En prøveform for piger?
|
|
- Jacob Søndergaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. I samme periode er karaktergabet mellem drenge og piger mindsket i PISA-testen for dansk og matematik. Prøveformen, som eleverne testes efter, fremstår kraftigt medvirkende til den kønsmæssige spredning af karaktererne. Pigerne klarer sig i stigende grad bedre til den mundtlige prøve i faget dansk. En stigende spredning indenfor denne eksamen alene er hovedårsag til de øgede forskelle i karakterer mellem drenge og piger i folkeskolens afgangseksamen. Analysen viser: Karaktergabet mellem køn i hhv. folkeskolens afgangsprøve og PISA-testen af danske skoleelever i udskolingen udvikler sig i hver sin retning. Gabet mellem drenge og pigers karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 1 i dansk og matematik er vokset fra,6 karakterpoint i 27 til,8 karakterpoint i 217. I folkeskolens afgangsprøve er gabet mellem piger og drenge voksende over tid i pigernes favør. I PISA-testens resultater bliver gabet mindre over tid. Den prøveform, hvor udviklingen er mest markant, er den mundtlige prøve i dansk i folkeskolens afgangsprøve. Her er karakterforskellen mellem drenge og piger steget fra 1 karakterpoint i 27 til 1,9 karakterpoint i 217. Det er den prøveform, hvor karaktergabet i dag er både størst og steget mest over tid på karakterpoint. Cevea mener: Cevea stiller sig tvivlende overfor den prøveform, der er i brug i folkeskolen, fordi der er stor grund til at mistænke, at den forfordeler en særlig gruppe elever, nemlig pigerne. Cevea mener, at der må udvikles en prøveform, der ikke har en uforklarlig, stigende kønsmæssig forskel i karaktergivningen. 1 Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve beregnes i matematik på baggrund af to delprøver, herunder matematiske færdigheder (prøve uden hjælpemidler) og matematisk problemløsning (prøve med hjælpemidler). Den mundtlige eksamen i matematik, der er prøve til udtræk og derfor ikke en bunden prøve, indgår ikke i beregningen af karaktergennemsnittet for matematik. Karaktergennemsnittet for dansk beregnes på baggrund af en mundtlig del og tre skriftlige delprøver, herunder læsning, retskrivning og skriftlig fremstilling. Alle prøverne i dansk er bundne prøver.
2 2 Cevea er af den opfattelse, at en af de underliggende faktorer formentligt er bedømmerbias altså at en bestemt gruppe elever ubevidst forfordeles i vurderingen. Den mundtlige eksamen åbner for en bedømmerbias. Prøveformen burde forsøge at eliminere denne. Derudover kan en del af forskellen mellem kønnene forklares med en forskellig modenhed hos eleverne på det klassetrin, der ikke desto mindre ikke må være afgørende for de unge menneskers livsbane. Det skal understreges at der ikke for nuværende er forskningsmæssigt belæg for ovenstående vurdering, og at kausalitet bør belyses ved yderligere undersøgelse. Det ændrer ikke ved, at der et handlingskrævende kønsproblem ved folkeskolens afgangsprøve. KONTAKT FORFATTERE NOTAT CITAT Rie Ljungmann, analytiker rlj@cevea.dk, tlf Rie Ljungmann, analytiker Sofie Engelbrecht, analysestudent Tema: Velfærd Publiceret d. 14. Maj 218 Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea.
3 3 FORSKEL PÅ AFGANGSPRØVEN OG PISATEST Det samlede karaktergennemsnittet i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve er for både drenge og piger steget fra 27 til 217. Alle årene har pigerne i gennemsnit ligget over drengene og tegner sig også for den største stigning i karaktergennemsnit. Pigernes karaktergennemsnit er steget fra 6,5 til 7,2 svarende til en stigning på 11 procent, mens drengenes karaktergennemsnit er steget fra 5,9 til 6,4 svarende til en stigning på 8 procent. Figur 1: Udviklingen i karaktergennemsnit i dansk og matematik for hhv. drenge og piger 8 7,5 Karaktergennemsnit 7 6,5 6 5,5 Piger Drenge Kilde: Undervisningsministeriet, datavarehuset, karakterfordelinger, elevgennemsnit, vægtede elevgennemsnit, filtreret på dansk og matematik Gabet mellem drenge og pigers karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 2 i dansk og matematik er vokset fra,6 karakterpoint i 27 til,8 karakterpoint i 217. I perioden fra 27 til 217 var forskellen mellem kønnene lavest i 28 og 29, hvor forskellen var på,5 karakterpoint og størst i 215 og 216, hvor forskellen var på,9 karakterpoint dvs. næsten en hel karakter. Alle årene med en gennemsnitlig fordel til pigerne. 2 Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve beregnes i matematik på baggrund af to delprøver, herunder matematiske færdigheder (prøve uden hjælpemidler) og matematisk problemløsning (prøve med hjælpemidler). Den mundtlige eksamen i matematik, der er prøve til udtræk og derfor ikke en bunden prøve, indgår ikke i beregningen af karaktergennemsnittet for matematik. Karaktergennemsnittet for dansk beregnes på baggrund af en mundtlig del og tre skriftlige delprøver, herunder læsning, retskrivning og skriftlig fremstilling. Alle prøverne i dansk er bundne prøver.
