Studieordning for VIA University College. Pædagoguddannelsen JYDSK, Randers og Grenå

Transkript

1 Studieordning for VIA University College Pædagoguddannelsen Uddannelse til professionsbachelor som pædagog

2 Denne studieordning er gældende for alle studerende, der har påbegyndt pædagoguddannelsen på VIA University College Pædagoguddannelsen den 1. september 2007 og herefter. Studieordningen er godkendt i studierådet den 15. december 2008 og afløser studieordning godkendt i Jydsk Pædagog-Seminariums bestyrelse den 1. juni Erik Hygum Studierektor Forkortelser der er benyttet i studieordningen ECTS-P Pæd. DKK IIS UMD VNT SKB ÅU CKF Bkg IKT European Credit Transfer System P = Point Pædagogik Dansk, kultur og kommunikation Individ, institution og samfund Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Sundhed, krop og bevægelse Åben uddannelse Centrale kundskabs og færdighedsområder Bekendtgørelse Information, kommunikation og teknologi og Begreber der er anvendt i studieordningen En normalside er en computerskrevet A4-side med almindelig margin på 2,5 cm til alle sider og en linieafstand på 1,5, skrevet i Times New Roman punktstørrelse 12 eller tilsvarende skriftstørrelse. Dette kan svare til ca enheder pr. side alt afhængig af om der anvendes grafik, tegning eller tekst på siden. I denne studieordning er det begrebet normalside, der er det afgørende, altså antal A4 sider efter ovenstående definition og ikke antal enheder pr. side. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens formål og varighed Tilrettelæggelse af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog på Pædagoguddannelsen Udarbejdelse af bachelorprojektet Undervisnings- og arbejdsformer Praktikuddannelsen Prøver og eksamensformer Studievejledning og faglig vejledning Andre bestemmelser Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog tilrettelagt som åben uddannelse BILAG A Studieordningens lovgrundlag BILAG B Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor sompædagog Bilag Pædagogik Bilag Dansk, kultur og kommunikation Bilag Individ, institution og samfund Bilag Sundhed, krop og bevægelse Bilag Udtryk, musik og drama Bilag Værksted, natur og teknik Bilag Praktikuddannelse Bilag Specialisering Bilag Det tværprofessionelle element

4 4

5 1. Uddannelsens formål og varighed Pædagoguddannelsen tilrettelægger en professionsbacheloruddannelse til pædagog, der kvalificerer til alle professionsområder i det pædagogiske arbejdsfelt. Uddannelsen er professions- og udviklingsbaseret, hvor udvikling af erhvervskompetence og studiekompetence følges ad og integreres gennem hele uddannelsesforløbet. Pædagoguddannelsen på JYDSK, i Randers og Grenå gennemføres i overensstemmelse med: Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Bekendtgørelse nr. 220 af 13. marts 2007 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, der fastlægger uddannelsens mål, opbygning, varighed, mål for de enkelte fag og faglige elementer, samt bestemmelser for studieordningens udformning, Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som pædagog/bachelor in Social Education. Uddannelsen er i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 2 tilrettelagt med 3½ studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år svarende til 60 point. Uddannelsen tilrettelægges over 3½ år med 7 semestre svarende til 210 point (P) i European Credit Transfer System (ECTS point). Uddannelsen er semesteropdelt og skal senest være afsluttet 6 år efter studiestart. 5

6 Fordeling af fag, faglige elementer og ECTS-point på semestre 1. semester PÆD IIS DKK Praktik semester PÆD IIS DKK Liniefag semester Praktik semester PÆD IIS DKK Liniefag semester PÆD DKK Liniefag semester Praktik semester PÆD Bachelorprojekt Liniefag Specialisering Specialisering

7 2. Tilrettelæggelse af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog på Pædagoguddannelsen JYDSK, Randers og Grenå Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog på Pædagoguddannelsen er tilrettelagt således, at uddannelsens vidensgrundlag er professions- og udviklingsbaseret samt forskningstilknyttet med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet (Bkg. 8) Uddannelsen er rammesat af 4 temaer, der definerer grundlæggende spørgsmål og dilemmaer i relation til såvel studie- og uddannelsesrettede aktiviteter som til den pædagogiske profession og det pædagogiske arbejdsområde. Målet er at: Temaerne skaber indbyrdes sammenhæng mellem uddannelsens fag og faglige elementer Temaerne består af forskellige kombinationer af fag og faglige elementer Temaerne organiseres som tværfaglige, flerfaglige eller fagfaglige studieforløb, der kan tilrettelægges som holdundervisning, workshop, seminar, studier, forelæsning, feltarbejde, m.m. Temaerne etablerer progression i uddannelsen ved at være af stigende sværhedsgrad og kompleksitet Hvert tema har fokus på udvalgte CKF ere for at præcisere indholdet i temaet. CKF ere for det enkelte tema indgår i de øvrige temaer som baggrund og forudsætning Temaerne integrerer de 3 praktikuddannelsesforløb for at skabe en uddannelsesmæssig sammenhæng mellem uddannelsesforløb på seminariet og praktikuddannelsen Uddannelsen består af følgende 4 temaer: Tema 1 Tema 2 Tema 3 Tema 4 Profession, myndighed og relation Det tværprofessionelle samarbejde Individ, fællesskab og forskellighed Praksis, udvikling og demokrati 7

8 Tema 1: Profession, myndighed og relation Temaet konstitueres af ECTS-P på 1. og 2. semester inkl. 1. års prøven (jf. fordeling af fag, faglige elementer og ECTS-point på semestre). Organisering Første studieår defineres af Tema 1 Profession, myndighed og relation der består af: Deltema 1.1 Den professionelle relation inklusiv 1. års praktikuddannelse Deltema 1.2 Kulturel deltagelse 1. års prøve I tema 1 indgår alle uddannelsens fag, og i temaet foretager studerende på baggrund af præsentation af liniefagene valg af liniefag. Temaet skal lede frem til 1. årsprøven. Den første praktikperiodes praktikuddannelse, som primært retter sig mod den pædagogiske relation (bilag 7 - Praktikuddannelse, signalement) er hermed integreret i uddannelsens 2. semestre og afsluttes med 1. årsprøven. Deltema 1.1: Den professionelle relation Signalement Deltema 1 Den professionelle relation strækker sig fra studiets start hen over 1. års praktikuddannelse og ind i 2. semester. Deltema 1 konstitueres af fagene Pædagogik (PÆD), Individ, institution og samfund (IIS) og Dansk, kultur og kommunikation (DKK) og introducerer til grundlæggende faglige begreber, der kan bidrage til analyse og vurdering af relationerne i det pædagogiske arbejde set i et individ-, professions-, institutions- og samfundsperspektiv. Med særlig henblik på valg af liniefag præsenterer liniefagene Sundhed, krop og bevægelse (SKB), Udtryk, musik og drama (UMD) samt Værksted, natur og teknik (VNT) perspektiver og færdigheder i tilknytning til temaet og delteamet. Deltema 1 forbinder gennem praktikdokumentet uddannelsen på seminariet med 1. års praktikuddannelse, og temaet er gennemgående i den studerendes arbejde i uddannelsespraktikken. Centrale kundskabs- og færdighedsområder De enkelte fags CKF er vil med forskellig vægtning alle være i spil i temaet. Særlig fokus rettes imod følgende: Opdragelse, dannelse, læring, omsorg, socialisering og udvikling (PÆD) Pædagogens fagidentitet og kompetenceområder aktuelt, historisk og komparativt (PÆD) Den samfundsmæssige og socialpolitiske udvikling og betydning for pædagogens ansvarsområde i velfærdsstaten (IIS) 8

9 Institutioners organisation, kultur, fysiske rammer og samfundsmæssige funktion samt interne og eksterne relationer (IIS) Internationale konventioner og lovgivning, herunder tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger (IIS) Skriftlige, mundtlige, mediebaserede og digitale kommunikations- og formidlingsformer (DKK) Fortællinger, fiktions- og faktalitteratur, billedsprog, rim og remser (DKK) Temaet integrerer de fælles CKF er for praktik samt CKF er for 1. års praktikuddannelse: Fælles for de tre praktikperioder Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. Etik, værdier og menneskesyn. Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. Magt og etik i relationer. Arbejdsformer Deltemaet introducerer den studerende for forskellige arbejds- og undervisningsformer, og der lægges op til en forståelse af betydningen af aktiv deltagelse og den enkeltes bidrag til uddannelsens aktiviteter og processer. De studerende organiseres i stamhold. Den studerende opnår i deltemaet grundlæggende færdigheder i informations- og IT-kompetencer og viden om faglige begreber og problemstillinger. Den studerende arbejder med systematiske måder til at søge informationer om, undersøge, analysere og formidle pædagogisk praksis, herunder forskellige overvejelser over videnskabelse. Med udgangspunkt i 1. års praktikuddannelse skal den studerende undersøge spørgsmål, dilemmaer og problemstillinger i pædagogisk praksis og efterfølgende forbinde disse med faglige og personlige refleksioner. 9

10 Evaluering 1. Inden 1. uddannelsespraktik gennemføres faglige samtaler med den studerende (Faglig samtale er beskrevet i kap.7 i studieordningen) 2. Den studerende skal have godkendt 1. års praktikuddannelse (Bkg, bilag 7). Prøveform og prøveforløb beskrives i kapitel 6 i studieordningen. 3. Den studerende skal med udgangspunkt i praktikdokumentet udarbejde et paper med refleksioner over den professionelle myndighedsrelation og centrale, faglige og etiske dilemmaer og problemstillinger i pædagogisk praksis Målet med paperet er, at den studerende viser forståelse for samspillet mellem fag, faglige elementer og praktikuddannelsen. Den studerende foretager et eksemplarisk valg blandt sine praksisoplevelser og forbinder disse til temaets vidensgrundlag. Den studerende har i paperet fokus på analyse, fortolkning og refleksion af det oplevede og observerede som hentes fra praktikdokumentet. Paperet indeholder litteraturliste og har et omfang på mellem 5-6 sider. Deltema 1.2: Kulturel deltagelse Signalement Deltema 2 Kulturel deltagelse er placeret i 2. semester og konstitueres af fagene Pædagogik (PÆD), Dansk, kultur og kommunikation og de 3 liniefag Sundhed, krop og bevægelse (SKB), Udtryk, musik og drama (UMD) og Værksted, natur og teknik (VNT). I deltemaet erhverver den studerende sig viden om kulturelle forhold og kulturelle muligheder og færdigheder i kulturelle udtryk. Deltemaet belyser og diskuterer den pædagogiske udfordring i at anerkende et andet menneskes myndighed og ret til selvvalgt og selvstændig deltagelse i kulturelle fællesskaber og sociale livssammenhænge. Deltemaet danner grundlag for den studerendes planlægning af og medvirken i et pædagogisk arrangement eller en produktion med inddragelse af digital kultur. I deltemaet erhverver studerende erfaringer af såvel didaktisk som oplevelsesmæssig karakter og arbejder med at reflektere over erfaringer og teoretisk viden. Centrale kundskabs- og færdighedsområder De enkelte fags CKF er vil med forskellig vægtning alle være i spil i temaet. Særlig fokus rettes imod følgende: Kulturelle fællesskaber udtrykt gennem lege, ritualer og traditioner (DKK) Håndværk, kunst, natur og teknik (VNT) Leg, kultur, æstetik og kunst (UMD) Leg, bevægelse, sundhed og idræt (SKB) Kulturforståelse, - analyse og konflikt (PÆD) 10

11 Arbejdsformer Deltemaet tilrettelægges som undervisning, projektforløb, workshop, m.m. Organiseringen af studerende i temaet er i såvel stamhold som liniefag, og der samarbejdes mellem fagene i lyset af deltema 2 og det overordnede tema 1. Evaluering Deltemaet rummer en kulturproduktion inden for et specifikt pædagogisk arbejds-, funktions- eller fagområde. På baggrund af kulturproduktionen reflekterer og evaluerer den studerende både skriftligt og mundtligt i forhold til en given målgruppes vilkår og handlemuligheder og en given pædagogisk og institutionel kontekst. 1. årsprøve Tema 1 afsluttes med 1. års prøven, der skal dokumentere, i hvilken grad den studerende har tilegnet sig viden om pædagogers forskellige opgaver og arbejdsområder samt viden om fagenes hovedelementer og deres mulighed for hver for sig og sammen at bidrage til belysning af og løsning af pædagogiske opgaver (Bkg. 20). Prøveform og prøveforløb beskrives i kapitel 6 i studieordningen. 11

12 Tema 2: Det tværprofessionelle samarbejde Temaet konstitueres af ECTS-P fra fagene på semester og af intern prøve i det tværprofessionelle element (jf. Fordeling af fag, faglige elementer og ECTS-point på semestre) Signalement Temaet integrerer det faglige element Det tværprofessionelle samarbejde med 2. års praktikuddannelse og har følgende organisering: Temaet påbegyndes i slutningen af 2. semester i forbindelse med introduktion til 2. års praktikuddannelse. Temaet inddrages i 2. års praktikuddannelse i 3. semester. Temaet afsluttes i begyndelsen af 4. semester med en intern prøve Målet med temaet Det tværprofessionelle samarbejde er, at den studerende på baggrund af kendskab til pædagogprofessionens teorier, begreber og metoder skal opnå kendskab til andre professioners faglighed og fagsprog. Temaet bidrager til en mere kvalificeret opgaveløsning i samarbejdsfladerne mellem professioner. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Særlig fokus rettes imod følgende CKF er for det tværprofessionelle samarbejde: Den pædagogiske professions ansvar og kompetence i løsning af de tværprofessionelle opgaver, herunder værdier, etik og kernefaglighed Viden om en eller flere andre professioners ansvar, etik og kernefaglighed som eksemplarisk princip Lovgrundlag for tværprofessionelt samarbejde, herunder tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger Teorier, metoder og vidensformer til analyse, refleksion og evaluering af handlemuligheder og perspektiver i forhold til den tværprofessionelle indsats Tværprofessionelle samarbejdsteorier, metoder og forskningsresultater Teorier og læringsformer til at skabe og udvikle tværprofessionelt netværk Temaet integrerer de fælles CKF er for praktik samt CKF er for 2. års praktikuddannelse: Fælles for de tre praktikperioder Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. Etik, værdier og menneskesyn. 12

13 Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. Internt og eksternt samarbejde. Arbejdsformer Den studerende vælger i introduktion til 2. års praktikuddannelse et tværprofessionelt fokusfelt med en pædagogisk problemstilling, der inddrager tværprofessionelt samarbejde. Det tværprofessionelle fokusfelt fastholdes af den studerende under 2. års praktikuddannelse, herunder dokumentation af problemstillingen i praktikdokumentet til senere bearbejdning i den afsluttende rapport. På 4. semester afsluttes arbejdet med den pædagogiske problemstilling gennem udarbejdelse af skriftlig rapport. Evaluering Den studerende skal have godkendt 2. års praktikuddannelse (jf. Bkg., bilag 7) Den interne prøve i det tværprofessionelle element er en individuel skriftlig prøve, der indeholder et skriftligt produkt som grundlag for bedømmelsen af den studerendes præstation (bestået/ikke bestået). Prøven afholdes som afslutning på tema 2 om det tværprofessionelle samarbejde. (Prøven er beskrevet i kap. 6 i studieordningen). 13

