En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

Transkript

1 ( ) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte Working poor dvs. personer der har en indkomst under fattigdomsgrænsen. Endvidere er der en gængs opfattelse i befolkningen, at flere i Tyskland skulle have mere end et job (bijob) sammenlignet med Danmark. Analysen fastslår, at der er forskellige måder at opgøre working poor, men at ikke alle definitioner er retvisende. Med udgangspunkt i OECDs opgørelse af andelen af befolkningen som er working poor, ses det at der i 211 var pct. af danskerne der vurderes at være working poor, sammenlignet var andel i Tyskland 3.1 pct.. Der er ikke nogen statistik signifikant sammenhæng mellem ulighed (målt ved Gini-koefficienten) og andelen af befolkningen der vurderes at være working poor. Der er dog en tendens til, at indkomstfordelingen i bunden af indkomstskalaen hænger sammen med andelen af working poor. Analysen finder ikke belæg for påstanden om, at flere i Tyskland skulle have mere end et job sammenlignet med Danmark. I henhold til Eurostats opgørelse af antal beskæftigede med mere end et job, havde. pct. af danskerne i 211 mere end et job til sammenligning udgjorde andelen af tyskere med mere end et job.6 pct.. Endelig fastslår analysen, at der ikke er nogen statistisk sammenhæng mellem andelen af personer med bijob og andelen af working poor. Fordelingen mellem bijob og working poor vurderes at være tilfældig. Og det er altså andre faktorer der spiller ind på working poor -andelen, som indkomstfordelingen der ydermere påvirkes af befolkningssammensætningen.

2 ( ) 1 Flere working poor i Danmark I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte Working poor 1. Det vil i praksis sige, at en større andel af befolkning har en disponibel indkomst under fattigdomsgrænsen 2. Der er forskellige måder at opgøre working poor og der er derfor forskellige opgørelser afhængig af hvilken kilde der anvendes. Centrum-venstre tænketanken CEVEA skriver, at Working poor kan udbrede sig til Danmark, med henvisning til, at andelen i 21 af working poor lønmodtagere i Tyskland udgjorde 1.2 pct., men dette er ikke en entydigt sandhed. Tager man udgangspunkt i OECD seneste analyse, Income Inequality Update (june 21), vurderer OECD, at pct. af den danske befolkning i alderen 1 til 65 år falder ind under betegnelsen working poor. Til sammenligning gælder det kun 3.1 pct. af tyskerne. I Sverige og Norge er andelen af working poor hhv. 6.3 og 6. pct. af de 1 til 65 årige. Jf. figur 1.1 Med udgangspunkt i den danske og OECDs fattigdomsgrænse var det reelle forskelsbeløb i 211 mellem danskere og tyskere på 21 kr. per måned 3. Både CEVEA og FOA anvender i deres analyser Eurostat s fattigdomsgrænse, der anvendes indenfor EU, men som ikke er den officielle danske grænse. Fortages beregninger med grænsen fra Eurostat bliver forskelsbeløbet 56 kr. per måned Jf. Tabel A.1 Figur 1.1: Andelen af personer der vurderes at være i risiko for Working poor, OECD, 211 Pct. af 1-65 årige 2 Pct. af 1-65 årige 2 FIN DNK CZE AUS BEL NZL ISL GBR SVN SVK SWE NOR NLD AUT FRA HUN LUX EST OECD CAN PRT POL IRL ITA USA ESP JPN GRC CHL ISR TUR MEX Anm.: I opgørelsen indgår ikke Schweiz og Sydkorea, grundet manglende data. Opgørelsen tager udgangspunkt i familier, hvor mindst en personer har en ækvivalerede disponibel indkomst på under 5 pct. af medianindkomsten, opgørelsen dækker beskæftigede personer i alderen 1-65 år. Kilde: Stats.OECD, Income Inequality Update (June 21). 1 Working poor er betegnelsen for en given andel af befolkningen, som har en ækvivalerede disponibel indkomst 2 Opgørelsen er forskellig afhængig af den valgte kilde, OECD og i Danmark vurderes at fattigdomsgrænsen er 5 pct. af medianindkomsten, mens Eurostat regner med en grænse på 6 pct.. 3 Købekraftskorrigeret, faste 21-priser, for udregningerne se Tabel A.1, A.2 og A.3.

