Marin - Vurdering af biologiske effekter baseret på NOVANA-data

Transkript

1 Marin - Vurdering af biologiske effekter baseret på NOVANA-data Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2013 Jakob Strand Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 6 Faglig kommentering: Martin M. Larsen, Institut for Bioscience Kvalitetssikring, centret: Susanne Boutrup Tel.: dce@au.dk

2 Dette notat er udarbejdet for at give Naturstyrelsen (NST) et samlet og opdateret overblik over, hvilke typer af NOVANA data, der er tilgængelige, og hvordan effekter af MFS på organismer baseret på data indsamlet i regi af NOVANA kan vurderes. Notatet indeholder i Bilag 1 et excel-ark med en opstilling af de tilgængelige data for biologiske effekter i fisk, muslinger og havsnegle, som er tilvejebragt i regi af NOVANA-programmet i perioden Data efter 2008 er fortrinsvist genereret på baggrund af individdata i Miljøministeriets database MFSbase. Derimod er data fra før 2008 fortrinsvist tilvejebragt fra dataark, der har ligger til grund for DMUs årlige NOVANA rapportering, men som ikke lagret i MFSbase. Notatet omfatter de i Tabel 1 nævnte kontaminant-specifikke og generelle biologiske effektparametre. Tabel 1. Oversigt over arter og effektparametre, som der er tilvejebragt NOVANA data for. Karakteriseringen af effekttypen er baseret på OSPAR JAMP (2008a). Dyregruppe Art Effekt-type Effekt-parameter Havsnegle Dværgkonk, almindelig konk, rødkonk, purpursnegl TBT-specifik effekt Imposex Havsnegle Almindelig strandsnegl, TBT-specifik effekt Intersex Muslinger Blåmusling Generel effekt Lysosomal membran stabilitet Fisk Ålekvabbe PAH-specifik effekt PAH-metabolitter i galde Fisk Ålekvabbe PAH-specifik effekt CYP1A/EROD aktivitet Fisk Ålekvabbe Generel effekt Reproduktiv succes, herunder fejludvikling af unger Data for alle de nævnte effektparametre er i excel-arket behandlet stationsvis. For hver effektparameter er der udregnet en middelværdi af de individuelle data per år. Desuden indgår tilhørende oplysninger om stations ID, stationskoordinater og indsamlingstidspunkt. Vurderingen af data er foretaget ved at sammenholde de stationsgenerede data med de af OSPAR og ICES (International Council for the Exploration of the Sea) foreslåede vurderingskriterier for niveauerne af de pågældende biologiske effektparametre i de pågældende arter, som også er beskrevet i Tabel 2-4 nedenfor. I excel-arket fremgår dette i kolonnen om Assessment Klasse, hvor felterne er farvelagt i overensstemmelse med de anførte klasser i Tabel 2-4. De beskrevne vurderingskriterier har også indgået i bl.a. de seneste HEL- COM vurderinger for miljøfarlige stoffer i Østersøen (HELCOM 2010, 2011). Tilsvarende har bl.a. vurderingskriterier for imposex og intersex i havsnegle været anvendt i OSPAR vurderinger for miljøtilstanden i Nordatlanten (OSPAR 2009). Vurderingskriterier for NOVANA effektparametre Biologiske effekter i havsnegle Der er af OSPAR udviklet miljøkvalitetsklasser for imposex og intersex til at vurdere, om der forekommer uønskede effekter af TBT i havmiljøet (OSPAR 2008b, ICES 2012b) i de udvalgte arter af havsnegle, heriblandt NOVANA arterne (Tabel 2). Disse klasser har også været anvendt både i de danske 2

