Historie. Erik Dehn & Jens Aage Poulsen GYLDENDAL

Transkript

1 Historie 3 historie3-omslag.indd 1 Historie 3 Erik Dehn & Jens Aage Poulsen GYLDENDAL 11/02/

2 HISTORIE Erik Dehn & Jens Aage Poulsen 3GYLDENDAL

3 Historie 3 Af Erik Dehn & Jens Aage Poulsen 1. udgave, 1. oplag 2011 Gyldendal A/S, København Forlagsredaktion: Marianne Harboe Ekstern faglig redaktion: Jens Aage Poulsen Grafisk tilrettelæggelse: Sofie Meedom Tegninger: Jan Solheim Teksten er sat med New Century Schoolbook og The Sans Bogen er trykt hos Clemenstrykkeriet, Hinnerup Printed in Denmark 2011 ISBN Tilhørende hjemmeside: Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Jens Aage Poulsen har skrevet kapitlerne: Velkommen til historie Stenalderen Det legede vi Det gamle Egypten Erik Dehn har skrevet kapitlerne: Sådan levede vi Bronzealderen

4 INDHOLD 4 Velkommen til historie 8 STENALDEREN 10 Jægerne 13 Ertebøllefolket 16 Jægeren blev bonde 20 Du ved nu Hvad skete der så? 21 Arbejd videre 22 DET LEGEDE VI 24 Da alle legede 27 Leg spild af tid! 31 Købt er godt 34 Du ved nu Hvad skete der så? 35 Arbejd videre 36 DET GAMLE EGYPTEN 52 SÅDAN LEVEDE VI 54 Slot og kælder år Badeværelse eller lokum år Du ved nu Hvad skete der så? 65 Arbejd videre 66 BRONZEALDEREN 68 Et kostbart metal 71 Solvognen 75 Egtvedpigen 78 Du ved nu Hvad skete der så? 79 Arbejd videre 80 Register 80 Bogens illustrationer 38 Livet ved Nilen 42 Tutankhamon 46 Tutankhamons grav 50 Du ved nu Hvad skete der så? 51 Arbejd videre

5 VELKOMMEN TIL HISTORIE Du har fået et nyt fag i skolen. Det hedder historie. Hvad handler det om? Og hvad kan du bruge historie til? Det kan du læse mere om her. Gamle dage Har du tænkt på, hvordan det var at være barn, før der var fjern syn, computere og mobiltelefoner? Hvordan levede folk mon, dengang der ikke var biler, tog og flyvemaskiner? Hvordan kom de fra det ene sted til det andet? Måske rejste de slet ikke. For 200 år siden havde ingen elektricitet eller fjernvarme. Hvordan fik de så lys og varme i husene? Engang gik de fleste børn ikke i skole. Havde de så fri hele dagen, eller skulle de arbejde? Hvordan kunne de klare sig, når de ikke kunne læse, skrive og regne? Og hvorfor bestemte man på et tidspunkt, at alle børn skulle gå i skole? Det får du noget at vide om i historie. Og du lærer meget andet. Fx hvorfor kom der krige? Og hvorfor er folk i nogen lande rige, mens andre er fattige? d I 1807 blev København bombarderet med granater og raketter fra engelske krigsskibe. Det er en meget kendt begivenhed fra historien. 4

6 Hvorfor historie? Hvorfor skal du vide noget om gamle dage? Og hvad kan du bruge historie til? Når du ved noget om historie, kan du bedre forstå, hvad der sker i din nutid. Og det kan du bruge til tænke over, hvordan fremtiden bliver. Både din egen fremtid og fremtiden for den verden, du lever i. Du ved sikkert allerede meget om historie. Måske har du hørt historier, der foregår i gamle dage, eller måske har du besøgt et museum. Du kender i hvert fald din egen historie. Din historie bestemmer, hvordan dit liv er nu og bliver i fremtiden. Fx ville dit liv være anderledes, hvis du var født i et andet land eller for 100 år siden. De oplevelser, du har haft, er også en del af din historie. I ferien har du sikkert besøgt et sted, hvor der var spændende og sjovt at være. Nu vil du gerne besøge stedet igen, så du får den gode oplevelse igen. Og har du oplevet noget dårligt, prøver du at undgå, at det sker igen. Men historie er ikke kun dine personlige oplevelser. Det er også, hvad der er sket i samfundet, længe før du blev født også helt andre steder i verden. d For 100 år siden var det almindeligt, at børn på din alder arbejdede. På billedet ses børn, der arbejder på en tobaksfabrik. d Tegningen er fra Hvordan har børnene det? Hvad tror du, at oplevelsen betyder for dem? 5

7 Kilder En kilde kan være mange forskellige ting. Det kan være noget, der er skrevet ned eller et billede, et fotografi, en film, en ting eller et hus fra gamle dage. Ved hjælp af kilder kan du få noget at vide om historie. Man læser eller kigger på kilder og får noget at vide om, hvordan det fx var at leve i gamle dage. I faget historie skal du arbejde med kilder. Dem skal du bruge til at undersøge, fx hvordan det var at leve tidligere. Vi kan ikke putte ting og huse ind i en bog. Så i din historiebog bruger vi kun billeder og noget, der er skrevet, som kilder. Du kan undersøge ting og huse, hvis du besøger et museum eller går en tur i byen. Her er et par eksempler på kilder og nogle spørgsmål. Kan du svare på dem? * KILDE 1 Denne kilde er et stykke tekst fra bogen Den grå heks skrevet af Hjørdis Warmer. Bogen foregår i I bogen er en pige, der hedder Bolette. Hun er 12 år.»bolette kryber af sted med lugejernet i højre hånd. Hun hugger ukrudt og overflødige roeplanter op. Hun har bundet skørtet op om livet. Om knæene har hun bundet klude for ikke at slide huden helt i laser. Marken er fuld af små skarpe sten, som man ikke ser. Men man mærker dem, når de skærer op gennem kludene og ind i huden.«find UD AF... *KILDE 1 Hvilket arbejde har Bolette? Hvad fortæller kilden om det at være barn i 1906? Hvordan kan man se, at historien foregår for lidt over 100 år siden? Historien om Bolette er opdigtet. Ville der være en forskel, hvis teksten havde været en avisartikel, og den var skrevet af en journalist, der havde interviewet Bolette? Hvorfor arbejder børn i Danmark ikke længere ligesom Bolette? 6

8 2 d En skoleklasse fra * KILDE FIND UD AF... *KILDE 2 Hvor mange år er det siden, at fotoet er taget? Nævn tre ting på fotoet, der er det samme som i din klasse. Nævn tre ting på fotoet, der er anderledes end i din klasse. Hvordan tror du, det var at gå i skole i 1956? Hvorfor er et klasseværelse anderledes i dag end i 1956? Du kender sikkert nogen, der gik i skole dengang. Vis dem billedet, og få dem til at fortælle om deres skoletid. Du bliver klogere! Det du lærer i faget historie, kan du bruge. Mange film og computerspil foregår for længe siden. Måske besøger du og din familie en borg, et museum, eller du ser andet fra gamle dage. Din viden om historie hjælper dig til bedre at forstå, hvad du ser og oplever. Historie handler om, hvordan folk har levet sammen i gamle dage. Gamle dage har varet i mange, mange tusinde år. Og folk har levet på forskellige måder rundt om i verden. Så meget kan ingen nå at lære noget om. Derfor kommer du kun til at arbejde med en del af historien. Men i faget lærer du også, hvordan du selv kan finde oplysninger om gamle dage. 7

9 STENALDEREN Du bor i Danmark. For år siden havde det ikke et navn. Og jorden var ikke delt op i lande med grænser imellem, som den er i dag. Dengang kom nogle mennesker til det område, der senere blev til Danmark. Folk lavede redskaber af flint og andre slags sten. Man kalder derfor den tid for stenalderen. Folks måde at leve på ændrede sig i løbet af stenalderen. I de første mange tusinde år var folk jægere. Den periode kalder vi jæger-stenalderen. Men i sidste del af stenalderen dyrkede de jorden og holdt husdyr. Der hedder perioden bonde-stenalderen. Her kan du få mere at vide om livet i stenalderen. 8

10 Rensdyrjægerne For år siden Ertebølletiden For år siden Jægere og fiskere For år siden Bondestenalder For år siden 9

11 JÆGERNE Du og din familie køber mad, tøj og de fleste andre ting, I skal bruge. Men engang måtte man selv skaffe alt ved at gå på jagt, fiske og finde mad at spise i naturen. Det kan du læse om her. Rensdyr og jagt Som du ved, er det meste af Grønland dækket af et tykt lag is. For år siden var næsten hele Danmark også dækket af is. Efterhånden smeltede isen. Men der var stadig koldt. Om sommeren var der kun 7-10 grader varmt. Der var varmt nok til, at græs, urter, lyng og små buske kunne gro. Disse planter var mad for blandt andet rensdyr. Menneskene jagede rensdyr. Jægerne brugte spyd, økser og køller til jagt. De spiste kødet fra renerne, som de stegte over et bål. Af skindet syede de tøj og telte. Og de lavede redskaber af knogler og gevirer. Hvert år vandrede rensdyrflokkene langt for at finde mad. Rensdyrjægerne fulgte dyrene. Folk levede sammen i små grupper på to-tre familier. De boede i telte, der var bygget af grene og skind, som hurtigt kunne pakkes sammen. 10

12 Jægere, fiskere og samlere Efterhånden kom der træer. Landet blev dækket af åben skov. Her levede dyr og fugle, som jægerne jagede. I skoven samlede kvinder og børn bær, nødder, frugter og andet, man kunne spise. En stor del af maden var fisk, som blev fanget i søer, åer og ved kysten. Folk skaffede sig mad på andre måder end tidligere i jægerstenalderen. Jægerne fik hunde som husdyr. Hunden stammede fra ulven. På et tidspunkt havde en jæger taget en ulvs unger og gjort dem tamme. Hunden var god at bruge på jagt. Og hvis jægerne fik for mange hunde, spiste man dem. 1 d I Skåne i Sverige har man lavet hytter, som de så ud for år siden. * KILDE Bopladser Folk boede og levede også anderledes end før. Om vinteren boede folk sammen på bopladser ved kysten. Her fangede jægerne sæler, marsvin og andre havpattedyr. Om foråret flyttede jægerne fra kysten. I små grupper på 2-3 familier sejlede de ad fjorde og åer ind i landet. Hver familie havde en båd. Den var lavet af en udhulet træstamme. Jægerne lagde bådene til et sted, hvor det var godt at jage, og der var mange fisk. Helst på en ø i en sø. Her var de i sikkerhed. 2 d I stenalderen var bådene lavet af udhulede træstammer. * KILDE 11

13 FIND UD AF KILDE 1 Hvad er hytten lavet af? Hvordan var det mon at bo i hytten? Hvad kunne man også lave en hytte af dengang? KILDE 2 Hvordan er bådene lavet? Hvor tror du, at man kunne sejle med båden? På søer? I åer? I fjorde? Over havet? Hvorfor? Hvorfor laver man ikke den slags både længere? Hvor lever der rensdyr i dag? Hvorfor tror du, at der ikke er rensdyr i de danske skove i dag? Hvorfor var det godt at have hunde, når man gik på jagt? BARNELIV Hvordan tror du, det var at være barn i stenalderen sammenlignet med i dag? 12

