Semesterbeskrivelse Sociologiuddannelsens 2. semester

Transkript

1 Semesterbeskrivelse Sociologiuddannelsens 2. semester 20. januar 2017

2 Indhold 2. semester... 4 Semesterets temaramme... 4 Semesterets organisering og forløb... 4 Semesterets omfang og den forventede arbejdsindsats... 4 Semesterkoordinator og sekretariatsdækning... 5 Modul 5. Klassisk sociologisk teori... 7 Mål... 7 Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre... 7 Omfang og forventet arbejdsindsats... 7 Deltagerforudsætninger... 8 Modulaktiviteter... 8 Eksamen, modul Modul 6. Klassisk sociologisk metode Mål Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Omfang og forventet arbejdsindsats Deltagerforudsætninger Modulaktiviteter Eksamen, modul Modul 7. Videnskabsteori og projektdesign Mål Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Omfang og forventet arbejdsindsats Deltagerforudsætninger Modulaktiviteter Eksamen, modul Semesterets andre aktiviteter Introduktion Informationsmøde om valgfag, Efteråret Karrieredag på Sociologi Semesterets plenum Praktiske informationer og nyttig viden Undervisningslokaler og grupperum og bogpakke Moodle - Studiets intranet Kalenderfunktion i Moodle IT-support Digital Eksamen AAUs eksamenssystem Tilmelding til undervisning og eksamen

3 Semesterevalueringer Retningslinjer for henvisninger og litteraturliste

4 2. semester Skolen for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævnet for Sociologi Studieordning for Bacheloruddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet, september 2013 med ændring 2014 og Journalnummer ( Semesterets temaramme Formålet med 2. semester er at give de studerende en indføring i og oversigt over sociologiens teorihistorie og klassiske sociologiske teorier og over sociologiens metodologiske grundlag og væsentligste metoder. Hertil skal semesteret indføre de studerende i fagets videnskabsteoretiske grundlag samt give kompetencer til at give konkrete projektdesigns en videnskabsteoretisk forankring. Semesterets organisering og forløb Semesteret består af tre moduler om hhv. Klassisk sociologisk teori, Klassisk sociologisk metode og Videnskabsteori og projektdesign. Til kurserne i klassisk sociologisk teori og metode er der tilknyttet øvelser, mens der er knyttet projektarbejde til modulet Videnskabsteori og projektdesign. De enkelte moduler afvikles og eksamineres som selvstændige enheder. Der tilstræbes dog en vis grad af synergi mellem modulerne, således at der i forelæsninger om samme sociologer på de forskellige moduler fokuseres på forskellige aspekter og tekster i sammenhæng, ligesom der i gennemgangen af klassiske metodestudier kan indgå design og videnskabsteoretiske overvejelser. På samme måde indgår der i projektarbejdet vedrørende videnskabsteori og design både metodemæssige og teoretiske refleksioner. Semesterets omfang og den forventede arbejdsindsats Et fuldtidsstudium på sociologistudiet er normeret til 840 arbejdstimer per semester, hvilket indebærer, at arbejdsmængden er tilpasset en forventning om, at sociologi som fuldtidsarbejde i 10 måneder per år. Andet semesters omfang er illustreret nedenfor. Inkluderet er både undervisning og de studerendes egne aktiviteter og forberedelser. Tidsforbruget er sat til 28 timer per ECTS, hvilet giver en månedlig arbejdstid på ca. 160 timer fra semesterstart til eksamensafslutning (5 måneder). At studiet er et fuldtidsstudie indebærer, at det forventes, at de studerende arbejder cirka otte timer hver dag. Aktiviteterne er tidsmæssigt hovedsageligt placeret på hverdage mellem klokken 8.00 og klokken 18.15, og det forventes, at de studerende arbejder med forberedelse til forelæsninger og med gruppearbejde, når der ikke er fastlagte aktiviteter i semesterplanen. 4

5 Aktivitet Antal Varighed Samlet timetal (U/S*) Forelæsninger Modul (U) Modul (U) Modul (U) Øvelser i modul 5 og 6 Modul (U) Modul (U) Semesterintroduktion og plenum (U) Projektvejledning (U) Projektvejledning, forberedelse (S) Projekteksamen (U) Eksamen, modul (S) Læsning, forberedelse til forelæsning (S) Eksamensforberedelse, oplæg m.v (S) Projektarbejde (18 timer/ects) (S) Totalt antal timer på semesteret 839 (U=174, S=665) * U=Undervisning, S= Studerendes arbejde Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Koordinator Anja Jørgensen Kroghstræde 5, lokale 4 tlf anjaj@socsci.aau.dk Koordinator Lars Skov Henriksen Kroghstræde 5, lokale 27 tlf larsskov@socsci.aau.dk Koordinator Lene Tølbøll Kroghstræde 5, lokale 16 tlf lenetb@socsci.aau.dk 5

6 Studiesekretær Lotte Roed Spangenberg Kroghstræde 5, lokale 3 tlf spangenberg@socsci.aau.dk 6

7 Modul 5. Klassisk sociologisk teori Module 5. Classical Sociological Theory Modulet er placeret på 2. semester og har et omfang på 10 ECTS. Modulet afvikles som en forelæsningsrække med dertil hørende øvelser. Modulet gennemføres på dansk. STADS-kode: SFA160011B Modulansvarlige: Koordinatorer Anja Jørgensen, Lars Skov Henriksen og Lene Tølbøll Mål Målet med modulet er at give den studerende en indføring i og oversigt over sociologiens teorihistorie og klassiske sociologiske teorier. Det er målet, at den studerende efter modul 5: Viden: - opnår viden om fagets hovedtraditioner og repræsentanter herfor samt de mest centrale teorier og begreber fra disse Færdigheder: - kan redegøre for forskelle og ligheder mellem diverse hovedtraditioner, forfattere, teorier og begreber - kan argumentere på et teoretisk, videnskabeligt grundlag Kompetencer: - på selvstændigt grundlag kan vurdere, formulere og formidle teoretiske problemstillinger Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Modulet giver en grundig indføring i sociologiens hovedtraditioner, vigtigste teoretikere, teorier og begreber. Herunder inddrages og belyses den samfundsmæssige kontekst og det moderne samfunds opkomst og udvikling på en måde, som danner udgangspunkt for en forståelse af den moderne sociologi. Faget giver således en indføring i den sociologiske teoritradition, som nyere sociologisk teori typisk ligger i forlængelse af eller markerer en forskel til. Omfang og forventet arbejdsindsats Modulet er organiseret som en forelæsningsrække med 28 forelæsninger og 11 øvelser. Antallet af konfrontationstimer er således 39. Hertil forventes det, at studerende bruger 5 timer på forberedelse pr. dobbeltlektion. Eksamen har en varighed af 50 timer. 7

