Indhold. Forord Introduktion Fakta om Københavns Amt 4

Transkript

1 Grønt regnskab 2001 KØBENHAVNS AMT

2 Indhold Forord 2 1. Introduktion 3 2. Fakta om Københavns Amt 4 3. Miljø- og energikortlægning 5 Energi- og emissionsdata 5 Varme 5 El 6 Vand 6 Nøgletal 6 Energiforbrugets fordeling og emissioner til atmosfæren 7 Miljødata 8 Affald 8 Rengøring og vask 8 Miljøvenlige rengøringsmidler 10 Papir 10 Økologiske fødevarer 10 Brændstof 11 Vejsalt 11 Gasser 11 Kemikalier til røntgen 11 Miljøvurderinger i Konkrete tiltag på elområdet 13 Konkrete tiltag på varmeområdet 13 Konkrete tiltag i øvrigt 13 Miljøtiltag der forventes gennemført i Miljøindsatsen før, nu og fremover 15 Miljøarbejdet til og med Miljøstyring og grønne regnskaber på amtets sygehuse 15 Økologi 15 Pesticidfri ukrudtsbekæmpelse 15 Aktiviteter i Uddannelse og temaeftermiddage 15 Udvikling af det grønne regnskab 16 Elektronisk indberetning af grønne regnskaber 16 Energifonden 16 Bilag Institutionsoversigt 17

3 Forord Det er med glæde Københavns Amt udsender sit første grønne regnskab. Når vi i Amtsrådet har lagt vægt på, at vi parallelt med det traditionelle regnskab og beretning vil udgive et grønt regnskab skyldes det, at vi som miljømyndighed overfor en række virksomheder mener at det er vigtigt, at vi går foran og fejer for egen dør. Amtsrådet vedtog i juni 2001 en miljøpolitik, der bl.a. sætter fokus på, at vi vil arbejde for miljøet ved en aktiv indsats overfor amtets ansatte og institutioner. Københavns Amt er en stor virksomhed. Derfor mener vi, at det gør en forskel for miljøet, at vi som organisation arbejder for at blive en grøn virksomhed. Både ved at nedsætte miljøpåvirkningen og ved at skabe en miljøbevidsthed blandt amtets ansatte. Et væsentligt element i amtets grønne regnskab er, at det opsamler data, som amtets institutioner selv har opgjort og indberettet. På den måde kan det grønne regnskab understøtte, at vi i dagligdagen bliver bevidste om amtets miljø- og ressourcebelastning generelt. Samtidig er der skabt et grundlag for, at vi fremover kan vurdere og nedbringe amtets ressourceforbrug. Dette første grønne regnskab er således et skridt i retning mod at blive en grøn virksomhed. Vibeke Storm Rasmussen Amtsborgmester 2 grønt regnskab 2001

4 1. Introduktion Grønt regnskab 2001 er det første samlede grønne regnskab for Københavns Amt. Det afløser Grønt Energiregnskab, som amtet tidligere har udgivet. Alle amtets institutioner har for 2001 udarbejdet egne grønne regnskaber, og dette grønne regnskab bygger på disse. Der er overvejende tale om en kortlægning af amtets energi- og miljøforbrug, og denne kortlægning skal ses som et udgangspunkt for vurdering af udviklingen af amtets miljøindsats i de kommende år. Grønt regnskab 2001 indeholder en kortlægning af institutionernes samlede energi- og miljøforbrug opgjort på udvalgte parametre, samt status på institutionernes arbejde med miljøvurderinger. Grønt regnskab 2001 indeholder også en beskrivelse af miljøaktiviteter i de forgangne år og angivelse af planlagte aktiviteter for Amtets institutioner har udarbejdet grønne regnskaber for 2001 efter en fast skabelon som består af et dataark og et vurderingsark. I dataarket har institutionerne angivet forbruget af el, vand og varme, affald, rengøringsmidler, papir, økologiske fødevarer, brændstof og vejsalt. Amtets tre sygehuse har desuden angivet forbrug af gasser og kemikalier til røntgenundersøgelser. I vurderingsarket har institutionerne beskrevet deres indsats for at nedbringe miljøbelastningen i 2001, og hvad de vil gøre i En samling af samtlige institutioners grønne regnskaber, eller grønne regnskaber fra institutionerne på et enkelt forvaltningsområde kan fås i Teknisk Forvaltning. grønt regnskab