14 ERTEBØLLE-FOLKET Ved Ertebølle ved Limfjorden i Jylland har man fundet mange ting fra de sidste ca år af jægerstenalderen. Derfor kalder vi den periode for Ertebølle-tiden. Livet ved kysten Sommeren var varm dengang. Lige så varm som i Sydeuropa i dag. Meget varmere end de 7-10 grader, der var på rensdyrjægernes tid. Der var mere vand i havet. Noget af det, der i dag er land, var dengang store og små øer. Åer var blevet til fjorde, som gik dybt ind i landet. Landet var dækket af tæt skov. Den var vanskelig at trænge igennem. De fleste mennesker slog sig derfor ned ved kysten. Her var rigeligt med mad. I det lave vand samlede folk østers og muslinger. I havet var der masser af fisk, sæler, delfiner og andre havpattedyr. Og i skoven fandt de bær og frugter. 13

15 d Folk smed skaller af østers og muslinger, rester af dyr og andet affald i vandet et stykke fra bopladsen. Efterhånden blev det til store bunker. Man har fundet mange af den slags affaldsbunker. De kaldes køkkenmøddinger. På fotoet fra dengang er folk ved at undersøge en køkkenmødding. * KILDE 1 d Skelettet af en kvinde på ca. 18 år. Ved siden af hende ligger knoglerne fra en nyfødt dreng. Drengen blev lagt på en svanevinge. Ved siden af kvindens og drengens grav var en mand begravet. Flere mennesker I stenalderen døde mange børn som helt små, og halvdelen døde, før de blev voksne. Selv om man overlevede, var der mange farer. Man kunne dø af sygdom. Ved en fejl kunne man blive ramt af en pil. Eller man kunne falde overbord fra en båd og drukne. Ved kysten var det let at skaffe mad. Så der var ingen grund til at rejse til et nyt sted. Folk byggede gode hytter. Det var også besværligt at flytte. En del af børnene døde under rejsen. Når folk ikke behøvede at flytte, og flere børn overlevede, betød det, at der blev flere mennesker i landet. Bopladserne blev større, og de lå tæt. Det skete, at folk på to bopladser kom op at slås om, hvor de måtte fiske og jage. En begravelse Når folk døde, gravede man en grav tæt ved bopladsen. Man gav den døde tøj og smykker på. Den døde fik også sine våben og redskaber med i graven. Bagefter strøede man okker over den døde. Okker er et rødligt stof, der findes i jorden. Måske troede man, at okker var et magisk stof, der kunne bringe de døde videre til livet efter døden. 14

16 FIND UD AF KILDE 1 Hvorfor tror du, at kvinden og barnet døde? Kvindens tøj er rådnet væk. Men du kan se rester af smykker, hun har haft med i graven. Hvad er de lavet af? Hvorfor tror du, at drengen blev lagt på en svanevinge? Hvem er mon manden, der er begravet ved siden af? I dag bliver døde begravet eller brændt. Nævn tre forskelle og tre ligheder mellem måden døde blev begravet på dengang og i dag. I afsnittet Flere mennesker kan du læse, at mange helt små børn døde under rejsen. Hvad kunne være farligt for børnene? Hvorfor tror du, at man kalder affaldsbunkerne fra Ertebølletiden for køkkenmøddinger? Forestil dig, at man om flere tusinde år finder og undersøger vores lossepladser. Hvad tror du, at man vil finde på lossepladserne, som kan fortælle noget om, hvordan vi lever? ARBEJDE På side 11 og 13 arbejder mænd og kvinder med forskellige ting. Er der bestemte slags arbejder, som kun mænd eller kvinder kan gøre i dag? 15

17 JÆGEREN BLEV BONDE For omkring år siden begyndte folk i Danmark at dyrke jorden og holde husdyr. Jægerstenalderen sluttede, og bondestenalderen begyndte. Her kan du læse mere om, hvorfor folk blev bønder og om, hvordan de levede. * KILDE 1 d Man har bygget et hus, som det måske så ud i bondestenalderen mennesker boede sammen på en boplads. Den bestod af 3-5 huse. Et hus kunne være 40 meter langt. Det var delt op i rum, så flere familier boede i det samme hus. Hvorfor landbrug? I store dele af Europa havde mange mennesker levet som bønder i flere tusinde år. De dyrkede korn og holdt husdyr. Jægerfolket handlede med bønderne, så de vidste, at man kunne skaffe sig mad på andre måder end ved jagt. Efter mange hundrede år, blev mange jægere bønder. Der er forskellige forklaringer på, hvorfor landbruget blev indført i Danmark. Måske kom et ny folk, der levede som bønder, til landet. De lærte jægerne at dyrke jorden og holde husdyr. Eller måske var jægerne nødt til at blive bønder. Ellers ville de dø af sult. I sidste del af Ertebølletiden blev det nemlig koldere, og der var ikke længere så meget vand i havet. Der blev mangel på østers, muslinger og havpattedyr. Måske er forklaringen, at det blev en slags mode at være bonde. Når man havde husdyr og marker, kunne man vise, at man var rig. 16

18 Markerne Det var hårdt arbejde for alle, når bopladsen skulle have en ny mark. Først fældede mændene de største træer. Bagefter hjalp alle med at brænde grene, buske og mindre træer. Varmen fra branden gjorde jorden mere frugtbar. Og asken virkede som gødning. Når gløderne var slukkede, hakkede man jorden løs med en stor gren. Til sidst såede man korn. Der kom også ukrudt. Det skulle børnene fjerne. Det meste korn blev brugt til grød. Og man bagte brød på flade sten, der var varmet i bålet. Af kornet kunne man også lave øl. * KILDE 2 / VILDE FOLK En historiebog fra 1911 skrev sådan om stenalderen:»de første mennesker i Danmark var nogle vilde folk klædt i huder. Det var fattige jægere og fiskere. Efterhånden blev menneskene dygtigere og mindre vilde. De første jægere og fiskere havde ikke haft noget andet tamt dyr end hunden. Nu fik folkene flere og flere husdyr.«husdyrene Bønderne havde køer, svin, får og geder. Dyrene gik ude hele året. Om sommeren levede de af græs, urter og blade. Om vinteren var det svært for dyrene at finde mad nok. Derfor samlede bønderne kviste, nødder og planter, som blev brugt til foder. Når det blev koldt i december, blev de fleste dyr slagtet. Kødet blev tørret eller røget over ildstedet, så det kunne holde sig. I bondestenalderen holdt man køer for at få kød og skind. En ko gav ikke ret meget mælk. Det blev brugt til at lave ost af. d Efter 5-7 år var næringen i jorden brugt. Så kunne der ikke længere dyrkes korn. Så måtte man brænde et nyt stykke skov. 17

19 d Man brugte en stenkværn til at male korn til mel i stenalderen. Hvordan tror du, man gjorde? d De døde blev lagt ind i en gravhøj. Nogle af gravhøjene findes stadig, og man kan kravle ind i dem. Hårdt arbejde Der var nok at lave for alle på bopladsen. Hvis en bonde skulle skaffe mad nok til en familie på 7-8 personer, måtte han ofte arbejde timer om dagen. Det var lettere i jægerstenalderen. I hvert fald når der var dyr nok at jage. For at skaffe kød måtte en jæger i gennemsnit jage og fiske et par timer om dagen. Kvinderne samlede spiselige ting fra skoven, tilberedte maden og passede børnene. Så de arbejdede fem-seks timer om dagen. Forskel på folk Nogle bønder fik mange husdyr og store marker. De rige bønder og deres familier kunne ikke selv spise alt kornet og kødet. De fik et overskud, som de kunne bytte til andre varer. I dag køber mange rige mennesker kostbare smykker, store huse og dyre biler eller andre luksusting. På den måde kan de vise, at de har mange penge. Man siger, at folk anskaffer sig statussymboler. Også i bondestenalderen havde nogle bønder råd til statussymboler. Det kunne fx være fornemme økser. De blev kun brugt som pynt og til at vise andre, at man var rig. 18

20 FIND UD AF KILDE 1 Hvorfor ved man ikke præcist, hvordan et hus så ud i bondestenalderen? Der er ikke vinduer. Hvordan kom der lys i huset? Hvad er væggene lavet af? Hvorfor er der et bål midt i huset? Hvordan tror du, det var at bo i huset? KILDE 2 Hvad fortæller kilden om folk i jægerstenalderen? Hvordan forklarer kilden, at folk blev bønder? Hvordan passer den forklaring med de andre forklaringer, du har læst i kapitlet? Hvilken forklaring er du mest enig i? Hvorfor? Du har læst, at folk arbejdede i længere tid i bondestenalderen end i jægerstenalderen. Vi ved ikke, hvad jægerfolket lavede, når de ikke fiskede, gik på jagt eller samlede spiselige ting. Men hvad tror du, at de fik tiden til at gå med? STATUS Du har læst, at rige bønder havde statussymboler. Hvilke statussymboler har vi i dag? 19

21 DU VED NU... at det meste af Danmark har været dækket af is. at de første mennesker, der kom til Danmark, fulgte efter flokke af rensdyr. at folk i flere tusinde år levede af at jage, fiske og finde spiselige ting i naturen. at klimaet forandrede sig i løbet af stenalderen. at man lavede redskaber af flint, knogler og gevirer. at måden folk levede på ændrede sig i løbet af stenalderen. at mange i de sidste år af stenalderen blev bønder. at der er forskellige forklaringer på, at folk blev bønder. HVAD SKETE DER SÅ? Mens der var bondestenalder i Danmark, var livet anderledes andre steder i verden. Fx var Egypten et stort rige, der blev regeret af en farao. Vi siger, at stenalderen sluttede for ca år siden. Så begyndte bronzealderen. Enkelte steder i verden er der folk, der lever næsten som i jægerstenalderen. Det gælder bl.a. nogle indianerstammer, der bor dybt inde i regnskoven i Sydamerika. I nogle områder i Afrika og i Asien bruger bønder grene eller en ard, som du kan se på billedet, til at løsne jorden på markerne. En ard er en slags plov, der skærer en fure i jorden. Men den vender ikke jorden, som en rigtig plov. Alt arbejde må udføres med håndkraft og trækdyr ligesom i bondestenalderen. I dag lever vi i Danmark meget anderledes end i stenalderen. Men mange mennesker går stadig ud i naturen for at samle bær, urter og svampe, som de bruger i madlavningen. b En landmand på Cuba pløjer sin mark med en ard trukket af to okser. Billedet er fra nutiden. 20

22 ARBEJD VIDERE: STENALDERFORSØG Folk i stenalderen havde ikke et skriftsprog. At have et skriftsprog betyder, at man kan skrive noget med bogstaver eller tegn, som andre kan læse. Når historikere og andre forskere vil vide noget om stenalderen, må de undersøge redskaber og andre fund fra dengang. Forskerne laver også kopier af redskaber, som de laver forsøg med. På den måde kan de fx finde ud af, hvordan man laver en økse af flint. De kan også finde ud af, hvordan man fælder træer med en økse uden at øksen flækker. OPGAVE I kan også lave nogle forsøg. Jeres lærer kan give jer nogle ark, der fortæller, hvordan I skal arbejde. I kan selv prøve at hugge redskaber af flint. Husk beskyttelsesbriller. I kan male korn til mel. I kan bage brød, ligesom man gjorde i stenalderen. b Økser og andre redskaber fra stenalderen. 21

