DET ARABISKE INITIATIV NYHEDSBREV DECEMBER 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET ARABISKE INITIATIV NYHEDSBREV DECEMBER 2011"

Transkript

1 DET ARABISKE INITIATIV NYHEDSBREV DECEMBER 2011 >> Gammelt navn, nye prioriteringer Det Arabiske Initiativ hedder igen Det Arabiske Initiativ. Samtidig er der blevet tilført flere midler og prioriteringerne er blevet skærpet. Læs mere om hvad, der skal satses på efter de arabiske revolutioner. >> Samarbejde med muslimske organisationer Blandt de mangfoldige samarbejdspartnere danske organisationer har i den arabiske verden er der kun ganske få religiøse organisationer. Men muslimske organisationer har stor betydning i samfundene. Lokalt kan de give adgang til relevante målgrupper og taler til dem i et sprog, de er fortrolige med, siger Marie Juul Petersen, der er religionssociolog på DIIS. >> Julehilsner fra ambassadørerne >> RCT åbner kontor i Nordafrika >> MENA Netværket fortsætter >> Spejdere uddanner fremtidens ledere - 1 -

2 INDHOLD 03 NYT OM DAI Gammelt navn nye prioriteringer 05 SAMARBEJDE MED MUSLIMSKE ORGANISATIONER Muligheder, dialog og kendskab til konteksten Mange overvejelser og stort udbytte 06 UNGE Spejdere uddanner fremtidens ledere 06 DIALOG Religion kan skabe vold men også fremme fred 07 MENNESKERETTIGHEDER RCT åbner kontor i Nordafrika Foreningsfrihed, flygtninge og regionale konferencer 08 JULEHILSNER Julehilsner fra ambassadørerne 08 NYT FRA MENA NETVÆRKET MENA Netværket fortsætter i KALENDER 10 STILLINGER DUF søger international konsulent DET ARABISKE INITIATIV - NYHEDSBREVET Udgivet af: Center for Kultur og Udvikling (CKU), Nytorv 17, 1450 København K, Web: Redaktør: Niels Bak Henriksen Design: Cecilie Dahl Madsen Foto: Sallam/IMS Abonnement på Det Arabiske Initiativs Nyhedsbrev: Tilmeld på Nyhedsbrevet udkommer 1 gang om måneden. Det er gratis og bliver sendt direkte til din mailboks. Indlæg til nyhedsbrevet: sendes til Niels Bak Henriksen, [email protected] - 2 -

3 NYT OM DET ARABISKE INTITIATIV Gammelt navn nye prioriteringer Det Arabiske Initiativ hedder igen Det Arabiske Initiativ. Samtidig er der blevet tilført flere midler og prioriteringerne er blevet skærpet. Det nye Arabiske Initiativ blev lanceret at Udenrigsministeren og Udviklingsministeren i begyndelsen af december. af Niels Bak Henriksen Det Arabiske forår har betydet helt nye rammer og muligheder for at arbejde i regionen. Blandt andet derfor vil regeringen bruge flere penge på Det Arabiske Initiativ (DAI), og indsatsen bliver mere fokuseret på at støtte demokratiske strukturer. Det vi er vidne til er intet mindre end historiske omvæltninger, sagde udenrigsminister Villy Søvndal til en fuld sal af organisationsfolk, forskere og journalister i Pressen i Politikens Hus. Udviklingsminister Christian Friis Bach pegede på, at der alene i Tunesien er opstået 1400 civile organisationer. Der er tændt et enormt håb og et engagement i befolkningen, sagde han. Før var der én dør regimets. I dag er der hundredvis af døre. Demokratisering i fokus Rammen for Det Arabiske Initiativ er fra 2012 forhøjet fra 100 til 275 millioner kroner. En del af pengene er dog overført fra Frihedspuljen, der nu bliver lagt ind under DAI. Samtidig bliver formålet formuleret klarere. For fremtiden er støtte til reform- og demokratiseringsprocesserne blevet en del af det overordnede formål på linje med dialog, forståelse og samarbejde mellem Danmark og den arabiske verden. Når vi er så engageret, så er vi det på baggrund af nogen værdier VILLY SØVNDAL, UDENRIGSMINISTER Når vi er engageret, så er vi det på baggrund af nogle værdier demokrati, ytringsfrihed, sagde Villy Søvndal. Derfor er en del af opgaven nu at være med til at etablere nogle grundlæggende demokratiske strukturer. Det, der for fremtiden hedder spor 1 i DAI, har da også fået overskriften Demokratisering, reformer, civilsamfund. Det omfatter størstedelen af de hidtidige aktiviteter, med fokusområder som medier, akademisk samarbejde, ligestilling og kvinders deltagelse, menneskerettigheder, retsvæsen og torturbekæmpelse, unge og endelig folkelig deltagelse. Det sidste omfatter blandt andet støtte til valg, politiske partier og parlamentarisk arbejde, kultur og dialog. Fokus på de nye demokratier Geografisk har de postrevolutionære lande Egypten, Tunesien og Libyen fået særligt fokus. Det betyder dog ikke, at samarbejderne i de hidtidige landespecifikke indsatser i Jordan, Marokko og Yemen bliver prioriteret helt ud, men de bliver faset ind i de generelle regionale programmer. Udenrigsministeren understregede også, at der er behov for særligt fokus på de konfliktramte lande Syrien og Yemen, selv om det lige nu er tæt på umuligt at arbejde i landene. Generelt er hele området fra Marokko til Iran dækket af initiativet, dog sådan, at der er særlige programmer for Irak, de palæstinensiske områder og dialogarbejdet mellem Israel og den arabiske verden. Christian Friis Bach lagde også en række overordnede principper ud for alle dele af indsatsen