5 2. Fakta om Københavns Amt Københavns Amt er en af de største virksomheder i Danmark med omkring ansatte, svarende til omkring fuldtidsstillinger. Amtets samlede nettoudgifter på drifts- og anlægsområdet udgjorde i 2001 omkring 10 mia. kr., svarende til omkring kr. pr. indbygger i amtet. Københavns Amt har 142 institutioner, som er placeret i et langt større antal bygninger med et samlet etageareal på knap 1 mio. m 2. Københavns Amt løser opgaver på sygehusområdet, bo- behandlings- og aktivitetstilbud til fysisk og psykisk handicappede, sygesikring, gymnasium og HFundervisning, voksenuddannelserne, natur- og miljøbeskyttelse, vedligeholdelse af veje og trafikplanlægning. Sygehusområdet udgør den største aktivitet og beskæftiger over halvdelen af amtets ansatte. Amtet har 3 sygehuse; et i Gentofte, et i Glostrup og et i Herlev samt Amager Hospital, der drives i samarbejde med Hovedstadens Sygehusfællesskab. Sygehusene råder over sengepladser og har ansatte. På social- og sundhedsområdet varetages opgaver inden for tre hovedområder: Bo-, behandlings- og aktivitetstilbud, sygesikring samt medfinansiering af kommunale tilbud og aktiviteter. På det sociale område drives forskellige tilbud til børn og unge med sociale og psykiske tilpasningsproblemer, psykisk udviklingshæmmede voksne, sindslidende, misbrugere og fysisk handicappede. På sundhedsområdet administreres den offentlige sygesikring. Endelig medfinansierer amtet kommunale tilbud til bl.a. familiepleje, handicaphjælpere og kommunale plejehjem. Der er omkring 100 institutioner på området, som har bo- og dagtilbud og amtet har omkring døgnpladser og dagpladser. På undervisnings- og kulturområdet varetages opgaver på gymnasie- og HF-området, VoksenUndervisningsCentre (VUC), specialundervisning for børn og voksne samt Social- og Sundhedsuddannelserne, kulturpolitik, tilskud til teatre, museer, musik mv. Området beskæftiger fuldtidsstillinger. Amtet driver 16 gymnasier og HF-kurser, der underviser omkring elever. Herudover undervises der omkring på voksenuddannelsescentrene, og amtet giver specialundervisning til omkring børn og voksne. På teknik- og miljøområdet varetages opgaver inden for natur, miljø, grundvand, veje samt rådgivning vedr. amtets egen byggevirksomhed. Opgaverne omfatter bl.a. kortlægning og oprydning af forurenede grunde, kortlægning af grundvandsressourcen, godkendelse og tilsyn med forurenende virksomheder, naturpleje og -genopretning, gennemførelse af projekter til forbedring af trafiksikkerhed og fremkommelighed samt drift og vedligeholdelse af amtets 190 km veje. 4 grønt regnskab 2001

6 3. Miljø- og energikortlægning Amtets grønne regnskab er baseret på grønne regnskaber fra 137 institutioner, hvoraf 131 også har foretaget en vurdering heraf. En lang række institutioner har endvidere beskrevet udførte miljøforanstaltninger i 2001 og påtænkte tiltag i Institutionernes indrapportering af grønne regnskaber behandles i det følgende opdelt i energi og miljø. Det skyldes, at der i en årrække er indrapporteret energidata, og der vil derfor her være mulighed for at foretage sammenligninger med de forgange år er derimod første år, hvor institutionerne indrapporterer øvrige miljøparametre til et samlet regnskab. Data behandles opdelt på sygehuse og institutioner, her forstået som amtets øvrige institutioner. Denne opdeling er valgt, fordi sygehusene udgør en så stor del af amtets aktiviteter, at en samlet gennemgang af forbrugene ville mindske gennemskueligheden i udviklingen for de mindre institutioner. 3.1 Energi- og emissionsdata Energi- og vandforbrugene er opgjort for hele amtet uanset om institutionerne har indsendt grønt regnskab for Opgørelsen af de samlede forbrug i 2001 viser, at der i forhold til året før har været en stigning i varmeforbruget på 1,3%, elforbruget er steget med 3,2%, og vandforbruget er faldet med 3,5%. Ud af de samlede forbrugsudgifter til varme, el og vand på godt og vel 150 mio. kr. udgør stigningen i forbruget ca. 3 mio. kr. Ses på udviklingen fra 1997 til 2001, har der over perioden været besparelser på vandforbruget på 12,0%, dvs. 3,0% i gennemsnit pr. år. Derimod er varmeforbruget over perioden steget med 5,2%, dvs. 1,3% i gennemsnit pr. år. Der er ligeledes stigning i elforbruget over perioden på 6,8%, hvilket svarer til 1,7% pr. år. Den stigende tendens i elforbruget vurderes at hænge sammen med driftsudvidelser, udvidet brug af pc ere og andre elektriske apparater. Stigningen i varmeforbruget vurderes i et vist omfang også at hænge sammen med et stigende antal brugstimer, dvs. mere intensiv anvendelse af bygningerne. Det er værd at bemærke, at der samtidig med, at der i amtet gennemføres en række besparelsestiltag sker en række driftsudvidelser. Tabellerne nedenfor indeholder totale forbrugsopgørelser, som er opdelt på sygehusområdet og øvrige institutioner Varme Varme Sygehuse Øvrige institutioner I alt (MWh) (MWh) (MWh) Forbrug af varme i Tabellen angiver det samlede forbrug af varme i 2001 for sygehuse og institutioner i Københavns Amt. Forbrugene er klimakorrigeret. Udviklingen i varmeforbruget MWh Figuren viser udviklingen i Københavns Amts samlede varmeforbrug fra 1997 til 2001 (klimakorrigeret). Varmeforbruget er gennem de seneste 5 år steget med 5,2%. grønt regnskab

