Indhold. Forord Introduktion Fakta om Københavns Amt... 4

Transkript

1 Grønt regnskab 2002 KØBENHAVNS AMT

2 Indhold Forord Introduktion Fakta om Københavns Amt Miljø- og energikortlægning Energi- og emissionsdata Miljødata Miljøvurderinger i Miljøindsatsen i amtet før, nu og fremover Miljøarbejdet i amtet til og med år Aktiviteter i Bilag

3 Forord Med Grønt Regnskab 2002 tegner Københavns Amt for andet år i træk et billede af amtets samlede miljøbelastning og -indsats. Det grønne regnskab giver et miljømæssigt tilbageblik på det år, der er gået men også, og ikke mindst, et pejlemærke for, hvor vi skal sætte ind i de kommende år. Amtsrådet vedtog med Miljøpolitik 2001, at vi vil arbejde aktivt for et bedre miljø gennem forskellige tiltag på blandt andet affalds- og energiområdet. Det grønne regnskab er med til at sætte fokus på disse tiltag og på amtets miljø- og ressourcebelastning som helhed. Og allerede i år kan vi konstatere et fald på henholdsvis 4% og 2% i forhold til sidste år i amtets samlede varme- og vandforbrug. Det er glædeligt, at institutionernes indsats på miljøområdet giver pote, og tendensen vil forhåbentlig fortsætte i de kommende år. Den aktive miljøindsats i Københavns Amt er en løbende proces, som ikke er begrænset til den ene gang om året, hvor institutionerne indleverer deres indberetninger til det grønne regnskab. Det er derimod i dagligdagen, i forbindelse med indkøb, i vores omgang med el, vand og varme, at den store indsats ligger, og hvor der til stadighed bør gennemføres miljøforbedrende aktiviteter. Ledere og medarbejdere er med andre ord uundværlige i vores arbejde for at blive en grøn virksomhed, og amtet lægger vægt på, at alle ansatte er miljøbevidste. Derfor iværksætter vi også i år en række aktiviteter for medarbejdere og ledere i amtets institutioner. Aktiviteter der skal støtte arbejdet med de grønne tiltag og miljøstyring og dermed støtte arbejdet med at virkeliggøre amtets miljøpolitik. Københavns Amt er med sine godt ansatte en af de største virksomheder i Danmark, og der er ingen tvivl om, at vores indsats gør en forskel for miljøet. Amtsrådet håber, at det grønne regnskab kan bidrage til at skabe en øget bevidsthed om amtets miljø- og ressourcebelastning og på sigt nedsætte amtets miljøpåvirkning. Vibeke Storm Rasmussen Amtsborgmester 2

4 GrøntregnskabIntroduktion Introduktion Grønt regnskab 2002 er det andet samlede grønne regnskab for Københavns Amts institutioner. Det er udarbejdet på baggrund af institutionernes individuelle grønne regnskaber og består primært af en kortlægning af amtets energi- og miljøforbrug for Der bliver dog også præsenteret nogle nøgletal for institutionernes miljøpåvirkninger, ligesom der på enkelte områder er foretaget en vurdering af udviklingen i miljøpåvirkningen for Københavns Amt. Grønt regnskab 2002 indeholder udover kortlægningen af institutionernes samlede energi- og miljøforbrug opgjort på udvalgte parametre også en status på institutionernes arbejde med miljøstyring. Endvidere indeholder Grønt regnskab 2002 en kort beskrivelse af amtets miljøaktiviteter i de forgangne år, en angivelse af planlagte aktiviteter for 2003 samt en introduktion til amtets Energifond. Bilagsdelen er udvidet med nøgletal for den enkelte institutions miljøpåvirkning på miljøparametrene el, vand, varme og affald. Der er i 2002 arbejdet på at gøre institutionernes indberetninger af grønne regnskaber så fyldestgørende som muligt. Der er bl.a. afholdt 2-dages kurser, ét i foråret 2002 og ét i efteråret 2002 om grønne regnskaber og miljøstyring. Endvidere er der afholdt en temaeftermiddag om udarbejdelse af det grønne regnskab, ligesom der er afholdt temaeftermiddage om rengøringsmidler, affald, indkøb og energi. Amtets institutioner har udarbejdet deres grønne regnskaber efter en fast skabelon, som består af et dataark og et vurderingsark. I dataarket har institutionerne angivet forbruget af el, vand og varme, rengøringsmidler, papir, økologiske fødevarer, brændstof og vejsalt samt affaldsmængden. Amtets tre sygehuse har desuden angivet forbrug af gasser og kemikalier til røntgenundersøgelser. I vurderingsarket har institutionerne beskrevet deres indsats for at nedbringe miljøbelastningen i 2002, samt hvilke indsatsområder de arbejder med i Grønt regnskab

