Rigspolitiet. Undervisningsplan. for køreuddannelsen til kategori C/E. Version 7.07

Transkript

1 Rigspolitiet Undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori C/E Version 7.07

2 PÅHÆNGSKØRETØJ TIL KATEGORI C 1. PÅHÆNGSKØRETØJETS INDRETNING, UDSTYR OG DOKUMENTER MV Styreapparatet Styreapparatets funktion mv Bremser Driftsbremser Nødbremse Parkeringsbremser Supplerende bremser Kontrol af bremser Lovbestemmelser i øvrigt om bremser El-anlæg, lygter, reflekser, mv El-anlæggets funktion, lygter og reflekser Bærende dele Bærende deles funktion mv Motor, transmission samt energi- og miljørigtig kørsel Energi- og miljørigtig kørsel Karrosseri og opbygning mv Karrosseri, opbygning og dets fastgørelse Tilkoblingsanordninger Indre indretning, udsyn og særligt udstyr Kontrolapparat (fartskriver) Kontrolapparatets (fartskriverens) funktion Vogntogets sammenkobling og dokumenter Sammenkobling Registrerings- og koblingsattest Særlige køretøjer Ikke-registreringspligtige påhængskøretøjer mv Andre påhængskøretøjer Lastbilens betjeningsudstyr og instrumenter Betjeningsudstyr, og Instrumenter og kontrollys INDLEDENDE ØVELSER PÅ VEJ Forberedelse til kørsel Eftersyn, indstilling mv Vogntogs spejle Igangsætning og standsning ved kørebanekant Start, gearbetjening, igangsætning og bremsning Højresving om hjørner Færdigheder ved svingning Baglæns kørsel med målbremsning Orientering og bedømmelse af vogntogets længde KØRETØJERS MANØVRE-EGENSKABER Manøvre-egenskaber mv Generelt om forskellige køretøjers manøvre-egenskaber mv TRAFIKANTADFÆRD C/1-2

3 4.1 Trafikantadfærd mv Opfattelse, reaktion, syn, helbred, andre trafikanter samt adfærd og holdninger mv VEJFORHOLD Vejforhold mv Risikoforhold og vejenes sikkerhedsmæssige udformning mv GRUNDREGLER FOR KØRSEL MED VOGNTOG, HERUNDER DIMENSIONER, VÆGT OG BELÆSNING Anvisninger for færdslen Anvisninger for færdslen mv Vogntogets bredde, længde, højde, vægt mv Vogntogets bredde Vogntogets længde Vogntogets højde Vogntogets vægt Gods Færdselsulykke Køre- og hviletidsbestemmelser samt anvendelsen af kontrolapparatet Køre- og hviletidsbestemmelser mv Godstransport mv Vejkort og godskørsel UDVIDEDE ØVELSER PÅ VEJ Øvelse Øvelse Øvelse 3 (Kørsel uden for tættere bebygget område) Øvelse Øvelse SÆRLIGE RISIKOFORHOLD I TRAFIKKEN MANØVRER PÅ KØRETEKNISK ANLÆG Vejgreb og belæsning Vejgrebets betydning Belæsning, dæktryk mv Hastighed, bremselængde, centrifugalkraft og vejgrebets udnyttelse Bevægelsesenergi Centrifugalkraft Bremselængder Vejgrebets udnyttelse Hindringer på vejbanen Slalom Dobbelt undvigemanøvre uden bremsning Kombineret bremse- og undvigemanøvre Genvindelse af vejgreb efter udskridning Baghjulsudskridning med lastbilen Forhjulsudskridning med lastbilen Udskridning med påhængskøretøjet FORBEREDELSE TIL KØREPRØVE Betingelser for at få kørekort Køreundervisning C/1-3

4 Indstilling til køreprøve Kørekortkategori og førerret Køreprøvens gennemførelse Krav ved køreprøven Teoriprøven Den praktiske prøve Lovbestemmelser i øvrigt om kørekort Kørekortets gyldighed Inddragelse og generhvervelse af kørekort Overladelse af køretøj til andre C/1-4

5 1. PÅHÆNGSKØRETØJETS INDRETNING, UDSTYR OG DO- KUMENTER MV. Formålet med undervisningen er at give eleven et sådant kendskab til påhængskøretøjets indretning, udstyr og dokumenter samt en sådan forståelse af påhængskøretøjets funktioner, at det letter indlæringen af en korrekt og skånsom behandling af påhængskøretøjet/vogntoget og en sikker udførelse af de forskellige manøvrer. Undervisningen har desuden til formål at gøre eleven bekendt med de vigtigste lovbestemmelser om påhængskøretøjets udstyr, således at eleven selv kan kontrollere, om det er i lovlig stand. Eleven skal endvidere have en sådan forståelse af de tegn på fejl og mangler, der røber sig gennem vogntogets funktioner og reaktioner, at eleven kan afgøre, om den påtænkte eller igangværende kørsel med vogntoget er lovlig og forsvarlig. Det skal i øvrigt fremhæves i undervisningen, at de i delmålene anførte fremgangsmåder for kontrol og afprøvning af udstyr ikke er udtømmende eller dækkende for alle tænkelige systemer, og at eleven må være opmærksom på stadige ændringer af påhængskøretøjets indretning samt af lovbestemmelserne. Undervisningen har endelig til formål at gøre eleven bekendt med lovbestemmelser om de vigtigste administrative dokumenter i forbindelse med vogntogets benyttelse. C/1-5

6 1.1 Styreapparatet. Hovedmål. Eleven skal lære om styreapparatets funktion og tegn på fejl, der har betydning for færdselssikkerheden. Eleven skal endvidere kunne kontrollere om lovkrav til styreapparatet er opfyldt, samt kunne de vigtigste lovbestemmelser om styreapparatet. Delmål Styreapparatets funktion mv. Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: Styreapparatet på en påhængsvogn eller et påhængsredskab består sædvanligvis af en drejekrans der muliggør forakslens/forhjulenes drejning. Drejekransen består af en øvre og en nedre ring, hvorimellem der er anbragt en række kugler. Sættevogn og kærre har ikke noget egentligt styreapparat. Sættevogne kan være forsynet med mekanisk aktiveret styreapparat på bagakslen eller akslerne. Kontrol af styreapparatet. Eleven skal på et holdende påhængskøretøj kunne kontrollere, om følgende forhold ved styreapparatet er opfyldt: Ved drejekransen må der ikke forekomme væsentligt slør. Dette kontrolleres ved at aktivere påhængsvognens parkeringsbremse og foretage små rykkende bevægelser med den tilkoblede lastbil (rokkeprøve). Drejekransens monteringsbolte kontrolleres for fastspænding, hvilket bedømmes under rokkeprøven og/eller ved eventuel rustdannelse omkring boltene. Tegn på fejl ved styreapparatet. Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved styreapparatet og udpege, hvor fejlene kan opstå: Slør ved drejekransen kan være tegn på slitage i selve drejekransen eller tegn på, at monteringsboltene til drejekransen er løse. C/1-6

