NR. 1 januar årgang

Transkript

1 NR. 1 januar årgang 1

2 2 Kære medlem Betyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Michael R. Bygholm, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Lars Dalsgaard Flemming Lassen Ole Kjær Poulsen Ulrik Mosekjær I året 2015 opnår pensionsopsparere igen et ganske fint afkast. Som det fremgår af artiklen om værdipapirmarked i 2015, er renten næsten uændret, mens aktiekurserne er steget både i danmark og udlandet. Vi har skrevet det før og gør det igen, pensionsopsparerne må nok se i øjenene, at afkastene i de kommende år vil være noget mere beskedne, end de tidligere har været forvænt med, og at man skal være forberedt på, at der kan komme negative afkast, som det også fremgår af artiklen om værdipapirmarked i Dette er ikke et signal om, at medlemmerne bør skifte til en af fondens øvrige afdelinger. Vi forventer stadig lavere afkast af både kontantafdelingen og investering i korte obligationer, jf. de beskedne afkast disse afdelinger har givet i Medlemmer, som er villige til at acceptere en vis risiko, dvs. udsving i de enkelte års afkast, vil alt andet lige opnå et forventet bedre afkast som følge af denne risikovillighed, i almen investeringsafdeling. Fondens resultat i 2015 har på danske aktier været et afkast på 29,8 %. Fondens resultat opgjort i danske kroner har på udenlandske aktier været et afkast på 9,4 %. Afkastet på Almen Investeringsafdelings obligationer har været en tab på 0,3 %, for indeksobligationerne et afkast på 3,3 % og erhvervsobligationer 3,9 %. Formuesammensætningen og resultaterne af de enkelte afdelinger fremgår inde i bladet. Mange kan forledes til ikke at ville spare op privat, fordi renten er så lav, at det tilsyneladende ikke kan svare sig. De synes en rente på omkring 0 af bankindskud er alt for lavt og vil derfor hellere bruge pengene. Er det nu klogt? Vi bringer i den anledning en artikel af professor Michael Møller med titlen Skal man spare op til skilsmisse, (hvis man nu skulle blive gift?), for at give vore medlemmer lidt input til deres overvejelser. Vi bringer tillige informationer om forsikringsordningen tilknyttet pensionsopsparingen, information om pensionsafkastbeskatning (PAL), ændringer for indbetalinger på aldersopsparing samt arbejdsmarkedspension, overløbsordning (livrenteordning) for indbetalinger, som overstiger den skattemæssige grænse for indskud på arbejdsmarkeds-/ tillægspension, oversigt over omkostninger, information om seniormøderne i 2016 samt om pensionsforhold for ansatte under nye vilkår jf. Overenskomsten 2015 mellem CS og Forsvaret. BG Claus Uttrup, fondens formand, er gået på pension med udgangen af december måned 2015 og er dermed også fratrådt som formand. Forsvarsministeriet har udpeget OB Michael R. Bygholm som ny formand for CS Fonde. Der bringes artikel om formandsskiftet.