8 Øvelserne foregår i to øvelseshold. I disse diskuteres i mindre grupper en række øvelsesspørgsmål stillet i sammenhæng med og forlængelse af temaerne i de tilhørende forelæsninger. Bagefter er der fælles opsamling på øvelsen forestået af tilknyttede øvelseslærere. Øvelsesopgaverne bliver lagt på Moodle forud for øvelserne. Information om øvelseshold, øvelseslærer og lokaler findes på Moodle. Information om tidpunkter fremgår af Moodles kalender. Deltagerforudsætninger Modulet indgår som obligatorisk kursus på sociologiuddannelsens 2. semester. Der kræves ingen andre forudsætninger end de generelle adgangskrav til uddannelsen for at deltage på modulet. Modulaktiviteter Grundbøger - George Ritzer: Sociological Theory (7./8./9. udgave). New York: McGraw Hill. - Michael Hviid Jacobsen, Mikael Carleheden & Søren Kristiansen (red.)(2001/2010): Tradition og Fornyelse - en problemorienteret teorihistorie for sociologien. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. - Max Weber (1995): Den protestantiske etik og kapitalismens ånd. Købehavn: Nansensgade Antikvariat. - Émile Durkheim (2008): Selvmordet. Gyldendal, Oslo. - Kompendium (2016): Modul 5: Klassisk sociologisk teori, 2. semester, AAU. Heine Andersen & Lars Bo Kaspersen (2013): Klassisk og moderne samfundsteori (5. udgave), København: Hans Reitzels Forlag anbefales til evt. supplerende læsning. 1. Hvad er sociologi - overordnet og historisk v/ Anja Jørgensen - Ritzer: 7.udgave kap. 1 (s. 1-11) / 9. udgave kap 1 (s. 1-11) - Outhwaite, William (2007): "Klassisk og moderne samfundsteori" i Heine Andersen (red.) Klassisk og moderne samfundsteori. København: Hans Reitzels Forlag (s ). KP - Eriksson, Björnson (1988): "Den skotska historiska skolan och den sociologiska samhällsanalysens gennombrott" i Bertilsson/Hansson, Samhällsvetenskapens klassiker. Lund: Studentlitteratur, (s ) - Jacobsen, Carleheden & Kristensen: Tradition og fornyelse: Indledning (s ). 8

9 2. Sociologiens filosofiske ophav v/ Ole Riis - Fink, Hans (2003): "Samfundsfilosofi" Aarhus universitetsforlag. Side 74-78, 85-93, , KP 3. Emilié Durkheim Personen, historisk kontekstualisering og grundperspektivet v/ Morten Kyed - Durkheim: Den Sociologiske Metodes Regler (2000): Forord til anden udgave (s.30-44); kapitel 1 (s.47-57), og kapitel 5 (s ). KP - Durkheim: Om den sociale arbejdsdeling (2000): Forord til første udgave (s.61-66); Indledning (s.67-73); Konklusion (s ); Forord til anden udgave (s.35-60). KP - Ritzer: Kap. 3 (s ) 4. Emilié Durkheim: Sociologi og religion (+ øvelser) v/ Morten Kyed - Durkheim, Emilé (1995): "Introduction" i The Elementary Forms of Religions Life (s.1-18). New York: The Free Press. - Durkheim (1995): Kapitel 7 i The Elementary Forms of Religions Life (s ). New York: The Free Press. KP - Ritzer: 7. udg. kap 3 / 9. udg. kap 3. Supplerende litteratur - Laursen, Erik (2009) "Hyper-ritualer og følelser for det sociale. Durkheims teori om samfundet møde med sig selv" i Dansk Sociologi, vol. 20, no.4. Link: Øvelser - Durkheim (1995): Kapitel 7" i The Elementary Forms of Religions Life (s ). New York: The Free Press. KP 5. Karl Marx - grundlæggende samfundsteori v/ Palle Rasmussen 9

10 - George Ritzer: Sociological Theory (7. udgave 2008), s (afsnittene introduction, the dialectic, human nature og alienation ) - Palle Rasmussen: Kapitalismens modsætninger. Marx s bidrag til sociologien, i Michael Hviid Jacobsen m.fl. (red.) (2001), Tradition og fornyelse, s Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. - Karl Marx: Teser om Feuerbach. KP - Karl Marx: Til Kritikken af den politiske økonomi. Forord. 6. Karl Marx - økonomi og politik (+ øvelser) v/ Palle Rasmussen - George Ritzer: Sociological Theory (7. udgave 2008), s (afsnittene the structures of capitalist society, materialist conception of history og criticisms ) - Karl Marx: De fremtidige resultater af det britiske herredømme i Indien. - Friedrich Engels: Socialismens udvikling fra utopi til videnskab del III, i Marx & Engels (1976): Udvalgte Skrifter bd. 2, s Friederich Engels: Social Classes Necessary and Superfluous Øvelser - Engels: Socialismens udvikling fra utopi til videnskab 7. Max Weber: Personen, historisk kontekstualisering og grundperspektivet v/ MortenKyed - Hvad er sociologi og hvad er social handlen? Max Weber, Grundbegreber " 1 Begrebet sociologi og begrebet 'mening' i forbindelsen med social handlen", s og s i: Weber, Udvalgte Tekster, Bind 2, Hans Reitzels Forlag: København KP - Ritzer: Kap. 4 (s ). Supplerende litteratur: - Månsson, Per: Max Weber. I Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.): Klassisk og moderne samfundsteori. Hans Reitzels Forlag s Max Weber: Rationalisme og rationalisering (+ øvelser) v/ Morten Kyed - Weber, Max (2003): "Den legitime herredømmes tre rene typer" i Udvalgte tekster, Bind II. København: Hans Reitzels Forlag (s ). - Weber, Max: "Protestantisk etik og kapitalismens ånd" Forord (s. 3-13). 10

11 Øvelser - Weber, Max (2003): "Magtfordelingen indenfor fællesskabet: Klasser, stænder, partier" i Udvalgte tekster, Bind II (s ). 9. Georg Simmel - Personen, historisk kontekstualisering og grundperspektivet v/ Anja Jørgensen - Ritzer: Kap. 1 (s ), og Kap. 5 (s ). - Simmel: Sociologiens problem i Hvordan er samfundet muligt? (s ). KP Supplerende litteratur - Larsen, Chr. Stenbak: Georg Simmel. I Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.): Klassisk og moderne samfundsteori. Hans Reitzels Forlag s Georg Simmel - Konkrete eksempler på studier og analyser v/ Anja Jørgensen - Simmel: Storbyerne og det åndelige liv i Hvordan er samfundet muligt? (s ). KP - Simmel: Ekskurs om den fremmede i Hvordan er samfundet muligt? (s ). KP 11. Georg Simmel: Oversigt og modernitet/videnskabsteori og Sociologi (+ øvelser) v/ Anja Jørgensen - Ritzer: 7. udg. Kap. 1 (s ), og Kap. 5 (s ) / 9. udg. kap 1 (s ), og kap. 5 (s ) - Simmel: "Hvordan er samfundet muligt?" i Hvordan er samfundet muligt? (s ). - Tonboe: "George Simmel" i Tradition og fornyelse. Kap. 6 (s ). Øvelser - Simmel: "Kulturbegrebet og kulturens tragedie" i Hvordan er samfundet muligt? (s ) KP 12. Ferdinand Tönnies: Sociologi og fællesskab (+øvelser) v/ Hanne Louise Jensen 11

