Studieordning for Jydsk Pædagog-Seminarium

Transkript

1 Studieordning for Jydsk Pædagog-Seminarium Uddannelse til professionsbachelor som pædagog. D

2 Denne studieordning er gældende for studerende med studiestart 1. september 2007 og senere. Studieordningen vil løbende blive revideret og suppleret i takt med at uddannelsen udvikles i samspillet mellem ledelse, undervisere og studerende. Studieordningen er godkendt af Jydsk Pædagog-Seminariums bestyrelse den 21. juni Leif Vestergaard Souschef Erik Hygum Rektor Forkortelser der er benyttet i studieordningen. JPS = Jydsk Pædagog-Seminarium ECTS - P = European Credit Transfer System P = Point Pæd. = Pædagogik DKK = Dansk, kultur og kommunikation IIS = Individ, institution og samfund UMD. = Udtryk, musik og drama VNT = Værksted, natur og teknik SKB = Sundhed, krop og bevægelse ÅU = Åben uddannelse CKF = Centrale kundskabs og færdighedsområder Bkg... = Bekendtgørelse Begreber der er anvendt i studieordningen. En normalside er en computerskrevet A4-side med almindelig margin på 2,5 cm til alle sider og en linieafstand på 1,5, skrevet i Times New Roman punktstørrelse 12 eller tilsvarende skriftstørrelse. Dette kan svare til ca enheder pr. side alt afhængig af om der anvendes grafik, tegning eller tekst på siden. I denne studieordning er det begrebet normalside, der er det afgørende, altså antal A4 sider efter ovenstående definition og ikke antal enheder pr. side. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelse til professionsbachelor som pædagog side 4 2. Tilrettelæggelse af uddannelsen til professionsbachelor som side 8 Pædagog på Jydsk Pædagog-Seminarium 3. Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog tilrettelagt side 17 Som åben uddannelse. 4. Udarbejdelse af bachelorprojektet side Undervisnings- og arbejdsformer side Praktikuddannelsen side Prøver og eksamensformer side Studievejledning og faglig vejledning side Andre bestemmelser side 28 Bilag A: bekendtgørelse om uddannelsen til side 31 professionsbachelor som pædagog Bilag 1. Pædagogik. side 42 Bilag 2. Dansk, kultur og kommunikation. side 43 Bilag 3. Individ, institution og samfund. side 44 Bilag 4. Sundhed, krop og bevægelse side 45 Bilag 5. Udtryk, musik og drama. side 46 Bilag 6. Værksted, natur og teknik side 47 Bilag 7. Praktikuddannelse side 48 Bilag 8. Specialisering side 49 Bilag 9. Det tværprofessionelle element. side 51 3

4 1. Uddannelse til professionsbachelor som pædagog Studieordningens lovgrundlag. Studieordningen for uddannelsen til professionsbachelor som pædagog gennemføres i henhold til mål og bestemmelser i: - lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. - bekendtgørelse nr. 113 af 19. februar 2001 om uddannelse til professionsbachelor med angivelse af grundlaget for uddannelse til professionsbachelor. 1 En uddannelse til professionsbachelor er en mellemlang videregående uddannelse, hvor undervisningens vidensgrundlag er karakteriseret ved professionsbasering, udviklingsbasering og forskningstilknytning. 2 Formålet med uddannelsen er, at de studerende erhverver sig et grundlag for at udøve erhvervsfunktioner og fungere selvstændigt inden for det eller de professionsområder, som uddannelsen retter sig mod, og erhverver sig forudsætninger for videre uddannelse, jf. 3, stk. 2, i lov om mellemlange videregående uddannelser. - bekendtgørelse nr. 220 af 13. marts 2007 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, der fastlægger uddannelsens mål, opbygning, varighed, mål for de enkelte fag og 4

5 faglige elementer, samt bestemmelser for studieordningens udformning, - bekendtgørelse nr. 167 af 22. februar 2007 om adgang, indskrivning og orlov ved visse videregående uddannelser - bekendtgørelse nr. 356 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser - bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse. Love og bekendtgørelser udgør sammen med denne studieordning det juridiske grundlag for gennemførelse af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog på Jydsk Pædagog- Seminarium. Studieordningen er gældende for studerende, der har påbegyndt uddannelsen 1. september 2007 eller senere. Bestyrelsen og seminariets ledelse fastlægger og godkender den overordnede målsætning for seminariets virksomhed, seminariets grundholdning og værdier, samt de intentioner om tilegnelse af viden og kunnen, som seminariet ønsker realiseret i uddannelsen af pædagoger. Inden for disse rammer og mål udformes studieordningen. Studieordningen angiver et retsligt forhold mellem seminariet og den enkelte studerende, idet ordningen fastsætter, hvilke retningslinier og regler seminariet og den studerende har pligt til at følge ved tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen. Uddannelsens formål og varighed Jydsk Pædagog-Seminarium tilrettelægger en professionsbacheloruddannelse til pædagog, der kvalificerer til alle professionsområder i det pædagogiske arbejdsfelt. Seminariet lægger ved sin tilrettelæggelse vægt på, at udviklingen af erhvervskompetence og studiekompetence følges ad og integreres hele uddannelsen igennem. Formålet er at sikre, at begge kompetencer er til stede og medvirker ved den stadige udvikling af det pædagogiske arbejde og ved deltagelse i professionsområdets videreuddannelsesmuligheder. Vekselvirkningen mellem uddannelse og profession vil i vidensamfundet karakteriserer såvel professionsuddannelse som hele professionskarrieren, og er følgelig central for seminariets beskrivelse og tilrettelæggelse af pædagoguddannelsen. Jydsk Pædagog-Seminarium udvikler og kvalificerer uddannelsen i tæt samspil med det pædagogiske arbejdsfelts institutionsverden og professionsområde. Jydsk Pædagog-Seminariums virksomhed og studieordning bygger på værdier, som både er grundlæggende i dansk kultur og som lever op til globaliseringens udfordringer, hvor flere kulturer og religioner mødes i hverdagen og præger det pædagogiske arbejdsfelt. Til sådanne grundlæggende værdier hører demokratiske rettigheder og pligter, kulturel mangfoldighed, samt selvstændighed og deltagelse i fællesskaber med rummelighed, tolerance og engagement. Jydsk Pædagog - Seminarium vil tillige i sin tilrettelæggelse af uddannelsen skabe rammer, der fremmer nærhed, nærværd og dialog. Jydsk Pædagog-Seminarium tilrettelægger med baggrund i ovenstående en pædagoguddannelse med henblik på at realisere uddannelsens formål, således som disse er fastsat i lov om uddannelse af pædagoger 1, 2 og 3: Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende får et teoretisk og praktisk grundlag for at udføre arbejde som pædagog. 5

