atypisk ansat

Transkript

1 1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor usikkerhed danskere sidder i deltidsstillinger og midlertidige stillinger, selvom de ville foretrække en fast, fuldtidsstilling. Kun 16 % af de midlertidige ansatte er i en midlertidig stilling af lyst. Og hele 50 % kan ikke finde en fast stilling. Analysen viser, at de atypiske ansatte i betydeligt højere grad er i risiko for fattigdom, end ansatte i faste, fuldtidsstillinger. Der var 2,78 mio. ansatte i Danmark i 2015, af dem er 2,28 mio. i alderen år. Analysen fokuserer på aldersgruppen år. Det er en gruppe, der typisk er færdiguddannet, og enten er ved at etablere sig, eller allerede har etableret sig, på arbejdsmarkedet. I denne gruppe er 22,7 % atypisk ansatte, hvoraf 17,2 % er deltidsansatte, mens 5,5 % er midlertidigt ansatte. De atypisk ansatte dækker således over folk, der er i jobs som adskiller sig fra den normale, faste fuldtidsstilling. FIGUR 1: FORDELINGEN AF ATYPISK ANSATTE I DANMARK, ALDERSGRUPPEN ÅR, atypisk ansat deltidsansat midlertidigt ansat ufrivilligt deltidsansat ufrivilligt midlertidigt ansat KONTAKT Kristian Weise [email protected] FORFATTERE Mads Kofoed, analytiker Jonas Kristiansen, analysepraktikant NOTAT CITAT Tema: Arbejdsmarked Nærværende rapport må kun Publiceret d. 27. februar 2017 citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea.

2 2 Ud af de 2,28 mio. ansatte i alderen år, er omkring mennesker enten ufrivilligt på deltid eller midlertidigt ansat. Det svarer til 6,1 % af de ansatte i alderen år. De atypisk ansatte udgør en stor del af det danske arbejdsmarked, og har gjort det i mange år. Som det fremgår af figur 1, var der i mennesker i alderen år, som har en atypisk ansættelse. Af dem varetager en deltidsstilling, og sidder i en midlertidig stilling. HVEM ER DE ATYPISKE ANSATTE? Figur 2 viser at de årige i højere grad end de andre aldersgrupper, sidder i atypiske stillinger. Mere end 21 % er deltidsansat og 13 % er midlertidigt ansat. Det tyder altså på, at det er sværere for de unge erhvervsaktive at finde en fast, fuldtidsstilling. Samtidig er der også flere i den ældste aldersgruppe på år som sidder i en deltidsstilling. FIGUR 2: ANDELEN AF DELTIDS- OG MIDLERTIDIGE ANSATTE FORDELT PÅ ALDER, I % 20% 15% 10% Midlertidigt ansatte Deltidsansatte 05% 00% år år år år Kilde: Danmarks Statistik

3 3 Der er en stor forskel på hvor mange mænd og kvinder der har deltidsjobs. For de årige og de årige er det næsten en fjerdedel af de ansatte kvinder, der arbejder deltid og lidt over 5 % af mændene, der er i deltidsstillinger. Kvinder er altså meget oftere deltidsansatte end mænd. FIGUR 3: ANDELEN AF DELTIDSANSATTE FORDELT PÅ ALDER FOR HENHOLDSVIS MÆND OG KVINDER, I % 30% 25% 20% 15% Mænd Kvinder 10% 05% 00% år år år år Kilde: Danmarks Statistik SIKKERHED PÅ ARBEJDSMARKEDET De atypisk ansatte fylder meget på arbejdsmarkedet, og for nogle er det en fordel at sidde i enten en deltidsstilling eller en midlertidig stilling. Det giver fleksibilitet, og man har mere frihed til selv at planlægge sit arbejdsliv. Det kan dog også være en kilde til usikkerhed, da man på deltid tjener mindre end fuldtidsansatte, og som midlertidigt ansat ved man ikke, hvad man skal når ens kontrakt udløber. De atypiske ansatte er altså kendetegnet ved generelt at have et mere usikkert indkomstgrundlag, end ansatte i typiske faste, fuldtidsstillinger. Nedenstående figur viser Eurostats

4 4 -work at-risk-of- tal, for forskellige grupper af ansatte. Tallene afspejler hvor mange procent af en gruppe, der har en disponibel indkomst på under 60 % af den nationale medianindkomst. Indekset er udarbejdet til at kunne måle den voksende del af befolkningerne i Europa, der arbejder, men lever i risiko for fattigdom. Af figur 4 fremgår det, at 7,6 % af de deltidsansatte har en indkomst under 60 % af medianindkomsten, mens det samme gør sig gældende for 4 % af de fuldtidsansatte. Der er altså næsten dobbelt så mange af de deltidsansatte, der er i risiko for fattigdom end blandt de fuldtidsansatte. Blandt de midlertidigt ansatte er det 9,8 %, der er i fare for at ende i fattigdom, til sammenligning med 3,6 % af de fastansatte. Det vil sige, at omkring 1 ud af 10 midlertidigt ansatte falder under Eurostats definition for at være i risiko for fattigdom. Dette er tæt på tre gange så mange som blandt de fastansatte. FIGUR 4: IN-WORK AT-RISK-OF-POVERTY RATE, ,0 10,0 9,8 8,0 7,6 6,0 4,0 4,0 3,6 2,0 0,0 Fuldtidsansatte Deltidsansatte Fastansatte Midlertidigt ansatte Anm. Disse tal er udregnet for hele den voksne befolkning og dækker altså ikke kun aldersgruppen år. De midlertidigt ansatte ligger også højere på indekset, end de deltidsansatte. Der er altså større risiko for fattigdom, når man sidder i en midlertidig stilling, end i en deltidsstilling.

