PISA og ungdomsuddannelserne

Transkript

1 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 1 Niels Egelund PISA og ungdomsuddannelserne 2006 kompetencer hos 16½-årige elever i fire typer af danske ungdomsuddannelser foråret 2006 Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag

2 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 2 PISA og ungdomsuddannelserne 2006 kompetencer hos 16½-årige elever i fire typer af danske ungdomsuddannelser foråret 2006 Af Niels Egelund Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Tuborgvej København NV Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag og forfatteren Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copydan Sats: Schwander Kommunikation Omslag: Schwander Kommunikation Tryk: Scanprint a/s 1. udgave, 1. oplag ISBN Bogen kan købes ved henvendelse til: Danmarks Pædagogiske Bibliotek Tuborgvej 164, 2400 København NV [email protected] Tlf.: Fax:

3 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 3 Indhold 5 Forord 7 1. Sammenfatning af resultaterne fra PISA 161/ PISA-programmet 8 Datamaterialet i PISA 16 1 /2 8 Resultaterne fra de faglige domæner 10 PISA-resultater og elevernes hjemmeforhold 10 Forhold omkring skolernes undervisning og elevernes læring i naturfag 11 Elevernes brug af IT 11 Skolekarakteristika OECD programmet PISA (Programme for International Student Assessment) 13 PISA en oversigt 14 PISA s metode 15 PISA-testen 16 Datas pålidelighed, repræsentativitet og validitet 17 Hvad PISA måler 19 Hvordan kan PISA anvendes? 19 Udviklingen af PISA et resultat af samarbejde 20 Sammenfatning Datamaterialet i PISA 161/ Baggrunden for at teste de 16 1 /2-årige 24 Skoler og elever 29 Sammenfatning

4 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side Resultater fra den faglige testning 32 Gennemsnitlige resultater for domænerne 24 Fordeling på kompetenceniveauer resultater for domænerne 38 Udvikling over tid i resultaterne for de 16 1 /2 årige i PISA 40 Holdninger til naturvidenskab 44 Elevers selvtillid i naturvidenskab 44 Elevers self-efficacy i forhold til naturvidenskab 45 Elevers selvopfattelse i forhold til naturvidenskab 47 Forholdet til miljø 49 Sammenfatning PISA-resultater og elevernes hjemmeforhold 57 Sammenfatning Forhold omkring skolernes undervisning og elevernes læring i naturfag 59 Skolernes kvalitet vurderet af forældrene 68 Sammenfatning Elevernes anvendelse af IT 69 Brugen af computer 75 Elevernes selvvurdering af deres IT-kompetencer Skolekarakteristika 81 Litteratur 83 Bilag 83 Bilag A 83 Præstationsniveauer i science PISA PISA s kriterier for placering af elever på et niveau 86 Bilag B 86 Bilag til analyser i kapitel 5 af sammenhænge mellem naturvidenskabsscore og forældrenes økonomiske, sociale og kulturelle status opdelt efter uddannelsesgrupper

5 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 5 Forord Undervisningsministeriet besluttede i 1997, at Danmark skulle deltage i OECD-programmet PISA Programme for International Student Assessment et projekt, der har til hensigt at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt til at møde udfordringerne i dagens informationssamfund. De unge, der indgår i de internationale undersøgelser, er alle 15 år gamle, men ud over disse er det i Danmark besluttet, at der skulle inddrages en ekstra gruppe på 16 år med det formål at se, hvorledes unge med et års længere skolegang og med placering i forskellige typer af ungdomsuddannelser klarer sig. Det er de 16-årige, der er i centrum i nærværende publikation. Undersøgelsesinstrumenterne er de samme som for de 15-årige, og der er derfor et naturligt tekstmæssigt overlap mellem nærværende publikation og publikationen om de 15-årige, der udkom i december Overlappet sker, for at læseren ikke behøver at skulle forholde sig til to publikationer. PISA består af flere undersøgelsesrunder, hvor der gennemføres omfattende kvantitative undersøgelser af survey-typen. Den første runde blev gennemført i 2000 i 32 lande efter godt to års forberedelse. Anden runde blev gennemført i 2003 i 41 lande. Tredje runde er gennemført i 2006 i 57 lande. Fjerde runde er under forberedelse til gennemførelse i 2009, og der vil indgå godt 60 lande. Formålet med de gentagne målinger er at gøre det muligt for myndighederne i de deltagende lande at bedømme ikke bare deres uddannelsessystemers resultater, men også at få et indtryk af udviklingen over tid om fx en ændret skolepolitik eller intensiveret satsning på nogle felter giver sig udslag i bedre resultater noget der i PISA-2003 kunne ses for eksempel i Polen. Videre gælder, at der i hver cyklus af PISA er forskellige hovedområder, som er i fokus. I 2000 var det således læsning, mens det i 2003 var matematik, og i 2006 har det været naturvidenskab. PISA udgør en af de hidtil mest omfattende og dybtgående internationale undersøgelser af unges kunnen. Afgørende i denne forbindelse er, at man ikke vurderer de unges kompetencer ud fra specifikke læseplaners indhold, men i stedet ser på, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv, således som dette kan afgøres med skriftlige test. Forord PISA gennemføres i Danmark af et konsortium bestående af Anvendt Kommunal Forsk - 5 ning (AKF), Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet (DPU) og

6 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 6 Nationalt Center for Velfærdsforskning, tidligere Socialforskningsinstituttet (SFI). National projektleder for PISA 2006 har været professor Niels Egelund, DPU. Til at følge og rådgive under arbejdet har Undervisningsministeriet nedsat en styregruppe og en referencegruppe med repræsentation fra ministeriet og fra interessentgrupper omkring folkeskolen. Undersøgelsens design og gennemførelse har været forestået af et internationalt konsortium, men de enkelte lande har haft stor indflydelse på projektet, dels gennem landenes deltagelse i PISA Governing Board, dels gennem projektmedarbejderes konkrete bidrag, fx i form af testmaterialer, og deltagelse i mødevirksomhed omkring projektets detailudformning og gennemførelse. Det internationale konsortium har trukket på internationale ekspertgrupper og faglige referencegrupper. Danmark har her været repræsenteret i ekspertgruppen for matematik ved professor Mogens Niss, ligesom Danmark har været repræsenteret i faglige referencegrupper inden for læsning ved lektor Jan Mejding, DPU, inden for matematik ved professor Lena Lindenskov, DPU, og inden for naturvidenskab ved lektorerne Annemarie Møller Andersen og Helene Sørensen, begge DPU. Den danske del af undersøgelsen er gennemført af forskere fra konsortiet. Forskerne har hver for sig haft ansvar for forskellige dele af undersøgelsen. Følgende forskere har medvirket i PISA 2006: Lektor Annemarie Møller Andersen, lektor Elisabeth Arnbak, konsulent Thomas Yung Andersen, professor Niels Egelund, forskningsleder Torben Pilegaard Jensen, professor Lena Lindenskov, lektor Jan Mejding, lektor Helene Sørensen og lektor Peter Weng. Ud over disse har en række forskere og teknisk administrativt personale medvirket til gennemførelsen. Det drejer sig om afdelingsdirektør Hans Bay og der ud - over i alt knap 90 medarbejdere, distriktsledere, interviewere og studerende til kodning af åbne spørgsmål. PISA og ungdomsuddannelserne 2006 Ud over forskere og teknisk administrativt personale har elever og deres forældre ved 142 danske uddannelsesinstitutioner medvirket, og disse takkes for deres bidrag til undersøgelsen af de 16½-årige i Mette Wier Lars Qvortrup Jørgen Søndergaard Direktør, AKF Dekan, DPU Direktør, SFI 6

7 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 7 1. Sammenfatning af resultaterne fra PISA 161/ PISA-programmet PISA-programmet (Programme for International Student Assessment) er etableret i et samarbejde blandt regeringer i OECD-medlemslande, og formålet med programmet er at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt til at møde udfordringerne i dagens informationssamfund. PISA er karakteristisk ved, at det ikke vurderer kompetencerne ud fra specifikke læseplaners indhold, men i stedet ser på, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv. Der er indgået 57 lande i den internationale PISA 2006 undersøgelse, som er anvendt uden modifikationer i den særlige, danske PISA 16½, hvor der sigtes imod, at de testede elever efter vægtning udgør repræsentative udsnit af unge fra fire typer af uddannelsesinstitutioner, folkeskolen/frie grundskoler (primært 10. klasse), efterskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsskoler. Resultaterne fra PISA vedrører tre faglige områder, i undersøgelsen kaldet domæner, og de omfatter læsning, matematik og naturfag. PISA lægger som en del af sin vurdering inden for domænerne vægt på en vurdering af elevernes evne til at reflektere over deres kundskaber og erfaringer og behandle emner i forhold til deres eget liv. Herunder vurderes evnen til at kunne læse mellem linjerne, at kunne gennemskue et underforstået budskab og at kunne vurdere perspektiverne i en samfundsmæssig sammenhæng. Endelig betoner PISA de kommunikative færdigheder. Ud over domænerne indgår baggrundsoplysninger afgivet af eleverne, omfattende elevernes klassetrin, køn, familiebaggrund, social-økonomiske baggrund, sprog talt i hjemmet, immigrantstatus, fritidsaktiviteter samt holdninger til skolegang. Desuden indgår oplysninger afgivet af forældrene og skoleledere. PISA er designet til at forsyne uddannelsespolitikere, uddannelsesadministratorer og praktikere med en omfattende vurdering af læringsresultater målt ved slutningen af den undervisningspligtige periode. Vurderingen sker i sammenlignelige tal, som kan være vej- Kapitel 1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA 16 1/

8 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 8 ledende for politiske beslutninger og ressourceallokeringer, og PISA kan give indsigt i den blanding af faktorer, der opererer ensartet eller forskelligt hen over lande og regioner. Datamaterialet i PISA 16 1 /2 I Danmark har man besluttet at inkludere en ekstra elevårgang i PISA-undersøgelserne, hvor man får tegnet en profil af de elever, der går i de fire typiske uddannelser for elever i 16½-års alderen. De fire uddannelser er folkeskolen og de frie skoler, hvor de primært vil gå i 10. klasse, efterskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Mens de 15½-årige elever i den ordinære PISA-undersøgelse udgør et repræsentativt udsnit af en årgang, er eleverne i PISA 16½ ikke et repræsentativt udsnit, først og fremmest fordi de ca. 5% elever, der ikke umiddelbart fortsætter i en ungdomsuddannelse, ikke er med. Eleverne i PISA 16½ er imidlertid repræsentative for de elever, der går på de fire uddannelsestyper, idet der dog må tages visse forbehold for erhvervsskoleelevernes repræsentativitet på grund af det relativt set lille antal skoler og de meget forskellige uddannelsesprofiler. Der er en lidt forskellig kønsfordeling på de fire uddannelsestyper, først og fremmest fordi piger er lidt overrepræsenterede på efterskoler og i gymnasier, mens drenge er overrepræsenterede på erhvervsuddannelser. Eleverne på de fire uddannelsestyper har også en forskellig social fordeling, idet forældrenes uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige status er højest på gymnasierne og efterskolerne. Hvad angår såvel kulturelle som materielle besiddelser i hjemmene ligger eleverne fra STX/HF højest. Resultaterne fra de faglige domæner PISA og ungdomsuddannelserne 2006 Hoveddomænet i PISA 2006 er naturvidenskab, der igen er opdelt i tre deldomæner. Det første vedrører måling af, i hvilket omfang eleven er i stand til at identificere naturfaglige elementer ud fra en eller flere informationer i opgaverne. Det næste deldomæne har at gøre med at forklare naturfaglige relationer. Det tredje deldomæne vedrører evnen til at anvende naturfaglig viden. Dette defineres som det at kunne sætte teksten i relation til egen viden, egne erfaringer og egne ideer. Ud over de tre deldomæner indgår en samlet score for naturfag, som kan betragtes som et produkt af alle tre deldomæner. Endvidere indgår læsning og matematik som bidomæner i undersøgelsen. Hovedresultaterne af PISA 16½ er, at folkeskoleeleverne ligger på noget lavere værdier end de danske 15-åriges resultater i den internationale PISA 2006, især for naturfags, men også i nogen grad for læsnings vedkommende. Matematikresultaterne er kun lidt lavere. Grunden til den relativt set lavere placering i naturfag er formentlig, at de fleste 16½årige elever går i 10. klasse, hvor friheden til at vælge fag til og fra er større end i 9. klasse. 8 Når der ikke er en positiv udvikling i folkeskoleelevernes resultater i den ordinære PISA og i PISA 16½, hvor eleverne er 1 år ældre, kan dette ikke anvendes til at slutte, at ét års skolegang mere ikke giver bedrede eller måske ligefrem dårligere resultater. Dette

9 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 9 skyldes, at 10. klasses elever ikke udgør et totaludsnit af en årgang, da ca. halvdelen af eleverne fra de tidligere 9. klasser er fortsat i en ungdomsuddannelse, først og fremmest en gymnasial uddannelse. Fraværet af de elever, der går i gymnasiet efter 9. klasse vil trække gennemsnittet væsentligt ned, mens til gengæld fraværet af de ca. 5% elever, der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse, trækker gennemsnittet lidt op. De frie skolers elever ligger væsentligt over folkeskoleeleverne, især i naturfag og læsning, og over landsresultatet for de 15-årige i den ordinære PISA 2006, og efterskolernes resultater ligger på næsten samme niveau som de frie skolers elever. Eleverne på de gymnasiale uddannelser, der i denne undersøgelse rummer samtlige gymnasiale uddannelser inkl. HF, ligger meget væsentligt over landsresultaterne i PISA 2006, og de ligger også en del over de finske 15-årige folkeskoleelever. Der er imidletid meget store forskelle mellem de gymnasiale retninger, idet HTX ligger højere end alment gynmasium/hf i naturfag og matematik, mens STX/HF klarer sig bedst i læsning. HHX får på alle områder den laveste placering. Erhvervsuddannelseseleverne ligger noget lavere end landsresultaterne fra PISA 2006, men som for de gymnasiale uddannelser gælder det, at der er betydelige forskelle mellem uddannelsesgruppen, der retter sig mod handel, og gruppen, som retter sig mod det tekniske område. Således ligger de tekniske uddannelser markant højere i naturfag og matematik end handelsuddannelserne, mens der kun er en marginal forskel i læsning. Andelen af elever, der ikke opnår kunnen på et niveau, hvor eleverne begynder at demonstrere de naturvidenskabelige kompetencer, der muliggør deltagelse i livssituationer relateret til naturvidenskab og teknologi, er for folkeskolerne 23%, og for de frie skoler 12%. For efterskolerne er andelen 13%, for STX/HF 1%, HHX 4%, HTX 1%. For erhvervsuddannelserne med handelsretning er andelen 34% og for tekniske retning 23%. For de danske elever i PISA 2006 var andelen 18,5%. I læsning er andelen, der ikke opnår en funktionel læsekompetence, for folkeskolerne 18%, for de frie skoler 7%, for efterskolerne 8%, for gymnasierne 1% eller derunder og for erhvervsuddannelserne 17%. For matematik gælder, at folkeskolerne har 14% uden funktionel matematikkompetence, mens de frie skoler har 10%, efterskolerne 7%, gymnasierne 1% eller derunder og erhvervsuddannelserne 16%. Det er på grund af det relativt beskedne antal testede i hver uddannelsestype og de variationer, der er i uddannelsesprofilerne inden for hver type, forbundet med stor vanskelighed at sige noget om udviklingen over de tre PISA-runder for 16½-årige i 2000, 2003 og Meget tyder imidlertid på, at der som i den ordinære PISA 2006 har været en positiv udvikling i naturfagskompetencerne for de danske unge. Elevernes interesse for naturfag, deres støtte til naturfaglig viden og metode og deres værdisætning af naturvidenskab og teknologi er på alle fire uddannelsestyper gennemgående noget under OECD-gennemsnittet i PISA Såvel interesse som støtte varierer mellem de fire uddannelsestyper og er relativt tæt forbundet med det faglige niveau, Kapitel 1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA 16 1/

10 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 10 uddannelsestyperne præsterer i PISA-testningen. Gymnasieeleverne, først og fremmest STX/HF, er de eneste, der skiller sig positivt ud, og det er især med hensyn til støtte til naturfaglig viden. HTX er den gruppe, som især værdsætter naturvidenskab og teknologi. Elevernes selvtillid er, med undtagelse af gymnasieelevernes, især HTX, også under OECD-gennemsnittet, og der er ikke overraskende en tæt forbindelse til elevernes faktiske kompetenceniveau. Opmærksomhed på miljøproblemer samt ansvar for en bæredygtig udvikling ligger gennemgående under OECD-niveau og med en variation uddannelsestyperne imellem, der svarer til det faglige kompetenceniveau. Optimismen med hensyn til miljøproblemer ligger tæt på OECD-gennemsnittet og i øvrigt uden nævneværdig variation uddannelsestyperne imellem. PISA-resultater og elevernes hjemmeforhold Der er for undersøgelsesmaterialet som helhed en statistisk sammenhæng mellem elevernes resultater i testningen af naturvidenskab og deres forældres økonomiske, sociale og kulturelle status. Som i PISA 2006 gælder imidlertid, at sammenhængen er svagere for elever med anden etnisk baggrund end for danske elever. Sammenhængen findes på tre af de fire uddannelsestyper, stærkest for folkeskoleeleverne, mere moderat for de frie skoler, efterskolerne og gymnasierne og svagest for efterskoleeleverne. For uddannelsestypen erhvervsuddannelser er der ikke nogen sammenhæng. Forhold omkring skolernes undervisning og elevernes læring i naturfag PISA og ungdomsuddannelserne 2006 Der er blandt forældrene gennemgående en høj grad af tilfredshed med deres børns læreres kompetenceniveau og engagement. Det relativt højeste tilfredshedsniveau findes på folkeskolerne/frie skoler og på efterskolerne, mens det laveste findes på erhvervsuddannelserne. Tilfredsheden er generelt størst hos de forældre, hvis børn har de bedste resultater ved PISA-testningen. Forældrenes oplevelse af skolernes faglige forventninger til deres børn er højest på gymnasierne, noget lavere for folkeskolerne/de frie skoler, yderligere lidt lavere for efterskolerne og meget lavere for erhvervsuddannelserne. Med hensyn til tilfredsheden med indholdet i undervisningen og undervisningsmetoderne tegner især efterskolerne og gymnasierne sig for et højt niveau, mens erhvervsskolerne opnår lavest tilfredshed. De disciplinære forhold giver især anledning til tilfredshed på gymnasierne og efterskolerne, mens der er en betydelig utilfredshed med de disciplinære forhold på erhvervsuddannelserne. Forældrene oplever, især ved efterskolerne samt folkeskolerne/de frie skoler, at skolerne fører kontrol med elevernes udvikling og informerer om den, mens der på gymnasier og erhvervsuddannelser synes at være en mindre satsning. Samlet set findes de forældre, der er mest tilfredse med skolens kvalitet, hos de frie skoler, fulgt af efterskolegruppen og derpå gymnasierne. Folkeskolerne opnår en lavere placering, og de mindst tilfredse findes i erhvervsskolegruppen. 10

11 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 11 Elevernes brug af IT Praktisk taget alle elever har erfaringer med at anvende computere, og langt de fleste har anvendt computere i fem år eller mere. Et meget stort flertal af eleverne anvende computer hver dag, men den mest udbredte brug foregår i elevernes hjem. Især folkeskolen/de frie skoler synes endnu ikke i særlig grad at have taget computeren ind som en del af den daglige undervisning. Den hyppigste brug af computeren er til kommunikation, og chat, mens den næst - hyppigste er at browse på internettet. Tredjehyppigst er tekstbehandling, fulgt af spil, download of software, inkl. spil, grafikprogrammer og regneark. De mest udprægede forskelle i brugen af computer uddannelsestyperne imellem er i forhold til tekstbehandling, regneark og grafik, hvor først og fremmest folkeskoleeleverne/de frie skolers elever har mindre aktivitetsniveau. Med hensyn til elevernes brug af computer til internet og underholdning ligger folkeskoleeleverne/de frie skolers elever og efterskoleeleverne under OECD-gennemsnittet for de 15-årige, mens eleverne fra gymnasier og især efterskoler ligger over gennemsnittet. Hvad brugen af computerens programmer og software angår, er det kun folkeskoleeleverne/de frie skolers elever, der ligger under OECD-gennemsnittet, mens gymnasieeleverne ligger meget markant over. Ved en selvvurdering af kompetencer til at bruge computeren til internettet ligger alle fire skoleformers elever over OECD-gennemsnittet. Med hensyn til højniveauopgaver ligger folkeskoler/frie skoler og efterskoler under gennemsnittet, mens gymnasier og erhvervs - uddannelser ligger over gennemsnittet. Skolekarakteristika De fire skoletyper i PISA 16½ 2006, folkeskoler/frie skoler, efterskoler, almene gymnasier (inkl. HF) og erhvervsskoler (inkl. HHx, HTx) varierer først og fremmest ved deres størrelse. Mens efterskolerne kun har i gennemsnit godt 100 elever, har erhvervsskolerne over elever. Folkeskolernes/de frie skolers gennemsnit er knap 350, mens de almene gymnasier ligger på det dobbelte. Lærerantallet varierer næsten tilsvarende, idet efterskolerne dog har lidt færre elever pr. lærer end erhvervsskolerne og især det almene gymnasium og folkeskolerne/de frie skoler. De danske skoler har en relativt høj grad af autonomi, hvad budgetter angår, højest ligger erhvervsskolerne. Med hensyn til ansvar for læseplaner er efterskolerne præget af høj frihedsgrad, mens det almene gymnasium ligger lavt. Kvaliteten af uddannelsesressourcerne er meget høj i det almene gymnasium og erhvervsskolerne, ganske høj på folkeskolerne/de frie skoler, mens den er noget lavere på efterskolerne. Det at have samt at kunne tiltrække kvalificererede naturfagslærere er internationalt set ikke noget relativt stort problem i Danmark. Lettest har det almene gymnasium ved det, og relativt sværest er det for efterskolerne. Samtlige fire typer af uddannelsesinstitutioner for unge har et meget lavt Kapitel 1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA 16 1/