3 Nyhedsbladet udsendes som en forløber for 2015 kontoudskrifterne. Kontoudskrifterne vil blive udsendt ultimo januar 2016, via E-boks, straks efter at resultatet for 2015 er tilskrevet. Af kontoudskrifterne vil resultatet for 2015 blive oplyst som et Puljeafkast, og specifikationen af resultatet fremgår af resultatoversigten inde i bladet. Alle medlemmer og deres familier ønskes et Godt Nytår. Med venlig hilsen Michael R. Bygholm Formand Udviklingen på værdipapirmarkederne 2015 Udviklingen i verdensøkonomien var forholdsvis udramatisk i 2015, men dog mest præget af lyspunkter. Der er god vækst og dermed fald i arbejdsløsheden både i USA og Europa. Kinas vækst falder, men er stadig på et højt niveau på omkring 6%. USA er imidlertid ved at løbe fra Europa, med en væsentligt mere positiv økonomisk udvikling i realøkonomien. Den vækst vi har i Europa skal ses på baggrund af en meget ekspansiv pengepolitik, hvor man af al magt søger at få folk til at investere noget mere og spare noget mindre. Samtidig er der stadig stor arbejdsløhed i mange europæiske lande. I modsætning hertil er USA gået i gang med at øge renten til et mere normalt niveau, fordi arbejdsløsheden er faldet kraftigt og er nået ned på et aceptabelt niveau. Den europæiske vækst har yderligere fået et skub i den rigtige retning som følge af, at dollaren er steget i forhold til euroen med omkring 12% i Det gavner selvfølgelig europæisk konkurreceevne og eksport, men samlet set understreger alt dette, at den europæiske vækst endnu hviler på et lidt skrøbeligt grundlag, og at der sagtens kan ske uforudsete hændelser. I Europa har vi stadig en negativ nationalbankrente, og den blev i 2015 gjort endnu mere negativ. Den negative rente gør investorer smådesperate, og det øger prisen på ethvert aktiv, der giver et po- 3

4 4 sitivt afkast. Det kan derfor ikke undre, at boliger og udlejningsejendomme stiger i pris, og det giver risiko for store prisfald på ejendomme, hvis renten stiger. I Danmark har vi i 2015 oplevet en stor spekulationsbølge i danske kr., fordi en del investorer enten forventede eller frygtede, at Danmark ville opgive den faste kurs over for euroen. Nationalbanken sænkede den korte rente til -0,75%, og det fik en del af spekulanterne til at opgive. Den danske fastkurspolitik over for euroen må anses for urokkelig. Globalt set gav aktier et afkast på ca. 11 % målt i danske kr. men det afspejler i betydeligt omfang, at kroner (og euro) reelt er blevet devalueret over for omverdenen i løbet af Det meget store amerikanske aktiemarked gav et afkast på 8% i danske kr., men kun et tab på omkring 3% målt i dollars. Det japanske aktiemarked gav et afkast på 19% målt i danske kr., men kun 8% målt i yen. Det danske aktiemarked gav (nærmest som sædvanlig) bedre afkast end de fleste andre aktiemarkeder. Afkastet var 34%. Det afspejler dog i høj grad, at Novo det suverænt mest værdifulde danske selskab gav et afkast på ikke mindre end 50%. Det kan ikke understreges nok, at danske aktieinvestorer har været forkælede af tiderne, og at man som investor må være forberedt på, at der let kan komme flere år i træk med store negative afkast. Den lave rente formindsker det forventede aktieafkast, og den lave rente øger usikkerheden om værdien af både aktier og fast ejendom. En 10-årig dansk statsobligation giver kun en rente på omkring 1%. Investorer bør være forberedt på risikoen for en perfekt storm, hvor både aktier og obligationer falder ganske kraftigt. Grafen nedenfor viser udviklingen i renten på 10-årige danske statsobligationer i Nivauet er historisk lavt. Det store spørgsmål er, om en meget lav lang rente er the new normal, dvs. om vi får en meget lang periode med meget lave renter, således som Japan har haft det.

