Miljøvurdering af ForskEL-program 2012
|
|
- Ejnar Laursen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljøvurdering af ForskEL-program 2012
2 Indhold Resumé 1 Indledning 2 ForskEL-programmets mål og udmøntningen af ForskEL 12 3 Vurdering af projekternes direkte miljøpåvirkninger 4 Vurdering af projekternes miljømæssige bidrag til indsatsområderne 5 Vurdering af projekternes bidrag til energi- og klimamål 7 Bilag 1: Metodebeskrivelse og screeningslister 8 Bilag 2: Eksempel på screeningsliste 10 Udgivet af: I samarbejde med: Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia Tlf Det Danske Center for Miljøvurdering ved Aalborg Universitet Marts 2012
3 Resumé ForskEL-programmet har til formål at fremme miljøvenlige elproduktionsteknologier gennem støtte til forskning- og udviklingsprojekter. Denne miljøvurdering er en vurdering af, hvordan og i hvor høj grad de støttede projekter opfylder det formål. De vigtigste konklusioner på miljøvurderingen er: Projekterne indebærer en række negative påvirkninger, især påvirkninger fra rejser, brug af miljøproblematiske stoffer, samt brug af grundstoffer og sjældne materialer Kun et lille antal (6 tilfælde) af de negative påvirkninger er vurderet væsentlige Projekterne bidrager i høj grad til de tre strategiske indsatsområder i ForskEL: Styring og regulering af energisystemer (Smart Grid), Fremtidens miljøvenlige elproduktion, samt Miljøforbedringer og effektiviseringer Over halvdelen af projekterne gør det muligt at reducere behovet for udbygning af infrastrukturen, at forbedre reguleringen og tilpasningen af elproduktion og forbrug, samt at forøge potentialet af mere miljø- venlige elproduktionsteknologier I halvdelen af tilfældene vurderer projekterne, at deres bidrag til indsatsområderne er af væsentlig karakter Projekterne bidrager desuden i høj grad til nationale energi- og klimamål. Langt hovedparten af projekterne bidrager til målene om vedvarende energi samt reduktion i CO 2 -udslippet Samlet set indebærer de støttede projekter i ForskEL-programmet i 2012 meget få væsentlige negative påvirkninger og en lang række væsentlige bidrag til at fremme en mere miljøvenlige elproduktion. ForskEL-programmet har derfor i 2012-udbuddet i høj grad opfyldt sit formål med en begrænset negative påvirkninger. I ForskEL-programmet blev der i 2012 sat forstærket fokus på Smart Grid og ansøgere blev opfordret til at gøre deres teknologier Smart Grid Ready. Teknologiernes evne til at indgå i og bidrage til et Smart Grid synes i allerhøjeste grad at være tilstede, idet mere end halvdelen af projekterne skønner at kunne bidrage til forbedring af regulering af produktion og forbrug samt reducere behovet for udbygning af infrastruktur. I lighed med de to foregående miljøvurderinger, er denne miljøvurdering med til at øge opmærksomheden på miljøpåvirkninger i de støttede projekter. Samtidig udgør miljøvurderingen en del af grundlaget for udvælgelsen af indsatsområder for ForskEL-udbuddet i
4 Indledning ForskEL-programmet er et PSO-finansieret forsknings- og udviklingsprogram med en årlig budgetramme på 130 millioner kroner. For hvert år defineres indsatsområder, så det sikres at ForskEL-programmet bidrager til at indfri gældende klima- og energimål. Plan for udmøntning af indsatsområder ForskEL-program 2012 er således en plan for udmøntningen af indsatsområderne i ForskEL for udbuddet. Planer for udmøntning af ForskEL-programmet. er ikke omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr 936 af 24/09/2009), idet de ikke sætter rammer for fremtidige aktiviteter (jf. 3). En del af støttede projekter vil på et tidspunkt blive reguleret gennem anden planlægning og her vil projekternes karakterer muligvis udløse krav om miljøvurdering efter Miljøvurderingsloven og/eller VVMbekendtgørelsen. ForskEL-programmet støtter bestemte teknologier