12 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 12 antal ekstra aktiviteter i forhold til naturfag, når man sammenligner med resten af OECD. Antallet af computere pr. elev ligger højere end OECD-gennemsnittet og relativt højest på erhvervsskolerne om end der stadig er mindre end én computer pr. elev. PISA og ungdomsuddannelserne

13 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side OECD programmet PISA (Programme for International Student Assessment) PISA en oversigt Danmark har deltaget i internationale sammenligninger af elevfærdigheder samt de ressourcer, der anvendes til uddannelse, gennem en periode på godt 16 år. IEA (The International Association for the Evaluation of Educational Achievement) læseprøver blev gennemført i starten af 1990 erne, og senere kom TIMSS (IEA s Third International Mathematics and Science Study), hvor færdigheder i matematik og naturfag blev målt. Endvidere har OECD regelmæssigt offentliggjort ressourceforbrug samt gennemførelsesmønstre i medlemslandenes uddannelsessystemer i publikationerne Education at a Glance og Education Policy Analysis. Resultaterne fra de internationale sammenligninger er i Danmark, som i en del andre lande, i særdeleshed i starten blevet mødt med en del skepsis, der først og fremmest bunder i forbehold over for muligheden af at måle og vurdere på tværs af kulturelle forskelle i uddannelsessystemernes værdier, strukturer og læseplaner. I Danmark besluttes det politisk i slutningen af 1990 erne, at man fortsat skal indgå i internationale sammenligninger, og at man vil satse på, at også de almene personlige og sociale kompetencer skal indgå i målingerne. PISA-programmet er etableret i et samarbejde blandt OECD-medlemslande og en række andre lande. Formålet med programmet er at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt til at møde udfordringerne i dagens informationssamfund samt at lære af andre lande. Programmet består af gentagne undersøgelsesrunder af survey-typen, og den første runde blev gennemført i 2000 i 32 lande, mens yderligere 12 lande gennemførte den i Senere har 41 lande gennemført PISA i 2003, og sidst har 57 gjort det i I den kommende runde af PISA i 2009 indgår godt 60 lande. PISA udgør en af de hidtil mest omfattende og dybtgående vurderinger af unges kunnen. Kapitel 2 OECD programmet PISA (Programme for International Student Assessment) PISA undersøger unge menneskers kompetencer nær ved slutningen af den undervisningspligtige periode. De unge, der indgår i de internationale PISA-undersøgelser, har på undersøgelsestidspunkterne i det sene forår 2000, 2003 og 2006 været år gamle. I 13

14 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 14 hver af de hidtil gennemførte runder af PISA har man i Danmark valgt at supplere med en gruppe et år ældre elever, idet der fokuseres på de fire forskellige hovedtyper af uddannelser, de unge er i på det tidspunkt, i folkeskolen, fortrinsvis i 10. klasse, i efterskoler, i de gymnasiale uddannelser og i erhvervsuddannelserne. Baggrunden for at inddrage de årige elever gennemgås i detaljer i det følgende kapitel. PISA-undersøgelsen er karakteristisk ved, at den ikke vurderer kompetencerne ud fra specifikke læseplaners indhold, men i stedet ser på, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv, således som det kan måles med de bedste test, der på undersøgelsestidspunktet er til rådighed. Vurderingerne sker udelukkende ud fra skriftlige test, som er løst under ensartede, prøvelignende forhold på de unges skoler. Som nævnt ovenfor gentages undersøgelserne med 3 års mellemrum, og formålet hermed er primært at gøre det muligt for myndighederne i de deltagende lande at bedømme ikke bare deres uddannelsessystemers resultater, men også at få et indtryk af udviklingen over tid om fx intensiveret satsning på nogle felter giver sig udslag i forbedrede resultater. Endvidere vil hver af de tre undersøgelsesrunder fokusere særligt grundigt på et af de tre hovedområder, kaldet domæner, der testes: læsning, matematik eller naturvidenskab. Ud over elevernes testresultater er der indsamlet en række oplysninger om elevernes erfaringer og oplevelser, ligesom der indgår informationer om elevernes hjemmeforhold og om deres skoler. Dette gør PISA til et stærkt værktøj i bedømmelsen af, hvad der for elever og uddannelsessystemet som helhed fører til gode resultater. PISA og ungdomsuddannelserne Resultaterne fra de første tre runder af PISA vedrørte domænerne læsning, matematik og naturvidenskab, hvor læsning var det felt, der havde særlig fokus i den første runde af undersøgelsen, mens matematik var i fokus i anden runde og naturfag i fokus i sidste runde, PISA Resultaterne fra de tre faglige domæner angives ikke blot som gennemsnit, men også som hvor mange elever, der ligger på forskellige kompetenceniveauer eller sagt med andre ord, hvilken spredning der findes på tværs af elevgrupperne fra de forskellige lande. I anden runde af PISA indgik også problemløsning som et selvstændigt domæne, men dette domæne indgår ikke i de senere runder, bl.a. på grund af en meget stærk sammenhæng med matematikresultaterne. Offentliggørelsen af de internationale PISA-resultater finder sted på samme dag i alle lande, for PISA 2006 skete det den 4. december PISA s metode OECD har tidligere arbejdet med indikatorer for uddannelsessystemernes resultater og effektivitet, fx i de årlige publikationer under navnet Education at a Glance, og metoden her er primært baseret på statistik. PISA anvender imidlertid en fremgangsmåde, der med hensyn til at vurdere en bred række af kundskaber, færdigheder og sociale kompetencer på en regelmæssig basis er uden fortilfælde. De særlige kendetegn ved fremgangsmåden er: Orientering mod uddannelsespolitiske spørgsmål. Fokus på kundskaber og færdigheder i opgaver med relevans for hverdagslivssituatio-

15 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 15 ner både i fortsat uddannelse, arbejdsliv, familieliv og samfundsliv. Bredde i geografisk dækning med 57 lande fra alle kontinenter, herunder samtlige medlemslande i OECD og EU. Regelmæssighed, idet testninger gentages hvert 3. år. Samarbejdsorientering, idet repræsentanter fra de deltagende lande deltager i projektstyringen, ligesom alle deltagende lande har kunnet levere bidrag og kommentarer til testmaterialer. Videnskabelighed, idet et konsortium af verdens førende institutioner med hensyn til måling af kompetencer, assisteret af ekspertgrupper bestående af verdens førende forskere på de inddragne domæner, har stået for udarbejdelse af testmaterialet. Endvidere har ekspertgrupperne været assisteret af faglige referencegrupper med deltagelse fra en række af landene i PISA. PISA-testen Som det allerede er nævnt, er de elever, der er undersøgt i de internationale runder af PISA i 2000, 2003 og 2006, udvalgt på basis af alder, på individniveau, og de går derfor i forskellige skoleformer, med en vis spredning over klassetrin, og de har forskellige erfaringer både fra deres skolegang og fra livet uden for skolen. I PISA 16½ er der stadig tale om et aldersbaseret udsnit, udtrukket fra fire forskellige typer af ungdomsuddannelser. Undersøgelsesdesignet i PISA-undersøgelsen blev udformet af det internationale konsortium. Det internationale konsortium bestod af en gruppe på fem anerkendte internationale forskningsorganisationer/konsulentfirmaer. Det Australske Råd for Uddannelsesforskning ACER (Australian Council for Educational Research) ledede gruppen, som omfattede følgende organisationer: ACER Netherlands National Institute for Educational Measurement (CITO) Educational Testing Service (ETS), USA National Institute for Educational Research (NIER), Japan Westat, USA Designet blev lavet, så det bedst muligt opfyldte målet om at gøre data fra de 57 lande indbyrdes sammenlignelige på et videnskabeligt holdbart plan. Testens varighed Selve testens varighed var godt 3 timer. Fordelt på flg. måde: 10 min. Introduktion til testhæftet 60 min. Første del af testhæftet 10 min. Pause 60 min. Anden del af testhæftet 5 min. Uddeling af spørgeskema og introduktion 45 min. Besvarelse af spørgeskema Kapitel 2 OECD programmet PISA (Programme for International Student Assessment) 15

16 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 16 Det vigtigste har været, at eleverne havde præcis 60 min. til hver af de to dele i testhæftet. Som i den internationale PISA har alle skoleledere på de testede skoler skullet udfylde et spørgeskema om skolens karakteristika. Testens design Opgaverne i PISA-testen var af forskellig sværhedsgrad, og ca. 40% af opgaverne var udformet som åbne spørgsmål, der krævede en skriftlig udredning og ikke bare en afkrydsning i forskellige svarmuligheder. Med hensyn til PISA s teoretiske ramme, definition af de faglige områder, kan henvises til de danske og internationale PISA-publikationer og Ud over de faglige test indgår baggrundsoplysninger afgivet af eleverne omfattende elevernes klassetrin, køn, familiebaggrund, social-økonomiske baggrund, sprog talt i hjemmet, immigrantstatus, fritidsaktiviteter samt holdninger til skolegang. Desuden indgår oplysninger afgivet af forældrene og skolelederne. Datas pålidelighed, repræsentativitet og validitet Data-pålidelighed Hvis data-pålideligheden skal være god, må der ikke være opstået fejl, der betyder, at de indsamlede data giver en dårlig beskrivelse af virkeligheden. Høj data-pålidelighed er en forudsætning for, at data kan bruges til at drage holdbare konklusioner, men er ikke en tilstrækkelig forudsætning; data skal også være valide, dvs. relevante for problemstillingen, og repræsentative, dvs. repræsentative for den population, man ønsker at drage konklusioner om. Konsortiet anstrengte sig for at gøre data pålidelige, bl.a. udarbejdede konsortiet adskillige drejebøger/manualer, som skulle sikre en ensartet og korrekt procedure i de 57 lande. Konsortiet udarbejdede bl.a. følgende manualer/drejebøger: PISA og ungdomsuddannelserne Testmanual Vejledning til skolekontaktperson Manual til stikprøveudtrækning Manual til scoring af opgaverne Manual til indtastere Manual til indtastningsprogram Endelig har konsortiet lavet en meget omfattende kvalitetssikringsprocedure og dermed givet data-pålideligheden meget høj prioritet. Data-validitet Konsortiet har bl.a. via pilotundersøgelsen testet forskellige opgaver og deres validitet i forbindelse med PISA-undersøgelsens problemstillinger. Opgaverne er udvalgt af ekspertpaneler i samarbejde med forskere i de enkelte lande. De valgte opgaver må derfor siges at være et rimeligt manifest udtryk for den latente variabel: Elevernes kompetence.

17 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 17 I alle lande er opgaverne oversat fra engelsk eller fransk. Data-repræsentativitet Et yderligere krav til høj datakvalitet er, at data udtrykker præstationer og holdninger for hele den målgruppe, man ønsker at drage konklusioner om. De udvalgte elever i PISA 16½ udgør ikke et repræsentativt sample for alle 16½-årige danske unge, idet de unge, som er sprunget fra i uddannelsessystemet, eller som holder pause, ikke indgår. I undersøgelsen blandt de 16½-årige har hensigten været at måle repræsentativt inden for de fire uddannelsesmæssige hovedgrupper. Stikprøveudtrækket og den efterfølgende databehandling er foretaget med dette for øje, og der er foretaget en vægtning af datamaterialet fra de forskellige uddannelsestyper, der indgår i de fire hovedgrupper, for at tilsikre en sådan repræsentativitet. Følgende tabel viser de deltagende uddannelsesgrupper og den vægtning, der er sket i forhold til gruppernes forekomst i Danmark som helhed. Tabel 2.1. Deltagende uddannelsesgrupper, disses antal i Danmark og vægtning af grupperne i PISA 16½ 2006 Gruppe Antal i PISA 16½ 2006 Antal i Danmark Vægte Folkeskoler ,51 Frie skoler ,31 Efterskoler ,74 STX/HF ,52 HHX ,30 HTX ,29 EUD-Handel ,97 EUD-Teknisk ,51 EUD uspecificeret ,28 Note: Elever i HF udgør ca. 5% af gruppen STX/HF, da flertallet af HF-elever er mere end 17 år gamle Hvad PISA måler PISA er baseret på en dynamisk model for livslang læring. Ved dynamisk forstås, at der gennem livet sker en løbende tilegnelse af de kundskaber og færdigheder, som er nødvendige for med succes at kunne indgå i en omskiftelig tilværelse. I modsætning til tidligere internationale sammenligninger, der har koncentreret sig om skolekundskaber, som disse er defineret ved en fællesnævner for de deltagende landes læseplaner, søger PISA at fokusere på de kompetencer, der er nødvendige i det virkelige liv. Test i PISA blev udviklet til at søge at måle de ting, 15½-årige kan forventes at have lært og vil have brug for i deres fremtidige liv, dvs. videre i uddannelse, på arbejde og i familie- og samfundslivet. Test har altså ikke skullet måle kundskaber og færdigheder, eleverne ifølge læseplaner bør have på et givent klassetrin. Kapitel 2 OECD programmet PISA (Programme for International Student Assessment) 17

18 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 18 Dette betyder dog ikke, at PISA forsøger at måle færdigheder uafhængigt af kundskabsindhold. Det er jo netop sådan, at fx det at have kendskab til grundlæggende naturvidenskabelige principper er en vigtig forudsætning for at forstå fænomener og hændelser i det daglige liv. PISA lægger ydermere vægt på en vurdering af elevernes evne til at reflektere over deres kundskaber og erfaringer og behandle emner i forhold til deres eget liv, herunder at kunne gennemskue et underforstået budskab og at kunne vurdere perspektiverne i en samfundsmæssig sammenhæng. Endelig betoner PISA de kommunikative færdigheder, om end kun i skriftlig form (og her indgår ikke blot tekster, men også diagrammer, kort og andre visuelle repræsentationer). Man kan spørge, i hvilket omfang PISA måler livsfærdigheder. Svaret kan ikke blot blive givet ved brug af nogle personers subjektive vurderinger af, hvad der er vigtigt i livet. Det er nok så vigtigt at se på, hvilke kundskaber og færdigheder der har været til stede hos de personer, som faktisk klarer sig bedst. Det varer selvfølgelig lang tid, før vi ved, hvordan det går for PISA s elever, men undersøgelsen International Adult Literacy Survey (IALS) pegede på forhold af betydning, og disse, især literacy, der defineres nedenfor, er også inkluderet i PISA som centrale begreber og måleområder. Således er det, der vurderes på alle tre domæner, graden af literacy henholdsvis reading literacy, mathematical literacy og scientific literacy. Disse er beskrevet i de tidligere danske og internationale PISA-publikationer. To analyser peger dog på, at der er tale om en høj prædiktiv værdi af PISA s testbatteri i forhold elevernes kompetencer. Den ene analyse har sammenlignet PISA resultaterne med samme elevers afgangsprøvekarakterer i 2003 (Mejding m.fl., 2006), den anden har undersøgt, hvordan eleverne fra PISA 2000 klarede sig i uddannelsessystemet 4 år efter (Andersen, 2005). PISA og ungdomsuddannelserne Overordnet kan det dog siges, at brugen af begrebet literacy i PISA er meget bredere end den historiske forståelse som evnen til at læse og skrive i dårlig oversættelse alfabetisme. Ydermere er det efterhånden accepteret, at der ikke er en entydig gradsforskel mellem personer, som er i besiddelse af literacy, og personer, der ikke er det analfabeter. Literacy måles på et kontinuum, ikke som noget, man er i besiddelse af eller ikke er i besiddelse af. I PISA ses literacy som kundskaber og færdigheder til at begå sig i voksenlivet. Kundskaber og færdigheder i literacy opnås i en livslang proces, som finder sted ikke bare i skolen, men også i familien, i samværet og samspillet med kammerater, kolleger og det bredere samfund. 15-årige kan ikke forvente, at de i skolen har lært alt, hvad de har brug for at kunne som voksne. De har behov for et bredt fundament af kundskaber og færdigheder på områder som læsning, matematik og naturvidenskab, men for at kunne fortsætte med læring på disse felter og for at kunne bruge dem i den virkelige verden har de behov for at forstå nogle basale processer og principper og for at have fleksibiliteten til at bruge dem i forskellige situationer. I øvrigt gælder, at læsning er nøglen alle opgaver i PISA kræver læsefærdigheder. Bedømmelsen af domænerne defineres ved hjælp af: Indholdet eller strukturen af de kundskaber og færdigheder, eleven er nødt til at have i hvert domæne (fx kendskabet til videnskabelige begreber eller forskellige skriftlige udtryksformer).

19 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 19 Processerne, som skal kunne klares (fx at uddrage den skriftlige information af en tekst). De sammenhænge, hvor kundskaber og færdigheder anvendes (fx at træffe beslutninger i relation til ens eget liv eller modsat at forstå det, der sker i verden). Hvordan kan PISA anvendes? PISA kan anvendes på mange niveauer. For det første kan PISA forsyne uddannelsespolitikere med et omfattende materiale til vurdering af læringsresultater målt ved slutningen af den undervisningspligtige periode. Vurderingen sker i tal, der i så høj grad som muligt er gjort sammenlignelige, så de kan danne grundlag for politiske beslutninger og ressourceallokeringer, og PISA kan give bidrag til indsigt i den blanding af faktorer, der opererer ensartet eller forskelligt hen over lande og regioner. For det andet kan PISA hjælpe uddannelsesadministratorer og uddannelsessystemets praktikere underviserne til at erkende styrkesider og svagheder i deres egne systemer og til at vurdere, i hvilken grad variationer i uddannelseserfaringer er unikke eller afspejler forskelle, der også ses andre steder. For eksempel viser den kendsgerning, at nogle lande opnår et højt gennemsnit af elevers resultater med kun en lille spredning mellem de bedste og de dårligste elever, at et godt middelresultat ikke behøver at ske på bekostning af de svageste elever. Ligeledes illustrerer det faktum, at forholdet mellem social baggrund og læringsresultater varierer i forskellige lande, at nogle skolesystemer vurderet ud fra de rent statistiske sammenhænge synes at kunne ændre og begrænse indflydelsen af en dårlig social baggrund på elevernes resultater. Idet der dermed kan foretages analyser af resultater fra forskellige uddannelsessystemer ud fra et fælles sæt af kompetencer, der er relevante i et livslangt perspektiv, kan PISA give en stærk og multikulturel basis for at definere mål for kundskaber og færdigheder. PISA muliggør dermed, at man på længere sigt kan indkredse de forhold, der har relation til uddannelsesmæssig succes. Endvidere kan gentagelsen i de tre faser af PISA muliggøre en vurdering over tid, hvor år 2000 målingerne kan tjene som basis for de senere sammenligninger. Udviklingen af PISA et resultat af samarbejde OECD/PISA repræsenterer et samarbejde mellem OECD-medlemslande samt andre lande, og formålet har været at få en ny og bedre type af vurderinger af elevresultater, der ydermere indsamles med regelmæssige intervaller. De test og dataindsamlingsskemaer, der indgår, er udviklet i et fællesskab med bidrag fra de deltagende lande, og den endelige udformning er sket igennem de organisationer eller forskerkonsortier, de enkelte lande har valgt til at gennemføre undersøgelsen. Kapitel 2 OECD programmet PISA (Programme for International Student Assessment) 19

20 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 20 Det øverste styrende organ har været PISA Governing Board, hvor alle lande er repræsenteret, og dette har udformet en prioriteret politik for undersøgelsens gennemførelse, ligesom det har overvåget, at politikken er fulgt under gennemførelsen af PISA. Der er efter international licitation valgt et internationalt konsortium til varetagelse af PISA s design og implementering, og deltagerne i dette er nævnt tidligere i dette kapital. Konsortiet har for hvert af de undersøgte områder nedsat ekspertgrupper, som har skullet forbinde PISA s mål med den bedste internationale ekspertise af faglig og teknisk karakter. Dette samt det at de deltagende lande har kunnet bidrage, afprøve og kommentere har betydet, at man har kunnet nå en meget høj grad af international validitet ved målingerne, som tager bedst mulig højde for de kulturelle og uddannelsesmæssige forskelligheder, der er mellem OECD-landene. I hvert af de deltagende lande er der i lighed med i Danmark valgt en organisation eller et konsortium af organisationer, som har gennemført undersøgelsen. Hvert land har endvidere udpeget en National Project Manager, og i Danmark er denne person for PISA 2000 kommet fra SFI, mens den for PISA 2003 og PISA 2006 samt PISA-Færøerne 2005 og 2006 er kommet fra DPU. De nationale organisationer eller konsortier har haft en væsentlig rolle ved dels, som allerede nævnt, at bidrage til udarbejdelsen af testmateriale, dels ved at sikre en høj kvalitet ved gennemførelsen af PISA. OECD s sekretariat har haft det overordnede ledelsesansvar for programmet, har overvåget implementeringen på en dag-til-dag basis, har været sekretariat for PISA Governing Board, har tilsikret konsensus mellem deltagerlandene og har været det administrative bindeled mellem deltagerlandene og det internationale konsortium. PISA og ungdomsuddannelserne Væsentlige redskaber i PISA har været de rammer eller definitioner (frameworks), der er udarbejdet for hvert af de domæner, der indgår i PISA, læsning, matematik og naturfag. Udviklingen af disse er foregået i følgende trin: Udvikling af en operationel definition af domænerne og en beskrivelse af de antagelser, definitionen bygger på. Evaluering af, hvorledes de skalaer, domænerne vurderes på, skal organiseres for at kunne anvendes ved rapportering til beslutningstagere. Identificering af nøglekarakteristika, der skal tages i betragtning ved test til internationalt brug. Operationalisering af de udpegede nøglekarakteristika baseret på eksisterende videnskabelig litteratur og erfaringer med testning af mange elever. Validering af de indgåede variable og vurdering af deres bidrag til at forstå forskelle i opgavesværhedsgrad på tværs af lande. Forberedelse af forklarende skemaer og tabeller for resultaterne. Sammenfatning PISA-programmet (Programme for International Student Assessment) er etableret i et samarbejde blandt regeringer i OECD-medlemslande, og formålet med programmet er at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt til at møde udfordringerne i dagens informationssamfund. PISA er karakteristisk ved, at det ikke vurderer kompetencerne ud fra specifikke læseplaners indhold, men i stedet ser på, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv.

21 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 21 Der er indgået 57 lande i den internationale PISA 2006 undersøgelse, som er anvendt uden modifikationer i den særlige, danske PISA 16½, hvor der sigtes imod, at de testede elever efter vægtning udgør repræsentative udsnit af unge fra fire typer af uddannelsesinstitutioner, folkeskolen/frie grundskoler (primært 10. klasse), efterskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsskoler. Resultaterne fra PISA vedrører tre faglige områder, i undersøgelsen kaldet domæner, og de omfatter læsning, matematik og naturfag. PISA lægger som en del af sin vurdering inden for domænerne vægt på en vurdering af elevernes evne til at reflektere over deres kundskaber og erfaringer og behandle emner i forhold til deres eget liv. Herunder vurderes evnen til at kunne læse mellem linjerne, at kunne gennemskue et underforstået budskab og at kunne vurdere perspektiverne i en samfundsmæssig sammenhæng. Endelig betoner PISA de kommunikative færdigheder. Ud over domænerne indgår baggrundsoplysninger afgivet af eleverne omfattende elevernes klassetrin, køn, familiebaggrund, social-økonomiske baggrund, sprog talt i hjemmet, immigrantstatus, fritidsaktiviteter samt holdninger til skolegang. Desuden indgår oplysninger afgivet af forældrene og skolelederne. PISA er designet til at forsyne uddannelsespolitikere, uddannelsesadministratorer og praktikere med en omfattende vurdering af læringsresultater målt ved slutningen af den undervisningspligtige periode. Vurderingen sker i sammenlignelige tal, som kan være vejledende for politiske beslutninger og ressourceallokeringer, og PISA kan give indsigt i den blanding af faktorer, der opererer ensartet eller forskelligt hen over lande og regioner. Kapitel 2 OECD programmet PISA (Programme for International Student Assessment) 21

22 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 22

23 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side Datamaterialet i PISA 161/ Baggrunden for at teste de 16 1 /2-årige I Danmark begynder børn typisk i skole et år senere end i mange af de lande, vi ofte sammenligner os med 1. Det betyder, at de danske årige (15½-årige), som er målgruppen i den internationale PISA-undersøgelse (OECD-PISA), i mange sammenligninger vil være et klassetrin bagud. I et forsøg på at tage højde for dette har Undervisningsministeriet i Danmark valgt også at teste de uddannelsessøgende på år (16½årige) efter stort set samme koncept som de 15½-årige. Dette særlige, danske supplement til OECD s internationale PISA-undersøgelse benævnes her PISA 16½ Konceptet blev også gennemført og rapporteret i forbindelse med de to forrige PISA-runder i 2000 og 2003 (Andersen m.fl., 2001, Andersen og Egelund, 2006). Det skal understreges, at man i PISA 16½ kun ser resultaterne for de fire uddannelsestyper, der indgår, og ikke resultater for en samlet gruppe af 16½-årige. Resultaterne for de 16½-årige præsenteres i denne selvstændige publikation, hvortil også beskrivelsen af de metodiske forhold vedrørende denne gruppe er henlagt. Det skal pointeres, at målgruppen for PISA 16½ er de uddannelsessøgende, dvs. dem, der er under uddannelse nærmere defineret som dem, der på tidspunktet for testen var indskrevet på en uddannelsesinstitution. Målgruppen er således, som det også fremgår ovenfor, ikke repræsentativ for alle 16½-årige, men kan for aldersgruppen antages at være repræsentativ for de fire uddannelses- og skoletyper, der indgår. Indkredsningen af målgruppen er sket efter samme principielle retningslinjer som i den internationale PISA. 1. Børns alder ved skolestart varierer meget forskellige lande imellem. For OECD gælder, at et enkelt land (Irland) starter i 4-års alderen, tre starter i 5-årsalderen, 20 i 6-års alderen og seks i 7-årsalderen. Danmarks skolestartsalder ligger dermed blandt de seks højeste i OECD. Oven i dette kommer, at der er en del lande, hvor førskoletilbud er obligatoriske. Dette glæder Belgien, Frankrig og Italien (fra 3-års alderen) samt Holland og Spanien (fra 4-års alderen). Kapitel 3 Datamaterialet i PISA 16 1/

24 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 24 For nærmere oplysninger om selve PISA-konceptet og den internationale OECD-undersøgelse henvises til publikationen PISA-2006 danske unge i en international sammenligning (Egelund, 2007) samt til den internationale publikation (OECD, 2007). Skoler og elever I de internationale runder af PISA indgår som standard et repræsentativt udsnit på mindst ca årige fra de enkelte lande, og testen gennemføres i slutningen af et skoleår. Nogle lande er så små, at man ikke anvender et repræsentativt udsnit, men i stedet anvender totalpopulationen for at nå så nær testede som muligt dette gælder fx for Island. Når man gerne vil have testede pr. land, er det begrundet i, at antallet dermed muliggør meget detaljerede analyser af sammenhænge med en meget lang række af baggrundsvariable som forældrebaggrund, holdninger til skole, skoleoplysninger mv. Datamaterialet fra PISA 16½ 2006 indeholder oplysninger fra elever, der går i 142 uddannelsesinstitutioner. Testningen foregik fra 6. marts til 14. april Fordelingen af elever og uddannelsestyper fremgår af følgende tabel. Det skal om antallet af skoler i tabellen bemærkes, at de ikke kan adderes og dermed blive til 142, da HHX og HTX elevernes uddannelse foregår på erhvervsskoler, hvor også erhvervsuddannelserne finder sted. Antallet af folkeskoler i undersøgelsen er 25, og antallet af frie skoler er også 25. Antallet af almene gymnasier, der også omfatter HF, er 46, mens antallet af erhvervsskoler er 32. Tabel 3.1. Fordeling af elever på uddannelsestyper i PISA 16½ 2006 Uddannelsestype Antal skoler Antal elever Folkeskoler/frie skoler kl Efterskoler Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser PISA og ungdomsuddannelserne 2006 Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet Af eleverne på folkeskoler/frie skoler går 139, svarende til 16,2%, i 9. klasse, mens 720, der svarer til 83,8%, går i 10. klasse. Folkeskoleeleverne udgør 430, mens eleverne i frie skoler udgør 429. Af efterskoleeleverne går 34 (8,3%) i 9. klasse, mens 374 (91,7%) går i 10. klasse. Antallet af elever i STX/HF er 658, mens 492 går på HHX og 321 er elever på HTX. Af eleverne på EUD går 191 (48,4%) på uddannelser, der har med handel at gøre, mens 118 (30,3%) går på tekniske uddannelser. De resterende 81 (20,8%) går på uddannelser, der ikke ud fra de oplysninger, skolerne og eleverne har givet, falder klart inden for disse kategorier. 24

25 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 25 Tabel 3.2. Kønsfordeling (i procent) og uddannelsestyper i PISA 16½ 2006 Uddannelsestype Piger Drenge Folkeskoler/frie skoler kl. 48,5% 51,5% Efterskoler 58,8% 41,2% Gymnasiale uddannelser 58,0% 42,0% Erhvervsuddannelser 44,6% 55,4% Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data Det fremgår af tabel 3,2, at der for folkeskolerne og de frie skoler er en lille overvægt af drenge. For såvel efterskoler som de gymnasiale uddannelser er der en betydelig overvægt af piger, mens der for erhvervsuddannelserne er en markant overvægt af drenge. Tabel 3.3. Kønsfordeling (i procent) og uddannelsesgrupper i PISA 16½ 2006 Uddannelsesgruppe Piger Drenge Folkeskoler kl. 47,7% 52,3% Frie skoler kl 52,7% 47,3% Efterskoler 58,8% 41,2% STX/HF 62,5% 37,5% HHX 56,5% 43,5% HTX 21,2% 78,8% EUD-H 61,8% 38,2% EUD-T 31,4% 68,6% EUD 49,4% 50,6% Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet Når der, som i tabel 3.3, opdeles efter uddannelsesgruppe, ses endnu større kønsforskelle. Mens fordelingen for folkeskoler og frie skoler samt den ikke specificerede EUD-gruppe er tæt på at være ligelig, ses den mest markante forskel på HTX, hvor der er næsten fem gange så mange drenge som piger. Også ved EUD-T er der en stor forskel med ca. tre gange så mange drenge som piger. Pigernes dominans er størst på det almene gymnasium/hf og EUD-H, ligesom der, som tidligere vist, er en pæn overrepræsentation af piger på efterskolerne. Kapitel 3 Datamaterialet i PISA 16 1/

26 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 26 Tabel 3.4. Andel indvandrerelever (i procent) og uddannelsestyper i PISA 16½ 2006 Uddannelsestype Danske elever Indvandrerelever Folkeskoler/frie skoler kl. 88,9% 11,1% Efterskoler 98,8% 1,2% Gymnasiale uddannelser 93,1% 6,9% Erhvervsuddannelser 91,9% 8,1% Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data Af det totale elevtal i undersøgelsen er 6,5% med indvandrerbaggrund, heraf er 3,5% af første generation, hvorved forstås, at de er født uden for Danmark af forældre, hvoraf mindst den ene også er født uden for Danmark. 3,0% er af anden generation, dvs. født i Danmark af forældre, hvoraf mindst den ene er født uden for Danmark. Det skal hertil bemærkes, at der ikke i undersøgelsen er oplysninger, som med sikkerhed kan afgøre, om der er tale om vestlig og ikke-vestlig oprindelse. Når data vægtes for at finde gennemsnittet på de fire uddannelsestyper, som vist i tabel 3.4, er andelen af indvandrerelever højest på folkeskolerne/de frie skoler med 11,1%, og på erhvervsskolerne er den 8,1% fulgt af de gymnasiale uddannelser med 6,9%. Den er lavest på efterskolerne med 1,2%. Tabel 3.5. Andel indvandrerelever (i procent) og uddannelsesgrupper i PISA 16½ 2006 Uddannelsestype Danske elever Indvandrerelever PISA og ungdomsuddannelserne Folkeskoler kl. 87,9% 12,1% Frie skoler kl 93,7% 6,3% Efterskoler 98,8% 1,2% STX/HF 92,2% 7,8% HHX 94,9% 5,1% HTX 97,5% 2,5% EUD-H 87,8% 12,2% EUD-T 97,4% 2,6% EUD 87,5% 12,5% Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet Den største forekomst af indvandrerelever forekommer, som tabel 3.5 viser, i folkeskolerne, EUD-H og den ikke specificerede EUD-gruppe. Lavest ligger efterskolerne, men også på HTX og EUD-T er der en lav repræsentation. De frie skoler, STX/HF og HHX indtager en mellemposition.

27 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 27 Eleverne i undersøgelsen har skullet angive deres forældres skoleuddannelse og erhvervs - uddannelse. Der er herefter sket en kodning, således at der opnås et estimat af den samlede uddannelseslængde for såvel faderen som moderen. I nedenstående tabel anvendes den samlede uddannelseslængde for den af forældrene, der har den længste uddannelse. Eleverne har endvidere angivet deres forældres erhverv, og dette er indrubriceret på en internationalt anvendt skala for erhvervsstatus gående fra 0 til 100 (Ganzeboom m.fl., 1992). Også her er den højeste af forældrenes erhvervsstatus anvendt i nedenstående tabel. Angivelserne i tabellen er gennemsnit, der i parentes suppleres med standardfejl for at kunne vurdere i hvilken grad, der er tale om statistisk signifikante forskelle 2. Tabel 3.6. Forældres uddannelses- og erhvervsforhold og uddannelsestyper i PISA 16½ 2006 Uddannelsestype Forældres Forældres uddannelse erhvervsstatus Folkeskoler/frie skoler kl. 13,86 (0,082) 46,04 (0,626) Efterskoler 14,36 (0,099) 50,66 (0,859) Gymnasiale uddannelser 14,72 (0,052) 54,54 (0,451) Erhvervsuddannelser 13,26 (0,112) 42,22 (0,840) Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data Det viser sig, jf. tabel 3.6, at der er statistisk signifikante forskelle på uddannelseslængde mellem alle tre uddannelsestypers forældre, hvor de gymnasiale uddannelser har det højeste gennemsnitsniveau på 14,72 år, mens erhvervsuddannelserne ligger lavest med gennemsnitligt 13,26 år. Efterskoleelevers forældre ligger 0,36 år under gymnasieelevernes forældre, mens folkeskolernes/de frie skolers forældre ligger 0,60 år over erhvervsuddannelsernes forældre. Endvidere gælder, at der findes tilsvarende signifikante forskelle med hensyn til det erhvervsmæssige niveau. 2. Ved statistisk signifikante forskelle forstås, at der er mindre end 5% chance for, at forskelle mellem to gruppers resultater skyldes tilfældige udsving, hvor der i realiteten ingen forskelle er. Med hensyn til standardfejl gælder, at hvis man adderer to gruppers standardfejl, skal resultatet være mindre end forskellen mellem de to gruppers resultater, for at der er tale om signifikans. Kapitel 3 Datamaterialet i PISA 16 1/

28 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 28 Tabel 3.7. Forældres uddannelses- og erhvervsforhold og uddannelsesgrupper i PISA 16½ 2006 Uddannelsesgruppe Forældrenes Forældrenes uddannelse erhvervsstatus Folkeskoler kl. 13,76 (0,120) 45,03 (0,882) Frie skoler kl 14,32 (0,110) 50,92 (0,866) Efterskoler 14,36 (0,099) 50,66 (0,859) STX/HF 15,00 (0,075) 56,34 (0,694) HHX 13,75 (0,085) 48,36 (0,723) HTX 14,16 (0,109) 50,33 (0,883) EUD-H 13,32 (0,167) (1,292) EUD-T 13,47 (0,219) 42,05 (1,370) EUD 12,91 (0,263) 40,94 (1,902) Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet Tabel 3.7 viser, at der også mellem de forskellige uddannelsesgrupper i mange tilfælde er signifikante forskelle. Hvad forældrenes uddannelsesniveau anngår, ligger de frie skoler og efterskolerne på stort set samme niveau. Der er insignifikante forskelle mellem EUD- H og EUD-T, og folkeskoler og HHX ligger på samme niveau. STX/HF ligger absolut højest med 15 år, mens uspecificerede erhvervsuddannelser ligger lavest med 12,91 år. Forældrenes erhvervsstatus viser en rangordning, der bortset fra HHX svarer til deres uddannelsesniveau. For HHX gælder, at der er en forskydning opad i forhold til først og fremmest folkeskolelevernes forældres niveau. PISA og ungdomsuddannelserne Der indgår også i PISA angivelser af hjemmets kulturelle besiddelser (fx kunstværker, klassisk litteratur, musikinstrumenter) og materielle goder (fx opvaskemaskine, digitalkamera, bil). Besiddelsen af disse er omregnet til et index, der for OECD-landene er sat til et gennemsnit på 0 med en standardafvigelse på +/- 1,0. Positive og negative værdier angiver, at familien ligger henholdsvis over og under gennemsnittet. Resultaterne for de fire skoletyper vises i nedenstående tabel som gennemsnit med standardfejl i parentes. Tabel 3.8. Forældres kulturelle besiddelser og materielle goder og uddannelsestyper i PISA 16½ 2006 Uddannelsestype Kulturelle Materielle besiddelser goder Folkeskoler/frie skoler kl. -0,250 (0,037) 0,275 (0,026) Efterskoler 0,104 (0,053) 0,538 (0,035) Gymnasiale uddannelser 0,235 (0,029) 0,685 (0,019) Erhvervsuddannelser -0,552 (0,056) 0,175 (0,040) Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data

29 I Danmark har man besluttet at inkludere en ekstra elevårgang i PISA-undersøgelserne, hvor man får tegnet en profil af de elever, der går i de fire typiske uddannelser for elever i 16½-års alderen. De fire uddannelser er folkeskolen og de frie skoler, hvor de primært vil gå i 10. klasse, efterskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Mens de 15½-årige elever i den ordinære PISA-undersøgelse udgør et repræsentativt udsnit af en årgang, er eleverne i PISA 16½ ikke et repræsentativt udsnit, først og fremmest fordi de ca. 5% elever, der ikke umiddelbart fortsætter i en ungdomsuddannelse, ikke er med. Eleverne i PISA 16½ er imidlertid repræsentative for de elever, der går på de fire uddannelsestyper, idet der dog må tages visse forbehold for erhvervsskoleelevernes repræsentapisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 29 Med hensyn til kulturelle besiddelser i hjemmene ses af tabel 3.8, at gymnasieelever ligger statistisk signifikant højere end efterskoleeleverne, der igen ligger højere end folkeskoleeleverne, der også ligger højere end erhvervsuddannelsernes elever. Efterskoleelever og gymnasieelever ligger lidt højere end OECD-gennemsnittet, mens folkeskoleelever/de frie skolers elever ligger lidt under OECD-gennemsnittet. Erhvervsskoleeleverne ligger noget under OECD s gennemsnit. Hvad materielle goder i hjemmene angår ses nøjagtig samme rangordning som for kulturelle besiddelser, men der er for alle fire uddannelsestyper tale om, at de ligger over OECD-gennemsnittet. Tabel 3.9. Forældres kulturelle besiddelser og materielle goder og uddannelsesgrupper i PISA 16½ 2006 Uddannelsesgruppe Kulturelle Materielle besiddelser goder Folkeskoler kl. -0,293 (0,052) 0,243 (0,037) Frie skoler kl -0,039 (0,052) 0,438 (0,037) Efterskoler 0,104 (0,053) 0,538 (0,035) STX/HF 0,352 (0,042) 0,731 (0,029) HHX -0,122 (0,048) 0,491 (0,032) HTX -0,116 (0,067) 0,646 (0,042) EUD-H -0,649 (0,082) 0,127 (0,055) EUD-T -0,472 (0,105) 0,274 (0,074) EUD -0,586 (0,105) 0,074 (0,085) Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet Det fremgår af tabel 3.9, at det højeste niveau af kulturelle besiddelser findes for STX/HF. Signifikant lavere ligger efterskolerne. Disse to uddannelsesgrupper ligger som de eneste over OECD-gennemsnittet. Den laveste placering får EUD-H. For materielle goder gælder næsten samme rangorden. HTX skiller sig ud ved at bevæge sig relativt opad i rangordenen som den næsthøjeste efter STX/HF. Hvad de materielle goder angår, ligger samtlige uddannelsesgrupper over OECD-gennemsnittet. Sammenfatning Kapitel 3 Datamaterialet i PISA 16 1/

30 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 30 tivitet på grund af det relativt set lille antal skoler og de meget forskellige uddannelsesprofiler. Der er en lidt forskellig kønsfordeling på de fire uddannelsestyper, først og fremmest fordi piger er lidt overrepræsenterede på efterskoler og i gymnasier, mens drenge er overrepræsenterede på erhvervsuddannelser. Eleverne på de fire uddannelsestyper har også en forskellig social fordeling, idet forældrenes uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige status er højest på gymnasierne og efterskolerne. Med hensyn til såvel kulturelle besiddelser og materielle goder i hjemmene ligger STX/HF højest. PISA og ungdomsuddannelserne

31 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side Resultater fra den faglige testning I PISA 2006 er hoveddomænet og dermed det største område science eller det naturfaglige. I hvilken grad har eleverne lært grundlæggende naturvidenskabelige begreber og teorier? Hvor gode er de til at identificere spørgsmål eller problemstillinger, der kan undersøges ved hjælp af naturvidenskab, til at forklare fænomener ved hjælp af naturvidenskab og til at bruge naturvidenskabelig evidens (bevismateriale), når de i dagligdagen støder på, tolker eller løser problemer, der har med naturvidenskab og teknologi at gøre? Det er det, der i PISA forbindes med naturfaglig kompetence. I sammenligning med PISA s tidligere undersøgelser af det naturfaglige område er der introduceret to væsentlige ændringer. For det første adskilles viden om naturvidenskab tydeligere fra viden om naturfænomener (naturvidenskabelig viden, begreber og teorier), og der lægges større vægt på viden om naturvidenskab, det vil sige viden om karakteristiske kendetegn ved naturvidenskab, som en del af elevernes præstation. For det andet er rammerne for viden om naturfænomener, der svarer til begreber og indhold (omfattende begreber fra biologi, fysik, naturgeografi og kemi), blevet udvidet med viden om relationer mellem naturvidenskab og teknologi. Også selve testen er ændret på to væsentlige områder. For det første har man søgt en tydeligere adskillelse mellem naturvidenskabelig kompetence og læsekompetence. Derfor kræver de nye opgaver, der er anvendt i 2006, mindre læsning end de tidligere anvendte. For det andet var der i 2006 i alt 103 naturfagsopgaver, og 13 items var fælles for PISA 2006 og PISA PISA 2006 vil give grundlag for analyse af tendenser i elevernes præstationer inden for det naturfaglige område i fremtiden. Udgangspunktet for afgrænsning af rammer for vurdering af det naturfaglige eller naturvidenskabelige område i PISA 2006 er en definition af scientific literacy. Begrebet scientific literacy kan forstås som et bud på, hvordan det naturfaglige område kan bidrage til almen dannelse. Med henblik på PISA 2006 refererer scientific literacy til en persons: Kapitel 4 Resultater fra den faglige testning Naturvidenskabelige viden og brugen af denne viden til at identificere spørgsmål, tilegne sig ny viden, forklare naturvidenskabelige fænomener og drage evidensbaserede konklusioner om spørgsmål og problemer, der er relateret til naturvidenskab. Kan personer, fx når 31

32 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:03 Side 32 de læser om spørgsmål relateret til sundhed, adskille naturvidenskabelige dele af teksten fra ikke naturvidenskabelige, og kan de anvende viden og begrunde personlige beslutninger? Forståelse af karakteristiske træk ved naturvidenskab som en form af menneskets viden og undersøgelsesmåder. Kender personer fx forskel på evidensbaserede forklaringer og personlige meninger? Bevidsthed om, hvordan naturvidenskab og teknologi påvirker vores materielle, intellektuelle og kulturelle miljø. Kan personer fx genkende og forklare betydningen af teknologier, der påvirker et lands økonomi, samfundsorganisation og kultur? Er personer opmærksomme på miljøændringer og deres indflydelse på økonomi og samfundsmæssig stabilitet? Villighed til som en reflekterende samfundsborger at beskæftige sig med spørgsmål og problemer relateret til naturvidenskab og med naturvidenskabelige begreber og forestillinger. Denne dimension af scientific literacy angår de værdier, som personer har i forhold til naturvidenskab, både med hensyn til forskellige emneområder og med hensyn til naturvidenskabelig tilgang til forståelse af verden og løsning af problemer. At huske og gengive information betyder ikke nødvendigvis, at unge vil vælge en karriere med relation til naturvidenskab, eller at de vil engagere sig i problemstillinger med relation til naturvidenskab. Med hensyn til opgaveeksempler henvises til den danske rapport for PISA 2006, der blev offentliggjort 4. december 2007 (Egelund, 2007). PISA og ungdomsuddannelserne 2006 Resultaterne fra PISA-undersøgelserne opgøres som i tilsvarende internationale sammenlignende undersøgelser i scorepoint, hvor gennemsnittet for OECD-landene i første runde af PISA i 2000 blev sat til 500 scorepoint med en statistisk standardafvigelse på +/- 100 scorepoint. Det betyder omsat til daglig tale, at ca. 2/3 af OECD s elever vil ligge mellem 400 og 600 scorepoint, mens ca. 2% vil ligge henholdsvis over og under 300 og 700 scorepoint. Der sker endvidere det i hver PISA-undersøgelse, at PISA-scorepoint vil blive sammenholdt med baggrundsforhold på lande-, skole- og elevniveau. Gennemsnitlige resultater for domænerne 3 Naturfag, som er hoveddomænet i PISA 2006, er opdelt i tre deldomæner. Det første vedrører måling af, i hvilket omfang eleven er i stand til at identificere naturfaglige elementer ud fra en eller flere informationer i opgaverne. Det næste deldomæne har at gøre med at forklare naturfaglige relationer. Det tredje deldomæne vedrører evnen til at Med hensyn til definition af domænerne, deres teoretiske baggrund og eksempler på test henvises til den danske og de internationale PISA-rapporter.