12 - Frederiksen: "Ferdinand Tönnis" i Tradition og fornyelse. Kap. 5 (s ). - Tönnis, Ferdinand (1996): "Community and Society" New Brunswick: Transaction Publishers (s ). Øvelser - Louis Wirth (1926): "The Sociology of Ferdinand Tönnis" i The American journal of Sociology. Vol. 32, No. 3. (s ). - Rudolph Herberle (1937): "The Sociology of Ferdinand Tönnis" i American Sociological Review, Vol. 2, No. 1. (s. 9-25). 13. Vestmarxisme v/ Claus D. Hansen - Per Månson: Marxisme i Klassisk Moderne samfundsteori s KP - Georg Lukács: Reification and the Consciousness of the Proletariat Part I: The Phenomen of Reification History and Class Consciousness, p Antonio Gramsci: Prison Notebooks, s.5-14, s.55-60, s.80 (note 49) 14. Klassisk Feminisme v/ Ann-Dorte Christensen Ritzer: 7. udg. kap. 13 (s ) / 9. udg. kap 12 (s ). - Firestone, Shulamith (1972): "Kønnenes dialektik" i Kønnenes dialektik. København: Rhodos (s. 9-21) - Hildur, Ve: "Sosjologi og forståelse af Kjønn", i Taksdal og Widerberg (red.) Forståelser af kjønn. Ad Notam Gyldendal, 1992, pp Chicago-skolen: Humanøkologi og social disorganisering (+ øvelser) v/ Anja Jørgensen - Ritzer: 7. udg. kap. 6 (s ) / 9. udg. kap 6 (s ). - Jørgensen: "Robert Park" i Tradition og fornyelse. Kap. 7 - Park, Robert (1955): "Human Nature and Collective Behavior" i Society (s ) - Park, Robert (1952): "The City as a Social Laboratory" i Human Communities (s ) Øvelser - Park, Robert (1952): "The City as a Social Laboratory" i Human Communities 12

13 16. Chicagoskolen: Aktionsforskning, socialt arbejde og socialpsykologi v/ Anja Jørgensen - Rima Lunin Schultz (2007): "Introduction" i Jane Adams: Hull-house maps and papers. Chicago: The University of Chicago Press. (s. 1-19) - Mead, George Herbert (2005/1934): Sindet, selvet og samfundet. København: Akademisk Forlag (s ) 17. Adorno og Frankfurterskolen (+ øvelser) v/ Claus D. Hansen - Claus D. Hansen (2015): "Den tidlige Frankfurterskoles kritik. Max Horkheimer og Theodor W. Adorno. I: Jacobsen, Michael Hviid & Anders Petersen (red.): Kritik. Klassiske og kontemporære sociologiske perspektiver. København: Hans Reitzels. (s ). KP - Theodor Adorno "Sociology and Empirical Research". Kan også findes i The Adorno Reader. London: Blackwell, p Theodor Adorno (1972): Om kulturindustrien. I: Kritiske modeller. S Øvelser - Adorno, Theodor W. (1972): "Fritid" i Kritiske modeller. Bibliotek Rhodos. s Amerikansk radikal sociologi: Charles Wright Mills og Alvin Gouldner v/ Morten Kyed - Ritzer: 7. udg. Kap 6. (s ) / 9. udg. kap 6 (s ). - Jacobsen: "Charles Wright Mills" i Tradition og fornyelse. Kap. 14 (s ) - Christensen: "Alvin Gouldner" i Tradition og fornyelse. Kap. 16 (s ) - Mills, Charles Wright (2002): "Løftet" i Den sociologiske fantasi. København: Hans Reitzels Forlag (s ) 19. Hoveddimensioner: Paradigmeteori og videnskabelige kulturer v/ Hanne Louise Jensen 13

14 - Ritzer: 7. udg. "Appendix" (s. A1-A16) / 9. udg. "Appendix" (s. A1-A16). - Andersen, Heine (2006): Kuhn og Sociologien. In Hanne Andersen og Jan Faye: Arven efter Kuhn. Samfundslitteratur. Side Eliteteori v/ Trond Beldo Klausen - Mosca, Gaetano (1939): "The Ruling Class" (Kap 2. s.50-69) i: The Ruling Class. New York/London: McGraw-Hill Book Company, Inc. - Bottomore, Thomas B. (1993), Elites and society, 2nd ed, London - New York, Routledge, s Etzioni-Halevy, Eva (1993): "Democratic elite theory" i The Elite Connection Cambridge, Polity Press (s ) 21. Alfred Schütz (+ øvelser) v/ Anja Jørgensen - Bech-Jørgensen: "Alfred Schütz" i Tradition og fornyelse. Kap 10 (s ) - Schütz, Alfred (1976): " The Stranger" i Collected papers II Netherlands: Martinus Nijhoff/ The Hauge (s ) - Schütz, Alfred (1972/2005): " Common-sensetolkning og vidensskabelig tolkning af menneskelig handling" i Hverdagslivets sociologi. København: Hans Reitzels Forlag (s ) - Ritzer (1992): Kap 10 (s ) Øvelser - Shütz, Alfred (1972/2005): "Common-sensetolkning og videnskabelig tolkning af menneskelig handling" i Hverdagslivets sociologi. Hans Reitzels Forlag (s ) 22. Masseteori v/ Hanne Louise Jensen - Gabriel Tarde (1968): "Penal Philosophy" New Jersey (s ) - Park, Robert E (1921/1969):" The Crowd" i "Introdution to the Science of Sociology". Chicago. University of Chicago Press (s ) - Canetti, Elias (1996): "Massen" i "Masse og Magt" Bind I, København: Rævens Sorte Bibliotek (s ) 14