4 Der er ingen model der passer til alle lande, det skal være drevet af en efterspørgsel og det skal være langsigtet og robust, sagde han. Økonomisk udvikling og jobskabelse Autokratiske regimer, manglende ytringsfrihed og krænkelser af menneskerettighederne var grunden til en god del af den vrede, der satte revolutionerne i gang. Men det samme var de udsigtsløse forhold for millioner af unge arbejdsløse. Det er vigtigt at huske, at mennesker ikke lever af demokrati alene, lød det flere gange fra Villy Søvndal. Derfor har DAI også fået et helt nyt spor, der handler om økonomisk udvikling og jobskabelse. Her er fokus udelukkende på de to nyfødte demokratier, Egypten og Tunesien. Pengene vil dels blive lagt i en ny Arabisk Investeringsfond under Industrialiseringsfonden for Udviklingslande og dels blive brugt til at styrke rammerne for erhvervslivet i de to lande. Det er for eksempel de projekter med arbejdsmarkedets partnere, der allerede er i gang. Forudseende initiativ Begge ministre bemærkede det store fremmøde på mødet i Pressen. Villy Søvndal takkede også for det engagement, som bliver vist af de mange organisationer, og så havde han roser til den foregående regering. Det er vigtigt at huske at mennesker ikke lever af demokrati alene VILLY SØVNDAL, UDENRIGSMINISTER Det var forudseende at skabe Det Arabiske Initiativ, sagde han. Til gengæld så rykker rigtig mange af de andre europæiske lande ind med lignende indsatser nu, og flere både i salen og på podiet understregede behovet for at koordinere indsatserne. Det nye spor 3 under DAI er da også en styrket dansk indsats i multilaterale fora. Desuden understregede embedsmændene, at de gerne ser ansøgninger på større programmer. Mindre projekter vil blive fastholdt under de minipuljer, som KVINFO, MS, Center for Kultur og Udvikling og DUF i dag administrerer, og som blandt andet skal sikre et bredt engagement i det danske samfund. Andre pegede på den fare, der er for, at de mange donorpenge vil få en organisations-industri til at vokse op i landene. Christian Friis Bach erklærede sig enig, men spillede samtidig bolden tilbage til de forsamlede organisationsfolk. Det er jeres opgave at skelne mellem skuffe-organisationer og bredt funderede og finde de rigtige partnere, som virkeligt kan levere, sagde han. Når det gælder fordelingen af midlerne, så vil spor 1 udgøre 60 procent (ca. 160 mio.), spor 2 vil udgøre 35 procent (100 mio) og de sidste 5 procent bliver brugt i spor 3 (15 mio). Der er dog på ingen måder sat skotter op mellem de tre spor og midlerne kan prioriteres om i forhold til udviklingen. Samme fleksibilitet gælder også i forhold til lande med særligt fokus, så man kan reagere hurtigt på aktuelle begivenheder. >> LÆS UDENRIGSMINISTERIETS STRATEGISKE UDMELDING FOR DAI HER: >> LÆS MÅLSÆTNING OG RETNINGSLINJER FOR GENNEMFØRELSE AF AKTIVITETER HER:

5 SAMARBEJDE MED MUSLIMSKE ORGANISATIONER Muligheder, dialog og kendskab til konteksten Blandt de mangfoldige samarbejdspartnere danske organisationer har i den arabiske verden er der kun ganske få religiøse organisationer. Men muslimske organisationer har stor betydning i samfundene. Lokalt kan de give adgang til relevante målgrupper og taler til dem i et sprog, de er fortrolige med, siger Marie Juul Petersen, der er religionssociolog på DIIS. af Niels Bak Henriksen Generelt har der været virkelig mange år, hvor man ikke har skænket det en tanke, siger Marie Juul Petersen, Ph.d. og forskningsassistent på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Det har også at gøre med den moderniseringstankegang, der ligger i bistandstanken. Religiøse organisationer er blevet set som en konservativ kraft, der i bedste fald var irrelevant i værste blokerede, og som ville forsvinde i moderniseringen. Men den tænkning er ved at forandre sig. Ikke mindst fordi de muslimske organisationer udgør en vigtig del af civilsamfundet med et stort historisk grundlag. Flere fordele Marie Juul Petersen peger på flere fordele ved at gå ind i samarbejde med de muslimske organisationer. Ved hjælp af deres religiøse legitimitet kan muslimske organisationer give adgang til områder og befolkningsgrupper, der kan være svære at få i tale, især i meget traditionelle områder, eller områder, hvor der har været konflikter med Vesten. Man skal huske, at alle andre ikke ser sekulær ideologi som neutral. Samarbejde kan sætte spørgsmålstegn ved vores værdisæt. At det ikke er neutralt eller teknisk, siger hun Der er således mulighed for nytænkning og læring begge veje. Religiøse organisationer sætter ofte spirituelle værdier som håb, retfærdighed og fællesskab i centrum, og de er ofte de vigtigste for en fattig befolkning. Til gengæld kan de vestlige organisationer være med til at professionalisere dem, ligesom flere har udviklet sig i deres syn på for eksempel kvinder. Tag diskussionen Samtidig skal man heller ikke være blind for de mulige konfliktpunkter, især i værdibåret arbejde, som mange af projekterne i Det Arabiske Initiativ er. Tag diskussionen åbent. Man skal tage den snak, lyder rådet fra Marie Juul Petersen. Desuden kan det være klogt at starte med ukontroversielle emner som for eksempel uddannelse, hvor ingen af de organisationer, der kan være interessante som samarbejdspartnere, vil være uenige i, at det også gælder kvinder. Det vigtigste er at man kender konteksten virkelig godt. Man skal gå ind i partnerskabet, de steder man kender samfundet godt, siger hun. Desuden kan det være en god ide, at læne sig op af andre med konkrete samarbejdserfaringer, eller finde brobyggere for eksempel blandt de vestlige muslimske organisationer. >> LÆS HELE ARTIKLEN HER, HVOR DU OGSÅ FINDER FLERE LINKS OM EMNET

6 Mange overvejelser og stort udbytte Det er ret få danske organisationer, der har erfaringer med at samarbejde med religiøse organisationer i de arabiske lande. Samstemmende melder de om et godt udbytte af arbejdet og om at det koster nogle diskussioner både med partnerne og internt i den danske organisation. Både Danmission og KFUM-spejderne er involveret i dialogprojekter med arabiske, religiøse organisationer, men også nogle af de ikke-kirkelige organisationer er begyndt at interessere sig for partnere med en muslimsk baggrund. Det gælder for eksempel DUF og Institut for Flerpartisamarbejde, der har draget islamiske politiske partier og organisationer med ind i deres demokratiarbejde, mens andre er ved at få øjnene op for, at der kan være oplagte samarbejdspartnere med religiøs baggrund, også på områder, der umiddelbart ikke har noget med religion at gøre. >> LÆS RESTEN AF ARTIKLEN OM HVILKE TANKER OG UDBYTTER SAMARBEJDERNE HAR GIVET: UNGE Spejdere uddanner fremtidens ledere i Tunesien Den demokratisk bølge i Tunesien har også forplantet sig i landets store spejderorganisation, der er ved at reetablere sig. Et af midlerne er det seneste skud på stammen i det flerårige samarbejde med KFUM-spejderne i Danmark. KFUM har fået en bevilling på 4,1 millioner kroner til projektet Future leaders of Tunisia. Det to-årige projekt skal fremme demokrati i Tunesien og hjælpe de tunesiske spejdere med at uddanne fremtidens ledere. Projektet har fokus på udvikling af uddannelse, kommunikation og strategisk ledelse i den tunesiske spejderorganisation, Les Scouts Tunisiens. >> LÆS RESTEN AF ARTIKLEN HER: DIALOG Religion kan skabe vold men også fremme fred I november tog Danmission hul på sit nye store dialogprojekt. Religiøse ledere, politikere, mediefolk og akademikere fra henholdsvis Egypten, Syrien, Libanon og Danmark var samlet i Kairo for at skabe forståelse og bygge broer. >> LÆS EN REPORTAGE FRA SEMINARET HER: >> LÆS VOX POPS MED NOGLE AF DELTAGERNE HER: -

7 MENNESKERETTIGHEDER RCT åbner kontor i Nordafrika Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) har indgået en aftale med Udenrigsministeriet om forebyggelse af tortur og rehabilitering af torturofre i Libyen, Tunesien og Egypten. Det handler om uddannelse, støtte til juridiske reformer og opbygning af koalitioner mod tortur. Der er et akut behov for assistance til bekæmpelse af tortur og rehabilitering af torturofre. De tre lande scorer alle meget højt på den politiske voldsskala, og der er en lang historie med systematisk tortur og umenneskelig behandling af politiske modstandere, men også af almindelige borgere. Sikkerhedstjenesterne har tyranniseret oppositionsfolk og skræmt befolkningerne til tavshed. Torturofre tør ikke at klage på grund af frygt for repressalier, og der er derfor udbredt straffrihed for tortur. Og fængselsforholdene er meget ringe og udgør i sig selv umenneskelig behandling, siger Søs Nissen, program manager for Mellemøsten i RCT. RCT åbner lokalt kontor i Tunesien Tunesien er det land, hvor RCT først påbegynder et nationalt rehabiliterings- og forebyggelsesprogram. Her vil der også blive åbnet et lokalt kontor besat af en dansk medarbejder fra København. Kontoret skal i første omgang fokusere på arbejdet i Tunesien, men vil samtidig også være involveret i både lokale og tværgående aktiviteter i de øvrige lande. >> LÆS HELE ARTIKLEN HER Foreningsfrihed, flygtninge og regionale konferencer En ny lov, der vil begrænse foreningsfriheden i Algeriet yderligere, håndteringen af flygtninge i Tunesien, menneskerettighedskrisen i Syrien og hvordan man fastholder og fremmer kvinders rettigheder efter revolutionerne. Det er blandt emnerne på en række konferencer og møder som Euro- Mediterranean Human Rights Network (EMHRN) står bag. Desuden har EMHRN lanceret en daglig nyhedsbulletin om udviklingen i Tunesien med et overblik over, hvad der bliver skrevet i den tunesiske presse om menneskerettigheder og demokrati. >> LÆS HELE ARTIKLEN HER >> DAGLIG NYHEDSBULLETIN FRA EMHRN OM UDVIKLINGEN I TUNESIEN -

8 JULEHILSNER FRA AMBASSADØRERNE Traditionen tro, så har ambassadørerne i Marokko, Libanon og Egypten skrevet en julehilsen specielt til Nyhedsbrevets læsere. Det har været et begivenhedsrigt år i flere af landene, der har haft stor betydning for mulighederne for arbejdet under Det Arabiske Intiativ. Derfor er seniorrådgiver på det nye projektkontor i Tunis, Anne Margrethe Rasmussen, i år blevet inviteret med. Tunesien og projektkontoret hører under ambassaden i Marokko, men skal støtte de mange nye DAI-initiativer i landet efter de store omvæltninger her. >> LÆS JULEHILSNERNE HER NYT FRA MENA NETVÆRKET MENA Netværket fortsætter i MENA Netværket har den 14. december fået godkendt en ny 2-årig bevilling. Det betyder, at MENA Netværket fortsætter! MENA Netværket har eksisteret siden 2009, først med en bevilling fra Projektrådgivningen og siden 2010 med en bevilling fra NGO Forum. I vil Netværket fokusere på at styrke medlemmernes kompetencer til at takle de forandringer, som den aktuelle udvikling i regionen (Det Arabiske Forår) medfører. I forbindelse med den nye ansøgning, vil der dog ske nogle betydelige ændringer i Netværket. Fra januar 2012 vil netværket således skære ned både på omfanget af dets aktiviteter såvel som antallet af koordinatortimer, der er til rådighed til at igangsætte og gennemføre aktiviteter. Derudover vil der per 1. januar 2012 blive opkrævet kontingent for medlemskab af Netværket. Kontingentet er reguleret efter medlemmernes økonomiske formåen. >> LÆS HELE ARTIKLEN HER

9 KALENDER 11. JANUAR Lancering af guide: Working with youth in the MENA region Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har fået gennemført et studie af arbejdet med unge i MENA. På denne baggrund er der udarbejdet en mindre guide, med det formål at give en overordnet introduktion til andre NGO er, der beskæftiger sig med unge i MENA. Kom med til lanceringen og hør DUF fortælle om baggrund og erfaringer, og hør en af forfatterne bag, Annemette Danielsen, give et indblik i konklusioner, tilgange og udfordringer. TID: 11. januar kl STED: Møderiet, Mellemfolkeligt Samvirke, Fælledvej 12, Kbh N. MERE INFO: Hos Sarah Gjerding på [email protected], tel TILMELDING: 05&msdomain=ngoforum.dk 17. JANUAR Workshop: Working with youth in the MENA region Workshoppen tager udgangspunkt i det studie og den introducerende guide om arbejde med unge i MENA, som DUF har fået udarbejdet. På workshoppen bliver der mulighed for at gå i dybden med perspektiver og anbefalinger fra guiden, og som deltager/organisation blive klædt bedre på i arbejdet med unge i MENA. Workshoppen faciliteres af Ahmad Al-Hindawi, som er medforfatter til studiet, og DUF. TID: 17. januar kl STED: Lokale U-31, 3. sal Global Platform, Mellemfolkeligt Samvirke, Fælledvej 12, Kbh. N MERE INFO: Hos Sarah Gjerding på [email protected], tel TILMELDING: 05&msdomain=ngoforum.dk FEBRUAR Workshop: The what and how of gender monitoring The MENA Network, KVINFO and Gendernet are organising a two day workshop about gender-aware monitoring. The workshop will help you to plan and implement monitoring that is sensitive to the effect of an intervention on different groups of women and men and captures the impact on gender equality and rights. Trainers are Chris Hunter, senior advisor on social development and gender equity from the Royal Tropical Institute (KIT) in the Netherlands and Olga Ege Coordinator at Gendernet. TID: 8. februar kl februar kl. 16 PRIS: 400 kr. pr. deltager MERE INFO: Hos Sarah Gjerding på [email protected], tel TILMELDING: vid=677&itemid=103&year=2012&month=02&day=08&title=workshop-the-what-and-how-ofgender-aware-monitoring&uid=99d27edc6d9d50bcd27458a8ed98f71b&catids=

10 STILLINGER DUF søger international konsulent til MENA-program Som konsulent på vores MENA program kommer du til at arbejde tæt sammen med vores nuværende Mellemøstkonsulent og de andre konsulenter i DUF s internationale afdeling. De primære opgaver vil være: Rådgivning af medlemsorganisationer, planlægning og afholdelse af kurser og seminarer, primus motor på strategiske udviklingsområder med eller uden brug af ekstern konsulent, monitorering og evaluering. Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til international chef Julie Koch eller international konsulent Anne Nybo, tlf Ansøgningsfrist: 16. januar >> LÆS STLLINGSOPSLAG

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

C) Hr. Fikré El-Gourfti, UM/MENA

C) Hr. Fikré El-Gourfti, UM/MENA C) Hr. Fikré El-Gourfti, UM/MENA Interview med hr. Fikré Filali El-Gourfti på UM's MENA-kontor. Interviewet blev foretaget i København den 27. juni, 2012. NMJ: "Allerførst tak fordi du har lyst til at

Læs mere

Rejs med til verdens brændpunkter og kom tæt på mennesker, der lever i et samfund præget af konflikter

Rejs med til verdens brændpunkter og kom tæt på mennesker, der lever i et samfund præget af konflikter 2013 Rejs med til verdens brændpunkter og kom tæt på mennesker, der lever i et samfund præget af konflikter NextStop er for dig der vil bagom facaden Praktiske oplysninger Som Next Stop er rejser du med

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO STRATEGISK RETNING FOR KVINFO 2015 2016 2017 VI ARBEJDER FOR, AT LIGE MULIGHEDER UANSET KØN BLIVER ET FÆLLES OG NÆRVÆRENDE ANLIGGENDE, NATIONALT OG INTERNATIONALT. 3 4 LIGESTILLING ER ESSENTIELT Ligestilling

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Dialog mellem øst og vest

Dialog mellem øst og vest 2009 August DUF Fokus Dialog mellem øst og vest Foto: Jonas Norgaard Mortensen Børne- og ungdomsorganisationer arbejder aktivt for at fremme dialogen mellem unge i Mellemøsten og Danmark. DUF støtter ungdomsinitiativer

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD

DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD 70 organisationer og 600.000 unge i fællesskab DUF kæmper for børn og unge i forening DUF Dansk Ungdoms Fællesråd er en interesseorganisation for 70 børne- og ungdomsorganisationer

Læs mere

GUIDE. Sådan starter I en ny forening

GUIDE. Sådan starter I en ny forening GUIDE Sådan starter I en ny forening Udskrevet: 2016 Sådan starter I en ny forening Et formål, en bestyrelse, et sæt vedtægter og et stiftende møde - det er alt, hvad I behøver for at starte en forening.

Læs mere

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook Sådan laver du gode opdateringer på Facebook Indhold Indhold 2 Indledning 3 Hold linjen 4 Vær på linje med virksomhedens overordnede identitet 4 Unik stemme 5 Brug virksomhedens unikke stemme 5 Skab historier

Læs mere

2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse

2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse 2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse AF FREDERIK FREDSLUND-ANDERSEN OM FORFATTEREN Frederik Fredslund-Andersen er chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), hvor han rådgiver

Læs mere

Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017

Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Skarp og målrettet kommunikation af en sag Når I har overvejet, hvilke sager der kan være interessante for jer at skabe debat om i forbindelse

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og

Læs mere

How to enhance the level of competences within the maritime sector

How to enhance the level of competences within the maritime sector How to enhance the level of competences within the maritime sector Henriette Dybkær, Projektleder Konference: Maritime competences in the future effects from the Danish Maritime Cluster Project København,

Læs mere

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt

Læs mere

Gruppeledelses konference

Gruppeledelses konference Gruppeledelses konference 14.-15. november GOD GRUPPELEDELSE WORKSHOPS TILMELDING If you make listening and observation your occupation you will gain much more than you can by talk Robert Baden-Powell

Læs mere

DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail [email protected] www.duf.dk

DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail duf@duf.dk www.duf.dk årsberetning 2008 Ansvarshavende redaktør: Kåre Månsson Redaktion: Arne Simonsen, Henrik Bang Bjørgo og Jonas Norgaard Mortensen Fotos: Mikal Schlosser, Arne Simonsen, Jakob Carlsen, Palle Peter Skov og

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016 beelser: 5 Svarprocent: 5 TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 26 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling for medarbejdere 26 i Randers Kommune, der er

Læs mere

FrivilligCenter Lolland. Kurser Fo r å r 2012

FrivilligCenter Lolland. Kurser Fo r å r 2012 FrivilligCenter Lolland Kurser Fo r å r 2012 Vi glæder os til at se jer Kære frivillig Velkommen til foråret 2012. Vi har samlet en række spændende kurser som du har mulighed for at deltage i. Som medlemsforening

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere