Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 3.4. Klassifikation af biodiversitetstilstanden i de danske farvande en indikator-baseret statusvurdering
|
|
- Camilla Frederiksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 3.4 Klassifikation af biodiversitetstilstanden i de danske farvande en indikator-baseret statusvurdering Jesper H. Andersen, Cordula Göke og Ciarán Murray Dato: August 2012 Side 1/30 Dette faglige baggrundsnotat skal, sammen med andre notater fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi (det tidligere DMU) samt notater og rapporter fra andre institutioner, udgøre det faglige grundlag for Naturstyrelsens udarbejdelse af den såkaldte basisanalyse i medfør af det europæiske havstrategidirektiv. Notatet er udarbejdet af medarbejdere ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. 1. Definition Biodiversitet er en sammentrækning af ordene biologisk og diversitet og kommer fra det græske ord bios, som betyder liv" og det latinske ord diversus, som betyder forskelligartet. Den nutidige tolkning af biodiversitet er variationen i den levende natur. Diversitet rummer i sig en række forskellige niveauer som f.eks. gener, arter, økosystemer. Det er dog ikke så enkelt at definere biodiversitet eller mål for biodiversitet. Biologisk diversitet har ikke en specifik og operationel definition fordi biodiversitet manifesterer sig på flere niveauer, bl.a. gener, arter, samfund og på system-niveau. En pragmatisk udlægning er, at biologisk diversitet er et mål for mangfoldigheden blandt de organismer, der findes i forskellige marine økosystemer. 2. Datagrundlag Notatet er baseret på data anvendt i en række internationale vurderinger af tilstanden af biodiversiteten i Østersøen og Nordsøen. Data fra de indre danske farvande stammer fra HELCOM s tematiske vurdering af marin biodiversitet og HELCOM s holistiske vurdering af Østersøens sundhedstilstand (HELCOM 2009 og 2010). Data fra Nordsøen, Skagerrak og Kattegat har oprindelse i HARMONY-projektet (Andersen et al. in prep.). DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus Universitet Frederiksborgvej 399 Postboks Roskilde Tlf.: Fax: dce@dmu.dk
2 Side 2/30 En simpel oversigt over anvendte data, herunder antallet af indikatorer, fremgår af Tabel 1. En detaljeret oversigt over hvilke indikatorer, der er anvendt i de enkelte områder, kan ses i bilag 1. Tabel 1 Oversigt over antallet af indikatorer anvendt i hvert enkelt af de 20 havområder, per kriterium og samlet. K1 = marine landskaber, K2 = samfund, K3 = arter, og K4 = støtteindikatorer. Farvandsområde Antal indikatorer K1 K2 K3 K4 I alt 1. Nordsøen, sydlige og østlige dele Nordsøen, nordlige dele Ringkøbing Fjord Skagerrak Kattegat, centrale dele Limfjorden Mariager Fjord Randers Fjord Isefjorden / Roskilde Fjord Øresund, centrale dele Fakse Bugt / Stevns Århus Bugt Farvandet nord for Fyn Odense Fjord Sejerø Bugt Kalundborg Fjord Lillebælt, sydlige dele Smålandsfarvandet Rødsand Hjelm Bugt Metodebeskrivelse Notatet er baseret på et eksisterende vurderingsværktøj, kaldet BEAT, som er anvendt i en række internationale vurderinger af biodiversitetsstilstanden i hele Østersøen og i de østlige dele af Nordsøen. BEAT er en specifik version af HEAT-værktøjet, der oprindeligt er baseret på OSPAR s Comprehensive Procedure, hvor eutrofieringstilstanden er vurderet på baggrund af harmoniserede vurderingskriterier, herunder baggrundsforhold, acceptabel afvigelse og informationer om aktuel tilstand. På baggrund af informationerne om baggrundsforhold (identisk med referenceforhold sensu vandrammedirektivet) og aktuel tilstand beregner BEAT-værktøjet en såkaldt økologisk kvalitetsratio (EQR = referenceforhold / aktuelle forhold) for hver af de anvendte indikatorer. EQR-værdien giver mulighed for at integrere flere indikatorer inden for en gruppe. Der er med brugen af EQRværdier skabt en tæt kobling til vurderingen af økologisk tilstand under vandrammedirektivet. BEAT-værtkøjet er oprindeligt udviklet og anvendt i forbindelse med HELCOM s tematiske vurdering af biodiversitetens tilstand i Østersøen inkl. Kattegat og de danske sunde og bælter. Metoden går ud på at
