NR. 3 juli årgang

Transkript

1 NR. 3 juli årgang

2 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Lars Dalsgaard Flemming Lassen Ole Kjær Poulsen Ulrik Mosekjær Første halvår har været præget af aktiekursstigninger og obligationskursfald, men med nogle udsving. Det er næppe folketingsvalget, der har givet disse udsving. Der skal mere til. Dansk økonomi er i en god og velordnet gænge uanset hvem, der sidder I regeringen. Man kan selvfølgelig frygte, at de klare løfter om ingen ændringer på f.eks. ejendomsværdiskatområdet, som både Venstre og Socialdemokratiet har afgivet, og de forskellige løfter på andre områder, som er givet af diverse partier, hvis stemmer er nødvendige for at en regering kan få flertal, lover ilde for de områder, hvor der ikke er lovet noget. Der har ikke været så mange løfter på arbejdsmarkedspensionsområdet. Nogle vil derfor frygte, at der kan ske ting på pensionsområdet. Omvendt kan det være en trøst, at da man for et par år siden fandt det hensigtsmæssigt at fremskynde beskatningen af kapitalpensioner, gav det sig udslag i en rabat til kapitalpensionsindehaverne. Kapitalpension blev omkring 4 % mere værd efter omlægning til aldersopsparing. Så alt kan ske. Pensionsfonden følger området nøje og vil både i dette blad og på nyhedsmail (som du kan tilmelde dig på fondens hjemmeside) orientere, når og hvis der sker noget. Det går bedre med økonomien i verden, selv om der er store forskelle på de enkelte regioner. Det tegner til, at opsvinget i USA har bidt sig fast. Det har - sammenholdt med den amerikanske nationalbanks (FED) stop for deres obligations opkøbsprogram bevirket, at renten sidst i andet kvartal er steget ganske pænt. Nu går forventningerne på, hvornår FED begynder at hæve renten igen. Renten i Europa er også steget. Den Europæiske Centralbank fastholder dog sit opkøbsprogram, da nogle lande i EU stadig halter økonomisk bagud. Aktiemarkederne er som nævnt steget i det forløbne halvår, men selvfølgelig med udsving. Rentesving og den langvarige græske tragedie har bidraget til disse udsving, som dog på ingen måde har været dramatiske. Alt i alt har det været et Ok første halvår for investorerne. Renten på såvel lange danske statsobligationer som korte obligationer Med venlig hilsen Claus Uttrup Formand er steget i år, selvom helt korte obligationer og bankindestående fortsat giver negativ rente. Renten på lange realkreditobligationer er tilsvarende steget og ligger p.t. på omkring 3-3,5 %. Danske aktier har i år givet et afkast på ca. 25 % og udenlandske aktier har givet et afkast på ca. 11 %. Fondens afkast for første halvår har på danske aktier været et afkast på ca. 23 % og på udenlandske aktier ca. 11 %. Afkastet på obligationer har været tab på 2,7 % og på indeksobligationer en gevinst på ca. 3 %. Opgørelse over fondenes resultater og formuesammensætning bringes inde i bladet. Der har under valgkampen og fra mange økonomers side været talt meget om ejendomsbeskatning og prisbobler på boliger. Der bringes artikel De vanskelige boligpriser af professor Michael Møller, som belyser dette område. Næste nummer af nyhedsbladet bliver udsendt medio oktober måned Du og din familie ønske en god sommer.

3 Formuens sammensætning og afkast Almen Investeringsafdeling Obligationer + kontanter 48,3 % 50,1 % Indeksobligationer 6,2 % 5,0 % Danske aktier 16,7 % 14,7 % Udenlandske aktier 26,8 % 27,8 % Erhvervsobligationer 0,0 % 0,6 % Ejendomme 2,0 % 1,8 % I alt 100,0 % 100,0 % Resultat for ,32 % eller 10,7 % p.a. Under forudsætning af uændret formue, rente- og kursniveau, vil resultatet for år 2015 blive 6,1 % p.a. Kortfristet afdeling Kontanter 44,1 % 22,9 % Obligationer 55,9 % 77,1 % I alt 100,0 % 100,0 % Resultat for ,17 % eller 0,3 % p.a. Opsparingsafdelingen Resultat for ,20 % eller 0,4 % p.a. 3