23 DET LEGEDE VI At lege er noget, I gør for sjov. Nogle lege foregår efter bestemte regler. Det er fx fangelege og boldspil. I andre lege kan du lege, at du er en anden. Fx hvis du spiller rollespil. At spille computerspil er også at lege. Man kan lege sammen med andre. Eller man kan lege alene. Børn har altid leget. Og engang var det også almindeligt, at voksne legede. Mange lege og legetøj har ændret sig. På de næste sider kan du få noget at vide om børns leg og legetøj i gamle dage. 22

24 Egyptisk brætspil For år siden Spille pind For 400 år siden Damplokomotiv For 100 år siden Stylter For 150 år siden Skakbrikker For år siden Barbiedukken For 50 år siden 23

25 DA ALLE LEGEDE Her kan du læse lidt om, hvordan man legede for meget længe siden. Og du kan få mere at vide om børns og voksnes arbejde og fritid for 500 år siden. * KILDE 1 / SKOLE OG LEG Platon var en meget klog mand, der levede i Græken land for næsten år siden. Han skrev bl.a. om, hvordan en lærer skulle undervise:»undervis dine elever, som var det en leg. På den måde vil du opdage deres naturlige evner til at lære noget.«arbejde og fritid For 500 år siden var de fleste mennesker i Danmark bønder. Der var nok at gøre, og alle måtte arbejde. Når børnene var 6-7 år, passede de høns, gæs og ænder. Pigerne hjalp også i huset. Drengene hjalp med arbejdet i stalden og på markerne. Men bønderne festede og legede også. Det skete, når de var færdige med at så, høste eller et andet arbejde. Børn og voksne festede og legede også på bestemte tider af året. Fx til jul og fastelavn. Du kender sikkert legen:»bro, bro brille«. I gamle dage til jul sang og legede man:»bro, bro brede, broen ligger nede«. En del lege, som man legede dengang, kender du måske også. Fx tagfat, blindebuk og to mand frem for en enke. b To mænd leger med en snurretop. Manden til venstre har snurretoppen i hånden. Den skal stå på klodsen mellem mændenes fødder. De får den til at snurre rundt ved at slå til den med de små piske, de har i hænderne. Billedet i sten er næsten år gammelt. 24

26 Tid til leg I 500 år siden var der et par tusinde adelige mennesker i Danmark. En adelsmand og hans familie boede på et gods, og de fleste var meget rige. Nogle adelige styrede landet sammen med kongen. Bønderne tog sig af godsets marker og dyr. De adelige udførte ikke den slags arbejde. De adelige havde meget fritid. De dyrkede sport som at skyde og fægte. De spillede også kegler, boldspil, kort og terninger. 2 d Billedet af lege blev malet omkring * KILDE d Adelige kvinder leger blindebuk. Billedet er fra ca

27 FIND UD AF KILDE 1 Hvad fortæller kilden om at lære noget og at lege? Er du enig? Hvordan skal skolen være, hvis man skal undervises, så det er en leg? KILDE 2 Hvilke lege kan du se på billedet? På billedet er der lege, som går ud over nogen. Find eksempler. Vælg tre lege, som du gerne vil være med til. Vælg tre lege, som du helst vil undgå. Hvilke af legene leger man også i dag? I teksten står der, at det kun er børn, der leger. Er du enig? Hvis ja: Hvor gammel skal man være, når man holder op med at lege? Hvis nej: Nævn eksempler på, at voksne leger. UD OG LEG I klassen kan I prøve at lege en gammel leg som fx blindebuk eller to mand frem for en enke. 26

28 LEG SPILD AF TID! I slutningen af 1800-tallet boede de fleste i Danmark på landet. Mange var dog flyttet til byerne for at arbejde på fabrik. Der var forskel på, hvad børn kunne lege i byen og på landet. Og børn i rige og fattige familier havde ikke de samme muligheder for at lege. Børn på landet Når børn på landet kom fra skole, arbejdede de på gården. Kun få mennesker på landet ejede en gård. Børn i fattige familier kom ofte ud at tjene, når de var 10 år. At tjene betyder, at de arbejdede hos en gårdejer. De arbejdede mange timer om dagen. Samtidig skulle de også gå i skole, så der var sjældent tid til at lege. Mange voksne mente, at det var spild af tid at lege. Børn skulle arbejde og gøre nytte. De voksne sagde:»lediggang er roden til alt ondt.«det betyder, at man laver ballade og gør dårlige ting, hvis man ikke arbejder. Men det skete, at børnene var alene. Måske når de skulle se efter dyrene på marken. Så legede de med hjemmelavet legetøj. De skød med bue og pil. Og de legede, at de var landmænd. Dyrene var sten eller pinde. 27

29 Børn i byen For 150 år siden begyndte mange at flytte fra landet til byerne. Især karle og piger rejste til byerne. De håbede at få arbejde på fabrikkerne. Folk skulle også have et sted at bo. I byerne blev der bygget mange lejligheder. De fleste var små og dårlige. En del lejligheder var så usunde, at folk blev syge af at bo der. Mange familier var fattige. Så børnene måtte arbejde, når de blev år. Børnene arbejdede på fabrikker og som bydrenge og bypiger for butikker. Hvor skal vi lege? Ingen havde tænkt på, hvor børnene kunne lege. Der var ikke plads i lejlighederne. Så var der baggårdene. Men de var små. Ofte var de ikke større end dit værelse. Lokummerne var også i baggården. Så her var der heller ikke meget plads til at lege. Derfor legede mange børn på gaden. Det var et problem. Børnene kunne blive kørt over af hestevogne. Og nogle børn drillede også de handlende eller lavede ballade. Efterhånden begyndte man at lave legepladser. Så fik man børnene væk fra gaderne. d Kun få havde råd til at købe legetøj til deres børn. Her er nogle børn uden for en legetøjsbutik. * KILDE 1 / BLIND SPILLEMAND Christian blev født i I 1961 skrev han en bog om sin barndom i København. Han fortæller bl.a. om en leg:»der var en leg, jeg ikke blev så glad for. Den hed»den blinde spillemand«. En dreng fik bind for øjnene, og han fik en pind i hånden. Så drejede de andre drenge ham rundt og rundt. Samtidig med at de alle sang. De kunne mange sange, som var meget uartige. Til sidst blev det min tur. Jeg drejede pinden rundt i luften og sang. Drengene grinede. Da jeg var færdig med sangen, rev en dreng bindet fra mine øjne. Jeg så, at pinden og min højre hånd var klistret ind i lort. Jeg løb min vej. De andre drenge skulle ikke se, at jeg var ved at tude. Det sidste jeg hørte var en dreng, der råbte:»nu bærer han lort op til sin mor!««28

30 Drenge og piger Alle børn havde legetøj. Drenge og piger havde forskellige slags legetøj. Det viste, hvad de kunne lave, når de blev voksne. Drengenes legetøj var fx geværer, et tog af træ eller en bondegård. Pigerne havde dukker eller legede med redskaber til at sy og lave mad. En del legetøj havde børnene selv eller deres forældre lavet. Nogen forældre havde råd til at købe legetøj til deres børn. For omkring 100 år siden ønskede drengene sig tog, biler, skibe eller andet mekanisk lege tøj. Mange pigers højeste ønske var et dukkehus eller en dukkevogn, der lignede en rigtig barnevogn. 2 d Børnelege uden legeplads. Tegningen er fra * KILDE d Børn leger skole i en baggård for lidt over 100 år siden. Hvad er skolemøblerne lavet af? 29

31 FIND UD AF KILDE 1 Hvorfor hedder legen»den blinde spillemand«? Hvorfor behandler de andre drenge mon Christian på denne måde? Hvad ville du have gjort, hvis du var Christian? Kan drenge eller piger finde på at gøre noget lignende ved hinanden, som drengene gjorde ved Christian? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvor mange år er der gået fra begivenheden skete, til Christian skrev den ned? Hvordan kan det have betydning for det, Christian skrev? KILDE 2 Hvad laver børnene på tegningerne? Hvad tror du, at tegneren vil fortælle? Hvilke ting er mest farlige? Også i dag kan nogle børn finde på at gøre noget farligt. Giv eksempler. Efterhånden blev der lavet legepladser i byerne. Tror du, at det fik børnene til at lade være med at gøre disse ting? Hvorfor? Hvorfor tænkte man ikke på, at børn skulle have steder at lege i 1800-tallet? I 1800-tallet syntes mange voksne, at det var spild af tid, at børn legede. I dag mener de fleste, at børn skal lege. Hvorfor er det godt for børn at lege? Leger du stadigvæk? 30

32 KØBT ER GODT I 1960 erne blev de fleste i Danmark rigere. De havde råd til at købe mere. Også børnene fik mere legetøj. Og der var meget forskelligt at købe. Her kan du få mere at vide om, hvordan det var at være barn for ca. 50 år siden. Danskerne bliver rigere Før 1960 var det som regel kun manden, der gik på arbejde og tjente penge til familien. De fleste gifte kvinder var hjemme. De passede børn, købte ind, lavede mad og gjorde rent. Når de større børn kom fra skole, var moren hjemme. De fleste familier havde færre penge end i dag. Næsten alle pengene blev brugt til nødvendige ting som husleje, mad og tøj. Omkring 1960 begyndte de fleste at få mere i løn. Til gengæld skulle de lave mere og arbejde hurtigere. Flere kvinder fik arbejde på fx fabrikker, kontor og i forretninger. Det betød, at familierne fik råd til at købe meget mere end tidligere. En del familier købte hus, eller de fik en større lejlighed. Ofte var der plads til, at børnene fik deres eget værelse. BØRNEPASNING Hvis både mor og far arbejdede, blev de små børn passet i børnehave. Efter skoletid gik de større børn i fritidsklub. * KILDE 1 c Mange fritidsklubber havde byggelege pladser, hvor børnene kunne bygge deres eget hus. 31

33 Fritid og legetøj For 100 år siden var det almindeligt, at børn måtte arbejde, for at familien kunne klare sig. I 1960 erne var det ikke nødvendigt. Mange børn fik endda lommepenge. Dem måtte de bruge til at købe det, de havde lyst til. Nogle store børn tjente også penge ved at arbejde som bud eller gå med aviser. Der var også råd til at købe mere og dyrere legetøj og andre ting til børnene. Hjemmelavet legetøj var ikke længere fint nok. I reklamer og kataloger kunne børnene se, hvilket legetøj der var moderne. Pigerne fik dukker og møbler til deres dukkehuse. De mest populære dukker til de større piger var Barbie-dukker. Nogle drenge samlede på skinner og vogne til deres elektriske tog. Andre drenge ønskede sig forskellige slags bygge sæt. Det kunne de bygge huse, maskiner, biler og andre ting af. Når børnene blev 9-10 år, legede de stadig. Mange hørte også popmusik. De ville gerne have en pladespiller og plader med Beatles, Rolling Stones og andre populære grupper. Eller måske ønskede de sig en radio og en båndoptager. d Dreng bygger med et byggesæt af træ. Det hed Bilo-fix. * KILDE 2 / LUFTBØSSEN Mange drenge ville gerne have en luftbøsse. En børnebog, der foregår i 1960 erne begynder sådan:»pling, sagde det. Konservesdåsen raslede ned fra brændestablen.»sådan skal det gøres!«peter pegede med luftbøssen. Han skubbede brillerne længere op på næsen og så triumferende på Orla og mig.»mere held end forstand.«orla snuppede luftbøssen.»nu prøver vi en omgang uden at støtte. Sæt dåsen op igen, Peter.««32