7 Lovbestemmelser i øvrigt om styreapparatet. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: Væsentligt slør i styreapparatet som helhed eller i dets enkelte dele må ikke forekomme. C/1-7

8 1.2 Bremser. Hovedmål. Eleven skal lære om bremsernes funktion og om tegn på fejl, der har betydning for færdselssikkerheden. Eleven skal endvidere kunne kontrollere, om lovkrav til bremserne er opfyldt samt kunne de vigtigste lovbestemmelser om bremserne. Delmål Driftsbremser. Driftsbremsen på påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over kg er normalt trykluft-mekaniske bremser. Eleven skal have kendskab til følgende opdeling og indretning af et to-leder trykluft-bremsesystem på et påhængskøretøj samt de enkelte deles virkemåde: Et to-leder bremsesystem har to slangeforbindelser mellem lastbilen og påhængskøretøjet. Forsyningsslangen overfører trykluft fra lastbilen til påhængskøretøjets trykluftsbeholder. Styreslangens tryk regulerer bremsetrykket i påhængskøretøjets bremsekreds (trykluftsignal). Påhængskøretøjets forsyningskreds består af følgende dele: Styreventilen, der er anbragt på lastbilen, tillader passage af trykluft fra lastbilens forsyningskreds til påhængskøretøjets trykluftbeholder. Slangekoblingen består af to halvdele med den ene anbragt på lastbilen og den anden på påhængskøretøjets trykluftslange. Koblingen kan være markeret med rød farve. Forsyningsslangen er en bøjelig højtryksslange. I tilslutning til slangen kan der være indskudt et rørfilter, der opsamler urenheder. Bremseventilen tillader at luften passerer til påhængskøretøjets trykluftbeholder. C/1-8

9 Trykluftbeholderen opbevarer den komprimerede luft og skal kunne aftappes for kondensvand, eventuelt automatisk. Rør og slanger forbinder de enkelte dele i forsyningskredsen. Påhængskøretøjets styrekreds består af følgende dele: Styreventilen, der er anbragt på lastbilen, leder trykluftsignal fra lastbilens bremsekreds til påhængskøretøjets bremseventil, når lastbilen bremser. Signalets styrke afhænger af lastbilens bremsetryk. Slangekoblingen består af to halvdele med den ene anbragt på lastbilen, og den anden på påhængskøretøjets styreslange. Slangekoblingen kan være markeret med gul farve. Styreslangen er en bøjelig højtrykslange. I tilslutning til slangen kan der være indskudt et rørfilter, der opsamler urenheder. Bremseventilen regulerer lufttrykket i bremsekredsen og dermed bremsningens styrke i overensstemmelse med trykluftsignalet fra lastbilens bremsekreds. Slangekoblingerne til forsyningskredsen og styrekredsen kan være sammenbygget i en kobling (duomatic). Påhængskøretøjets bremsekreds består af følgende dele: Bremsekraftregulatoren (ALB-ventilen) regulerer bremsetrykket i forhold til påhængskøretøjets belæsning. Ved påhængskøretøjer med mekanisk affjedring er ALB-ventilen monteret på chassisrammen og er i mekanisk forbindelse med hjulakslen. Afstanden mellem chassisrammen og aksler regulerer det bremsetryk ALB-ventilen styrer med. Der er normalt ALB-ventil på hver aksel/akselgruppe. Ved påhængskøretøjer med luftaffjedring reguleres ALB-ventilen af trykket i luftbælgene. Hvis bremsesystemet er indrettet som blokeringsfri bremser, vil der i visse tilfælde ikke forefindes bremsekraftregulator. Bremsemembranerne eller cylindrene påvirker hjulbremserne, når der ledes bremsetryk til bremsekredsen. C/1-9

10 Hjulbremsen nedsætter hjulets rotation ved at et sæt bremsebakker presses mod en bremsetromle, eller bremseklodser presses mod en bremseskive, når bremsen påvirkes af trykket i bremsekredsen. Hjulbremsen er forsynet med en justeringsanordning, hvorved afstanden mellem bremsebakker (bremseklodser) og bremsetromle (bremseskive) kan reguleres, efterhånden som bremsebelægningen slides. Justeringen kan ske manuelt eller automatisk. Rør og slanger forbinder de enkelte dele i bremsekredsen. Eleven skal have kendskab til indretning og virkning af blokeringsfri bremser (ABS-bremser). Alle typer bremseanlæg kan være opbygget som ABS-bremser Nødbremse. Der er ikke krav om nødbremse på påhængskøretøj. Eleven skal have kendskab til, at lastbilens nødbremse skal aktivere påhængskøretøjets driftsbremse, ligesom brud på eller tab af forsyningslangen skal medføre, at påhængskøretøjets driftsbremse automatisk aktiveres Parkeringsbremser. Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: Parkeringsbremsen virker på hjulbremserne på en eller flere aksler gennem særlige mekaniske forbindelser (wirer eller stænger). Fjederbremse virker ved, at førerens betjening af en håndbremseventil udløser en fjeder, der ad mekanisk vej påvirker hjulbremserne på en eller flere aksler. C/1-10

11 1.2.4 Supplerende bremser. Eleven skal have kendskab til, at påhængskøretøjet kan have følgende supplerende bremser: Hjælpebremse, der ad elektrisk vej aktiverer påhængskøretøjets driftsbremse, når lastbilens motorbremse eller retarder benyttes. Bremsekraften er afpasset efter motorbremsen eller retarderen. Bakbremse, der automatisk bremser vogntoget ved hjælp af vogntogets bremse, når lastbilen er sat i bakgear og en føleliste bag på påhængskøretøjet berøres Kontrol af bremser. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved trykluftbremsernes forsyningskreds og dens enkelte dele er opfyldt: Trykluftbeholdere skal være fastspændte og må ikke være synligt tærede eller bulede, samt skal kunne tømmes for kondensvand (automatisk eller manuelt). Rør og slanger skal være fastspændte og uden tæringer, utætheder eller revner, bedømt på umiddelbart tilgængelige dele. Slangekobling skal være tæt, bedømt ved hørlig udsivning af luft, samt korrekt sammenkoblet. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved trykluftbremsernes styrekreds og dens enkelte dele er opfyldte: Styreventilen og bremseventilen kontrolleres ved at aktivere bremsepedalen og derefter slippe den. Man vil da kunne høre at bremsemembranerne og -cylindrene udluftes, bedømt ved hørlig udsivning af luft. Slangekobling, rør og slange kontrolleres som på forsyningskredsen. C/1-11

