Tributyltin (TBT) i det marine miljø og misdannelser af marine snegle i Århus Amt ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ. % snegle påvirket af TBT

Transkript

1 % snegle påvirket af TBT 100 B B 80 B B km Afstand fra Århus Havn Tributyltin (TBT) i det marine miljø og misdannelser af marine snegle i Århus Amt JULI 2000 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

2 % snegle påvirket af TBT km Afstand fra Århus Havn Tributyltin (TBT) i det marine miljø og misdannelser af marine snegle i Århus Amt JULI 2000 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 2 Udgiver: Udgivelsesår: 2000 Titel: Forfatter: Layaut: Foto: Emneord: Århus Amt, Natur- og Miljøkontoret Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, tlf Tributyltin (TBT) i det marine miljø og misdannelser af marine snegle i Århus Amt Christian A. Jensen Hanne Lykkegaard Schmidt Christian Andersen Jensen og Jytte Hørning Århus Bugt, Tributyltin, TBT, imposex, intersex. ISBN: Oplag: 200 Sidetal: 54 Tryk: Århus Amts Trykkeri, trykt på miljøpapir Sammenfatning Undersøgelsens omfang Forekomst af tributyltin Forekomst af misdannelser hos snegle Binding af TBT i sediment Baggrund for Århus Amts undersøgelser Hvad er TBT og hvordan virker det Effekter af TBT TBT belastningens omfang Undersøgelsesprogram og metoder Undersøgte lokaliteter Komponenter i undersøgelsen Undersøgelsesmetoder Intersex indeks hos almindelig strandsnegl Resultater Intersex hos strandsnegle Deformation af penis hos han strandsnegle Sammenhæng mellem TBT indholdet i strandsnegle og udvikling af intersex og penisdeformationer Imposex hos dværgkonk og almindelig konk.. 19 Deponering af TBT holdigt havnesediment i.. 20 Århus Havns Klapbassin Konklusion Sediment og vand TBT i biota Kort: Grundmateriale, KMS Copyright Referencer Bilag

4 Tributyltin (TBT) i det marine miljø og misdannelsen af marine snegle i Århus Amt INDLEDNING Århus Amt har foretaget undersøgelser af TBT-indhold i havne og kystnære farvande i amtet. TBT bliver brugt som antibegroningsmiddel i bundmalinger til skibe. Århus Amt har tidligere undersøgt udbredelsen af andre antibegronings midler, herunder kobber, irgarol og diuron (Århus Amt 1997a, Århus Amt 1997b). Disse biocider har udgjort de aktive stoffer i bundmalinger til skibe mindre end 25 meter, siden det blev forbudt at anvende TBT på både mindre end 25 meters længde. TBT bliver forsat brugt til større skibe, men forventes udfaset i TBT nedbrydes kun langsomt. TBT er kendt som et meget virksomt giftstof over for en række organismer. På nogle snegle medfører TBT misdannelser af kønsorganerne. Der er derfor indsamlet og undersøgt snegle for at spore en eventuel effekt der kan tilskrives TBT-forurening. 2 INDLEDNING

5 SAMMENFATNING Tributyltin, (TBT) anvendes bl.a. som biocid i bundmalinger til skibe for at forhindre, at dyr og planter sætter sig som begroning på bunden af skibene, og dermed mindsker sejlhastigheden. Afgivelse fra skibe er den væsentligste TBT kilde i det marine miljø, men tilledes også i mindre mængde fra spildevand. I 1991 blev der i Danmark, som i det øvrige EU, indført et forbud mod at anvende TBT-holdigt bundmaling til fartøjer mindre end 25 m. I den kommende 8 årige periode forventes det på globalt plan, at TBT ligeledes bliver udfaset i brugen på større skibe. Undersøgelsens omfang Nærværende undersøgelse omfatter målinger af organiske tinforbindelser: TBT og nedbrydningsprodukterne DBT og MBT samt triphenyltin (TPhT). Der er foretaget målinger på marint sediment, blåmuslinger, strandsnegle, fisk og vand. Målingerne er udført på prøver indsamlet i og omkring havne og i områder med mere diffust belastning. Undersøgelsen omfatter også en kortlægning i forekomsten af deformationer af kønsorganerne hos 3 marine sneglearter. Forekomst af tributyltin Uden for I havne Enheder Antal havne målinger Vand 0,57-1,11 8,7 * µg TBT-Sn pr. liter 4 Sediment 2,3-65, µg TBT-Sn pr. kg tørstof 16 Snegle 6, µg TBT-Sn pr. kg vådvægt 8 Muslinger 1,6-20, µg TBT-Sn pr. kg vådvægt 25 Fisk 0,3-6,6 µg TBT-Sn pr. kg vådvægt 7 Resultaterne af undersøgelsen viser, at TBT forekommer i både vand, sediment og biota (snegle, muslinger og fisk). Tabel 1 viser de fundne niveauer for TBT. De fundne koncentrationer overskrider vandkvalitetskriteriet på 0,4 ng TBT-Sn pr. liter, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 921 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer. Indholdet af TBT i sediment overskrider den vejledende grænse på 0,002-0,02 µg TBT-Sn pr. kg tørstof, som er anbefalet i Oslo-Paris konventionen (OSPARCOM). TBT-indholdet i sedimentet fra 7 lystbådehavne i Århus Bugt viser, at der efter forbudet mod at anvende TBTholdigt bundmaling til mindre skibe fortsat et er højt indhold af TBT ( µg TBT-Sn pr. kg ts.). Det kan konstateres, at der i den 8-årige periode siden forbudet er sket Tabel 1. Indhold af TBT i vand, sediment, snegle, muslinger og fisk fra havneområder og områder uden for havne i Århus Amt 1998/99. * 1 prøve en vis nedbrydning af TBT, idet forekomsten af nedbrydningsprodukterne DBT og MBT er forholdsvis større i lystbådehavne end i erhvervshavne. I de undersøgte snegle og muslinger fra havne er der gange højere koncentration af TBT end i dyrene uden for havnene. Forekomst af misdannelser hos snegle I havnene udviser fra 25 til 100 % af strandsneglene tegn på intersex (forandringer af de hunlige kønsorganer og dannelse af prostatavæv). Hos hansnegle viser undersøgelsen, at der er en sammenhæng mellem sneglenes TBT-indhold og deformation af penis i form af en reduktion i antallet af de kirtler på penis, som anvendes til at fastholde hunnen under parringen. I Århus Bugt kan der for sneglearten dværgkonk konstateres en klar sammenhæng mellem imposex: (Udvikling af penis og sædleder hos hunsnegle) og afstanden til Århus Havn. Nærmest havnen (1,4 km) er 100 % af sneglene påvirkede mens 45 % er påvirkede i en afstand af 14 km fra havnen. Snegle (almindelig konk og dværgkonk), der er indsamlet ved Djurslands kyster (Gjerrild og Hevring Bugt) viste op til 15 % imposex. Binding af TBT i sedimentet TBT-holdigt havnesediment påvirkes ofte af skibsskruer, eller når havnene oprenses og sedimentet efterfølgende deponeres (klapning). SAMMENFATNING 3

