SERVICE- INDUSTRIEN 2009

Transkript

1 SERVICE- INDUSTRIEN 2009 Kortlægning af den operationelle servicesektor > SERVICEINDUSTRIEN ER EN SEKTOR SOM ALTID HAR 05 INTRODUKTION VÆRET SVÆR AT AFGRÆNSE OG DERMED AT SKABE ET KLART BILLEDE AF. MED DENNE RAPPORT FORSØGER 13 SERVICESEKTOREN I TAL DI SERVICE AT SKABE DET BILLEDE AF SERVICEINDU- STRIEN, SOM SÅ LÆNGE HAR VÆRET SAVNET. 23 RENHOLD OG VEDLIGEHOLDELSESSERVICE Service er et vidt begreb. I økonomisk teori såvel som i vores forståelse af, hvad service er. Uden en klar afgrænsning vil mange se og forstå sektoren som pct. af samfundsøkonomien, og som indeholder alt, hvad der ikke er landbrug og fremstilling. Denne forståelse af service er meget bred og skaber mere forvirring end den skaber klarhed. DI Service repræsenterer det, vi kalder for serviceindustrien. Den er i høj grad præget af, at forretningen oftest leverer til B2B eller B2G-segmenterne, og ved at serviceydelserne foregår ude hos kunden og er meget arbejdskraftintensive. Serviceindustrien omsætter hvert år for ca. 150 mia. kr. og svarer derfor til ca. 10 pct. af Danmarks BNP. Serviceindustrien beskæftiger ca personer i Danmark alene og de er i høj grad ufaglærte og lavtuddannede. Brancherne, som tilsammen udgør serviceindustrien, laver alt fra rengøring, vaskeri, vikarvirksomhed, kantinedrift og call centre over vagtvirksomhed og vejhjælp til post og kurértjeneste. 37 FORRETNINGSSERVICE 53 INDUSTRISERVICE 64 SIKKERHEDS- OG BEREDSKABSSERVICE 69 MILJØSERVICE 75 OPLEVELSESSERVICE 79 SUNDHEDS- OG PLEJESERVICE I rapporten omtales serviceindustrien som operationel service. Dette gøres for at lægge vægt på sektorens arbejdskraftintensive særpræg, hvor den adskiller sig fra andre dele af servicesektoren, som eksempelvis består af virksomhedsrådgivning, handel, transport og IT.

2 Serviceindustrien 2009 Kortlægning af den operationelle servicesektor

3 Udgivet af DI Service Redaktion: Kasper Lindøe Pedersen og Kristina Maria Krogh Hansen Tryk: Kailow Graphic ISBN

4 SIDE 3 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE forord Servicesektoren er en interessant sammensat størrelse. Fra at være det der var til overs når man havde defineret landbruget og fremstillingssektoren, er der udviklet en hoben af sektorer og brancher, der i vidt omfang lapper ind over hinanden. Branchefællesskabet DI Service har med denne analyse sat sig for at skabe et bedre billede af sektoren. Vi har taget udgangspunkt i de servicebrancher og -virksomheder, der har deres medlemskab i DI. Det vil sige i vidt omfang servicevirksomheder, der er en del af den internationale økonomi, der leverer services i business-to-business eller business-to-government markederne, og som i vidt omfang beskæftiger ufaglært eller kortuddannet arbejdskraft. Det er vores håb, at rapporten giver et dækkende billede af sektoren og ikke mindst, at det indsamlede datamateriale kan være til gavn for vores medlemmer i deres løbende bestræbelser på at udvikle deres virksomheder. Maj 2009 Frank Bill Branchedirektør DI Service

5 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 4

6 SIDE 5 Brancheanalyse 2009: kortlægning af servicesektoren DI ANALYSE INTRODUKTION Historien om servicesektoren strækker sig helt tilbage til 1700-tallet, hvor service blev opfattet som noget uhåndgribeligt og uproduktivt. Siden dengang har servicesektoren udviklet sig voldsomt og i 2008 omsatte den samlede servicesektor i Danmark for mere end mia. kr., hvilket gør den til den suverænt største bidragsyder til dansk økonomi. Der er samlet set ca beskæftigede i alle serviceerhvervene, hvilket svarer til knap 70 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Som en del af den samlede servicesektor definerer DI Service den operationelle servicesektor, som er fokus for denne publikation. Den operationelle servicesektor omsatte i 2008 for 153,7 mia. kr. og har omkring ansatte. Det er især områderne for forretningsservice, industriservice samt miljøservice, der har trukket væksten i den operationelle servicesektor siden Således har disse tre områder tilsammen tilført sektoren en meromsætning på mere end 41 mia. kr. siden Flere brancher i den operationelle servicesektor forventer vækst i 2009 nogle endda en meget flot vækst. Servicevirksomhederne er således i stand til at bibeholde en vis optimisme på trods af en betydelig øget usikkerhed midt i krisetiden. Det samlede billede er, at der over en bred kam forventes pæn fremgang for adskillige servicebrancher. Denne publikation præsenterer et bredt overblik over den operationelle servicesektor, primært baseret på medlemsundersøgelser samt data fra Danmarks Statistik. Endvidere belyses en række undersøgelser udarbejdet af med Capacent Epinion om erhvervslivet og danskernes holdning til servicesektoren i Danmark. Resultatet er et puslespil, som nok aldrig bliver lagt helt færdigt, men som ikke desto mindre viser et ganske interessant billede af den operationelle servicesektor i Danmark.

7 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 6 Brancheanalysens formål > Dataindsamling > DATABEHANDLING Der findes i dag ikke meget branchestatistik for servicesektoren. Det som findes fra officielle kilder er ofte utilstrækkeligt defineret eller afgrænset. Denne brancheanalyse er et forsøg på at kortlægge den operationelle servicesektor og dens brancher. Analysen søger at belyse branchernes sammensætning og udvikling samt give et kvalificeret bud på, hvad begrebet service indebærer. For at kunne udfærdige brancheanalysen 2009 har DI Service indhentet data fra flere kilder. De mest centrale kilder er en spørgeskemaundersøgelse til medlemskredsen samt data fra Danmarks Statistik. DI Service har i perioden 26. januar til 16. februar gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt vores medlemmer. Ud af 311 adspurgte virksomheder opnåede undersøgelsen en respons på 25 pct. Samtidig gennemførte Capacent Epinion på vegne af DI Service to undersøgelser, hhv. en befolknings- og en kundeundersøgelse. Befolkningsundersøgelsen blev gennemført med interviews af repræsentativt udvalgte privatpersoner og kundeundersøgelsen blev gennemført med 370 interviews af både private og offentlige virksomheder og institutioner i flere forskellige størrelser. HISTORIEN OM SERVICE Historien om service minder på mange måder om H.C. Andersens Den grimme ælling. Igennem ca. 250 år blev service betragtet som en underlegen restgruppe af erhverv, der primært fungerede som støtte til fremstillingserhvervene. Først i 1980 erne blev den traditionelle opfattelse af service udfordret og service blev defineret med sin egen berettigelse. I de sidste år har service været den absolut største økonomiske sektor i alle udviklede landes økonomier. Det er en betydelig udfordring at formulere en entydig definition af begrebet service. Dette hænger sammen med, at vores praktiske forståelse af servicesektoren blev grundlagt med indførelsen af begrebet den tertiære sektor. En sektor der, populært sagt, er alt det der bliver tilbage, når landbrug og fremstilling er taget fra og derfor er så omfangsrig, at den spænder over alt, fra rengøring over telekommunikation til hospitaler. Selvom begrebet er ved at forsvinde, præger det stadig vores opfattelse og forståelse af servicesektoren. Denne negative afgrænsning af servicesektoren betyder, at sektoren spænder utroligt vidt. På den ene side er det sektorens styrke: Det giver basis for at opnå betydelig vægt i politik såvel som i f.eks. samfundsforskning. På den anden side er det sektorens akilleshæl: Sektoren er så heterogen, at den er vanskelig at forstå, og sektoren kan selv have vanskeligt ved at tale med én stemme.

8 SIDE 7 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE 1700 SERVICE ER UHÅNDGRIBELIG OG GRUNDLÆGGENDE UPRODUKTIV Service betragtes som en uhåndgribelig ydelse, som ikke i sig selv er produktiv for samfundet. På dette tidspunkt og næsten to hundrede år frem, var servicesektorens berettigelse nærmest ikkeeksisterende. I den fandtes avisdrengene og tyendet. Som en særlig undtagelse var postvæsenet og kroerne, som begge var opstået på kongeligt dekret. Service inkluderer: Post- og telegrafvæsen Kroer Skibstransport Hushjælp 1890 SERVICE KAN HAVE EN NYTTEVÆRDI OG BIDRAGE TIL AT ØGE VÆRDIEN AF VAREPRODUKTIONEN Service bliver nu defineret som indirekte produktiv, i kraft af sin funktion, som støtte for industrien. Således bliver service ikke betragtet som en ligeberettiget økonomisk sektor på linje med landbruget og industrien, men alene som en støttefunktion. Service inkluderer nu: Togtransport Bank og forsikring Hotelvirksomhed Andel af BNP: 25 pct DEN TERTIÆRE SEKTOR SERVICE BETRAGTES SOM UNDERLEGEN OG EN RESTGRUPPE Begrebet om den tertiære sektor indføres. Sektoren er populært sagt en restgruppe af alle de erhverv, som blev tilbage når landbrug og fremstilling var taget fra. Selvom begrebet er ved at gå i glemmebogen, præger det stadig vores opfattelse og forståelse af, hvad service er, hvilket betyder at servicesektoren stadig spænder utrolig vidt. Service inkluderer nu: Rengøring Vagtvirksomhed Flytransport Andel af BNP: 30 pct TEORIER PÅ OMRÅDET UDVIKLES OG SERVICE OPFATTES MERE SERIØST OG BETYDNINGSFULDT Service karakteriseres nu som: Arbejdskraftintensivt, lavteknologisk og i småskala. På dette tidspunkt er der opstået nye brancher, som beskæftiger sig med flytransport, rejsebureauer og konsulentvirksomhed. Selvom man i 1960 erne interesserede sig mere for service end tidligere, blev service stadig i høj grad betragtet som en støtte til industrien. TEORIER OM SERVICE UDFORDRES, MEN SERVICE BEDØMMES STADIG PÅ INDUSTRIENS PRÆMISSER Servicesektoren oplever i 1980 erne en betydelig vækst af store multinationale servicevirksomheder, der får paralleller til traditionelle industrivirksomheder med standardisering, kapitalintensitet og stordriftsfordele. Således får servicesektoren i stadig højere grad sin egen berettigelse, men bliver dog stadig bedømt på industriens præmisser. SERVICE BEDØMMES I STØRRE GRAD PÅ EGNE PRÆMISSER OG TEORIER PÅ OMRÅDET UDVIKLES Siden man i 1980 erne udfordrede de traditionelle myter om service, har man i stadig højere grad betragtet service som en ligeberettiget størrelse i økonomien på linje med landbrug og industri. Service defineres nu som immateriel, social interaktion er central og både bløde og hårde teknologier er centrale. INDUSTRIALISEREDE ØKONOMIER BLIVER SERVICEØKONOMIER OG SERVICE BLIVER GLOBALISERET Service er i dag et afgørende konkurrenceparameter for selv traditionelle industrivirksomheder, hvilket har medført en betydelig brancheglidning. Samtidig begynder ideer om globale servicemarkeder at vinde frem. Diskussionen om, hvad service er, og hvilken samfundsmæssig og økonomisk betydning den har, er dog langt fra afsluttet. Service inkluderer nu: Arkitektvirksomhed Rejsebureauer Konsulentvirksomhed Andel af BNP: 50 pct. Service inkluderer nu: Erhvervsvaskerier Catering Andel af BNP: 65 pct. Service inkluderer nu: Call centre Kontorservice Andel af BNP: 70 pct. Service inkluderer nu: Internetservices Miljøservice Andel af BNP: 75 pct.

9 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 8 SERVICE I TEORIEN Selvom det er en betydelig udfordring at lave en entydig definition af, hvad service er, er det alligevel muligt at opstille en række centrale karakteristika for begrebet. Immateriellitet > Irreversibilitet > Social interaktion > Samtidighed > Variabilitet > Arbejdskraftintensitet > Serviceydelser er grundlæggende uhåndgribelige og kan derfor ikke tages og føles på, holdes, kigges på, lugtes eller smages. Derfor er der hverken brug for transport, opbevaring eller distribution af serviceydelsen, da serviceydelsen i sin natur er en proces og ikke et produkt. Når en serviceydelse er konsumeret af forbrugeren er den væk og kan derfor ikke genanvendes. Serviceydelsen er afhængig af tid og et genkøb af serviceydelsen vil være køb af en ny serviceydelse. Som eksempel herpå er passageren som er blevet transporteret til en bestemt destination og ikke igen kan blive transporteret til samme destination på samme tid. Passageren må derfor købe en ny transportydelse for at blive transporteret til samme destination. Serviceleverancen sker i mange tilfælde øjeblikkeligt og leverandøren må derfor hele tiden opretholde en tilstrækkelig parathed og kompetence for at kunne levere servicen til forbrugeren. Samtidig er kunden uadskillelig fra leverandøren, idet han/hun ofte skal være tilstede ved leverancen for at kunne forbruge ydelsen. Som eksempel herpå er patienten, som skal ligge på operationsbordet for at lægen kan operere eller flypassageren, som skal være i flyet for at blive transporteret. Samtidig skal lægen eller piloten også være tilstede for at kunne levere serviceydelsen. Serviceydelser bliver leveret og forbrugt samtidig. I det øjeblik en forbruger har købt serviceydelsen, bliver den skabt fra bunden og forbrugeren konsumerer ydelsen øjeblikkeligt. Hver serviceydelse er unik. Således er en serviceydelse et engangsprodukt, som aldrig kan genskabes præcis, som den var før. Dette skyldes en lang række faktorer som; tid, sted, hastighed, omstændigheder, personer og tildelte ressourcer som kan være forskellig fra leverance til leverance, også selvom den samme forbruger køber den samme serviceydelse. Mange serviceydelser bliver betragtet som heterogene eller med manglende ensartethed og bliver typisk tilpasset den enkelte forbruger eller situation. Serviceydelser er ofte arbejdskraftintensive og processerne er derfor ofte betydelig mere afhængige af arbejdskraft end af kapital. Dette er dog en sandhed med modifikationer, idet nogle serviceydelser kan være kapitalintensive frem for arbejdskraftintensive. Som eksempler på den arbejds-

10 SIDE 9 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE kraftintensive og den kapitalintensive serviceydelse, kan nævnes henholdsvis; rengøring og rensningsanlæg. Servicevirksomheder vil som oftest være kendetegnet ved, at de i en større eller mindre grad er dækket af disse seks centrale karakteristika, selvom der findes undtagelser. Det som mest af alt adskiller servicevirksomhederne fra de traditionelle industrivirksomheder er, at deres produkt er overvejende immaterielt. At materialitet ikke er en absolut størrelse illustreres herunder, hvor et produkt eller en serviceydelse sjældent er helt materiel eller helt immateriel. 100 pct. Materielt produkt 100 pct. immateriel serviceydelse Salt og peber Ny bil Mobiltelefon Restaurantbesøg Rejse Hotelophold Vagtydelse Serviceblomsten servicesektorens bestanddele Når servicesektoren er så stor og bred og virker som om, at næsten hvad som helst kan være service i en eller anden grad, så skyldes det ikke mindst den historie som service har, hvor sektoren typisk har været en slags økonomisk rodekasse. Serviceblomsten, som viser servicesektorens otte kerneområder, er et forsøg på at skabe klarhed omkring servicesektorens sammensætning. I midten af illustrationen findes blomsterknoppen eller smeltedigelen, som er der, hvor kompleksiteten er højest og hvor en lang række servicebrancher overlapper hinanden og har et relativt uklart tilhørsforhold i forhold til servicesektorens kerneområder. Serviceblomsten er en model, som er udviklet af DI Service med det formål at illustrere servicesektorens sammensætning. Blomsterbladene udgør servicesektorens kerneområder. Her kan man finde alle de kerneområder, som defineres som serviceerhverv. Kerneområderne er derfor de serviceområder, som klart adskiller sig fra hinanden, men som alligevel er service, hvilket betyder, at de tilsammen udgør hele den samlede servicesektor. Nærværende analyse beskæftiger sig alene med kerneområdet operationel service. Hvert blomsterblad har nogle årer, som hver for sig repræsenterer en branche indenfor det enkelte kerneområde. Som eksempel kan nævnes rengø- Blomsterbladene Bladårerne

11 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 10 Serviceblomsten > Servicesektorens bestanddele Der er otte delsektorer indenfor det vi samlet set kalder for servicesektoren. Den operationelle servicesektor er den, som bliver behandlet i denne publikation. Transport Sundhed og pleje Uddannelse Operationel service Rengøring Vikarvirksomheder Kantine og catering Erhvervsvaskerier Sikkerhedsvagter SMELTE- DIGELEN Telekommunikation & IT Turisme Rådgivning Handel & Finans ringsbranchen indenfor operationel service eller managementkonsulentbranchen indenfor rådgivningssektoren. Knoppen (Smeltedigelen) > Blomstens knop, som forbinder alle blomstens blade, bliver også kaldt for smeltedigelen, da det er her kompleksiteten i servicesektoren er allerhøjest. Det er her, man kan finde servicevirksomheder, som befinder sig i gråzonen mellem de enkelte blomsterblade og derfor ikke har noget naturligt tilhørssted. Her kan nævnes renovationsvirksomheder, som både er et kerneområde indenfor transportsektoren, men som også har en hel del tilfælles med den operationelle servicesektor. Eller call centrene, som i høj grad er en branche, der befinder sig midt imellem den operationelle service og telekommunikationssektoren. Analysen går ikke i dybden med de områder i servicesektoren, som hører under andre branchefællesskaber i DI. Disse områder vil eksempelvis være virksomhedsrådgivning og serviceydelser i tilknytning til transport, handel eller IT, som dækkes af henholdsvis: DI Videnrådgiverne, DI Transport, DI Handel samt DI ITEK. Service er som ovenover beskrevet et meget bredt begreb og der findes i stort set alle brancher et element

12 SIDE 11 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE af service. Når eksempelvis en producent af vaskemaskiner eller traktorer udfører service på sine produkter, er det så en fremstillingsvirksomhed eller en servicevirksomhed eller begge? SERVICE I ANALYSEN DEN OPERATIONELLE SERVICESEKTOR Fordi servicesektoren er så stor en del af økonomien, fokuseret analyse på den del af servicesektoren, som beskæftiger sig med det, vi kalder for operationel service. Operationel service er typisk serviceydelser, som er arbejdskraftintensive og som ofte foregår hos kunden. Ofte varetager virksomhederne i brancherne indenfor operationel service opgaver, som kunden typisk ikke ser som en del af deres kerneforretning, men mere som støttefunktioner, som medvirker til at få organisationen til at fungere. Derfor kan det ofte være fornuftigt, at outsource disse funktioner til eksterne virksomheder, som specialiserer sig i at løse den type opgaver. Brancherne i analysen bliver først og fremmest defineret ud fra, hvorvidt den lever op til et eller flere af de førnævnte karakteristika. Således vil man finde i analysen et væld af brancher, som bliver defineret som brancher indenfor den operationelle servicesektor. DI Service har identificeret syv områder indenfor operationel service, som vil blive behandlet i analysen. Områderne, som er større samlinger af brancher indenfor operationel service, er: > Renhold og vedligeholdelsesservice > Forretningsservice > Industriservice > Sikkerheds- og beredskabsservice > Miljøservice > Oplevelsesservice > Andre områder > Sundhedsog plejeservice

13

14 SIDE 13 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE servicesektoren i tal Servicesektoren (alle kerneområderne i serviceblomsten) i Danmark omsatte i 2008 for mere end mia. kr., eller hvad der svarede til ca. 75 pct. af Danmarks BNP i Det betyder at den samlede servicesektor i dag er den suverænt største bidragyder til dansk økonomi. Dette er en tendens, som går igen i alle udviklede økonomier, hvor servicesektoren udgør ca pct. af økonomien. Der er samlet set ca beskæftigede i alle serviceerhvervene (inklusiv offentlige serviceområder som uddannelse, sundhedsvæsen og sociale institutioner), hvilket svarer til knap 70 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Dette gør den samlede servicesektor til Danmarks suverænt største samlede erhvervssektor målt på både omsætning og antal beskæftigede. Det betyder også, at servicesektoren spænder utrolig bredt i forhold til omfanget af dens aktiviteter. Som beskrevet i afsnittet Historien om service har servicesektoren i økonomisk teori typisk været en slags restgruppe, hvor alt det, som hverken var rigtig landbrug eller rigtig fremstilling, blev kategoriseret som værende service. Det præger også opfattelsen af service i dag. En så betydelig del af dansk økonomi fortjener ikke, at blive opfattet som en rodekasse, hvor alt muligt kan ligge. Derfor søger DI Service med denne publikation, at præcisere hvad service og servicesektoren er og hvordan den hænger sammen. Den operationelle servicesektor i tal Definitionen af servicesektoren i denne publikation vedrører alene de områder, hvor service udføres som en tjenesteydelse for andre og vedrører således ikke områder som; virksomhedsrådgivning, transport samt handel og finansiering. Servicesektoren i denne publikation omhandler brancher som; rengøring, erhvervsvaskerier, vagtvirksomhed, vikarer, affaldshåndtering, ejendomsservice, kantinedrift samt post- og kurertjeneste eller hvad man med andre ord kunne kalde for operationel service. Hertil kommer områder som; spildevandsrensning, kontorhoteller, rednings- og udrykningstjeneste, call centre og forlystelsesparker. Den operationelle servicesektor i markant fremgang Sektorens omsætning i mia. kr., 2008-priser Omsætning for operationel service I 2008 omsatte den operationelle servicesektor for mere end 153 mia. kr., hvilket svarer til ni pct. af Danmarks BNP i 2008.

