Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr. Revideret afgørelsesbrev

Transkript

1 Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. Revideret afgørelsesbrev Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i risikostyring inden for miljø og sundhed Masteruddannelsen i risikostyring inden for miljø og sundhed (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 1. oktober 2010 behandlet Aarhus Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af herefter uddannelsen. Masteruddannelsen giver kompetencer inden for risikostyring for områder, der berører miljø og sundhed. Uddannelsen vil kunne styrke både den offentlige og private sektor på tværs af faglige miljøer, da den retter sig imod håndteringen af de miljø og sundhedsrisici, som virksomheder og myndigheder løbende skal tage stilling til i udviklingen af deres aktiviteter og produkter. Derfor lægger uddannelsen vægt på anvendelsen af risikostyringsmetoder til fx produktudvikling i en bæredygtig retning i en globaliseret verden med udveksling af varer og teknologier mellem kulturer. Masteren vil kunne dokumentere og sikre danske virksomheders aktiviteters miljømæssige bæredygtighed og derfor give vigtige kompetencer overfor håndtering af myndigheder, offentlighed, medarbejdere, kunder, investorer og konkurrenter. Uddannelsen lægger derfor også vægt på en øget forståelse af risikoopfattelser globalt, med fokus på BRIK landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) (Ansøgning, s. 27) Akkrediteringsrådet 11. november 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post [email protected] Sagsnr Dok nr Side 1/4 Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts 2010.

2 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 5. oktober 2010 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold (revideret indstillingsbrev sendt den 27. oktober 2010). Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 1. november 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Master i risikostyring inden for miljø og sundhed Master of Risk Management in Environment and Health Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 2. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8924 AUDD 8924 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Universitets- og Bygningsstyrelsen ønsker ikke at fastsætte maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Universitets- og Bygningsstyrelsen har noteret sig, at universitetet har fastsat maksimumsramme for tilgangen på 25 studerende. Efter det oplyste vil universitetet, i tilfælde af at ansøgertallet overstiger 25 studerende, udvælge de mest kvalificerede ansøgere ud fra relevant erhvervserfaring, hvor ansøgere, der dagligt arbejder med risikostyring inden for deres fagområde, vil prioriteres i forhold til deres anciennitet inden for arbejdet hermed. Universitets- og Bygningsstyrelsen har ikke bemærkninger til disse kriterier, da de er i overensstemmelse med deltidsbekendtgørelsens 9, stk. 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen bemærker dog, at kriterierne og deres vægtning skal være offentligt tilgængelige fra det tidspunkt, hvor universitetet annoncerer uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for biologi. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes uddannelsen, jf. akkrediteringslovens 10, med opstart i september 2011.

3 Akkrediteringen er gældende til og med den 31. december 2015, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Efter det oplyste forudsætter oprettelsen af uddannelsen et minimumsoptag per optag på 10 studerende. Adgangskrav Følgende uddannelser er direkte adgangsgivende til uddannelsen: Bacheloruddannelsen i biologi Bacheloruddannelsen i kemi Diplomuddannelsen i kemi Adgangskravet til MRMS er en naturvidenskabelig, sundhedsvidenskabelig eller teknisk bachelorgrad suppleret med mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Der vil kunne optages ansøgere der ikke opfylder ovenstående, hvis det på baggrund af en konkret vurdering skønnes at ansøgeren har kvalifikationer der kan sidestilles med ovenstående. Som relevant erhvervserfaring vil arbejde med risikohåndtering eller jobfunktioner der kræver indsigt i risikohåndtering kvalificere (Ansøgning, s. 30). Den studerende skal desuden dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau, jf. 11 i bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om deltidsuddannelse ved universiteterne. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Udvælgelseskriterier Der er fastsat følgende udvælgelseskriterier, jf. 9, stk. 2 i bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om deltidsuddannelse ved universiteterne: Relevant erhvervserfaring, hvor ansøgere der daglig arbejder med risikovurdering og risikohåndtering indenfor deres fagområde vil have prioritet. Ansøgere prioriteret under kriterium 1 vil herefter blive prioriteret i forhold til deres anciennitet inden for arbejdet med risikovurdering og risikohåndtering. (Høringssvar, s. 2) Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aarhus. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om visse masteruddannelser ved universiteterne. Uddannelsen er engelsksproget, og udbydes ikke på andre universiteter.

4 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 Masteruddannelse i risikostyring inden for miljø og sundhed Aarhus Universitet Ny uddannelse, 2010

6 Ny uddannelse, 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 6 Grundoplysninger... 7 Universitetets beskrivelse af uddannelsen... 7 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur... 8 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet... 9 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 9 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Uddannelsens formål Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Titel/betegnelse Uddannelsens normerede studietid Takstindplacering Øvrige legalitetsforhold Adgangskrav Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Eventuel minimumsramme for tilgangen til uddannelsen Censorkorps Sprog Andre forhold Særlige forhold Parallelforløb og fællesuddannelser

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget på baggrund af en ansøgning, udarbejdet af universitetet. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Ansøgning modtaget 1. juni 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 26. august 2010 Høringssvar modtaget 10. september 2010 Sagsbehandling afsluttet 10. september 2010 Bemærkninger 28. juni 2010 modtaget supplerende dokumentation ang. behovsundersøgelsen (kriterium 1), udbudssted (kriterium 2) og hovedområde (legalitet) 2. juli 2010 modtaget supplerende dokumentation ang. forskningsmiljøets publikationer (kriterium 2) 5. august 2010 modtaget supplerende dokumentation ang. institutionens kvalitetssikringssystem (kriterium 5) 10. september 2010 modtaget revideret udkast til studieordning 5

10 Indstilling ACE Denmark indstiller masteruddannelsen i risikostyring inden for miljø og sundhed til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Masteruddannelsen i risikostyring inden for miljø og sundhed på Århus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi relevante aftagere vurderes i mindre grad at have bidraget til udviklingen af uddannelsen, og der har ikke været involveret et aftagerpanel. Behovsundersøgelsen vurderes samtidig at have en overordnet karakter og kun i nogen grad at sandsynliggøre et behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet, som ikke er dækket af beslægtede uddannelser. Samtidig vurderes det, at masteruddannelsen i risikostyring inden for miljø og sundhed har et klart erhvervssigte, og at kompetenceprofilen i nogen grad adskiller sig fra beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler ved i højere grad at fokusere på f.eks. risikokommunikation, -ledelse og -strategier. Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

11 Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen ønskes udbudt i Aarhus. Sprog Uddannelsen ønskes udbudt på engelsk. Hovedområde Det naturvidenskabelige hovedområde Antal forventede studerende Mellem 10 og 25 studerende pr. år. Uddannelsen ønskes udbudt første gang Sommeren 2011 Universitetets beskrivelse af uddannelsen Masteruddannelsen giver kompetencer inden for risikostyring for områder, der berører miljø og sundhed. Uddannelsen vil kunne styrke både den offentlige og private sektor på tværs af faglige miljøer, da den retter sig imod håndteringen af de miljø og sundhedsrisici, som virksomheder og myndigheder løbende skal tage stilling til i udviklingen af deres aktiviteter og produkter. Derfor lægger uddannelsen vægt på anvendelsen af risikostyringsmetoder til fx produktudvikling i en bæredygtig retning i en globaliseret verden med udveksling af varer og teknologier mellem kulturer. Masteren vil kunne dokumentere og sikre danske virksomheders aktiviteters miljømæssige bæredygtighed og derfor give vigtige kompetencer overfor håndtering af myndigheder, offentlighed, medarbejdere, kunder, investorer og konkurrenter. Uddannelsen lægger derfor også vægt på en øget forståelse af risikoopfattelser globalt, med fokus på BRIK landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) (Ansøgning, s. 29). 7

