Strategi for uddannelse i entreprenørskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for uddannelse i entreprenørskab"

Transkript

1 Ministeriet for Videnskab, Udvikling og Teknologi Kulturministeriet Undervisningsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Strategi for uddannelse i entreprenørskab 1

2 1. Indledning Globaliseringen giver Danmark muligheder, som vi skal udnytte for at fastholde vores position som et af verdens rigeste lande. Regeringen satte med globaliseringsstrategien mål for, hvordan Danmark får mest ud af globaliseringen. Målene er, at danske virksomheder og offentlige institutioner skal være blandt de mest innovative i verden, og at Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere. Vores evne til at udvikle, producere og markedsføre nye varer og tjenesteydelser er afgørende for at nå disse mål. Overalt i samfundet skal vi være nytænkende og omsætte ideer og viden til værdi. Det gælder i virksomhederne, organisationer og i den offentlige sektor. Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem stimulerer de studerendes evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi eller med andre ord at være entreprenøriel. Vi skal i Danmark ikke blot være veluddannede, men også entreprenørielle. Regeringen præsenterer med denne strategi en ramme for, hvordan vi får uddannet fremtidens entreprenørielle virksomhedsledere og medarbejdere. Disse entreprenørielle ledere og medarbejdere skal skabe sociale og kommercielle succeser i nye virksomheder og organisationer eller inden for rammerne af eksisterende virksomheder eller offentlige institutioner. De skal være med til at skabe Danmarks fremtidige konkurrenceevne og bidrage til at realisere målene i globaliseringsstrategien. Strategien bygger videre på den hidtidige indsats, og udgør samtidigt en samling og styrkelse af området. Entreprenørskab skal på skemaet i folkeskolen og ungdomsuddannelserne, og det skal ind i studieplanerne på de videregående uddannelser. Strategien beskriver en aktiv investering i entreprenørskabsuddannelse på uddannelsesinstitutionerne. Love, bekendtgørelser, resultat- og udviklingskontrakter vil fremover adressere uddannelse i entreprenørskab, hvor det er relevant. Ingen andre lande har på samme måde inddraget alle uddannelsesniveauer, øremærket midler og inddraget entreprenørskab i styringen af uddannelses-institutionerne. Strategien har tre dele. I den første del sætter regeringen mål for folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Inden for alle områder af uddannelsessektoren vil regeringen bruge de eksisterende styringsredskaber til at sikre, at målene nås. Det kan for eksempel være integration af entreprenørskab i bekendtgørelser, love eller resultatkontrakter for aktørerne i uddannelsessystemet. Den anden del af strategien består i at samle den understøttende indsats under én aktør, Fonden for Entreprenørskab. Fonden skal fremme uddannelse af undervisere, udvikling af undervisningsmetoder og undervisningsforløb mv. for elever og studerende på alle uddannelsesretninger. Samlingen af den statslige indsats skal skabe en aktør, der har en tilstrækkelig størrelse til at drive udviklingen fremad, opbygge viden og skabe sammenhæng mellem indsatsen på alle niveauer i uddannelsessystemet. Den tredje del er dannelsen af Partnerskab for Uddannelse i Entreprenørskab mellem Kulturministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Undervisningsministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet. Det tværministerielle partnerskab skal samarbejde om 2

3 realiseringen af strategien bl.a. i form af koordinering af andre initiativer for at nå målene og et samarbejde med Fonden for Entreprenørskab. Partnerskabet for Uddannelse i Entreprenørskab vil løbende mødes med parter for uddannelsessektoren for i dialog og samarbejde at videreudvikle strategien. Det er vigtigt, at der er opbakning i hele uddannelsessektoren til strategien, hvis den skal blive en succes. Regeringen vil gennem de regionale partnerskabsaftaler inddrage de regionale vækstfora i udviklingen af fonden og uddannelserne i entreprenørskab på alle uddannelsesniveauer. Kauffman Foundation i USA Etableringen af Fonden for Entreprenørskab er bl.a. inspireret af Kauffman Foundation i USA. Igennem mere end 40 år har Kauffman Foundation arbejdet for at fremme uddannelse i entreprenørskab, og de har støttet mange nye undervisningsinitiativer, f.eks. projektet Kauffman Campuses. Projektet går ud på at tilbyde entreprenørskabsundervisning til universitetsstuderende på tværs af alle uddannelser. Universitetet og fonden indgår en aftale om samfinansiering. Derudover arbejder fonden med at styrke forskning i uddannelse i entreprenørskab og påvirke nye politiske initiativer på området. 2. Baggrund for strategien Regeringen har siden 2001 taget en række initiativer for at styrke entreprenørskab i uddannelsessystemet. Regeringen har blandt andet oprettet Selvstændighedsfonden Young Enterprise. Regeringen har samtidigt støttet oprettelsen af IDEA og Øresund Entrepreneurship Academy med statslige midler, ligesom en lang række uddannelsesinstitutioner har fået støtte til opstart af studentervæksthuse. Disse institutioner har sat uddannelse i entreprenørskab på dagsordenen på mange uddannelsesinstitutioner. Alle tre aktører har medvirket til udvikling af kurser, pædagogisk materiale, efteruddannelse for undervisere og egentlige uddannelser. Dermed er der etableret et solidt fundament, som vi nu skal bygge videre på. Entreprenørskab er ved at blive integreret i undervisningen i det danske uddannelsessystem. Mange skoler og uddannelsesinstitutioner har i dag entreprenørskab på skoleskemaet. Både antallet af skoler og uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelse i entreprenørskab, og omfanget af aktiviteterne er stigende. Det øgede aktivitetsniveau skyldes blandt andet den voksende politiske opmærksomhed, der har været på undervisning i entreprenørskab i de seneste år. Selvstændighedsfonden I evalueringen af Selvstændighedsfonden fremhæves det bl.a., at fonden med succes har sat entreprenørskab og idéudvikling på dagsordenen i store dele af den danske uddannelsessektor og styrket kvaliteten af undervisningen. Desuden har der været en markant stigning i aktiviteterne i både folkeskolen og i flere af de gymnasiale uddannelser. Ca folkeskoleelever deltog i iværksætteraktiviteter i skoleåret 2007/2008 mod ca året før, og en tredjedel af en årgang fra de gymnasiale uddannelser har deltaget i et eller flere af Selvstændighedsfondens uddannelseskoncepter. Fondens samlede aktiviteter er i samme periode steget fra deltagere til over