5 GrøntregnskabFakta om Københavns Amt Fakta om Københavns Amt Københavns Amt er en af de største virksomheder i Danmark med godt ansatte, svarende til omkring fuldtidsstillinger. Amtets samlede nettoudgifter på drifts- og anlægsområdet udgjorde i 2002 omkring 10 mia. kr., svarende til omkring kr. pr. indbygger i amtet. Amtet har 150 institutioner, som er placeret i et langt større antal bygninger med et samlet etageareal på godt m 2. Amtet løser opgaver indenfor sundhedsområdet, bo-, behandlings- og aktivitetstilbud til fysisk og psykisk handicappede, gymnasier og HF-undervisning, voksenuddannelser, natur- og miljøbeskyttelse, vedligeholdelse af veje og trafikplanlægning. Drift af amtets sygehuse udgør den største aktivitet på såvel sundhedsområdet som i amtet som helhed og beskæftiger over halvdelen af amtets ansatte. Amtet har tre sygehuse: ét i Gentofte, ét i Glostrup og ét i Herlev. Derudover driver amtet Amager Hospital i samarbejde med Hovedstadens Sygehusfællesskab. Sygehusene råder over sengepladser og har ansatte. På sundhedsområdet administrerer amtet også den offentlige sygesikring. På Psykiatri- og Socialområdet varetager amtet opgaver inden for områderne: Behandlings-, bo- og aktivitetstilbud samt medfinansiering af kommunale tilbud og aktiviteter. På psykiatriområdet løser amtet opgaver inden for psykiatrisk behandling af børn, unge og voksne. Desuden driver amtet en række socialpsykiatriske botilbud samt amtstandplejen. Hertil kommer tilbud til misbrugere, hjemløse og revalidender. På det sociale område driver amtet forskellige tilbud til børn og unge med sociale og psykiske tilpasningsproblemer samt til udviklingshæmmede børn og voksne og fysisk handicappede. Endelig medfinansierer amtet en række kommunale tilbud, f.eks familiepleje og handicaphjælperordninger. Amtet har godt 100 institutioner på psykiatri- og socialområdet med mere end døgnpladser og omkring dagpladser. På undervisnings- og kulturområdet varetager amtet opgaver indenfor gymnasie- og HF-området, VoksenUndervisningsCentre (VUC), specialundervisning for børn og voksne samt Social - og Sundhedsuddannelserne, kulturpolitik, tilskud til teatre, museer, musik mv. Der er samlet set omkring fuldtidsstillinger. Amtet driver 16 gymnasier og HFkurser, hvor omkring elever bliver undervist. Omkring unge og voksne bliver undervist på voksenuddannelsescentrene, og amtet giver specialundervisning til omkring børn og voksne. På teknik- og miljøområdet varetager amtet opgaver inden for natur, miljø, grundvand, veje samt rådgivning i forbindelse med amtets egen byggevirksomhed. Opgaverne omfatter bl.a. kortlægning og oprydning af forurenede grunde, kortlægning af grundvandsressourcen, godkendelse og tilsyn med forurenende virksomheder, naturpleje og -genopretning, gennemførelse af projekter til forbedring af trafiksikkerhed og fremkommelighed samt drift og vedligeholdelse af amtets 190 km veje. 4

6 GrøntregnskabMiljø- og energikortlægning Miljø- og energikortlægning Københavns Amts grønne regnskab er baseret på regnskaber fra 134 institutioner ud af i alt 150 institutioner. Heraf har 113 foretaget en miljøvurdering af deres grønne regnskab og beskrevet udførte miljøtiltag i 2002 og planlagte tiltag for institutioner har leveret energidata og indgår i amtets energikortlægning. Når 16 institutioner har valgt ikke at fremsende et grønt regnskab, kan det skyldes, at nogle har været under nedlukning i 2002, og enkelte helt er lukket med udgangen af I dette kapitel behandles energi- og miljødata i separate afsnit, da amtets institutioner traditionelt har oplyst energidata, mens det kun er andet år, at de skal foretage en rapportering af miljødata. Det er derfor muligt at foretage en vurdering af udviklingen i amtets energiforbrug. Endvidere udgør energikortlægningen en væsentlig del af amtets miljøkortlægning og miljøpåvirkninger. Kortlægningen af institutionernes øvrige miljøparametre er foretaget for andet år, og der vil i dette grønne regnskab være nogle sammenligninger med det grønne regnskab i 2001 samt en vurdering af udviklingen på amtets institutioner. Miljø- og energidata behandles opdelt på sygehuse og amtets øvrige institutioner. Denne opdeling er foretaget, fordi sygehusene udgør en så stor del af amtets aktiviteter, at en samlet gennemgang af energi- og miljødata ville mindske gennemskueligheden i udviklingen for amtets øvrige institutioner. I det grønne regnskab er der udregnet en række nøgletal for sygehusenes og de øvrige institutioners miljødata og forbrug af energi. Et nøgletal er en beregnet størrelse, som kan bruges til vurdering og sammenligning af forbrug eller miljøpåvirkninger. For energiforbrug og miljø er de almindelige nøgletal: varmeforbrug (årligt klimakorrigeret i kwh) pr. opvarmet areal (m 2 ) elforbrug (kwh) pr. totalt indendørs areal (m 2 ) vandforbrug (brugsvand i liter) pr. totalt areal (m 2 ) eller pr. ansat affald pr. bruger eller årsværk papirforbrug pr. årsværk Disse tal kan anvendes til sammenligning fra år til år og til sammenligning af ensartede institutioner. 3.1 Energi- og emissionsdata Energi- og vandforbruget er opgjort for hele Københavns Amt. Amtets opgørelse omfatter ikke energiog vandforbrug i forbindelse med udlicitering af vask, madordninger m.v., men er inklusiv procesforbrug på sygehusene. Opgørelsen af det samlede forbrug i 2002 viser, at der i forhold til året før har været et fald i varmeforbruget på 3,5%. Elforbruget er stort set det samme, og vandforbruget er faldet med 5,1%. Det samlede forbrug er dog opgjort på et færre antal kvadratmeter end sidste år svarende til et fald på 3%, hvorfor det reelle fald i forbrug er en smule mindre. På trods af et fald i energi- og vandforbrugene er amtets samlede udgifter til varme, el og vand stigende, hvilket især skyldes de voksende energipriser. Amtets samlede udgifter til energi og vand udgør ca. 175 mio. kr i Når man ser på udviklingen fra 1998 til 2002, har der over perioden været besparelser på vandforbruget på 18%. Derimod er varmeforbruget i samme periode steget med 2,6%, mens elforbruget er vokset med 6%. Den stigende tendens i elforbruget vurderes at hænge sammen med driftsudvidelser, udvidet brug af pc ere og andre elektriske apparater. Det er værd at bemærke, at den særlige fokus, der har været på energi- og vandsparetiltag i amtet gennem de senere år, nu ser ud til at kunne aflæses i form af en reduktion på det samlede forbrug. Tabellerne nedenfor indeholder totale forbrugsopgørelser for sygehusområdet og øvrige institutioner. Grønt regnskab