12 Uddannelsens kompetenceprofil Formålet med masteruddannelsen er, på baggrund af de faglige og personlige kompetencer, som er erhvervet gennem det adgangsgivende uddannelsesforløb at udvikle den studerende fagligt og personligt, herunder udbygger den faglige viden, analytiske kompetence og selvstændighed således, at masteren selvstændigt kan anvende videnskabelig teori og metode inden for risikostyring. Gennem uddannelsen har masteren opnået kompetencer inden for følgende overordnede kompetencemål: Masteren forstår og kan vurdere risiko i en bredere samfundsmæssig kontekst og har detaljeret viden om centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for risikostyring. Masteren kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces. Masteren kan vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger inden for risikostyring. Masteren kan selvstændigt og kritisk strukturere egen kompetenceudvikling. Masteren er i stand til systematisk og kritisk at sætte sig ind i nye fagområder. Masteren kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger i såvel et fagligt som et alment forum. Masteren kan indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger. Masteren har forståelse for og indsigt i risikostyring samspillet med det omgivende samfund. (ansøgning, s. 32) Uddannelsens struktur Masterprojekt (15 ECTS) 2. år Reguleringsmæssige rammer for risikostyring (5 ECTS) Miljø- og risikoledelse (5 ECTS) Problemformulering og metodevalg (5 ECTS) 1. år Statistik og modeller 2 (5 ECTS) Videnskabelige paradigmer for risikostyring (10 ECTS) Et sociologisk perspektiv på risiko og risikosamfundet (5 ECTS) Risikoopfattelse og risikokommunikation (5 ECTS) Statistik og modeller 1 (5 ECTS) (Ansøgning, s. 18 sammenholdt med Udkast til studieordning, Ansøgning, s. 32) 8

13 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsens erhvervssigte Det fremgår af side 5 i ansøgningen, at masteruddannelsen i risikostyring inden for miljø og sundhed (MRMS) primært henvender sig til: Sagsbehandlere i offentlige virksomheder og organer (i f.eks. Miljøstyrelsen, Sundhedsministeriet, kommuner og regioner.) Mellemledere i private virksomheder Fagpersoner indenfor risikovurdering i større virksomheder Ansatte i konsulentvirksomheder Ansatte i interesse- og brancheforeninger. De færdige mastere vil kunne opbygge virksomhedens risikostyring, samt bidrage væsentligt til udviklingen og dokumentation af virksomhedens sociale og miljømæssige bæredygtighedsstrategier. De vil kunne vurdere om produktet eller afledte aktiviteter udgør en miljø og sundhedsrisiko i produktionsleddet over forbrugere til bortskaffelse. Desuden vil de kunne håndtere kommunikation med myndigheder og offentlighed, samt give input til marketingstrategi vedrørende risiko, håndtering og kommunikation. I den offentlige forvaltning kan masteren varetage og administrere risikostyring af en lang række af de aktiviteter, der er under offentlig kontrol. Desuden har masteren viden, der kan anvendes til at skelne mellem forskellige indkøbsmuligheder på baggrund af en kvalitativ og kvantitativ risikoanalyse og sikre en effektiv grøn indkøbspolitik fx i det offentlige. I konsulentbranchen vil masteren være relevant i forhold til f.eks. at udarbejde og forbedre VVM redegørelser, samt tekniske anvisninger til sikring af miljø og sundhed (Ansøgning, s. 5). Masteren vil kunne dokumentere og sikre danske virksomheders aktiviteters miljømæssige bæredygtighed og derfor give vigtige kompetencer overfor håndtering af myndigheder, offentlighed, medarbejdere, kunder, investorer og konkurrenter. Uddannelsen lægger derfor også vægt på en øget forståelse af risikoopfattelser globalt, med fokus på BRIK landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) (Ansøgning, s. 5). Det vurderes på baggrund af ovenstående redegørelse, at det er sandsynliggjort, at MRMS har et klart erhvervssigte, som dels er rettet mod udarbejdelsen af konkrete risikoanalyser og -vurderinger og dels de mere strategiske, kommunikative og ledelsesmæssige opgaver i forbindelse med risikostyring inden for miljø og sundhed. Vægtningen af disse beskæftigelsesområder vurderes samtidig at være afspejlet i uddannelsens kompetenceprofil selvom det bemærkes, at det er uklart på hvilken måde det erklærede fokus på BRIKlandende indgår i uddannelsen. Inddragelse af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen Inddragelse af aftagere i udviklingen af MRMS er primært sket i forbindelse med den behovsundersøgelse, som Aarhus Universitet har gennemført i forbindelse med ansøgningen om akkreditering (Bilag 2). Undersøgelsen, som har 13 respondenter, er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse rettet mod i alt 27 relevante danske virksomheder og offentlige instanser, der beskæftiger sig med miljø- og sundhedsrisikovurderinger: Novo Nordisk, Grundfoss, Rambøll Danmark, Landbrug og Fødevare, COWI, Krüger, Nordic Advisory Team, Teknologisk Institut, Miljøstyrelsen, Stena Miljø, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Kemira, Dansk Erhverv, Alectia, Forbrugerrådet, Novozymes, A.P. Møller Mærsk, Cheminova, FDB, VESTAS, Teknolo- 9

14 girådet, Regionmidtjylland, NIRAS, Nycomed, Videncenter for Arbejdsmiljø, Danfoss, DHI. Virksomhederne besvarede en spørgeskemaundersøgelse med 21 multiple-choice spørgsmål og dertil 3 spørgsmål hvor de besvarede i egne ord. Der var mulighed for at supplere med uddybende kommentarer til hvert spørgsmål. Spørgsmålene drejede sig bl.a. om deres virksomhed, uddannelsens elementer samt aftagernes behov. Spørgeskemaerne blev stilet til de relevante personer i virksomhederne der beskæftiger sig med miljø- og sundhedsrisici og håndtering af risici. Virksomhederne fik introduceret de elementer uddannelsen forventes at bestå af samt erhvervssigtet med uddannelsen som udgangspunkt for deres besvarelser (Bilag 2, s. 53). Det fremgår af ansøgningen, at resultaterne af behovsundersøgelsen er blevet brugt til vægtning og justering af uddannelsens elementer, fx i forhold til vigtigheden i det tværfaglige, projektorientering, analyse, kommunikation og forståelse samt internationalt udsyn (Ansøgning, s. 7). Universitetet har således analyseret resultaterne af behovsundersøgelsen og sat aftagernes input i relation til formålene for uddannelsens enkelte fagmoduler. Analysen, som fremgår af side 8-10 i ansøgningen, vurderes at vise en sammenhæng mellem de ovenstående eksempler på tilbagemeldinger og tilrettelæggelsen af uddannelsen. Det fremgår imidlertid også, at besvarelserne i første omgang blev brugt til at teste om der er et marked og et behov blandt aftagervirksomhederne for denne uddannelse (Ansøgning, s. 4). Det vurderes på den baggrund, at besvarelserne kun i mindre grad kan siges at udgøre dialog med aftagere om udviklingen af uddannelsen. Det er ligeledes uklart, på hvilket grundlag respondenterne har forholdt sig til uddannelsen. Det bemærkes positivt, at der er taget initiativer til at oprette en følgegruppe blandt aftagerne, men det vurderes, at relevante aftagere kun i mindre direkte omfang har været involveret i udviklingen af uddannelsen. Aftagerpanelet for Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet blev nedsat 1. januar 2010, men holder først sit første møde den 11. juni 2010 og har derfor ikke været inddraget i udviklingen af MRMS. Behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet Det fremgår af den supplerende dokumentation, at der tidligt i udviklingen af uddannelsen har været mere uformelle kontakter til potentielle aftagere med det formål at afklare interessen for en masteruddannelse inden for området (supplerende dokumentation modtaget 28. juni 2010). Den ovennævnte behovsundersøgelse har endvidere haft til formål at sandsynliggøre relevante aftageres behov for uddannelsen. Følgende spørgsmål fra Aarhus Universitets behovsundersøgelse har til formål at klargøre, om de kompetencer, som uddannelsen vil give, anses for relevante for de adspurgte virksomheder: Sp 8. Hvordan oplever I de største udfordringer med hensyn til risikoanalyse og risikohåndtering? (30 % udvikling af produktet, 30 % ved kontakt med offentligheden, 20 % ved hændelser ved kunder, der involverer produktet, 15 % ved godkendelse og registrering af produkt, 5 % markedsføring af produkt) Sp 9. Hvornår oplever i de største udfordringer med hensyn til risikoanalyse og risikohåndtering i relation til jeres rådgivning? (25 % beregning og teknisk analyse, 25 % risikokommunikation, 15 % mangel på tværfaglig forståelse, 10 % I samarbejde med myndigheder, 10 % faglige barrierer, 10 % international forståelse, 5 % i kundekontakt) Sp 10. Hvilke specifikke kompetencer oplever du især som relevante i arbejdet med risikovurdering og risikohåndtering? Sæt gerne flere krydser? (30 % teknisk indsigt, 30 % regulativer og direktiver, der vedrører produktet, 20 % statistik og sandsynlighedsregning, 20 % kendskab til specifikke modeller og databaser) Sp 11. Hvilke brede kompetencer, oplever du især som relevante i arbejdet med risikovurdering og risikohåndtering? Sæt gerne flere krydser? (18 % kommunikation og formidling med kunden, 18 % kendskab til det samfund, hvor produktet skal bruges, 12 % kontakt med myndigheder, 12 % kommunikation og formidling med myndigheder, 12 % indsigt i kundens organisation og kultur, 12 % kommunikation og formidling med offentligheden, 8 % samarbejde med kunder og netværk, 8 % samarbejde internt i egen virksomhed) Sp 12. Er kompetencerne i de ovenstående spørgsmål nogle, som I specifikt efterspørger ved rekruttering af nye medarbejdere? (40 % i nogen grad, 30 % i høj grad, 10 % i mindre grad, 10 % slet ikke, 10 % ved ikke) 10

