får tanden til at sidde i klemme mellem visdomstanden og 6-års tanden. Samtidig fjerner jeg så 8 eren. Jeg fjerner også en hel del retinerede 7 ere og 6 ere i de tilfælde, hvor de er færdigdannede, dvs. at de er rodaflukkede med en rodspidsafbøjning nede ved basis af underkæben. På den måde er der ikke længere noget oplagt eruptionspotentiale. Beslutningen, om de blivende tænder skal fjernes, tages i samråd med ortodontisten. Er vi enige om, at der ikke er mulighed for eruption, så skal tanden ud for at hindre skader på 6-årstanden. Scanner du de tænder for i detaljer at se, hvordan de ser ud? Nogle gange, men ikke generelt. Jeg er dog altid meget forsigtig, når jeg fjerner dem, for de ligger dybt, og de ligger lige omkring nerven har jeg endnu ikke haft nogen problemer, men det handler også om, at tænderne er fjernet på unge patienter med et godt regenerativt potentiale. Permanente nerveskader er for livet. Det er ikke noget, vi andre kan se, men patienten kan selv mærke, at hun f.eks. har nedsat følesans i underlæben. Hun kan ikke selv føle, når der sidder en krumme eller en dråbe, og samtidig prikker og jager det i læben. Det er meget ubehageligt for den berørte, og der er desværre intet at gøre ved det. Kan du sige noget om de aktuelle anbefalinger for fjernelse af visdomstænder? Distriktstandlægen fortæller, at hun tit oplever at skulle holde indgrebet op i mod risikoen ved at lade visdomstanden blive. Men er der større risiko ved at fjerne den, eller skal man lade den være, spørger hun specialisten. Jeg forsøger at holde mig til Zendium-pjecen og dens anbefalinger i forhold til irreversibel patologi, og jeg bliver spurgt om rigtig mange tilfælde hver uge, og får også sendt mange billeder. Her er spørgsmålet altid: Skal den ud, skal den blive? Og jeg spørger så tilbage, er der symptomer, subjektivt og objektivt, og hvordan er det med mundhygiejnen på patienten? Sagen er jo, at hvis mundhygiejnen ikke er optimal på det tidspunkt, hvordan er udsigten så, til at den bliver bedre? Tror tandlægen, at en bedring sker, så kan patienten instrueres i at

14 holde stedet rent, og er der ellers ingen problemer med andre visdomstænder, så er mit råd: Lad den være! Ser jeg derimod på røntgenbilledet, at der er masser af fyldninger i andre tænder, og tandlægen samtidig fortæller, at patienten har en dårlig mundhygiejne, så anbefaler jeg, at den fjernes. I virkeligheden burde de unge først udskrives, når de var 20 år, hvis kommunal tandpleje skulle kunne lave den bedste vurdering af visdomstænderne. Merete Aaboe. Tommelfingerreglen er, fortæller specialisten, at hvis visdomstænder skal fjernes, skal det ske før man fylder 25 år, herefter stiger komplikationsraten kraftigt. Der kan selvfølgelig være nogle tilstande lokalt, der gør, at man bliver nødt til at gå på kompromis med princippet om irreversibel patologi. En sygelig tilstand i form af en manglende evne til renhold kan afgøre om indgrebet skal udføres, konstaterer hun. Der kan opstå et dilemma i forhold til de unges visdomstænder, når vi nærmer os 18- åriges udskrivning, fordi de unge og deres forældre gerne vil have afklaret, om der er behov for fjernelse, hvilket nogen gange er for tidligt at vide med sikkerhed. Hvad gør man her? I virkeligheden burde de unge først udskrives, når de var 20 år, hvis kommunal tandpleje skulle kunne lave den bedste vurdering af visdomstænderne. Jeg oplever, at den kommunale tandpleje er rigtig godt med på retningslinjerne omkring visdomstænder, men når en ung forlader jer, og måske ikke går til tandlæge de næste fire år, så kan visdomstænder, der ellers var fine, da den unge var 16, 17 og 18 år, se frygtelige ud, når vedkommende en dag får ondt og går i privat praksis. Du har ret i, at der kan opstå et dilemma, når man nærmer sig udskrivningen, og den unge selv skal til at betale. Skal tænderne ud eller ej? Man kan jo ikke spå om fremtiden. Merete Aaboe forklarer, at meget kan være simpelt nok at vurdere, men der vil være en del grænsetilfælde, hvor der er tæt relation til kæbenerven, og hvor man ikke rigtigt kan se på røntgenbilledet, hvordan det paradontale ligament har det distalt på 7 eren. Er der ikke kommunikation via pochen, så er det jo mere oplagt, at det er fredeligt for nuværende. Så er der selvfølgelig de her grænsetilfælde, hvor det kan være meget svært at vurdere, hvordan det vil gå, forklarer hun, og giver Tasja Villegas ret i, at nogle forældre kan presse på for, at deres børn får fjernet deres visdomstænder, mens det offentlige stadig betaler, men her er hun helt klar i mælet. Har du en mundsund 18-årig i stolen, så er beslutningen ligetil - lad tanden være. Når vi i tandplejen arbejder ud fra irreversibel patologi, så man kan ikke bare komme og sige, at man vil have sine visdomstænder ud. Hvor funktionsdygtige er vores visdomstænder? Mange har jo velfungerende visdomstænder. Hvis tænderne kan komme op, og der er plads til dem, og de har en antagonist fremme, så har de også en funktion for tyggefunktionen. TANDLÆGE KEND DIN FORMÅEN Tasja Villegas har de sidste par år i Høje-Taastrup foretaget størstedelen af alle kirurgiske indgreb på kommunens tre klinikker. Hun har styrket sine færdigheder gennem årene via kurser, DKTE i DOFT-regi og blandt andet også med en føl-ordning hos Merete Aaboe. Tandlægen får henvist patienter fra kolleger, og vurderer hun, at der er tale om indgreb, hun ikke selv kan foretage, sender hun dem videre til en specialtandlæge - i nogle tilfælde Merete Aaboe. Tasja Villegas foretager ca. et indgreb om ugen. Hun er ydmyg overfor kirurgien og siger, at det er med sommerfugle i maven, at hun går ind til en patient. Sommerfugle på den gode måde, for de skal til, mener hun, hvis koncentrationen skal være skærpet. Hun spørger