7 3.1.1 Varme Øvrige Sygehuse institutioner I alt Varme (MWh) (MWh) (MWh) Forbrug af varme i Udviklingen i varmeforbruget pr. m Tabellen angiver det samlede (klimakorrigerede) forbrug af varme i 2002 for sygehuse og øvrige institutioner i Københavns Amt. % Udviklingen i varmeforbruget MWh Sygehuse Øvrige inst. Figuren viser, at varmeforbruget pr. m 2 på sygehusene er faldet i forhold til sidste år, mens varmeforbruget for amtets øvrige institutioner er steget Varmeforbrug pr. m 2 år 2001 kwh/m Figuren viser udviklingen i amtets samlede klimakorrigerede varmeforbrug i perioden fra 1998 til Varmeforbruget er gennem de seneste fem år steget med 2,6%. Faldet i varmeforbruget i 2002 skyldes primært et fald i sygehusenes varmeforbrug, hvilket også fremgår af udviklingen i varmeforbruget pr. m Bornholms Amt Frederiksborg Amt Fyns Amt Københavns Amt Nordjyllands Amt Ribe Amt Ringkøbing Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Århus Amt Figuren viser varmenøgletal for alle amter i Københavns Amt har det højeste varmenøgletal. Dette kan skyldes, at bygningsmassen i Københavns Amt er af ældre dato og som følge heraf med en ringe isoleringsstandard. Der kan også være tale om en mere intensiv brug af bygningerne. 6

8 3.1.2 El Øvrige Sygehuse institutioner I alt El (MWh) (MWh) (MWh) Forbrug af el i Elforbrug pr. m 2 år 2001 kwh/m Tabellen angiver det samlede forbrug af el i 2002 for sygehuse og øvrige institutioner i Københavns Amt. Udviklingen i elforbruget MWh Figuren viser udviklingen i Københavns Amts samlede elforbrug fra 1998 til Elforbruget er gennem de seneste fem år steget med 6%. Udviklingen i elforbruget pr. m 2 kwh/m Bornholms Amt Frederiksborg Amt Figuren viser nøgletal for amternes elforbrug. Københavns Amt, Nordjyllands Amt og Roskilde Amt har de højeste nøgletal Vand Øvrige Sygehuse institutioner I alt Vand m 3 m 3 m 3 Forbrug af vand i Tabellen angiver det samlede forbrug af vand i 2002 på Københavns Amts sygehuse og institutioner. Udviklingen i vandforbruget m Fyns Amt Københavns Amt Nordjyllands Amt Ribe Amt Ringkøbing Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Århus Amt Sygehuse Øvrige inst Figuren viser, at elforbruget pr. m 2 på sygehusene og institutionerne er stigende. Dette kan hænge sammen med den øgede aktivitet på sygehusene og deraf øget brug af apparater, udsugning m.v Figuren viser udviklingen i amtets vandforbrug over en 5-årig periode. Vandforbruget er faldet med 18,4% i perioden. Grønt regnskab

9 Udviklingen i vandforbruget pr. ansat m3/ansat 50 Figuren viser amternes nøgletal for vandforbrug. Københavns Amt ligger blandt de amter, der forbruger mest vand pr. m Nøgletal Nøgletal År Varme El Vand kwh/m 2 kwh/m 2 Liter/m 2 Sygehuse Øvrige institutioner Hele amtet Sygehuse Øvrige inst. Figuren viser, at vandforbruget pr. ansat er steget det seneste år, men det ligger dog lavere end for fem år siden. Figuren viser, at nøgletallet for el for hele Københavns Amt er stagneret, mens nøgletallet for varmeog vandforbruget er faldet. Vandforbrug pr. m 2 år 2001 m 3 /m 2 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Bornholms Amt Frederiksborg Amt Fyns Amt Københavns Amt Nordjyllands Amt Ribe Amt Ringkøbing Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Århus Amt Opvarmning fordelt på brændsler Brændselstype Lokalkraftvarme Fjernvarme Fyringsolie Naturgas I alt Areal (m 2 ) Varme (MWh) Københavns Amt anvender forskellige typer brændsel til opvarmning på institutionerne afhængig af deres beliggenhed. Fordelingen af anvendt type brændsel til opvarmning i 2002 og de tilsvarende arealer er angivet i tabellen.

10 3.2 Miljødata Denne opgørelse er baseret på de 134 grønne regnskaber, som Københavns Amts institutioner har udarbejdet. Institutionernes forbrug er beskrevet i totale tal. På nogle områder er der suppleret med nøgletal såsom forbrug pr. ansat eller m 2. Tabellerne indeholder de totale forbrugsopgørelser, som institutionerne har opgivet i deres grønne regnskaber. Forbrugsopgørelserne er delt i sygehuse og øvrige institutioner. For hver parameter angives det, hvor mange institutioner der har lavet en opgørelse Affald Nedenstående figur viser den procentvise fordeling af affaldsfraktionerne på Københavns Amts institutioner. Af figuren fremgår det, at langt størsteparten af amtets affald håndteres som dagrenovation. Fordeling af affald på fraktioner i 2002 (sygehuse og institutioner) I figuren nedenfor bliver de totale affaldsmængder (sygehuse og institutioner) fra henholdsvis 2001 og 2002 sammenlignet. Mængden af batterier og elektronikskrot er ikke opgjort i Der er sket en stigning i mængden af dagrenovation, hvilket kan tilskrives stigningen i sygehusenes mængde af dagrenovation. Mængden af dagrenovation på institutionerne er faldet lidt i 2002 i forhold til 2001, selvom flere institutioner har opgjort og indrapporteret denne fraktion i Der er sket en stigning i fraktionerne papir, pap, glas og olie- og kemikalieaffald. Dette kan skyldes, at der er sket en stigning i sorteringen af disse fraktioner. Der er sket et fald i mængden af køkkenaffald. Totale affaldsmængder i 2001 og 2002 (sygehuse og institutioner) kilo Affaldstyper Dagrenovation 83,6% Elektronikskrot 0,4% Klinisk risikoaffald 2,0% Køkkenaffald 3,4% Batterier 0,02% Papir 3,7% Glas 0,6% Pap 5,8% Olie- og kemikalieaffald 0,4% Køkkenaffald Pap Papir Klinisk risikoaffald Dagrenovation Parametre Sygehuse Antal Øvrige institutioner Antal institutioner (kg) sygehuse (kg) Dagrenovation Olie- og kemikalieaffald Glas Pap Papir Køkkenaffald Elektronikskrot Toner i stk Batterier Klinisk risikoaffald I alt Grønt regnskab Note: I forhold til grønt regnskab 2001, hvor 77 institutioner indberettede tal om dagrenovation, indgår 94 institutioners tal for dagrenovation i 2002.