3 farvande og af HELCOM (Strand m.fl. 2006, HELCOM 2011). Omfanget af imposex måles med en indeksværdi VDSI, som er en gennemsnitsværdi af alle observerede imposex stadier. Tilsvarende beskrives graden af intersex med indekset ISI. Miljøkvalitetsklasserne tager højde for, at arterne har forskellig følsomhed overfor TBT i relation til udvikling af imposex eller intersex. Omfanget af uønskede effekter er stigende med stigende klasse, dvs. klasse I er den bedste og klasse V den dårligste. Det skal dog bemærkes at de to højeste af OSPAR s 6 klasser (dvs. E og F) her er slået sammen i klasse V, se også (Strand m.fl. 2006, HELCOM 2011). Grænsen mellem klasse II og III er sat til at angive, om havmiljøet vurderes at være i en god eller ikketilfredsstillende miljøtilstand ud fra en vurdering af, om det er sandsynligt, at der kan forekomme skadelige effekter på de mest følsomme populationer. Grænsen mellem klasse II og III svarer også til effekter af TBT i et belastningsniveau på niveau med EU s EQS-værdi for TBT i havvand på 0,2 ng TBT/liter (OSPAR 2008b). Tabel 2. Miljøkvalitetsklasser for imposex og intersex i havsnegle (Strand m.fl., 2006; OSPAR, 2008b;2009, HELCOM 2011). Det skal bemærkes at de to højeste af OSPAR s 6 klasser (dvs. E og F) her er slået sammen i klasse V. Biologiske effekter i muslinger ICES har opstillet følgende vurderingskriterier for den lysosomale membranstabilitet i blåmuslinger, som er anbefalet til brug ved overvågning i Nordatlanten (Lyons et al. 2010, ICES 2012a,b), og som også kan overføres til de danske farvande (Tabel 3). Lysosomal membranstabilitet undersøges ved at måle tiden for destabilisering af membraner på celler i hæmolymfen (blodvæsken hos dyr med åbent kredsløb). Lav lysosomal membranstabilitet er indikation på, at muslingerne er påvirkede. Tabel 3. Vurderingskriterier for lysosomal membran stabilitet i blåmusling. Klasse I Klasse III Klasse II Baggrundsrespons Stærkt påvirket Påvirket men kompenserende (<BAC*) (>EAC#) > min min <50 min * BAC = Background Assessment Criteria (Baggrundsniveau) # EAC = Environmental Assessment Criteria (Miljøvurderingskriterium) 3

4 Biologiske effekter i fisk ICES (2012a,b) har opstillet en række Background Assessment Criteria (BAC) og Environmental Assessment Criteria (EAC) som vurderingskriterier for biologisk effekt-monitering i ålekvabbe, herunder PAH-metabolitter i galde, CYP1A-aktivitet i lever og reproduktiv succes i fisk (Tabel 4). EACværdierne er holdt op imod forventelige populationsrelevante effekter. Det skal bemærkes, at disse miljøvurderingskriterier er blevet opdateret i 2012 (ICES 2012a) i forhold til de tidligere angivne miljøvurderingskriterier i fx Lyons et al. (2010) og ICES (2012b). CYP1A-aktivitet er et udtryk for aktiviteten af afgiftningsenzymer hos voksne ålekvabber. CYP1A måles som EROD. Øget aktivitet betyder, at fiskens metaboliske afgiftningssystem er trådt i kraft. Høj enzym aktivitet er indikation på, at fiskene er påvirkede. Fejludviklede unger af ålekvabber inddeles i 3 typer, hvor der foreligger vurderingskriterier, hhv. type 0 (tidligt døde unger), type A (sent øde unger) og misdannede unger (type B-G). En øget forekomst af fejludviklede unger i kuld fra ålekvabbe er indikation på, at fiskene er påvirkede. Disse vurderingskriterier kan danne basis for at definere 3 miljøvurderingsklasser, hhv. I < BAC, II) BAC - EAC og III) >EAC. De tre klasser kan forventes at blive anvendt i forbindelse med vurderinger af overvågningsdata tilvejebragt i Østersøen og det Nordøstlige Atlanterhav inkl. Nordsøen og Skagerrak. Disse kan derfor også overføres til de danske farvande. Tabel 4. De af ICES opstillede miljøvurderingskriterier for PAH-metabolitter i galde, CYP1A-aktivitet i lever fra hunner og reproduktiv succes i ålekvabbe (ICES 2012a,b) Effekttype og art PAH-specifikke effekter, ålekvabbe Reproduktiv succes i fisk, ålekvabbe Effektparameter PAH-metabolitter i galde, 1- hydroxypyren (ækvivalenter) CYP1A (EROD)-aktivitet i lever, hunner (S9 fraktion) Misdannede unger (type B - G) Tidligt døde unger (type 0) Sent døde unger (type A) 1 Tentativ værdi baseret på faktor 10 x BAC Klasse I < BAC < 92 (ng ml -1 ) < 10 (pmol min -1 mg protein - 1 ) Klasse II BAC - EAC (ng ml -1 ) Klasse III > EAC > (ng ml -1 ) >10 - < 1 % 1-2 % > 2 % (middelforekomst i kuld) (middelforekomst i kuld) (middelforekomst i kuld) < 2,5 % 2,5-5 % > 5 % (middelforekomst i kuld) (middelforekomst i kuld) (middelforekomst i kuld) < 2 % 2-4 % > 4 % (middelforekomst i kuld) (middelforekomst i kuld) (middelforekomst i kuld) Referencer HELCOM Hazardous substances in the Baltic Sea: An integrated thematic assessment of hazardous substances in the Baltic Sea. Korpinen, S. & Laamanen, M. (Eds.) ; Andersen, J.H. ; Asplund, L.; Berger, U. ; Bignert, A. ; Boalt, E. ; Broeg, K. ; Brzozowska, A.; Cato, I.; Durkin, M. ; Gamaga, G.; Gustavson, K.; Haarich, M.; Hedlund, B.; Köngäs, P.; Lang, T.; Larsen, M.M. ; Lehtonen, K.; Mannio, J.; Mehtonen, J.; Murray, C.; Nielsen, S.; Nyström, B. ; Pazdro, K.; Ringeltaube, P.; Schiedek, D.; Schneider, R.; Stankiewicz, M.; 4