12 Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved trykluftbremsernes bremsekreds og dens enkelte dele er opfyldte: Mekanisk bremsekraftregulator (ALB-ventil) skal have intakt mekanisk forbindelse. Ventilarmen skal afhængig af type kunne bevæges frit. Ved ændring af ventilstillingen fra bundstilling til topstilling skal lufttrykket i cylinderen eller membranen ændres. Dette kan eventuelt høres som udsivning af luft. Rør og slanger kontrolleres som på forsyningskredsen. Luftforbruget ved en fuldbremsning med standset motor må som hovedregel ikke overstige 0,5 bar, da dette kan indikere manglende justering af bremserne på enten bilen eller påhængskøretøjet. Eleven skal kunne kontrollere om kravene til påhængskøretøjets bremsesystems tæthed og belastning er opfyldt i både forsynings- og i bremsekreds bedømt ved følgende prøver: Tæthedsprøve udføres ved at bringe trykket i forsyningskredsen ned til laveste arbejdstryk. Med bremsepedalen i bundstilling startes motoren og trykket bringes op til højeste arbejdstryk, standse motoren, holde bremsepedalen nedtrådt og lytte efter udsivning. Hvis dette lader sig gøre uden pludseligt trykfald (aflæst på eventuelt manometer) og uden hørlige utætheder efter standsning af motoren, kan anlægget modstå tilstrækkelig belastning. Eleven skal have kendskab til, at tætheden på påhængskøretøjets bremseanlæg kan foretages ved at frakoble forsyningsslangen. Der må i dette tilfælde ikke forekomme hørlig udsivning af luft fra bremsesystemet på påhængskøretøjet. Eleven skal inden kørslen påbegyndes kunne kontrollere følgende forhold: Anlæg hvori indgår trykluft, skal have det nødvendige arbejdstryk efter bilfabrikantens anvisninger. C/1-12

13 Eleven skal kunne kontrollere om driftsbremsen er tilstrækkelig virksom, bedømt på følgende måde: Med afmonteret forsyningsslange forsøger man at trække påhængskøretøjet. Hvis dette ikke kan lade sig gøre eller kun med stort besvær, anses bremseevnen at være tilstrækkelig. Eleven skal under kørsel på en vandret, tør kørebane med asfaltbelægning kunne kontrollere, om følgende forhold er opfyldt: Driftsbremsen skal på nyere vogntog have en sådan virkning, at bremselængden ved 30 km/t ikke overstiger ca. 10 m. Eleven skal kunne kontrollere, at følgende krav til parkeringsbremsen er opfyldt: Betjeningsgrebet skal være let at aktivere. Mekaniske dele må ikke kunne føres til bundstilling. Wirer og lignende skal være ubeskadigede. Parkeringsbremsen skal kunne fastholdes i aktiveret stilling. Tegn på fejl ved bremser. Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved bremserne og udpege, hvor fejlene kan opstå: For lang oppumpningstid kan være tegn på utæthed i bremseanlægget, eventuelt ved slangekoblinger. For stort trykfald ved tæthedsprøven, kan være tegn på utæthed i bremseanlægget, eventuelt ved slangekoblinger. Hvis kontrollampen for ABS-bremsesystemet ikke slukkes kort efter igangsætning, er det tegn på fejl i ABS-bremsesystemet, og kun kørsel til nærmeste værksted er tilladt. C/1-13

14 Større forbrug af trykluft end normalt kan være tegn på for lang stempelvandring i bremsecylindre, bremsemembraner eller lastbilens transformer og medfører nedsat og/eller forsinket bremsevirkning. Dette kan skyldes manglende justering af bremser. Skævtrækning under bremsning eller uens bremsning tyder på fugt eller snavs på bremsebelægninger eller på defekte hjulbremser, bremsecylindre eller bremsemembraner. Ujævn bremsning eller pludselige hugninger fra et eller flere hjul tyder på fejl i bremsetromler/bremseskiver eller bremsebelægninger. Nedsat bremsevirkning tyder på manglende justering af bremser eller forkert indstillet, eventuelt defekt, ALB-ventil. Hjulblokade ved moderat opbremsning kan være tegn på forkert indstillet eller defekt ALB-ventil. Nedsat bremsevirkning efter tilkobling af påhængskøretøjet kan være tegn på utilstrækkelig bremseevne på påhængskøretøjet (påhængskøretøjet skubber lastbilen). Selv om vogntoget i sin helhed opfylder de vejledende bremselængder, kan påhængskøretøjets bremseevne godt være utilstrækkelig Lovbestemmelser i øvrigt om bremser. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold: Påhængskøretøjet skal være forsynet med driftsbremse og parkeringsbremse. Nyere påhængs- og sættevogne skal være forsynet med ABS-bremser. Driftsbremsen skal være tilsluttet den trækkende lastbils driftsbremse. Driftsbremsen skal virke på alle hjul og skal kunne afbremse og standse påhængskøretøjet på en sikker, hurtig og virksom måde ved enhver hastighed og under alle belastningsforhold. Driftsbremsen på påhængskøretøjet skal være således indrettet, at køretøjet automatisk bremses i tilfælde af brud på tilkoblingsanordningen mellem lastbil og påhængskøretøj. Kompressoren skal på anlæg, uden manometer, på mindre end 6 min. kunne fylde tomme trykluftbeholdere på både lastbil og påhængskøretøj indtil kontrollys slukker, eller alarmen træder ud af funktion. På anlæg med manometer skal 2/3 (65%) af det af bilfabrikanten foreskrevne tryk for bremserne være opnået på mindre end 6 minutter. C/1-14

15 Parkeringsbremsen på påhængskøretøjet skal kunne holde dette standset på hældende vej (18%) og skal kunne blive stående tilspændt. Parkeringsbremsen på lastbilen skal kunne holde vogntoget standset på hældende vej (12%) og skal kunne blive stående tilspændt. C/1-15

16 1.3 El-anlæg, lygter, reflekser, mv. Hovedmål. Eleven skal lære om det elektriske anlægs funktion. Eleven skal endvidere kunne kontrollere om lovkrav til lygter, reflekser mv. er opfyldt, samt kunne de vigtigste lovbestemmelser om el-anlæg, lygter og reflekser. Delmål El-anlæggets funktion, lygter og reflekser. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: Lygterne på et påhængskøretøj skal være elektrisk forbundet til de tilsvarende lygter på lastbilen. Eventuelle ABS-bremser på et påhængskøretøj skal være elektrisk forbundet til el-anlægget på det trækkende køretøj, sædvanligvis gennem et særligt el-stik. Lovbestemmelser om påbudte lygter og reflekser. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser mv: Et påhængskøretøj må kun være forsynet med påbudte og tilladte lygter og reflekser. De påbudte lygter og reflekser omfatter: to lygter med positionslys, to lygter med baglys, to lygter med stoplys, mindst én nummerpladelygte, to blinklygter bagpå, to godkendte og mærkede hvide fremadvendende reflekser, to godkendte og mærkede røde bagudvendende trekantede reflekser anbragt med spidsen opad, og C/1-16