og kan i den henseende have både positive og negative væsentlige påvirkninger af miljøet. I den henseende er det vigtigt at vurdere, om planerne lever op til formålet med ForskEL-programmet: At fremme miljøvenlige elproduktionsteknologier. Miljøvurderingen er foretaget efter at projekterne er udvalgt til støtte. Miljøvurderingen har derfor ikke haft indflydelse på planens sammensætning af projekter, men foretages med henblik på at styrke opmærksomheden på miljøpåvirkninger i projekterne såvel som i programadministrationen samt at opbygge viden til en mere proaktiv miljøindsats i programmet. Erfaringerne fra miljøvurderingen giver således indspil til udvælgelsen af indsatsområder for det næste udbud i ForskEL-programmet. Som en del af udvælgelsen af projekter til støtte blev ansøgernes forretningsmæssige og forskningsmæssige kvaliteter vurderet. Miljøvurderingen er et supplement til disse vurderinger og indeholder derfor ikke vurderinger af markedsmæssigt potentiale mv. Desuden blev der i ansøgningsskemaet spurgt kortfattet ind til miljømæssige forhold i projektet. Planen indebærer støtte til 22 projekter af meget forskellige karakter. Miljøvurderingen er i høj grad baseret på projekternes angivelser af projekternes miljøforhold, og grundet forskellige omstændigheder er det ikke lykkedes at få svar fra alle projekter. Miljøvurderingen er derfor baseret på 19 ud af 22 projekters angivelser, svarende til 86 %. Selvom planen ikke er omfattet af miljøvurderingsloven, er denne miljøvurdering inspireret af frem-gangsmåden og systematikken i Miljøvurderingsloven, der i lang udstrækning er relevant for denne plan. Miljøvurderingen er delvist målstyret og delvist orienteret mod de direkte og indirekte miljøpåvirkninger, som projekterne kan identificere. Miljøvurderingen er desuden handlingsorienteret med opmærksomhed på, hvordan projekterne påtænker at arbejde med identificerede påvirkninger. Miljøvurderingen er udarbejdet i et samarbejde mellem Energinet.dk og Det Danske Center for Miljøvurdering, Aalborg Universitet. Miljøvurdering er fortrinsvist baseret på skriftlige bidrag fra de støttede projekter. Dette års miljøvurdering lægger i forlængelse af miljøvurderingerne af de to seneste års ForskEL-udbud. 2
5 ForskEL-programmets mål og udmøntningen af ForskEL 12 Det grundlæggende mål med ForskEL-programmet er at støtte udvikling og indpasning af mil-jøvenlige elproduktionsteknologier. ForskEL-programmet spiller derfor en vigtig rolle i at fremme teknologier, der kan indfri ambitiøse mål for vedvarende energi og klima. De nationale energi- og klimamål, som ForskEL primært retter sig mod tager udgangspunkt i EU's samt i Regeringens energiudspil Vores Energi fra november Målene er: 20 % energieffektivisering i % reduktion af CO 2 -udslippet i 2020 Integration af 50 % vind i 2020 Kul udfaset af kraftværker og oliefyr udfaset i 2030 El og varmesektor dækket af VE i 2035 Hele energiforsyningen dækket af VE (på sigt) Hvert år defineres indsatsområder til udbuddet af ForskEL for at tilpasse programmet de gældende behov. De tre strategiske indsatsområder er: Styring og regulering af energisystemer (Smart Grid) Fremtidens miljøvenlige elproduktion Miljøforbedringer og effektiviseringer Udmøntningen af ForskEL-programmet for 2012 er vist i figuren herunder fordelt på enkelte teknologiområder. I alt er 22 projekter blevet tildelt 138,9 mio. kr. i støtte. Denne miljøvurdering omhandler de støttede projekters negative og positive miljømæssige konsekvenser samt deres bidrag til udvalgte klima- og energimål. 3