3 Side 3/30 klassificere biodiversitetsstilstanden i fem klasser, hvor de to bedste klasser (høj og god) er acceptable og svarer til god biodiversitetstilstand, mens de tre laveste klasser (moderat, ringe, og dårlig) er uacceptable og ikke i god tilstand. BEAT-værktøjet er veldokumenteret og transparent og kan anvendes, når der i et givent område er indikatorer med synoptiske informationer om hhv. referenceforhold, acceptabel afvigelse og aktuel status. Metoden er kortfattet summeret i HELCOM (2009) og HELCOM (2010). For mere detaljerede informationer om HEAT-værktøjet henvises til Andersen et al. (2010a) og Andersen et al. (2010b). Forskellen på BEAT og HEAT, hvor sidstnævnte som nævnt fokuserer på eutrofiering og effekterne af næringsberigelse, er, at BEAT fokuserer på følgende temaer: 1) marine landskaber (broad-scale habitats ), 2) samfund, 3) arter, og 4) supplerende indikatorer. De foreliggende informationer om referenceforhold, acceptabel afvigelse og aktuel status kombineres i følgende grundlæggende vurderingsprincip: BioQO (indikator) = RefCon ± AcDev, hvor BioQO er et Biodiversity Quality Objective (på dansk: natur- eller miljømål), RefCon er referenceforhold og dermed et anker for vurderingen, og AcDev er acceptabel afvigelse, altså et mål for hvilken afvigelse fra referenceforholdene, der er acceptabel. BEATværktøjet gør kort beskrevet følgende: 1. Beregner en EQR-værdi per indikator, hvor 1,00 er uforstyrrede forhold/tilstand og 0,00 er en dårlig tilstand, 2. Integrerer indikatorer i grupper (Marine landskaber, samfund, arter og støtte indikatorer ) og beregner en vægtet EQR-værdi per gruppe, 3. Klassificerer tilstanden per gruppe ved at beregne en vægtet værdi for god / moderat -grænsen og sammenligne denne med den vægtede EQRværdi, og 4. Kombinerer klassifikationerne til en samlet vurdering af biodiversitetstilstanden baseret på et princip om, at den mest følsomme gruppe lægges til grund for slutklassifikationen. Det er jævnfør ovenstående de vægtede acceptable afvigelser, der er afgørende for resultatet af klassifikationen, ikke de vægtede EQR-værdier. Udover denne primære vurdering kan BEAT-værktøjet også beregne en konfidens af den primære vurdering. Dette sker på baggrund af en score for kvaliteten af referenceforhold, acceptabel afvigelse og aktuel status, jf. Andersen et al. (2010b), hvor en konfidens over 50 % vurderes som acceptabel. 4. Resultater Samtlige danske dele af hhv. Nordsøen, Skagerrak, de indre danske farvande og de vestlige dele af Østersøen har enten en moderat, ringe eller dårlig biodiversitetstilstand. Farvandene omkring Bornholm er ikke direkte vurde-
4 Side 4/30 ret. HELCOM har i forbindelse med dels den tematiske vurdering af biodiversiteten i Østersøen (HELCOM 2009), dels den overordnede vurdering af Østersøens sundhedstilstand (HELCOM 2010) vurderet at farvandene omkring Bornholm har en ikke-tilfredsstillende biodiversitetstilstand. Tabel 2 Samlet vurdering af biodiversitetstilstanden i 20 danske havområder. For hver enkelt område er der desuden gjort rede for den vægtede økologiske kvalitetsratio (EQR). K1 = marine landskaber, K2 = samfund, K3 = arter og K4 = støtteindikatorer. Det afgørende kriterium