15 Sp 14. Fremstår de områder af risikoanalyse og -håndtering som Master i Risikostyring uddannelsen fokuserer på relevante for din virksomhed? (20 % i høj grad, 60 % i nogen grad, 10 % i mindre grad, 10 % ved ikke, 0 % slet ikke) Sp 15. Uddannelsen opbygger både specifikt faglige og brede kompetencer i vekselvirkning. Afspejler denne kombination af kompetencer virkelighedens arbejde med risici, som du oplever det i din virksomhed? (10 % i høj grad, 70 % i nogen grad, 20 % i mindre grad) Sp 16. Ville de beskrevne kompetencer og færdigheder, alt andet lige øge en ansøgers chance for ansættelse i din virksomhed? (10 % i høj grad, 60 % i nogen grad, 20 % i mindre grad, 10 % slet ikke, 10 % ved ikke) Sp 17. Hvordan passer uddannelsens fokus på at opbygge kompetencer indenfor risikokommunikation og forståelse af forskellige risikoopfattelser og -kulturer med arbejdet med risikorelaterede emner i din virksomhed? (50 % i høj grad, 40 % i nogen grad, 10 % i mindre grad, 0 % slet ikke, 0 % ved ikke) Sp 18. Uddannelsen lægger vægt på tværfaglighed og international udsyn er dette efter din mening vigtige kompetencer for kandidaterne? (60 % i høj grad, 30 % i nogen grad, 10 % i mindre grad, 0 % slet ikke, 0 % ved ikke) (Ansøgning, s. 7). På baggrund af behovsundersøgelsen vurderes det i nogen grad at være sandsynliggjort, at relevante aftagere har behov for den kompetenceprofil, som masteruddannelsen i risikostyring inden for miljø og sundhed er rettet mod. Undersøgelsen vurderes således i nogen grad at sandsynliggøre, at der er behov for at supplere den tekniske tilgang til risikovurdering med de mere samfundsvidenskabelige elementer af risikostyring, - kommunikation og -strategier, som den ansøgte uddannelse fokuserer på. Det bemærkes i den sammenhæng, at det er uklart, på hvilket grundlag de 13 respondenter har forholdt sig til uddannelsen, og at aftagerne ikke sætter behovet for uddannelsen i relation til det eksisterende udbud af uddannelser, som indeholder elementer af risikostyring. Behovsundersøgelsen vurderes således ikke at kunne stå alene i forhold til at sandsynliggøre et behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Beslægtede uddannelser Aarhus Universitet nævner 3 uddannelser som beslægtede (Ansøgning, s. 11): Master in Human Security, AU Aarhus Universitet har ansøgt om akkreditering af denne uddannelse i juni 2010, hvorfor den ikke medtages i analysen. Masteruddannelsen i teknisk-videnskabelig miljøvurdering, AUU Fokus for denne uddannelse er miljøvurdering, hvilket ikke dækker MRMS fagområde, hvor begrebet risiko er i tværfagligt fokus og med inddragelse af både miljø og sundhed. Der vil være specifikke faglige fællestræk, men tilgang og metodiske analyser vil være klart forskellige (Ansøgning, s. 11). Master of Disaster Management, KU Denne master drejer sig mest om håndtering af situationen efter at en katastrofe (typisk en naturkatastrofe) er indtruffet, mens MRMS omhandler beslutninger inden skader indtræffer. Desuden er naturkatastrofer ikke i fokus i MRMS, men derimod skader, der skyldes menneskelig aktivitet (Ansøgning, s. 11). Samtidig bemærkes det, at der findes andre uddannelser, som kan siges at have et beslægtet erhvervssigte - f.eks. kandidatuddannelsen i miljøkemi og sundhed fra Københavns Universitet, som Aarhus Universitet imidlertid ikke har ikke forholdt sig til. Det vurderes, at masteruddannelsen i teknisk-videnskabelig miljøvurdering på Aalborg Universitet især kan siges at være beslægtet, idet der vurderes at være vist overlap med erhvervssigtet for MRMS. Masteruddannelsen i teknisk-videnskabelig miljøvurdering henvender sig bl.a. også til ingeniører og er primært metodeog redskabsorienteret i forhold til gennemførelsen af miljøvurderinger. Uddannelsen beskæftiger sig dog også med f.eks. offentlig miljøregulering og planlægning samt risikovurderinger på samme måde som 11

16 MRMS. Selvom de to uddannelser beskæftiger sig med samme område, vurderes det imidlertid i nogen grad at være sandsynliggjort, at MRMS kompetenceprofil adskiller sig ved en større grad af integration mellem de natur- og samfundsvidenskabelige elementer af risikostyring inden for både miljø og sundhed i form af f.eks. risikokommunikation, -ledelse og -strategier. Samlet vurdering af kriteriet Det vurderes, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Relevante aftagere vurderes i mindre grad at have bidraget til udviklingen af uddannelsen, og der har ikke været involveret et aftagerpanel. Behovsundersøgelsen vurderes samtidig at have en overordnet karakter og kun i nogen grad at sandsynliggøre et behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet, som ikke er dækket af beslægtede uddannelser. Samtidig vurderes det, at masteruddannelsen i risikostyring inden for miljø og sundhed har et klart erhvervssigte, og at kompetenceprofilen i nogen grad adskiller sig fra beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler ved i højere grad at fokusere på f.eks. risikokommunikation, -ledelse og -strategier. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 1: Aftagerpanel ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 2: Behovsundersøgelse af Masteruddannelsen i risikostyring inden for miljø og sundhed Supplerende dokumentation modtaget 28. juni

17 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer MRMS vil blive udbudt under Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet, og undervisningen vil blive varetaget af VIP er fra forskellige afdelinger under Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, som også har stået for udviklingen af uddannelsen. På side 12 i ansøgningen har Aarhus Universitet redegjort for, hvordan de enkelte kursusmoduler dækkes af VIP ernes forskningsfelter. CV er og publikationslister for de centrale VIP er er vedlagt ansøgningen (Bilag 4). Oversigten i ansøgningen viser, at de centrale VIP er forsker inden for et bredt udsnit af fagområder, der er relevante for uddannelsen f.eks. miljømodellering og -kommunikation. Det vurderes på den baggrund, at universitetet har sandsynliggjort, at der overordnet set er sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelsen, og uddannelsens fagelementer. Forskningsområdets samvirke med praksis Det fremgår af side 13 i dokumentationsrapporten, at MRMS vil have en tæt relation til praksisfeltet gennem de studerendes erhvervserfaring og tilknytning til arbejdsmarkedet, men det vurderes, at forskningsområdet i sig selv ikke er særligt professions- eller praksisrettet. Uddannelsens tilrettelæggere MRMS vil formelt blive placeret under studienævnet for kandidatuddannelser på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, som dækker 18 kandidatuddannelser og en række masteruddannelser. Samtidig fremgår det, at der er nedsat fagspecifikke og fagnære undervisnings/uddannelsesudvalg. Medlemmerne af uddannelsesudvalg er udpeget af institut- eller studieleder. Uddannelsesudvalget for MRMS har fem medlemmer, der alle er VIP er med en baggrund inden for risikostyring: Seniorforsker Peter Borgen Sørensen Forsker Anne Jensen Seniorrådgiver Morten Tune Strandberg Seniorforsker Hans Sanderson Seniorforsker Lars Kjerulf Petersen (Ansøgning, s. 13). Medlemmerne af uddannelsesudvalget for MRMS vil samtidig fungere som undervisningsansvarlige for de enkelte fagmoduler, og deres CV er og publikationslister fremgår af bilag 4. De fem medlemmer repræsenterer Afdeling for Systemanalyse (Roskilde) og Afdeling for Terrestrisk Økologi (Silkeborg) under DMU. Det fremgår yderligere, at tilrettelæggelsen af uddannelsen sker i et tæt samspil mellem studienævn, studieleder, og uddannelsesudvalg, som alle er centrale deltagere i kvalitetssikringssystemet ved fakultetet Det skal understreges, at ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen og uddannelsesmoduler beror ved studienævnet (jvf. universitetsloven), hvorfor alle formelle beslutninger omkring tilrettelæggelse tages af studienævnet (Ansøgning, s. 13). På baggrund af ovenstående vurderes det, at det er sandsynliggjort, at MRMS i udstrakt grad udvikles og tilrettelægges af VIP er. 13