14 Tema 3: Individ, fællesskab og forskellighed Temaet konstitueres af ECTS-P på 4. semester (jf. Fordeling af fag, faglige elementer og ECTS-point på semestre) Signalement Temaet Individ, fællesskab og forskellighed består af de obligatoriske fag Pædagogik (PÆD), Individ, institution og samfund (IIS), Dansk, kultur og kommunikation (DKK) samt liniefagene Sundhed, krop og bevægelse (SKB), Udtryk, musik og kommunikation (UMD) og Værksted, natur og teknik (VNT). Temaet strækker sig over 4. semester og ind 5. semester. Temaet rejser spørgsmål og dilemmaer i pædagogens arbejde med målgrupper i forhold til det enkelte individs unikhed og deltagelse i sociale fællesskaber. Temaet bidrager hermed til viden og indsigt i relationsdannelse mellem brugerne. Temaet bibringer ligeledes den studerende viden om demokrati, brugerinddragelse og rettigheder og pligter samt om inklusions- og eksklusionsmekanismer i et individ-, institutions-, samfunds- og globaliseringsperspektiv. Den studerende vil i temaet erhverve sig færdigheder i kulturelle og fysiske aktivitetsformer, der inddrager perspektiver for dannelse af såvel individualitet som fællesskab. Temaet giver den studerende grundlæggende forudsætninger i forhold til menneskers forskellige livssituationer, forudsætninger og muligheder. Internationalisering og globalisering er en del af pædagogens hverdag. Et kulturmøde gennem et feltarbejde enten i udlandet eller i et flerkulturelt miljø i Danmark giver de studerende erfaringer med, viden om og forudsætninger for at arbejde med anderledesheden og om, at pædagogisk arbejde altid foregår i en bestemt kulturel, politisk, økonomisk og historisk kontekst. Derudover skal den studerende i temaet erhverve sig færdigheder i at udvikle søgestrategier til at indhente og udvælge teoretisk viden om en given pædagogisk problemstilling. Centrale kundskabs- og færdighedsområder De enkelte fags CKF er vil med forskellig vægtning alle være i spil i temaet. Særlig fokus rettes imod følgende: Inklusion og eksklusion (PÆD) Menneskers levevilkår, livsformer og identitet, herunder etnicitet, generation, køn, m.v. (PÆD) Samspil mellem individ, gruppe og samfund og dets betydning for opvækst- og livsvilkår (IIS) Samarbejdsrelationer, interaktioner, konflikter, vold, sociale strukturer, mønstre samt udviklingsmuligheder set ud fra individuelle, institutionelle og samfundsmæssige perspektiver (IIS) Kulturbegreber, herunder æstetiske og antropologiske samt kulturelle processer, kulturmøder og kulturel mangfoldighed (DKK) Sproglig udvikling, herunder sprogets funktion, indhold og form samt tosprogethed, andet sprogtilegnelse og børn, unge og voksne med særlige behov (DKK) 14

15 Forestillinger og normer af etisk, æstetisk, ideologisk og religiøs karakter (DKK) Seksualitet og kropslighed (SKB) Kost og hygiejne (SKB) Brug og betydning af fagets materialer, instrumenter og teknikker (UMD) Oplevelser og læreprocesser med natur og friluftsliv samt billede og formskabende arbejde (VNT) Arbejdsformer Temaet tilrettelægges som undervisning, feltarbejde, metode- og projektbeskrivelse, vejledning og formidling. Evaluering Temaforløbet rummer en fremlæggelse suppleret med en skriftlig rapport med fokus på temaets centrale problemstillinger og viden. I forlængelse af temaet gennemføres 2 prøver i fagene IIS og DKK. Prøve i Individ, institution og samfund På baggrund af et fagforløb afsluttes faget Individ, institution og samfund med intern eller ekstern prøve. Prøvegrundlaget er fagets faglige kompetencemål (Bkg. bilag 3). Prøveform og prøveforløb beskrives i kapitel 6 i studieordningen. Prøve i Dansk, kultur og kommunikation På baggrund af et fagforløb afsluttes faget Dansk, kultur og kommunikation med intern eller ekstern prøve i 5. semester. Prøvegrundlaget er fagets faglige kompetencemål (Bkg. 2). Prøveform og prøveforløb beskrives i kapitel 6 i studieordningen. 15

16 Tema 4: Praksis, udvikling og demokrati Temaet konstitueres af ECTS-P på 5. og 6. semester inkl. 3. års praktikuddannelse (jf. Fordeling af fag, faglige elementer og ECTS-point på semestre) Organisering Tema 4 Praksis, udvikling og demokrati konstitueres af liniefagene Sundhed, krop og bevægelse (SKB), Udtryk, musik og drama (UMD) og Værksted, natur og teknik (VNT), det obligatoriske fag Pædagogik (PÆD) samt af 3. års praktikuddannelse. Tema 4 strækker sig over 5. og 6. semester og afsluttes i begyndelsen af 7. semester. Tema 4 består af: deltema 4.1 Specialisering og fordybelse i 5. semester deltema 4.2 Professionsidentitet og fornyelse, der forløber fra slutningen af 5. semester, henover 3. års praktikuddannelse i 6. semester og afsluttes i begyndelsen af 7. semester Tema 4 afsluttes i 7. semester med aflevering af et skriftligt produkt og intern prøve. Signalement Tema 4 Praksis, udvikling og demokrati har fokus på professionsbasering og udviklingsbasering i forhold til dels den studerendes specialisering indenfor et afgrænset pædagogisk arbejds-, funktions- eller fagområde og dels den studerendes fordybelse i faget pædagogik. Deltema 4.1: Specialisering og fordybelse Signalement Deltema 4.1 Specialisering og fordybelse giver studerende mulighed for specialisering i forhold til børn og unge, mennesker med nedsat funktionsevne og mennesker med sociale problemer. På baggrund af den studerendes valg af specialisering i 3. års praktik er omdrejningspunktet for temaet et konkret pædagogisk udviklingsarbejde i forhold til den valgte specialisering med fordybelse i liniefag og faget pædagogik. Den studerende erhverver sig viden om forskellige videnskabsteoretiske positioner, demokrati og etik, viden om og færdigheder i æstetisk udtryk og produktion samt didaktiske forudsætninger for at etablere professionsrettede udviklingsprocesser forankret i et afgrænset pædagogisk arbejds-, funktions- eller fagområde. 16

17 Centrale kundskabs- og færdighedsområder De enkelte fags CKF er vil med forskellig vægtning alle være i spil i deltema 4.1. Særlig fokus rettes imod følgende: Didaktik og metodik (PÆD) Etik, æstetik, værdier, menneskesyn og demokratiforståelse i pædagogisk arbejde (PÆD) Undersøgelses- og analysemetoder til brug i pædagogisk arbejde (PÆD) Udtryksformernes sanselige, følelsesmæssige, kropslige og intellektuelle aspekter. Brug og betydning af forskellige udtryksformer individuelt, socialt, kulturelt og samfundsmæssigt (UMD) Musik, drama og teater i pædagogisk perspektiv (UMD) Institutioners bevægelses-, sundheds- og idrætskultur (SKB) Menneskers biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige, motoriske og færdighedsmæssige forudsætninger (SKB) Livskvalitet, sundhed og sygdom i pædagogisk perspektiv (SKB) Materialer og teknikker i kunstneriske og håndværksmæssige arbejdsprocesser og udtryksformer (VNT) Værksted, natur og friluftsliv i pædagogisk perspektiv (VNT) Relevante kulturteknikker, herunder ny teknologi (VNT) Naturfaglig viden om dyr og planter, evolution og økologi samt naturvidenskabelige arbejdsmetoder (VNT) Centrale kundskabs- og færdighedsområder for specialisering Børn og unge Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Forebyggende arbejde og interventionsformer Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole 17

18 Mennesker med nedsat funktionsevne Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Kompensationsmuligheder Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer Mennesker med sociale problemer Arbejdsformer Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser Truede familier, sorg og krise Deltemaet organiseres på baggrund af den studerendes ønske om specialisering i et afgrænset arbejdseller funktionsområde med fagundervisning, workshop, forelæsninger, projektarbejde, empiriske undersøgelser, udviklingsarbejde, m.m. 18

19 Evaluering af temaet Med afsæt i praktikdokumentet afsluttes deltemaet med præsentation af et pædagogisk forløb indenfor et nærmere afgrænset pædagogisk arbejds-, funktions- eller fagområde samt udarbejdelse af et skriftlig produkt. Fremlæggelsen giver både mulighed for refleksion og videndeling, og studerende skal anvende forskellige formidlingsformer knyttet til linjefaget. Deltema 4.2: Professionsidentitet og fornyelse Deltema 4.2 Professionsidentitet og fornyelse konstitueres af 3. års praktikuddannelse samt af pædagogik og liniefag. Deltemaet har fokus på udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession samt på en målrettet pædagogisk indsats overfor børn og unge, mennesker med nedsat funktionsevne eller mennesker med sociale problemer. Temaet integrerer de fælles CKF er for praktik samt CKF er for 3. års praktikuddannelse: Fælles for de tre praktikperioder Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. Etik, værdier og menneskesyn. Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Professionens arbejdsområder og opgavefelt. Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. Professionsbevidsthed og -identitet. Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. Evaluering af temaet Deltema 4.2 Professionsidentitet og fornyelse afsluttes med godkendelse af 3. års praktikuddannelse samt af intern prøve i 7. semester i specialisering. 19

20 Prøveemnet vælges af den studerende inden for den studerendes valgte specialisering og skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Den studerende skal sammenfatte sit teoretiske og praktiske arbejde med den valgte specialisering og skal ud fra et udviklingsperspektiv demonstrere opfyldelse af målene for specialiseringen inden for væsentlige områder af CKF erne. Det skriftlige produkt bedømmes med bestået/ikke bestået. Afsluttende prøver i 7. semester 7. semester består af prøve i specialisering, fagforløb og afsluttende prøve i pædagogik og liniefag samt bachelorprøve, se kapitel 3 i studieordningen. 20

21 3. Udarbejdelse af bachelorprojektet Pædagoguddannelsen tilrettelægger et bachelorprojekt på 7. semester som afslutning på uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. Projektperioden indledes med præsentation og tilegnelse af viden om professionsbaseret forsknings- og udviklingsarbejde, metoder i forskning og udviklingsarbejde i pædagogers professionsområde samt metoder til refleksiv videnshåndtering. Udarbejdelse af bachelorprojektet foregår over en periode på 10 uger svarende til 12 ECTS-P. Studerende kan arbejde med bachelorprojektet individuelt eller i grupper på op til 4 personer. Den studerende skal i bachelorprojektet arbejde med et emne inden for pædagogisk arbejde. Emnet skal have relevans for pædagogisk arbejde, være centralt og afgrænset samt kunne opfylde målene for bachelorprojektet. Emnet skal være godkendt af uddannelsesstedet. Ved godkendelsen skal den/de studerende angive, hvilken primær faglig optik, der ønskes benyttet i arbejdet, og om projektet resulterer i både et skriftligt produkt og en kulturproduktion som en del af afleveringen af bachelorprojektet. Ved tilmeldingen skal den studerende opgive navn/navne på studerende, der arbejder sammen. Tilmelding er bindende. Emner, som er anvendt ved andre afsluttende prøver, kan ikke blive godkendt som emne til bachelorprojektet. Hvert projekt tilknyttes en vejleder, hvis opgave er at give studerende teknisk og metodisk vejledning i forbindelse med emne, mål- eller problemformulering, samt vejlede om arbejdsplanlægning og metodevalg. Vejlederen er normalt eksaminator ved den mundtlige individuelle prøve. Det tilstræbes, at vejleder har en særlig faglig viden om de studerendes bacheloremne. Mål Målene er, at den studerende tilegner sig: Særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for det pædagogiske arbejdsfelt Færdighed i at indsamle, udvælge, bearbejde og anvende relevant viden og data Færdighed i at formidle egne fagligt begrundede opfattelser I projektet skal den studerende demonstrere kendskab til videnskabelig teori og metode og inddrage undersøgelser, erfaringer eller anden viden om pædagogisk praksis 21

22 Produkt Bachelorprojektet skal indeholde en skriftlig del, og i øvrigt udformes således, at det kan bedømmes ved en prøve. Prøven er individuel, ligesom det skal fremgå af det skriftlige produkt, hvilke sider den enkelte studerende i et fælles skriftligt produkt har udarbejdet. Bachelorprojekter i uddannelsen til professionsbachelor som pædagog kan have forskellig udformning afhængig af det valgte emne og den faglige optik, ligesom prøveproduktet kan bestå af både et skriftligt produkt og andre produkter. I overensstemmelse med uddannelsens vidensformer, fagenes metodik og professionens opgaver kan der arbejdes med to hovedtyper af bachelorprojekter, der hver på deres måde kan opfylde uddannelsens formål og de fastsatte mål for bachelorprojektet: 1. projekter, hvor hovedvægten lægges på indsamling, bearbejdning, analyse, tilegnelse, perspektivering af viden og data i relation til et centralt, afgrænset emne af såvel teoretisk som praktisk karakter 2. projekter, hvor hovedvægten lægges på indsamling, bearbejdelse og anvendelse af viden og data, der udtrykkes i såvel et skriftligt produkt som i tilrettelæggelse og skabelse af æstetiske udtryk og kulturproduktioner med sociale, pædagogiske og/eller didaktiske perspektiver Pædagoguddannelsen arbejder således med to hovedtyper af bachelorprojekter. Den første (1) har hovedvægten på det skriftlige produkt, der i den individuelle prøve uddybes selvstændigt af hver enkelt studerende, der har deltaget i projektet. Den anden (2) har hovedvægten på en æstetisk eller kulturel produktion med et supplerende skriftligt produkt, der reflekterer og perspektiverer produktionen i forhold til målene for bachelorprojektet. I den individuelle prøve uddybes det skriftlige produkt, det æstetiske udtryk eller kulturproduktionen med perspektivering og refleksion selvstændigt af hver studerende, der har medvirket i projektet. Bachelorprojekter kan således i deres form være blivende (rapporter, børnebøger, videobånd, malerier skulpturer) eller mere flygtige og kun eksisterende i det øjeblik, hvor de fremføres (drama, musik m.v.). Alle bachelorprojekter skal dog dokumentere projektet gennem et skriftligt produkt. De nærmere bestemmelser om bachelorprojektet og den individuelle prøve fastsættes i et tillæg til studieordningen. 22