33 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 33 anvende naturfaglig viden. Dette defineres som det at kunne sætte teksten i relation til egen viden, egne erfaringer og egne ideer. Ud over de tre deldomæner indgår en samlet score for naturfag, som kan betragtes som et produkt af alle tre deldomæner. For domænerne læsning og matematik er der ikke i indeværende PISA 2006-undersøgelse foretaget opdeling i deldomæner. En sådan opdeling i deldomæner er sket i de to tidligere PISA-runder 2000 og 2003, hvor henholdsvis læsning og matematik var hoveddomæner. Følgende tabel 4.1. er en oversigt, hvor der dels kan sammenlignes med de danske resultater fra PISA 2006, dels kan sammenlignes med resultater fra de øvrige nordiske lande i Tabel 4.1. Fordelingen af gennemsnitlige resultater for uddannelsestyper i PISA 16½ 2006 og de nordiske lande i PISA 2006 Naturfag Naturfag Naturfag Naturfag Læsning Matematik Totalt Identif. Forklare Anvende Folkeskoler/Frie skoler Efterskoler Gymnasiale Erhvervsudd Danmark Finland Island Norge Sverige Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data, samt det internationale PISA 2006 datasæt NB: Tallene for de nordiske lande i den nederste del af tabellen er for de 15-årige i den internationale PISA-test i 2006 Tabel 4.1 viser, at folkeskoler/frie skoler ligger 15 PISA-point lavere end det danske landsgennemsnit på den samlede naturfagsskala, og at samme tendens går igen for de tre deldomæner i naturfag. I læsning er placeringen 9 point lavere end landsgennemsnittet og i matematik 3 point lavere. Det kan dermed konstateres, at den stigning i naturfagsresultater, der er konstateret i den ordinære PISA-undersøgelse af de 15-årige, ikke genfindes for de 16½-årige elever i folkeskolerne. Efterskolerne placerer sig pænt over landsgennemsnittet med henholdsvis 9 point, 18 point og 17 point for naturfag, læsning og matematik. Eleverne i de gymnasiale uddannelser ligger henholdsvis 87 point, 96 point og 82 point højere end landsgennemsnittet. For erhvervsuddannelserne gælder, at de placerer sig 24 point, 14 point og 22 point lavere på de tre faglige testområder. Sammenligner man med de øvrige fire nordiske lande, ser man, at de danske gymnasieelever ligger henholdsvis 21, 33 og 47 point over de finske 15-årige elever. Kapitel 4 Resultater fra den faglige testning 33

34 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 34 Tabel 4.2. Fordelingen af gennemsnitlige resultater for uddannelsesgrupper i PISA 16½ 2006 Naturfag Naturfag Naturfag Naturfag Læsning Matematik Totalt Identif. Forklare Anvende Folkeskoler Frie skoler Efterskoler STX/HF HHX HTX EUD-H EUD-T EUD Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet Når man, som i tabel 4.2, ser ned over uddannelsesgrupperne, er der markante forskelle mellem fordelingen, både mellem uddannelsesgrupperne og over PISA-testens faglige område. Med hensyn til uddannelsgrupperne lægger man især mærke til, at de frie skoler ligger væsentligt over folkeskolerne, med forskelle i størrelsesordenen 30 til 40 point for naturfag og læsning og 10 for matematik. Frie skoler og efterskoler ligger på næsten samme niveau, et godt stykke over folkeskolerne. For de gymnasiale uddannelser er det en forskel på helt op mod 100 point, hvor forskellen er mest markant for naturfags vedkommende. Også for EUD er der meget markante forskelle, først og fremmest i naturfag, men også i matematik. PISA og ungdomsuddannelserne Ser man på de faglige områder, viser det sig, at i naturfag ligger HTX højest, i den samlede score 22 point over STX/HF og 69 point over HHX. Også i matematik ligger HTX højest, her 18 point over STX/HF og 48 point over HHX. I læsning ligger STX/HF derimod højest, med 11 point over HTX og 34 point over HHX. Sammenlignes de gymnasiale retninger er det karakteristisk, at HHX gennemgående ligger lavest. Lavest i billedet ligger EUD-H, og det gælder for alle testområder med undtagelse af læsning, hvor niveauet er stort set det samme som for EUD-T. Fordeling på kompetenceniveauer resultater for domænerne Mens foranstående gennemgang af resultater baserer sig på gennemsnit, rummer PISA også en mulighed for at bedømme, hvorledes eleverne fordeler sig på forskellige kompetenceniveauer på de faglige domæner. For naturfag og matematik er kompetencerne opdelt på seks niveauer, der er defineret i forhold til de krav, opgaverne stiller. For læsning er der defineret fem niveauer. Dertil kommer, at der for hvert domæne er et område under det laveste kompetenceniveau. Det gælder for alle tre domæner, at kompetenceniveau to er det lavest tilfredsstillende i forhold til at kunne anvende kompetencen i en

35 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 35 ungdomsuddannelse. Elever, der ligger på kompetenceniveau et, anses dermed ikke for at opfylde et tilfredsstillende kompetencekrav, selv om de behersker basale naturfaglige, læsemæssige og matematikfaglige krav. Betegnelsen funktionel analfabet har været brugt i debatten om den gruppe elever, der ikke opnår niveau to, men det er en betegnelse, der ikke anvendes i PISA. I stedet er der for læsning og matematik anvendt betegnelsen manglende funktionel kompetence, mens der for naturfag er anvendt en mere positiv betegnelse, nemlig at man endnu ikke har opnået de kompetencer, der kræves for at kunne klare de definerede naturfaglige kompetencer. Definitionen af kompetenceniveauer for naturvidenskab er indsat som bilag i denne rapport. Med hensyn til kompetenceniveauer for læsning og matematik samt eksempler på opgaver inden for hvert kompetenceniveau henvises til den danske PISA 2006 rapport (Egelund, 2007). Tabel 4.3. Procentuel fordeling på kompetenceniveauer i naturfag for uddannelsestyper i PISA 16½ 2006 Niveau Folkeskoler/ Frie skoler 5,6% 15,4% 29,2% 30,5% 14,9% 4,2% 0,2% Efterskoler 2,7% 10,5% 26,7% 32,1% 21,9% 6,6% 0,0% Gymnasiale 0,0% 1,2% 7,6% 27,0% 38,1% 21,9% 4,1% Erhvervsudd. 5,6% 18,8% 29,0% 30,3% 13,5% 2,7% 0,0% Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data Det fremgår af tabel 4.3, at folkeskolerne/de frie skoler rummer 21,0%, der ikke opnår niveau to på den samlede naturfagsscore. De oftest forekommende kompetenceniveauer er to og tre med hver ca. 30% af eleverne. Det højeste niveau opnås kun af 0,2% af eleverne. Efterskoleeleverne rummer 13,2% under niveau to, mens det i øvrigt gælder, at majoriteten befinder sig på niveau to, tre og fire. Der er ingen efterskoleelever, som opnår niveau seks. De gymnasiale uddannelser har ikke overraskende den laveste andel under niveau to i naturfag (1,2%), herunder 0,0% under niveau et. Også niveau to er sparsomt repræsenteret med kun 7,6%. Niveau tre rummer knap 30% og overgås i repræsentation af niveau fire, hvor man finder knap 40% af eleverne. Niveau fem rummer godt 20%, og niveau seks omfatter knap 5%. Erhvervsuddannelserne har den største andel under niveau to med 24,2%. Under niveau 1 ligger 5,6%. Niveau to og tre rummer i lighed med folkeskolerne omkring 30%, niveau fem nås kun af knap 3%, og ingen erhvervsuddannelseselever når niveau seks. Kapitel 4 Resultater fra den faglige testning 35

36 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 36 Tabel 4.4. Procentuel fordeling på kompetenceniveauer i naturfag for uddannelsesgrupper i PISA 16½ 2006 Niveau Folkeskoler 6,5% 16,6% 29,4% 30,3% 13,5% 4,0% 0,0% Frie skoler 2,1% 9,8% 28,4% 31,7% 21,7% 5,4% 0,9% Efterskoler 2,7% 10,5% 26,7% 32,1% 21,9% 6,6% 0,0% STX/HF 0,0% 0,8% 6,7% 25,1% 39,5% 23,4% 4,6% HHX 0,2% 3,5% 14,8% 41,3% 30,7% 8,9% 0,6% HTX 0,0% 0,9% 2,5% 17,4% 40,2% 32,7% 6,2% EUD-H 7,3% 26,7% 34,6% 23,6% 7,3% 0,5% 0,0% EUD-T 7,6% 15,3% 27,1% 28,0% 17,8% 4,2% 0,0% EUD 1,2% 17,3% 27,2% 39,5% 12,3% 2,5% 0,0% Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet Tabel 4.4 understreger det meget forskellige kompetencemønster, der findes i naturfag på forskellige uddannelsesgrupper. De gymnasiale uddannelser rummer meget få elever under niveau to, men HHX skiller sig ud fra de to andre retninger, og især fra HTX, ved at have flere placeret på middel kompetenceniveau og færre på de to højeste kompetenceniveauer. Der er også en markant forskel mellem folkeskoler og de frie skoler i sidstnævntes favør. EUD-uddannelserne, og i særdeleshed EUD-H, rummer mange elever med svage naturfagskompetencer, EUD-H således 34% under niveau to. Tabel 4.5. Procentuel fordeling på kompetenceniveauer i læsning for uddannelsestyper i PISA 16½ 2006 PISA og ungdomsuddannelserne Niveau Folkeskoler/ Frie skoler 4,4% 11,7% 28,4% 35,4% 19,0% 1,0% Efterskoler 2,0% 5,9% 25,2% 37,0% 22,8% 7,1% Gymnasiale 0,0% 0,4% 4,1% 26,9% 46,1% 22,3% Erhvervsudd. 3,8% 12,8% 31,7% 34,8% 15,5% 1,4% Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data Det fremgår af tabel 4.5, at der er en meget forskellig fordeling af kompetenceniveauerne i læsning over de fire uddannelsestyper. Bedst ligger de gymnasiale uddannelser med under 1% lavere end niveau to og godt 20% på niveau fem. Dårligst ligger erhvervsuddannelserne med godt 15% under niveau to og kun godt 1% på det højeste læseniveau. Folkeskolernes/de frie skolers resultater ligger kun ganske lidt over erhvervsskolernes, mens efterskolerne indtager en mellemposition.

37 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 37 Tabel 4.6. Procentuel fordeling på kompetenceniveauer i læsning for uddannelsesgrupper i PISA 16½ 2006 Niveau Folkeskoler 5,1% 12,8% 29,8% 33,7% 18,1% 0,5% Frie skoler 0,9% 6,3% 21,7% 44,1% 23,5% 3,5% Efterskoler 2,0% 5,9% 25,2% 37,0% 22,8% 7,1% STX/HF 0,0% 0,5% 3,0% 23,9% 47,3% 25,4% HHX 0,0% 1,2% 9,6% 38,6% 40,4% 10,0% HTX 0,0% 0,3% 3,1% 31,8% 46,4% 18,4% EUD-H 3,1% 13,6% 36,1% 36,6% 9,4% 1,0% EUD-T 6,8% 11,0% 30,5% 33,1% 16,9% 1,7% EUD 0,0% 14,8% 29,6% 35,8% 18,5% 1,2% Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet Også for læsning gælder, at en opdeling i uddannelsesgrupper øger forskellighederne i kompetenceniveauerne. Som tabel 4.6 viser, klarer det almene gynnasium/hf sig bedst i læsning med under 1% uden funktionel læsekompetence og ca. en fjerdedel af eleverne på det højeste læseniveau. Herefter følger HTX og derpå HHX med lidt færre på det højeste niveau. Der er en meget markant forskel mellem folkeskolerne og de frie skoler. Mens førstnævnte har knap 17,5% under niveau to, har de frie skoler kun 7,2%, og der ses også en forskydning i de frie skolers favør på de tre højeste niveauer. EUD har, som tidligere vist, et niveau, der svarer til folkeskolernes. Tabel 4.7. Procentuel fordeling på kompetenceniveauer i matematik for uddannelsestyper i PISA 16½ 2006 Niveau Folkeskoler/ Frie skoler 3,5% 9,7% 23,2% 29,8% 22,4% 9,2% 2,1% Efterskoler 1,0% 5,6% 18,9% 31,6% 29,4% 12,0% 1,5% Gymnasiale 0,0% 0,4% 4,1% 16,2% 35,5% 32,4% 11,3% Erhvervsudd. 4,1% 12,2% 28,2% 31,2% 19,3% 5,0% 0,0% Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data Tabel 4.7 viser, at 13,2% af folkeskolernes/de frie skolers elever ligger under niveau to i matematik, mens godt 10% ligger på de to højeste niveauer. Noget lavere ligger erhvervsskoleeleverne med 16,6% under niveau to og kun 5% på de to højeste niveauer. Efterskolerne placerer sig væsentligt højere med 7,6% under niveau to og 13,5% på de to højeste matematikniveauer. Højest ligger de gymnasiale uddannelser med mindre end 1% under niveau to og 43,7% på de to højeste niveauer. Kapitel 4 Resultater fra den faglige testning 37

38 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 38 Tabel 4.8. Procentuel fordeling på kompetenceniveauer i matematik for uddannelsesgrupper i PISA 16½ 2006 Niveau Folkeskoler 4,0% 10,0% 23,7% 28,8% 22,6% 8,6% 2,3% Frie skoler 1,4% 8,2% 20,7% 34,7% 21,7% 12,4% 0,9% Efterskoler 1,0% 5,6% 18,9% 31,6% 29,4% 12,0% 1,5% STX/HF 0,0% 0,3% 4,0% 14,7% 35,3% 33,7% 12,0% HHX 0,2% 1,0% 6,7% 25,6% 39,8% 21,5% 5,1% HTX 0,0% 0,0% 0,9% 11,5% 29,9% 40,8% 16,8% EUD-H 4,2% 14,1% 37,2% 29,8% 14,1% 0,5% 0,0% EUD-T 5,9% 9,3% 27,1% 28,8% 20,3% 8,5% 0,0% EUD 1,2% 14,8% 22,2% 35,8% 22,2% 3,7% 0,0% Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet Det højeste niveau for matematik nås, som tabel 4.8 viser, for HTX, der ikke har nogen elever under niveau to samt noget mere end halvdelen på de to højeste kompetenceniveauer. Derpå følger det almene gynmasium/hf med under 1% under niveau to og knap halvdelen på de to højeste niveauer. De frie skoler og efterskoler ligger næsten ens, idet efterskolerne dog har lidt færre på de to laveste matematikniveauer 6,6% mod 9,6%. Folkeskolerne har 14% under niveau to og lige godt 10% på de to højeste niveauer. Absolut lavest ligger EUD-H med næsten en femtedel under niveau to og mindre end 1% på de to højeste niveauer. EUD-T har til sammenligning ca. 15% under niveau to og knap 10% på de to højeste niveauer. Udvikling over tid i resultaterne for de 16 1 /2 årige i PISA PISA og ungdomsuddannelserne 2006 Som det gælder for PISA i øvrigt, er der ved de gentagne testninger lagt op til, at der kan foretages sammenligninger over tid. Det skal i den forbindelse bemærkes, at sammenligninger ikke er uden metodiske begrænsninger. For det første vil udvidelser af de faglige domæner, når de går fra at være bidomæne til at være hoveddomæne, skulle gøres med forsigtighed, da udvidelserne med et større antal fokusområder kan give anledning til forskydninger. Læsning var hoveddomæne i 2000 og bidomæne i 2003 og Man kan derfor uden større problemer sammenligne læseresultaterne over de i alt seks år. Matematik var hoveddomæne i 2003, og der kan derfor relativt problemfrit sammenlignes med 2006, mens sammenligninger med 2000 skal gøres med forsigtighed. Naturvidenskab blev først hoveddomæne i 2006, hvorfor sam - menligninger herfra til 2000 og 2003 skal gøres med forsigtighed. 38 For det andet er de enkelte års testresultater forbundet med en vis usikkerhed på grund af naturlige kilder til variation. Med det typiske antal testede i den internationale PISA på ca elever vil et udtryk for usikkerheden, som betegnes standardfejlen, være i

39 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 39 størrelsesområdet 2,5 til 3, hvad der betyder, at der skal forskelle i størrelsesordenen 5-6 PISA-point til, for at man kan tale om statistisk sikre forskelle. I PISA 16½ er antallet i hver uddannelsesgruppe væsentligt mindre, ligesom såvel frie skoler som efterskoler og erhvervsskoler kan have meget forskellige profiler. Også gymnasierne kan have en forskellig profilering, og dette vil sammen med det lille antal skoler give en stor usikkerhed ved sammenligning. Sammenligning bør derfor ses over en længere periode, og variationer, som ikke har en klar trend, bør betragtes med forbehold. Tabel 4.9. Udviklingen over tid i resultater fra international PISA og PISA 16½ Læsning Matematik Naturfag Årstal 15 FF EF GY ER 15 FF EF GY ER 15 FF EF GY ER xxx xxx xxx står for den internationale PISA, FF står for folkeskoler og frie skoler, EF for efterskoler, GY for gymnasiale uddannelser og ER for erhvervsuddannelser. Der mangler i 2000 tal for erhvervsskolerne på grund af forskelle i udvælgelse, der ikke muliggør sammenligning. Kilder: Beregninger på de respektive PISA datasæt Tabel 4.9 viser, at der for den internationale PISA er en stor lighed mellem resultaterne fra de tre PISA-runder for læsning og især matematik. For naturvidenskab er der imidlertid en betydelig stigning i 2006, der ved publiceringen blev tolket som en mulig følge af, at eleverne testet i 2006 er de første, der har haft faget natur/teknik fra deres skolestart. For folkeskolerne og de frie skoler i PISA 16½ er der tale om et svagt numerisk fald i læseresultater fra 2000 til 2003, hvorefter resultatet i 2006 når et niveau som i Der er efter 2000 en numerisk stigning i matematikresultater på 11 point og i naturfagsresultater på 10 point. Stigningen kan formentlig betragtes som udtryk for en faktisk bedring. Efterskolernes resultater i læsning er praktisk taget ens for 2000 og 2006, mens de i 2003 lå godt 10 point højere. I matematik ligger resultaterne for 2006 stort set på samme niveau som i 2000, mens det i 2003 lå godt 20 point højere. For naturfag gælder, at der i 2006 opnås resultater, som er 11 point højere end i Også for naturfagsområdet var resultaterne i 2003 væsentligt højere end i de to andre testninger. Alene almindelige tilfældigheder vil kunne give en variation fra år til år, men de ganske betydelige forskydninger over hele det faglige spektrum i 2003 peger på, at det formentlig mere er udvalget af efterskoler, der betinger de bedre resultater i Bedringen i naturfag i 2006 i forhold til 2000 kan formentlig betragtes som udtryk for en faktisk bedring. De gymnasiale uddannelser udviser fra 2000 til 2003 et numerisk fald på 32 point i læsning, 4 point i matematik og 20 point i naturfag. Herefter sker der fra 2003 til 2006 en stigning på 11 point i læsning, et fald på 7 point i matematik og en stigning på 6 point i naturfag. De meget betydelige variationer over årene for de faglige domæner peger på, at Kapitel 4 Resultater fra den faglige testning 39