15 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 14 Med begrebet servicesektoren hentydes i det følgende derfor til den del, af den samlede servicesektor, som beskæftiger sig med operationel service. Servicevirksomhederne indenfor dette område opererer typisk på B2B og/eller B2G markederne, de er oftest arbejdskraftintensive og har derfor ofte mange ansatte, hvoraf en stor del er ufaglærte. Brancherne indenfor operationel service lever i høj grad af at insource det som andre outsourcer, hvorfor disse servicevirksomheder ofte leverer de serviceydelser, som andre virksomheder ikke betragter som en del af deres kerneforretning, men snarere som støttefunktioner til deres forretning. Denne del af servicesektoren omsatte i 2008 for 153,7 mia. kr., eller hvad der svarer til ca. ni pct. af Danmarks BNP i Den operationelle servicesektor har, på baggrund af førnævnte definition, samlet set omkring ansatte. I perioden har servicesektoren i Danmark oplevet en vækst i omsætningen på 55 pct. eller hvad der svarer til en meromsætning på næsten 55 mia. kr. Det største område indenfor servicesektoren er forretningsservice, som i 2008 havde en samlet omsætning på 39,4 mia. kr. Forretningsservice har siden 2001 oplevet en massiv vækst på 44,2 pct. eller hvad der svarer til en fremgang på mere end 17 mia. kr. i 2008-priser. Området for forretningsservice omfatter bl.a. post- og kurertjeneste, vikarbranchen og kantine- og cateringbranchen. Det er især områderne; forretningsservice, industriservice samt miljøservice som har trukket væksten i servicesektoren siden Således har disse tre områder tilsammen tilført sektoren en meromsætning på mere end 41 mia. kr. siden 2001, eller hvad der svarer til godt tre fjerdedele af den samlede vækst i den operationelle servicesektor. Udvikling og innovation i servicesektoren den ultimative kundeorientering Den operationelle servicesektor består af meget forskellige typer af virksomheder, der løser støttefunktioner og dermed en bred palette af opgaver, som deres kunder måtte have. En servicevirksomhed følger således ofte sin kunde og udvikler sine forretningsområder, efterhånden som nye behov opstår og identificeres. Kundernes konkrete behov er derfor ofte afgørende, og udvikling af nye serviceydelser vil derfor ofte ske i samarbejde med kunderne. Vigtigheden af først og fremmest kunderne, men også medarbejdere i udviklingsprocessen, bekræf- Omsætningsudviklingen på servicesektorens områder Områdernes omsætning i mia. kr., 2008-priser Forretningsservice 30 Industriservice 20 Miljøservice 10 Renhold og vedligeholdelse Oplevelseservice Sikkerheds- og beredskabsservice. Kilde: Danmarks Statistik

16 SIDE 15 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE Kunder, medarbejdere og andre markeder leverer ideerne Virksomhedernes væsentligste kilder til nye ideer Pct Slutbrugerne/kunderne Medarbejderne Leverandørerne/partnerne Konkurrenterne Andre markeder (brancher og lande) Ekstern forskning Kunderne og medarbejderne leverer ideerne Virksomhederne indenfor renhold og vedligeholdelse samt forretningsservice får primært deres ideer fra deres kunder. Kilde: DI Service tes i undersøgelsen. Derimod spiller ekstern forskning kun en meget begrænset rolle i stort set alle brancher inden for operationel service. Udvikling foregår langs hele værdikæden Det er karakteristisk for servicevirksomheders udviklingsarbejde, at det som oftest ikke foregår isoleret i en udviklingsafdeling, men kan foregå i alle dele af værdikæden i servicevirksomheden og som nævnt ofte i tæt samarbejde med kunden. Dette mønster bekræftes også af undersøgelsen, hvor langt hovedparten af virksomhederne angiver, at de ikke har specielle afdelinger eller enheder for forskning og udvikling. Over halvdelen svarer samtidig, at deres udviklingsaktiviteter sker kontinuerlig uden en formel udviklingsproces eller formelle metoder og planer. Kun et fåtal af servicevirksomhederne arbejder efter bestemte metoder og planer eller efter en formel udviklingsproces. Metoderne, der anvendes i forsknings- og udviklingsprocessen, er i høj grad kundeorienterede. Undersøgelsen viser, at det især er kundeinterviews, et nært samarbejde med udvalgte kunder (lead-users) og interne kundehåndteringssystemer, som anvendes. Få servicevirksomheder har F&U-afdelinger Organiseringen af ideudviklingen Vi har en afdeling/enhed/gruppe, som har ansvaret for og arbejder med forskning- og udviklingsspørgsmål: 12,5 pct. Vi har nedsat en uformel gruppe med forskellige kompetencer, som har ansvaret for FoU indenfor virksomheden: 20,3 pct. Vi har ingen specialle afdelinger/enheder for F&U. Alle medarbejdere har et ansvar for at udvikle nærværende og nye services: 67,2 pct. De færreste servicevirksomheder har en F&U-enhed Mere end to tredjedele af landets servicevirksomheder har ikke en F&U-afdeling. Kilde: DI Service

17 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 16 Idéudviklingen sker kontinuerligt og sporadisk Udvikling af nye ideer Vi arbejder efter metoder og planer, som findes beskrevet i en formel udviklingsproces: 24,6 pct. Vi arbejder efter bestemte metoder og planer for udvikling af serviceydelser, men de er ikke nedskrevne: 16,9 pct. Vores udvikling sker kontinuerligt. Vi har ikke en formel udviklingsproces eller formelle metoder og planer: 58,5 pct.... i stedet er ideudviklingen uformel. Virksomhederne indenfor renhold og vedligeholdelse samt forretningsservice får primært deres ideer fra deres kunder. Kilde: DI Service Anvendelse af ny teknologi kan ofte medvirke til at serviceydelsen eller processerne ændrer sig. Det kan f.eks. være brug af robotter eller sensorer. It- og kommunikationsteknologi er den enkeltstående teknologi, som har haft størst indflydelse på udviklingen af serviceydelser. Det har muliggjort kommunikation og udveksling af informationer på hidtil uset niveau. Det er dog ikke kun de "hårde" teknologier, som har betydning for udvikling af services. Ofte kan teknologiske løsninger kun omsættes til konkrete og praktiske løsninger ved at inddrage og kombinere viden om eksempelvis organisationer, ledelse, kommunikation og kompetenceudvikling. Den generelle opfattelse af servicesektoren Spørger man generelt i dansk erhvervsliv og blandt offentlige institutioner om, hvor godt deres kendskab til servicesektoren er, svarer 64 pct., ifølge den kundeundersøgelse, som DI Service har fået foretaget, at deres kendskab er godt eller meget godt. Kun 11 pct. af de adspurgte havde et dårligt eller meget dårligt kendskab til servicesektoren. Ifølge befolkningsundersøgelsen, som DI Service ligeledes har fået foretaget blandt et bredt udsnit af den danske befolkning, har 54 pct. af den danske befolkning et godt eller meget godt kendskab til servicesektoren. Kun otte pct. svarer, at de har et dårligt eller meget dårligt kendskab til servicesektoren og 36 pct. forholder sig neutralt til spørgsmålet. De tre mest karakteriserende ord for servicesektoren er ifølge servicesektorens kunder; pålidelig, professionel samt kvalitet. Servicesektoren opfattes mindst af alt som kedelig, innovativ og ufleksibel. Af kundeundersøgelsens respondenter mener 39 pct., at servicesektorens image er godt eller meget godt, hvorimod 21 pct. mener, at sektorens image er dårligt eller meget dårligt. 39 pct. forholder sig neutralt til spørgsmålet. Blandt befolkningen lever en helt anden opfattelse af servicesektoren, som primært opfatter servicesektoren som ufleksibel og gammeldags. Af befolkningsundersøgelsens respondenter mener kun 26 pct., at servicesektorens image er godt eller meget godt, hvorimod 31 pct. mener, at servicesektorens image er dårligt eller meget dårligt. 39 pct. forholder sig neutralt til spørgsmålet. I undersøgelserne var der mulighed for at afgive flere besvarelser, hvilket betyder, at søjlerne giver langt mere end 100 pct.

18 SIDE 17 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE Vidt forskellige opfattelser af servicesektoren Hvilke ord beskriver bedst servicesektoren? Pct Professionel Pålidelig Kvalitet Gammeldags Spædende Dynamisk Moderne Kedelig Innovativ Ufleksibel Ved ikke/ingen af disse ord Der er vidt forskellige opfattelser af servicesektoren blandt kunder og befolkning. Kunder Befolkning Kilde: Capacent Epinion for DI Service Når kunderne skal vælge serviceleverandør DI Service har spurgt egne medlemmer (serviceleverandørerne) om, hvad de mener, at kunderne lægger mest vægt på, når de skal vælge serviceleverandør. Samtidig har DI Service også spurgt en bred kreds af sektorens kunder om, hvad de lægger vægt på, når de vælger serviceleverandør. Resultatet er en interessant skævvridning i forhold til, hvad leverandørerne tror, at kunderne lægger vægt på, og hvad kunderne rent faktisk lægger vægt på. Ifølge den undersøgelse som Capacent Epinion har gennemført for DI Service, tegner der sig et klart billede af, hvordan offentlige og private kunder prioriterer, når de skal købe en serviceydelser. Af de adspurgte offentlige institutioner mener 59 pct., at kvaliteten er lidt eller meget vigtigere end prisen, mens 71 pct. i det private erhvervsliv me- Kvalitet er vigtigst for private virksomheder Kvalitet vs. pris Pct Kvalitet er meget vigtigere end pris Kvalitet er lidt vigtigere end pris Pris er lidt vigtigere end kvalitet Pris er meget vigtigere end kvalitet Kvalitet vs. pris. Ved køb af eksterne serviceydelser vejer pris generelt tungere i overvejelserne hos de offentlige institutioner end for de private. Offentlig Privat Ved ikke Kilde: Capacent Epinion for DI Service

19 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 18 ner det samme. Således mener kun 21 pct. af de adspurgte i det private erhvervsliv, at prisen er lidt eller meget vigtigere end kvaliteten, hvor hele 36 pct. i det offentlige mener det samme. Resultatet kan hænge sammen med måden, hvorpå serviceydelser indkøbes. Ved private køb er der ofte en mere åben dialog mellem køber og sælger. Dette skyldes ikke det offentliges modvilje mod at diskutere kvalitet, men mere at EU's udbudsregler lægger købet i fastere rammer, og her er pris et mere målbart parameter. Hertil kommer at det offentlige måske er mere budgetstyret. Vækst i en krisetid? Flere brancher i servicesektoren forventer vækst i 2009 nogle endda en meget flot vækst. Dette billede hænger ikke umiddelbart sammen med det indtryk, de fleste har af krisens konsekvenser, hvor virksomheder påbegynder nedskæringer og fyringsrunder. Ikke desto mindre kan den økonomiske krise vise sig at være guld værd for nogle af servicesektorens brancher, idet de er i stand til at varetage de opgaver, som andre virksomheder betragter som støttefunktioner, der intet har med virksomhedens kerneforretning at gøre og derfor outsourcer dem til eksterne servicevirksomheder. Dette mønster gør, at mange servicevirksomheder er i stand til at bibeholde en vis optimisme på trods af en betydelig øget usikkerhed midt i krisetiden. Da DI Service gennemførte sin spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemmer, blev disse bedt om at tage stilling til vækstforventningerne i 2009 efter at finanskrisen var brudt ud. Dette betyder, at vækstforventningerne med andre ord tager højde for den usikkerhed, som den økonomiske krise naturligt medfører. Det samlede billede er, at der over en bred kam forventes pæn fremgang for adskillige servicebrancher. Figuren herunder illustrerer, hvordan vækstforventningerne er i en række servicebrancher. Ifølge DI Services medlemsundersøgelse ser flere servicebrancher positivt på Blandt de mest positive er branchen for kantine og catering, som forventer en vækst på ca. 15 pct. samt brancherne for hhv. rengøring og vagt som begge forventer en vækst på ca. 10 pct. Undersøgelsen som Capacent Epinion har gennemført for DI Service antyder også, at der bestemt er potentiale for større outsourcing af opgaver blandt både private og offentlige organisationer. Hvis man spørger bredt blandt servicesektorens kunder om, hvor mange af deres interne serviceopgaver de har outsourcet, svarer hele 77 pct., at Servicebrancherne ser positivt på 2009 Forventet omsætningsudvikling på brancheniveau for 2009 i pct. Pct Vækstforventning til 2009 DI Service har spurgt sine medlemmer om, hvordan de forventer, at udviklingen i deres omsætning vil gå i Langt de fleste brancher forventer fremgang. Kilde: DI Service Rengøring Vinduespolering Erhvervsvaskeri Vikar- og rekrutteringsvirksomhed Kantine- og cateringservice Vagt og sikkerhed

20 SIDE 19 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE Meget kan stadig outsources Hvor meget bliver i dag outsourcet? Ja, vi har outsourcet alle vores serviceopgaver: 20,5 pct. Ved ikke/ikke relevant: 0,8 pct. Nej, vi har selv ansat personale til løsningen af vores serviceopgaver: 22,2 pct. Mange serviceopgaver løses stadig i eget regi Kun 20,5 pct. af alle virksomheder og offentlige institutioner har outsourcet alle deres serviceopgaver. Kilde: Capacent Epinion for DI Service Ja, vi har outsourcet flere af vores serviceopgaver: 27,8 pct. Ja, vi har outsourcet enkelte af vores serviceopgaver: 28,6 pct. de har outsourcet enkelte, flere eller alle deres serviceopgaver, mens 22,2 pct. stadig ikke har outsourcet en eneste intern serviceopgave. Dog er 35 pct. af servicesektorens kunder villige til at outsource flere serviceopgaver, hvis servicevirksomheden er i stand til at udføre serviceopgaven billigere end kunden selv kan. Herudover er 25,2 pct. af servicesektorens kunder villige til at outsource flere serviceopgaver, hvis det resulterer i større kvalitet i arbejdet og 18,2 pct. vil outsource flere opgaver, hvis det er mere fleksibelt end det, kunden kan opnå i eget regi. Lavere pris og kvalitet kan skabe større outsourcing Hvad kan få kunderne til at outsource mere? Hvis det er billigere Hvis det giver større kvalitet i arbejdet Hvis det er mere fleksibelt Hvis det gør opgaveløsningen mere rettidig Hvis virksomheden har en godkendelsesordning Pct Andet Hvad kan få kunderne til at outsource mere? Mere end en tredjedel af kunderne vil outsource mere, hvis en servicevirksomhed kan løse opgaverne billigere end kunden selv. Kilde: Capacent Epinion for DI Service Ved ikke

21 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 20 If it isn t broken why fix it? Hvorfor vælge at udføre serviceopgaverne selv? Pct Hvis det er mere fleksibelt Hvis det er billigere Hvis det giver større kvalitet i arbejdet Sådan har vi altid gjort Vi har specielle servicebehov Afgørende faktorer for at løse serviceopgaverne selv 16,4 pct. af servicesektorens kunder løser selv serviceopgaverne, fordi det altid har været sådan. Kilde: Capacent Epinion for DI Service Andet Hvis det gør opgaveløsningen mere rettidig Ved ikke Blandt de fire hyppigste årsager til, at kunderne vælger at løse serviceopgaverne i eget regi, siger 16,4 pct. at det altid har været sådan. Dog kan finanskrisen motivere flere af disse virksomheder til at begynde at overveje outsourcing af deres serviceopgaver, hvilket kan skabe nye markeder, som servicevirksomhederne også efter krisen kan udbygge. Drev mangfoldighedsledelse før det blev moderne Servicebranchen er kendetegnet ved altid at have anvendt arbejdskraft, som andre dele af erhvervslivet ikke har haft som førstevalg. Helt tilbage i 1930'erne da kvinder for alvor ikke var kommet på arbejdsmarkedet, var servicebranchen blandt de første, der antog mange kvinder på lige fod med mænd. Servicebranchen har derved været en af bannerførerne i det, man i dag kalder mangfoldighedsledelse. Senere, i slutningen af 1960'erne, blev mange gæstearbejdere ligeledes ansat i servicebranchen, som også blev deres første møde med det danske arbejdsmarked. Dette har i de fleste servicevirksomheder skabt en virksomhedskultur, hvor det er naturligt at beskæftige mennesker med helt forskellig baggrund. Således har de fleste servicevirksomheder ikke en nedskreven politik om mangfoldighedsledelse, da det er en naturlig del af virksomhedens drift. Servicebranchen er desuden kendetegnet ved, at uddannelsesniveauet blandt de ansatte i store dele af branchen er lavere end i mange andre brancher. I denne del af branchen har almindelige uddannelsessystemer derfor ikke den store udbredelse. Derimod anvendes sidemandsoplæring i stor grad. En læringsmetode der har vist sig meget effektiv. Servicesektoren har således med stor succes optaget indvandrere med svage danskkundskaber, samt personer med generel svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Gennem jobtræning ved sidemandsoplæring har de private servicevirksomheder således haft usædvanlig gode resultater i at bringe mennesker, der gennem længere tid har været udenfor arbejdsmarkedet, tilbage på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. I mange tilfælde er jobtræning gået direkte over i faste jobs i servicevirksomhederne. Også på andre områder har servicebranchen medvirket til at styrke mangfoldigheden på det danske arbejdsmarked. Vikar- og rekrutteringsbranchen spiller således en afgørende rolle i forbindelse med at skaffe den nødvendige arbejdskraft til arbejdsmarkedet. For at leve op til efterspørgslen har servicebranchen specialiseret sig i at hente arbejdskraft fra udlandet. En opgave der er forbundet med vanskellige rekrutteringsvilkår og store administrative byrder er på den måde blevet løst for mange virksomheder. Derved fik virksomhe-

22 SIDE 21 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE derne tilført de efterspurgte ressourcer samtidigt med, at de kunne opnå maksimal fleksibilitet. I 2008 kom således udlændinge til Danmark, hvoraf hovedparten menes at komme hertil igennem vikarbureauer og rekrutteringsvirksomheder. Når servicesektoren insisterer på at se på menneskers evner, talent og muligheder frem for deres etnicitet, køn eller mangler, så skyldes det ikke mindst sektorens erfaring, som gennem mange år har vist, at også dem, som andre ikke troede på, kan bidrage positivt. Servicesektoren har således været bannerfører i at inddrage samfundets svagere grupper på arbejdsmarkedet og branchen har derved stor betydning for det danske arbejdsmarked. Da hovedparten af servicesektorens jobs i sagens natur ikke kan flyttes til lande med billigere arbejdskraft, må branchens betydning for integration, ligestilling og ligeværd mellem mennesker også i fremtiden forventes at blive central.