34 FIND UD AF KILDE 1 Hvad bygger børnene? Hvad bruger de til at bygge af? Hvordan kan du se, at billedet er taget for næsten 50 år siden? I dag er der ikke så mange byggelegepladser som i 1960 erne. Hvorfor mon? KILDE 2 Drengene i bogen er år gamle. Orla har fået luftbøssen i julegave. Er der noget bestemt, der viser, at historien ikke foregår i dag? Ville en dreng, der var på Orlas alder i dag, få en luftbøsse? Hvorfor? Kunne du tænke dig at have en luftbøsse? Hvorfor? Hvilket legetøj er mest populært i dag? Hvad gør legetøj populært? DRENG/PIGE Er der i dag bestemte drengeog pigelege? 33

35 DU VED NU... at børn altid har leget. at drenge og piger har haft forskelligt legetøj. at voksne også legede engang og de måske gør det endnu. at nogle af nutidens lege er meget gamle. at meget legetøj tidligere var hjemmelavet. at nogle lege og legetøj har ændret sig i tidens løb. at Platon mente, at man kan lære noget ved at lege. HVAD SKETE DER SÅ? Som du har læst, er nogle lege meget gamle. Når samfundet og måden man lever på ændrer sig, opstår der nye lege, og der kommer nyt legetøj. I Danmark bruger vi computere til flere og flere ting. Det gælder også spil som Nintendo Wii og computerspil. En del af det nye legetøj er computerstyret. Nogle voksne er bekymrede over, at børn bruger for meget tid på den slags spil og legetøj. De mener, at det var bedre, hvis børnene legede ude. Ligesom i gamle dage. I byerne er der legepladser og parker, men på landet er der ikke så mange steder som før, hvor børn kan lege frit. Biler og landmændenes store maskiner gør det farligt at lege på gaderne og på gårdene. Også i fremtiden vil der opstå nye lege og komme nyt legetøj. Ingen ved, hvordan de bliver. Men du kan bruge din fantasi til at forestille dig det. b Mange steder i verden er folk så fattige, at de ikke har råd til at købe legetøj. Så må børnene lave det selv ligesom den afrikanske dreng på billedet. 34

36 ARBEJD VIDERE: MUSEUM På museer kan du se ting fra gamle dage. Forestil dig, at du og dine klassekammerater arbejder på et museum i år I skal lave en udstilling, der viser, hvilke lege I legede, og hvilket legetøj I havde, dengang I var 9-10 år. I kan lave udstillingen i jeres klasseværelse. OPGAVE I klassen skal I snakke om, hvilke lege og hvilket legetøj der er typiske. I skal blive enige om, hvad der skal med på udstillingen. Hvilket legetøj skal med? Hvem vil låne det til udstillingen? Hvordan skal udstillingen være? Skal den fx deles i drenge- og pigelegetøj? Hvordan vil I vise legene? Vil I fx optage legene på video, eller vil I lave plancher med fotos? Der skal laves tekster til tingene på udstillingen. Hvordan skal de laves, og hvad skal der stå? d Et legetøjsmuseum. 35

37 DET GAMLE EGYPTEN Det gamle Egypten er et af de ældste riger i verden. Det blev til for omkring år siden, og det fandtes i næsten år. I den tid nåede der at være mere end 250 faraoer. Farao betyder konge. En af dem var Tutankh amon. Han var på din alder, da han blev farao. Hvordan var det mon at være farao, når man var barn? Og hvordan levede man i det gamle Egypten på Tutankhamons tid? Det kan du læse mere om på de næste sider. 36

38 Hieroglyffer For år siden Farao Mentuhotep 2. For år siden Tutankhamon For år siden Kongernes Dal For år siden Dronning Kleopatra For år siden Pyramider For år siden 37

39 LIVET VED NILEN For år siden var det gamle Egypten blevet et mægtigt rige. De fleste egyptere boede tæt ved floden Nilen. Hvordan levede de dengang? Bonde ved floden Nilen er verdens længste flod. Sidst på foråret regner det meget syd for Egypten. Så kommer der mere vand i Nilen, og floden breder sig. Vand og mudder løber ind i landet langs floden. Det gør jorden frugtbar, så man kan dyrke korn og andre ting. For flere tusinde år siden fandt folk ved Nilen ud af at bygge diger og grave kanaler. På den måde kunne de lave marker. Her dyrkede de korn, som de lavede brød, grød og øl af. De dyrkede også grøntsager. Og de havde frugttræer og vinplanter. De fleste egyptere var bønder. De dyrkede jorden og holdt husdyr. De skulle også være soldater og arbejde for faraoen. De fleste egyptere boede i landsbyer. Der var også store byer med paladser, templer og fornemme huse. Husene var bygget af mursten af ler. De fattiges huse havde kun ét rum. De rige havde huse med mange værelser. 1 d Landbrug ved Nilen. Billedet er mere end år gammelt. Du skal»læse«billedet nedefra. * KILDE d Egypterne skrev tegn. De kaldes hi-e-ro-glyf-fer. Der var forskellige hieroglyffer. 38

40 39

41 Religionen Egypterne havde mange forskellige guder. Guderne havde forskellige opgaver. Nogle var guder i hele landet, og andre kun i en landsby. Den øverste gud hed Ra. Han var sat sammen af flere guder, der havde skabt jorden, vandet og himlen. Ra sørgede for, at solen stod op og gik ned. Guder blev ofte vist som halvt dyr og halvt menneske. Fx blev Ra ofte vist som en mand med et falkehoved. Egypterne mente, at faraoen var i familie med guderne. Derfor bestemte faraoerne også over religionen, og hvilke guder der var de vigtigste at dyrke. EGYPTISKE GUDER Egypterne havde mange forskellige guder. Her er nogle få eksempler: Anubis: var gud for døden. Han blev vist som en sjakal eller som en mand med et sjakalhoved. Bes: En gud, der beskyttede folks hjem mod onde ånder. Hathor: en gud for kvinderne. Blev som regel vist som en ko eller en kvinde med kohoved. Seth: En gud for ondskab, ødelæggelse og storm. Blev vist som et hunde agtigt dyr. Sebek: En gud, der beskyttede kryb dyrene og faraoerne. Min: En gud for frugtbarhed, god høst, og når man rejste. Thot: var gud for visdommen. Blev vist som en mand med et hoved og næb som fuglen ibis. d Tegningen er ca år gammel. Anubis hjælper den døde til dødsriget. Ved indgangen vejes den dødes hjerte på vægten. Guden Thot skriver resultatet. Så fører guden Horus den døde hen til guden Osiris, der sidder på sin trone. 40

42 FIND UD AF KILDE 1 Du skal læse billederne nedefra og op. Hvad foregår der på det nederste billede? Hvilke redskaber bruger folkene? Hvad foregår der på det mellemste billede? Hvilke redskaber bruger folkene? Hvad foregår der på det øverste billede? Hvilke redskaber bruger folkene? Hvad laver køerne på det øverste billede? Hvad laver kvinderne, og hvad laver mændene? Danmark har ikke floder, der går over sine bredder. Hvordan vander landmændene deres marker i dag? Hvordan gødes markerne, så der kan vokse noget på dem? LANDBRUG Se billedet side 38. Hvordan foregår dette arbejde i Danmark i dag? 41

43 TUTANKHAMON Tut-ankh-amon var farao i Egypten for ca år siden. Han var ni år, da han blev farao. Han blev gift med sin halvsøster. Hvordan det kunne gå til, kan du finde ud af her. Uro i Egypten Faraoerne i Egypten bestemte over landet og religionen. De førte krige for at erobre nye landområder. Når en farao døde, overtog en søn tronen. Tutankhamons far var også farao. For at styrke sin magt lavede han religionen om. De gamle templer og statuer blev ødelagt. Nu skulle egypterne dyrke solguden Aton i stedet for Ra. Faren ændrede sit navn til Akh-en-aton. Det betyder»atons tjener«. Ypperstepræsten Ay og andre præster var vrede. Men så flyttede Akhenaton til en anden by, som han gjorde til hovedstad. De mange forandringer førte til uro og oprør rundt om i Egypten. * KILDE 1 / GUDERNES VREDE På Tutankhamons tid skrev en mand en tekst med hieroglyffer. Han skrev bl.a.:»da hans majestæt (Tutankhamon) blev kronet, var templerne for guderne og gudinderne forfaldet. Folk brugte de hellige steder som stier. Guderne havde vendt ryggen til vores land.«ypperstepræst Præsterne sørgede for, at der blev ofret til guderne. Ypperstepræsten var den ledende præst. De kunne også være generaler i hæren. d Til højre står ypperstepræsten Ay. Han bærer et særligt redskab. Det bruger han til at åbne den afdødes mund med, så den dødes sjæl kan slippe ud. 42

44 Liv i luksus Tutankhamon var 8-9 år, da faren døde. Nu blev Tutankhamon farao. Han bestemte, at religionen skulle være ligesom før, faren havde ændret den. Tutankhamon flyttede også tilbage til den gamle hovedstad. Tutankhamon blev gift med den ca. 8 år ældre An-khe-se-na-mun. Hun var hans halvsøster. Dengang giftede egyptiske faraoer sig ofte med kvinder fra deres nærmeste familie. Tutankhamon og Ankhesenamun levede et liv i luksus. Ved hoffet blev der holdt store fester. Folk gik i tøj af silke. Både mænd og kvinder gik med paryk, bar smykker og brugte make-up. Tutankhamon reparerede de templer, faren havde ødelagt. Han førte også et par krige mod nabolandene. Men faktisk ved vi næsten ikke noget om, hvad han ellers gjorde som farao. 43

45 2 d Billedet viser Tutankhamon på jagt. * KILDE d Tutankhamon fik lavet statuer af sig selv. Tutankhamons død Tutankhamon blev kun år. Hvad døde han af? I 1922 fandt man Tutankhamons grav med hans balsamerede lig. I 1968 blev hans hoved røntgenfotograferet. Man opdagede, at et område af Tutankhamons kranium var knust. Derfor mente man, at han blev dræbt af et slag i hovedet. Hvem var morderen? Nogen mente, at det var ypperstepræsten Ay. Andre mente, at det var en fra Tutankhamons familie. Ved at myrde ham og senere gifte sig med Ankhesenamun kunne han selv blive farao. I 2005 blev Tutankhamons lig undersøgt igen. Noget tydede på, at han led af en alvorlig sygdom. Derfor går han med stok på flere billeder. Andre mente, at han havde brækket benet alvorligt efter en ulykke. 44

