3 Vi et styrker medarbejderne
|
|
- Mette Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Virksomhedstyper 3 Vi et styrker medarbejderne Medarbejderne er i centrum i de gode virksomheder. Det er ikke kun ingeniørerne, der er med til at sikre virksomhedens produkt- og serviceinnovation; det er alle medarbejdere, der bidrager med gode idéer. Skal det kunne lade sig gøre, kræver det ikke blot et højt uddannelsesniveau. Mindst lige så vigtig er den erfaringsopbygning, som medarbejderne gennem arbejdet kan trække på i udviklingen af produkter og services. Erfaringen med arbejdet skaber nye løsninger internt i virksomheden, og samtidig styrker det Vi et og gør medarbejderne stolte af at være en del af et hele. Uddannelse er vigtigt, men det er ikke alt I seneste analyse pegede Cevea på, at gode virksomheder formår at skabe et Vi i virksomheden, som alle medarbejdere er en del af og bidrager til. Det giver alle medarbejdere mulighed for at bidrage til at skabe innovation i virksomheden, men det stiller også krav til, at medarbejderne netop tager et ansvar og bidrager til den udvikling, der skal bære virksomheden frem. Det stiller naturligvis høje krav til medarbejdernes kompetencer, men det er ikke kun uddannelsesmæssige kompetencer, der er afgørende. Som det fremgår af figur 1 nedenfor, er der ikke slående forskel på medarbejdernes uddannelsesniveau i gode henholdsvis mindre gode virksomheder. FIGUR 1 UDDANNELSE Gode vsh Solide vsh Udfordret vsh Svageste vsh Lang videregående uddannelse Kort eller mellemlang uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Folkeskole Kilde: MEADOW Variabel HEDU (Hvilken uddannelse har du?) 0% 20% 40% 80% 100% Kontakt Frank Skov, analysechef T Forfatter Frank Skov, analysechef E. fs@cevea.dk Anna Hviid Heickendorff E. ahh@cevea.dk Emil Sølver Rehling E. esr@cevea.dk Peter Nielsen E. peter@epa.aau.dk Notat Tema: Erhvervspolitik Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea
2 Figuren viser en væsentligt forskel på andelen af højtuddannede blandt de svageste virksomheder i forhold til de tre andre virksomhedstyper. Blot 9,5 pct. af medarbejderne i de svageste virksomheder har en lang videregående uddannelse, mens det gælder 15,6 pct. i de udfordrede virksomheder, 16 pct. i de solide virksomheder og hele 17,9 pct. i de gode virksomheder. Det er selvfølgelig ikke uden betydning, at andelen af medarbejdere med en lang videregående uddannelse i de gode virksomheder er næsten dobbelt så stor som i de svageste virksomheder. Alligevel kan uddannelse ikke være den eneste forklaring på, at medarbejderne i de gode virksomheder er bedre i stand til at deltage i og bidrage til udviklingen af virksomheden gennem Vi et. Det skyldes blandt andet, at andelen af ufaglærte medarbejdere faktisk er større i de gode virksomheder end i nogle af de andre tre virksomhedstyper. Hele 22,9 pct. af de ansatte i de gode virksomheder har grundskolen som højeste uddannelsesniveau, hvilket er et tegn på, at det ikke kun er kompetencer erhvervet gennem uddannelse, der er centrale for at være en del af Vi et i de gode virksomheder. Én forklaring på den tendens kan være, at de gode virksomheder i højere grad anvender on the job training, hvor medarbejderne, som en del af deres daglige arbejde, oplæres og instrueres sideløbende. Det fortæller blandt andre interviewperson Michael Hansen, der arbejder som ufaglært struktør i kloakeringsfirmaet VAM A/S. Han påpeger, at kompetencerne i mindst lige så høj grad kommer fra det daglige arbejde og samarbejde med kollegerne og den erfaring, det giver, som de kommer gennem de kurser, han har gennemgået. Set mere overordnet tegner figur 2 nedenfor også et tydeligt billede af, at de gode virksomheder i højere grad netop anvender on the job training end de mindre gode. FIGUR 2 ON THE JOB TRAINING 50% 40% 30% 20% Ja Nej 10% 0% Svageste vsh Udfordret vsh Solide vsh Gode vsh Virksomhedstyper Variabel DTRAINED_2 (De seneste 2 år: Har du i dit nuværende job fået instruktion, mens du lavede dit normale arbejde?) Som det fremgår af figur 2 har hele 54,2 pct. af medarbejderne i de gode virksomheder modtaget instruktion sideløbende med deres normale arbejde, mens det blot gælder 43 pct. af medarbejderne i de mindre gode virksomheder. Det betyder altså også, at det ikke blot er de ufaglærte, som udgør 22,9 pct. af de ansatte i de gode virksomheder, der løbende modtager instruktion for at forbedre deres indsats. Det er medarbejdere i alle dele af virksomheden. Ydermere måler on the job training ikke direkte på erfaringsopbygningen, men det virker sandsynligt, at medarbejdere, der modtager instruktion sideløbende med arbejdet eksempelvis når de støder på problemer også opbygger flere erfaringer, de efterfølgende kan trække på. Målet giver alt i 2