18 Uddannelsens VIP er Det er samtidig de ovenstående 5 VIP er, der vil være undervisningsansvarlige for uddannelsens 9 moduler. Det fremgår yderligere af side 14 i ansøgningen, at selvom der løbende vil blive anvendt gæsteforelæsere, så vil undervisningen primært blive varetaget af VIP er fra DMU. På den baggrund vurderes det, at de mellem 10 og 25 studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø Det fremgår af den supplerende dokumentation modtaget den 28. juni 2010, at uddannelsen vil blive udbudt i Aarhus. Da de primære forskningsmiljøer er placeret i hhv. Silkeborg og Roskilde, har Aarhus Universitet redegjort yderligere for, hvordan uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø sikres: Undervisningen under MRMS er tilrettelagt dels med fjernundervisning via universitetets e-learning platform og dels med intensive internatforløb, primært i weekender. De studerendes direkte og frekvente kontakt med forskningsmiljøet vil derfor logisk være beskedent, idet de studerende vil være tilstede i perioder, hvor aktiviteten er lav. Dette søges der rådet bod på gennem undervisningstilrettelæggelse, hvor al undervisning på MRMS varetages af VIP er og aktive forskere fra DMU. Samtidig vil der på det enkelte kurser være flere undervisere, hvilket giver mulighed for dels en direkte kontakt i internatperioder og dels indirekte kontakt gennem e-learning med flere af VIP er i forskningsmiljøet. Samtidig vil der i internatperioderne blive arrangeret gæsteforelæsninger/workshops med forskere fra miljøet der ikke direkte er involveret i undervisningen (Ansøgning, s. 14). Af den supplerende dokumentation modtaget 28. juni 2010 fremgår yderligere, at E-lærings aktiviteterne i uddannelsen vil blive understøttet af universitetets e-lærings platform AULA ( E-læringselementet vil primært blive anvendt interaktivt i forbindelse med projekt/opgavevejledningen i de enkelte fagmoduler, hvor der vil tale om en-til-en kommunikation over platformen. Derudover vil al relevant information i tilknytning til de enkelte fagmoduler blive offentliggjort via AULA, herunder det materiale der vil blive anvendt i forbindelse med internatundervisningen (Supplerende dokumentation af 28. juni 2010). Det vurderes, at tilrettelæggelsen af undervisningen som internatforløb med tilstedeværelsen af centrale VIP er fra DMU suppleret af en systematisk brug af e-læringsplatformen sandsynliggør, at masteruddannelsen får en nær tilknytning til de relevante, aktive forskningsmiljøer på DMU. Forskningsmiljøets kvalitet Aarhus Universitet har vedlagt publikationslister for forskningsmiljøerne omkring MRMS i bilag 7 (opgjort som peer-reviewed artikler, kategori 1 og 2). Der indgår ca. 25 forskere i opgørelserne, som er sammenfattet i følgende skema: Afdeling Antal publikationer Afdeling for Terrestrisk Miljø (TERI) 37 Afdeling for Systemanalyse (SYS) 24 Afdeling fro Arktisk Miljø (AM) 24 Afdeling for Atmosfærisk Miljø (ATMI) 16 Afdeling for Miljøkemi og Mikrobiologi (MIMI) 16 Afdeling for Marin Økologi (MAR) 14 Afdeling Vildtbiologi og Biodiversitet (VIBI) 11 Afdeling for Ferskvandsøkologi (FEVØ) 10 I alt: 152 (Supplerende dokumentation modtaget 2. juli 2010) Det fremgår af ansøgningen, at MRMS tager forskningsmæssigt udgangspunkt i de aktiviteter der foregår ved en række af DMU s afdelinger. Her har der i en længere årrække været et aktivt og tværfagligt forskningsmiljø fokuseret omkring risikostyring og risikoanalyse inden for miljø- og sundhedsområdet. Forskningsmiljøet bag MRMS har en stærk forskningsprofil på højt international niveau, hvilket afspejles i en omfattende publikationsliste (ca. 30 peer-reviewed publikationer per år for perioden ) med mange publikationer i kategori 2 tidsskrifter (bilag 7). På bevillingssiden blev forskningsaktiviteter for ca. 50 milli- 14

19 oner finansieret ved eksterne bevillinger i 2009, hvoraf hovedparten er hjembragt fra nationale og internationale fonde og forskningsråd i konkurrence (Ansøgning, s. 14). Det vurderes på baggrund af publikationslisterne i bilag 7, at forskningsmiljøet bag masteruddannelsen i risikostyring inden for miljø og sundhed er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Det vurderes, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 4: CV for VIP medlemmer af uddannelsesudvalget Bilag 7: Publikationsliste for forskningsmiljøet omkring MRMS Supplerende dokumentation af 28. juni 2010 Supplerende dokumentation modtaget 2. juli

20 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel MRMS fører til titlen Master i risikostyring inden for miljø og sundhed, og det fremgår af ansøgningens side 15, at uddannelsen ønskes placeret inden for det naturvidenskabelige område. Det naturvidenskabelige udgangspunkt understreges i den supplerende dokumentation modtaget den 28. juni, hvor det fremgår, at selve konceptet om at der findes en kvantificerbar risiko for effekter på miljø og sundhed er naturvidenskabelig. Naturvidenskabelige områder der indgår, udspringer især fra kemi, biologi, sundhed og matematik med et stærkt teknologisk og anvendelsesorienteret sigte. Samfundsvidenskabelige elementer indgår i et vist omfang i uddannelsen. Disse elementer har til formål at give kandidaterne den fornødne indføring og indblik i de elementer inden for lovgivning, ledelse og kommunikation der nødvendige forudsætninger for risikostyring (Supplerende dokumentation modtaget 28. juni 2010). Det vurderes, at uddannelsens kompetenceprofil overordnet set svarer til uddannelsens titel og navn, men det bemærkes samtidig, at kompetenceprofilen har en generisk karakter og kun i nogen grad afspejler den faglige vægtning af de miljø- og sundhedsmæssige aspekter, som findes i titlen. Niveau Aarhus Universitet har på side i ansøgningen sammenholdt kompetenceprofilen for MRMS med kvalifikationsrammens typebeskrivelse for masteruddannelser. Selvom det jf. ovenfor bemærkes, at uddannelsens kompetenceprofil har en generisk karakter og kun afspejler de mest overordnede mål for viden, færdigheder og kompetencer, vurderes det i nogen grad at være sandsynliggjort, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til niveauet for masteruddannelser, som det er beskrevet i kvalifikationsrammen. F.eks. fremgår sammenhængen mellem kvalifikationsrammens beskrivelse af niveauet for viden og kompetenceprofilen for MRMS af følgende tabel (Ansøgning, s. 15): Det bemærkes yderligere, at læringsmålene for de enkelte kursusmoduler har en mere detaljeret karakter end kompetenceprofilen, og at det på dette niveau vurderes at være sandsynliggjort, at de studerende vil opnå 16

21 viden, færdigheder og kompetencer på et niveau, der er i overensstemmelse med kvalifikationsrammens typebeskrivelse. Samlet vurdering af kriteriet Det vurderes, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Udkast til studieordning for MRMS 17