6 Vurdering af projekternes direkte miljøpåvirkninger Projekternes direkte påvirkninger af miljøet er de påvirkninger, som sker i selve projektet. Det kan for eksempel være udledning af emissioner, brug af miljøproblematiske stoffer og gener for naboer. De direkte påvirkninger kan ske i fremstillingen, under drift eller i bortskaffelsen af de fysiske elementer, der indgår i projektet. Figuren nedenfor viser den række af direkte miljøpåvirkninger, der er relevant for projekterne i udmøntningen af ForskEL i Figuren viser desuden andelen af projekterne, hvor de specifikke miljøpåvirkninger indgår og er væsentlige (6 tilfælde) eller indgår uden at være væsentlige (42 tilfælde). Af figuren ses det, at de hyppigste negative direkte miljøpåvirkninger er rejser og transport (47 %), brug af miljøproblematiske stoffer (42 %), samt materialeforbrug, herunder brug af grundstoffer og sjældne metaller (37 %). Figuren viser desuden, at det i mange projekter spiller en rolle, at udstyret genbruges efter projektet, så miljøpåvirkningen derved reduceres. Projekternes angivelser i spørgeskemaet viser, at langt størstedelen af projekterne ikke indebærer væsentlige påvirkninger. De seks væsentlige negative påvirkninger er spredt ud over fire projekter, så ingen projekter indebærer mange væsentlige påvirkninger. På trods af at der i fem projekter er identificeret væsentlige negative miljøpåvirkninger, arbejdes der kun i et enkelt projekt aktivt med at reducere disse påvirkninger: I et projekt om bølgekraft arbejdes der aktivt med at reducere mængden af epoxy/glasvæv. De resterende projekter henviser til, at andre relaterede projekter arbejder med at reducere eller minimere de pågældende miljøpåvirkninger. Et eksempel herpå er brug af Indium i et projekt i form af indium-tin-oxid (ITO) i solceller, hvor projektet angiver, at der arbejdes på at reducere brugen i andre projekter. Til gengæld arbejdes der med at reducere de negative miljøpåvirkninger på andre måder i projekterne. 37 % af projekterne angiver, at de sørger for at udstyret bliver genbrugt efter projektets ophør og 11 % angiver, at der stilles krav til leverandører omkring miljøforhold. 4
7 Vurdering af projekternes miljømæssige bidrag til indsatsområderne Vurderingen af projektenes miljømæssige bidrag til de strategiske indsatsområder i ForskEL 2012 er udarbejdet på grundlag af en række indikatorer, der omhandler projekternes forventede konsekvenser for teknologifeltets miljøpåvirkninger. Konsekvenserne kan for eksempel være, at et projekt muliggør øget fleksibilitet af energisystemet i forhold til vejrlig. Der fokuseres således på projekternes miljømæssige konsekvenser for teknologierne og ikke teknologierne som helhed. Vurderingen af projekternes miljømæssige konsekvenser er i det følgende opdelt efter de tre indsatsområder. De tre følgende figurer viser således, hvordan og i hvor stor udstrækning de støttede projekter bidrager til den miljømæssige del af de tre indsatsområder. Figurerne viser i hvor stor en andel af projekterne medfører væsentlige påvirkninger og ikke-væsentlige påvirkninger. Af figuren ses det, at mere end halvdelen af projekterne gør det muligt at reducere udbygning af infrastruktur (58 %) samt at forbedre regulering og tilpasning af elproduktion og forbrug (64 %). I omtrent halvdelen af tilfældene, angiver projekterne at deres bidrag er væsentlige. Projekterne bidrager eksempelvis med ændring af forbrugstidspunkter i pumper og intelligent styring af enheder i varmepumper. Projekterne støtter dermed i høj grad op om prioriteringen af Smart Grid i Danmark og internationalt. Der blev i ForskEL-programmet for 2012 sat forstærket fokus på Smart Grid og projekterne blev opfordret til at gøre deres teknologier Smart Grid Ready. Teknologiernes evne til at indgå i og bidrage til en Smart Grid synes i allerhøjeste grad at være til stede, idet mere end halvdelen af projekterne skønner at kunne bidrage til forbedring af regulering af produktion og forbrug samt reducere behovet for udbygning af infrastruktur. 5
