Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?

Transkript

1 Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det? Fra Vandmiljøplaner til Marine Strategier Jesper H. Andersen 1, 2 1: Department of BioScience, Aarhus University 2: National Center for Environment and Energy (NERI), Aarhus University Tak til HELCOM EUTRO-PRO, HELCOM HOLAS, HELCOM TARGREV, NMR CONFIRM, NMR MARCOS & HARMONY

2 Indhold: Baggrund Adaptiv forvaltning Økosystem-baseret forvaltning Vandmiljøplanerne Forspil Vandmiljøplan 1: Reduktioner, overvågning og forskningsprogrammer Status Havstrategidirektivet, basisanalyse og marine strategier Formål og tidsplan Trin 1: Basisanalyse (karakterisering, påvirkninger, status for tilstanden) Trin 2: Definition af GES Trin 3: Forvaltningsplaner (marine strategier) Hvor står vi nu?

3 Baggrund Adaptiv forvaltning: Økosystem-baseret forvaltning Vandmiljøplanerne: Adaptiv forvaltning Havstrategidirektivet: Økosystem-baseret Vi står overfor et vigtigt paradigmeskift!

4 BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITET Dansk Selskab for Marin Biologi (DSFMB) Vandmiljøplanerne: forspil og spil for galleriet NPo handlingsplanen (1985) Vandmiljøplan 1 (1987) Bæredygtighedsplanen (= midtvejsjustering aka VMP 1½) Vandmiljøplan 2 (1998) Vandmiljøplan 3 (2004) vandplanerne i medfør af vandrammedirektivet (WFD)

5 Vandmiljøplanerne: kvælstof- og fosforreduktioner

6 Vandmiljøplanerne: overvågning af tilførsler og effekter Vandmiljøplanens overvågningsprogram Vandmiljøplanens overvågningsprogram NOVA og nu med miljøfremmede stoffer NOVANA og nu med natur NOVANA (+ 2010) og nu vist ikke længere landsdækkende NOVANA med væsentlige huller

7 Vandmiljøplanerne: havmiljøforskning Bæltprojektet ( ): Kan siges at have startet det hele Afløst af et overvågningsprogram NPo forskningsprogrammet ( ): Fokus på kvælstof, fosfor og organisk stof i grundvand, ferskvand og marine områder Havforskningsprogram90 ( /1996): Direkte født af Vandmiljøplan I Fokus på de frie vandmasser, lavvandede systemer, sedimentprocesser, og atmosfæren Second to none Det Strategiske Miljøforskningsprogram: Lille marin programpakke

8 Vandmiljøplanerne: hvordan gik det? (overordnet) Det hele starter med forskning og overvågning Et super eksempel på adaptiv forvaltning: P: Vandmiljøplanerne m.v. A: Love og bekendtgørelser C: Overvågning E: Evalueringer m.v. God kobling mellem faglighed og den politiske proces

9 Vandmiljøplanerne: hvordan gik det? (udledninger) Byspildevand Landbrugets N-balance Industrier med egen udledning Landovervågningsoplande

10 Vandmiljøplanerne: samlet status for gennemførslen Kvælstof- og fosfortilførsler: Byspildevand: VMP-målene nået i 1996 Industri: VMP-målene nået i 1995 Landbrug: Tabene vil blive halveret, jf. VMP3-midtvejsevalueringen Overvågning: 1989: Landsdækkende overvågning af tilførsler og effekter Fire programperioder: , , , , Vi får i dag det hele for det halve Miljøtilstaden er stadig ikke god Havforskning: 4 større programmer: Bæltprojektet, NPo-forskning, Hav90-programmet og SMP Intet nationalt havforskningsprogram siden 1997

11 Vandmiljøplanerne: virker skidtet? Ift. økologien er iltsvind en nøgleindikator Iltsvind i et normal-år = ca km 2 Uden vandmiljøplanerne ville vi have haft = ca km 2 Source: Andersen & Carstensen 2011

12 Havstrategidirektivet, formål og tidsplan Formålet med direktivet er at fastholde eller etablere god miljøtilstand i alle europæiske havområder senest i Midlet til at nå dette mål er udarbejdelse af havstrategier med miljø- og naturkvalitetsmål, overvågningsprogrammer og indsatsprogrammer Havstrategierne skal være økosystem-baserede Som udgangspunkt skal Danmark udarbejde havstrategier for de danske dele af hhv. Østersøen og Nordsøen, idet Kattegat i følge direktivet tilhører Nordsøen. 2008: MSFD Direktiv vedtaget 2010: Gennemført i dansk lovgivning 2012: Basisanalyse og beskrivelser af god miljøtilstand 2014: Overvågning på plads 2015: Udarbejdelse af indsatsprogrammer (aka havstrategier ) 2016: Iværksættelse af indsatsprogrammer 2018: Revision af basisanalyse og beskrivelser af god miljøtilstand 2020: God miljøtilstand

13 Havstrategidirektivet, basisanalyse Udarbejdes af Naturstyrelsen ( ) Baserer sig på 22 faglige baggrundsnotater udarbejdet af Aarhus Universitet (tidligere DMU), DTU Aqua, DHI m.fl. Karakterisering af fysisk-kemiske forhold, habitater, biologiske forhold + andre forhold Tabel 1, MSFD Annex 3 Data fra bl.a. NOVANA, HELCOM HOLAS, HARMONY, DCF, etc. Påvirkninger Tabel 2, MSFD Annex 3 Data fra bl.a. NOVANA, HELCOM HOLAS, HARMONY, DCF, NST, etc. Vurdering af miljøtilstanden Tematiske vurderinger af eutrofiering (HEAT 2.0), miljøfarlige stoffer (CHASE 2.0), og biodiversitet (BEAT) Integreret vurdering af miljøtilstand (NEAT)

14 Havstrategidirektivet, påvirkninger, herunder kumulative Individuelle påvirkninger jf. MSFD Kumulative påvirkninger jf. MSFD og Halpern et al Baltic Sea Pressure Index (BSPI) udviklet og testet i regi af HELCOM HOLAS North Sea Pressure Index (NSPI) under udvikling i HARMONYprojektet Det er imidlertid impacts der er forvaltningsmæssigt og økologisk relevante Se Korpinen et al. (2011) for yderligere informationer

15 Havstrategidirektivet, miljøtilstand Eutrofiering Miljøfarlige stoffer Biodiversitet Ecosystem health Source: Andersen et al (in prep.) og HELCOM (2010).

16 Havstrategidirektivet: definition af GES 11 deskriptorer Biologisk diversitet Ikke-hjemmehørende arter Kommercielt udnyttede fisk og skaldyr Fødenet Eutrofiering Havbundens integritet Permanent ændring af hydrografien Miljøfarlige stoffer Miljøfarlige stoffer i fisk/skaldyr til human konsumption Marint affald Støj Skal iflg. MSFD være på plads i 2012 Kan gøres normativt og/eller kvantitativt en del kvantitative definitioner er allerede på plads, bl.a. eutrofiering og MFS Er en større faglig udfordring - og det kan bekymre at der ikke er gjort mere for at styrke det faglige grundlag

17 Havstrategidirektivet, science-based target setting Ecological Quality Ratio (EQR) RefCon AcDev Target Human pressure Source: Laamanen et al, in prep.

18 Havstrategidirektivet, science-based target setting 40 Baltic Proper RefCon? AcDev? Target? Oxygen debt (10 12 g O2) DRAFT Source: Carstensen et al., in prep

19 Havstrategidirektivet: marine forvaltningsplaner og strategier Basisanalyse = baseline (2009) GES = good environmental status = den ønskede tilstand Distance to target = afstanden mellem baseline og GES Source: Andersen et al, in prep.

20 Havstrategidirektivet, basisanalyse og marine strategier De marine strategier skal gøre rede for hvilke virkemidler regeringen vil tage i bruge for at lukke hullet mellem baseline og den ønskede tilstand Skal desuden prioritere indsatsen Fokus bør faglig set rettes mod: Eutrofiering og næringsstoffer Biodiversitet, herunder top-down kontrol, eutrofiering og fysisk forstyrrelse Miljøfarlige stoffer, herunder en række gamle kendinge, bl.a. tungmetaller og POPs

21 Hvor står vi nu? (del 1) Udledningerne af kvælstof (N) og fosfor (P) er officielt reduceret som forudsat i vandmiljøplanerne Vi har stadig iltsvind og den økologiske tilstand (jf. Vandrammedirektivet) er stadig ikke god Der er brugt en del tid på vandplaner (jf. Vandrammedirektivet) og Grøn Vækst 2.0, men disse initiativer vil ikke resultere i god økologisk tilstand Fokus flyttes snart fra Vandrammedirektivet til MSFD måske af dyrepsykologiske grunde

22 Hvor står vi nu? (del 2) Økosystem-baseret forvaltning (aka marine strategier ) er fremtiden, men vi bør lære af vandmiljøplanerne, bl.a. ved at acceptere usikkerheder samt styrke evalueringsfaserne Første trin er basisanalysen og her er vi ikke langtfra landsdækkende Næste trin er definition af GES og her har vi en akut mangel på faglig viden Danmark har for at leve op til MSFD, udover politisk vilje, brug for: Yderligere reduktion af de menneskelige påvirkninger, herunder i) udledningerne af kvælstof, ii) visse tungmetaller og POPs, samt en iii) reduktion af top-down kontrol Et nationalt marint forsknings- og udviklingsprogram uden faglig viden og bedre værktøjer bliver MSFD-gennemførelsen ikke økosystem-baseret

23 Tak for opmærksomheden! Spørgsmål?