Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Transkript

1 I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen fra visitator til borgerkonsulent har betydet i praksis. For titlen er nemlig ikke det eneste, der er forandret. Forandringer præger også den måde, som Elin og hendes kolleger i Visitationen løser opgaverne på. Som borgerkonsulent tager man udgangspunkt i borgernes behov og ønsker, når hjælpen til at klare hverdagens små og store opgaver sammensættes. Det lyder ikke revolutionerende, men spørger man Elin, så er forandringerne til at mærke. Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en borgerkonsulent fra en kommunal visitation? Formålet med opgaven er at analysere et konkret eksempel på en forandret medarbejderroller og derigennem opnå forståelse for, hvad der kan karakterisere nye medarbejderroller i velfærdssamfundet. Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. Efter I har læst om casen, skal I analysere den og den nye medarbejderrolle som beskrives her, ud fra fire parametre. Under hvert af opgavens fire trin har vi formuleret forskellige underspørgsmål, der skal hjælpe og guide jer gennem caseanalysen. I begrebsoversigten på side 4 har vi defineret nogle af de centrale begreber, som du møder i løbet af opgaven. Er I usikre på, hvad vi mener med eksempelvis ressourcer, så er der hjælp at hente her. Opgaven her har været løst på et arbejdsgruppemøde i projektet Medarbejderroller i fremtidens velfærdssamfund. På side 5 har vi indføjet de kommentarer og svar, som grupperne, der arbejdede med lige netop denne case, formulerede. Måske kan deres svar give inspiration eller anledning til yderligere diskussion under eller efter Jeres analyse. Start med trin 1 og slut med trin 4. Arbejdes der i grupper, kan det være en god ide at udpege en gruppeformand (m/k), som har ansvar for, at gruppen når igennem opgavens fire dele inden for de tidsrammer, som er fastlagt. 1. Casebeskrivelse: Artikel, der beskriver hverdagen i den nye medarbejderrolle 2. Analyseopgaven i fire trin 3. Begrebsoversigt: Indeholder beskrivelser af nyttige begreber anvendt i opgaven 4. Sådan har andre svaret: Indeholder svar fra tidligere caseanalyse