6 Tributyltin (TBT) i det marine miljø og misdannelsen af marine snegle i Århus Amt En undersøgelse hvor sediment opslæmmes i vandfasen viste, at der sker en betydelig frigivelse af TBT. Et døgn efter opslæmningen var TBT-indholdet i vandet 80 gange højere end ved start, og efter en uges henstand var TBT-indholdet fortsat 10 gange højere. lever på stensætningen, som omkranser klappladsen, er således mindre påvirkede end de snegle og muslinger som lever på stensætningerne i de undersøgte lystbådehavne. Deponeringen af TBT-holdigt sediment i et klapbassin beskyttet mod bølge- og strømpåvirkning, og uden påvirkning af skibsskruer viser, at TBT i sedimentet er biologisk tilgœngeligt, og påvirker de snegle, som lever i sedimentet (udvikling af imposex hos dværgkonk). Den fysiske beskyttelse af sedimentet medfører imidlertid en reduktion i spredning af TBT fra sedimentet. Strandsnegle og blåmuslinger som 4 SAMMENFATNING

7 BAGGRUND FOR ÅRHUS AMTS UNDERSØGELSER Århus Amts undersøgelser har haft følgende overordnede mål: At skaffe viden om forekomsten af TBT i vand, sediment, og biota (snegle, muslinger og fisk) i og uden for havneområder i Århus Amts kystvande. At belyse om optagning og deponering (klapning) af TBT belastet havneslam giver anledning til spredning af TBT forurening. Molekylær formel C 12 H 27 Sn + X - Molvægt TBT + 290,1 g Vandopløslighed Varierer fra <1 til >200 mg/l, afhængigt af temperatur, ph og ionsammensætning (Fent 1996) Oktanol/vand fordelingskoefficient 2,2-4,4 (Fent 1996) (log K OW ) 3,5-5,1 (Arnold et al., 1997) I havvand: 3,54-3,74 Mortensen 1993) Sediment/vand fordelingskoefficient I størrelsesordenen 2-5 (målt) (Batley 1996) (log K D ) Tabel 2. TBT s fysik-kemiske egenskaber med hensyn til fordeling mellem vand og sediment. Hvad er TBT og hvordan virker det TBT er et af de mest effektive antibegroningsmidler, der i dag anvendes i bundmalinger til skibe. Antibegroningsmidler anvendes i bundmaling for at forhindre, at dyr og alger sætter sig på skibenes bund og derved reducerer skibenes fart. TBT er et af de mest giftige stoffer, der tilføres havet, og TBT er i dag vidt udbredt i havmiljøet. Tabel 2 giver en oversigt over TBT s fysiske/kemiske egenskaber. I havneområder og sejlrender med høj skibstrafik er der målt koncentrationer af TBT, der langt overstiger den koncentration, hvor stoffet skader levende organismer (Foverskov et al., 1999). En koncentration af TBT på omkring 1 nanogram (0, gram) per liter havvand giver hormonforstyrrelser hos visse arter af havsnegle (Oehlmann, 1998). Effekter af TBT I laboratorieforsøg er det påvist, at snegle (strandsnegl og purpursnegl) der udsættes for TBT, udvikler intersex/imposex, og at graden af effekten Art af havsnegle Imposex Intersex Purpursnegl x Rødkonk x Almindelig Konk x Slank tensnegl x Dværgkonk x Kegleformet dværgkonk x Stor dyndsnegl x Pyamide-tangsnegl x Pelikanfod x Almindelig Strandsnegl x Tabel 3. Sneglearter, som i Danske farvande er registreret påvirket af TBT ( Foverskov et al.,1999, Sterling, 2000). afhænger af TBT belastningen (Bauer et.al., 1998). Effekten af TBT kan forklares ved, at TBT blokerer for den naturlige omdannelsen af det hanlige kønshormon testosteron til østradiol i hunsnegle. Der sker herved en ophobning af hanlige kønshormoner (Bettin et al., 1996). TBT er således ikke et homonlignende stof, men indirekte påvirker stoffet den naturlige hormonbalance hos sneglene. En øgning i testosteron indholdet medfører, at hunsneglene udvikler hanlige kønskarakterer som benævnes imposex og intersex. Imposex beskriver den tilstand hvor hunsnegle foruden udviklingen af de normale hunlige kønsorganer også udvikler en penis og en sædleder (vas deferens). Intersex er en tilstand, hvor de hunlige kønsorganer delvis omdannes til hanlige organer som f.eks. omdannelse af æggelederen til prostatavæv. Disse forandringer kan medfører at sneglene bliver sterile. Graden af intersex og imposex inddeles i en række stadier, som gør det muligt at kvantificerer effekten, og dermed sammenligne undersøgelsesresultater fra forskellige lokaliteter. I Danmark har man til i dag fundet sådanne forstyrrelser i form af imposex og intersex hos 10 arter af havsnegle, BAGGRUND FOR ÅRHUS AMTS UNDERSØGELSER 5

8 Tributyltin (TBT) i det marine miljø og misdannelsen af marine snegle i Århus Amt se tabel 3. Hos de mest følsomme arter som purpursnegl og rødkonk er imposex udbredt overalt i vores farvande (Foverskov et al., 1999). Forandringer af penis hos hansnegle af strandsnegle er påvist i laboratorieforsøg, hvor øget TBT belastning medfører reduktion i de kirtler, som er placeret på basis af sneglenes penis (Sterling, 2000). Årsagen til disse forandringer er ikke kendte, men reduktion i kirtelantallet kan medføre nedsat evne til parring, da kirtlerne anvendes til at fastholde hunnen. TBT ophobes i fødekæden enten som TBT eller som nedbrydningsprodukterne dibutyltin (DBT) eller monobutyltin (MBT). Der er målt høje koncentrationer i marsvin og edderfugle, der begge er dyr i toppen af fødekæden i det marine miljø (Faverholt et al., 1999). I laboratorieforsøg er det sandsynliggjort, at TBT og dets nedbrydningsprodukter kan svække immunforsvaret hos dyr og mennesker (Faverholt et al., 1999). I tabel 4 er listet TBT s giftighed over for en række marine organismer. TBT belastningens omfang Miljøstyrelsen skønner, at der som følge af skibstrafikken frigives mellem 0,6 og 4,9 tons TBT om året til de indre danske farvande. Hvis det antages, at stoffet er jævnt fordelt i havvandet og ikke nedbrydes, vil det skønsmæssigt give en koncentration mellem 0,3 og 2,4 nanogram TBT-tin per liter havvand. Disse koncentrationer er i en størrelsesorden, der kan forklare, at imposex er udbredt i vore farvande. Der må yderligere forventes høje koncentrationer af TBT i farvande med stor skibstrafik og lille vandskifte, samt ikke mindst omkring havnene (Faverholt et al., 1999). I sediment uden ilt er TBT meget langsomt nedbrydeligt med en halveringstid på mellem 1 og 20 år. Det kan derfor forventes, at TBT vil optræde som et miljøproblem også lang tid efter en evt. udfasning. Laboratorieforsøg på naturligt sediment har vist, at ganske små tilførsler af TBT, ned til 0,7 µg TBT pr. kg tørvægt, medfører ændringer i sedimentets mikrobielle aktivitet med hensyn til ammonium- nitrat- og iltomsætning (Dahllöf et al., 1999). Der er i dag en vis regulering af brugen af antibegroningsmidler. I Danmark og en række andre lande har TBT således siden 1991 været forbudt anvendt i bundmalinger til skibe under 25 meter. Internationalt arbejder FNs Søfartsorganistation IMO på at få vedtaget et forbud mod brugen af bundmaling med TBT, for alle skibe fra år Tabel 4. Oversigt over TBT s giftighed over for en rœkke marine organismer (efter Madsen et. al. 1997). EC 50 = effekt på 50% af organismerne. LOEC = mindste observeret koncentration som medføre effekt. NOEC = højeste observeret koncentration, som ikke medfører effekt. Vand Effektmål Koncentration Mollusker (musling) EC50 (vækst) 48 t ng/l (juvenile) Mollusker LOEC calcificering < 4 ng/l (muslinger) (juvenile) Mollusker (snegle) LOEC imposex < 0,4 ng/l (juvenile) Model økosystem færre arter 200 ng/l Model økosystem ændret 10 ng/l algesammensætning Sediment (sandorm) NOEC 100 µg Sn/kg Arenicola marina (nedgravningsaktiviter) Strandsnegl NOEC (intersex) < 50 µg Sn/kg 6 BAGGRUND FOR ÅRHUS AMTS UNDERSØGELSER