7 3.1.2 El El Sygehuse Øvrige institutioner I alt (MWh) (MWh) (MWh) Forbrug af el i Udviklingen i vandforbruget m Tabellen angiver det samlede forbrug af el i 2001 for sygehuse og institutioner i Københavns Amt Udviklingen i elforbruget MWh Figuren viser udviklingen i Københavns Amts samlede elforbrug fra 1997 til Elforbruget er gennem de seneste 5 år steget med 6,8% Vand Vand Sygehuse Øvrige institutioner I alt (m 3 ) (m 3 ) (m 3 ) Forbrug af vand i Tabellen angiver det samlede forbrug af vand i 2001 på Københavns Amts sygehuse og institutioner. Figuren viser udviklingen i det samlede vandforbrug på Københavns Amts sygehuse og institutioner fra 1997 til Vandforbruget er fra 1997 til 2001 faldet med næsten m 3 eller 12%. En væsentlig del af faldet kan tilskrives udskiftning af utætte vandledninger på Amtssygehuset i Glostrup og udbedring af sivende ledningsbrud. Faldet i forbruget er således i højere grad udtryk for en reduktion i spildprocenten end for en brugermæssig adfærdsændring Nøgletal Et nøgletal er en beregnet størrelse, som kan bruges til vurdering og sammenligning. For energi- og vandforbrug er de almindelige nøgletal: varmeforbrug (årligt klimakorrigeret i kwh) pr. opvarmet areal (m 2 ) elforbrug (kwh) pr. totalt indendørs areal (m 2 ) vandforbrug (brugsvand i liter) pr. totalt areal (m 2 ). Disse tal kan anvendes til sammenligning fra år til år og til sammenligning af ensartede institutioner. 6 grønt regnskab 2001

8 Nøgletal År Varme El Vand kwh/m 2 kwh/m 2 liter/m 2 Sygehuse Øvrige institutioner Hele amtet Det ses at nøgletallene for varme og el er steget, mens nøgletallene for vand er faldet Energiforbrugets fordeling og emissioner til atmosfæren Københavns Amt anvender forskellige brændsler til opvarmning afhængig af de forskellige institutioners beliggenhed. I nedenstående tabel er angivet fordelingen af brændsler til opvarmning. Emissioner CO 2 SO 2 NO x 2001 (kuldioxid) (svovldioxid) (kvælstofoxider) (tons/år) (tons/år) (tons/år) Varme El Energi i alt Emissioner er et udtryk for miljøbelastningen ved amtets energiforbrug. Amtets emissioner er for 2001 beregnet for CO2 (kuldioxid), SO2 (svovldioxid) og NOx (kvælstofoxider). Beregningen er sket på grundlag af emissionsdata for 2000, da kraft- og varmeværkernes emissionstal for 2001 i skrivende stund ikke foreligger. Fordeling af energiforbrug El 25% Brændsels- Lokal- Fjern- Fyrings- Natur- I alt type kraftvarme varme olie gas Areal (m 2 ) Varme (MWh) Fordeling af CO 2 -emission Varme 75% Tabellen viser fordelingen af brændsler til opvarmning i 2001 og de tilsvarende arealer. Varme fordelt på brændsler El 48% Varme 52% Lokalkraftvarme 18% Naturgas 25% Fyringsolie 1% Fjernvarme 56% Figuren viser den procentvise fordeling af forbruget på forskellige typer af brændsler til opvarmning på alle Københavns Amts institutioner. Figurerne viser forholdene omkring Københavns Amts CO2-emissioner fra varme- og elforbrug. Den første figur viser den procentvise fordeling mellem el- og varmeforbrug. Den anden figur viser den procentvise fordeling mellem CO2-emissionerne fra disse forbrug. Det ses, at selv om elforbruget kun udgør 25% af det samlede energiforbrug, så giver elforbruget anledning til 48% af Københavns Amts samlede CO2-emissioner. Dvs., at elforbruget forholdsmæssigt bidrager betydeligt mere til CO2-emissionen, end varmeforbruget gør. grønt regnskab