6 Stk. 2. Uddannelsen skal kvalificere den studerende til at kunne 1) indgå i professionelle relationer med børn, unge og voksne brugere og samarbejde med, vejlede og støtte disses forældre og pårørende, 2) formidle samfundsmæssige mål og værdier til alle uanset sproglig og kulturel baggrund, 3) tilegne sig og gøre brug af relevante teorier og metoder i pædagogisk praksis, 4) tilrettelægge, udføre og koordinere pædagogisk begrundede aktiviteter og processer, 5) deltage i professionelt samarbejde, herunder med personale fra tilgrænsende områder, og 6) analysere, evaluere, dokumentere og udvikle pædagogisk praksis samt deltage i kvalitets- og udviklingsarbejde. 2. Uddannelsen tager sigte på hele det pædagogiske beskæftigelsesområde med specialisering inden for et arbejds-, funktions- eller fagområde. 3. Uddannelsen skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling, herunder de studerendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund, og skal give de studerende grundlag for videreuddannelse. Uddannelsen tilrettelægges tillige efter målene i uddannelsesbekendtgørelsens 1: 1. Den studerende skal gennem uddannelsen erhverve sig viden, indsigt og kompetencer til som pædagog at varetage de udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogarbejdet inden for et bredt arbejdsfelt samt erhverve sig grundlag for videreuddannelse. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som pædagog/bachelor in Social Education. Uddannelsen er i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 2 tilrettelagt med 3½ studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år svarende til 60 point. Uddannelsen tilrettelægges over 3½ år med 7 semestre svarende til 210 point (P) i European Credit Transfer System (ECTS point). Uddannelsen er semesteropdelt og skal senest være afsluttet 6 år efter studiestart. Fordeling af ECTS-point Pædagogik: 43 Heraf: Dansk, Kultur, Kommunikation: 28 Heraf: Individ, Institution, Samfund: 18 Heraf: Liniefag: 30 heraf: Tværprofessionelle 2,5: Specialisering: 10 Tværprofessionelle: 1 Specialisering: 0 Tværprofessionelle: 1 Specialisering: 0 Tværprofessionelle: 1 6

7 Specialisering: 5 Specialisering:5+10+3,5+1, Praktik: 74 Samlet antal ECTS point: Praktik: 74 Øvrige aktiviteter: 119 Samlet uddannelse: 210 Praktik: 74 Specialisering: 5 Ba - projekt 12 Øvrige 119 I alt: Fordeling af fag, faglige elementer og ECTS-point på semestre 1. semester PÆD IIS DKK Praktik semester PÆD IIS DKK Liniefag semester Praktik semester PÆD IIS DKK Liniefag

8 5. semester PÆD DKK Liniefag Specialisering semester Praktik semester PÆD Bachelorprojekt Liniefag Specialisering Tilrettelæggelse af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog på Jydsk Pædagog-Seminarium. Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog på Jydsk Pædagog-Seminarium er tilrettelagt således, at uddannelsens vidensgrundlag er professions- og udviklingsbaseret og forskningstilknyttet og således, at teoretisk og praktisk udannelse kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet (Bkg... 8) Uddannelsen er rammesat af 5 forskellige temaer, der definerer grundlæggende spørgsmål og dilemmaer i relation til såvel studie- og uddannelsesrettede aktiviteter som til den pædagogiske profession og det pædagogiske arbejdsområde. Målet er at: Temaerne skaber indbyrdes sammenhæng mellem uddannelsens fag og faglige elementer. Temaerne består af forskellige kombinationer af fag og faglige elementer. Temaerne organiseres som tværfaglige, flerfaglige eller fagfaglige studieforløb, der kan tilrettelægges som holdundervisning, workshop, seminar, studier, forelæsning, feltstudie, m.m. Temaerne etablerer progression i uddannelsen ved at være af stigende sværhedsgrad og kompleksitet. Hvert tema har fokus på udvalgte CKF ere for at præcisere indholdet i temaet. CKF ere for det enkelte tema indgår i de øvrige temaer som baggrund og forudsætning. Temaerne integrerer de 3 praktikuddannelsesforløb for at skabe en uddannelsesmæssig sammenhæng mellem uddannelsesforløb på seminariet og praktikuddannelsen. Uddannelsen består af følgende temaer: 1. Profession, myndighed og relation 2. Det tværprofessionelle samarbejde 8

9 3. Individ, individualitet og fællesskab 4. Æstetik, didaktik og forandring 5. Tilnærmelse og perspektivering i pædagogisk arbejde, herunder fokus på specialisering Tema 1: Profession, myndighed og relation Organisering Første studieår defineres af Tema 1 Profession, myndighed og relation der består af : deltema 1 Den professionelle relation inklusiv 1. års praktikuddannelse, deltema 2 Kulturel deltagelse, 1. års prøve. I tema 1 indgår alle uddannelsens fag, og temaet giver mulighed for valg af liniefag. Temaet skal lede frem til 1. årsprøven. Deltema 1: Den professionelle relation Signalement Deltema 1 Den professionelle relation strækker sig fra studiets start hen over 1. års praktikuddannelse og ind i 2. semester. Deltema 1 konstitueres af fagene Pædagogik (PÆD), Individ, institution og samfund (IIS) og Dansk, kultur og kommunikation (DKK) og introducerer til grundlæggende faglige begreber, der kan bidrage til analyse og vurdering af relationerne i det pædagogiske arbejde set i et individ-, professions- institutions- og samfundsperspektiv. Myndighed og myndighedsrelationen er forbundet med særlige sociale positioner og roller, der igen er forbundet med en række problemstillinger, modsætningsforhold og dilemmaer, som pædagogen skal kunne reflektere over, tage stilling til og handle i forhold til, for at varetage sin rolle som professionel pædagog. Centrale kundskabs- og færdighedsområder De enkelte fags CKF er vil med forskellig vægtning alle være i spil i temaet. Særlig fokus rettes imod følgende: Opdragelse, dannelse, læring, omsorg, socialisering og udvikling (PÆD). Pædagogens fagidentitet og kompetenceområder aktuelt, historisk og komparativt (PÆD). Den samfundsmæssige og socialpolitiske udvikling og betydning for pædagogens ansvarsområde i velfærdsstaten (IIS). Institutioners organisation, kultur, fysiske rammer og samfundsmæssige funktion samt interne og eksterne relationer (IIS). Internationale konventioner og lovgivning, herunder tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger (IIS). Skriftlige, mundtlige, mediebaserede og digitale kommunikations- og formidlingsformer (DKK). Fortællinger, fiktions- og fakta-litteratur, billedsprog, rim og remser (DKK). Temaet integrerer CKF erne for 1. års praktikuddannelse: Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. Kommunikation, samspil og konflikter i relationen. Magt og etik i relationer. 9

10 Arbejdsformer Deltemaet introducerer den studerende for forskellige arbejds- og undervisningsformer, og der lægges op til en forståelse af betydningen af aktiv deltagelse og den enkeltes bidrag til uddannelsens aktiviteter og processer. De studerende organiseres i stamhold. Den studerende opnår i deltemaet grundlæggende færdigheder i informations- og IT-kompetence og viden om faglige begreber og problemstillinger. Den studerende arbejder med systematiske måder til at undersøge, analysere og formidle pædagogisk praksis, herunder forskellige overvejelser over videnskabelse. Med udgangspunkt i 1. års praktikuddannelse skal den studerende undersøge spørgsmål, dilemmaer og problemstillinger i pædagogisk praksis og efterfølgende forbinde disse med faglige og personlige refleksioner. Evaluering 1. Den studerende skal have godkendt 1. års praktikuddannelse (Bkg, Bilag 7). Prøveform og prøveforløb beskrives i kapitel 6 i studieordningen. 2. Den studerende skal med udgangspunkt i praktikdokumentet udarbejde et paper med refleksioner over den professionelle myndighedsrelation og centrale, faglige og etiske dilemmaer og problemstillinger i pædagogisk praksis. Deltema 2: Kulturel deltagelse Signalement Deltema 2 Kulturel deltagelse er placeret i 2. semester og konstitueres af fagene Pædagogik (PÆD), Dansk, kultur og kommunikation og de 3 liniefag Sundhed, krop og bevægelse (SKB), Udtryk, musik og drama (UMD) og Værksted, natur og teknik (VNT). I deltemaet erhverver den studerende sig viden om kulturelle forhold og kulturelle muligheder og færdigheder i kulturelle udtryk. Deltemaet belyser og diskuterer den pædagogiske udfordring i at anerkende et andet menneskes myndighed og ret til selvvalgt og selvstændig deltagelse i kulturelle fællesskaber og sociale livssammenhænge. Deltemaet danner grundlag for den studerendes planlægning af og medvirken i et pædagogisk arrangement eller en produktion med inddragelse af digital kultur. I deltemaet erhverver studerende erfaringer af såvel didaktisk som oplevelsesmæssig karakter og vælger et liniefag. Centrale kundskabs- og færdighedsområder De enkelte fags CKF er vil med forskellig vægtning alle være i spil i temaet. Særlig fokus rettes imod følgende: Kulturelle fællesskaber udtrykt gennem lege, ritualer og traditioner (DKK) Håndværk, kunst, natur og teknik (VNT) Leg, kultur, æstetik og kunst (UMD) Leg bevægelse, sundhed og idræt (SKB) Kulturforståelse, - analyse og konflikt (PÆD) Arbejdsformer Deltemaet tilrettelægges som undervisning, projektforløb, workshop, m.m. Organiseringen af studerende i temaet tager udgangspunkt i stamholdene. 10

11 Evaluering Deltemaet afsluttes med en kulturproduktion inden for et specifikt pædagogisk arbejds-, funktionseller fagområde. Produktionen skal give de studerende mulighed for at reflektere og evaluere i forhold til en given målgruppes vilkår og handlemuligheder og en given pædagogisk og institutionel kontekst. 1. årsprøve Tema 1 afsluttes med 1. års intern prøve, der skal dokumentere, i hvilken grad den studerende har tilegnet sig viden om pædagogers forskellige opgaver og arbejdsområder samt viden om fagenes hovedelementer og deres mulighed for hver for sig og sammen at bidrage til belysning af og løsning af pædagogiske opgaver (Bkg. 20). Prøveform og prøveforløb beskrives i kapitel 7 i studieordningen. Tema 2: Det tværprofessionelle samarbejde Signalement Temaet integrerer det faglige element Det tværprofessionelle samarbejde med 2. års praktikuddannelse og har følgende organisering: Temaet påbegyndes i slutningen af 2. semester i forbindelse med introduktion til 2. års praktikuddannelse. Temaet inddrages i 2. års praktikuddannelse i 3. semester. Temaet afsluttes i begyndelsen af 4. semester. Målet med temaet Det tværprofessionelle samarbejde er, at den studerende på baggrund af kendskab til pædagogprofessionens teorier, begreber og metoder skal opnå kendskab til andre professioners faglighed og fagsprog. Temaet bidrager hermed til en mere kvalificeret opgaveløsning i samarbejdsfladerne mellem professionerne. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Særlig fokus rettes imod følgende CKF er for det tværprofessionelle samarbejde: Den pædagogiske professions ansvar og kompetence i løsning af de tværprofessionelle opgaver, herunder værdier, etik og kernefaglighed. Viden om en eller flere andre professioners ansvar, etik og kernefaglighed som eksemplarisk princip. Lovgrundlag for tværprofessionelt samarbejde, herunder tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger. Teorier, metoder og vidensformer til analyse, refleksion og evaluering af handlemuligheder og perspektiver i forhold til den tværprofessionelle indsats. Tværprofessionelle samarbejdsteorier, metoder og forskningsresultater. Teorier og læringsformer til at skabe og udvikle tværprofessionelt netværk. Temaet integrerer CKF erne for 2. års praktikuddannelse: Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis set i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår Praktikstedets organisation, kultur og ledelse Internt og eksternt samarbejde 11

12 Magt og etik i den institutionelle ramme. Arbejdsformer Den studerende vælger i introduktion til 2. års praktikuddannelse et tværprofessionelt fokusfelt med en pædagogisk problemstilling, der inddrager tværprofessionelt samarbejde. Det tværprofessionelle emne/felt fastholdes af den studerende under 2. års praktikuddannelse, herunder dokumentation af problemstillingen til senere bearbejdning i den afsluttende rapport. På 4. semester afsluttes arbejdet med den pædagogiske problemstilling gennem udarbejdelse af skriftlig rapport. Evaluering Den studerende skal have godkendt 2. års praktikuddannelse, jf. (Bkg., Bilag 7) Den studerende udarbejder en skriftlig rapport, der bedømmes ved en intern prøve med bestået / ikke bestået Tema 3: Individ, individualitet og fællesskab Signalement Temaet Individ, individualitet og fællesskab er placeret i 4. semester og består af de obligatoriske fag Pædagogik (PÆD), Individ, institution og samfund (IIS), Dansk, kultur og kommunikation (DKK) samt liniefagene Sundhed, krop og bevægelse (SKB), Udtryk, musik og drama (UMD), Værksted, natur og teknik (VNT). Umiddelbart efter temaafslutningen gennemføres et prøveforløb i faget Individ, institution og samfund. Temaet identificerer spørgsmål og dilemmaer for pædagogen i arbejdet med børn og unge, mennesker med nedsat funktionsevne og mennesker med sociale funktioner i forhold til disses deltagelse i sociale fællesskaber. Temaet bibringer den studerende viden om inklusions- og eksklusionsmekanismer i et individ-, institutions-, samfunds- og globaliseringsperspektiv. Den studerende vil i temaet erhverve sig færdigheder i formidling samt i kulturelle og fysiske aktivitetsformer, der inddrager perspektiver på dannelse af såvel individualitet som fællesskab. Temaet giver den studerende grundlæggende forudsætninger for at tilrettelægge, gennemføre og vurdere pædagogiske forløb i forhold til menneskers forskellige livssituationer, forudsætninger og muligheder. I temaet vil den studerende have mulighed for at gennemføre en studierejse eller et feltarbejde. Centrale kundskabs- og færdighedsområder De enkelte fags CKF er vil med forskellig vægtning alle være i spil i temaet. Særlig fokus rettes imod følgende: Inklusion og eksklusion (PÆD). Samspil mellem individ, gruppe og samfund og dets betydning for opvækst- og livsvilkår (IIS). Samarbejdsrelationer, interaktioner, konflikter, vold, sociale strukturer, mønstre samt udviklingsmuligheder set ud fra individuelle, institutionelle og samfundsmæssige perspektiver (IIS). Sproglig udvikling, herunder sprogets funktion, indhold og form samt tosprogethed, andet sprogtilegnelse og børn, unge og voksne med særlige behov (DKK). Forestillinger og normer af etisk, æstetisk, ideologisk og religiøs karakter (DKK). Institutioners bevægelses-, sundheds- og idrætskultur (SKB). 12

13 Seksualitet og kropslighed (SKB). Menneskers biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige, motoriske og færdighedsmæssige forudsætninger (SKB). Brug og betydning af fagets materialer, instrumenter og teknikker (UMD). Oplevelser og læreprocesser med natur og friluftsliv samt billede og formskabende arbejde (VNT). Arbejdsformer Temaet tilrettelægges som undervisning, projektforløb, workshop, m.m. Organiseringen af studerende i temaet tager udgangspunkt i de studerendes valg af liniefag. Evaluering Temaet afsluttes med en fremlæggelse suppleret med uddybende rapport med fokus på temaets centrale problemstillinger. Prøve i Individ, institution og samfund Faget Individ, institution og samfund afsluttes med intern eller ekstern prøve. Prøvegrundlaget er fagets faglige kompetencemål (Bkg. Bilag 3). Prøveform og prøveforløb beskrives i kapitel 7 i studieordningen. Tema 4: Æstetik, didaktik og forandring Signalement Temaet er placeret i 5. semester og konstitueres af liniefagene Sundhed, krop og bevægelse (SKB), Udtryk, musik og drama (UMD) og Værksted, natur og teknik (VNT) og de to obligatoriske fag Dansk, kultur og kommunikation (DKK) og Pædagogik (PÆD). Umiddelbart efter temaafslutningen gennemføres et prøveforløb i Dansk, kultur og kommunikation. Temaet har fokus på skabende, æstetiske, oplevelsesmæssige og fysiske aktiviteters betydning for pædagogisk arbejde i forskellige arbejds- og funktionsområder. I temaet erhverver den studerende sig didaktiske forudsætninger til at iværksætte forandrings- og udviklingsprocesser i det pædagogiske arbejdsområde, og temaet danner basis for internationale og komparative pædagogiske studier. I temaperioden vil den studerende således have mulighed for at gennemføre en studierejse eller feltarbejde. Centrale kundskabs- og færdighedsområder De enkelte fags CKF er vil med forskellig vægtning alle være i spil i temaet. Særlig fokus rettes imod følgende: Didaktik og metodik (PÆD). Æstetiske læreprocessers dannelsesmæssige og kulturelle betydning (DKK). Kulturbegreber, herunder æstetiske og antropologiske samt kulturelle processer, kulturmøder og kulturel mangfoldighed (DKK). Udtryksformernes sanselige, følelsesmæssige, kropslige og intellektuelle aspekter. Brug og betydning af forskellige udtryksformer individuelt, socialt, kulturelt og samfundsmæssigt (UMD). Kost og hygiejne (SKB). Materialer og teknikker i kunstneriske og håndværksmæssige arbejdsprocesser og udtryksformer (VNT). 13

