Udviklingen i indkomstforskelle
|
|
- Laura Sidsel Lauritzen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PRK ISL CHE SVK SWE NOR CZE HUN CAN DNK SVN TUR DEU NZL AUT POL LVA EST NLD FIN BEL AUS ISR LUX ITA FRA LTU GBR MEX ESP PRT GRC IRL Udviklingen i indkomstforskelle Disruptionrådets sekretariat Januar 18 Indkomstforskellene i Danmark Forskelle i indkomster kan opgøres på mange måder, men måles i mange sammenhænge ved hjælp af Gini-koefficienten, som koger spredningen i indkomstfordelingen ned til ét tal. Jo mindre Gini-koefficienten er, des mindre forskelle er der i indkomsterne. Danmark er kendetegnet ved små løn- og indkomstforskelle målt ved Ginikoefficienten i et internationalt perspektiv. Det gælder både, når man ser på lønforskellene mellem lavt- og højtuddannede, lønforskellen mellem mænd og kvinder og forskelle i markedsindkomster eller de disponible indkomster. Markedsindkomst er summen af lønindkomst, positiv nettokapitalindkomst og indkomst fra selvstændig virksomhed. Forskellene i markedsindkomster målt ved Gini-koefficienten er relativt små i blandt andet de nordiske lande. Gini-koefficienten udgør,2 pct. for markedsindkomst i Danmark, hvilket fx er væsentligt mindre end i Storbritannien, og en række sydeuropæiske lande, jf. figur 1. Figur 1. Indkomstforskelle for markedsindkomst målt ved Ginikoefficienten i OECD-lande (14) 1 1 Anm.: Opgørelsen omfatter alle årige, dvs. også personer uden markedsindkomst. Markedsindkomst omfatter al indkomst, der ikke er transfereringer, dvs. løn mv., indkomst fra selvstændig virksomhed og positiv nettokapitalindkomst. Kilde: OECD, Income distribution, OECD Social and Welfare Statistics (database).
2 I Danmark lå forskellene i markedsindkomster stabilt frem til midten af erne, hvorefter de faldt en anelse. Efter finanskrisen steg indkomstforskellene igen, jf. figur 2. Figur 2. Udviklingen i forskelle i markedsindkomster Figur 3. Udviklingen i forskelle i disponible indkomster Danmark Danmark Anm.: Opgørelserne omfatter alle aldersgrupper. OECD s metode til opgørelse af disponibel indkomst adskiller sig på visse punkter fra de nationale danske opgørelser. Blandt andet indregner OECD ikke imputeret afkast af egen bolig eller negativ nettokapitalindkomst mv. Hertil kommer, at OECD benytter en anden metode til familieækvivalering af de disponible indkomster. Kilde: OECD (16), Income distribution, OECD Social and Welfare Statistics (database). Disponibel indkomst er det beløb, som familierne har tilbage af sin indkomst, når der er betalt skat og renteudgifter og indbetalt til eventuelle pensionsordninger. Forskellen på markedsindkomst og disponibel indkomst er således omtrent overførsler fra det offentlige samt skattebetalinger. Indkomstforskellene for disponible indkomster er mindre end for markedsindkomster, fordi indkomstoverførsler og skattesystemer typisk bidrager til en betydelig omfordeling. Der er også større forskel på Ginikoefficienten for de to indkomstbegreber i Danmark end i. Det afspejler, at indkomstoverførsler og skattesystemet i Danmark i langt højere grad bidrager til omfordeling end i. Gini-koefficienten for Danmark er godt 19 pct.-point lavere i 14, når man måler disponible indkomster frem for markedsindkomster, mens forskellen kun er omkring 11 pct. for i 14. For både Danmark og gælder det, at indkomstforskellene i de disponible indkomster er steget siden midten af 9 erne, jf. figur 3. Selvom indkomstforskellene i Danmark er steget de senere år, er Danmark fortsat et af de lande i OECD, som har de mindste forskelle i disponible indkomster i 14, jf. figur 4. Til sammenligning er et af de lande i OECD, som har de største indkomstforskelle. 2