9 3.2 Miljødata Opgørelsen i det følgende er baseret på 137 regnskaber, som institutionerne har udarbejdet. Forbrugene gennemgås i afsnittet i totaler, fremfor opgjort i nøgletal, såsom forbrug pr. medarbejder, bruger e.a. Dette skyldes, at indberetningerne af miljødata til det første grønne regnskab er meget uensartede. Tabellerne nedenfor indeholder de totale forbrugsopgørelser, som institutionerne har opgivet i det grønne regnskab. Forbrugsopgørelserne er delt i sygehuse og alle øvrige institutioner. For hver parameter er der anført et antal, der angiver, hvor mange institutioner, der har lavet en opgørelse på den pågældende parameter Affald Parametre Sygehuse Antal Øvrige Antal (kg) institutioner (kg) Dagrenovation Olie- og kemikalieaffald Glas Pap Papir Køkkenaffald Klinisk risikoaffald I alt Note: Som det fremgår af ovenstående tabel har ikke alle institutioner opgjort alle parametre inden for affald. Sygehusenes fordeling af affald på fraktioner Dagrenovation (78,7%) Institutionernes fordeling af affald på fraktioner Dagrenovation (86,6%) Olie- og kemikalieaffald (0,1%) Glas (0,5%) Pap (4,9%) Papir (4,5%) Køkkenaffald (3,4%) Figuren viser den procentvise fordeling på Københavns Amts institutioner på affaldsfraktionerne: dagrenovation, olie- og kemikalie, glas, pap, papir og køkkenaffald Rengøring og vask Parametre Sygehuse Antal Øvrige Antal institutioner Universalrengøringsmiddel (liter) Gulvrengøring (liter) Sanitetsrengøring (liter) Håndopvaskemiddel (liter) Tøjvaskemiddel (liter) Kalkfjerner (liter) Toiletrens (liter) Maskinopvask (kg) Afspændingsmiddel (kg) Skumrengøring (kg) Amtets sygehuse har udliciteret vask af tøj- og tekstiler. Sygehusene har ikke medtaget forbruget af vaskemiddel, der bruges til den udliciterede vask af amtets tekstiler i deres grønne regnskaber. Olie- og kemikalieaffald (1,0%) Glas (0,2%) Pap (4,8%) Papir (2,2%) Køkkenaffald (7,5%) Klinisk risikoaffald (5,7%) Figuren viser den procentvise fordeling på Københavns Amts sygehuse på affaldsfraktionerne: dagrenovation, olie- og kemikalie, glas, pap, papir, køkkenaffald og klinisk risikoaffald. 8 grønt regnskab 2001

10 Rengøring Sygehuse Universalrengøringsmiddel Gulvrengøring Sanitetsrengøring Håndopvaskemiddel Tøjvaskemiddel Kalkfjerner Toiletrens Maskinopvask Afspændingsmiddel Figuren viser de forbrugte mængder af rengøringsmidler på Københavns Amts sygehuse. Rengøringsmidler Institutioner Universalrengøringsmiddel Gulvrengøring Sanitetsrengøring Håndopvaskemiddel Tøjvaskemiddel Kalkfjerner Toiletrens Maskinopvask Afspændingsmiddel Skumrengøring Figuren viser de forbrugte mængder af rengøringsmidler på Københavns Amts institutioner. grønt regnskab

11 3.2.3 Miljøvenlige rengøringsmidler Parametre Sygehuse institutioner (antal) (antal) Anvender overvejende miljømærkede rengøringsmidler 2 58 Anvender ikke miljømærkede rengøringsmidler 1 46 I alt Tabellen angiver, hvor mange sygehuse og institutioner i Københavns Amt, der overvejende anvender miljømærkede rengøringsmidler, og hvor mange der ikke anvender miljømærkede rengøringsmidler. Ved miljømærkede rengøringsmidler forstås produkter, der er mærkede med EU-blomsten eller Svanen. I alt angiver, hvor mange sygehuse og institutioner, der i alt har svaret, at de overvejende anvender miljømærkede rengøringsmidler, eller til at de ikke anvender miljømærkede rengøringsmidler. Tabellen angiver, hvor mange sygehuse og institutioner i Københavns Amt, der overvejende anvender miljømærket papir, og hvor mange der ikke anvender miljømærket papir. Ved miljømærket papir forstås papir, der er mærket med EU-blomsten eller Svanen. I alt angiver, hvor mange sygehuse og institutioner, der i alt har svaret enten ja til, at de overvejende anvender miljømærket papir, eller til at de ikke anvender miljømærket papir. Miljøvenligt papir Institutioner Anvender overvejende miljøvenligt papir 70% Anvender ikke miljøvenligt papir 30% Miljøvenlige rengøringsmidler Figuren viser den procentvise fordeling på anvendelse af miljømærket papir på 123 institutioner i Københavns Amt. Anvender overvejende miljøvenlige rengøringsmidler 56% Anvender ikke miljøvenlige rengøringsmidler 44% Økologiske fødevarer Parametre Sygehuse Øvrige institutioner Figuren viser den procentvise fordeling på anvendelse af miljømærkede rengøringsmidler på 107 institutioner i Københavns Amt Papir Parametre Sygehuse* Antal Øvrige Antal (kg) institutioner (kg) Årligt forbrug af papir Anvender overvejende miljømærket papir 1 85 Anvender ikke miljømærket papir 1 36 I alt % af samtlige fødevarer % af samtlige fødevarer % af samtlige fødevarer % af samtlige fødevarer 2 I alt 3 98 Tabellen og figuren nedenfor angiver, hvor mange sygehuse og institutioner i Københavns Amt, der anvender økologiske fødevarer i forhold til ikke økologiske fødevarer. Ved økologiske fødevarer forstås produkter, der er Ø-mærkede. I alt angiver, hvor mange sygehuse og institutioner der har svaret, at de anvender økologiske fødevarer. * Under opgørelsen af papir har sygehusene ikke medtaget forbruget af etiketter, kuverter mm. To sygehuse har opgivet det årlige forbrug af papir. 10 grønt regnskab 2001

