NR. 2 april årgang

Transkript

1 NR. 2 april årgang

2 2 Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Lars Dalsgaard Flemming Lassen Ole Kjær Poulsen Ulrik Mosekjær Udviklingen i første kvartal har været noget anderledes, end vi tidligere har oplevet i Danmark. Danmark har igennem snart mange år ført en fastkurspolitik som der har været god opbakning for både fra erhvervslivet og befolkningen generelt. Mange har oplevet de glade tider med mange devalueringer og store lønstigninger og deraf inflation. Nu skulle vi så opleve et pres på kronen, men denne gang fordi udenlandske investorer og andre var nervøse for at kronen skulle følge Schweizer francen frigørelse fra et selvvalgt bånd til Euroen. For indenlandske aktører (pensionskasser) blev situationen lidt af et dilemma, på den ene side troede de på, at Nationalbanken formentlig nok skulle kunne holde til presset på kronen, men på den anden side kunne nogle ikke tåle en stigning i kronens værdi, idet dette vil betyde et tilsvarende værditab på deres værdipapirbeholdning i Euro og de derved måske ikke kunne holde deres forpligtigelser overfor deres opsparer. Der foregår nu analyser af, hvad der skete. En ikke uvæsentlig del af presset på kronen er uden tvivl kommet fra danske investorer. Heri er ikke noget forkert, pensionskasser skal varetage medlemmernes interesser. CS fonde har hverken fundet det nødvendigt eller hensigtsmæssigt at dække sig mod en dansk revaluering. Frygten for en dansk revaluering har forstærket tendensen til lave lange renter og negative korte renter men et er givet at for første gang er der indført negativ rente. Den lave rente er god for statsfinanser og låntagere, men mindre god for pensionskasser og andre opsparer. Pensionskasser oplever store ekstraordinære indfrielser af obligationer på grund af konvertering og skal så reinvestere pengene til meget lave renter. Når renten er lav, jagter nogle investorer andre alternativer med deraf større risiko. Aktier er steget ganske markant, da alternativet (obligationer) stor set ikke giver noget afkast. Det har, sammenholdt med at resultaterne i selskaberne også er gode, gjort at aktier er steget ganske pænt i første kvartal. Renten på såvel lange danske statsobligationer som korte obligationer er faldet markant i kvartalet, helt korte obligationer og indestående giver ligefrem negativ rente. Renten på lange realkreditobligationer er tilsvarende faldet og ligger p.t. på omkring 2 %. Danske aktier, målt på KAX indekset, har i år givet et afkast på ca. 27 % og udenlandske aktier målt på Morgan Stanleys Worldindeks i Dkr, har givet et afkast på ca. 16 %. Fondens afkast for første kvartal har på danske aktier været et afkast på godt Med venlig hilsen Claus Uttrup Formand 22 % og på udenlandske på ca. 15 %. Afkastet på obligationer har været på stort set 0 % og på indeksobligationer en gevinst på ca. 4 %. CS fonde har hidtil kunnet opnå en positiv rente på investeringer i korte obligationer eller bankindeståender, men de tider er slut. Fonden er endnu ikke mødt med negative renter, men både opsparingsafdelingens og korfristet afdelings forventninger til resten af året er 0 % i afkast. Om det skal give opsparer i opsparingsafdeling eller kortfristet afdeling anledning til at ændre afdeling (investeringsprofil) beror dels på alder, andre pensionsvilkår. Vi vil derfor anbefale, at der tages kontakt til fonden eller egen pensionsrådgiver, inden der foretages ændringer. Opgørelse over fondenes resultater og formuesammensætning bringes inde i bladet. I anledning af tegn på opsving i dansk økonomi bringer vi en artikel af professor Michael Møller, som belyser forventningerne til fremtiden og de økonomiske sammenhænge, om lave renter et stykke ud i fremtiden og mulige højere skatter. Der er ligeledes orientering om ferielukninger i 2015 og ekspeditionstiderne i CS Fonde. Næste nummer af nyhedsbladet bliver udsendt sidst i juli måned Du og din familie ønske en god sommer.