5 5 ÅRSAG TIL AT MAN BLIVER ATYPISK ANSAT Generelt er der noget højere risiko for at ende i fattigdom, når man sidder i en atypisk stilling, end i en normal fastansættelse. Det er derfor interessant at kigge nærmere på tallene, og undersøge hvorfor folk bliver atypisk ansat. FIGUR 5: ÅRSAGER TIL AT SIDDE I EN MIDLERTIDIG STILLING, OPGJORT I ANTAL TUSINDE, OG I ANDELE AF DEN SAMLEDE GRUPPE AF MIDLERTIDIGT ANSATTE I ALDEREN ÅR, ,5; 3% 37,9; 31% 19,6; 16% 62; 50% Kunne ikke finde fast arbejde Ville ikke have fast arbejde Under uddannelse Prøveperiode Ifølge Eurostats nyeste opgørelse fra 2015 er der danskere, i aldersgruppen år, i midlertidige stillinger. Samtidig har 50 % af de midlertidige ansatte svaret, at de kun har en midlertidig stilling, fordi de ikke kan finde en stilling som fastansat. Det vil sige, at ca danskere, er ufrivilligt i en midlertidig stilling. En tredjedel af de midlertidigt ansatte, er enten under uddannelse eller i gang med en prøveperiode. Og kun 16 % angiver, at de sidder i en midlertidig stilling, fordi de ikke vil have et fast arbejde. Der er altså meget få af de ansatte i midlertidige stillinger, som sidder der af lyst.

6 6 Det tyder på, at der ikke er mange lykkelige freelancere, som nyder friheden ved at sidde i midlertidige stillinger. Derimod er der en stor overvægt af de midlertidige ansatte, som føler sig tvunget ud i en prekær arbejdssituation, fordi de ikke kan finde et fast arbejde. Billedet af, at en stor andel er ufrivilligt atypisk ansat, går igen i tallene for de deltidsansatte. FIGUR 6: ÅRSAGER TIL AT SIDDE I EN DELTIDSSTILLING, OPGJORT I ANTAL TUSINDE, OG I ANDELE AF DEN SAMLEDE GRUPPE AF DELTIDSANSATTE I ALDEREN ÅR, ,8; 16% 81,7; 21% 59,3; 15% 58,2; 15% 11,4; 3% 117,9; 30% Kunne ikke finde et fuldtidsjob Egen sygdom eller handicap Andre familiære eller personlige ansvarsområder Tage sig af børn eller ikke duelige voksne Under uddannelse Andet Eurostat har opgjort andelen af danskere i deltidsstillinger i 2015 til at være blandt de årige. Størstedelen af de deltidsansatte har et deltidsjob, fordi de ikke er i stand til at varetage et fuldtidsjob, enten på grund af egen sygdom, eller fordi de bliver nødt til at tage sig af deres familier. Derudover er 15 % under uddannelse. 21 % har svaret, at de sidder i en deltidsstilling, fordi de ikke kan finde en fuldtidsstilling. Det svarer til ca danskere. Samlet set er der omtrent og danskere i den mest erhvervsaktive aldersgruppe, år, på arbejdsmarkedet, i enten en tidsbegrænset- eller en deltidsstilling, der ikke kan finde en fast fuldtidsstilling. Det vil sige at mere end danskere på arbejdsmarkedet, sidder i en ufrivillig, atypisk ansættelse.

7 7 SÅDAN HAR VI BEREGNET TALLENE Analysen er baseret på data hentet fra Danmarks Statistik, samt Eurostat Labour Force Survey, som er en spørgeskemaundersøgelse og derfor behæftet med en statistisk usikkerhed. Analysen beskæftiger sig med folk i deltids- og midlertidige stillinger. Herved undersøges usikkerheder forbundet med ikke at være fremtidssikret på arbejdsmarkedet, samt ikke at have en fuldtidsløn. Vi har valgt at fokusere på aldersgruppen år, da denne gruppe typisk er færdiguddannet, og enten er ved at etablere sig, eller allerede har etableret sig, på arbejdsmarkedet. In-work at-risk-of-poverty-rate er et tal, som EU bruger til at udregne hvor mange, der er i arbejde, men hvis indkomst er 60 % under den nationale medianindkomst, hvilket de fastlægger som en grænse for, hvornår man er i risiko for fattigdom. Det er altså i risiko for at være fattig. Dette tal er udregnet for hele befolkningen, og altså ikke kun de årige.