5 5

6 Pensionsfondens resultat Regnskabsprincipper Principperne for Almen Afdeling og den Kortfristede Afdeling er uændrede fra tidligere år: 1. Børsnoterede obligationer og aktier er opført til fondsbørsens kurser ultimo året. 2. Unoterede aktier er opført til skønnet handelsværdi efter indtjeningsevne, samt øvrige markedsmæssige forhold. 3. Pante- og gældsbreve er opført til skønnede handelsværdier. Skønnet foretages i samråd med bank og revisor. 4. Udenlandske aktier er opført til skattekurser og officiel valutakurs pr Faste ejendomme er opført til skønnede handelsværdier, som er fastsat i samråd med ejendomsmægler og fondens revisor Almen afdeling Kortfristet afdeling Opsparingsafdelingen i kr. Pct. i kr. Pct. i kr. Pct. Rente og udbytte , , ,28 kursresultat , ,90 0 0,00 Resultat før omkostninger *) , , ,28 Administrationsudgifter **) , , ,12 Resultat , , ,16 PAL skat ***) , , ,03 Resultat efter PAL Skat , , ,13 6 *) Den anførte Pensionsafkastprocent er gennemsnit for pgl. afdeling. De enkelte medlemmer har deres egen saldo og indbetalings- samt afdelingsvalg. Afkastet er derfor beregnet på kontoudtoget specifikt for den enkelte konto. **) Udover procentsatsen i administrationsomkostninger er der opkrævet et kontogebyr på kr. 115,-. Fondens gns. omkostningsprocentsats er 0,19%. ***) Den anførte Pensionsafkastskatteprocent er beregnet med udgangspunkt i brutto PAL skattesatsen på 15,3 %. De enkelte medlemmer har deres egen friholdelsesbrøk (1982 saldo), og PAL beregningen sker for hvert enkelt medlem, hvorved det sikres, at afgiftsreduktionen kommer netop de medlemmer til gode, der er berettiget hertil.

7 Resultat for perioden Gennemsnit for 5 års perioden før og efter PALafgift Formuens sammensætning Almen afdeling Kortfristet afdeling Opsparingsafdelingen År Netto PAL-AFG Netto PAL-AFG Netto PAL-AFG ,47% 0,22% 1,74% 0,26% 1,47% 0,22% ,01% 1,50% 1,44% 0,20% 1,25% 0,18% ,70% 1,76% 0,64% 0,10% 1,02% 0,14% ,05% 1,67% 0,51% 0,07% 0,86% 0,12% ,86% 1,03% -0,31% -0,06% 0,16% 0,03% Almen afdeling Kortfristet afdeling Opsparingsafdelingen Gennemsnit over 5 år 8,15 0,80 0,95 Gennemsnit over 5 år efter PAL skat 6,93 0,69 0,81 Almen Investeringsafdeling Obligationer + kontant 48,6 % 50,4 % Indeksobligationer 5,3 % 4,7 % Danske aktier 14,8 % 15,0 % Udenlandske aktier 29,4 % 26,9 % Erhvervsobligationer 0,0 % 1,3 % Ejendomme 1,9 % 1,7 % I alt 100,0 % 100,0 % Kortfristet afdeling Kontanter 30,1 % 16,6 % Obligationer 69,9 % 83,4 % I alt 100,0 % 100,0 % 7

8 Årsregnskab Fondens årsregnskab med status vil blive indrykket i CS-Bladet i marts/april Regnskab med noter og værdipapirregnskab kan ses på fondens hjemmeside fra marts Der kan dog komme en lille afvigelse afhængig af de ikke-fradragsberettigede omkostninger, som udgør ca. 20% af de samlede omkostninger. Pensionsafkastbeskatning (PAL) PAL skattesatsen udgør 15,3 %. Der betales ikke PAL skat af indbetalte bidrag fra før Beregningen af PAL skatten er blevet mere overskuelig, så den enkelte (næsten) selv kan beregne denne skat. Der er dog fortsat et forhold, som gør det lidt kompliceret, nemlig 1982 saldoen. Det er alle medlemmets PAL pligtige ordninger i CS Fonde, der beregnes samlet. For medlemmer uden 1982 saldo er reglen stort set 15,3 % skat af resultatet. Grænser for indbetaling i 2016 Arbejdsmarkeds-/Tillægspension (AMP/TIP) (rateordning) Privattegnet ratepension Livsrenteordning Grænser for indbetaling i 2016 kr ,52 kr Ingen loft 8 Forskellen mellem indbetalingsgrænserne på AMP/TIP svarer til den bruttoskat (i 2016: 8 %), som arbejdsgiver/-pensionsinstitutter skal trække i indbetalingerne. CS-Pensionsfond administrerer en arbejdsgiverordning(ratepension). Arbejdsgiverpligtige og administrerede ordninger går forud for privat tegnede rateordninger, så du bør sikre dig, at du ikke indbetaler for meget på din privat tegnede ordning. CS Fonde kan modtage dine frivillige bidrag løbende hver måned igennem Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) eller Beredskabsstyrelsen. Herved opnås overblik over indbetalingerne. Hvis det totale loft for indskud på Arbejdsmarkedspension på i alt kr ,52 overskrides, overføres det overskydende beløb automatisk til overløbsordningen, som er en livrente-ordning i AP Pension. Se artikel om Overløbsordningen.