23 4. Undervisnings- og arbejdsformer Pædagoguddannelsen har som uddannelsesstrategi, at hver enkelt studerende skal deltage og udfordres i forskellige læringssituationer og læringsmiljøer. Uddannelsen indeholder således en række undervisningsformer og forløb som f.eks. forelæsning, undervisning på stameller liniefagshold, projekt, selvstudium, workshop, udstilling og fremførelse, feltarbejde og studierejse, m.m. Under uddannelsen vil den studerende indgå i mange forskellige relationer, såvel med medstuderende, undervisere, som fremtidige kolleger, børn, unge, mennesker med sociale problemer og mennesker med særlige behov og vanskeligheder. Dette vil kræve personlige ressourcer og kompetencer, hvor uddannelsens mål og indhold vil komme i spil med tidligere livserfaringer, værdier og holdninger. Såvel de mere faglige former for viden og færdigheder som de mere personlige erfaringer, ressourcer og kompetencer vil tilsammen udgøre et væsentligt grundlag for den studerendes arbejde hen mod at blive professionel pædagog. 23

24 5. Praktikuddannelsen Organisering af praktikuddannelsen Praktikken i uddannelsen tilrettelægges som: en 1. års praktikuddannelse på 47 dage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer dagligt og med 5 studiedage på seminariet svarende til 14 ECTS P. Perioden tilrettelægges som et samlet forløb i på 47 dage i praktik og 5 studiedage på seminaret, men med det formål at skabe størst mulig sammenhæng mellem praktikuddannelse og seminariet kan perioden tillige tilrettelægges med dage i praktik afbrudt af studiedage på seminariet. 1. års praktikuddannelse fastlægges for et år ad gangen i semesterplanen, og der udsendes til praktikinstitutionerne en plan for den samlede periode, før den studerende møder i praktik. en 2. års og 3. års praktikuddannelse, der er lønnet praktik, svarende til hver 60 ECTS P på hver 6 måneder i henholdsvis 3. og 6. semester med et gennemsnitligt ugentligt timetal på 32,5 timer pr. uge. 2. og 3. års praktikuddannelse tilrettelægges som lønnet praktik. I timetallet indgår 10 studiedage på seminaret. Hvert år fastsætter seminariet ved udarbejdelse af semesterplanen placeringen af de 10 studiedage og fremsender besked herom til praktikinstitutionen før modtagelse af den studerende i praktik. Med henblik på at sikre, at den studerende tilegner sig et bredt kendskab til den pædagogiske profession, søges de tre praktikperioder for den enkelte studerende fordelt på forskellige institutionstyper, målgrupper, samt sociale og pædagogiske miljø, og dels på baggrund af de centralt udmeldte praktikpladser. Seminariet vil især bestræbe sig på, at den enkelte studerende ved tildeling af praktikplads til 3. års praktikuddannelse får mulighed for at realisere sit valg af specialisering. Pædagoguddannelsen integrerer praktikuddannelsen i temaorganiseringen, og med henblik på at støtte den studerendes læreprocesser i såvel praktikuddannelse som i temaer vil alle faste undervisere varetage praktiklærerfunktionen. De studerende har deltagelses og mødepligt til studiedagene. Studiedagenes placering meddeles forud for praktikperiodens begyndelse til praktikinstitutionerne. Praktikuddannelsen er beskrevet i praktikpjece fra Pædagoguddannelsen. Fastlæggelse af mål i praktikuddannelsen Praktikstedet udarbejder for de tre perioder en praktikstedsbeskrivelse med formål, karakteristik af målgruppen og arbejdsmetoder samt en uddannelsesplan for praktikstedet. Uddannelsesplanen skal opfylde de krav, der er angivet i Bkg. 14, herunder i bilag 7 og 8. Uddannelsesplanen kan udarbejdes i samarbejde med seminariet. 24

25 Den enkelte studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument, der indeholder den studerendes begrundede forventninger og evt. spørgsmål til praktikstedet, og en redegørelse for praktikperiodens sammenhæng med den øvrige del af uddannelsen. Praktikdokumentet anvendes gennem hele uddannelsen til refleksion og perspektivering. Ved praktikperiodens begyndelse udarbejder den studerende de konkrete læringsmål for praktikperioden. Udgangspunktet for fastsættelse af de konkrete læringsmål er praktikstedets praktikbeskrivelse, den studerendes praktikdokument, samt de mål og krav der er givet i Bkg. bilag 7 samt bilag 8 for 3. års praktikuddannelse. Læringsmålene skal godkendes af praktikstedet og seminariet indenfor 3 uger. Proceduren for udarbejdelse og fastlæggelse af læringsmål, udtalelse og endelig vurdering Forbesøg Senest en uge før hver praktikstart skal der på praktikstedet holdes et formøde mellem institutionens praktikvejleder og den studerende. Den studerende medbringer her sit praktikdokument, der indeholder begrundede forventninger og eventuelle spørgsmål til praktikstedet, den studerendes overvejelser over den kommende praktikperiode og dens sammenhæng mellem uddannelsen i øvrigt samt den studerendes øvrige forberedelse til den kommende praktikuddannelse, herunder notater om læsning af relevant litteratur. Dokumentet drøftes kun kort som en foreløbig information til praktikstedet. Ved praktikkens begyndelse skal praktikdokumentets emner og indhold følges op. På formødet gennemgås praktikstedets praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan ligeledes i en informerende form, således at den studerende har mulighed for at stille yderligere spørgsmål i relation til uddannelsesplanen og den studerendes forberedelse til udarbejdelse af læringsmål. Mål - og planlægningssamtalen Ved praktikperiodens begyndelse udarbejder den studerende de konkrete læringsmål for praktikperioden. Læringsmålene udarbejdes med udgangspunkt i praktikstedsbeskrivelsen, praktikstedets uddannelsesplan, samt de i uddannelsesbekendtgørelsens fastsatte kompetencemål for perioden set i forhold til de CKF er. Senest tre uger efter praktikperiodens begyndelse, drøftes læringsmålene på et møde mellem praktiksted, den studerende og uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesinstitutionen tager initiativ til fastlæggelse af mødetid og -dato. Forud for mødet skal den studerende fremsende sit udkast til læringsmål for perioden til uddannelsesinstitutionen og til praktikstedets praktikvejleder. Fremsendelsen skal ske senest tre hverdage før samtalen skal finde sted. Formålet med drøftelsen på mødet er at nå frem til en godkendelse af de læringsmål, der skal være gældende for den studerende i praktikperioden. Godkendelse og underskrivelse af læringsmålene skal foretages af såvel praktikstedets vejleder som seminarets praktiklærer. 25

26 2/3 mødet Senest når 2/3 af en praktikperiode er forløbet, skal praktikstedet efter drøftelse med uddannelsesinstitutionen og den studerende og med inddragelse af den studerendes praktikdokument udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde de konkrete læringsmål i resten af perioden. Uddannelsesinstitutionen tager initiativ til en fastlæggelse af mødetid. Senest tre hverdage forud for mødet fremsender den studerende en redegørelse for, hvorledes der er arbejdet med tilegnelse af de faglige kompetencer, og hvordan målene forventes nået. Uddannelsesinstitutionens praktiklærer udarbejder på mødet et notat af samtalen. Notatet underskrives af alle parter. På den baggrund udarbejder og fremsender praktikstedet senest tre hverdage efter samtalen en udtalelse om, hvordan den studerende kan arbejde med at nå sine mål for perioden. Afsluttende vurdering Senest tre uger før afslutningen på 1. års uddannelsespraktik og senest tre uger før afslutningen på 2. og 3. års uddannelsespraktik afgiver praktikstedet med inddragelse af den studerendes praktikdokument en skriftlig begrundet indstilling til uddannelsesinstitutionen om, hvor vidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til læringsmålene kan godkendes eller finder det betænkeligt at den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til målene godkendes. Det er praktikstedets ansvar, at den studerende i praktikforløbet modtager praktikvejledning i overensstemmelse med de for perioden beskrevne og godkendte læringsmål. Såfremt praktikstedet er betænkelig ved at indstille den studerendes praktikuddannelse til godkendelse, skal den studerende have mulighed for inden for en frist af en uge at kommentere praktikstedets indstilling. Seminariet afholder herefter et møde mellem den studerende, praktiskstedet og den studerendes praktiklærer eller evt. en anden praktikmedarbejder fra uddannelsen. På baggrund af mødet og foreliggende skriftligt materiale afgiver praktikstedet og seminariets praktiklærer inden for en frist på 1 uge en skriftlig indstilling om, hvorvidt den studerendes praktikperiode kan godkendes. Den studerende har mulighed for inden for en frist på en uge at kommentere indstillingerne. På baggrund af indstillingerne og den studerendes kommentarer træffer studierektor en afgørelse om, hvorvidt praktikperioden skal bedømmes godkendt eller ikke godkendt. Den skriftligt begrundede bedømmelse og indstilling skal fremsendes til seminariet senest 3 uger før afslutningen af både 1., 2. eller 3. års uddannelsespraktik. Afbrydelse af praktik i utide Afbrydes en praktik i utide, skal praktikstedet afgive en indstilling om, hvorvidt der er tilstrækkeligt grundlag for, at perioden kan vurderes. I givet fald afgiver praktikstedet en skriftlig indstilling om vurdering af perioden. Indstillingen behandles efter tilsvarende bestemmelser som ved afslutning af en praktikperiode. Såfremt praktikperioden afbrydes og mindst halvdelen af perioden er tilbage, anviser uddannelsesstedet for så vidt det er muligt et andet praktiksted, hvor den studerende kan genoptage sin praktikuddannelse og få den bedømt efter ovenstående bestemmelser. 26

27 Praktik i udlandet Internationalisering, internationale studier og international praktik er på Pædagoguddannelsen JYDSK, Randers og Grenå centrale elementer i tilrettelæggelsen af pædagoguddannelsen. Seminariet søger i videst muligt omfang at imødekomme studerendes ønsker om at gennemføre en af de lønnede praktikperioder i et andet land og en fremmed kultur. Pædagoguddannelsen kan give den studerende tilladelse til at gennemføre enten 2. års eller 3. års praktikuddannelse i udlandet, når dette sker som et led i et formaliseret samarbejde mellem Pædagoguddannelsen og en uddannelsesinstitution i udlandet. Aftaler mellem seminariet og den modtagende uddannelsesinstitution i udlandet skal være indgået senest 2½ måned før praktikperiodens begyndelse. Der kan ved praktik i udlandet dispenseres fra kravet om lønnet praktik, såfremt praktikstedet skriftligt erklærer, at lønnet praktikforhold er usædvanligt i landet, og at det ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikperioden. Ved praktik i udlandet kan seminariet fravige bestemmelserne i Bkg. 16 stk. 2, 22 stk. 2, pkt. 2 4 og bestemmelserne i 14 stk. 3, pkt. 3. Udarbejdelse og godkendelse af læringsmål for praktikperiode følger procedure beskrevet på side 25. Senest når 2/3 af perioden er forløbet, skal der foregå en drøftelse mellem den udenlandske praktikvejleder og den studerende om, hvorvidt den studerende kan forventes at nå de fastlagte og godkendte læringsmål eller om institutionen er betænkelig ved, hvorvidt målene kan nås. Såfremt der er betænkelighed ved om målene forventes nået, drøftes dette, og der afgives en udtalelse om, hvordan målene kan nås. Praktikinstitutionen og den studerende skal efter mødet udarbejde et skriftligt notat samt evt. reviderede mål for praktikperioden, og fremsende dette til den studerendes praktiklærer. Ved afslutningen af en udlandspraktik skal praktikstedet afgive en skriftlig begrundet indstilling om den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til de fastlagte og godkendte læringsmål. Ved gennemførelse af udlandspraktik er den studerende forpligtet til umiddelbart efter hjemkomsten at kontakte, aftale og gennemføre en obligatorisk evalueringssamtale med sin praktiklærer. Den studerende skal til samtalen medbringe sit praktikdokument. Dokumentet skal indeholde en redegørelse for, hvordan den studerende har arbejdet med og opfyldt målene. Uddybende og vejledende retningslinier for tilrettelæggelse af praktikuddannelsen, international praktik og intentioner for samarbejdet mellem uddannelse og praktikinstitutioner beskrives i praktikpjecen for Pædagoguddannelsen. 27

28 6. Prøver og eksamensformer Prøver og prøveformer tilrettelægges efter bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 220 af 13. marts 2007 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, der fastlægger uddannelsens mål, opbygning, varighed, mål for de enkelte fag og faglige elementer, samt bestemmelser for studieordningens udformning, Bekendtgørelse nr. 356 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse Prøveformerne skal samlet set tilgodese uddannelsens formål og ligge i forlængelse af de undervisnings og studieformer, som den studerende møder i uddannelsen. Prøveformerne skal tillige sikre, at der kan foretages en individuel bedømmelse af eksaminanderne. Prøverne er individuelle og skal bestås hver for sig. I henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 20 indgår følgende prøver i uddannelse til professionsbachelor som pædagog: Fag/faglige elementer Tidspunkt Intern/ekstern Bedømmelse 1. års prøve 2. semester Intern prøve 7 trins skala Tværprofessionelle element Individ, institution og samfund Dansk, kultur og kommunikation 4. semester Intern prøve Bestået/Ikke bestået 4. semester Intern eller ekstern prøve 5. semester Intern eller ekstern prøve 7 trins skala 7 trins skala Specialisering 7. semester Intern prøve Bestået/Ikke bestået Liniefag 7. semester Ekstern prøve 7 trins skala Pædagogik 7. semester Ekstern prøve 7-trins skala Bachelorprojekt 7. semester Ekstern prøve 7-trins skala Pædagoguddannelsen udarbejder på baggrund af ovenstående en tidsplan for den enkelte prøve. Fagene Individ, institution og samfund samt Dansk, kultur og kommunikation afsluttes i henholdsvis 4. og 5. semester med en prøve. For den enkelte studerende er den ene prøve med intern bedømmelse og den anden med ekstern bedømmelse. Det afgøres ved lodtrækning, om prøven på 4. semester er med intern eller ekstern bedømmelse. Ved eksterne bedømmelser medvirker censorer beskikket af Undervisningsministeriet og tilskikket af Censorformandskabet. Ved interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere udpeget 28