15 Merete Aaboe, om hun synes, at kommunale tandlæger er dygtige nok til at vurdere deres egen formåen, når det handler om at lægge et barn eller en ung under kniven. I princippet er der jo ingen grænser. Som tandlæge har du autorisation til at operere under eget ansvar, men det er vigtigt at kende sine egne begrænsninger, og ligegyldig hvad du laver, skal du ikke overskride de praktiske færdigheder, du nu engang har. Som specialist er hun fagligt udfordret, forklarer hun, især når hun skal fjerne 8 + 8, der ligger palatinalt for 7+7, for her kan det være virkeligt svært at komme til specielt på børn, der ikke er så gamle. Det kan være meget ubehageligt for patienten, fordi slimhinden på bagsiden i ganen er både hård og sej, når man skal skubbe den til side. Det virker voldsomt på de fleste, fortæller hun. Som tandlæge har du autorisation til at operere under eget ansvar, men det er vigtigt at kende sine egne begrænsninger, og ligegyldig hvad du laver, skal du ikke overskride de praktiske færdigheder, du nu engang har. Merete Aaboe. Tasja Villegas fortæller, at for hende er grænsen nået, når en visdomstand ligger og fletter tæer med en nervekanal. Det vil hun aldrig begynde at rode med. Hun siger: Hos os har vi gjort meget for at forsøge at kvalitetssikre vores operationer, så tandlægen har tænkt sig om, før han eller hun går i gang. Vi har samtidig samlet operationerne på færre hænder, for uanset hvad, vil du ikke opnå en kirurgisk rutine ved fire gange om året at fjerne en visdomstand eller lave en blotlægning af en 3'er. Du er nødt til at have det i hænderne ofte og opøve både rutine og hurtighed. Distriktstandlægen fortæller, at i vurderingen af, hvorvidt hun selv henviser til en specialtandlæge ligger der også et tidsperspektiv. Ville specialtandlægen f.eks. kunne udføre opgaven på den halve tid? Som tandlæge i børnetandplejen er man nødt til at være rigtig skarp på, om man nu også er den bedste til at lave det indgreb. Det er ikke fair, at et barn skal lægge krop til halvanden til to timers indgreb, der kunne klares på maks. 25 minutter, bare fordi kirurgen er urutineret. Merete Aaboe er helt enig: Jo længere tid, der er åbent til knoglen, når man laver et operativt indgreb, jo større er muligheden for komplikationer efterfølgende i form af smerter og infektioner. Det med at sidde i timevis og operere kan give øgede komplikationer. Man skal selvfølgelig kun operere, hvis man mener, man har evnerne og overblikket. Det handler om at være ydmyg overfor kirurgi, og det skal man være indtil sidste dag. Tasja Villegas svarer, at man som kollega ikke har hjemmel til at gå ind og sige, at den og den tandlæge ikke bør operere, medmindre selvfølgelig at der er åbenlyse beviser for, at det er gået galt flere gange. Heller ikke overtandlægen har mandat til at sige nej til en given tandlæge, men i sidste ende er det selvfølgelig overtandlægen, der afgør, hvilken eller hvilke tandlæger i tandplejen, der skal satses på kirurgisk. Der er jo ikke penge til at tilbyde kurser, så alle kan opnå færdigheder i kirurgi, så på den måde bliver det overtandlægens opgave at selektere til området, siger hun. MESTERLÆRE I KIRURGI Som led i sin kompetenceudvikling har Tasja Villegas været på besøg hos Merete Aaboe ad flere omgange. Hun understreger, hvor vigtigt det er, at man som tandlæge med interesse for kirurgien, lærer gennem dygtige kolleger på feltet, før man selv går i gang. Man har brug for at se tingene i praksis for at kunne kopiere, når man selv begynder at operere, siger hun og taler samtidig om at tage alle de fagligt relevante kurser, der er på området for at få så solid en efteruddannelse som muligt. Tasja Villegas synes, at hun fik en kvalificeret undervisning på skolen, men arbejder man som tandlæge inden for børne- og ungetandplejen, er man nødt til at supplere med kirurgiske færdigheder i forhold til børn,

16 forklarer hun. På skolerne både i Aarhus og København har de studerende intet med børn at gøre. Her undervises i de basale kirurgiske principper udelukkende praktiseret på voksne patienter. Specialisten siger: De kirurgiske principper er selvfølgelig de samme. Det er vigtigt at lave en tilstrækkelig stor opklapning, vide hvordan man skal dele en tand osv. Det drejer sig om at være forberedt og få lavet en behandlingsplan, før man går i gang. Hvordan vil du foretage dit indgreb, hvad er logistikken i indgrebet fra start til slut? Hvad skal der bruges af udstyr? Samtidig skal du jo afstemme med assistenterne, hvem der gør hvad. At tandplejen i Høje-Taastrup forsøger at kvalitetssikre operationerne ved at tænke dem grundigt igennem er en god og nødvendig strategi. Det er også vigtigt at have en plan B for, hvad man ellers kan gøre, hvis indgrebet ikke forløber som først planlagt. Uanset hvad, vil du ikke opnå en kirurgisk rutine ved fire gange om året at fjerne en visdomstand eller lave en blotlægning af en 3'er. Du er nødt til at have det i hænderne ofte og opøve både rutine og hurtighed. Tasja Villegas. Har du haft flere som mig, der har været ude og kigge over skuldrene? Ja. Enten har de selv henvendt sig eller også har overtandlægen for den pågældende kommune spurgt, om han eller hun måtte sende nogen ud. Selvfølgelig har jeg undervejs haft nogle få, hvor det har været lidt spild af alles gode kræfter, men for det meste har det været en god oplevelse. Selvom jeg lever af at behandle, vil jeg gerne hjælpe til med at oplære kolleger i den kommunale tandpleje, for jeg ser sådan på det, at et samarbejde vil gøre kvaliteten af behandlingerne bedre. Jeg får så bare de sværere patienter henvist. Generelt kan jeg jo rigtig godt lide at uddanne. Merete Aaboe spørger Tasja Villegas, hvordan hun i Høje-Taastrup tager hånd om de kolleger, der gerne vil operere? Er der et ønske om at udvikle kompetencerne på det område, så bliver det en del af ens kompetenceudviklingsplan, der laves i forbindelse med MUS. Herfra kan vi så begynde at tale om, hvordan vedkommende mere systematisk kan være med til at kigge over skulderen og efterhånden selv begynde at lave nogle ting, hvor jeg så er med på sidelinjen og kigger på. Specialisten spørger ind til den kvalitetssikring, som kollegaen tidligere refererede til. Hvordan tandplejen konkret sikrer, at der er kvalitetssikring. Tasja Villegas forklarer: "Vi har udarbejdet en klinisk retningslinje om kirurgien, hvor vi anbefaler, at hvis tandlægen vurderer, at der er behov for et kirurgisk indgreb, så skal man tale med sin distriktstandlæge og/eller med mig som henvisningstandlæge for kirurgien om indikation og behandlingsstrategi og om, hvem der skal udføre indgrebet. Man går aldrig bare på egen hånd i gang med et operativt indgreb." Hvordan er økonomien i selv at lade klinikken operere? Merete Aaboe svarer, at der er nogle kommuner, hvor det gøres op i, hvilken tid det tager for den enkelte tandlæge at foretage et kirurgisk indgreb sat i forhold til, hvor mange andre patienter, tandlægen ellers ville kunne se. Nogle vurderer, at det bedre kan betale sig at sende operationer ud af huset til en specialtandlæge.