12 Økologiske fødevarer Institutioner % af samtlige fødevarer 50-75% af samtlige fødevarer 25-50% af samtlige fødevarer 0-25% af samtlige fødevarer antal institutioner Brændstof Parametre Sygehuse Antal Øvrige institutioner Antal Antal biler på benzin Antal biler på diesel Antal traktorer m.v Benzinforbrug (l) Dieselforbrug (l) Kørsel (benzin, km) Kørsel (diesel, km) Note: Den transport, der foregår med taxa, er ikke medtaget og indgår derfor ikke i det grønne regnskab Vejsalt Parametre Sygehuse (kg) Antal Øvrige institutioner (kg) Antal Årligt forbrug af vejsalt Note: Forbruget ved amtets saltning af vejene er ikke medtaget i opgørelsen Gasser Parametre Sygehuse Antal Lattergas (kg) Ilt (l) Kemikalier til røntgen Parametre Sygehuse Antal* Film (m 2 ) Fremkaldervæske) Fixervæske * Årsagen til at der i opgørelsen over kemikalier til røntgen optræder 4 institutioner er at Vestegnens Lungeklinik indgår. grønt regnskab

13 3.3 Miljøvurderinger i institutioner har vurderet deres grønne regnskab % af institutionerne har lavet miljøtiltag i 2001 og 79 % har planlagt miljøtiltag, der skal gennemføres i Ifølge amtets miljøpolitik skal alle amtets institutioner have indført miljøstyring inden udgangen af Det er et godt udgangspunkt, at så mange institutioner har lavet miljøtiltag i 2001 eller planlægger at gøre det i Miljøtiltag der er gennemført i institutioner har anført, at de har foretaget et eller flere miljøtiltag i Af nedenstående figur fremgår det, hvor mange institutioner der har lavet miljøtiltag på de enkelte indsatsområder. Omfanget af de miljøtiltag der er gennemført på institutionerne i 2001 er meget varierende fra institution til institution, og miljøtiltagene er foretaget udfra forskellige hensyn: nedsættelse af miljøpåvirkninger, økonomi og trivsel. I prioriteret rækkefølge er der i 2001 lavet tiltag inden for el, vand, varme, rengøring, genbrug og økologiske fødevarer. Enkelte institutioner har arbejdet med at nedsætte kørsel, forbrug af vejsalt, kemiske stoffer, affaldsproduktion, samt med at tage hensyn til miljø ved indkøb mm. En del institutioner har lavet tiltag på flere områder, hvorfor de samme institutioner godt kan optræde inden for flere indsatsområder i de opgivne antal. Miljøtiltag i 2001 el vand varme rengøring genbrug papirforbrug økologiske fødevarer miljøstyring vejsalt kørsel indkøb kemiske stoffer vandbaseret maling affaldsproduktion andet antal institutioner 12 grønt regnskab 2001

14 Konkrete tiltag på elområdet Det miljøtiltag, der hyppigst er taget for at nedbringe elforbruget, er udskiftning af belysning til elsparepærer, dernæst køb af energibesparende inventar og installering af automatisk styring af energiforbrugende inventar. Antallet af institutioner, der har lavet tiltag inden for disse områder, fremgår af nedenstående figur. Miljøtiltag el andet slukker elforbrugende apparater automatisk styring af energiforbrugende inventar energibesparende inventar elsparepærer antal institutioner Konkrete tiltag på varmeområdet På varmeområdet er det hyppigste miljøtiltag installering af automatisk varmestyring, dernæst tætning af vinduer og døre, isolering af varmerør / varmefyr. Antallet af institutioner, der har lavet tiltag indenfor disse områder fremgår af nedenstående figur. En enkelt institution har fået installeret solopvarmning. Miljøtiltag varme andet nye/tætning af vinduer varmestyring antal institutioner Konkrete tiltag i øvrigt Inden for vandforbrug er det hovedsageligt opsætning af nye toiletter og vandhaner, der udgør miljøtiltagene. På rengøringsområdet er miljøtiltagene primært foretaget ved brug af miljøvenlige rengøringsmidler og ved miljøtiltag i forbindelse med tøjvask. Dernæst mindre brug af rengøringsmidler og køb af miljømærkede rengøringsprodukter. Af de institutioner, der har prioriteret affaldssortering til genbrug, har cirka halvdelen sorteret papir. Dernæst er det primært pap og køkkenaffald, der er blevet sorteret Miljøtiltag der forventes gennemført i institutioner har anført at de planlægger at gennemføre miljøtiltag på et eller flere områder i Af figuren fremgår det, hvor mange institutioner, der vil lave miljøtiltag på de enkelte indsatsområder. Det er stadig elforbrug, der prioriteres på flest institutioner. Dernæst varme, genbrug, rengøring, papirforbrug, vandforbrug, økologiske fødevarer og affaldsproduktion. grønt regnskab