29 af uddannelsesinstitutionen. Interne prøver tilrettelægges og gennemføres med tilsvarende roller, regler og principper, som er gældende ved de eksterne prøver. Det tværprofessionelle element og specialisering afsluttes med et skriftligt produkt, der efterfølgende bedømmes og udmøntes i bestået/ikke bestået. Pædagoguddannelsen udarbejder i studieordningen eller i et tillæg til denne mere detaljerede bestemmelser for de enkelte prøver efter bestemmelserne i Uddannelsesbekendtgørelsens 20, 21 og eksamensbekendtgørelsens 11. Bestemmelserne vil for den enkelte prøve omfatte: prøveform og prøvesprog prøvegrundlaget og besvarelsesformen prøveforløbet og tidsrammerne for forløbet bestemmelser om valg, trækning og godkendelse af prøvegrundlaget forberedelsens varighed og form bestemmelser for eksaminationens gennemførelse om prøven er skriftlig, mundtlig, praktisk eller en kombination heraf om bedømmelsesgrundlaget i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen om hvilke materialer, den studerende må medbringe til den enkelte prøve om prøven kan være elektronisk baseret eller der indgår digitalt materiale eller dokumentation plan for tilmelding og evt. framelding fra prøven særlige prøvevilkår uregelmæssigheder, herunder brug af egne og andres arbejder klager og adgang til at klage identifikation af eksaminanderne om hvorledes bedømmelse af eksaminandens formulerings og staveevne indgår i den samlede bedømmelse Pædagoguddannelsen fastsætter foreløbigt følgende almene bestemmelser for prøverne. Almene bestemmelser Pædagoguddannelsen tilrettelægger samtlige prøver således, at bedømmelse og karakterfastsættelse kan foretages individuelt og for hver enkelt studerende. Som hovedregel foretages der en helhedsvurdering af prøveprodukt, selvstændig præstation og uddybning, samt eksamination og faglig dialog. 29

30 Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår som en del af denne helhedsvurdering, men således at de faglige kompetencemål og det faglige indhold vægtes betydeligt. Bedømmelsesgrundlaget fremgår af Uddannelsesbekendtgørelsens faglige kompetencemål. De enkelte fag og faglige elementers CKF er angiver, hvad der samlet set har været arbejdet med. De opgaver, emner, problemstillinger, mål eller problemformuleringer, som gøres til genstand for prøve ved de interne og eksterne prøver, skal samlet set repræsentere en stor bredde i forhold til uddannelsens målgrupper og i forhold til mål og CKF er inden for de fag og faglige elementer, der er udgangspunkt for prøvernes tilrettelæggelse. Semesterplanen for et undervisningsår indeholder prøvernes placering, og tidspunkterne for de enkelte prøve udmeldes i en samlet plan. Denne plan udleveres til studerende sammen med de relevante bekendtgørelser og prøvebestemmelser for seminariet. Studerende modtager samtidig orientering om prøver, prøveformer, bestemmelser, regler, samt orientering om adgang til at klage i henhold til eksamensbekendtgørelsen. Alle eksterne prøver er offentlige med de begrænsninger og dispensationer, der fremgår af eksamensbekendtgørelsen, og prøverne aflægges på dansk. Prøver kan efter særlige vilkår afholdes på svensk, norsk eller engelsk medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. De studerende tilmelder sig de enkelte prøver efter nærmere anvisning herom. Tilmelding til prøverne er bindende, og efter tilmeldingen kan der ikke foretages ændringer bortset fra evt. framelding og i tilfælde, hvor studerende ved lægedokumenteret forfald bliver forhindret i at deltage i prøven. Ved framelding senere end den fastsatte frist betragtes den pågældende prøvemulighed som brugt. Den enkelte studerendes tilmelding og deltagelse i prøverne er betinget af, at bestemmelserne i uddannelsesbekendtgørelsens 20 stk. 6 er opfyldt. Studerende, som ikke er til stede i prøvelokalet til den på forhånd fastsatte tid, kan udelukkes fra prøven. Alle former for skriftlige produkter angives i bestemmelserne for den enkelte prøve med et minimum og maksimum antal sider. Siderne er altid angivet som normalsider, se studieordningen side 2. Skriftlige oplæg, rapporter, synopser, produkter og opgavebesvarelser skal altid indeholde en indholdsfortegnelse, en disposition og en litteraturliste. Ved aflevering af alle skriftlige oplæg, rapporter, produkter, synopser, m.v., der afleveres i forbindelse med såvel intern som ekstern prøve, skal forsiden være forsynet med følgende. angivelse af VIA University College, Pædagoguddannelsen angivelse af navnet på den studerende, der har forfattet teksten med mindre der stilles krav om et eksamensnummer angivelse af det stamhold, som den/de studerende er på angivelse af vejleder/eksaminator angivelse af det godkendte prøveemnes nøjagtige ordlyd 30

31 angivelse af eksamenstidspunktet (måned og årstal) angivelse af prøven (intern eller ekstern prøve, samt angivelse af udgangspunktet for prøven fag, faglige element, 1. års prøve, m.v.). Såfremt der i det skriftlige produkt benyttes citater, skal disse anføres tydeligt som citater med kursiveret skrift eller i anførselstegn. Ved henvisning til litteratur og kilder skal disse være tydeligt angivet i et notesystem, ligesom der skal være en tydelig kilde- og litteraturfortegnelse. Citater, noter og angivelse af kilder skal altid være angivet på en sådan måde, at det dokumenterer opgaveløserens brug af kilder og gør det muligt at finde de benyttede kilder og den anvendte litteratur. Såfremt der benyttes og henvises til kompendier, internetsider, kronikker, tidsskrifter, avisartikler eller specialer, så skal dette anføres på en måde, der gør det muligt at finde frem til kilden. Studerende, der ikke afleverer opgavebesvarelse, rapport, synopsis eller andet skriftligt prøveprodukt til den på forhånd fastsatte tid, kan udelukkes fra prøven. Studierektor kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne, når forsinkelser er af mindre omfang, og der foreligger fyldestgørende begrundelser, der ikke kan tilskrives den studerende. I de tilfælde, hvor en studerende udelukkes fra en prøve eller udebliver uden gyldig grund, fastsætter Pædagoguddannelsen et nyt prøvetidspunkt, der normalt tidligst vil være den følgende ordinære prøvetermin. Pædagoguddannelsen indberetter til Censorformandskabets sekretariat datoerne for de enkelte prøver og behovet for censur. Indberetningen foretages i henhold til semesterplanen og Censorformandskabets nærmere bestemmelser herom. Eksaminatorer til de enkelte prøver udpeges blandt de studerendes undervisere. Bedømmelse, votering og karakterfastsættelse for den studerende følger bestemmelserne i eksamensbekendtgørelsen og karakterbekendtgørelsen jf. ovenstående oversigt. Ved bedømmelse, votering og karakterfastsættelse er censor(er) og eksaminator(er) alene. Det er altid censor, der indleder voteringen ved en bedømmelse. Ved mundtlige, praktiske prøver tilbydes den studerende umiddelbart efter voteringen en kort begrundelse for bedømmelsen samtidig med offentliggørelse af bedømmelsen. Den studerende har ikke pligt til at tage imod begrundelsen, men heller ikke ret til at diskutere denne. I tilfælde af, at en studerendes præstation bedømmes som ikke bestået, udarbejder censor(er) og eksaminator(er) en kort skriftlig begrundelse på baggrund af præstationen og karakterskalaen. Den skriftlige begrundelse afleveres til studierektor og anvendes i forbindelse med samtale og vejledning af den studerende med henblik på beslutning om omprøve, omgang, m.v. Den korte skriftlige begrundelse kan af studierektor udleveres til den studerende i forbindelse med vejledningen. Såfremt bedømmerne finder tvivl om, hvorvidt en opgavebesvarelse er selvstændigt udarbejdet af den studerende, anvendes bestemmelserne i eksamensbekendtgørelsen, og der rettes henvendelse til studierektor herom. Studierektor har ansvaret for, at censorer og eksaminatorer er i besiddelse af alle relevante bekendtgørelser, studieordningen, bestemmelser om prøven og anden relevant information for medvirken. Studie- 31

32 rektor indkalder, for så vidt det er muligt, censorer og eksaminatorer til et kort møde, inden de mundtlige, praktiske prøvers påbegyndes. Studierektor forestår prøvernes afholdelse i overensstemmelse med gældende regler og bestemmelser og har pligt til inden prøvernes afholdelse at sørge for, at studerende, censorer og eksaminatorer gøres bekendt med, hvorledes de skal forholde sig forud for og under prøverne. Syge- og omprøver afholdes normalt tidligst en måned efter ordinær prøves gennemførelse, og almindeligvis i februar og august måned. Uddannelsens prøver 1. års prøven. 1. års prøven tilrettelægges og gennemføres på baggrund af 20 i Uddannelsesbekendtgørelsen som en intern prøve, der skal give mulighed for at dokumentere, i hvilken grad den studerende har tilegnet sig viden om pædagogers forskellige opgaver og arbejdsområder, samt viden om undervisningsfagene hovedelementer og deres mulighed for hver for sig og sammen at bidrage til belysning og løsning af pædagogiske opgaver. Prøven er individuel, men studerende i grupper på op til 4 kan sammen udarbejde et fælles skriftligt oplæg til prøven. Det skal af det skriftlige oplæg fremgå, hvilke studerende der har forfattet hvilke dele af oplægget. Prøven tilrettelægges og gennemføres som en mundtlig prøve med et skriftligt oplæg. Der gives efter den individuelle prøve en samlet bedømmelse af hver enkelt studerendes præstation. Prøvegrundlaget Grundlaget for 1. års prøven udgøres af den koordinerede undervisningsplan for det hold, som den studerende har været tilknyttet på første studieår. Prøveemnet Den studerende/gruppen af studerende udarbejder på baggrund af det samlede forløb på første studieår et prøveemne. Et prøveemne er en tekst på mere end tre ord og mindre end 3 linier på et A4-ark. Prøveemnet udarbejdes under vejledning af den underviser, der skal være eksaminator ved prøven. Prøveemnet skal godkendes af vejleder og studierektor. En forudsætning for, at prøveemnet kan godkendes er, at det skal: give mulighed for at dokumentere, i hvilken grad målet for første studieår er opfyldt ( jf. 20 i uddannelsesbekendtgørelsen) forbinde sig med temaet for hele første studieår indeholde elementer fra såvel deltema 1 som deltema 2 32

33 Det er vejlederens opgave at være med til at sikre, at prøveemnet opfylder ovenstående. Den studerende benytter noter, praktikdokument, paper, projektrapporter, m.v. til udarbejdelse og besvarelse af prøveemnet. Det skriftlige oplæg Den studerende/gruppen af studerende udarbejder med baggrund i ovenstående mål og materialer fra hele første studieår et skriftligt oplæg til den mundtlige prøve. Det skriftlige oplæg skal være på mindst 5 og maksimalt 15 normalsider. Det skriftlige oplæg kan udarbejdes som et fælles produkt af op til 4 studerende. Det skal i det skriftlige oplæg fremgå, hvilke studerende, der har skrevet hvilke afsnit eller sider. Såfremt det skriftlige oplæg er forfattet af mere end 2 studerende, skal det være på 10 normalsider og maksimalt 15. Tilmelding og indstilling til prøven Den studerende tilmelder sig til prøven enkeltvis. Såfremt flere studerende sammen ønsker at udarbejde et fælles produkt som det skriftlige oplæg til prøven, skal hver enkelt studerende ved sin tilmelding angive navn, stamhold og studienummer på de medstuderende i arbejdsgruppen. Den studerende skal være tilmeldt prøven for at kunne gå op til prøve. Studerende, der ikke tilmelder sig 1. års prøven og søger denne gennemført, kan ikke fortætte på uddannelsens 3. semester. Prøven Selve prøven er en individuel prøve, hvor den enkelte studerende selvstændigt uddyber og dokumenterer sit arbejde med prøveemnet og det skriftlige oplæg. Den studerende forbereder en sådan selvstændig uddybning og dokumentation. Den studerende kan anvende op til 1/3 af eksaminationstiden til denne selvstændige uddybning og dokumentation. De resterende 2/3 af eksaminationstiden anvendes til faglig dialog med censor og eksaminator. Den faglige dialog tager udgangspunkt i det skriftlige oplæg og den studerendes selvstændige uddybning og dokumentation. Eksaminator leder den faglige dialog. Seminariet udpeger interne censorer til opgaven. Til prøven medbringer den studerende det skriftlige oplæg som grundlag for eksaminationen. Der kan ikke medbringes yderligere manuskript, men den studerende kan medbringe digitale og andre illustrative materialer, overheads, m.v., samt en disposition for den selvstændige uddybning og dokumentation. Dispositionen udleveres i kopi til censor og eksaminator. Prøvens varighed, votering, m.v. fremgår af seminariets katalog over tidsnormer for interne prøver. Eksaminationsgrundlag, bedømmelsesgrundlag og bedømmelse Eksaminationsgrundlaget ved prøven udgøres af prøveemnet det skriftlige oplæg den studerendes selvstændige uddybning og dokumentation af arbejdet med prøveemnet 33

34 Bedømmelsesgrundlaget udgøres af den studerendes besvarelse af prøveemnet den studerendes skriftlige del af det skriftlige oplæg den studerendes selvstændige uddybning og dokumentation den studerende deltagelse i den faglige dialog med censor og eksaminator Pædagoguddannelsen Der gives en samlet bedømmelse, hvor ingen af delelementerne på forhånd er tillagt en bestemt værdi eller vægtning. Alle elementer bedømmes altså under et i forhold til målene for første studieår ( jf. uddannelsesbekendtgørelsen og studieordningen). Bedømmelsen fastsættes og udtrykkes efter 7 trins skalaen. Votering og karakterfastsættelse skal ske i umiddelbar forlængelse af prøvens afholdelse. Prøveforløbet Senest 4 uger før første prøvedag udarbejder den studerende/gruppen af studerende et forslag til prøveemne. Prøveemnet skal respektere ovenstående bestemmelser for at blive godkendt. Den studerende/gruppen af studerende tildeles en vejleder, der skal give vejledning i forbindelse med endelig udarbejdelse af prøveemnet og udarbejdelse af det skriftlige oplæg. Vejleder og studierektor skal godkende prøveemnet. Vejlederen fungerer almindeligvis som eksaminator ved prøvens gennemførelse. Senest 3 uger før første prøvedag skal prøveemnet være godkendt af vejleder og studierektor. Det skriftlige oplæg afleveres i tre eksemplarer på studieadministrationen på ugedagen forud for den pågældende prøve. Efter afleveringen af det skriftlige oplæg modtager den studerende/gruppen af studerende ikke vejledning. Der udarbejdes og meddeles i god tid for hver årgang en konkret prøveplan med angivelse af deadlines, tidsfrister, prøvedage, m.v. Prøven i Tema 2: Det tværprofessionelle samarbejde Udarbejdet på baggrund af 6 og 11 i uddannelsesbekendtgørelsen samt bilag 9. Den interne prøve i det tværprofessionelle element på Pædagoguddannelsen er en individuel skriftlig prøve, der består af et skriftligt produkt som grundlag for bedømmelsen af den studerendes præstation (bestået/ikke-bestået). Prøven afholdes som afslutning på tema 2 om det tværprofessionelle samarbejde. Temaet påbegyndes i slutningen 2. semester, inddrager 2. års praktikuddannelse og afsluttes i begyndelsen af 4. semester. Den studerende arbejder med en problemstilling i tilknytning til 2. års uddannelsespraktik, til fag og faglige elementer i temaforløbet og i henhold til bestemmelser om prøven efter uddannelsesbekendtgørelse, eksamensbekendtgørelse og studieordning. Problemstillingen undersøges, analyseres og vurderes med henblik på dokumentation af tilegnet færdighed, viden og indsigt i tilknytning til temaarbejdet og i henhold til mål og indhold i studieordning og bekendtgørelse. Der lægges vægt på kundskaber om såvel den pædagogiske professions som om en eller flere andre professioners ansvar og kompetencer, herunder værdier, etik og kernefaglighed. 34