22 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgangskravene for MRMS er beskrevet på side 17 i ansøgningen og i udkastet til studieordningen, hvor det fremgår, at optagelse kræver en naturvidenskabelig, sundhedsvidenskabelig eller teknisk bacheloruddannelse f.eks. i biologi, kemi, fysik eller molekylærbiologi. Dertil kommer 2 års relevant erhvervserfaring, som indebærer, at man har arbejdet med risikohåndtering i praksis. Da undervisningen vil foregå på engelsk, er der desuden krav om engelsk B-niveau. Aarhus Universitet argumenterer for, at de studerende på denne måde kan have forskellige faglige baggrunde, men de vil have en fælles praksisramme. Ved tilrettelæggelsen af det kursuscurriculum der indgår i MRMS tages der udgangspunkt i de forudsætninger og kompetencer de studerende har opnået gennem deres adgangsgivende uddannelsesforløb. Den faglige forskellighed adresseres specifik i uddannelsens indledende kursusmodul Videnskabelige paradigmer for risikostyring (se bilag 3), hvor der etableres en fælles platform og ramme for forståelse af risikovurdering (Ansøgning, s. 17). Det vurderes, at kravene til de studerendes uddannelsesmæssige baggrund er relativt brede, hvis man f.eks. medtager alle typer sundhedsvidenskabelige uddannelser. Kravet om erhvervserfaring inden for risikostyring vurderes imidlertid at sandsynliggøre, at de forskellige faggrupper vil have et fælles udgangspunkt, som jf. ovenstående vurderes at blive understøttet af bl.a. læringsmålene for uddannelsens første modul. Uddannelsens faglige niveau vurderes i høj grad at hænge sammen med den tværfaglige kobling mellem det naturvidenskabelige udgangspunkt for risikovurdering, som de studerende kommer med, og de mere samfundsvidenskabelige og ledelsesteoretiske tilgange, som kommer i spil på uddannelsen. Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil MRMS er opbygget af 9 kursusmoduler, som er tidsmæssigt placeret som angivet i figur 2, der samtidig angiver den rækkefølge kurserne skal følges i og dermed progressionsforløbet i uddannelsen, hvor de tidlige kurser er forudsætning for senere (fx Statistik og modeller 2 forudsætter Statistik og modeller 1) (Ansøgning, s. 17). Figur 2 2. år 1. år Reguleringsmæssige rammer for risikostyring (5 ECTS) Statistik og modeller 2 (5 ECTS) Videnskabelige paradigmer for risikostyring (10 ECTS) Masterprojekt (15 ECTS) Miljø- og risikoledelse (5 ECTS) Et sociologisk perspektiv på risiko og risikosamfundet (5 ECTS) Problemformulering og metodevalg (5 ECTS) Risikoopfattelse og risikokommunikation (5 ECTS) Statistik og modeller 1 (5 ECTS) Sammenhænge mellem læringsmålene for kursusmodulerne og uddannelsens kompetenceprofil er eksemplificeret i en tabel på side i ansøgningen, hvorved det samtidig illustreres, at samtlige mål for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen understøttes af minimum ét læringsmål på modulniveau. 18

23 Det bemærkes i den sammenhæng, at målene i kompetenceprofilen jf. kriterium 3, har en generisk og overordnet karakter, mens læringsmålene for de enkelte kursusmoduler er mere detaljerede og præcise. Det vurderes samtidig, at uddannelsen er tilrettelagt på en måde, der sikrer den faglige progression fra første til sidste semester. Aarhus Universitet har udarbejdet et foreløbigt udkast til kursusbeskrivelserne for de enkelte moduler (Bilag 3), som i detaljeret grad rummer formål, læringsmål, indhold og forudsætningskrav for hvert kursusmodul. Det fremgår af side 21 i ansøgningen, at beskrivelsen af de endelige kursusmoduler skal godkendes af studienævnet, som netop har til opgave at sikre den faglige progression og sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil. SOLO-taksonomien (Structure of the Observed Learning Outcome) har været det styrende læringsteoretiske princip for udarbejdelsen af dels kompetenceprofilen og sammenhængen med kursusmodulernes læringsmål og dels den faglige progression mellem de enkelte kursuselementer. Der vurderes samtidig at være lagt en ret stram styring af de studerendes forløb gennem uddannelsen, idet der stilles entydige forudsætningskrav for hvert kursusmodul. F.eks. skal man have bestået eller følge Et sociologisk perspektiv på risiko og risikosamfundet for at kunne deltage i kursusmodulet Risikoopfattelse og risikokommunikation. Prøveformer Det fremgår af side 22 i ansøgningen, at følgende prøveformer vil blive anvendt på MRMS: Skriftlig eksamen Mundtlig eksamen Hjemmeopgave(r) (skriftlig prøve) Kombinationer af 1 3 I beskrivelserne af de enkelte kursusmoduler (Bilag 3) uddybes prøveformerne yderligere, hvorved der sandsynliggøres en god variation. F.eks. i forhold til om de mundtlige eksaminer gennemføres med eller uden forberedelse. Aarhus Universitet har i nedenstående skema desuden redegjort for, hvordan elementerne i kompetenceprofilen understøttes af prøveformerne, hvilket vurderes at sandsynliggøre, at de studerende vil blive udprøvet i de centrale elementer i kompetenceprofilen. (Ansøgning, s. 22) Pædagogisk afvikling af undervisningen MRMS udbydes under Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet og indgår derfor i fakultetets procedurer for at sikre en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen: Fakultetet har som mål at sikre en god undervisning samt et højt og fagligt solidt læringsudbytte Dette mål søges nået gennem et højt niveau for undervisernes videnskabelige/faglige viden og pædagogiske/didaktiske kunnen, kombineret med gennemarbejdede procedurer for godkendelse af kurser og andre studieelementer (Ansøgning, s. 22). 19

24 Undervisningen på MRMS skal varetages af VIP er fra DMU. DMU har siden januar 2007 været fusioneret med Aarhus Universitet og har før det ikke haft undervisning som hovedopgave. Det fremgår af side 23 i ansøgningen, at der derfor vil være øget fokus på at sikre undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer, idet der vil blive gennemført workshops i universitetsundervisning inden uddannelsens start. Disse workshops vil være obligatoriske for underviserne. Fakultetets Center for Science Education vil være involveret i dette initiativ (Ansøgning, s. 23). Samtidig vurderes det på baggrund af universitetets redegørelse for evalueringsprocedurerne på side 23 i ansøgningen at være sandsynliggjort, at der vil være fokus på de studerendes vurdering af undervisnings- og arbejdsformerne i den løbende evaluering af de enkelte kursusmoduler. Det vurderes, at godkendelsesprocedurerne omkring uddannelsens tilrettelæggelse, det øgede fokus på pædagogisk kompetenceudvikling for de centrale VIP er på DMU samt det løbende fokus på undervisnings- og arbejdsformer i kursusevalueringerne samlet set sandsynliggør, at Aarhus Universitet vil sikre en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen på MRMS. Det bemærkes dog, at det er uklart, hvordan undervisernes engelsksproglige kompetencer sikres, idet uddannelsen ønskes udbudt på engelsk. Det bemærkes ligeledes, at det er uklart, hvordan undervisernes brug af e-læringsplatformen Aula understøttes. Fysiske forhold Undervisningen på MRMS vil foregå som internatforløb i Det Naturvidenskabelige Fakultets lokaler i Aarhus og vil være placeret i perioder, hvor undervisningsaktiviteten på fakultetets andre uddannelser er lav. Der vil derfor kunne gøres brug af de eksisterende undervisnings- og øvelseslokaler (Ansøgning, s. 23). Det fremgår yderligere af ansøgningen, at It-faciliteter stilles til rådighed for de studerende i form af fri net-adgang overalt i fakultetets lokaler. Ikke-standard software og andet, der er nødvendig for undervisningen, stilles til rådighed, ligesom der er computere til rådighed i de undervisningslokaler, hvor disse indgår som en integreret del af undervisningen. For alle fakultetets studerende er der online adgang til Statsbibliotekets elektroniske bog- og tidsskriftsamling, der indeholder alle relevante journals inden for MRMS s område (Ansøgning s. 23). Af de detaljerede kursusbeskrivelser i bilag 3 fremgår det, at det kun er kursusmodulerne Statistik og modeller 1og 2, der stiller krav om særlige it-programmer, som vil blive stillet til rådighed for de studerende. Det vurderes på den baggrund, at Aarhus Universitet vil sikre uddannelsens fysiske rammer. Studieophold i udlandet Det fremgår af side 23 i ansøgningen, at det vil være muligt for de studerende at søge merit for kurser taget ved udenlandske universiteter. Det vurderes, at studieophold i udlandet sjældent vil være relevante for masterstuderende, da de typisk tager uddannelsen samtidig med en fuldtidsbeskæftigelse, men det vurderes samtidig at være sandsynliggjort, at de studerende vil kunne få godkendt ECTS-point for relevante kurser fra udenlandske universiteter. Samlet vurdering af kriteriet Det vurderes, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Udkast til studieordning for MRMS Bilag 3: Kursusbeskrivelser for fagmodulerne Bilag 5: Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 10: Handlingsplan for efter- og videreuddannelse Bilag 11: Internationaliseringsstrategi