for slutklassifikationen er fremhævet med fed. Se bilag 1 for detaljer. Farvandsområde Økologisk kvalitets-ratio Samlet K1 K2 K3 K4 vurdering 1. Nordsøen, sydlige og østlige dele - 0,907 0,656 - Ringe 2. Nordsøen, nordlige dele - 0,904 0,619 - Dårlig 3. Ringkøbing Fjord - 0,377-0,850 Dårlig 4. Skagerrak - 0,939 0,502 - Dårlig 5. Kattegat, centrale dele - 0,787 0,482 0,733 Dårlig 6. Limfjorden - 0,420 0,325 0,650 Dårlig 7. Mariager Fjord - - 0,370 0,519 Dårlig 8. Randers Fjord 0,562 0,258 0,485 0,369 Dårlig 9. Isefjorden / Roskilde Fjord - 0,547 0,410 0,763 Dårlig 10. Øresund, centrale dele 0,525 0,740-0,560 Moderat 11. Fakse Bugt / Stevns 0,843 0,809-0,336 Dårlig 12. Århus Bugt 0,533 0,699-0,548 Moderat 13. Farvandet nord for Fyn 0,353 0,530-0,537 Dårlig 14. Odense Fjord 0,294 0,457 0,580 0,320 Dårlig 15. Sejerø Bugt - 0, Dårlig 16. Kalundborg Fjord - 0, Dårlig 17. Lillebælt, sydlige dele 0,230 0,483-0,500 Dårlig 18. Smålandsfarvandet - 0,427 0,578 - Dårlig 19. Rødsand - 0,643 0,555 - Ringe 20. Hjelm Bugt 0,838 0,702 0,533 Ringe For de helt åbne havområder i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat gælder det at det er kriteriet arter, der er styrende for slutklassifikationen. Der er med andre ord artsspecifikke indikatorer for hhv. fisk, havfugle og marine pattedyr og deres tilstand, der gør at disse områder klassificeres som enten ringe eller dårlig. For yderligere informationer henvises til bilag 2.1, 2.2, 2.4 og 2.5. Et samlet overblik over biodiversitetstilstanden i de danske havområder fremgår af figur 1, hvor de i tabel 2 præsenterede resultater er interpolerede. Hovedparten af de gennemførte vurderinger og klassifikationer har en acceptabel eller høj konfidens (Tabel 2 og Fig. 2, panel C). Kun Sejerø Bugt og Kalundborg Fjord har en uacceptabelt lav konfidens. Det er interessant, at data vedrørende både aktuel status og referenceforhold generelt har en høj konfidens (Fig. 2, panel B), mens data om acceptabel afvigelse i gennemsnit (Fig.
5 Side 5/30 2, panel A) ligger lige under hvad der på Østersø-niveau betragtes jf. HEL- COM (2010) som en acceptabel kvalitet af data. Figur 1 Klassifikation af biodiversitetstilstanden i de danske havområder. Blå = høj status; grøn = god status, gul = moderat status, orange = ringe status og rød = dårlig status 1. Havområderne omkring Bornholm er ikke vurderet. Tabel 3 Samlet vurdering af konfidens i de 20 gennemførte BEAT-vurderinger. For hver enkelt område er der desuden gjort rede for den vægtede konfidens for de fire kriterier. Farvandsområde Konfidens (%) K1 K2 K3 K4 Samlet 1. Nordsøen, sydlige og østlige dele - 67% 52% - 59,5% 2. Nordsøen, nordlige dele - 87% 51% - 68,8% 3. Ringkøbing Fjord - 67% - 38% 52,1% 4. Skagerrak - 90% 40% - 69,4% 5. Kattegat, centrale dele - 78% 52% 100% 76,7% 6. Limfjorden - 83% 67% 75% 75,0% 7. Mariager Fjord % 63% 56,3% 8. Randers Fjord 83% 63% 67% 67% 69,8% 9. Isefjorden / Roskilde Fjord - 73% 63% 50% 61,9% 10. Øresund, centrale dele 83% 78% - 83% 81,7% 11. Fakse Bugt / Stevns 63% 63% - 83% 69,4% 12. Århus Bugt 63% 83% - 83% 76,4% 13. Farvandet nord for Fyn 75% 77% - 83% 78,3% 14. Odense Fjord 58% 71% 50% 83% 65,6% 15. Sejerø Bugt - 63% ,3% 16. Kalundborg Fjord - 63% ,3% 17. Lillebælt, sydlige dele 75% 79% - 83% 79,2% 18. Smålandsfarvandet - 83% 83% - 83,3% 19. Rødsand - 63% 83% - 72,9% 20. Hjelm Bugt 63% 62% - 89% 71,3% 1 Punkterne i figuren blev grupperet i 2 kategorier: fjord- og kystområder og åbent hav. For åbent hav er illustrationen fremkommet ved interpolation med en minimum curvature spline technique med barrierer. Kystlinjen udgør barrieren i interpolationen. Fjord- og kystområder fik tildelt én enkelt værdi..