3 ISL SVK SVN DNK CZE FIN NOR BEL AUT SWE LUX HUN DEU FRA CHE IRL POL PRK NLD CAN ITA AUS PRT GRC ESP EST NZL LVA GBR ISR LTU TUR MEX CRI Figur 4. Indkomstforskelle for disponibel indkomst målt ved Ginikoefficienten i OECD-lande (14) Gini-koefficient, pct. 1 1 Anm.: Se anmærkning for figur 3 vedrørende OECD s definition af disponibel indkomst. Kilde: OECD, Income distribution, OECD Social and Welfare Statistics (database). Læs mere i Fordeling og incitamenter 17, kapitel 4, Økonomi- og Indenrigsministeriet. Udviklingen i lønspredning i Danmark I disse år debatteres det både i Danmark og internationalt, om lønspredningen øges. Én hypotese er, at den teknologiske udvikling og globaliseringen betyder, at topindkomsterne får hele eller størstedelen af velstandsfremgangen. Lønindkomsterne er sammensat af lønindkomst, honorarer, syge- og barselsdagspenge. Forskellene i lønindkomsterne aftog en smule fra midten af 9 erne frem til slutningen af erne, hvorefter lønforskellene steg forholdsvis kraftigt, jf. figur 5. Figur 5. Forskelle i lønindkomster (med og uden pensionsindbetalinger) fra 1995 til Voksne med lønindkomst Fuldtidsbeskæftigede Fuldtidsbeskæftigede, inkl. pensionsindbetalinger Anm.: Lønindkomsten før skat. Lønindkomsten er sammensat af lønindkomst, honorarer, syge- og barselsdagspenge. Kilde: Beregninger på lovmodellens datagrundlag. De stigende forskelle i lønindkomsterne siden 7 kan skyldes mange forhold. Det spiller blandt andet en rolle, at der er kommet flere studerende, der typisk har et studiejob af mindre omfang for at supplere SU en. Stig- 3
4 ningen i antallet af studerende med lønindkomst har således medført et øget antal personer med en relativt lav lønindkomst. For at blive klogere på om udviklingen i lønindkomsterne afspejler større lønspredning, er det derfor relevant at se nærmere på fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Det vil blandt andet korrigere for, at der er kommet flere studerende på arbejdsmarkedet. Selv hvis man kun betragter fuldtidsbeskæftigede, er der fortsat tegn på, at forskellene i lønindkomsterne stiger en smule efter 8. Det skyldes imidlertid ikke større indkomstforskelle, men teknik. Fra 9 til 1 er udviklingen kraftigt påvirket af, at der blev indført et loft over indbetalinger på ratepension, hvilket beregningsteknisk øgede indkomstforskellene. Hvis der ses på lønindkomster for fuldtidsbeskæftigede inklusive pensionsindbetalinger, er indkomstforskellene stort set uændrede fra 8 og frem. Udviklingen i lønindkomster i den private og offentlige sektor viser, at lønspredningen er steget svagt i begge sektorer siden 1996 med størst stigning i den private sektor, jf. figur 6. Figur 6. Forskelle i personlige lønindkomster opdelt på sektor Pct. 28 Pct. 28 Figur 7. Bidrag til stigning i forskelle, Pct.-point 3,5 Pct.-point 3, , 3, ,5 2, , 2, 1,5 1, , 1, 16 16,5, , Privat Offentlig, Offentlig sektor Privat sektor I alt Residual Uddannelsessammensætning Alderssammensætning Anm.: årige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Lønindkomsten er før skat. Sektoropdelingen er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. I figur 7 er bidraget fra ændret uddannelses- og alderssammensætning beregnet ved simpel standardisering (vægtning) for ændringer i sammensætningen af de beskæftigede fra 1996 til 15. Bidragene fra alders- og uddannelsessammensætningen er beregnet successivt først beregnes bidraget fra uddannelsesforskydninger, derefter beregnes bidrag fra aldersforskydninger. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. Tendensen til svagt stigende lønspredning kan afspejle flere forhold, herunder ændringer i sammensætningen af de fuldtidsbeskæftigede (fx alder, uddannelse og herkomst). Der er tegn på, at den observerede stigning i lønspredningen for fuldtidsbeskæftigede primært afspejler ændringer i alders- og uddannelsessammensætningen. I den private sektor kan ændringer i alders- og uddannelsessammensætningen forklare næsten 9 pct. af stigningen i Gini- 4
5 koefficienten for lønindkomster for fuldtidsbeskæftigede. Det er navnlig stigningen i uddannelsesniveauet, der har bidraget til stigningen i de målte lønforskelle, men ændringer i alderssammensætningen har også bidraget, bl.a. fordi beskæftigelsen er steget blandt ældre, der typisk har højere løn end yngre, jf. figur 7. Som nævnt findes der flere metoder til at opgøre indkomstforskelle. En af de mest brugte er Gini-koefficienten, som beskriver spredningen i indkomstfordelingen med ét tal. Der er dog risiko for, at nuancer går tabt. Hvis man ønsker en mere nuanceret beskrivelse af indkomstforskellene, kan man supplere med andre mål. En mulighed er at sammenligne indkomsten for personen i midten af lønindkomstfordelingen (medianindkomsten) med indkomsten for personer, som er placeret andre steder i indkomstfordelingen. Sådan en opgørelse bekræfter, at der ikke er tegn på stigende lønspredning siden 5. Eksempelvis havde lønmodtageren, der lige akkurat havde en lønindkomst i top 5 pct., en dobbelt så stor lønindkomst, som lønmodtageren i midten af indkomstfordelingen i både 8 og 14. For lønmodtageren, som lige akkurat havde en lønindkomst i top 1 pct., steg indkomsten i forhold til medianen fra 1995 til 5, hvorefter den relative forskel var stort set den samme i 5 og 15, jf. figur 8. Figur 8. Fordelingen af personlige lønindkomster ift. medianindkomsten Indeks (median=1) Indkomstpercentil Indeks (median=1) Anm.: Personlig lønindkomst inkl. pensionsindbetalinger for årige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Eksempelvis er 22 percentilen indkomsten for personen, hvor præcis 22 pct. af befolkningen har en lavere indkomst. Kilde: Beregninger på lovmodellens datagrundlag Der er heller ikke tegn på større indkomstforskelle på tværs af uddannelsesniveauer. Således har den gennemsnitlige erhvervsindkomst for personer med en grundskoleuddannelse været ca. 1 pct. lavere end for faglærte i hele perioden, jf. figur 9. 5
6 Figur 9. Personlige lønindkomster for forskellige uddannelsesniveauer ift. faglærte Indeks (faglært=1) 18 Indeks (faglært=1) Grundskole mv. Gymnasium KVU MVU LVU Anm.: Personlig lønindkomst inkl. pensionsindbetalinger for årige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Indekset er udregnet som den gennemsnitlige personlige lønindkomst for den enkelte uddannelsesgruppe ift. den gennemsnitlige personlige lønindkomst for faglærte. Kilde: Beregninger på lovmodellens datagrundlag. Læs mere i Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark, 17, Økonomi- og Indenrigsministeriet. Der har i diskussionen om lønspredningen været fokus på, om lønstigningerne hos middelklassen har kunnet følge med lønudviklingen hos de mest velstående. Løngrupperingernes andel af lønsummen har ikke ændret sig væsentligt siden Lønandelen for den høje indkomstgruppe er således steget svagt fra ca. 13 pct. i 1996 til omkring 15 pct. i 15, jf. figur 1. Figur 1. Fordeling af lønsummen for fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Pct. 1 Pct Relativ høj årsløn Mellemgruppe Relativ lav årsløn Anm.: årige fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Lønindkomsten er før skat og er tillagt pensionsindbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Mellemgruppen er defineret som personer med en lønindkomst mellem 75 pct. og 1 pct. af medianlønnen. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. En del af forklaringen bag den svage forskydning er en ændret uddannelses- og alderssammensætning. Når der tages højde for den ændrede sammensætning, forsvinder stigningen i andelen af lønsummen for gruppen 6
7 med høje årslønninger. Der er således ikke tegn på, at lønindkomsten for mellemgruppen er presset i Danmark. De viste analyser vedrørende lønspredning har indtil videre udelukkende fokuseret på årsindkomsten for fuldtidsbeskæftigede. Ved analyser af lønspredningen for fuldtidsbeskæftigede vil lønforholdene for personer med korterevarende beskæftigelse og personer med svag tilknytning til arbejdsmarkredet som udgangspunkt være underrepræsenteret. Herudover kan udviklingen i årsindkomsterne dække over ændringer i arbejdstiden. Der eksisterer imidlertid ikke et fuldt dækkende register over timelønninger, som indeholder alle ansættelsesforhold. I Danmarks Statistiks lønregister er små virksomheder med mindre end 1 ansatte fx underrepræsenteret. Analyser på Danmarks Statistiks lønregister bekræfter en række af analyserne på årsindkomster, jf. boks 1. 7