17 Tasja Villegas siger, at det lokalt kan tage en del mere tid, fordi operationerne ikke kommer i halen af hinanden. Selv afsætter hun minimum halvanden time til et indgreb, der måske tager 25 minutter, fordi der først skal dækkes op, findes udstyr frem, udover at det bagefter kan tage tid at få patienten ud af døren igen. Hos Merete Aaboe er det effektiv tid - bum, færdig og så videre til næste operation. Bruger du generel anæstesi på klinikken i Solrød? Vi har en anæstesilæge til at komme én gang om måneden, hvor vi så samler de operationer, hvor GA er nødvendig. Når vi vælger narkose er det ofte, fordi der er tandlægeskræk involveret. GA skal helst undgås, hvis det ikke er strengt nødvendigt, for naturligvis er der er en vis risiko forbundet ved at lægge børn, unge og voksne i narkose. Nogle gange kan jeg også vælge GA, hvis jeg har en patient, hvor indgrebet er så fagligt svært, at jeg skal være sikker på, at barnet ligger stille. Jeg havde f.eks. for nylig en 13-årig med en 8'er, der lå langt oppe i ramus og med en kæmpe cyste. Her var GA nødvendig, fordi cysten og visdomstanden lå i helt tæt kontakt til nerve kanalen. På spørgsmålet om, hvem der beslutter GA, fortæller specialisten, at det nogle gange står på henvisningen, men ellers er det hende, der tager beslutningen, når patienten er til forundersøgelse, og hun bliver klar over indgrebets karakter og barnet eller den unges psyke. KONTAKTEN MED BARNET Specialtandlæge Merete Aaboe opererer mellem børn og unge om ugen. De fleste indgreb tager mellem en halv time og tre kvarter, og specialtandlægen ser altid sine patienter to gange. Første gang er, når de kommer til en forundersøgelse. For mig er forundersøgelsen vigtig. Her vurderer jeg det faglige problem og bliver samtidig klar over, hvilken type barn eller ung, jeg har med at gøre. Er vedkommende bange for indgrebet, skal han eller hun eventuelt præmedicineres, er narkose nødvendig? Patienten får mødt mig som behandler, og jeg får mulighed for at forklare, hvad indgrebet går ud på fra start til slut. Jeg forklarer, hvordan jeg vil bedøve, og hvordan de skal opføre sig både før, under og efter. Forhåbentlig oplever både barn, ung og forældre en tryghed ved det første møde. Merete Aaboe fortæller, at hun for nylig havde en patient, hvis mor havde fravalgt en forundersøgelse, og det viste sig så, da hun lå i stolen, at hun var fuldstændig panisk for at skulle have en sprøjte. Hun havde ingen tillid til specialtandlægen, og allerede inden Merete Aaboe gik i gang, græd hun hjerteskærende. Behandlingen lykkedes til sidst, men kunne lige så godt, fortæller specialisten, have måttet aflyses på grund af modvilje hos patienten. Hvis pigen havde været hos mig forinden, havde jeg bedre kunnet forklare hende, hvad der skulle ske. Jeg havde nok også valgt at præmedicinere hende. Da Tasja Villegas bliver spurgt, om hun også ser patienterne før, nikker hun bekræftende. Jeg er jo godt opdraget af Merete, som hun siger. Distriktstandlægen fortæller, at hun foretager ca. et operativt indgreb om dagen og altid prioriterer, at der er god tid til indgrebet. Patienterne kommer i mange tilfælde fra andre klinikker og har tit mange spørgsmål. Både patienten og forældrene kan være bekymrede, og her hjælper det meget, at man lige har talt indgrebet igennem. Der er intet pres på barnet efter indgrebet, fortæller hun. Der er god tid til at sidde og trække vejret i ti minutter bagefter.

18 Det er mig, der har kontakten til barnet, og forældre skal være med på, at de kan påvirke deres barn meget mere, end de er klar over. Det er noget med at tage autoriteten som behandler, så alle i rummet oplever, at der er styr på det. Merete Aaboe. Oplever du ofte børnepatienter med lav behandlingsaccept? Jeg er blevet bedre til, hvis børn eller sågar deres forældre, reagerer voldsomt undervejs, at jeg siger, nu stopper vi her. Vi har nu brugt 20 minutter på at forsøge at få sprøjten ind i munden, men det går ikke. Jamen nu vil jeg gerne, siger barnet måske, men for mig er grænsen nået på det tidspunkt. Man må være lidt barsk af og til, for alles skyld, også med tanke på den næste patient, der sidder og venter derude. I det tilfælde kan du måske spørge, om vi har været for dårlige til at læse barn og forældre ved forundersøgelsen. Men det sker nogle gange, at det går skævt. Heldigvis ikke tit. Hvordan kan vi klæde forældrene bedre på til opgaven? Jeg plejer at sige til dem, når de spørger, om de må komme med ind, at ja, det må de gerne - hvis de er til hjælp for barnet. Så fortæller jeg, at far eller mor gerne må sidde med, men at de ikke må blande sig undervejs, kommentere eller komme med udbrud. Det er mig, der har kontakten til barnet, og forældre skal være med på, at de kan påvirke deres barn meget mere, end de er klar over. Det er noget med at tage autoriteten som behandler, så alle i rummet oplever, at der er styr på det. Tasja Villegas mener, at det også handler om at afstemme forventningerne og forklare, at selvom barnet får lokalbedøvelse undervejs, så kan barnet stadigvæk mærke, at tandlægen skubber, trykker og rykker i tanden. Det nytter ikke at give barnet falske forhåbninger. Man ligger ikke bare og hygger sig, det vil for langt de fleste børn opleves lidt ubehageligt. Har du et godt råd til forældre i forhold til smertedækning? Jeg vil råde til, at man smertedækker både før og efter. Forældrene skal være godt informeret om, at barnet i hvert fald skal være smertedækket de første par dage efter operationen. Man skal ikke vente på, at det begynder at gøre ondt. Jeg ringer altid hjem dagen efter for at høre, hvordan det går. Oplever du ofte problemer med besværlige forældre? Børn kan jo tit meget mere, end forældrene tror, men forældrene er bekymrede, fordi de tænker på dengang, de selv fik fjernet en visdomstand eller andet, der måske gjorde ondt. Som regel synes jeg, at forældre er rigtig gode til at sende netop den voksne med, der kan finde ud af at være i rummet som tryg og mental støtte for barnet. Distriktstandlægen i Høje-Taastrup oplever, at det kan være svært, når man ikke kender patienten og forældrene i forvejen. Her tænker hun, at det kan være en fordel at indgrebet foretages lokalt på klinikken. Hun siger: Jeg får jo sendt børn og unge fra alle klinikker, men det er det samme set-up, det samme børne- ungemiljø, de oplever, og det tror jeg skaber en tryghed. Det kan virke mere grænseoverskridende at skulle ud i byen til en privatklinik eller på et hospital.