35 Målene for det tværprofessionelle element Arbejdet med elementet skal bidrage til, at den studerende på baggrund af kendskab til egen og andre professioners faglighed og identitet kvalificerer sig til at samarbejde med relevante professionelle aktører uden for den pædagogfaglige profession. Kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan: etablere og indgå i samarbejde med andre professioner med henblik på at kvalificere og koordinere den pædagogiske indsats i en samfundsmæssig sammenhæng, medvirke til, at brugerens perspektiv inddrages og er i centrum for den tværprofessionelle indsats, inddrage faglig ekspertise fra relevante professionsområder, skabe og udvikle tværprofessionelle netværk og ligeværdige samarbejdsrelationer, anvende og kommunikere viden om den pædagogiske professions ansvarsområde, kompetencer, værdier og etik og anvende centrale teorier, begreber og metoder, herunder kan reflektere over professionsrelevante dilemmaer i det tværprofessionelle arbejde (bekendtgørelsen, bilag 9. Kriterier for bedømmelse ved prøven Idet der tages hensyn til progression i uddannelsen, praktikuddannelsen og den studerendes valgte og godkendte problemstilling, formulerer seminariet for denne prøve følgende, særlige mål og krav til viden, indsigt og færdigheder som grundlag for bedømmelsen af den studerendes præstation: færdigheder i at kunne udpege og vurdere forhold af betydning for samarbejdet mellem flere institutioner og/eller professioner færdighed i at kunne anvende centrale dele af lovgrundlaget for pædagogisk arbejde, den pædagogiske institution og det tværprofessionelle samarbejde viden om pædagogers kernefaglighed og ansvar samt indsigt i væsentlige værdier og etik i pædagogisk arbejde viden om en relevant anden professions kernefaglighed og ansvar i tilknytning til pædagogiske opgaver og udfordringer evnen til refleksion over udfordringer og dilemmaer i det tværprofessionelle samarbejde og færdighed i at analysere og vurdere en afgrænset, central problemstilling Det skriftlige produkt Den studerende udarbejder en skriftlig rapport med baggrund i deltagelse i eller undersøgelse af et forløb, hvor rapportformen er velegnet til dokumentation og formidling af resultater. Den afgrænsede problemstilling skal være såvel praktisk som teoretisk relevant for det pågældende professionsområde. Rapporten skal være en faglig og saglig, systematisk samling af konkrete informationer og formidling af viden, kommenteret og reflekteret efter rapportens formål. Viden og informationer kan have baggrund i praktikuddannelsen eller stamme fra andre kilder. Under alle omstændigheder er det et klart krav til 35

36 rapporten, at den er tydelig, hvad angår kilder og dokumenterer empiri og data, f.eks. fra et konkret tværprofessionelt samarbejde. Der kan anvendes en af to typer af rapport til denne prøve: Den beskrivende, dokumenterende og forklarende rapport, der fremlægger en række givne data og indsamlet viden og i analyse og konklusion bidrager med sandsynliggjorte forklaringer på baggrund af analyse og vurdering. Rapportens formål knytter sig til beskrevne erfaringer. Den undersøgende og problemafklarende rapport, der undersøger et bestemt problem og kommer med en løsningsmodel. Denne type lægger mindre vægt på empiri og praksisbeskrivelse og mere vægt på diskussion og refleksion, f.eks. af et professionsrelateret dilemma, som ikke nødvendigvis er erfaringsbaseret. Den kan anvendes, hvor der i løbet af praktikuddannelsen ikke har været mulighed for indsamling af empiri i tilknytning til et tværprofessionelt samarbejde. Udformning af det skriftlige produkt Rapporten skal have et omfang på min. 10 og maks. 15 normalsider, ekskl. forside, litteratur- og referenceliste samt evt. nødvendige bilag. Den studerende inddrager materiale fra praktikdokumentet fra 2. års uddannelsespraktik. Den studerende henvises til at anvende de forslag til angivelse af kilder, brug af noter m.v., som kan findes på bibliotekets hjemmeside eller under de almene bestemmelser foran. Rapporten skal afleveres i 3 eksemplarer til studieadministrationen, afleveringsfristen fremgår af den meddelte tidsplan for prøven. Vejledning Underviserne i tema 2 fungerer som vejledere på udarbejdelsen af de skriftlige produkter. Vejlederne for den enkelte studerende meddeles snarest efter den studerendes skriftlige tilmelding. Vejledningen kan organiseres i grupper, og arbejdet med at skabe grundlag for opgavernes endelige udarbejdelse kan ske i samarbejde med en gruppe af studerende. Såfremt der er samarbejdet med medstuderende, redegøres der i det skriftlige produkt, f.eks. i indledningen, for hvordan og om hvilke elementer, der har været samarbejdet, f.eks. om tilegnelse af teoretisk litteratur eller om gennemførelsen af en undersøgelse. Det skriftlige produkt er alene den enkelte studerendes ansvar og den studerende skal selvstændigt udarbejde det endelige, skriftlige produkt. Tilmelding til prøven Tilmelding til prøven skal ske senest en uge efter starten på 4. semester, jf. tidsplanen, ved aflevering af forslag til emne og problemstilling, evt. som en præcis og afgrænset problemformulering. Tilmelding til prøven skal ske skriftligt. Framelding til prøven skal ske skriftligt senest dagen før afleveringsdatoen, jf. tidsplanen for prøveforløbet. Gennemførelse af prøven kræver, at den studerende har fået godkendt sin 2. års uddannelsespraktik. Vejlederen meddeler uddannelsesstedets godkendelse af emne og problemstilling, evt. problemformulering. 36

37 Såfremt den studerende ikke overholder tidsfristerne for prøven, herunder for aflevering af det skriftlige produkt, kan den studerende henvises til omprøve i efterfølgende semester. Såfremt den studerende ved dokumenteret forfald på grund af sygdom ikke kan udarbejde eller aflevere det skriftlige produkt til den meddelte tid aftales snarest med studieadministrationen, efter den studerendes raskmelding, en ny afleveringsfrist. Bedømmelsen Bedømmelsen sker i henhold til bestemmelserne i eksamensbekendtgørelsen, idet det bemærkes at der ikke deltager censor. Opgaven meddeles bestået/ikke-bestået ved opslag. Bedømmelsen sker med baggrund i det skriftlige produkt og som en helhedsvurdering af i hvilken grad målene for elementet og tema 2 samt kravene til rapporten er nået og indfriet. Der lægges endvidere vægt på evnen til skriftlig formidling, dog således at det faglige indhold har højeste prioritet. Tidspunkt for seneste tidspunkt for offentliggørelse af bedømmelsens resultat angives i tidsplanen for prøveforløbet. Vejleder/bedømmer har ikke pligt til at begrunde bedømmelserne. Såfremt opgaven bedømmes ikke-bestået meddeles en kort begrundelse herfor i forbindelse med vejledning om omprøve. Den studerende kan klage over bedømmelsen i henhold til eksamensbekendtgørelsens bestemmelser. Klagen skal indgives senest 14 dage efter meddelelsen af bedømmelsen. Rammer og regler for afsluttende prøver i IIS og KK samt specialer, liniefag og pædagogik udarbejdes som tillæg til denne studieordning. 37

38 7. Studievejledning og faglig vejledning Studievejledning Seminariet tilbyder studievejledning og faglig vejledning uddannelsen igennem i henhold til Bkg. 28. I studievejledningen vejledes den studerende individuelt og på hold om studiets vilkår, opbygning og de enkelte studieelementer. Ved studiestart tildeles hver studerende og hvert stamhold en studievejleder. Studievejlederen er kontakt og bindeled til den studerende uddannelsen igennem. Med henblik på at optimere den studerendes lærings og studiekompetence indkaldes hver enkelt studerende til individuel samtale om læringsstil og studiekompetence. Studievejledningen tilrettelægges i varierende former og med flere forskellige formål. Tyngden i studievejledningen er lagt på uddannelsens første semestre. Der tilbydes tillige individuel studievejledning i alle uddannelsens 7 semestre. Seminariet tilrettelægger tillige støttende og understøttende undervisning og vejledning til udvikling af studie-, IKT-kompetencer. Målene er: at den studerende er velinformeret og bevidst om uddannelsen, studieforløbet, valgmuligheder, studiefaciliteter og vilkår at forebygge frafald og afhjælpe studiehæmmende forhold at skabe øget bevidsthed om egen læringsstil og grundlag for udvikling af studiekompetencen hos den enkelte studerende og udvikle ansvar for og overblik over egen læring og læreproces at skabe koordination mellem uddannelsesforløbets enkelte dele, samt at skærpe den studerendes opmærksomhed overfor mål, krav og forventninger at udvikle it og informationskompetence Faglig vejledning Faglig vejledning tilrettelægges uddannelsen igennem i henhold til Bkg. 28 og udgør en integreret del af undervisningen og vejledning. Grundlaget for den faglige vejledning er den studerendes arbejde med fag og faglige elementer i temaforløbene og i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af såvel interne som eksterne prøver. De enkelte temaer og forløb afsluttes med evaluering, hvori indgår faglig vejledning af den enkelte studerende og grupper af studerende. Faglig vejledning forestås af underviserne i teamet og den enkelte studerendes studievejleder, der indgår i teamet for det enkelte hold. Ved faglig vejledning forstås undervisernes eller vejledernes kommentarer, kritik og vurdering af den enkelte studerendes faglige kompetencer i forhold til uddannelsen og studiearbejdets mål og indhold. 38

39 I grundlaget for faglig vejledning indgår evaluering, prøver og tilbagemelding ved fremlæggelser og på opgaver. Faglige samtaler Faglig samtale gennemføres i løbet af 1. studieår. Det enkelte team aftaler og organiserer de faglige samtaler i samarbejde med den/de studerende. Samtalernes placering tilpasses den undervisningsplan, som teamet har udarbejdet, således at faglig samtale og undervisning understøtter og supplerer hinanden. Faglige samtaler gennemføres i mindre grupper. Målet med faglig samtale er, at den studerende trænes i at bringe sin viden fra teamets temaundervisning i spil. Den enkelte underviser vil således skulle vejlede i de faglige begreber og sammenhænge, som teamet har arbejdet med. Studiemiljøet Pædagoguddannelsen lægger vægt på at skabe et alsidigt og levende studiemiljø, der kan stimulere og supplere udviklingen af faglige, personlige, kulturelle og sociale kompetencer. Der kan tilbydes frivillige kurser og åbne værksteder. Studiemiljøet drøftes og udvikles i samarbejde med de studerende, bl.a. i samarbejde med De Studerendes Råd og i Fællesrådene. 39

40 8. Andre bestemmelser Deltagelses- og mødepligt Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges på Pædagoguddannelsen i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Som del af denne deltagelsespligt har studerende mødepligt til planlagte aktiviteter på uddannelsens 1. studieår og til praktikuddannelsen. Deltagelsespligten omfatter alle studieforløb, herunder studiedage, samtaler, kurser, forelæsninger, orienteringsmøder, vejledning, projekter, feltarbejde, m.v. Dokumentation af studerendes deltagelsespligt foretages på baggrund: registrering af studerendes fremmøde til uddannelsens studieforløb registrering af rettidig aflevering af de i studieordningen definerede opgaver den studerendes aktive medvirken i uddannelsens forskellige studieforløb Registrering af den studerendes deltagelsespligt foretages af underviseren, vejlederen eller lærerteamet og afleveres i studieadministrationen umiddelbart efter afslutningen af et studieforløb. Ved studerendes fravær fra studieforløb eller dele heraf har den studerende selv ansvaret for at tilegne sig den viden, de kompetencer og den information, der er givet og arbejdet med under fraværet. Ved studerendes tilsidesættelse af deltagelsespligten, er det en opgave for Pædagoguddannelsen JYDSK, Randers og Grenå at give påmindelse herom. Uddannelsesleder fremsender en skriftlig påmindelse til den studerende med kopi til studievejlederen, der medinddrager påmindelsen om tilsidesættelse af deltagelsespligten i den individuelle studievejledning. Studievejlederen skriver et kort notat til studiejournalen med angivelse af indhold og aftaler, samt med angivelse af tidspunkt for samtalen. Såfremt det ikke er muligt at gennemføre en studievejledningssamtale med den studerende, fremsender pædagogisk uddannelsesleder et anbefalet brev til den studerende. Konstaterer uddannelsesstedet fortsat tilsidesættelse af deltagelsespligten, vil den studerende enten blive pålagt at udarbejde en erstatningsopgave, blive pålagt at gå et semester om eller ved gentagen forsømmelse og efter advarsel blive bortvist fra uddannelsen. Beslutning om tilvejebringelse af erstatningsopgave eller påbud om omgang af et semester eller et studieforløb træffes af uddannelsesleder efter samråd med den studerendes studievejleder og de berørte undervisere. Beslutning om bortvisning fra eller ophør med uddannelsen træffes af studierektor efter samråd med uddannelsesleder. Studerende, som er optaget på uddannelsen, kan fritages for dele af uddannelsen, såfremt den studerende skriftligt kan dokumentere nødvendige faglige forudsætninger og kompetencer. 40

41 IKT og medier i uddannelsen IKT og medier indgår i uddannelsen som kommunikationsredskab, informationsredskab, pædagogisk værktøj og som et digitalt kulturelt fænomen. Den studerende skal gennem uddannelsen erhverve sig forudsætninger for anvendelse af IKT i tilknytning til studieaktiviteter og pædagogers arbejdsopgaver. Det internationale Pædagoguddannelsen lever op til Bologna-deklarationens mål om at indarbejde det internationale perspektiv i alle uddannelsens fag og fagelementer. I temaerne udpeger studieordningen, hvor det især kan være fagligt relevant at gennemføre studierejser til eller feltarbejde i udlandet. Udgifter til studierejser afholdes af den studerende og gennemføres under den studerendes ansvar. Studierejser, som medfører fravær fra andre, samtidige studieaktiviteter, herunder undervisning og vejledning, skal altid godkendes af uddannelsesstedet. Den studerende kan endvidere gennemføre en af de to lønnede praktikperioder i udlandet. Meritbestemmelse og fritagelse for dele af uddannelsen Ansøgere eller studerende, der er optaget på uddannelsen, kan skriftligt ansøge studierektor om at gennemførte og beståede uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. Pædagoguddannelsen kan tilrettelægge et særligt studieforløb eller fritage en studerende for dele af studieaktiviteterne, såfremt den studerende på baggrund af en lægeerklæring kan dokumentere, at den studerende af helbredsmæssige grund ikke kan gennemføre uddannelsen i fuldt omfang. I tilfælde af at uddannelsen er gennemført i reduceret omfang, angives det i eksamensbeviset. Overflytning til anden pædagoguddannelse Studerende kan søge overflytning til en anden pædagoguddannelse. Overflytning til en anden pædagoguddannelse kan tidligst finde sted efter 1. studieår og forudsætter at 1. årsprøven er bestået. Overflytning forudsætter at der er en ledig plads på den søgte pædagoguddannelse, og at det modtagende seminarium bekræfter overflytningen. Skriftlig dokumentation for godkendte praktikforløb, beståede prøver m.v. kan udveksles med de involverede seminarier. 41

42 Orlov Studerende kan ansøge om orlov fra studiet. Ansøgningen indgives skriftligt begrundet og stiles til studierektor. Orlov kan normalt først bevilges efter gennemførelse af første studieår med mindre orlovsansøgningen er begrundet i barsel, adoption, sygdom eller indkaldelse til værnepligtstjeneste. Orlov meddeles efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 167 af 22. februar 2007 om adgang, indskrivning og orlov ved visse videregående uddannelser. Studerende har ikke ret til at tage orlov på noget tidspunkt i udannelsen og kan således ikke afbryde uddannelsen i praktik eller uddannelsesforløb på uddannelsesstedet uden først at have søgt om og fået bevilget orlov. Der kan ikke gives orlov med henblik på at påbegynde en anden uddannelse. Ansøgning om orlov skal for at kunne imødekommes være indgivet skriftligt og i god tid før starten af et nyt semester. Orlov gives normalt for et semester ad gangen og normalt højest for to sammenhængende semestre. Studierektor kan i særlige tilfælde bevilge orlov for en periode, der strækker sig ud over to semestre. Tilbagevenden fra orlov sker normalt ved starten af et nyt semester. Omgang i studieforløbet Studerende har i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen ret til ved omgang af en praktikperiode eller prøve at tilvejebringe et nyt bedømmelsesgrundlag, hvor den studerende er blevet bedømt til Ikke godkendt eller har modtaget karakteren 00 eller -3. Omgang af en praktikperiode, et studieelement eller en prøve foregår med mindre særlige forhold gør sig gældende ved genoptagelse af uddannelsen i det semester, hvor praktikken ikke blev godkendt eller den studerende ikke bestod en prøve. Omgang og omprøve meddeles af studieadministrationen og tilrettelægges under hensyntagen til, om der er ledige studie og praktikpladser på årgangen. Ophør med uddannelsen Studieophør skal altid drøftes med uddannelseslederleder og studievejleder. Det er uddannelseslederen, der bekræfter studieophør over for den studerende. Studievejlederen undersøger og vejleder den studerende om muligheder for orlov og genoptagelse af studiet, før studieophør meddeles. Såfremt en studerende ønsker studieophør, skal dette meddeles skriftligt til studieadministrationen og være aftalt, før en studerende kan betragtes som ophørt med uddannelsen. Såfremt dette ikke sker, fremsender uddannelseslederen et anbefalet brev underskrevet af studierektor med meddelelse om, at den pågældende anses for at være ophørt med uddannelsen, såfremt der ikke inden en given frist er fremsendt meddelelse herom. Ved studerendes meddelelse om ophør udleveres et kort spørgeskema til den studerende om årsagen til beslutning om ophør. Svaret indgår i uddannelsesstedets opgørelse over ophør i uddannelsen. 42

43 Overgangsbestemmelser Denne studieordnings væsentlige ændringer iværksættes efter indhentning af udtalelser fra Censorformandskabet og Fællesråd. Studerende, der har påbegyndt uddannelse til professionsbachelor som pædagog før 1. september 2007 tilbydes ikke overflytning til uddannelse efter denne studieordning. Studerende, der ikke færdiggør deres uddannelse efter bestemmelserne i uddannelsesbekendtgørelse nr. 980 af 8. december 1997 med ændring i nr. 706 af 23. juli 2001 og seneste ændring i nr. 357 maj 2005 kan i hvert enkelt tilfælde færdiggøre deres uddannelse efter nærmere aftale med seminariet. Dispensation Studierektor kan dispensere fra studieordningens bestemmelser, når der foreligger usædvanlige og særlige omstændigheder. Anmodning om dispensation skal indgives skriftligt og begrundet. 43

44 9. Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog tilrettelagt som åben uddannelse Pædagoguddannelsen udbyder uddannelsen til professionsbachelor som en særlig tilrettelagt deltidsuddannelse, hvoraf 1. år tilrettelægges som heltidsstudie (Bkg ) Optagelse til uddannelsen er betinget af, at ansøgeren ud over de almindelige adgangskrav til uddannelsen har erfaring fra pædagogisk eller tilsvarende arbejde i et omfang, der svarer til normalt mindst 5 års fuldtidsbeskæftigelse. Uddannelsen tilrettelægges inden for en ramme svarende til 150 ECTS-P. Uddannelsen omfatter ikke den lønnede praktikuddannelse. Arbejdet med specialiseringen skal have et omfang svarende til 34 ECTS-P, som sammensættes således, at 5 ECTS-P er rettet mod den valgte specialisering, 10 ECTS-P er fra faget Pædagogik, 5 ECTS-P er fra linjefaget, og 14 ECTS-P er fra den ulønnede praktikperiode eller fra erfaring fra pædagogisk arbejde på minimum 1 år inden for den valgte brugergruppe. Bachelorprojektet kan først afsluttes, når alle prøver er bestået og den ulønnede praktikuddannelse er godkendt. 44

45 BILAG A Studieordningens lovgrundlag Studieordningen angiver et retsligt forhold mellem Pædagoguddannelsen og den enkelte studerende, idet studieordningen fastsætter, hvilke retningslinier og regler uddannelsessted og den studerende har pligt til at følge ved tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen. Pædagoguddannelsen gennemfører uddannelsen til professionsbachelor til pædagog i henhold til: Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Bekendtgørelse nr. 113 af 19. februar 2001 om uddannelse til professionsbachelor med angivelse af grundlaget for uddannelse til professionsbachelor. Bekendtgørelse nr. 220 af 13. marts 2007 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, der fastlægger uddannelsens mål, opbygning, varighed, mål for de enkelte fag og faglige elementer, samt bestemmelser for studieordningens udformning, Bekendtgørelse nr. 167 af 22. februar 2007 om adgang, indskrivning og orlov ved visse videregående uddannelser Bekendtgørelse nr. 356 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse Institutionsgrundlag for VIA University College den 11. november

46 BILAG B Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog I medfør af 6, stk. 2, 7, stk. 2, 8, stk. 2, 9, stk. 4, 10, stk. 3, 11, 12, stk. 1 og 2, 14, stk. 1, og 15, stk. 2, i lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 3, stk. 4, 4, stk. 2, 5, stk. 3, og 7, stk. 3, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser, og 2, stk. 9 og 11, og 18, stk. 2, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003, fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsens mål, varighed og struktur 1. Den studerende skal gennem uddannelsen erhverve sig viden, indsigt og kompetencer til som pædagog at varetage de udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogarbejdet inden for et bredt arbejdsfelt samt erhverve sig grundlag for videreuddannelse. 2. Uddannelsen er semesteropdelt og normeret til 3½ studenterårsværk, svarende til 210 ECTSpoint. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke forsinkelse i uddannelsen på grund af fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, jf. barselsloven. Uddannelsesinstitutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler fastsat i studieordningen, jf. 23, stk. 2, nr. 8, godkende forlængelse af uddannelsen ud over 6 år som følge af orlov til militærtjeneste, orlov på grund af sygdom eller hvor særlige forhold foreligger. Stk. 3. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som pædagog. Betegnelsen på engelsk er Bachelor in Social Education. Kapitel 2 Uddannelsens indhold 3. Uddannelsens grundlæggende fag og faglige elementer har følgende omfang: 1) Pædagogik, svarende til 43 ECTS-point. 2) Dansk, kultur og kommunikation, svarende til 28 ECTS-point. 3) Individ, institution og samfund, svarende til 18 ECTS-point. 4) Ét af følgende linjefag efter den studerendes valg, svarende til 30 ECTS-point: a) Sundhed, krop og bevægelse. b) Udtryk, musik og drama. c) Værksted, natur og teknik. 5) Praktikuddannelse, svarende til 74 ECTS-point. 6) Specialisering inden for et af følgende arbejds- eller funktionsområder, svarende til 5 ECTSpoint udover elementer fra pædagogik, linjefag og praktikuddannelse, jf. 4, stk. 1: 46

47 a) Børn og unge. b) Mennesker med nedsat funktionsevne. c) Mennesker med sociale problemer. Stk. 2. I uddannelsen indgår et bachelorprojekt, svarende til 12 ECTS-point. Stk. 3. Den studerende skal gennem de 3 obligatoriske fag, jf. stk. 1, nr. 1 3, opnå kompetence til at forstå og vurdere betingelser og vilkår for at udføre arbejde som pædagog. Fagene bidrager til at sætte den studerende i stand til at kunne analysere og vurdere muligheder og begrænsninger for pædagogisk arbejde og til at kunne gennemføre, formidle og begrunde den pædagogiske indsats. Stk. 4. Den studerende skal gennem det valgte linjefag, jf. stk. 1, nr. 4, opnå kompetence til at kunne gennemføre pædagogisk begrundede processer, der er udviklende, lærende og stimulerende for brugernes liv og velfærd. Den uddannede pædagog skal ved beherskelse af et linjefag kunne arbejde med brugernes motivation, engagement og kreativitet gennem innovativ udnyttelse af de muligheder og virkemidler, som står til rådighed for pædagogen og brugerne. 4. Arbejdet med specialiseringen skal have et omfang svarende til 35 ECTS-point, som sammensættes således, at 5 ECTS-point er rettet mod den valgte specialisering, 10 ECTS-point er fra faget Pædagogik, 5 ECTS-point er fra linjefaget, og 15 ECTS-point er fra praktikuddannelsen. Stk. 2. Den studerende skal gennem specialiseringen opnå fordybelse inden for specifikke dele af professionsområdet, jf. 3, stk. 1, nr. 6, samtidig med at tilegnet viden og tilegnede metoder i specialiseringen skal kunne anvendes i forhold til andre dele af professionsområdet. 5. I uddannelsen indgår et tværprofessionelt element, svarende til 8 ECTS-point, som sammensættes af elementer fra de grundlæggende fag og faglige elementer, jf. 3, stk. 1. Stk. 2. Den studerende skal gennem teoretiske og praktiske uddannelsesforløb med andre relevante professionsområder opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i løsning af konkrete opgaver. 6. Om mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er) for de i 3, stk. 1, 4 og 5 nævnte elementer, henvises til følgende bilag: 1) Pædagogik. 2) Dansk, kultur og kommunikation. 3) Individ, institution og samfund. 4) Linjefaget Sundhed, krop og bevægelse. 5) Linjefaget Udtryk, musik og drama. 6) Linjefaget Værksted, natur og teknik. 7) Praktikuddannelsen. 8) Specialiseringen. 9) Det tværprofessionelle element. Stk. 2. Nærmere regler om fagenes og de faglige elementers indhold på grundlag af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder i bilag 1 9 samt undervisnings- og arbejdsformer fastsættes i studieordningen, jf. 23, stk. 2, nr. 1 4 og Målet for bachelorprojektet er, at den studerende gennem selvstændigt arbejde tilegner sig 1) særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for det pædagogiske felt og 2) færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant viden og data samt færdighed i at formidle egne fagligt begrundede opfattelser. 47

48 Stk. 2. Nærmere regler om bachelorprojektets udarbejdelse fastsættes i studieordningen, jf. 23, stk. 2, nr. 5. Kapitel 3 Uddannelsens tilrettelæggelse 8. Uddannelsen tilrettelægges således, at dens vidensgrundlag er professions- og udviklingsbaseret samt forskningstilknyttet og således, at teoretisk og praktisk uddannelse kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. Stk. 2. Relevante nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder integreres i størst muligt omfang i uddannelsen. 9. De tre obligatoriske fag, jf. 3, stk. 1, nr. 1-3, tilrettelægges således, at de har både indbyrdes sammenhæng og sammenhæng til uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. Faget Pædagogik indgår som en del af specialiseringen både før og efter praktikperioden i 6. semester, jf. 4, stk. 1. Stk. 2. Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng med uddannelsens obligatoriske fag, med specialiseringen og med praktikuddannelsen. Linjefaget indgår som en del af specialiseringen, jf. 4, stk. 1. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge et samlet introduktionsforløb for de tre linjefag, jf. 3, stk. 1, nr. 4. Stk. 3. Nærmere regler om fagenes tilrettelæggelse, herunder placering i studieforløbet, fastsættes i studieordningen, jf. 23, stk. 2, nr Specialiseringen tilrettelægges således, at den indgår som en del af faget Pædagogik, af linjefaget og af praktikuddannelsen i 6. semester. Stk. 2. Den studerende vælger specialisering inden for de specialiseringsmuligheder, som det tildelte praktiksted giver i overensstemmelse med praktikstedsbeskrivelsen, 14, stk. 1, nr. 2. Stk. 3. Nærmere regler om specialiseringens tilrettelæggelse fastsættes i studieordningen, jf. 23, stk. 2, nr Det tværprofessionelle element tilrettelægges således, at det indgår i uddannelsesinstitutionens undervisning, i praktikuddannelsen og i samspil med mindst en samarbejdspart fra relevante professioner. Stk. 2. Nærmere regler om det tværprofessionelle elements indhold og tilrettelæggelse fastsættes i studieordningen, jf. 23, stk. 2, nr Bachelorprojektet placeres i 7. semester. Bachelorprojektet skal være skriftligt og kan udarbejdes i en gruppe på op til 4 studerende. Stk. 2. I bachelorprojektet behandles en selvvalgt problemstilling, der er relevant i forhold til professionsområdet, og som skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. I projektet skal den studerende demonstrere kendskab til videnskabelig teori og metode og skal inddrage undersøgelser og erfaringer eller anden viden om praksis, eventuelt fra praktikuddannelsen. Stk. 3. Nærmere regler om tilrettelæggelse af bachelorprojektet fastsættes i studieordningen, jf. 23, stk. 2, nr