17 gule godkendte og mærkede bagudvendende refleksplanke(r) med en rød kant. På påhængskøretøj, der er bredere end 2,1 m, skal der desuden være to fremadrettede og to bagudrettede markeringslygter henholdsvis med hvidt og rødt lys, der tydeligt kan ses i 300 m s afstand uden at blænde. Positionslyset skal være hvidt og skal tydeligt kunne ses i mindst 300 m's afstand uden at blænde. Baglygterne skal have rødt lys, der tydeligt kan ses i mindst 300 m's afstand uden at blænde. Påhængskøretøjer skal være forsynet med godkendte og mærkede gule sidereflekser og, såfremt påhængskøretøjets totallængde er længere end 6 m, også godkendte og mærkede gule sidemarkeringslygter, der skal være passende fordelt på påhængskøretøjets sider. Sidemarkeringslygter skal tydeligt kunne ses i mindst 300 m s afstand uden at blænde. Ældre påhængskøretøjer kan være forsynet med enten sidereflekser eller sidemarkeringslygter. Nummerpladelygter skal belyse nummerpladen så den tydeligt kan læses i mindst 20 meters afstand. Lovbestemmelser om tilladte lygter og reflekser. Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelse: De tilladte lygter og reflekser omfatter: Baklygter, arbejdslygter, ekstra baglygter, ekstra fremadrettede og bagudrettede markeringslygter, ekstra sidemarkeringslygter, tågebaglygter, sideblinklygter, forblinklygter, ekstra bagblinklygter, ekstra stoplygter, havariblink og ekstra reflekser. Kontrol af lygter mv. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved lygter og reflekser er opfyldt: Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse. Stoplygterne skal give væsentligt kraftigere lys end baglygterne. Blinklygterne skal blinke med gult lys, der tydeligt kan ses i sollys. C/1-17

18 Nummerpladelygter skal have hvidt lys, der kan belyse nummerpladen. Lygter i et lygtepar skal have ens farve og lysstyrke. Gul(e) bagudvendende refleksplanke(r) med rød kant. Bagudvendende reflekser skal være trekantede og anbragt med spidsen opad. Tegn på fejl ved lygter. Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved lygterne og udpege, hvor fejlene kan opstå: Lygter, der ikke virker eller virker forkert, kan skyldes fejl (dårlig forbindelse) i elstikket mellem bil og påhængskøretøj. Eleven skal kunne angive følgende årsager til tegn på fejl ved lygter mv.: Hvis blinklygterne blinker væsentligt hurtigere end sædvanligt, er det normalt tegn på, at en eller flere blinklygter ikke virker. C/1-18

19 1.4 Bærende dele. Hovedmål. Eleven skal lære om de bærende deles funktion og om tegn på fejl, der har betydning for færdselssikkerheden. Eleven skal endvidere kunne kontrollere om lovkrav til de bærende dele er opfyldt samt kunne de vigtigste lovbestemmelser om bærende dele. Delmål Bærende deles funktion mv. Eleven skal have kendskab til følgende forhold og funktioner: Påhængskøretøjers bærende dele omfatter følgende: chassis/selvbærende konstruktioner, hjulophæng, som kan bestå af aksler/bogier, fjederkonsoller, fjederbolte, lasker, fjedre og støddæmpere, hjul, som består af hjullejer, fælge og dæk, drejekrans og hovedbolt. Påhængskøretøjets vægt overføres til vejen gennem de bærende dele. Fjedersystemets funktion er sammen med eventuelle støddæmpere at udjævne eller optage de kræfter, der opstår ved kørsel på ujævn vej, samt sikre hjulenes kontakt med vejbanen. Nogle fjedersystemer skal ligeledes overføre de kræfter, der opstår ved bremsning og svingning. Affjedring med bladfjedre og luftbælge er de almindeligste fjedersystemer. Bladfjedrenes form kan være forskellig, men normalt består en bladfjeder af flere sammenholdte fjederlag af forskellig længde. Det øverste fjederlag (styrelaget) er som regel forsynet med et øje. Fjederen er fortil fastgjort til chassisrammen med en fjederbolt og bagtil via et glideled eller en laskeforbindelse. C/1-19

20 Luftaffjedringssystemer består i princippet af et antal luftbælge, fastgjort mellem chassisrammen og hjulakslen. Da luftbælgene kun kan optage lodrette kræfter er systemet suppleret med reaktionsarme, der skal optage de kræfter, der opstår ved bremsning og svingning. Luftbælgene indeholder luft, og lufttrykket reguleres gennem ventiler alt efter påhængskøretøjets belastning. En bogie er et system, hvor en enkelt aksel er erstattet af 2 eller 3 aksler for at forøge påhængskøretøjets lasteevne. I nogle bogiekonstruktioner kan akslerne være selvstyrende eller tvangsstyrede. I nogle bogiekonstruktioner kan en eller to aksler løftes fra vejen. Det kan være en fordel ved kørsel uden læs, da det nedsætter sliddet på dæk og hjulophæng, men indebærer samtidig en risiko, da påhængskøretøjets styre-egenskaber ændres, især ved løft af bageste aksel. Drejekransen muliggør forhjulenes drejning og gennem en træktriangel overfører trækkraften fra lastbilen til påhængskøretøjet. Drejekransen består af en øvre og nedre ring hvorimellem er anbragt en række kugler. Hovedbolten er fastmonteret under sættevognens forreste del og overfører trækkraften mellem lastbil og sættevogn. Sættevognsskamlen er fastgjort til lastbilens chassisramme og fastlåser hovedbolten ved hjælp af en låsemekanisme. Sættevognsskamlen kan være forskydelig i længderetningen. Drejebevægelser foregår mellem sættevognsskamlen og hovedbolten. Risikoforhold ved bærende dele. Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold: Kørsel med dæk, der ikke er beregnet til det aktuelle køretøj og det aktuelle kørselsformål, medfører risiko for dækskader og eventuel dæksprængning. Kørsel med dæk, der er beskadiget kan ligeledes medføre risiko for dæksprængning. Dæksprængningen vil som regel ske ved høj hastighed og derfor er konsekvenserne så meget desto værre. Fejl i bærende dele (hjulophæng, lejer, mv.) medfører risiko for sammenbrud. Manglende afbremsning af køretøj ved hjulskift, medfører risiko for skade på køretøj og personer. C/1-20