4 4 Gennemsnitligt klarer pigerne sig bedre end drengene i dansk, mens drengene klarer sig bedre end pigerne i matematik. Forskellen mellem de to køn er væsentligt større i faget dansk, hvorfor pigerne bedømt på karakterer samlet set kommer ud med et bedre resultat end drengene. Forskellen i dansk har været stigende i alle årene, mens forskellen i matematik har ligget stabilt, tenderende mod faldende. Det er den stigende forskel i dansk, der forklarer det voksende karaktergab. Figur 2: Udviklingen i karakterforskellen mellem drenge og piger i hhv. dansk og matematik 1,6 1,4 1,2 Karakterpoint 1,8,6,4, Dansk, til pigernes fordel Matematik, til drengenes fordel Kilde: Undervisningsministeriet, datavarehuset, karakterfordelinger, elevgennemsnit, vægtede elevgennemsnit. Bemærkning: Karakterforskellen i dansk er beregnet ved pigernes gennemsnit fratrukket drengenes gennemsnit. Karakterforskellen i matematik er beregnet ved drengenes gennemsnit fratrukket pigernes gennemsnit. Sammenligner man resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve med tal fra PISA-testene i dansk (læsning) og matematik, går udviklingen af det samlede gab mellem drenge og piger den anden vej. I PISA-testen er det samlede karaktergab mellem kønnene i begge fag mindsket fra med en lille stigning i testen for læsning fra Der er en afvigelse i årstallene her, idet PISA-undersøgelsen ikke gennemføres hvert år, sådan som det er tilfældet med folkeskolens afgangsprøve. PISA-testen er i perioden her gennemført i 29, 212 og 215.
5 5 Figur 3: Udviklingen i forskellen mellem drenge og pigers resultater i PISA Point Læsning, til pigernes fordel Matematik, til drengenes fordel Kilde: OECD, PISA Data Explorer, Reading, Mathematics and Science, I 26 var forskellen mellem kønnene i matematik 1 point, i 29 var 16 point, i point, mens den i 215 var faldet til 9 point. Drengene klarer sig i alle årene en anelse bedre end pigerne. I læsning, som er det, der testes i inden for faget dansk i PISA, ligger pigerne generelt højere end drengene. I 26 var forskellen mellem de to køn 3 point i pigernes favør, i point, i point og i point. Forskellen mellem drenge og piger er faldet i både læsning og matematik.
6 6 Figur 4: Udviklingen i forskellen mellem drenge og pigers resultaters i matematik for henholdsvis folkeskolens afgangsprøve og PISA Forskel i karakterpoint ved afgangsprøven,9,8,7,6,5,4,3,2,1 18, 16, 14, 12, 1, 8, 6, 4, 2, Forskel i PISA-resultat 26 PISA/27 Afgangsprøve , Matematik uden hjælpemidler (Afgangsprøve) Matematik (PISA) Kilde: OECD, PISA Data Explorer, Reading, Mathematics and Science. Bemærkning: Venstre akse er forskellen i karaktergennemsnit for piger og drenge ved folkeskolens afgangsprøve. Højre akse er forskellen i drenge og pigers resultat ved PISA-testen. Matematik uden hjælpemidler er valgt her, da det er denne prøveform, der er bedst sammenlignelig med PISA. Forskellen i matematik i både afgangsprøven og PISA er alle årene til drengenes fordel. Eftersom de to akser afspejler to forskellige resultatskalaer, er de ikke direkte sammenlignelige. Dog viser de to forskellige opgørelsesmetoder over forskellene mellem drenge og pigers resultater en sammenlignelig temporal udvikling i perioden I matematik hvor PISA er bedst sammenlignelig med prøven uden hjælpemidler i folkeskolens afgangsprøve har de to prøver bevæget sig i samme retning. Forskellen mellem kønnene i begge prøver ligger i 215 omkring det samme niveau som i 29 og for begge prøver gælder det, at forskellen har været stigende for så at falde igen. For matematik ved afgangsprøven stiger forskellen igen fra 216 til 217, om det samme kommer til at gøre sig gældende for PISA kan tallene ikke vise endnu.
