TIMSS 2015 RESULTATER

Transkript

1 TIMSS 2015 RESULTATER Præsentation ved pressemøde 29. november 2016 Aarhus universitet, DPU Peter Allerup Sara Kirkegaard Maria Nøhr Belling Vibe Thorndal Stafseth André Torre

2 - Hvilke elev-, forældre- lærer- og skolefaktorer har betydning for en god matematik- og natur/teknologipræstation?

3 HVAD ER TIMSS? TIMSS 2015 er en fortsættelse af TIMSS 2007 og 2011 (Danmark deltog før dette i TIMSS 1995) TIMSS: Trends in International Mathematics and Science Study Internationale sammenligninger mellem elevpræstationer i fagene matematik og natur/teknologi i 2015 gennemført på 4.klasse, 8.klasse og gymnasiet TIMSS-studierne styres af IEA: The International Association for the Evaluation of Educational Achievement, (sammenslutning af forskningsinstitutioner verden over) 49 lande deltager i TIMSS 2015; TIMSS afvikles ca. hvert fjerde år. Danmark deltager med 3700 repræsentativt udvalgte 4.-klasseelever

4 TIMSS 2015 TIMSS-resultater måles på en Rasch skala: gennemsnit 500 spredning 100 => 95% af tallene ligger fra ca. 300 til Timss point svarer til ca. 45% rigtige i matematik og 47% rigtige i natur/teknologi Grænsen til de svageste elever blandt TIMSS s fem grupperinger ( low international benchmark ) svarer til ca. 18% rigtige i matematik og 25% rigtige i natur/teknologi. Man kan ikke umiddelbart oversætte PISA s præstationsgrænser med fortolkninger (defineret ud fra kompetencer) til TIMSS s grænser (fastlagt ud fra læringsmål, pensum).

5 Relation mellem TIMSS Rasch scores /Y-aksen for matematik og natur/teknologi og procent rigtige/x-aksen.

6 Danske elever klarer sig godt i matematik og natur/teknologi Danske elever er signifikant bedre end den internationale referencescore på 500, både i matematik og natur/teknologi. I matematik får danske elever i gennemsnit 539 point og i natur/teknologi får de lande er signifikant bedre end Danmark i matematik og 17 lande er signifikant bedre end Danmark i natur/teknologi. Danske elever er gået fra en position, hvor henholdsvis 10, 8 og 10 lande ligger signifikant bedre i matematik og 14, 8 og 17 lande ligger bedre i natur/teknologi i henholdsvis 2007, 2011 og Flere meget høje præstationer i matematik end gennemsnittet I TIMSS 2015 ligger 12 % af de danske elever over den øverste internationale grænse for en meget høj præstation på 625 i matematik. Den tilsvarende andel i natur/teknologi er 7 %.

7 International placering af Danmark i natur/teknologi 2011

8 International placering af Danmark i natur/teknologi 2015

9 International placering af Danmark i matematik 2011

10 International placering af Danmark i matematik 2015

11 DANMARKS INTERNATIONALE PLACERING Danske elever er bedre end det internationale gennemsnit både i matematik og natur/teknologi: matematik=539 natur/teknologi=527. Ti lande er signifikant bedre end Danmark i matematik, fx Norge Sytten er signifikant bedre end Danmark i natur/teknologi, fx Sverige og Finland. Afstanden fra Danmark til nærmeste land ovenfor er ca. 10 skalapoint i matematik og lidt mindre, ca. 8 skalapoint i natur/teknologi

12 Den samlede udvikling fra 2007 til 2011 er naturligvis større end udviklingen fra 2011 til Der er totalt set kun tale om mindre, ikke-signifikante ændringer fra 2011 til Matematik ændring Natur/ teknologi ændring Niveau Niveau

13 I Danmark ligger 12 % elever over grænsen for meget høj præstation I matematik, internationalt gælder dette 5% af eleverne I Danmark ligger 4% af eleverne under grænsen for dårlig præstation internationalt gælder dette 10%. I natur/teknologi: Danmark 12% meget høj præstation ( Internationalt 5%) Danmark 4% af eleverne lav præstation (Internationalt 8% )

14 Natur/ teknologi Sammenligninger med de andre nordiske lande mht. elever på meget højt niveau (>625) Matematik lavt niveau (<400) Procentdel elever over 625 ( meget højt ) Internationalt 5% 8% Danmark 12% 4% Norge 1% 8% Sverige 10% 5% Finland 20% 1% Procentdel elever under 400 ( lavt ) Procentdel elever over 625 ( meget højt ) Internationalt 5% 10% Danmark 12% 4% Norge 3% 10% Sverige 5% 5% Finland 12% 2% Procentdel elever under 400 ( lavt )

15 Danske elevers styrker og svagheder Eleverne er særligt gode til geometri og ræsonnering i matematik. De er gået frem med 8 skalapoint i geometri og 6 skalapoint i ræsonnering i matematik fra 2011 til De er gået 9 skalapoint tilbage i delområdet fysik i natur/teknologi. Den samlede udvikling fra 2007 til 2011 er større end udviklingen fra 2011 til Der er totalt set kun tale om mindre, ikke-signifikante ændringer fra 2011 til Matematik Natur/ teknologi Indhold Kognitivt Indhold Kognitivt TIMSS skala Matematik Tal Geometri Datapræs Kendskab Anvendelse Ræsonnering Natur/teknologi Den levende natur Fysik Geografi Kendskab Anvendelse Ræsonnering

16 Den negative sociale arv er stærk i Danmark, sammenlignet med niveauet i andre lande: Målt ved den sædvanlige forklaringsgrad er den ca. 13% i matematik og ca. 13% i natur/teknologi. Danmark er blandt lande, som ligger højest. Et socioøkonomisk indeks beregnes i TIMSS ud fra antallet af bøger, som findes i hjemmet. (passer meget godt det officielle mål, beregnet ud fra forældres uddannelse, erhverv og indkomst).

17 Det viser, at elevernes socioøkonomiske baggrund sammen med sproglig/etnisk baggrund er de stærkeste faktorer til beskrivelse af variationen i TIMSS scores.

18 Den negative sociale arv målt på elevniveau pr. skole. Y-aksen angiver målet, X-aksen repræsenterer en fortløbende nummerering af skolerne. Fælles niveau 13%

19 Samlet undervisningstid og elevpræstationer Årligt antal timer I faget Årligt antal undervisningstimer Fag Matematik Natur/teknologi BOX plot kasse =50% af obs Antal klokketimer, samlet undervisningstid

20 - - belyst internationalt Præstation i matematik Præstation i natur/teknologi International relation mellem TIMSS-scorer i matematik og natur/teknologi (Y-aksen) og det årlige antal timer i fagene (X-aksen), matematik til venstre, natur/teknologi til højre. Hvert punkt repræsenterer gennemsnitlige TIMSS-præstationer i et land.

21 Klassestørrelse og TIMSS præstation Der anes en svag stigning i graferne som udtryk for, at store klasser har bedre præsterende elever end små klasser. Når der tages højde for, at elever fra store klasser i gennemsnit har højere socioøkonomisk niveau, falder tendensen væk. Den negative sociale arv er igen årsag til en klassisk mistolkning i retning af at pege på fordele ved store klasser. Timss score matematik Timss score natur/teknologi klassestørrelse

22 Sproglig baggrund Fag TIMSS 2015-score Rå Korrigeret for socioøkonomi Sprog i hjemmet Antal elever Matematik Altid Dansk Næsten altid Da Nogle gange Da Aldrig Dansk Natur/teknologi Altid Dansk Næsten altid Da Nogle gange Da Aldrig Dansk

23 Ingen store kønsforskelle Matematik Natur/teknologi drenge = 542 piger = 536 *) *) signifikant drenge = 529 piger = 525

24 Kan lide faget, selvtillid og engagement engagement selvtillid Kan lide faget

25 Kan lide faget Elever, der 'meget godt kan lide matematik', scorer 35 point højere end de elever, der 'ikke kan lide matematik'. 38 % af danske elever kan 'meget godt lide matematik' (internationalt 46 %) 42 % af de danske elever kan 'lide matematik' (internationalt 35%) 20 % af de danske elever kan 'ikke lide matematik' (internationalt 19%) I natur/teknologi er der 14 points forskel for de elever, der tilkendegiver, at de 'meget godt kan lide natur/teknologi', og de, der 'ikke kan lide natur/teknologi'. 45 % af de danske elever kan 'meget godt lide natur/teknologi' (internationalt 56 %) 37 % af de danske elever kan 'lide natur/teknologi' (internationalt 33 %) 18 % af de danske elever kan 'ikke lide natur/teknologi' (internationalt 11 %)

26 ELEVERNES SELVTILLID

27 Selvtillid

28

29 Engagerede lærere

30

31 Forældres interesse for elevens skolearbejde -

32 Forældres holdning til fagene---

33 Elevernes hjemmearbejde/lektier

34 Elever, der undervises af linjefagslærere

35 Forstyrrende og afbrydende elever

36 Lærernes arbejdsbetingelser

37 Natur/teknologi lærere Matematik lærere

38 Er der noget læreren ikke gør?

39 Læreres samarbejde Danske lærere samarbejder generelt set ikke meget med andre lærere inden for de to fag

40

41 Sammenligning af elever fra offentlige skoler og elever fra frie og private grundskoler - præstationer NB!

42

43 En kort opsamling -

44 AU AARHUS UNIVERSITET