21 Kontrol af bærende dele. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved de bærende dele er opfyldt: Dæk skal på alle hjul have mindst 1 mm dybde i slidbanens hovedmønster. Sliddet bør ikke være ujævnt og dækket skal være uden beskadigelser. Chassisrammen og trækstangen må ikke være deformeret, revnet eller beskadiget i øvrigt. Nav- og hjulmøtrikker skal være afskærmet ved hjulkapsel eller lignende, såfremt de ligger udenfor dækkets yderside. Bladfjedrenes enkelte lag må ikke være knækket. Luftbælge skal være tætte, bedømt ved, at utætheder vil kunne høres som en hvislen. Påhængskøretøjet vil blive skævt ved større utætheder og luftforbruget bliver unormalt stort, eventuelt aflæst på manometer. Akslen skal være fastspændt til fjedren. Væsentligt slør må ikke forekomme i drejekransen eller triangelbefæstelsen, bedømt ved at aktivere påhængskøretøjets parkeringsbremse og foretage små rykkende bevægelser med lastbilen (rokkeprøve). Drejekransens monteringsbolte kontrolleres for fastspænding, hvilket bedømmes under rokkeprøven og/eller ved eventuel rustdannelse omkring boltene. Lovbestemmelser i øvrigt om bærende dele. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: I hjulophænget som helhed eller i dets enkelte dele må der ikke på grund af slid eller lignende forekomme væsentligt slør. Dæk, fælge og hjullejer skal være ubeskadigede. Dæk skal være pumpet op til et lufttryk efter fabrikantens forskrifter. Dæk på samme aksel skal sammenlagt have en bæreevne som mindst skal svare til det tilladte akseltryk. Bæreevnen fremgår af dækmærkningen. Dæk skal desuden være af en dimension og udformning, der svarer til fælgen. Dæk på samme aksel skal være af samme dimension og type. C/1-21

22 Påhængskøretøjet skal være affjedret på alle aksler. Væsentlig slør må ikke forekomme mellem hovedbolt og sættevognsskammel, bedømt ved at foretage små rykkende bevægelser med lastbilen (rokkeprøve), når sættevognens aksel(er) er bremset. Tegn på fejl ved bærende dele. Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl i bærende dele og udpege, hvor fejlene kan opstå: Ujævnt/skævt dækslid kan skyldes fejl i affjedringssystemet, ubalance i hjulene eller forkert dæktryk. Ved påkørsel af kantsten eller lignende vil der kunne opstå skader på dækket (slidbane og karkasse). Unormal dækform ved vejbanen eller unormalt varmt dæk efter nogen tids kørsel tyder på ukorrekt dæktryk, som i længden kan ødelægge dækket. Dæktrykket bør i så fald kontrolleres ved brug af dæktryksmåler. Revner i malingen eller koncentrerede rustdannelser (ruststriber) på chassisramme eller fjedre kan skyldes brud. Rustdannelser omkring bolte og nitter tyder på, at de har løsnet sig på grund af slid eller manglende vedligeholdelse. Når påhængskøretøjet under kørsel lige ud ikke følger lastbilens spor, kan det være tegn på, at en aksel har forskubbet sig. C/1-22

23 1.5 Motor, transmission samt energi- og miljørigtig kørsel. Hovedmål Eleven skal lære om de særlige miljømæssige problemer ved kørsel med vogntog. Delmål Energi- og miljørigtig kørsel. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: Ved kørsel med påhængskøretøj vil lastbilens motor belastes yderligere især ved acceleration og kørsel op ad bakker. Det er derfor vigtigt at skifte til passende gear, således at motoren ikke sejtrækker. I øvrigt repetition efter afsnit i undervisningsplanen for køreuddannelsen til kategori C. C/1-23

24 1.6 Karrosseri og opbygning mv. Hovedmål. Eleven skal lære om påhængskøretøjets karrosseri, opbygning og tilkoblingsanordning. Eleven skal kunne de vigtigste lovbestemmelser om påhængskøretøjets karrosseri, opbygning og tilkoblingsanordning. Delmål Karrosseri, opbygning og dets fastgørelse. Eleven skal have kendskab til følgende betegnelser: Karrosseri og opbygning omfatter det, der er monteret ovenpå chassisrammen (varelad, varekasse eller karrosseri til beboelse) eller selvbærende karosseri. Et påhængskøretøj kan være indrettet med flere forskellige opbygninger. Eleven skal kunne kontrollere følgende forhold: At døre til eventuelt lastrum er forsvarligt lukkede/fastgjort. At eventuel pressening er tilspændt. At eventuel last er placeret og fastgjort forsvarligt (se afsnit 6.2.5). Almindeligt forekommende opbygninger. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold ved opbygninger, fastgørelse og betjening: Fast lad er permanent fastgjort med bolte til chassisrammen eller en hjælperamme, der fordeler belastningen på chassisrammen. Bolte skal være fastspændt og chassis- eller hjælperamme skal være uden revner eller brud. C/1-24

25 Tippelad er et lad, der ved hjælp af et hydraulisk løftesystem kan tippes bagud og/eller til siderne. Løftesystemet skal være solidt indbygget i chassisrammen og således indrettet, at tipningen automatisk ophører, når laddet er i øverste stilling. Ladet skal understøttes med stænger eller lignende i enhver stilling, når man arbejder under det. Under kørsel skal tippeladslåsene være spændte. Container er et lastrum, som med eller uden last er beregnet til at blive læsset af eller på påhængskøretøjet. Opbygning til container omfatter containerlåse i chassis eller hjælperammen, således at containeren kan være sikkert fastlåst i hvert hjørne under kørsel. Veksellad (sættelad, skiftelad, herunder fx. affaldscontainer og tankveksellad ) er ladtyper, beregnet til af- og pålæsning enten ved hjælp af en hejseanordning eller ved at køre påhængskøretøjet ind under ladet, som skal være hævet på støtteben i passende højde. Opbygning til kørsel med veksellad omfatter anordninger, der kan fastholde vekselladet sikkert på påhængskøretøjet. Tanke kan være fast anbragt på påhængskøretøjet eller være aftagelige. Tanke på lad med et rumfang på 4 m 3 eller derover skal være fastgjort til chassis- eller hjælperamme. Mindre tanke på lad skal mindst være fastgjort til ladets tværstrøer. Læssebagsmæk anvendes til af- og pålæsning. Læssebagsmæk må under kørsel ikke udnyttes som forlænget lad, men skal være slået op og sat i korrekt transportstilling efter fabrikantens anvisning. Læssekran anvendes til af- og pålæsning. Læssekran skal være solidt fastmonteret til påhængskøretøjet. Under kørsel skal læssekran være sat i transportstilling efter fabrikantens anvisning. Risikoforhold ved opbygninger. Eleven skal kunne angive betydningen af følgende risikoforhold: Container, tank eller andre høje opbygninger på påhængskøretøjet bevirker, at tyngdepunktet hæves, hvorved køreegenskaberne ændres med øget risiko for væltning i sving. Lovbestemmelser om karrosseri og opbygning. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold: Karrosseri og opbygning skal være solidt fastgjort til påhængskøretøjets bærende dele. C/1-25