4 De vanskelige boligpriser Af professor Michael Møller Boligboble? Overskriften Frygt for boligboble har ramt avisernes forsider både i år og sidste år. Nationalbank og økonomer advarer mod boligboble. Det kan være sundt nok, men man skal passe lidt på med fortolkningen. For ved nærmere læsning står der ikke, at boligpriserne i øjeblikket er for høje. Der står typisk, at der er en frygt for, at prisstigninger kan udvikle sig til en boligboble. Og ja, hvis boligpriserne stiger meget kraftigt i lang tid fremover, så er det måske en boble. Men det er jo et ret uinteressant udsagn. undervurdering skyldes selvfølgelig, at økonomer er mere bange for overdrevent høje boligpriser end for overdrevent lave boligpriser. Som boligkøber skal man være forsigtig med at tro for meget på aviser. Vi er notorisk dårlige til at forudsige boligpriser og til at fastlægge det rigtige prisniveau. Specielt har den meget lave rente indtil rentestigningen i foråret gjort det vanskeligt. Når den lange obligationsrente er nede på omkring 2 %, som den var i februar 2015, så har man råd til at betale en høj pris for en bolig. 4 Der er generelt en del tendens til, at aviser og økonomer i deres udtalelser fokuserer mere på faren for, at boliger er eller bliver overvurderede, end de fokuserer på risikoen for, at boligpriserne er eller bliver undervurderede. Hvor tit ser man en økonom advare mod, at boligpriserne er for lave? Denne tendens til at fokusere på overvurdering fremfor

5 Når man køber en bolig, skal man inddrage den forventede prisudvikling på boligen i fremtiden i sine overvejelser. Den forventede prisudvikling kan påvirke beslutningen og den pris man vil betale for boligen i ganske høj grad. Prøv at betragte to yderpunkter. Det ene yderpunkt er køb af en bolig i en landsby langt fra større byer. Boligprisen kan virke latterligt lav. Men man skal her måske tænke på boligen som en form for bilkøb. Ved køb af en bil skal man tage med i sine overvejelser, at bilen bliver værdiløs i løbet af en forholdsvis kort årrække. I nogle mindre byer er der en betydelig risiko, for, at man bliver den sidste beboer af huset, og at det vil stå tomt eller blive revet ned, når man engang flytter. For der er egne af landet, hvor antallet af beboere falder og falder, hvilket gør, at på ét eller andet tidspunkt må en del huse stå tomme eller rives ned. Så mens renteudgifter og skatter er lave, er der stor afskrivning på boligen. Så boligen er dyrere at bo i, end det umiddelbart ser ud. Det andet yderpunkt er boliger i de voksende bycentre. Her er den væsentligste del af boligens værdi den grund, hvor på huset/ejerlejligheden står. Og med stadig tilflytning til f.eks. hovedstaden, er det bedste gæt på langt sigt stigende grundpriser, fordi der er en begrænset 5

6 mængde jord tæt på centrum. Her er renteudgifter og skatter høje, men der er her snarere grund til at forvente kapitalgevinster end kapitaltab. Så det er billigere at bo, end det umiddelbart ser ud. Man skal ikke købe en bolig, man ikke har råd til at bo i. Det er højdepunktet af letsindighed at regne med, at man om nogle år kan løse sine likviditetsproblemer ved at optage yderligere lån i sin ejerbolig takket være stigende priser. Men givet at man har råd til at sidde i en bolig, så vil det være dumt ikke at inddrage forventet prisstigning og prisfald i sine overvejelser. De dyre boliger i voksende byer er bedre køb, end de umiddelbart ser ud til, og det billige hus på landet eller i en lille landsby kan blive et relativt dyrt bekendtskab. 6 Pensionsinfo informerer ikke helt som ønsket Begunstigelse: Der mangler begunstigelsesforhold i Pensionsinfo. Der står, at CS Fonde ikke har oplyst hvem pengene udbetales til Det er en teknisk fejl, som vi arbejder på at få rettet sammen med Pensionsinfo. Indtil dette er på plads, kan vi oplyse, at hvis du ikke selv har ændret i begunstigelsen på dine pensioner her i CS Fonde, vil nedenstående regler blive brugt: Forsikringsaftaleloven (FAL) 105 A Begunstigelsesregler for CS Fonde pension 1. Ægtefælle/registreret partner 2. * Samlever hvis man bor sammen og har/ har haft barn sammen, venter barn eller hvis man har boet sammen i ægteskabslignende forhold de sidste 2 år før dødsfaldet. 3. Livsarvinger 4. Arvinger i henhold til testamente 5. Øvrige arvinger (forældrelinjen eller bedsteforældrelinjen) I nævnte rækkefølge Uddrag fra Forsikringsaftale loven 105a: *» 105 a. Medmindre andet fremgår af omstændighederne, anses som nærmeste pårørende forsikringstagerens ægtefælle, en samlever, der opfylder kravene i stk. 2, børn eller arvinger i nævnte rækkefølge. Stk. 2. For at være omfattet af stk. 1 skal en samlever leve sammen med forsikringstageren på fælles bopæl og 1) vente, have eller have haft et barn sammen med forsikringstageren eller 2) have levet sammen med forsikringstageren i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste 2 år før dødsfaldet. Stk. 3. En fælles bopæl som nævnt i stk. 2 anses ikke for ophørt ved midlertidigt ophold i anden bolig eller ved ophold i institution.

