At bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.

Transkript

1 Hygiejne politik

2 Forord Formålet med beskrivelsen er, at give personalet et fælles arbejdsredskab, som kan forbedre hygiejnen og dermed forebygge smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Den 1. januar 1996 trådte Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge i kraft. Sundhedsstyrelsen lægger her op til samarbejde mellem dagtilbudsområdet og Den kommunale Sundhedstjeneste om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse med det formål: At bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Dette skal ske ved at styrke viden om hygiejniske forholdsregler blandt forældre, personale og børn. Claus Eskildsen leder

3 Smitte Smittespredning Risikoen for spredning af sygdomme øges, når der er mange mennesker samlet. Det er derfor vigtigt altid at overholde en god hygiejne for at nedsætte risikoen for smittespredning. For langt de fleste sygdomme gælder det, at en person smitter, allerede inden sygdommen bryder ud. Smittekilder I langt de fleste tilfælde spredes sygdomme fra menneske til menneske. Når et barn/ en voksen er syg eller smitter, må de derfor ikke møde i institution. Barnet er raskt, når det kan lege med andre børn uden, at det kræver særlig pasning og omsorg og ikke smitter. Smitteveje Bakterier og virus spredes Ved berøring f. eks. ved mave/ tarmsygdomme fra endetarm via hånd til mund. Ved hoste. Via genstande f. eks. legetøj, sutter og lommetørklæder via hånd til mund. Via madvarer. Via luften. Personalet kan ved personlig kontakt være smittebringer. Det er derfor vigtigt, at de er opmærksomme på den personlige hygiejne. Det vil sige gode håndvaske rutiner samt god personlig hygiejne. Håndhygiejne God håndhygiejne er meget vigtig for at nedsætte risikoen for smitte. Børn og voksne skal vaske hænder Efter toiletbesøg eller efter, at børnene er blevet hjulpet med toiletbesøg/ bleskift. Efter berøring af husets dyr Efter brug af engangshandsker. Efter sortering af snavsetøj. Efter at have pudset næse eller have pudset næse på et barn. Efter nysen og hosten. Efter udeleg. Før berøring af madvarer. Før spisning.

4 Når man vasker hænder, skal sæben skumme og gnides godt ind i alle kroge. Sæben skylles godt af, og hænderne tørres grundigt. For voksne bør det minimum tage ti sekunder for børn et halvt minut. Vær opmærksom på, at der samler sig snavs og bakterier under ringe og negle. Sæbe Vi bruger: Flydende sæbe i engangsbeholder. Håndklæder Der anbefales engangshåndklæder, f.eks. Frottevaskeklude, som lægges til vask efter brug eller engangshåndklæder af papir. Brugte håndklæder lægges i særskilt kurv. Handsker Da bakterier fra bl.a. afføring ikke kan vaskes af hænderne med vand og sæbe, og da nogle sygdomme smitter gennem blod og sårvæsker, skal der bruges handsker eller håndsprit ved Bleskift hvor barnet har haft afføring. Hjælp til toiletbesøg, hvor barnet har haft afføring. Rensning og berøring af sår og næseblod Det anbefales, at der bruges Latexhandsker (gummihandsker). Hænderne skal vaskes efter brug af disse, da alle handsker er behandlet med kemikalier. Håndsprit Til hånddesinfektion bruges 85 % sprit med glycerol eller andet hudplejemiddel. Håndsprit bruges Hvis det ikke er muligt at vaske hænder. Hvis der ikke er benyttet handsker ved bleskift, hvor barnet har haft afføring. Hvis der ikke er benyttet handsker ved hjælp til toiletbesøg, hvor barnet har haft afføring. HUSK ALTID AT BRUGE HANDSKER