15 23. Strukturfunktionalisme I: Funktionalistisk socialantropologi og Talcott Parsons (+ øvelser) v/ Ole Riis - Ritzer: 7. udg. kap 7 (s ) / 9. udg. kap 7 (s ). - Kupferberg, Feiwel (2001): "Talcott Parsons: Moralske handlinger og social orden: Parsons' sociologiske projekt" i Tradition og fornyelse. Kap 13 (s ) - Davis og Moore (1994): " Some Principles of Statification", American Sociological Review, vol. 10, no. 2. (s ) Øvelser - Parsons: "An analytical Approach to the Theory of Social Stratfication". American Journal of Sociology, Vol. 45, No. 6 (May, 1940), pp Strukturfunktionalisme II: Robert K. Merton v/ Trond Beldo Klausen - Wallace, Ruth A. & Alison Wolf (2005): "Contemporary Sociological Theory - Expanding the Classical Tradition" 6th (ed) Prentice Hall, Upper Saddle River (NJ) (s ) - Østerberg, Dag (2003): "Avvik og konflikt" i Sosiologiens nøkkelbegreper. 6 udgave, Oslo, Cappelen Akademisk Forlag AS (s ) - Merton, Robert K (1957): "The Role-Set: Problems in Sociological Theory", The British Journal of Sociology, 8, 2, Merton, Robert K (1968): "The Self-fullfilling prophecy" i Social Theory and Social Structure. New York (s ) - Merton, Robert K (1968): " Manifest and latent Functions" uddrag af kapital 1 i Social Theory and Social Structure. New York-London (s ) 25. Norbert Elias I: Civilisationsprocessen v/ Anders Petersen - Olufsson, Gunnar (2007): "Norbert Elias" i Andersen & Kaspersen (red): Klassisk og moderne samfundsteori (s ). KP - Elias: "The Civilzing Process ( ) KP - Munk, Martin (2001): "Norbert Elias: Civilisation og sociale processer" i Jacobsen, Carleheden & Krisitansen (red): Tradition og fornyelse (s ) 26. Norbert Elias II: Polarisering, Informalisering og erfaringens afsondring (+ øvelser) 15

16 v/ Anders Petersen - Elias: "The Etablished and the Outsiders" Preface & Introduction (s. XI-LIII) KP - Elias (1985): " The Loneliness of Dying (s. 1-23) KP Øvelser Elias: "The Etablished and the Outsiders" Preface & Introduction (s. XI-LIII) KP 27. Behaviorisme og bytteteori (+ øvelser) v/ Ole Riis - Ritzer: 7. udg. Kap. 12 (s ) /9. udg. kap 11 (s ). - Homans: The External System og The Internal System. I: Homans, George C (1951): The Human Group. London: Routledge & Kegan Paul Ltd. Side KP - Hagen, Roar (2013): Rational Choice. I: Andersen, Heine & Lars Bo Kaspersen (red.) Klassisk og modern samfundsteori. København: Hans Reitzels Forlag. - Elster, Jon (2007): Rational Choice. I: Elster, Jon (2007): Explaining Social Behaviour - More Nuts and Bolts for the Social Sciences. Cambridge University Press. Side Øvelser - Homans: The Norton Street Gang. I: Homans, George C (1951): The Human Group, London: Routledge & Kegan Paul Ltd. Side KP 28. Eksamensforberedelse: Opgavegennemgang (+ øvelsesopsamling) v/ Anja Jørgensen Eksamen, modul 5 Modulet evalueres i en individuel skriftlig prøve af en uges varighed. Opgaven skrives under studienummer (det vil sige uden navn), og der gives karakter efter 7-trinsskalaen med ekstern censur. Eksamensopgaven besvares med udgangspunkt i stillet opgave på baggrund af kursets pensum. Omfanget af opgaven er maksimalt anslag inklusiv noter, litteratur- og kildefortegnelser, mens titelblad og indholdsfortegnelse ikke indgår i beregningen. Overtrædelse af opgavens grænse for omfang betyder, at opgaven betragtes som ikke afleveret, og der vil være brugt et prøveforsøg. 16

17 Pensum omfatter kursuslitteraturen til Modul 5: Klassisk sociologisk teori. Opgaven kan besvares ud fra pensum. Det forventes ikke, at der inddrages supplerende litteratur, men det er tilladt. Al anvendt litteratur skal fremgå af en samlet litteraturliste. Referencer til anvendt litteratur i brødteksten følger retningslinjerne for tidsskriftet Dansk Sociologi (se nedenfor for nærmere angivelser). I forbindelse med eksamen anvendes AAUs platform Digital Eksamen; Se information herom nedenfor. Opgaven frigives på Digital Eksamen onsdag d. 17. maj 2017 kl Opgaven afleveres på Digital Eksamen onsdag d. 24. maj 2017 kl Opgaven skal være uploadet i Digital Eksamen SENEST kl Upload senere end kl er ikke muligt. Hvis man ikke afleverer eller dumper, betyder det, at man har brugt 1 af i alt 3 prøveforsøg. Hvis man ikke afleverer pga. sygdom, skal man indsende en lægeerklæring til studiesekretæren. Så bliver man registeret som syg, og har ikke brugt et prøveforsøg. For at deltage i andet prøveforsøg i samme eksamensperiode, SKAL man have deltaget i første prøveforsøg. Udebliver man ved først prøveforsøg opfyldes reglen om deltagelse i førsteårsprøverne ikke, og man kan ikke gå op til andet prøveforsøg i samme eksamensperiode. Karakterer opslås på STADS senest fire uger efter afleveringsdatoen. Information om dato for og tilmelding til andet prøveforsøg vil meddeles ved opslag på Moodle og afholdes inden udgangen af semesteret. 17

18 Modul 6. Klassisk sociologisk metode Module 6. Classical Sociological Methods Modulet er placeret på 2. semester og har et omfang på 10 ECTS. Modulet afvikles som en forelæsningsrække med dertil hørende øvelser. Modulet gennemføres på dansk. STADS-kode: SFA160012B Modulansvarlige: Koordinatorer Anja Jørgensen, Lars Skov Henriksen og Lene Tølbøll Mål Målet med modulet er at give den studerende en indføring i og oversigt over sociologiens metodologiske grundlag og væsentligste metoder. Det er målet, at den studerende efter modul 6: Viden: - opnår viden om fagets metodologiske grundlag og konkrete metodeanvendelser Færdigheder: - kan redegøre for forskelle og ligheder mellem samt muligheder og begrænsninger i forbindelse med diverse metodologier og metoder - kan vurdere, formulere og formidle metodiske og metodologiske problemstillinger Kompetencer: - på selvstændigt grundlag kan reflektere over og belyse problemstillinger ved hjælp af sociologiske metoder Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Formålet med kurset er at give den studerende en indføring i og oversigt over sociologiens metodologiske grundlag og væsentligste metoder. Modulet skal sikre kendskab til og indsigt i kvantitative såvel som kvalitative metoder samt de fordele og ulemper, der er forbundet med forskellige undersøgelsesdesign. Kurset tager sit udgangspunkt i klassiske sociologiske studier for på den måde at illustrere metodernes anvendelsesrum. Faget giver således en indføring i den sociologiske metodetradition, som nyere sociologisk metode typisk ligger i forlængelse af eller markerer en forskel til. Omfang og forventet arbejdsindsats Modulet er organiseret som en forelæsningsrække med 13 forelæsninger og 12 øvelser. Antallet af konfrontationstimer er således 25. Hertil forventes det, at studerende bruger 5 timer på forberedelse pr. dobbeltlektion. Eksamen har en varighed af 50 timer. 18

