NR. 2 april årgang

Transkript

1 NR. 2 april årgang

2 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Finn Bæk Karlsson Bjarne Kehr Ulrik Mosekjær Der er fortsat store forskelle i udviklingen i økonomien i de enkelte dele af verden. I USA er der gryende til igangværende vækst hvilket har bevirket at FED (den amerikanske nationalbank) fortsætter opbremsning i støtteopkøb af obligationerne og har meddelt at det vil blive fulgt op af rentestigninger. Her forventes en stigning fra ca. 0% til omkring 1% indenfor de kommende 6-18 måneder. I Emerging markets (Latin- og Centralamerika, Østeuropa, Afrika og Mellemøsten samt Asien, ekskl. Japan) er tidligere tiders høje vækstrater reduceret noget, hvilket bl.a. har medført, at deres valutaer er faldet. I Europa går det fortsat godt for Tyskland og bedre end før (men ikke godt) for nogle af middelhavslandene. Der er fortsat stor arbejdsløshed i visse regioner og prisstigningerne ligger på så lavt et niveau, at der ind i mellem udtrykkes frygt for deflation. Der ligger et ønske og forventning i markedet om, at European Central Bank (ECB) vil sænke renten for at få gang i investeringer og forbrug. Det er dog begrænset, hvad der kan gøres af den vej, da renten allerede er meget lav. Man kan næpe øge forbrug og investering nævneværdigt, selv om renten sænkes til 0%. I Danmark ventes fortsat på det økonomiske opsving, men den generelle forventning er, at det snart vil ske. Eksporten og handelsbalancen viser særdeles pæne tal. Det forventes, at virksomhederne snart må til at investere efter flere års investeringspause, og at forbrugerne er ved at have fået deres økonomi i orden, så både privatforbrug og investering vil stige. Første kvartal er relativ rolig, selvom der har været usikkerhed om den politiske situation med baggrund i forholdene på Krim. Når sådanne forhold udvikler sig, opstår der naturligvis altid lidt uro på kapitalmarkederne men indtil videre må reaktionerne siges at være begrænsede. Renten på såvel lange danske statsobligationer som korte obligationer er stort set uforandret i kvartalet. Renten på lange realkreditobligationer er faldet marginalt. Danske aktier, målt på KAX indekset, er siden årsskiftet steget ca. 10% og udenlandske aktier målt på Morgan Stanleys Worldindeks i Dkr, er steget med ca. 1%. Fondens afkast for første kvartal har på danske aktier været en gevinst på godt 11% og på udenlandske en på ca. 1%. Afkastet på obligationer har været på 2½ % og på indeksobligationer en gevinst på ca. ½ %. Opgørelse over fondenes resultater og formuesammensætning bringes inde i bladet. Aviser og andre nyhedsmedier bringer ofte opgørelser over hvem, der er bedst til at forvalte dine og andres penge. I den anledning bringes artikel De vanskelige sammenligninger af professor Michael Møller for, at belyse nogle forhold, som du bør overveje, når du bliver konfronteret med sammenligninger af porteføljemanagere. Vi bringer tillige en artikel Hvorfor ikke (også) lytte til CS Fonde?, hvis du overvejer eller allerede har besluttet dig, for at flytte din pensionsordning fra CS fonde efter, at du er fratrådt din stilling i forsvaret. Der er ligeledes orientering om ferielukninger i 2014 og ekspeditionstiderne i CS Fonde, samt om

3 overgang til E-boks og fondens nye domicil. Næste nummer af nyhedsbladet bliver udsendt sidst i Juli måned Med venlig hilsen Claus Uttrup Formand Du og din familie ønske en god sommer. Formuens sammensætning og afkast Almen Investeringsafdeling Obligationer + kontanter 48,3 % 49,0 % Indeksobligationer 6,2 % 5,8 % Danske aktier 16,7 % 16,4 % Udenlandske aktier 26,8 % 26,8 % Ejendomme 2,0 % 2,0 % I alt 100,0 % 100,0 % Resultat for ,48 % eller 14,1 % p.a. Under forudsætning af uændret formue, rente- og kursniveau, vil resultatet for år 2014 blive 4,5 % p.a. Kortfristet afdeling Kontanter 44,1 % 39,4 % Obligationer 55,9 % 60,6 % I alt 100,0 % 100,0 % 3 Resultat for ,15 % eller 0,6 % p.a. Opsparingsafdelingen Resultat for ,26 % eller 1,1 % p.a.

4 4 De vanskelige sammenligninger Af professor Michael Møller Hvert år kommer der sammenligninger ud. Der ses på hvilke investeringsforeninger, der har givet de bedste afkast og hvilke pensionskasser, der har givet det bedste afkast. Der er to problemer ved sådanne tal. Problem nr. 1 er, at det er vanskeligt at være sikker på, at tallene rent faktisk er sammenlignelige. Man kan f.eks. ikke med fornuft sammenligne afkastet for en investeringsforening, der kun køber aktier, med en investeringsforening, der kun køber obligationer. Det siger sig selv. Tilsvarende problemer er der med pensionskasser. Pensionskasser er meget forskellige. Nogle har afgivet garantier til deres medlemmer, og de skal derfor investere mere i obligationer og mindre i aktier end andre, der ikke har afgivet sådanne garantier. Selv, hvis man tager det område, hvor det måske er lettest at sammenligne pensionskasser, nemlig pensionskasser med såkaldte livscyklusprodukter, er sammenligning kompliceret. Et godt eller dårligt afkast kan afhænge af, om man er god eller dårlig til at vælge aktier, men det afhænger i meget høj grad af, om man har mange eller få aktier. I livscyklusprodukter viser en manager ikke sin dygtighed ved at vælge en høj aktieandel, når han tror på stigende aktiekurser, for det er på forhånd fastlagt, hvor stor en aktieandel, der skal være for folk i en given aldersgruppe. Men pensionskasserne fastlægger deres gruppeinddeling og deres procentsatser forskelligt. Der opereres f.eks. med mellemlang investeringshorisont, men hvad er en mellemlang investeringshorisont? Så der er betydelige dataproblemer. Men langt mere væsentligt er problem nr. 2, og det er, at der er meget lidt sammenhæng mellem resultat det enkelte år og en porteføljemanagers dygtighed. Det viser sig bl.a. i, at der er meget lidt sammenhæng mellem, hvordan en porteføljemanager klarer sig det ene år, og hvordan han klarer sig det næste år. Tilfældigheder spiller en enorm rolle. Mange kender den gamle historie om den rige amerikaner, der ville finde ud af hvem af hans børn, der skulle overtage familiefirmaet. Han gav derfor hver af dem 1 mio. dollars og bad dem komme igen om et år og vise, hvad de havde. Carl havde 2 mio. dollars, Anders havde ingen ting og Berta havde stadig sin million. Faren gjorde øjeblikkelig Carl til sin efterfølger og spurgte ham så, hvordan han egentlig havde båret sig af med at fordoble sin for-

5 mue så hurtigt. Carl svarede: Åh, jeg spillede plat og krone om en million med Anders, og jeg vandt. Den fornuftige Berta kommer aldrig forrest i den type konkurrencer. Det er heller ikke nødvendigvis den dygtigste bjergbestiger, der kommer først til Mount Everest; han tager ikke de unødige risici, som den letsindige bjergbestiger gør. Så når aviserne f.eks. bringer tabeller med, hvilken investeringsforening, der har klaret sig bedste det sidste år (eller det sidste halvår, for aviserne skal fyldes hver dag), så tro ikke, at det siger noget om, hvilken investeringsforening, der klarer sig bedst næste år. Det er bedre at vælge ud fra omkostninger. De har nemlig en stærk tendens til ikke at variere så meget. Den investeringsforening, der er dyr i år, er det med stor sandsynlighed også næste år. Og tro heller ikke, at den pensionskasse eller det livsforsikringsselskab, der viser bedst resultater, er den dygtigste. Det giver mere mening at se på omkostninger og se på investeringsfilosofi. Hvis du indbetaler i 40 år og får pengene udbetalt over 20 år, står din pensionsopsparing i gennemsnit under forvaltning i 30 år. Er omkostningerne en halv procentpoint lavere om året, vil det resultere i godt 15% højere pension. Omkostningerne er enormt væsentlige. 5

6 6 Hvorfor ikke (også) lytte til CS Fonde? Vi får med mellemrum nogle breve, hvor folk vil have flyttet deres kapitalpension eller aldersopsparing til et pengeinstitut. Det har vi intet imod. Fonden er der for medlemmernes skyld, og medlemmerne skal selvfølgelig flytte deres penge derhen, hvor de helst vil have dem. Det er helt fint med CS Fonde. CS Fonde prøver ikke at presse folk til at blive. Fonden drives med lille bemanding og lave omkostninger, så det er ikke noget problem for de tilbageværende medlemmer, hvis nogle flytter deres penge. Og fondens administration er ikke på nogen måde provisionslønnede ( ). Men brevene fra folk, der vil flytte deres pensionsformue, indeholder i stadigt stigende omfang en lidt underlig bemærkning. Det er en bemærkning af typen: Undertegnede ønsker ikke at blive kontaktet af CS Fonde vedrørende denne overførselsanmodning. Brevet er i sagens natur underskrevet af en person med penge i fondene, men udformningen af brevet er lige så selvfølgeligt foretaget af en person i den bank, der skal have pengene overført. Brevet kommer da også på bankens brevpapir. Fonden er lidt ked af den type breve. For hvorfor frabeder folk sig eksplicit at lytte til en opringning eller læse et brev fra den fond, der ofte har forvaltet den pågældende persons pension i en menneskealder? Hvorfor dog ikke eventuelt høre eller læse, hvad fonden eventuelt måtte have at sige, før man træffer en så stor økonomisk beslutning? Det er sjældent en ulempe at høre en sag belyst fra flere sider, før man træffer en beslutning. Vi kunne forstå det, hvis fonden forfulgte sine medlemmer med henvendelser og telefonopringninger, som en påtrængende sælger af mobilabonnementer, men det er jo ikke fondens stil. Vi finder det er en god idé for dig at tale både med CS Fonde og din bank, før du beslutter dig til eventuelt at flytte dine penge. Det er nu engang altid godt at høre flere argumenter. Og hvis du er for doven til at høre mere end ét argument, så bør det nok snarere være et argument fra din egen organisation end fra din bank. Banker er i sagens natur mere profitorienterede. CS Fonde er ikke sælgere. Fonden er styret af en bestyrelse, hvis flertal er valgt af medlemmerne. CS Fonde er interesseret i at give medlemmerne en god rådgivning. Så hvis du vil flytte dine penge, og ikke har talt med CS Fonde, så sørg dog for at få strøget den ovenfor nævnte bemærkning i det brev, din bank beder dig underskrive. Det er vanskeligt at se, at det kan være til ulempe for dig. Det er muligt, fonden slet ikke vil kontakte dig, fordi flytningen for fonden ser ud til at give god mening. Det er også muligt, CS Fonde vil søge at kontakte dig. Vi vil da gerne høre, om der er noget, du synes fonden kunne gøre bedre, for det kan hjælpe os fremadrettet. Men det er vanskeligt at finde ud af, hvis vi ikke må spørge dig. Det kan da også være, at vi kan give dig et godt råd, som du kan have glæde af, selv om du flytter dine penge. Vi ved jo noget både om investering og om omkostninger. Vi garanterer, at vi ikke er påtrængende. Husk i øvrigt, at har du flyttet din ordning til en bank, kan du ikke fortryde. Fondens vedtægter siger, at vi kun kan modtage penge fra arbejdsgiver (FMN/Beredskabsstyrelsen). Du skal derfor være sikker i din sag før du flytter.

7 CS Fonde overgår til E-Boks I forbindelse med udsendelse af året kontoudskrifter skete der en fejl i P&T s behandling af posten, der gjorde, at kontoudskrifter blev sendt lidt senere ud, end fondens vedtægter foreskriver. Denne hændelse har givet administrationen anledning til igen at undersøge alternative muligheder for forsendelser fra CS fonde. Siden sidste gang E-boks muligheden blev undersøgt, er såvel tilslutningsgebyret som omkostningerne til den løbende drift faldet. Nu er der såvel større sikkerhed for at meddelserne når rettidigt frem, og der er en besparelse i fondens forsendelseudgifter, som medfører lavere administrationsomkostninger til gavn for medlemmerne. Derfor er det besluttet, at fonden fremover sender flest mulige meddelelser til medlemmer via E-boks. I første omgang bliver det primært kontoudskrifterne, men på sigt vil øvrige meddeleser om transaktioner på medlemmernes konti også ske via E-boks. Nyhedsbladet udsendes fortsat i papirformat til medlemmernes postkasse. Repræsentantskabsmøde i Pensionsfonden, lørdag d. 11. oktober 2014 Ordinært repræsentantskabsmøde, jfr. vedtægterne for pensionsfonden, vil blive afholdt lørdag d. 11. oktober 2014 kl på Hotel Scandic, Sydhavns Plads 15, 2450 København. Medlemmerne vil blive repræsenteret via deres organisationer, med en repræsentant for hver 50 medlemmer. Hvilende medlemmer, jvf. 14 i Fondens vedtægter, kan, såfremt de ønsker at stille op, indsende ønske herom til fondens administration. Hvilende medlemmer, der ønsker at stille op som repræsentant for de hvilende medlemmer, bedes indsende et brev indeholdende: Ønske om opstilling Navn og adresse Cpr. nr. Tidligere tjenestested, grad og jobfunktion. Der skal vedlægges underskrevet liste/breve fra 50 stillere, som er hjemsendt og medlem af fonden, indeholdende navn, adresse, cpr. nr. på stillerne. Brevet skal være CS Pensionsfond i hænde senest d. 8. august Ferielukket og ekspeditionstider i CS Fonde CS Fonde holder sommerferielukket i ugerne 29 og 30 (fra mandag d. 14. juli til og med fredag d. 25. juli 2014). Vi er tilbage igen mandag d. 28. juli 2014 kl Alle udbetalinger fra såvel Pensionsfonden samt Bonusfonden, der kan effektureres, vil blive ekspederet primo juli inden ferielukningen begynder. Ekspeditionstiden i CS Fonde er mandag til torsdag og fredag fra til CS Fonde flytter til nyt domicil I juli måned 2014 flytter CS og CS Fonde fra Trommesalen til Snorresgade 15, 2300 København S. CS skal være på 2. sal og CS Fonde på 7. sal. Såvel telefonnumre som mailadresser m.m. vil være som hidtil.

8 Frivilligt pensionsbidrag Undertegnede der er ansat i forsvaret eller beredskabskorpset, ønsker at oprette pensionsopsparing på frivillig basis og anmoder om, at IDNR: der udfærdiges overenskomst om Navn: Cpr. nr.: Tlf.: Adresse: Postnr. og by: Tjenestested: Frivilligt Ønsker frivillig pensionsbidrag indbetaling på: Undertegnede Kapitalpension der er ansat i forsvaret eller beredskabskorpset, ønsker at oprette pensionsopsparing på frivillig basis og anmoder om, at der 1/12 udfærdiges af lovens til overenskomst enhver tid fastsatte om maksimum (kr i 2010, arbejdsgiverordning) pr md. Navn: eller kr. pr. md. engangsbidrag på kr. Cpr. nr.: Tlf.: Adresse: Arbejdsmarkeds-/Tillægspension (Max. Indskud på ,00 i 2010) Postnr. og by: Tjenestested: kr. pr. md. engangsbidrag på kr. Med Ønsker virkning frivillig fra indbetaling / på: Kapitalpension Dato: 1/12 af lovens til Underskrift: enhver tid fastsatte maksimum (kr i 2010, arbejdsgiverordning) pr md. Denne eller talon kr. sendes til CS pr. Fonde. md. engangsbidrag på kr. Ønsker Udgiver: du at indbetale, CS ændre Fonde eller Trommesalen ophøre med frivillig 3, 1. indbetaling 1614 København på en eksisterende V Tlf ordning, 4141 Fax. kan du 3385 anvende 4140 formular fra fondens hjemmeside, Arbejdsmarkeds-/Tillægspension som sendes direkte til Forsvarets Personeltjenste. (Max. Informationerner Indskud på om ,00 Pensions og i Bonusfonden 2010) kan findes på nedenstående hjemmeside. Hjemmeside: csfonde@csfonde.dk CS kr. Fonde, Trommesalen pr. md. 3,1 engangsbidrag 1614 København på V kr. tlf Fax Produktion: Cebra 2 ApS Toftebæksvej 60A 2800 Lyngby Tlf Hjemmeside csfonde@csfonde.dk Med virkning fra / / / Grafisk produktion: Rosendahls A/S Dato: Underskrift: Denne talon sendes til CS Fonde. Ønsker du at indbetale, ændre eller ophøre med frivillig indbetaling på en eksisterende ordning, kan du anvende formular fra fondens hjemmeside, som sendes direkte til Forsvarets Personeltjenste. Informationerner om Pensions og Bonusfonden kan findes på nedenstående hjemmeside. CS Fonde, Trommesalen 3, København V tlf Fax Hjemmeside csfonde@csfonde.dk 10/