23 25 ALMINDELIG RENGØRING 29 SPECIALISERET RENGØRING 31 VINDUESPOLERING 33 ERHVERVSVASKERIER

24 SIDE 23 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE RENHOLD OG VEDLIGEHOLDELSESSERVICE Området for renhold og vedligeholdelse beskæftiger sig primært med serviceydelser som rengøring, vinduespolering og erhvervsvaskerier. Området omsatte i 2008 samlet set for 20,3 mia. kr., hvilket er knap 800 mio. kr. mere end i 2007 eller hvad der svarer til en vækst på 3,8 pct. Området har i perioden oplevet en samlet vækst på 29,4 pct. svarende til en stigning i den samlede omsætning på næsten seks mia. kr. siden 2001 i 2008-priser. Det er især branchen for almindelig rengøring, som i kraft af sin størrelse, i forhold til de øvrige brancher, har trukket væksten på området. Samlet set forventer virksomhederne på området en vækst på ca. fem pct., Almindelig rengøring er langt den største branche Branchernes omsætning i pct. af områdets samlede omsætning hvilket vil få den omsætningen på området for renhold og vedligeholdelse til at stige til ca. 21,5 mia. kr. ved udgangen af Hele området for renhold- og vedligeholdelse beskæftiger omkring personer. Renhold og vedligeholdelse er nok det område som flest mennesker associerer med servicesektoren. Det er med god grund. Rengøring er ikke bare en branche der er forholdsvis let at forholde sig til, det er også en af de mest betydningsfulde brancher indenfor den operationelle servicesektor. Det skal understreges, at virksomhederne på området for renhold- og vedligeholdelse i høj grad overlapper brancherne på kryds og tværs, hvilket vil sige, at kun en mindre del af virksomhederne i de forskellige brancher, udelukkende befinder sig i en af brancherne. Det er således mere normen end undtagelsen, at virksomhederne i de første tre brancher (erhvervsvaskerier undtaget), agerer i alle tre brancher samtidig. Vinduespolering: 4 pct. Specialiseret rengøring: 8 pct. Erhvervsvaskerier: 12 pct. Omsætningfordeling på brancher indenfor renhold- og vedligeholdelse. Med 76 pct. af den samlede omsætning på området for renhold- og vedligeholdelse er branchen for almindelig rengøring den suverænt største, efterfulgt af erhvervsvaskerierne med 12 pct. af den samlede omsætning. Kilde: Danmark Statistik Almindelig rengøring: 76 pct. Hvad går kunderne efter? Ifølge servicevirksomhederne på området for renhold og vedligeholdelse er de vigtigste parametre for kundernes valg af serviceleverandør hhv.: Pris, kvalitet, leveringssikkerhed og fleksibilitet. For de private kunder er det femtevigtigste parameter; eksisterende relationer med kunden, mens det for de offentlige kunder er leverandørens image/størrelse. Certificering og CSR-politik er forholdsvis betydelige parametre for de offentlige kunder, mens de i ringe grad har betydning for de private kunders valg af serviceleverandør. Fra single-services til Facility Management Siden midten af 1990 erne har der, specielt blandt de største danske virksomheder, været et stærkt stigende fokus på facility management (FM) som ledelsesdisciplin. Med FM varetages og udvik-

25 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 24 Pris, kvalitet og leveringssikkerhed er de tre vigtigste faktorer Leverandørernes opfattelse af kunders prioriteter Pct Pris Hvad serviceleverandørerne Kvalitet/kontrolsystem mener kunderne vil have Leveringssikkerhed Fleksibilitet Leverandørens image/størrelse Erfaring fra lignende virksomheder Pris, kvalitet og leveringssikkerhed er de tre suverænt vigtigste faktorer for kunderne hvis man spørger leverandørerne. Certificering Eksisterende relationer med kunden Offentlig kunde CSR-politik Virksomhedskultur International tilstedeværelse Privat kunde Kilde: Di service Andet les alle sekundære funktioner i en virksomhed funktioner som bygningsdrift, IT, postomdeling, kantine og lignende ud fra et helhedssyn, der skal understøtte og forbedre effektiviteten af virksomhedens primære aktiviteter. Det centrale i FM er ikke hvorvidt serviceydelserne varetages i eget regi eller af eksterne leverandører, men at der er løbende fokus på integration og optimering af de sekundære funktioner. Mange virksomheder har outsourcet dele af de sekundære funktioner til eksterne leverandører, men i takt med det stigende fokus på FM, er der en klar tendens at efterspørge leverandører, der kan levere og styre facility service løsninger og på sigt levere FM, hvilket kan illustreres som nedenstående figur viser. Denne udvikling afspejler sig i mange servicevirksomheder, og specielt i rengøringsbranchen, hvor man er gået fra at levere enkelte services til en flerhed af serviceydelser typisk under betegnelsen facility service. Facility service bliver ikke behandlet som en selvstændig branche i denne publikation, idet begre- Fra single-services til facility management Nu Levering af single-services Udlicitering/outsourcing af enkelte servicefunktioner (rengøring, catering, vagt, teknik og vedligehold m.m.) Mange forskellige leverandører fokus på laveste pris Kort sigt Facility Service Løsninger Udlicitering/outsourcing af centrale servicefunktioner (rengøring, catering, vagt, ind- og udvendig vedligehold mv.) til en serviceleverandør. En levenrandør/kontakt styrer fokus på synergieffekter og optimering. Langt sigt Facility Management Udlicitering/outsourcing af samtlige service- og støttefunktioner, så kunden udelukkende koncentrerer sig om sine kerneaktiviteter. En leverandør som strategisk samarbejdspartner fokus på udvikling af kerneaktiviteter.

26 SIDE 25 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE bet dækker over en lang række servicebrancher som, alt andet lige, ville sløre brancheanalysens konklusioner. De centrale servicebrancher, som ville kunne slås sammen til en facility service branche er bl.a.: Almindelig og specialiseret rengøring, vinduespolering, erhvervsvaskerier, post- og kurertjeneste, kontor- og ejendomsservice, affaldshåndtering, kloakservice samt vagt og sikkerhed. ALMINDELIG RENGØRING Branchen for almindelig rengøring omfatter ikkespecialiseret indvendig rengøring af bl.a. kontorer, fabrikker, institutioner, butikker, storcentre, beboelsesejendomme o.lign. Branchen havde i 2008 omkring beskæftigede og omsatte for ca. 15,4 mia. kr., hvilket gør branchen til den suverænt største på området for renhold- og vedligeholdelse. Dertil kommer den mængde af almindelig rengøring, som udføres af virksomheder der er registreret i andre brancher, såsom virksomheder indenfor specialiseret rengøring, hvori almindelig rengøring udgør ca. 200 mio. kr. Det betyder, at branchens reelle omsætning ligger i omegnen af 15,6 mia. kr. I det følgende bruges dog det officielle omsætningstal fra Danmarks Statistik. Siden 2001 har branchen oplevet en vækst på 31,3 pct., hvilket svarer til en omsætningsforøgelse, i 2008-priser, på 3,7 mia. kr. siden Det meste af denne vækst er dog kommet til i perioden , som også fremgår af nedenstående figur. Branchen er typisk hjemmemarkedsafhængig og dens ydelser er svære at eksportere. Derfor har branchen også en meget beskeden eksport, som i 2008 lå på ca. 550 mio. kr. ud af en samlet omsætning i 2008 på 15,4 mia. kr., hvilket svarer til ca. 3,6 pct. af den samlede omsætning i branchen. DI Service har på baggrund af bl.a. opgørelser over antallet af kvadratmeter bygningsareal (eksklusiv boligareal) fra Danmarks Statistik, beregnet det samlede markedspotentiale for almindelig rengøring, som efter DI Services vurdering ligger i omegnen af 34 mia. kr. Branchen forventer i 2009 en gennemsnitlig vækst i omsætningen på ca. fem pct. i forhold til 2008, hvilket betyder at branchens samlede omsætning, hvis forventningerne indfries, vil stige til ca. 16 mia. kr. En betydelig del af væksten kan henføres til de virksomheder, der som følge af den økonomiske krise, forventes at outsource flere interne serviceopgaver, herunder rengøringsopgaver, for på den måde at kunne fokusere mere på kerneforretningen. Branchestruktur Branchen for almindelig rengøring, udgøres af nogle enkelte store aktører samt en meget lang række mindre og betydeligt mere lokalt funderede virksomheder. Branchen er karakteriseret ved nogle meget lave entry- og exitbarrierer. Markant vækst siden 2005 Branchens omsætning i mia. kr Omsætning for almindelig rengøring I 2008 omsatte branchen for almindelig rengøring for 15,4 mia. kr. og forventer samtidig, at omsætningen vil stige i 2009 med ca.fem pct. til 16 mia. kr Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger

27 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 26 Aktiviteterne indenfor branchen for almindelig rengøring spænder vidt, selvom tre fjerdedele af aktiviteterne udgøres af almindelig rengøring. Således findes også både specialiseret rengøring på bl.a. hospitaler, i nye bygninger og i forbindelse med forsikringsskader, vinduespolering, ejendomsfunktioner, renovation, vagtydelser og desinfektion indenfor branchen for almindelig rengøring. Ud af branchens omsætning på 15,4 mia. kr. kommer en fjerdel eller hvad der svarer til knap fire mia. kr. fra opgaver, som ellers primært ligger i andre brancher. Dette skyldes at branchen igennem årene har påtaget sig flere opgaver for deres kunder, som ligger udenfor branchens oprindelige udgangspunkt. Disse andre opgaver er eksempelvis vinduespolering, specialiseret rengøring, vagt og renovation. Branchens største samlede kundegruppe er det offentlige, hvorfra ca. 30 pct. af omsætningen hentes. Dernæst følger servicesektoren, som bidrager med knap 24 pct. af branchens omsætning og derefter handels- og finanssektoren, som bidrager med knap 22 pct. af branchens samlede omsætning. Det er derfor i meget høj grad almindelig rengøring på kontorer eller lignende arealer, som dominerer branchens aktiviteter. Det offentlige udgør kun ca. 30 pct. af branchens omsætning Andel af branchens samlede omsætning Andet: 6,9 pct. Fremstillingssektoren: 17,1 pct. Omkring 500 mio. kr. af branchens omsætning kommer fra specialiseret rengøring indenfor sundhedssektoren, selvom potentialet for hospitalsrengøring ifølge DI Services beregninger ligger omkring en mia. kr. Offentlig sektor: 30,3 pct. Handels- og finanssektoren: 21,8 pct. Betydelig brancheglidning indenfor almindelig rengøring Andel af branchens samlede omsætning Ejendomsfunktioner: 3 pct. Vinduespolering: 5 pct. Specialiseret rengøring: 8 pct. Andet: 10 pct. Omsætningsfordeling på aktiviteter indenfor almindelig rengøring Langt hovedparten (74,2 pct.) af branchens aktiviteter er almindelig rengøring. Kilde: Danmark Statistik (2005) Almindelig rengøring: 74 pct. Omsætningsfordeling på kundetyper Det offentlige bidrager kun med ca. 30 pct. af den samlede omsætning.. Kilde: DI Service Servicesektoren: 23,8 pct. Langt hovedparten af branchens ansatte er ufaglærte, og udgør 89,2 pct. af branchens samlede arbejdsstyrke. Dernæst kommer faglærte med seks pct., personer med videregående uddannelser udgør 3,8 pct. og personer med uddannelser på gymnasielt niveau udgør en pct. af branchens samlede arbejdsstyrke. Den gennemsnitlige sygefraværsprocent i branchen for almindelig rengøring er 5,7 pct., hvilket svarer nogenlunde overens med gennemsnittet for det private erhvervsliv. En af myterne om rengøringsbranchen er, at arbejdet primært foregår i de mørke nattetimer og på andre skæve tidspunkter. Dette er ikke korrekt. Hele 60,4 pct. af rengøringsarbejdet foregår i morgen og dagtimerne og kun 8,8 pct. af arbejdsti-

28 SIDE 27 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE Ufaglærte er klart dominerende i branchens uddannelsesfordeling Andel af branchens samlede omsætning Rengøring er ikke lutter natarbejde Arbejdstimer fordelt på et døgn Videregående uddannelse: 3,8 pct. Gymnasielt niveau: 1pct. Faglærte: 6,0 pct. Weekender: 3,5 pct. Nattetimer (22 05): 9 pct. Tidlig morgen (05 08): 34 pct. Ufaglærte: 89,2 pct. Aftentimer (16 22): 27 pct. Dagtimer (08 16): 26 pct. Uddannelsesfordeling i branchen Med lidt mere end 89 pct. af branchens ansatte som er ufaglærte, er branchen for almindelig rengøring, den af servicebrancherne, som har suverænt flest ufaglærte. Kilde: : DI Service Arbejdstimefordeling på et helt døgn Langt hovedparten, eller hvad der svarer til 60,4 pct., af arbejdstimerne indenfor almindelig rengøring foregår i morgen- og dagtimerne. Kilde: DI Service merne ligger om natten. Andelen af nattetimerne svarer nogenlunde overens med gennemsnittet for rengøringsvirksomheder i hele Europa. Dog forholder det sig næsten omvendt i lande som: Belgien, Frankrig, Luxembourg, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig som i gennemsnit har 60,5 pct. af arbejdstimerne i deres respektive rengøringsbrancher liggende i aftentimerne. Dette er i høj grad resultatet af det arbejde, som rengøringsbranchen i Danmark (og flere andre europæiske lande) har gennemført i længere tid, om at indføre synlig rengøring og derved flytte arbejdstimerne fra aften og nat til morgen og dag. Der er en række fordele ved synlig rengøring såsom bedre medarbejdertrivsel og -tilfredshed, som også gør det nemmere at tiltrække arbejdskraften til erhvervet samt at kunden kan spare penge, idet morgen- og dagtimer er billigere end aften- og nattetimer. Desuden har kunden bedre mulighed for at kontrollere rengøringsvirksomhedens indsats. Næsten halvdelen af branchens ansatte (47 pct.) er deltidsansatte hvilket betyder, at branchen for almindelig rengøring er en af servicesektorens mest deltidstunge erhverv. Der er flere forklaringer på dette forhold. For det første findes der mange pladser typiske mindre kontorbygninger, daginstitutioner mv., hvor den daglige rengøringstid ikke muliggør etablering af fuldtidsstillinger. For det andet udføres rengøring som tidligere beskrevet over hele døgnet, hvorfor erhvervet naturligt tiltrækker mange af dem, som foretrækker et deltidsjob eller har rengøring som et ekstrajob i kortere eller længere perioder. Går man tyve år tilbage i tiden var det som regel normen, at virksomheder havde ansat personale i eget regi til at varetage de interne serviceopgaver som rengøring, kantinedrift og postomdeling. Siden da har outsourcingbølgen fået mange rengøringsvirksomheder til at overtage ikke bare rengøringsarbejdet, men i stigende grad også alle mulige andre serviceopgaver.

29 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 28 Rengøringsbranchen laver det meste selv Rengøringsvirksomhederne benytter i mindre grad underleverandører til at hjælpe sig med opgaveløsningen, hvilket betyder, at virksomhederne i høj grad selv leverer personalet, der skal til for at løse opgaverne. Således hidrører kun 4,9 pct., eller hvad der svarer til ca. 750 mio. kr., af branchens samlede omsætning fra opgaver, som helt eller delvist er blevet løst med brug af underleverandører. Deltidsmagneten Fordeling mellem antallet af fuldtids- og deltidsansatte Deltidsansatte: 46,9 pct. Krisen kommer som kaldet Branchen for almindelig rengøring lever i høj grad af outsourcing fra deres kunder. Således har ca. 77 pct. af alle virksomheder, ifølge DI Services kundeundersøgelse, i dag outsourcet hele eller dele af deres serviceopgaver (som eksempelvis rengøring, kantine mv.) til en ekstern servicevirksomhed. I krisetider begynder en naturlig tendens mod mere outsourcing og nedskæring, hvor virksomheder generelt koncentrerer sig om at holde fokus på deres kerneforretning alene, og derfor får andre til at udføre de opgaver, som virksomhederne hidtil selv har klaret. Således forventer 16 pct. af landets private virksomheder, at deres efterspørgsel efter serviceydelser i 2009 vil stige lidt eller meget. Fordeling mellem fuldtids- og deltidsansatte Branchens ansatte er delt næsten ligeligt mellem fuldtids- og deltidsansatte, men en lille overvægt af fuldtidsansatte. Kilde: DI Service Fuldtidsansatte: 53,1 pct. Rengøringsbranchen er tredoblet på mindre end 20 år Rengøringsbranchens samlede omsætning i Europa i mia. kr Fuld fart på Rengøringsbranchen har på mindre end 20 år tredoblet sin omsætning i hele Europa fra ca. 135 mia. kr. i 1989 til næsten 410 mia. kr. i 2006 (2008-priser). Den kraftige vækst skyldes både outsourcing af interne serviceopgaver og udvidelse af porteføljen til at omfatte meget andet end alene traditionel rengøring. Kilde: EFCI (European Federation of Cleaning Industries)

30 SIDE 29 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE SPECIALISERET RENGØRING Branchen for specialiseret rengøring omfatter specialiseret rengøring af bl.a. svømmebassiner, toge, busser, fly, indvendig rengøring af tanke, tankvogne og tankskibe, desinfektion og skadedyrsbekæmpelse, skadeservice, gadefejning og rydning af sne og is o. lign. Branchen omsatte i 2008 for 1,6 mia. kr., hvilket svarer til ca. otte pct. af den samlede omsætning på området for renhold og vedligeholdelse. Branchen beskæftigede i 2008 omkring personer. Branchen har siden 2001 oplevet en markant vækst på næsten 135 pct. eller hvad der svarer til en meromsætning på omkring 940 mio. kr. og tendensen ser ikke ud til at fortage sig. Siden 2006 er væksten i branchen nærmest eksploderet og i perioden er der skabt en meromsætning på 474 mio. kr. eller hvad der svarer til en samlet vækst på 40,5 pct. I forbindelse med vurdering af væksten i omsætningen skal man være opmærksom på skadeserviceområdet, som udgør en pæn del af den samlede branche. Skadeserviceområdet er et meget fluktuerende område, hvor store efterårs- og vinterstorme, perioder med voldsomme skybrud og oversvømmelser mv. tydeligt kan aflæses i omsætningen. Derfor vil omsætningen svinge betydeligt fra år til år afhængigt af forekomsten af storme, skybrud eller andre større katastrofer. Således bidrog fyrværkeriulykken i Kolding-forstaden Seest i 2004 også ganske positivt til skadeservicebranchens omsætning, på trods af ulykkens katastrofale og negative konsekvenser. Således forventer branchen i 2009 en gennemsnitlig vækst i omsætningen på ca. 15 pct. i forhold til 2008, hvilket betyder at omsætningen forventes at ramme 1,9 mia. kr. ved udgangen af Mange forskellige specialiserede rengøringsydelser Andel af branchens samlede omsætning Vinduespolering: 9 pct. Anden specialiseret rengøring: 34 pct. Andet: 9 pct. Omsætningsfordeling på aktiviteter Branchens tre største aktiviteter er hhv. anden specialiseret rengøring, rengøring ifm. forsikringsskader samt almindelig rengøring. Kilde: Danmarks Statistik (2005) Almindelig rengøring: 18 pct. Specialiseret rengøring ifm. nyt byggeri: 7 pct. Specialiseret rengøring ifm. forsikringsskader: 23 pct. Gazellevækst siden 2006 Branchens omsætning i mio. kr Omsætning indenfor specialiseret rengøring I 2008 omsatte branchen for specialiseret rengøring for lidt over 1,6 mia. kr. og forventer samtidig at omsætningen vil stige i 2009 med ca. 15 pct. til knap 1,87 mia. kr. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger

31 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 30 Branchestruktur Branchen for specialiseret rengøring består af mange forskellige slags virksomheder. Disse virksomheder har det tilfælles, at de alle foretager særlige former for rengøring, som adskiller sig fra den såkaldte almindelige rengøring, eller hvad vi normalt betragter som rengøring. Derfor samler denne branche virksomheder, som beskæftiger sig med bl.a.: Desinfektion, skadedyrsbekæmpelse, rensning, affugtning, is- og snerydning samt skadeservice. Der er derfor også stor forskel på, hvilke virksomheder branchen udgøres af, idet der både er større rengørings- og servicevirksomheder, entreprenører og mindre specialiserede virksomheder. Branchen benytter i mindre grad underleverandører, hvilket kommer til udtryk ved at kun 1,4 pct., eller hvad der svarer til ca. 23 mio. kr., af den samlede omsætning genereres ved brug af underleverandører. Kunderne i branchen for specialiseret rengøring er bredt forankret og der er således ingen domi- Bredt forankret kundegrundlag Andel af branchens samlede omsætning nerende kundetype. Den største kundegruppe er servicesektoren som bidrager med 29,8 pct. af den samlede omsætning, skarpt efterfulgt af hhv. det offentlige (25 pct.), handel og finanssektoren (20,3 pct.) samt fremstillingssektoren med 20,2 pct. af den samlede omsætning. Branchen for specialiseret rengøring beskæftiger ca personer, hvoraf ca. 73 pct. eller hvad der svarer til ca er ufaglærte. Dernæst følger ca. 600 personer eller hvad der svarer til 11,5 pct. af de ansatte i branchen som er faglærte. Dette illustrerer meget godt, at selvom branchen kaldes for specialiseret rengøring, så er uddannelsesfordelingen ikke markant anderledes fra almindelig rengøring, hvor knap 90 pct. er ufaglærte. Ufaglærte dominerer branchens uddannelsesfordeling Andel af branchens samlede omsætning Gymnasielt niveau: 6,6 pct. Faglærte: 11,5 pct. Videregående uddannelse: 8,8 pct. Andet: 5 pct. Fremstillingssektoren: 20,2 pct. Ufaglærte: 73,2 pct. Offentlig sektor: 25 pct. Servicesektoren: 29,8 pct. Handels- og finanssektoren: 20,3 pct. Uddannelsesfordeling Branchen for specialiseret rengøring er klart domineret af ufaglærte, som tæller for 73,2 pct. af det samlede antal ansatte. Kilde: DI Service Omsætningsfordeling på kundetyper Branchens kunder er bredt forankret og der er således ingen dominerende kundegruppe indenfor specialiseret rengøring. Kilde: DI Service