49 Praktikuddannelsen 13. Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik, svarende til 14 ECTS-point, i 1. studieår og to lønnede praktikperioder på hver 6 måneder, svarende til hver 30 ECTS-point, i henholdsvis 3. og 6. semester. Stk års praktikuddannelse tilrettelægges med 47 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 5 studiedage på uddannelsesinstitutionen. Stk og 3. års praktikuddannelse tilrettelægges med praktikperioder på hver 6 måneder i henholdsvis 3. og 6. semester med et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om ugen. Heri indgår 10 studiedage på uddannelsesinstitutionen for hver praktikperiode. Stk. 4. Det skal tilstræbes, at den enkelte studerende gennem praktikperioderne opnår et bredt kendskab til den pædagogiske praksis. Ved tildeling af praktikplads i 6. semester skal det endvidere tilstræbes, at den studerendes ønske om specialisering så vidt muligt opfyldes blandt de mulige praktikpladser. Stk. 5. Nærmere regler om placering af 1. studieårs praktikuddannelse fastsættes i studieordningen, jf. 23, stk. 2, nr Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1) Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de tre praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8, med angivelse af relevant litteratur, specialiseringsmuligheder, organisering af praktikvejledning og af kontakt til uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesplanen kan udarbejdes i samarbejde med uddannelsesinstitutionen. Stk. 2. Praktikstedet har ansvar for, at den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med de godkendte læringsmål for perioden, jf. 15, stk. 2. Stk. 3. Senest når 2/3 af 1. års praktikperiode er forløbet, skal praktikstedet efter drøftelse med uddannelsesinstitutionen og den studerende og med inddragelse af den studerendes praktikdokument, jf. 15, stk. 1, udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde de konkrete læringsmål, jf. 15, stk. 2, i resten af perioden. Uddannelsesinstitutionen skal underrettes om udtalelsen. En tilsvarende udtalelse skal afgives, senest når 2/3 af hver af de lønnede praktikperioder er forløbet, og praktikstedet har afholdt et møde mellem praktikstedet, den studerende og uddannelsesinstitutionen. 15. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument. Dokumentet skal indeholde den studerendes begrundede forventninger og eventuelle spørgsmål til praktikstedet, den studerendes overvejelser over den kommende praktikperiode og dens sammenhæng med uddannelsen i øvrigt samt den studerendes øvrige forberedelse til den kommende praktikuddannelse, herunder notater om læsning af relevant litteratur. Stk. 2. Ved praktikperiodens begyndelse udarbejder den studerende de konkrete læringsmål for praktikperioden. Læringsmålene udarbejdes med udgangspunkt i praktikstedsbeskrivelsen, jf. 14, stk. 1, i praktikdokumentet, jf. stk. 1, og i bilag 7, dog tillige i bilag 8 for 6. semesters praktikperiode. Læringsmålene skal godkendes af såvel praktiksted som uddannelsesinstitution senest tre uger efter praktikperiodens begyndelse. De godkendte læringsmål danner grundlag for udtalelsen i henhold til 14, stk. 3, samt for den afsluttende praktikvurdering, jf. 22, stk. 1. Stk. 3. I den enkelte praktikperiode anvender den studerende praktikdokumentet til at dokumentere sit arbejde med at nå læringsmålene for praktikperioden, herunder erfaringer om pædagogiske problemstillinger, processer og refleksioner samt undervisning og vejledning. Vedligeholdelse af praktikdokumentet sker i samarbejde med praktikstedet. 49

50 Stk. 4. Efter den enkelte praktikperiode anvender den studerende praktikdokumentet til refleksion over det uddannelsesmæssige udbytte af praktikforløbet. 16. Uddannelsesinstitutionen forbereder forud for hver praktikperiode de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på studiemetoder, og på periodens mål, herunder på opstilling af konkrete læringsmål, inden for rammerne af bilag 7, dog tillige bilag 8 for 6. semesters praktikperiode. Endvidere vejleder uddannelsesinstitutionen den studerende i udarbejdelse af praktikdokumentet, jf. 15, stk. 1. Stk. 2. I løbet af praktikperioden modtager den studerende undervisning og vejledning af uddannelsesinstitutionen, jf. 13, stk. 2 og 3. Undervisningen skal tage udgangspunkt i praktikuddannelsens faglige kompetencemål, jf. bilag 7, dog tillige bilag 8 for 6. semesters praktikperiode, og skal inddrage de studerendes erfaringer fra praktikperioden med henblik på den studerendes refleksion over og analyse af pædagogisk praksis samt af betingelserne herfor. Under praktikperioden skal uddannelsesinstitutionen i øvrigt være i kontakt med praktikstedet og den studerende og om nødvendigt yde vejledning til den studerende og deltage i tilpasninger af praktikforløbet. Stk. 3. Efter praktikperioden inddrager uddannelsesinstitutionen løbende de studerendes erfaringer fra praktikken i undervisningen på uddannelsesinstitutionen. Endvidere inddrager uddannelsesinstitutionen praktikstedets udtalelse om praktikforløbet i den løbende vejledning af den studerende. 17. Uddannelsesinstitutionen kan tillade en studerende at gennemføre den ene af de lønnede praktikperioder, jf. 13, stk. 1, i udlandet, når praktikforholdet er et led i et formaliseret uddannelsessamarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og en uddannelsesinstitution i udlandet. Aftalen mellem de to uddannelsesinstitutioner om modtagelse af studerende i praktikuddannelse skal være indgået senest 2½ måned før praktikperiodens begyndelse. Stk.2. Kravet om, at praktikforholdet skal være lønnet, jf. 13, stk. 1, kan fraviges, hvis det udenlandske praktiksted skriftligt erklærer, at lønnede praktikforhold ikke er sædvane i det pågældende land, og at det i øvrigt ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikperioden. Stk.3. I forbindelse med tilladelsen til praktikuddannelse i udlandet kan uddannelsesinstitutionen fravige 16, stk. 2, 22 stk. 2, pkt., når de hensyn, der ligger til grund for disse regler, tilgodeses på anden måde. Praktikstedets udtalelse efter 14, stk. 3, 3. pkt. kan afgives uden afholdelse af møde. Kapitel 4 Deltagelse i uddannelsen 18. Den studerende skal deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen i henhold til denne bekendtgørelse. Som led i deltagelsespligten har den studerende mødepligt til uddannelsens 1. studieår og til praktikken. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal registrere den studerendes opfyldelse af deltagelsespligten. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen skal orientere de studerende om deltagelsespligten og om registreringen af deres deltagelse i uddannelsen. Stk. 4. Det skal af studieordningen fremgå, hvorledes deltagelsespligten kan opfyldes i de forskellige dele af uddannelsen, og hvorledes deltagelsen i uddannelsen registreres, jf. 23, stk. 2, nr Manglende opfyldelse af deltagelse medfører, at den studerende pålægges at indhente det forsømte og kan herunder pålægges at gå dele af uddannelsen om. 50

51 Stk. 2. Opfyldelse af deltagelsespligten i henhold til 18, stk. 1, er en forudsætning for at kunne indstille sig til prøve i det pågældende fag eller faglige element, jf. 20, stk. 1 5, og for at få den enkelte praktikperiode godkendt. Stk. 3. Har den studerende trods skriftlig advarsel gentagne gange eller gennem længere tid undladt at opfylde pligten efter 18, stk. 1, kan den studerende bortvises fra uddannelsesinstitutionen. Kapitel 5 Bedømmelse 20. Ved udgangen af 1. studieår afholdes en intern prøve, der sammenfattende skal dokumentere, i hvilken grad den studerende har tilegnet sig viden om pædagogers forskellige opgaver og arbejdsområder samt viden om undervisningsfagenes hovedelementer og deres mulighed for hver for sig og sammen at bidrage til belysning og løsning af pædagogiske opgaver. Stk. 2. I 4. semester afsluttes faget Individ, institution og samfund, og i 5. semester afsluttes faget Dansk, kultur og kommunikation hver med en prøve. For den enkelte studerende er den ene prøve en intern prøve, den anden prøve en ekstern prøve. Uddannelsesinstitutionen afgør ved lodtrækning, om prøven i 4. semester er intern eller ekstern. Stk. 3. Linjefaget og faget Pædagogik afsluttes hver med en ekstern prøve i 7. semester. Stk. 4. Specialiseringen afsluttes i 7. semester med en intern prøve i form af en skriftlig rapport. Emnet for rapporten vælges af den studerende inden for specialiseringens område og skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Den studerende skal i rapporten sammenfatte sit teoretiske og praktiske arbejde med den valgte specialisering og demonstrere opfyldelse af målene for specialiseringen inden for væsentlige områder af CKFerne, jf. bilag 8. Rapporten bedømmes med Bestået/Ikke bestået. Stk. 5. Det tværprofessionelle element bedømmes ved en intern prøve i form af en skriftlig rapport med Bestået/Ikke-bestået. Stk. 6. Før den studerende kan afslutte bachelorprojektet skal de i stk. 1 5 nævnte prøver være bestået og praktikperioderne være godkendt, jf. 22, stk. 3. Bachelorprojektet bedømmes ved en ekstern mundtlig prøve i slutningen af 7. semester. Der gives en samlet karakter på grundlag af en vurdering af projektet og den mundtlige præstation ved prøven. Er projektet udarbejdet af en gruppe, skal hver enkelt studerende i gruppen identificere sit eget arbejde, der herefter indgår i bedømmelsesgrundlaget. Stk. 7. Prøverne er individuelle og skal bestås hver for sig. Prøverne efter stk. 1 3 og stk. 6 skal bedømmes efter 7-trinsskalaen. 21. For den enkelte studerende kan uddannelsesdele svarende til 60 ECTS-point bedømmes ved prøve afholdt på engelsk, hvis uddannelsesdelene tillige har været udbudt på engelsk. Stk. 2. Nærmere regler om prøverne, herunder deres nærmere placering i uddannelsen, prøveform og prøvesprog, fastsættes i studieordningen, jf. 23, stk. 2, nr. 9. Stk. 3. For prøver og eksamen gælder i øvrigt bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (prøvebekendtgørelsen) og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. 22. Senest tre uger før afslutningen af hver praktikperiode afgiver praktikstedet med inddragelse af den studerendes praktikdokument, jf. 15, stk. 1, en skriftlig begrundet indstilling til uddannelsesinstitutionen om, hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til læringsmålene kan godkendes. 51

52 Stk. 2. Er praktikstedet betænkelig ved at indstille den studerendes praktikperiode til godkendelse, skal den studerende have mulighed for inden for en frist af 1 uge skriftligt at kommentere praktikstedets indstilling. Uddannelsesinstitutionen afholder et møde mellem den studerende, praktikstedet og en af uddannelsesinstitutionens praktikmedarbejdere. På grundlag af samtalen ved mødet, der tager udgangspunkt i praktikstedets indstilling og den studerendes evt. kommentarer, afgiver praktikstedets og uddannelsesinstitutionens medarbejdere inden for en frist af 1 uge hver en skriftlig indstilling om, hvorvidt praktikperioden kan godkendes. Den studerende skal have mulighed for inden for en frist af 1 uge skriftligt at kommentere indstillingerne. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen træffer på grundlag af den eller de afgivne indstillinger og den studerendes eventuelle kommentarer, jf. stk. 1 og 2, afgørelse om, hvorvidt praktikperioden skal bedømmes til Godkendt eller Ikke godkendt. Stk. 4. En studerende, hvis praktikperiode bedømmes til Ikke godkendt, kan ikke fortsætte på uddannelsens næste trin, men har ret til at gå perioden om én gang. Stk. 5. Afbrydes en studerendes praktikperiode, efter at mindst halvdelen af perioden er forløbet, skal praktikstedet afgive en udtalelse om, hvorvidt der er tilstrækkeligt grundlag for, at perioden kan vurderes. I givet fald afgives en indstilling om vurdering af praktikken, der herefter behandles efter reglerne i stk Er mindst halvdelen af perioden tilbage, og uddannelsesinstitutionen kan anvise et andet praktiksted, hvor praktikuddannelsen umiddelbart kan fortsætte, kan den studerende genoptage praktikuddannelsen og få den bedømt. Kapitel 6 Studieordningen 23. Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelsen i en studieordning. Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om: 1) De obligatoriske fags og linjefagenes nærmere indhold og tilrettelæggelse, jf. 6, stk. 2, 9, stk. 3, og bilagene ) Praktikuddannelsen, herunder placering af 1. studieårs praktikperiode, jf. 6, stk. 2, 13, stk. 5, og bilag 7. 3) Specialiseringens indhold og tilrettelæggelse, jf. 6, stk. 2, 10, stk. 3, og bilag 8. 4) Det tværprofessionelle elements indhold og tilrettelæggelse, jf. 6, stk. 2, 11, stk. 2, og bilag 9. 5) Udarbejdelse og tilrettelæggelse af bachelorprojektet, jf. 7, stk. 2, og 12, stk. 3. 6) Undervisnings- og arbejdsformer, herunder IT, studierejse samt andre særlige studieaktiviteter, jf. 6, stk. 2. 7) Internationalisering, jf. 17 og 21, stk. 1. 8) Deltagelsespligt, herunder mødepligt, jf. 18, stk. 4, samt eventuel studietidsforlængelse, jf. 2, stk. 2. 9) Prøver, jf. stk. 3, og 21, stk ) Overgangsregler, jf. 24, stk ) Eventuel merit, jf. 25, stk ) Studievejledning og faglig vejledning, jf. 28, stk. 2. Stk. 3. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til prøvebekendtgørelsen. 52

53 Stk. 4. Det skal af studieordningen fremgå, at uddannelsesinstitutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen. 24. Ved udarbejdelse og væsentlige ændringer af studieordningen indhenter uddannelsesinstitutionen en udtalelse fra censorformandskabet, jf. prøvebekendtgørelsen, og fra de studerendes råd samt fra en repræsentant for praktikstederne. Stk. 2. Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde overgangsregler. Stk. 3. Censorformandskabet skal orienteres om studieordningen og ændringer heri. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside. Kapitel 7 Merit, fritagelse og dispensation 25. Beståede uddannelseselementer ved en uddannelsesinstitution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved de øvrige institutioner, der udbyder uddannelsen. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler fastsat af institutionen i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele. 26. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge et særligt studieforløb eller fritage en studerende for dele af fag eller faglige elementer, når det ved lægeerklæring godtgøres, at den studerende af helbredsmæssige grunde ikke kan gennemføre uddannelsen, herunder prøveaflæggelsen, på normal måde eller i fuldt omfang. Er uddannelsen gennemført i et reduceret omfang skal det fremgå af eksamensbeviset. 27. Undervisningsministeriet kan godkende fravigelser fra bekendtgørelsen som led i forsøg. Stk. 2. Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra det tilfælde, der er nævnt i 2, stk. 2. Kapitel 8 Andre regler 28. Uddannelsesinstitutionen tilbyder gennem hele uddannelsen den studerende studievejledning og faglig vejledning. Stk. 2. Nærmere regler om studievejledning og faglig vejledning fastsættes i studieordningen, jf. 23, stk. 2, nr En studerende kan bortvises fra uddannelsesinstitutionen i en periode og i gentagelsestilfælde samt i meget grove tilfælde bortvises helt, hvis den studerende trods skriftlig advarsel 1) groft har tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende eller uddannelsesinstitutionens medarbejdere eller samarbejdspartnere, 53