19 Tasja Villegas tager næste case frem fra tasken. Denne gang er det en sag med en 15-årig. GENNEMGANG AF CASE NR. 2 Bünyamin. Marts 2014 Bünyamin. Marts 2014 Bünyamin. Marts 2014

20 TV. Jeg fik tilsendt de her billeder fra en kollega, og jeg tænkte umiddelbart: De her tænder ligger så dybt, der kan da ikke være nogen komplikation her, men det var der så sandelig. Jeg blev temmelig overrasket. I den ene side kunne jeg komme 11 mm ned med pochemåleren distalt på, og så er jeg ret sikker på, at den skal ud. Men hvad med den der? Den ligner jo fuldstændig den anden, men når du ser på den, er der ikke nogen komplikationer. MA. Problemet er, at lader du den tand med 11 mm poche være, og patienten som 45-årig får problemer og den skal ud, så heler den der 11 mm poche aldrig. TV. Men vurderer du så, at de samme komplikationer er på vej for den anden herovre? MA. Det kan jeg ikke udelukke. Men tanden ligger lidt anderledes, det er som om, den er roteret, enten facialt eller lingualt. De ligger begge to tæt på nerven. Det er ikke rart, når det sker på så ung en patient. Jeg vil sige panoramaoptagelser er jo fine, men det bedste er de enorale røntgenbilleder, hvis du skal vurdere kanalen. Tasja Villegas lægger røntgenbillederne i tasken og vender tilbage til listen af spørgsmål. Jeg har hørt at pletvis ankylose kan opstå, når man lukserer tanden i forbindelse med denudering. Har det det noget på sig? Jeg tror, at man bare lige skal rykke lidt på den denuderede tand, et lille forsigtigt nøk. Jeg gør det på 7 eren i over- og underkæben og på 6 eren for at se, om de er ankyloseret, for hvis de allerede der sidder stenfast, så nytter det ikke noget at lægge glasionomer eller brackets på, så kan du ligeså godt sige, den tand skal ud. Det skal du have tænkt med ind i din behandlingsplan, så du kan forberede forældrene på, at fjernelse af tanden kan være nødvendig." Men hvad tror du pletvis ankylose kommer af? Er det når man har vredet for meget? Det viser sig, at ankyloserede tænder ikke altid er 100 % ankyloserede hele vejen rundt. Hvis man fjerner både tand og knoglen omkring tanden og derefter ser på vævene i et mikroskop, vil du kunne se, at tanden er pletvis ankyloseret. Det behøver ikke at være fordi du har været inde og luksere den tidligere Jeg har lært, at der er mindre risiko for postoperativ infektion, hvis man præmedicinerer med en enkelt dosis antibiotikum. Er du enig? De sidste nye retningslinjer fra Foreningen af Specialtandlæger i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi siger, at man ikke skal give en præoperativ dosis af antibiotika i forbindelse med fjernelse af visdomstænder. Man kan overveje at give det til ældre patienter, hvor tanden er meget dybtliggende, og hvor man forudser, at indgrebet kan blive langvarigt - men generelt nej. Heller ikke med tanke på, at det er børn og det måske er sværere for dem, hvis de får nogle komplikationer? Svaret er stadig nej. Der findes ingen solid evidens for det, men der findes en hollandsk undersøgelse om visdomsfjernelse og lokal antibiotika før indgrebet, og den viser, at det kunne være en god ide at give det til en gruppe af lidt ældre patienter. Men der er som sagt ikke lavet nogle undersøgelser på børn. Også hvis vi taler om mindre børn med store infektioner? Nu er der jo forskel på infektioner. Er det infektioner pga. kirurgi eller pga. en nekrotiseret tand? Taler vi før-kirurgi synes jeg stadig, at svaret er nej. Kodeordet er renhold.

21 Hvad så i tilfælde af absces-behandlinger, hvor der er orale infektioner? Et barn på fem år er behandlingsvanskeligt. Du kan måske ikke bare få lov til at hive tanden ud, men du er nødt til at behandle infektionen akut. Hvad gør man her? Er der tale om abscesdannelse, hvor den vanlige behandling med insision og drænage ikke kan lade sig gøre på grund af manglende koorporation, da kan antibiotika i form af Amoxicillin anvendes for at få styr på infektionen inden ekstraktion af tanden er mulig? Hvordan ser det ud med dokumentationen inden for børn og kirurgi? Ligesom med så mange andre områder inden for vores fag, er der ikke særlig meget dokumentation for det, vi laver, desværre. Primært er det fordi, studierne er svære at lave etisk. Det kræver mange forsøgspersoner, måske , og har man en formodning om, at et medikament hjælper, kan man ikke etisk sige til en af de to forsøgsgrupper, at de ikke får det stof, der hjælper. Et sådant forsøg kan umuligt blive godkendt. Man kan selvfølgelig foretage nogle retrospektive undersøgelser, men de forekommer ikke i høj grad. Hvad bliver så styrende for ens praksis? Erfaringen bliver styrende. Selvfølgelig er evidensen bedst, men hvis den ikke er til stede, må vi benytte vores best practice. EFTERUDDANNELSE INDEN FOR BØRN OG KIRURGI Tasja Villegas oplever ikke, at der er tilstrækkelig med efteruddannelse inden for området. Hun taler om et behov for en videreuddannelse - nogle niveauer under specialtandlægeuddannelsen - for der er langt fra at have interessen for kirurgi og så til at gå hele vejen og uddanne sig til specialtandlæge. Tandlægen taler godt om DKTE-uddannelsen, udbudt af DOFT, som netop er en videreuddannelse inden for børnetandplejen uden at det er en specialtandlægeuddannelse. Hun efterlyser dog endnu mere efteruddannelse med et praktisk udgangspunkt, for erfaring om børnekirurgi får man ikke på skolerne. Merete Aaboe siger: Kirurgien er jo basalt set den samme som på voksne, men forskellen er, at når det handler om kirurgi på børn, så kræver det, at du har en empatisk forståelse for, at det er et barn, du behandler. Der er helt andre pædagogiske spilleregler. Samtidig skal man have hår på brystet til ikke at hoppe med på forældrenes eller barnets galej. Forældre og børn skal anerkendes, men vide, hvem der bestemmer, ellers er det svært for dem at føle sig trygge. Kirurgien er basalt set den samme, siger du? For at kunne arbejde inden for feltet børn og kirurgi, skal du kunne de mest basale kirurgiske indgreb. Kan du ikke det, må du opsøge de færdigheder opsøge kolleger, der kan, så du kan tage ved lære og få mulighed for at øve dig under opsyn. Skolerne har ikke kapacitet til at tage børne- og ungekirurgien ind som pensum. Samtidig kan de jo heller ikke skaffe patienter. Det er de færreste forældre, der vil sætte deres børn i en kirurgisk stol på tandlægeskolen, så den studerende kan øve sig. Merete Aaboe spørger Tasja Villegas, hvornår hun fik sin erfaring med kirurgien. Tandlægen fortæller, at hun opererede meget, allerede da hun var i privat praksis. Her lavede hun visdomstandsfjernelse og en del parodontal kirurgi. Hun er enig i, at teknikkerne er ens og synes overordnet set, at skolen udstyrer de studerende med gode færdigheder fra skolen, men at arbejdet med børn og kirurgi især handler om interesse for børn og unge. At man har det rette temperament. Det nytter ikke at være vægelsindet eller have berøringsangst, konstaterer hun.