3 Formuens sammensætning og afkast Almen Investeringsafdeling Obligationer + kontanter 48,3 % 50,5 % Indeksobligationer 6,2 % 4,9 % Danske aktier 16,7 % 14,9 % Udenlandske aktier 26,8 % 28,0 % Ejendomme 2,0 % 1,7 % I alt 100,0 % 100,0 % Resultat for ,74 % eller 31,4 % p.a. Under forudsætning af uændret formue, rente- og kursniveau, vil resultatet for år 2015 blive 9,0 % p.a. Kortfristet afdeling Kontanter 44,1 % 25,8 % Obligationer 55,9 % 74,2 % I alt 100,0 % 100,0 % Resultat for ,24 % eller 1,0 % p.a. Opsparingsafdelingen Resultat for ,15 % eller 0,6 % p.a. 3

4 4 Dansk økonomi og opsvinget Af professor Michael Møller Man kan bekymre sig over dansk økonomi, for der er altid noget at bekymre sig over, men i de sidste 40 år er der få år, hvor der har været mindre grund til bekymring end i dag. Negative renter og 0-inflation kan give problemer, men dog langt mindre problemer end 10 % inflation eller 20 % rente, som vi havde for godt 30 år siden. Vores negative renter og spekulationen i en dansk revaluering skyldes i høj grad en enormt stærk betalingsbalance, og det er nu engang et mindre problem, end vi havde dengang alle spekulerede i danske devalueringer, og hvor nationalbankens midler til at fastholde sin politik var mere begrænsede. Vores skattesystem har færre huller end tidligere, og arbejdsløsheden er ikke høj i historisk lys. Der er ovenikøbet rimelig grund til at tro på et opsving. De fleste prognoser forudsiger større vækst og faldende arbejdsløshed de næste år. Bygge- og anlægssektoren forudsiger allerede arbejdskraftmangel. Og det er ikke kun i Danmark, det ser ud til bedre tider. Men opsvinget vil sandsynligvis blive lidt anderledes end tidligere opsving. Tidligere har opsving ofte givet sig udslag i inflationspres og stigende rente. Denne gang er det nok mere sandsynligt, at man i Europa bruger finanspolitikken til at dæmpe efterspørgslen med. Man kan dæmpe et for kraftigt opsving på 3 måder: man kan sænke de offentlige udgifter, først og fremmest investeringerne, man kan øge skatterne og derved mindske det private forbrug og man kan endelig hæve renterne og derved dæmpe investeringerne, først og fremmest boliginvesteringerne. De fleste lande har i dag nok en klar præference for, at man ikke bruger en højere rente til at dæmpe efterspørgslen. Det vil gøre uendelig ondt på statsfinanserne i alle de lande, der har en stor statsgæld og det er mange. En lav rente kombineret med højere skatter er langt at foretrække. Så forbedres statsfinanserne både gennem den lave rente og de højere skatter. Der er derfor en stor sandsynlighed for, at vi kommer til at opleve lavere arbejdsløshed og større vækst samtidig med en lav rente, men at skatterne kommer til at stige.

5 Det vil langsigtet være til gavn for os alle, hvis staterne får orden på deres finanser, så vi undgår den utålelige situation, at der opstår tvivl om staters evne til at betale deres gæld. Det har forårsaget mange problemer de senere år. Men regeringer både i Danmark og udlandet får et pædagogisk problem. De skal forklare borgerne, at det går så godt, at der er behov for at øge skatterne, og det i en situation, hvor statsfinanserne helt uden skatteforhøjelser bliver bedre pga. bl.a. fald i arbejdsløshedsunderstøttelsesudgifterne. Det er ikke let og regeringer har historisk veget tilbage for at gøre det. Farao øgede ifølge det gamle testamente skatterne kraftigt i Ægyptens syv fede år, men han var også farao. Den danske regering har imidlertid ikke mange andre muligheder end at øge skatterne, hvis den vil bremse op, for den danske rente er i det store og hele bestemt i EU. De store anlægsarbejder (motorveje, broer, jernbaner) egner sig ikke til konjunkturpolitik. Så det bedste gæt er nok, at vi får ganske lave renter en del år endnu, men at skatterne sagtens kan blive højere. Nye udbetalingsregler ved delhævning fra CS Pensionsfond CS Fonde søger at optimere administrationen således, at medlemmerne har så lave administrationsomkostninger som muligt og ingen gebyrer. Andre penge og pensionsinstitutter tager et gebyr på mellem kr. 400 til kr pr. delhævning. Fonden vil fortsat helst ikke opkræve gebyrer. Det bevirker imidlertid, at Fonden ind imellem må tilpasse sin administration, hvilket sker pr. 1/ ved at der indføres et minimum for delhævning på kr pr. gang. Det betyder at der fortsat kan delhæves flere gange i en kalender måned indtil grænsen for opsigelse på henholdsvis kr og kr nås, men minimum pr. hævning er kr pr. gang. Medlemmer med en kapital-/aldersopsparing kan delhæve: Indtil kr for kapitalpension og kr for aldersopsparing uden opsigelse. Beløb herover skal p.t. opsiges med 15 dages varsel til den 1. i efterfølgende måned. Minimumshævning pr. delhævning er kr