14 Arbejdsformer Liniefagene udgør rammen for organisering af studerende. I undervisningen introduceres til pædagogisk udviklingsarbejde, og de studerende arbejder med et praksisrelateret projekt. Evaluering af temaet Temaet afsluttes med præsentation af en pædagogisk aktivitet samt udarbejdelse af en kort, skriftlig rapport med faglig refleksion og procesevaluering. Prøve i Dansk, kultur og kommunikation Faget Dansk, kultur og kommunikation afsluttes med intern eller ekstern prøve. Prøvegrundlaget er fagets faglige kompetencemål (Bkg. 2). Prøveform og prøveforløb beskrives i kapitel 7 i studieordningen. Tema 5: Tilnærmelse og perspektivering i pædagogisk arbejde, herunder fokus på specialisering. Signalement Temaet konstitueres af det obligatoriske fag Pædagogik (PÆD) og liniefagene Sundhed, krop og bevægelse (SKB), Udtryk, musik og drama (UMD) og Værksted, natur og teknik (VNT). Temaet består af: Midten af 5. semester: Tema Tilnærmelse og perspektivering i pædagogisk arbejde, herunder fokus på specialisering Slutningen af 5. semester: Introduktion til specialisering i 3. års praktikuddannelse 6. semester: 3. års praktikuddannelse 7. semester: Intern prøve i specialisering. Temaet indeholder et dobbeltperspektiv på pædagogisk arbejde: tilnærmelse forstået som nærhed til praksisviden og udforskning af profession og pædagogisk arbejde, og perspektivering forstået som analyse af og refleksion over profession og pædagogisk arbejde. Temaet forbinder et handlings- og færdighedsorienteret perspektiv med et beskrivende, forklarende og kritisk perspektiv. Den studerende skal i temaet erhverve sig viden om forskellige videnskabsteoretiske positioner og skal gennemføre en empirisk undersøgelse med baggrund i den enkelte studerendes specialisering i 3. års praktikuddannelse. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagenes CKF er vil med forskellig vægtning alle være i spil i temaet. Særlig fokus rettes imod følgende: Etik, æstetik, værdier, menneskesyn og demokratiforståelser i pædagogisk arbejde (PÆD). Undersøgelses- og analysemetoder til brug i pædagogisk arbejde (PÆD). Menneskers levevilkår, livsformer og identitet, herunder etnicitet, generation, køn, m.v. (PÆD). Livskvalitet, sundhed og sygdom i pædagogisk perspektiv (SKB). Musik, drama og teater i pædagogisk perspektiv (UMD). Værksted, natur og fritidsliv i pædagogisk perspektiv (VNT). Relevante kulturteknikker, herunder ny teknologi (VNT). 14

15 Naturfaglig viden om dyr og planter, evolution og økologi samt naturvidenskabelige arbejdsmetoder (VNT). Temaets arbejdsformer Temaet organiseres på baggrund af den studerendes ønske om specialisering i et afgrænset arbejdseller funktionsområde. Den empiriske undersøgelse angiver rammen for fagundervisning, workshop, forelæsninger, projektarbejde, m.m. Evaluering af temaet Resultatet af undersøgelsen formidles til medstuderende og involverede institutioner. De studerende skal anvende forskellige formidlingsformer knyttet til deres linjefag. Fremlæggelsen giver både mulighed for formidling og videndeling og mulighed for at eksperimentere med forskellige dokumentationsformer. Specialisering Gennem specialisering skal den studerende udvikle kompetencer til at tilvejebringe og anvende viden, teori og metode inden for et specifikt arbejds-, funktions- eller fagområde. Ved fordybelse i et specifikt arbejdsområde bidrager specialiseringen til at professionsrette uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Børn og unge a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. Mennesker med nedsat funktionsevne a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. d) Inklusion og eksklusion. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. 15

16 f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. h) Brugerinddragelse og rettigheder. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. j) Kompensationsmuligheder. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. Mennesker med sociale problemer a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. g) Brugerinddragelse og rettigheder. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. i) Misbrug og psykiske lidelser. j) Truede familier, sorg og krise. CKF erne for specialisering integreres med CKF erne for 3. års praktikuddannelse: Professionens arbejdsområder og opgavefelt Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling Professionsbevidsthed og identitet Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Arbejdsformer Både forud for 3. års praktikuddannelse og i studiedagene organiseres de studerende i forhold til deres specialisering. Gennem studiet har den studerende arbejdet med forskellige målgrupper og institutionsformer, og specialiseringen bygger videre på dette fundament. Evaluering af temaet Den studerende skal have godkendt 3. års praktikuddannelse, jf. (Bkg., Bilag 7) Aflevering af en skriftlig opgave om specialisering i begyndelsen af 7. semester med udgangspunkt i 3. års praktik (Bkg, Bilag 8). 7. semester 16

17 Signalement I 7. semester afsluttes specialiseringen med prøve, og den studerende afslutter liniefag og pædagogik samt gennemfører et bachelorprojekt. Prøveform og prøveforløb for liniefag, pædagogik og bachelorprojekt beskrives i kapitel 4 og 7 i studieordningen (Bkg. 1, 4, 5, 6). 3. Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog tilrettelagt som åben uddannelse Jydsk Pædagog-Seminarium udbyder uddannelsen til professionsbachelor som en særlig tilrettelagt deltidsuddannelse, hvoraf 1. år tilrettelægges som heltidsstudie (Bkg ) Optagelse til uddannelsen er betinget af, at ansøgeren ud over de almindelige adgangskrav til uddannelsen har erfaring fra pædagogisk eller tilsvarende arbejde i et omfang, der svarer til normalt mindst 5 års fuldtidsbeskæftigelse. Uddannelsen tilrettelægges inden for en ramme svarende til 150 ECTS-point. Uddannelsen omfatter ikke den lønnede praktikuddannelse. Arbejdet med specialiseringen skal have et omfang svarende til 34 ECTS-point, som sammensættes således, at 5 ECTS-point er rettet mod den valgte specialisering, 10 ECTS-point er fra faget Pædagogik, 5 ECTS-point er fra linjefaget, og 14 ECTS-point er fra den ulønnede praktikperiode eller fra erfaring fra pædagogisk arbejde på minimum 1 år inden for den valgte brugergruppe. Bachelorprojektet kan først afsluttes, når alle prøver er bestået og den ulønnede praktikuddannelse er godkendt. 4. Udarbejdelse af bachelorprojektet Seminariet tilrettelægger i henhold til Bkg. 7 et bachelorprojekt på 7. semester som afslutning på uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. Projektperioden indledes med præsentation og tilegnelse af viden om professionsbaseret forsknings- og udviklingsarbejde, samt metoder i forskning og udviklingsarbejde i pædagogers professionsområde. Udarbejdelse af bachelorprojektet foregår over en periode på 10 uger svarende til 12 P. Studerende kan arbejde med bachelorprojektet individuelt eller i grupper på op til 4 personer. Den studerende skal i bachelorprojektet arbejde med et emne inden for pædagogisk arbejde. Emnet skal have relevans for pædagogisk arbejde, være centralt og afgrænset, samt kunne opfylde målene for bachelorprojektet. Emnet skal være godkendt af seminariet og ved godkendelsen skal den/de studerende angive, hvilken primær faglig optik, der ønskes benyttet i arbejdet, og om projektet resulterer i både et skriftligt produkt og en kulturproduktion som en del af afleveringen af bachelorprojektet. Ved tilmeldingen, som er bindende, skal den studerende opgive navn/navne på de studerende, der arbejdes sammen med i projektet. De emner, som den studerende har gjort til genstand for prøve ved tidligere prøver kan ikke blive godkendt som emne til bachelorprojektet. Hvert projekt tilknyttes en vejleder, hvis opgave er at give de studerende teknisk og metodisk vejledning i forbindelse med emne, mål- eller problemformulering, samt vejlede om arbejdsplanlægning og metodevalg. Vejlederen er normalt eksaminator ved den mundtlige individuelle prøve. Mål Målene er at den studerende tilegner sig: Særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for det pædagogiske arbejdsfelt. 17