3 ( ) 2 Working poor? FOA og CEVEA hævder, at mange tyskere er bød til at have mere end ét job et såkaldt bijob. Men bijob og working poor, er ikke sammenfaldene. Det er derimod først og fremmest de forskellige opgørelsesmetoder fra OECD og Eurostat der skaber forvirringerne. Både i OECD og Danmark er den officielle fattigdomsgrænse fastsat til 5 pct. af medianindkomsten, dvs. en grænse på 5 pct. af den midterste person i indkomstfordelingen. Eurostat har fastsat en fattigdomsgrænse på 6 pct. af medianindkomsten. I 211 var medianindkomsten i Danmark på kr. 5, forskellen på hhv. OECD og Eurostat s forskellige fattigdomsgrænser er dermed ca. 2. kr. efter skat per måned. Jf. Tabel 2.1 Tabel 2.1: Disponibel indkomst og forskellige fattigdomsgrænser, Danmark, Disponibel medianindkomst pct. grænse (Eurostat) pct. grænse (OECD, DK) Forskelsbeløb pr. mdr Anm.: Beløbene er opgjort i faste priser ved at deflatere med prisindekset for privatforbruget, 21-priser. Kilde: Stats.OECD, Danmarks Statistik, Income Distribution and Poverty, NAN1 samt egne beregninger. Der er ikke uvæsentlige om man vælger at bruge OECDs- eller Eurostats fattigdomsgrænse, givet at en forskel på ca. 2. kr. i disponibel indkomst per måned må siges at udgøre en betydelig forskel. Dette viser imidlertid at fattigdomsbegrebet netop er et relativt mål for fattigdom. Man kan dog med rette kritisere CEVEA og FOA s brug af Eurostats tal. Eurostats opgørelse følger nemlig ikke den officielle fattigdomsdefinition for Danmark. Netop fordi fattigdom ikke kan opgøres objektivt, nedsatte den nuværende regering i 2 et ekspertudvalg der fik til opgave at belyse metoder til opgørelse af fattigdom samt udarbejde en række forslag til en mulig fattigdomsgrænse. Udover de direkte problemer med at sætte mål på fattigdom er der udfordringer forbundet med, at foretage præcise opgørelser på baggrund af statistikker, som afspejler den valgte definition. For at kunne sammenligne den disponible indkomst på tværs af familier, korrigere man indkomsten for antallet af personer i familien. Økonomi- og Indenrigsministeriet anvender samme metode som OECD, dog vægter OIM de enkelte familiemedlemmer anderledes end OECD. I praksis vil en familie, med en samlede disponibel indkomst på. kr., bestående af to voksne og to børn, en over 1 og en under, have en ækvivalerede disponibel indkomst på 17. kr.. Den familiemæssige ækvivalering af den samlede indkomst medfører således en omfordeling indenfor familien. Jf. Boks 2.1 I praksis er der tale om, en høj sandsynlighed for økonomisk fattigdom og ikke en direkte fattigdomsgrænse, idet der i opgørelsen af fattigdom tages udgangspunkt i flere faktorer end forbrugsmulighederne Se boks Stats.OECD, Income Distribution and Poverty (maj, 215).