4 Analyser viser dog, at Danmark stadig er et stykke efter de bedste lande, når det drejer sig uddannelse i entreprenørskab. Der er derfor behov for en styrket indsats på området. En international konkurrencedygtig entreprenørskabskultur kommer ikke af sig selv. Det stiller krav til det danske uddannelsessystem og forudsætter, at langt flere studerende og undervisere end i dag kommer igennem uddannelsesforløb, der giver dem kompetencer inden for entreprenørskab på et højt niveau. For at kunne nå dette er der brug for: At skabe ledelsesopbakning på uddannelsesinstitutioner, i regioner og i kommuner At uddanne og efteruddanne undervisere At øge udbuddet af kurser og fag på uddannelsesinstitutionerne med læring i og om entreprenørskab i bred forstand At skabe plads til kurser og fag i uddannelsesplanerne og sikre, at meritsystemet og eksamenerne gør det attraktivt for elever og studerende at følge kurserne og fagene At sikre samarbejde om det entreprenørielle område på tværs af fagområder og uddannelses-institutioner At opbygge et forskningsbaseret videngrundlag om uddannelse i entreprenørskab At synliggøre gevinsten ved øget uddannelse i entreprenørskab på alle uddannelsestrin At skærpe elever og studerendes interesse for entreprenørskab Fonden for Entreprenørskab skal være med til at løse de udfordringer, som Danmark står over for i arbejdet med at fremme en entreprenørskabskultur. 3. Vision for uddannelse i entreprenørskab Uddannelse i entreprenørskab gør den enkelte i stand til at skabe værdi ved at starte nye aktiviteter eller forbedre eksisterende aktiviteter, ved at tænke selvstændigt, håndtere usikkerhed, identificere og udnytte nye muligheder, samt ved at sætte sig ambitiøse mål og nå dem. Disse aktiviteter kan både være kommercielle, som f.eks. Skype, eller sociale, som f.eks. de hjemløses avis Hus Forbi. Både Skype og Hus Forbi er nye aktiviteter, der er skabt af entreprenørielle personer, og som skaber værdi. Uddannelse i entreprenørskab spiller en rolle på to områder. For det første skal det stimulere lysten til blive entreprenøriel. Det kan ske gennem undervisning i entreprenørskab, enten som en integreret del i undervisningen eller som et egentlig tema. For det andet skal elever og studerendes evner til at blive mere entreprenørielle styrkes. Det kan ske gennem viden, der har relevans for start, drift og vækst af egen organisation eller virksomhed, herunder viden om innovationsprocesser, deres organisering og arbejdsformer. Undervisningen i entreprenørskab kan både være en aktivitet, et selvstændigt fag eller elementer der integreres i eksisterende fag. Regeringens strategi har følgende brede forståelse af begrebet entreprenørskab: Nyskabelse i forretningsøjemed eller værdiskabelse i bredere forstand. Altså en proces, hvor man ser muligheden, får en idé, gennemfører den, og hvor ideen skaber værdi. Værdiskabelsen behøver ikke være af økonomisk art. Skabelse i en eksisterende virksomhed af nye processer og/eller produkter, der kan være af værdi for den eksisterende virksomhed eller organisation. At starte egen virksomhed og sætte denne i drift. Regeringens vision er at: Give elever og studerende introduktion til entreprenøriel tankegang 4

5 Udvikle elever og studerendes viden om entreprenørskab Udvikle elever og studerendes evner til at handle entreprenørielt. Undervisningen på de forskellige uddannelsesniveauer skal bygges progressivt op gennem uddannelsessystemet. Undervisningen på ungdomsuddannelserne skal bygge videre på folkeskolen osv. I folkeskolen skal fokus f.eks. være på at stimulere lysten til at skabe nyt, mens behovet for at undervise i konkrete entreprenørielle kompetencer stiger, jo tættere de studerende kommer på afslutningen af deres uddannelse. Der skal i hele uddannelsessystemet anvendes innovativ pædagogik og innovative undervisningsmetoder i vid udtrækning. Underviseren skal anvende en fagdidaktik, der styrker den studerendes faglige kompetencer og evne til innovativ anvendelse af fagligheden i sig selv og på tværs i sammenhæng med andre fagligheder. Innovative undervisningsmetoder skal styrke brede og vedvarende kompetencer hos elever og studerende. Forskningen i entreprenørskab viser, at fuld læring opnås ved at løse praktiske problemer, hvor faglig viden kombineres med eksperimentel viden. De studerende skal deltage i kreative processer og udvikle deres eksperimentelle viden sideløbende med deres faglige viden. Et tæt samspil med erhvervslivet er også vigtigt for vellykket uddannelse i entreprenørskab. Målet er, at personer, som har modtaget uddannelse i entreprenørskab, skal skabe mere værdi for sig selv og andre end personer, som ikke har modtaget denne undervisning. Indsatsen vil bidrage til at skabe en arbejdsstyrke med entreprenørielle kompetencer og med et stort antal personer, som starter egne vækstvirksomheder eller bliver entreprenørielle medarbejdere i offentlige institutioner, foreninger eller eksisterende virksomheder. 4. Målsætninger for uddannelserne i 2015 Regeringens målsætninger for 2015 på de forskellige niveauer og uddannelsesretninger er beskrevet nedenfor. Indsatsen skal tilpasses den enkelte uddannelsesretning og uddannelsesniveau. Regeringen har de senere år lanceret en lang række initiativer, som har bidraget til, at der på flere områder har været en væsentlig stigning i antallet af studerende på de forskellige niveauer, der har fået undervisning i entreprenørskab. Regeringen ønsker med strategien at styrke uddannelse i entreprenørskab på alle niveauer af det danske uddannelsessystem yderligere. Udgangspunktet for undervisningen er den brede forståelse af entreprenørskab. Målsætningerne omfatter ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Folkeskolen, som er kommunernes ansvar, er fødekæde til ungdomsuddannelserne og til de videregående uddannelser. Derfor er folkeskolens aktiviteter og resultater af betydning for, hvilke kompetencer kommende elever og studerende har ved starten på en ungdomsuddannelse og kan forventes at opnå gennem den fortsatte uddannelse. Der gennemføres senest i 2012 en evaluering af fremgangen på de enkelte uddannelsesniveauer, hvilket vil kunne medføre en revidering af målene. Dette arbejde er yderligere beskrevet i afsnit Folkeskolen I Folkeskolelovens 1 fremgår det, at Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får 5