46 FIND UD AF KILDE 1 Kilden fortæller om tiden lige efter Akhenaton (Tutankhamons far) er død. Hvad fortæller kilden? Hvad synes kilden om Akhenaton, og det han gjorde? Hvad betyder»guderne havde vendt ryggen til vores land«? KILDE 2 Hvordan foregår jagten? Hvilke dyr jager Tutankhamon? Hvilket indtryk får man af Tutankhamon, når man ser billedet? Hvorfor tror du, at Akhenaton ændrede religionen? Hvorfor indførte Tutankhamon mon den gamle religion igen? Tror du, at Tutankhamon styrede landet helt alene? Hvorfor? DIGT SELV Hvad tror du, at Tutankhamon døde af? 45

47 TUTANKHAMONS GRAV Tutankhamon er mest kendt på grund af sin grav. Den blev fundet i Den var fyldt med flere tusinde kostbare ting. Her kan du læse mere om fundet, og hvad der var i graven. Kongernes Dal I mere end tusinde år blev faraoerne begravet i pyramider. Men så blev nye slægter faraoer. Og for ca år siden begyndte de at blive begravet i Kongernes Dal. Faraoerne var i familie med guderne. Derfor skulle de begraves på en særlig måde. Man huggede gange og rum ned i bjergene. Her blev ligene lagt i fornemme kister. Rummene blev fyldt med kostbare ting. Dem skulle faraoerne bruge, når de kom op til guderne efter døden. Når faraoen var begravet, blev gange og rum muret til. For et par hundrede år siden fandt arkæologer de første grave i Kongernes Dal. Arkæologerne åbnede gravene. Kisterne og tingene blev taget op og undersøgt. Men arkæologerne var sjældent de første, der opdagede gravene. Ofte havde der været røvere. De havde taget de mest kostbare genstande. d Kongernes Dal. Pilen viser indgangen til Tutankhamons grav. ARKÆOLOG En arkæolog finder ting fra gamle dage. Han undersøger dem. Og han kan fortælle, hvad tingene har været brugt til. På den måde kan man få noget at vide om, hvordan folk levede for længe siden. 46

48 Fundet Howard Carter var arkæolog. I flere år havde han søgt efter en bestemt grav i Kongernes Dal, nemlig Tutankhamons grav. Carter havde ikke råd til at blive ved med at lede. Så det var hans sidste forsøg. En dag kom en af Carters folk løbende. Han havde fundet en trappe, der førte ned i bjerget. Carters mænd begyndte at skovle sandet væk. De gravede i mange dage. Så nåede de bunden af trappen. Herfra førte en gang skråt ned i bjerget. For enden af gangen var en dør, som var muret til. Det var indgangen til Tutankhamons grav. * KILDE 2 / EN FORSEGLET DØR Teksten er fra Carters bog om Tutankhamons grav:»foran os var den forseglede dør. Når vi åbnede den, blev vi bragt mange hundrede år tilbage. Vi ville stå foran en farao, der regerede for mere end år siden. Jeg følte mig underlig. Mine hænder rystede, da jeg gav døren det første slag.«* KILDE 1 d Døren til gravkammeret var muret til. Håndtagene på døren var bundet sammen med et reb. Der var hældt voks på rebet. Det var altså forseglet. d Carter er kommet ind i gravkammeret. Det er Carter til venstre. 47

49 I gravkammeret I gravkammeret stod et stort skrin. Det var 2,75 m langt og 1,5 m højt. Her måtte Tutankh amons lig være. Carter åbnede det første skrin. Det rummede tre andre skrin, der var inde i hinanden. Så nåede de til en kiste. Inden i den var der to andre kister. De inderste var formet som faraoen. Allerinderst var Tutanhamons lig. Det var blevet balsameret. I Tutankhaoms grav var der to andre rum. Begge var fyldt med kostbare genstande, som Tutankhamon skulle bruge i livet efter døden. Der var vogne, senge, stole, smykker, krukker med vin og parfume, statuer af guder og meget andet. I alt var der ting i graven. BALSAMERING I de rige familier balsamerede man den døde, så liget ikke rådnede. Mave, lunger, lever og tarme blev fjernet og lagt i krukker. Hjernen blev fjernet gennem næsen og smidt ud. Bagefter blev kroppen fyldt med natron (en slags salt), så den tørrede. Til sidst blev den svøbt i strimler af tøj, der havde ligget i harpiks og olie. Man balsamerede også dyr. d På en æske i graven var et billede af Tut ankh amon og hans dronning Ankhesenamun. b Her ses en af de inderste kister. 48

50 FIND UD AF KILDE 1 Carter blev glad, da han så, at døren til gravkammeret var forseglet. Hvorfor? I dag forsegler vi ikke længere noget. Hvad gør vi i stedet? KILDE 2 Hvordan har Carter det? Hvorfor har han det mon sådan? Kan man stole på det, Carter skriver? Forestil dig, at du er sammen med Carter og går ind i Tutankhamons grav for første gang. Fortæl, hvad du ser. Fortæl, hvad du føler. Er du bange? ARKÆOLOG Forestil dig, at du er arkæolog. Hvad drømmer du om at finde? 49

51 DU VED NU... at der opstod et samfund ved Nilen for flere tusinde år siden. at de fleste egyptere var bønder. at egypterne læste og skrev med hieroglyffer. at Tutankhamon blev farao, da han var 9 år. at egypternes havde mange forskellige guder. at faraoerne blev begravet i pyramider og sidenhen i Kongernes Dal. HVAD SKETE DER SÅ? Et par hundrede år efter Tutankh amons død begyndte det egyptiske rige at gå i opløsning. Der var oprør, og andre lande erobrede til sidst hele Egypten. Den sidste hersker i Egypten var en kvindelig farao. Hun hed Kleopatra. Da hun mistede sit rige, begik hun selvmord. Det skete for ca år siden. De fleste bygninger fra det gamle Egypten er forsvundet, men man kan stadig se pyramider, ruiner af templer, statuer og gravkamre langs Nilen. Og egyptiske museer har mange kostbare ting fra faraoernes tid. Du behøver dog ikke at rejse så langt for at se genstande fra dengang. Nationalmuseet og Glyptoteket i København har mange ting fra det gamle Egypten. På Tutankhamons tid var livet helt anderledes i Danmark. Der var bronzealder. Folk var også bønder i Danmark. Men de boede på små bopladser. Der var ingen templer eller slotte. Og man havde ikke bogstaver eller tegn, så ingen kunne læse eller skrive. d Også i dag lever de fleste egyptere af landbrug. På fotoet kan man se en familie, som dyrker deres jord med Nilen i baggrunden. 50

52 ARBEJD VIDERE: BILLEDFRISE Ved hjælp af billeder, kan man vise noget om gamle dage. I ved noget om livet i det gamle Egypten. Det kan I også vise. OPGAVE d En billedfrise, der viser landbrug. Egypterne malede billedfriser på væggene. Se billedet her på siden. I klassen kan I lave en stor billedfrise, der fortæller om livet i det gamle Egypten. Lav billedfrisen af A3-papir, som klipses sammen. Gå på biblioteket, og find inspiration i bøger om Egypten. I grupper eller alene kan I tegne noget fra det gamle Egypten. Det kan fx være: Bønder, der arbejder i marken. Fiskere på Nilen. Soldater, der kæmper. Håndværkere, der fx bygger huse eller et tempel. Nogen, som udsmykker et tempel. Folk, der arbejder på en kongegrav. Nogen, der skriver eller læser hieroglyffer. Tutankhamon, der leder et optog. Faraoens palads. Et tempel. Købmænd, der handler. Når I er færdige med jeres tegninger, skal I klipse dem sammen og hænge frisen op. Inviter naboklassen til at se jeres frise. Spørg dem, hvad de har lært om det gamle Egypten ved at se jeres frise. På den måde får I svar på, om jeres billeder giver et rigtigt indtryk af livet i det gamle Egypten. 51

53 SÅDAN LEVEDE VI På de næste sider kan du læse om, hvordan mange mennesker på landet og i byen levede for 200 år siden og for 100 år siden. Dengang var der meget stor forskel på rige og fattige. 52

54 Telefon For 130 år siden Petroleumslampe For 150 år siden Komfur For 110 år siden Køkken med ildsted For 200 år siden Elektrisk lys For 120 år siden Støvsuger For 100 år siden 53

55 SLOT OG KÆLDER - ÅR 1800 For 200 år siden boede de fleste mennesker på landet. Kun få boede i byerne. Næsten alle var fattige. Kun meget få var rige og boede i store huse. Lergulv i stuen I Vedtofte landsby på Fyn boede der i år 1800 en husmand, der hed Christen Rasmussen. Han havde kun en lille gård, derfor kaldte man ham en husmand. Hans kone hed Ane Marie. De havde en datter på tre år. På gården boede også en anden familie til leje. I stuehuset var der et lille bryggers, et køkken og to små stuer med lergulv. I en anden del af gården var der svinesti og lade. I den sidste del var der stald til et par heste og en ko. Der hørte lidt jord med til gården, men ikke så meget, at familien kunne leve af det. Derfor måtte Christen arbejde på Frederikslund gods, der lå lidt derfra. Godsejeren på Frederikslund, der også var general, ejede Christens hus og mange andre husmandshuse og bondegårde. 54 * KILDE TÆSK OG SULT Når en husmand arbejdede på et gods, kunne han få tæsk, hvis han ikke arbejdede hurtigt nok. Børn af husmænd og andre fattige blev ikke så store som børn af rige forældre, fordi de ikke fik mad nok. De fik også mange sygdomme. 1 d Billedet er malet for 150 år siden og forestiller en husmandsstue.

56 Arbejde Christen og Ane Marie arbejdede altid. De arbejdede fx på godset, når der skulle høstes. Når deres lille datter blev 8-9 år, skulle hun ud og arbejde på en bondegård. Så behøvede hendes far og mor ikke tænke på at skaffe mad til hende. Om sommeren stod familien op klokken fem. Så spiste de øllebrød. De fik fem måltider om dagen. Mest brød og grød. De spiste af det samme grødfad, og når de var færdige, tørrede de skeen af i ærmet. Kun engang imellem fik de kød. Det var et hårdt liv, og det var ikke altid, at de havde mad nok. Alligevel var Christen glad for, at de hørte under Frederikslund gods, og han kunne godt lide godsejeren, selvom han var streng. Husmændene, der arbejdede for godsejeren fik tæv, hvis de ikke var hurtige nok. Men godsejeren ville ikke have, at nogen tiggede, så derfor gav han mad til de fattige på godset. 55