9 UNDERSØGELSESPROGRAM OG METODER UNDERSØGELSESPROGRAM OG METODER Undersøgte lokaliteter Undersøgelsen omfatter indsamling af vand, sediment og biota (snegle, muslinger og fisk) fra en række lokaliteter i Århus Amt (figur 1). Undersøgelser i havne I denne undersøgelse er der undersøgt 7 lokaliteter repræsenterende 5 lystbådehavne, en blandet lystbåde- og fiskerihavn og endelig Århus Havns Klapbassin. I tabel 5 er lokaliteterne og undersøgelsesprogrammets omfang beskrevet. Den geografiske placering er vist i figur 1. De undersøgte lokaliteter befinder sig inden for det samme hydrografiske område, hvor tidevand og de vandkemiske forhold med hensyn til temperatur og saltholdighed generelt vil være ens. Figur 1. Stationer for undersøgelser af TBT i vand (V (* 2 prøver)), sediment (SE) og biota: snegle (SS), muslinger (M) og fisk (F), samt stationer for snegle undersøgt for forekomst af intersex og imposex: Strandsnegle (SS), dværgkonk (DK) og alminde- F RANDERS SE M SE,M, F SE,V SE,M SE,M SE,V * Mariager Fjord DK Randers Fjord DK Anholt Gjerrild Bugt AK GRENAA De undersøgte havne repræsenterer 3 forskellige belastninger. Havnene Hou, Marselisborg, Egå, Studstrup og Nappedam er alle udelukkende lystbådehavne, dog med forskellig alder og størrelse med hensyn til belægning ( bådpladser). Århus Fiskerihavn er en blandingshavn, hvor der dels er et afsnit med lystbåde, og dels et afsnit med fiskefartøjer samt større træbåde. Århus Havns klapbassin repræsenterer en lokalitet med sediment med forventet højt indhold af TBT; men hvor der ikke er et bidrag fra skibe, da bassinet kun besejles i forbindelse med klapningerne, som udføres hvert 3 år. I klapbassinet er der over en periode fra 1987 til 1996 deponeret m 3 havneslam fra Århus Havn. Referenceområdet er et lavvandet område ved Kalø Slotsruin i bunden af Kaløvig. Horsens Fjord ÅRHUS (SE, SS) Århus Fiskerihavn Århus havn, Klapbassin (SE, M, SS, DK) Marselisborg (V, SE, M, SS, DK) Alrø Reference Kalø Slotsruin (SE, SS) (SE, SS) Studstrup (SE, SS) Egå Marina Kalø Vig Norsminde Fjord Hov (SE, SS) (DK) (M, DK, AK, F) Århus Bugt (M, DK) Tunø Nappedam (SE, SS) Mårup Vig Ebeltoft Vig Mårup Strand M Kyholm Stavns Fjord Samsø Vejrø Hjelm 15 km Grundmaterialet: KMS Copryright UNDERSØGELSESPROGRAM OG METODER 7

10 Tributyltin (TBT) i det marine miljø og misdannelsen af marine snegle i Århus Amt Komponenter i undersøgelsen Undersøgelse af imposex og intersex hos snegle Der er indsamlet 3 arter af snegle, som har forskellig biotop og fødegrundlag. Almindelig strandsnegl lever typisk på sten, hvor de ernærer sig af alger. Dværgkonk og almindelig konk lever på den bløde mudderbund, hvor de ofte ernærer sig som havets skraldemænd, idet de spiser døde dyr. Undersøgelse af snegle fra havne Almindelig strandsnegl er indsamlet i de indre dele af havnebassinerne i lystbådehavnene og i Århus Havns Klapbassin. Sneglene er alle samlet fra stensætningerne i et antal af ca. 100 stk. Sneglene er delt i 2 grupper henholdsvis til bestemmelse af intersex og en gruppe til kemisk analyse for indholdet af TBT. Dværgkonk er indsamlet på 2 lokaliteter: Marselisborg og Århus Havns Klapbassin. Sneglene er alle indsamlet på den bløde mudderbund ud for de lokaliteter, hvor strandsneglene er indsamlet. Indsamling af snegle i de åbne farvande Undersøgelse af imposex hos dværgkonk omfatter indsamling på 3 stationer i Århus Bugt og 2 stationer i Hevring Bugt i forlængelse af Randers Fjord. Lokalitetsplaceringen er vist på fig 1 og positionerne er givet i bilag 1. Stationerne er placeret med øget afstand til henholdsvis Århus Havn og Randers Fjords udmunding. Sneglene er indsamlet i foråret 1998 (kun Århus Bugt) og 1999 af en dykker eller ved fangst i fælder. I forbindelse med indsamlingen af dværgkonk er der, i det omfang det har været muligt, foretaget indsamling af almindelig konksnegle. Da hyppigheden af denne art er mindre end af dværgkonk, har der ikke kunnet indsamles tilstrækkelig antal hunner per station (> 15 stk.). Resultaterne er alligevel medtaget for at supplere datagrundlaget. Blåmuslinger Der er indsamlet blåmuslinger til analyse for indholdet af TBT fra Århus Havns Klapbassin og fra Marselisborg Lystbådehavn. Muslingerne er på begge lokaliteter indsamlet blandt muslinger, der var hæftet på de stensætninger, hvorfra der også er indsamlet strandsnegle. Uden for havnene er der indsamlet muslinger fra Århus Bugt (3 stationer), Stavns Fjord på Samsø (1 station), Randers Fjord (2 stationer) og Mariager Fjord (1 station). Stationsplacering og prøvestørrelser fremgår af bilag 2. Prøvetagning og oparbejdning af muslingeprøverne er sket i henhold til de tekniske anvisninger for NOVA = Det Nationale Overvågningsprogram for VAndmiljøet. (Pedersen et al., 1998). Fisk Der er indfanget skrubber fra 3 lokaliteter i Århus Amt: Århus Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. I Mariager Fjord er der ud over skrubber yderligere indfanget ålekvabbe. I skrubberne er TBT-indholdet bestemt på grundlag af analyser af muskel- og levervæv, mens indholdet i ålekvabbe er bestemt ved analyser af levervæv. Størrelses- og aldersfordeling af fiskene fremgår af bilag 3. Sediment Sediment er indsamlet med en Haps bundhenter. I hver af de undersøgte havne er der udtaget 5 delprøver af de øverste 2 cm sediment. Prøverne er sammenblandet til en blandingsprøve, hvorpå TBT- analysen er foretaget. Tabel 5. Lokalitetsbeskrivelse for Århus Amts undersøgelse i havne ved Århus Bugt i 1999 af imposex og intersex samt TBT-analyser udført på sediment og muslinger. * TBT indholdet i Århus Havns Klapbassin er bestemt ud fra analyse af indholdet i sediment fra 5 sammenblandede prøver fra selve Århus Havn. Undersøgelsens omfang Lokalitet Type Etablerings år ca. Antal skibe Intersex Imposex Sediment Muslinger Vand Studstrup Lystbådehavn alm. strandsnegl TBT TBT Marselisborg Lystbådehavn alm. strandsnegl dværg konk TBT TBT TBT Egå Lystbådehavn alm. strandsnegl TBT TBT Nappedam Lystbådehavn 1970 erne 250 alm. strandsnegl TBT TBT Hou Lystbådehavn 1970 erne 115 alm. strandsnegl TBT TBT Århus Fiskerihavn Lystbåde/fiskerfartøjer /50 alm. strandsnegl TBT TBT Århus Havn Klapbassin alm. strandsnegl dværg konk TBT* TBT Kalø Slotsruin Reference område alm. strandsnegl TBT TBT 8 UNDERSØGELSESPROGRAM OG METODER

11 Sedimentprøverne er udtaget i umiddelbar nærhed af, hvor sneglene er indsamlet. I Randers Fjord er der indsamlet sediment på 9 stationer fra Randers By til udmundingen af fjorden. Stationsbeskrivelsen fremgår af bilag 4. Indsamling af vandprøver Der er indsamlet 1 vandprøve fra Marselisborg Lystbådehavn. Prøven er udtaget 20 cm under vandoverfladen på samme lokalitet, hvor der også er indsamlet sediment og snegle. I Randers Fjord er der indsamlet vandprøver fra to lokaliteter. På den ene lokalitet er der udtaget prøver i to dybder repræsenterende overfladevand og bundvand. Stationernes placering fremgår af bilag 4. Udveksling af TBT mellem vand og sediment Til beskrivelse af sedimentforstyrelsers betydning for frigivelsen af TBT til vandfasen er der udført undersøgelse på sediment fra Randers Fjord. Sediment (vådt) med et indhold af TBT på ca. 40 µg TBT-Sn pr. kg tørstof blev tilsat vand (overflade vand fra Randers Fjord) i forholdet 1: 10. Blandingen blev rystet i 1 min. Efter henholdsvis 1 døgn og 7 døgn blev der foretaget målinger af TBT-indholdet i vandfasen. Undersøgelsesmetoder Analyse Samtlige kemiske analyser til bestemmelse af indholdet af organiske tinforbindelser (TBT, DBT (dibutyltin), MBT (monobutyltin) og TPhT (triphenyltin) er udført af Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Havmiljø og Mikrobiologi (HAMI). Dværgkonk (Hinia reticulata). Alle analyseresultater opgives som XBT-Sn koncentrationer. Bestemmelse af imposex hos konk snegle Til beskrivelse af intensiteten af imposex anvendes 5 forskellige parameterværdier (Strand, 1998). Parameterværdierne bygger enten på antallet af individer, der udviser imposexkarakterer, på den gennemsnitlige størrelse af penis eller på baggrund af middelværdien af udviklede imposexstadier. Beskrivelsen af de enkelte imposexstadier samt beregning af parameterværdierne er vist i bilag 5. Intersex indeks hos almindelig strandsnegl Intersex hos strandsneglen kan karakteriseres ud fra 5 intersexstadier (ISI). De enkelte stadier karakteriseres ved, hvor maskuliniseret den palliale ovidukt er. Den palliale ovidukt svarer til skeden, og vil ved øget påvirkning af TBT i stigende grad opsplittes til en åben rende (Bauer et al., (1995). Opsplitningen medfører at parring ikke kan forløbe normalt. I stadie 3 sker der en begyndende omdannelse af de kirtler, hvor æggene normalt modnes med æggehvide og skal. Disse kirtler omdannes gradvis til en hanlig prostatakirtel, hvorved hunnen bliver steril. I bilag 6 er der vist skitser af de forskellige udviklingstrin samt beregning af parameterværdier. Peniskirtler hos han snegle Hos strandsnegle findes der på hannens penis normalt mellem 20 til 30 kirtler. Antallet af peniskirtler placeret på basis af penis registreres (se figur 2). Figur 2. Almindelig strandsnegl han: A penis med normalt udviklede peniskirtler, B penis uden kirtler. A B Penis Penis Kirtler Ingen kirtler er udviklet UNDERSØGELSESPROGRAM OG METODER 9

12 Tributyltin (TBT) i det marine miljø og misdannelsen af marine snegle i Århus Amt RESULTATER TBT analyser Analyseresultaterne for indholdet af TBT, DBT, MBT og TPhT i havvand, sediment, snegle, blåmuslinger og fisk er vist i tabellerne 6, 7, 8, 9 og 10. Indholdet er angivet som µg TBT-Sn. Enheden 1 µg TBT-Sn/kg svarer til 2,44 µg TBT/kg, da molvægten for Sn er 118,87 g og TBT er 290,04 g. For snegle og muslinger er indholdet angivet pr. kg vådvægt, medens det i sediment er angivet pr. kg tørstof. Indholdet af TBT i havvand Indholdet af TBT, DBT og MBT i vand er vist i tabel 6. I Marselisborg Lystbådehavn blev der målt et indhold på 8,7 ng TBT-Sn pr. liter. I Randers Fjord var der i overfladen et indhold på 0,57 ng TBT-Sn pr. liter og i bundvandet 1,09 til 1,11 ng TBT- Sn pr. liter. Det er forventeligt, at overfladevandet har et mindre indhold end bundvandet, idet over-fladevandet primært er ferskvandsafstrømning fra Gudenåen. TBT i sediment Indholdet af TBT, DBT, MBT og TPhT målt i sediment fra 6 havne i Århus Bugt er høj i sammenligning med sediment fra referencestationen ved Kalø Slotsruin (tabel 7). Forholdet mellem TBT-indholdet og nedbrydningsprodukterne DBT og MBT giver et indtryk af tilførslens tidsmæssige karakter. Et højt indhold af TBT i forhold til DBT og MBT tyder på, at tilførslen af TBT er af nyerere dato. I figur 3 er vist forholdet mellem TBT og nedbrydningsprodukterne i de undersøgte havne. Sedimentet fra Århus Havn har et TBT : DBT+MBT forhold på 16:1 hvilket sandsynligvis hænger sammen med, at de skibe, der besejler Århus Havn til stadighed frigiver TBT fra bundmalingen. For lystbådehavnene ligger forholdet fra 3,5 i Egå til under 1 i Marselisborg og Studstrup. Dette forhold indikerer, at TBT-tilførslen primært er af ældre dato, hvilket sandsynligvis hænger sammen med forbudet mod brugen af TBT-holdigt bundmaling. Figur 3. Forholdet mellem TBT og DBT+MBT i sediment fra 7 lokaliteter i Århus Amt. TBT/(DBT og MBT) Århus Havn Egå Lystbådehavn Århus Fiskerihavn Nappedam Lystbådehavn Marselisborg Lystbådehavn Studstrup Lystbådehavn Tabel 6. Indholdet af TBT-Sn i vand fra Marselisborg Lystbådehavn og fra 2 stationer i Randers Fjord 1999 (* analysen gået tabt). TBT i havvand station dybde i m salthol- TBT-Sn DBT-Sn MBT-Sn dighed ng/l ng/l ng/l Marselisborg 0,2 8,7 3,6 1,5 Lystbådehavn Randers Fjord ,63 0,57 6,5 21,3 1, ,86 * 5,6 18,68 1,11 Forsøget med omrystning af sediment med vand (start koncentration i vandfasen på 0,58 ng TBT-Sn pr. liter) viser en stigning af TBT i vandfasen. Efter et døgns henstand var TBT-indholdet 32 ng TBT-Sn pr. liter og efter 7 døgns henstand var 6,16 ng TBT-Sn pr. liter. Påvirkning af TBT-holdigt sediment giver således anledning til en længerevarende (> 7 døgn) koncentrationsforøgelse af TBT i vandfasen og hermed en mulighed for spredning af TBT, samt muligvis forøget biotilgængelighed for organismer, der lever i sedimentet. Sammenligning med andre områder og kvalitetskrav til TBT i vand og sediment Der er i danske farvande ikke foretaget mange målinger af TBT-indholdet i sedimenter. I tabel 8 er sammenstillet resultaterne fra målinger foretaget i primært i Sønderjyllands- og Fyns Amter. Målingerne er ligeledes sammenholdt med vur- 10 RESULTATER