26 Karrosseri og opbygning skal være uden skarpe kanter eller udragende dele, der kan være til unødig fare for andre trafikanter. Påhængskøretøjets hjul skal være således afskærmet, eventuelt ved karrosseriets udformning, at andre trafikanter er beskyttet mod stænk. Påhængskøretøjet skal bagpå være forsynet med en bagkofanger, der forhindrer bagfra kommende i at køre ind under påhængskøretøjet. Påhængskøretøjet skal være forsynet med sideafskærmning på højre side. Transport af farligt gods. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: Påhængskøretøj til transport af farligt gods i tanke samt visse påhængskøretøjer til transport af eksplosiver skal godkendes specielt af en synsvirksomhed og Beredskabsstyrelsen Tilkoblingsanordninger. Eleven skal have kendskab til følgende betegnelser: Påhængsvognskobling består af en koblingsdel på bilen, fastboltet til chassisrammens træktravers, og en koblingsdel på påhængsvognen, fastgjort til påhængsvognens træktriangel eller -stang. Træktriangel/trækstang kan være forskydelig. Lastbilens koblingsdel består af en koblingstragt, koblingshus, koblingsbolt og automatisk låsemekanisme. Påhængsvognens koblingsdel består af et trækøje med bøsning. Sættevognskobling består af en koblingsdel på lastbilen (skammel), fastboltet på chassisrammen, og en koblingsdel på sættevognen (hovedbolt), fastgjort under sættevognens forreste del. Sættevognsskamlen består af følgende hoveddele: Koblingsfod, trykplade (lejret til koblingsfoden) og automatisk låsemekanisme. Sættevognsskamlen kan være forskydelig. Tilkoblingsanordning kan endvidere bestå af en kuglekobling eller en særlig redskabskobling ( skurvognstræk eller natokobling ). C/1-26

27 Kontrol af tilkoblingsanordninger. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til tilkoblingsanordninger er opfyldt: Væsentligt slør må ikke forekomme mellem lastbilens koblingsdel og påhængsvognens koblingsdel, bedømt ved at afbremse påhængsvognen og foretage små rykkende bevægelser med lastbilen (rokkeprøve). Træktriangel/trækstang må ikke være deformeret, revnet eller beskadiget i øvrigt. Eleven skal have kendskab til, at kontrol for slør mellem lastbilens og sættevognens koblingsdele foregår på samme måde som for lastbil og påhængsvogn. Lovbestemmelser i øvrigt om tilkoblingsanordninger. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold: Tilkoblingsanordning skal være solidt fastgjort til køretøjets bærende dele. Boltforbindelser skal være sikret mod adskillelse. Tilkoblingsanordning skal være forsynet med mekanisk sikring, der hindrer, at koblingen utilsigtet kan udløses. Koblingsdelen på lastbilen (godkendt og monteret efter særlige regler) og koblingsdelen på påhængskøretøjet skal være beregnet til indbyrdes sammenkobling. De sammenkoblede koblingsdele skal have tilstrækkelig indbyrdes bevægelighed. En forskydelig sættevognsskammel og trækstang/træktriangel skal kunne fastlåses i de enkelte stillinger. Det skal være registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer, at lastbilen har en tilkoblingsanordning. Tegn på fejl ved tilkoblingsanordninger. Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved tilkoblingsanordninger og kunne udpege, hvor fejlene kan opstå: Mærkbare stød under kørsel i forbindelse med acceleration eller bremsning kan være tegn på væsentligt slør i koblingsdele eller ledforbindelser. C/1-27

28 Når påhængskøretøjet ikke følger lastbilens spor under kørsel ligeud, kan det være tegn på deformeret træktriangel eller trækstang. C/1-28

29 1.7 Indre indretning, udsyn og særligt udstyr. Der er sædvanligvis ikke særligt udstyr på påhængskøretøjer til lastbil. C/1-29

30 1.8 Kontrolapparat (fartskriver) Hovedmål Eleven skal have genopfrisket kendskabet til kontrolapparatet. Delmål Kontrolapparatets (fartskriverens) funktion. Repetition af delmål i undervisningsplan for kategori C. C/1-30

31 1.9 Vogntogets sammenkobling og dokumenter. Hovedmål Eleven skal lære bestemmelserne om sammenkobling og vogntogets dokumenter. Eleven skal endvidere lære, hvornår disse dokumenter skal medbringes. Delmål Sammenkobling. Lovbestemmelser om sammenkobling. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: Til en lastbil må kobles ét påhængskøretøj, såfremt lastbilen er registreret til dette. En lastbil kan være registreret til at måtte sammenkobles med et registreringspligtigt påhængskøretøj enten i fast kombination, i variabel kombination eller ved synsfri sammenkobling. Fast kombination vil sige, at lastbilen er registreret til at trække ét bestemt påhængskøretøj. Påhængskøretøjets registreringsnummer skal da være anført på lastbilens registreringsattest. Forud for registreringen skal lastbilen og påhængskøretøjet være synet i kombination med hinanden hos en synsvirksomhed. Variabel kombination vil sige, at lastbilen er registreret til at trække flere bestemte påhængskøretøjer, hvilket da skal være anført på lastbilens koblingsattest. Forud for registreringen skal lastbilen sammen med de pågældende påhængskøretøjer være synet hos en synsvirksomhed. Såfremt lastbilen er godkendt til at måtte trække flere forskellige påhængskøretøjer, anføres disse påhængskøretøjers registreringsnumre i en koblingsattest. Synsfri sammenkobling vil sige, at lastbil og påhængskøretøj kan sammenkobles uden forudgående samlet syn hos en synsvirksomhed. Lastbilen og påhængskøretøjet skal dog hver for sig være godkendt og registreret til synsfri sammenkobling. På grundlag af registreringsattesterne kan føreren afgøre om lastbil og påhængskøretøj lovligt kan kobles sammen, herunder at påhængsvognens faktiske totalvægt ikke overstiger den anførte største vægt af påhængskøretøjet, C/1-31