7 7 Figur 5: Udviklingen i forskellen mellem drenge og pigers resultater for læsning og mundtlig dansk ved folkeskolens afgangsprøve og læsning ved PISA Forskel i karakterpoint ved afgangsprøven 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1,8,6,4,2 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5, Forskel i PISA-resultat 26 PISA/ 27 Afgangsprøve , Læsning (Afgangsprøve) Mundtlig (Afgangsprøve) Læsning (PISA) Kilde: OECD, PISA Data Explorer, Reading, Mathematics and Science Bemærkning: Venstre akse er forskellen i karaktergennemsnit for piger og drenge ved folkeskolens afgangsprøve. Højre akse er forskellen i drenge og pigers resultat ved PISA-testen. Forskellen ved både afgangsprøven og PISA er alle årene til pigernes fordel. Eftersom de to akser afspejler to forskellige resultatskalaer, er de ikke direkte sammenlignelige. Dog viser de to forskellige opgørelsesmetoder over forskellene mellem drenge og pigers resultater en sammenlignelig temporal udvikling i perioden Karakterforskellen i læsning, den del, hvor de to prøver er bedst sammenlignelige, er forskellen i folkeskolens afgangsprøve modsat PISA steget fra,3 til 1 karakterpoint i samme periode. Til trods for at karakterforskellen i læsning er steget, er det den prøveform i folkeskolens afgangsprøve, hvor forskellen mellem kønnene har været mindst fra 27 til 216. Udviklingen i forskellen mellem drenge og piger til mundtlig eksamen ved folkeskolens afgangsprøve som er den prøveform ved afgangsprøven, hvor forskellen mellem kønnene er størst er udvikling fra 29 til 215 parallel med udviklingen for læsning ved afgangsprøven. Udviklingen i forskellen mellem kønnene for begge prøveformer ved afgangsprøven har fra 212 til 215 en udvikling, der er modsatrettet udviklingen i forskellen mellem kønnene ved PISA. Forskellen mellem drenge og piger ved PISA er svagt stigende fra 29 og til 212, men knækker i fra 212 til 215, dette knæk ses derimod ikke for de to prøveformer ved afgangsprøven.
8 8 Figur 6: Udviklingen i forskellen mellem drenge og pigers resultater for læsning og mundtlig dansk ved folkeskolens afgangsprøve og læsning ved PISA Forskel i karakterpoint ved afgangsprøven 1,2 1,8,6,4, , 3, 25, 2, 15, 1, 5,, Forskel i PISA-resultat Matematik (afgangsprøve) Matematik (PISA) Læsning (afgangsprøve) Læsning (PISA) Kilde: OECD, PISA Data Explorer, Reading, Mathematics and Science Bemærkning: Venstre akse er forskellen i karaktergennemsnit for piger og drenge ved folkeskolens afgangsprøve. Højre akse er forskellen i drenge og pigers resultat ved PISA-testen. Forskellen i matematik er til drengenes fordel, mens forskellen i læsning er til pigernes fordel. Eftersom de to akser afspejler to forskellige resultatskalaer, er de ikke direkte sammenlignelige. Dog viser de to forskellige opgørelsesmetoder over forskellene mellem drenge og pigers resultater en sammenlignelig temporal udvikling i perioden Udviklingen i forskellen mellem de to køn ved afgangsprøven og ved PISA er illustreret i ovenstående figur. Fra 212 til 215 falder forskellen i alle prøverne undtagen i læsning ved afgangsprøven. Til trods for at både PISA og afgangsprøven begge ønsker at måle elevernes læsefærdigheder, går udviklingen i forskellen ved de to prøver i hver sin retning. FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE OG PISA SÅDAN TESTER MAN Folkeskolens afgangsprøve indeholder i dansk fire prøveformer, læsning, retskrivning, mundtlig dansk og skriftlig dansk og i matematik én skriftlig prøve med hjælpemidler og én skriftlig prøve uden hjælpemidler. Prøven i retskrivning inkluderer både lærerens diktering og selvstændige opgaver. Prøven i læsning måler både elevernes læseforståelse og læsehastighed og forskellige læseteknikker.