13 µg XBT-Sn pr. kg tørstof TBT DBT MBT TPhT Tørstof (%) Glødtab (% af TS) Studstrup <5 65,2 3,6 Lystbådehavn Marselisborg , ,5 12,5 Lystbådehavn Egå Marina ,8 19 Nappedam <5 53 5,2 Lystbådehavn Århus Fiskerihavn ,2 <5 42,5 10,9 og Lystbådehavn Århus Havn s ,5 7 Klapbassin Kalø Slotsruin 2,3 <1 <1 <1 84,5 0,8 (Kalø Vig) Tabel 7. Indholdet af TBT, DBT, MBT og TPHT som µg pr. kg tørvægt fra 6 havne i Århus Bugt samt fra referencestation ved Kalø Slotsruin Område Reference områder Lystbådehavne Erhvervs Havne µg TBT-Sn pr. kg ts µg TBT-Sn pr. kg ts µg TBT-Sn pr. kg ts Haderslev Fjord* Augustenborg Fjord* 1,5-2,4 1,2 17 Hjels Nor* 0,62-2,1 Hjelsminde Bugt* 0,17-0,23 1,6 Sønderborg Bugt* 0,15 51 Aabenraa Fjord* 0,15-0,54 0,15 Alssund* 0,15 Flensborg Fjord* 0,3-15 0,15 Odense Fjord* Reference Fyns Amt** 1,1-1,6 Randers Fjord 7,0-65,8 Århus Bugt 2, Sediment kvalitetskriterier µg TBT-Sn pr. kg ts OSPAR forslag*** 0,002-0,02 Miljøstyrelsen 1997**** 0,03 SFT ***** < 0,4 ubetydelig forurenet. > 42 meget stærkt forurenet Tabel 8. Indholdet af TBT-Sn g pr. kg tørstof fra en række danske fjorde, lystbådehavne og erhvervshavne. * (Sønderjyllands Amt 1998) ** (Miljø- og Energiministeriet. 1999) *** (OSPAR 1997), **** (Miljøstyrelsen) og *****(SFT, 1997). TBT-indholdet fra en række østjyske fjorde har et niveau af TBT fra <1 til ca. 2 µg TBT-Sn pr. kg tørstof. En række fjorde (Haderslev, Odense og Randers Fjord) afspejler en betydelig, TBT-belastning med niveauer fra > 10 til >100 µg TBT-Sn pr. kg tørstof. TBT-indholdet i sediment fra lystbådehavnene viser en tendens med en gruppe havne med lille belastning < 2 µg pr. kg tørstof og havne med højt TBT-indhold fra 50 til > 2000 µg pr. kg tørstof. I erhvervshavne er der målt et TBT indhold fra 17 til g TBT-Sn pr. kg tørstof. Samtlige undersøgte sedimenter har en TBTkoncentration der ligger over målet for sedimentkvalitetskrav foreslået af OSPAR på 0,002-0,02 µg TBT-Sn pr. kg tørstof. I Norge klassificeres TBT-belastning af sedimentet i forureningsklasser, hvor der opereres med 5 klasser gående fra klasse I < 0,4 µg TBT-Sn pr. kg tørstof til klasse V meget stærk forurenet > 42 µg TBT-Sn pr. kg tørstof. På grunlag heraf kan en væsenlig del af de danske lokaliteter betraktes som stærkt forurenet. Der er i Danmark fastsat en vandkvalitetsværdi for TBT på 1 ng pr. liter svarende til 0,4 ng TBT-Sn pr. liter. (Bekendtgørelse nr. 921 ) De målte koncentrationer af TBT i vandet fra Randers Fjord og i Marselisborg Lystbådehavn ligger over kvalitetskravet for TBT-indholdet på 0,4 ng TBT-Sn pr. liter. deringer af sedimentkvalitetsgrænser udarbejdet af blandt andet OSPAR- COM (Oslo-Paris kommissionen) og de Norske miljømyndigheder (SFT). Indholdet af TBT i sediment fra områder med sammenlignelig udnyttelse, med hensyn til skibstrafik, udviser store indbyrdes variationer (tabel 8). Indholdet af TBT i strandsnegle Indholdet af TBT i strandsnegle er vist i tabel 9. I lystbådehavnene ligger indholdet mellem 133 til 235 µg TBT-Sn pr. kg vådvægt. I strandsnegle fra Århus RESULTATER 11

14 Tributyltin (TBT) i det marine miljø og misdannelsen af marine snegle i Århus Amt Strandsnegl µg XBT-Sn/kg vådvægt (Littorina littorea) TBT DBT MBT TPhT Tørstof ind hold i % Studstrup Lystbådehavn 211,4 123,7 42,7 9,6 17 Marselisborg Lystbådehavn 132, ,6 4 22,6 Egå Marina 235,4 68,3 31,2 19,5 22,9 Nappedam Lystbådehavn 156,6 91,6 31,3 7,2 17,6 Århus Fiskerihavn 160,3 62,9 21,4 4 21,4 Århus Havn s Klapbassin 67 20,3 5,1 i.d. 21,4 Kalø Slotsruin 5,6 2,8 0,8 i.d. 20,2 Knebel Vig (1997)* Tabel 9. Indholdet af TBT, DBT, MBT og TPhT i strandsnegle fra 8 lokaliteter i Århus Bugt (* prøve indsamlet i 1997). (i.d. ikke detekteret) Tabel 10. Indholdet af TBT, DBT, MBT og TPhT målt i blåmuslinger fra 8 lokaliteter i 1998/1999 i Århus Amt. Resultaterne fordeler sig på 6 lokaliteter fra den regionale overvågning og 2 fra det nationale program NOVA. Ved prøveantal = 3 er resultatet angivet ± SE. (i.p. ikke påvist) Program Antal Organotin µg XBT-Sn/kg vådvægt År Område Station Regional NOVA prøver TBT DBT MBT TPhT 1998 Århus Havn, bassin 3 x 1 372,00 124,00 21,00 i.p Århus Havns x 1 94,00 27,00 12,00 Klapbassin 1999 Århus Havns 17001, 17002, x 3 104,33 ±1,20 16,00 ± 0,58 3,03 ± 0,33 0,66 ± 0,03 Klapbassin Marselisborg x 1 342,10 112,60 33,80 11,80 Lystbådehavn 1997 Århus Fiskeri og x 1 170,00 61,00 34,00 Lystbådehavn 1998 Århus Bugt 101, 102, 103 x 3 20,75 ± 4,18 5,06 ± 0,67 5,56 ± 3, Århus Bugt x 3 12,93 ± 0,89 3,82 ± 0,06 1,64 ± 0, Århus Bugt x 3 10,73 ± 0,76 2,60 ± 0,87 0,77 ± 0,04 i.p Knebel Vig x 1 11,00 7,00 7, Stavnsfjord x 1 4,50 2,00 0,90 i.p Randers Fjord , , x 3 6,86 ± 1,10 2,12 ± 0,33 0,54 ± 0,03 i.p Randers Fjord , , x 3 5,57 ± 0,48 1,58 ± 0,21 0,38 ± 0,06 i.p Mariager fjord x 1 1,60 1,50 0,60 i.p. 12 RESULTATER