57 Føj, hvor det lugter Selv om Christen Rasmussen og hans familie levede et hårdt liv, havde de dog frisk luft ude på landet. I København stank der af spildevand, og det lugtede fra lokummerne. Tusinder af mennesker levede i små lejligheder eller i kældre. Kælderlejlighederne var fugtige, og engang imellem blev de oversvømmede, hvis det regnede meget. Mange lejligheder havde ikke kakkelovn til at varme lejligheden op. Nogle familier havde slet ikke nogen møbler. Andre var heldige at have en lejlighed på to værelser med køkken. I nogle familier måtte både mand og kone arbejde timer om dagen. Der var ikke tid til at tage sig af børnene. Mange børn på din alder måtte arbejde på en fabrik eller i en butik, når de ikke var i skole. De små børn måtte klare sig, som de bedst kunne. Ofte måtte børn på 6-7 år passe deres mindre søskende i mange timer hver dag. Hvis forældrene ikke kunne tjene nok til, at familien kunne få mad, måtte de alle sulte. Hvis det var helt galt, kunne familien få en smule fattighjælp. Men den skulle betales tilbage. * KILDE 2 / FEDTEMAD I en bog om 1800-tallet står der:»arbejderne i København tjente ikke ret meget, så der var kun råd til den dårligste mad. De fik mest rugbrød med fedt og grød at spise. Der blev sjældent råd til kød, og man fik ikke varm mad hver dag. I mange familier var det kun manden, der fik pålæg på brødet. Når man ikke havde ret meget mad, var det også manden, der fik det meste.«d Fattige og usunde lejligheder i en mørk gade i København. Fotoet er ca. 140 år gammelt. 56

58 Købmand Søbøtker Det var ikke alle, der levede i små usunde lejligheder. I København boede storkøbmand Johannes Søbøtker. Han havde en stor lejlighed, hvor der også var værelser til tjenestefolk. I stuerne var der fine møbler og lysekroner, og på væggene hang dyre malerier. Der var flere sale til de fester, Søbøtker holdt. Han elskede fester. Så blev der sunget og læst op af nye digte. Til maden blev der serveret dyr rødvin, og bagefter dansede man. Selvom Søbøtker var rig, ville vi i dag nok synes, at han levede primitivt. I køkkenet var der en åben skorsten, hvor man lavede mad over et bål. Badeværelse fandtes ikke. I soveværelset havde man et fad med vand, som man vaskede sig i. Der stod også natpotten til at tisse i om natten. Om dagen brugte man lokummerne nede i gården. Søbøtker havde fire børn. De blev opdraget til at høre efter, hvad deres forældre sagde, og så skulle de være høflige over for de gamle i familien. Hvis familien havde fest, var børnene ikke med. De kunne engang imellem få lov til at besøge en kammerat eller invitere en med hjem. d En kunstner har malet en rig familie i Manden var vinhandler. SYGDOMME Omkring år 1800 blev de fleste mennesker ikke særlig gamle. Ikke ret mange blev 70 år. En del kvinder døde under fødslen. Der var kun få læger, og de havde ikke den medicin, man har i dag. Så mange mennesker døde af sygdomme, som vi i dag nemt kan kurere. 57

59 FIND UD AF KILDE 1 Billedet viser et hjørne af en husmandsstue med en alkove (seng). Når det var vinter, trak man gardinerne for om natten. Hvorfor gjorde man det? Man sov flere sammen i sengen. Hvor ville du helst sove en kold vinternat? Ud mod væggen eller ind mod stuen? Hvilke indtryk får du af stuen? Hvad fortæller maleriet om husmandsliv? KILDE 2 Hvorfor var det mon manden, der fik det meste og den bedste mad? Hvis man får for lidt og forkert mad, hvad kan der så ske? Hvis arbejderne skulle have haft en sund kost, hvad mangler der så i den mad, de får? Husmandsfamilien fik fem måltider om dagen. Hvorfor tror du, at de spiste så meget? TIGGERE Omkring år 1800 fandtes der mange tiggere. Findes der tiggere i Danmark i dag? Hvis ja, hvorfor tror du? 58

60 BADEVÆRELSE ELLER LOKUM ÅR 1900 For omkring 100 år siden var der ikke så mange fattige, som der før havde været. Boligerne for arbejderne i København var blevet bedre. På landet havde husmændene fået mere jord, så de ikke behøvede at arbejde så meget for andre. Kun én seng I 1893 flyttede familien Petersen med fem børn ind i en lejlighed i København. Lejligheden lå på 4. sal i en baggård. Der var kun 1½ værelse. Lejligheden var kold, og vinduerne var utætte. Køkkenet var lillebitte, men der var et komfur til at lave mad på. Der var også indlagt koldt vand. Om morgenen vaskede de sig i køkkenet, for der var ikke noget badeværelse. Hvis de skulle op og tisse om natten, skulle de ned til lokummet i den mørke gård, hvor rotterne løb omkring. Mange tissede derfor i vasken i køkkenet. Der var en bred seng i familien Petersens stue. Der sov de alle sammen. I stuen var der også en gammel sofa, et lille bord og et par stole. Der var også et lille skab. I kammeret stod et skab til tøj, men der var aldrig noget i. Alle vegne var der væggelus. BAD OG RENT TØJ Det var et stort problem at holde børnene rene. I et fattigt hjem kunne man ikke få bad, fordi der ikke var noget badeværelse. Og det var kun på nogle skoler, at børnene fik bad en gang om ugen. De fleste familier havde heller ikke ret meget tøj. En skolelæge sagde:»bare børnene kunne få skiftet tøj hver 14. dag, men nogle får ikke engang rent tøj på en gang om måneden.«d Tre fattige børn i deres hjem. Billedet er fra omkring

61 På arbejde Familiens datter Alma var syv år, da hun fik arbejde hos en læge. Hun skulle gøre rent fra kl. 7 til 12. Både hendes far og mor arbejdede, men de tjente kun lidt. Derfor måtte Alma og hendes søskende også arbejde. Om eftermiddagen gik Alma i skole fra kl. 13 til 18. Halvdelen af de penge, familien tjente, købte de mad for. De spiste meget rugbrød med fedt og kun lidt pålæg. Det var ikke hver dag, de fik varm mad. Lidt luksus var der dog råd til engang imellem. Tobak og brændevin til faderen. Kaffe og wienerbrød fik de også af og til. En rig familie Rudolf Christensen flyttede med sin familie ind i en 10-værelses lejlighed i København i Der var badeværelse med varmt og koldt vand. De fik elektrisk lys, og senere kom der et rigtigt toilet. Familien fik også telefon. Det havde kun få i København. Det var manden, der bestemte over familien. Hans kone sørgede for, at tjenestepigerne købte ind, lavede mad og gjorde rent. Og hun tog sig af børnenes opdragelse. Om sommeren flyttede familien på landet, hvor de havde et stort hus. EN MÆLKEDRENG Mange børn arbejdede som mælkedrenge for at tjene penge til familien. De begyndte, når de var 9 år. De stod op klokken 5 og løb med mælk, til de skulle i skole klokken 13. Nogle gange kom de for sent i skole. Tit var de så trætte, at de sov i timerne. Nogle lærere var flinke og havde ondt af dem. De lod dem sove lidt. Andre lærere var ikke så flinke. De børn, der kom for sent, fik en lussing. d Stuen i Rudolf Christensens lejlighed i København. I dag kan man se den på Nationalmuseet i København. 60

62 Livet på godset Gudrun boede på et gods på Fyn som hendes far ejede. Der var fem børn i familien. Selvom det var et rigt hjem, blev børnene ikke forkælet. Sengene var hårde. De sov kun med vattæpper, ikke med dyner, og om natten var vinduerne åbne. Det var koldt, men så ville de få et godt helbred, mente deres forældre. Børnene blev undervist hjemme. Når drengene blev lidt større, blev de sendt i skole i København. Pigerne skulle ikke have så fin en uddannelse, men de lærte dog både fransk, tysk og engelsk. De lærte også at spille klaver og at sy. Gudrun og hendes søskende skulle lystre deres forældre. En sjælden gang blev de slået, hvis de ikke hørte efter. Men kun, når de var små. Deres far sagde, at»et barn skal være opdraget, når det er tre år«. Når høsten var i hus, holdt børnenes far fest for de husmænd, der arbejdede på hans gods. 61

63 Det går fremad Ude på landet begyndte det at gå bedre for husmændene. Mange havde nu så meget jord, at de ikke behøvede at arbejde for andre. Nogle måtte dog stadig arbejde på gårdene og godserne for at tjene nok til at leve af. Og ligesom 100 år tidligere måtte børnene stadig ud og tjene om sommeren, fra de var 8-9 år. Men det gik fremad for husmændene. De oprettede en forening, hvor en husmand kunne låne penge, hvis han ville købe jord. De lavede kurser for husmænd, så de blev bedre til at dyrke jorden, og der kom skoler for de unge karle og piger. Omkring år 1900 rejste mange tjenestefolk og andre fattige fra landet til København og andre byer for at arbejde på fabrik. Men forholdene i byerne var tit ikke bedre end på landet, så mange rejste videre til Amerika. De havde hørt, at her var der jord til alle. Nogle klarede sig fint. Måske fik de et stykke jord, som de kunne dyrke, og de fik bygget en gård. For andre gik det dårligt. Det lykkedes dem ikke at finde et arbejde. Deres liv var forfærdeligt. For i Amerika var der ingen hjælp til de fattige, og de havde ikke råd til at rejse tilbage til Danmark. * KILDE 1 / SULTNE BØRN Fra en bog om livet på landet for 100 år siden:»jeg husker en tidlig forårsmorgen. Det banker på døren, og da mor lukker op, står Christiane udenfor og siger med bange stemme:»jeg har slet ikke noget at give de små til morgen«. De små var vore legekammerater, og Christiane var ikke nogen tigger, men sled og slæbte, og i dag havde hun set sin mand gå på arbejde uden morgenmad. Hun fik brød, smør og mælk, og jeg var stolt på familiens vegne, indtil min ældste søster hviskede:»jamen, hvad så i morgen?««2 d I 1905 ville man undersøge, hvordan tjenestefolk på landet boede. På tegningen prøver bondekonen at gøre rummet pænere. * KILDE 62

64 FIND UD AF KILDE 1 Hvordan tror du, at Christiane har det, da hun banker på døren for at bede om mad? Hvad er fortælleren stolt over? Hvad mener hans søster med:»jamen, hvad så i morgen?«kan man få hjælp i dag, hvis man mangler penge til fx mad og husleje? KILDE 2 Karle kamrene var tit forfærdelige at bo i. Hvad gør bondekonen for at få kammeret til at se pænt ud? Hvorfor gør hun det? Hvad ligger der lige ved siden af drengens kammer? Hvordan tror du, det har været at bo i sådan et kammer? Bonden står og griner. Hvorfor gør han mon det? Tidligere arbejdede mange børn hver dag 5-7 timer. De gik også i skole i fem timer og skulle helst sove otte timer. Og så var der lektier. Hvor meget tid fik de til leg og andre ting? Hvornår må børn begynde at arbejde i dag? Er det en passende alder? Kender du til børn i andre lande, der arbejder for at tjene penge til familien? 63