3 alt et godt indtryk af, at medarbejderne hjælper hinanden og får hjælp af ledelsen til at forbedre og udvikle deres kompetencer. Det skaber også en større motivation blandt medarbejderne, fortæller interviewperson Torben Bach, der er direktør i transportfirmaet Bach & Pedersen Fragt A/S, fordi virksomheden viser interesse for at løfte medarbejdernes kompetencer, hvilket også skaber større jobtilfredshed. Han påpeger netop, at medarbejderen ikke blot er en lønslave, men i høj grad er med til at sikre virksomhedens succes blandt kunderne, hvilket netop kræver de gode kompetencer, som både uddannelse og on the job training er med til at give. On the job training er ikke kun positivt, fordi det bidrager til medarbejdernes motivation. Sammenholdes on the job training med andre parametre, såsom det at lære noget nyt, bliver det klart at medarbejdere, der udvikler deres kompetencer på jobbet, også bliver bedre i stand til at lære nye ting og dermed løse flere opgaver. Figur 3 nedenfor illustrerer sammenhængen mellem on the job training og det at lære nyt på jobbet. FIGUR 3 ON THE JOB TRAINING OG LÆRER NYE TING 90% 80% 70% Lærer nye ting mindre end én gang om måneden 50% 40% 30% Lærer nye ting mindst én gang om måneden 20% 10% 0% Nej On the job training Ja Variablen DLRNNEW_1 (Hvor ofte indebærer dit job at du lærer nye ting?) Variablen DTRAINED_2 (De seneste 2 år: Har du i dit nuværende job fået instruktion, mens du lavede dit normale arbejde?) Figuren viser at hele 78,6 pct. af medarbejderne eller næsten fire ud af fem, der modtager on the job training, lærer noget nyt på jobbet mindst én gang om måneden. Omvendt er det blot 65,8 pct. af medarbejderne, der ikke modtager on the job training, som lærer noget nyt mindst én gang om måneden. Det giver en indikation af, at medarbejderne lærer på jobbet, og instruktionen fra kolleger og ledere er med til at udvikle medarbejdernes kompetencer. Den løbende instruktion giver ikke kun medarbejderne mulighed for at lære nyt, men det sætter også medarbejderne i stand til at løse flere komplekse problemer på egen hånd. Figur 4 viser sammenhængen mellem, hvorvidt medarbejderne modtager instruktion sideløbende med jobbet, og hvor ofte de løser nye eller komplekse problemer. 3
4 FIGUR 4 ON THE JOB TRAINING OG LØSE NYE ELLER KOMPLEKSE PROBLEMER 50% 40% 30% 20% "Nej" til on the job traning "Ja" til on the job traning 10% 0% Mindre end én gang om måneden Mindst én gang om måneden Løser komplekse problemer Mindst én gang om ugen Variablen DTRAINED_2 (De seneste 2 år: Har du i dit nuværende job fået instruktion, mens du lavede dit normale arbejde?) Variablen DPROBSOLVE (Hvor ofte er du stillet over for et nyt eller komplekst problem, hvor det tager mindst 30 minutter at finde en god løsning?) Figuren viser, at medarbejdere, der modtager on the job training, også oftere løser og antages det er i stand til at løse de komplekse problemer, de stilles overfor. Af de medarbejdere, som modtager løbende instruktion, er det hele 53,2 pct., der løser komplekse problemer hver eneste uge, og mere end tre ud af fire møder sådanne problemer mindst én gang om måneden. Af medarbejdere uden samme instruktion i hverdagen er det kun 44,2 pct., der løser komplekse problemer hver uge. Her kan uddannelse naturligvis spille en markant rolle for dem, der løser komplekse problemer uden at modtage instruktion, men tallene tyder på, at on the job training er med til at styrke medarbejdernes evner til at løse de problemer, de måtte møde. Ny viden skaber nye idéer I forrige afsnit var fokus på, hvorvidt medarbejdere, som modtager oplæring i jobbet, i højere grad lærer nyt og løser komplekse problemer. Det er derfor centralt, at medarbejderne i de gode virksomheder netop modtager on the job training, hvis de skal være i stand til at udvikle nye produkter og services til virksomheden. Det afspejler sig i medarbejdernes kreativitet. Figur 5 nedenfor viser, hvor stor en andel af medarbejderne i gode henholdsvis mindre gode virksomheder, der har fundet på projekter eller løsninger til virksomheden. Figuren giver en klar indikation af, at medarbejderne i de gode virksomheder i højere grad er med til at udvikle virksomheden end medarbejderne i mindre gode virksomheder. Det skyldes givetvis det dedikerede fokus på medarbejderinddragelse, styrkelsen af medarbejdernes kompetencer og skabelsen af det Vi, der kendetegner de gode virksomheder. 4