19 Øvelserne foregår i 2 øvelseshold. I disse diskuteres i mindre grupper en række øvelsesspørgsmål stillet i sammenhæng med og forlængelse af temaerne i de tilhørende forelæsninger. Bagefter er der fælles opsamling på øvelsen forestået af fire tilknyttede øvelseslærere. Øvelsesopgaverne bliver lagt på Moodle forud for øvelserne. Information om øvelseshold, øvelseslærer og lokaler findes på Moodle. Information om tidpunkter fremgår af Moodles kalender. Deltagerforudsætninger Modulet indgår som obligatorisk kursus på sociologiuddannelsens 2. semester. Der kræves ingen andre forudsætninger end de generelle adgangskrav til uddannelsen for at deltage på modulet. Modulaktiviteter Grundbøger - W.F. Whyte (1993) [1943]: Street Corner Society. Chicago, Chicago University Press (4. udgave) - M. Jahoda, P. Lazarsfeld & H. Zeisel (1932/2002): De arbeidsløse fra Marienthal: En sociologisk undersøkelse av langtidsarbeidsledighet. Tano/Aschehoug Klassikere. - Émile Durkheim (2008): Selvmordet. Gyldendal, Oslo. - Kompendium (2016): Modul 6: Klassisk sociologisk metode, 2. semester, AAU. Temanummeret Acta Sociologica Special Issue on Nordic Classics (2000), Volume 43, No. 4. anbefales til evt. supplerende læsning Introduktion v/lars Skov Henriksen : Charles Lemert: Sociale forhold. En indføring i det sociologiske liv. Systime Academic, Kapitel 5 og 6, s Bib. Desuden genlæses følgende litteratur fra 1. semester: Heine Andersen: Sociologiens rødder og dannelse (kap. 1 fra Heine Andersen: Sociologi en grundbog til et fag. Hans Reitzel, 2011). Samt Lisa McIntyre: The Practical Sceptic. Kapitel 1, 2 og 3. McGraw Hill,

20 2. Durkheim: Selvmordet (+ øvelser) v/morten Kyed - Durkheim: Selvmordet (2008): Innledning; Kap. 1; kap. 2; kap. 3 (del VI); og kap. 5 (del I-III); kap 6. KP Øvelser - Durkheim: Selvmordet (2008): Innledning; Kap. 1; kap Karl Marx anvendelse af økonomiske, sociale og historiske data (+ øvelser) v/palle Rasmussen - Hans Aage: Karl Marx. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag Heri afsnittene: "Økonomisk vækst" og "Kapitalismens kriser", s Eric Hobsbawn: How to Change the World - Tales of Marx and Marxism. Little, Brown, London Heri afsnittet "On Engels - The condition of the Working Class in England", s Karl Marx: Kapitalen, 1. bog 2. København: Rhodos Heri afsnittene "Arbejdsdagens grænser" og "Ulvehungeren efter merarbejde", s Webers historisk komparative metode (+ øvelser) v/morten Kyed - Weber: Den socialvidenskabelige og socialpolitiske erkendelses "objektivitet" i, Udvalgte tekster. Bind I, s Theda Skocpol/Margaret Somers, The Uses of Comparative History in Macrosocial Inquiry, in: Comparative Studies in Society and History, Vol. 22, 2, 1980, pp Findes via AUB. - Mathieu Deflem, Teaching Comparative-Historical Sociology Wisely, in: Trajactories, 2007, Vol. 19, 1, pp Øvelser - Weber: Den socialvidenskabelige og socialpolitiske erkendelses "objektivitet" i, Udvalgte tekster. Bind I, s Jahoda, Lazarsfeld og Ziesel: Die Arbeitslosen von Marienthal (+ øvelser) v/claus D. Hansen 20

21 - Jahoda, Lazarsfeld og Ziesel: Kapitel Fleck: "Introduction to the transaction edition", M. Jahoda P. Lazarsfeld & H. Zeisel (2002) [1932]: Marienthal: The Sociography of an Unemployed Community. 6. Kåre Svalastoga: Social rang og stratifikation. Grundlaget for socialforskningens socialgruppeinddeling (+ øvelser) v/lars Skov Henriksen - Kaare Svalastoga og Preben Wolf: Social rang og mobilitet. København: Gyldendal, Siderne: 11-38, 42-49, 57-67, (I alt 51 sider). KP 7. Theodor Geiger: Den danske intelligens fra reformationen til nutiden (+ øvelser) v/trond B. Klausen - Geiger, T (1949): Den danske intelligens fra reformationen til nutiden. Acta Jutlandica, XXI (1949), (s. 5-6, 11-24, 44-53, ). KP - Agersnap, T (2000): Theodor Geiger: Pioneer of Sociology in Denmark I: Acta Sociologica, Vol. 43 (4): W Thomas & F Znaniecki: The Polish Peasant in Europe and America (+ øvelser) v/trine Lund Thomsen - Thomas, William I Znaniecki (1996): The Polish Peasant in Europe and America - A Classic Work in Immigration History. Urbana and Chicago: University of Illinois Press. "Introduction" KP - Thomas, William I. Znaniecki (1996): The Polish Peasant in Europa and America - A Classic Work in Immigration History. Urbana and Chicago: University of Illinois Press. "Part One" - Stanley, Liz (2010): "To the letter: Thomas and Znaniecki's The Polish Peasant and writing a life, sociologically". Life Writing, Vol. 7: No Chiro, Giancarlo: Florian Znaniecki's humanistic sociology revisited. 9. Frederic Milton Thrasher: The Gang (1927) & John Landesco: Organized Crime in Chicago (1929) (+ øvelser) v/lene Tølbøll - Thrasher FM: The Gang A study of 1,313 gangs in Chicago. 2. udgave. The University of Chicago Press. Editor s preface (Park), Introduction og Chapter 1 Gangland (s. ix-xii; 3-25) KP 21

22 - Thrasher FM: Chicago Gangland. Kort fra The Gang (1936). - Landesco J: Organized Crime in Chicago. The University of Chicago Press. Introduction (Haller), Introduction to the Survey of Organized Crime og Chapter V - The Beer Wars (s. viixviii; 1-7; ). KP 10. Whyte: Street Corner Society (+ øvelser) v/morten Kyed - Whyte, side Boelen (1992): Street Corner Society, Cornerville revisited, Journal of Contemporary Etnography 21,1, The Milgram Experiment & the Hawthorne Effect (+ øvelser) v/rasmus Juul Møberg - Benjamin, L.T. & Simpson, J.A., The power of the situation: The impact of Milgram's obedience studies on personality and social psychology. American Psychologist, 64(1), pp Burger, J.M., Replicating Milgram: Would people still obey today? American Psychologist, 64(1), pp Mayo, E., 1949/1975. The social problems of an industrial civilization: With an appendix on the political problem. Taylor & Francis. pp Milgram, S., Behavioral study of obedience. The Journal of Abnormal and Social Psychology, 67(4), pp Roethlisberger Fritz, J. and Dickson, W.J., 1939/2000. Management and the worker. pp Adorno: Den autoritære personlighed (+ øvelser) v/claus D. Hansen - Adorno, Frenkel-Brunsvik, Levinson & Sanford (1950): The Authoritarian Personality. New York: John Wiley & Sons Inc. Introduction (1-19); The Measurement of Implicit Antidemocratic Tends ( ). KP Øvelser - Adorno, Frenkel-Brunsvik, Levinson & Sanford (1950): The Authoritarian Personality. New York: John Wiley & Sons Inc. Types and Syndromes ( , , ). KP 22

23 13. Eksamensforberedelse: Opgavegennemgang generelt (+ øvelsesopsamling) v/lene Tølbøll Eksamen, modul 6 Modulet evalueres i en individuel skriftlig prøve af en uges varighed. Opgaven skrives under studienummer (det vil sige uden navn), og der gives karakter efter 7-trinsskalaen med ekstern censur. Eksamensopgaven besvares med udgangspunkt i stillet opgave på baggrund af kursets pensum. Omfanget af opgaven er maksimalt anslag inklusiv noter, litteratur- og kildefortegnelser, mens titelblad og indholdsfortegnelse ikke indgår i beregningen. Overtrædelse af opgavens grænse for omfang betyder, at opgaven betragtes som ikke afleveret, og der vil være brugt et prøveforsøg. Pensum omfatter kursuslitteraturen til Modul 6: Klassisk sociologisk metode. Opgaven kan besvares ud fra pensum. Det forventes ikke, at der inddrages supplerende litteratur, men det er tilladt. Al anvendt litteratur skal fremgå af en samlet litteraturliste. Referencer til anvendt litteratur i brødteksten følger retningslinjerne for tidsskriftet Dansk Sociologi (se nedenfor for nærmere angivelser). I forbindelse med eksamen anvendes AAUs platform Digital Eksamen; Se information herom nedenfor. Opgaven frigives på Digital Eksamen onsdag d. 6. juni 2017 kl Opgaven afleveres på Digital Eksamen onsdag d. 13. juni 2017 kl Opgaven skal være uploadet i Digital Eksamen SENEST kl Upload senere end kl er ikke muligt. Hvis man ikke afleverer eller dumper, betyder det, at man har brugt 1 af i alt 3 prøveforsøg. Hvis man ikke afleverer pga. sygdom, skal man indsende en lægeerklæring til studiesekretæren. Så bliver man registeret som syg, og har ikke brugt et prøveforsøg. For at deltage i andet prøveforsøg i samme eksamensperiode, SKAL man have deltaget i første prøveforsøg. Udebliver man ved første prøveforsøg opfyldes reglen om deltagelse i førsteårsprøverne ikke, og man kan ikke gå op til andet prøveforsøg i samme eksamensperiode. Karakterer opslås på STADS senest fire uger efter afleveringsdatoen. Information om dato for og tilmelding til andet prøveforsøg vil meddeles ved opslag på Moodle og afholdes inden udgangen af semesteret. 23

24 24

25 Modul 7. Videnskabsteori og projektdesign Module 7. Philosophy of Science and Research Design Modulet er placeret på 2. semester og har et omfang på 10 ECTS. Modulet afvikles som en forelæsningsrække med tilhørende udformning af miniprojekt. Modulet gennemføres på dansk. STADS-kode: SFA160013K Modulansvarlige: Koordinatorer Anja Jørgensen, Lars Skov Henriksen og Lene Tølbøll Mål Målet med modulet er at give den studerende en indføring i sociologiens videnskabsteoretiske grundlag samt at give konkrete projektdesign en videnskabsteoretisk forankring. Det er målet, at den studerende efter modul 7: Viden: - opnår viden om fagets videnskabsteori og designmæssige overvejelser Færdigheder: - kan redegøre for forskelle og ligheder mellem de forskellige projektdesign og videnskabsteoretiske positioner - kan vurdere, formulere og formidle videnskabsteoretiske og designmæssige problemstillinger - kan udvikle projektdesign til konkrete problemstillinger og give disse et videnskabsteoretisk perspektiv Kompetencer: - på selvstændigt grundlag kan reflektere over og anvende videnskabsteori og projektdesign til at belyse sociologiske problemstillinger Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Modulet giver en grundig indføring i videnskabsteoretiske hovedpositioner og de væsentligste typer projekt-design. Modulet skal sikre kendskab til og indsigt i de for sociologien mest centrale videnskabsteoretiske retninger og deres grundlagsproblemer. Omfang og forventet arbejdsindsats Modulet er organiseret som en forelæsningsrække med 12 forelæsninger. Hertil forventes det, at studerende bruger 5 timer på forberedelse pr. dobbeltlektion. I tillæg til forelæsningsrækken udformes et miniprojekt. Udover tid til vejledning og eksamen forventes den studerende at arbejde med projektarbejde i 22 timer pr. ECTS; i alt 220 timer. Hertil kommer forberedelse til klyngevejledning (12 timer) samt eksamensforberedelse (48 25

26 timer). Eksamen har en varighed af 20 minutter pr. studerende i gruppen (fem-seks studerende pr. gruppe); det vil sige cirka 2 timer. Deltagerforudsætninger Modulet indgår som obligatorisk kursus på sociologiuddannelsens 2. semester. Der kræves ingen andre forudsætninger end de generelle adgangskrav til uddannelsen for at deltage på modulet. Modulaktiviteter Grundbøger - Jacobsen, Lipper-Rasmussen og Nedergaard (2015): Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og forvaltning. 3. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. - De Vaus, David (2001): Research Design in Social Research, Sage Publications. - Kompendium (2016): Modul 7: Videnskabsteori og projektdesign, 2. semester, AAU. 1. Forskningsdesign 1: Hvad er et forskningsdesign? v/lars Skov Henriksen I forelæsningen gives en introduktion til forskningsdesign og forskningsdesignets rolle i projektskrivningen. - de Vaus, David (2001): Research Design in Social Research, Kapitel 1-3, Sage Publications. 2. Forskningsdesign 2: Eksperimentelle forskningsdesigns v/ Rasmus Juul Møberg - de Vaus, David (2001): Research Design in Social Research, Kapitel 4 og 5, Sage Publications. 3. Forskningsdesign 3: Longitudinelle forskningsdesigns v/lene Tølbøll - de Vaus, David (2001): Research Design in Social Research, Kapitel 7 og 8, Sage Publications 4. Forskningsdesign 4: Tværsnitsforskningsdesigns v/lene Tølbøll 26