6 tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Lovgivningsgrundlaget for folkeskolen åbner op for, at lærerne anvender innovative undervisningsmetoder, der styrker elevernes evne til innovativ anvendelse af fagligheden samt udvikler til selvstændighed. Der gøres allerede i dag en indsats for at skabe fag, nye undervisningsmaterialer og andre aktiviteter for elever og lærere i folkeskolen. Hertil kommer, at undervisningsmetoder, der skal udvikle skoleelevers innovative kompetencer, er forankret i bekendtgørelsen for læreruddannelsen fra I folkeskolens praktiske/musiske fag lægger undervisningen i høj grad op til, at eleverne opøves i den innovative tænkemåde, og at eleverne skal lære at gennemføre elementerne i en designproces. På baggrund af de mangeartede initiativer i forhold til folkeskolen skønnes det, at udviklingen går i den rigtige retning. Det fremtidige arbejde inden for folkeskolen vil derfor være at fortsætte de nuværende initiativer. Anna 8. klasse Frederiksborg Byskole: Til vores projektopgave i 8. klasse valgte vores gruppe at arbejde med at gøre Hillerød gladere. Det sjoveste var at besøge børnehaven og plejehjemmet for at finde ud af, hvad der gør folk glade i deres forskellige aldre. Det sværeste var, at vi skulle snakke med så mange mennesker for at skaffe penge til den glædessten, som vi satte op nede i Slotsarkaderne. 4.2 Ungdomsuddannelserne Ungdomsuddannelserne omfatter de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Regeringen har følgende generelle målsætning for ungdomsuddannelserne. Mål: Alle unge får gennem deres ungdomsuddannelse kendskab til innovative metoder og entreprenørielle kompetencer. Konkret betyder det, at: Evaluering af elevernes entreprenørielle kompetencer skal indgå ved eksamen i relevante fag og faglige sammenhænge. Unge på ungdomsuddannelser skal i videst muligt omfang have adgang til at vælge fag inden for entreprenørskab. Relevante lærere på ungdomsuddannelserne skal have tilbud om kvalificering og efteruddannelse i innovativ pædagogik og didaktik samt kvalificering til undervisning i fag inden for entreprenørskab. Særligt talentfulde unge skal have mulighed for at deltage i talentudviklingsprogrammer til udvikling af egne projekter eller virksomheder De gymnasiale uddannelser I alle de gymnasiale uddannelser indgår efter den seneste reform flerfaglige forløb. Hensigten er at styrke elevernes studieparathed, herunder evnen til at anvende viden og metoder fra flere fag til belysning af tværgående temaer og problemstillinger samt evnen til at sammenholde fagenes viden og metoder. Med de generelle målsætninger bliver der lagt vægt på, at eleverne skal kunne anvende deres faglige viden i en innovativ sammenhæng, og at eleverne får adgang til 6

7 undervisning i entreprenørskab. For at udbrede innovations- og entreprenørskabsfag og -kurser er Netværk for Entreprenørskab og Innovation i Skolen (NEIS) opstartet som et pilotforløb i Region Midtjylland og Region Syddanmark. Ca. 5 pct. af skolerne med gymnasiale uddannelser har deltaget i NEIS. Mål: Alle elever i en gymnasial årgang bør på sigt have deltaget i fag eller andre uddannelsesaktiviteter, der omhandler entreprenørskab. Netværk for Entreprenørskab og Innovation i Skolen (NEIS) skal være landsdækkende, og på sigt bør alle institutioner med gymnasiale uddannelser deltage i netværket. Konkret betyder det, at: Der er udviklet eksamens- og prøveformer, der muliggør dokumentation af entreprenørielle kompetencer i forhold til de gymnasiale uddannelser. Pædagogikum skal indeholde et obligatorisk modul i innovativ pædagogik og didaktik. Der skal være indstiftet aktiviteter, som tilskynder lærerne til innovative undervisningsforløb, der bygger på sammenhæng mellem fag-faglighed og innovativ tænkning med udgangspunkt i det omgivende samfund. De relevante undervisere har opnået undervisningskompetence i fagene inden for entreprenørskab. Maria-Theresa 2.g Rungsted gymnasium: Kære lærer. Du skal bare vide hvor meget din innovative undervisning betyder for mig. Jeg er blevet meget gladere, - og det siger mine forældre og venner også. De metoder, som vi bruger i undervisningen kan jeg også bruge i de andre fag og jeg synes jeg har meget mere lyst til at læse lektier Erhvervsuddannelserne Ved den seneste lovrevision af erhvervsuddannelserne i juli 2007 er innovation og iværksætteri blevet styrket. I lovens formål er det nu fremhævet, at erhvervsuddannelserne skal imødekomme arbejdsmarkedets behov for en innovativ og kreativ arbejdsstyrke. Cirka halvdelen af alle erhvervsuddannelser indeholder nu grundfaget innovation og iværksætteri, og i en række erhvervsuddannelser undervises der derudover i innovation og iværksætteri i forbindelse med projekter og temaer. Alle erhvervsskoler skal desuden som valgfag tilbyde undervisning i etablering af egen virksomhed, herunder innovation. Gennem tilsyn med skolernes undervisningsplaner sikrer Undervisningsministeriet, at innovation indarbejdes tværfagligt i fagene med respekt for det enkelte fag og fagets kultur og at evaluering af elevernes innovative kompetencer indarbejdes i de afsluttende prøver. I 2008 deltog ca. 30 pct. af eleverne i fag eller andre uddannelsesaktiviteter med fokus på innovation og entreprenørskab. Mål: En væsentlig større andel af en erhvervsuddannelsesårgang har deltaget i fag eller andre uddannelsesaktiviteter, der omhandler entreprenørskab. 7