32 SIDE 31 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE VINDUESPOLERING Branchen for vinduespolering omfatter: Polering og pudsning af vinduer for både private forbrugere, virksomheder og offentlige institutioner. Branchen omsatte, ifølge Danmarks Statistik, i 2008 for 897 mio. kr., hvilket svarer til ca. fire pct. af den samlede omsætning indenfor renhold og vedligeholdelse. Dertil kommer den mængde af vinduespolering, som udføres af virksomheder der er registreret i andre brancher, såsom virksomheder indenfor almindelig rengøring og specialiseret rengøring. I branchen for almindelig rengøring udgør vinduespolering ca. 700 mio. kr. og i branchen for specialiseret rengøring udgør vinduespolering ca. 100 mio. kr., hvilket betyder, at branchens reelle omsætning ligger i omegnen af 1,7 2 mia. kr. I det følgende bruges dog det officielle omsætningstal fra Danmarks Statistik. Branchen beskæftiger omkring personer. Siden 2001 har branchen for vinduespolering oplevet en solid og forholdsvis stabil vækst på samlet set 40,5 pct., eller hvad der svarer til en meromsætning på 273 mio. kr., i 2008-priser. Branchen forventer i 2009 en gennemsnitlig vækst i omsætningen på fem pct. i forhold til 2008, hvilket betyder, at branchens samlede omsætning, hvis forventningerne indfries, vil stige til ca. 940 mio. kr., i forhold til de officielle omsætningstal fra Danmarks Statistik. Med mere end 60 mio. m2 vinduesareal i Danmark, hvoraf ca. tre fjerdedele befinder sig i landets privatboliger og den sidste fjerdedel befinder sig i kontorbygninger, offentlige institutioner, hospitaler, fabrikker butikker mv., er det DI Services vurdering, at markedspotentialet for vinduespolering ligger i omegnen af fem mia. kr., hvilket er omkring en fordobling af det nuværende effektive marked. Heraf er hovedparten af markederne for B2B og B2G segmenterne allerede mættet, mens markedet for B2C-segmentet er langt mindre udnyttet. Branchestruktur Branchen domineres af nogle få store virksomheder, som oftest også er større servicevirksomheder, der tilbyder en bred vifte af serviceydelser, hvor vinduespolering indgår som en del af disse. Derudover findes en meget omfattende række mindre vinduespolerervirksomheder, som oftest er betydelig mere lokalt orienterede. Branchen er stærkt præget af, at vinduespolerervirksomhederne er enkeltmandsvirksomheder, hvilket kan illustreres ved Danmarks Statistiks opgørelse over beskæftigede i branchen i 2006; hvor der var ca beskæftigede, hvoraf ca. 600 var ansatte. Størstedelen af branchens beskæftigede er således selvstændige. Af branchens samlede omsætning på knap 900 mio. kr., blev kun 4,7 pct. af omsætningen i bran- Stabil vækst i vinduespolering Branchens omsætning i mio. kr Omsætningsudvikling Branchen for vinduespolering har siden 2001 oplevet en solid vækst, som kun har stået stille i Således er branchen vokset siden 2001 med 273 mio. kr. (2008-priser) Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger

33 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 32 Bredt forankret kundegrundlag Andel af branchens samlede omsætning chen, i 2008, genereret ved brug af underleverandører, hvilket svarer til lidt over 42 mio. kr. Offentlig sektor: 21,5 pct. Andet: 5,1 pct. Fremstillingssektoren: 25 pct. Branchens kunder er bredt forankret i alle sektorer, hvor servicesektoren, som den største, bidrager med 27,3 pct. af branchens samlede omsætning, skarpt efterfulgt af hhv. fremstillingssektoren som bidrager med 25 pct. af branchens omsætning, det offentlige med 21,5 pct. af omsætningen samt handel og finanssektoren som bidrager med 21,3 pct. Der er således ingen af kundegrupperne som er klart dominerende. Servicesektoren: 27,3 pct. Handels- og finanssektoren: 21,3 pct. Omsætningsfordeling på kundetyper Branchens kunder er bredt forankret og der er således ingen dominerende kundegruppe indenfor vinduespolering. Kilde: DI Service En tredjedel af branchens ansatte arbejder på deltid Andel af branchens samlede antal ansatte Deltidsansatte: 35,2 pct. Fuldtidsansatte: 64,8 pct. Fordeling mellem fuldtids- og deltidsansatte Branchen for vinduespolering består hovedsageligt af fuldtidsansatte, mens ca. en tredjedel er deltidsansatte. Kilde: DI Service

34 SIDE 33 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE ERHVERVSVASKERIER Branchen for erhvervsvaskerier består af vaskerier, som primært betjener erhvervslivet og offentlige institutioner. Branchen omsatte i 2008 for 2,4 mia. kr., hvilket svarer til 12 pct. af den samlede omsætning på området for renhold og vedligeholdelse. Der er ca ansatte i branchen for erhvervsvaskerier. Siden 2004 har branchen for erhvervsvaskerier oplevet en solid vækst på samlet set 14,8 pct. eller hvad der svarer til en meromsætning på 307 mio. kr. Samtidig forventer branchen en vækst i 2009 på ca. fem pct. i forhold til 2008, hvilket kan betyde, at omsætningen ved udgangen af 2009 vil øges med ca. 120 mio. kr. og derved nå en samlet omsætning på ca mio. kr. De private erhvervsvaskeriers kundefordeling er stærkt domineret af offentlige kunder og kunder indenfor fremstillingssektoren. Tilsammen bidrager disse med knap 70 pct. af branchens samlede omsætning, eller hvad der svarer til ca. 1,7 mia. kr. Som ovenstående figur illustrerer, er langt hovedparten af branchens ansatte ufaglærte og erhvervsvaskerierne følger derved det samme mønster som de øvrige brancher på området. Det er karakteristisk for de servicebrancher, hvor hovedparten af arbejdsopgaverne ikke kræver nogen særlig form for uddannelse eller specialisering og som derfor med en forholdsvis simpel og hurtig optræning, kan gennemføres af stort set enhver, at også hovedparten af virksomhedernes medarbejdere er ufaglærte. Det offentlige dominerer kundegrundlaget Andel af branchens samlede omsætning Offentlig sektor: 35,8 pct. Omsætningsfordeling på kundetyper Erhvervsvaskeriernes kundegrundlag domineres klart af det offentlige samt fremstillingssektoren som tilsammen bidrager med godt 70 pct. af branchens omsætning. Kilde: DI Service Andet: 9,5 pct. Servicesektoren: 14,8 pct. Fremstillingssektoren: 33,2 pct. Handels- og finanssektoren: 6,7 pct. Solid og jævn vækst i erhvervsvaskerierne Branchens samlede omsætning i mio. kr.* Omsætningsudvikling Branchen for erhvervsvaskerier har siden 2006 oplevet en solid vækst. Således er branchen, siden 2006, vokset med 307 mio. kr. (2008-priser), eller hvad der svarer til 14,8 pct Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger *Grundet databrud starter grafen først i 2004.

35 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 34 Vaskeriernes fokus på energi- og C02- reduktion har sparet Aalborg væk Vaskeribranchen har haft stort fokus på reduktion af ressourceforbruget de seneste 12 år. Således har erhvervsvaskerierne reduceret deres forbrug af procesenergi med 33,5 pct., elforbrug med 17,9 pct. og vandforbrug med 28,6 pct. i løbet af de seneste 12 år, pr. produceret kilo. Tilsammen har branchen på de 12 år sparet energi, svarende til ca husstandes udledning af CO2 (ca tons CO2), eller hvad der svarer til et byområde på størrelse med Aalborg. En stor del af branchen deltog i slutningen af 1990 erne i et projekt under Miljøstyrelsen med det formål at lade vaskerierne miljøcertificere jf. ISO Dette betød, at erhvervsvaskerierne relativt tidligt har haft fokus på at reducere miljøpåvirkningerne af deres produktion. Hermed har branchen været på forkant med den øvrige tendens i samfundet, hvor miljø- og klimapåvirkninger først i de senere år, for alvor har fået momentum. Ressourceforbrugets betydning for driftsomkostningerne samt pres fra de offentlige kunder, er de vigtigste årsager til, at erhvervsvaskerierne på et tidligt tidspunkt er gået forrest i kampen om, at nedbringe ressourceforbruget. Udviklingen fortsætter på vaskerierne, der stadig arbejder med at finde nye teknologier til reduktion og genvinding af ressourcer fra processerne. Tre fjerdedele af branchens ansatte er ufaglærte Andel af branchens samlede antal ansatte Gymnasielt niveau: 8,9 pct. Faglærte: 10,1 pct. Uddannelsesfordeling Branchen for erhvervsvaskerier adskiller sig ikke væsentligt fra de øvrige brancher på området for renhold- og vedligeholdelse, hvor hovedparten af branchernes ansatte er ufaglærte. Kilde: DI Service Videregående uddannelse: 7,5 pct. Ufaglærte: 73,5 pct.

36 SIDE 35 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE

37 39 POST- OG KURERTJENESTE 41 VIKAR OG REKRUTTERINGSVIRKSOMHED 46 KONTOR- OG EJENDOMSSERVICE 48 KANTINE- OG CATERINGSSERVICE

38 SIDE 37 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE FORRETNINGSSERVICE Området for forretningsservice beskæftiger sig med brancherne for post- og kurertjeneste, udlejning og vedligeholdelse af kontorudstyr, vikar og rekrutteringsvirksomhed, kontor- og ejendomsservice samt kantine- og cateringsservice. Området for forretningsservice er især fokuseret på at understøtte eksisterende virksomheders forretning, hvorfor man i branchen varetager primært administrative funktioner og lignende, som ikke er en direkte del af kundernes kerneforretning, men i højere grad fungerer som støtte til resten af organisationen. I denne analyse ses der dog bort fra branchen for udlejning af kontorudstyr, som deler mange fællestræk med den operationelle servicesektor, men som også er en integreret del af handelssektoren. Branchen anses dog stadig som en del, af området for forretningsservice og data fra branchen er medregnet i de samlede beregninger for området, selvom branchen som sådan ikke vil blive nærmere beskrevet. Området for forretningsservice omsatte samlet set, i 2008, for 39,4 mia. kr., hvilket er 1,6 mia. kr. mindre end i 2007 eller hvad der svarer til et fald på fire pct. Siden 2001 har forretningsservice oplevet en samlet vækst på 80 pct., svarende til en meromsætning på 17,4 mia. kr. i 2008-priser. Det er især branchen for vikar og rekrutteringsvirksomhed, som har trukket væksten. Området for forretningsservice beskæftiger samlet set omkring personer, og havde i 2008 en samlet eksport på ca. fire mia. kr. Området for forretningsservice er domineret af brancherne for post- og kurértjeneste, vikar- og rekrutteringsvirksomhed samt kontor- og ejen- Omsætningsudvikling Branchens samlede omsætning i mia. kr.* Omsætningsudvikling Branchen for vikar- og rekrutteringsvirksomhed har igennem de seneste år flyttet sig mest markant i forhold til de øvrige, med en samlet vækst på 170 pct. i perioden Post- og kurértjeneste Udlejningsservice og vedligeholdelse af kontorudstyr Vikar og rekrutteringsvirksomhed Kontor- og ejendomsservice Kantine og cateringservice Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger

39 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 38 Post, vikar og kontorservice er områdets største brancher Branchernes omsætning i pct. af områdets samlede omsætning domsservice, som tilsammen bidrager med 86 pct. af den samlede omsætning indenfor forretningsservice. Kantine- og cateringsservice 12 pct. Kontor- og ejendomsservice 21 pct. Post- og kurértjeneste: 41 pct. Den branche indenfor forretningsservice, som springer mest i øjnene er vikar- og rekruttering, som har oplevet en massiv vækst de seneste år og som, i forbindelse med den generelle økonomiske nedtur, nu forventes at tabe en hel del af pusten. Branchen forventer således en negativ vækst i 2009 på -10 pct. Vikar og rekrutteringsvirksomhed: 24 pct. Udlejning og vedligeholdelse af kontorudstyr: 2 pct. Serviceleverandørerne indenfor forretningsservice mener for både offentlige og ikke-offentlige kunder at pris, leveringssikkerhed og kvalitet er de vigtigste faktorer, når de skal vælge serviceleverandør indenfor forretningsservice. Omsætningfordeling. Med 41 pct. af den samlede omsætning på området for forretningsservice er branchen for post- og kurertjeneste den suverænt største, efterfulgt af hhv. vikar og rekrutterings-virksomhed med 24 pct. af den samlede omsætning. Kilde: Danmark Statistik Pris, leveringssikkerhed og kvalitet er de tre vigtigste faktorer Leverandørernes opfattelse af kunders prioriteter Pct Pris Leveringssikkerhed Kvalitet/kontrolsystem Erfaring fra lignende virksomheder Fleksibilitet Eksisterende relationer med kunden Certificering Leverandørens image/størrelse CSR-politik Virksomhedskultur International tilstedeværelse Når kunderne skal vælge serviceleverandør Mens pris, kvalitet og leveringssikkerhed er de tre vigtigste, er CSR-politik, virksomhedskultur og international tilstedeværelse de tre mindst vigtige faktorer, når kunderne skal vælge leverandør. Offentlig kunde Privatkunde Kilde: DI Service

40 SIDE 39 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE POST- OG KURERTJENESTE Branchen for post og kurertjeneste omfatter: Posttjenester omfattet af forsyningspligten; afhentning, sortering, transport og udbringning, både nationalt og internationalt, af breve, pakker og kolli for privatpersoner, virksomheder, offentlige institutioner og lignende. Branchen omsatte for knap 21 mia. kr. i 2007, hvilket gør branchen til den suverænt største i hovedbranchen for forretningsservice med mere end 40 pct. af den samlede omsætning. Branchen har siden 2001 oplevet en vækst på ca. 37 pct. i omsætningen, hvilket svarer til en meromsætning på mere end 5,5 mia. kr. i 2008-priser. Der er omkring beskæftigede med post- og kurérvirksomhed i Danmark, fordelt på ca registrerede postvirksomheder. Hovedparten af disse er vognmænd, som for at kunne levere pakker, er registreret som postvirksomheder hos Færdselsstyrelsen. Branchen for post- og kurertjeneste domineres naturligt nok af Post Danmark, som samtidig også er den eneste landsdækkende operatør på markedet for brevpost og virksomheden har desuden en stærk markedsstilling for distribution af magasiner, adresseløse forsendelser og pakker, selvom andre også opererer på disse områder. I 2007 blev der i Danmark, ifølge Posttilsynet, sendt adresserede postforsendelser, adresserede pakker og uadresserede postforsendelser, hvilket tilsammen svarer til næsten 5,9 mia. post- og kurerforsendelser alene i Det svarer i gennemsnit til, at der på et hvilket som helst tidspunkt er mere end 16 mio. postforsendelser i omløb i Danmark. Med i gennemsnit ca. 250 brevforsendelser per indbygger, lå Danmark i 2006 ifølge Eurostat som Europas sjette mest aktive postmarked målt i forhold til indbyggertallet. Målt i købekraftsparitet havde Danmark, ifølge Eurostats opgørelse, i 2006 en pris for mindre brevforsendelser, som lå på niveau med gennemsnittet i Europa. E-volutionen ændrer poststrukturen Længe har der været spådomme, som har dømt den traditionelle brevpost ude, idet den erstattes af s. Det er for så vidt ikke helt forkert, men det er heller ikke helt rigtigt. De seneste år har mængden af brevpost rigtig nok været konstant faldende, men det er ikke ensbetydende med, at posten, som vi kender den, forsvinder. Det er heller ikke ensbetydende med, at det bliver mindre lukrativt at drive postvirksomhed. Selvom vi i stigende grad modtager almindelige henvendelser, kontoudtog, invitationer mv. i form af s, vil der stadig være breve, som er svære at substituere med s. Disse kan være breve, som skal underskrives, eksamenspapirer eller andet, som af en eller anden grund ikke nemt lader sig digitalisere. en har ikke dræbt posten Branchens omsætning i mia. kr Omsætningsudvikling Branchen for post- og kurertjeneste er den største på området for forretningsservice med en samlet omsætning i 2008 på knap 21 mia. kr Kilde: Danmarks Statistik

41 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 40 På den anden side er fordelingen mellem posttyper ved at ændre sig. De seneste år har den traditionelle brevpost været konstant aftagende, mens både pakkeposten og uadresserede postforsendelser har været stigende. Før Internettets udbredelse var postordrevirksomhed en mindre branche i Danmark. Med Internettets udbredelse er denne type virksomhed nærmest eksploderet. E-handelen i Danmark, som er stadigt stigende, omsatte i 2008 for ca. 25 mia. kr. og har således trukket pakkepostens omsætning kraftigt i vejret. Med hensyn til de uadresserede postforsendelser, som primært udgøres af reklamer og gratisaviser, så har denne type post i de seneste år været kraftigt stigende. En del af stigningen kan, ifølge Posttilsynet, forklares med den eksplosion af gratisaviser, som i 2007 kom på markedet og således blev leveret uadresseret til stort set enhver husstand i landet. Da gratisavisernes aktivitet var på sit højeste, blev der hver dag omdelt ca gratisaviser i Danmark, svarende til ca gratisaviser om året. Selvom flere gratisaviser er lukket, forventes det stadig ifølge Posttilsynet, at de uadresserede postforsendelser er stigende. Slut med postmonopoler fra 2011? Europa-kommisionen har foreslået, at alle postmarkeder i Europa skal være fuldt liberaliseret fra og med 2011, dog med bestemmelser om befordringspligt, som skal sikre, at post også bliver omdelt i bl.a. tyndt befolkede områder og andre steder, hvor det kan være besværligt at levere post. Befordringspligten i Danmark er i dag pålagt Post Danmark, som har monopol på fordeling af breve under 50 gr., og som derved har pligt til at omdele befordringspligtige forsendelser over hele landet til landsdækkende enhedstakster. Liberaliseringen skulle i første omgang have været gennemført i 2009, men er stadig til forhandling og er således blevet udskudt til 2011.

42 SIDE 41 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE Vikar og rekrutteringsvirksomhed Branchen for vikar og rekrutteringsvirksomhed omfatter: Arbejdsformidlingskontorer (også internetbaserede), formidling af midlertidig arbejdskraft til kunders virksomhed samt personaleformidling og -administration for kundevirksomheder. Branchen omsatte i 2008 for 12,7 mia. kr., hvoraf langt hovedparten af omsætningen, eller hvad der svarer til 10,8 mia. kr., kom fra vikardelen af branchen. Branchen har i perioden oplevet et historisk boom i omsætningen på mere end 170 pct., eller hvad der svarer til en meromsætning på otte mia. kr. Ved udgangen af 2009 forventes det, at branchen vil have tabt omsætning i størrelsesordenen 1,7 2 mia. kr. siden højdepunktet i Det der i dag driver væksten i branchen er behovet for fleksibilitet hos kundevirksomhederne, manglen på arbejdskraft samt projektorienterede opgaver, som medfører et vekslende medarbejderbehov. Generel usikkerhed i erhvervslivet er som regel gode nyheder for vikarbranchen. Når virksomheder ikke ved om konjunkturerne går op eller ned i den nære fremtid, er de ofte tilbageholdende med at ansætte nye folk, hvilket er godt for vikarvirksomhederne, som kan assistere disse virksomheder med arbejdskraft, som er lette at skille sig af med igen. Ligeledes har perioder med stor efterspørgsel på arbejdskraft og lav ledighed vist sig at være gunstige for de vikarbureauer, der har specialiseret sig i at hente arbejdskraft fra udlandet. Vikar- og rekrutteringsbranchens aktiviteter er i sagens natur meget stedafhængig og lader sig ikke let flytte over landegrænser, hvilket også kommer til udtryk ved den naturlige beskedne eksport, som erhvervet har på kun ca. fem pct. af omsætningen, svarende til en samlet eksport på ca. 650 mio. kr. Branchestruktur Vikarbranchen i Danmark er en forholdsvis ny branche, hvilket yderligere understreges af antallet af virksomheder, som fra 1996 til 2006 steg fra 88 til virksomheder, hvilket svarer til en vækst gennem ti år på pc. Til trods for denne hastige ekspansion i vikarbranchen, halter Danmark stadig langt bagefter de fleste andre europæiske lande, når man kigger på vikarernes andel af den samlede arbejdsstyrke. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, beskæftigede vikarbranchen i 2008, personer, svarende til ca fuldtidsansatte, idet de færreste vikarer er fuldtidsbeskæftigede. Det betyder også at gennemsnitsomsætningen pr. vikar (fuldtidsekvivalent) i 2008 lå omkring kr., når antallet af vikarer omregnes til fuldtidsansatte. Vikarbranchen er karakteriseret ved, at nogle få store virksomheder dominerer markedet, hvoraf hovedparten af disse er store internationale vikarkoncerner. Derudover er der en række mellemstore primært danske vikarvirksomheder og endelig en lang række mindre vikarvirksomheder. Konkurrencen blandt vikarvirksomhederne kan betegnes som hård og intens og er i høj grad dre- Historisk boom i vikarbranchen afløses af afmatning og nedtur Branchens omsætning i mia. kr Omsætningsudvikling Branchen for vikar- og rekruttering har i perioden oplevet et historisk boom i omsætningen, på mere end 170 pct. I 2009 forventes omsætningen at blive sendt ca. 3 4 år tilbage i tiden Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger

43 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 42 vet af pris. Det betyder, at vikarvirksomhederne og deres services er svære at skelne fra hinanden, hvilket medvirker til, at gøre prisen til det eneste reelle konkurrenceparameter. Dette faktum styrkes yderligere af, at nye services og forretningsmodeller endnu ikke har vundet indpas på markedet. Hvordan kan det være, at når jeg hyrer et par hænder, følger der en hjerne med? I Danmark bliver vikarbureauer ofte betragtet alene som villige arme og ben, hvilket medfører at branchens image og dermed også branchens muligheder lider skade. I udlandet er det i stigende grad normen, at der også i mere komplekse stillinger som med ingeniører, specialister og chefer anvendes vikarer, idet disse kan tilføre virksomheden en masse erfaring og nye ideer. Det er således ikke ualmindeligt i udlandet, at der bliver hyret vikar-ingeniører eller lignende, i forbindelse med eksempelvis produkt-, proces- eller forretningsudvikling. Det er også en udbredt opfattelse af vikarer, at de primært er mennesker, som kun har taget jobbet af nød, indtil de kan finde fast beskæftigelse. I de lande i Europa hvor vikarbeskæftigelse er mest udbredt, er vikarjobs et helt almindeligt element i mange karriereforløb. En effektiv uddannelsesmaskine Vikarer er generelt en god kilde for erhvervslivet til nytænkning, nye ideer og ny erfaring. Vikarerne prøver, i kraft af deres arbejde som vikarer, en lang række forskellige ting på relativ kort tid. Dette betyder, at vikarerne hurtigt stifter bekendtskab med, og afprøver forskelligt arbejde, forskellige arbejdsgange, kolleger, chefer, teknologier, kulturer, produkter, processer, strukturer mv. Hvis virksomheden derfor betragter vikarerne, som mere end bare arme og ben, vil de derfor også have mulighed for at få gavn af disse erfaringer. Vikarbranchen giver derfor mennesker en unik mulighed for at opbygge en kolossal mængde erfaring på meget kort tid, hvilket på mange måder minder om konsulentbranchen. Hvor konsulenterne kommer i kontakt med en lang række virksomheder i forbindelse med rådgivende arbejde, kommer vikarerne også i kontakt med en lang række virksomheder i forbindelse med udførende arbejde. Ifølge Den europæiske organisation for vikarburauet er der en sammenhæng mellem vikarbranchens modenhed og antallet af højtuddannede vikarer. Således findes der i lande, hvor vikarbranchens andel af arbejdsstyrken er stor, også 80 pct. af branchens ansatte er enten ufaglærte eller faglærte Andel af branchens samlede antal ansatte Videregående uddannelse: 9 pct. Gymnasielt niveau: 13,2 pct. Faglærte: 36,4 pct. Uddannelsesfordeling Branchen for vikar- og rekruttering er klart domineret af ufaglærte og faglærte, som samlet tæller for næsten 80 pct. af det samlede antal ansatte. Kilde: DI Service Ufaglærte: 42,1 pct. betydelig større muligheder for at benytte vikarer med korte- og længere videregående uddannelser. Således var der i 2006 i Storbritannien kun 16 pct., af de britiske vikarer, som var ufaglærte eller lignende og hele 84 pct. af vikarbasen, som havde en kort eller længere videregående uddannelse. I Danmark er den tilsvarende fordeling ca. 42 pct. ufaglærte, 36 pct. faglærte og omkring otte pct. højtuddannede. Således er branchens største faggrupper også indenfor byggeri og anlæg med 32 pct., SOSU er og andet sundhedspersonale med 21 pct. samt andet kontorpersonale med 12 pct. af den samlede mængde vikarer. Udviklingen forventes over en

44 SIDE 43 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE 3F ere, SOSU er og HK ere er de mest typiske vikarer Andel af branchens samlede omsætning SOSU og andet sundhedsog sygeplejepersonale: 21 pct. Sygeplejersker: 7 pct. Læger: 2 pct. Andet: 3 pct. Hotel og restaurations branchen: 2 pct. Transport, lager og logistik: 10 pct. Omsætningsfordeling på aktiviteter i branchen De tre største aktiviteter i branchen, målt i forhold til omsætning, er formidling af personale til hhv.: Byggeri/ anlæg (32 pct.), SOSU og sundhed (21 pct.) samt kontorpersonale (12 pct.). Kilde: Danmarks Statistik (2007) Rekruttering og form. af fast arbejde: 9 pct. Handel og IT: 2 pct. Andet kontorpersonale: 12 pct. Produktion og bygge/anlæg: 32 pct. årrække at gå i retning af det, som Storbritannien har været igennem, hvor andelen af vikarer med korte og lange videregående uddannelser vil stige og andelen af ufaglærte vil falde. Ny markedssituation nye muligheder Selvom vikarbranchen ikke indtager en ledende rolle inden for produktudvikling, har branchen alligevel formået af imødekomme væsentlige elementer i markedets behov i de senere år. I takt med den stadig lavere ledighed blev behovet for udenlandsk arbejdskraft fra 2005 for alvor stigende. Mange vikarbureauer udnyttede denne efterspørgsel til at specialisere sig i at skaffe udenlandsk arbejdskraft ofte igennem udenlandske filialer. Herved kunne virksomhederne tilbydes en nem adgang til at tilføre ekstra ressourcer i en tid, hvor ordretilgangen for mange var hastigt stigende og arbejdsledigheden samtidig var historisk lav. Ofte var kvalifikationsniveauet hos udlændingene tillige højere i forhold til den tilbageværende ledige arbejdsstyrke i Danmark. Da vikarbureauerne påtog sig hele den administrative funktion i forbindelse med anskaffelsen af den udenlandske arbejdskraft, undgik virksomhederne det bureaukrati, som mange oplevede som en barriere for selv at opsøge udlændinge. Fra steg den årlige tilgang af udenlandsk arbejdskraft således med mere end 140 pct. til ca personer. Fra anden halvdel af 2008 begyndte markedet igen at ændre sig i form af en kraftig opbremsning og begyndende økonomisk krise. En situation, der som nævnt har sendt vikarbranchens omsætning et par år tilbage i tiden. Men måske Kunder forventer større behov for vikarer Brug af arbejdstidsregler (overtid, afspadsering etc.) Brug af vikarer Nyansættelser Outsource opgaver til underentreprenører Pct Forventning til brug af vikarer Virksomheder og offentlige institutioner forventer øget brug af vikarer som følge af den økonomiske situation. Kilde: Capacent Epinion for DI Service Andet Ved ikke

45 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 44 giver også denne situation nye muligheder for vikarbranchen. I et bredt udsnit af erhvervsliv og offentlige institutioner mener 24 pct., at de får større behov for vikarer, som følge af den økonomiske situation. Baggrunden i denne forventning skal formentlig findes i virksomhedernes stigende ønske om maksimal fleksibilitet i en tid præget af usikkerhed. Samtidigt er vikarer en nærliggende løsning for at undgå nye ansættelser efter en tid, hvor mange virksomheder netop har skåret kraftigt ned i den faste bemanding. Vikarbranchen er blandt verdens største arbejdsgivere bare ikke i Danmark Med mere end 8,9 millioner vikarer (omregnet til fuldtidsansatte) i mere end vikarvirksomheder og en samlet omsætning på mere end mia. kr., eller hvad der svarer til næsten hele Danmarks BNP, er den globale vikarbranche, ifølge den internationale vikarbrancheforening CIETT, samtidig også en af verdens største private arbejdsgivere. Ved at omregne vikarerne til fuldtidsansatte tages der højde for den spredning der er blandt vikarer, i forhold til deres arbejdstid. I det følgende vil antallet af vikarer derfor være omregnet til fuldtidsansatte. Vikarbranchens ansatte i Europa udgør 1,8 pct. af den samlede europæiske arbejdsstyrke, hvilket stadig er lidt bagefter USA og Japan, med henholdsvis 2,2 pct. og 1,9 pct. af deres respektive arbejdsstyrker, som udgøres af vikarer. I den sammenhæng halter Danmark gevaldigt efter det europæiske gennemsnit. Som tidligere beskrevet, havde vikarbranchen i Danmark, i 2008, en beskæftigelse svarende til ca fuldtidsansatte. Dermed udgør vikarerne i Danmark kun 0,8 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Til sammenligning er den tilsvarende andel i Storbritannien på 4,5 pct. af den samlede britiske arbejdsstyrke. Hvis vikarbranchen i Danmark skulle nå op på det gennemsnitlige europæiske niveau, hvor 1,8 pct. af arbejdsstyrken arbejder som vikarer, ville omsætningen i den danske branche stige til knap 22 mia. kr., svarende til godt en fordobling af omsætningen i Forskellen kan bl.a. forklares ud fra den danske arbejdsmarkedsmodel, som er langt mere fleksibel end arbejdsmarkederne i mange andre lande. Den danske model er ikke vikarernes kop te Den danske vikarbranche er, i forhold til de øvrige vikarbrancher i Europa, af beskeden størrelse. Vikarerne i Danmark benyttes primært til ufaglært arbejde, som kræver minimal oplæring og indførelse. I andre europæiske lande benyttes vikarer, i langt højere grad, også til mange andre jobfunktioner, hvor jobkompleksiteten er højere end for ufaglærte. Forklaringen bag forskellen på vikarbranchen i Danmark og vikarbrancherne i andre lande, ligger primært i arbejdsmarkedsstrukturen den danske model vi også kender som Flexicurity, er væsentlig forskellig fra stort set alle andre lande. I Danmark er det, betydelig lettere at hyre og fyre sin arbejdskraft, mod at der til gengæld er en høj kompensation for dem, som måtte miste deres arbejde. Denne høje fleksibilitet på arbejdsmarkedet er i høj grad årsagen til, at vikarbranchen har ringere vilkår i Danmark end i resten af Europa. I andre europæiske lande, især lande som Frankrig og Tyskland, er man betydelig mere tilbageholden med at ansætte nye medarbejdere, da det er sværere at komme af med dem igen, i tilfælde af dårlige tider. Med til billedet hører også, at dele af denne Flexicurity er finansieret af arbejdsgiverne i form af betalingen af ledighedsdag. En omkostning som i sagens natur er særlig hård for vikarbureauer med mange kortvarige vikariater og derfor opfattes som en skat på fleksibilitet. Vikarbureauerne skaber fleksibilitet for erhvervslivet Fast Moving Human Resource Vikarbureauernes primære funktion i erhvervslivet er at tilføre virksomheder og organisationer fleksibilitet og mulighed for hurtig tilpasning til konjunkturudsving. Samtidig giver vikarerne også erhvervslivet en enestående mulighed for at afprøve nye medarbejdere inden ansættelse ved den såkaldte try and hire model. I et lidt større perspektiv har vikarerne også en vigtig rolle i samfundet, idet branchen er en medvirkende faktor til indslusning af mennesker, som ellers har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Således vurderes det af vikarbranchens internationale organisation CIETT, at vikarbranchen i Europa vil skabe op mod 1,6 mio. jobs frem mod 2012, hvoraf 1,2 mio. (eller ca. 80 pct.) ikke ville blive skabt uden vikarvirksomhedernes virke.

46 SIDE 45 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE Øget fleksibilitet er største fordel ved vikarer Øget fleksibilitet Ser ingen fordele Hurtig levering af ektra medarbejderressourcer Undgår usikkerhed i fast medarbejderstab om flere afskedigelser Besparelse af ressourcer i egen lønadministration og HR Andre fordele Pct Fordele ved brug af vikarer Mere end en fjerdel af kunderne ser øget fleksibilitet som den største fordel ved brug af vikarer. Kilde: Capacent Epinion for DI Service Ved ikke Vikarbranchens løfte om øget fleksibilitet er også i kundernes syn den største fordel ved at benytte vikarer. Herudover mener 12 pct., at vikarerne også kan modvirke usikkerhed blandt den faste medarbejderstab omkring yderligere afskedigelser i dårlige tider. Godt pejlemærke for økonomiske udsving Vikarbranchen er generelt meget konjunkturfølsom. Det er ofte vikarerne, som er de første, der bliver skåret bort i forbindelse med krisetider. Dette sker før virksomhederne begynder at skære i deres egen faste stab. Når virksomhederne efter et stykke tid har tilpasset sig økonomiens nye vilkår, bl.a. ved at gennemføre fyringsrunder, har de ofte behov for ny arbejdskraft. Denne nye arbejdskraft bliver ofte tilført fra vikarvirksomhederne, så længe at virksomhederne stadig er usikre overfor konjunkturerne. Derfor opleves økonomiske opsving i vikarbranchen også gerne før det kommer til andre brancher, og vice versa i forbindelse med økonomiske nedture. Vikarbranchen virker derfor generelt som et godt konjunkturbarometer for økonomien. Oprydning i vikarbranchen DI Service har med etableringen af brancheforeningen VikarBranchen, taget det første skridt til en generel oprydning i vikarbranchen. Som i mange andre brancher, oplever vikarbranchen også en del virksomheder, vis virke har en undergravende effekt på vikarmarkedet og derved medvirker til at branchens muligheder forringes. VikarBranchens medlemmer skal således godkendes ved en godkendelsesordning, som brancheforeningen har udviklet. Det er derved formålet at foreningen skal medvirke til at forbedre branchens image. Samtidigt skal VikarBranchen være med til at synliggøre de bureauer, som har underlagt sig en godkendelsesordning, som dokumenterer, at de har orden i sagerne, til gavn for de kundevirksomheder som skal ud og finde en samarbejdspartner.

47 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 46 KONTOR- OG EJENDOMSSERVICE Branchen for kontor- og ejendomsservice omfatter: Levering af daglige administrationsserviceydelser for kundevirksomheden, herunder ordremodtagelse, finansiel planlægning, fakturering, oversættelse og tolkning, personale- og posttjenester mv. på honorar eller kontraktbasis. Omfatter også ejendomsadministration og -service (for boligselskaber og erhvervsvirksomheder), dokumentbehandling, sekretærservice, kopiering, callcentervirksomhed samt inkassovirksomhed og kreditoplysning. Branchen omsatte for 10,6 mia. kr. i 2008 og har i perioden oplevet en vækst på samlet set ca. 57 pct., eller hvad der svarer til en meromsætning på ca. 3,8 mia. Dog forventer branchen at komme ud af 2009 med en samlet omsætning, som er nogenlunde uændret i forhold til Når outsourcing bliver en industri Branchen for kontor- og ejendomsservice er i høj grad en branche, som lever af outsourcing af de administrative opgaver, som ikke er en del af en virksomheds kerneforretning. På den måde virker branchen som en slags støttefunktion til sine kunder, som ved at outsource deres administration til branchens virksomheder, kan fokusere på det, de er bedst til. Siden 2001 har branchen oplevet en markant vækst, med et mindre fald i Det er samtidig en periode, der har været præget af outsourcing og lean, hvilket har betydet, at mange virksomheder har outsourcet administrationsopgaver og lignende til andre virksomheder, for at kunne fokusere på virksomhedens kerneforretning. En af de bedst kendte og måske også ældste kontorservices er lønadministration. Her har mange virksomheder i mange år outsourcet denne ydelse til andre virksomheder, som specialiserer sig i at løse disse administrationsopgaver. Den primære vækstfaktor for branchen lige nu er lavkonjunkturens øgede fokus på intern nedskæring, hvor virksomheder i højere grad skærer ind til benet for at kunne fokusere på kerneforretningen. Dette skaber et øget afkast af opgaver til virksomhederne i branchen for kontor- og ejendomsservice. Inkubationscentre for iværksættere og mindre virksomheder Branchen for kontor- og ejendomsservice rummer også en lang række kontorhoteller og kontorfællesskaber, som i deres virke fungerer som inkubationscentre for iværksættere og mindre virksomheder. Kontorhotellerne stiller således en lang række kontor- og administrationsservices, såsom sekretærservice, telefonpasning, mødelokaler, IT-faciliteter, kopicentre mv. til rådighed for mindre virksomheder, hvilket betyder, at serviceniveauet for den enkelte virksomhed langt overstiger det, som de ellers ville have råd til. På den måde kan selv mindre virksomheder opnå en ressourcerigdom, som ellers kun findes i større virksomheder, og kontorhotellerne frigør således Flot vækst afløses af afmatning og stagnation Branchens omsætning i mia. kr Omsætningsudvikling Branchen for kontor- og ejendomsservice har oplevet en markant vækst i perioden , men oplever i disse år nedtur og stagnation Kilde: : Danmarks Statistik og DI-beregninger

48 SIDE 47 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE en masse ressourcer for de mindre virksomheder, som de derfor kan bruge på at fokusere på deres kerneforretning og vækst. Samtidig skaber kontorhotellerne også gode muligheder for forretningsudvikling og sparring idet mange forskellige mindre virksomheder er samlet på et sted. Plug-and-play mulighed for nye virksomheder? De opgaver som kontor- og ejendomsservicevirksomhederne tager sig af, er primært backofficefunktioner som; sekretærservice, administration, telefonpasning og telemarketing, fakturering, bogholderi, ordremodtagelse, lagerlogistik, posthåndtering og dokumentbehandling samt oversættelse og tolkning. Disse backoffice-funktioner er sjældent direkte tilknyttet til virksomhedens kerneforretning, men ikke desto mindre er de livsnødvendige for, at organisationen kan fungere. I takt med at kontorservicebranchen udvikler og konsoliderer sig, skaber det også mere og mere avancerede kontorserviceløsninger. Det kan med tiden betyde, at nye virksomheder ikke i samme grad som før, først skal opbygge hele organisationen fra bunden, men at man kan købe sig til hele sin backoffice-funktion hos kontorservicevirksomheder, som så stiller hele den nødvendige infrastruktur til rådighed. Denne udvikling ville betyde, at det ville være langt nemmere og mere overskueligt at starte en virksomhed op, hvilket kunne øge antallet af ideer, som når til at blive egentlige virksomheder. Call centrene I Danmark findes en ganske betydelig branche for call centre. Branchens samlede omsætning i 2007 var på 1,5 mia. kr. Branchen blev for alvor udviklet i slutningen af 1990 erne, hvor de relativt lave danske telefontakster, sammenlignet med taksterne i udlandet, gjorde det attraktivt at placere call center virksomhed i Danmark. Senere har branchen dog fået skarp konkurrence fra bl.a. Indien, hvor ansatte til call centrene koster betydelig mindre end i lande som Danmark. bibeholde virksomhedens image og relationer til kunderne. De eksterne call centervirksomheder fungerer i højere grad som salgskanaler eller lignende, hvor virksomheder får eksterne callcentre til at ringe ud til virksomheder og privatpersoner for at sælge eksempelvis forsikringer, aviser, bidrag til godgørende formål, eller for at interviewe personer i forbindelse med dataindsamling for analysebureauer. Indgående opkald er langt den største aktivitet for call centrene Andel af branchens omsætning i 2006 i pct. Andre serviceydelser, udgående opkald: 1 pct. Salg, udgående opkald: 17 pct. Markedsundersøgelser, udgående opkald: 1 pct. Mødebooking, udgående opkald: 4 pct. Callcentrenes aktiviteter Langt hovedparten af callcentrenes aktiviteter er indgående opkald, som i 2006 udgjorde 68 pct. af deres aktiviteter. Kilde: Danmarks Statistik Andre serviceydelser i.a.n.: 9 pct. Indgående opkald B2B: 21 pct. Indgående opkald B2C: 47 pct. Call centre findes både som eksterne udbydere af call centervirksomhed og som større eller mindre interne kunderelationscentre, hvis opgave er at varetage al telekommunikation med en virksomheds kunder og derigennem at skabe eller

49 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 48 KANTINE- OG CATERINGSSERVICE Branchens omsætning og vækst Branchen for kantine- og cateringsservice omfatter: Underleverandører af mad for transportvirksomheder, drift af madboder, kantiner eller cafeterier (i virksomheder, hospitaler og skoler) på koncessionsbasis, forsamlingshuse samt event catering (diner transportable, kogekoner samt salg og levering af mad fra centralkøkkener). Branchen omsatte i 2008 for 6,1 mia. kr. og har siden 2002 oplevet en vækst på samlet set ca. 30 pct., eller hvad der svarer til en meromsætning på knap 1,5 mia. kr. Som ovenstående graf illustrerer, forventer branchen for kantine- og cateringservice en vækst i 2009 på ca. 15 pct., hvilket vil bringe branchens samlede omsætning op på syv mia. kr. ved udgangen af servicepalette, som virksomheden kan tilbyde kunden. Markedet for cateringservice, som leverer forplejning til kunden, består hovedsageligt af nogle få store virksomheder, som næsten udelukkende driver cateringsservice og andre tilsvarende services. Disse findes bl.a. i lufthavne, hvor Bred fordeling blandt branchens kunder Andel af branchens samlede omsætning Offentlig sektor: 28,2 pct. Andet: 2,7 pct. Fremstillingssektoren: 22,4 pct. Branchestruktur Branchen for kantine- og cateringsservice består groft set af to forskellige måder at levere forplejning på; kantineservice hos kunden og cateringsservice til kunden. Indenfor kantinedrift, som foregår hos kunden, ledes markedet af nogle få store virksomheder, som sidder på størstedelen af omsætningen og som ofte også er en del af en større servicekoncern, som leverer andre former for service som rengøring, kontor- og ejendomsservice og lignende. For denne type virksomheder, er kantinedriften derfor en del af en bredere Omsætningsfordeling på kundetyper Kunderne i branchen for kantine- og cateringservice er meget bredt fordelt og der er således ingen dominerende kundegruppe. Den største kundegruppe i branchen er servicesektoren, som bidrager med 31,8 pct. af branchens omsætning. Kilde: DI Service Servicesektoren: 31,8 pct. Handels- og finanssektoren: 14,8 pct. Kantine- og cateringservice på fremmarch Branchens omsætning i mia. kr Omsætningsudvikling Branchen for kantine- og cateringservice har oplevet en støt vækst i perioden , som for 2009 afløses af en forventning om markant fremgang Kilde: : Danmarks Statistik og DI-beregninger

50 SIDE 49 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE De faglærtes højborg Uddannelsesfordeling som andel af antallet af ansatte Gymnasielt niveau: 0,6 pct. Faglærte: 78 pct. Uddannelsesfordeling I branchen for kantine- og cateringservice er andelen af faglærte meget høj og står i direkte modsætning til mange andre servicebrancher. Kilde: DI Service Videregående uddannelse: 3,3 pct. Ufaglærte: 17,7 pct. de leverer forplejning til flypassagerer eller som virksomheder der fra storkøkkener leverer forplejning til virksomheder uden kantine eller til større arrangementer. Foruden de større cateringvirksomheder findes også en betydelig mængde mindre cateringvirksomheder, som i høj grad også leverer forplejning til private arrangementer. Endelig er der cateringvirksomheder, som bevæger sig indenfor begge segmenter ved både at levere catering og ved at drive kantineordninger. I kantine- og cateringbranchen er langt hovedparten af de ansatte faglærte, hvilke er en diametral modsætning til eksempelvis branchen for almindelig rengøring. Dette skyldes i høj grad, at mange af branchens ansatte er uddannet bl.a. catere, kokke, smørrebrødsjomfruer, økonomaer etc. Derudover er en lille femtedel af branchens ansatte ufaglærte. Institut for Fødevarestudier og Agroindustriel Udvikling (IFAU) opdeler kantine- og cateringsbranchen i tre segmenter: Table service (som består af hoteller, restauranter, catering og diner transportable), trafikcatering (catering til fly- og togpassagerer) samt kantiner. Kantinesegmentet Omsætningen for kantinerne i Danmark lå i 2006 på ca. seks mia. kr. Der findes ca kantiner i Danmark, hvoraf mere end 700 af dem drives af professionelle kantineoperatører. De resterende kantiner drives således af virksomhederne selv. Kantinerne i Danmark tilbereder hver dag ca måltider. Tendensen de seneste år har været, at virksomhederne har valgt at outsource kantinedriften til en ekstern operatør, hvilket betyder, at selvom der har været et lille fald i antallet af kantiner, har der været en stor vækst i antallet af professionelt drevne kantiner. Tendensen kan blive styrket af den nuværende økonomiske lavkonjunktur, som kan betyde at flere virksomheder vælger at lægge driften af deres kantine over til en ekstern operatør. Som led i en større pakke af lovændringer på skatteområdet vedtog Folketinget det meget omdiskuterede lovforslag for moms på bl.a. kantinemad gældende pr. 1. januar De skærpede regler resulterer i øget nettoudgift for virksomhederne. Virksomhedsdrevne kantiner skal nu afregne salgsmoms til SKAT af en kalkuleret indkøbs- og fremstillingspris, hvis denne er højere end salgsprisen, hvilket vil være tilfældet for de fleste kantiner. En konkret opgørelse af fremstillingsprisen vil give anledning til administrativt besvær for mange virksomhedsdrevne kantiner. SKAT tillader, at momsgrundlaget opgøres efter en forenklet metode samlet for hele kantinens aktivitet. Mange virksomheder har valgt at outsource kantinedriften til en ekstern kantineoperatør. Det økonomiske ansvar påhviler stadig virksomheden, men indgår virksomheder en driftaftale med en ekstern kantineoperatør, frem for en servicemanagementaftale, slipper de for det administrative besvær med at afregne kantinemoms. Offentlig catering og kantinedrift Det offentlige står selv for forplejningen i størstedelen af de offentlige institutioner. Således leverer det offentlige selv forplejning fra offentlige storkøkkener til; sygehuse, plejehjem, børnehaver, døgninstitutioner, vuggestuer, forsvar og fængsler. Samlet set indkøbte de offentlige storkøkkener i 2006 fødevarer for 2,1 mia. kr.

51 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 50 De tre største forplejningsområder (målt i indkøbsværdi) i det offentlige var i 2006 henholdsvis: Plejehjem og madudbringning (930 mio. kr.), daginstitutioner (270 mio. kr.) og sygehuse (269 mio. kr.), hvilket samlet svarer til 69 pct. af det samlede fødevareindkøb til det offentlige forplejningsvæsen. Andre segmenter Segmentet table service havde i 2005 en samlet omsætning på 21,9 mia. kr., hvoraf ca. 10 mia. kr. lå hos restaurationsbranchen og 9,1 mia. kr. lå hos hotel- og konferencefaciliteterne. Omsætningen indenfor catering og diner transportable, som omfatter tilberedning af måltider ud-af-huset, havde i 2005 en samlet omsætning på ca. 2,8 mia. kr. Storforbruger af fødevarer Det skønnes ifølge en rapport fra Fødevaredirektoratet, at ca. en tredjedel af det samlede fødevareforbrug, omsættes gennem storkøkkener, hvilket vil sige kantine- og cateringsvirksomheder, restauranter, hoteller, konferencefaciliteter, diner transportable mv. samt de offentlige storkøkkener. I 2006 blev der således i alt i Danmark forbrugt ca tons fødevarer, hvilket svarer til, at ca tons fødevarer blev omsat gennem kantine- og cateringsvirksomheder samt offentlige storkøkkener. Det svarer til en daglig omsætning af fødevarer gennem kantine- og cateringsvirksomheder på ca tons. Derudover findes også en betydelig cateringaktivitet i forbindelse med især flytrafik. Således tilberedes der ca kuverter til flypassagerer hver dag, hvor der i gennemsnit, i 2007, var ca flypassagerer dagligt.

52 SIDE 51 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE

53 55 UDLEJNINGSSERVICE 56 TEKNISK KONTROL OG ANALYSE 58 PAKKERI- OG LAGERVIRKSOMHED

54 SIDE 53 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE INDUSTRISERVICE Området industriservice beskæftiger sig med opgaver inden for brancherne bygge- og anlægsservice, udlejningsservice, teknisk kontrol og analyse samt pakkeri- og lagervirksomhed. I denne analyse ses der dog bort fra bygge- og anlægsservice, som deler mange fællestræk med den operationelle servicesektor, men som også er en integreret del af byggebranchen. Branchen som beskæftiger sig med bl.a. funderingsundersøgelser, stilladsopsætning, bygningsfærdiggørelse, damprensning og sandblæsning anses dog stadig som en del af området for industriservice. Data fra bygge- og anlægsservice er således regnet med i samlede beregninger for industriservice, som grafer og figurer vil afsløre, mens branchen som sådan vil ikke vil blive nærmere beskrevet. Industriservice omsatte samlet set i 2008 for 31,7 mia. kr., hvilket er ca. 1,6 mia. kr. mere end i 2007 eller hvad der svarer til en vækst på ca. fem pct. I perioden har området oplevet en samlet vækst på mere end 47 pct. Hele området for industriservice beskæftiger omkring personer og havde i 2008 en samlet eksport på 4,3 Udlejning er størst inden for industriservice Branchernes omsætning i pct. af områdets samlede omsætning Pakkeri- og lagervirksomhed 38 pct. Teknisk kontrol og analyse: 12 pct. Omsætningfordeling. Branchen for udlejningsservice er størst inde for industriservice målt på omsætning. Kilde: Danmark Statistik Bygge- og anlægsservice: 23 pct. Udlejningsservice: 27 pct. Udlejning er størst inden for industriservice Branchernes omsætning i mia. kr Omsætningsudvikling Branchen for udlejningsservice er størst for industriservice, men det er pakkeri- og lagervirksomhed, der har klaret sig bedst de seneste par år. 4 Udlejningsservice 2 Bygge- og anlægsservice Pakkeri og lagervirksomhed Teknisk kontrol og analyse Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger

55 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 54 TOP fem vigtigste faktorer når kunden skal vælge leverandør Hvordan leverandørerne mener at kunderne prioriterer Pct Pris Kvalitet/kontrolsystem Leveringssikkerhed Vigtigste faktorer Inden for industriservice vurderes det, at den vigtigste faktor for den ikke-offentlige kunde er prisen. Det samme gælder for den offentlige kunde. Eksisterende relationer Leverandørens image/størrelse Private kunder Offentlige kunder Kilde: DI Service mia. kr., eller hvad der svarer til 13,5 pct. af omsætningen, hvilket gør industriservice til en af de største eksportområder indenfor den operationelle servicesektor. De tre brancher, der beskrives nærmere i denne analyse er: udlejningsservice, pakkeri- og lagervirksomhed, og teknisk kontrol og analyse. Det er branchen for udlejningsservice, der er størst inden for området industriservice med 31 pct. af den samlede omsætningen på området. Brancherne for pakkeri- og lagervirksomhed og bygge- og anlægsservice følger dog lige i hælene med henholdsvis 29 og 27 pct., mens teknisk kontrol og analyse tegner sig for 13 pct. af den samlede omsætning for området. I området for industriservice oplever leverandørerne pris og leveringssikkerhed som de to vigtigste faktorer for både offentlige og ikke-offentlige kunder. Herefter prioriterer de ikke-offentlige kunder eksisterende relationer, kvalitet og image som de vigtigste faktorer i valg af serviceleverandør, ifølge leverandørerne selv. Serviceleverandørerne for industriservice vurderer endvidere, at områdets største udfordring inden for de næste fem år er udbredelsen af kendskab til nye produkter. Det er især branchen for udlejningsservice, der har trukket væksten i industriservice i perioden , og ligeledes er denne branche dominerende i området for industriservice opgjort på omsætning. Dog har pakkeri- og lagervirksomhed de seneste par år haft de største vækstrater med en mere end 15 pct. stigning for 2007 og De tre resterende brancher har haft enkelte perioder i med meget høj vækst, som har ligget væsentligt over områdets samlede vækstgennemsnit på seks pct. for perioden.

56 SIDE 55 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE UDLEJNINGSSERVICE Branchen for udlejningsservice omfatter: Udlejning af lastbiler, entreprenørmateriel, containere samt motorer og turbiner, måle- og kontroludstyr, radio-, tv- og kommunikationsudstyr samt udstyr til minedrift og oliefelter. Branchen omsatte for 11 mia. kr. i 2008, hvilket gør branchen til den største i industriservice med 38 pct. af den samlede omsætning. Branchen har i perioden oplevet en gennemsnitlig vækst på otte pct. årligt og en vækst på mere end 12 pct. årligt i perioden Branchen tæller samlet virksomheder og ca fuldtidsbeskæftigede i Branchestruktur Branchen for udlejningsservice består af mindre grupperinger af virksomheder, der knytter sig til forskellige brancher som eksempelvis landtransport, maskinstationer og anlægsgartnere eller råstofudvinding. B2B-udlejning foregår i stigende grad som operationel leasing med langtidskontrakter, der giver kunderne fuld brugsret og valgfri andel af de faste omkostninger forbundet med leasingen. Branchen har i de senere år kunnet mærke en stigende tendens hos kunderne til at leje frem for at eje, hvilket er en god udvikling for branchen. Således er udlejningsbranchens andel af de danske virksomheders materiel, på få år steget fra omkring 25 pct. til ca. 40 pct. Specielt i bygge- og anlægssektoren har udlejningsbranchen fået et solidt fodfæste. Professionelle funktionsløsere I branchen for materieludlejning er man gradvist gået fra udelukkende at udleje stort eller dyrt materiel, som kun bruges sjældent, til at agere professionelle funktionsløsere. Alt fra forlængerledninger over boremaskiner til skurvogne udlejes nu til kunder, der endvidere kan blive serviceret med løbende vedligeholdelse eller omgående erstatning af materiel, samt rådgivning om de bedste løsninger for den enkelte virksomhed. I branchen har man, ifølge Dansk Byggeris materielsektion, oplevet en modsatrettet tendens i forholdet pris og kvalitet. Samtidig med at kvaliteten i udlejningsmateriel er højnet gevaldigt, er priserne for at leje faldet stødt. Siden 2001 er branchens omsætning fordoblet, mens antallet af virksomheder i samme periode blot er vokset med ca. ni pct. Dette tyder på, at konkurrencen i branchen er blevet mere intens i den givne periode og at entrybarriererne gør det svært for nye virksomheder at træde ind på markedet og overtage markedsandele fra andre. Flot vækstperiode afløses af afmatning Branchens omsætning i mia. kr Omsætningsudvikling Branchen for udlejningsservice har oplevet en støt vækst i perioden , som i 2008 blev afløst af en afmatning. Kilde: Danmarks Statistik

57 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 56 TEKNISK KONTROL OG ANALYSE Branchen for teknisk kontrol og analyse omfatter: Afprøvning og kontrol vha. akustik, vibrationer, modeller, sammensætning, renhed, styrke, egnethed, pålidelighed, præstation, radiografi, samt sikkerheds-afprøvning, fejlanalyse og levnedsmiddelkontrol. Branchen omfatter også miljøtekniske målinger og analyser. I 2008 omsatte branchen for 4,7 mia. kr. Branchen har siden 2001 oplevet en gennemsnitlig årlig vækst på fem pct. med lidt ustabil udvikling fra år til år. Det store omsætningshop i 2005 skyldes i høj grad privatiseringen af landets bilsynsvirksomheder, som derfor naturligt øger branchens omsætning betragteligt. Branchen tæller omkring 870 virksomheder og beskæftiger ca personer. Selvom man som udgangspunkt godt kunne tro, at kontrol og tilsyn med virksomheder er en typisk offentlig opgave, bør det nævnes at eksempelvis 57 pct. af kommunernes budgetter til miljøtilsyn med virksomheder er konkurrenceudsat, og derfor i nogen grad, varetages af private virksomheder. Desuden varetager private virksomheder øvrige tilsyn og undersøgelser for, hvad der svarer til 56 pct. af de kommunale budgetter. Det vil sige, at en betydelig del af de tilsyns- og kontrol opgaver, som kommunerne er pålagt at gennemføre, i praksis bliver udført af private virksomheder. Den største kundegruppe i branchen for teknisk kontrol og analyse er dog fortsat den private sektor, der i 2004 repræsenterede 80 pct. af branchens samlede omsætning. De sidste 20 pct. kom- Test, test og mere test Branchens aktiviteter som andel af branchens samlede omsætning Undervisning og andre serviceydelser: 3 pct. Rådgivningsydelser: 8 pct. Miljøtekniske målinger og analyser: 7 pct. Certificering: 21 pct. Sikkerhedsafprøvning af motorkøretøjer: 9 pct. Omsætningsfordeling på aktiviteter indenfor teknisk kontrol og analyse. Branchens største aktivitet er afprøvning og analyse, som bidrager med 43 pct. af den samlede omsætning. Dernæst følger certificering med 21 pct. af omsætningen. Kilde: Danmark Statistik Kontrol af levnedsmidler: 9 pct. Afprøvning og analyse: 43 pct. mer således fra den offentlige sektor. Samme år eksporterede branchen ca. 20 pct. af den samlede omsætning, hvilket svarer til knap en mia. kr. Stagnationen fortsætter Branchens omsætning i mia. kr. 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 Vigtigste faktorer Branchen for teknisk kontrol og analyse har oplevet en mere eller mindre ustabil udvikling siden Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger 2,

58 SIDE 57 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE Boom i teknisk afprøvning og kontrol Branchenrnes omsætning i mio. kr Omsætningsudvikling Teknisk afprøvning og kontrol samt geologiske undersøgelser ser ud til fortsat at trives på trods af den økonomiske krise. 500 Geologiske undersøgelser mv Kontrol af levnedsmidler Teknisk afprøvning og kontrol Anden måling og teknisk analyse Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Høj grad af specialviden Karakteristisk for branchen for teknisk kontrol og analyse er indsamlingen og struktureringen af specialviden. Det siges ofte, at Danmark skal leve af viden i fremtiden, hvilket for denne branche er et godt udgangspunkt for vækst, såfremt man følger med udviklingen og kontinuerligt indsamler ny viden for at blive dygtigere. Ansatte i denne branche findes i høj grad på værksteder, fabrikker og i laboratorier. Laboratorierne spiller en stor rolle i uddannelsen af kandidater til jobs i denne branche. Således er uddannelsesniveauet for denne branche højere end for de tre andre brancher i området for industriservice på grund af den nødvendige specialviden.

59 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 58 PAKKERI- OG LAGERVIRKSOMHED Branchen for pakkeri- og lagervirksomhed omfatter: Pakkevirksomhed på honorar- eller kontraktbasis. Påfyldning af væsker på flasker, indpakning af faste stoffer, emballering af farmaceutiske produkter, etikettering, frankering og stempling samt indpakning af pakker og gaveindpakning. Herunder også pakhus- og lagervirksomhed, såsom drift af oplagrings- og pakhusfaciliteter til alle varetyper samt drift af kornsiloer, stykgodspakhuse, kølehuse, lagertanke mv. Branchen omsatte for 6,9 mia. kr. i 2008, hvilket gør branchen til den tredjestørste på området for industriservice med 22 pct. af den samlede omsætning. Branchen har siden 2001 oplevet en samlet vækst på 30 pct., med en gennemsnitlig vækst på fire pct. om året. Det er især pakkerivirksomhederne, der har trukket væksten i denne branche med en vækst på mere end 130 pct. siden Denne udvikling kan have at gøre med en stigende tendens for outsourcing hos virksomheder, der har fokus på andre kerneområder end pakning af produkter. I 2008 oplevede branchen en vækst i omsætningen på 15 pct. Branchen forventer i 2009 en gennemsnitlig vækst på to pct. i forhold til Således en meget mere beskeden vækst end i det forgangne år. Branchen tæller samlet 340 virksomheder og omkring personer. Omkring 80 pct. af de beskæftigede i pakkeri- og lagervirksomheder er ufaglærte, mens faglærte tæller 15 pct. Resten fem pct. er gymnasielt- og videreuddannede medarbejdere. Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede for branchen har været forholdsvis stabil i perioden til trods for branchens fald i omsætningen i Branchestruktur Karakteristisk for virksomhederne i branchen for pakkeri- og lagervirksomhed synes at være en høj grad af fleksibilitet i forhold til kundernes behov. Omstilling af arbejdsprocesser i de enkelte virksomheder kan i mange tilfælde tilpasses efterspørgslen, således at virksomhederne har en bred vifte af produkter og services, der ikke nødvendigvis falder ind under samme kategori. For pakkerivirksomhederne gælder dette for eksempel pakning af food og non-food produkter, som ikke nødvendigvis er adskilt på trods af proces forskelle. Ifølge DI Services egen undersøgelse genereres mere end 85 pct., af pakkeri- og lagervirksomheders omsætning inden for handels- og finanssektoren, nærmere betegnet i detailhandlen. Herefter følger fremstillingssektoren med knap 10 pct. af omsætningen. Stilstand afløst af fremgang Branchens omsætning i mia. kr Omsætningsudvikling Branchen for pakkeri- og lagervirksomhed har siden 2006 oplevet en støt vækst i omsætningen. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger

60 SIDE 59 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE Omsætningsfordeling på kundegrupper Branchernes omsætning i mio. kr. Andet: 3 pct. Offentlig administration: 1 pct. Servicesektor: 1 pct. Fremstilling: 8 pct. Handel & Finans: 87 pct. Omsætningfordeling. Branchen for pakkeri- og lagervirksomhed servicerer primært handelsog finanssektoren, nærmere betegnet detailhandlen. Forandrede jobprofiler på lagrene Med globaliseringen, ændrede konkurrencemæssige vilkår og ikke mindst den teknologiske udvikling i de danske lagre, har lagerjobbets sammensætning de seneste år ændret sig. Mens der fortsat er behov for en række rutineprægede basisfunktioner på lagrene, oplever branchen nu også et behov for specialiserede funktioner med mere komplekse kvalifikationskrav til medarbejderen. Disse funktioner drejer sig blandt andet om lagerstyring, kvalitetsstyring og håndtering af IT systemer så som stregkodeteknologi. Sammensætningen i forholdet mellem faglærte og ufaglærte vil således gradvist ændres de kommende år, med en større andel faglærte medarbejdere til specialfunktionerne og færre ufaglærte i forbindelse med den teknologiske udvikling i branchen. Kilde: DI Service

61 61 REDNINGS- OG UDRYKNINGSTJENESTE 62 VAGT OG SIKKERHED 66 PARKERING OG VEJHJÆLP

62 SIDE 61 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE SIKKERHEDS- OG BEREDSKABSSERVICE Sikkerheds- og beredskabsservice dækker over brancherne for redningsvæsen, vagt og sikkerhed samt parkeringsvagtbranchen. Sektoren omsatte samlet set i 2008 for ni mia. kr., hvilket udgør en vækst på ca. 125 pct. i forhold til omsætningen i 2001, som var omkring fire mia. kr. Det er især branchen for vagt og sikkerhed, som med en samlet vækst i perioden på 242 pct., eller hvad der svarer til en meromsætning på 2,3 mia. kr., har trukket væksten på hele området. Hele området for sikkerheds- og beredskabsservice beskæftiger omkring personer. Tre næsten lige store brancher Branchernes omsætning i pct. af områdets samlede omsætning Parkering og vejhjælp: 28 pct. Vagt og sikkerhed: 35 pct. Rednings- og udrykningstjeneste: 37 pct. Området er generelt præget af, at der er højere entry- og exitbarrierer end på flere af de andre områder indenfor den operationelle servicesektor. Dette skyldes, at der i rednings- og udrykningstjenesterne, og på sin vis også i vagt- og sikkerhedsbranchen, er større krav til udstyr og træning eller uddannelse, end for mange andre brancher i den operationelle servicesektor. REDNINGS- OG UDRYKNINGSTJENESTE Branchen for rednings- og udrykningstjeneste omfatter: Brandberedskab, ambulancekørsel, dyreredning, vejmyndighedsopgaver og lignende. Der findes ingen eksakte tal på området, da det i høj grad er et offentligt ansvarsområde med få private operatører, som varetager opgaven i praksis. Således lå kommunernes samlede udgiftsniveau til drift af brandvæsen på ca. 1,1 mia. kr. i 2008 og regionernes samlede udgiftsniveau til ambulancekørsel lå i omegnen af 1,2 mia. kr. Dette giver sammen med omsætningen i branchen for bugserings-, bjærgnings- og redningsvæsen en samlet omsætning, i 2008, på 3,4 mia. kr. Det vurderes, at der i branchen er ca beskæftigede, hvor især brandområdet er præget af mange deltidsansatte. Ligeledes er der i den faste bemanding på brandområdet også tilknyttet et større antal frivillige brandfolk, som ikke fremgår af ovennævnte antal beskæftigede. Omsætningfordeling. Alle tre brancher på området er bemærkelsesværdigt, næsten lige store og bidrager derfor hver med godt en tredjedel af omsætningen. Kilde: Danmarks Statistik Branchestruktur Branchen for rednings- og udrykningstjeneste i Danmark adskiller sig fra mange andre landes redningsvæsener, idet vi i Danmark har tradition for, at en betydelig del af redningsvæsenet udgøres af private aktører. Således har alle kommuner i Danmark et redningsberedskab, hvor omkring to tredjedele af disse er udliciteret til private aktører på markedet.

63 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 62 Ambulancedriften i Danmark er opdelt mellem primært tre aktører. Disse tre er Falck med ca. 85 pct. af markedet, Københavns Brandvæsen med ca. 10 pct. af markedet og Roskilde Brandvæsen med ca. fem pct. af markedet (ambulancetjenesterne er organiseret som en del af kommunale brandberedskab). Hertil kommer så et antal mindre og meget lokalt funderede ambulancetjenester, som primært har sit virke i de danske yderområder og på de mindre beboede øer. Endvidere driver Danfoss i Nordborg-området, også både ambulance- og brandtjeneste og Kastrup Lufthavn har også eget redningsvæsen, som fungerer på lufthavnens eget område. Dermed er ambulancedriften i Danmark, i meget høj grad, udliciteret til det private marked, hvor brandvæsenet som er kommunernes ansvar, kun i 2007 havde 29,5 pct. af driften udliciteret. Branchens høje mure Branchen for rednings- og udrykningstjeneste er præget af nogle betydelige entrybarrierer, hvilket betyder at det er svært for nye virksomheder at komme ind på markedet. En af branchens mest centrale entrybarrierer er kapitalbehovet. Således kræver det ofte en døgnbemandet vagtcentral samt udrykningsudstyr og uddannet personel, for at kunne drive en udrykningstjeneste i større skala. De høje entrybarrierer betyder at tilstrømningen af nye aktører til markedet er begrænset, hvilket også betyder, at konkurrencen i branchen er begrænset. Det skal dog understreges, at i brancher hvor kapitalbehovet er stort, kan det vise sig at være en fordel, at have virksomheder med en stærk markedsposition, da det skaber grundlag for stordriftsfordele, som mindre virksomheder kan have svært ved at opnå. Således kan Falck operere på tværs af kommunerne, og skabe større synergi end den enkelte kommune eller region, alt andet lige, selv ville kunne. VAGT OG SIKKERHED Branchen for vagt og sikkerhed omfatter: Vagttjenester og patruljering, værdihåndtering, beskyttelse, overvågning og alarmberedskab. Omfatter også pansret transport, liv- og sikkerhedsvagters tjeneste samt polygraf- og fingeraftryksvirksomhed. Branchen omsatte for 3,2 mia. kr. i 2008 og har siden 2002 oplevet en vækst på 242 pct. eller hvad der svarer til en meromsætning på 2,3 mia. kr. Branchen forventer i 2009 en gennemsnitlig vækst i omsætningen på fem pct. i forhold til 2008, hvilket kan bringe branchens samlede omsætning op på 3,4 mia. kr. Branchestruktur Vagt og sikkerhedsbranchen har ca ansatte, hvoraf ca er godkendte vagter, fordelt på godt 500 autoriserede vagtvirksomheder. Omsætningen pr. ansat var i 2008 i gennemsnit omkring kr., hvilket ikke udelukkende er vagter, Vagtydelser og overvågning er klart dominerende Andel af branchens omsætning i pct. Andre produkter og tjenesteydelser: 3,7 pct. Detektiv- og overvågningsvirksomhed: 10,8 pct. Overvågning af elektroniske alarmsystemer: 37,7 pct. Værditransport: 7,3 pct. Vagtydelser: 36,7 pct. Andre sikkerhedstjenester: 3,8 pct. Omsætningsfordeling på aktiviteter Vagt og sikkerhedsbranchens to største aktiviteter er vagtydelser samt overvågning af elektroniske alarmsystemer, som tilsammen tæller næsten 80 pct. af den samlede omsætning. Kilde: Danmarks Statistik

64 SIDE 63 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE Vagt- og sikkerhedsbranchens omsætning tredoblet på seks år Branchens omsætning i mia. kr. 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Omsætningsudvikling Branchen for vagt- og sikkerhed har oplevet en fremgang siden 2002 på 242 pct., hvilket svarer til en meromsætning på næsten 2,3 mia. kr. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger men også administrativt personale. Godt 85 pct. af vagtbranchens ansatte er fuldtidsansatte og ca. 15 pct. er deltidsansatte. Vagt og sikkerhedsbranchens to dominerende aktiviteter er overvågning af elektroniske alarmsystemer, som bidrager med knap 38 pct. af branchens omsætning og vagtydelser som står for ca. 37 pct. af branchens omsætning. Tilsammen tæller disse aktiviteter for tre fjerdedele af branchens omsætning. Vagtbranchens største kundegruppe ligger indenfor handel og finansiering (fortrinsvis detailhandelen, storcentre og finansielle institutioner), som i 2008 bidrog med 39,3 pct. af vagtbranchens samlede omsætning. Branchens næststørste kundegruppe er det offentlige med 19,5 pct. af branchens samlede omsætning i 2008, hvorefter hhv. fremstillingsindustrien og servicesektoren i 2008 tilsammen bidrog med mere end 25 pct. af vagtbranchens samlede omsætning. De resterende 15,5 pct. af vagtbranchens omsætning kom fra andre brancher, som ikke er omfattet af de fire første kundetyper. Det bør bemærkes, at selvom branchens største kundegruppe er handels- og finanssektoren, er det ikke ensbetydende med, at omsætningen alene kommer fra butiksvagter og lignende. I forhold til aktivitetsfordelingen i branchen, som vist tidligere, er der mange andre opgaver, som også bidrager væsentligt til denne kundegruppes relative størrelse. Det er kendetegnende for vagt og sikkerhedsbranchen, at den domineres af nogle få store aktører samt en lang række mindre vagtvirksomheder. En stor del af de mindre vagtvirksomheder fungerer primært som underleverandører til de større vagtvirksomheder, hvorfor ca. 4,5 pct., eller hvad der svarer til godt 300 mio. kr., af den samlede omsæt- Handels- og finanssektoren er største kundegruppe Andel af branchens omsætning i pct. Offentlig administration: 19,5 pct. Omsætningsfordeling på kundetyper Det er bemærkelsesværdigt, at det offentlige kun står for knap 20 pct. af branchens omsætning. Kilde: DI Service Andet: 15,5 pct. Servicesektor: 11 pct. Fremstilling: 14,6 pct. Handel & Finans: 39,3 pct.

65 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 64 ning i vagtbranchen genereres ved brug af underleverandører. Markedet for vagt og sikkerhed vurderes til at være ca. seks mia. kr., hvoraf ca. halvdelen af markedet er latent og således ligger i organisationers egen drift i form af egenvagter. Dette gælder for både store virksomheder, som har egen vagtcentral såvel som det offentlige, som også har en betydelig mængde egenvagter. Ligeledes findes også egenvagter i forlystelsesparker, stadioner, shoppingcentre og lignende. Branchen er præget af lave entrybarrierer, hvilket betyder, at det er relativt let at starte en ny vagtvirksomhed. For at drive vagtvirksomhed i Danmark skal virksomheden autoriseres af politiet og vagterne skal godkendes og uddannes. Autorisationen og godkendelsen er forholdsvis nemme at opnå, det samme er vagtuddannelsen, som spænder over tre ugers grundlæggende vagtkursus. Forholdsvis mange faglærte i branchen Andel af branchens omsætning i pct. Gymnasielt niveau: 15,3 pct. Faglærte: 31,4 pct. Uddannelsesfordeling i branchen En betydelig del af branchens ansatte er faglærte, hvilket hovedsageligt udgøres af elektrikere, installatører etc. Kilde: DI Service Videregående uddannelse: 2,8 pct. Ufaglærte: 50,5 pct. Vagt- og sikkerhedsbranchen har flere faglærte end mange andre servicebrancher, hvilket til dels kan skyldes, at branchen har mange alarminstallatører og lignende, som er uddannet elektrikere. Samtidig har branchen også en stor andel ufaglærte, hvilket kan tilskrives de lave uddannelseskrav til vagterne, hvilket betyder, at faget er forholdsvis lettilgængeligt for næsten enhver. Det skrappeste filter overfor branchens vægtere er kravet om, at folk skal være straffri for at kunne blive godkendt som vagt. Værdihåndtering Markedet for værdihåndtering i Danmark er kendetegnet ved dets duopolistiske karakter, idet det i realiteten er delt mellem to virksomheder. Markedet er betydelig anderledes i Danmark end i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med. Hovedparten af det samlede marked er latent og bliver således varetaget i eget regi af andre store virksomheder i disses interne drift. Dette gælder især pengeinstitutter, som i stor stil driver egen værdihåndtering. Således bliver ca. 60 pct. af alle pengeinstitutternes depoter, kontantautomater og andre leveringssteder betjent i eget regi, hvilket betyder, at de resterende ca. 40 pct. af de fysiske afhentnings- og afleveringssteder bliver betjent af værdihåndteringsselskaberne i Danmark. Hertil kommer, at alle de større pengeinstitutter i Danmark driver egen værdihåndtering, hvilket betyder, at de også selv flytter på størstedelen af pengene. Således flyttes godt 80 pct. af pengene i den finansielle sektor i eget regi, fordelt på og i mellem ca. 60 pct. af de fysiske lokationer. Dette udgør en betydelig forskel fra andre europæiske og skandinaviske lande. I det meste af Europa har de kommercielle banker outsourcet værdihåndteringen til værdihåndteringsselskaber i højere grad end det er normen i USA, hvor flere banker driver egen værdihåndtering. Denne outsourcing af værdihåndteringen er de kommercielle europæiske banker, gennem en årrække, blevet opfordret til af de europæiske centralbanker, som har ønsket, at den private sektor tog mere ansvar for værdihåndteringen. Nogle af de lande i Europa, hvor de kommercielle banker har outsourcet mest af værdihåndteringen er Norge, Sverige, Spanien og Storbritannien. Her er det bemærkelsesværdigt at hovedparten af den finansielle sektor i Danmark, i modsætning til Norge og Sverige, har valgt at drive værdihåndtering i eget regi.

66 SIDE 65 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE Værdihåndteringsvirksomhedernes største kunde er således detailhandelen. Dog er det langtfra hele detailhandelen, som får dagens omsætning kørt af værdihåndteringsvirksomhederne. Langt hovedparten af landets forretninger, butikker og lignende deponerer selv dagens omsætning i bankernes døgnbokse. Således er det primært større supermarkeder, discountforretninger, varehuse og stormagasiner, som får deres kapital transporteret af værdihåndteringsselskaber. I denne del af detailhandelen, som i 2007 stod for 41 pct. af detailhandelsomsætningen, blev der i 2007 omsat for 112 mia. kr. Heraf blev kun ca. 4,5 pct. af betalingerne gennemført i kontanter, hvilket svarer til, at der i gennemsnit i denne del af detailhandelen hver uge er ca. 100 mio. kr., at transportere for værdihåndteringsvirksomhederne. Dertil kommer så byttepengene, som også jævnligt bliver udskiftet. Dog er der en generel tendens mod at byttepengebeholdningen bliver mindre, både for at undgå tab i tilfælde af røveri samt for at reducere kapitalbindingen i form af byttepenge. Det vurderes at markedspotentialet for værdihåndtering i Danmark ligger omkring 500 mio. kr., hvoraf kun ca. 50 pct., eller hvad der svarer til ca. 250 mio. kr., af det samlede marked er effektivt og således betjenes af værdihåndteringsselskaberne. Livvagter Markedet for livvagter i Danmark er forholdsvis beskedent og vurderes at være ca. 500 mio. kr. Branchen for livvagter i Danmark har næsten altid haft svære kår, idet trusselsbilledet sjældent har nødvendiggjort livvagter selv for personer i højtstående embeder. Dette har dog ændret sig siden 11. september 2001 og krigen mod terror, som i høj grad har ændret på vores opfattelse af trusselsbilledet. Finanskrise og tyverisikring kan skabe alarmerende vækst Når samfundet rammes af økonomiske nedture og kriser, medfører det oftest også arbejdsløshed, og arbejdsløsheden medfører kriminalitet, viser en undersøgelse fra Rockwool Fonden. Samtidig menes det også, at den omfattende tyverisikring, som bl.a. pengeinstitutter og detailhandelen har gennemgået de senere år, medfører, at kriminaliteten flyttes over til privatboliger og lignende, som ikke i samme grad har sikret sig mod tyveri. Derfor ser det ud til, at vagt og sikkerhedsbranchen vil mærke finanskrisen som en mulighed. Skærpede entrybarrierer skal skabe mere sikkerhed og tryghed i samfundet DI Service er med VABA (Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening), SikkerhedsBranchen og Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning gået forrest i bestræbelserne på at skabe større tryghed og sikkerhed omkring vagternes virke, til gavn for både borgere og samfundet som helhed. Derfor søger DI Service og VABA at skærpe uddannelseskravene til vagter, samt skærpe kravene til autorisationer og godkendelser.

67 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 66 PARKERING OG VEJHJÆLP Branchen for parkering og vejhjælp omfatter: Parkeringsvagters tjeneste, autobugsering og vejassistance, drift af parkeringshuse og lignende. Branchen omsatte for omkring 2,5 mia. kr. i 2008, hvoraf de 960 mio. kr. kom fra parkeringsdelen. Sidstnævnte har siden 2001 oplevet en vækst på 90 pct., hvilket svarer til en meromsætning på omkring 450 mio. kr. Branchestruktur for parkeringsbranchen Parkeringsbranchen har de seneste år været præget af stærk vækst i parkeringsvagters tjeneste for både kommunerne og for private områder, som eksempelvis hos supermarkeder og storcentre. Branchen domineres af nogle få store private parkeringsselskaber, som typisk er landsdækkende og nogle større kommunale parkeringsselskaber, som driver parkeringsvagttjenesten på offentlige veje og pladser i kommuneregi. Der findes omkring 500 p-vagter i den private parkeringsbranche og hertil kommer offentligt ansatte parkeringsvagter. I Københavns Kommune alene er der omkring 200 p-vagter. Den gennemsnitlige omsætning pr. p-vagt er kr., hvilket er et gennemsnit for både runderende p-vagter og for ansatte i forbindelse med parkeringshuse. De ansatte i forbindelse med parkeringshuse trækker naturligt gennemsnittet op, idet der skal få ansatte til at drive det enkelte parkeringshus. En runderende p-vagt har således en omsætning på omkring en million kr. Der er grundlæggende to forskellige forretningsmodeller indenfor parkeringsbranchen; de runderende p-vagter og parkeringshusene. De runderende p-vagter er dem, som man møder på gaden og på eksempelvis storcentrenes parkeringspladser. Hos denne type parkeringsvirksomhed er kapitalbehovet begrænset og det er derfor forholdsvis let at etablere denne type parkeringsvirksomhed. For parkeringshusene er kapitalbehovet betydelig større, idet der er meget kapital bundet i bygninger og elektronisk udstyr. Til gengæld er der et begrænset behov for personale, idet parkeringshuset næsten kan drive sig selv. Disse virksomheders største behov for ansatte er i forbindelse med overvågning af parkeringshuset. Endelig er der også de parkeringsvirksomheder, som lever af at drive parkeringshuse for andre. Denne type parkeringsvirksomhed har, ligesom den første type parkeringsvirksomhed, et beskedent kapital- og personalekrav og det er derfor også lettere at etablere denne type parkeringsvirksomhed. Parkeringsvagten skaber øget forretning for kunden Når eksempelvis et supermarked vælger at hyre et parkeringsselskab til at håndtere kontrollen med deres parkeringsplads, skaber det også øget omsætning for supermarkedet, idet kundecirkulationen bliver større, når der ofte er ledige parkeringspladser. Derfor er det ikke bare et spørgsmål for et supermarked om at holde styr og orden på Fuld fart frem afløst af afmatning Branchens omsætning i mio. kr Omsætningsudvikling Branchen for parkering og vejhjælp har de senere år oplevet en stærk fremgang, som siden 2006 har været stagneret. Kilde: Danmarks Statistik

68 SIDE 67 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE deres parkeringsforhold, men det kan også skabe øget forretning. Branchestruktur for vejhjælpsbranchen Det vurderes, at vejhjælpsbranchen omsætter for omkring 1,5 mia. kr. og har ca ansatte, hvilket svarer til en gennemsnitlig omsætning pr. ansat på ca kr. Branchen domineres af nogle få store aktører og en række mindre virksomheder, som primært driver vejhjælp i forbindelse med anden værkstedsvirksomhed. I de seneste år har bl.a. forsikringsselskaber, foreninger, benzinselskaber og bilforhandlere indgået samarbejdsaftaler med vejhjælpsvirksomhederne, hvor man som kunde hos en af disse også kan få et godt tilbud på vejhjælp, hvorfor branchen på det seneste har oplevet en markant vækst. Branchen har omtrent 1,5 mio. private abonnenter og derudover en masse erhvervskunder. Fejl 40 er den hyppigste kunde Hvert år ydes der fra branchen omkring assistancer, hvoraf ca. tre pct. er bjærgningsopgaver i forbindelse med ulykker. Især vinterhalvåret tegner sig for en betydelig del af assistancerne, hvor starthjælp og glatføreuheld tegner sig for den langt overvejende del af assistancerne. De hyppigste vejhjælpsopgaver er starthjælp, hjulskift, elektriske fejl og mekaniske nedbrud. Oftest er disse opgaver, som kan klares på stedet. Der har på det seneste også været en stigning i antallet af bilister, som hælder forkert brændstof på bilen. Ifølge en undersøgelse foretaget af Topdanmark er den hyppigste årsag til vejassistancer den såkaldte fejl 40, som antyder, at fejlen befinder sig ca. 40 cm. fra rattet i form af bilens fører, som typisk har ladet bilen stå med lyset tændt eller lignende og derfor har brug for starthjælp.

69 70 AFFALDSHÅNDTERING 71 GENVINDING AF AFFALD 72 VANDFORSYNING 73 SPILDEVANDSRENSNING OG FORURENINGSBEKÆMPELSE

70 SIDE 69 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE MILJØSERVICE Hovedbranchen for miljøservice beskæftiger sig med brancherne for affaldshåndtering, genvinding af affald, vandforsyning, spildevandsrensning samt jordrensning og forureningsbekæmpelse. Branchen omsatte, i 2008, samlet set for 27,8 mia. kr., hvilket er næsten to mia. kr. mere end i 2007 eller hvad der svarer til en vækst på otte pct. Siden 2001 har området oplevet en vækst på mere end 60 pct., hvilket svarer til en meromsætning på mere end 10 mia. kr. Det er især gen- vindingsbranchen, der har trukket væksten og denne har siden 2006 været den største branche indenfor miljøservice, målt på omsætning. Området beskæftiger ca personer, hvoraf langt hovedparten er beskæftiget indenfor affaldshåndtering og genvinding af affald. Affald og genbrug er stadig kerneforretningen i miljøservice Branchens omsætning i mio. kr Omsætningsudvikling Brancherne for affaldshåndtering og genvinding er områdets suverænt største og tegner sig tilsammen for mere end 70 pct. af områdets omsætning Affaldshåndtering Genbrug Pakkeri og lagervirksomhed Teknisk kontrol og analyse Kilde: Danmarks Statistik

71 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 70 AFFALDSHÅNDTERING Branchen for affaldshåndtering omfatter: Indsamling, behandling og bortskaffelse af farligt og ikke-farligt affald. Omfatter også drift af affaldsbehandlingsanlæg. Branchen omsatte for 9,5 mia. kr. i Siden 2001 har branchen oplevet en vækst på næsten 21 pct. eller hvad der svarer til en meromsætning på 1,6 mia. kr. Væksten blev dog afbrudt af et fald i omsætningen fra samt afmatning i Branchen beskæftiger ca personer. På renovationssiden udliciterer langt de fleste kommuner stort set alle opgaver indenfor affaldshåndtering, hvilket i grove træk drejer sig om affaldsindsamling. I 2007 var kommunernes samlede udgifter til affaldshåndtering ca. 5,3 mia. kr., hvoraf knap 80 pct., eller hvad der svarer til opgaver for ca. 4,2 mia. kr., var i privat licitation. Dog er der stadig nogle enkelte større affaldsoperatører som er kommunalt ejet og drevet. Ifølge Videncenter for affald er det præcise antal vognmandsfirmaer, der kører med affald, ukendt. Det vurderes, at vognmandsfirmaer i en eller anden form kører med affald, hvoraf hovedparten har affaldstransport som en mindre sideaktivitet. Det vurderes, at der er i 2003 var ca. 250 vognmandsvirksomheder i Danmark, hvor affaldstransport udgjorde hovedaktiviteten. Det vurderes, at der er ca personer beskæftiget med indsamling af affald i Danmark. Affaldsbehandling er i høj grad præget af, at kommunerne sidder på opgaveløsningen og således ejer og driver kommunale og fælleskommunale forbrændingsanlæg, genbrugsstationer og lignende. Således driver de danske kommuner 23 forbrændingsanlæg, som tilsammen sidder på ca. 80 pct. af markedet for affaldsbehandling. Implementering af EU s affaldsrammedirektiv EU s Affaldsrammedirektiv blev vedtaget af Europa Parlamentet og Europarådet 19. november 2008 og skal være implementeret i de enkelte medlemsstater senest 12. december Affaldsrammedirektivet har til formål at gøre EU til et genanvendelsessamfund med høj ressourcebevidsthed, hvorfor affaldsprocessen bliver gjort længere og langt mere genanvendelsesorienteret. Således vil EU indføre et affaldshierarki, hvor affaldet indtænkes i en genanvendelsescyklus for at reducere mængden af affald, som ikke kan gøre nytte og derfor ender på eksempelvis en losseplads. Affaldshierarkiet er dog i store træk identisk med den gældende danske praksis. Nogenlunde stabil fremgang for affaldshåndtering Branchens omsætning i mia. kr. Omsætningsudvikling Branchen for affaldshåndtering er vokset støt de senere år med et stærkt boom fra Kilde: Danmarks Statistik 10,0 9,5 9,0 8,5 8,0 7,5 7,0 6,5 6,

72 SIDE 71 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE GENVINDING AF AFFALD Branchen for genbrug omfatter: Demontering af udtjente køretøjer, skibe mv., genbrug af sorterede materialer samt engroshandel med affaldsprodukter. Branchen omsatte for 10,5 mia. kr. i 2008 og har siden 2001 oplevet en vækst på 90,5 pct. eller hvad der svarer til en meromsætning på fem mia. kr. Væksten stagnerede dog fra og igen i Branchen lever af at demontere og adskille forskellige typer affalds bestanddele og sælge det videre til genanvendelse. Således kan eksempelvis jern, metaller, pap/papir og plastik sælges videre til genanvendelse ved for eksempel omsmeltning. Laver affald om til guld De senere år er priserne på råvarer som jern og metal steget kraftigt, hvilket har medført en bety- delig stigning i branchens omsætning og aktiviteter. Partierne af sorteret affald til genbrug handles ligesom aktier eller andre typer varer på råvarebørser over hele verden. Eksempelvis er The London Metal Exchange førende indenfor handel med råvarer som; aluminium, kobber, tin, nikkel, zink og bly. Dog er priserne for en lang række genanvendelige materialer faldet på det seneste, hvilket formentlig også vil medføre, at branchens omsætning vil falde i Stigningen i priserne på eksempelvis jern og metal har også medført en stigning i antallet af tyverier fra genbrugspladser og lignende, idet skrottet kan videresælges og ofte til en meget fordelagtig pris. Dog har det seneste fald i skrotpriser igen medført et fald i disse tyverier. Flot fremgang for genbrug stagnerede i 2008 Branchens omsætning i mia. kr Omsætningsudvikling Branchen for genvinding af affald har haft en stærk fremgang de senere år, mens omsætningen stagnerede i Kilde: Danmarks Statistik

73 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 72 VANDFORSYNING Branchen for vandforsyning som omfatter vandforsyningsanlæg omsatte for 3,9 mia. kr. i Siden 2001 har branchen oplevet en vækst på næsten 81 pct., eller hvad der svarer til en meromsætning på næsten 1,8 mia. kr. At vandforsyningsbranchens omsætning er støt stigende hænger ikke sammen med, at folk bruger mere vand end hidtil tværtimod danskerne bliver hele tiden mere bevidste omkring brugen af vand og har de senere år begrænset brugen af vand. I 2002 var det samlede vandforbrug i Danmark på samlet set 650 mio. kubikmeter. Til sammenligning var vandforbruget i midten af 1990 erne på ca. 1 mia. kubikmeter. Derimod hænger omsætningsvæksten sammen med, at vandet hele tiden bliver dyrere. En DI-analyse fra marts 2009 har påvist, at der er flere hundrede procents forskel på vandpriserne i landets kommuner. Således fremgik det af analysen, at der mellem Ærø og Struer er 234 pct. forskel i omkostningerne til vand og spildevand for en gennemsnitlig kontorvirksomhed med 20 ansatte. Forskellene menes, ifølge DI-analysen, især at skyldes manglende planlægning. Vandforsyning i Danmark er traditionelt set en kommunal opgave, hvorfor vandforsyningerne i stort set hele landet også er både ejet og drevet af kommunerne. Ifølge førnævnte DI-analyse, er der betydelige besparelser at hente, hvis flere kommuner lagde drift og vedligeholdelse af vandforsyningsanlæggene ud til private aktører. De eneste kommuner i Danmark, som har lagt deres vandforsyning helt eller delvist ud til en privat operatør er; Allerød, Rudersdal, Furesø og Gribskov kommuner. Vand bliver dyrere og sender omsætningen i vejret Branchens omsætning i mia. kr. 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Omsætningsudvikling Selvom vandforbruget ikke stiger betragteligt, gør prisen på vand det tilgengæld. Kilde: Danmarks Statistik

74 SIDE 73 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE SPILDEVANDSRENSNING OG FORURENINGSBEKÆMPELSE Branchen for spildevandsrensning og forureningsbekæmpelse omfatter: Opsamling og behandling af spildevand, drift af kloakeringssystemer og kloakrensningsanlæg, tømning og rensning af sivebrønde, septiktanke, slamkister, afløb og vedligeholdelse af kemiske toiletter samt vedligeholdelse af kloakledninger og afløbsrør. Endvidere omfatter branchen dekontaminering af jord, grundvand, industrianlæg eller -grunde, dekontaminering og rensning af overfladevand efter forureningsulykker, rensning af olieforurening og andre former for forurening på land, i overfladevand til søs og i kystområder. Omfatter også bekæmpelse af asbest, blyholdig maling og andre giftstoffer samt andre former for forureningsbekæmpelse. Branchen omsatte for 3,8 mia. kr. i 2008 og har siden 2004 oplevet en vækst på 100 pct. eller hvad der svarer til en meromsætning på 1,9 mia. kr. Væksten blev dog afbrudt af et fald i omsætningen fra samt afmatning i Branchen består af to grene, hvoraf den langt overvejende del er opsamling og behandling af spildevand mens en langt mindre del er rensning af jord og grundvand og andre former for forureningsbekæmpelse. Det betyder, at branchens omsætning næsten udelukkende tegnes af branchen for spildevandsbehandling, som har været støt stigende de senere år. Omsætning fordoblet på fire år Branchens omsætning i mia. kr. 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 Omsætningsudvikling Omsætningsudviklingen præges kraftigt af spildevandsbehandling, som udgør langt hovedparten af branchens omsætning. Kilde: Danmarks Statistik 1,

75 76 FORLYSTELSES- OG DYREPARKER

76 SIDE 75 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE OPLEVELSESSERVICE Området for oplevelsesservice beskæftiger sig med servicefaciliteter som blandt andet konferencecentre, zoologiske haver, biografer, teatre samt sportsparker og forlystelsesparker. Fælles for disse er, at de skaber en unik følelse eller værdi for forbrugeren i form af en oplevelse. I denne analyse beregnes data fra alle disse brancher samlet under området for oplevelsesservice, mens kun branchen for forlystelses- og dyreparker vil blive nærmere beskrevet. Oplevelsesservice omsatte således i 2008 for mere end 12 mia. kr. Siden 2001 har området for oplevelsesservice oplevet en samlet vækst på næsten 40 pct., eller hvad der svarer til en meromsætning på næsten 3,5 mia. kr. Området for oplevelsesservice beskæftiger samlet set ca personer. Området for oplevelsesservice er i perioden vokset markant, hvor den samlede vækst i perioden var 24 pct. eller hvad der svarer til 2,3 mia. kr. Der er ikke nogen stærkt dominerende branche på området, hvor stadioner og idrætsanlæg er den største branche og forlystelses- og dyreparker er den mindste. Forskellen mellem disse er godt 12 pct. af den samlede omsætning, eller hvad der svarer til ca. 1,4 mia. kr. Omsætningsfordelingen i oplevelsesservice Branchernes omsætning i pct. af områdets samlede omsætning Stadioner, idrætsanlæg og sportsklubber: 31 pct. Biograf-, teaterog koncertvirksomhed: 22 pct. Omsætningsfordeling Branchen for forlystelses- og dyreparker tegner sig for 19 pct. af den samlede omsætning i området for oplevelsesservice. Kilde: Danmarks Statistik Konference- og messecentre: 28 pct. Forlystelsesog dyreparker: 19 pct. Stabil vækst i oplevelsesservice Områdets samlede omsætning i mia. kr Omsætningsudvikling Oplevelsesservice har oplevet en stabil vækst i perioden var et særligt godt år med en vækst på godt 11 pct. Kilde: Danmarks Statistik

77 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 76 FORLYSTELSES- OG DYREPARKER Branchen for forlystelses- og dyreparker omfatter forlystelsesparker, zoologiske haver og botaniske haver. Branchen omsatte i 2008 for 2,3 mia. kr., hvilket svarer til 19 pct. af den samlede omsætning i området for oplevelsesservice. Siden 2001 har branchen oplevet en samlet vækst på 46 pct. eller hvad der svarer til 720 mio. kr. Branchen tæller i 2008 godt 700 virksomheder med en omsætning pr. virksomhed på 3,3 mio. kr. I denne forbindelse bør det nævnes, at denne branche dækker over mere end blot de store forlystelses- og dyreparker, som vi kender dem. Branchen omfatter således også drift af en lang række attraktioner så som badelande, mekaniske forlystelser og udflugtsområder, samt udlejning af fritidsudstyr, badehuse mv. Derfor tæller branchen samlet 700 virksomheder. Branchen har ifølge Danmarks Statistik knap fuldtidsbeskæftigede i 2007 og omsætningen pr. ansat er således ca kr. Dette gennemsnit er dog højere for større parker og lavere for mindre parker. Dette kan skyldes de større parkers stordriftsfordele samt det formodede større antal besøgende årligt. De botaniske og zoologiske haver I 2007 besøgte knap 3,8 mio. mennesker de danske botaniske og zoologiske haver mod ca. 3,7 mio. året forinden. Antallet af besøgende til de danske botaniske og zoologiske haver har været småt stigende siden 2003 med en årlig vækst mellem en og tre pct. Når mørket falder på Branchen for forlystelses- og dyreparker er stærkt sæsonpræget og påvirkes endvidere af turismetilstrømningen til Danmark. Parkernes højsæson strækker sig primært fra juni til august. På disse tre måneder genereres mere end 50 pct. af branchen samlede omsætning. I 2008 var den samlede omsætning 2,3 mia. kr., hvoraf 1,2 mia. kr. blev realiseret i månederne juni, juli og august. Stabil vækst i forlystelsesparkernes omsætning Branchens omsætning i mia. kr. 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Omsætningsudvikling Branchen for forlystelses- og dyreparker oplever en fortsat vækst. Fra 2007 til 2008 var væksten ca. seks pct. Kilde: Danmarks Statistik

78 SIDE 77 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE Mount Adventure Kontur af et sæsonerhverv Branchens omsætning i mio. kr. på månedsbasis Omsætningsudvikling Branchen for forlystelses- og dyreparker oplever en fortsat vækst. Fra 2007 til 2008 var væksten ca. seks pct. Kilde: Danmarks Statistik 0 Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Ikke blot i Danmark er oplevelsesservices et voksende fænomen. Særligt i Storbritannien og Sverige har man de seneste år høstet frugterne af den stigende efterspørgsel efter oplevelser, hvor området i perioder har vokset ca. tre gange så hurtigt som den generelle økonomiske udvik- ling. Oplevelser er altså blevet et nyt, globalt konkurrenceparameter. Virksomheder, brancher og lande der kan skabe produkter og serviceydelser, som indeholder følelser, værdier og intensitet, som kunderne tillige vil betale en merpris for, kan forblive konkurrencedygtige.

79

80 SIDE 79 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE SUNDHEDS- OG PLEJESERVICE Pleje og sundhed betragtes almindeligvis som offentlige opgaver, men private leverandører spiller også en rolle. Der er dog meget stor forskel inden for de forskellige brancher. De privatpraktiserende læger og tandlæger er, som det fremgår af navnet, private, dog med en meget kraftig offentlig regulering. De privatpraktiserende læger indgår faste aftaler med det offentlige, og der er således ikke fri prisdannelse. Markedet for liggende og siddende sygetransport er ca. seks mia. kr. og opgaverne varetages i høj grad af det private marked, både hvad angår ambulancedrift og den siddende sygetransport, der varetages af private vognmænd (taxa og busser). Sektoren for pleje og praktisk bistand (hjemmehjælp) har ifølge KL en samlet værdi på 30 mia. kr. Trods lovgivning om borgernes frie leverandørvalg er kun 4 5 pct. af dette marked i privat drift. Omsætningen på danske privathospitaler er ikke officielt opgjort, men det skønnes at omsætningen på ydelser betalt af regionerne og af sundhedsforsikringer ligger på mindst 1,5 mia. kr. årligt. Hertil kommer, at det er et område med stor politisk fokus og lovændringer i behandlingsgaranti, udbud af operationer mm. vil kunne påvirke omsætningen dramatisk En anden del af privathospitalernes omsætning er fra sundhedsforsikringer. Ifølge Forsikring & Pension betaltes der samlet 760 mill. kr. i De to områder tilsammen vil således ligge på omkring 1,9 mia. kr. Branchens tredje indtægtskilde er de kosmetiske operationer. Der foreligger ikke eksplicitte tal for denne del af markedet, men i 2003 blev der i Danmark foretaget mere end kosmetiske operationer og der er intet som antyder, at denne udvikling skulle være stagneret. Endvidere er der det private health care marked. Markedet er stødt stigende og har i dag en omsætning på mere end en mia. kr. Endelig er private vikarbureauer leverandører til det offentlige sundhedsvæsen, det være sig hospitaler, plejehjem og lign. Her var omsætningen i 2008 på ca. 3,2 mia. kr., jævnfør afsnittet om vikar- og rekrutteringsbranchen, som beskrevet tidligere i denne publikation. Denne del af branchen påvirkes ikke af den nuværende økonomiske krise. Når omsætningen alligevel forventes at falde inden for dette område, hænger det snarere sammen med de strukturreformer, som det offentlige har iværksat, efter en periode med stærk vækst i brugen af private vikarbureauer. I denne proces har særligt regionerne luftet flere tiltag for at begrænse brugen af eksterne vikarbureauer, blandt andet igennem etableringen af interne bureauer og udbygning af fleksibiliteten hos det faste personale.

81 > DI SERVICE 1787 KØBENHAVN V TLF. : [email protected] SERVICE.DI.DK DI Service DI Service er et branchefællesskab i DI for virksomheder og foreninger, der beskæftiger sig med operationel service på business-tobusiness markedet. DI Service omfatter også andre virksomheder, hvor service indgår som en væsentlig aktivitet. Det kan f.eks. være fremstillingsvirksomheder, der tilbyder installation, vedligehold eller andre services knyttet til deres produkter. DI Service varetager servicevirksomhedernes interesser udadtil i pressen og over for regeringen, Folketinget og offentlige myndigheder samt i EU. Også indadtil over for DI s øvrige medlemskreds styrker vi interesserne mellem servicevirksomheder, deres leverandører og kunder. DI Service rådgiver desuden medlemsvirksomheder om konkrete spørgsmål og problemer samt fremmer medlemmernes interesser og faglighed gennem deltagelse i netværk, erfagrupper, workshops og udvalg. Se mere på service.di.dk