4 2.1 Misvisende indkomstbegreb skaber forvirring Ivan Erik Kragh ( ) Når fattigdom skal måles anvendes forskellige indkomstbegreber. En indkomst kan måles for personer og familier, før eller efter skatter og overførsler. En indkomst efter skatter og overførsler disponible indkomst opgjort på personer, siger noget om en enkelt personers forbrugsmuligheder. Opgørelsen tager udgangspunkt i situationen, hvor man betragter alle personer som værende enlige. Men da personer har en økonomisk fordel af at indgå i en familie, skal der i indkomstbegrebet også korrigeres for de fordele og ulemper familiekonstellationen har. I situationen, hvor man måler den disponible indkomst for en person i en lavindkomstgruppe, tages der ikke højde for, at denne kan være gift med en person fra en højere indkomstgruppe. I denne situation, vil en person trods en lav indkomst have øget forbrugsmuligheder i forhold til en egentlig person. Dette skyldes, at en række faste omkostninger, herunder husleje, licens, el, vand og varme kan deles mellem husstandsmedlemmerne. Familien bestående af to personer med to forskellige indkomster vil således kunne drage fordel af hinanden. Tager man udgangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets vægtning af de forskellige familiemedlemmer ses det, at for en husstand med to personer og to indkomster sker en omfordelingen og dermed øget forbrugsmuligheder for de enkelte familiemedlemmer, dette sker med en såkaldt ækvivalensskala, der er et udtryk for hvad familieindkomsten ville svare til for en enlig. Forklaringen af de forskelle ækvivalensskalaer fremgår af Boks 2.1. Danmark har stadig den tredje laveste plads, når man måler andelen af working poor ud fra en persons disponible indkomst. Hvor Tyskland før havde den laveste grad af working poor, ses det nu, at Tyskland er rykket ned på en 13. plads. Dette kan skyldes, at der i Tyskland er en større indkomstspredning, ligesom lavere erhvervsfrekvens for kvinder kan have betydning. Til sidst kan det skyldes, at personer der er gift med en person fra en højere indkomstgruppe muligvis reducerer sit arbejdsudbud. Jf. figur 2.1 Figur 2.1: Andelen af personer der vurderes at være i risiko for working poor, OECD, 211 Pct år 2 Pct år 2 ISL CZE DNK CHE SVK FIN FRA SVN LUX NLD NZL AUT GBR NOR IRL SWE KOR AUS POL PRT CAN ITA EST TUR CHL ESP GRC USA ISR MEX Anm.: I opgørelsen indgår ikke Schweiz og Sydkorea, grundet manglende data. Opgørelsen tager udgangspunkt i enkelte personer med en disponibel indkomst under 5 pct. af medianindkomsten der tages i opgørelsen ikke højde for familiære forhold, beskæftigede 1-65 årige. Kilde: Stats.OECD, Income distribution and poverty (maj 215).

5 ( ) 2.2 Årsager til working poor En udbredt opfattelse er, at begrebet working poor skyldes fordelingsmæssige årsager. Det kan ikke bekræftes. Der er ikke statistisk evidens for en sammenhæng mellem økonomisk ulighed, målt ved Gini-koefficienten 6, og andelen af working poor. Jf. figur 2.2. Trods at der ikke er nogen signifikant statistik sammenhæng mellem ulighed og working poor, er der en kraftig tendens til working poor andelen falder i de lande, hvor de laveste 1 pct. indkomster har den højeste andel af den samlede indkomst. Denne andel var i 211 pct. i Danmark, mens working poor også udgjorde pct.. Til sammenligning var indkomstandelen for denne gruppe i Mexico 1.2 pct. af den samlede indkomst, mens andelen af working poor udgjorde 19 pct. Der er dermed stærke indikationer på, at andelen af working poor falder i takt med, at en større andel af den samlede indkomst tilfalder de laveste 1 pct. af indkomstfordelingen. Hvilket er et udtryk for, at indkomstfordelingen har betydning for hvor stor en andel af befolkningen er i risiko for working poor. Endvidere ses det, at en lavere andel af de nederste 1 pct. af indkomstfordelingen i Tyskland udgør ca. 3.5 pct. af den samlede indkomst, men at 3.1 pct. af befolkningen vurderes at være working poor. Tyskland har dermed en lavere andel af working poor og lavere andel af indkomsterne udgjort af de nederste 1 pct. af indkomstfordelingen end i Danmark. Jf. figur 2.3. Figur 2.2: Forholdet mellem ulighed og working poor, 211 Figur 2.3: Forholdet mellem de laveste 1 pct. af indkomstfordelingen og working poor, 211 Andel af befolkningen der vurderes at "Working poor", pct. 2 2 Working poor andel, pct. 2 Working poor andel, pct. 2 DNK R² =, Gini-koefficient disponibel indkomst, pct. DNK R² =,7,5 1, 1,5 2, 2,5 3, 3,5,,5 Laveste 1 pct. andel af den samlede indkomst, pct. Anm.: Gini-koefficient efter skatter og overførsler. Working poor dækker beskæftigede i alderen 1-65 år med en disponibel indkomst på under 5 pct. af den disponible medianindkomst. Kilde: Stats.OECD, Income Inequality Update (June 21), Income distribution and poverty (maj 215). 6 Gini-koefficienten udtrykker forskellen i befolkningsgruppers andel af den samlede indkomst. I et økonomisk lige land vil således 1 pct. af befolkningen også udgøre 1 pct. af den samlede indkomst. Ligeledes vil 9 pct. af befolkningen udgør 9 pct. af den samlede indkomst. Gini-koefficienten måler afstanden mellem lighed og de opgjorte andele, jo mere lige et land, des lavere Gini-koefficient. Er Gini-koefficienten lig er alle lige, mens i tilfældet hvor Gini er 1 vil et lands samlede indkomst tilfalde en person.

6 ( ) 2.3 Working poor og bijob At andelen af working poor skulle medføre, at en større andel af befolkningen valgte et bijob, er som udgangspunkt relevant, men ikke desto mindre uden statistisk belæg. Tager man udgangspunkt i Eurostats opgørelse af beskæftigede med mere end ét job ses det, at de tre nordiske lande ligger øverst på liste, hvoraf den største del af befolkningen med mere end ét job findes i Norge, efterfulgt af Sverige og Danmark. Ca. 9 pct. af den norske befolkning har et bijob, svarende til 215. personer. I Danmark havde 223. beskæftigede i 211 mere end et arbejde, svarende til. pct. af de 15-6 årige. Selvom Tyskland med sine 3 mio. beskæftigede i alderen 15 til 6 år, udgør andelen af personer med mere end ét job en relativ lille andel sammenlignet med de nordiske lande..6 pct. af tyskerne havde i 211 mere end et job, svarende til 1.7 mio. personer. Sammenligner vi med de europæiske lande havde 9.5 mio. personer i 211 mere end et job der var samlet 22 mio. beskæftigede i alderen 15-6 år, dette betød at gennemsnittet i Europa på 3.9 pct. af de 15-6 årige havde mere end et job i 211. Jf. figur 2. Sammenholder vi andelen af beskæftigede i aldersgruppen 15-6 år med bijob og andelen af befolkningen der vurderes, at være working poor, er der ingen måde nogen statistisk sammenhæng, det er i høj grad tilfældigt om folk har mere end et job. Dette kan skyldes, at nogle unge vælger at have arbejde ved siden af studierne, samt befolkningssammensætning mv.. Der er dog som sagt ingen statistik sammenhæng mellem andelen af personer med bijob og andelen som vurderes at working poor. Jf. figur 2.5 Figur 2.: Andel af beskæftigede med bijob, 211 Figur 2.5: Working poor og bijob, 211 Pct. af 15-6 årige 1 Pct. af 15-6 årige 1 Andel af befolkningen der vurderes at "Working poor", pct NOR SWE DNK NLD POL CHE MLT LTU EST PRT FIN LVA AUT BEL GBR CYP FRA SVN TUR ROU GRC LUX HRV CZE IRL HUN ESP ITA SVK BGR R² =, Andel af befolkningen i aldersgruppen 15-6 år med bijob, pct. Anm.: Working poor dækker beskæftigede i alderen 1-65 år med en disponibel indkomst på under 5 pct. af den disponible medianindkomst. Andelen af beskæftigede med bijob er regnet som antallet af beskæftigede med mere end ét arbejde i pct. af alle beskæftigede i alderen 15-6 år. Kilde: Stats.OECD, Eurostat, Income Inequality Update (June 21), Employed persons having a second job (lfsa_e2ged), Emplyment (lfsi_emp_a) samt egne beregninger.

7 ( ) Boks 2.1 Definition og afgrænsning af fattigdom Fattigdom kan defineres som en situation, hvor en person eller familie ufrivilligt har væsentlig dårligere livsvilkår sammenlignet med den øvrige befolkning, og hvor denne situation: Skyldes mangel på ressourcer, herunder særligt økonomiske Er vedvarende, og hvor personen eller familien ikke har eller kun i begrænset omfang har mulighed for ved egen drift at ændre situationen Økonomisk fattige opgøres som personer, der tre år i træk opfylder følgende betingelser: Den disponible indkomst er under 5 pct. af medianindkomsten Familiens formue er under 1. kr. (21-niveau) pr. voksen i familien Personen er ikke studerende eller i familie med en studerende over 17 år. Der ses bort fra studerende, idet studerende ifølge definitionen ikke er økonomisk fattige. Studerende har typisk en relativ lav indkomst i en begrænset periode. Situationen er som udgangspunkt selvvalgt, og har til formål at forbedre mulighederne for job og løn senere i livet. Både Økonomi- og Indenrigsministeriet, Eurostat og OECD anvender den ækvivalerede disponible indkomst opgjort på familieniveau, der resulterer i forskellige niveauer for og sammensætning af økonomisk fattigdom. Udvalgte ækvivaleringsskalaer: Økonomi- og Indenrigsministeriet: (antal voksne + antal børn).6 Eurostat: 1*ældste familiemedlem på mindst 1 år +.5*øvrige personer på mindst 1 år +.3*øvrige personer under 1 år. OECD: (antal voksne + antal børn).5 De udvalgte ækvivaleringsskalaer adskiller sig ved den betydning, som stordriftsfordele tillægges. OIM OECD Eurostat Disponibel indkomst... Ækvivalerede disponibel indkomst - To voksne, et barn over og et under 1 år En voksen, to børn under 1 år To voksne, et barn under 1 år Kilde: Teoretisk eksempel, egne beregninger. Anm.: Læs det fulde uddrag i Økonomi- og Indenrigsministeriets rapport Familiers økonomi (21). Kilde: Ekspertudvalg om fattigdom, En dansk fattigdomsgrænse analyser og forslag til opgørelsesmetoder, juni 213, Økonomi- og Indenrigsministeriets Familiers økonomi, fordeling, fattigdom og incitamenter 21.

8 ( ) 3 Beregningsteknisk appendix Tabel A.1: Forskelsbeløb per måned mellem relativ fattigdom i Danmark og Tyskland, forskellige fattigdomsgrænser, pct. grænse (Eurostat) kr. (A)-(B) pct. grænse (OECD, DK) kr. (C)-(D) Anm.: For gennemgang af beregningerne se Tabel A.2 og A.3 Kilde: Stats.OECD, Danmarks Statistik, Income distribution and poverty (maj 215), samt egne beregninger. Tabel A.2: Købekraftskorrigeret månedligt forskelsbeløb mellem forskelle fattigdomsgrænser i Danmark, Disponibel medianindkomst Forbrugerpriser (21=1),93,96,9 1, 1,3 PPP (DKK-USD),79,65,53,9,52 USD-DKK 5,5 5,1 5,36 5,63 5,36 Købekraftskorrigeret indkomst (21-priser) (A) - 6 pct. grænse (C) - 5 pct. grænse Forskelsbeløb pr. mdr. kr Tabel A.3: Købekraftskorrigeret månedligt forskelsbeløb mellem forskelle fattigdomsgrænser i Tyskland, Disponibel medianindkomst (EURO) Forbrugerpriser (21=1),96,99,99 1, 1,2 PPP (EUR-USD),7,6,6,,2 USD-DKK 5,5 5,1 5,36 5,63 5,36 Købekraftskorrigeret indkomst (21-priser) (B) - 6 pct. grænse (D) - 5 pct. grænse Forskelsbeløb pr. mdr. kr