32 at sættevognens faktiske hovedbolttryk og faktiske akseltryk ikke overstiger den anførte tilladte skammelbelastning henholdsvis det samlede tilladte akseltryk, samt at kærrens V-værdi ikke overskrider den for bilen anførte V-værdi. Ved den praktiske sammenkobling kan føreren afgøre om vogntogets længde og påhængskøretøjets bredde opfylder bestemmelserne. Sammenkobling. Eleven skal på grundlag af registrerings- og/eller koblingsattester og køretøjspåskrifter kunne kontrollere lovligheden af følgende sammenkoblinger: Fast kombination, hvor lastbil og påhængskøretøj er synet og godkendt sammen. Variabel kombination, hvor lastbilen er registreret til at trække flere bestemte påhængskøretøjer. Synsfri sammenkobling af lastbil og påhængskøretøj. Eleven skal beherske følgende færdigheder ved sammenkobling af lastbil og påhængsvogn: Kontrollere at parkeringsbremsen på påhængsvognen er aktiveret. Sikre at påhængsvognens driftsbremse er løsnet, så forakslen kan drejes frit. Åbne koblingsbolten på lastbilen. Bakke lastbilen til påhængsvognen og anbringe trækøjet i koblingen og efterse, at koblingsbolten er låst, eventuelt bedømt ved at en kontrolstift er på plads. Tilkoble slangeforbindelser. Tilslutte el-stik. Tilslutte eventuelt ABS-stik. Efterse at alle lygter kan lyse. Frigøre parkeringsbremsen på påhængsvognen inden kørslen. C/1-32

33 Eleven skal beherske følgende færdigheder ved frakobling af lastbil og påhængsvogn: Aktivere parkeringsbremsen på lastbilen. Adskille slangeforbindelser. Aftage el-stik. Aftage eventuelt ABS-stik. Aktivere parkeringsbremsen på påhængsvognen. Åbne koblingsbolten på lastbilen. Løsne parkeringsbremsen på lastbilen og køre frem. Eleven skal have kendskab til følgende forhold vedrørende en sættevogns belæsning: L angiver sættevognens tilladte last. Hvis den højst tilladte last er jævnt fordelt på sættevognens lad, er sættevognens totalvægt fordelt på hovedbolt og aksler med de vægte, som er angivet for henholdsvis hovedbolttryk (HT) og akseltryk (AT). Hvis sættevognens hovedbolttryk (HT) overstiger den tilladte skammelbelastbing (ST), skal sættevognens læs reduceres i den forreste ende af sættevognen med den overskydende vægt. Hvis den overskydende vægt flyttes fra forenden af sættevognen mod bagenden, kan man risikere at overskride sættevognens tilladte akseltryk (AT). Hvis sættevognens tilladte akseltryk (AT) er for stort i forhold til det, som lastbilen er godkendt til at måtte trække, reduceres læsset på tilsvarende måde i den bagerste ende af sættevognen og flyttes mod den forreste del af sættevognen. Herved er der risiko for at det tilladte hovedbolttryk (HT) overskrides. C/1-33

34 Eleven skal have kendskab til hvorledes sammenkobling af lastbil og sættevogn foretages, herunder betydningen af følgende: Sættevognsskammel og hovedbolt skal bringes i indgreb således, at låsen kan sikres i låst stilling Registrerings- og koblingsattest. Eleven skal have kendskab til følgende dokumenter: Lastbilens registreringsattest, hvoraf fremgår om den er godkendt til kørsel med et bestemt påhængskøretøj eller/og til synsfri sammenkobling. Ved synsfri sammenkobling angives påhængskøretøjets største totalvægt. Ved synsfri sammenkobling med sættevogn angives tilladt skammelbelastning og sættevognens samlede største akseltryk. Hvis lastbilen er godkendt til at trække kærre, er koblingens V-værdi anført i registreringsattesten. Påhængskøretøjets registreringsattest, hvoraf fremgår egenvægt og tilladt totalvægt, samt om den er godkendt til synsfri sammenkobling. På kærres registreringsattest er tillige anført V-værdierne. Sættevognens registreringsattest, hvoraf fremgår egenvægt, tilladt totalvægt og akseltryk, samt om den er godkendt til synsfri sammenkobling. Koblingsattest, der anvendes ved variabel kombination. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: Under kørsel med påhængsvogn/påhængsredskab, skal lastbilens og påhængsvognens/påhængsredskabets registreringsattest medbringes. Under kørsel med sættevogn skal både lastbilens og sættevognens registreringsattest medbringes. Under kørsel med udenlandsk sættevogn, skal lastbilens registreringsattest og sættevognens registreringsattest/bevis for godkendelse i hjemlandet medbringes. Såfremt der for lastbilen er udfærdiget koblingsattest, skal denne medbringes. Ved kørsel i udlandet skal de originale attester eller en af et motorkontor udstedt genpart medbringes. C/1-34

35 Ved kørsel i Danmark kan medbringes kopier. Dog skal de originale attester eller de af et motorkontor udstedte genparter altid medbringes, når vogntoget anvendes til firmakørsel. C/1-35

36 1.10 Særlige køretøjer. Hovedmål. Eleven skal lære om andre påhængskøretøjer. Delmål Ikke-registreringspligtige påhængskøretøjer mv. Eleven skal have kendskab til følgende bestemmelser: For disse påhængskøretøjer (herunder påhængskøretøjer til mobilkran, hvortil der også kræves kørekort til kategori C/E) gælder særlige regler for hastighed, indretning, udstyr og dokumenter. Vægten af et ikke-registreringspligtigt påhængskøretøj må ikke overstige det lastbilen vægtmæssigt må tilkobles Andre påhængskøretøjer. Eleven skal have kendskab til følgende bestemmelser: For blokpåhængsvogne og sættevogne (hvortil der også kræves kørekort til kategori C/E), gælder særlige regler for hastighed, indretning, udstyr og dokumenter. Mindre påhængskøretøjer kan være forsynet med påløbsbremse. Der henvises til undervisningsplanen for kategori B/E. C/1-36

37 1.11 Lastbilens betjeningsudstyr og instrumenter Betjeningsudstyr, og Instrumenter og kontrollys Repetition efter undervisningsplan for kategori B, afsnit Betjeningsudstyr og Instrumenter og kontrollys. C/1-37