15 Havns Klapbassin var indholdet af TBT på 67 µg TBT-Sn pr. kg vådvægt, og på referencestationerne ved Kalø Slotsruin og Knebel Vig var indholdet henholdsvis på 5,6 og 8 µg TBT-Sn pr. kg vådvægt. Indholdet af TBT i blåmuslinger Indholdet af TBT målt i blåmuslinger fra 13 lokaliteter undersøgt i Århus Amt i perioden 1997 til 1999 er vist i tabel 10. Resultaterne viser en tydelig sammenhæng mellem belastning og indholdet af TBT samt nedbrydningsprodukterne DBT og MBT. I muslinger fra Århus Havnebassin, og fra Marselisborg Lystbådehavn er der fundet et indhold af TBT på ca. 350 µg TBT-Sn pr. kg vådvægt. I Århus Havns Klapbassin er der i 1997 målt et indhold på 94 µg og i µg TBT- Sn pr. kg vådvægt. I muslinger indsamlet på ydersiden af klapbassinet blev der i 1999 målt et indhold på 20,75 µg TBT-Sn. I den centrale del af Århus Bugt er indholdet mellem 10 og 13 µg TBT- Sn pr. kg vådvægt. I Randers, Mariager og Stavns Fjorde ligger indholdet mellem 6,86 og 1,6 µg TBT- Sn pr. kg vådvægt. Det lave indhold i muslingerne fra Mariager Fjord skyldes sandsynligvis, at muslingerne i Mariager Fjord kun er et år gamle. OSPARCOM har fastsat et vejledende økotoksikologisk vurderingskriterium, EAC, for TBT på 0,2-2 µg TBT pr. kg vådvægt musling, svarende til 0,08-0,8 µg TBT-Sn pr. kg vådvægt (OSPARCOM, 1997). En sammenligning med denne værdi og indholdet af TBT-Sn i muslinger i Århus Amt viser, at samtlige TBTkoncentrationer ligger over den vejledende EAC- værdi. EAC er fastsat, så der med stor sandsynlighed vil forekomme effekter, hvis koncentrationen af TBT overstiger det vejledende interval. (EAC: Ecotoxicological assessment criteria). Indholdet af TBT i fisk TBT-indholdet målt i muskel og levervæv fra skrubber og ålekvabbe er vist i tabel 11. TBT, DBT, MBT og TPhT, der alle er lipofile stoffer, akkumuleres primært i leveren. Leveren er et organ med et højt fedtindhold hos ålekvabbe op til 27 %. I modsætning til snegle og muslingerne ses der hos skrubber en omsætning af TBT således, at det er nedbrydningsproduktet DBT, der ophobes. Hos ålekvabbe kan fordelingen mellem TBT og DBT og MBT være en indikation af at, ålekvabben i modsætning til skrubben ikke i samme omfang er istand til at nedbryde TBT. Stoffet TPhT opkoncentreres i fiskenes lever og findes her i samme eller højere koncentration end TBT. Dette forhold observeres ikke hos muslinger og snegle, hvor TPhT kun findes i forholdsvis lave koncentrationer sammenlignet med TBT. Mennesker kan via konsum af fisk og muslinger optage TBT og andre butyltin-forbindelser. Der findes i dag ingen fastsat værdi for maksimalt daglig indtag, men en værdi på 0,25 µg TBT per kg kropsvægt per dag er blevet foreslået (Foverskov. et al., 1999). Det svarer til 15 µg TBT (6,2 µg TBT-Sn) for en person på 60 kg. Indholdet af butyltin i skrubbe muskel fra Århus Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord er mellem 0,6 til 4,8 µg butyltin-sn per kg friskvægt. Såfremt konsum af skrubber var eneste kilde til butyltinindtag, kunne man således spise mere end 1 kg skrubbe per dag uden at overskride den maximale dosis. Indholdet i blåmuslinger fra havnemiljøer lå mellem µg butyltin pr. kg friskvægt hvilket svare til at man højest bør spise mellem 12 og 50 g musling pr. dag. Indholdet i muslinger fra de åbne havområder havde et indhold af butyltin mellem 3,5-25 µg pr. kg friskvægt. Antal i Organotin (XBT-Sn µg/kg våd vægt) Område Organisme/væv Prøven TBT DBT MBT TPhT Lipid (%) Århus Bugt skrubbe-muskel 7 1,80 2,30 0,70 i.p. 0,92 Randers Fjord skrubbe-muskel 10 0,30 0,30 <0,3 <0,5 0,93 Mariager Fjord skrubbe-muskel 10 0,50 0,50 <0,4 <0,3 0,85 Århus Bugt skrubbe-lever 7 6,60 76,40 6,50 4,7 5,77 Randers Fjord skrubbe-lever 10 1,20 4,60 0,90 6,3 6,41 Mariager Fjord skrubbe-lever 10 1,60 5,50 1,00 8,7 6,19 Mariager Fjord ålekvabbe-lever 15 4,90 1,50 0,50 4,2 27,07 Tabel 11. Indholdet af TBT, DBT, MBT og TphT som Sn pr. kg vådvægt i fisk, skrubbemuskel og lever samt ålekvabbe-lever. RESULTATER 13

16 Tributyltin (TBT) i det marine miljø og misdannelsen af marine snegle i Århus Amt Afhængig af lokalitet kan der indtages mellem 0,25 til 1,7 kg pr dag (person på 60 kg), uden at komme over de maximale dosis såfremt muslinger er den eneste kilde til butyltin i kosten. Intersex hos strandsnegle Resultaterne fra undersøgelserne af hun og han strandsneglene fra lystbådehavnene samt Århus Havns klapbassin er vist i tabel 12. Data for de undersøgte snegle fremgår af bilag 7. Den procent-vise andel af hunner som udviser intersex, er vist i figur 4 for de undersøgte lokaliteter. Frekvensen af hunner med intersex er højest i Marselisborg Lystbådehavn, hvor 100 % udviser tegn på intersex. For de øvrige havne ligger frekvensen af intersex mellem 25 til 75 %, hvorimod der på referencestationen ved Kalø Slotsruin ikke fandtes strandsnegle, der udviste former af intersex. I figur 5 er frekvensen af de enkelte stadier vist på de undersøgte lokaliteter. I figuren er lokaliteterne rangordnet således, at graden af påvirkning stiger fra referencestationen mod Marselisborg Lystbådehavn. På referencestationen fandtes ingen påvirkede hunsnegle. I Nappedam, Århus Havns Klapbassin, Hou og Århus Fiskerihavn er ca. 25 % af de undersøgte snegle påvirkede. I Studstrup, Egå og Marselisborg er mere end 50 % påvrikede, og primært i en grad der svarer til stadie 3, hvilket betyder, at hunsneglene har udviklet den hanlige prostatakirtel. I Marselisborg har over 80 % udviklet dette stadie. Udviklingsgraden af prostatakirtel udtrykt som gennemsnitslængden af prostatakirtlen (FPrL) er vist i figur 6. Som for ISI indexet ses det, at snegle fra Marselisborg har den mest udviklede prostata med en gennnemsnitslængde på næsten 5 mm. Af de påvirkede lokaliteter udviser hunsnegle fra Århus Klapbassin, med en gennemsnitlig længde på 0,22 mm den mindste grad i udvikling af prostatavæv. Sammenholdes den gennemsnitlige ISI indexværdi med gennemsnitslængden af prostatakirtel for de undersøgte stationer vist i figur 7, viser de 2 metoder til beskrivelse af intersex god overensstemmelse. Tabel 12. Fordelingen af intersexstadier hos strandsnegle fra 8 lokaliteter fra Århus Bugt Strandsnegl Århus Havn Nappedam Egå Marselisborg Hou Studstrup Århus Fiskeri- Reference (Littorina littorea) Klapbassin Lystbåde- Lystbåde- Lystbåde- Lystbåde- Lystbåde- havn og Kalø havn havn havn havn havn Lystbådehavn Slotsruin Antal hunner Skalhøjde hun 20,6 22,9 21,4 23,2 21,6 26,0 21,7 18,4 Kønsfordeling: % hunner % med intersex ISI-index 0,45 0,67 2,20 2,73 0,80 1,65 0,40 0,00 antal stadie antal stadie antal stadie antal stadie antal stadie FPrL i mm 0,22 1,08 4,13 4,93 1,43 3,78 0,33 0,00 Antal hanner Skalhøjde han 19,4 22,0 21,5 23,4 22,0 25,2 21,8 18,4 % med 0 kirtler 14,3 30,0 53,1 69,6 24,0 19,0 0,0 Gennemnitlig 11,7 10,7 4,2 1,2 15,1 13,7 27,8 antal kirtler 14 RESULTATER

17 Figur 4. Frekvensen af intersex i % hos strandsnegle fra 8 undersøgte lokaliteter i Århus Bugt. Mariager Fjord Anholt Strandsnegle og intersex 100 % intersex Randers Fjord Strandsnegle RANDERS Gjerrild Bugt GRENAA Studstrup Egå marina Reference Kalø Slotsruin Kalø Vig Nappedam Århus Fiskerihavn Århus Havn, Klapbassin Marselisborg ÅRHUS Århus Bugt Ebeltoft Vig Hjelm Norsminde Fjord Mårup Strand Hov Tunø Mårup Vig Kyholm Stavns Fjord Vejrø Horsens Fjord Alrø Samsø 15 km Grundmaterialet: KMS Copryright RESULTATER 15

18 Tributyltin (TBT) i det marine miljø og misdannelsen af marine snegle i Århus Amt Deformation af penis hos han strandsnegle Der er i forbindelse med intersexundersøgelsen af strandsnegle observeret hanner med deformeret penis. Deformationen består i, at en række kirtler ved penisroden er fraværende eller forekommer i et unormalt lavt antal. Antallet af peniskirtler er omvendt probertional med TBT belastning (Sterling, 2000). En normal han vil sædvanligvis have flere end 20 kirtler, hvorimod hanner i TBT-forurenede områder typisk har reduceret antal af peniskirtler. På referencestationen ved Kalø Slotsruin havde hannerne et gennemsnitlig antal kirtler på 27. I lystbådehavnene og i Århus Havns Klapbassin lå det gennemsnitlige antal fra 2 til 15 stk, med det laveste antal i Marselisborg Lystbådehavn, se figur 8. Sammenhængen af påvirkningsgraden af hanner og hunner er vist i figur 9 og 10, hvor antallet af peniskirtler og ISI samt PFrL er afbilledet. Et højere ISI indexværdi og PFrl værdi hos hunsnegle afspejler sig hos hannerne ved, at det gennemsnitlige antal peniskirtler falder. I modsætning til effekterne på hunsneglene, som er en irreversibel effekt, der induceres tidligt i livsforløbet, så er effekten hos hansneglene reversibel. Hansneglene vil efter brunst (foråret) smide penis med kirtler. Laboratorieforsøg har vist, at påvirkede hansnegle overført til et TBT-frit miljø gendanner peniskirtler det efterfølgende år (Sterling, 2000). % i stadie Reference Århus Nappedam Hou Århus Studstrup Egå Marselisborg Havns Fiskerihavn Klapbassin antal stadie 0 antal stadie 1 antal stadie 2 antal stadie 3 Figur 5. Fordelingen af intersexstadier ISI (0-4) hos strandsnegle fra 8 lokaliteter i Århus Bugt FPrL i mm Reference Århus Århus Nappedam Havns Fiskerihavn Klapbassin Hou Studstrup Egå Marselisborg Figur 6. Udviklingen af prostatakirtel (FPrL gennemsnitslængde i mm) hos hun strandsnegle fra 7 havnelokaliteter og en referencestation i Århus Bugt Gennemsnitlig prostatalængde (PFrL) i mm ,5 1 1,5 2 2,5 3 ISI-index Figur 7. Sammenhæng mellem ISI- index og udvikling af prostata hos hun strandsnegle fra Århus Bugt RESULTATER

19 Antal peniskirtler Marselisborg Egå Nappedam Århus Havns Klapbassin Århus Fiskerihavn Hou Reference Figur 8. Antallet af peniskirtler hos han strandsnegle fundet på 7 lokaliteter i Århus Bugt Antal peniskirtler ,5 1 1,5 2 2,5 3 ISI-index Figur 9. Sammenhængen mellem det gennemsnitlige antal peniskirtler og ISI indexet hos strandsnegle fra 7 lokaliteter fra Århus Bugt i Antal peniskirtler ,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 FPrL Figur 10. Sammenhængen mellem det gennemsnitlige antal peniskirtler og den relative længde af prostatavæv hos alm. strandsnegl fra 7 lokaliteter i Århus Bugt i Effekten hos hansneglene vil således kunne give en mere nutidig billede af TBT belastningen i modsætning til hunnerne, som typisk vil vise effekter, som er induceret for 3 til 5 år siden. Sammenligning med andre undersøgelser Der er i forbindelse med det nationale overvågningsprogram NOVA foretaget undersøgelser af strandsnegle i 2 amter på lokaliteter med forventet høj TBT belastning (DMU, 1999). I Fyns Amt er der i Odense Fjord undersøgt strandsnegle langs en transekt på 3000 meter i forhold til Lindøværftet. Her fandtes en frekvens af intersex på ca. 55 % nærmest Lindø (25 m) aftagende til under 10 % 3000 meter fra Lindøværftet. Undersøgelser ved Københavns Havn viste en frekvens af intersex i havnen ved Langelinje på 100 %. I Nordhavnen var hyppigheden af intersex på 20 % og ved Bellevue ligeledes på 20 %. Sammenhæng mellem TBT indholdet i strandsnegle og udvikling af intersex og penisdeformationer Der er målt indhold af organotin i en delprøve af de snegle (n > 25), der er undesøgt for intersex (fig. 11). Indholdet af TBT-Sn i strandsneglene fra havneområde ligger mellem µg pr. kg vådvægt. På referencestationen måltes et indhold på 5,6 µg TBT-Sn pr. kg vådvægt. Sammenligninger mellem TBT indholdet i snegle og de deformiteter, som er konstateret i sneglene viser at der ved høje indhold af TBT også er høje frekvenser af intersex, en højere ISI-index værdi, en større grad i udviklingen af prostavævet og en øget RESULTATER 17

20 Tributyltin (TBT) i det marine miljø og misdannelsen af marine snegle i Århus Amt µg XBT-Sn pr. kg vådvægt Studstrup Lystbådehavn Marselisborg Lystbådehavn Egå Marina Nappedam Lystbådehavn Århus Fiskerihavn Århus Havn's Klapbassin Kalø Slotsruin TBT DBT MBT TPhT Knebel Vig (1997)* Figur 11. Indholdet i µg pr. kg vådvægt af TBT- Sn, DBT-Sn,MBT-Sn og TPhT-Sn i vævet fra strandsnegle fra 8 lokaliteter i Århus Bugt Figur 12. TBT indholdet i µg Sn-TBT pr. kg vådvægt i væv fra almindelig strandsnegl og forekomst af intersex (a), ISI-index (b), prostatalængde (c), frekvensen af hanner uden peniskirtler (d) ,5 2 1,5 1 0,5 0 Frekvens af intersex % a ISI-index b µg TBT-Sn pr. kg vådvægt Prostatalængde (PRrL) mm c Frekvensen af hanner uden peniskirtler % d µg TBT-Sn pr. kg vådvægt Antal bådpladser µg TBT-Sn pr. kg vådvægt Figur 13. Sammenhængen mellem antallet af bådpladser i 5 lystbådehavne (samt reference) og indholdet af TBT-Sn g pr. kg vådvægt i strandsnegle RESULTATER

21 frekvens af hanner uden peniskirtler (figur 12). TBT-indholdet i sneglene stiger med antallet af bådpladser (figur 13), og det generelle billede er, at der er en sammenhæng mellem samtlige de undersøgte effekter og den belastning sneglene er udsat for i form af TBTindholdet i sneglenes væv. Overraskende er, at der ikke er en sammenhæng mellem havnens alder og TBT-indholdet i sneglene samt effekter på sneglene. Marselisborg Lystbådehavn, som er den yngste af havnene og taget i brug i 1989/1990, altså 1 til 2 år før forbudet mod TBT blev indført. Imposex hos dværgkonk og almindelig konk Resultaterne af imposexundersøgelserne af de enkelte snegle er vist i bilag 8 og parameterværdierne frekvens af imposex, VDSI og MSI er vist i tabel 13. Almindelig konk er fundet på en station i Århus Bugt og fra en lokalitet ved Gjerrild på Djursland. I figur 14 er vist frekvensen af imposex i 1999 for både dværg- og almindelig konk. Hos dværgkonk fra Århus Bugt er der på NOVA-stationen 2 km nord for Århus Havn og i Århus Havns Klapbassin samt i Marselisborg Lystbådehavn en frekvens af imposex på %. På NOVA station 2, ca. 6 km fra Århus Havn er frekvensen af imposex 75 %, medens der på NOVA-station 3 ca. 14 km fra Århus Havn er 45 % af hunsneglene påvirkede. Der er en tydelig sammenhæng mellem hunnernes penislængde og afstanden til havnebassinet (figur 15). Penis hos hunsnegle fra Marselisborg Lystbådehavn, der ligger nærmest Århus Havn, havde en gennemsnitslængde på 7,22 mm, hvilket udgjorde 56 % af hansneglenes penislængde. Effektgraden udtrykt ved MSI og VDSI indekset viste tilsvarende afhængighed af afstanden til Århus Havn (figur 16). VDSI og MSI værdierne aftager liniært med øget afstand til Århus Havn. I Hevring Bugt ved Randers Fjords udmunding, er frekvensen af imposex henholdsvis 5 % (3 km) og 0 % (6 km) fra Randers Fjord. For almindelig konk er der på stationen svarende til NOVA st. 2 (Århus Bugt) en frekvens på 100%, medens der hos sneglene ved Gjerrild var en frekvens på 15 %. Tabel 13. Imposex hos dværgkonk fra Århus Bugt og Hevring Bugt NOVA program 1998/99 og fra Århus Havns klapbassin og Marselisborg Lystbådehavn. Imposex hos almindelig konk fra 1 lokalitet i Århus Bugt og en lokalitet ved Gjerrild Djursland. Dværg konk År Afstand fra Antal hunner Gennemsnitlig % hunner Gennemsnits Relativ penis VDSI MSI Station Århus Havn undersøgt skalhøjde i mm med imposex penis længde længde RPLI i km hos hunner Århus Bugt NOVA , ,24 36,32 2,4 3 NOVA , , ,51 26,94 2,25 3,025 NOVA , , ,08 7,86 1,5 2,25 NOVA , ,8 43 0,366 3,35 0,857 1,095 Hevring Bugt NOVA , NOVA ,96 5 0,0745 0,537 0,1 0,15 Marselisborg , , ,226 56,24 3,4 3,25 Lystbådehavn Århus Havns , , ,244 44,54 2,3 3,07 Klapbassin Alm Konk Århus Bugt NOVA , , ,09 5,01 1,91 1,73 Kattegat Gjerril Djursland , ,14 0,46 0,23 0,23 RESULTATER 19

22 Tributyltin (TBT) i det marine miljø og misdannelsen af marine snegle i Århus Amt Deponering af TBT holdigt havnesediment i Århus Havns Klapbassin Dværgkonk og almindelig konks imposex 100 %Imposex Dværgkonk Almindelige konk RANDERS ÅRHUS Randers Fjord NOVA 1 Mariager Fjord NOVA 3 NOVA 2 Århus Havns Klapbassin Marselisborg Lystbådehavn NOVA Ebeltoft Vig Anholt Gjerril GRENAA Hjelm I Århus Havns Klapbassin er der deponeret havneslam med et højt indhold af TBT. Klapbassinet er omgivet af beskyttende dækmoler som forhindrer bølge- og strømpåvirkning af det deponerede sediment. Der foregår ligeledes ingen sejlads inde i bassinet. Marselisborg Lystbådehavn, er ligeledes et bassin med beskyttende dækmoler, men hvor sedimentet ofte påvirkes af sejlads med ophvirvling fra skibsskruer. I figur 17 er forekomsten af TBT i sediment, blåmuslinger og strandsnegle samt frikvensen af imposex/intersex sammenstillet for de to lokaliteter. Sammenstillingen viser, at biotilgængeligheden af TBT i klapbassinet og i lystbådehavnen er forskellig. Organismer, som lever fri af sedimentet, blåmuslinger og strandsnegle akkummulere mindre TBT i klapbassinet end i lystbådehavnen. Derimod påvirkes dværgkonk, som lever i og på sedimentet i samme grad i både klapbassinet og i lystbådehavnen. Norsminde Fjord Århus Bugt Mårup Strand Tunø Mårup Vig Kyholm Stavns Fjord Vejrø Horsens Fjord Alrø Samsø 15 km Grundmaterialet: KMS Copryright Figur 14. Frekvensen i % af imposex hos dværg og almindelig konk undersøgt fra Århus Bugt og Hevring Bugt i RESULTATER

23 Gennemsnitlig penislængde i mm Afstand fra Århus Havn i km Figur 15. Sammenhæng mellem udviklingen af pseudopenis (længde i mm) hos hunner af dværg konk og afstanden i km fra Århus Havn i Århus Bugt Index værdi Figur 16. Sammenhængen mellem MSI (Mensink sekvens indeks) og VDSI (Vas deferens sekvens indeks) hos dværg konk og afstanden til Århus Havn Afstand til Århus Havn i km VDSI MSI Antal TBT-Sn i sediment TBT-Sn i strandsnegle Århus Havns Klapbassin TBT-Sn i blåmusling % dværg konk med imposex % strandsnegle med intersex Marselisborg Lystbådehavn Figur 17. Sammenligning mellem Århus Havns Klapbassin og Marselisborg Lystbådehavn med hensyn til TBT i sediment, TBT i strandsnegle, TBT i blåmuslinger, intersex hos strand-snegle og imposex hos dværg konk. RESULTATER 21