6 6 Hvem arver dine pensionspenge? Vi konstaterer via dagspressen, at der findes 37 forskellige samlivsformer og mange skifter status imellem disse grupper, men uden at bringe de arvemæssige forhold på plads. Når der er så mange muligheder sætter det også krav til dig selv, at du har fokus på, hvad der sker med dine penge, når du dør. Der kan ikke opstilles generelle regler, der passer alle, derfor må du selv være aktiv. Hvem er begunstiget på dine pensionsordninger? Hvis du er gift, behøver du ikke læse videre, dog kan det aldrig skade, at læse artiklen og blive klogere. Hvis du derimod venter barn med samlever og har, har haft, fælles barn/børn, eller har boet sammen i 2 år, bør du læse denne artikel. Har du tidligere begunstiget, og der efterfølgende er sket ændring i dit samliv, bør du foretage et servicetjek. Du er måske blevet gift, fået ny samlever eller samlivet er ophørt. Det er rigtig vigtigt, at det er den eller de ønskede personer, der står noteret som dine begunstigede. Standardbegunstigelsen på alle pensionskontrakter i CS-Pensionsfond og alle forsikringer i CS, er Nærmeste pårørende. Dette trådte i kraft i januar 2008, samt i 2009, hvor de sidste ordninger kom med i de nye begunstigelses regler. Det er, som nævnt, af stor vigtighed, at du er bekendt med, hvem der står som begunstiget på dine forsikringer og pensionsordninger. NB: Reglerne for begunstigelse af pensioner og forsikringer er ikke helt ens. Pensionsforsikringen og CS medlems- og frivillig forsikring er næsten omfattet af samme regler og forhold undtagelsen her er, at du ikke kan begunstige uden om ægtefælle på forsikringsordningerne. Henvendelse om begunstigelser på forsikringsordninger sker til FG (Forenede Gruppeliv) mit gruppeliv, benyt NemID. Se under forsikring. Nedenfor kan du læse om begunstigelse af dine pensioner i CS Fonde. Vidste du at: Ægtefælle går forud for alle andre. Hvis man ikke er gift, men har fælles bopælsadresse og har levet i ægteskabslignende forhold i to år, eller venter har/har haft barn med samlever, er det denne, der er arveberettiget. Dine eventuelle børn i og fra tidligere ægteskab/samliv, herved mister deres begunstigelsesret, hvis der er en ægtefælle/samlever, der opfylder betingelserne. Du kan fordele begunstigelsen i procent. Du kan f.eks. begunstige samlever med 50 % og børn med 50 %. Hvis du IKKE har oprettet en særskilt begunstigelse, vil dine ordninger have nedenstående standard begunstigelse. Forsikringsaftaleloven (FAL) 105 A Begunstigelsesregler for CS forsikring og CS Fonde pension 1. Ægtefælle/registreret partner 2. *Samlever, hvis man bor sammen og har/har haft barn sammen, venter barn, eller man har boet sammen i ægteskabslignende forhold de sidste 2 år før dødsfaldet. 3. Livsarvinger 4. Arvinger i henhold til testamente 5. Øvrige arvinger (forældrelinjen eller bedsteforældrelinjen) I nævnte rækkefølge