8 I forhold til indsatsområdet Fremtidens miljøvenlige elproduktion bidrager projekterne særligt til at ændre potentialet af mere miljøvenlige elproduktionsteknologier (74 %). Bidragene indebærer eksempelvis bedre prognosemuligheder for sammenhængen mellem vind og elproduktion og øget energitæthed i biomasse. Næsten havdelen af projekterne bidrager desuden til at øge teknologiens potentiale til andre anvendelser (43 %) og til at øge fleksibiliteten af teknologien (48 %). I forhold til indsatsområdet Miljøforbedringer og effektiviseringer bidrager projekterne med øget effektivitet og virkningsgrad (42 %). Derudover bidrager projekterne med en række miljøforbedringer af teknologierne såsom reduktion i negative miljøpåvirkninger under fremstilling, i brugsfasen og i bortskaffelsen. Figuren indikerer at der i ForskELprojekterne er opmærksomme på at reducere miljøpåvirkningerne som led i at fremme miljøvenlige elproduktionsteknologier. I modsætning til de direkte miljøpåvirkninger, er der en tendens til, at de indirekte miljøpåvirkninger ofte er vurderet væsentlige af projekterne. Det afspejler, at miljøvurderingen foretages inden projekterne er igangsat og at der på dette tidspunkt er mere fokus på projekternes berettigelse end på de kommende og usikre negative miljøpåvirkninger. 6
9 Vurdering af projekternes bidrag til energi- og klimamål De seks energi- og klimamål udvalgt til denne miljøvurdering ses af figuren nedenfor. Figuren viser, at langt størstedelen af projekterne bidrager til målene om vedvarende energi samt reduktion i CO 2 -udslippet. Målt på andelen af væsentlige bidrag ligger integrationen af 50 % vind i 2020 (42 %) blandt de mål, projekterne bidrager mest til. Projekternes bidrag til energi- og klimamål svarer godt overens med den ovenstående vurdering af projekternes konsekvenser for teknologifeltets miljøpåvirkninger. Projekter med bidrag til indikatorer indenfor Smart Grid-indsatsområdet understøtter i høj grad også målet om integrationen af 50 % vind. Ligeledes understøtter projekter med bidrag indenfor indsatsområdet om effektivisering og miljøforbedringer også målene om reduktion af CO 2 -udslippet og energieffektivisering. Projekterne peger i vid udstrækning på, at for at bidragene kan realiseres, er det nødvendigt med ændrede rammebetingelser, herunder økonomiske incitamenter og nye prisstrukturer samt øget teknologisk udvikling på specifikke områder. Desuden angiver projekterne udviklingsmæssige usikkerheder i den teknologiske udvikling og kommercialisering af teknologierne. 7
10 Bilag 1: Metodebeskrivelse og screeningslister Vurdering af projekter til udvikling af teknologier er kompliceret. De projekter, der opnår støtte gennem ForskEL, varierer i udstrakt grad i forhold til udviklingstrin, teknologi, aktiviteter, mil-jøpåvirkninger, viden om miljø, vished om materialeforbrug, mv. De miljømæssige konsekvenser vil i en del af projekterne først være mulige at identificere efter et udviklingsarbejde. Desuden er projekterne af så forskellig karakter, at det ofte ikke giver mening at sammenligne dem. Metoden for denne miljøvurdering er baseret på Energinet.dk s erfaringer med miljøvurdering af ForskEL-programmet samt erfaringer med andre miljøvurderingsværktøjer. De metodiske overvejelser er beskrevet i rapporten Udvikling af Miljøvurdering af ForskEL 2.0 som findes på Miljøvurderingen er i høj grad baseret på projekternes egne angivelser af miljøkonsekvenser, for på dette tidlige tidspunkt i forsknings- og udviklingsprojekterne er projekterne de bedst egnede til at vurdere, hvad der kan forekomme af væsentlige påvirkninger i løbet af projekterne. Projekterne har fået tilsendt et spørgeskema, som 19 ud af 22 projekter har udfyldt. Projekternes angivelser er analyseret og vurderet i et samarbejde mellem Det Danske Center for Miljøvurdering og Energinet.dk. På grund af at miljøvurderingen er baseret på projekternes angivelser, er