18 Færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant viden og data. Færdighed i at formidle egne fagligt begrundede opfattelser. I projektet skal den studerende demonstrere kendskab til videnskabelig teori og metode og inddrage undersøgelser, erfaringer eller anden viden om praksis, evt. fra praktikuddannelsen. Produkt Bachelorprojektet skal indeholde en skriftlig del, og i øvrigt udformes således, at det kan bedømmes ved en prøve jf. Bkg. 20 og 21. Prøven er individuel, ligesom det af det skriftlige produkt skal fremgå, hvilke sider den enkelte studerende i et fælles skriftligt produkt har forfattet. Bachelorprojekter i uddannelse til professionsbachelor som pædagog kan have forskellig udformning afhængig af det valgte emne og den faglige optik, ligesom prøveproduktet kan bestå af både et skriftligt produkt og andre produkter. I overensstemmelse med uddannelsens vidensformer, fagenes metodik og professionens opgaver kan der arbejdes med to hovedtyper af bachelorprojekter, der hver på deres måde kan opfylde uddannelsens formål og de fastsatte mål for bachelorprojektet: 1. projekter, hvor hovedvægten lægges på indsamling, bearbejdning, analyse, tilegnelse, perspektivering af viden og data i relation til et centralt, afgrænset emne af såvel teoretisk som praktiske karakter. 2. projekter, hvor hovedvægten lægges på indsamling, bearbejdelse og anvendelse af viden og data, der udtrykkes i såvel et skriftligt produkt som i tilrettelæggelse og skabelse af æstetiske udtryk og kulturproduktioner med sociale, pædagogiske og/eller didaktiske perspektiver. Seminariet arbejder herefter med to hovedtyper af bachelorprojekter. Den første (1) har hovedvægten på det skriftlige produkt, der i den individuelle prøve uddybes selvstændigt af hver enkelt studerende, der har deltaget i projektet. Den anden (2) har hovedvægten på en æstetisk eller kulturel produktion med et supplerende skriftligt produkt, der reflekterer og perspektiverer produktionen i forhold til målene for bachelorprojektet. I den individuelle prøve uddybes det skriftlige produkt, det æstetiske udtryk eller kulturproduktionen med perspektivering og refleksion selvstændigt af hver studerende, der har medvirket i projektet. Bachelorprojekter kan således i deres form være blivende (rapporter, børnebøger, videobånd, malerier skulpturer) eller mere flygtige og kun eksisterende i det øjeblik, hvor de fremføres (drama, musik m.v.). Alle bachelorprojekter skal dog dokumentere projektet gennem et skriftligt produkt. De nærmere bestemmelser om bachelorprojektet og den individuelle prøve fastsættes i et tillæg til studieordningen. 5. Undervisnings- og arbejdsformer Jydsk Pædagog-Seminarium har som uddannelsesstrategi, at hver enkelt studerende skal deltage og udfordres i forskellige læringssituationer og læringsmiljøer. Uddannelsen indeholder således en række undervisningsformer og forløb som f.eks. forelæsning, undervisning på stam- eller liniefagshold, projekt, selvstudium, workshop, udstilling og fremførelse, ekskursion og studierejse, m.m. 18

19 Under uddannelsen vil den studerende møde mange forskellige mennesker, såvel medstuderende, undervisere, som fremtidige kolleger, børn, unge, mennesker med sociale problemer og mennesker med særlige behov og vanskeligheder. Dette møde vil kræve personlige ressourcer og kompetencer, hvor uddannelsens mål og indhold vil komme i spil med tidligere livserfaringer, værdier og holdninger. Såvel de mere faglige former for viden og færdigheder som de mere personlige erfaringer, ressourcer og kompetencer vil tilsammen udgøre et væsentligt grundlag for den studerendes arbejde hen mod at blive professionel pædagog. 6. Praktikuddannelsen Organisering af praktikuddannelsen Uddybende og vejledende retningslinier for seminariets tilrettelæggelse af praktikken, international praktik og intentioner for samarbejdet mellem seminariet og praktikinstitutionerne beskrives i seminariets praktikpjece. Praktikken i uddannelsen tilrettelægges i henhold til uddannelsens 13 med: - en 1. års praktikuddannelse på 47 dage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer dagligt og med 5 studiedage på seminariet svarende til 14 ECTS point. Perioden tilrettelægges som et samlet forløb i på 47 dage i praktik og 5 studiedage på seminariet, men med det formål at skabe størst mulig sammenhæng mellem praktikuddannelse og uddannelse på seminariet kan perioden tillige tilrettelægges med dage i praktik afbrudt af dage på uddannelsesinstitutionen, herunder studiedage. 1. års uddannelsespraktik fastlægges for et år ad gangen i semesterplanen og der udsendes til praktikinstitutionerne en plan for den samlede periode før den studerende møder i praktik. 1. års praktikuddannelse påbegyndes i 1. semester. - en 2. års og 3. års praktikuddannelse, der er lønnet praktik, svarende til hver 60 ECTS point på hver 6 måneder i henholdsvis 3. og 6. semester med et gennemsnitligt ugentligt timetal på 32,5 timer pr. uge. 2. og 3. års praktikuddannelse tilrettelægges som lønnet praktik. I timetallet indgår 10 studiedage med uddannelse på seminariet. Seminariet fastsætter for hvert år ved udarbejdelse af semesterplanen placeringen af de 10 studiedage og fremsender til praktikinstitutionen besked herom før modtagelse af den studerende i praktik. Med henblik på at sikre, at den studerende tilegner sig et bredt kendskab til den pædagogiske profession, søges de tre praktikperioder for den enkelte studerende fordelt på forskellige institutionstyper, målgrupper, samt sociale og pædagogiske miljøer. Fordeling af praktikpladser til studerende vil dels ske på baggrund af ønsker fra de studerende og dels på baggrund af de centralt udmeldte praktikpladser. Seminariet vil især bestræbe sig på, at den enkelte studerende ved tildeling af praktikplads til 3. års praktikuddannelse får mulighed for at realisere sit valg af specialisering. Jydsk Pædagog Seminarium integrerer praktikuddannelsen i temaorganiseringen, og med henblik på at støtte den studerendes læreprocesser i såvel praktikuddannelsen som på seminariet vil alle seminariets faste undervisere varetage praktiklærerfunktionen. De studerende har deltagelses og mødepligt til de studiedage, der ved praktikperiodens begyndelse udsendes til praktikinstitutionerne og de studerende. 19