40 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 40 der kan antages at være en meget betydelig forskel i de linjer og studieretninger, de testede elever går på, og der bør næppe drages konklusioner i forhold til generel udvikling over tid. Erhvervsskolernes resultater kan kun sammenlignes over årene , og der er her tale om en numerisk stigning fra på 26 point i læsning, et fald på 28 point i matematik og en stigning på 10 point i naturfag. Om disse meget varierende forskelle gælder, at de formentlig først og fremmest må tilskrives den store variation i erhvervsskolernes profil. Holdninger til naturvidenskab Ud over måling af faktiske kompetencer rummer PISA nogle spørgsmål, hvor eleverne skal give udtryk for deres holdninger til naturvidenskab. De to første holdningsspørgsmål, der skal gennemgås her, er elevernes interesse for naturfag og deres støtte til naturvidenskab. Interesse for naturfag defineres i PISA 2006 ved følgende: Giver udtryk for nysgerrighed over for naturvidenskab og naturvidenskabsrelaterede emner og aktiviteter Demonstrerer villighed til at indhente yderligere naturvidenskabelige kundskaber og færdigheder, idet der bruges en række kilder og metoder Demonstrerer villighed til at søge information og have en varig interesse i naturvidenskab, herunder overvejelser over naturturvidenskabeligt relaterede karrieremuligheder PISA og ungdomsuddannelserne 2006 Støtte til naturfag defineres i PISA 2006 ved: Eleverne anerkender vigtigheden af at tage forskellige naturvidenskabelige perspektiver og argumenter i betragtning Eleverne støtter brugen af faktuel information og rationelle forklaringer Eleverne udtrykker behovet for logiske og omhyggelige begrundelser, før der kan træffes afgørelser Målingen sker ved hjælp af elevernes svar på en række spørgsmål. Resultaterne opstår ved at behandle de enkelte svar ved hjælp af såkaldt IRT skalering, hvorefter der opnås en score på en skala af samme type som ved resultaterne af de faglige test, altså med et OECD-gennemsnit på 500 og en standardafvigelse på +/ Resultaterne for PISA 16½ s fire uddannelsestyper og for de nordiske lande i den internationale PISA 2006 ses af følgende tabel. 40

41 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 41 Tabel Interesse for naturfag og støtte til naturvidenskab for uddannelsestyper i PISA 16½ og under den stiplede linje for de nordiske lande i PISA 2006 Uddannelsestype/land Interessescore Støttescore Folkeskoler/frie skoler Efterskoler Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser Danmark Finland Island Norge Sverige Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data, og på det internationale PISA 2006 datasæt NB: Tallene for de nordiske lande i den nederste del af tabellen er for de 15-årige i den internationale PISA-test i 2006 Analysen viser det særdeles bemærkelsesværdige forhold, at interessen for naturfag på alle fire uddannelsestyper ligger væsentligt under OECD-gennemsnittet på 500, og at støtte til naturvidenskab med undtagelse af gymnasierne ligger noget lavere. Man lægger mærke til, at efterskolerne fremviser relativt lave resultater i forhold til folkeskoler/frie skoler og gymnasier, måske fordi naturfagene er lavt prioriteret i de deltagende efterskolers faglige profil. Særligt bemærkelsesværdige er dog erhvervsuddannelsernes lave resultater, ikke mindst med hensyn til interesse. Det generelle billede med lav interesse og støtte blev også set i PISA 2006 for de danske 15-årige. I de øvrige nordiske lande ses samme lave resultater med Finland i bunden, hvad interesse angår, og Sverige lavest med hensyn til støtte til naturvidenskab. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at interessen for naturvidenskab er højest i de lande, hvor industrialiseringen er startet senest. Således ligger Mexico højest inden for OECD med 611 point, mens det højeste niveau overhovedet nås i Columbia. Det samme gælder i nogen grad med hensyn til støtte til naturvidenskab. Her ligger Tyrkiet højest inden for OECD med 563 point, og Thailand højest uden for OECD med 569 point. Kapitel 4 Resultater fra den faglige testning 41

42 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 42 Tabel Interesse for naturfag og støtte til naturvidenskab for uddannelsesgrupper i PISA 16½ Uddannelsesgruppe Interessescore Støttescore Folkeskoler Frie skoler Efterskoler STX/HF HHX HTX EUD-H EUD-T EUD Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet Når der som i tabel 4.11 opdeles efter uddannelsesgrupper, bliver forskellene endnu mere tydelige. Med hensyn til interesse ligger STX/HF højest, lige over OECD-gennemsnittet, tæt fulgt af HTX. Herefter kommer frie skoler, folkeskoler og efterskoler. Lavest ligger EUD-T og EUD. Når det kommer til støtte ligger både STX/HF og HTX væsentligt over OECD-gennemsnittet. Noget under OECD-gennemsnittet ligger HHX, frie skoler, folkeskoler og efterskoler. Lavest ligger EUD-T. Når man ser hen over de danske resultater fra PISA 16½, synes der for såvel interesse som støtte at være en relativ forskel mellem uddannelsestyperne, der svarer til deres resultater i PISA-testningen. Dette viser sig også i en vis grad at holde stik på individuelt elevplan. For sammenhængen mellem resultater i den samlede naturvidenskabsscore og interesse er der en meget moderat, om end statistisk sikker, korrelation på +0,19. For støtte er sammenhængen væsentligt højere med en korrelation på +0,40. PISA og ungdomsuddannelserne Ud over de allerede nævnte områder er det højst tænkeligt, at elevens egen værdisætning af naturfag har sammenhæng med elevens niveau i naturfag. Værdien af naturfag er sammensat af resultaterne på spørgsmål om elevens holdning til naturfag. Fem af spørgsmålene går på den generelle værdi af naturvidenskab og teknologi, og fem spørgsmål går på den personlige værdi af naturvidenskab og teknologi. De fem spørgsmål om den generelle værdi er: Fremskridt inden for naturvidenskab og teknologi forbedrer som oftest folks levevilkår Naturvidenskab er vigtig for at forstå naturens verden Fremskridt inden for naturvidenskab og teknologi forbedrer som oftest økonomien Naturvidenskab er nyttig for samfundet Fremskridt inden for naturvidenskab og teknologi medfører som oftest social fremgang

43 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 43 De fem spørgsmål om den personlige værdi er: Jeg synes, at naturvidenskab hjælper mig til at forstå de ting, der sker omkring mig Jeg vil bruge naturvidenskab på mange forskellige måder, når jeg bliver voksen Nogle begreber i naturvidenskab hjælper mig til at forstå mig selv i forhold til andre mennesker Når jeg går ud af skolen, vil jeg kunne bruge naturvidenskab på mange forskellige områder Naturvidenskab er meget vedkommende for mig Resultaterne af svarene på de fem spørgsmål i hver værdidimension er sammensat til et indeks, hvor gennemsnittet for OECD er sat til 0 med en standardafvigelse på +/- 1,0. Beregningerne herfra er indsat i følgende tabel. Tabel Værdisætning af naturvidenskab og teknologi for uddannelsestyper i PISA 16½ og under den stiplede linje for de nordiske lande i PISA 2006 Uddannelsestype/land Generel værdi Personlig værdi Folkeskoler/frie skoler -0,26-0,26 Efterskoler -0,35-0,42 Gymnasiale uddannelser -0,09 0,07 Erhvervsuddannelser -0,50-0,54 Danmark -0,27-0,18 Finland -0,07-0,14 Island -0,19 0,00 Norge -0,14-0,11 Sverige -0,19-0,10 Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data, og på det internationale PISA 2006 datasæt NB: Tallene for de nordiske lande i den nederste del af tabellen er for de 15-årige i den internationale PISA-test i 2006 Tabellen viser med hensyn til generel værdi af naturvidenskab og teknologi, at de danske 16½-årige opnår resultater, der ligger noget under OECD-gennemsnittet. Relativt lavest ligger erhvervsuddannelserne fulgt i positiv retning af efterskolerne, folkeskolerne/de frie skoler og til sidst gymnasierne. Når der sammenlignes med resultaterne fra de danske 15- årige i PISA 2006, viser det sig, at de danske 16½-årige med undtagelse af gymnasie - eleverne ligger markant lavere. Dette er så meget desto mere bemærkelsesværdigt ved, at det danske gennemsnit for de 15-årige på -0,27 var det laveste blandt alle 57 lande i PISA Når det gælder den personlige værdi, ses også en meget betydeligt forskellig fordeling mellem uddannelsestyperne. Lavest ligger erhvervsuddannelser og efterskoler, højest og lige over OECD-gennemsnittet, ligger de gymnasiale uddannelser. Resultaterne for de 16½- årige er, med undtagelse af gymnasieeleverne, hvad den personlige værdi af naturvidenskab angår, meget lavere end for de danske 15-årige, der ydermere ligger lavest af de nordiske lande. Kapitel 4 Resultater fra den faglige testning 43

44 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 44 Tabel Værdisætning af naturvidenskab og teknologi for uddannelsesgrupper i PISA 16½ Uddannelsesgruppe Generel værdi Personlig værdi Folkeskoler -0,26-0,26 Frie skoler -0,27-0,26 Efterskoler -0,35-0,42 STX/HF -0,04 0,20 HHX -0,48-0,79 HTX 0,22 0,61 EUD-H -0,50-0,55 EUD-T -0,50-0,50 EUD -0,51-0,59 Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet For uddannelsesgrupperne gælder, som vist i tabel 4.13, at der er særdeles markante forskelle. Især skiller HTX sig ud ved en høj generel værdisætning og en meget høj personlig værdisætning. Det almene gymnasium/hf ligger lavere og for generel værdisætning tæt på OECD s gennemsnit. Folkeskoler, frie skoler og efterskoler ligger endnu noget lavere, og lavest finder man EUD uden at der i øvrigt er markante forskelle på EUD-H og EUD-T. Der er en helt naturlig sammenhæng mellem værdien af naturvidenskab og teknologi og elevernes resultater i naturvidenskabstesten. For den generelle værdi er korrelationen 0,32, og for den personlige værdi er den 0,29. Elevers selvtillid i naturvidenskab PISA og ungdomsuddannelserne Elevernes selvtillid er blevet målt med to forskellige sæt af spørgsmål. Dels ved hjælp af et mål for self-efficacy (tiltro til, at de kan udføre bestemte opgaver), dels ved hjælp af et mål for elevernes selvopfattelse. Self-efficacy er et mål for, hvor meget eleven tror på, at han eller hun kan løse specifikke opgaver effektivt og klare vanskelige spørgsmål. Elevens selvopfattelse er den generelle tro på egne faglige evner og formåen. Elevers self-efficacy i forhold til naturvidenskab Elever, som har en stærk tro på, at de er i stand til og samtidig villige til at arbejde med natur faglige opgaver af forskellig art, vil ofte have større succes med at lære naturvidenskab. En stærk self-efficacy gør, at eleven er villig til at påtage sig udfordrende opgaver, til at holde fast og til at gøre sig umage, hvad der igen kan have en positiv indvirkning på motivationen til at lære. Et indeks for elevernes self-efficacy er beregnet på baggrund af

45 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 45 deres svar på otte spørgsmål. Indekset har som de tidligere nævnte indeks et gennemsnit for OECD på 0 og en standardafvigelse på +/- 1,0: Forklare, hvorfor der oftere er jordskælv i nogle områder end i andre Genkende det naturfaglige emne, der ligger til grund for en avisartikel om et sundhedsproblem Forstå naturfaglige informationer på fødevareetiketter Forudsige, hvordan visse arters overlevelsesevne vil blive påvirket af ændringer i deres omgivelser Kende, hvilket naturfagligt emne der er forbundet med bortskaffelse af affald Beskrive antibiotikas rolle i en behandling af sygdom Afgøre, hvilken af to forklaringer på forekomsten af syreregn der er bedst Diskutere, hvordan ny viden kan føre til, at du ændrer opfattelse af muligheden for, at der er liv på Mars Elevers selvopfattelse i forhold til naturvidenskab Elevernes selvopfattelse i forhold til naturvidenskab har betydning for deres måde at gå til opgaverne på, men samtidig har elevernes erfaringer med at arbejde med naturfagene indflydelse på deres selvopfattelse. Mens målet for self-efficacy er udtryk for elevernes svar på, om de kan magte helt specifikke opgaver, drejer selvopfattelse sig om en mere generel læringssituation. De følgende seks spørgsmål har dannet grundlag for indekset, der igen har et OECDgennemsnit på 0 og en standardafvigelse på +/- 1,0: For det meste har jeg gode svar på opgaver i fysik/kemi og biologi Når jeg bliver undervist i fysik/kemi og biologi, er jeg meget god til at forstå begreberne Jeg lærer hurtigt emner i fysik/kemi og biologi Det er let for mig at forstå nyt stof i fysik/kemi og biologi At lære fysik/kemi og biologi på højt niveau vil være nemt for mig Emner i fysik/kemi og biologi er lette for mig Kapitel 4 Resultater fra den faglige testning 45

46 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 46 Tabel Indeks for self efficacy og selvtillid i naturvidenskab for uddannelsestyper i PISA 16½ og under den stiplede linje for de nordiske lande i PISA 2006 Uddannelsestype/land Self efficacy Selvtillid Folkeskoler/frie skoler -0,34-0,19 Efterskoler -0,42-0,41 Gymnasiale uddannelser 0,25 0,07 Erhvervsuddannelser -0,62-0,31 Danmark -0,08-0,08 Finland 0,02 0,06 Island 0,14 0,10 Norge 0,12 0,09 Sverige -0,07 0,01 Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data, og på det internationale PISA 2006 datasæt NB: Tallene for de nordiske lande i den nederste del af tabellen er for de 15-årige i den internationale PISA-test i 2006 Tabel 4.14 viser, at gruppen med højest self efficacy i PISA 16½ udgøres af gymnasieeleverne, der ligger noget over OECD-gennemsnittet. Folkeskoleeleverne/de frie skolers elever ligger meget lavere, væsentligt under OECD-gennemsnittet, efterfulgt af efterskoler og til sidst erhvervsuddannelser med meget lave placeringer. I PISA 2006 var de islandske og norske elever de nordiske unge med den højeste self efficacy, lidt over OECD-gennemsnittet. Højest selvtillid i PISA 16½ findes også hos gymnasieeleverne, som ligger lige over OECD-gennemsnittet. Den laveste selvtillid findes hos efterskoleeleverne. Erhvervsuddannelseseleverne befinder sig med hensyn til selvtillid noget under folkeskolerne/de frie skoler. Højest i Norden ligger Island, og lavest ligger Danmark. PISA og ungdomsuddannelserne Tabel Indeks for self efficacy og selvtillid i naturvidenskab for uddannelsesgrupper i PISA 16½ Uddannelsesgruppe Self efficacy Selvtillid Folkeskoler -0,36-0,19 Frie skoler -0,22-0,20 Efterskoler -0,42-0,41 STX/HF 0,36 0,08 HHX -0,46-0,55 HTX 0, EUD-H -0,69-0,37 EUD-T -0,51-0,49 EUD -0,70 0,08 Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet

47 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 47 For uddannelsesgrupperne gælder, som vist i tabel 4.15, at HTX ligger højest i self effecacy, meget højere end OECD-gennemsnittet. Lavere, men stadig væsentligt over gennemsnittet, findes STX/HF. Noget under gennemsnittet finder man frie skoler, folkeskoler, efterskoler og HHX. Lavest ligger EUD. Med hensyn til selvtillid ligger HTX også højest, pænt over OECD-gennemsnittet, mens STX/HF og uspecificeret EUD ligger lige over gennemsnittet. Noget under gennemsnittet kommer folkeskoler, frie skoler, efterskoler og EUD. Self efficacy har en korrelation med resultaterne fra naturvidenskabstesten på 0,46. Selvtillid har en korrelation med resultaterne fra naturvidenskabstesten på 0,32. Korrelationen mellem self efficacy og selvtillid er ikke overraskende også ganske høj, nemlig 0,45. Forholdet til miljø Endelig er der i PISA 2006 stillet en række spørgsmål, der vedrører forholdet til miljø. Et spørgsmål går på opmærksomhed på miljøproblemer, et andet spørgsmål går på miljømæssig optimisme, og et tredje spørgsmål går på ansvarlighed for bæredygtig udvikling. Spørgsmålene om opmærksomhed på miljøproblemer og om miljømæssig optimisme går på følgende forhold, idet der med hensyn til opmærksomhed svares på, i hvilken grad de seks forhold er noget, eleven kender til, og der med hensyn til optimisme svares på, om miljøproblemerne vil blive mindre over de næste 20 år: Luftforurening Udryddelsen af plante- og dyrearter Rydning af skov for at bruge jorden til andre formål Energimangel Vandmangel Atomaffald Ansvarlighed for bæredygtig udvikling bygger på svar på følgende spørgsmål: Man bør forlange, at industrivirksomheder kan bevise, at de på en sikker måde skiller sig af med affald Jeg går ind for, at man har love, der beskytter truede arters levesteder Regelmæssig kontrol af bilers udstødning bør være en betingelse for brugen af dem For at reducere mængden af affald burde plasticindpakninger holdes på et minimum Elektricitet bør produceres ud fra vedvarende energikilder, så langt det lader sig gøre, også selv om det forøger omkostningerne Det bekymrer mig, når man spilder energi på unødvendig brug af elektriske apparater Jeg går ind for at have love, der regulerer forureningen fra fabrikker, selv om det så vil forhøje prisen på deres produkter Kapitel 4 Resultater fra den faglige testning 47

48 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 48 Tabel Opmærksomhed på og optimisme om miljøproblemer samt ansvar for bæredygtig udvikling for uddannelsestyper i PISA 16½ og under den stiplede linje for de nordiske lande i PISA 2006 Uddannelsestype/land Opmærksomhed Optimisme Bæredygtig udvikling Folkeskoler/frie skoler -0,33 0,05-0,27 Efterskoler -0,30 0,00-0,17 Gymnasiale uddannelser 0,09-0,05-0,03 Erhvervsuddannelser -0,59 0,07-0,38 Danmark -0,21 0,07-0,25 Finland -0,02 0,00-0,10 Island -0,39 0,03-0,28 Norge 0,06 0,42-0,27 Sverige -0,24 0,19-0,33 Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data, og på det internationale PISA 2006 datasæt NB: Tallene for de nordiske lande i den nederste del af tabellen er for de 15-årige i den internationale PISA-test i 2006 Med hensyn til opmærksomhed på miljøproblemer ligger alle uddannelsestyper i Danmark på nær gymnasierne væsentligt under OECD-gennemsnittet. Lavest ligger erhvervsuddannelserne fulgt af folkeskoler/frie skoler og efterskoler. Gymnasieeleverne ligger lige over OECD-gennemsnittet. Den internationale PISA 2006 viste, at opmærksomheden i landene var meget afhængig af de aktuelle forhold i de pågældende lande, og Norge og til dels Finland skiller sig ud ved en noget højere opmærksomhed på miljøforhold inden for Norden. Hvad optimisme angår, er der ingen betydende forskelle de fire uddannelsesformer imellem, og de placerer sig lige over eller lige under OECD-gennemsnittet. Ser man på de nordiske lande, skiller først og fremmest Norge sig ud med en høj grad af miljømæssig optimisme. PISA og ungdomsuddannelserne 2006 Ansvarlighed for en bæredygtig udvikling ligger under OECD-gennemsnittet for alle fire uddannelsestyper i PISA 16½ og er relativt lavest for erhvervsuddannelserne. Den relativt lave placering genfindes i samtlige nordiske lande, idet Finland dog ligger lidt højere end de øvrige lande. På det miljømæssige felt er der ikke en entydig sammenhæng mellem elevernes testresultater på den samlede naturvidenskabsscore og miljøholdninger. For opmærksomhed på miljøproblemer er der en meget ubetydelig negativ sammenhæng på -0,05 og for miljømæssig optimisme også en negativ sammenhæng på -0,07. Når det gælder ansvarlighed for bæredygtig udvikling er sammenhængen dog positiv med en korrelation på 0,25. 48