11 Som det fremgår af nedenstående nøgletal er der sket en stigning i mængden af affald pr. årsværk fra 2001 til 2002 på amtets sygehuse, mens der er sket et fald på amtets institutioner i samme periode. Nøgletal: kg affald pr. årsværk Sygehuse Institutioner Figuren nedenfor viser amtets procentvise fordeling af affald i kategorierne genanvendelse, forbrænding og deponering/specialbehandling for Forbrænding 85,7% Fordeling af affald i Københavns Amt Deponering/Specialbehandling 0,8% Genanvendelse 13,5% Rengøring og vask En lang række af Københavns Amts institutioner har udliciteret rengøringen. 63 institutioner har angivet, at rengøringen er udliciteret, mens 56 institutioner har svaret, at rengøringen ikke er udliciteret. I det grønne regnskab for 2002 har de fleste institutioner angivet forbruget af rengøringsmidler fra udliciteret rengøring. Amtssygehuset i Gentofte har i deres grønne regnskab 2002 medtaget forbruget af tøjvaskemiddel for den vask af tøj og tekstiler, der er udliciteret. Dette forbrug opgav sygehuset ikke i 2001, og sygehuset har derfor opgivet et betydeligt større forbrug i 2002 end i Dette er årsagen til, at der er sket en stigning i det totale forbrug af tøjvaskemidler på alle amtets institutioner fra 2001 til 2002, hvilket fremgår af figuren på næste side. Amtets øvrige sygehuse har ikke medtaget forbruget af vaskemiddel i den udliciterede vask. Parametre Sygehuse Antal Øvrige institutioner Antal Universalrengøringsmiddel (liter) Gulvrengøring (liter) Sanitetsrengøring (liter) Håndopvaskemiddel (liter) Tøjvaskemiddel (liter) Kalkfjerner (liter) Toiletrens (liter) Maskinopvask (kg) Afspændingsmiddel (kg) Skumrengøring (kg)

12 Fordeling af rengøringsmidler (institutioner og sygehuse) Universalrengøringsmiddel (liter) Gulvrengøring (liter) 2001 Miljøvenlige rengøringsmidler Tabellen nedenfor angiver, hvor mange af Københavns Amts sygehuse og institutioner, der overvejende anvender miljømærkede rengøringsmidler, og hvor mange der ikke anvender miljømærkede rengøringsmidler. Ved miljømærkede rengøringsmidler forstås produkter, der er mærkede med EU-blomsten eller Svanen. I alt angiver, hvor mange sygehuse og institutioner, der har svaret enten ja til, at de overvejende anvender miljømærkede rengøringsmidler, eller til at de ikke anvender miljømærkede rengøringsmidler. Ud af det samlede antal institutioner, der enten har svaret ja til, at de overvejende anvender miljømærkede rengøringsmidler, eller til at de ikke anvender miljømærkede rengøringsmidler, svarede 55% af institutionerne i 2001, at de overvejende anvendte miljømærkede rengøringsmidler. I 2002 svarer 83%, at de overvejende anvender miljømærkede rengøringsmidler. Parametre Sygehuse Institutioner (antal) (antal) Anvender overvejende miljømærkede 2002 Kalkfjerner (liter) Sanitetsrengøring (liter) Håndopvaskemiddel (liter) Tøjvaskemiddel (liter) Toiletrens (liter) Maskinvask (kilo) Økologiske fødevarer Tabellen på næste side angiver, hvor mange sygehuse og institutioner i Københavns Amt, der anvender økologiske fødevarer. Ved økologiske fødevarer for- Afspændingsmiddel (kilo) Skumrengøring (kilo) rengøringsmidler Anvender ikke miljømærkede rengøringsmidler I alt Papir Tabellen nedenfor angiver det samlede årlige forbrug af papir i amtet samt, hvor mange sygehuse og institutioner i Københavns Amt, der overvejende anvender miljømærket papir, og hvor mange der ikke anvender miljømærket papir. Ved miljømærket papir forstås papir, der er mærket med EU-blomsten eller Svanen. I alt angiver, hvor mange sygehuse og institutioner, der i alt har svaret enten ja til, at de overvejende anvender miljømærket papir, eller til at de ikke anvender miljømærket papir. Parametre Sygehuse* Øvrige inst. (antal) (antal) Papirforbrug i kg Anvender overvejende miljømærket papir Anvender ikke miljømærket papir I alt *I sygehusenes opgørelse over papir indgår i 2002 udelukkende A4-papir, mens andre fraktioner også indgik i I de øvrige institutioners papirforbrug indgår også andre papirfraktioner. For at kunne foretage en vurdering af udviklingen i forbruget af papir er der udregnet et nøgletal, der angiver forbruget af papir pr. årsværk på både sygehuse og øvrige institutioner. Nøgletal: Papirforbrug i kg pr. årsværk Sygehuse 22,4 10,6 Institutioner 27,7 19,6 Det fremgår af nøgletallene, at der på sygehusene er et stort fald i papirforbruget pr. årsværk fra 2001 til Faldet skyldes nok primært opgørelsesmetoden, idet der i sygehusenes papirforbrug i 2002 kun indgår A4-papir, mens der i 2001 også blev medtaget andre papirtyper. Det er positivt, at der er sket et kraftigt fald i de øvrige institutioners papirforbrug. Dog skal faldet sammenholdes med, at der er 10 institutioner færre i 2002, der har angivet deres papirforbrug. Grønt regnskab