65 DU VED NU at en husmand var fattig og arbejdede hårdt. at de fleste husmandsbørn blev sendt ud for at arbejde, når de var 8-9 år. at mange mennesker i København og andre byer boede i små, usunde lejligheder. at godsejerne ejede meget jord og bestemte over bønderne at de nye lejligheder var bedre, men mange boede stadig dårligt. at det begyndte at gå fremad for husmændene. at det kun var drengene, der fik en god uddannelse. at de rige i byerne havde lejligheder med elektricitet, badeværelse og telefon. d Arbejdet på markerne blev meget nemmere, da der kom maskiner, som kunne hjælpe. På billedet fra ca ses en traktor med ladvogn. HVAD SKETE DER SÅ? Efter år 1900 solgte mange af de store godser noget af deres jord, som husmændene kunne købe. Heden i Jylland blev opdyrket, og mange bønder og husmænd fik her et stykke jord. Det var strengt arbejde at opdyrke heden, men det gav dem mad på bordet hver dag. Arbejdet blev også mindre hårdt, fordi man fik maskiner, der kunne så, høste og gøre andre ting. Men maskinerne betød også, at det ikke længere kunne betale sig at have små husmandsbrug. Mange husmænd fik arbejde på en fabrik. Til gengæld tjente de flere penge end før. Nogle byggede deres hus om, eller de flyttede til byen. I dag er der næsten kun store landbrug tilbage. I byen skete der også store forandringer. De dårligste og mest usunde lejligheder blev revet ned. Og der blev bygget nye boliger, hvor der var mere plads og grønne områder omkring. Lønnen blev højere, så folk fik råd til at købe mere. Og børnene behøvede ikke længere at arbejde. I stedet skulle de passe deres skole, så de kunne få en uddannelse. 64

66 ARBEJD VIDERE: LOKALHISTORIE Lokalhistorie handler om en by eller en egns historie. Hvordan så der ud tidligere? Hvordan boede folk? Hvilke forretninger var der osv. Klassen kan arbejde med lokalhistorie og finde ud af noget om det sted, hvor I bor. OPGAVE Del klassen ind i grupper. Til at starte med kan I snakke om, hvor mange år I har boet i byen. Kender I til nogle gamle steder eller bygninger? Har I hørt historier om, hvordan der var i byen tidligere? Aftal, hvad jeres gruppe gerne vil undersøge: d København omkring år I kan gå rundt i byen og fotografere ældre og nye bygninger. I kan interviewe ældre mennesker, der har boet i jeres by i mange år om, hvordan byen så ud i gamle dage. I kan også besøge det lokalhistoriske arkiv, der har billeder, gamle kort og meget andet, der fortæller om jeres by eller egn. Måske er der skrevet bøger om jeres by, som I kan låne på biblioteket. Lav en udstilling i klassen med de fotos, I har taget på jeres byvandring. Skriv under billederne, hvad de forestiller. Hvis I har fundet gamle billeder af byen, kan I kopiere dem og hænge dem op i udstillingen sammen med nye fotos af det samme sted. Hvis I har interviewet en ældre person, kan I fortælle om interviewet. Er det optaget på bånd eller film, kan I afspille det for klassen. 65

67 BRONZEALDEREN Her kan du læse om, hvordan folk levede og boede, da bronzealderen begyndte i Danmark for år siden. Vi kalder det bronzealderen, fordi man begyndte at lave økser og mange andre ting af bronze. Bronze er kobber og tin, der er smeltet sammen. Af det kunne man fx lave flotte økser, sværd, kar, spænder og smykker. Man brugte dog også redskaber, der var lavet af sten, knogler og horn. På de næste sider kan du få mere at vide om livet i bronzealderen. 66

68 Økse For år siden Solvognen For år siden Lur For år siden Sværd For år siden Offerkar For år siden Hellig figur For år siden 67

69 ET KOSTBART METAL Bronze bliver lavet af kobber og tin. Det findes ikke i Danmark. Vi fik det fra andre lande i Europa. Før vi havde bronze, blev redskaber lavet af træ og flint. Men med det nye metal kunne man støbe smukke smykker og våben. Livet på bopladsen Der var ingen byer i bronzealderen. Folk boede på bopladser med 5-10 gårde. Der var små og store gårde. Husene var lavet af ler og træ med stråtag. Husdyrene boede også i husene. Man havde køer, svin, får og geder. Du kan sikkert forestille dig, at der har lugtet inde i husene og været koldt at bo om vinteren. Rundt om bopladsen var der marker. Man dyrkede mest hvede og byg. Markerne blev pløjet med en ard. Det var nærmest en kroget gren, der blev trukket af okser. Den var ikke god, for den kunne ikke vende jorden. Længere væk fra bopladsen gik husdyrene og græssede. I skovene gik mændene på jagt efter hjorte og vildsvin. Børnene og kvinderne samlede nødder og bær. I havet kunne man fange fisk. 68

70 Høvdingen Der var forskel på folk. Høvdingen var den øverste. Han be stemte over flere bopladser. De fleste folk var bønder, der selv ejede deres jord. Nogen rejste også ud og handlede. Og så var der trællene. Det var slaver, der tilhørte de rige. Trællene dyrkede jorden og passede dyrene. Høvdingen skaffede bronze til bopladsen. For at få bronze byttede man med rav eller andre varer. Varerne blev byttet fra en stamme til en anden. Men mest almindeligt var det at give gaver. Når høvdingene besøgte hinanden, gav de hinanden gaver. * KILDE 1 / HVAD ER DET? I en bog om bronzealderen står der:»ved Hirtshals i Nordjylland fandt en mand en dag tre stykker bronzerør. En af mandens venner mente, at det kunne være et udstødningsrør til en knallert. Men det troede manden ikke. Han tog dem med til et museum, og de kunne straks se, at det var tre stykker af en af de sjældne lurer* fra bronzealderen. Man fandt flere stykker. Der var faktisk for mange til en lur, så der måtte være to. Det var ikke mærkeligt, for i bronzealderen ofrede man altid to lurer til guderne.«* En lur er et blæseinstrument (se side 67). Det nye metal Bronzetingene kom langt væk fra. Der var ikke rigtige veje, så man sejlede på floderne eller langs kysten. Efterhånden lærte folk selv at lave bronze. Før man fik bronze, brugte man flint til redskaber, fx knive og fiskekroge. Men bronze var bedre til redskaber, og så kunne man lave flotte smykker med mønstre. Når man havde mange smykker og våben i bronze, kunne man vise andre, hvor rig man var. Man brugte stadigvæk flint til fx knive og skrabere, som blev brugt til at rengøre skind. 2 d På billedet er to øksehoveder fundet ved Egebak i Jylland. Måske er de givet som gave til en stor høvding. * KILDE 69

71 FIND UD AF KILDE 1 Hvorfor tror du, at mandens ven mente, at bronzestykkerne kunne være udstødningsrør til en knallert? Hvorfor mente folkene på museet, at der måtte være to lurer? Hvad ville du gøre, hvis du fandt noget fra bronzealderen? Ved du, hvad man skal gøre, hvis man finder noget fra gamle dage? KILDE 2 Hvis man skulle sætte skaft på økserne, ville de være næsten 2 meter høje. Hvad kunne man mon bruge sådan nogle kæmpeøkser til? Hvis du ser på økserne, kan du se, at der er lavet nogle meget fine mønstre i dem. Ville man lave mønstre, hvis økserne skulle bruges til at fælde træer? Hvad kunne give varme i husene om vinteren? På bopladsen var der en høvding. Har vi noget, der minder om en høvding i vores byer i dag? 70

72 SOLVOGNEN Solvognen er det mest berømte fund fra bronzealderen. En lille bronzehest er spændt for en rund skive, der er belagt med guld på den ene side. Skiven er solen, som giver liv og lys. Den anden side er mørkere. Det er natten. Solvognen som legetøj En efterårsdag i 1902 gik en bonde og pløjede. Pludselig trak ploven en lille bronzehest op af jorden. Lidt senere kom en rund metalskive op. Der var guld på den ene side. Der var også rester af hjul. Bonden troede, at det var legetøj, så han tog det med hjem til sine børn. En uge senere hørte man om det på Nationalmuseet i København. Solvognen kom derind og blev samlet. Da man så nærmere på solvognen, opdagede man noget spændende. På solskiven er der lavet en hel masse ringe. Ringene er sat sammen i forskellige mønstre. Nogen mener, at hvis man tæller ringene på en bestemt måde, får man en kalender, der har 30 dage på en måned. Den fine lille hest og vogn havde ligget i jorden i ca år. Den var slået i stykker, og lagt ud i mosen som gave til guderne. d Solvognen. Den blev lavet for ca år siden. * KILDE 1 / HELLIG PLØJNING I en børnebog fra 2002, der foregår i bronzealderen, står der:»ulf gik over til ploven. Han rakte sin krukke op i luften. Igen lød de dybe toner fra de to lurer. Nu kunne den hellige pløjning begynde. Ulf pløjede en række med ploven. Så tog han sin krukke med såsæd og lagde korn i jorden. Smeden kom frem med solvognen og gav den til Ulf. Ulf og hans søn trak den rundt på marken.«71

73 Solen giver liv Menneskene i bronzealderen havde en religion. Men vi ved ikke, hvilke guder de troede på. Man mener dog, at de tilbad solen. Det var solen, der gav liv til mennesker og planter. Man kan se det runde soltegn hugget ind i klipper på Bornholm og mange steder i Europa. Billeder, der er hugget ind i klipper, kaldes helleristninger. Skibe, økser og lurer var også almindelige at lave billeder af i klipperne. Nogle gange kan man også finde en mand, der pløjer. På Bornholm findes over 400 steder med helleristninger, som er hugget ind i klipper i bronzealderen. I bronzealderen har man sikkert troet, at jorden og solen var flade, ligesom på solvognen. Derfor forestillede den side af solvognen, der havde guld på, dagen, og den mørkere side skulle forestille natten. Om natten rejste solen gennem underverdenen, som var under jorden. Næste morgen stod den så op igen. Det var vigtigt, at ofre til solen, for ellers ville den måske ikke komme igen. d Stenen med solbilleder er fundet i Nordsjælland. De to andre helle ristninger viser billeder, som var almindelige at hugge ind i klipper og sten. 2 d To helleristninger. * KILDE 72

74 En offerfest Flere gange om året har menneskene i bronzealderen holdt fester, hvor de ofrede til solen og andre guder. En af dem var forårsfesten. Så gav man gaver til guderne for at sikre sig, at kornet ville gro godt, og dyrene ville få mange unger. Nogle gange ofrede man også trælle til guderne. Forestil dig, at du har været med til en fest midt om sommeren. Forrest går høvdingen og en søn i familien med hellige økser i spidsen for bopladsens mænd og kvinder. Økserne er sat på lange skafter, så alle kan se dem. Nogle blæser i de store lurer, andre slår på tromme. En solvogn bliver båret højt løftet, så alle kan se den. Nogle af mændene er klædt ud og har uhyggelige masker på. Nede ved mosen bliver der sunget og danset til gudernes ære. Og der bliver drukket mjød, som folk bliver fulde af. Til sidst bliver offergaverne lagt ud i mosen. Fine guldringe, bronzearmbånd, bronzekar og måske en solvogn. Først er tingene blevet slået i stykker, så de ikke mere kan bruges. 73

75 FIND UD AF KILDE 1 På hvilken årstid, tror du, historien foregår? Hvorfor trækker de solvognen rundt på marken? Teksten er fra en børnebog. Ved forfatteren, at solvognen har været brugt på denne måde? Hvorfor? Kan man nogensinde vide præcist, hvad solvognen har været brugt til? Hvorfor? KILDE 2 Hvilke figurer kan du genkende på helleristningerne? Hvad tror du, at helleristningerne skal fortælle? Hvorfor tror du, at folk i bronzealderen huggede helleristninger i klipper eller på store sten? Side 73 fortæller en tekst og viser en tegning om en offerfest i bronzealderen. Kan forfatteren og tegneren være sikre på, at det er foregået på denne måde? Hvorfor? Hvad tænker du om bronzealderen, når du læser om offerfesten? TEGN & GÆT Tegn en helleristning, og lad din sidekammerat gætte, hvad den forestiller. 74