5 Håndcreme I institutionen bruges der Natusan håndcreme Håndcreme bruges for at undgå revner og sprækker i huden. Det anbefales, at der bruges en creme uden tilsætning af parfume. Pusleplads, bleskift og snavset tøj Puslepladsen er et af de steder, hvor smittespredning hurtigt kan ske fra barn til barn, derfor bør følgende forholdsregler efterleves: Puslepladsen Puslepladsen skal kunne tørres af og være med vandtæt betræk. Det kan f.eks. være voksdug eller kraftig plast. Puslebordet dækkes med lejepapir, før barnet pusles. Der bruges Rene vaskeklude (engangsklude). Lejepapir Ved spild af urin eller afføring på puslebordet optørres dette med papir, og der rengøres med sprit. Ved smitsom diarré: Brug af termometer Termometer som bruges i øre eller numsen, skal der bruges engangsplastic hylstre. Bleskift/ snavset tøj Efter aftørring vaskes barnet med engangsklude, som straks lægges i affaldsposen. Bleer lægges direkte i plastposer i stativ/ spand med låg. Posen lukkes og lægges i affaldscontainer dagligt. Affaldsspanden vaskes efter behov, dog mindst en gang ugentligt. Potter tømmes, rengøres med sæbevand og tørres efter brug. Evt. lugtgener fjernes ved afvaskning med sprit. Husk håndvask efter bleskift og optørring af spild, også når der har været brugt handsker. Toiletforhold Toilet og håndvask bør dimensioneres således, at der er ét toilet og én håndvask med blandingsbatteri for hver 10 børn. For mindre børn kan flere toiletter etableres i samme rum med afskærmning/ skillevæg, ligesom håndvaske kan opsættes som vaskerender.

6 I børnehaver er wc er afskærmet med væg og dør. Døre skal være lette at åbne, og hvis de kan låses, skal de kunne låses op udefra. Toiletpapir skal være ophængt og tilgængeligt for barnet. Sæbe er i en dispenser, der kan rengøres. Der bruges engangshåndklæder Der bruges engangshandsker og en spand til brugte bleer. Gulve bør være skridsikre og med tydeligt fald modgulvafløb, ligesom de bør afsluttes i en bue mod væggene. Hyppig brug af rummet og tilstedeværelse af smitstoffer og fugt stiller store krav til den fornødne udluftning. Barnevogne, krybber og sengetøj. Renholdelse og opbevaring: Barnevogne og krybber vaskes, når de er snavsede, dog mindst to gange årligt. Barnet skal have sit eget personlige sengetøj. Sengetøjet skiftes hver anden uge i sommer månederne Sengetøjet skiftes 1 gang om måneden de resterende mdr. af året Seler vaskes, når de er snavsede, dog mindst to gange årligt. Dyner vaskes mindst to gange om året. Eller ved nye børn. Krybber og barnevogne tages ind hver dag og opbevares i et opvarmet rum. Husk: Fugt og snavs danner grobund for skimmelsvampe. Indendørs leg. Legetøj Børn undersøger legetøj og bringer dermed smitte fra et barn til et andet. Legetøj skal derfor rengøres i sæbevand: Når det er synlig snavset. Mindst 1. gang årligt i institutionen Efter behov, f.eks. ved infektioner.

7 Udklædningstøj/ parykker Vaskes efter behov. Puder, skumgummiklodser og tæpper Puder, skumgummiklodser og tæpper bør: Være betrukket med vaskbart materiale. Vaskes jævnligt. Mindre legetøj kan vaskes i pudebetræk i vaskemaskinen. Materialer som f.eks. legoklodser tåler vask ved max. 40 grader. Udendørs leg Sandkasser Sandet skal skiftes hvert 2 år for aldersgruppen 0-3 år. Tildækkes så vidt muligt, når det ikke er i brug helst med et net af hensyn til ventilationen. Troldehøj har trælåg til sandkassen Soppebassiner bruges ikke i institutionen Det anbefales at bruge rindende vand f. eks en haveslange eller sprinkleranlæg. Hygiejne i forbindelse med mad Børn og personale skal vaske hænder før madlavning og spisning. Før servering, skal bordene afvaskes i sæbevand, eller dækkes med ren voksdug. Eller brug af dækkeservietter. Forkølede/ småsyge børn og personale bør ikke deltage i madlavning og borddækning. Personalet må gerne bære smykker, dog tages disse af ved madlavning eller bagværk (gælder ringe, armbånd, ure). Rengøring af sutter og sutteflasker: Sutter Sutter og flaskesutter renses med køkkensalt. Koges 2-3 min en gang i døgnet og opbevares tildækket Sutteflasker Mælkerester fjernes med flaskerenser og flaskerne vaskes i opvaskemaskine.

8 Madopbevaring Kølevarer skal altid opbevares ved 0-5 grader celsius. Køleskabet bør rengøres indeni en gang ugentligt samt efter behov. Tørres jævnligt udenpå. Varmebehandlede levnedsmidler, der skal gemmes, skal nedkøles så hurtigt som muligt, evt. i koldt vandbad, inden de sættes på køl. Det må højst tage 3 timer at få madvarerne nedkølet fra 65 til 10 grader. Madvarer opbevares i lukkede beholdere eller dækkes med folie. Råvarer bør holdes adskilt i grupper således, at f.eks. grøntsager ikke kan forurene kød eller fiskevarer med jordbakterier. Jordforurenede grøntsager må ikke opbevares i køleskabet sammen med den øvrige mad. Køkkenforhold Køkkenbordets overflader skal være glatte og lette at rengøre. Der skal være mulighed for at vaske hænder i forbindelse med madlavningen. Sæben er ophængt i flydende i dispenser. Karklude, viskestykker og håndklæder hænger, så de tørrer hurtigst muligt og udskiftes hver dag. Gulve og vægge skal kunne vaskes. Alt inventar incl. køle-fryseskabe skal opstilles således, at rengøring ikke vanskeliggøres. Inventar, som ikke let kan flyttes, skal anbringes på sokkel eller være forseglet mod gulv og væg. Affaldsholdere skal være lette at rengøre, forsynet med plastpose og låg. Der skal være god udluftning i køkkenet, så der ikke dannes kondensvand eller mug på overflader. Fælles køkkenet i institutionen Alle der bruger køkkenet er ansvarlig for oprydning efter brug. Der skal tømmes affald Opvaskemaskinen skal sættes til at vaske efter arrangementer plus den skal tømmes igen. Der skal holdes orden på køkkenbordene Vasketøj skal i de rigtige kurve med urent eller rent skrift.

9 Rengøring Det er vigtigt med grundig rengøring, da virus og bakterier herved får dårlige vækstbetingelser. Det er derfor nødvendigt med daglig rengøring af: Køkken. Gulve (støvsuges eller moppes med støvbindende moppe samt overtørres med fugtig moppe). Berøringsflader i nåhøjde (borde, stole, døre, håndtag). Toiletter, håndvaske og puslepladser. Indeklima Rumforhold Temperaturen ved gulvet skal være grader. Luftfugtigheden skal være mindre end % i vinterhalvåret. I institutioner skal gulvene være af vaskbart materiale, væggene skal ligeledes kunne vaskes. Lofterne skal støvsuges. Udluftning Utilstrækkelig udluftning er ofte årsag til indeklimaproblemer. Behovet for luftfornyelse afhænger af lokalernes indretning, af antallet af personer, der bruger lokalet, og af de aktiviteter, der foregår i dem. Som minimum udluftes 2 gange dagligt ved gennemtræk i 5-10 minutter, når børnene ikke er i lokalet. Sår Rensning af sår Småsår/ hudafskrabninger renses grundigt med vand og sæbe til det er rent. Såret lufttørrer. Hudafskrabninger og småsår dækkes ikke af plaster eller andet. Lufttørring gør, at der hurtigere dannes skorpe. Hvis børnene har sår med blod giver vi dem plaster på (dette kan være et trøste plaster)

10 Brandsår Ved forbrænding skylles straks med koldt vand (ikke iskoldt) i mindst 15 minutter, eller indtil smerterne aftager. Stedet dækkes herefter med tør forbinding. Ved større brandsår (2 x barnets håndflade) kontaktes læge omgående. Opkastning og diarré Opkastning og diarré skyldes oftest en mave-/tarminfektion med virus. Men årsagen kan også være bakterier. Smittemåder Smitten kan spredes fra afføringen via hænderne til mund, til legetøj og til madvarer. Smitten kan ligeledes overføres ved indtagelse af mad, der er forurenet med bakterier. Endelig kan smitten, i sjældne tilfælde, stamme fra en rask smittebærer. Symptomer Hyppige, tynde afføringer, ofte også opkastninger. Evt. feber. Evt. mavesmerter (ofte periodisk), kvalme. Evt. symptomer på væskemangel indsunkne øjne med mørke rande, træthed og slaphed. Barnet tisser sjældent. Forebyggelse og behandling Smitten sker fra hænder til mund, hvorfor håndhygiejnen er vigtig. I tilfælde af smitsom diarré i institutionen (2 eller flere børn/voksne med diarré) bør hygiejnen suppleres med følgende: Personalet anvender engangshandsker ved bleskift og hjælp til toiletbesøg. SMITSOMME SYGDOMME Efter hver skiftning afvaskes underlaget med sæbevand eller aftørres med husholdningssprit (4 dl sprit/ 1 dl vand = 70% opløsning). Hænderne afvaskes grundigt eller indgnides med håndsprit. Toiletter afvaskes med almindeligt rengøringsmiddel.

11 Barnet kan igen modtages i institutionen, når det er raskt nok til at lege, uden at det giver specielle pasningsproblemer. Det vil sige, at diarré og opkastning er ophørt, og barnet kan spise og drikke normalt, og fungerer i dagligdagen Forkølelse Forkølelse er den almindeligste børneinfektion. Smittemåder Smitten sker via kys, hænder, lommetørklæder, håndklæder, legetøj og andet, der er blevet forurenet med smitstoffet, samt via host og nys. Smitte kan overføres fra dagen før, forkølelsen bryder ud, til 5 dage efter. Symptomer Nysen. Snue. Hoste. Ondt i halsen. Feber. Hvis der er hvæsende vejrtrækning, gøende hoste, åndenød, blåfarvning af læber eller meget stærke synkesmerter, skal forældre, og evt. læge, straks kontaktes. Forebyggelse og behandling Håndvask/ håndsprit ved kontakt med spyt/snot/nys. Brug af engangslommetørklæder, der straks smides væk. Der er ingen grund til at holde barnet indendørs, tværtimod nedsættes risikoen for smitte udendørs, pga. mindre tæt kontakt til andre børn. Forkølede og raske børn bør ikke dele legetøj. Barnet passes hjemme, indtil det kan lege med de andre børn, uden at kræve særlig pasning. Øjenbetændelse Øjenbetændelse optræder ofte i forbindelse med at barnet er forkølet. Smittemåder Smitten sker via sekret fra næse eller øjne til hænder, vaskeklude, håndklæder, legetøj med mere. Der kan også ske smitte gennem luften med hoste eller nys.

12 Symptomer Gule klatter (pus) især efter søvn. Øjet er rødt. Evt. svie (sandkornfornemmelse). Øjet løber i vand. Øget følsomhed for lys. Evt. hævede øjenomgivelser. Forebyggelse og behandling Da smitten sker gennem pus fra øjnene eller snot, er håndvask/ håndsprit vigtigt. Børn med øjenbetændelse skal bruge engangsvaskeklude Pus fjernes med rent vat og lunkent vand. Tør fra den indre øjenkrog og udad. Brug en ny engangsklud efter hvert strøg for at undgå spredning af bakterier/ virus. Børn med øjenbetændelse må ikke modtages i institutionen, før det er i behandling. Barnet bør da undersøges af læge. Børnesår Børnesår er meget smitsomme sår. Årsagen er smitte med bakterier (stafylokokker eller streptokokker) fra næse eller fra andre sår. Sårene kan sidde overalt på huden, men er hyppigst omkring næse og mund. Børnesår ses hyppigt i varme somre. Smittemåder Smitten overføres ved direkte berøring og via genstande, f.eks. håndklæder, legetøj. Bakterierne overføres fra sårene så længe, de væsker, og så længe, der er skorper. Symptomer Begynder med en lille rød kløende plet (af størrelse som en lille ært), der bliver betændt og tørrer ind med en gullig skorpe. De enkelte sår kan brede sig og flyde sammen i større sår.

13 Forebyggelse og behandling Undgå smittespredning ved at have en god hygiejne. Neglene holdes korte, da kradsning i huden forværrer sårene. Læge kontaktes med henblik på hurtig behandling. Barnet smitter, selvom det er i behandling. Børn må ikke modtages i institutionen, før sårene er tørret ind, og skorperne er faldet af. Ikke alle sår er børnesår. Forkølelsessår (Herpes) er også hyppigt lokaliseret omkring munden. Herpes skyldes en virus, og barnet må gerne modtages i institution. Børneorm Børneorm lever i tarmen. De er ca. 1 cm lange, hvide og sytrådslignende. Ormene bevæger sig uden for tarmen og lægger æg ved endetarmsåbningen. Smittemåder Smitter ved at æggene kommer i munden, f.eks. når der suttes på fingrene eller bides negle. Æggene kan overleve i støv, tøj og sengetøj i et par uger. Symptomer Kløe omkring endetarmen. Urolig søvn og irritation. Forebyggelse og behandling Omhyggelig personlig hygiejne, især håndhygiejne. Sengetøj, undertøj og lignende vaskes ved min. 60 grader celsius. Lægen iværksætter behandling for børneorm, hvorefter barnet kan modtages i institutionen igen.