2 Elin Andersens job har ændret sig markant de sidste tre år. Hun er borgerkonsulent i Aarhus Kommune, og det er hende eller en af hendes kollegaer, borgerne møder, hvis de ikke længere kan klare hverdagsting som tøjvask, indkøb eller toiletbesøg selv. Det er der ikke noget nyt i. Det er der til gengæld i den måde, hun arbejder med borgernes behov på, og den relation, hun har til borgeren. Tidligere havde Elin Andersen titel af visitator, og hendes primære arbejdsredskab var de kommunale kvalitetsstandarder, der bruges til at afgøre, hvor mange timers rengøring, tøjvask eller personlig pleje, en borger er berettiget til. I dag er hendes opgave, sammen med borgeren og de pårørende, at finde ud af, hvilken støtte eller træning, borgeren har brug for, for igen at kunne komme til at klare hverdagen. Af samme grund er hendes titel blevet ændret til borgerkonsulent. I dag har jeg meget Elin Andersen er 62 år gammel, og har arbejdet i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune i 25 år. Hun er uddannet plejehjems-assistent og har blandt andet været ansat som teamleder. Siden 2010 har hun arbejdet som borgerkonsulent i Visitationen. mere fokus på at spørge åbent ind til borgerens tanker og ønsker omkring deres egen situation og så vejlede dem omkring det spektrum af muligheder, der er for at komme til at mestre sin egen hverdag igen, fortæller Elin Andersen. I gennemførte Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Aarhus kommune en større omlægning af Visitationen. Omlægningen tog udgangspunkt i strategien for forvaltningen: Fem ledetråde til et bedre liv. Den definerer blandt andet, at kommunens opgave er at understøtte, at borgerne kan mestre deres eget liv. Samtidig var der et krav om, at ressourceanvendelsen i visitationen skulle sænkes, og at kommunen skulle kunne håndtere borgere, der blev udskrevet relativt hurtigt efter behandling på sygehuset, og som derfor havde brug for hjælp hurtigt. For at imødekomme disse vilkår valgte man i Aarhus Kommune, at en del af visitatorerne skulle placeres i sundhedsenhederne i lokalområderne, og at deres titel skulle ændres fra visitatorer til borgerkonsulenter for bedre at beskrive den nye rolle og de nye opgaver, de skulle varetage. Borgerkonsulenten er nemlig både en myndighedsperson, der kan visitere til støtte og samtidig borgerens konsulent, der vejleder omkring, hvilke muligheder borgeren har for at få hjælp fra kommunen. Når Elin Andersen kommer i kontakt med en borger, er hendes opgave først at finde ud af, hvad det præcist er, borgeren ikke selv kan længere, og hvad han eller hun gerne vil kunne igen. Hun har fokus på at spørge åbent ind til borgerens oplevelser og tanker for at få indblik i, hvordan borgeren selv forestiller sig fremtiden. Det stiller store krav til min evne til at kunne kommunikere med borgeren. Vi skal jo grundlæggende kunne forstå, hvad hinanden siger, og hvad vi mener med det, vi siger, fortæller Elin Andersen. Hun forsøger at skabe en ligeværdig relation til borgeren ved at de mødes i borgerens eget hjem og gerne sammen med dennes pårørende. Det giver hende et godt indblik i, hvilke ressourcer borgeren og de pårørende selv har. Og det er noget, hun har fået meget mere fokus på i sit arbejde. Et brækket ben er jo ikke bare et brækket ben. Det kommer helt an på, hvilken person det sidder på, og hvilke ressourcer den person har, fortæller Elin Andersen. Hun oplever, at den største udfordring ved den nye måde at arbejde på er, når hun møder en borger, hvor kommunikationen mellem dem går skævt, og de simpelthen ikke forstår hinanden.

3 Hvilke personer, bygninger, teknologiske hjælpemidler, værktøjer, organisationer, fagligheder, kompetencer, fællesskaber m.fl. er i spil i medarbejder-borger-relationen? Er der ressourcer, som I forventede, ville være i spil, som ikke er det her? Er der ressourcer, som ikke er i spil men som burde være det? I hvilke relationer aktiveres ressourcerne mellem hvem eller hvad? Tegn det gerne! Hvornår opstår relationerne hvilke behov eller situationer aktiverer dem? På hvis initiativ opstår relationerne? Hvad gør relationerne hhv. stærke eller svage? Er der love, regler, standarder eller lignende, som har afgørende betydning for, hvordan medarbejderrollen udspilles? Er der arbejdsgange eller administrative systemer, som fremmer eller hæmmer medarbejderrollen hvilke? Er der kulturelle forforståelser eller sædvaner, som er styrende for, hvordan medarbejderrollen udspilles? Hvad kendetegner medarbejderrollen? Herunder fx: Hvori består det nye? Hvad er uforandret? Hvilke muligheder skaber den? Hvilke dilemmaer rejser den? Hvilke refleksioner giver den forandrede medarbejderrolle anledning til i Jeres hverdag?