22 Det handler også rigtig meget om parløbet i teamet. At klinikassistenten og tandlægen er vant til at arbejde sammen og ved, hvad der skal ske. Jeg var engang på et kursus i kirurgi, hvor der også var undervisning for klinikassistenter. Det var rigtig godt at få samme indsigt og viden. Har du noget på hjerte i forhold til samarbejdet med kommunal tandpleje - er der noget, der er mangelfuldt? Jeg kan opleve, at der ikke altid er noteret i henvisningen, om patienten har en neuropsykiatriske lidelser som f.eks. Asperger, ADHD eller Tourettes syndrom. Her bliver man ærlig talt lidt overrasket, første gang man har vedkommende i stolen - eller siddende i gardinerne! Det er ikke en optimal situation for hverken patient eller behandler. Ellers vil jeg sige, at samarbejdet med kommunal tandpleje fungerer godt og konstruktivt. Blå bog for Tasja Villegas og Merete Aaboe kan læses på * Kommunal Tandpleje som uddannelsessted Overtandlæge Kitte Nottelmann, klinikassistentelev Lamia Ghoussy og skolechef for SKT (Skolen for klinikassistenter og tandplejere, Bo Danielsen. Brøndby Tandpleje blev i november kåret som byens bedste elevplads. Lamia Ghoussy, der er tandklinikassistentelev hos Brøndby Tandpleje skriver blandt andet i sin indstilling at, der er plads til alle, at arbejdspladsen har et godt flow, at hendes ledere er gode og lyttende og at kollegerne både støtter og hjælper. Af Ea Nielsen. Overtandlæge i Brøndby, Kitte Nottelmann siger om kåringen: Jeg er glad for, at vi får en pris. Det er dejligt, når det bliver anerkendt, at vi har en god arbejdsplads. Jeg tror, at grunden til, at vi får en pris er, at vi har en god social kapital. Vi har en arbejdsplads, hvor man føler sig godt behandlet. Det handler om godt samarbejde, retfærdighed, respekt og tillid. Folk oplever, at der er rart at være her.

23 Hvorfor skal man tage elever ind? Grunden til, at vi begyndte at tage elever ind, var, at jeg følte mig forpligtet til det. Vi må påtage os et ansvar og være med til at uddanne de kommende klinikassistenter. Det har vi en samfundsforpligtelse til. Overtandlægen fortæller, at skolechef på SKT i København, Bo Danielsen, holdt et oplæg for alle overtandlægerne i Region Hovedstaden. Han viste statistikker for antallet af uddannede klinikassistenter, der viste, at tallet var faldende, og at der vil komme til at mangle uddannede klinikassistenter. Jeg har jo fulgt med og set, at der ville være mange, der gik på pension, og vi ville komme til at stå og mangle veludannede folk. Vi må påtage os et ansvar og være med til at uddanne de kommende klinikassistenter. Det har vi en samfundsforpligtelse til. Kitte Nottelmann. Hvad får klinikassistenteleverne hos jer? Vi uddanner nok på en lidt anden måde i kommunal tandpleje. De lærer jo ikke at assistere til implantater. Men derudover er vi en all round tandpleje, der jo både tager sig af børn, unge og voksne i Specialtandplejen og omsorgstandplejen. Vi fokuserer meget på profylakse, kommunikation og på den individuelle behovstandpleje. Eleverne lærer at strikke en profylakseplan sammen, og de har et selvstændigt ansvar for de samtaler, vi indkalder til, når børnene er otte, 16 og 26 måneder. Det er en klinikassistentopgave. Der er tale om en screening, hvor de skal kunne vurdere risikofaktorer og kommunikere disse til forældrene. Dermed laver de det første grundlæggende arbejde for resten af barnets tandplejeliv. Hvordan modtager I eleverne? Dét at have en elev kræver noget af arbejdspladsen. Det kræver, at du har medarbejdere, der er indstillet på at tage eleven med ind i dagligdagen, og det føler vi i høj grad er en fælles opgave. Derudover har vi en elevansvarlig klinikassistent, og det er hendes opgave at følge klinikeleven tæt i den første tid og så længe, der er behov for det. Men det er ligeså vigtigt, at hun har en klar fornemmelse for, hvornår eleven kan klare en ting selvstændigt. Der skal hele tiden være en passende mængde af udfordringer for at man lærer." Hvad er jeres målsætning med at have elever i tandplejen? "At uddanne selvstændige og kompetente klinikassistenter, der kan deltage aktivt i at forbedre tandsundheden." Hvad giver det jer at have elever i tandplejen? Eleverne kommer jo med en entusiasme og et frisk pust, og de kvitterer med et tusind tak for, at I har vist mig det her. Det er altid spændende at blive udfordret og få lov at give videre af det, man selv brænder for. Når man har så dygtig en elev som Lamia, er det oplagt, at man får meget tilbage. Det er også givende, når en elev stiller spørgsmål til, hvorfor vi gør tingene, som vi gør? Det skærper vores bevidsthed om metoderne, fortæller Kitte Nottelmann. Ansættelsesproceduren SKT på Panum holder en gang om måneden en jobcafe, hvor alle tandklinikker, der har planer om at ansætte en elev, kan komme og præsentere sig. De studerende, der er ved at være færdige med grundforløbet på SKT og nu skal i gang med at søge en praktikplads, er inviteret til at deltage i mødet. Efter klinikpræsentationen kan de studerende vælge at tale kort med de klinikrepræsentanter, der er til stede.

24 Man får kun tre minutter til at sige goddag og aflevere en ansøgning, men der er skabt et førstehåndsindtryk fra begge sider. På den baggrund kan klinikkerne så senere indkalde til en egentlig ansættelsessamtale, da der jo også skal tages hensyn til de ansøgere, der er indkommet ud fra det stillingsopslag, som man har til den givne elevplads. Vi har prøvet denne procedure to gange. Den ene gang var, da vi fik ansat Lamia som elev, og det må jo betegnes som en succes, siger Kitte Nottelmann, som også nævner, at Brøndby Tandpleje har benyttet sig af den nye mulighed, der er for, at man kan indgå en uddannelseskontrakt med eleven for kun et år. Hvis begge parter er tilfredse, kan kontrakten uden videre forlænges. Men det giver begge parter en mulighed for at komme ud af relationen på en god måde, hvis der er noget, der ikke helt fungerer, eller man bare har lyst til at prøve noget nyt. Det er en god ordning for begge parter. Jeg spørger klinikkerne, hvornår det passer dem bedst at komme i Jobcafeen, og så samler jeg de elever, jeg har matchet til klinikken. Susanne Rimmer. Jobcafe på SKT i Aarhus Susanne Rimmer er praktikpladskoordinator på SKT Århus. Hun fortæller, at man på SKT de sidste par år har kørt med jobcafe, hvor elever og praktiksteder mødes for at se, om der er et match imellem klinik og elev. Det er ikke en jobsamtale, men klinikkerne finder ud af, hvem de skal indkalde til uddybende samtale på klinikken. De er på neutral grund og eleverne er på hjemmebane. Det er typisk privat praksis, der kommer i jobcafe, men vi har haft både Syddjurs og Favrskov Kommunal Tandplejer her. Rent praktisk foregår det sådan, at klinikkerne beskriver, hvilken type elev de har brug for og hvilken type klinik de har. Susanne forsøger så at matche dem med de relevante elever. Praktikpladskoordinatoren underviser eleverne i arbejdskultur og arbejdssøgning, og hun konfererer med kontaktlærerne, om de tror, den enkelte elev kan trives på f.eks. en stor klinik. Susanne Rimmer fortæller, at det primært er privat praksis der benytter sig af ordningen, og forklarer det med, at offentlige stillinger jo skal slås op. Jeg spørger klinikkerne hvornår det passer dem bedst at komme i jobcafe, og så samler jeg de elever, jeg har matchet til klinikken. Inden har jeg bedt klinikken forberede et oplæg, og også bedt dem forholde sig til, hvilken type elev de forventer og tror, vil trives hos dem. Hver klinik får så fem minutter alene med hver elev, hvor de afleverer en ansøgning til klinikken." Jeg har oplevet, at klinikkerne nogle gange føler at de er til eksamen. Jeg spørger jo for eksempel også ind til, hvorfor eleverne skal vælge netop dem, hvis de er tilbudt elevplads flere steder. Klinikken udvælger derefter to-tre af de klinikassistentstuderende, som de inviterer ud i klinikken for at se om der er et match. Erfaringen med jobcaféen er god: klinikkerne kommer igen, og de er glade for metoden. Jeg kan jo ikke garantere noget, men det har ind til videre været en stor succes. Det er en hurtig og effektiv måde for klinikkerne at finde elever på. Hun forklarer: Det er meget givende at man får set i hinanden i øjnene.