76 EGTVEDPIGEN I Danmark har man fundet flere kister i gravhøje fra bronzealderen. Der er ikke så meget tilbage af dem, der er begravet, men heldigvis er deres tøj bevaret. Derfor kan man se, hvordan folk gik klædt. Pigen i gravhøjen Egtvedpigen blev fundet i en gravhøj ved Vejle i En landmand var i gang med at grave kæmpehøjen væk, da han fandt en egetræskiste i højen. Heldigvis ødelagde han ikke kisten, men skrev til Nationalmuseet i København. I egetræskisten lå skelettet af en ung kvinde. Hendes tøj var bevaret, fordi der ikke var kommet luft ind i kisten, så tøjet rådnede. Det var et fantastisk fund, for nu kunne man se, hvordan en ung pige fra bronzealderen gik klædt. d Egtvedpigens grav fra ca f.v.t. (før vor tidsregning). TØJ FRA BRONZEALDEREN Kvinderne gik med en bluse med halvlange ærmer. De havde et kort skørt som Egtvedpigen eller et langt skørt. Mændene bar en stor kappe. Den blev holdt sammen ved højre skulder. Under kappen havde de en kort kofte ligesom en undertrøje. Om maven havde de et læderbælte. 75

77 En stor begravelse For år siden blev pigen fra Egtved begravet. Undersøgelser har vist, at det var en stor begravelse. Måske var hendes far høvding. Før begravelsen fældede mændene på bopladsen et stort egetræ. Det blev hugget til og flækket. Den unge pige blev lagt i kisten. Hun fik en bluse med halvlange ærmer på og et kort snoreskørt. I en tøjbylt ved hendes fødder lagde man de brændte knogler af et barn. Måske var det et trællebarn. Måske et barn fra hendes egen familie. I kisten stod en spand med øl. Det skulle nok styrke hende på vej til dødsriget. Efter begravelsen blev gravhøjen bygget. Det tog måneder for bopladsens mænd at grave alle de græstørv op, der skulle bruges. Da højen var færdig, var den 4,5 meter høj og 22 meter bred. I Danmark er der flere tusinde gravhøje, men mange er ødelagt, fordi folk i gamle dage ledte efter guld i kisterne. Det var kun fornemme mennesker, der blev begravet i gravhøje. De fattiges grave kender vi ikke. Senere i bronzealderen gik man over til at brænde de døde. Deres urner blev sat ind i de gamle gravhøje. * KILDE 1 / HØJEN BYGGES I en børnebog fra 2006 står der: b Sådan så Egtvedpigen måske ud. Nogen mener, at det korte snore skørt viste, at hun ikke var gift. Gifte kvinder gik i lange kjoler. Andre mener, at det korte skørt viste, at hun var danser ved religiøse fester.»de næste mange dage graver mange mænd og kvinder græstørv af de store græsmarker og kører dem op på bakken med oksekærrer. Naja hjælper med at bygge højen. Hun bærer græstørv hen til højbyggerne, der lægger tørvestykkerne i et særligt system. Når et lag er lagt oven på et andet, hælder Naja og de andre store børn vand på, så græstørvene klistrer sammen.«76

78 FIND UD AF KILDE 1 Hvad bliver gravhøjen bygget af? Hvorfor hælder børnene vand på græstørvene? Hvorfor tror du, at man bygger gravhøjen oppe på en bakke? Teksten er fra en børnebog. Hvordan kan man finde ud af, at de døde faktisk blev begravet på denne måde? Der er flere ting i historien, som man ikke med sikkerhed kan sige, er rigtige. Prøv at finde to eksempler. Synes du, at fundet af Egtvedpigens grav er lige så vigtigt som fundet af Tutankhamons grav? EGTVED- PIGEN Hvem mon hun var? Digt en historie. 77

79 DU VED NU... at vi fik bronzealder i Danmark for år siden. at bronze er lavet af kobber og tin. at folk levede på bopladser og dyrkede jorden. at man dyrkede solen som en gud. at man lavede helleristninger af solen, mænd, skibe og andre ting. at man ofrede smykker og våben til guderne. at rige mennesker blev begravet i gravhøje. at man har fundet tøj i gravhøjene fra de døde. Derfor ved vi, hvordan man gik klædt i bronzealderen. d En model af byen Rom, som den så ud for år siden. Dengang var der jernalder i Danmark. HVAD SKETE DER SÅ? For omkring år siden var vi på vej ind i en ny tidsalder jernalderen. Jern er hårdere end bronze. Derfor kunne man også lave bedre våben og redskaber. I jernalderen kom en ny stamme til Danmark. De blev kaldt danerne. Det er sikkert derfor, at det land, du bor i, kaldes for Danmark. Efterhånden blev der flere og flere mennesker i Danmark. Men vejret var ikke så godt i jernalderen, så nogle gange var det svært at skaffe mad nok. Måske var det derfor, at kimbrerne, en stamme i Jylland, besluttede sig for at udvandre. De nåede helt ned til Italien. Her herskede romerne. Romerriget var stort og stærkt. Alligevel varede det længe, før romerne havde slået kimbrene. Mens vi her hjemme i Danmark boede i huse lavet af ler og træ, var Rom en storby med huse af mursten og flere indbyggere end i hele Danmark. Bronzealderen er ikke glemt. Vi kan se den hver dag. På de nye 200 kr. sedler, på smørpakken med de to lurer og hos Spiesrejser, der har valgt solvognen som mærke. 78

80 ARBEJD VIDERE: DRAMA Del klassen i grupper. Hver gruppe skal opføre et lille teaterstykke over en begivenhed fra bronzealderen. Her på siden kan I læse nogle forskellige handlinger, som skal dramatiseres. Jeres lærer har en rolleliste. Rollerne skal fordeles i gruppen. Måske er der nogle grupper, som selv vil finde på en handling. Replikkerne skal I selv skrive. GRUPPER d Smykker og bælteplader fra bronzealderen. Sygdom og død Jeres boplads er blevet ramt af flere ulykker. I lang tid har jagtlykken svigtet, så I har ikke nok at spise. Samtidig er der udbrudt en frygtelig sygdom, der har ramt børnene. Flere er døde, bl.a. høvdingens datter. Høvdingen har tilkaldt en shaman (troldmand) fra en anden boplads. Han er kendt for at kunne hjælpe, når mennesker bliver ramt af ulykker. Forårsfesten Det er forår og tidligt om morgenen. Forårsfesten står for døren. Kornet skal sås, og der skal ofres kostbare ting til guderne, så de sørger for en god høst. Alle glæder sig til den store fest. Det vidunderlige sværd Handelsmænd ankommer til bopladsen med det første bronze. Ingen har før set det vidunderlige, skinnende metal. Bedst af alt er et bronzesværd med smukke mønstre til høvdingen. Bønderne er vilde for at købe små bronzesmykker. 79

81 REGISTER A adel 25 Afrika 34 Amerika 61 Ankhesenamon 43-44, 48 arbejde 4, 11, 13, 24-25, 27, 54-56, 60-62, 64 ard 20, 68 arkæolog B balsamere 48 barn 4, 14, 24-34, 55-57, begravelse 14, 18, 76 bolig (hytte, lejlighed, hus) 10-11, 14, 16, 28, 31, 38, bonde/landbrug 16-19, 24, 38, 54-55, 68 bondestenalder boplads 11, 68-69, 73, 76 bronze/bronzealder 50, by 28 båd 11 D drama 79 E Egtvedpigen Egypten 20, Ertebølle F fabrik 4, 28, 33, 61, 64 familie 11, 16, 18, 27, 31, farao 36-38, 42-47, 50 fattig/fattighjælp 4, 56 fiskeri 11 flint 8, 21 G gods/godsejer 54, 55, 61, 62, 64 H helleristning 72 hieroglyf 38 hund 11 husdyr 16-19,38, 54, 68 husmand 54-55, 61, 64 høvding 61, 69, 73, 76 J jagt jernalder 78 jægerstenalder K kilde 5 Kleopatra 50 Kongernes Dal København 56-57, købmand 57 køkken 54, 56, 57, 59 køkkenmødding 14 L landsby 38 leg/legetøj lejlighed 56, 57, 59, 60, 64 lokalhistorie 65 lokum 56, 57, 59 lommepenge 32 lur 67, 69, 70, 72, 73 M mad 10-11, 13, 16, 38, 55-56, 57, 60, 61 museum 5, 6, 35, 50, 60, 71 mælkedreng 60 N Nilen 38, 50 O offergave 73 P palads 38 præst/ypperstepræst 42, 44 pyramide 46 R redskab 10 religion 14, 18, 40, 42, rensdyr 10 Romerriget 78 S skole 4, 5, 24, 56, 60, 62, 64 skov 11, 13 Solvognen 71, 73, 74 stenalder 8-21 sult 54, 55, 61 sygdom 14, 57 T tempel 38 tjenestefolk 58, Tutankhamon 36, 42, 44, træl 69, 73, 76 tøj 10, 78 Ø økse 10, 69, 73 Bogens illustrationer Forside + øvrige tegninger: Jan Solheim s. 4: Gyldendal s. 5ø: Gyldendal s. 5n: Bridgeman Art Library/Scanpix s. 7: Gyldendal s. 11ø: Fra Danmarks Oldtid/Gyldendal/2001 s. 11n: Ulla Koustrup/Scanpix s. 14: Gyldendal s. 16: Terkel Broe Christensen/Scanpix s. 17: Sagnlandet Lejre s. 18ø: Terkel Broe Christensen s. 18n: Jens Aage Poulsen s. 20: Karsten Schnack/Scanpix s. 21: Gyldendal s. 24: Corbis/Polfoto s. 25ø: Bruegel/Bridgeman Art Library s. 25n: Gyldendal s. 28: Holger Damgaard/Polfoto s. 29ø: Det Kongelige Bibliotek s. 29n: Gyldendal s. 31: Ebbe Andersen/Polfoto s. 32: Leif Nyholm/Scanpix s. 34: Corbis/Polfoto s. 35: Corbis/Polfoto s. 38: Corbis/Polfoto s. 40: British Museum s. 42: Bridgeman Art Library s. 44: Corbis/Polfoto s. 46: Corbis/Polfoto s. 47: Corbis/Polfoto s. 48: Corbis/Polfoto s. 50: Mathilde Foto/Søren Lauridsen s. 51: Corbis/Polfoto s. 54: Hans Smidth/Den Hirschsprungske Samling s. 56: Det Kongelige Bibliotek s. 57: Wilhelm Bendz/Statens Museum for Kunst s. 59: Københavns Bymuseum s. 60: Nationalmuseet s. 61: Blæksprutten 1905 s. 64: Gyldendal s. 65: Gyldendal s. 69: Lennart Larsen/Nationalmuseet s. 71: John Lee/nationalmuseet s. 72: Gyldendal s. 72n: Scanpix s. 75: Lennart Larsen/Nationalmuseet s. 76: Nationalmuseet s. 78: Corbis s. 79: Lennart Larsen/Nationalmuseet

82

83

84

85