25 Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Institutionens politik for kvalitetssikring I dokumentationsrapporten gøres der rede for, at Aarhus Universitets bestyrelse i slutningen af 2008 vedtog en kvalitetspolitik med det formål at etablere en fælles ramme for kvalitetsarbejdet på universitetet (Bilag 9). Kvalitetspolitikken danner rammen for det tilhørende kvalitetssystem for uddannelsesområdet, hvilket er illustreret i figuren nedenfor. Kvalitetssystemet er ifølge universitetet den praktiske udførelse af universitetets kvalitetspolitik, der beskriver indikatorer, procedurer og ansvarsfordeling gældende for hvert af politikkens delområder. (Supplerende dokumentation den 5. august 2010) Implementeringen af kvalitetssystemet sker i løbet af Delområder i kvalitetspolitikken indgår i procedurerne for de enkelte europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring (ESG erne), som er beskrevet nedenfor, dog ligger delområderne Rekruttering og optagelse samt Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet ud over ESG erne. I forhold til delområdet Rekruttering og optagelse er det universitetets centrale studieadministration, der har ansvaret for at initiere og koordinere en række vejledningsarrangementer og tiltag rettet mod potentielle studerende. Arbejdet er organiseret i en styregruppe, hvori alle hovedområder er repræsenteret. Eksempler på arrangementer er Åbent hus, studiepraktik og deltagelse på uddannelsesmesser. For at markedsføre universitet udgives desuden bachelor- og kandidatbøger. (Ansøgning, s. 24f) Delområdet Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet sikres ved årlige beskæftigelsesundersøgelser på uddannelsesniveau. Et webbaseret spørgeskema sendes til dimittender, der blev færdige for henholdsvis ½- 1½ år siden og 4½-5½ år siden. Universitetets Studieudvalg har ansvaret for driften af beskæftigelsesundersøgelsen. (Ansøgning, s. 26) Procedurerne for kvalitetsarbejdet er baseret på et kvalitetshjul, der beskriver, hvordan en aktivitet kontinuerligt gennemløber en proces, som omfatter 1) formulering af mål for aktiviteten, herunder planlægning og ressourcetildeling, 2) udførelse af aktiviteten i praksis, 3) evaluering af aktiviteten samt 4) analyse og opfølgning eksempelvis i form af revision af målsætninger eller ændring af praksis (Supplerende dokumentation modtaget den 5. august 2010). 21

26 Det vurderes, at universitetet har en kvalitetssikringspolitik med definerede delområder og tilhørende målsætninger, herunder for delområderne Rekruttering og optagelse og Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet, der ligger ud over de europæiske standarder. Det bemærkes imidlertid kritisk, at kvalitetssystemet endnu ikke er færdigimplementeret, og at det derfor er uklart, hvordan kvalitetshjulet konkret skal integreres i arbejdet med de enkelte delpolitikker. Ansvarsfordeling Bestyrelsen har det overordnede ansvar for kvalitetspolitikken, og det er det relevante ledelsesniveau, der skal tage hånd om, at der er de nødvendige ressourcer samt sikre en velegnet incitamentsstruktur i forhold til udførelse og opfølgning på kvalitetsarbejdet (Supplerende dokumentation den 5. august 2010). På Det Naturvidenskabelige Fakultet er der derudover beskrevet en klar ansvarsfordeling i forhold til varetagelsen af de enkelte opgaver i kvalitetssikringssystemet. (Ansøgning, s. 28) Det vurderes på den baggrund, at der er en klar ansvarsfordeling i forhold til varetagelsen af de konkrete opgaver i kvalitetssikringssystemet, jf. redegørelserne under de enkelte ESG er nedenfor. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Aarhus Universitet blev i 2009 tildelt EU-Kommissionens ECTS label. I forbindelse hermed er der indført en fælles elektronisk skabelon til udarbejdelse af studieordninger den såkaldte Studieordningsgenerator. Studieordningsgeneratoren er opbygget ud fra de krav, som gældende lovgivning stiller til studieordningers indhold, og den sikrer, at alle studieordninger, der oprettes, lever op til gældende love og bekendtgørelser. AU Studieadministration opdaterer løbende Studieordningsgeneratoren, så den er i tråd med lovgivningen. 22

27 Studieordninger godkendes af dekanen, og det endelige ansvar for kvaliteten af studieordningen er således dekanens ansvar. Studieordningers kvalitet sikres gennem en løbende dialog mellem dekan og studienævn. Grundlæggende sikres kvaliteten i forbindelse med revision af en given studieordning, hvor fakultetet spiller en central rolle (enten som konsulent eller tovholder) og altid skal godkende nye ordninger, inden den reviderede studieordning implementeres (Supplerende dokumentation den 5. august 2010). I beskrivelsen af Det Naturvidenskabelige Fakultets kvalitetssikringssystem fremgår det endvidere, at studienævnet har ansvaret for at udarbejde udkast til studieordninger, forestå den praktiske tilrettelæggelse af uddannelse, undervisning og eksamen samt at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning. Ydermere anføres det, at fakultetet er i dialog med censorkorpset, og at dialogen benyttes som en del af fakultetets kvalitetsarbejde. Censorevalueringsskemaer for afviklede kurser gennemgås af studieleder, og konklusioner meddeles studienævn og institutleder for opfølgning. Censorformandskabets årsrapporter og møder med censorformandskabet indgår ligeledes i kvalitetsarbejdet (Bilag 5). Det vurderes på den baggrund, at Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitetet har procedurer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer Universitetets regler om eksamen beskriver de krav, regler og procedurer, der er gældende i forbindelse med afholdelse af eksamen. Reglerne kan findes i universitetets online regelsamling. Specifikke regler vedrørende eksamensformer findes i den pågældende studieordning. For så vidt angår prøvens indhold, er der i studieordningen udarbejdet en beskrivelse af, hvad der bliver lagt vægt på i bedømmelsen af prøvepræstationen; de faglige mål for faget. Universitetet er pt. ved at implementere automatisk tilmelding til eksamen. Afvikling af eksamen, herunder afmeldingsfrister og reeksamination, offentliggøres forud for hver eksamenstermin. Ansvaret for, at reglerne vedrørende eksamen følges, er placeret hos hhv. studienævnet/studieleder og rektor (disciplinære sager). (Supplerende dokumentation den 5. august 2010) Det vurderes på den baggrund, at universitetet har krav, regler og procedurer, der sikrer de studerendes eksamen. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer Pr. 1. april 2005 indførte universitetet krav om, at ansøgere til videnskabelige stillinger på alle niveauer ved siden af deres videnskabelige produktion skal medsende en undervisningsportfolio som grundlag for bedømmelse af ansøgernes undervisningsmæssige kompetencer. På denne måde er der indført en fast procedure for, at videnskabelige medarbejdere i forbindelse med både rekruttering og forfremmelse vurderes på grundlag af både deres forskningsmæssige og undervisningsmæssige meritter. Dekanen har ansvaret for, at de videnskabelige medarbejdere, som ansættes, har de fornødne pædagogiske og didaktiske kompetencer. På institutniveau er det institutlederens ansvar, at de videnskabelige medarbejdere til stadighed har opdaterede kompetencer i forhold til at varetage undervisningsopgaverne, og der er en løbende dialog med dekanen om behov og prioritering af ressourcer (Supplerende dokumentation den 5. august 2010). Det bemærkes dog, at det er uklart, hvilke konkrete procedurer institutlederen anvender i forhold til at sikre undervisernes kompetencer. Universitetspædagogisk netværk, der er et samarbejde mellem universitetets universitetspædagogiske enheder og medarbejdere, varetager større og mere tværgående undervisningsopgaver som f.eks. kurserne i universitetspædagogik for adjunkter og ph.d.-studerende. Det Naturvidenskabelige Fakultet benytter webbaserede kursusevalueringer efter endt undervisningsperiode og gennemfører desuden ad hoc evalueringer af kurser. Resultaterne fra evalueringerne meddeles studienævnet og problematiske forhold diskuteres. Behov for justeringer meddeles de relevante faglærere eller undervisningsudvalg. Særligt problematiske forhold rapporteres til institutleder for videre opfølgning (Bilag 5). 23