15 Miljøtiltag i 2002 el varme genbrug rengøring papirforbrug vand økologiske fødevarer miljøstyring affaldsproduktion indkøb kørsel kemiske stoffer vejsalt vandbaseret maling andet antal institutioner I forhold til de miljøtiltag der blev gennemført i 2001 forventer cirka dobbelt så mange institutioner at lave miljøforbedringer inden for genbrug, økologiske fødevarer og papirforbrug i Også en del flere institutioner vil gøre en indsats på varmeområdet i Til gengæld vil færre institutioner lave miljøforbedringer på vandområdet. Sammenlignes de planlagte tiltage for 2002 for at nedbringe el med de miljøtiltag, der er udført i 2001, er der også for 2002 planlagt flest tiltag, der handler om at udskifte belysning til elsparepærer og købe energibesparende inventar. Desuden vil flere institutioner arbejde på at ændre folks adfærd i retning mod at slukke elforbrugende apparater efter brug i 2002 i forhold til det antal institutioner, der gjorde det i Inden for varme, er det kun få institutioner, der har konkretiseret, hvad de vil gøre for at nedsætte varmeforbruget. De fleste har anført varmestyring. Miljøtiltag inden for vandforbrug er primært udskiftning af toiletter og vandhaner. Et par institutioner har også anført opsamling af regnvand til vanding og tøjvask. På genbrugsområdet er det fortsat sortering af papir og køkkenaffald, der primært prioriteres. Forholdsvis flere institutioner vil i 2002 lave miljøforbedringer inden for rengøring, ved at anvende mærkede eller miljøvenlige rengøringsmidler og ved at ændre rengøringsmetoden, end det antal institutioner, der gjorde det i Antallet af institutioner, der angiver, at de vil lave miljøtiltag i forbindelse med tøjvask er uændret i forhold til det antal institutioner, der gennemførte miljøtiltag inden for tøjvask i grønt regnskab 2001

16 4. Miljøindsatsen før, nu og fremover 4.1 Miljøarbejdet til og med 2001 Gennem de seneste år har Københavns Amt gennemført en række initiativer for at skabe forbedringer på miljøområdet og være et godt eksempel for andre. Der er arbejdet med at indføre miljøstyring, grønne regnskaber og energistyring på amtets institutioner samt at bruge flere økologiske fødevarer på amtets institutioner. Målet er at sænke miljøbelastningen fra amtslige institutioner, sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne og beskytte grundvandet mod forurening Miljøstyring og grønne regnskaber på amtets sygehuse I 1998 blev projektet Miljøstyring og grønne regnskaber på amtets sygehuse gennemført med Amtssygehuset i Gentofte som pilotsygehus. Resultatet af projektet foreligger nu i form af en model for, hvordan sygehuse kan indføre miljøstyring og udarbejde grønne regnskaber. Disse grønne regnskaber er mere detaljerede end det regnskab, der er udarbejdet til politisk forelæggelse sammen med regnskaberne for amtets øvrige institutioner, men der anvendes et fælles datagrundlag. Amtssygehuset i Gentofte har arbejdet videre med miljøstyring og kortlægning af ressourceforbrug og affaldsproduktion. Sygehuset har etableret en miljøorganisation og ansat en miljøkoordinator til at sikre det fortsatte arbejde. Der er nedsat en koordineringsgruppe i Københavns Amt, hvor de miljøansvarlige for amtets 3 store sygehuse mødes og diskuterer miljøinitiativer Økologi Københavns Amt har arbejdet med økologi siden 1995, hvor det første projekt om anvendelse af økologiske fødevarer i amtets institutioner blev igangsat. Siden har amtet, som det første amt i Danmark, vedtaget en Fødevarepolitik, der viser, at amtet prioriterer fødevarer af høj kvalitet og at man ønsker at påvirke den danske madkultur i en positiv retning Pesticidfri ukrudtsbekæmpelse Siden 1997 har amtet haft totalforbud mod brug af pesticider på alle amtets udendørsarealer. Det betyder, at de institutioner med udendørsarealer, der er tilknyttet amtet, ikke bruger pesticider til at bekæmpe ukrudt. 4.2 Aktiviteter i 2002 Til at støtte arbejdet med grønne regnskaber og arbejdet med miljøstyring, samt amtets miljøpolitik generelt igangsættes følgende initiativer i Uddannelse og temaeftermiddage Amtet har i Miljøpolitikken vedtaget at igangsætte initiativer, der skal øge medarbejdernes miljøbevidsthed gennem information og uddannelse. For at støtte en udvikling af regnskabernes kvalitet udbyder Teknisk Forvaltning i 2002 temaeftermiddage og kurser, samt bistår med faglig sparring og rådgivning til de miljøansvarlige på amtets institutioner. Teknisk Forvaltning udbyder sammen med Liljen et miljøkursus, der kan give institutionerne værktøjer og støtte i arbejdet med at indføre miljøstyring og udarbejde grønne regnskaber. Kurset afholdes to gange årligt og forløber over 2 dage pr. gang. I 2002 afholdes kurset den maj og oktober. For yderligere at støtte arbejdet med at indføre miljøstyring, er vurderingsarket til Grønt regnskab 2002 udformet som en introduktion til miljøstyring. Til støtte for arbejdet med miljøstyring arrangeres i 2002 fire temadage om udvalgte indsatsområder: Rengøring (den 3. april), Energi (den 3. juni), Affald (i efteråret) og Indkøb (i efteråret). grønt regnskab