13 stås produkter, der er Ø-mærkede. I alt angiver, hvor mange sygehuse og institutioner der har svaret, at de anvender økologiske fødevarer. Procentintervallerne i figuren angiver, hvor mange af de anvendte fødevarer, der er økologiske. Forbrug af økologiske fødevarer (institutioner og sygehuse) Parametre Sygehuse Øvrige inst. Anvender ikke økologiske fødevarer 8 40 Anvender økologiske fødevarer, heraf 0-25% af samtlige fødevarer % af samtlige fødevarer % af samtlige fødevarer % af samtlige fødevarer 1 I alt % % % 0-25 % 20 af institutionerne i Københavns Amt har svaret, at anvendelse af økologiske fødevarer ikke er relevant, idet der f.eks. ikke anvendes fødevarer på institutionen. 8 institutioner har i deres besvarelse angivet, at de ikke anvender økologiske fødevarer, selv om dette kunne være relevant. Figuren til højre viser forbruget af økologiske fødevarer på amtets institutioner og sygehuse i 2001 og Det fremgår af figuren, at der er et fald i antallet af institutioner, der angiver, at 0-25% af deres fødevarer er økologiske. Dette fald skyldes primært opgørelsesmetoden, idet institutionerne i det grønne regnskab for 2002 har kunnet angive, at de ikke anvender økologiske fødevarer, og de indgår ikke i dette interval i Der er endvidere sket et fald i antallet af institutioner, der angiver, at henholdsvis 25-50% eller % af deres fødevarer er økologiske. Der er sket en stigning i antallet af institutioner, der angiver, at 50-75% af deres fødevarer er økologiske Transportmidler og brændstof Parametre Sygehuse Øvrige inst Antal biler på benzin i stk. 11 (3) 7 (3) 69 (53) 68 (57) Antal biler på diesel i stk. 5 (2) 2 (1) 188 (53) 94 (59) Antal traktorer m.v. i stk. 8 (3) 26 (2) 164 (54) 185 (75) Benzinforbrug (l) (3) (3) (78) (81) Dieselforbrug (l) (3) (3) (62) (70) Kørsel (benzin, km) (3) (3) (42) (51) Kørsel (diesel, km) (1) (1) (43) (48) Note: Den transport, der foregår med taxa og i private biler, er ikke medtaget og indgår derfor ikke i det grønne regnskab. Tallene i parentes angiver hvor mange institutioner, der indgår i besvarelsen Vejsalt og gas Parametre Sygehuse Sygehuse Øvrige institutioner Institutioner Forbrug Antal Forbrug Antal Årligt forbrug af vejsalt i kg Årligt forbrug af gas til ukrudtsbekæmpelse i kg Note: Forbruget ved amtets saltning af vejene er ikke medtaget i opgørelsen

14 3.2.8 Gasser For at kunne foretage en vurdering af udviklingen i forbruget af lattergas og ilt på Københavns Amts sygehuse er der udregnet to nøgletal, der angiver forbruget af ilt i liter pr. sengedag og forbruget af lattergas i kg pr. sengedag. Nøgletallene er udregnet for 2001 og Parametre Sygehuse 2001 Antal 2002 Antal Lattergas (kg) Ilt (l) Nøgletal Lattergas i kg pr. sengedag 0,009 0,014 Ilt i liter pr. sengedag 0,75 0,80* *: I dette nøgletal indgår ikke forbrug samt sengedage fra Amtssygehuset i Herlev. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der sket en stigning i forbruget af både lattergas og ilt fra 2001 til 2002 på amtets sygehuse Kemikalier til røntgen Årsagen til, at der i opgørelsen over kemikalier til røntgen optræder fire sygehuse/institutioner, er, at Vestegnens Lungeklinik indgår. Det fremgår af tabellen nedenfor, at der er sket en lille stigning i forbruget af film til røntgen, mens mængden af forbrugt fikservæske er faldet. Parametre Sygehuse 2001 Antal 2002 Antal Film (m 2 ) Fremkaldervæske Fikservæske Nøgletal Film m 2 pr. sengedag 0,09 0,11 Fremkaldervæske i liter pr. sengedag 0,04 0,04 Fikservæske i liter pr. sengedag 0,04 0,04 Som det fremgår af ovenstående nøgletal, er der sket en stigning i sygehusenes forbrug af film pr. sengedag, mens der er et uændret forbrug af fremkalderog fikservæske pr. sengedag. 3.3 Miljøvurderinger i 2002 For at fremme arbejdet med at indføre miljøstyring på institutionerne i Københavns Amt indeholder vurderingsarket til Grønt regnskab en række spørgsmål om miljøstyring. Der spørges til institutionernes indsats i forhold til at etablere en miljøorganisation (dvs. institutionen udpeger én eller flere ansvarlige for miljøarbejdet) og til at udarbejde miljøhandlingsplaner. 113 institutioner har vurderet deres grønne regnskab i % af institutionerne har lavet miljøtiltag i 2002, og 67% har planlagt miljøtiltag, der skal gennemføres i Af de 113 institutioner har 88% angivet, at de har etableret en miljøorganisation. Ifølge amtets miljøpolitik skal alle amtets institutioner have indført miljøstyring inden udgangen af Det er et godt udgangspunkt, at så mange institutioner har lavet miljøtiltag i 2002 eller planlægger at gøre det i Fra 2001 til 2002 er der dog sket et fald i antallet af institutioner, der har indsendt vurderingsarket, ligesom der er et fald i gennemførte og planlagte miljøtiltag Miljøtiltag der er gennemført i institutioner har anført, at de har foretaget et eller flere miljøtiltag i Omfanget af de miljøtiltag, der er gennemført på institutionerne i 2002, er meget varierende fra institution til institution, og miljøtiltagene er foretaget ud fra forskellige hensyn som f.eks. nedsættelse af miljøpåvirkninger, økonomi og trivsel på arbejdspladsen. I prioriteret rækkefølge er der i 2002 lavet tiltag inden for el, vand, varme, rengøring, affaldssortering, papirforbrug og økologiske fødevarer. Enkelte institutioner har arbejdet med at nedsætte kørsel, forbrug af vejsalt, kemiske stoffer, affaldsmængden og har desuden arbejdet med at tage hensyn til miljø ved indkøb mm. Nedenstående figur angiver hvor mange institutioner, der har lavet tiltag på de enkelte miljøområder i 2001 og Grønt regnskab

