NR. 3 juli årgang

Transkript

1 NR. 3 juli årgang 1

2 2 Kære medlem Betyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Michael R. Bygholm, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Lars Dalsgaard Flemming Lassen Ole Kjær Poulsen Ulrik Mosekjær 20 gange har økonomer troet, at nu var renten kommet så langt ned, at den ikke kunne komme længere ned. Og hver gang har de taget fejl. I en periode troede man på, at negative renter var en umulighed. Så mente man, at det kun var muligt for helt korte lån. Nu er situationen den blandt mange kreditværdige stater som f.eks. Tyskland, Japan og adskillige andre, at renten på 10-årige statsobligationer er negativ. Brexit har medvirket til at presse renten yderligere ned, fordi man forventer usikkerhed, færre investeringer og lavere inflation og som følge heraf en fortsat ekspansiv pengepolitik, hvor centralbankerne holder renten lav for at søge at få gang i investeringer og forbrug. Også den danske 10-årige statsobligationsrente ligger lige omkring 0. I Danmark går det egentlig ganske godt, med faldende arbejdsløshed, så der rent faktisk er en vis frygt (ganske vist blandt økonomer) for flaskehalse og lønstigninger som følge af mangel på arbejdskraft. Men pengepolitikken bliver bestemt af Den Europæiske Centralbank, og i store dele af eurolandene er der stor arbejdsløshed, og derfor et ønske om en lavrentepolitik og en svag euro, så der kan komme gang i eksporten. Aktiemarkedet har som sædvanligt svinget i andet kvartal. I starten af kvartalet så vi et stigende aktiemarked de første par måneder, men i slutningen af kvartalet viste der sig en nervøsitet i markedet, som svingede i takt med de engelske meningsmålinger. Investorerne betragter helt klart brexit som en skidt ting for aktiekurserne, men med stor uenighed om, hvor stor effekten er. Derfor har aktiekurserne svinget meget i dagene efter Brexit-afstemningen. Der har været en vis forventning om realøkonomisk vækst, men disse forventninger nedjusteres på grund af Brexit, fordi mange investeringer vil blive udskudt, til situationen er mere afklaret. Selskaberne opfører sig nøjagtigt som en fornuftig husholdning; man køber ikke hus, hvis der forventes en fyringsrunde på arbejdspladsen. Danske aktier, målt på KAX indekset, har i år givet et tab på ca. 3 %, og udenlandske aktier målt på Morgan Stanleys Worldindeks i danske kr. har givet et tab på ca. 2 %. Fondens afkast for første halvår har på danske aktier været et tab på ca. 1 %, og på udenlandske aktier et tab på godt 2 %. Afkastet på danske obligationer har været på godt 4 % og på indeksobligationer ca. 3 %, mens

3 erhvervsobligationer har givet et afkast på ca. 0,5 %. Opgørelsen over fondenes resultater og formuesammensætning bringes i bladet. Der er ofte mange udtalelser i medierne om, hvad vi som samfund bruger vores penge til. Nogle gange at vi ikke har råd, andre gange bruges penge som om vi har råd. Det kan man godt komme lidt i vildrede med. I den anledning bringer vi en artikel af professor Michael Møller, Hvad har vi råd til, som mange garanteret vil finde interessant. Der er indgået aftale med Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse (FPS) om fortsættelse af aftalen for kapitalpensioner, hvor man kunne indbetale frivilligt. Denne aftale fortsætter nu med mulighed for frivillig indbetaling til Aldersopsparing, da der ikke længere kan indskydes på kapitalpension. Se artiklen inde i bladet, som beskriver, hvad du skal gøre, hvis du ønsker at supplere din pensionsopsparing. Den lave rente og de relativt dyre aktier kan være en svær cocktail for at opnå et afkast. Pensionskasser investerer mere og mere i alternative investeringer og offentligheden har i stigende grad fokus på den risiko, der tages for at opnå et afkast. Risiko er noget alle har og må leve med, spørgsmålet er hvor den enkelte har størst risiko. Professor Michael Møller har funderet lidt over Hvor usikker er pensionen i forhold til andre forhold og kommer med et par velmenende råd. Næste nummer af nyhedsbladet bliver udsendt sidst i oktober måned Med venlig hilsen Michael R. Bygholm Formand 3

4 Formuens sammensætning og afkast Almen Investeringsafdeling Obligationer + kontant 50,4 % 50,9 % Indeksobligationer 4,7 % 4,7 % Danske aktier 15,0 % 15,0 % Udenlandske aktier 26,9 % 25,7 % Erhvervsobligationer 1,3 % 1,9 % Ejendomme 1,7 % 1,8 % I alt 100,0 % 100,0 % Resultat for ,64 % eller 3,3 % p.a. Under forudsætning af uændret formue, rente og kursniveau, vil resultatet for år 2016 blive 2,5 % p.a. Kortfristet afdeling Kontanter 16,6 % 100,0 % Obligationer 83,4 % 0,0 % I alt 100,0 % 100,0 % 4 Resultat for ,15 % eller 0,3 % p.a. Opsparingsafdelingen Resultat for ,15 % eller 0,3 % p.a.

5 Hvad har vi råd til? af professor Michael Møller I den politiske debat bliver der nogle gange udtrykt meget faste holdninger mht., hvad staten har råd til og hvad staten ikke har råd til. Det kan være sygehuse, kampfly, flygtninge eller noget helt fjerde. Men hvis der er et område, hvor man skal være forsigtig med bombastiske udsagn, så er det, hvad man har råd til eller ikke råd til. For det første skal man være klar over, at der er tre vidt forskellige problemstillinger involveret. Den ene er spørgsmålet om forbrug nu eller senere. Den anden er prioritet mellem forskellige former for offentligt forbrug, kampfly eller sygehuse. Den tredje er spørgsmålet om prioritet mellem privat forbrug og offentligt forbrug. Problem 1: Forbrug nu eller senere? Den danske stat er meget kreditværdig. Den kan sagtens låne til større forbrug her og nu, og så bruge lidt mindre om 20 eller 50 år ude i fremtiden. Det gælder så meget desto mere, når renten er meget lav. Det er et moralsk/politisk problem, om den nuværende generation vil have det bedre nu og skyde lidt byrder over på fremtidige generationer. Og man kan da sagtens argumentere for, at vi ikke behøver at nægte os noget nu af hensyn til fremtidige generationer, hvis levestandard med stor sandsynlighed vil være højere end vores. Det har en oplagt privatøkonomisk parallel. Hvor meget skal den velstående 40-årige nægte sig selv for at sikre, at der er mere arv til børn og børnebørn? Problem 2: Hvilket offentligt forbrug? Vi kan altid skaffe flere penge til ét offentligt formål, hvis vi vil skære ned på andre offentlige udgifter. Det er kun et spørgsmål om prioritering. Igen, det er vanskeligt i en familie at sige, at der ikke er råd til en ferie. Der er råd til en ferie, hvis man prioriterer ferie højt i forhold til de mange andre ting, man bruger penge på, fra restauranter, tøj, privatskoler, biler osv. Problem 3: Privat eller offentligt forbrug? Vi kan muligvis skaffe penge til mere offentligt forbrug ved at sætte skatterne op. Her er usikkerheden dog betydelig, fordi vi ikke ved ret meget om, i hvilket omfang højere skattesatser fører til mindre arbejdsindsats og dermed mindre skatteindtægter. Så husk to ting: Hvad vi har råd til er først og fremmest et spørgsmål om prioritering. Vi har råd til mere nu, hvis vi vil acceptere ikke at få helt så meget som vi ellers havde fået på et senere tidspunkt. Vi har råd til nogle ting, hvis vi vil fravælge andre. Der er ingen absolutte grænser, hvor vi kan sige, at der er noget, vi ikke har råd til. Det eneste vi ikke kan gøre, er at vælge som Peter Plys: Peter Plys blev som bekendt spurgt om han ville have syltetøj eller honning til brødet og svarede: Begge dele men jeg behøver ikke brød. Den går ikke. Vi lever i en usikker verden. Så pas på med at være sikker på, hvad der kan lade sig gøre og ikke gøre. Faste meninger er en uting. 5

6 6 Nyt! Frivillig opsparing på Aldersopsparing I forlængelse af afslutning af OK 2015 er det aftalt med FPS, at ansatte i forsvaret fremover også vil kunne lave frivillig indbetaling på Aldersopsparing i CS Pensionsfond med virkning for lønkørslen pr. 1/ Muligheden for frivillig opsparing på Aldersopsparing erstatter den tidligere aftale om frivillig indbetalinger på Kapitalpension, som ikke længere er muligt, og giver samtidigt ansatte på nye ansættelsesvilkår en god mulighed for at spare ekstra op på en fornuftig måde. Hvorfor er Aldersopsparing en god ide? Der er ikke fradragsret, det vil sige at det er beskattede midler du indskyder, men betaler heller ikke skat når du skal have dem udbetalt. Dvs. det minder på den måde om opsparing i fri midler = almindelig opsparing Fordelen ligger i, at du kun skal betale 15,3 % i PAL skat af afkastet på din indbetalte pension, hvor du skal betale %, hvis der er tale om frie midler. Aldersopsparing udbetales som sum og der kan ske delhævning fra pensionstidspunktet og indtil 15 år efter pensionsdatoen i pensionskontrakten. Det betyder, at du kan nøjes med at hæve i mindre beløb efter dit behov. Hvis din skattepligtige indkomst er over ca. kr før arbejdsmarkedsbidrag (8 %) kan det være en bedre ide at lave frivillig opsparing på din arbejdsmarkedspension/ratepension og eller livrente. Fradrag ned til dette beløb vil nemlig give dig besparelse i Topskatten. Hvis din indkomst er under ca. kr før arbejdsmarkedsbidrag (8%) er du ofte bedre tjent med at lave frivillig pensionsindbetaling på din Aldersopsparing. Udbetaling af din aldersopsparing, påvirker ikke dine indkomst eller samspilsforhold. Hvad skal du gøre hvis du gerne vil starte, ændre eller stoppe frivillige indbetalinger på din pensionsordninger i CS Pensionsfond? Gå på fondens hjemmeside: www. csfonde.dk vælg faneblad formularer vælg frivillig indbetaling. Udfyld formularen og indsend/scan den til Forsvaret regnskabsstyrelse jf. formularen. Husk at ændringer skal være regnskabsstyrelsen i hænde senest den 10. i måneden Hvis du vil ændre noget på såvel Aldersopsparing og Arbejdsmarkedspension indbetalingerne, skal du udfylde en formular for hver ordning.

7 Hvor usikker er pensionen? af professor Michael Møller Med korte mellemrum er der nyheder om, at pensionen er usikker, og om hvor galt det kan gå. Nogle gange er skurken den lave rente: Med udsigt til lave renter mange år frem i tiden vokser pensionsformuerne langsomt, så nutidens lønmodtagere skal spare mere op for at få en tilfredsstillende pension. Andre gange er skurken aktiemarkedets usikkerhed, forlænget levetid, samspilsproblemer eller tvivl om, hvorvidt folkepensionens grundbeløb ikke en dag bliver gjort indkomstafhængig, så den samlede pension bliver mindre end forventet. Det kan alt sammen være rigtigt. Men lad os begynde med at slå fast, at usikkerhed er et faktum vi må leve med på alle livets områder. Vi ved ikke, om vi beholder vores erhvervsevne, vort helbred, vor ægtefælle eller vor sunde fornuft, og vi ved ikke, hvordan samfundet ser ud om 30 år. Og for de unge ligger den første dag af pensionen 40 år ud i fremtiden og den sidste dag formodentlig år ud i fremtiden. Så usikkerhed er ikke nogen nyhed. På mange måder er pensionister dem, der bærer mindst af samfundets usikkerhed. Pensioner kan skifte pga. regelændringer, renteændringer, aktiekursændringer og levetidsændringer. Men sammenlign dog en gang den usikkerhed, som langt de fleste har som erhvervsaktive. Når man tænker på de mange i den erhvervsaktive alder, som bliver arbejdsløse og går først til arbejdsløshedsunderstøttelse og derefter til kontanthjælp, så ser man hurtigt, at den økonomiske usikkerhed først og fremmest rammer de erhvervsaktive. Vi kan ikke i en usikker verden helt og aldeles fjerne den økonomiske usikkerhed fra en gruppe uden at gøre verden endnu mere usikker for den øvrige del af befolkningen. På nogle områder kan man købe sikkerhed. Men sikkerhed kan også købes for dyrt. Man kan investere pensionsformuen, så der er mindst mulig risiko, men det forventede afkast bliver også derefter. Så det er nok ikke værd at gå efter størst mulig sikkerhed. Hvor mange låse, alarmer og overvågningskameraer skal man investere i, når det mest værdifulde, man ejer, er mormors sølvtøj, der aldrig bruges? I en usikker verden er der to væsentlige regler: den ene er at være omstillingsparat, den anden er at have en finansiel reserve og ikke overlade alt til staten og pensionskassen. På arbejdsmarkedet skal man hele livet igennem være parat til at finde et andet arbejde. Livstidsansættelse er på vej ud både i den offentlige og den private sektor. For 30 år siden var ansatte i banker, forsikringsselskaber og det offentlige overbeviste om, at så længe de ikke stjal af kassen eller var totalt og aldeles umulige, så havde de et job for resten af livet. Men de tider er forbi. På privatforbrugsområdet skal man indrette sig, så man om nødvendigt kan sætte forbruget ned. De faste udgifter må ikke gøre det umuligt at downsize forbruget. Og oven i skal man have en finansiel reserve, så man har tid til omstilling. For mange har 0 kr. på kontoen lige før lønnen går ind. Så budskabet er: Pension er usikker, men det er alt muligt andet også, og måske i højere grad. Accepter det og husk, at der også hviler et ansvar på dig selv. 7

8 IDNR: MASKINEL MAGASINPOST Udgiver: CS Fonde Snorregade 15, København S Tlf Fax Hjemmeside: csfonde@csfonde.dk Produktion: Cool Gray A/S Tonsbakken Skovlunde