7 Uddrag fra Forsikringsaftale loven 105a: *» 105 a. Medmindre andet fremgår af omstændighederne, anses som nærmeste pårørende forsikringstagerens ægtefælle, en samlever, der opfylder kravene i stk. 2, børn eller arvinger i nævnte rækkefølge. Stk. 2. For at være omfattet af stk. 1 skal en samlever leve sammen med forsikringstageren på fælles bopæl og 1) vente, have eller have haft et barn sammen med forsikringstageren eller 2) have levet sammen med forsikringstageren i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste 2 år før dødsfaldet. Stk. 3. En fælles bopæl som nævnt i stk. 2 anses ikke for ophørt ved midlertidigt ophold i anden bolig eller ved ophold i institution. Justitsministeriet har udgivet en brochure arveloven, som du kan se på Henvendelser om begunstigelser på pensionsordninger sker til CS Fonde, se eller kontakt tlf Ferielukket og ekspeditionstider i CS Fonde CS Fonde holder sommerferielukket i ugerne 29 og 30 (fra mandag d. 13. juli til og med fredag d. 24. juli 2015). Vi er tilbage igen mandag d. 27. juli 2015 kl Alle udbetalinger fra såvel Pensionsfonden samt Bonusfonden, der kan effektueres, vil blive ekspederet primo juli inden ferielukningen begynder. Ekspeditionstiden i CS Fonde er mandag til torsdag og fredag fra

8 Frivilligt pensionsbidrag Undertegnede der er ansat i forsvaret eller beredskabskorpset, ønsker at oprette pensionsopsparing på frivillig basis og anmoder om, at IDNR: der udfærdiges overenskomst om Navn: Cpr. nr.: Tlf.: Adresse: Postnr. og by: Tjenestested: Frivilligt Ønsker frivillig pensionsbidrag indbetaling på: Undertegnede Kapitalpension der er ansat i forsvaret eller beredskabskorpset, ønsker at oprette pensionsopsparing på frivillig basis og anmoder om, at der 1/12 udfærdiges af lovens til overenskomst enhver tid fastsatte om maksimum (kr i 2010, arbejdsgiverordning) pr md. Navn: eller kr. pr. md. engangsbidrag på kr. Cpr. nr.: Tlf.: Adresse: Arbejdsmarkeds-/Tillægspension (Max. Indskud på ,00 i 2010) Postnr. og by: Tjenestested: kr. pr. md. engangsbidrag på kr. Med Ønsker virkning frivillig fra indbetaling / på: Kapitalpension Dato: 1/12 af lovens til Underskrift: enhver tid fastsatte maksimum (kr i 2010, arbejdsgiverordning) pr md. Denne eller talon kr. sendes til CS pr. Fonde. md. engangsbidrag på kr. Ønsker Udgiver: du at indbetale, CS ændre FONDE eller Snorresgade ophøre med 15, frivillig indbetaling København på en eksisterende S Tlf ordning, 4141 Fax. kan du 3385 anvende 4140 formular fra fondens hjemmeside, Arbejdsmarkeds-/Tillægspension som sendes direkte til Forsvarets Personeltjenste. (Max. Informationerner Indskud på om ,00 Pensions og i Bonusfonden 2010) kan findes på nedenstående hjemmeside. Hjemmeside: csfonde@csfonde.dk CS kr. Fonde, Trommesalen pr. md. 3,1 engangsbidrag 1614 København på V kr. tlf Fax Produktion: Cebra 2 ApS Toftebæksvej 60A 2800 Lyngby Tlf Hjemmeside csfonde@csfonde.dk Med virkning fra / / / Grafisk produktion: Rosendahls A/S Dato: Underskrift: Denne talon sendes til CS Fonde. Ønsker du at indbetale, ændre eller ophøre med frivillig indbetaling på en eksisterende ordning, kan du anvende formular fra fondens hjemmeside, som sendes direkte til Forsvarets Personeltjenste. Informationerner om Pensions og Bonusfonden kan findes på nedenstående hjemmeside. CS Fonde, Trommesalen 3, København V tlf Fax Hjemmeside csfonde@csfonde.dk 10/