25 Bo Danielsen, skolechef på SKT, København En gang om året opfordrer vi eleverne til at indstille deres praktikplads til den her pris, hvis de har været glade for at være der. De skal motivere hvorfor de indstiller netop deres praktikplads, og skolen vælger så den bedste indstilling. Det er første gang vi har udvalgt en kommunal klinik. Bo Danielsen fortæller, at han har indtryk af, at mange kommunale tandplejer har rigtigt gode praktikpladser, men der har tidligere ikke været så mange elever i kommunal tandpleje. Det har ændret sig, så hvor der tidligere var omkring en tredjedel af kommunerne, der havde elever, er det nu lidt over halvdelen, ifølge skolechefen. Vi kan godt mærke, at kommunerne er blevet mere opmærksomme på at tage elever. Der bliver mangel på dem, så det gælder om at opruste. Det er jo en slags samfundspligt at skabe veluddannet arbejdskraft. At uddele denne pris er noget vi gør for at stimulere opmærksomheden på, at det at have en elev er en opgave, der kræver noget, og det er forskelligt, hvad det kræver, fordi der jo er forskel på elever. Det giver os endnu en mulighed for at komme ud på klinikkerne, og det giver jo en positiv dialog, når vi er ude at fejre. Fakta: SKT i København godkendte i 2013 mere end 300 uddannelsesaftaler. Der er lidt under 600 elever på landsplan. Det er SKT, KU s ambition, at alle elever skal have et besøg fra skolen på deres klinik for at følge op på deres læring i praktikken. Alle, der kommer med en elevplads på en klinik, skal tilbydes en plads på SKT. Der er ikke krav om, at man har en elevansvarlig, men SKT kører kurser i det. Eleverne skal på to skoleophold af syv ugers varighed. * Nyt Udefra Fire medlemmer gennemlæser og refererer fra hver deres internationale tidsskrift. Dette er sidste referat fra Lea Grønbæk. Vi siger tusind tak for hjælpen i Af Lea Grønbæk, Overtandlæge i Næstved. Læser af Tidskriftet:"Community Dentistry". Inequalities in oral impacts and welfare regimes: analysis of 21 European countries. Guarnizo-Herreii:o CC, Watt RG, Pikhart H, Sheiham A, Tsakos G. Inequalities in oral impacts and welfare regimes: analysis of 21 European countries. Community Dent Oral Epidemiol2014; 42: John Wiley & Sons A/S. Published by John Wiley & Sons Ltd,

26 Abstract - Objective: Very few studies have analysed the relationship between political factors and oral health inequalities, and only one stud y has compared the magnitude of inequalities in oral health-related quality of life (OHRQoL) across welfare state regimes. This study aimed to compare socioeconomic inequalities in oral impacts on daily life among 21 European countries with different welfare state regimes (Scandinavian, Anglo-Saxon, Bismarckian, Southern, and Eastern). Methods: We analysed data from the Eurobarometer 72.3, a survey carried out in 2009 among adults in European countries. Inequalities in oral impacts by education, occupational social class and subjective social status (SSS) were estimated by means of agestandardized prevalence rates, odds ratios (ORs), the relative index of inequality (RU) and the slope index of inequality (Sil). Results: Educational inequalities in the form of social gradients were observed in all welfare regimes. The Scandinavian and Southern welfare regimes also showed gradients for all SEP measures. There were not significant differences in the magnitude of relative inequalities (RU) across welfare state regimes. Absolute educational inequalities were largest in the Anglo-Saxon welfare regime (Sil = 17.57; 95% Cl: ) and smallest in the Bismarckian (Sil = 3.32; 95% Cl: to 8.83). Conclusions: A significant difference in the magnitude of inequalities across welfare regimes was found for absolute educational inequalities but not for relative inequalities. Welfare state regimes may influence the relationship between knowledge-related resources and oral impacts on daily life. Ulighed i oral sundhed og velfærdssystem Betyder et lands velfærdssystem noget for befolkningens sundhed, herunder oral sundhed? Det forventer vi alle. De fleste af os er vel også helt overbeviste om, at der er en positiv relation mellem socioøkonomisk status og helbred. Det besluttede forfatterne til ovennævnte artikel sig for at se nærmere på. Det er tidligere vist, at der scores højere på forskellige helbredsparametre i lande med mere generøse/universelle velfærdssystemer, som i Skandinavien, end i andre velfærdslande. Det vi ikke kender til er størrelsen eller mønstret i uligheden i sundheden, inkl. tandsundheden under forskellige velfærdssystemer, hverken når det drejer sig om den absolutte eller relative ulighed. Formålet med undersøgelsen var derfor at sammenligne den absolutte og relative socioøkonomiske uligheds betydning for den orale sundheds indvirkning på livskvaliteten i dagligdagen i 21 forskellige europæiske lande med forskellige velfærdssystemer (Skandinaviske, Anglo- saxiste, Bismarckian, Syd og-østeuropa). Vi kender det skandinaviske system, her omfattende Danmark, Sverige og Finland. Det anglosaxiske system i UK og Irland er karakteriseret ved et minimum af velfærdsydelser markedet spiller en stor rolle og kun sundhedssystemet omfatter alle. I det Bismarckianske system, som omfatter Østrig, Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland og Luxemburg, er velfærdsgoderne ofte indkomstafhængieg og selvom markedet her spiller en lille rolle, er der ikke nogen stor socioøkonomisk omfordeling. Det sydeuropæiske system i Grækenland, Italien, Portugal og Spanien, er et miks af forskellige offentlige og private ordninger, nogle mere generøse end andre, samt ordninger som kan medføre korruption. Tjekkiet, Estland, Ungarn, Polen, Slovakiet og Slovenien er repræsentanter for det østeuropæiske system, med tidligere kommunistiske velfærdssystemer og nuværende decentrale mere markedsafhængige systemer. Til undersøgelsen blev der indsamlet data fra i alt personer over 15 år i 31 lande. Data var repræsentative for befolkningerne i hvert af de deltagende lande. Dataanalysen omfattede dog kun de 21 lande, som kunne klassificeres i et af de ovennævnte velfærdssystemer.

27 Som indikator på oral sundhed blev bl.a. brugt: Besvær med at tygge/bide, smerter, sår, flovhed over tænderne og afholdelse fra social kontakt som følge af tandstatus. De socioøkonomiske parametre var uddannelse, socialklasse og egen bedømmelse af social status. Resultater: Det er ikke overraskende, at undersøgelsen viste at fordelingen af de socioøkonomiske parametre afhang af landenes velfærdssystem. Eksempelvis lå 66 % i den højeste uddannelsesgruppe i de skandinaviske lande, mens kun mellem 23 og 33 % befandt sig i denne gruppe i lande med andre velfærdssystemer. Det er måske heller ikke overraskende, at tandsundheden afhang af velfærdssystemet mest udtalt i de anglo-saxiske systemer. Samme mønster viste sig for egen bedømmelse af social status. Undersøgelsen viste dog også, at de socioøkonomiske parametre har større betydning for tandsundheden end typen af velfærdssystem. Størst betydning har uddannelsesniveauet. Det fremgik også, at de socioøkonomiske parametres betydning for ulighed i tandsundhed ikke var mindre under de skandinaviske systemer. Konklusion: Mht. til absolutte ulighed i uddannelsesniveau blev der fundet en signifikant forskel i størrelse af ulighed under de forskellige velfærdssystemer. Samme gjaldt ikke for den relative ulighed. Typen af velfærdssystem influerer på relationen mellem de vidensbaserede ressourcer og den orale sundhed og dermed livskvaliteten via uddannelsesniveauet. * Den nye hovedbestyrelsen i DOFT Hanne Jacobsen. Nyvalgt. Jeg har arbejdet som tandlæge i snart 30 år og udelukkende været ansat i offentligt regi. Det har været et bevidst valg, idet jeg brænder for arbejdet med børn, unge, ældre og udsatte grupper. For mig giver det rigtig god mening at arbejde på populationsniveau, at fremme tandsundheden og skabe mest mulig tandsundhed for pengene. Jeg har bl.a. været filialleder i Herning kommunale Tandpleje i 12 år, klinikchef i Them kommune i otte år og siden 2007 distriktsleder og leder af omsorgs- og specialtandplejen i Silkeborg Kommune. Pr. 1. januar starter jeg som overtandlæge i Horsens Kommune. Som helt nyuddannet var jeg halvandet år i Nordnorge, hvor jeg arbejdede som distriktstandlæge. Da jeg kom hjem til Danmark igen i 1987 meldte jeg mig ind i TNL, idet jeg her fandt netværk, visioner og faglig sparring. Jeg har siden slutfirserne været aktivt medlem: Formand for lokalbestyrelsen i Ringkøbing Amt, siden formand i Aarhus Amt, som blev til lokalforening Østjylland samt medlem af TNT's fagredaktion i en periode. TNL- nu DOFT- har altid for mig stået som kilden til udvikling af Den Kommunale Tandpleje. Foreningen har gennem årene været præget af visionære markante personligheder, som har lagt mange fritimer i foreningsarbejdet med stort engagement. Mange af de disse store overtandlæger er nu nær pensionsalderen, og jeg er næste generation. Min primære begrundelse for at gå ind i HB er den simple: at bidrage til foreningens fortsatte virke og

28 udvikling. Mine særlige interesseområder er sundhedspolitik/social tandplejeplan og studenterrettede aktiviteter. Rikke Østergaard Reich. Nyvalgt. Jeg er uddannet fra København i 1999 og har en bred erfaring med den kommunale tandpleje, både i forhold til tandbehandling af børn, unge og voksne (ældretandplejen i Ballerup) og indenfor øvrige opgaver så som TR, projekter og ledelse. I dag er jeg overtandlæge i Frederikssund Kommune. Jeg brænder for at skabe udvikling og forandring, der hvor det giver mening. Jeg tænker, at HB kan bruge mine ideer, mit engagementet og mit brændende ønske om at skabe de bedst mulige rammer for flest mulige mennesker. Jeg glæder mig! Rikke Svanterud Larsen. Nyvalgt. Jeg er uddannet fra Århus Tandlægeskole i Derefter var jeg i hæren, i privat, i vikariater i kommunale tandplejer og i Grønlands Tandplejen. De sidste ni år har jeg været i Randers Kommunale Tandpleje. Jeg har fundet min plads i kommunalt regi, hvor jeg kan arbejde med det jeg brænder for, nemlig børn, unge og ældre. I 2013 kom jeg i DOFT's lokalbestyrelse i Østjylland. For mig er DOFT ikke blot en fagforening, der sørger for at overenskomsten er gunstig for de offentligt ansatte tandlæger. DOFT er mit fagpolitiske talerør. Som eksempel DOFT's kampagne i samarbejde med FOA med fokus på omsorgstandplejen; og det sidste år er der blevet arbejdet hårdt på at retningslinjerne for vågen sedation blev blødt op, at vi ikke blev afskåret fra at bruge præparater som triazolam. Begge eksempler har stor betydning for arbejdsopgaverne i Kommunal Tandpleje. Derfor ønskede jeg at deltage i HB's arbejde. Den Kommunale Tandplejes fremtid og beståen er det jeg tænker, der skal arbejdes på. DOFT vil være en væsentlig faktor i definitionen af, hvad fremtiden bringer - arbejdsvilkår og arbejdsopgaver. Lighed i sundhed er meget i fokus og her melder DOFT sig i koret, der råber ministeren op. Jeg havde en ambition om, at samarbejdet med Tandlægeforeningen kunne forbedres. I min lokalbestyrelse inviterer vi for eksempel kreds 5 med, når vi arrangerer kurser og kursuspriens er den samme for DOFT- og ikke-medlemmer. Men jeg må erkende, at de ambitioner skød TF godt og grundigt ned få dage efter min indtræden i HB. Og så må jeg indrømme, at jeg tænkte: "Der skal da være jyder med!" Ida Nøhr Larsen. Genvalgt. Jeg arbejder som overtandlæge i Albertslund og har siddet i HB i to år. Nu er jeg klar til at tage en periode mere, for der er så meget jeg gerne vil være med til at udvikle! Først og fremmest har vi en stor opgave med at få etableret et reelt tilbud til udsatte grupper. Der er stort fokus på lighed i sundhed lige nu, så vi skal kende vores besøgelsestid, og råbe politikerne op. Der er gang i rigtig mange satspuljeprojekter rundt omkring i kommunerne, som det kan være spændende at drage erfaring af. DOFT's sundhedspolitik skal opgraderes. Der kom mange gode input på generalforsamlingen, som vi kan bruge i arbejdet.

29 Udsatte børn er et andet vigtigt emne, som jeg er meget optaget af. DOFT har været inviteret til at medvirke ved flere tiltag i Børnerådet sammen med andre faggrupper. Nogle af os har været med i undervisningsfilm om rettidig omsorg, og jeg har været med til at give input til Børneportalens guide for voksne. Derudover har jeg ansvaret for sundhedskampagner. Det har gået lidt trægt, fordi det har været svært at skaffe de økonomiske midler fra fonde og sponsorer, men vi håber, at vi snart kan præsentere en traumekampagne, og der er også andre kampagner i støbeskeen. Jeg er kontaktperson for arbejdsmiljøgruppen. De har bl.a. et spændende projekt om ergonomi på bedding, som skal rulles ud de kommende år. Og så skal vi ikke glemme, at vi er en fagforening. Vi skal udnytte at vi er flyttet ind i Akademikerhuset, og ud og fortælle om vores kompetencer. Og gerne indgå i mere klinisk forskning og tværfaglige discipliner. Sammia Jepsen. Genvalgt som næstformand. Jeg har været tandlæge i 17 år, med erfaring fra både privat og kommunalt regi. De sidste 10 år har jeg været ansat som filialleder i Roskilde Kommunale Tandpleje. I min ansættelsesperiode i Roskilde har jeg udover det almindelige tandlægearbejde også fungeret som tillidsrepræsentant i fem år og i den forbindelse været med i DOFT's TR-gruppe i tre år. Nu er jeg i gang med Diplomlederuddannelsen, som jeg forventer afsluttet til foråret. Fra 2012 har jeg været medlem af DOFT's hovedbestyrelse. Der er mange interessante emner at tage fat på, både når det gælder det fag- og sundhedspolitiske arbejde. Vi har i den forrige periode bl.a. haft fokus på fremtidens tandpleje som stadig er et højaktuelt emne, der både kan rumme elementer fra det sundheds- og det fagpolitiske. Hvordan bør rammen være for vores fremtidige arbejdspladser? - når det gælder ansatte tandlægers arbejdsvilkår? - hvordan bør indholdet være for tandlægers fremtidige virke og arbejdsfelt? Herunder øget fokus på tværfagligt samarbejde med andre aktører rundt om borgeren. -hvordan bør tandplejetilbuddet strikkes sammen til borgeren, så vi får skabt mest "lighed i sundhed". Ovenstående er alle spørgsmål/felter som jeg glæder mig meget til at arbejde med og håber at kunne påvirke politiske beslutninger omkring. Birgitte Sindrup. Genvalgt som formand. Jeg blev færdig som tandlæge for 25 år siden og har siden da arbejdet som tandlæge. Jeg har prøvet stort set de fleste aspekter inden for faget lige fra job i det private, ansættelse i Forsvarstandplejen med ansvar for Sirius-patruljen, og til, siden 1997, at være tilknyttet kommunal tandpleje. Ud over min kommunale ansættelse, nu som overtandlæge i Ishøj Kommune, er jeg leder af Tandpinevagten i Region Sjælland. Derudover har jeg sideløbende med min kommunale ansættelse været tilkaldevagt på skadestuen ved Næstved Sygehus i næsten 11 år. Jeg har siddet i DOFT's hovedbestyrelse siden 2006, heraf to år som næstformand og to år som formand. Jeg er optaget af fagprofessionel ledelse, og har fra 1999 været filialleder, hvorefter jeg tog springet til en souschefstilling og har siden 2010 siddet i en overtandlægestilling. For mig er det vigtigt som formand at have kendskab til mange kroge af tandpleje. Det er en god ballast at have med sig, når man går ind i det fagpolitiske arbejde.

30 Vi har i den forrige generalforsamling periode bl.a. haft fokus på fremtidens tandpleje, rekruttering, omsorgstandpleje, kommunikation og tandpleje til socialt udsatte. Det vil forsat i den kommende periode være nogle af vores vigtige indsatsområder. Som fagforening har vi et ansvar for at deltage i udviklingen af den offentlige tandpleje og et ansvar og en mulighed for at påvirke samfundsudviklingen i dialog med beslutningstagerne på vores område. Jeg tror, at vi også i fremtiden skal leve af dygtige medarbejdere, der er forankret i løsningen af vores kerneopgaver, men som også kan løse nye og endnu mere komplekse opgaver. Vi vil arbejde for en udvidelse af børne- og ungetandplejen til det 25. år for dem, som er særligt udsatte, og som med stor sandsynlighed vil droppe ud af tandplejesystemet. Men kommunerne har også forventninger til os og vores placering i det nære sundhedsvæsen det er derfor vigtigt at vi sammen med medlemmerne finder vores retning i forhold til denne fremtidige rolle. Fremadrettet har vi ikke kun fokus på fremtidens tandpleje, men også fremtidens medlemmer og fremtidens DOFT. Hvis vi skal kunne arbejde for de værdier, der kendetegner foreningen, og for, fortsat at sikre de gode rammevilkår, løn- og ansættelsesvilkår i den kommunale tandpleje, så kræves det af os at vi tænker langsigtet og sikrer, at vi er på forkant med den udvikling, der tegner sig. Det er vigtigt at alle er med i det fællesskab, der sikrer os gode vilkår i vores dagligdag. * Nu kan du søge DOFT's Forskningskonto Du kan nu søge om støtte fra DOFT's Forskningskonto. Du kan søge om støtte til dækning af direkte udgifter i forbindelse med gennemførelse og forberedelse af projekter/forsøgsvirksomhed. Du kan også søge om støtte til konsulenthjælp og til planlægning. Udvalget yder rådgivning og i særlige tilfælde støtte til publicering. Som udgangspunkt bliver der ikke ydet støtte til løn eller andre udgifter, der kan ligestilles med løndele. De Offentlige Tandlægers Forskningskonto har til formål at støtte forskning inden for følgende områder: a) Samfundsmæssige og adfærdsmæssige faktorer, der påvirker oral sundhed og oral sygdom i befolkningen. b) Odontologisk Sundhedstjenesteforskning: Forskning, der sigter mod øget anerkendelse inden for diagnostik, forebyggelse og klinisk intervention over for orale sygdomme og anomalier. Forskning vedrørende organisation af tandpleje på populationsniveau. c) Tandplejens arbejdsmiljø Ansøgninger skal være hos senest den 1. februar Ansøgere, der modtager støtte fra DOFT's forskningskonto forpligter sig til, når projektet er afsluttet, at levere en artikel, der offentliggøres i Nyhedsbrevet.

31 Eksempler på tidligere artikler på baggrund af forskningsprojekter støttet af DOFT's Forskningskonto kan findes på Ansøgning i seks eksemplarer sendes til: De Offentlige Tandlæger Peter Bangs Vej 30, Frederiksberg Att: Lotte Strøm * Personalia Runde fødselsdage i januar 70 år Jette Christiansen, 15. januar 60 år Thomas Christensen, 18. januar Poul Würtz, 18. januar 50 år Anne Sonntag, 9. januar 40 år Sara Abbasi, 29.januar Jobskifte Henriette Aarestrup Elsner er ansat i Favrskov kommune med virkning fra 1. december Specialtandlæge Carsten Lemor er ansat i Herning kommune med virkning fra 1. december *

32 Julekonkurrencen i år handler om at finde det forkerte ord i verset og sende det rigtige til os. Klar, parat...find! Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid, så ved jeg, julen kommer. Min far hver dag i baren går, og når han kommer hjem, jeg står, og ser hans store lommer. Send til [email protected] senest fredag den 12. dec. Skriv ordet i emnefeltet og skriv enten bif eller vin. Vi finder to heldige kartofler. *