9 9 I den skriftlige prøve med hjælpemidler, herunder adgang til internettet, skal eleverne skal vælge én opgave ud af fire mulige og bliver testet i evnen til at kunne anvende og bearbejde informationer og sætte dem i en relevant kontekst. For den mundtlige prøve er der en prøveform A og B, som skolelederen vælger i mellem. Ved prøveform A trækker eleven et prøveoplæg på dagen og har 4 minutters forberedelsestid inden prøven på 2 minutter inklusiv karaktergivning. Prøveform B er en prøve med udgangspunkt i en synopsis, eleven har forberedt hjemmefra. I prøven i matematik uden hjælpemidler testes eleverne i tal og algebra, geometri og måling, samt statistik og sandsynlighed. Prøven i matematik med hjælpemidler centreres om behandling af problemer fra dagligliv, samfundsliv og naturforhold og behandling af matematiske problemstillinger. I modsætning til ved folkeskolens afgangsprøve er der i PISA-testen ingen mundtlige prøver. Testen gennemføres blandt årige elever og tester dem i at bruge deres faglige kunnen i det virkelige liv. Der testes i læsning, matematik og naturfag ved at eleverne løser en række praktiske opgaver inden for de tre fag. Det er ikke en læse- og regnetest, som prøverne ved folkeskolens afgangsprøve og elevernes evne til at svare hurtigt, stave rigtigt eller skrive pænt spiller ingen rolle i det endelige resultat. Det mest signifikante ved PISA-testen er, at den ikke kræver nogen forberedelse af eleverne, sådan som en del af prøverne ved folkeskolens afgangsprøve gør det. Udover PISA og folkeskolens afgangsprøve testes danske skoleelever også løbende gennem de nationale test. De nationale test tester eleverne fra 2. til 8. klasse i bl.a dansk og matematik. De nationale test er bygget op som en adaptiv testform, der løbende retter og evaluerer eleverne svar, så de efterfølgende opgaver tilpasses elevernes niveau. Konsulentbureauet DAMVAD har tidligere konkluderet i en rapport til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, at der er tydelig sammenhæng mellem resultaterne fra PISA og resultaterne fra de nationale test. Kilde: Undervisningsministeriet 218. Prøvevejledninger til folkeskolens prøver. Undervisningsministeriet 218: Om PISA-undersøgelsen DAMVAD 214: PISA-relatering af de kriteriebaserede nationale test FORSKELLEN AFHÆNGER AF PRØVEFORMEN I folkeskolens afgangsprøve er der stor forskel på udviklingen af karaktergabet mellem drenge og piger afhængigt af, hvilken prøveform, der er tale om. I mundtlig dansk er karakterforskellen mellem drenge og piger steget fra 1 karakterpoint i 27 til 1,9 karakterpoint i 217. Det er den prøveform, hvor karaktergabet i dag er både størst og steget mest over tid på karakterpoint. Forskellen i skriftlig dansk har ligget stabilt siden 27, dog med en relativ stor forskel mellem køn som udgangspunkt. Karakterforskellen i retskrivning er faldet fra 1,4 til 1 karakterpoint i årene 214
10 1 til 217. Figur 7 viser udviklingen i folkeskolens fire prøveformer i faget dansk og det samlede gennemsnit. Figur 7: Udvikling i karakterforskellen mellem drenge og piger i dansk, fordelt på prøveform karakterpoint 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1,8,6,4, Dansk Læsning Mundtlig Retskrivning Skriftlig Kilde: Undervisningsministeriet, datavarehuset, karakterfordelinger, elevgennemsnit, vægtede elevgennemsnit, prøveform. Bemærkning: Karakterforskellen er beregnet ved pigernes karaktergennemsnit fratrukket drengenes karaktergennemsnit Figur 8 viser udviklingen i folkeskolens to prøveformer i faget matematik og det samlede gennemsnit. I matematik er den mundtlige prøve en udtrækseksamen og ikke en bunden prøve, hvorfor den ikke er en del af beregningen af gennemsnitskarakteren i matematik og dermed heller ikke medtaget her.