5 FIGUR 5 MEDARBEJDERINNOVATION 75% 70% 65% 55% Gode vsh Solide vsh Udfordret vsh Svageste vsh Virksomhedstyper Variablen DINNOVBEH_1-3 (Har du i løbet af det seneste år: 1) Udtænkt løsninger til forbedring af områder i dit eget arbejde, 2) Fundet på nye eller forbedrede produkter eller serviceydelser for virksomheden, og 3) Forsøgt at overtale din arbejdsleder eller chef til at støtte nye idéer). DINNOVBEH er Ja, hvis medarbejderen har svaret ja til mindst to af ovenstående spørgsmål, ellers er den nej. Figuren viser, hvorvidt medarbejderne har fået idéer til forbedringer på deres eget område, til nye produkter eller serviceydelser eller forsøgt at overtale overordnede til at støtte deres nye idéer. Medarbejderne skal have svaret ja til mindst to af spørgsmålene for at være medregnet. Hele 71,4 pct. af medarbejderne i de gode virksomheder har fået nye idéer, udviklet nye produkter eller forsøgt at overtale deres overordnede til én af de to. For de svageste virksomheder er det blot 61,8 pct. af medarbejderne. Det vil sige, at andelen af medarbejdere, der selv bidrager til udviklingen i virksomheden og af dens produkter og serviceydelser, er 15,5 pct. større end i de gode virksomheder. Medarbejderne i de gode virksomheder kommer altså ikke blot med flere idéer, men de går også i højere grad til deres overordnede med de idéer, der har. Det er med til at sørge for, at mange processer og arbejdsgange i virksomheden optimeres på medarbejdernes initiativ. Variablen måler også, hvorvidt medarbejderne rent faktisk forsøger at overtale deres chef til at støtte projektet, hvilket giver en indikation af medarbejdernes myndiggørelse i virksomheden. Det kræver stor selvstændighed af medarbejderen og stor tillid fra ledelsen, hvis medarbejderne skal forsøge at overtale lederen til at støtte et projekt, og det er netop noget af det, der kendetegner de gode virksomheder. Alligevel er medarbejdernes idéer i den grad noget, der er med til at sætte skub i virksomheden, fortæller interviewperson Jens Brøndum fra VAM A/S. Han mener, at medarbejderne kender arbejdsgangene godt, og de kan derfor ofte komme med nye og bedre metoder til at udføre en bestemt opgave på. Derfor lægger virksomheden også vægt på at have et månedligt møde, hvor alle medarbejdere kan mødes og diskutere og udveksle idéer. InterviewpersonMark Groht, der er maskinfører i VAM A/S, fortæller, at virksomheden netop har forsøgt sig med en ny empowerment eller myndiggørelsesstrategi, hvor medarbejderinddragelse er i centrum. Han påpeger desuden, at ledelsens åbenhed og synlighed er med til at skabe en tryg arbejdsplads med respekt for den enkelte medarbejders idéer og faglighed. Resultaterne ovenfor understreger, at medarbejdernes villighed og faglige kompetence til at kunne hjælpe virksomhedens udvikling på vej i dag er halvdelen af jobbet i en dansk virksomhed. Evnen til at kunne spotte potentielle forbedringer, bringe disse til ledelsen og derefter kunne deltage i udviklingen og senere implementeringen af disse nye projekter, rutiner og arbejdsgange er den anden halvdel. Netop det indkapsler 5