20 Fastlæggelse af mål i praktikuddannelsen Praktikstedet udarbejder for de tre perioder en praktikbeskrivelse med formål, karakteristik af målgruppen og arbejdsmetoder samt en uddannelsesplan for praktikstedet. Uddannelsesplanen skal opfylde de krav, der er angivet i Bkg. 14, herunder i bilag 7 og 8. Uddannelsesplanen kan udarbejdes i samarbejde med seminariet. Den enkelte studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument, der indeholder den studerendes begrundede forventninger og evt. spørgsmål til praktikstedet, og en redegørelse for praktikperiodens sammenhæng med den øvrige del af uddannelsen. Praktikdokumentet anvendes gennem hele uddannelsen til refleksion og perspektivering. Ved praktikperiodens begyndelse udarbejder den studerende de konkrete læringsmål for praktikperioden. Udgangspunktet for fastsættelse af de konkrete læringsmål er praktikstedets praktikbeskrivelse, den studerendes praktikdokumentet, samt de mål og krav, der er givet i Bkg. bilag 7 samt bilag 8 for 3. års praktikuddannelse. Læringsmålene skal godkendes af praktikstedet og seminariet, og danner grundlag for den udtalelse, der skal afgives senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet. I vurderingen inddrages den studerendes praktikdokument, og udtalelsen bliver til i et møde mellem praktikstedet, den studerende og uddannelsesinstitutionen. Det er praktikstedets ansvar, at den studerende i praktikforløbet modtager praktikvejledning i overensstemmelse med de for perioden beskrevne og godkendte læringsmål. Såfremt praktikstedet er betænkelig ved at indstille den studerendes praktikuddannelse til godkendelse skal den studerende have mulighed for inden for en frist af en uge at kommentere praktikstedets indstilling. Seminariet afholder herefter et møde mellem den studerende, praktiskstedet og den studerendes praktiklærer eller evt. en anden praktikmedarbejder fra seminariet. På baggrund af mødet og foreliggende skriftligt materiale afgiver praktikstedet og seminariets praktiklærer inden for en frist på 1 uge en skriftlig indstilling om, hvorvidt den studerendes praktikperiode kan godkendes. Den studerende har mulighed for inden for en frist på en uge at kommentere indstillingerne. På baggrund af indstillingerne og den studerendes kommentarer træffer seminariets rektor en afgørelse om, hvorvidt praktikperioden skal bedømmes Godkendt eller Ikke godkendt. Den skriftligt begrundede bedømmelse og udtalelse skal fremsendes til seminariet senest 14 dage før afslutningen af øvelsespraktikken og senest 3 uger før afslutningen af en lønnet praktikperiode. Afbrydelse af praktik i utide Afbrydes en praktik i utide, skal praktikstedet afgive en indstilling om, hvorvidt der er tilstrækkeligt grundlag for at perioden kan vurderes. I givet fald afgiver praktikstedet en skriftlig indstilling om vurdering af perioden. Indstillingen behandles efter tilsvarende bestemmelser som ved afslutning af en praktikperiode. Såfremt praktikperioden afbrydes og mindst halvdelen af perioden er tilbage anviser seminariet for så vidt det er muligt et andet praktiksted, hvor den studerende kan genoptage sin praktikuddannelse og få den bedømt efter ovenstående bestemmelser. Praktik i udlandet Internationalisering, internationale studier og international praktik er på Jydsk Pædagog- Seminarium udviklede og centrale elementer i tilrettelæggelsen af pædagoguddannelsen. Seminariet søger i videst muligt omfang at imødekomme studerendes ønsker om at gennemføre en af de lønnede praktikperioder i et andet land og en fremmed kultur. I henhold til Bkg. 17 kan seminariet give den studerende tilladelse til at gennemføre enten 2. års eller 3. års praktikuddannelse i udlandet, når dette sker som et led i et formaliseret samarbejde mellem seminariet og en uddannelsesinstitution i udlandet. Aftaler mellem seminariet og den 20

21 modtagende uddannelsesinstitution i udlandet skal være indgået senest 2½ måned før praktikperiodens begyndelse. Der kan ved praktik i udlandet dispenseres fra kravet om lønnet praktik, såfremt praktikstedet skriftligt erklærer, at lønnet praktikforhold er usædvanligt i landet og det ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikperioden. Ved praktik i udlandet kan seminariet fravige bestemmelserne i Bkg. 16 stk. 2, 22 stk. 2, pkt. 2 4 og bestemmelserne i 14 stk. 3, pkt. 3. Senest når 2/3 af perioden er forløbet skal der foregå en drøftelse mellem den udenlandske praktikvejleder og den studerende om, hvorvidt den studerende kan forventes at nå de fastlagte og godkendte læringsmål eller om institutionen er betænkelig ved, hvorvidt målene kan nås. Såfremt der er betænkelighed ved om målene forventes nået, drøftes dette og der afgives en udtalelse om, hvordan målene kan nås. Praktikinstitutionen og den studerende skal efter mødet udarbejde et skriftligt notat, samt evt. reviderede mål for praktikperioden, og fremsende dette til den studerendes praktiklærer. Ved afslutningen af en udlandspraktik skal praktikstedet afgive en skriftlig begrundet indstilling til seminariet om den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til de fastlagte og godkendte læringsmål. Ved gennemførelse af udlandspraktik er den studerende forpligtet til umiddelbart efter hjemkomsten at kontakte, aftale og gennemføre en obligatorisk evalueringssamtale med sin praktiklærer. Den studerende skal til samtalen medbringe sit praktikdokument. Dokumentet skal indeholde en redegørelse for, hvordan den studerende har arbejdet med og opfyldt målene. 7. Prøver og eksamensformer Prøver og prøveformer, herunder eksamen, tilrettelægges efter bestemmelserne i de i kap 1 nævnte bekendtgørelser uddannelsesbekendtgørelsen bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Prøveformerne skal samlet set tilgodese uddannelsens formål og ligge i forlængelse af de undervisnings og studieformer, som den studerende møder i uddannelsen. Prøveformerne skal tillige sikre, at der kan foretages en individuel bedømmelse af eksaminanderne. Prøverne er individuelle og skal bestås hver for sig. I henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 20 indgår følgende prøver i uddannelse til professionsbachelor som pædagog: Fag/Faglige elementer: Tidspunkt: Intern/Ekstern: Bedømmelse: 1. års prøve 2. semester Intern prøve 7 trins skala Tværprofessionelle Element 4. semester Intern prøve Bestået/Ikke bestået 21