5 Strand, J.; Sundelin, B.; Söderström, M.; Vallius, H.; Vanninen, P.; Verta, M.; Vieno, N.; Vuorinen, P.J. ; Zahharov, A. Baltic Sea Environment Proceedings; 120B, 116 s., Helsinki Commission, HELCOM Core indicators and Indicator Fact Sheets, Proposed core indicators with background documentation and GES boundaries, Agenda Item 4. HELCOM Monitoring and Assessment Group (MONAS), 15th Meeting, Vilnius, Lithuania, 4-7 October, ICES 2012a. Report of the Working Group on Biological Effects of Contaminants (WGBEC), March 2012, Porto, Portugal. ICES CM 2012/ SSGHIE: 04, 131 pp. ICES 2012b. Integrated marine environmental monitoring of chemicals and their effects. red. I. M. Davies; A. D. Vethaak. International Council for the Exploration of the Sea (ICES), ICES Cooperative Research Report; Nr OSPAR 2008a. JAMP Guidelines for Contaminant-Specific Biologica Effects, OSPAR Agreement OSPAR 2008b. 2007/2008 CEMP Assessment: Trends and concentrations of selected hazardous substances in sediments and trends in TBT-specific biological effects. OSPAR Commission, Assessment and Monitoring Series 2008, 36 pp. OSPAR CEMP assessment report: 2008/2009 Assessment of trends and concentrations of selected hazardous substances in sediments and biota. OSPAR Monitoring and Assessment Series 390/2009, 78pp. Lyons B.P., Thain J.E., Stentiford G.D., Hylland K., Davies I.M., Vethaak A.D Using biological effects tools to define Good Environmental Status under the European Union Marine Strategy Framework Directive. Marine Pollution Bulletin 60, Strand, J., Larsen, M.M., Næs, K., Cato, I. & Dahllöf, I. 2006: Tributyltin (TBT): Forekomst og effekter i Skagerrak. Uddevalla, Sweden, Rapport fra Forum Skagerrak II, 39 s. 5

6 BILAG 1: REGNEARKET MED SAMMENSTILLING OG VURDERING AF NO- VANA DATA FOR BIOLOGISKE EFFEKTER Kopi af regnearket vil indgå som supporting information og være tilgængelig på: 6