6 Virksomhedstyper interviewperson Carsten S. Madsen, der er IT-ansvarlig og terminalmedarbejder i Bach & Pedersen Fragt A/S, med ordene: Cheferne er der altid, hvis man har brug for det, men ellers er der tillid til, at opgaven bliver løst ordentligt af medarbejderne. Tryghed skaber initiativ, men også stolthed Det ses altså både i tallene og på baggrund af interviews, at gode virksomheder i høj grad lægger vægt på og måske endda systematiserer medarbejderinddragelsen. Det bliver en central del af at skabe et trygt arbejdsmiljø og til at udvikle virksomhedens produkter og services, der i sidste ende styrker virksomhedens bundlinje. Når medarbejderne føler sig inddraget, bidrager de med flere idéer, og det er en central drivkraft i virksomheden. Medarbejderne er ikke blot mere initiativrige, men også mere stolte i de gode virksomheder. Interviewperson Michael Hansen fra VAM A/S fortæller, at det skaber stolthed over jobbet, når man fortæller andre, om de løsninger på komplicerede opgaver man har været med til at udvikle. Stoltheden blandt medarbejderne er ikke blot evident i de interviews, Cevea har foretaget, men den kommer også til udtryk i den bredere undersøgelse af MEADOW-datasættet. Figur 6 nedenfor giver en oversigt over medarbejdernes følelse af stolthed for hver af de fire virksomhedstyper. FIGUR 6 FØLER SIG STOLT Gode vsh Solide vsh Udfordret vsh Meget enig Enig Uenig Meget uenig Svageste vsh 0% 10% 20% 30% 40% 50% 70% 80% 90% 100% Variabel CJOBLIKE_3 (Er du enig eller uenig i: Jeg er stolt af at fortælle andre, hvem jeg arbejder for?) Som det ses af figuren, er størstedelen af danske medarbejdere stolte over den virksomhed, de arbejder for. Dog vidner tallene også om, at der eksisterer forskelle mellem de gode og de mindre gode virksomheder. Det er eksempelvis hele 41,6 pct. af medarbejderne i de gode virksomheder, der svarer, at de er meget enige i, at de er stolte over at fortælle om virksomheden. Det samme gælder blot 31,7 pct. af medarbejderne i de svageste virksomheder, og andelen af meget stolte medarbejdere er således 31,2 pct. større i de gode virksomheder end i de svageste virksomheder. Ikke nok med at medarbejderne i de gode virksomheder føler sig meget stolte, så viser tabellen også, at hele 17,2 pct. af medarbejderne i de mindre gode virksomheder føler sig uenige eller meget uenige i, at de er stolte over deres arbejdsplads. Det gælder blot 10,8 pct. af medarbejderne i de gode virksomheder. Det er bemærkelsesværdigt, at andelen af medarbejdere i de svageste virksomheder, der ikke føler sig stolte, er hele 6
7 59,3 pct. større end blandt de gode virksomheder. Selvom forskellen måske ikke syner af meget, er andelen af medarbejdere, der ikke er stolte, altså markant mindre i de svageste virksomheder. Som medarbejder skal der givetvis meget til, før man i et survey angiver, at man er uenig eller meget uenig i, at man er stolt over at fortælle om sin arbejdsplads. Der kan selvfølgelig være mange forklaringer på medarbejdernes manglende stolthedsfølelse, men det er sandsynligt, at medarbejdere føler sig mindre stolte, hvis de i mindre grad bliver hørt og inddraget i udviklingen og tilrettelæggelsen af arbejdet. For medarbejderne i de gode virksomheder har det stor betydning, at man netop bliver inddraget som en del af det Vi, som virksomheden udgøres af. Det giver altså en indikation af, at gode virksomheder ikke kun er vigtige, fordi de skaber overskud til virksomhedsejerne og i samfundet. De er også vigtige, fordi medarbejderne i gode virksomheder i højere grad er stolte af og værdsætter den virksomhed, der arbejder i. De positive tilbagemeldinger fra medarbejderne kan bedst opsummeres med struktør i VAM A/S Michael Hansens ord: Hvis man har en god makker, nogle gode materialer og værktøjer og en god chef, så er vejret det eneste, man kan brokke sig over. 7
4 Godt arbejde er centralt
4 Godt arbejde er centralt Medarbejdernes gode arbejde er det, der muliggør udvikling i virksomhederne. Cevea har i gentagende analyser påpeget, at gode virksomheder klarer sig bedre end deres konkurrenter
Læs mere2 De gode virksomheder
Virksomhedstyper 2 De gode virksomheder Hvad kendetegner de gode virksomheder? Efterhånden kender de fleste virksomheder til vigtigheden af innovation, men hvis virksomheder, der i dag halter efter, skal
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs merePolitisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse
Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål
Læs mereAsylansøgere på arbejdsmarkedet
1 Asylansøgere på arbejdsmarkedet Debatten om asylansøgere har ofte et snævert fokus, hvor mulighederne for at begrænse indvandring mest muligt er i centrum. Få ser på mulighederne, og på hvordan asylansøgerne,
Læs mereFlere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går
1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54
Læs mereHOLDÅND Cevea:Overskudsdelingiverbonuspå bundlinjen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 6. maj 2015, 05:00
Sektioner Søg Menu HOLDÅND Cevea:Overskudsdelingiverbonuspå bundlinjen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 6. maj 2015, 05:00 Del: Det handler om at skabe et vi. De bedste virksomheder inddrager
Læs mereDeltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn
1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig
Læs mereDanskerne frygter udenlandsk arbejdskraft
Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige
Læs mereDanmarks erhvervspolitiske fremtid
Danmarks erhvervspolitiske fremtid Den erhvervspolitiske retning i Danmark er i øjeblikket til debat. Omdrejningspunktet er, hvordan produktiviteten i samfundet og i forlængelse heraf den samlede produktion
Læs mereNotat: 365 akademikere og én kloakmester
Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede
Læs mere876.689 stillinger er i høj risiko for automatisering
876.689 stillinger er i høj risiko for automatisering Indeværende notat undersøger, hvor mange job der er i risiko for automatisering over de næste årtier. Vi finder at 31 pct. af alle job svarende til
Læs mereIndvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet
Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske
Læs mereHar de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge?
Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Nye tal fra Cevea viser, at kun 20,3 pct. af de unge mellem føler sig inddraget i kommunalpolitik, mens tallet for de 64-75
Læs mereAPV & TRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 Spørgsmål
# Emner til den fysiske del af APV en 1 FYSISKE FORHOLD Jeg har generelt et godt fysisk arbejdsmiljø 2 FYSISKE FORHOLD 3 FYSISKE FORHOLD 4 FYSISKE FORHOLD 5 FYSISKE FORHOLD 6 FYSISKE FORHOLD 7 FYSISKE
Læs mereDe rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande
De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de
Læs mereEt psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet
Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende
Læs mereLedere og Chefer 31.08.07
Ledere og Chefer 31.08.07 Information Jeg har adgang til den information, som jeg har brug for i mit arbejde. Mine lederkolleger er gode til at give information. Min chef er god til at informere. Mine
Læs mereChristiansborg overskygger kommunalpolitikken
Christiansborg overskygger kommunalpolitikken Christiansborgpolitikere dominerer. Når 51,9 pct. af danskerne oplever, at alle vigtige politiske beslutninger træffes på Christiansborg, som nye tal fra Cevea
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed
19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø
Læs mereDanskerne ønsker mere lighed i formuer
Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have
Læs mereNotat: Medierne sætter lærerne under pres
Notat: Medierne sætter lærerne under pres Det er afgørende at have den offentlige mening bag sig for at kunne komme stærkt ud af en forhandlingssituation. Og på det seneste er resultater fra meningsmålinger
Læs mereLighed fremmer tilliden for både rige og fattige
Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,
Læs mereFlere unge har brug for fleksuddannelse?
Flere unge har brug for fleksuddannelse? Knap hver femte ung f i dag ikke en ungdomsuddannelse. Det betyder, at der fra hver gang er ca. 11.000 unge, som har brug for et andet tilbud end de eksisterende
Læs mereKontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015
Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud
Læs mereAnsatte i relationsfag er mere psykisk belastede
1 Ansatte i relationsfag er mere psykisk belastede Ansatte i relationsfag er udsat for et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det skaber en nedslidning af de ansatte, som føler, at de ikke kan leve op til de
Læs mereDanskernes brug af ny sundhedsteknologi
ANALYSE Danskernes brug af ny sundhedsteknologi I disse år er der stor fokus på nye, innovative sundhedsteknologiske løsninger, som kan hjælpe mennesket i kampen for det sunde liv. Der er efterhånden et
Læs mereKøn, uddannelse og karriere
Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den
Læs mereAnalyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereHvad ville du gøre, hvis du mistede dit job i morgen?