11 11 Figur 8: Udvikling i karakterforskellen mellem drenge og piger i matematik, fordelt på prøveform Karakterpoint 1,9,8,7,6,5,4,3,2, Matematik Matematik med hjælpemidler Matematik uden hjælpemidler Kilde: Undervisningsministeriet, datavarehuset, karakterfordelinger, elevgennemsnit, vægtede elevgennemsnit, prøveform. Bemærkning: Karakterforskellen er beregnet ved drengenes karaktergennemsnit fratrukket pigernes karaktergennemsnit Ud fra ovenstående figur ses udviklingen i forskellen mellem drenge og piger ved folkeskolens afgangsprøve i matematik med og uden hjælpemidler. Forskellen har over årene en zigzag udvikling og ender på nogenlunde samme niveau i 217 som i 27. Det er værd at bemærke, at kønsgabet er en del mindre for matematik end for dansk. Forskellen i det samlede gennemsnit for matematik er på,5 karakterpoint i årene, hvor forskellen er størst. Til sammenligning er forskellen i dansk 1,5 karakterpoint i det år, hvor forskellen er størst.
12 12 SÅDAN ER ANALYSEN BLEVET TIL Analysen er baseret på tal fra OECD om PISA-resultater i perioden fra 26 til 215 og tal fra Undervisningsministeriets Datavarehuset om resultater ved folkeskolens afgangsprøve for skoleårene 26/27 til 216/217. Der er igennem notatet brugt det sidste årstal i skoleåret, da det er her eleverne går til afgangsprøve. Kilder: DAMVAD 214: PISA-relatering af de kriteriebaserede nationale test Kraka maj, 217: Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder ocialt_udsatte_ OECD, PISA Data Explorer, Reading, Mathematics and Science, Undervisningsministeriet: Prøvevejledninger til folkeskolens prøver. Undervisningsministeriet: Om PISA-undersøgelsen Undervisningsministeriet: Nye adgangsforudsætninger til uddannelserne til studentereksamen fra Undervisningsministeriet, Erhvervsuddannelser/Adgang og optagelse/adgangskrav. Undervisningsministeriet, datavarehuset, grundskolen.
En prøveform for piger?
1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. En stigning på 6 procentpoint i perioden
Læs mereKarakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018
Side 1 af 5 Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 17/1 Resume Det samlede karaktergennemsnit blandt 9. klasseelever i folkeskolens afgangseksamen var i skoleåret 17/1 på 7,3. Beregnes det nye nøgletal
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen
Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen April 27 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i
Læs merePigerne er bedst til matematik i gymnasiet
ANALYSE Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet I den offentlige debat fremstilles det ofte som om, at sprog er noget for piger, mens matematik er noget for drenge. Denne analyse viser, at det langt
Læs mereSådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17
Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/13-2016/17 Hvert år aflægger grundskolens 9. klasses elever otte bundne prøver som en del af Folkeskolens Prøve (FP9).
Læs mereNotat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 BUU orienteres
Læs mereKarakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019
Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019 Resume Det samlede karaktergennemsnit i Folkeskolens afgangseksamen er i skoleåret 2018/2019 på. 15,8 pct. af eleverne opnåede et gennemsnit på
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/2012-2015/2016 Karaktergennemsnittene har ikke ændret sig drastisk på tværs af de bundne prøvefag. Eleverne får fortsat de højeste karakterer i mundtlig
Læs mereKaraktergennemsnit, Bundne prøvefag
Karaktergennemsnit, Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereVelfærdens Danmarkskort - Skolen
1 Velfærdens Danmarkskort - Skolen Velfærdens Danmarkskort kortlægger udviklingen på nogle af de mest centrale velfærdsområder i Danmark. Dette notat fokuserer på udviklingen i den danske folkeskole gennem
Læs mereBilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016
En gennemgang af Egebjergskolens faglige niveau i 9. klasse jf. kvalitetsrapporten 2.0, dækkende de tre skoleår 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016, for så vidt angår: Procentvis andel af elever i 9. klasse
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever
Læs mereSocioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.
Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse
Læs mereInstitution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver. Kommune, gennemsnit 7,8 80
Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole,, Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver 8,0 14 Kommune, gennemsnit 7,8 80 Land, gennemsnit
Læs mereFlere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik
Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereEn stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares
30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og
Læs mereGrundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010
Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 UNI C Statistik & Analyse, 7. februar 2011 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning... 4 9. klasse... 4 Fag med bundne prøver...