49 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 49 Sammenfatning Hoveddomænet i PISA 2006 er naturvidenskab, der igen er opdelt i tre deldomæner. Det første vedrører måling af, i hvilket omfang eleven er i stand til at identificere naturfaglige elementer ud fra en eller flere informationer i opgaverne. Det næste deldomæne har at gøre med at forklare naturfaglige relationer. Det tredje deldomæne vedrører evnen til at anvende naturfaglig viden. Dette defineres som det at kunne sætte teksten i relation til egen viden, egne erfaringer og egne ideer. Ud over de tre deldomæner indgår en samlet score for naturfag, som kan betragtes som et produkt af alle tre deldomæner. Endvidere indgår læsning og matematik som bidomæner i undersøgelsen. Hovedresultaterne af PISA 16½ er, at folkeskolerne ligger på noget lavere værdier end de danske 15-åriges resultater i den internationale PISA 2006, især for naturfags, men også i nogen grad for læsnings vedkommende. Matematikresultaterne er kun lidt lavere. Grunden til den relativt set lavere placering i naturfag skal formentlig findes i, at de fleste 16½-årige elever går i 10. klasse, hvor friheden til at vælge fag til og fra er større end i 9. klasse. Når der ikke er en positiv udvikling i folkeskoleelevernes resultater i den ordinære PISA og i PISA 16½, hvor eleverne er 1 år ældre, kan dette ikke anvendes til at slutte, at ét års skolegang mere ikke giver bedrede eller måske ligefrem dårligere resultater. Dette skyldes, at 10. klasses elever ikke udgør et totaludsnit af en årgang, da ca. halvdelen af eleverne fra de tidligere 9. klasser er fortsat i en ungdomsuddannelse, først og fremmest en gymnasial uddannelse. Fraværet af de elever, der går i gymnasiet efter 9. klasse, vil trække gennemsnittet væsentligt ned, mens til gengæld fraværet af de ca. 5% elever, der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse, trækker gennemsnittet lidt op. De frie skolers elever ligger væsentligt over folkeskoleeleverne, især i naturfag og læsning, og over landsresultatet for de 15-årige i den ordinære PISA 2006, og efterskolernes resultater ligger på næsten samme niveau som de frie skolers. Eleverne på de gymnasiale uddannelser, der i denne undersøgelse rummer samtlige gymnasiale uddannelser inkl. HF, ligger meget væsentligt over landsresultaterne i PISA 2006, og de ligger også en del over de finske 15-årige folkeskoleelever. Der er imidletid meget store forskelle mellem de gymnasiale retninger, idet HTX ligger højere en alment gynmasium/hf i naturfag og matematik, mens STX/HF klarer sig bedst i læsning. HHX får på alle områder den laveste placering. Erhvervsuddannelseseleverne ligger noget lavere end landsresultaterne fra PISA 2006, men som for de gymnasiale uddannelser gælder det, at der er betydelige forskelle mellem uddannelsesgruppen, der retter sig mod handel, og gruppen, som retter sig mod det tekniske område. Således ligger de tekniske uddannelser markant højere i naturfag og matematik end handelsuddannelserne, mens der kun er en marginal forskel i læsning. Kapitel 4 Resultater fra den faglige testning Andelen af elever, der ikke opnår kunnen på et niveau, hvor eleverne begynder at demonstrere de naturvidenskabelige kompetencer, der muliggør deltagelse i livssituationer rela- 49

50 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 50 teret til naturvidenskab og teknologi, er for folkeskolerne 23% og for de frie skoler 12%. For efterskolerne er andelen 13%, for STX/HF 1%, HHX 4% og HTX 1%. For erhvervsuddannelsernes handelsretning er andelen 34%, og for teknisk retning 23%. For de danske elever i PISA 2006 var andelen 18,5%. I læsning er andelen, der ikke opnår en funktionel læsekompetence, for folkeskolerne 18%, for de frie skoler 7%, for efterskolerne 8%, for gymnasierne 1% eller derunder og for erhvervsuddannelserne 17%. For matematik gælder, at folkeskolerne har 14% uden funktionel matematikkompetence, mens de frie skoler har 10%, efterskolerne 7%, gymnasierne 1% eller derunder og erhvervsuddannelserne 16%. Det er på grund af det relativt beskedne antal testede i hver uddannelsestype og de variationer, der er i uddannelsesprofilerne inden for hver type, forbundet med stor vanskelighed at sige noget om udviklingen over de tre PISA-runder for 16½-årige i 2000, 2003 og Meget tyder imidlertid på, at der som i den ordinære PISA 2006 har været en positiv udvikling i naturfagskompetencerne for de danske unge. Elevernes interesse for naturfag, deres støtte til naturfaglig viden og metode og deres værdisætning af naturvidenskab og teknologi er på alle fire uddannelsestyper gennemgående noget under OECD-gennemsnittet i PISA Såvel interesse som støtte varierer mellem de fire uddannelsestyper og er relativt tæt forbundet med det faglige niveau, uddannelsestyperne præsterer i PISA-testningen. Gymnasieeleverne, først og fremmest STX/HF, er de eneste, der skiller sig positivt ud, og det er især med hensyn til støtte til naturfaglig viden. HTX er den gruppe, som især værdsætter naturvidenskab og teknologi. Elevernes selvtillid er, med undtagelse af gymnasieelevernes, og især HTX, også under OECD-gennemsnittet, og der er ikke overraskende en tæt forbindelse til elevernes faktiske kompetenceniveau. Opmærksomhed på miljøproblemer samt ansvar for en bæredygtig udvikling ligger gennemgående under OECD-niveau og med en variation uddannelsestyperne imellem, der svarer til det faglige kompetenceniveau. Optimismen med hensyn til miljøproblemer ligger tæt på OECD-gennemsnittet og i øvrigt uden nævneværdig variation uddannelsestyperne imellem. PISA og ungdomsuddannelserne

51 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side PISA-resultater og elevernes hjemmeforhold Forholdene i hjemmet har en naturlig indflydelse på, hvordan elever klarer sig i et skoleforløb. Der er her ikke mindst en sammenhæng med de normer, der hersker i hjemmet om forældre (og søskende) er positive over for uddannelse, om man gennem et højt uddannelsesniveau er i stand til at hjælpe sine børn, om der er ting og aktiviteter i hjemmet, som understøtter uddannelse og om disse rent faktisk bruges. Derfor indgår der i PISA et sæt af variable, som skal afdække hjemmeforholdene. Følgende figur giver en oversigt over de relationer, der traditionelt spiller ind, og som har haft indflydelse på varia bel - valget i PISA. Figur 5.1. Hjemmeforhold, skolegang og kompetencer Familiebaggrund forældres uddannelse forældres beskæftigelse forældres indkomst etnisk baggrund sociale og kulturelle ressourcer i familien Opvækstmiljø i lokalsamfundet Skolegang antal år lærerressourcer og andre ressourcer på skolen pædagogik og undervisningens tilrettelæggelse Boglige og tværfaglige færdigheder i grundskolen Ungdomsuddannelserne Valg, fravalg og frafald I PISA 2006 er der i lighed med tidligere PISA-runder beregnet et indeks for forældrenes økonomiske, sociale og kulturelle status, kaldet ESCS. Indekset for økonomisk, social og kulturel status, ESCS, er dannet for at indfange bredere aspekter af de variable, der op - træder i venstre side af ovenstående figur. Kapitel 5 PISA-resultater og elevernes hjemmeforhold 51

52 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 52 Indekset er konkret dannet ud fra følgende variabler: i) det højeste internationale socioøkonomiske indeks for beskæftigelsesmæssig status for far eller mor, ii) det højeste uddannelsesniveau for far eller mor omregnet til antal uddannelsesår og iii) antallet af bøger derhjemme såvel som adgang til uddannelsesmæssige og kulturelle ressourcer indhentet ved at spørge eleverne, om de derhjemme havde: et skrivebord til at lave lektier ved, eget værelse, et stille sted at lave lektier, en computer til brug ved skolearbejde, computerprogram til undervisning, forbindelse til internettet, egen lommeregner, klassisk litteratur, digtsamlinger, kunstværker (malerier), bøger, der kan hjælpe med skolearbejdet, og en ordbog. Elevens score på indekset er faktorscore beregnet på grundlag af Principal Component Analysis, som er standardiseret til at have et OECD-gennemsnit på 0 og en standardafvigelse på 1. I følgende figurer vises sammenhænge mellem den samlede naturvidenskabsscore og ESCS-indekset for PISA 16½. Først vises sammenhængen for det samlede datamateriale i PISA 16½, dernæst vises resultaterne separat for danske og for 1. og 2. generations etniske elever, og endelig vises resultaterne separat for hver af de fire uddannelsestyper. Der er for uddannelsestyperne ikke opdelt efter etnicitet på grund af det begrænsede antal etniske elever i datamaterialet. Der er heller ikke, henset til de i forhold til den internationale PISA-undersøgelses beskedne elevgrupper, søgt gennemført logistiske regressionsundersøgelser modelleret over flere variable. Det skal pointeres, at PISA kun er i stand til at påvise statistiske sammenhænge, der ikke nødvendigvis behøver at dække over årsagssammenhænge. Der kan være tale om årsagsforhold, men der kan også være tale om, at årsagerne påvirker andre forhold, som derefter giver anledning til, at der opstår statistiske sammenhænge mellem to variable. Endelig kan kan årsagsforhold ligge helt uden for PISA-undersøgelsens rammer. Afdækning af årsagsforhold kræver et andet design end de tværsnitsundersøgelser, som indgår i PISA. PISA og ungdomsuddannelserne

53 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 53 Figur 5.2. Sammenhængen mellem samlet naturvidenskabsscore og forældrenes økonomiske, sociale og kulturelle status for hele datamaterialet i PISA 16½ Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet 4. Figuren er et såkaldt scattergram, hvor hver enkelt elev er markeret med en cirkel i forhold til placeringen på de to akser. I figuren er indtegnet en såkaldt regressionslinje, der viser sammenhængen, ligesom regressionsligningen er indsat. Jo større regressionslinjens hældningsgrad er, des stærkere er sammenhængen. I Bilag B findes analyser af sammenhængen mellem samlet naturvidenskabsscore og forældrenes økonomiske, sociale og kulturelle status for PISA 16½-eleverne opdelt efter uddannelsesgrupper. Kapitel 5 PISA-resultater og elevernes hjemmeforhold 53

54 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 54 Figur 5.3. Sammenhængen mellem samlet naturvidenskabsscore og forældrenes økonomiske, sociale og kulturelle status for danske elever i datamaterialet i PISA 16½ 2006 Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet PISA og ungdomsuddannelserne

55 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 55 Figur 5.4. Sammenhængen mellem samlet naturvidenskabsscore og forældrenes økonomiske, sociale og kulturelle status for 1. generations etniske elever i datamaterialet i PISA 16½ 2006 Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet Kapitel 5 PISA-resultater og elevernes hjemmeforhold 55

56 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 56 Figur 5.5. Sammenhængen mellem samlet naturvidenskabsscore og forældrenes økonomiske, sociale og kulturelle status for 2. generations etniske elever i datamaterialet i PISA 16½ 2006 Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet Figurerne 5.2, 5.3, 5.4 og 5.5 viser, at der for såvel alle 16½ årige som for de valgte undergrupperinger er en sammenhæng mellem resultaterne i naturvidenskab og forældrenes økonomiske, sociale og kulturelle status. Det viser sig også, at sammenhængen varierer for undergrupperne. PISA og ungdomsuddannelserne For samtlige elever i Figur 5.2 er den statistiske forklaringsgrad 9% og forskellen er statistisk sikker (p<0,001). For de danske elever i Figur 5.3 er forklaringsgraden 8%, og forskellen er stadig statistisk sikker (p<0,001). Når 1. generations etniske elever analyseres for sig i Figur 5.4 er forklaringsgraden 3%, og der er statistisk set kun tale om en tendens (p<0,1). For 2. generations etniske elever i Figur 5.5 gælder, at forklaringsgraden er 4%, og denne forskel er statistisk sikker (p<0,05). Dermed kan konstateres, at den statistiske sammenhæng mellem forældrenes økonomiske, sociale og kulturelle status og elevernes testresultater på den samlede naturvidenskabsscore er relativt større for de danske elever, end det er tilfældet for de etniske elever. Resultaterne i den danske del af PISA 2006 viste samme relative sammenhæng, hvad der kan tyde på, at der i de etniske familier er en uudnyttet ressource, først og fremmest på mødrene side. Figurerne viser dog samtidig, at der ikke er en helt klar og direkte sammen-

57 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 57 hæng, idet mange elever med relativt svag familiebaggrund faktisk opnår gode resultater i PISA-testen og omvendt. Vi kan dermed konstatere, at en række faktorer, først og fremmest elevernes boglige og tværfaglige færdigheder samt lærerfaktoren, har en større indflydelse end familiebaggrunden. Der er endvidere foretaget analyser af sammenhængen mellem forældrenes økonomiske, sociale og kulturelle status og elevernes samlede naturfagsscore. Resultaterne er illustreret med figurer i Bilag B. Figurerne her viser viser, at næsten uanset uddannelsestype er der en statistisk sammenhæng mellem forældrenes økonomiske, sociale og kulturelle status og elevernes resultater i naturvidenskabstesten. Sammenhængen er størst for folkeskolernes vedkommende med 8% forklaringsværdi (p<0,001). For de frie skoler, efterskolerne, STX/HF, HHX er den 4% (p<0,001), for HTX er den 3% (p<0,01), mens der ikke for EUD er en sammenhæng. Det kan nævnes, at en analyse af sammenhængene mellem familiernes kulturelle besiddelser og elevernes færdigheder i naturvidenskab viser stort set tilsvarende resultater. Sammenfatning Der er for undersøgelsesmaterialet som helhed en statistisk sammenhæng mellem elevernes resultater i testningen af naturvidenskab og deres forældres økonomiske, sociale og kulturelle status. Som i PISA 2006 gælder imidlertid, at sammenhængen er svagere for elever med anden etnisk baggrund end for danske elever. Sammenhængen findes på tre af de fire uddannelsestyper, stærkest for folkeskoleeleverne, mere moderat for de frie skoler, efterskolerne og gymnasierne og svagest for efterskoleeleverne. For uddannelsestypen erhvervsuddannelser er der ikke nogen sammenhæng. Kapitel 5 PISA-resultater og elevernes hjemmeforhold 57

58 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 58

59 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side Forhold omkring skolernes undervisning og elevernes læring i naturfag Der indgår i PISA 2006 et forældrespørgeskema, hvor forældrene har haft lejlighed til at udtrykke deres vurdering af en række spørgsmål om den overordnede kvalitet af den undervisning, eleverne har modtaget på de skoler, de aktuelt går på. Svarprocenten på forældrespørgeskemaerne er 59,2%, men det må forventes, at svarene alligevel giver et godt billede af situationen på skolerne. Skolernes kvalitet vurderet af forældrene I det følgende gives en oversigt over svarene på de spørgsmål i forældrespørgeskemaet, der har gået på skolernes kvalitet. Svarene har gået på en skala fra meget enig til meget uenig på en række udsagn om skolen. Endelig er der på de enkelte svar blevet dannet et indeks om forældrenes samlede vurdering af skolens kvalitet. Ud over svarfordelingerne bringes resultater af sammenstillinger med elevernes resultater på den samlede naturfagsscore. Det sker ved hjælp af diagrammer af error bar typen, der kan afsløre eventuelle ikke-lineære sammenhænge. Figurerne viser analyser for den del af eleverne i undersøgelsen, der har modtaget undervisning i naturfag i det år, de er blevet testet. Der er ikke i figurernes illustrationer foretaget en opdeling efter uddannelsestyper eller uddannelsesgrupper, da dette ville give et relativt spinkelt talmateriale at analysere på. Kapitel 6 Forhold omkring skolernes undervisning og elevernes læring i naturfag 59

60 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 60 Tabel 6.1. De fleste af mit barns lærere virker kompetente og engagerede Svar FF EF GY ER 5 Meget enig 23,0% 24,9% 21,1% 7,1% Enig 63,9% 68,7% 73,1% 75,9% Uenig 11,1% 6,4% 5,2% 17,0% Meget uenig 2,0% 0,0% 0,5% 0,0% FF står for folkeskoler og frie skoler, EF for efterskoler, GY for gymnasiale uddannelser og ER for erhvervsuddannelser Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data Det fremgår, at tilfredsheden med lærernes kompetence og engagement generelt er højest på folkeskolerne/de frie skoler og på efterskolerne, idet førstnævnte dog har den største spredning over svarkategorierne af de to skoleformer. Gymnasierne har lidt færre svar i kategorien meget enig og får dermed en lidt lavere placering, mens erhvervsuddannelserne placerer sig lavest med hensyn til forældrenes oplevede lærerkompetence. Forskellene mellem uddannelsestyperne er statistisk sikker (p<0,001). PISA og ungdomsuddannelserne Resultaterne for erhvervsuddannelserne skal i dette kapitels og de følgende kapitlers tabeller fortolkes med varsomhed på grund af det relativt beskedne elevtal for uddannelsestypen. Varsomheden gælder i særdeleshed for de spørgsmål, der er besvaret af forældrene, da kun ca. halvdelen af forældrene har svaret.

61 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 61 Figur 6.1. Lærernes kompetence og engagement og elevernes samlede naturfagsscore 6 Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet Med hensyn til sammenhæng med elevernes naturvidenskabsresultat ses af figuren, at eleverne med de forældre, der er mest enige i, at lærerne er kompetente og engagerede, har den højeste naturvidenskabsscore. Derefter er der et fald ned til kategorien uenig. Kategorien meget uenig har et så lille antal elever, at usikkerheden ved gennemsnittet er meget stor, hvorfor det ikke bør tillægges vægt. Tabel 6.2. Der er høje faglige forventninger på mit barns skole Svar FF EF GY ER Meget enig 20,1% 16,5% 27,3% 5,7% Enig 56,1% 67,1% 67,1% 63,0% Uenig 22,2% 15,7% 5,4% 27,7% Meget uenig 1,6% 0,8% 0,2% 3,6% Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data 6. Figuren er et såkaldt error bar diagram. Det skal tolkes på den måde, at gennemsnittene for grupperne er markeret med cirkler, hvortil der med lodrette markeringer er indtegnet standardfejl. Hvis markeringerne for gennemsnittenes standardfejl ikke overlapper hinanden lodret, er der tale om statistisk signifikans på 5% niveauet. Kapitel 6 Forhold omkring skolernes undervisning og elevernes læring i naturfag 61

62 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 62 De faglige forventninger ligger højest på gymnasierne, noget lavere i folkeskolerne/de frie skoler, endnu lavere på efterskolerne og meget væsentligt lavere på erhvervsuddannelserne. Det gælder i øvrigt om spørgsmålet, at høje faglige forventninger ikke nødvendigvis går på de boglige fag. Forskellene er statistisk sikre (p<0,05). Figur 6.2. Faglige forventninger og elevernes samlede naturfagsscore Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet PISA og ungdomsuddannelserne 2006 Der er en signifikant sammenhæng mellem høje faglige forventninger og gode elevresultater i PISA-testen. Det gælder dog fortsat, at kategorien meget uenig har få forældre repræsenteret og derfor rummer en stor statistisk usikkerhed. Tabel 6.3. Jeg er tilfreds med indholdet i undervisningen og undervisningsmetoderne, som bruges på mit barns skole Svar FF EF GY ER Meget enig 16,5% 16,7% 16,3% 9,7% Enig 58,5% 71,0% 73,6% 67,6% Uenig 22,9% 11,4% 9,3% 20,7% Meget uenig 2,1% 0,8% 0,8% 2,0% 62 Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data

63 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 63 Hvad angår indhold i undervisningen og undervisningsmetoderne tegner især efterskolerne og gymnasierne sig for en ganske høj grad af tilfredshed, mens folkeskolen/de frie skoler har en relativt lavere forekomst af svaret enig og højere forekomst af svaret uenig. Erhvervsuddannelserne opnår den relativt laveste tilfredshed. Forskellene er statistisk sikre (p<0,01). Figur 6.3. Tilfredshed med undervisningsindhold og undervisningsmetoder og elevernes samlede naturfagsscore Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet Figuren viser, at der sker et insignifikant fald fra kategorien meget enig til kategorien enig. Herefter er der et signifikant fald ned til kategorien uenig. Igen i denne analyse rummer den laveste tilfredshedskategori meget få svar og er derfor belastet af en stor usikkerhed. Tabel 6.4. Jeg er tilfreds med disciplinen på mit barns skole Svar FF EF GY ER Meget enig 16,6% 16,7% 16,3% 9,7% Enig 58,5% 71,0% 73,6% 67,6% Uenig 22,9% 11,4% 9,3% 20,7% Meget uenig 2,1% 0,8% 0,8% 2,0% Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data Kapitel 6 Forhold omkring skolernes undervisning og elevernes læring i naturfag 63

64 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 64 De disciplinære forhold giver især anledning til tilfredshed på gymnasierne og på efterskolerne. Folkeskolerne/de frie skoler og erhvervsuddannelserne rummer, også hvad dette spørgsmål angår, en større utilfredshed. Forskellene mellem på den ene side efterskoler og gymnasier, på den anden side folkeskoler/frie skoler og erhvervsuddannelser er statistisk sikker (p<0,001). Figur 6.4. Tilfredshed med disciplinen og elevernes samlede naturfagsscore Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet PISA og ungdomsuddannelserne I PISA 2000 (Andersen m.fl., 2001) og PISA 2003 (Mejding, 2004) var der stærke, signifikante sammenhænge i retning af, at dårlige disciplinære forhold og lave elevresultater følges ad. I PISA 2006 (Egelund, 2007) er vurderingen af de disciplinære forhold henlagt til forældrespørgeskemaet. Resultatet, præsenteret i figur 6.4, viser, at først og fremmest kategorien uenig viser lavere resultater. Kategorien meget uenig rummer også her meget få svar og derfor stor usikkerhed. Tabel 6.5. Skolen fører nøje kontrol med mit barns udvikling Svar FF EF GY ER Meget enig 15,9% 19,4% 9,2% 5,4% Enig 59,8% 62,1% 65,1% 56,5% Uenig 21,6% 18,5% 23,8% 34,90% Meget uenig 2,8% 0,0% 1,8% 3,1% Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data