22 Individ, Institution 4. semester Intern eller 7 trins skala og Samfund ekstern prøve Dansk, Kultur og Kommunikation 5. semester Intern eller 7 trins skala ekstern prøve Specialisering 7. semester Intern prøve Bestået/Ikke bestået Liniefag 7. semester Ekstern prøve 7 trins skala Bachelorprojekt 7. semester Ekstern prøve 7 trins skala Seminariet udarbejder på baggrund af ovenstående en tidsplan for den enkelte prøve. Fagene Individ, institution og samfund, samt Dansk, kultur og kommunikation afsluttes i henholdsvis 4. og 5. semester med en prøve. For den enkelte studerende er den ene prøve med intern bedømmelse og den anden med ekstern bedømmelse. Seminariet afgør ved lodtrækning, om prøven på 4. semester er med intern eller ekstern bedømmelse. Ved eksterne bedømmelser medvirker censorer beskikket af Undervisningsministeriet og tilskikket af Censorformandskabet. Ved interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere udpeget af uddannelsesinstitutionen, men prøverne tilrettelægges og gennemføres med tilsvarende roller, regler og principper, som er gældende ved de eksterne prøver. Det tværprofessionelle element og specialisering afsluttes med en skriftlig rapport, der efterfølgende bedømmes og udmøntes i bestået/ikke bestået. Seminariet udarbejder i studieordningen eller i et tillæg til denne mere detaljerede bestemmelser for de enkelte prøver. Dette vil ske i dialog mellem seminariets ledelse, underviserne og de studerende, samt efter bestemmelserne i uddannelsesbekendtgørelsens 20, 21 og eksamensbekendtgørelsens 11. Bestemmelserne vil for den enkelte prøve omfatte: - prøveform og prøvesprog - prøvegrundlaget og besvarelsesformen - prøveforløbet og tidsrammerne for forløbet - bestemmelser om valg, trækning og godkendelse af prøvegrundlaget - forberedelsens varighed og form - bestemmelser for eksaminationens gennemførelse - om prøven er skriftlig, mundtlig, praktisk eller en kombination heraf - om bedømmelsesgrundlaget i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen - om hvilke materialer, den studerende må medbringe til den enkelte prøve - om prøven kan være elektronisk baseret eller der indgår digitalt materiale eller dokumentation - en plan for tilmelding og evt. framelding fra prøven - særlige prøvevilkår - uregelmæssigheder, herunder brug af egne og andres arbejder - klager og adgang til at klage - identifikation af eksaminanderne - om hvorledes bedømmelse af eksaminandens formulerings og staveevne indgår i den samlede bedømmelse 22

23 Seminariet fastsætter foreløbigt følgende almene bestemmelser for prøverne og bestemmelser for 1. års prøven Almene bestemmelser Seminariet tilrettelægger samtlige prøver således, at bedømmelse og karakterfastsættelse kan foretages individuelt og for hver enkelt studerende. Som hovedregel foretages der en helhedsvurdering af prøveprodukt, selvstændig præstation og uddybning, samt eksamination og faglig dialog. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår som en del af denne helhedsvurdering, men således, at de faglige kompetencemål og det faglige indhold vægtes betydeligt. Bedømmelsesgrundlaget fremgår af uddannelsesbekendtgørelsens faglige kompetencemål. De enkelte fag og faglige elementers CKF er angiver, hvad der samlet set har været arbejdet med. De opgaver emner, problemstillinger, mål eller problemformuleringer, som gøres til genstand for prøve ved de interne og eksterne prøver, skal samlet set repræsentere en stor bredde i forhold til uddannelsens målgrupper og i forhold til mål og CKF er inden for de fag og faglige elementer, der er udgangspunkt for prøvernes tilrettelæggelse. Seminariet fastsætter i semesterplanen for et undervisningsår prøvernes placering og udmelder i løbet af perioden tidspunkterne for den enkelte prøve i en samlet plan. Der udarbejdes en rammeplan med kalender for hver prøveperiode. Denne udleveres sammen med de relevante bekendtgørelser og seminariets prøvebestemmelser. Seminariet giver samtidig de pågældende studerende en orientering om prøverne, prøveformerne, bestemmelser, regler, samt adgangen til at klage i henhold til eksamensbekendtgørelsen. Alle eksterne prøver er offentlige med de begrænsninger og dispensationer, der fremgår af eksamensbekendtgørelsen, og prøverne aflægges på dansk. Prøver kan evt. afholdes på svensk, norsk eller engelsk medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. De studerende tilmelder sig de enkelte prøver efter seminariets nærmere anvisning herom. Tilmelding til prøverne er bindende og efter tilmeldingen kan der ikke foretages ændringer bortset fra evt. framelding og i tilfælde, hvor studerende ved lægedokumenteret forfald bliver forhindret i at deltage i prøven. Ved framelding senere end den af seminariet fastsatte frist betragtes den pågældende prøvemulighed som brugt. Den enkelte studerendes tilmelding og deltagelse i prøverne er betinget af, at bestemmelserne i uddannelsesbekendtgørelsens 20 stk. 6 er opfyldt. Studerende, som ikke er til stede i prøvelokalet til den på forhånd fastsatte tid, kan udelukkes fra prøven. Alle skriftlige oplæg, synopser, rapporter og opgavebesvarelser angives i bestemmelserne for den enkelte prøve med et mindste og/eller højeste antal tilladte sider. Siderne er altid angivet som normalsider. Skriftlige oplæg, rapporter, synopser, produkter og opgavebesvarelser skal altid indeholde en indholdsfortegnelse, en disposition og en litteraturliste. Ved aflevering af alle skriftlige oplæg, rapporter, produkter, synopser, m.v., der afleveres i forbindelse med såvel intern som ekstern prøve, skal forsiden være forsynet med følgende - angivelse af seminariet - angivelse af navnet på den studerende, der har forfattet teksten med mindre der stilles krav om et eksamensnummer - angivelse af det stamhold, som den/de studerende er på 23