8 Boks 1. Udviklingen i spredning af timelønninger Analyser fra Danmarks Statistik og DA har tidligere vist tegn på svagt stigende spredning i timelønningerne, jf. stigende forskel i lønnen blandt mænd, Danmarks Statistik 15 og DA s Strukturstatistik fra 15. Ved anvendelse af Danmarks Statistiks lønregistre (som Danmarks Statistiks analyse bygger på), er der tegn på, at lønspredningen er steget svagt siden starten af erne. Stigningen dækker over en stigning på det private arbejdsmarked og et mindre fald i lønspredningen i den offentlige sektor, jf. figur a. Benyttes andre lønspredningsmål som eksempelvis Theil-indekset eller afstanden mellem kvartiler relativt til medianen findes også en svagt stigende lønspredning i den private sektor og en aftagende tendens i den offentlige. Figur a. Timelønsforskelle målt ved Gini-koefficienten opdelt på sektor Gini-koefficient, pct, Gini-koefficient, pct, Figur b. Stigning i forskelle i timelønninger i den private sektor siden 2 Pct-point 3, Pct-point 3,,, 2,5 2,5,15,15 2, 2, 1,5 1,5,1,1 1, 1,,5,5,5,5, ,,, Offentlig og privat sektor Offentlig Privat Bidrag fra uddannelse Samlet Anm.: Elever og unge under 18 år er ikke medtaget. Timelønnen er opgjort som fortjenesten pr. præsteret arbejdstime. Det bemærkes, at Danmarks Statistiks lønregister ikke omfatter alle ansættelsesforhold i Danmark. Fx er der som udgangspunkt ikke oplysninger om private virksomheder med mindre end 1 ansatte. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. Bag udviklingen i lønspredningen i den private sektor ligger flere faktorer, eksempelvis udviklingen i uddannelsessammensætning, alders- og herkomstfordeling samt brancheforskydninger. Fastholdes uddannelsesfordelingen for 2, er stigningen ilønspredningen betydeligt mindre. pct. af stigningen i den målte lønspredning på det private arbejdsmarked kan forklares med sammensætningseffekter som følge af et stigende uddannelsesniveau i perioden 2 til 15, jf. figur b. 8
9 Udviklingen i topindkomsterne og kapitalindkomster Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century (14) sat fokus på udviklingen i toppen af indkomstfordelingen i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i, og at velstandsfremgangen især er tilfaldet den ene procent af befolkningen med de højeste indkomster. Udviklingen i bekræftes i figur 11 nedenfor. I Danmark er andelen af den samlede indkomst, der tilfalder den øverste 1 pct. af indkomstfordelingen, væsentligt lavere, og andelen har modsat udviklingen i været omtrent uændret, jf. figur 11. Figur 11. Indkomst, der tilfalder den øverste 1 pct. af indkomstfordelingen fra 198 til 14 Andel af den samlede indkomst, pct. Andel af den samlede indkomst, pct Danmark Anm.: Skattepligtig indkomst ekskl. aktieindkomst. Figuren er tidligere bragt i Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark, Økonomi- og Indenrigsministeriet (17). Kilde: World Wealth and Income Database samt beregninger på lovmodellens datagrundlag. Den øverste 1 pct. af indkomstfordelingen er kendetegnet ved en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. Næsten alle er således lønmodtagere eller selvstændige. Topindkomstgruppen er desuden karakteriseret ved et højt uddannelsesniveau, en høj ugentlig arbejdstid og ved i højere grad at have påtaget sig ledelsesansvar end beskæftigede længere nede i indkomstfordelingen. I det hele taget er velstandsfremgangen mere lige fordelt i Danmark og de øvrige nordiske lande end i. Andelen af velfærdsfremgangen, der tilfalder en given gruppe i samfundet, kan illustreres ved at sammenligne udviklingen i indkomsten for personen i midten af indkomstfordelingen ( medianindkomsten ) med udviklingen i BNP. I har velstandsfremgangen i midten af indkomstfordelingen været negativ, når der korrigeres for inflation, mens medianindkomsten i Danmark har fuldt udviklingen i BNP, jf. figur 12. 9
10 Figur 12. Vækst i BNP og medianindkomsten for en række udvalgte lande Vækst i medianindkomst 3, 2,5 2, 1,5 Norge Sverige 1,,5, Danmark Holland Frankrig Tyskland UK -,5-1, -,5 1, 1,5 2, 2,5 3, Vækst i BNP Anm.: Væksten er opgjort som den gennemsnitlige procentvise årlige stigning ml. og 14 i faste priser. Medianindkomst for personer mellem 18 og 65 er opgjort for disponibel indkomst. OECD s definition af disponibel indkomst skifter over perioden. Medianen er deflateret med den gennemsnitlige årlige stigning i forbrugerprisindekset. Kilde: OECD. En anden hypotese fremsat af Piketty (14) er en tendens til, at en større andel af produktionsresultatet går til aflønning af kapital, hvormed en faldende andel går til aflønning af arbejdskraften, jf. boks 2. 1
11 Boks 2. Aflønning af kapital og arbejdskraft I en analyse har Torben M. Andersen (professor, Aarhus Universitet) blandt andet konkluderet: En central tese i Piketty (14) er en tendens til en stigende kapitalandel og dermed en faldende lønandel, dvs. at en relativt større andel af produktionsresultatet går til aflønning af kapitalen og en mindre andel til aflønningen af arbejdskraften. ( Økonomisk ulighed i Danmark, Niels Ploug, s. 138). Kapitalandelen, hvilket her er defineret som kapitalaflønningernes andel af bruttofaktorindkomsten, har for Danmark ligget nogenlunde stabilt omkring pct., mens der ses en tydelig stigning for siden 199, jf. figur a. Figur a. Andel af den samlede indkomst, der tilfalder den øverste 1 pct. af indkomstfordelingen fra 198 til 14 Pct. Pct Danmark Anm.: Andelen af BFI er opgjort som et 9-årigt glidende gennemsnit. Kilde: National Accounts (OECD database). Torben M. Andersen afslutter derfor afsnittet med at konkludere: Den danske udvikling afviger således klart fra Pikettys udsagn. ( Økonomisk ulighed i Danmark, Niels Ploug, s. 138). En stigende andel af befolkningen har nettokapitalindkomster over 2. kr. Andelen er steget fra,8 pct. i til 1,2 pct. i 15, mens andelen af befolkningen med en nettokapitalindkomst over 2. kr. i tre år i træk har været svagt stigende siden 1997 og udgør,5 pct. af befolkningen i 15, jf. figur
12 Figur 13. Personer med nettokapitalindkomst over 2. kr. fra 1995 til 15 Andel af befolkningen, pct. 1,6 Andel af befolkningen, pct. 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, ,4 1,2 1,,8,6,4,2, Over 2. kr. Over 2. kr., 3 år i træk Anm.: Familieækvivalerede indkomster fremskrevet med lønudviklingen. Nettokapitalindkomst er opgjort ekskl. imputeret afkast af pensionsformue, idet der ikke findes oplysninger om pensionsformue før 14. Kilde: Beregninger på lovmodellens datagrundlag. En høj nettokapitalindkomst kan i nogle tilfælde være et midlertidigt fænomen. Eksempelvis hvis en person sælger aktier, hvor der er opnået betydelige avancer, men ikke i øvrigt har store kapitalindkomster. Omvendt kan der også være personer, som mere eller mindre permanent har store kapitalindkomster som følge af aktieudbytter, renteindtægter eller lignende. Det er primært pensionister og lønmodtagere, der har en nettokapitalindkomst over 2. kr. i 15, jf. tabel 1. Tabel 1. Voksne med nettokapitalindkomst over 2. kr. i 15 I året 3 år i træk Arbejdsmarkedstilknytning Andel, pct. - Lønmodtagere 28 - Selvstændige Fuldt ledige m.fl. - Pensionister mv Øvrige 11 1 Alle 1 1 Anm.: Over 18-årige. Familieækvivalerede indkomster fremskrevet med lønudviklingen. Lønmodtagere omfatter fuldtids- og deltidsbeskæftigede. Pensionister mv. omfatter folke- og førtidspensionister samt efterlønsmodtagere. Kilde: Beregninger på lovmodellens datagrundlag. Læs mere i Topindkomster i Danmark, Økonomisk Analyse 23, december 14, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Fordeling og incitamenter 17, kapitel 4, Økonomi- og Indenrigsministeriet. 12
Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark
Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.
Læs mereTopindkomster i Danmark
Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,
Læs mereSkatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016
Skatteudvalget 1-17 SAU Alm.del Bilag Offentligt Skatteudvalget 17. november 1 Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Indhold: Indkomstudvikling
Læs mereEn højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland
(+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereDet højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt
Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del
Læs mereFordeling af indkomster og formuer i Danmark
Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret
Læs mereIvan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé
Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mere19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011
Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereLave og stabile topindkomster i Danmark
18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster
Læs mereAnalyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mereCEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé
Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse 9--18 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (13 79) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereDanmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018
Danmarks fremtid set fra Finansministeriet LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 18 Dansk økonomi i højkonjunktur BNP-vækst på 1,8 pct. i 18 og 19 Privatforbrug
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereBefolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset
d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere
Læs mereIndkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs mereProduktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa
Produktivitetsrådet Nationaløkonomisk Forenings årsmøde 12.-13. januar 2018 Jesper Linaa Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den
Læs mereLav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,
Læs mereÆldres indkomst og pensionsformue
Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereFærre danskere er på offentlig forsørgelse
Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,
Læs mere12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\den gyldne procent - AE.doc
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** '(1*
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mere11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009
11. december 9 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, december 9 Verdensøkonomien ser ud til at være vendt BNP-niveau, indeks Verdenshandel Indeks =1 Indeks =1 1 1 1 1 11 11 1 1 9 9 1 6 7 8 9 Indeks
Læs mereHøjt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år
Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år De samlede årlige indtægter fra skatter og afgifter i Danmark udgør aktuelt godt 1.000 mia. kr., dvs. 1 billion kroner. Det svarer til et skattetryk
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 16. februar 2018 stillet efter
Læs mereFordeling og incitamenter
Fordeling og incitamenter 217 Fordeling og incitamenter 217 Fordeling og incitamenter 217 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen kan ske til:
Læs merefærre er på overførsel end forventet
Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens
Læs mereDekomponering af den stigende Gini-koefficient
d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers
Læs mereIndkomstfordeling og indkomstudvikling
Indkomstfordeling og indkomstudvikling Nyt kapitel Danskernes disponible indkomst er steget med 1½ pct. årligt siden midten af erne. Det er lidt lavere end i det foregående tiår, hvor indkomstfremgangen
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande
Udenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande Udenlandsk arbejdskraft har i høj grad bidraget til fremgangen på det danske arbejdsmarked gennem de seneste år. En analyse i Økonomisk Redegørelse, december
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).
Læs mereAnalyse 10. december 2012
10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret
Læs mereDyr gæld belaster de fattiges økonomi
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereVisioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring
Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm torsdag den 28. oktober 21 Nye perspektiver på erhvervsuddannelserne Arbejdsstyrken frem til 24 1 9 8 7 6 5 4
Læs mere13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010
13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereFå kvindelige chefer i Danmark
Danmark ligger på en 16. plads ud af 19 lande, når man sammenligner andelen af kvindelige chefer i Vesteuropa. Kun 7 pct. af cheferne i Danmark er kvinder ifølge Eurostats seneste tal. Danmark ligger fx
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereDansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006
Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mereSTUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING
p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).
Læs mereØkonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017
Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer
Læs mereKun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen
Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereStor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel
Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereFigur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK
3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt
Læs mereVirkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Læs mereStigende ulighed er især sket inden for samme befolkningsgruppe og i mindre grad mellem befolkningsgrupper
Klaus Rasmussen kr@di.dk, 3377 3908 JUNI 2019 Stigende ulighed er især sket inden for samme befolkningsgruppe og i mindre grad mellem befolkningsgrupper Uligheden er steget, også i Danmark, men fra et
Læs mereIndkomstforskelle og vækst
Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereDe rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort
Læs mereØget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereDe højtuddannede er kommet bedst igennem krisen
Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt
Læs mereFordeling og incitamenter
Fordeling og incitamenter 213 Fordeling og incitamenter 213 Fordeling og incitamenter Juli 213 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt
Læs mereØkonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Produktivitet og vækst
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Produktivitet og vækst Torben M. Andersen Produktivitet og vækst Levestandard og vækst Indkomst pr indbygger = flid x dygtighed Flid = gns. arbejdstid
Læs mereVi skal have alle med. 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen
Vi skal have alle med 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer 3000 2900 2800 2700 Den
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.
Læs mereDen danske model er et værn mod langtidsledighed
Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereVelstand og produktivitet Maj 2017
Velstand og produktivitet Maj 7 Siden 97 erne er danskernes velstand vokset betydeligt, og danskernes levestandard er i dag næsten dobbelt så høj som for år siden. Udviklingen har betydet, at Danmark i
Læs mereVLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste
VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får
Læs mereXX. En mere heterogen befolkning
XX. En mere heterogen befolkning XX.1 Hovedpunkter i udlændingelovgivningen 1952 relativ fri indvandring 1973 Indvandringsstop 1983 22 Udlændinge kan kun opnåopholdstilladelse af beskæftigelseshensyn i
Læs mereNotat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017
Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereArbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv. Maj 2017
Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereUdenlandske erfaringer fælles udfordringer?
Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. Juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department www.oecd.org/eco/surveys/denmark
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mere