6 Side 6/30 A B C 1,00 1,00 10 Confidence Rating 0,80 0,60 0,40 Confidence Rating 0,80 0,60 0,40 Frequency 5 0,20 0,20 0,00 RefCon IC AcDev IC AcStat IC 0,00 C1 IC C2 IC C3 IC C4 IC Final Confidence Rating (%) Figur 2 Sammenfatning af konfidens-vurderinger. Panel A = konfidens af informationerne om hhv. referenceforhold (RefCon), acceptabel afvigelse (AcDev) og aktuel status (AcStat). Panel B = konfidens for hvert af de fire kriterier (C1-C4 svarende til K1-K4). Panel C = frekvens af de samlede konfidens for de i alt 20 vurderede havområder. Område-specifikke opgørelser kan ses i bilag Konklusioner Det anvendte BEAT-værktøj må anses for at være veldokumenteret og velegnet til vurdering af biodiversitetstilstanden i de danske farvande, herunder også vurdering af usikkerheden af den gennemførte vurdering. På baggrund af den i 20 danske havområder gennemførte klassifikation af tilstanden af den marine biodiversitet konkluderes følgende: Biodiversitetstilstanden er ikke-acceptabel, både i de åbne farvande og i de kystnære områder. Usikkerheden i de gennemførte vurderinger er generelt lav. Resultaterne af den gennemførte faglige vurdering af tilstanden af biodiversiteten i de danske havområder er sammenfattet i figur 3. For de danske dele af Nordsøen og Skagerrak konkluderes, at tilstanden af biodiversiteten ikke-acceptabel i alle 4 vurderede delområder. For de danske dele af området bestående af Kattegat med Isefjorden/Roskilde Fjordkomplekset og de nordlige og centrale dele af Øresund konkluderes, at tilstanden af biodiversiteten er ikke-tilfredsstillende i alle 6 vurderede delområder. For Bælthavet og de danske dele af Østersøen konkluderes for alle 10 vurderede delområder at tilstanden af biodiversiteten er ikke-tilfredsstillende. Farvandene omkring Bornholm er ikke klassificeret, men vurderes generelt som ikke-tilfredsstillende (HELCOM 2009 og 2010).
7 Side 7/30 A North Sea/Skagerrak (4) Kattegat (6) Danish Belts/Baltic Sea (10) ALL (20) 0% 20% 40% 60% 80% 100% B North Sea/Skagerrak (4) Kattegat (6) Danish Belts/Baltic Sea (10) ALL (20) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 3 Sammenfatning af status-klassifikation (panel A) og konfidens (panel B) i hhv. Nordsøen/ Skagerrak, Kattegat og Bælthavet/Østersøen samt samlet. Tallene i parentes angiver antallet af havområder. I panel A er gul = moderat tilstand, orange = ringe tilstand og rød = dårlig tilstand. I panel B er blå = høj konfidens, grøn = acceptabel konfidens og rød = lav konfidens, dvs. under 50 %.