7 Hvis du ønsker en anden begunstiget end ovenstående, skal du benytte en begunstigelseserklæring, som findes på vores hjemmeside. Den kan du også benytte, hvis du vil slette en tidligere begunstigelse. Du er altid velkommen til at ringe og få en snak med os, så dine begunstigelser bliver så optimale som muligt. Seneste hævning af din Kapital/ Aldersopsparing: Oplysninger i Pensionsinfo om, hvornår din pensionsordninger senest skal hæves i CS Fonde er ikke nødvendigvis korrekte. Dette problem, er vi ved at få rettet. Uanset hvad der står i pensionsinfo er reglen, at din ordning skal hæves inden du fylder 75 år eller 10 år efter opnået folkepensionsalder. CS Fondes mailadresse: CS Fondes mail adresse oplyses ikke i rapporterne fra www. Pensionsinfo. På Pensionsinfo kan du få en rapport over dine pensionsforhold den kan ses på skærmen, printes eller gemmes. I slutningen af rapporten er der en side med kontakt oplysninger for alle de selskaber du har pensioner hos. Dette er en rigtig god service til brugerne af Pensionsinfo, man kan jo have behov for at ringe eller skrive til sin pensionskasse. Desværre er CS Fondes mailadresse som nævnt ikke synlig pt. Vi håber selvfølgelig, at vores medlemmer vil benytte linket til hjemmesiden, og her finde vores mailadresse. Ofte er det bare sådan, at man sidder i ro og mag uden for åbningstiderne og kikker på Pensionsinfo og her vil det jo være lettest, at sende en mail til os med spørgsmål. I samarbejde med Bankernes EDB Central (BEC) og Pensionsinfo, arbejder vi på at få de rigtige oplysninger på plads så hurtigt som muligt. Skulle du være i tvivl om de oplysninger, du ser i Pensionsinfo, er du altid velkommen til at kontakte os. 7

8 Frivilligt pensionsbidrag Undertegnede der er ansat i forsvaret eller beredskabskorpset, ønsker at oprette pensionsopsparing på frivillig basis og anmoder om, at IDNR: der udfærdiges overenskomst om Navn: Cpr. nr.: Tlf.: Adresse: Postnr. og by: Tjenestested: Frivilligt Ønsker frivillig pensionsbidrag indbetaling på: Undertegnede Kapitalpension der er ansat i forsvaret eller beredskabskorpset, ønsker at oprette pensionsopsparing på frivillig basis og anmoder om, at der 1/12 udfærdiges af lovens til overenskomst enhver tid fastsatte om maksimum (kr i 2010, arbejdsgiverordning) pr md. Navn: eller kr. pr. md. engangsbidrag på kr. Cpr. nr.: Tlf.: Adresse: Arbejdsmarkeds-/Tillægspension (Max. Indskud på ,00 i 2010) Postnr. og by: Tjenestested: kr. pr. md. engangsbidrag på kr. Med Ønsker virkning frivillig fra indbetaling / på: Kapitalpension Dato: 1/12 af lovens til Underskrift: enhver tid fastsatte maksimum (kr i 2010, arbejdsgiverordning) pr md. Denne eller talon kr. sendes til CS pr. Fonde. md. engangsbidrag på kr. Ønsker Udgiver: du at indbetale, CS ændre FONDE eller Snorresgade ophøre med 15, frivillig 7. indbetaling 2300 København på en eksisterende S Tlf ordning, 4141 Fax. kan du 3385 anvende 4140 formular fra fondens hjemmeside, Arbejdsmarkeds-/Tillægspension som sendes direkte til Forsvarets Personeltjenste. (Max. Informationerner Indskud på om ,00 Pensions og i Bonusfonden 2010) kan findes på nedenstående hjemmeside. Hjemmeside: csfonde@csfonde.dk CS kr. Fonde, Trommesalen pr. md. 3,1 engangsbidrag 1614 København på V kr. tlf Fax Produktion: Cebra 2 ApS Toftebæksvej 60A 2800 Lyngby Tlf Hjemmeside csfonde@csfonde.dk Med virkning fra / / / Grafisk produktion: Rosendahls a/s Dato: Underskrift: Denne talon sendes til CS Fonde. Ønsker du at indbetale, ændre eller ophøre med frivillig indbetaling på en eksisterende ordning, kan du anvende formular fra fondens hjemmeside, som sendes direkte til Forsvarets Personeltjenste. Informationerner om Pensions og Bonusfonden kan findes på nedenstående hjemmeside. CS Fonde, Trommesalen 3, København V tlf Fax Hjemmeside csfonde@csfonde.dk 10/