65 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 65 Kontrol med progressionen i elevernes udvikling er især et kendetegn ved efterskolerne og i lidt lavere grad folkeskolerne/de frie skoler, mens der blandt forældrene til eleverne i gymnasier og især i erhvervsuddannelser opleves at være en mindre satsning på feltet. Forskellene er statistisk sikre (p<0,001). Figur 6.5. Skolens kontrol med elevers udvikling og deres samlede naturfagsscore Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet Talmæssigt ses et fald fra de to øverste kategorier til de to laveste kategorier. Der er dog ikke tale om en signifikant forskel. Tabel 6.6. Skolen giver jævnlige og brugbare informationer om mit barns udvikling Svar FF EF GY ER Meget enig 13,3% 11,3% 5,2% 3,9% Enig 53,1% 62,1% 45,1% 30,6% Uenig 28,9% 24,6% 42,2% 50,2% Meget uenig 4,6% 2,0% 7,6% 15,3% Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data Kapitel 6 Forhold omkring skolernes undervisning og elevernes læring i naturfag Information til forældrene fra skolen om deres børns udvikling er i udpræget grad et folkeskole/fri skole- og efterskolefænomen, mens traditionen ikke eksisterer i nær samme 65

66 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 66 grad på gymnasierne og i endnu mindre grad på erhvervsuddannelserne. Forskellene er statistisk sikre (p<0,001). Figur 6.6. Skolens informationer om elevers udvikling og deres samlede naturfagsscore Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet PISA og ungdomsuddannelserne 2006 Det fremgår, at der ikke er nogen statistisk sikker forskydning i naturvidenskabsresultaterne over de fire svarkategorier. Særskilte analyser af folkeskoler/frie skoler og gymnasier viser imidlertid en tendens i retning af en sammenhæng for folkeskolens/de frie skolers vedkommende, mens billedet for gymnasiet og erhvervsskolerne er usikkert. Da netop folkeskolernes/de frie skolers informationer til forældrene har stor aktualitetsværdi, vil resultaterne blive vist i en ekstra figur nedenfor. 66

67 Det viser sig, at efterskoler får den højeste indeksscore, pænt over OECD-gennemsnittet. Gymnasieskolerne ligger lige over OECD-gennemsnittet, folkeskolerne/de frie skoler ligger lidt under, mens erhvervsuddannelserne ligger meget betragteligt under gennemsnittet. Der kan dermed konstateres at være en meget betydelig forskel uddannelsestypisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 67 Figur 6.7. Skolens informationer om elevers udvikling og deres samlede naturfagsscore i separat analyse for folkeskolen/de frie skoler Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet På samme måde, som det er sket med hensyn til forældres baggrundsforhold, er der beregnet et indeks for forældrenes oplevelse af skolens kvalitet ved at anvende udsagnene på hver enkelt variabel, der angår skoleforholdene. Forældrenes score på indekset er faktorscore beregnet på grundlag af Principal Component Analysis, som er standardiseret til at have et OECD-gennemsnit på 0 og en standardafvigelse på 1. I tabel 6.7 vises indeks for hver uddannelsestype. Tabel 6.7. Indeks for forældrenes samlede vurdering af skolens kvalitet for uddannelsestyper i PISA 16½ Vvurdering/korrelation FF EF GY ER Indeksværdi -0,061 0,216 0,005-0,523 Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data Kapitel 6 Forhold omkring skolernes undervisning og elevernes læring i naturfag 67

68 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 68 perne imellem. På grund af de betydelige forskelle vises indeksværdierne opdelt efter uddannelsesgrupper i følgende tabel. Tabel 6.8. Indeks for forældrenes samlede vurdering af skolens kvalitet for uddannelsesgrupper i PISA 16½ Uddannelsesgruppe Indeksværdi Folkeskoler -0,230 Frie skoler 0,639 Efterskoler 0,216 STX/HF 0,019 HHX -0,102 HTX 0,043 EUD-H -0,525 EUD-T -0,544 EUD -0,496 Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet Absolut højeste vurdering af kvalitet får de frie skoler med en placering langt over OECD-gennemsnittet, næsthøjest kommer efterskolerne. HTX og STX/HF placerer sig lige over OECD-gennemsnittet, og HHX lige under. Folkeskolene ligger en del under OECD s gennemsnit, og alle tre grupper af EUD placerer sig betragteligt under OECD s gennemsnit. Sammenfatning PISA og ungdomsuddannelserne Der er blandt forældrene gennemgående en høj grad af tilfredshed med deres børns læreres kompetenceniveau og engagement. Det relativt højeste tilfredshedsniveau findes på folkeskolerne/frie skoler og på efterskolerne, mens det laveste findes på erhvervsuddannelserne. Tilfredsheden er generelt størst for de forældre, hvis børn har de bedste resultater ved PISA-testningen. Forældrenes oplevelse af skolernes faglige forventninger til deres børn er højest på gymnasierne, noget lavere for folkeskolerne/de frie skoler, yderligere lidt lavere for efterskolerne og meget lavere for erhvervsuddannelserne. Med hensyn til tilfredsheden med indholdet i undervisningen og undervisningsmetoderne tegner især efterskolerne og gymnasierne sig for et højt niveau, mens erhvervsskolerne opnår lavest tilfredshed. De disciplinære forhold giver især anledning til tilfredshed på gymnasierne og efterskolerne, mens der er en betydelig utilfredshed med de disciplinære forhold på erhvervsuddannelserne. Forældrene oplever, især ved efterskolerne samt folkeskolerne/de frie skoler, at skolerne fører kontrol med elevernes udvikling og informerer om den, mens der på gymnasier og erhvervsuddannelser synes at være en mindre satsning. Samlet set findes de forældre, der er mest tilfredse med skolens kvalitet, hos de frie skoler, fulgt af efterskolegruppen og derpå gymnasierne. Folkeskolerne opnår en lavere placering, og de mindst tilfredse findes i erhvervsskolegruppen.

69 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side Elevernes anvendelse af IT At kunne anvende en computer er i dagens videnssamfund afgørende for at kunne nå mål i og uden for arbejdslivet. Det gælder i forbindelse med uddannelse og i næsten alle job, at evnen til at anvende en computer er en forudsætning. Men også i fritidslivet og i familiens dagligdag er computeren for mange et vigtigt redskab. Det er derfor afgørende, at de unge ved afslutningen af deres skolegang har færdigheder, som gør dem til kompetente brugere af computeren. Af disse grunde er der i PISA indgået en række spørgsmål om elevernes anvendelse af IT i skole og hjem, ligesom der er stillet spørgsmål, der skulle afdække elevernes selvvurdering af deres IT-kompetencer. Brugen af computer I et indledende spørgsmål har eleverne skullet svare på, om de overhovedet bruger en computer. Det viser sig her, at 99,8% til 100% af eleverne svarer bekræftende. Det følgende spørgsmål gik på, hvor længe eleverne har anvendt computere. Tabel 7.1. Hvor længe har eleverne anvendt computere og uddannelsestyper Svar FF EF GY ER Mindre end 1 år 0,9% 0,5% 0,8% 1,2% 1 3 år 6,1% 7,6% 3,3% 5,2% 4 5 år 21,2% 20,9% 17,1% 18,2% 5 år eller mere 71,8% 71,0% 78,9% 75,4% Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data Det viser sig, at ca. 4 til godt 8% af eleverne har anvendt computer i 3 år eller mindre. Mest udpræget forskel ses ved anvendelse i 5 år eller mere, hvilket gælder 71% af efterskolernes elevgruppe og 79% af gymnasieeleverne. Forskellene på folkeskoler/fri skoler og efterskoler på den ene side og gymnasier samt erhvervsskoler på den anden side er statistisk sikre (p<0,001). Kapitel 7 Elevernes anvendelse af IT 69

70 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 70 Tabel 7.2. Hvor tit anvender eleverne computere i hjemmet og uddannelsestyper Svar FF EF GY ER Næsten hver dag 80,2% 60,6% 94,3% 81,9% 1 2 gange om ugen 13,0% 27,8% 4,6% 10,1% Få gange om måneden 3,6% 7,6% 0,8% 5,4% Højest 1 gang om måneden 1,3% 3,5% 0,0% 1,3% Aldrig 1,9% 0,5% 0,3% 1,2% Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data Det viser sig, at de hyppigste danske computerbrugere i hjemmet er gymnasieeleverne med næsten 95% brugere hver dag. Lavest ligger efterskoleeleverne (hvor hjemmet også omfatter efterskolens fritidsdel) med godt 60% daglige brugere. Folkeskoleelever/frie skolers elever og erhvervsuddannelsernes elever ligger på samme niveau på godt 80%. Forskellene er statistisk sikre (p<0,001). Tabel 7.3. Hvor tit anvender eleverne computere i skolen og uddannelsestyper Svar FF EF GY ER Næsten hver dag 23,5% 55,6% 44,3% 69,9% 1 2 gange om ugen 38,2% 30,8% 41,9% 24,5% Få gange om måneden 29,2% 10,3% 12,3% 4,0% Højest 1 gang om måneden 9,6% 2,0% 1,2% 0,9% Aldrig 1,5% 1,3% 0,4% 0,7% Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data PISA og ungdomsuddannelserne 2006 Når det angår brugen af computer i skolen, er der overordentligt store forskelle mellem folkeskolerne/de frie skoler og de øvrige tre skoletyper. Mens det er næsten 70% af erhvervsuddannelsernes elever, ca. 55% af eleverne på efterskoler og ca. 45% af eleverne på gymnasier, der anvender computer i skolen næsten hver dag, er det tilsvarende tal for folkeskoleeleverne/de frie skolers elever kun 20%. Næsten 40% af folkeskoleeleverne/de frie skolers elever bruger kun computeren i skolen få gange om måneden, mens det samme kun gælder mellem 5% og 15% af de øvrige uddannelsestyper. Forskellen er statistisk sikker (p<0,001). Der er også stillet spørgsmål om brugen af computere andre steder end i hjem og skole det kan være hos kammerater, i klubber, på biblioteker eller på steder, hvor elever har fritidsjob. 70

71 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 71 Tabel 7.4. Hvor tit anvender eleverne computere andre steder og uddannelsestyper Svar FF EF GY ER Næsten hver dag 7,5% 13,0% 9,4% 17,9% 1 2 gange om ugen 24,1% 19,2% 19,8% 26,3% Få gange om måneden 26,7% 25,8% 23,8% 23,3% Højest 1 gang om måneden 20,7% 17,6% 23,7% 12,9% Aldrig 21,0% 24,3% 23,4% 19,6% Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data Når det gælder brug af computer andre steder end i hjemmet og skolen, synes folkeskoleeleverne/de frie skolers elever og gymnasieeleverne umiddelbart at være de sjældneste brugere med kun mellem 7,5% og 9,4% placeret i kategorien hver dag, mens erhvervsuddannelseseleverne synes at være de hyppigste brugere med 17,9% daglige brugere og det laveste antal sjældne brugere. Forskellene er imidlertid ikke statistisk sikre. Endvidere er der stillet en række spørgsmål om, hvad eleverne bruger computeren til. Tabel 7.5. Hvor tit anvender eleverne computere til at browse på internettet og uddannel - sestyper Svar FF EF GY ER Næsten hver dag 22,9% 18,6% 36,0% 27,7% 1 2 gange om ugen 43,5% 46,7% 48,3% 48,7% Få gange om måneden 18,3% 25,4% 12,7% 16,6% Højest 1 gang om måneden 8,4% 6,3% 2,2% 4,5% Aldrig 6,9% 3,0% 0,8% 2,4% Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data Når det gælder at browse på internettet, er gymnasieeleverne klart de mest aktive, idet ca. 85% gør det i hvert fald 1 2 gange om ugen. De mindst aktive er efterskoleeleverne. Forskellene er statistisk sikre (p<0,001). Tabel 7.6. Hvor tit anvender eleverne computere til spil og uddannelsestyper Svar FF EF GY ER Næsten hver dag 26,1% 19,4% 21,8% 35,0% 1 2 gange om ugen 26,7% 26,3% 21,2% 28,9% Få gange om måneden 17,7% 21,7% 16,3% 13,0% Højest 1 gang om måneden 11,8% 15,9% 17,1% 10,3% Aldrig 17,6% 16,7% 23,60% 12,8% Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data Kapitel 7 Elevernes anvendelse af IT 71

72 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 72 Med hensyn til spil svarer mellem godt 40% og halvdelen af eleverne i folkeskoler/frie skoler, efterskoler og gymnasier, at det sker mindst en gang om ugen, mens erhvervsuddannelseseleverne er oppe på godt to tredjedele. Erhvervsuddannelseselevernes større brug af computeren til spil er statistisk sikker (p<0,001). Tabel 7.7. Hvor tit anvender eleverne computere til at skrive dokumenter og uddannelsestyper Svar FF EF GY ER Næsten hver dag 10,4% 16,9% 41,8% 25,6% 1 2 gange om ugen 45,3% 52,3% 50,9% 47,6% Få gange om måneden 35,1% 25,8% 7,1% 20,0% Højest 1 gang om måneden 5,7% 3,8,0% 0,0% 5,1% Aldrig 3,5% 1,3% 0,2% 1,7% Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data Brugen af computer til at skrive dokumenter varierer overordentligt meget elevgrupperne imellem med gymnasieeleverne som absolut topscorere med en brug på godt 90% mindst én gang om ugen. Tilsvarende hyppighed finder man hos godt 70% af erhvervsskoleeleverne, knap 70% af efterskoleeleverne og godt 50% af folkeskoleeleverne/de frie skolers elever. Forskellene er statistisk sikre (p<0,001). Tabel 7.7. Hvor tit anvender eleverne computere til at arbejde med regneark og uddannelsestyper PISA og ungdomsuddannelserne 2006 Svar FF EF GY ER Næsten hver dag 3,9% 5,3% 8,3% 9,0% 1 2 gange om ugen 12,4% 23,3% 25,4% 31,9% Få gange om måneden 23,2% 24,3% 34,0% 28,7% Højest 1 gang om måneden 26,3% 18,7% 22,1% 19,5% Aldrig 33,3% 28,4% 10,3% 11,4% Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data Brugen af regneark er, især for folkeskoleeleverne/de frie skolers elever, meget beskeden. Kun godt 15% arbejder med regneark mindst en gang om ugen. Af efterskoleelever, gymnasieelever og erhvervsuddannelseselever bruger knap en tredjedel regneark en gang om ugen. Forskellene er statistisk sikre (p<0,001). 72

73 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 73 Tabel 7.8. Hvor tit anvender eleverne computere til at downloade software (inkl. spil) og uddannelsestyper Svar FF EF GY ER Næsten hver dag 17,5% 11,9% 13,5% 22,8% 1 2 gange om ugen 19,9% 14,1% 17,5% 21,2% Få gange om måneden 16,7% 14,9% 18,1% 14,3% Højest 1 gang om måneden 14,8% 18,9% 17,4% 11,9% Aldrig 31,2% 40,2% 33,6% 29,8% Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data Download af software, inkl. spil, finder hyppigst sted blandt erhvervsuddannelseseleverne, hvor knap 45% dyrker aktiviteten mindst en gang om ugen. En tilsvarende aktivitet finder man hos omkring 35% af folkeskoleeleverne/de frie skolers elever og 30% af gymnasieeleverne, mens procenten for efterskoleeleverne er den laveste med ca. 25%. Forskellene er statistisk sikre (p<0,001). Tabel 7.9. Hvor tit anvender eleverne computere til at arbejde med grafikprogrammer og uddannelsestyper Svar FF EF GY ER Næsten hver dag 6,6% 4,8% 6,8% 10,7% 1 2 gange om ugen 11,9% 14,5% 15,1% 25,2% Få gange om måneden 19,0% 20,4% 24,4% 20,1% Højest 1 gang om måneden 24,0% 23,0% 28,0% 17,3% Aldrig 38,4% 37,2% 25,6% 26,7% Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data Brugen af computere til at arbejde med grafikprogrammer er ikke særligt hyppig blandt hverken folkeskoleelever/de frie skolers elever, efterskoleelever eller gymnasieelever. De tre elevgrupper rummer kun omkring 20%, hvor hyppigheden er mindst en gang ugentlig. Blandt erhvervsuddannelseseleverne er der godt en tredjedel, som bruger grafikprogrammer mindst en gang om ugen. Forskellen er statistisk signifikant (p<0,001). Tabel Hvor tit anvender eleverne computere til eller til at besøge chatrooms og uddannelsestyper Svar FF EF GY ER Næsten hver dag 51,3% 37,5% 59,9% 55,5% 1 2 gange om ugen 20,1% 36,2% 24,9% 24,4% Få gange om måneden 10,2% 13,2% 6,6% 9,7% Højest 1 gang om måneden 5,3% 6,6% 3,1% 4,8% Aldrig 13,2% 6,6% 5,4% 5,7% Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data Kapitel 7 Elevernes anvendelse af IT 73

74 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 74 Hvis man ser på og chataktivitet med en hyppighed på mindst en gang om ugen, ligger eleverne fra de fire typer af uddannelser på mellem godt 70% og 85%. Folkeskoleelever/de frie skolers elever har den relativt laveste aktivitet, mens gymnasieelever og i lidt lavere grad erhvervsuddannelseselever tegner sig for den relativt højeste aktivitet. Sammenlignet med de øvrige anvendelser af computeren er og chat den absolut hyppigste aktivitet. Forskellene mellem elevgrupperne er især fremtrædende ved den næsten daglige brug, hvor efterskolerne ligger relativt lavest og gymnasierne relativt højest. Forskellene mellem uddannelsestyperne er statistisk sikre (p<0,001). Ovenstående opgørelser fortæller noget om elevernes brug af computer til forskellige formål, men der er også dannet to indeks for brugen af computer, og disse indeks muliggør en let sammenligning med resultaterne for brug af computer for samtlige OECD-lande. Begge indeks er for gennemsnittet af samtlige OECD-lande sat til 0, med en standardafvigelse på +/- 1,0. Det ene indeks går på brugen af computer til internet og underholdning, det andet går på brugen af programmer og software på computeren. Indeks for brug af computer til internet og underholdning er baseret på følgende spørgsmål: Hvor ofte bruger du computeren til følgende? Lede efter information om folk, ting og ideer på internettet Spille spil Bruge internettet til at arbejde sammen med en gruppe Downloade software fra internettet (inklusive spil) Downloade musik fra internettet Til kommunikation (fx eller chat rooms) Indeks for brug af programmer/software på computeren er baseret på svarene på følgende spørgsmål: Hvor ofte bruger du computer til følgende? Skrive dokumenter (fx i Word eller WordPerfect ) Bruge regneark (fx Lotus eller Microsoft Excel ) Tegne, male eller bruge grafiske programmer Bruge undervisnings software såsom matematik programmer Lave computer programmer (programmere) PISA og ungdomsuddannelserne Tabel Indeks for elevernes brug af computer til internet og for brugen af programmer/software og uddannelsestyper Brug FF EF GY ER Internet -0,094-0,174 0,014 0,160 Programmer/software ,001 0,303 0,288 Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data Tabellen viser, at folkeskoleelever/de frie skolers elever og efterskoleelever ligger noget under OECD-gennemsnittet for brug af computer til internet. Lavest ligger efterskolerne, og lidt højere ligger folkeskolerne/de frie skoler. Den højeste placering, pænt over OECD s gennemsnit, har erhvervsuddannelseseleverne, mens gymnasieeleverne ligger

75 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 75 tæt ved gennemsnittet. Hvad angår brugen af programmer og software på computeren, ligger kun folkeskolerne/de frie skoler under OECD s gennemsnit. Efterskolerne placerer sig nøjagtigt på gennemsnittet, mens erhvervsuddannelser og især gymnasier ligger væsentligt over gennemsnittet. Forskellene mellem resultaterne for uddannelsestyperne er for såvel brug af computer til internet og brugen af programmer/software på computeren statistisk signifikante (p<0,001). Elevernes selvvurdering af deres IT-kompetencer Der er også i PISA 2006 stillet en række spørgsmål, som har haft til formål at afdække elevernes selvvurdering af deres kompetencer i brugen af computer. Svarene på spørgsmålene er anvendt til at danne to indeks for elevernes selvtillid. Disse indeks er for samtlige OECDlande sat til et gennemsnit på 0 med en standardafvigelse på +/- 1,0. Det ene indeks går på brugen af computer til internetrelaterede opgaver, herunder underholdning, det andet indeks går på brugen af computer til højniveauopgaver, således som de er defineret nedenfor. Indeks for elevernes selvtillid med hensyn til anvendelse af computer til internet og underholdning er baseret på elevsvar på spørgsmålet: Hvor godt kan du udføre følgende opgaver på en computer? Chatte online Lede efter information på internettet Downloade filer eller programmer fra internettet Vedhæfte en fil til en Downloade musik fra internettet Skrive og sende Indeks for elevernes selvtillid med hensyn til anvendelse af computer til højniveauopgaver er baseret på elevsvar på spørgsmålet: Hvor godt kan du udføre følgende opgaver på en computer? Bruge software til at finde og slippe af med computervirus Redigere digitale fotografier eller andre grafiske billeder Lave en database (fx ved hjælp af Microsoft Access ) Bruge et tekstbehandlingsprogram (fx til at skrive en stil til skolen) Bruge et regneark til at tegne en graf Lave en præsentation (fx ved hjælp af Microsoft PowerPoint ) Lave en multimediepræsentation (med lyd, billeder, video) Lave en hjemmeside Tabel Indeks for elevernes selvtillid i forhold til brugen af computer til internet og højniveauopgaver Brug FF EF GY ER Internet 0,097 0,027 0,278 0,254 Højniveauopgaver ,115 0,089 0,234 Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet, vægtede data Kapitel 7 Elevernes anvendelse af IT 75