27 - de Vaus, David (2001): Research Design in Social Research, Kapitel 10 og 11, Sage Publications 5. Forskningsdesign 5: Casestudieforskningsdesigns v/ Lars Skov Henriksen - de Vaus, David (2001): Research Design in Social Research, Kapitel 13, 14 og 15, Sage Publications - Bent Flyvbjerg: Five Misunderstandings About Case-Study Research. Qualitative Inquiry. Vol. 12, No. 2, s AUB 6. Forskningsdesign 6: Kvalitative forskningsdesign v/ Anja Jørgensen - Alan Bryman (2008): Social Research Methods (2008) Oxford: Oxford University Press (s , , og ) KP - Søren Kristiansen: Det kvalitative kontinuum. I Michael Hviid Jacobsen, Søren Kristiansen & Annick Prieur (red.): Liv, fortælling, tekst: strejftog i kvalitativ sociologi. Aalborg Universitetsforlag, KP 7. Videnskabsteori 1: Produktion af viden, erkendelse og sandhed (ontologi og epistemologi) v/ole Riis Forelæsningen vil fokusere på, hvordan samfundsvidenskaberne forstår produktion af viden, erkendelse og sandhed, herunder begreberne ontologi og epistemologi. Samtidigt vil forelæsningen se på hvordan man kan opbygge videnskabelig argumentation i projektarbejdet. - Jacobsen m.fl.: Kapitel 13: Sandhed og relativisme - Jacob Birkler: Kapitel 1: Logik og argumentationsteori. Logik, formel logik, informel logik s Samt kapitel 4: Begrundelsesformer. Deduktion, Induktion, Hypotetisk deduktiv metode, abduktion s , KP 8. Videnskabsteori 2: Hypotesetest og forklaringstyper. v/ole Riis Forelæsningen belyser, hvordan man med kvantitative eller kvalitative data kan teste, om en teori er holdbar. Det belyses desuden, hvordan man kan søge at forklare et fænomen: Som 27

28 årsager, der har en bestemt virkning; som formål, der søger at opnå et bestemt resultat; eller som en funktion, der påvirker helheden på en særlig måde. - Jacobsen m.fl.: Kapitel 1: Hypotesetest samt kapitel 11: Forklaringstyper 9. Videnskabsteori 3: Logisk positivisme og kritisk rationalisme v/rasmus Juul Møberg Der gives i forelæsningen en uddybende indføring i logisk positivisme og kritisk rationalisme som videnskabsteoretiske positioner, herunder en introduktion til de væsentlige repræsentanter for disse retninger, samt mulige anvendelsesområder i projektskrivningen. - Jacobsen m.fl.: Kapitel 3: Logisk positivisme og kapitel 4: Kritisk rationalisme 10. Videnskabsteori 4: Fænomenologi og hermeneutik v/anja Jørgensen Der gives i forelæsningen en uddybende indføring i fænomenologi og hermeneutik som videnskabsteoretiske positioner, herunder en introduktion til de væsentlige repræsentanter for disse retninger, samt til mulige anvendelsesområder i projektskrivningen. - Jacobsen m.fl.: Kapitel 2: Forståelse og fortolkning og kapitel 4: Hermeneutik og fænomenologi 11. Videnskabsteori 5: Realisme vs. konstruktivisme v/ole Riis I forelæsningen trækkes linjer til aktuelle modsætninger mellem (kritiske) realister og konstruktivister. Der fokuseres på ontologiske og epistemologiske forskelle mellem disse positioner samt på mulige konsekvenser for projektdesignet. - Jacobsen m.fl.: Kapitel 9: Socialkonstruktivisme og kapitel 10: Realistisk videnskabsfilosofi og kritisk realisme 12. Videnskabsteori 6: Videnskabsteori og projektdesign. v/ole Riis 28

29 Forelæsningen vil fokusere på, hvorfor videnskabsteori bør blive en integreret del af projektarbejdet. Samtidigt vil forelæsningen komme med eksempler på, hvordan videnskabsteori kan inddrages i projektrapporten, og hvordan et sådant design kan se ud. Forelæsningen vil endvidere diskutere muligheden for at kombinere kvalitative og kvantitative design. - Juul, Søren og Kirsten Bransholm (2012): Videnskabteoretiske retninger og projektarbejdet i: Søren Juul og Kirsten Bransholm Pedersen (red.) Samfundsvidenskabernes Videnskabsteori. København: Hans Reitzels Forlag (s ). KP - Riis, Ole (2001): Metoder på tværs. København: Jurist-og økonomforbundets Forlag. (s 5-20 og 31-50) KP Mini-projekt i Videnskabsteori og projektdesign Formålet med miniprojektet er at udarbejde et projektdesign, der samtidig integrerer videnskabsteoretiske overvejelser. Miniprojektet udformes i administrativt nedsatte grupper på 5-6 personer og skal indeholde følgende elementer: - Udformning af problemformulering inden for et sociologisk relevant tema (godkendes af vejleder). - Kort redegørelse for teorivalg og relevant litteratur på baggrund af litteratursøgning (2-3 sider) - Udarbejdelse af et forsknings- og projektdesign, herunder diskussion af den valgte forklaringstype og for det valgte design i relation til problemstillingen. - Redegørelse for valg af metode/metoder samt en detaljeret plan for dataindsamling. - Integration af og refleksion over videnskabsteoretiske overvejelser i relation projektdesignet, herunder videnskabsteoretisk positionering og ontologiske såvel som epistemologiske antagelser. - Diskussion af styrker og svagheder med hensyn til validitet, reliabilitet og generaliserbarhed i det valgte design/valgte metoder. Til hjælp for udformningen af miniprojektet afholdes der 3 seminarer, hver med deltagelse af 3 grupper (15 studerende). Endvidere tilbydes to gange 1 times individuel vejledning pr. gruppe. Tre grupper udgør således en klynge; hver klynge tildeles en vejleder. Oplysning om grupper, klynger, vejleder og tidspunkter for både klynge- og individuel vejledning findes på Moodle. Miniprojektet igangsættes ved afholdelsen af første projektseminar. Her har man mulighed for at diskutere indhold og form på miniprojektet med klyngevejlederen. Andet og tredje seminar forløber ved at grupperne giver hinanden feed-back på fremsendt materiale, herunder pro- 29