15 Miljøtiltag i 2001 og 2002 (institutioner og sygehuse) antal inst Konkrete tiltag på elområdet Udskiftning af belysning til elsparepærer er det miljøtiltag, der hyppigst er lavet for at nedbringe elforbruget, dernæst er det køb af energibesparende inventar og installering af automatisk styring af energiforbrugende inventar, der er gennemført for at spare energi. Antallet af institutioner, der har lavet tiltag inden for disse områder, fremgår af nedenstående figur andet nedsætte affaldsproduktion 2001 kemiske stoffer indkøb vejsalt kørsel 2002 miljøstyring økologiske fødevarer papirforbrug affaldssortering rengøring varme vand el Miljøtiltag el antal inst En del institutioner har lavet tiltag på flere områder, hvorfor de samme institutioner godt kan optræde inden for flere indsatsområder. Nedenstående figur viser, hvilke indsatsområder institutionerne i 2001 havde planlagt at gennemføre miljøtiltag inden for i 2002 samt hvilke faktiske miljøtiltag, der er foretaget på institutionerne i Tallene viser, at der planlægges betydeligt flere tiltag, end der gennemføres. Planlagte og gennemførte tiltag for 2002 antal inst elsparepærer energisparende inventar uspec. energibesparende lysarmatur slukker elforb. apparater energibesparende belysning aut. styring af elforb. apparater debat vasker ikke ved 90 grader Konkrete tiltag på varmeområdet På varmeområdet er det hyppigste miljøtiltag installering af automatisk varmestyring og dernæst tætning af vinduer andet nedsætte affaldsproduktion kemiske stoffer Planlagte tiltag 2002 indkøb kørsel vejsalt miljøstyring økologiske fødevarer papirforbrug affaldssortering rengøring varme Gennemførte tiltag 2002 vand el Konkrete tiltag i øvrigt Inden for vandforbrug er det hovedsageligt opsætning af nye toiletter og en spareindsats inden for vask og vandhaner, der udgør miljøtiltagene. På rengøringsområdet er miljøtiltagene primært foretaget ved at anvende færre rengøringsmidler, ved at bruge miljøvenlige rengøringsmidler og ved miljøtiltag i forbindelse med tøjvask. På de institutioner, der har prioriteret affaldssortering til genbrug, er indsatsområderne sortering af glas, papir, pap og køkkenaffald Miljøindsatsområder i institutioner har anført, at de planlægger at gennemføre miljøtiltag på et eller flere miljøindsatsområder i Af nedenstående tabel fremgår det, hvor mange institutioner, der vil lave miljøtiltag på

16 de enkelte indsatsområder. Det er stadig elforbrug, der prioriteres på flest institutioner. Dernæst varme, vand, genbrug til sortering, papirforbrug, rengøring, miljøstyring og økologiske fødevarer. Miljøindsatsområder for 2003 antal inst andet nedsætte affaldsproduktion kemiske stoffer indkøb miljøstyring økologiske fødevarer papirforbrug affaldssortering rengøring Af ovenstående figur fremgår det, at miljøtiltag, der er planlagt for at nedbringe elforbruget i 2003, primært er udskiftning af belysning til elsparepærer, køb af energibesparende inventar, ændring af folks adfærd i forhold til at spare på strømmen og installation af styring af elforbrugende artikler. Inden for besparelser på varme er det kun få institutioner, der har konkretiseret, hvad de vil gøre for at nedsætte varmeforbruget. Heraf har de fleste anført adfærdsændring, udskiftning af vinduer, isolering og varmestyring som tiltag inden for varmeforbruget. vand varme el Miljøtiltag inden for vandforbrug er primært udskiftning af toiletter, opsamling af regnvand til vanding og tøjvask, adfærdsændring samt opsætning af målere. På genbrugsområdet er det fortsat sortering af papir, pap, plast, glas og køkkenaffald, der primært prioriteres. Inden for miljøindsatsområdet papirforbrug angiver institutionerne, at det primære tiltag vil være at spare på forbruget samt øge anvendelsen af miljømærket papir. På rengøringsområdet vil det være en indsats for at anvende færre rengøringsmidler og fokus på tøjvask, der igangsættes. Et vigtigt indsatsområde, der arbejdes med på institutionerne i 2003, er miljøstyring. Institutionerne angiver, at de vil arbejde med at fremme miljødebatten og miljøbevidstheden på institutionerne. Københavns Amt har i sin miljøpolitik som mål at reducere amtets energiforbrug og affaldsmængder samt at øge genanvendelsesandelen. På disse områder er der således overensstemmelse mellem amtets miljøpolitik og institutionernes prioritering af miljøindsatsen. Københavns Amt har endvidere som mål at mindske forureningen fra køretøjer, herunder at indkøbe miljøvenlige køretøjer samt at øge anvendelsen af økologiske fødevarer. Af Grønt regnskab 2002 fremgår, at institutionerne har fokus på at øge anvendelsen af økologiske fødevarer, mens tiltag indenfor miljøvenlige køretøjer ikke er prioriteret. Grønt regnskab