28 Det Naturvidenskabelige Fakultet gennemfører desuden årlige uddannelsesseminarer om uddannelsesanliggender. Det er imidlertid uklart, hvordan procedurerne for evalueringer anvendes til sikring af undervisernes kompetencer og kvalifikationer. Det vurderes, at universitetet har dokumenteret procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter Det vurderes, at der foregår en systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne på universitetet. Aarhus Universitet gennemførte i 2007/08 en omfattende undersøgelse af de studerendes vurdering af det psykiske studiemiljø, ud fra en model udviklet af faglige eksperter ved universitetet, som rækker betydeligt ud over den lovpligtige undersøgelse af undervisningsmiljøet (UMV). Dette fokus på studiemiljøet er et af universitetets prioriterede områder. Det er planlagt, at studiemiljøundersøgelsen fremover skal gentages hvert tredje år af hensyn til at skabe tid til at lade effekter af initiativer på baggrund af undersøgelsen slå igennem. Undersøgelsen, der gennemføres i foråret 2011, vil foruden det psykiske studiemiljø også dække det fysiske og æstetiske studiemiljø. Studerende har endvidere mulighed for at gøre opmærksom på, om de fysiske rammer, instrumenter og undervisningsassistenter er tilstrækkelige i forhold til undervisningen i forbindelse med evalueringen af de enkelte undervisningsforløb. Institut- og studieleder følger op på evalueringerne, og dekanen har det endelige ansvar for opfølgningen. Inden for de økonomiske rammer, har dekanen ansvar for, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådig for undervisningen, herunder undervisningsassistenter, instruktorer, tutorer og lignende. Konkret får institutterne en ramme, inden for hvilken institut- og studieleder kan prioritere ressourcerne, herunder undervisningens organisering og dermed brug af forskellige typer undervisere (Supplerende dokumentation den 5. august 2010). Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne AU Studieadministration sikrer, at ledelsen på både centralt niveau og på de enkelte hovedområder har et godt beslutningsgrundlag at styre uddannelserne ud fra. Overordnet afspejles dette i kvalitetspolitikken, og mere konkret realiseres det gennem kvalitetssystemet. Hvert år i oktober udarbejder AU Studieadministration nøgletal til både internt- og eksternt brug. Nøgletal er eksempelvis antal indskrevne, antal optagne, antal færdiguddannede og antal STÅ. Kvalitetssikringen af nøgletallene sker i Aarhus Universitets Statistiknetværk, hvor medarbejdere kan finde de fastlåste datatræk fra oktober samt definitionerne på nøgletallene. Som led i realiseringen af kvalitetssystemet har AU Studieadministration i 2010 igangsat nedenstående initiativer, der uddrager nøgletal på uddannelsesniveau for at styrke og udbygge analyse- og beslutningsgrundlaget for ledelsen: a. Ledelsesinformation om studerendes eksamensaktivitet består af en mængde aggregerede data, der viser eksamensaktiviteten og studieprogressionen på hovedområdeniveau, fordelt på den enkelte bachelor- og kandidatuddannelser. Data bliver distribueret 2 gange årligt til dekaner, prodekaner for uddannelse samt studieledere. Projektet blev igangsat medio marts b. Studieledertal er et datagrundlag, der skal muliggøre forbedringen af de studerendes gennemførsel. Ud fra tallene kan studielederne identificere, hvilke studerende der har afmeldt en given eksamen, hvilke studerende der ikke har bestået en given eksamen, samt hvilke studerende der er bagud i forhold til den normerede studietid. Data bliver distribueret to gange årligt til studielederne. Projektet blev igangsat medio marts c. Studielederforum er et nyt forum for samtlige studieledere på Universitetet. Formålet med forummet er erfaringsudveksling og diskussioner af alle spørgsmål af interesse i forhold til studieledelse og 24

29 studieadministration på tværs af hovedområderne. Møderne i forummet er tematisk orienteret og skal således tjene som platform for udvikling af uddannelserne på tværs af hovedområderne. Det er, som nævnt ovenfor, hhv. dekaner, prodekaner for uddannelse samt studieledere, der har ansvaret for, at informationerne bliver analyseret og brugt, så uddannelserne udvikles i den ønskede retning (Supplerende dokumentation den 5. august 2010). Det vurderes, at universitetet indsamler information om frafald, gennemførselstid, studenterevalueringer og dimittendernes arbejdsmarkedssituation, samt at disse informationer tilgår studieledelsen. Det bemærkes kritisk, at det er uklart, i hvilket omfang universitetet har defineret og anvender klare standarder for kvalitet. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer Aarhus Universitet har oprettet en samlet indgang til de oplysninger, som Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne foreskriver, at universitetet skal gøre tilgængelig. Siden indeholder såvel kvantitative som kvalitative informationer om universitetet og uddannelserne. Eksempelvis kan man på siden finde karaktergennemsnit for bachelorprojekter og kandidatspecialer samt oplysninger om gennemførelse og frafald. Det er AU Studieadministration, der er ansvarlig for, at informationerne offentliggøres og holdes opdateret. Dette sker som minimum en gang årligt i forlængelse af indberetningen af nøgletal i oktober måned (Supplerende dokumentation den 5. august 2010). På den baggrund vurderes universitetet at have procedurer ifht. regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer Institutionens system for kvalitetssikring Det vurderes samlet set, at Aarhus Universitets overordnede kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Kvalitetssikringssystemet indeholder en kvalitetspolitik med definerede mål og tilhørende procedurer og ansvarsfordeling, der omfatter ESG erne. Kvalitetspolitikken omfatter udover ESG erne også andre politikområder med tilhørende procedurer og ansvarsfordeling defineret af universitetet (rekruttering og optagelse og uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet). Der foregår en systematisk indsamling af data om uddannelserne. Uddannelsens integration i institutionens kvalitetssikringssystem Det vurderes på baggrund af universitetets redegørelse på side i ansøgningen, at masteruddannelsen i risikostyring inden for miljø og sundhed vil indgå i kvalitetssikringssystemet på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Det vurderes på den måde at være sandsynliggjort, at uddannelsesledelsen løbende og systematisk vil kunne identificere og tage hånd om eventuelle problemer på uddannelsen. Samlet vurdering af kriteriet Det vurderes, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 5: Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 6: Værdigrundlag ved Naturvidenskab, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 9: Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Bilag 10: Handlingsplan for efter- og videreuddannelse Bilag 11: Internationaliseringsstrategi Bilag 12: Beskæftigelsesundersøgelse 2007 Supplerende dokumentation modtaget den 5. august

30 Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Uddannelsens formål Masteruddannelsen giver kompetencer inden for risikostyring for områder, der berører miljø og sundhed. Uddannelsen vil kunne styrke både den offentlige og private sektor på tværs af faglige miljøer, da den retter sig imod håndteringen af de miljø og sundhedsrisici, som virksomheder og myndigheder løbende skal tage stilling til i udviklingen af deres aktiviteter og produkter. Derfor lægger uddannelsen vægt på anvendelsen af risikostyringsmetoder til fx produktudvikling i en bæredygtig retning i en globaliseret verden med udveksling af varer og teknologier mellem kulturer. Masteren vil kunne dokumentere og sikre danske virksomheders aktiviteters miljømæssige bæredygtighed og derfor give vigtige kompetencer overfor håndtering af myndigheder, offentlighed, medarbejdere, kunder, investorer og konkurrenter. Uddannelsen lægger derfor også vægt på en øget forståelse af risikoopfattelser globalt, med fokus på BRIK landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) (Ansøgning, s. 29). Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? MRMS ønskes godkendt i henhold til bestemmelser fastsat i Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne, BEK. nr af 07/12/2009 og Bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne, BEK. nr af 07/12/2009 (Ansøgning, s. 29). ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger Hovedområde Universitetets indstilling Det naturvidenskabelige hovedområde Universitetets begrundelse Masteruddannelsen har elementer af tværfaglighed, men fokus vil overordnet være på de kvantitative elementer af risikostyring, som i deres natur er naturvidenskabelige. Adgangskravene til uddannelsen vil være en naturvidenskabelig, sundhedsvidenskabelig eller teknisk bacheloruddannelse. Uddannelsen ønskes på baggrund heraf kategoriseret under det naturvidenskabelige hovedområde (Ansøgning, s. 29). Rammen for MRMS uddannelsen er naturvidenskabelig, da selve konceptet om at der findes en kvantificerbar risiko for effekter på miljø og sundhed er naturvidenskabelig. Naturvidenskabelige områder der indgår, udspringer især fra kemi, biologi, sundhed og matematik med et stærkt teknologisk og anvendelsesorienteret sigte. Samfundsvidenskabelige elementer indgår i et vist omfang i uddannelsen. Disse elementer har til formål at give kandidaterne den fornødne indføring og indblik i de elementer inden for lovgivning, ledelse og kommunikation der nødvendige forudsætninger for risikostyring. I nedenstående skema er uddannelsens fagmoduler kategoriseret i forhold til deres naturvidenskabelige eller samfundsvidenskabelige tilknytning. Naturvidenskabelig Videnskabelige paradigmer for risikostyring (10 ECTS) Dette modul omhandler alle paradigmer som uddannelsen omhandler og således både naturviden- Samfundsvidenskabelig Et sociologisk perspektiv på risiko og risikosamfundet (5 ECTS) Indholdet her er samfundsvidenskabeligt. 26