Læs mereTil Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Oversigt over faglige resultater i folkeskolen i perioden 2008-2016 Baggrund På BUU-mødet den 7.12.2016
Læs mereUndersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser
Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges
Læs mereIndhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver
Læs mereVelfærdens Danmarkskort Dagtilbud
1 Velfærdens Danmarkskort Dagtilbud Velfærdens Danmarkskort kortlægger udviklingen på nogle af de mest centrale velfærdsområder i Danmark. Dette notat fokuserer på udviklingen i dagtilbud de seneste fem
Læs mereBaggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt
Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereKaraktergennemsnit, Bundne prøvefag
Karaktergennemsnit, Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed
Læs mereFrafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen
14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den
Læs mereTil Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 BUU orienteres
Læs mereNotat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005
KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 Der er en relativt lille bevægelse mellem elevernes karaktergennemsnit på landets skoler. Skoler, hvor eleverne har opnået høje karakterer i 2000, har typisk
Læs mereSocioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?
Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer hænger sammen med deres
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den
Læs mereElevtal for grundskolen 2010/2011
Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden
Læs mereVelfærdens Danmarkskort - Ældrepleje
1 Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje Velfærdens Danmarkskort kortlægger udviklingen på nogle af de mest centrale velfærdsområder i Danmark. Dette notat fokuserer på udviklingen i ældreplejen gennem de
Læs mereElevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18
Side 1 af 5 Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18 Det samlede antal elever i grundskolen ændrer sig sjældent meget fra år til år, men fordelingen af elever på folkeskoler og frie grundskoler gør, og
Læs mereVelfærdens Danmarkskort - Ældrepleje
1 Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje Det er efterhånden et velkendt faktum, at der over tid kommer flere ældre i Danmark. I den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik anslås det, at
Læs mereBilag 1 til Kvalitetsrapport 2014
Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit
Læs mereBilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt
Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 10 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereAt Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne
Læs mereBilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.
Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016
Læs mere9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2017 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.
Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 399 Offentligt 9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2017 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Samlet
Læs mereSocioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper
Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper Elevernes karakterer hænger sammen med mange forskellige forhold herunder deres socioøkonomiske
Læs mereSådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17
Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele
Læs mereStatusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud
28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i
Læs mereStudentereksamensresultater
Studentereksamensresultater - 2018 Sammenfatning Karaktererne på eksamensbeviset er over landsgennemsnittet. Dog ligger eksamensresultater fra Skanderborg Gymnasium under, hvad der kan forventes på baggrund
Læs mereFolkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater
Notat Vedrørende: Notat vedr. nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnavn: Resultater af nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnummer: 17.01.10-P05-1-16 Skrevet af: Louise
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereResultatet af den kommunale test i matematik
Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal
Læs mereHierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver
Folkeskolens prøver Hierarki Ansvar for prøverne Prøvebekendtgørelsens opbygning Folkeskolens prøver Hvilke prøver? Hvem retter? Afholder ikke prøver Bestå-krav Elektroniske beviser Prøvemappens opbygning
Læs mereElevfravær 2017/18. Resume
Elevfravær 2017/18 Elevernes fravær kan have sammenhæng med, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt. Fravær kan også have indflydelse på, hvordan hele klassen fungerer både fagligt
Læs mereKaraktergennemsnit, Bundne prøvefag
Karaktergennemsnit, Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed
Læs mereBilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber
Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereAnalyse 8. september 2014
8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereAndel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik
Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne
Læs mereElevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13
Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,
Læs mereMatematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen
Læs mereElever i grundskolen, 2015/16
Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler
Læs mereAnalyse 11. september 2013
11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA
Læs mereMatematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2013 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Rapporten er skrevet på baggrund af det data, som forefindes
Læs mereElever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017
Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen.
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2015
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål
Læs mereFigur Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik
Resultat: INDIKATOR 1: Figuren nedenfor viser udviklingen i andelen af elever i Lejre Kommune, som opnår mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved afgangseksamen i 9. klasse. Det fremgår, at
Læs merePlanlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2016/2017
Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalr, 2016/2017 Dette notat giver overblik over folkeskolernes planlagte undervisningstimetal. Notatet beskriver, hvor mange skoler der
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereAnalyse 17. marts 2015
17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mere9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.
9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Samlet ville 9 procent af de elever, som tilgik en gymnasial uddannelse i 2016, ikke kunne
Læs mereNotat. Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen Børn og Unge-udvalget.
Notat Emne Til Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen 2012 -udvalget Den 28. september 2012 Aarhus Kommune Kvalitetstilsynet for 2012 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2015
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereDrengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag
Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER
Læs mereOverblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15
Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mereNår du skal til prøve
Når du skal til prøve 2019 Når du skal til prøve 1 Når du skal til prøve Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet Foto: Colourbox.dk Grafik: Presse- og Kommunikationssekretariatet,
Læs mereElever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015
Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.
Læs mereFrafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne. 1 Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne
Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne 1 Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mere