9 Indbetaling fra Forsvarsministeriet jf. OK 2015 For ansatte pr , er man omfattet af den nye overenskomst på CS aftaleområde og pensionsbidraget er 16 % af såvel grundløn som tillæg. Af de 16% indgår 1/6 (af det pligtige bidrag) på en Aldersopsparing. De resterende 5/6 af pensionbidraget på 16% indgår på medlemmet Arbejdsmarkedspension. Indskud på Arbejdsmarkedspensionskontoen er omfattet af indskudreglerne som en rateordning jf. ovenstående. Ved pensionering eller overflytning af ordning i forbindelse med eventuel fratrædelse af stilling i forsvaret skal der overføres 80% af indestående til en livrenteordning, de restende 20% af indestående kan udbetales/overføres som ratepension jf. regler herfor. Aldersopsparing kr ,00 (2016) uden fradrags-/bortseelsesret. Der kan p.t. ikke indbetales frivillige bidrag til Aldersopsparing i CS Fonde, men der forhandles med arbejdsgiver om en mulig løsning af dette problem. CS Pensionsfond må alene modtage indskud fra Forsvarsministeriet og Beredskabskorpset. Information om omkostninger og beregning/ betaling for CS Pensionsfond Omkostninger Administrationsgebyr, som tages af det gennemsnitlige indestående Kontogebyret Sats Variabel men ligger normalt på 0,10 0,20% af gennemsnitsaldoen. I 2015 blev opkrævet 115,- pr. konto. I 2016 bliver satsen uændret kr. 115,- pr. konto 9

10 10 Overløbsordning (livrente) og bedre muligheder ved frivillige indbetalinger CS Pensionsfond har etableret en overløbsordning for indskud, der overstiger de grænser for ordninger, som CS Pensionsfond må have. Det bevirker, at såvel medlemmerns pligtige som evt. frivillige bidrag placeres først på medlemmets AMP/TIP konto, herefter overføres evt. beløb, der overstiger, hvad der må indgå på denne, til overløbsordningen. Overløbsordningen er en livrente, således at medlemmet fortsat opnår bortseelsesret/fradrag for de indbetalte beløb. Samarbejdet er etableret med AP Pension. Medlemmets indbetalinger indplaceres i AP Basic Udløbsfond livcyklus som indeksforvaltet. Oplysninger om omkostninger og om valg af anden investeringsprofil fremgår af AP Pensions hjemmeside Medlemmer, der har fået etableret en Overløbsordning, kan følge deres egen ordning ved login med NEM-id via AP Pensions hjemmeside eller på Pensioninfo. For medlemmer, der fra 2014 og fremefter indbetaler pligtige eller frivillige bidrag, der overstiger gældende grænse på kr ,52 (arbejdsgiverordning i 2016) kr. eller ,65 (arbejdsgiverordning i 2015), vil automatisk få overført det overskydende beløb til Overløbsordningen i AP Pension. Hvis du indbetaler til en ratepension andre steder end i CS Fonde, skal du selv være opmærksom på, at du ikke overstiger ,- kr. (2015 sats) og ,- kr. (2016 sats) på alle rate og AMP/TIP konti tilsammen. Beløb derover vil ikke give fradrag. Du har mulighed for at foretage dine frivillige indbetalinger til CS Fonde. Fordelen er, at vi kan hjælpe med at indplacere de eventuelle overskydende beløb til Overløbsordningen, så du er sikret fradrag for al pensionsindbetaling. Alle indbetalte beløb i CS Fonde, frivillige som pligtige, vil indgå i betingelserne på din AMP/TIP. Det kan du læse mere om på vores hjemmeside under Pension Arbejdsmarkedspension Du kan benytte formularen på vores hjemmeside Frivillig indbetaling på eksisterende ordning, hvis du ønsker at indbetale til ordningen. CS Fonde er overgået til e-boks Du modtager for året 2015 dit kontoudtog fra CS Fonde til din E-boks. Senere vil også andre meddelelser fra fonden blive tilknyttet E-boks. Hvis du fortsat ønsker at få din post fra CS Fonde i papirformat, skal du meddele dette til fonden pr. brev eller mail til csfonde@csfonde.dk.