8 Konkret betyder det, at: Der er udviklet eksamens- og prøveformer, der muliggør dokumentation af relevante entreprenørielle kompetencer i forhold til erhvervsuddannelsesområdet. Der skal være indstiftet aktiviteter på tværs af brancher, som tilskynder eleverne til innovativ tankegang og udvikling med udgangspunkt i egen branche. Nidal 2. HG Vejle Handelsskole: Hold da op. Ved at arbejde på denne måde, så er vi med denne opgave kommet meget længere på en time, end vi er med vores projektopgave, hvor vi har arbejdet i to dage. Og vi har endda fået ringet til to virksomheder på den korte tid. 4.3 De videregående uddannelser De videregående uddannelser i Danmark dækker over professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser, søfartsuddannelserne, de kunstneriske uddannelser samt universitetsuddannelserne Professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser Uddannelserne skal udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse. Uddannelserne skal, som en integreret del af uddannelsernes faglighed, udvikle de studerendes evne til entreprenørskab med henblik på at imødekomme samfundets behov for stærke entreprenørskabskompetencer på videregående erhvervsrettet niveau. Mål: Der skal i uddannelserne anvendes innovative undervisningsformer, som udvikler de studerendes evne til at se og arbejde med muligheder samt udvikler deres forståelse af en forretningsmæssig udnyttelse af kreative ideer. Konkret betyder det, at: Der er udviklet eksamens- og prøveformer, der muliggør dokumentation af relevante entreprenørielle kompetencer i forhold til uddannelsesområdet. Relevante lærere på de videregående uddannelser skal have tilbud om kvalificering og efteruddannelse, der bygger på en stærk sammenhæng mellem professionsfaglighed og innovativ tænkning i forhold til praksisfeltet. Bekendtgørelsen om lektorbedømmelse vil være revideret med henblik på at indføre et element om kompetence i brug af faglighed i et anvendelsesorienteret perspektiv. Morten - Lærerstuderende på professionshøjskolen Metropol: Vi skulle på campen udvikle nye læringsmidler for nogle af de store forlag. Det var utroligt motiverende at vide, at resultatet skulle bruges af forlagene og måske skulle udgives. Det stillede store krav til vores faglighed og at vi havde gennemarbejdet tingene på en helt anden grundig måde De maritime uddannelser De maritime uddannelser, som hører under Søfartsstyrelsen, placerer sig i spektret fra et grundlæggende erhvervsrettet niveau til professionsbachelorniveau. Reformen af de maritime 8

9 uddannelser i 2003 indebar et øget fokus på indførelse af innovation i uddannelserne, herunder oprettelsen af Institut for Maritim Forskning og Innovation på Syddansk Universitet. Mål: Der skal på alle de maritime uddannelser indføres undervisning i og om entreprenørskab samt innovative undervisningsmetoder. Desuden skal deltagerne på de maritime uddannelser have mulighed for at indgå i entreprenørielle miljøer, hvor de via struktureret rådgivning og vejledning kan arbejde med udvikling af egne projekter eller virksomheder. Konkret betyder det, at: Kvalifikationskravene til underviserne skal indeholde krav om entreprenørielle kompetencer. Der skal derfor etableres relevante tilbud for underviserne på de maritime uddannelsesinstitutioner om kvalificering, der tager sigte på sammenhæng mellem faglighed og innovativ tænkning i forhold til praksisfeltet. Søfartsstyrelsen skal gennem tilsyn med de maritime uddannelsesinstitutioner sikre, at entreprenørskab indarbejdes i studieordningerne i så mange fag som muligt med respekt for det enkelte fag og fagets kultur. Entreprenørskab skal indarbejdes i bedømmelserne på uddannelserne, hvor det er relevant. For at indsamle erfaringer fra vellykkede entreprenørmiljøer, skal de maritime uddannelsesinstitutioner styrke samarbejdet om entreprenørskab med andre danske og udenlandske uddannelses- og videninstitutioner, herunder Institut for Maritim Forskning og Innovation. Der skal indføres entreprenørskab i uddannelserne på en måde, der også tager sigte på at udvikle rederidriften i den mindre skibsfart De videregående kunstneriske uddannelser Kulturministeriets uddannelser er omfattet af politiske flerårige aftaler, der fastlægger de fremadrettede udviklingsmål for uddannelsesområdet. Den aktuelle politiske aftale dækker perioden og tager afsæt i regeringens målsætning om videregående uddannelse og forskning med internationale perspektiver og konkurrencekraft. Aftalens indsatsområder er blandt andet styrket internationalisering og øget fokus på beskæftigelse. Der er derfor lagt vægt på, at de færdiguddannedes beskæftigelse skal forbedres, og at uddannelserne skal udvikles i samarbejde med erhvervslivet. Kulturministeriet har på denne baggrund indgået resultatkontrakter med de enkelte uddannelsesinstitutioner, hvori der er opstillet mål om, at institutionerne skal indgå partnerskaber med erhvervslivet om fælles projekter om f.eks. praktik, mentorordninger, forskning og Erhvervsph.d er, hvor det er relevant. Institutionerne skal nøje følge arbejdsmarkedet for at tilpasse uddannelserne til samfundets behov med årlige beskæftigelsesrapporter og hjemmesider med oplysninger om jobmuligheder m.m. Endelig etableres der i den aktuelle aftaleperiode aftagerpaneler knyttet til de enkelte uddannelser, der skal rådgive om uddannelsernes kvalitet og relevans, om udvikling af nye uddannelser og nye undervisnings- og prøveformer. Det innovative og kreative er det grundlæggende element i de kunstneriske uddannelser. Et af hovedmålene for uddannelserne er, at de studerende bliver bedre til at tænke entreprenørielt. Derfor er uddannelserne langt fremme med hensyn til at undervise i entreprenørskab, dog har Kulturministeriet ikke opgjort en status på, hvor langt uddannelserne er nået med at brede entreprenørskab ud. 9