8 Side 8/30 Referencer Andersen, J.H., P. Axe, H. Backer, J. Carstensen, U. Claussen, V. Fleming- Lehtinen, M. Järvinen, H. Kaartokallio, S. Knuuttila, S. Korpinen, M. Laamanen, E. Lysiak-Pastuszak, G. Martin, F. Møhlenberg, C. Murray, G. Nausch, A. Norkko & A. Villnäs (2010a): Getting the measure of eutrophication in the Baltic Sea: towards improved assessment principles and methods. Biogeochemistry (published online; doi: /s ). Andersen, J.H., C. Murray, H. Kaartokallio, P. Axe & J. Molvær (2010b): A simple method for confidence rating of eutrophication status classifications. Marine Pollution Bulletin 60: Andersen et al. (in prep): Towards a harmonized assessment of biodiversity status in the North Sea. HARMONY interim report. HELCOM (2009): Integrated thematic assessment of biodiversity in the Baltic Sea. Baltic Sea Environment Proceedings No. 116B. HELCOM (2010): Ecosystem Health of the Baltic Sea. An initial holistic assessment. Baltic Sea Environment Proceedings No pp.
9 Side 9/30 Bilag 1: BEAT-beregninger fra havområderne 1-20 Bilag 1.1 BEAT sheet for de sydlige og østlige dele af Nordsøen. Baseret på Andersen & Kaas (2008).
10 Side 10/30 Bilag 1.2 BEAT sheet for nordlige del af Nordsøen. Baseret på Andersen & Kaas (2008).
11 Side 11/30 Bilag 1.3 BEAT sheet for Ringkøbing Fjord. Baseret på Andersen & Kaas (2008).
12 Side 12/30 Bilag 1.4 BEAT sheet for Skagerrak. Baseret på Andersen & Kaas (2008).
13 Side 13/30 Bilag 1.5 BEAT sheet for de centrale dele af Kattegat. Baseret på Andersen & Kaas (2008).
14 Side 14/30 Bilag 1.6 BEAT sheet for Limfjorden. Baseret på Andersen & Kaas (2008).
15 Side 15/30 Bilag 1.7 BEAT sheet for Mariager Fjord.
16 Side 16/30 Bilag 1.8 BEAT sheet for Randers Fjord. Baseret på Andersen et al. (2008).
17 Side 17/30 Bilag 1.9 BEAT sheet for Isefjorden Roskilde Fjord. Baseret på Andersen et al. (2010).
18 Side 18/30 Bilag 1.10 BEAT sheet for centrale dele af Øresund. Baseret på HELCOM (2010).
19 Side 19/30 Bilag 1.11 BEAT sheet for Fakse Bugt / Stevns. Baseret på HELCOM (2010).
20 Side 20/30 Bilag 1.12 BEAT sheet for Århus Bugt. Baseret på AHELCOM (2010).
21 Side 21/30 Bilag 1.13 BEAT sheet for farvandet nord for Fyn. Baseret på HELCOM (2010).
22 Side 22/30 Bilag 1.14 BEAT sheet for Odense Fjord. Baseret på HELCOM (2010).
23 Side 23/30 Bilag 1.15 BEAT sheet for Sejerø Bugt. Baseret på HELCOM (2010).
24 Side 24/30 Bilag 1.16 BEAT sheet for Kalundborg Fjord. Baseret på HELCOM (2010).
25 Side 25/30 Bilag 1.17 BEAT sheet for de sydlige dele af Lillebælt. Baseret på HELCOM (2010).
26 Side 26/30 Bilag 1.18 BEAT sheet for Smålandsfarvandet. Baseret på HELCOM (2010).
27 Side 27/30 Bilag 1.19 BEAT sheet for Rødsand. Baseret på HELCOM (2010).
28 Side 28/30 Bilag 1.20 BEAT sheet for Hjelm Bugt. Baseret på HELCOM (2010).
29 Side 29/30 Bilag 2: Konfidens-vurderinger fra Nordsøen/Skagerrak, Kattegat og Bælthavet/Østersøen Opsplittede konfidens -vurderinger baseret på figur 2. Delområderne er Nordsøen/Skagerrak, Kattegat inkl. de nordlige dele af Øresund samt Bælthavet og Østersøen. A B C Nordsøen/Skagerrak Confidence Rating 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 RefCon IC AcDev IC AcStat IC Confidence Rating 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 C1 IC C2 IC C3 IC C4 IC Frequency Final Confidence Rating (%) 1,00 1,00 10 Kattegat Confidence Rating 0,80 0,60 0,40 0,20 Confidence Rating 0,80 0,60 0,40 0,20 Frequency 5 0,00 RefCon IC AcDev IC AcStat IC 0,00 C1 IC C2 IC C3 IC C4 IC Final Confidence Rating (%) Bælthavet/Østersøen Confidence Rating 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 RefCon IC AcDev IC AcStat IC Confidence Rating 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 C1 IC C2 IC C3 IC C4 IC Frequency Final Confidence Rating (%)
30 Side 30/30 Bilag 3: Datablad Serie titel og nr.: Titel: Forfatter : Institut: Fagligt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. Klassifikation af biodiversitetstilstanden i de danske farvande en indikatorbaseret statusvurdering. Jesper H. Andersen, Ciarán Murray og Cordula Göke Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Udgiver: Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi URL: År for udgivelse: August 2012 Redaktion afsluttet: 2011 Review: Karsten Dahl og Peter Henriksen, Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Finansiering: Bedes citeret som: Naturstyrelsen. Andersen, J.H., C. Murray og C. Göke Klassifikation af biodiversitetstilstanden i de danske farvande en indikator-baseret statusvurdering. Fagligt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. 30 pp. Må citeres med kildeangivelse Sammenfatning: Keywords: Biodiversitetstilstanden i de danske farvande er i dette notat klassificerer ved brug af et indikator-baseret vurderingsværktøj, BEAT. Dette værktøj er i udgangspunktet baseret på værktøjer udviklet af hhv. OSPAR-kommissionen (OSPAR) og Helsinki-kommissionen (HELCOM). Vurderingen er baseret på de indikatorer og data, som Danmark har lagt til grund for biodiversitetstilstanden i de danske dele af HELCOM-konventionsområdet og i den østlige del af Nordsøen (i regi af HARMONY-projektet). Overordnet kan det konkluderes at tilstanden i samtlige af de vurderede danske havområder er ikketilfredsstillende. Denne konklusion er i overensstemmelse med tidligere konklusioner, såvel national og internationale. Havstrategidirektivet, biodiversitet, karakterisering, klassifikation, Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, de danske bælter, Østersøen Sideantal: 30 Internet version: Bemærkninger: Dette notat kan downloades i elektronisk format (pdf) via DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi s hjemmeside Dette faglige notat er ét af i alt 18 notater udarbejdet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi i forbindelsen med en faglig karakterisering af miljøtilstanden i de danske havområder, herunder også en vurdering af påvirkningsfaktorer.
Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 3.2. Klassifikation af eutrofieringstilstanden i de danske farvande en indikator-baseret statusvurdering
Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 3.2 Klassifikation af eutrofieringstilstanden i de danske farvande en indikator-baseret statusvurdering Jesper H. Andersen, Jens W. Hansen, Ciarán Murray, Cordula Göke og
Læs mereOpgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren
Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut
Læs mereOpgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren
Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut for
Læs mereØkosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?
Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det? Fra Vandmiljøplaner til Marine Strategier Jesper H. Andersen 1, 2 1: Department of BioScience, Aarhus University 2: National Center for Environment and Energy
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mereDanmarks Havstrategi. Miljømålsrapport
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 413 Offentligt < &? Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport Miljøministeriet Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 4 1.1 Introduktion 4 1.2 God
Læs mereTabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne
Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereModeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereBemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen
Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereStenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,
Læs mereStenrev som virkemiddel:
Stenrev som virkemiddel: Et supplement til de grundlæggende foranstaltninger? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef, Ph.D. 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereInterkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner
Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen
Læs mereBRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER
AARHUS UNIVERSITET 26. OKTOBER 2011 KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER KAN MAKROALGER BRUGES TIL TILSTANDS- VURDERING AF MARINE OMRÅDER? - - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? VERSITET UNI Program
Læs mereVandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder
Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet
Læs mereHvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereÆndringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen
Ændringer i NOVANA 2011-2015 Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 11. oktober 2012 Susanne Boutrup DCE Antal sider:
Læs mereKommentarer vedr. Basisanalyse 2013: Opgave 3.2 Marin Justering af vandområde-inddeling med tilhørende opland
Kommentarer vedr. Basisanalyse 2013: Opgave 3.2 Marin Justering af vandområde-inddeling med tilhørende opland Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. oktober 2013 Henrik Fossing &
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande
1. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande omkring Fyn Indledning Dette notat er tilsigtet konsulenter som har vandplaner som fagligt arbejdsområde. I notatet søges
Læs mereÅlegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience
Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt
Læs mereHvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereEffekter af danske kvælstoftilførsler for miljøtilstanden i danske vandområder
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Effekter af danske kvælstoftilførsler for miljøtilstanden i danske vandområder Notat fra DCE og DHI Dato: Forfattere: Karen
Læs mereKonsekvensnotat vedr. forslag om reduceret iltsvindsovervågning
Konsekvensnotat vedr. forslag om reduceret iltsvindsovervågning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 12. november 2014 Jens Würgler Hansen David Rytter Jacob Carstensen Institut for Bioscience,
Læs mereMarin - Vurdering af biologiske effekter baseret på NOVANA-data
Marin - Vurdering af biologiske effekter baseret på NOVANA-data Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2013 Jakob Strand Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereUdfordringer og indsatser på havet
Udfordringer og indsatser på havet Mette Blæsbjerg WWF Verdensnaturfonden Natura 2000-debatmøde November 2014 21 January 2015-1 Natura 2000 i danske havområder 97 områder er helt eller delvis marine Stenrev
Læs mereVandplan med et kig frem mod planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen
Vandplan 2010-2015 - med et kig frem mod 2015-2021 planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen 1 - jeg vil komme ind på: Et par hovedpunkter fra første generation vandplaner - pt. uden gyldighed Plancyklus
Læs mereBlue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET
Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience
Læs mereMiljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark
& kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal
Læs mereKortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data
Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juli 2014 Cordula Göke & Karsten Dahl Institut for Bioscience Antal sider:
Læs mereVurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016
Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereBaseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen
Baseline i forslag til vandplaner Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen 23 forslag til vandplaner i høring Se: www.nst.dk Hovedoplande I, 1 Forslag til vandplaner Kortbilag Tekniske baggrundsnotater SMV-rapport
Læs mereFORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE
FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.
Læs mereOpstilling af vurderingskriterier for miljøfarlige stoffer i vandmiljøet
Opstilling af vurderingskriterier for miljøfarlige stoffer i vandmiljøet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. oktober 2013 Jakob Strand & Martin M. Larsen Institut for Bioscience
Læs mereNotat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereAlgeovervågningsområde ved Agger Tange
Algeovervågningsområde ved Agger Tange Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Hans Jakobsen Institut for Bioscience Rekvirent: Fødevarestyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Læs mereVandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn
Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har
Læs mereBekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)
BEK nr 788 af 25/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 200819339 Senere ændringer til forskriften
Læs mereUdlægning af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2018
Udlægning af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2018 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. april 2018 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience
Læs mereJagten på den gode økologiske tilstand
Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2001 DMU's Afdeling for Havmiljø udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober måned.
Læs mereFastlæggelse af klorofyl a grænseværdier i fjorde og kystområder ved brug af modelværktøjer
Danske fjorde og kystnære havområder Fastlæggelse af klorofyl a grænseværdier i fjorde og kystområder ved brug af modelværktøjer Rapport fra DHI og DCE Dato: 7. maj 2015 Forfattere: Hanne Kaas 1), Karen
Læs mereAngående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet
Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. maj 2012 Karsten Dahl Ole R. Therkildsen Institut
Læs mereHvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?
Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt
Læs mereNotat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.
DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri J.nr. 12. august 2008 Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. 1. Formål.
Læs mereNotat vedr. interkalibrering af ålegræs
Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereDokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med
Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger
Læs mereTildækning og befæstning af havbunden
Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 2.1 Tildækning og befæstning af havbunden Jens W. Hansen Cordula Göke Anders Winderlin Dato: August 2012 Vurderingen af et havområdes miljømæssige status er baseret på en
Læs mere1. Problemstilling. 2. Retligt grundlag. Jura J.nr. MST Ref. liwgr Den 24. august Fredericia Kommune
Fredericia Kommune Jura J.nr. MST-088-00003 Ref. liwgr Den 24. august 2018 Bindende udtalelse vedr. udkast af 7. juni 2018 til afgørelse om miljøskade eller overhængende fare for miljøskade fra Fredericia
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereScreening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig
Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereOpdatering af iltsvindsmodel
Opdatering af iltsvindsmodel Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. september 2017 David Rytter, Jacob Carstensen & Jens Würgler Hansen Institut for Bioscience Antal sider: 13 Faglig
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Bestillingen: Vurdering af vandområder for ensartethed for at fastsætte nye algeovervågningsområder i muslingebekendtgørelsen
Læs mereDet talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige
Læs mereHovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariager Fjord
Hovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak Agri Nord Dansk Kano og Kajakforbund Dansk Land- og Strandjagt Dansk Naturfredningsforening Dansk Vandløb Familielandbruget Midt Jylland
Læs mereKort & Matrikelstyrelsen 11. juli årgang CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN
Kort & Matrikelstyrelsen 11. juli 2003 15. årgang CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 157-159 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction No Kort / Chart Rettelse
Læs mereBreakdown of pilotage areas in Danish waters
reakdown of pilotage areas in Danish waters Vestkysten Nord Kattegat Øst Pilotage areas in Danish waters are denoted by solid red lines The pilotage areas are demarcated from ports, fjords and other countries
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereRåstofproduktion i Danmark. Havområdet
Råstofproduktion i Danmark Havområdet 2012 Titel: Råstofproduktion i Danmark Havområdet 2012 Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk Redaktion: Poul Erik Nielsen, Ellen Hjort
Læs mereHvordan vurderes recipienternes sårbarhed?
Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner
Læs mereØkonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser
Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Husdyrefterafgrødekravet for planperioden 2018/2019) I bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017
Læs mereJustering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring
Læs mereSådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare-
Læs mereBILAG. til. Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 1.10.2015 COM(2015) 481 final ANNEXES 1 to 2 BILAG til Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om fremskridt med etableringen af beskyttede havområder
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2001 Oversigtskort Kortet viser stationer, hvor amterne, Københavns Kommune og DMU har målt ilt, og hvor der er observeret iltsvind (
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereUdvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?
Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereKort & Matrikelstyrelsen 19. oktober årgang CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN
Kort & Matrikelstyrelsen 19. oktober 2001 13. årgang CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 341-345 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction No Kort / Chart
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport september Oversigtskort. Sammenfatning september 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2001 DMU's Afdeling for Marin Økologi udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereArealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen
Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,
Læs mereBeregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Læs mereNOTAT. Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-423-00004 Ref. diman Den 16. januar 2015
NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-423-00004 Ref. diman Den 16. januar 2015 Høring af forslag til beskyttede områder i Kattegat i medfør af havstrategidirektivet Hermed sendes forslag til beskyttede
Læs mereUDVIKLING AF INDIKATORER OG TILSTANDSVURDERINGSVÆRKTØJ FOR MARINE NATURA 2000-OMRÅDER
UDVKLNG AF NDKATORER OG TLSTANDSVURDERNGSVÆRKTØJ FOR MARNE NATURA 2000-OMRÅDER Lavvandede bugter og vige Faglig rapport fra DMU nr. 701 2009 DANMARKS MLJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNVERSTET [Tom side] UDVKLNG
Læs mereHABITATER I FREMTIDENS
AARHUS UNIVERSITET UNIVERSITY 10 DECEMBER BIODIVERSITET OG HABITATER I FREMTIDENS ØSTERSØ KARSTEN DAHL SENIOR RÅDGIVER - SCENARIER OG MULIGE TILPASNINGER TIL KLIMAÆNDRINGER Af Karsten Dahl, Alf Josefson,
Læs mereDanmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn
Læs mereHvilken betydning har undervandsstøj for miljøet?
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE 23 OKTOBER 2013 Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? Jakob Tougaard Aarhus Universitet Bioscience, Roskilde Detonering af 8 kton atombombe i 50 meters dybde Havet
Læs mere