4 Herunder har vi samlet nogle af de centrale begreber, som du møder i løbet af opgaven. Mængde af materialer, midler, råstoffer, fysiske eller psykiske kræfter el.lign. der i et vist omfang er til rådighed, besiddes eller kan udnyttes. Borgere, medarbejdere, familie, teknologi, foreninger, skoler, sociale iværksættere, faglige organisationer, bygninger, politikere, børnehaver, virksomheder, naboer, bygninger er blot nogle eksempler på, hvad der kan være ressourcer i fremtidens velfærdssamfund. Kontakt, forbindelse eller samkvem mellem to eller flere parter. Sammenhæng mellem to eller flere størrelser eller faktorer. Relationer i velfærd er forbindelser mellem to eller flere ressourcer, som hvis de fungerer optimalt forløser ressourcernes potentiale. Fælles for velfærdsressourcerne er, at de forløses, når de indgår i eller skaber grundlag for relationer, fællesskaber og netværk. Relationer i velfærd kan være af kortere eller længere varighed. Plads eller funktion som en person, en institution, en organisation eller et land udfylder i en større sammenhæng. Medarbejderroller er et sæt af forventede handle- og adfærdsmønstre, som en medarbejder anvender i sin relation med mennesker i forskellige arbejdssituationer. Når man antager en rolle, er der nogle normer og regler, som gælder for rollen og som omgivelserne vurderer medarbejderens troværdighed ud fra. Begrænsning eller afgrænsning af noget, fx en aktivitets udfoldelse. Sammenhæng som noget ses i eller befinder sig i. Konkret kan rammer fx være: Love og regler som velfærden skal leveres inden for rammerne af (herunder også standarder). Organisatoriske og administrative systemer og strukturer, fx organisering af en konkret forvaltning. Samarbejdskulturer. Kostumer og sædvaner, dvs. faste forståelser af hvordan noget er også selv om det ikke nødvendigvis refererer til en bestemt lov, regel, standard osv. Kilde: Nudansk ordbog (

5 Nedenfor har vi samlet nogle af de svar, som andre har formuleret i forbindelse med opgaveløsningen. Måske kan deres svar give inspiration til Jeres casesanalyse. De personlige ressourcer: Vigtige i samspillet om borgeren. Det gælder for så vidt både for de personlige ressourcer hos medarbejderen, borgeren og de pårørende. Borgernes ressource: Sættes i fokus af konsulenten, der skal undersøge, hvilke opgaver borgeren selv kan løfte, og udpege behov for hjælp/bistand. Nye teknologier/hjælpemidler: Bringes ind, bl.a. for at øge borgernes mulighed for at klare sig selv. Træning: Gennem træning hjælpes borgeren til at øge sin selvhjulpenhed. Nye teamstrukturer: Medarbejderne organiseres i teams, og det kræver samarbejdskompetencer. Relationen mellem borger og konsulent: Det er heri at planlægning og koordineringen sker. Her er kommunikationen mellem konsulenten og borgeren, ikke overraskende, afgørende. Relationen mellem borger og pårørende. Måske hjulpet på vej af konsulenten? Relationen mellem borger og frivillige. Måske hjulpet på vej af konsulenten? Relationen mellem borger og terapeuter og lign. Måske hjulpet på vej af konsulenten? Lovgivning, der udstikker rammer, herunder kvalitetsstandarder. Disse er dikteret ud fra politiske ønsker. Er der et dilemma mellem rollen som hhv. myndighedsperson og konsulent? Særligt set i det lys, at medarbejderen stadig laver afgørelser og rapporterer til samme system som tidligere. Systemet opleves i høj grad som uændret, mens konsulentens rolle opleves at være stærkt forandret. Medarbejderen bevæger sig ud over det politisk fastlagte niveau, hvis det kan dokumenteres, at det er en god idé/nødvendigt. Større grad af risikovillighed end tidligere. Oplevelsen af et bedre arbejdsliv Behov for policy forståelse, dvs. medarbejderen skal kunne gennemskue, hvad er det for nogle samfundsmæssige og politiske krav, der styrer rammerne for arbejdet. Konkret indgår medarbejderen i dag både i et faglighedsnetværk og et frivillighedsnetværk Ser vi på relationerne, så er rollen i høj graf faciliterende / koordinerende, mere end direkte udførende: o I forhold til pårørende, som også kan inddrages og aktiveres. o I forhold til frivillige, fx besøgsvenner. o I forhold til terapeuter + hjælpemidler.