10 Mål: Der skal ske en relevant forøgelse af den andel af studerende som i løbet af deres studietid modtager undervisning i entreprenørskab. Dette kan ske som en selvstændig aktivitet, som et selvstændigt fag eller integreret i et eksisterende fag. Konkret betyder det, at: Uddannelsesinstitutionernes ledelser aktivt skal inddrage entreprenørskab i deres udviklingsstrategier for uddannelserne. Uddannelsesinstitutionerne skal styrke samarbejdet om entreprenørskab med andre uddannelsesinstitutioner, med erhvervslivet og med øvrige interessenter både nationalt og internationalt. Der skal på den baggrund ske en relevant udvikling af undervisningen i entreprenørskab på de enkelte uddannelser. Mulighederne for at få erfaring med entreprenørskab skal styrkes i ph.d.-uddannelsen med henblik på, at de studerende bliver motiverede til at starte virksomheder og få erfaringer, som kan styrke deres uddannelsesmæssige kompetencer på området. Det skal tilstræbes, at alle ph.d.-studerende tilbydes et kursus i entreprenørskab under deres ph.d.-uddannelse. Kulturministeriet vil i den kommende resultatkontraktperiode ( ) sikre, at den enkelte uddannelsesinstitution vil styrke indsatsen for at fremme uddannelse i entreprenørskab. I perioden vil Kulturministeriet samtidigt lave en opgørelse og mål over indsatsen på den enkelte institution Universitetsuddannelserne Videnskabsministeriet udarbejder sammen med universiteterne udviklingskontrakterne for universiteternes fremtidige fokus og målsætninger. Universiteterne har i de seneste år iværksat en række initiativer med henblik på at styrke undervisningen i entreprenørskab og motivere flere studerende til at starte egen virksomhed. Disse initiativer omfatter bl.a. oprettelsen af fag og uddannelser med fokus på entreprenørskab. Desuden findes en række entreprenørskabscentre, som støtter iværksætterkulturen ved de enkelte uddannelsesinstitutioner. Det er strategiens mål at støtte op om disse lokale initiativer og centre. Nina - Ba.scient.pol. på Københavns Universitet: Det var vigtigt, at vi på WorkCamp 06 løbende blev stillet til regnskab for vores arbejde, når vi skulle præsentere det for virksomheden, dvs. vi så at vores idéer og planer havde konsekvenser og skulle fungere i forhold til virksomhedens øvrige strategi. Det var ikke nok bare at finde på en sjov idé. Den skulle også fungere på virksomhedens præmisser. Både danske og udenlandske erfaringer peger på potentialet i, at studerende med forskellig faglig baggrund samarbejder om entreprenørskab. Indsatsen skal udbredes til flere studerende, og uddannelsesinstitutionerne kan i den forbindelse sammentænke deres fagudbud inden for entreprenørskab, således at der bliver åbnet muligheder for tværfaglige forløb både imellem forskellige institutter, fakulteter og på tværs af forskellige universiteter. Universiteterne kan styrke deres iværksætterprofil og uddannelseskompetencer på området, bl.a. ved at lade bachelor, kandidat og ph.d.-studerende få mere kontakt til små og nystartede virksomheder. 10

11 I perioden fra 2005 til 2008 skønnes det, at der er sket en fordobling af antallet af studerende, der i løbet af deres studietid modtog undervisning i entreprenørskab. I efterårssemestret 2008 deltog ca. 2,2 pct. af de studerende på universiteterne i et kursus eller fag i entreprenørskab. Det svarer til, at 5 pct. af de studerende deltager i entreprenørskabsundervisning i løbet af deres studietid. Mål: En markant større andel af de studerende skal tage fag og kurser inden for entreprenørskab i løbet af deres studietid Konkret betyder det, at: Der etableres tværfaglige entreprenørskabsforløb, som kan bidrage til at styrke området, idet universiteterne får mulighed for at sammentænke deres fagudbud, så der åbnes op for tværfaglige forløb imellem forskellige institutter, fakulteter og på tværs af universiteterne. Danske uddannelsesinstitutioner skal styrke samarbejdet om entreprenørskab med udenlandske universiteter for derved at indsamle erfaringer fra de bedste internationale entreprenørskabsmiljøer. I den forbindelse kan kontakten med de danske innovationscentre øges. Mulighederne for at få erfaring med entreprenørskab skal styrkes i ph.d.-uddannelsen med henblik på, at de studerende bliver motiverede til at starte virksomheder og få erfaringer, som kan styrke deres kompetencer på området. Det skal tilstræbes, at alle ph.d.-studerende tilbydes et kursus i entreprenørskab under deres ph.d.-uddannelse. 5. Fonden for Entreprenørskab For at styrke og skabe en sammenhængende national indsats etablerer regeringen Fonden for Entreprenørskab. Fonden skal skabe en sammenhængende national indsats for uddannelse i entreprenørskab og blive et nationalt videncenter for uddannelse i entreprenørskab. Fonden vil modtage en statslig bevilling fra globaliseringsreserven på 25 mio. kr. årligt i perioden Bevillingen er fordelt på 10 mio. kr. årligt i fra aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling samt 15 mio. kr. årligt i fra aftale om fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv. For 2010 er der på Videnskabsministeriets område allerede afsat 10 mio. kr. Bevillingen er bundet op til en resultatkontrakt mellem staten og fonden. Desuden lægges der op til, at private virksomheder og foreninger kan bidrage med økonomisk støtte, materiale til undervisning, virksomhedsbesøg og undervisere. Selvstændighedsfonden har udover den statslige bevilling på 30 mio. kr. i perioden tiltrukket eksterne midler i form af sponsorater, in-kind bidrag og projektfinansiering for i alt 76 mio. kr. IDEA og Øresund Entrepreneurship Academy har ligeledes tiltrukket ekstern kapital. Regeringens nuværende økonomiske støtte til IDEA og Øresund Entrepreneurship Academy ophører. Fonden for Entreprenørskab vil fremover have det overordnede ansvar for under eget navn og brand at finansiere, igangsætte og udvikle relevante aktiviteter, herunder opgaver, som IDEA og Øresund Entrepreneurship Academy tidligere har fået statslige bevillinger til. Fonden for Entreprenørskab skal støtte uddannelsesinstitutioner på alle niveauer i at nå regeringens mål samt støtte dem med at styrke og effektivisere deres strategiske satsning på uddannelse i entreprenørskab. Fonden skal sikre en systematisk indsamling og spredning af 11