38

39 2. INDLEDENDE ØVELSER PÅ VEJ. Formålet med undervisningen i de indledende øvelser er at give eleven færdighed i grundlæggende beherskelse af vogntog ved lave hastigheder og herunder gøre eleven bekendt med vogntogets længde og bredde, særlige manøvreegenskaber, samt førerens orienteringsmuligheder ved brug af spejle. Øvelserne kan med fordel henlægges til en lukket øvelsesplads eller en del af et køreteknisk anlæg, men må ellers gennemføres på et passende roligt sted, fx. et industrikvarter uden for normal arbejdstid eller en ubenyttet parkeringsplads. De enkelte manøvrer skal være indlært med så stor sikkerhed og præcision, at eleven i de efterfølgende udvidede øvelser på vej hovedsagelig kan koncentrere sig om at tilpasse kørslen til vej- og færdselsforholdene og de gældende færdselsregler. Hver enkelt øvelses præcise indhold er fastlagt i delmålene. Varigheden bestemmes af den enkelte elevs behov. De enkelte øvelser anses for indlært med tilfredsstillende resultat, når de kan udføres med den grad af præcision, som fremgår af delmålsbeskrivelserne. De enkelte øvelser skal gennemføres med et påhængsvogntog, der opfylder bestemmelserne til påhængsvogntog, kategori C/E, i kørekortbekendtgørelsen med tilhørende bilag. Da køreuddannelsen til kategori C anses for grundlæggende for uddannelsen til kategori C/E, er der i delmålene for de indledende øvelser på vej alene anført forhold af speciel betydning for kørsel med vogntog. C/2-1

40 2.1 Forberedelse til kørsel. Hovedmål. Eleven skal lære at foretage de nødvendige sikkerhedsmæssige forberedelser til kørslen. Delmål Eftersyn, indstilling mv. Eleven skal beherske følgende færdigheder inden kørslen påbegyndes: Rengøre eventuelt duggede eller tilsmudsede ruder, spejle og lygteglas. Fjerne eventuelle løst liggende genstande på instrumentbord, solskærme, bageste vindueshylde og pladsen under og foran førersædet. Betjene dørenes lukke- og låsetøj. Indstille førersædet for at opnå bekvem kørestilling og for at kunne betjene lastbilens udstyr, herunder aflæse instrumenter. Spænde og justere eventuel monteret sikkerhedssele samt nakkestøtte. Indstille spejle, således at det bedst mulige udsyn opnås, uden at man behøver at ændre kørestilling. Kunne frigøre sig hurtigt fra sikkerhedsselen. Betjene koblings-, speeder- og bremsepedal. Betjene gear og parkeringsbremse. Betjene kontakter til lys, tegn- og signalgivning, vinduesvisker og -vasker, blæser samt solskærm, mv. Eleven skal kunne aflæse og forstå betydningen af instrumenter og kontrollamper. Eleven skal have kendskab til følgende: Betjening af koblings-, speeder- og bremsepedal med uhensigtsmæssigt fodtøj, kan medføre risiko for fejlbetjening. C/2-2

41 2.2 Vogntogs spejle. Repetition af delmålene i undervisningsplan for kategori C. C/2-3

42 2.3 Igangsætning og standsning ved kørebanekant. Hovedmål. Eleven skal lære blød igangsætning og standsning efter omhyggelig orientering, bl.a. under hensyn til de blinde vinkler og den manglende mulighed for direkte orientering ved hoveddrejning bagud og langs vogntogets højre side. Eleven skal endvidere lære at standse eller parkere ved forlæns indkørsel til kørebanekant i højre side og herunder opnå sikker bedømmelse af vogntogets bredde, hjulenes placering og vogntogets længderetning i forhold til kørebanekanten. Delmål Start, gearbetjening, igangsætning og bremsning. Orienterings-færdigheder. Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved igangsætning og standsning: Se fremad, til siderne og bagud efter færdsel eller andre hindringer. Orientere sig bagud og langs vogntogets sider ved hjælp af spejle. Tjekke blinde vinkler i det omfang, det er muligt. Bedømme bagfra kommendes hastighed, afstand og hensigt. Bedømme egen accelerationsevne i forhold til bagfra kommendes hastighed. Manøvre-færdigheder. Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved igangsætning og standsning: Starte motoren korrekt. Tænde lyset. Sætte i gear, give tegn med blinklys og slække håndbremse. Sætte blødt i gang og køre et stykke ligeud. C/2-4

43 Give tegn til standsning ved kørebanekant eller anden markering og bremse blødt op til standsning Standse ved kørebanekant, først med rigelig og senere med begrænset manøvreplads, og således at hjulene i højre side er så tæt som muligt ved kørebanekanten og står parallelt med denne. C/2-5

44 2.4 Højresving om hjørner. Hovedmål. Eleven skal lære forlæns og baglæns højresving om hjørner efter omhyggelig orientering. Eleven skal opnå sikker færdighed i korrekt placering før og under svingningen, orientering i spejle, korrekt ratbetjening og sikker fornemmelse for vogntogets (herunder hjulenes) placering. Eleven skal lære at bedømme hvornår der skal foretages nødvendige korrektioner ved baglænskørsel. Såfremt det er hensigtsmæssigt for en bekvem afvikling af øvelsen, kan venstresving indgå. Delmål Færdigheder ved svingning. Orienterings-færdigheder: Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved højresving: Se fremad, til siderne og bagud efter færdsel eller andre hindringer. Orientere sig bagud langs vogntogets sider ved hjælp af spejle, og herunder skifte mellem flere spejle. Tjekke blinde vinkler i det omfang, det er muligt. Under baglænskørsel kan man med fordel åbne sideruderne for også at orientere sig efter lyde. Manøvre-færdigheder: Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved forlæns højresving: Give tegn til højresving i passende afstand før sving. Tilpasse hastigheden med skift til passende gear. Holde målrettet kurs og jævn hastighed frem mod hjørnet eller sidevejen. C/2-6

45 Køre så tæt på kørebanekant (eller kantlinie) eller kantsten som muligt for bl.a. at hindre cyklister og knallertkørere i at køre frem på højre side af vogntoget. Overholde eventuel vigepligt for krydsende færdsel. Påbegynde højresvinget, hvis der er fri bane, men ved senere ratdrejning end i lastbil uden påhængskøretøj. Udføre højresvinget ved at blive ved kørebanekanten (eller kantlinien) og gøre svinget så lille som muligt (holde højre baghjul så tæt på kørebanekanten som muligt). Såfremt pladsforholdene gør det nødvendigt, bør der i god tid før svingningen trækkes til venstre. Højresvinget skal så vidt muligt afsluttes i højre kørebanehalvdel. Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved baglæns højresving på steder, hvor det kan ske uden ulempe for den øvrige færdsel: Baglænskørsel foretages med meget lav hastighed. Give tegn til højresving i passende afstand før sving. Overholde eventuel vigepligt for krydsende færdsel. Udføre højresvinget ved at lade højre baghjul på påhængskøretøjet tilnærmelsesvist følge kørebanekant (eller kantlinie) eller kantsten på en sådan måde, at det er muligt at fortsætte baglænskørslen nogenlunde parallelt med kanten på den vej, der er bakket ind på. Afslutte manøvren med tilnærmelsesvist strakt vogntog i passende afstand fra kørebanekanten. Senest efter undervisningen i 7. afsnit Udvidede øvelser på vej skal eleven kunne beherske baglænskørsel. C/2-7