Referat Energitilsynsmøde den 28. november 2011

Transkript

1 Referat Energitilsynsmøde den 28. november

2 Dagsorden: I mødet deltog: 1. Inhabilitet på møde nr Meddelelser fra formanden 3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra direktøren Sager til beslutning 4. Fastsættelse af mark-up på forsyningspligtige el-produkter for perioden Energinet.dk anmeldelse af årsrapport Sager til orientering/drøftelse 6. Regulering og indsats inden for snitfalden mellem energi og finans 7. Eventuelt Fra Energitilsynet: Uffe Bundgaard - Jørgensen, Jacob Holmblad, Ella Maria Bisschop-Larsen, Jens Roesgaard, Jens Sejer Sørensen, Ulla Neergaard, Torben Riber og Mogens Arndt. Fra sekretariatet: Finn Dehlbæk, Kamma Holm Jonassen, Rune Moesgaard, Jeppe Danø, Martin Windelin og Mette Munch. Punkt 1: Inhabilitet på møde 127 Der er ikke konstateret inhabilitet ved behandlingen af dagsordenens punkter. Afgørelsen blev truffet uden afstemning. Punkt 2: Meddelelser fra formanden Formanden bød indledningsvist velkommen til nye medarbejdere i sekretariatet. Der blev orienteret om skrivelse til ministeren vedrørende elnetselskabernes indtægtsrammer. Skrivelsen blev omdelt på mødet. Der blev kort orienteret om den kommende proces i forhold til udpegning af et nyt Energitilsyn. 2/8

3 Punkt 3: Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra direktøren for sekretariatet Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat er vedlagt som bilag til referatet. Direktøren informerede om præsentation den 8. november 2011 for kommissæren for energi Günther Oettinger om Energitilsynets organisation og det internationale arbejde i Nordeuropa om implementeringen af det indre marked på el og gas området. Direktøren informerede om sekretariatets temadag vedrørende arbejdet med mission og vision. Punkt 4: Sagsbeskrivelse Fastsættelse af mark-up på forsyningspligtige el-produkter for perioden Energitilsynet har siden 1. januar 2005 kontrolleret prisen for forsyningspligtig el hvert kvartal. Priskontrollen er fastsat i elforsyningsloven, hvoraf fremgår, at forsyningspligtprisen skal modsvare markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår. Markedet for forsyningspligtige el-produkter er ikke kendetegnet ved effektiv konkurrence, og Sekretariatet for Energitilsynet udviklede derfor en markedsprismodel til brug for identifikation af markedets prisniveau i forbindelse med den kvartalsvise priskontrol. Energitilsynet besluttede på tilsynsmødet den 28. januar 2008, at der med virkning fra 2. kvartal 2008 identificeres og fastsættes en mark-up gældende for perioden frem til udgangen af 2009, og herefter for hver toårige kalenderperiode. Sekretariatet har tidligere fastsat en mark-up for perioden 1. april 2008 til og med 31. december 2009 samt perioden 1. januar december Mark-up en for 4. kvartal 2011 udgør 44,94 kr./mwh inklusiv volumentillæg. Mark-up en kan opfattes som et udtryk for et dækningsbidrag ved salg af et elprodukt. En mark-up beregning består af en salgspris fratrukket omkostninger. Som grundlag for et skøn for prisfastsættelsen af forsyningspligtprodukter har Energitilsynet udviklet en markedsprismodel, som er anvendt til udmøntningen af priskontrollen. Modellen beregner en mark-up i forhold til engrosprisen på el, som sikrer et prisniveau, der modsvarer markedsniveauet for el til de relevante forbrugersegmenter. Sekretariatet har til brug for denne afgørelse om fastsættelsen af den kommende toårige mark-up foretaget en generel opdatering af modellens datagrundlag og metode. Begrundelse Sekretariatet har udført forskellige mark-up beregninger baseret på estimering af en indtægtsside og omkostningsside for kommercielle el-produkter. På indtægtssiden er der estimeret salgspriser ud fra forskellige søgekriterier på Elpristavlen. Omkostningssiden er beregnet på baggrund af kurser for en forwardkontrakt for systemprisen og en CFD-kontrakt samt profilomkostninger for de seneste 12 måneder. De enkelte beregningsmetoder resulterer i mark-up værdier, der varierer mellem ca. 20,80 kr./mwh og 107,94 kr./mwh. 3/8

4 Der er således forholdsvis store forskelle i mark-up værdierne for de enkelte produktsorteringer. Samtidig kan der ikke entydigt peges på en produktsortering, som afspejler markedets prisniveau mere retvisende i forhold til de øvrige. Dertil er variationen i produktudbuddet for stort og udsvingene i elpriserne på daglig basis for store. Endvidere kan der ikke udvælges et kommercielt elprodukt, som er direkte sammenligneligt med forsyningspligt produktet. Sekretariatet vurderer på den baggrund, at en enkelt mark-up estimation ikke alene bør danne grundlag for bestemmelse af den toårige faste mark-up værdi, men at en mere robust metode er at anvende samtlige beregningsresultater i fastlæggelsen af skønnet over markedsprisen. Det forekommer næppe i overensstemmelse med lovgivningen at fastsætte en mark-up i den lave ende af spektret eller den høje ende af spektret. Hvis der eksempelvis vælges en mark-up fra den høje ende af spektret, ville mark-up en jo modsvare markedets prisniveau i den dyre ende, hvilket ikke forekommer at være den pris, som en prisbevidst kunde ville vælge på markedet. Hvis der modsætningsvis blev fastsat en mark-up fra den lave ende af spektret ville den fastsatte mark-up ikke understøtte et velfungerende marked, fordi forsyningspligtkundernes tilskyndelse til at vælge kommercielle el-produkter ville være meget begrænset. Ved at indsnævre intervallet med de 25 pct. henholdsvis højeste og laveste mark up ligger de relevante mark up værdier herefter i intervallet 33,49 kr./mwh og 50,93 kr./mwh. Medianen for dette interval er 45,12 kr./mwh. Alle ovennævnte værdier for mark up er angivet eksklusiv volumentillæg. Den fastsatte mark-up for 4. kvartal 2011 udgør 44,91 kr./mwh eksklusiv volumentillæg på kr. 0,03 kr./mwh. En mark-up af denne størrelse kan ifølge sekretariatets beregninger i rimeligt omfang modsvares af markedets prisniveau. Derfor forekommer en mark-up værdi tæt på median værdien som et afbalanceret skøn for en mark-up værdi, der vil indebære, at forsyningspligtpriserne vil modsvare markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår. Konkret foreslås anvendt median værdien af de balancerede mark-up værdier på 45,12 kr./mwh (eksklusiv volumentillæg). Der tages udgangspunkt i en mark-up værdi på 45,12 kr./mwh for 4. kvartal 2011, som udgør medianen af de balancerede observationer i tabel 4. Denne mark-up værdi svarer til markedsniveauet ifølge sekretariatets beregninger i den justerede prismodel. På baggrund af Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS10) og Lønindeks for den private sektor (ILON 2) kan den seneste kvartalsvise prisudvikling opgøres til 0,96 pct. Mark-up en kan fremskrives til 1. kvartal 2012 med prisudviklingen 45,55 kr. /MWh (45,12 x 1,0096) Denne mark-up indekseres for hvert kvartal fremover med prisudviklingen mellem de to seneste kvartaler Der tillægges et volumentillæg på 0,60 kr./mwh til mark-up en. Den relevante mark-up for 1. kvartal 2012 kan herefter opgøres til: 4/8

5 46,15 kr./mwh Energitilsynet vedtog: at udmønte beføjelsen efter 72, stk. 1 i elforsyningsloven til med virkning fra 1. januar 2012 at træffe afgørelse om en maksimal mark-up for forsyningspligtige virksomheder på: 46,15 kr./mwh Mark-up en er fastlagt under følgende forudsætninger: Afgørelse At mark-up en indeholder et volumentillæg på 0,60 kr./mwh. Mark-up en er gældende til og med den 31. december At mark-up en indekseres for hvert kommende kvartal i perioden med et vægtet prisindeks svarende til 50 pct. Danmarks Statistiks prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS10) og 50 pct. Lønindeks for den private sektor (ILON 2). Hvis væsentlige forhold eller forudsætninger i markedet for elektricitet ændres i perioden, kan Energitilsynet tage mark-up en op til fornyet vurdering inden udgangen af december At Energitilsynet forud for den efterfølgende toårige periode ( ) vil vurdere metode og datagrundlag for fastsættelsen af mark-up en. Afgørelsen blev truffet uden afstemning. Punkt 5: Sagsbeskrivelse Energinet.dk anmeldelse af årsrapport Energitilsynet varetager den økonomiske regulering af Energinet.dk, der skal sikre selskabet dækning for nødvendige omkostninger ved en effektiv drift samt en forrentning, der er tilstrækkelig til at sikre realværdien af selskabets grundkapital. Energinet.dk anmeldte den 11. maj 2011 selskabets årsrapport for 2010, der er selskabets 6. regnskabsår. Selskabet har herudover indsendt notater og yderligere oplysninger. Energitilsynets gennemgang af årsrapporten for 2010 og den løbende dialog med Energinet.dk har dannet grundlag for at tage en række emner op til nærmere vurdering: Følgende emner er behandlet særskilt i forbindelse med Energitilsynets behandling af Energinet.dks årsrapport for Tarifmæssig behandling af reetableringsomkostninger på anlæg erhvervet forud for 1. januar 2005 Regnskabs- og tarifmæssig behandling af EU-tilskud til investeringer Tarifmæssig behandling af fortjeneste ved salg af nødgas 5/8

6 Ny metode til isolering af prispåvirkning fra virksomhedsopkøb Opgørelse af og tilsyn med udviklingen i Energinet.dks effektivitet Energinet.dk har i forbindelse med behandlingen af årsrapport 2010 anmodet om, at tilsynet revurderer en tidligere afgørelse vedrørende den tarifmæssige behandling af reetableringsomkostninger på anlæg erhvervet forud for 1. januar Sekretariatet vurderer imidlertid ikke, at der er sket ændringer eller, at Energinet.dk har fremført forhold, der kan begrunde en anden fortolkning af reguleringen end anført i tilsynets afgørelse vedrørende årsrapport Den økonomiske regulering giver dog Energitilsynet mulighed for at tillade indregning af differencer (over-/underdækning) i tarifferne over en længere periode med henblik på at sikre en stabil tarifudvikling. Energitilsynet vil tage dette op når en reetableringsforpligtelse nærmer sig en aktualisering. Energinet.dk har ansøgt og fået bevilget EU tilskud ud fra forordning nr. 663/2009, hvilket rejser spørgsmålet om, hvordan sådanne tilskud skal indregnes i tarifferne i overensstemmelse med den økonomiske regulering af Energinet.dk. Selskabet vil indregne tilskuddene i selskabets resultatopgørelse i takt med, at Energinet.dk leverer de ydelser, som berettiger tilskuddene. I forbindelse med den årlige resultatdisponering overføres tilskuddene til over- /underdækning under egenkapitalen og indregnes herefter i tarifgrundlaget over samme periode som det underliggende anlægsaktiv afskrives. Begrundelse Denne metode er i overensstemmelse med den tarifmæssige behandling af henlagte flaskehalsindtægter, som Energitilsynet godkendte i forbindelse med godkendelse af Energinet.dks årsrapport 2008 til efterretning, og det vurderes således, at den beskrevne fremgangsmåde for regnskabs- og tarifmæssig behandling af EU-tilskud kan godkendes. Energinet.dk er ansvarlig for nødforsyningsberedskabet på naturgasområdet, jf. naturgasforsyningslovens 12, og Energi.dk indgår hvert år kontrakter med henblik på at dække gas- og kapacitetsbehovet til nødforsyning. I første halvår 2011 har Energinet.dk solgt en større andel af den gas, der var indkøbt til at dække nødforsyningsberedskabet på baggrund af et forbedret forsyningsbillede. Salget har givet en regnskabsmæssig avance på 132 mio. kr., der skal tilbagebetales til forbrugerne via tarifferne. Nødforsyningsaktiviteterne finansieres af den særlige nødforsyningstarif, der kun betales af de forbrugere, der er omfattet af det danske nødforsyningsberedskab. Forbrugere, der ikke er omfattet af nødforsyningsberedskabet er således ikke pålagt omkostninger til opretholdelse af nødforsyningsberedskabet. Dette afspejles bl.a. også i Energinet.dks adskillelse af omkostninger og indtægter forbundet med nødforsyningsaktiviteter og transportaktiviteter. På denne baggrund vurderes, at en tilbageførsel af den ekstraordinære avance ved salg af nødgas via nødforsyningstariffen er i overensstemmelse med finan- 6/8

7 sieringen af nødforsyningsberedskabet og ikke strider mod den økonomiske regulering af Energinet.dk eller naturgasforsyningsloven. Energinet.dk har i forbindelse med Energitilsynets årsrapport 2010 anmeldt en ny metode til isolering af prispåvirkning fra virksomhedsopkøb, jf. EfL 69, jf. 77, stk. 1. Metoden indebærer, at Energinet.dk vil holde driften af tilkøbte transmissionsvirksomheder ude af tarifgrundlaget indtil driften af disse permanent kun påvirker tarifferne i nedadgående retning. Det vil sikre, at for opkøb ikke medfører stigende priser for forbrugerne. Det vurderes, at den foreslåede metode vil være egnet til at sikre overholdelsen af kravet om, at virksomhedsovertagelser ikke må medføre stigende priser for forbrugerne, jf. EfL 69 og den ændrede metode til isolering af prispåvirkning fra virksomhedsopkøb kan godkendes. Energinet.dk reguleres efter en hvile-i-sig-selv regulering, hvor selskabet kan indregne nødvendige omkostninger ved effektiv drift i tarifferne. Reguleringen lægger dermed op til, at Energitilsynets administration af den økonomiske regulering af Energinet.dk også skal inddrage selskabets effektivitet og vurdere, hvad der er nødvendige omkostninger ved effektiv drift i forbindelse med godkendelse af årsrapporten. Konstaterer Energitilsynet efter en konkret vurdering af en omkostning, at denne ikke er en nødvendig omkostning ved effektiv drift kan tilsynet give pålæg om, at omkostningen eller en nærmere fastsat andel heraf ikke må indregnes i Energinet.dks tariffer. På denne baggrund blev Energitilsynet orienteret om forskellige muligheder for at følge Energinet.dks effektivitet, og sekretariatets arbejde hermed. Sekretariatet arbejder for at få igangsat en ny international benchmark af eltransmissionsselskaber til opfølgning på analysen fra Sekretariatet forventer, at arbejdet med en ny benchmark kan starte i 2012 med afslutning i Internationale benchmark kan imidlertid kun forventes blive lavet med nogle års mellemrum. Det er derfor vigtigt, at arbejdet med at etablere alternative datagrundlag til en effektivitetsvurdering af Energinet.dk fortsat prioriteres. Energinet.dks eksterne revisorer udfører hvert år en forvaltningsrevision af selskabets aktiviteter mv. i forbindelse med udarbejdelsen af selskabets årsregnskab. Sekretariatet vil følge disse erklæringer. Påpeger revisorerne uhensigtsmæssigheder vil sekretariatet særskilt undersøge disse forhold. Energinet.dk har herudover iværksat et omfattende internt projekt omkring omkostningsstyring/effektivisering. Sekretariatet er i tæt dialog med Energinet.dk om projektet med henblik på at dette designes, så det også er i stand til at levere data til Energitilsynet og dermed indgå som et solidt datagrundlag i Energitilsynets vurdering af Energinet.dks effektivitet. Energitilsynet tog denne orientering til efterretning. Afgørelse Energitilsynet vedtog at meddele Energinet.dk: at Energitilsynet ikke har korrektioner til selskabets årsrapport 2010, jf. 7/8

8 BEK af 21. september 2006, 11, stk.4, at Energitilsynet ikke finder anledning til at ændre tilsynets tidligere afgørelse vedrørende tarifmæssig behandling af reetableringsomkostninger på anlæg forud for 1. januar 2005, jf. BEK af 21. september 2006, 5, stk. 2, at Energitilsynet godkender selskabets metode til behandling af EUtilskud i tarifgrundlaget, at Energitilsynet ikke finder, at en tilbageførsel af en ekstraordinær avance på 132 mio. kr. fra salg af nødgas via nødforsyningstariffen er i strid med den økonomiske regulering af Energinet.dk, jf. BEK af 21. september 2006, samt at Energitilsynet godkender selskabets anmeldte metode til isolering af prispåvirkning fra virksomhedsopkøb, jf. EFL 69, stk.1. Afgørelsen blev truffet uden afstemning. Punkt 6: Tilkendegivelse Punkt 7: Regulering og indsats inden for snitfladen mellem energi og finans Energitilsynet blev orienteret om den europæiske udvikling inden for lovgivningen, der vedrører engrosmarkeder herunder handel på børser og nye berøringsfalder mellem energiområdet og det finansielle område. Energitilsynet tog orienteringen til efterretning. Eventuelt Næste møde i Energitilsynet er mandag den 19. december /8