31 skabelige og samfundsvidenskabelige elementer. Men da grundlaget i uddannelsen er naturvidenskabelig vil grundlaget såvel som hovedvægten i dette kursus også være det. Statistik og modeller 1 og 2 (10 ECTS) Indholdet her er naturvidenskabeligt. Reguleringsmæssige rammer for risikostyring (5 ECTS) Indholdet her tager udgangspunkt i de procedurer og standarder, der er bygget op omkring udførelse af risikovurderinger og disse afspejler klart naturvidenskabelige metoder. Der vil derfor være afsæt i naturvidenskabelige elementer med et lovgivningsmæssigt sigte. Problemformulering og metodevalg (5 ETCS) Da grundlaget for uddannelsen er naturvidenskabelig, så vil det typisk være et naturvidenskabeligt orienteret projektarbejde, som danner rammen. Derfor vil denne del af uddannelsen have naturvidenskabelig overvægt. Masterprojekt (15 ETCS) Som nævnt under Problemformulering og metodevalg ovenfor vil projektarbejdet have naturvidenskabelig overvægt, selvom de samfundsvidenskabelige elementer selvfølgelig også vil indgå. (Supplerede dokumentation modtaget den 28. juni 2010) Risikoopfattelse og risikokommunikation (5 ECTS) Indholdet her er samfundsvidenskabeligt. Miljø- og risikoledelse (5 ECTS) Udgangspunktet er samfundsvidenskabeligt, men med kvantitative aspekter af naturvidenskabelig karakter. ACE Denmarks vurdering Det vurderes, at masteruddannelsen i risikostyring inden for miljø og sundhed hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Titel/betegnelse Dansk titel Master i risikostyring inden for miljø og sundhed Engelsk titel Master of Risk Management in Environment and Health Universitetets begrundelse Ikke angivet ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger Uddannelsens normerede studietid Universitetets indstilling 60 ECTS-point. Universitetets begrundelse Ikke angivet. 27

32 ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Takstindplacering Universitetets indstilling Takst 2 Universitetets begrundelse Masteruddannelsen har elementer af tværfaglighed, men fokus vil overordnet være på de kvantitative elementer af risikostyring, som i deres natur er naturvidenskabelige (Ansøgning, s. 29). Naturvidenskabelig Videnskabelige paradigmer for risikostyring (10 ECTS) Dette modul omhandler alle paradigmer som uddannelsen omhandler og således både naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige elementer. Men da grundlaget i uddannelsen er naturvidenskabelig vil grundlaget såvel som hovedvægten i dette kursus også være det. Statistik og modeller 1 og 2 (10 ECTS) Indholdet her er naturvidenskabeligt. Reguleringsmæssige rammer for risikostyring (5 ECTS) Indholdet her tager udgangspunkt i de procedurer og standarder, der er bygget op omkring udførelse af risikovurderinger og disse afspejler klart naturvidenskabelige metoder. Der vil derfor være afsæt i naturvidenskabelige elementer med et lovgivningsmæssigt sigte. Problemformulering og metodevalg (5 ETCS) Da grundlaget for uddannelsen er naturvidenskabelig, så vil det typisk være et naturvidenskabeligt orienteret projektarbejde, som danner rammen. Derfor vil denne del af uddannelsen have naturvidenskabelig overvægt. Masterprojekt (15 ETCS) Som nævnt under Problemformulering og metodevalg ovenfor vil projektarbejdet have naturvidenskabelig overvægt, selvom de samfundsvidenskabelige elementer selvfølgelig også vil indgå. (Supplerede dokumentation modtaget den 28. juni 2010) ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Samfundsvidenskabelig Et sociologisk perspektiv på risiko og risikosamfundet (5 ECTS) Indholdet her er samfundsvidenskabeligt. Risikoopfattelse og risikokommunikation (5 ECTS) Indholdet her er samfundsvidenskabeligt. Miljø- og risikoledelse (5 ECTS) Udgangspunktet er samfundsvidenskabeligt, men med kvantitative aspekter af naturvidenskabelig karakter. 28

33 Øvrige legalitetsforhold Adgangskrav Hvilke uddannelser anses som relevante adgangsgivende uddannelser? Adgangskravet til MRMS er en naturvidenskabelig, sundhedsvidenskabelig eller teknisk bachelorgrad suppleret med mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Som eksempler på direkte adgangsgivende uddannelser skal nævnes bacheloruddannelserne i biologi, kemi, fysik og molekylærbiologi. Der vil kunne optages ansøgere der ikke opfylder ovenstående, hvis det på baggrund af en konkret vurdering skønnes at ansøgeren har kvalifikationer der kan sidestilles med ovenstående (Ansøgning, s. 30). Hvilke krav stilles til ansøgers erhvervserfaring for, at den anses som relevant (minimum 2 år). Som relevant erhvervserfaring vil arbejde med risikohåndtering eller jobfunktioner der kræver indsigt i risikohåndtering kvalificere (Ansøgning, s. 30). Eventuelle specifikke adgangskrav Det forudsættes, at de studerende besidder sprogkundskaber i engelsk svarende til B-niveau fra gymnasieskolen (Ansøgning, s. 30). Universitetets begrundelse Ikke angivet. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Er der adgangsbegrænsning for uddannelsen? Ja. Maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen 25 Udvælgelseskriterier Der udbydes 25 pladser ved hvert optag. Er der flere ansøgere end pladser, vil optagelse ske på baggrund af ansøgernes erhvervsfaglige baggrund og erfaring (Ansøgning, s. 30). Som relevant erhvervserfaring vil arbejde med risikohåndtering eller jobfunktioner der kræver indsigt i risikohåndtering kvalificere (Ansøgning, s. 30) Universitetets redegørelse for, at udvælgelseskriterierne er fagligt relevante, klare og gennemskuelige Overstiger ansøgertallet rammen for tilgang udvælges på baggrund af faglige kriterier: 1. Relevant erhvervserfaring, hvor ansøgere der daglig arbejder med risikovurdering og risikohåndtering indenfor deres fagområde vil have prioritet. 2. Ansøgere prioriteret under kriterium 1 vil herefter blive prioriteret i forhold til deres anciennitet inden for arbejdet med risikovurdering og risikohåndtering. (Høringssvar, s. 2) ACE Denmarks vurdering Det vurderes, at erhvervserfaringen udgør et fagligt relevant udvælgelseskriterium. Det fremgår af høringssvaret af 10. september 2010, at ansøgere, der beskæftiger sig dagligt med risikovurdering og -håndtering vil blive prioriteret, og at disse ansøgere igen vil blive prioriteret efter anciennitet. Det vurderes på den baggrund, at udvælgelseskriterierne er klare og gennemskuelige, og det bemærkes, at de bør fremgå af studieordningen. 29

34 Eventuel minimumsramme for tilgangen til uddannelsen MRMS vil blive udbudt hvis der er mindst 10 deltagere (Ansøgning, s. 30). ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Censorkorps Censorkorpset for biologi (Ansøgning, s. 30). ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Sprog Uddannelsen udbydes på engelsk, Dette vil sikre mulighed for deltagelse af dels udenlandske medarbejdere ved danske virksomheder og dels internationale studerende (Ansøgning, s. 30). ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Andre forhold Finder universitetet at der er særlige forhold, der er relevante i forhold til legalitet? Nej. Særlige forhold Parallelforløb og fællesuddannelser Er uddannelsen tilrettelagt som et parallelforløb eller en fællesuddannelse? Nej. 30