12 viden, igangsætte aktiviteter på området og arbejde for mere opbakning og ejerskab i uddannelsessystemet. Det skal ske ved en målrettet og koordineret indsats på alle uddannelsesniveauer. Indsatsen på de tre overordnede niveauer af uddannelsessystemet folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser bør være tilpasset det enkelte niveau. Danmark har omkring 1900 folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner. Disse mindre institutioner har ikke mulighed for løfte opgaven uden støtte udefra. Det kræver derfor en permanent indsats på disse uddannelsesniveauer af Fonden for Entreprenørskab for at styrke undervisning i entreprenørskab. De videregående uddannelsesinstitutioner har derimod en størrelse og faglig bredde, så de på sigt kan løfte opgaven mere eller mindre uafhængigt af Fonden for Entreprenørskab. De videregående uddannelsesinstitutioner har været inde i en positiv udvikling og har de seneste år arbejdet med en række vigtige initiativer i forhold til undervisningen i entreprenørskab. Der er dog et stykke til målet. Fonden skal derfor frem til 2015 støtte denne indsats og løfte området. Løftet skal ske gennem investeringer i entreprenørielle projekter for at opbygge områderne. Fonden skal investere i de videregående uddannelsers strategier for entreprenørskab. En særlig del af Fondens budget vil være reserveret til denne indsats. Selvstændighedsfonden har opnået gode resultater i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne og står i en god udgangsposition for at løfte opgaven med at etablere Fonden for Entreprenørskab. Regeringen har derfor aftalt med Selvstændighedsfonden Young Enterprise, at Fonden for Entreprenørskab etableres inden for rammerne af Selvstændighedsfonden. Selvstændighedsfondens bestyrelse har tilkendegivet, at den er positiv overfor at ændre formål og vedtægter, således at fonden vil kunne løfte de opgaver, der er beskrevet i denne strategi. Omstruktureringen af Selvstændighedsfonden herunder vedtagelser af nye vedtægter sker inden udgangen af 2009 gennem en tæt dialog mellem den nuværende bestyrelse og Partnerskabet for Uddannelse i Entreprenørskab. En ny bestyrelse vil blive konstitueret i begyndelsen af Den nye bestyrelse vil bygge videre på det gode arbejde i den nuværende bestyrelse. Økonomiog erhvervsministeren og Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling vil hver udpege et nyt medlem til den nye bestyrelse. De øvrige medlemmer vil blive valgt af en Supervisory Committee med deltagelse af repræsentanter fra erhvervslivet, uddannelsessektoren og relevante organisationer. Desuden vil der for at sikre en bred inddragelse af alle uddannelsesretninger oprettes en række rådgivende fora for de respektive uddannelsesniveauer. 5.1 Fondens opgaver Fonden for entreprenørskab skal varetage ti overordnede opgaver: 1. Udvikling af entreprenørskabsundervisning Fonden skal fokusere på uddannelsesinstitutionernes udvikling af undervisning i entreprenørskab på alle uddannelsesniveauer, og fonden skal medvirke til en forankring af viden og kompetencer på de enkelte skoler og institutioner. 12

13 2. Udvikling af uddannelsesforløb, kurser og undervisningsmetoder til studerende Fonden skal administrere midler til udvikling af uddannelser og kurser til elever og studerende i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. I den forbindelse kan Fonden desuden fungere som den koordinerende instans mellem uddannelsesinstitutionerne med det formål at skabe tværfaglige tilbud, hvor studerende med forskellig uddannelsesmæssig baggrund har mulighed for at møde hinanden. Derudover kan Fonden i samarbejde med forskere og undervisere udvikle nye undervisningsmetoder og undervisningsmaterialer. 3. Udvikling af prøver og eksamener Fonden skal bidrage til udviklingen af prøver og eksamensformer, der muliggør evaluering af elever og studerendes entreprenørielle kompetencer herunder medvirke til at gøre fagene meritgivende 4. Talentudvikling Fonden skal udvikle talentstøtteprogrammer for særligt talentfulde unge, som driver egen virksomhed, mens de er under uddannelse. 5. Indsamling og formidling viden Fonden skal være centrum for indsamling og spredning af viden om uddannelse i entreprenørskab i Danmark. Dette kan ske via initiering af forskning, analyser og evalueringer inden for området, samt spredning af viden til relevante aktører i samfundet, herunder uddannelsesinstitutionerne. 6. Internationale og tværnationale initiativer Fonden skal sikre en international og tværnational dimension i arbejdet med at fremme uddannelse i entreprenørskab. Dette kan være i form af videndeling i internationale fora, via tværnationalt samarbejde i f.eks. Øresundsregionen, eller via samarbejde med de danske innovationscentre i udlandet. 7. Udvikle og medfinansiere entreprenørskabsstrategier i uddannelsessystemet Fonden kan investere i de enkelte institutioners entreprenørskabsstrategier. Det skal bidrage til, at uddannelsesinstitutionerne får ambitiøse og langsigtede strategier for undervisning i entreprenørskab. En del af Fondens bevilling vil være øremærket til investeringer i de videregående uddannelsesinstitutioner. 8. Dialog med uddannelsesinstitutionerne Fonden bør understøtte udviklingen af strategien for uddannelse i entreprenørskab på alle niveauer af uddannelsessektorer. 9. Iværksætte kulturbærende aktiviteter Fonden skal kunne støtte op om nye og eksisterende initiativer, der fremmer en entreprenøriel kultur, f.eks. Venture Cup, European Business Game og Global Entrepreneurship Week. 10. Operatør på fremtidige statslige og regionale initiativer Fonden skal i visse tilfælde udpeges til operatør på statslige og regionale projekter, herunder strukturfondsprojekter. Samtidigt skal Fonden kunne påtage sig en rolle som koordinator eller tovholder med henblik på at sikre implementeringen af statslige og regionale projekter. 5.2 Fondens samspil med andre aktører Et væsentligt fundament for succes og gennemslagskraft for den nye struktur er, at Fonden for Entreprenørskab i videst muligt omfang inddrager eksterne aktører i sit arbejde. Virksomheder, 13

14 kommuner og regionale aktører samt andre interessenter kan være med til at medfinansiere konkrete aktiviteter eller selve driften af fonden. De forskellige arrangementer kan være en god indgang for virksomhederne til at skabe kontakt til studerende med interesse for entreprenørskab. De regionale vækstfora har fokus på iværksætteri og vækst og flere har iværksætteri i uddannelserne som indsatsområde. Derved lægger denne strategi op til, at de regionale aktører og Fonden kan samfinansiere indsatsen på dette område. Private virksomheders bidrag i form af sponsorater, medfinansiering af projekter og frivillig arbejdskraft spiller en central rolle i Selvstændighedsfonden Young Enterprise i dag. Der lægges op til at dette tætte samarbejde fortsættes og styrkes yderligere i Fonden for Entreprenørskab, da denne involvering er et afgørende kriterium for at styrke uddannelsesområdet. Inden for områderne forskning og udvikling, rådgivning og risikovillig kapital er der aktører, som vil kunne bidrage positivt til Fondens arbejde. Det kan være i form af netværk eller udviklingen af kurser, praktikophold og workshopper. 6. Partnerskab for uddannelse i entreprenørskab For at sikre implementering og opfølgning på strategien nedsætter regeringen et Partnerskab for Uddannelse i Entreprenørskab mellem Kulturministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Undervisningsministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet. Partnerskabet har til formål at realisere regeringens overordnede strategi for uddannelse i entreprenørskab. Det skal gøres via regelmæssig diskussion af mål og midler samt inddragelse af interessenter. Partnerskabet vil mødes årligt med Fonden for Entreprenørskab og relevante interessenter for at diskutere fremdriften i indsatsen for undervisning i entreprenørskab. Det sker på baggrund af en årlig redegørelse fra Partnerskabet, som følger op på strategien og måler fremskridtet. Partnerskabet vil være ansvarligt for, i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab, at udvikle en række evalueringsmetoder, som kan give Regeringen et forbedret beslutningsgrundlag i fremtiden. Metoderne skal på kort sigt dokumentere, om andelen af elever og studerende, som modtager entreprenørskabsundervisning, lever om til målsætningerne i denne strategi. På lang sigt skal metoderne gøre det muligt at effektmåle, i hvilken grad entreprenørskabsundervisning påvirker de studerendes evner, kompetencer og interesse for entreprenørskab. Økonomi- og Erhvervsministeriet er formand og sekretariat for Partnerskabet. Formandskabet varetager tilsynet med Fonden for Entreprenørskab. Partnerskabet vil blive inddraget i indgåelse af resultatkontrakter og opfølgning herpå. Strategien for uddannelse i entreprenørskab, herunder målsætningerne for uddannelsessystemet og opgaverne for Fonden for entreprenørskab, evalueres i 2012 af Partnerskabet. Evalueringen forelægges regeringen. 14

VELKOMMEN Entreprenørskab på kryds og tværs

VELKOMMEN Entreprenørskab på kryds og tværs VELKOMMEN Entreprenørskab på kryds og tværs Det magiske kort som vælger dig!! Ta et kort og find en makker der har nogenlunde den samme håndtemperatur som dig selv Fortæl på baggrund af kortet hvilke tanker

Læs mere

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem

Læs mere

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise April 2012 Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Støttet af Større danske erhvervsvirksomheder og organisationer

Læs mere

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2009/ 2010 Med udgivelsen af Entreprenørskab fra ABC til ph.d. er det første

Læs mere

Iværksætteri i uddannelsessystemet

Iværksætteri i uddannelsessystemet Iværksætteri i uddannelsessystemet Udvalget vedr. Regional Udvikling den 7. oktober 2015 v/ruth Strøm Iværksætteri Rationalet Øget produktivitet Flere job Innovation Bringer nye produkter, services og

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Handlingsplan for Kvindelige Iværksættere

Handlingsplan for Kvindelige Iværksættere Handlingsplan for Kvindelige Iværksættere November 2009 FORORD Vi skal alle være med til at sikre fremtidens vækst og velstand i Danmark. Alle har et ansvar og en rolle at spille, for at vi fortsat kan

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning

Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem www.ffe-ye.dk 2009 2010 2 www.ffe.ye.dk FFE-YE er det centrale nationale videncenter

Læs mere

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson s iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009 Iværksætteri Styrke den regionale iværksætterkultur Sikre stærke iværksætterkompetencer Styrke et attraktivt kapitaludbud

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3

Læs mere

Bedre uddannelser. Regeringen Juni Publikationen indeholder en kortfattet præsentation af regeringens handlingsplan for Bedre uddannelser.

Bedre uddannelser. Regeringen Juni Publikationen indeholder en kortfattet præsentation af regeringens handlingsplan for Bedre uddannelser. Bedre uddannelser Publikationen indeholder en kortfattet præsentation af regeringens handlingsplan for Bedre uddannelser. Hele planen findes i publikationen Bedre uddannelser Handlingsplan. Handlingsplanen

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB Introduktion Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise har med støtte fra Velux Fonden igangsat et toårigt projekt, der vil hjælpe med at inkludere og fastholde socialt udsatte

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Fonden for Entreprenørskab Adm. Direktør Christian Vintergaard

Fonden for Entreprenørskab Adm. Direktør Christian Vintergaard Fonden for Entreprenørskab Adm. Direktør Christian Vintergaard Orientering omkring Fondens aktiviteter, v/christian Vintergaard Global Entrepreneurship Week (GEW): 160 deltagende lande 10 millioner deltagere

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI

INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI FOLDER 2013 2012 Sponsorbrochure for Region Bornholm www.ffe-ye.dk Som medlem af Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise kan du være med til at styrke det lokale erhvervsliv!

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige

Læs mere

Entreprenørskab i uddannelserne

Entreprenørskab i uddannelserne Entreprenørskab i uddannelserne Informationsmøde 9. marts 2016 Vision Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Det betyder, at vi ser ud over regionens grænser og samarbejder med de

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Bilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed

Bilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed 14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.1.2: Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed Udfordring Unge med særlige udfordringer, der ingen eller sparsom tilknytning har til uddannelsessystemet

Læs mere

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:

Læs mere

Strategisk partnerskabsaftale

Strategisk partnerskabsaftale Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske

Læs mere

Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod

Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 www.sdu.dk/strategi2020 Jens Oddershede Rektor 7. november 2012 SDU s Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 INTRO - Hvorfor en fælles fortælling

Læs mere

2017 STRATEGISK RAMME

2017 STRATEGISK RAMME 2017 STRATEGISK RAMME FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem www.ffe-ye.dk 2 www.ffe.ye.dk Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise arbejder

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017

Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017 Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt i rektors

Læs mere

Digitale kompetencer og digital læring

Digitale kompetencer og digital læring Digitale kompetencer og digital læring National handlingsplan for de videregående uddannelser April 2019 Udgivet af Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel.: 3392 9700 ufm@ufm.dk www.ufm.dk Foto

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Fra ACB til ph.d. Kortlægning af innovations- og entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem

Fra ACB til ph.d. Kortlægning af innovations- og entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem Fra ACB til ph.d Kortlægning af innovations- og entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundskolen... 3 Antallet af elever som har deltaget i entreprenørskabsundervisning...

Læs mere

Hvordan styrker vi iværksæ0eri på uddannelsesins5tu5onerne?

Hvordan styrker vi iværksæ0eri på uddannelsesins5tu5onerne? Hvordan styrker vi iværksæ0eri på uddannelsesins5tu5onerne? Fonden for Entreprenørskab, Chris5an Vintergaard Chris&anvintergaard @chr_vintergaard Hvorfor er entreprenørskab vig&gt? Mål for Fonden for Entreprenørskab

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem Redegørelse om større sammenhæng i det videregående Oplæg ved Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Større sammenhæng i det videregående Regeringen fremlagde i april 2012 en redegørelse

Læs mere

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune Indstilling Til Byrådet Den 21-09-2013 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Århus har i de senere år oplevet en øget grad af internationalisering, og forventes at fortsætte i de kommende år,

Læs mere

Den internationale handlingsplan (forside)

Den internationale handlingsplan (forside) Den internationale handlingsplan 2012-2013 (forside) 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Temaer 1. Kompetence og uddannelse - Slip internationaliseringen løs s. 4 2. Grøn satsning s. 4 3. Sundhed s.

Læs mere

Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2012 13 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale Konkrete initiativer i 2012 13 Fortsat fokus på 95% målsætningen

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Formand for kontaktudvalget for diplomuddannelser Formand for fællesudvalget for de pædagogiske diplomuddannelser Akkrediteringsansøgninger,

Læs mere

Den uddannelsespolitiske strategi

Den uddannelsespolitiske strategi Den uddannelsespolitiske strategi 20.02 2017 Uddannelsesudvalget Et stående udvalg, der er nedsat den 1. januar 2016 Fredericia Byråd ønsker at bygger bro mellem uddannelser og erhvervsliv og understøtter

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013 Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

ARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber

ARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber 2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Bilag : Indsats vedr. tiltrækning af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft

Bilag : Indsats vedr. tiltrækning af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft 14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.3.2: Indsats vedr. tiltrækning af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft Udfordring Den nuværende højkonjunktur og mangel på højtkvalificeret arbejdskraft i Danmark

Læs mere

Hvordan kan de regionale vækstfora bidrage til vækst og job i de danske regioner? Sigmund Lubanski, Erhvervs- og Vækstministeriet

Hvordan kan de regionale vækstfora bidrage til vækst og job i de danske regioner? Sigmund Lubanski, Erhvervs- og Vækstministeriet Hvordan kan de regionale vækstfora bidrage til vækst og job i de danske regioner? Sigmund Lubanski, Erhvervs- og Vækstministeriet Dagsorden 1. Danmarks vækstudfordringer 2. Danmarks Vækstråd 3. Rammerne

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Strategisk rammekontrakt

Strategisk rammekontrakt Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Sjælland indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Køge 25. juni 2018 København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand

Læs mere

Seminar om Campusutvikling

Seminar om Campusutvikling Oplæg d. Seminar om Campusutvikling Erik Knudsen Rektor UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Danmark Disposition UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole hvem er vi? Hvordan har vi arbejdet med

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Uddannelse i Region Midtjylland

Uddannelse i Region Midtjylland Uddannelse i Region Midtjylland - uddannelsespolitik som led i vækst og udvikling Pia Fabrin, 12. august 2015 www.regionmidtjylland.dk Uddannelse i Region Midtjylland Uddannelsessystemet i Region Midtjylland

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Festivalen er blevet evalueret løbende og får positive tilkendegivelser fra både de deltagende virksomheder, partnere og deltagere. Se bilag

Festivalen er blevet evalueret løbende og får positive tilkendegivelser fra både de deltagende virksomheder, partnere og deltagere. Se bilag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 14. marts 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den østjyske byregion.

Læs mere

Professionshøjskolen VIA i en international vækstregion

Professionshøjskolen VIA i en international vækstregion Gør tanke til handling VIA University College Professionshøjskolen VIA i en international vækstregion Besøg af det rådgivende udvalg for Regional Udvikling den 6. august 2014 1 Vision 2020 de fem intentioner

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere