Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Transkript

1 Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen til 10. klasse generelt, herunder til de kommunale 10. klasses tilbud, sammenlignet med udviklingen på landsplan. Udviklingen i elevsammensætningen i de kommunale 10. klasses tilbud, sammenlignet med de øvrige elever, som ikke gik videre i et kommunalt 10. klasses tilbud. Effekten af de kommunale 10. klasses tilbud målt på udviklingen fra 9. til 10. klasse i elevernes fravær, afgangsprøvekarakterer i dansk og matematik og uddannelsesparathed. 1. Søgemønstre til 10. klasse i Aarhus Kommune Tabel 1 viser udviklingen i antallet af elever, der var indskrevet i en 10. klasse i Aarhus Kommune pr. 1. juni i afgangsåret. Tallene omfatter alle typer 10. klasses tilbud, herunder kommunale 10. klasses tilbud, friskoler/private grundskoler, efterskoler og andre 10. klasses tilbud. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune 6-18-årsområdet Grøndalsvej Viby J Telefon: Direkte telefon: Direkte jcal@aarhus.dk Sag: 15/ Sagsbehandler: Bjørn Bjorholm Jesper Callesen Tabel 1. Søgning til 10. klasse i Aarhus Kommune Skoleår 2009/ / / / /14 Samlet elevtal i 10. kl Andel elever i 9. kl., der fortsætter i 48,4 % 47,1 % 46,6 % 50,3 % 48,7 % 10. kl. Note: For skoleåret 2013/14 er antal elever i 10. klasse opgjort pr. 5/9. Det fremgår af tabellen, at antallet af elever i 10. klasse har ligget nogenlunde stabilt omkring elever de seneste fem skoleår. Det svarer til, at omkring halvdelen af en 9. klasses årgang vælger at fortsætte i 10. klasse året efter. Andelen af elever, der vælger at gå videre i 10. klasse, ligger på niveau med andelen på lands- 1

2 Andel elever plan, hvor % af en 9. klasses årgang de seneste år har valgt at gå videre i 10. klasse (kilde: UNI-C). Side 2 af 11 I figur 1 er vist udviklingen i søgningen til 10. klasse opdelt på de forskellige typer af 10. klasses tilbud. Figur 1. Andel elever fordelt på typer af 10. klasses tilbud 60% 49,0% 48,7% 50% 43,7% 44,8% 45,4% 40% 30% 38,1% 36,6% 37,3% 30,3% 34,1% 20% 10% 13,0% 13,3% 12,5% 15,5% 15,8% 0% -10% 5,2% 5,4% 4,7% 5,1% 1,4% 2009/ / / / /14* Skoleår Kommunale 10. klasses tilbud Efterskoler Friskoler og private grundskoler Andre 10. klasses tilbud* Note: For skoleåret 2013/14 er andelen af elever i opgjort pr. 5/9. Andre 10. klasses tilbud: Kommunale 10. klasses tilbud i andre kommuner, produktionsskoler, ungdomsskoler mv. Set over de seneste fem skoleår har fordelingen af elever mellem de forskellige 10. klasses tilbud været nogenlunde stabil. Flest elever vælger at tage 10. klasse på en efterskole (44-48 %), næstflest vælger at tage 10. klasse i et kommunalt 10. klasses tilbud (30-38 %), og færrest vælger at tage 10. klasse på en friskole/privatskole (13-16 %). Der kan dog spores en svag tendens i retning af, at flere vælger at tage 10. klasse på en efterskole eller på en friskole/privatskole, mens færre elever vælger at tage 10. klasse i et kommunalt 10. klasses tilbud. Samme tendens findes på landsplan, hvor andelen der tilmelder sig et kommunalt 10. klasses tilbud er faldet fra 38,3 % i 2009 til 33,2 % i 2014 (UNI- C). 2

3 Tabel 2. viser elevsøgningen til de fire 10. klasse centre i Aarhus Kommune. I forlængelse af elevsøgningen foretages en omfordeling mellem centrene, så alle centre får et passende antal elever. Der melder sig derudover elever til 10. klasse senere end 15.marts (erfaringsmæssigt cirka 100). Tabellen er dermed udtryk for, hvilke centre der er attraktive set med elevernes øjne. Det ses, at særligt Center 10 og Tranbjerg har oplevet faldende elevsøgning. Side 3 af 11 Tabel 2. Elevsøgningen til kommunal 10. klasse pr. 15 marts (antal elever) 10. kl. Center Udvikling Center % Vestergaard % Rundhøj % Tranbjerg % i alt % Udvikling ift. Foregående år - 12% -12% -25% Kilde: UU Aarhus. 2. Elevsammensætning i de kommunale 10. klasses tilbud I dette afsnit beskrives elevsammensætningen i de kommunale 10. klasses tilbud ud fra elevernes køn og herkomst samt deres fravær i 9. klasse og deres karakterer ved afgangsprøverne i dansk og matematik i 9. klasse. I figur 2 er vist kønsfordelingen i de kommunale 10. klasses tilbud, sammenlignet med kønsfordelingen blandt de øvrige elever, som ikke gik videre i et 10. klasses tilbud. 3

4 Andel elever med anden etnisk herkomst end dansk Andel drenge Figur 2. Elevsammensætning: Køn 100% Side 4 af 11 80% 60% 52,2% 52,4% 48,7% 55,5% 49,8% 53,5% 40% 50,4% 50,6% 49,9% 50,4% 48,7% 50,1% 20% 0% 2008/ / / / / /14 Skoleår for 9. klasse Elever, der gik i et kommunalt 10. klasses tilbud det efterfølgende skoleår Elever, der ikke gik i 10. klasse det efterfølgende skoleår Det fremgår af figuren, at der stort set er lige mange piger og drenge, der går videre i et kommunalt 10. klasses tilbud, og at kønsfordelingen ikke afviger nævneværdigt fra kønsfordelingen blandt de elever, som ikke vælger at gå videre i et 10. klasses tilbud. I figur 3 er vist andelen af elever med anden etnisk herkomst end dansk, der går videre i et kommunalt 10. klasses tilbud, sammenlignet med de elever, som ikke gik videre i et 10. klasses tilbud. Figur 3. Elevsammensætning: Herkomst 100% 80% 60% 40% 34,9% 42,7% 41,0% 46,3% 49,8% 52,9% 20% 18,9% 19,5% 18,3% 21,5% 18,3% 0% 15,4% 2008/ / / / / /14 Skoleår for 9. klasse Elever, der gik i et kommunalt 10. klasses tilbud det efterfølgende skoleår Elever, der ikke gik i 10. klasse det efterfølgende skoleår Det fremgår af figuren, at elever med anden etnisk herkomst end dansk udgør en større andel blandt de elever, der går videre i et kommunalt 10. klasses tilbud, end blandt de øvrige elever. Samtidig viser figuren, at andelen af elever med anden etnisk herkomst i de kommunale 10. klasses tilbud er steget fra 34,9 % i 2008/09 til 52,9 % i 2014/15. Blandt de elever, som ikke vælger 10. klasse, 4

5 Gennemsnitligt antal fraværsdage i 9. klasse har andelen af elever med anden etnisk herkomst været forholdsvis stabil omkring 20 % i hele perioden. Side 5 af 11 I figur 4 er vist det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. elev for de elever, som valgte at gå videre i et kommunalt 10. klasses tilbud, sammenlignet med de elever, som ikke valgte et 10. klasses tilbud. Figur 4. Elevsammensætning: Fravær i 9. klasse 20 16,7 17,5 15,5 15,8 16, ,4 14, ,8 12,1 11,2 16,3 12, / / / / / /14 Skoleår for 9. klasse Elever, der gik i et kommunalt 10. klasses tilbud det efterfølgende skoleår Elever, der ikke gik i 10. klasse det efterfølgende skoleår Note: Der findes kun data for de elever, som gik i 9. klasse i en aarhusiansk folkeskole. Det fremgår af figuren, at elever, der vælger et kommunalt 10. klasses tilbud generelt har flere fraværsdage end elever, der ikke vælger 10. klasse. Figuren viser også, at der er en svag tendens til, at det gennemsnitlige antal fraværsdage er steget blandt elever, der vælger et kommunalt 10. klasses tilbud. I 2008/09 havde disse elever i gennemsnit 15,5 fraværsdage, mens dette tal var steget til 16,3 i 2013/14. Omvendt forholder det sig for de elever, som ikke vælger 10. klasse. Her er det gennemsnitlige antal fraværsdage faldet fra 14,4 til 12,1. Dermed er forskellen mellem de to elevgrupper også blevet større i forhold til fravær. I figur 5 er vist karaktergennemsnittet i dansk ved Folkeskolens Afgangsprøver (FSA) i 9. klasse for de elever, som valgte at gå videre i et kommunalt 10. klasses tilbud, sammenlignet med de elever, som ikke valgte at gå videre i et 10. klasses tilbud. 5

6 Karaktergennemsnit i dansk ved FSA Figur 5. Elevsammensætning: Karaktergennemsnit i dansk ved FSA i 9. klasse ,64 7,25 7,56 7,45 7,96 4,24 4,60 4,62 4,64 4, / / / / /13 Skoleår for 9. klasse Elever, der gik i et kommunalt 10. klasses tilbud det efterfølgende skoleår Elever, der ikke gik i 10. klasse det efterfølgende skoleår Side 6 af 11 Note: Der findes kun data for de elever, som gik i 9. klasse i en aarhusiansk folkeskole. Følgende fire prøver i dansk indgår i FSA: Dansk læsning, Dansk mundtlig, Dansk retskrivning og Dansk skriftlig. Det fremgår af figuren, at de elever, der går videre i et kommunalt 10. klasses tilbud, generelt har et lavere karaktergennemsnit i dansk end de øvrige elever. Karaktergennemsnittet for de elever, der går videre i et kommunalt 10. klasses tilbud har ligget forholdsvist stabilt på omkring 4,2-4,6 i de seneste fem skoleår. Derimod har karaktergennemsnittet for de øvrige elever været stigende i samme periode. I figur 6 er vist karaktergennemsnittet i matematik ved Folkeskolens Afgangsprøver (FSA) i 9. klasse for de elever, som valgte at gå videre i et kommunalt 10. klasses tilbud, sammenlignet med de elever, som ikke gik videre i et 10. klasses tilbud. 6

7 Karaktergennemsnit i matematik ved FSA Figur 6. Elevsammensætning: Karaktergennemsnit i matematik ved FSA i 9. klasse 12 Side 7 af ,18 7,96 7,54 7,53 7,94 5,64 4,92 3,88 4,26 4, / / / / /13 Skoleår for 9. klasse Elever, der gik i et kommunalt 10. klasses tilbud det efterfølgende skoleår Elever, der ikke gik i 10. klasse det efterfølgende skoleår Note: Der findes kun data for de elever, som gik i 9. klasse i en aarhusiansk folkeskole. Det fremgår af figuren, at de elever, der går videre i et kommunalt 10. klasses tilbud generelt har et lavere karaktergennemsnit i matematik end de øvrige elever. Karaktergennemsnittet for de elever, der går videre i et kommunalt 10. klasses tilbud er derudover faldet fra 5,6 i 2009 til 4,1 i Derimod har karaktergennemsnittet for de øvrige elever ligget nogenlunde stabilt i samme periode. Figur 7. viser karaktergennemsnittet i dansk og matematik hos elever der vælger 10. klasse og elever der ikke gør. Karaktergennemsnittet er generelt højere hos elever der ikke går i 10. klasse. Cirka 40 % af eleverne der vælger 10. klasse har et gennemsnit i de to fag på under 4. Figuren viser også, at over halvdelen af eleverne, der går i 10 klasse har et gennemsnit i dansk og matematik på over 4. 7

8 Figur 7. Sammenligning i karaktergennemsnit for elever der vælger 10. klasse og elever der ikke vælger 10. klasse. Side 8 af Effekten af de kommunale 10. klasses tilbud I dette afsnit analyseres effekten af de kommunale 10. klasses tilbud, hvor en positiv effekt er defineret som: Et fald i elevernes fravær fra 9. til 10. klasse. En stigning i elevernes faglige niveau i dansk og matematik fra 9. klasse (FSA) til 10. klasse (samme eller højere karakter ved FS10 eller højere karakter ved FSA). En høj andel elever, der ikke blev vurderet uddannelsesparate efter 9. klasse, men som til gengæld vurderes uddannelsesparate efter 10. klasse. I figur 8 er vist udviklingen i antallet af fraværsdage fra 9. til 10. klasse for de elever, som gik videre i et kommunalt 10. klasses tilbud. 8

9 Gennemsnitligt antal fraværsdage Side 9 af 11 Figur 8. Udvikling i elevfravær fra 9. til 10. klasse 20 16,7 15,5 15,8 16,6 14, ,8 12,5 13, / / / /13 Skoleår for 10. klasse Note: Der findes kun data for de elever, som gik i 9. klasse i en aarhusiansk folkeskole. Gennemsnitligt antal fraværsdage i 9. klasse Gennemsnitligt antal fraværsdage i 10. klasse Det fremgår af figuren, at der for de fire seneste skoleår har været et fald i elevfraværet fra 9. til 10. klasse på mellem 0,8 og 4,2 fraværsdage for de elever, som gik videre i et kommunalt 10. klasses tilbud. Yderligere analyser viser, at dette fald ikke er koncentreret på nogle få elever, men at faldet derimod er udtryk for en bred tendens blandt eleverne. Altså tyder det på, at de kommunale 10. klasses tilbud har haft en positiv effekt i forhold til nedbringelse af elevfraværet. Figur 9 viser udviklingen fra 9. til 10. klasse i elevernes faglige niveau i dansk og matematik for de elever, som gik videre i et kommunalt 10. klasses tilbud. 9

10 Andel elever Figur 9. Udvikling i elevernes faglige niveau i dansk og matematik fra 9. klasse 2011/12 til 10. klasse 2012/13 100% Side 10 af 11 80% 60% 44,6% (190) 46,7% (199) 40% 20% 55,4% (236) 53,3% (227) 0% Dansk* Matematik** Elever, der har forbedret deres faglige niveau Elever, der ikke har forbedret deres faglige niveau Note: Der findes kun data for de elever, som gik i 9. klasse i en aarhusiansk folkeskole. * Elevens karakter i Dansk mundtlig ved FSA i 9. klasse sammenlignes med elevens karakter i Dansk mundtlig ved FSA eller FS10 i 10. klasse. En højere karakter ved FSA i 10. klasse eller samme eller højere karakter ved FS10 i 10. klasse tolkes som en forbedring i elevens faglige niveau. ** Elevens karakter i Matematisk problemløsning ved FSA i 9. klasse sammenlignes med elevens karakter i 10. klasse i Matematisk problemløsning ved FSA eller Matematik skriftlig ved FS10. Samme definition på forbedring i elevens faglige niveau som for dansk. Det fremgår af figuren, at 55,4 % af eleverne har forbedret deres faglige niveau i dansk fra 9. til 10. klasse, mens 53,3 % har forbedret deres faglige niveau i matematik, dvs. at de i 10. klasse har opnået samme eller højere karaktergennemsnit ved FS10 eller højere karaktergennemsnit ved FSA. Omvendt har hhv. 44,6 % og 46,7 % ikke forbedret deres faglige niveau i dansk og matematik, dvs. at de i 10. klasse har fået et lavere karaktergennemsnit ved FS10 eller samme eller lavere karaktergennemsnit ved FSA. I figur 10 er vist andelen af elever i de kommunale 10. klasses tilbud, som ikke blev vurderet uddannelsesparate efter 9. klasse, men som til gengæld blev det efter 10. klasse. 10

11 Andel elever Figur 10. Andel elever, der ikke blev vurderet uddannelsesparate efter 9. klasse, men som til gengæld blev det efter 10. klasse 100% 80% 60% 40% 20% 27,8% (10) 72,2% (26) 29,7% (11) 70,3% (26) 15,8% (6) 84,2% (32) Side 11 af 11 0% 10. klasse 2011/ klasse 2012/ klasse 2013/14 Elever, der ikke blev vurderet uddannelsesparate i 9. klasse, som vurderes uddannelsesparate i 10. klasse Elever, der ikke blev vurderet uddannelsesparate i 9. klasse, som heller ikke vurderes uddannelsesparate i 10. klasse Note: Der findes kun data for de elever, som gik i 9. klasse i en aarhusiansk folkeskole. Det fremgår af figuren, at mellem 70 % og 84 %, dvs. langt hovedparten, af de elever, der ikke blev vurderet uddannelsesparate i 9. klasse, til gengæld blev vurderet uddannelsesparate efter 10. klasse 11