11 Seniormøder 2016 Efter en pause i afviklingen af seniormøde på grund af de ændrede pensionsaldre har der i efteråret 2015 være afholdt 4 møder for medlemmer født i 1. halvår af Der vil også blive afholdt seniormøder i For medlemmer født i 2. halvår 1957 vil møderne blive afholdt i 1. halvdel af For medlemmer født i 1. halvår 1958 vil møderne blive afholdt i 2. halvdel af Mødedatoerne er endnu ikke endeligt fastlagt. Medlemmer, der har mulighed for at deltage i ovennævnte møder, vil blive indbudt direkte i løbet af foråret Vi gør opmærksom på, at transport og rejseudgifter er for egen regning. Møderne afvikles efter følgende skabelon Møderne er med overnatning, og ægtefælle eller samlever vil blive inviteret med, så man kan hjælpe hinanden med at huske på alt det, der bliver fortalt. På disse møder, vil CS, CS Fonde, FTF-A og en ekstern foredragsholder orientere om forhold, som er relevante fra man når afgangsalder til man bliver folkepensionist. Emner er: Ledighed/dagpenge/efterløn, lønsikring, jobmuligheder, jobsøgning mm. Tjenestemandspension Pensionsordninger i Fonden og øvrige ordninger Forsikringsforhold efter pensionstidspunktet Sammendrag af alle økonomiske aspekter Forhold om de fysiske og psykiske ændringer som sker omkring denne alder og situation. Vores mål er, at vi på denne måde kan klæde vores kommende seniorer/pensionister på til at få en god og fornuftig afgang fra forsvaret og overgang til et nyt liv, både før og efter folkepensionen. Løbende udbetaling af Arbejdsmarkeds-/ tillægspension Siden starten af 1990 erne har medlemmerne indbetalt overenskomstmæssige eller frivillige bidrag til først arbejdsmarkedspension og fra 1997 også til deres tillægspension, som nu er samlet på én konto. Nu nærmer tiden sig, hvor de første, som fik etableret en arbejdsmarkedspension, har nået pensionsalderen. Arbejdsmarkeds-/tillægspensionskonto skal udbetales som en løbende ordning over minimum 10 år. Der er dog visse undtagelser, der giver mulighed for, at en del af ordningen kan udbetales som sum med fradrag af gældende engangsafgift, som normalt er 60%. 11