17 GrøntregnskabMiljøindsatsen i amtet før, nu og fremover Miljøindsatsen i amtet før, nu og fremover 4.1 Miljøarbejdet i amtet til og med år 2002 Gennem de seneste år har Københavns Amt gennemført en række initiativer for at skabe forbedringer på miljøområdet og være et godt eksempel for andre. Der er arbejdet med at indføre miljøstyring, grønne regnskaber og energistyring på amtets institutioner samt at øge brugen af økologiske fødevarer. Målet er at sænke miljøbelastningen fra amtets institutioner, sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne og beskytte grundvandet mod forurening Økologi Københavns Amt har arbejdet med økologi siden 1995 og har vedtaget en Fødevarepolitik, der viser, at amtet prioriterer fødevarer af høj kvalitet, og at amtet ønsker at påvirke den danske madkultur i en positiv retning Pesticidfri ukrudtsbekæmpelse Siden 1997 har amtet haft totalforbud mod brug af pesticider på alle amtets udendørsarealer. Det betyder, at de institutioner med udendørsarealer, der er tilknyttet amtet, ikke bruger pesticider til at bekæmpe ukrudt. 4.2 Aktiviteter i 2003 Amtet vil fortsat iværksætte en række aktiviteter for medarbejdere og ledere i alle amtets institutioner for at støtte arbejdet med grønne regnskaber og miljøstyring samt amtets miljøpolitik generelt. Teknisk Forvaltning udbyder sammen med Liljen i 2003 temadage og kurser for at understøtte en stadig udvikling af de grønne regnskabers kvalitet og bistår endvidere med faglig sparring og rådgivning til de miljøansvarlige på amtets institutioner. Kurserne vil give institutionerne værktøjer og støtte i arbejdet med at indføre miljøstyring og udarbejde grønne regnskaber. De afholdes to gange årligt og forløber over to dage. Temadagene har i 2003 fokus på bl.a. energi, økologi og udarbejdelse af grønne regnskaber. For institutionslederne gøres der en særlig indsats i år for at formidle miljøpolitikken og herunder arbejdet med de grønne regnskaber Elektronisk indberetning af grønne regnskaber Hvis institutionerne skal kunne arbejde med miljøstyring, skal de selv have mulighed for over året at følge med i deres miljø- og energiforbrug. Derfor arbejder amtet på at etablere et edb-styringssystem, der gør det muligt for institutionerne løbende at indtaste data til deres grønne regnskaber Energifonden Energifonden er en finansieringsmulighed for institutioner, der ikke selv er i stand til at finansiere sparetiltag. Den fungerer som en slags bank, der låner penge ud til energi- og vandbesparende projekter, mod at lånet tilbagebetales med en vis del af den årlige besparelse. Amtets institutioner kan søge om finansiering til gennemførelse af konkrete spareidéer via fonden. Institutionerne får en økonomisk fordel ved at bruge ordningen, idet de kan beholde 25% af den årlige besparelse, mens 75% tilbagebetales til Energifonden, indtil lånet er betalt tilbage. Derefter kan institutionen beholde hele besparelsen. Fonden anvender midler, der hvor det bedst kan betale sig, dvs. de steder, hvor tilbagebetalingstiden er kortest og besparelsen størst. Der er følgende forudsætninger for finansiering over Energifonden: 16

18 Projektet skal beskrives teknisk og økonomisk, og besparelsen skal beregnes Den økonomiske fordel ved projektet skal være så stor, at den simple tilbagebetalingstid ikke overstiger 10 år Der skal indgås en aftale med institutionen om at gennemføre projektet og betale lånet tilbage Teknisk Forvaltning skal stå for projektets tekniske/faglige indhold og for gennemførelsen Hvis der er tale om anvendelse af vedvarende energikilder, kan der dispenseres fra kravet om tilbagebetalingstid. Råd og vejledning Teknisk Forvaltning står til rådighed for at besvare spørgsmål og tilbyder at komme på besøg og gennemgå institutionen sammen med den energiog miljøansvarlige. Kontakt Teknisk Forvaltning på telefon Grønt regnskab

19 Institutionens navn: Varme Varme Varme Elektricitet El MWh kwh/m 2 energimærkning MWh kwh/bruger 18 Centralforvaltningen 910A Amtsgårdens Kantine 910B fællesservice Amtsgården Krakow Transport & Genbrug 935 Kursus- og projektcentret Liljen Pakke- og Industriservice Projekt Barly g 925 Projekterne i 10'eren Undervisnings- og kulturforvaltningen Gymnasier 370 Albertslund Amtsgymnasium i Aurehøj Amtsgymnasium i Avedøre Gymnasium d Borupgaard Amtsgymnasium* d Tårnby Gymnasium i Vallensbæk HF h Virum Gymnasium f Øregård Gymnasium j Rødovre Gymnasium* i Ordrup Gymnasium e Gentofte HF h Gl. Hellerup Gymnasium k Gladsaxe Gymnasium f Herlev Gymnasium i Høje-Taastrup Amtsgymnasium d Ishøj Amtsgymnasium g 85 VUC 351 VUC Ballerup h VUC Gladsaxe/Herlev 357 VUC Hvidovre Voksenuddannelsescenter Øresund VUC Albertslund 350 VUC Amager i.o Øvrige institutioner 320 Brøndagerskolen Fritidshjemmet Espevangen Fysio- og Ergoterapifunktionen m Geelsgårdskolen i Kasperskolen h 324 Kirkebækskolen d Klub Vest e Konsulentfunktionen e 323 Ordblindeinstituttet a Psykologfunktionen Skovmoseskolen Social- og Sundhedsskolen, Brøndby B Social- og Sundhedsskolen, Herlev i.o Sygepleje- og Radiografskolen Tale- og Høreinstituttet Bakkeskolen g Psykiatri- og Socialforvaltningen Døgninstitutioner 402C Stolpegård D Skt. Lukas Stiftelsen (Afd. A) 628 Botilbud 6 730B Tornehøjgård Bagsværd Observations- og behandlingshjem Behandlingshjemmet Egevang Behandlingshjemmet Hvidborg Behandlingshjemmet Nødebogård