30 blemformulering, design og videnskabsteori. Grupperne rundsender på forhånd deres projektudkast til klyngevejlederen samt til to administrativt nedsatte opponentgrupper, der er forpligtet til at læse projektudkastet og give konstruktiv kritik. Til hvert projektseminar er tilknyttet en vejleder som både kan bidrage med kritik, forslag og inputs til de enkelte grupper, og som kan tage mere generelle problemstillinger op. Den individuelle gruppevejledning foregår på fastlagte dage. Grupperne fremsender på forhånd max. 12 sider af deres projekt samt eventuelle spørgsmål til vejlederen. Første vejledning finder sted efter første seminar og har til formål at afklare den valgte problemstilling, valg af design og videnskabsteoretisk perspektiv. Andet vejledningsmøde finder sted i den sidste del af projektfasen, og er rettet mod en færdiggørelse af projektet. Projektvejledning Vejledere på semesteret er: Lærke Mai Andersen Katrine Buus Lars Skov Henriksen Kristian G. Kjelmann Jens Lind Kjeld Nielsen Oline Pedersen Jeppe Fuglsang Larsen Vejlederfordelingen kan ses på Moodle onsdag den 1. februar. Der henvises til de generelle retningslinjer for samarbejde mellem studerende og vejledere ved Sociologiuddannelsen i Studiehåndbogen på sociologis hjemmeside: Eksamen, modul 7 Modulet Videnskabsteori og projektdesign evalueres gennem en mundtlig eksamen ved semesterets afslutning. Eksamen foregår som gruppeeksamen. Det vil sige, at alle projekter, der er udarbejdet i grupper, vil blive eksamineret ved, at alle gruppemedlemmer er inde til eksamen samtidig, men med individuel karakterfastsættelse. Prøven tager udgangspunkt i projektrapporten og en mundtlig fremlæggelse efterfulgt af fælles diskussion med inddragelse af modulets pensum. Prøven bedømmes individuelt efter 7-trins karakterskalaen med intern censur. For nærmere information og regler om gruppeeksamen se retningslinjer fra Skolen for Sociologi og Socialt 30

31 Arbejde og fra sociologistudiet på hjemmesiden ( Projektgruppeeksamener på 2. semester vil blive afholdt i uge 25 og 26, Eksamensplan vil blive lagt på Moodle i maj Medbring AAU-card til eksamen. Projektomfang og -aflevering Fristen for aflevering af miniprojektet er mandag den 15. maj 2017 kl i Digital Eksamen, hvor upload til Det Digitale Projektbibliotek også skal ske. I skal altså kun uploade ét sted digitalt. Kvitteringerne for upload i både Digital Eksamen og Det Digitale Projektbibliotek skal afleveres i print til studiesekretæren sammen med 2 eksemplarer af projektet i papirformat; også senest den 15. maj 2017 kl Alle projekter plagiatscannes automatisk når I afleverer i DE. I DE vælger I om projektet skal være fortroligt eller ikke fortroligt. HUSK at tage stilling, da det ikke kan ændres! Forsiden til projektet skal indeholde: - Gruppenummer og navn(e) - Semester og årstal - Vejlederens navn - Projekttitel - Antal anslag Miniprojektet har et omfang på højst 25 normalsider pr. gruppe. En normalside svarer til 2400 anslag (bogstav, tegn eller mellemrum). Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projekter indgår noter, litteratur- og kildefortegnelser, mens titelblad, indholdsfortegnelse og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med bilag. Vær opmærksom på, at tabeller tæller med, at 25 normalsider både kan fylde mere eller mindre end 25 sider, at eventuelle bilag ikke tæller med, men at sådanne kun bør vedlægges i meget begrænset omfang og stå i rimeligt forhold til projektets omfang. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/ reproduktion af kildemateriale, og indregnes ikke i sidetallet. Antal anslag skal anføres på forsiden. Ved udtrædelse af gruppen afleveres et individuelt miniprojekt på højst 15 normalsider efter samme retningslinjer. Ved overskridelse af projektrapportens max-grænse vil projektet blive afvist, og der vil være brugt et prøveforsøg. Hvis man afleverer for sent, ikke afleverer eller ikke består eksamen, bliver man tilbudt prøveforsøg nummer 2. Det vil i så fald betyde, at man har brugt ét af i alt 31

32 tre eksamensforsøg. Skyldes fravær sygdom, skal man indsende en lægeerklæring til studiesekretæren. Så bliver man registeret som syg, og har ikke brugt et eksamensforsøg. For at deltage i andet prøveforsøg i samme eksamensperiode, SKAL man have deltaget i første prøveforsøg. Afleverer man ikke projekt, betragtes det som udeblivelse. Udebliver man ved første prøveforsøg opfyldes reglen om deltagelse i førsteårsprøverne ikke, og man kan ikke gå op til andet prøveforsøg i samme eksamensperiode. Information om tilmelding til andet prøveforsøg vil blive meldt ud på Moodle. Andet prøveforsøg afholdes inden udgangen af semestret. Aflevering i Digital Eksamen Når I uploader jeres projekt i Digital Eksamen, DE, skal I på den side, hvor I printer kvitteringen herfor også huske at klikke på den blå kasse "Gå til Projektbibliotek", udfylde felterne og printe en kvittering. Det er først herefter, at jeres projekt er registreret som afleveret. I skal aflevere kvittering for upload af projektet i DE + kvittering for upload i Det Digitale Projektbibliotek sammen med 2 printede eksemplarer af jeres projekt. Når der aflevereres projekter i DE, skal en person fra gruppen invitere alle gruppemedlemmer, og alle gruppemedlemmer skal acceptere invitationen, før projektet er endeligt afleveret. Mere information om upload i Digital Eksamen herunder gruppeaflevering, supplerende info til projektbiblioteket mm findes på 32

33 Semesterets andre aktiviteter Introduktion Den faglige introduktion til semestret varetages af semesterets koordinatorer og finder sted mandag den 1. februar 2016 kl i Auditorium B, Bertil Ohlins Vej. Informationsmøde om valgfag, Efteråret 2017 Der afholdes informationsmøde om valgfag fredag den 17. februar 2017, kl i Aud. B, Bertil Ohlinsvej På 3., 5. og 6. semester vælger den studerende ét sociologisk valgfag på 5 ECTS. På 4. semester skal den studerende vælge valgfag på i alt 10 ECTS. Der er tilmeldingsfrist til valgfag fredag den 10. marts Tilmeldinger sker via en formular, som findes på hjemmesiden: I forbindelse med valg af fag (valgfag eller specialiseringer) er valget bindende. Det kan altså ikke ændres efterfølgende. Derfor er det vigtigt, at I sætter jer godt ind i fagenes indhold, inden I tager beslutningen. Når beslutningen er taget, skal I meddele jeres valg 2 steder: 1) På Sociologiuddannelsen ved at udfylde formularen på hjemmesiden 2) I STADS selvbetjening ved undervisningstilmelding/eksamenstilmelding i tilmeldingsperioden. Vær opmærksom på at dette er 2 forskellige steder på Universitetet og begge steder skal udfyldes. Karrieredag på Sociologi Mandag den 6. marts 2017, kl i Aud. B, Bertil Ohlinsvej. Arrangementet afholdes i samarbejde med SoFiA, Studievejlederen og Sociologiuddannelsen. Program og informationer udsendes senere. SoFiA og generalforsamling SoFiA (Sociologisk Forening i Aalborg) er en forening for alle sociologi-studerende ved Aalborg Universitet. Her planlægges og forestås sociale og faglige arrangementer på tværs af semestrene. SoFiA har både en Facebookside; søg på SoFiA og en person; søg på SoFiA Aalborg Vil du høre mere er du mere end velkommen til vores generalforsamling: Den 6. marts 2017 kl i Hygge Soc en Kroghstræde 5. SoFiA inviterer alle studerende der har lyst til at 33