12 CS Pensionsfond har i 2015 løbende udbetalt kr. 1,6 mio. fordelt på 27 ordninger. I de kommende år forventes en pæn stigning i såvel antal som i beløb. Udbetalingerne fra CS Pensionsfond udføres af BEC (Bankernes Edb Central), som også står for udbetaling af pensionsordninger for alle pensionsinstitutter i Danmark. Der foretages p.t. alene kvartalsvis halv eller hel årlige udbetalinger, hviket sker (1/1-1/4-1/7-1/10) eller (1/1-1/7) for at holde administrationen af udbetalingerne på et rimeligt niveau, da der er ingen omkostninger er for medlemmet ved den løbende udbetaling fra CS Pensionsfond. 12 Skal man spare op til skilsmisse (hvis nu man skulle blive gift?) af professor Michael Møller Det er godt at spare op til pension. Men på det område har fagforeningen sørget så godt for en del af os, at der måske ikke er det store behov for at spare så meget op frivilligt til pension. Men der er ét område, hvor vi alle skal tænke over opsparing. Det er opsparing af en likvid reserve. Likvid reserve er blot et udtryk for de penge, der står på kontoen ved månedens slutning umiddelbart før der kommer løn ind. Det er det beløb, vi reelt har til at klare økonomiske uheld og uventede begivenheder uden problemer. Naive sjæle tror, at det er en skidt idé at have penge stående i banken, fordi renten er 0. De føler, at de ikke får nogen belønning for at spare op, og at det gælder om at få pengene brugt. Det er en misforståelse. En likvid reserve giver et stort afkast. Det er den likvide reserve, der gør, at vi kan klare os igennem uventede begivenheder uden ulejlighed og uden at skulle låne til høje renter. Det er en stor besparelse. I biblen har vi historien om Esau, der kom sulten hjem fra jagten og derfor solgte sin førstefødselsret for en ret linser. Det var en skidt forretning. Det var meget dyrt for ham ikke at have lagt lidt tørret kød eller frugt til side. Det er dyrt at være fattig. Der er mange, der optager korte lån til høje renter, fordi de kommer i en midlertidig pengemangel. Eller rettere, de tror, det er en midlertidig pengemangel. Men eftersom de skal ud at låne til høj rente, så bliver pengemanglen meget hurtig varig. Det kan ske på forskellig måde. Nogle optager kviklån, som er lån beregnet til de ikke kvikke hoveder. For renten på sådanne lån afspejler, at det er lån til folk, der har brug for penge med meget kort varsel. Andre undlader at betale huslejen og betaler den først, når der kommer en rykker. Men det korte lån på et par uger koster dem

13 150 kr. i rykkergebyr, og det er faktisk en ganske høj rente at betale for et kortvarigt lån. Man skal have en finansiel reserve, så man kan klare et par økonomiske uheld af en vis størrelse, uden at skulle låne. Man skal kunne få en kunstig tand, og få repareret sin bil og et par andre uheld af lignende art ved at kunne dække udgiften af sin finansielle reserve. man bør planlægge ud fra, at der kan ske noget uventet: udgifter til flygtninge, indsættelse af tropper, stigende arbejdsløshed osv. Så vær i din privatøkonomi klogere end den gennemsnitlige europæiske regering er. Man skal ikke lægge penge til side til alle de negative ting, der kan ske. En klassisk film fortæller om en lidt ældre kvinde, der har lagt penge til side for at få råd til en skilsmisse, hvis hun en dag skulle blive gift. Det er at overdrive. Men tænk over, at vi lever i en usikker verden og sørg for at have en reserve, der kan klare 2-3 uheld af en vis størrelse. En del regeringer i Europa lægger hvert år budget, så de lige præcis holder sig på et underskud under 3% af BNP, så de ikke får vrøvl med EU. Men de har ikke nogen som helst reserve, så en lille tue kan vælte læsset. Men 13