54 2) på grund af vedvarende sygdom, medicin- eller alkoholmisbrug eller lignende frembyder en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed, at den studerende ikke bør sendes i praktik. Stk. 2. En studerende kan i øvrigt bortvises fra uddannelsesinstitutionen, hvis den studerende har gjort sig skyldig i et forhold, der er åbenbart uforeneligt med, at den studerende fortsætter uddannelsen på uddannelsesinstitutionen. Kapitel 9 Meritpædagoguddannelsen 30. Uddannelsen kan udbydes som en særligt tilrettelagt deltidsuddannelse efter reglerne om åben uddannelse og reglerne i dette kapitel. Stk. 2. Optagelse til uddannelsen efter stk. 1 er betinget af, at ansøgeren ud over de almindelige adgangskrav til uddannelsen har erfaring fra pædagogisk eller tilsvarende arbejde i et omfang, der svarer til normalt mindst 5 års fuldtidsbeskæftigelse. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen afgør, om adgangskravene efter stk. 2 er opfyldt for den enkelte ansøger. 31. Kapitel 1 8 og 10 gælder for uddannelsen med følgende afvigelser: 1) Uddannelsen tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen inden for en ramme svarende til 150 ECTS-point, jf. endvidere 25, stk. 2. Uddannelsen kan tilrettelægges på heltid eller deltid. Dog kan højst 1 år tilrettelægges på heltid for den enkelte studerende. 2) Uddannelsen omfatter ikke den lønnede praktikuddannelse, der er nævnt i 13, stk. 1. 3) Arbejdet med specialiseringen skal have et omfang svarende til 34 ECTS-point, som sammensættes således, at 5 ECTS-point er rettet mod den valgte specialisering, 10 ECTS-point er fra faget Pædagogik, 5 ECTS-point er fra linjefaget, og 14 ECTS-point er fra den ulønnede praktikperiode eller fra erfaring fra pædagogisk arbejde på minimum 1 år inden for den valgte brugergruppe. 4) Bachelorprojektet kan først afsluttes, når alle prøver er bestået og den ulønnede praktikuddannelse godkendt. 32. Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse. Kapitel 10 Klage 33. Uddannelsesinstitutionen skal, når den træffer afgørelser efter denne bekendtgørelse, iagttage principperne om god forvaltningsskik. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet af den, afgørelsen angår, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk. 3. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. 34. Klager over prøver og eksamen behandles efter reglerne i prøvebekendtgørelsen. 54

55 Kapitel 11 Ikrafttræden m.v. 35. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 930 af 8. december 1997 ophæves. Stk. 3. Studerende, der er begyndt på pædagoguddannelsen før 1. august 2007, kan færdiggøre uddannelsen efter reglerne i den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse. Disse studerende har ret til at modtage undervisning indtil sommeren Prøver afholdes sidste gang ved sommereksamen

56 Bilag 1 Pædagogik 1. Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at tilvejebringe viden, indsigt og refleksion med henblik på og som del af pædagogisk arbejde og udvikling af den pædagogiske profession. I faget indgår aspekter af psykologisk, antropologisk, sociologisk, filosofisk samt sundhedsvidenskabelig teori og metode. Faget kvalificerer til pædagogisk arbejde med fokus på livskvalitet, handlemuligheder og demokratisk deltagelse. Pædagogik er uddannelsens centrale fag, som indgår i og forholder sig til uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogisk arbejde og udviklingsprojekter, b) begrunde pædagogiske handlinger ud fra centrale teorier og metoder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelse, d) opbygge faglige og personlige relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces, e) identificere mistrivsel hos mennesker, herunder udsatte børn og unge, f) analysere, dokumentere og evaluere forhold vedrørende brugernes trivsel og udvikling, g) identificere, analysere og vurdere relevant viden og forskning i forhold til en konkret pædagogisk problemstilling, h) diskutere pædagogiske anskuelser og værdier på et pædagogikfagligt grundlag, herunder etik og menneskesyn, i) afdække og beskrive historiske, sociale, politiske og økonomiske vilkår for pædagogisk arbejde og j) forholde sig analytisk i anvendelsen og inddragelsen af test, evalueringer og målinger i det pædagogiske arbejde. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) Opdragelse, dannelse, læring, omsorg, socialisering og udvikling. b) Pædagogens fagidentitet og kompetenceområder aktuelt, historisk og komparativt. c) Menneskers levevilkår, livsformer og identitet, herunder etnicitet, generation, køn m.v. d) Kulturforståelse, -analyse og -konflikt. e) Inklusion og eksklusion. f) Didaktik og metodik. g) Etik, æstetik, værdier, menneskesyn og demokratiforståelser i pædagogisk arbejde. h) Undersøgelses- og analysemetoder til brug i pædagogisk arbejde. 56

57 Bilag 2 Dansk, kultur og kommunikation 1. Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at give indsigt i, hvordan kultur, kommunikation og sprog indgår i dannelse af identitet, kulturforståelse og kompetence til at udtrykke sig. Faget giver grundlag for at arbejde med kulturelle og sproglige udtryksformer med henblik på at støtte brugerens udvikling og evne til at indgå i kulturelle fællesskaber. Faget har fokus på den kulturelle sammenhæng, som det pædagogiske arbejde foregår i. Faget etablerer forudsætninger for pædagogens professionelle mundtlige og skriftlige kommunikationsevne. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan: a) planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske og æstetiske processer, som fremmer mundtlig og skriftlig sprogtilegnelse og andre kommunikative færdigheder samt støtte sprogudvikling, herunder hos børn, unge og voksne med særlige behov, b) understøtte udviklingen af brugeres kommunikative kompetencer og udtryksformer, c) analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer og d) kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med brugere, pårørende, fagpersoner, myndigheder m.v. gennem mundtlige, skriftlige og mediebaserede formidlingsformer under hensyn til modtagerens faglige, sproglige og kulturelle baggrund. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) Sproglig udvikling, herunder sprogets funktion, indhold og form samt tosprogethed, andetsprogstilegnelse og børn, unge og voksne med særlige behov. b) Skriftlige, mundtlige, mediebaserede og digitale kommunikations- og formidlingsformer, herunder retorik og genrer. c) Fortællinger, fiktions- og faktalitteratur, billedsprog, rim og remser. d) Kulturbegreber, herunder æstetiske og antropologiske samt kulturelle processer, kulturmøder og kulturel mangfoldighed. e) Kulturelle fællesskaber udtrykt gennem lege, ritualer og traditioner. f) Æstetiske læreprocessers dannelsesmæssige og kulturelle betydning. g) Forestillinger og normer af etisk, æstetisk, ideologisk og religiøs karakter. 57

58 Bilag 3 Individ, institution og samfund 1. Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at kvalificere til at analysere samspillet mellem individuelle, institutionelle og samfundsmæssige forhold. Faget har fokus på den institutionelle og samfundsmæssige sammenhæng, det pædagogiske arbejde foregår i.faget etablerer forudsætninger for professionelt samarbejde. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende centrale teorier, begreber og metoder vedrørende samspillet mellem individ, institution og samfund, b) forstå betydningen af den samfundsmæssige og institutionelle sammenhæng for individet, det pædagogiske miljø og den pædagogiske profession i et demokratisk samfund, c) identificere og analysere problemstillinger og udviklingsmuligheder i individuelt, institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv, d) samarbejde professionelt med personer inden for og uden for professionen, herunder pårørende og e) arbejde professionelt på grundlag af gældende bestemmelser. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) Samspil mellem individ, gruppe og samfund og dets betydning for opvækst- og livsvilkår. b) Institutioners organisation, kultur, fysiske rammer og samfundsmæssige funktion samt interne og eksterne relationer. c) Samarbejdsrelationer, interaktioner, konflikter og vold, sociale strukturer, mønstre samt udviklingsmuligheder set ud fra individuelle, institutionelle og samfundsmæssige perspektiver. d) Den samfundsmæssige og socialpolitiske udvikling og betydning for pædagogens ansvarsområder i velfærdsstaten. e) Internationale konventioner og lovgivning, herunder tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger. 58

59 Bilag 4 Sundhed, krop og bevægelse 1. Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at kvalificere til pædagogisk arbejde med kropslig aktivitet: Leg, bevægelse, dans og idræt. Faget retter sig mod fremme af den enkeltes kropsbevidsthed, aktivitetsglæde, udfoldelseslyst og sundhed. Faget har fokus på fysisk udfoldelse og knytter sig til leg, spil, krop og sundhed. Faget indgår som en integreret del af den uddannedes arbejde med pædagogiske problemstillinger. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdigudannede kan a) anvende og udvikle bevægelses- og sundhedspædagogiske aktiviteter, b) tilrettelægge forløb under hensyn til fysiologiske, sundhedsmæssige og sociale forudsætninger, c) inspirere og motivere til deltagelse i kropslige aktiviteter, d) arbejde for sundhedsfremme på baggrund af kendskab til folkesundhed, herunder at omsætte og formidle sundheds- og idrætspolitiske programmer og kampagner, e) begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige, kulturelle og sundhedsmæssige potentialer og f) forstå fysiske og skabendes processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) Leg, bevægelse, sundhed og idræt. b) Livskvalitet, sundhed og sygdom i pædagogisk perspektiv. c) Menneskers biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige, motoriske og færdighedsmæssige forudsætninger. d) Institutioners bevægelses-, sundheds- og idrætskultur. e) Kost og hygiejne. f) Seksualitet og kropslighed. 59

60 Bilag 5 Udtryk, musik og drama 1. Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at kvalificere til pædagogisk arbejde musik, drama og andre udtryksformer. Faget retter sig mod fremme af den enkeltes glæde ved at udtrykke sig. Faget har fokus på evnen til at udtrykke sig og på æstetiske erfarings- og erkendelsesprocesser inden for musik, drama og lignende udtryksformer. Faget indgår som en integreret del af den uddannedes arbejde med pædagogiske problemstillinger. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdigudannede kan a) anvende og udvikle æstetisk skabende processer med musik, drama og andre udtryksformer, b) tilrettelægge forløb under hensyn til varierende forudsætninger, c) inspirere og motivere til brug af musikalske, dramatiske og andre udtryksformer, d) vurdere og perspektivere fagets pædagogiske og samfundsmæssige betydning, e) begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige og kulturelle potentialer og f) forstå skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) Leg, kultur, æstetik og kunst. b) Musik, drama og teater i pædagogisk perspektiv. c) Brug og betydning af forskellige udtryksformer, individuelt, socialt, kulturelt og samfundsmæssigt. d) Udtryksformernes sanselige, følelsesmæssige, kropslige og intellektuelle aspekter. e) Brug og betydning af fagets materialer, instrumenter og teknikker. 60

61 Bilag 6 Værksted, natur og teknik 1. Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at kvalificere til pædagogisk arbejde med naturen, den kulturskabte fysiske omverden og brugerens kompetence til at udtrykke sig. Faget retter sig mod fremme af den enkeltes udtryksbevidsthed, aktivitetsglæde og udfoldelseslyst. Faget har fokus på kreativ inddragelse af det håndværksmæssige, det kunstneriske, det naturvidenskabelige og det tekniske. Faget indgår som en integreret del af den uddannedes arbejde med pædagogiske problemstillinger. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan: a) anvende og udvikle pædagogiske processer med naturen og de kulturskabte fysiske omgivelser samt kunstneriske, skabende og tekniske processer, b) tilrettelægge forløb under hensyn til forskellige brugeres forudsætninger, c) inspirere og motivere til at inddrage den kulturskabte fysiske omverden og naturen som rum for oplevelse og udfoldelse, d) forholde sig nysgerrig og eksperimenterende til undersøgelse af naturlige og kulturskabte omgivelser og deres tekniske processer, e) begrunde og udfolde fagets pædagogiske, oplevelsesmæssige og kulturelle potentialer og f) forstå naturfaglige og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) Håndværk, kunst, natur og teknik. b) Værksted, natur og friluftsliv i pædagogisk perspektiv. c) Oplevelser og læreprocesser med natur og friluftsliv samt billed- og formskabende arbejde. d) Materialer og teknikker i kunstneriske og håndværksmæssige arbejdsprocesser og udtryksformer. e) Naturfaglig viden om dyr og planter, evolution og økologi samt naturvidenskabelige arbejdsmetoder. f) Relevante kulturteknikker, herunder ny teknologi. 61

62 Bilag 7 Praktikuddannelse 1. Signalement Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Uddannelsens 3 praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider de studerendes opmærksomhedsfelt og overblik i forhold til pædagogisk praksis og profession. 1. praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i 2. praktikperiode, for endelig i 3. praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces. 2. Faglige kompetencemål Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan: a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. 62

63 Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. 63

64 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. 64

65 Bilag 8 Specialisering 1. Signalement Specialiseringen bidrager til uddannelsens målsætning ved at kvalificere til tilvejebringelse og anvendelse af viden, teori og metode inden for et specifikt arbejds-, funktions- eller fagområde. Læring i fagområdet fungerer eksemplarisk, således at opnåede kompetencer inden for det valgte specialiseringsområde kan anvendes i forhold til øvrige målgrupper med andre samfundsmæssige, institutionelle og personlige betingelser. Ved fordybelse i og konkretisering af et specifikt arbejdsområde bidrager specialiseringen til at professionsrette uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Børn og unge a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. 65

66 Mennesker med nedsat funktionsevne a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. d) Inklusion og eksklusion. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. h) Brugerinddragelse og rettigheder. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. j) Kompensationsmuligheder. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. Mennesker med sociale problemer a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. g) Brugerinddragelse og rettigheder. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. i) Misbrug og psykiske lidelser. j) Truede familier, sorg og krise. 66

67 Bilag 9 Det tværprofessionelle element 1. Signalement Det tværprofessionelle element bidrager til uddannelsens målsætning ved, at den studerende på baggrund af kendskab til egen og andre professioners faglighed og identitet kvalificerer sig til at samarbejde med relevante professionsaktører uden for professionsområdet med henblik på at kvalificere og nytænke den tværprofessionelle indsats. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) etablere og indgå i samarbejde med andre professioner med henblik på at kvalificere og koordinere den pædagogiske indsats i en samfundsmæssig sammenhæng, b) medvirke til, at brugerens perspektiv inddrages og er i centrum for den tværprofessionelle indsats, c) inddrage faglig ekspertise fra relevante professionsområder, d) skabe og udvikle tværprofessionelle netværk og ligeværdige samarbejdsrelationer, e) anvende og kommunikere viden om den pædagogiske professions ansvarsområde, kompetencer, værdier og etik og f) anvende centrale teorier, begreber og metoder, herunder kan reflektere over professionsrelevante dilemmaer i det tværprofessionelle arbejde. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) Den pædagogiske professions ansvar og kompetence i løsning af de tværprofessionelle opgaver, herunder værdier, etik og kernefaglighed. b) Viden om en eller flere andre professioners ansvar, værdier, etik og kernefaglighed som eksemplarisk princip. c) Lovgrundlag for tværprofessionelt samarbejde, herunder tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger. d) Teorier, metoder og vidensformer til analyse, refleksion og evaluering af handlemuligheder og perspektiver i forhold til den tværprofessionelle indsats. e) Tværprofessionelle samarbejdsteorier, metoder og forskningsresultater. f) Teorier og læringsformer til at skabe og udvikle tværprofessionelle netværk. 67