miljøvurderingen behæftet med usikkerheder i forhold til projekternes fortolkning af spørgsmål og vigtigheden af positive og negative påvirkninger. På grund af usikkerheden går miljøvurderingen ikke i detaljer og sammenligner de enkelte projekter. Projekternes udfyldelse af spørgeskemaet har øget projekternes opmærksomhed på miljøpå-virkninger og indsatser for at gøre noget ved påvirkningerne i selve projektet og på et relativt tidligt stadie. Det er forventningen at denne øgede opmærksomhed kan være med til at påvirke projekterne i en miljømæssig positiv retning. Screeningsliste med tre dele Spørgeskemaet er opbygget med udgangspunkt i en screening svarende til dem, der anvendes i VVM og miljøvurderinger efter miljøvurderingsloven. Screeningen er her opdelt i to dele med to forskellige formål: Den første del omhandler de miljøpåvirkninger, der forekommer i selve projektet Den anden del omhandler de konsekvenser projektet har for teknologifeltets miljøpåvirkninger Den tredje del omhandler projekternes målopfyldelse i forhold til nationale energi- og klimamål Målet med at denne skelnen er, at der ikke kun fokuseres på projekternes positive bidrag, men også sættes fokus på de negative miljøpåvirkninger, som projektet kan medføre. Den første del af screeningen er tilpasset karakteristika og erfaringer fra de to seneste års miljøvurderinger af ForskEL-projekter, herunder brugen af livscyklusperspektiv. Der er desuden hentet inspiration i screeningslister fra VVM-arbejdet. Screeningen er tilpasset variationen i projekterne ved der er udarbejdet forskellige screeningslister til tre forskellige typer af projekter: Ikke fysiske projekter, mindre enheder og større fysiske projekter. Et eksempel på en screeningsliste er vist i bilag 1. Målet med denne tilpasning er at reducere projekternes arbejde med at udfylde spørgeskemaerne. 8
11 Den anden del af screeningslisten modsvarer indsatsområderne i ForskEL-planen for Denne del af screeningslisten består af en række indikatorer på, hvordan og i hvor stor udstrækning projekterne bidrager til den miljømæssige del af de tre indsatsområder. Indikatorerne er baseret på erfaringer fra de to tidligere miljøvurderinger af ForskEL samt beskrivelsen af indsatsområder. Screeningslisterne er fuldt op af en række uddybende kategorier, der har til formål at detaljere og validere projekternes miljøpåvirkninger: Type af påvirkning Positiv eller negativ Mængde/omfang af påvirkningen (om muligt per installeret kwh) Usikkerhed (skala) Væsentlighed (skala) Sammenligningsgrundlag Arbejdes der i projektet på at undgå, reducere, kompensere, eller forøge? Besvarelse af kategorierne giver et solidt grundlag for at vurdere væsentligheden af de specifikke miljøpåvirkninger. Væsentlighed af miljøpåvirkninger er angivet på en skala fra 0 til 3 og påvirkninger og bidrag er fortolket som væsentlige, hvis angivelsen er over middelværdien (dvs. 2 eller 3). Med udgangspunkt i målet med ForskEL er de væsentligste nationale energi- og klimamål udvalgt og indsat i spørgeskemaet som den tredje og sidste del. Der er medtaget seks mål der baserer sig på det seneste energiudspil Vores Energi fra Regeringen samt på EU's mål. Projekterne er blevet bedt om at angive en væsentlighedskarakter (som ovenfor) for deres bidrag til opfyldelse af de seks mål samt at uddybe deres argument herfor samt forudsætninger og usikkerheder deri. 9
12 Bilag 2: Eksempel på en screeningsliste Projektets direkte miljøpåvirkninger (fra selve enheden) Fremstilling af nye anlæg og komponenter Drift og vedligehold Efter projektets ophør Arbejdsmiljø Arealkrav Leverandører Levetid Typiske direkte miljøpåvirkninger for større fysiske anlæg Brug af eksisterende udstyr og anlæg Materialeforbrug (i kg): beton, stål, pontoner, murværk, mv. Transport af materialer Anlæggelse & gravearbejde/jordflytning, herunder gener for natur og beboere Brug af miljøproblematiske stoffer/metaller Anvendelse af additiver, materialer, brændsler og forbrugsstoffer (input) Udledninger til vand og jord, eksempelvis spildprodukter, udledning af giftstoffer (faste og risici) Affaldstyper og mængder, herunder farligt affald Emissioner til luft, eksempelvis NOX og CO2 (Lokale-globale påvirkninger) Gener for naboer (gener i forhold til støj, lugt, støv, visuelt, vibrationer, lys) Fare ved brand, eksplosion, giftudslip, mv. Påvirkning af natur (positiv og negativ), herunder beskyttet natur Netto-produktion af energi (dvs. fraregnet forbrug i anlæg/ fremstilling og drift) Medfører projektet et ekstra slid på andre komponenter eller teknologier Genbrug af udstyret efter projektets ophør til andre formål i sin oprindelige form Genvinding af udstyret, så råvaren kan bruges i fremstilling af nye produkter. Genudnyttelse af udstyret, hvor de oprindelige egenskaber ikke udnyttes i væsentlig grad. Deponi eller afbrænding Særlig behandling, eksempelvis Dansk dekommissionering eller Kommune Kemi Arbejdsmiljøproblemer ved fremstilling og drift, herunder håndtering af kemikalier Optag af arealer (hvilken anvendelse erstattes) samt begrænsninger for naboarealer Stiller projektet krav til leverandører omkring miljøforhold? Levetid - forlænges eller forkortes Andet Anden påvirkning (sæt kryds og uddyb i skema 2) Anden påvirkning (sæt kryds og uddyb i skema 2) (kryds) Projektets indirekte konsekvenser for teknologiens miljøpåvirkninger Energi og energisystem Typiske indirekte miljøpåvirkninger fra større fysiske anlæg Ændring i effektivitet/virkningsgrad/ totalvirkningsgrad/effekttæthed Ændret potentiale i forhold til eksisterende teknologi og DK s nuværende produktion Forbedre regulering og tilpasning af elproduktionen og forbruget Reducere udbygning af infrastruktur Reducere transmissionstab ved lokal produktion og forbrug (kryds) Miljø Levetid Fleksibilitet, synergier og begrænsninger Reducere materiale og energiforbrug i fremstilling og drift Reducere/fortrænge emission af partikler og andre stoffer Reducere brugen af kemikalier Reduceret mængden af restprodukter til bortskaffelse Øge muligheden for at genbruge/genanvende restprodukter Reducere pres på det naturlige stofkredsløb (eksempelvis fosfor, kulstof og kvælstof) Reducere påvirkninger af natur og mennesker (negative og positive) Reduceret arealkrav per energienhed Forøget levetid af komponenter, anlæg, etc. Øget fleksibilitet i forhold til forskellige setup (eksisterende/ nye enheder, forskellige platforme) Øget fleksibilitet i brug af brændstoffer og additiver Øget fleksibilitet overfor andre behov og reguleringer Øget fleksibilitet i forhold til vejrlig Potentialer udover primær anvendelse, herunder andre sektorer og andre energiteknologier Synergieffekter med andre produktioner/processer, herunder udveksling af erfaringer, information, etc. Begrænses potentialer eller alternativer for miljøgevinster fremadrettet? Indsnævring af teknologiens miljømæssige muligheder, herunder design og samspil med andre teknologier Andet Anden påvirkning (sæt kryds og uddyb i skema 2) Anden påvirkning (sæt kryds og uddyb i skema 2) 10
Miljøvurdering af ForskEL-program 2013
Miljøvurdering af ForskEL-program 2013 Indhold Indledning 2 ForskEL-programmets mål og udmøntningen af ForskEL 13 3 Vurdering af projekternes direkte miljøpåvirkninger 4 Vurdering af projekternes bidrag
Læs mereMiljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014
Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1
Læs mereEnvironmental assessment of the ForskELprogramme
Environmental assessment of the ForskELprogramme Ivar Lyhne The Danish Centre for Environmental Assessment Presentation at The ForskEL Network Meeting 2012 June 20, 13:00-13:20 1 Why? ForskELpurpose: to
Læs mereMiljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2015
Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2015 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 2.1 Målsætninger for ForskEL og ForskVE 15 3 2.2 Udmøntning af ForskEL 15 og ForskVE 15 4 3. Miljøvurdering i
Læs mereUdvikling af Miljøvurdering af ForskEL 2.0
Afrapportering af projektet Udvikling af Miljøvurdering af ForskEL 2.0 Udarbejdet for Energinet.dk af Ivar Lyhne Det Dansk Center for Miljøvurdering Aalborg Universitet December 2011 Indholdsfortegnelse
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereIntelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011
Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet
Læs mereHub North. Den 30. November 2010
Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereKommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU
Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereForskEL indsatsområder 2011
Til Klima- og Energiministeriet Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen ForskEL indsatsområder 2011 Resume 28. april 2010 KBE Energinet.dk udbyder PSO F&U-programmet ForskEL-udbud i 2011 med henblik
Læs mereEnergieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet
Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereTil Bilag 2 - ForskEL og ForskVE udbud 2015 i tal Indholdsfortegnelse
Til Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Bilag 2 - ForskEL og ForskVE udbud 2015 i tal 30. oktober 2014 JBH/AKN Indholdsfortegnelse 1. ForskEL 2015... 2 1.1
Læs mereFokus for energianalyser 2016
4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i
Læs mereGrøn energi til område fire
Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereTEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde
Læs mereEt balanceret energisystem
Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:
Læs mereNyt stort fjernvarmesystem i Køge
Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereEnergiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef
Læs mereafsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereEffektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark
Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten
Læs mereBiogassens rolle i det integrerede energisystem
9.september 2018 - Aalborg kongres og kulturcenter Energidag Biogassens rolle i det integrerede energisystem Frank Rosager Disposition Potentiale og mål for biogas i energiforsyningen Methaniserings (CO2)
Læs mereVurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO
Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om
Læs mereFremtidens smarte fjernvarme
Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk
Læs mereMere vindkraft hvad så?
Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft
Læs mereAnalyser af biomasse i energisystemet
Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse
Læs mereNotat 7. marts 2018 J-nr.: /
Notat 7. marts 2018 J-nr.: 199421 / 2477151 Energieffektivitet nedprioriteres i forsknings- og udviklingsmidlerne I Danmark støttes forskning, udvikling, og demonstration af ny energiteknologi af offentlige
Læs mereKristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi
Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereSmart energi - Smart varme
Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i
Læs mereStrategi for Frederiksberg Forsyning A/S
Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereScreening af Vandforsyningsplan
Screening af Vandforsyningsplan 2019-2028 I henhold til Miljøvurderingsloven 1 er der pligt til at miljøvurdere planer, hvor der fastlægges rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der kan
Læs mereErhvervspotentialer i energibranchen
Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse
Læs mereCO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.
CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af
Læs mereBaggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler
Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereTransportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi
Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper
Læs mereEnergipolitik Vision
Energipolitik 2019 2023 Vision Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020 og 100 procent fossilfri i 2040. I dag er vi mere end 100 procent selvforsynende
Læs mereFremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv. Den strategiske miljøvurdering (SMV)
Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv Den strategiske miljøvurdering (SMV) v. Caroline Hartoft-Nielsen og Ulf Kjellerup 8. maj, 2008. Den strategiske miljøvurdering - Disposition Disposition:
Læs mereVedvarende energi i erhvervsvirksomheder
Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereEnergistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen
Energistyrelsens bud på initiativer frem mod 2020 Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Agenda Energieffektivitet Nuværende EE-initiativer EE-initiativer frem mod 2020 Energieffektivisering afgørende
Læs mereDefinition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03
Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session
Læs mereVE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a.
VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. En teknologisk roadmap til et generationsskifte indenfor fjernvarme Arbejdsgruppens forventede resultat:
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereFremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder
Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs merePSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet
Til Transport- og energiministeren PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet 6. juni 2007 KBE/KBE Resumé I jubilæumsåret 2008 vil Energinet.dk fokusere PSO F&U-programmet ForskEL yderligere. Der vil ske
Læs mereNotat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3
Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg
Læs merePENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER
Slide 1 PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER 22. januar 2015 Industriens Hus Flemming G. Nielsen, sekretariatschef EUDP Slide 2 DISPOSITION Energipolitikken sætter rammen Energiteknologi en dansk
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereElbilers rolle i et intelligent elsystem
Elbilers rolle i et intelligent elsystem Vedvarende energi i transportsektoren Aalborg Universitet 25.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail: abh@energinet.dk Elbilers
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereEn ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen
En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til
Læs mere1. Workshop. Fossilfri fremtid og Lokaløkonomisk effekt ved vindmøller. Morsø Kommune mors.dk
1. Workshop Morsø Kommune Fossilfri fremtid og Lokaløkonomisk effekt ved vindmøller Program: Kl. 17 Velkomst ved Morsø Kommune. Kaffe, te og brød Kl. 17.10 Oplæg Fremtidens energisystem og Vindmøller Karl
Læs mereInitiativer vedrørende varmepumper
Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereCentrale målsætninger i regeringsgrundlaget
På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereDen danske biomassesatsning til dato
Den danske biomassesatsning til dato Forsk2006 Energinet.dk konference 15. juni 2006 Bo Sander, Disposition Baggrund Hvorfor er halm et vanskeligt brændsel til elproduktion? Status for anvendelse af biomasse
Læs mereSamfundet bliver elektrisk
Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning
Læs mereBilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem
Bilag A Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivisering og Global Rådgivning Dato Rev. 30. august
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereFutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:
Læs mereMIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv
Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med
Læs mereVi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereScoping. Ved Gert Johansen
Scoping Ved Gert Johansen Forskellen på scoping og screening Screening er en sorteringsproces væsentligt? - må anlægget antages at kunne påvirke miljøet Scoping er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger,
Læs mereMiljøscreening - i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
screening - i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) Herlev Kommune, Stab for By og Udvikling Dato Den 28. august 2018. Projektbeskrivelse Skybrudsplan
Læs merePower-to-gas i dansk energiforsyning
Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereElsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer
Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereUdvinding af skifergas i Danmark
Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske
Læs mereBaggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Læs mereNyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer
Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer
Læs mereDansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at
Læs mereVVM-screening af opførelse af Jordvarmeboringer på Sallingsundvej 86, 7870 Roslev
Skive Kommune Natur & Miljø Sags id.: 779-2016-1045 Ref.: BKHA Den 18. januar 2016 VVM-screening af opførelse af Jordvarmeboringer på Sallingsundvej 86, 7870 Roslev Indledning Energinet DK har søgt om
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereLynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mere