17 Endelig tilbyder Teknisk Forvaltning løbende rådgivning og vejledning til institutioner, som måtte ønske dette, med henblik på en stadig udvikling af institutionernes grønne regnskaber Udvikling af det grønne regnskab Det grønne regnskabs overordnede formål er en kortlægning af energi- og ressourceforbrug. For at institutionerne på baggrund af kortlægningen kan træffe relevante beslutninger om ændringer i forbrugsmønstre, er det afgørende at kortlægningen er så dækkende og så oplysende som muligt. I 2002 vil Teknisk Forvaltning derfor arbejde for at institutionernes indberetninger bliver så fyldestgørende som muligt (f.eks. må det antages, at væsentligt flere end de 79 institutioner, som har givet tal for dagrenovation, producerer affald af denne karakter at der i højere grad kan gives relevante nøgletal for de enkelte institutioner med henblik på sammenligninger af f.eks. varmeforbrug pr. bruger, affald pr. ansat mv Elektronisk indberetning af grønne regnskaber Hvis institutionerne skal kunne arbejde med miljøstyring, skal de have mulighed for løbende over året selv at følge med i miljø- og energiforbrug. Derfor arbejdes der på at etablere et edb-styringssystem, hvortil institutionerne løbende kan indberette data til deres egne grønne regnskaber. Fonden anvender midler, der hvor det bedst kan betale sig, det vil sige de steder, hvor tilbagebetalingstiden er kortest og besparelsen størst. Der er følgende forudsætninger for finansiering over Energifonden: Projektet skal beskrives teknisk og økonomisk og besparelsen skal beregnes. Den økonomiske fordel ved projektet skal være så stor, at den simple tilbagebetalingstid ikke overstiger 10 år. Der skal indgås en aftale med institutionen om at gennemføre projektet og betale lånet tilbage. Teknisk Forvaltning skal stå for projektets teknisk/faglige indhold og for gennemførelsen. Er der tale om anvendelse af vedvarende energikilder kan der dispenseres fra kravet om tilbagebetalingstid. Råd og vejledning Teknisk Forvaltning står til rådighed for at besvare spørgsmål og tilbyder at komme på besøg og gennemgå institutionen sammen med den energi- og miljøansvarlige. Kontakt Teknisk Forvaltning telefon Energifonden Energifonden er en finansieringsmulighed for institutioner, der ikke selv er i stand til at finansiere sparetiltag. Den fungerer som en slags bank, der låner penge ud til energi- og vandbesparende projekter mod at lånet tilbagebetales med en vis del af den årlige besparelse. Amtets institutioner kan søge om finansiering til gennemførelse af spareidéer via fonden. Energifonden fungerer således, at institutionerne får en økonomisk fordel ved at bruge den. Dette opnås ved at institutionen får lov til at beholde 25% af den årlige besparelse, mens 75% tilbagebetales til Energifonden indtil lånet er betalt tilbage. Derefter kan institutionen beholde hele besparelsen. 16 grønt regnskab 2001

18 Bilag: Institutionsoversigt Institutionens navn: varme total Elektricitet Vand affald miljøtiltag planlagte MWh MWh m 3 kg foretaget miljøtiltag i 2001 i 2002 Teknisk Forvaltning Vejtjenesten (Slotsherrensv, Klampenborgv, Seminariev, Kagså) n n Materielgården Strandparken I/S j j Kulturel Forvaltning Specialundervisningscenteret for voksne i Kbh. Amt n j Bakkeskolen j j Brøndagerskolen, Helhedstilbudet j n Maglemosen j j Skovmoseskolen j j Fysio - og ergoterapifunktionen (inkl. Terapibad, men ekskl. DAMP/Krumtap) n n Kirkebækskolen/Frihjulet/Fys-ergo n n Tale-Høre-Instituttet, Rygårds Alle (ekskl. Park Allé 401C & 405) n j Ordblindeinstituttet j j Psykologfunktionen - Bank Mikkelsensvej 25A+C n n Kasperskolen (elvarme) n n Geelsgårdskolen j j VUC Amager n n VUC Ballerup j j VUC Gladsaxe/Herlev n n VUC ØRESUND j j VUC Hvidovre Tårnby Gymnasium n j Gladsaxe Gymnasium og Teater j j Øregård Gymnasium n j Høje-Taastrup Amtsgymnasium n j Ishøj Amtsgymnasium j n Albertslund Amtsgymnasium n j Borup Amtsgymnasium n n Aurehøj Amtsgymnasium j j Avedøre Gymnasium n j Gentofte HF j j Gl. Hellerup Gymnasium n n Herlev Gymansium j j Ordrup Gymnasium j j Rødovre Gymnasium j j Vallensbæk HF og VUC Vest j j I de felter der er tomme har Københavns Amt ikke modtaget oplysninger. n betyder nej, j betyder ja grønt regnskab

19 Institutionens navn: varme total Elektricitet Vand affald miljøtiltag planlagte MWh MWh m 3 kg foretaget miljøtiltag i 2001 i 2002 Virum Gymnasium j j Social- og Sundhedsskolen, (Schneeklothcentret) j n Sygepleje- og Radiografskolen n n Social- og sundhedsforvaltningen Børnehaven Kirsebærhuset j j Chr. IV s Børnehave j j Børnehaven Rudegårds Allé n n Fritidshjemmet Sognevej j j Fritidshjemmet Skovmosen j j Fritidshjemmet Espevangen j j Socialmedicinske klinik, behandlingscentret for stofmisbrugere j j Børnehuset Troldemosen n j Pensionatet Hulegården ekskl.værkstedet j j Pensionatet Højmosen, Bank Mikkelsens vej 25B, 2mf j j Behandlingshjemmet Strandberg j j Camillehusene j j Broen j j Børnehjemmet Pilehuset; Sankt Lukasvej 7A n j Familieinstitutionen j j Bagsværd Observationshjem j j Behandlingshjemmet Sofieskolen n n Behandlingshjemmet Nødebogård n j Ungdomshjemmet Tornehøjgård inkl. Marievej j j Rødovre Ungdomspension n j Børnepensionen Ågården n j Gladsaxe Ungdomspension j j Klub Vest n n Behandlingshjemmet Hvidborg Behandlingshjemmet Egevang n j Skolehjemmet Skovly j n Skole- og behandlingshjemmet Hjortholm Kostskole j j Børnecentret Fjordhøj j j Lundø j j Stokholtbuen n n Botilbudet Høje-Taastrup (Frøgårds Allé) j j Boenheden Skovdiget KABS / Ledelse & Administration, Bakken n n Boenheden Bakkehuset (Bakken 7-11) j j I de felter der er tomme har Københavns Amt ikke modtaget oplysninger. n betyder nej, j betyder ja 18 grønt regnskab 2001

20 Institutionens navn: varme total Elektricitet Vand affald miljøtiltag planlagte MWh MWh m 3 kg foretaget miljøtiltag i 2001 i 2002 Boenheden 8 (Bank Mikkelsens Vej 20-28) n j Pensionatet Dalgården, Botilbud j j Pensionatet Firkløveret, Botilbud j n Botilbud Brøndbyøstervej (Boligerne Brøndbyøstervej 156) n j Pensionatet Kamager j j Serviceafdelingen, Kellersvej og Bank-Mikkelsensvej j j Botilbud 7, Bank-Mikkelsens Vej 25 B j j Platanhuset, Strandholm, Hotellet, Bank-Mikkelsens Vej j j Botilbud V, Højsletten j j Pensionatet Mosekæret j j Sygeafd.BankMikkelsensvej n n Fysioterapierne Bank-Mikkelsens Vej 11, og Kellersvej j j Ergoterapien, Kellersvej n j Tandklinik SSF, Bank-Mikkelsensvej n j Boenheden Længen - afdeling Tårnvej Pensionatet Lionslund n j Pensionataet i Herstedøster j j Boenheden Længen n j Botilbud 10, Hjørnehuset n j Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede 210 j j Vestervænget j n Slotsvænget j j Rødbo n j Taxhuset j j Nybrogård j j Det integrerede bofællesskab Måløvgård j j Skovvænget, Del af Herlev Sygehus, Afdeling Y, Ballerup j j Parkvænget Byparkvej j j Jonstrupvang-Bebyggelsen n j Erhvervscenter Espelunden, Rødovre Parkvej Lyngager j n Revalideringsinstitutionen Elleslettegård j j Daghjemmet Månehuset, Bank-Mikkelsensvej 2C j j Dagtilbudet Solhusene, Bank-Mikkelsensvej 2D+2E+2F j j Aktivitetscentret Kellersvej n j Aktivitetscentret Stjernedalen, Kellersvej 5 + Bank-Mikkelsensvej n j Aktivitetscentret i Ishøj n j Brøndbyskovens Værkstedscenter (Jf. Hulegården) j j Værkstedscentret Espevangen I de felter der er tomme har Københavns Amt ikke modtaget oplysninger. n betyder nej, j betyder ja grønt regnskab

21 Institutionens navn: varme total Elektricitet Vand affald miljøtiltag planlagte MWh MWh m 3 kg foretaget miljøtiltag i 2001 i 2002 Daghjemmet Mosehuset n n Værkstedscenteret Sandtoften, Sandtoften j j Værkstedscentret - Biblioteksvej n j Værkstedet Hesselager j n Daghjemmet Hesselager - Hesselager j j krisecentret Svendebjerggård j j Dagcenter Birkegården j n Værkstedet Hørkær j j Kvindehuset i Lyngby j j Boligfondens Krisecenter j j Blå Kors Pensionat j j Forsorgshjemmet Solvang, Nordre Ringvej 67, (Del af Nordvang) n n Tornehøjgård, Klausdalsbrovej j n Hjælpemiddelenheden-Kellersvej 12, j j Hjælpemiddelcentralen n j Juvelhuset j j Kløverengen j j Pensionatet solsikken n n Cathrinegården j j BUP Bødkerporten n j Forsorgshjemmet Overførstergården Centralforvaltningen Amtsgårdens Kantine j j Amtsgården j j Pakke- og industriservice j j Krakow Genbrug & Transport n j Projekterne i 10 eren j j Kursus- og projektcentret Liljen j j Sygehusdirektoratet Amtssygehuset i Gentofte j j Amtssygehuset i Glostrup j j Amtssygehuset i Herlev n j Lungeklinikken, Hvidovre Stolpegaard Centralapoteket i Herlev j j I de felter der er tomme har Københavns Amt ikke modtaget oplysninger. n betyder nej, j betyder ja 20 grønt regnskab 2001