14 14 Pensionsforsikring Forsikring med liv-/ og invalidedækning omfatter ansatte i Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen, hvortil der sker pligtigt indbetaling til den obligatoriske arbejdsmarkedspension. Pr. 1. januar 2016 er den samlede månedlige præmie på pensionsforsikringen kr. 320,43 inkl. AM bidrag. Præmien fremgår af lønsedlen og fordeles som følger: - dækning ved dødsfald (skattekode 5 uden fradrag) kr. 65,- pr. mdr. - invalide og børnerente (skattekode 1 med fradrag) kr. 235,- pr. mdr. + 8 % AM bidrag kr. 20,43 kr. 255,43. Fastsættelse af forsikringspræmien for 2016 er udregnet på bagrund af indeksering antal forsikrede antal skader og alderssammensætning. Forsikringen har samtidig fået en forlænget løbetid fra 62 år til 67 år. Bonus fra 2015 fra Forenede Gruppeliv bliver anvendt til reducering af den faktiske præmie. Den månedlige præmie overfor forsikrede kan nedsættes på dødsfaldsdækningen med kr. 5,- hvor imod der på invalide og børnerenten er en stigning på kr. 20,- før AM bidrag. Den opkrævede præmie ligger fortsat under det halve af den af den faktiske præmie overfor Forenede Gruppeliv. Forsikringsdækningen for 2016 udgør: - ved medlemmets død udbetales kr en løbende rente for hvert barn under 21 år på kr årligt - er medlemmets erhvervsudygtighed efter lægelig vurde- ring nedsat med 2/3 før det fyldte 67. år, udbetales en løbende rente kr årligt, så længe erhvervsevnen er nedsat, dog længst til det 67. år. Efter afskedigelsesdatoen udbetales renten, minus skat, med 1/12 hver måned - ved ægtefælle/samlevers* død udbetales kr Samlever *Ved samlever forstås, hvis man bor sammen og har/har haft barn sammen, venter barn eller har boet sammen i ægteskabslignende forhold de sidste 2 år før dødsfaldet. Anmeldelse Ved dødsfald eller afskedigelse på grund af erhvervsudygtighed anmeldes dette til CS Fonde og CS forsikring.

15 Formandsskifte i CS Fonde BG Claus Uttrup er fratrådt fra formandshvervet med udgangen af december måned 2015 i forbindelse med pensionering fra forsvaret. Claus Uttrup har i perioden fra 1. juli 2008 til 31.december 2015, været et godt og stabilt aktiv for CS Fonde. Med sin interesse for samfundsforhold i almindelighed har han sat sig ind i de til tider meget komplicerede regler, der gør sig gældende for pensionsopsparing. Han har haft fokus på at holde fondenes daglige driftsomkostninger nede ved eksempelvis outsorcing af fondens ejendomsadminstration og lukning af Bonusfonden. Formålet har været at sikre størst muligt afkast til medlemmerne. Claus har tillige haft fokus på risiko og sikkerhed for medlemmernes formue, samt forretningsgange og regler for at minimere evt. fejl eller svigt. Det har resulteret i, at bestyrelsen har fået beskrevet alle disse forhold i et Corporate Governance dokument (kan ses på fondens hjemmeside), som opdateres og tilpasset hvert andet år. CS og CS Fonde samt administrationen i fondene siger Claus tak for et godt og konstruktivt samarbejde igennem alle årene og ønsker ham en god og aktiv tilværelse i årene, der kommer. Forsvarsministeriet har udpeget OB Michael R. Bygholm, der er Chef for Koordinationsafdelingen og Værnsfælles Forsvarskommando, til ny formand for fonden pr. 1. januar Michael R. Bygholm, der er chef for Koordinationsafdelingen i Værnsfælles Forsvarskommando, har mange års erfaring fra en bred vifte af områder og stillinger inden for Forsvaret. Han har blandt andet været afdelingschef for Personelforvaltning for alt personel i Forsvaret og derfor også indvolveret i økonomisk styring af den del af forretningen.han returnerede fra USA i august 2015 efter en 4 årig periode som den nationale repræsentant i NATOs hovedkvarteret i Norfolk. 15

16 IDNR: MASKINEL MAGASINPOST Udgiver: CS Fonde Snorregade 15, København S Tlf Fax Hjemmeside: csfonde@csfonde.dk Produktion: Cool Gray A/S Tonsbakken Skovlunde