20 El Vand Vand Vand affald miljøtiltag energimærkning m 3 l/bruger energimærkning kg i 2002 a j n n j j a j g a n c b g b n l f i c n j a g c j k b n g b j c a j e c j k g m c j l d m d j j c m c j n j n. i i.o n n j i 584 d n m m j m a 985 n i d m m n k d n m c n j j m 0 i.o n m f j n n j j Grønt regnskab

21 Institutionens navn: Varme Varme Varme Elektricitet El MWh kwh/m 2 energimærkning MWh kwh/bruger Behandlingshjemmet Sofieskolen 586 Broen Børne- og ungdomspensionen Bødkerporten 528 Børne- og ungdomspensionen Ågården Børnecentret Fjordhøj Børnehjemmet Pilehuset 543 Børnehuset Troldemosen Camillehusene Familieinstitution j 536 Gladsaxe Ungdomspension g Lundø l Rødovre Ungdomspension 520 Skole- og behandlingshjemmet Hjortholm Kostskole i.o Skolehjemmet Skovly Ungdomshjemmet Thorshøjgård Daginstitutioner 402E Distriktpsykiatrien i Lyngby og Gentofte e 540 Børnehaven Kirsebærhuset 0 e Børnehaven Rundgårds Allé g 541 Chr. IVs Børnehave h Botilbud 617 Behandlingshjemmet Strandberg Boenheden Bakkehuset a Boenheden Længen Nyholms Alle k 0 615b Boenheden Længen Tårnvej g Boenheden Skovdiget Botilbud 10, Hjørnehuset Botilbud Botilbud Botilbud Botilbud Boligerne Brøndbyøstervej 156 B c Botilbud Højsletten (Botilbud V) i Botilbudet Høje-Taastrup (Frøgårds Allé) l Pensionat Kamager Pensionatet Cathrinegården Pensionatet Herstedøster Pensionatet Hulegården Pensionatet Højmosen Pensionatet Lionslund Pensionatet Mosekæret Platanhuset Stokholtbuen Dagtilbud 655 Aktivitetscentret Kellersvej Aktivitetscentret Stjernedalen Brøndbyskovens Værkstedscenter Dagcentret Birkegården Daghjemmet Hesselager h 657 Daghjemmet Mosehuset i 660 Daghjemmet Månehuset f Det integrerede bofællesskab Måløvgård j Aktivitetscentret i Ishøj e Revalideringsinstitutionen Elleslettegård Værkstederne Sandtoften Værkstedet Hesselager h Værkstedet Hørkær d Værkstedscentret Bibliotekvej Værkstedscentret Espevangen c

22 El Vand Vand Vand affald miljøtiltag energimærkning m 3 l/bruger energimærkning kg i n n j n j n j j g d j m 744 e e g j a i.o n b c h 0 c 200 j d c d f j m m j g h j n n j j k g j k h j j h j j n n n j j j n n j l g j m j j e d n g d j h g j k h 45 j k e j n f b Grønt regnskab

23 Institutionens navn: Varme Varme Varme Elektricitet El MWh kwh/m 2 energimærkning MWh kwh/bruger Øvrige institutioner 711 Blå Kors Behandlingshjem Blå Kors Pensionat Boligfondens Krisecenter a Center for Døve m b Center for døve, Nærum g 697 Ergoterapien k Erhvervscentret i Forsorgshjemmet Overførstergården Forsorgshjemmet Solvang c 696 Fysioterapien (Bank Mikkelsens Vej og Kellersvej) 790 Hjælpemiddelcentralen f Hjælpemiddelenheden 783 Jonstrupvang Bebyggelsen Juvelhuset KABS Socialmedicinsk Klinik a Kløverengen Krisecentret Svendebjerggård Kvindehuset i Lyngby 760 Lunden LænkePensionatet Maglemosen Nybrogård Parkvænget Pilekrogen Rødbo Serviceafdelingen Skovvænget i.o Slotsvænget Specialundervisningscenteret Amtstandklinikken Taxhuset - plejehjemmet Vestervænget Videnscenter for Døvblinde Døve og Hørehæmmede Sundhedsforvaltningen 425A Centralindkøb B Vestegnens Lungeklinik** 425 centralapoteket i Herlev m a Amtssygehuset i Gentofte k Amtssygehuset i Glostrup j/l Amtssygehuset i Herlev m Teknisk Forvaltning 255 Vejtjenesten A Materielgården Strandparken I/S g * Forbrug af el, varme og vand er fra ** Forbruget for el, varme og vand er opgjort under Amtssygehuset i Gentofte Kolonne planlagte miljøtiltag : I de felter, der er tomme har Københavns Amt ikke modtaget oplysninger. n betyder nej, j betyder ja. 22

24 El Vand Vand Vand affald miljøtiltag energimærkning m 3 l/bruger energimærkning kg i n j j m m n k f n i 112 h 550 n i f n j j d n l 353 c n 7 n n j d a 985 j j j j j j j j j j e i.o j j n j j 192 j n j l f n m h j e/j h/c j m c j a a j Grønt regnskab

25 Udgivet af: Københavns Amt, Teknisk Forvaltning Stationsparken Glostrup Telefon Redaktion: Teknisk Forvaltning Tryk: Bording A/S CyklusOffset (svanemærket papir)

26