76 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 76 Det fremgår, at samtlige fire uddannelsestyper ligger over OECD-gennemsnittet for selvtillid i brugen af computer til internet. Højest ligger gymnasier og erhvervsuddannelser. Folkeskolene/de frie skoler ligger væsentligt lavere, og lavest finder man efterskolerne placeret lige over OECD-gennemsnittet. Forskellen mellem uddannelsestyperne er signifikant (p<0,001). Korrelationen mellem indeks for brug og for selvtillid er ikke overraskende meget betydelig (0,45). Hvad angår selvtillid til brugen af computer til højniveauopgaver er uddannelsernes rangordning lidt anderledes, idet erhvervsskoleeleverne scorer højest, mens gymnasieeleverne ligger tættere på OECD-gennemsnittet. Folkeskoler/frie skoler og især efterskoler placerer sig under OECD-gennemsnittet. Også for selvtillid i forhold til højniveauopgaver er forskellene statistisk signifikante (p<0,001). Korrelationen mellem brug af programmer og selvtilliden i forhold til højniveauopgaver er, som det kunne ventes, høj (0,53). Sammenfatning Praktisk taget alle elever har erfaringer med at anvende computere, og langt de fleste har anvendt computere i fem år eller mere. Et meget stort flertal af eleverne anvende computer hver dag, men den mest udbredte brug foregår i elevernes hjem. Især folkeskolen/de frie skoler synes endnu ikke i særlig grad at have taget computeren ind som en del af den daglige undervisning. Den hyppigste brug af computeren er til kommunikation, og chat, mens den næsthyppigste er at browse på internettet. Tredjehyppigst er tekstbehandling, fulgt af spil, download of software, inkl. spil, grafikprogrammer og regneark. De mest udprægede forskelle i brugen af computer uddannelsestyperne imellem er til tekstbehandling, regneark og grafik, hvor først og fremmest folkeskoleeleverne/de frie skolers elever har mindre aktivitetsniveau. PISA og ungdomsuddannelserne 2006 Med hensyn til elevernes brug af computer til internet og underholdning ligger folkeskoleeleverne/de frie skolers elever og efterskoleeleverne under OECD-gennemsnittet for de 15-årige, mens eleverne fra gymnasier og især erhvervsuddannelser ligger over gennemsnittet. Hvad brugen af computerens programmer og software angår, er det kun folkeskoleeleverne/de frie skolers elever, der ligger under OECD-gennemsnittet, mens gymnasie - eleverne ligger meget markant over. Ved en selvvurdering af kompetencer til at bruge computeren til internettet ligger alle fire skoleformers elever over OECD-gennemsnittet. Med hensyn til højniveauopgaver ligger folkeskoler/frie skoler og efterskoler under gennemsnittet, mens gymnasier og erhvervs - uddannelser ligger over gennemsnittet. 76

77 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side Skolekarakteristika Skolelederne på de skoler, der er indgået i PISA 16½ 2006, har skullet udfylde et spørgeskema, som på forskellige parametre beskriver skolerne. I en del tilfælde er ikke alle spørgsmål besvaret, og antallet af besvarelser er derfor indføjet i en parentes i tabellerne. Først gennemgås skolestrukturelle forhold, der er de fire uddannelsestypers vilkår. Dernæst beskrives en række administrative og pædagogiske forhold, der alle er baseret på faktorscore udregnet som indeks med et OECD-gennemsnit på 0 og en standardafvigelse på +/- 1,0. Ved gennemgangen anvendes i lighed med kaptiel 6 og 7 begreberne folkeskoler/frie skoler, efterskoler, gymnasier og erhvervsskoler. Der foretages i kapitel 8 ikke en sammenligning mellem skolekarakteristisk og elevresultater i PISA-testen. Dels er antallet af skoler inden for hver kategori beskedent, dels er antallet af elever på nogle skoler pgså lille. Muligheden for at få pålidelige resultater ved sådanne sammenligninger er derfor meget beskeden. Tabel 8.1. Gennemsnitsværdier vedrørende udvalgte skolestrukturelle forhold og uddannelsestyper Områder FF EF GY ER Elevtal på skolen 340 (29) 107 (11) 669 (37) 1178 (20) Ant. fuldtidsansatte lærere 29 (26) 13 (11) 59 (39) 109 (22) Ant. deltidsansatte lærere 4 (28) 1 (11) 6 (39) 4 (22) Elev/lærer ratio 11,8 (25) 8,0 (10) 10,7 (37) 9,8 (19) Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet Tallene i parentes angiver antallet af svar Med hensyn til elevtal og antal fastansatte lærere ses i tabel 8.1 erhvervsskolerne at være langt de største næsten dobbelt så store som de næststørste, de almene gymnasier. Folkeskolerne/de frie skoler er kun ca. halvt så store som gymnasierne, hvad såvel elevtal som lærerantal angår, mens efterskolerne er meget små. Antallet af deltidsansatte lærere er på Kapitel 8 Skolekarakteristika 77

78 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 78 alle skoleformer relativt beskedent. Elev/lærerratioen varierer lidt. Højest er den på folkeskolerne/de frie skoler fulgt af de almene gymnasier. Lidt lavere er den på erhvervsskolerne, og lavest ligger efterskolerne. Grunden til efterskolernes lavere elev/lærerratio skal dels ses i skolernes mindre størrelse og dels og ikke mindst i det forhold, at eleverne bor på skolen, og at lærerne derfor har tilsynsfunktioner i fritiden. Det kan nævnes, at elev/lærerratioen for Danmark i PISA 2006 var 11,7. De værdier, der indgår i tabel 8.2 vedrørende administrative og pædagogiske forhold, er som allerede nævnt udtryk for indeks, der er beregnet ud fra skoleledernes svar, og gennemsnitsindeks er for OECD sat til 0 med en standardafvigelse på +/-1,0. Ansvar for ressourceallokering er et indeks baseret på skoleledernes svar på følgende spørgsmål: Skolens relative ansvar for at formulere skolebudgettet Skolens mulighed for at beslutte budgetallokeringer inden for skolen Med hensyn til ansvar for ressourceallokering, hvor i de internationale PISA-runder alle har peget på, at en høj grad af autonomi er en fordel, viser resultaterne, at samtlige fire danske skoletyper ligger væsentligt over OECD-gennemsnittet. Højest ligger erhvervsskolerne, der som bekendt er selvejende institutioner, fulgt af gymnasierne, der på undersøgelsestidspunktet lå i det amtslige regi. Næsten ens placerer folkeskoler/frie skoler og efterskolerne sig, og det skal i den forbindelse erindres, at halvdelen af de skoler, der går under betegnelsen folkeskoler/frie skoler, faktisk er frie skoler. Ligesom det må formodes, at mange af de kommunale 10. klassecentre også har en høj grad af autonomi. Hvad ansvar for læseplaner angår, er indeks baseret på svarene på følgende spørgsmål: Skolens relative ansvar for at vælge undervisningsmaterialer Skolens relative ansvar for at sammensætte egne læseplaner Skolens beslutning om, hvilke kurser der skal tilbydes PISA og ungdomsuddannelserne 2006 Tabellen viser, at der mellem de danske uddannelser er meget stor spredning. Højest placeret, og meget væsentligt over OECD-gennemsnittet, finder man efterskolerne. Folkeskolerne/de frie skoler ligger også lidt over OECD-gennemsnittet. Noget under gennemsnittet ligger erhvervsskolerne og langt under gennemsnittet de almene gymnasier. Vurderingen af, i hvilken grad skolerne kan få tilstrækkeligt kvalificerede lærere, bygger på svar på følgende spørgsmål: Alle vakante lærerstillinger i naturfagene er besat En eller flere vakante lærerstillinger i naturfagene er ikke besat 78

79 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 79 Tabel 8.2. Gennemsnitsværdier vedrørende administrative og pædagogiske forhold og uddannelsestyper Områder FF EF GY ER Ansvar for ressourceallok. 0,37 (30) 0,36 (11) 0,45 (39) 0,77 (24) Ansvar for læseplaner 0,10 (30) 0,87 (11) - 0,43 (39) -0,12 (24) Kvalitet af udd.ressourcer 0,29 (30) 0,07 (11) 0,70 (39) 0,75 (23) Tilstrækkel. lærere 0,14 (30) 0,03 (11) 0,57 (39) 0,33 (23) Aktiviteter i forh. t. naturf -0,91 (29) -0,94 (11) -0,84 (38) -0,31 (19) Computere til uv. pr. elev 0,25 (29) 0,30 (11) 0,42 (36) 0,66 (20) Computere pr. elev 0,30 (29) 0,34 (11) 0,49 (36) 0,79 (19) Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet Tallene i parentes angiver antallet af svar Det viser sig, at samtlige fire danske uddannelsestyper ligger over OECD-gennemsnittet med hensyn til at have besat lærerstillinger med kvalificerede naturfagslærere. Efterskolerne ligger lidt over gennemsnittet, folkeskolerne/de frie skoler endnu lidt over gennemsnittet, mens erhvervsskolerne og især det almene gymnasium ligger langt over gennemsnittet. I PISA 2006 lå Danmark stort set på OECD-gennemsnittet. Aktiviteter i forhold til naturfag dækkes af et indeks, som bygger på skoleledernes svar på følgende fem spørgsmål: Ekskursioner Deltagelse i naturvidenskabskonkurrencer Deltagelse i naturvidenskabsfestivaler Deltagelse i naturvidenskabsprojekter, der ligger ud over læseplanerne Medlemskab i naturvidenskabsrelateret klubvirksomhed De nævnte aktiviteter er ikke noget, der kendetegner tre af de danske uddannelsestyper, folkeskoler/frie skoler, efterskoler og det almene gymnasium, mens det foregår lidt hyppigere på erhvervsskolerne. Det kan nævnes, at Danmark i PISA 2006 placerede sig næstlavest på dette indeks. Den følgende variabel angår kvaliteten af skolenrnes uddannelsesressourcer. Indeks for variablen er sammensat af skoleledernes svar på følgende spørgsmål: Mangel på eller utilstrækkelighed af audiovisuelle ressourcer Mangel på eller utilstrækkelighed af biblioteksmaterialer Mangel på eller utilstrækkelighed af computersoftware til undervisningsbrug Mangel på eller utilstrækkelighed ved internetopkobling Mangel på eller utilstrækkelighed af computere til undervisningsbrug Mangel på eller utilstrækkelighed af undervisningsmidler, fx lærebøger Mangel på eller utilstrækkelighed af naturfagslaboratorieudstyr Kapitel 8 Skolekarakteristika 79

80 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 80 Det fremgår af tabel 8.2, at alle fire danske typer af uddannelsesinstitutioner ligger over OECD-gennemsnittet. Højest, og meget langt over gennemsnittet, ligger erhvervsskolerne og de almene gymnasier. Folkeskolerne/de frie skoler ligger også pænt over gennemsnittet, mens efterskolerne kun ligger relativt lidt over gennemsnittet. I PISA 2006 ligger Danmark på et indeks på -0,09 og dermed under OECD-gennemsnittet. Med hensyn til antallet af computere til undervisning pr. elev ligger samtlige danske ungdomsuddannelsestyper over OECD-gennemsnittet, og relativt bedst ligger ervervsskolerne. Det samme gælder det samlede antal af computere pr. elev selv om antallet stadig er under én computer pr. elev. Antallet af computere til undervisning pr. elev i PISA 2006 var 0,18. Sammenfatning De fire skoletyper i PISA 16½ 2006, folkeskoler/frie skoler, efterskoler, almene gymnasier (inkl. HF) og erhvervsskoler (inkl. HHx, HTx) varierer først og fremmest ved deres størrelse, mens efterskolerne kun har i gennemsnit godt 100 elever, har erhvervsskolerne over elever. Folkeskolernes/de frie skolers gennemsnit er knap 350, mens de almene gymnasier ligger på det dobbelte. Lærerantallet varierer næsten tilsvarende, idet efterskolerne dog har lidt færre elever pr. lærer end erhvervsskolerne og især det almene gymnasium og folkeskolerne/de frie skoler. PISA og ungdomsuddannelserne 2006 De danske skoler har en relativt høj grad af autonomi, hvad budgetter angår, højest ligger erhvervsskolerne. Med hensyn til ansvar for læseplaner er efterskolerne præget af høj frihedsgrad, mens det almene gymnasium ligger lavt. Kvaliteten af uddannelsesressourcerne er meget høj i det almene gymnasium og erhversskolerne, ganske høj på folkeskolerne/de frie skoler, mens den er noget lavere på efterskolerne. Det at have samt at kunne tiltrække kvalificererede naturfagslærere er internationalt set ikke noget relativt stort problem i Danmark. Lettest har det almene gymnasium ved det, og relativt sværest er det for efterskolerne. Samtlige fire typer af uddannelsesinstitutioner for unge har et meget lavt antal ekstra aktiviteter i forhold til naturfag, når man sammenligner med resten af OECD. Antallet af computere pr. elev ligger relativt set højest på erhvervsskolerne, oment antallet stadig er under en computer pr. elev. 80

81 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 81 Litteratur Andersen, A.M., Egelund, N., Jensen, T.P., Krone, M., Lindenskov, L. & Mejding, J. (2001): Forventninger og færdigheder danske unge i en international sammenligning. København. Socialforskningsinstituttet. Andersen, D. (2005): 4 år efter grundskolen. København. AKF Forlaget. Andersen, T.Y. & Egelund, N. (red.) (2006): PISA og de 16½ årige uddannelsessøgende. Overordnede resultater, uddybende analyser og metode. København. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Egelund, N. (red.) (2007): PISA 2006 Danske unge i en international sammenligning. København. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Ganzeboom, H.B.G., De Graaf, P.M. & Treiman, D.J. (1992): A standard international socio-economic index of occupational status. Social Science Research, Vol. 21, Issue 1. Elsevier Ltd., pp Mejding, J. (red.) (2004): PISA 2003 Danske unge i en international sammenligning. København. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Mejding, J., Reusch, S. & Andersen, T.Y. (2006): Leaving examination marks and PISA results exploring the validity of PISA scores. I: Mejding, J. & Roe, A.: Northern Lights on PISA Copenhagen. Nordic Counsil of Ministers. OECD (1999): ISCED-97. International Standard Classification of Education categories. Paris, OECD. OECD (2001): Knowledge and Skills for Life. First results from PISA Paris. OECD. OECD (2002): PISA 2000 Technical Report. Paris. OECD. OECD (2004): Learning for Tomorrow s World. First results from PISA Paris. OECD. OECD (2005): PISA 2003 Technical Report. Paris. OECD. OECD (2007) : PISA Science competences for tomorrow s world. Vol. 1: Analysis, Vol. 2: Data. Paris. OECD. Litteratur 81

82 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 82

83 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 83 Bilag Bilag A Præstationsniveauer i science PISA 2006 Præstationsniveauer er defineret med henblik på at beskrive de naturvidenskabelige kompetencer, der demonstreres af elever, som opnår scorer på hvert niveau. Scorerne på scienceområdet er grupperet i seks præstationsniveauer, hvor niveau 6 repræsenterer de højeste scorer (og de sværeste opgaver). Niveau 1 repræsenterer de laveste scorer (og de letteste opgaver). Elever med scorepoint under 334,5 på alle kompetencer klassificeres som under niveau 1. Det betyder, at sådanne elever, der repræsenterer 5,2 % af eleverne i de deltagende OECD-lande, er ude af stand til at demonstrere de naturvidenskabelige kompetencer, som kræves for at kunne besvare de letteste PISA-opgaver. En elevpræstation på hvert af de seks niveauer må forstås ud fra de kompetencer, der er nødvendige for at opnå niveauet. PISA s kriterier for placering af elever på et niveau I PISA 2006 repræsenterer de seks præstationsniveauer et omfattende udvalg af de kompetencer, der af PISA forbindes med scientific literacy. Efter en omfattende analyse af spørgsmål fra PISA 2006 har den internationale Science Expert Group, der har en overordnet rolle ved udvikling af rammer og opgaver, udpeget niveau 2 som bundpræstation. Dette niveau adskiller ikke scientific literacy fra scientific illiteracy. Denne bundpræstation på PISA-skalaen er det præstationsniveau, hvor eleverne begynder at vise naturvidenskabelige kompetencer, der vil sætte dem i stand at deltage aktivt og på en frugtbar måde i livssituationer relateret til naturvidenskab og teknologi. For at nå niveau 2 kræves kompetencer som at identificere centrale dele af en videnskabelig undersøgelse, forbinde enkle naturvidenskabelige begreber og informationer med en situation og bruge resultater fra et eksperiment, vist i tabelform, som støtte for en personlig beslutning. Derimod vil elever på niveau 1 ofte forveksle centrale dele af en videnskabelig undersøgelse, anvende forkert information og sammenblande personlig overbevisning med naturvidenskabelige facts som støtte for en beslutning. Bilag 83

84 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 84 Figur A.1 Opsummeret beskrivelse af de seks præstationsniveauer på den kombinerede science-skala Niveau Procent af elever på dette niveau (OECD gennemsnit) Hvad kan elever typisk på hvert niveau 6 1,3% af eleverne i OECD kan løse opgaver på niveau 6 på den kombinerede skala På niveau 6 kan eleverne konsekvent identificere, forklare og anvende naturvidenskabelig viden og viden om naturvidenskab i forskellige, komplekse livssituationer. De kan kæde forskellige informationskilder og forklaringer sammen og bruge evidens fra disse kilder til at begrunde beslutninger med. De udviser klart og konsekvent naturvidenskabelig tænkning og argumentation, og de er villige til at bruge deres naturvidenskabelige forståelse til at støtte løsninger på ukendte naturvidenskabelige og teknologiske situationer. Elever på dette niveau kan bruge naturvidenskabelig viden og formulere argumenter til støtte for anbefalinger og beslutninger, der er rettet mod personlige, sociale eller globale situationer. 5 9,1% af eleverne i OECD kan løse opgaver på i hvert fald niveau 5 på den kombinerede skala På niveau 5 kan eleverne identificere de naturvidenskabelige elementer i mange komplekse livssituationer, anvende både naturvidenskabelig viden og viden om naturvidenskab på disse situationer, og de kan sammenligne, udvælge og vurdere passende naturvidenskabelig evidens for at reagere på disse situationer. Elever på dette niveau kan bruge gode undersøgelsesfærdigheder, forbinde viden på passende måde og nddrage kritisk indsigt. De kan formulere forklaringer baseret på evidens og argumenter baseret på deres kritiske analyse. PISA og ungdomsuddannelserne ,4% af eleverne i OECD kan løse opgaver i hvert fald på niveau 4 på den kombinerede skala 56,8% af eleverne i OECD kan løse opgaver i hvert fald på niveau 3 på den kombinerede skala På niveau 4 kan eleverne arbejde hensigtsmæssigt med situationer og spørgsmål, der kan angå entydige fænomener og kræver, at de kan drage slutninger om betydningen af naturvidenskab og teknologi. De kan udvælge og sammenkæde forklaringer fra forskellige områder af naturvidenskab eller teknologi og knytte disse forklaringer direkte til aspekter af livssituationer. Eleverne på dette niveau kan reflektere over deres handlinger, og de kan formidle beslutninger, hvor de bruger naturvidenskabelig viden og evidens. På niveau 3 kan eleverne identificere tydeligt beskrevne naturvidenskabelige problemstillinger i forskellige kontekster. De kan udvælge fakta og viden til forklaring af fænomener og anvende enkle modeller eller undersøgelsesstrategier. Elever på dette niveau kan forstå og anvende naturvidenskabelige begreber fra forskellige fagområder og anvende dem direkte.

85 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 85 De kan formulere korte udsagn, hvor de bruger fakta, og træffe beslutninger baseret på naturvidenskabelig viden ,9% af eleverne i OECD kan løse opgaver i hvert fald på niveau 2 på den kombinerede skala 94,9% af eleverne i OECD kan løse opgaver i hvert fald på niveau 1 på den kombinerede skala På niveau 2 har eleverne tilstrækkelig naturvidenskabelig viden til at give mulige forklaringer i en kendt kontekst eller drage konklusioner baseret på enkle undersøgelser. De er i stand til direkte overvejelse og tolkning af resultater af naturvidenskabelige undersøgelser eller teknologisk problemløsning. På niveau 1 har eleverne en så begrænset naturvidenskabelig viden, at den kun kan anvendes på få, velkendte situationer. De kan give naturvidenskabelige forklaringer, der er indlysende og følger direkte af givne oplysninger (evidens). Bilag 85

86 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 86 Bilag B Bilag til analyser i kapitel 5 af sammenhænge mellem naturvidenskabsscore og forældrenes økonomiske, sociale og kulturelle status opdelt efter uddannelsesgrupper Figur 5.6. Sammenhængen mellem samlet naturvidenskabsscore og forældrenes økonomiske, sociale og kulturelle status for folkeskoleelever i PISA 16½ 2006 Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet PISA og ungdomsuddannelserne

87 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 87 Figur 5.7. Sammenhængen mellem samlet naturvidenskabsscore og forældrenes økonomiske, sociale og kulturelle status for frie skolers elever i PISA 16½ 2006 Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet Bilag 87

88 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 88 Figur 5.8. Sammenhængen mellem samlet naturvidenskabsscore og forældrenes økonomiske, sociale og kulturelle status for efterskoleelever i PISA 16½ 2006 Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet PISA og ungdomsuddannelserne

89 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 89 Figur 5.9. Sammenhængen mellem samlet naturvidenskabsscore og forældrenes økonomiske, sociale og kulturelle status for elever i STX/HF i PISA 16½ 2006 Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet Bilag 89

90 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 90 Figur Sammenhængen mellem samlet naturvidenskabsscore og forældrenes økonomiske, sociale og kulturelle status for elever i HHX i PISA 16½ 2006 Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet PISA og ungdomsuddannelserne

91 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 91 Figur Sammenhængen mellem samlet naturvidenskabsscore og forældrenes økonomiske, sociale og kulturelle status for elever i HTX i PISA 16½ 2006 Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet Bilag 91

92 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 92 Figur Sammenhængen mellem samlet naturvidenskabsscore og forældrenes økonomiske, sociale og kulturelle status for elever i alle grupper EUD i PISA 16½ 2006 Kilde: Beregninger på PISA 16½ datasættet PISA og ungdomsuddannelserne

93 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 93

94 pisa2006.qxp12:pisa.qxp26 20/08/08 16:04 Side 94