ANALYSE Hvad ville du gøre, hvis du mistede dit job i morgen? Resumé Hvad ville du gøre, hvis du mistede dit job i morgen? Holdningerne er delte og mens nogle er parate til at pendle langt efter et hvilket
Læs merekonklusioner det gode liv
Analysen har indtil nu haft fokus på kommunen, dens borgere og dens erhvervsliv. I dette afsnit fokuseres der igen på borgeren. Dette afsnit er dog anderledes, da det viser hvorvidt man som borger i Kommune
Læs mereAmbitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen
Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.
Læs mereTilfredshed, engagement og passion
Tilfredshed, engagement og passion Lederne December 214 Indledning Undersøgelsen belyser om respondenterne er tilfredse med deres nuværende job om jobbet giver mening, og hvor engagererede de er i jobbet
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereTema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn
Læs mereMedarbejderkonflikter i danske virksomheder
ANALYSE Medarbejderkonflikter i danske virksomheder og lønmodtagere svarer enslydende, at større interne konflikter kun optræder i hver femte virksomhed årligt. Til gengæld oplever lønmodtagerne i højere
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereTrivsel og social baggrund
Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne
Læs mereTrivselsundersøgelse 2015
Trivselsundersøgelse 2015 Rapportspecifikationer Gennemførte 94 Inviterede 102 Svarprocent 92% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 7 Omdømme Arbejdsopgaver
Læs mereUNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI
UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden
Læs mereTabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet
4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens
Læs mereKvinder, mænd og karriere
Kvinder, mænd og karriere Lederne Oktober 17 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til
Læs mereUdvikling i social arv
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereFaktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016
Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt
Læs mereVirksomhedspraktik til flygtninge
Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereFakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007
KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de
Læs mereFremtidens arbejdsmarked Robotterne kommer- men er det det værste Arbejdsmarkedet er i forandring
Fremtidens arbejdsmarked Robotterne kommer- men er det det værste Arbejdsmarkedet er i forandring Frank Skov, analysechef Cevea 23.06.2016 Konventum Andel af arbejdsstyrken i deltid 25 20 Andel i deltidsarbejde
Læs mereFlere ufaglærte arbejder på højt niveau
21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere
Læs merePraktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet
Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode
Læs mereUdvalgte dele af resultaterne af undersøgelsen fremlægges her generelt i form af ukommenterede tabeller.
Undersøgelse om kompetenceudvikling IDAs Kompetence- og Uddannelsesudvalg har gennemført en spørgeundersøgelse om kompetenceudvikling blandt foreningens medlemmer. Undersøgelsen er gennemført via IDAs
Læs mereKommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015
Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger
Læs mereHvor skal vi bygge og hvor skal vi bo?
1 Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? Det fremføres ofte i den offentlige debat, at vi i Danmark har et højt skatteniveau sammenlignet med andre industrialiserede lande og det derfor er svært, at tiltrække
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereDeltidsansattes psykiske arbejdsmiljø
1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereKender du andre potentielle opfindere i din omgangskreds?
.04.07 Ny undersøgelse afliver myter om private opfindere - portræt af de danske opfindere En ny undersøgelse fra Teknologisk Institut afliver myten om den private opfinder som en person, der arbejder
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mere8: Social kapital. Februar 2014
8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres
Læs mereKompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017
Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling
Læs mereFærre faglærte udfordrer fødevarebranchen
Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret
Læs mereInternationale perspektiver på ulighed
1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et
Læs mereVærdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder
Januar 2017 Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Analysen viser at Virksomheder, der ansætter en akademiker, har en højere overlevelsesrate end sammenlignelige virksomheder,
Læs mereTrivselsundersøgelse 2010
Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2010 Rapportspecifikationer Antal gennemførte 2834 Antal udsendte 4807 Svarprocent 59% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema
Læs mereAllerød Lærerforening
Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes
Læs mereANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne
ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere
Læs mereTrivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport
Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende
Læs mereDenne bog er tilegnet personalet i alle Sparekassen Faaborgs afdelinger.
Vi tror på dig Denne bog er tilegnet personalet i alle Sparekassen Faaborgs afdelinger. Om at være stolt af sin arbejdsplads Sparekassen Faaborg er et moderne pengeinstitut med succes. Den succes skal
Læs mereTrivselsundersøgelse 2014
DKBS Trivselsundersøgelse 2014 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 55 Inviterede 66 Svarprocent 83% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6
Læs mereJobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job
Jens Frank Arbejdsmarkedschef, Dansk Metal 0000jef@danskmetal.dk 29 42 13 98 Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job En ny undersøgelse fra Dansk Metal viser, at jobcentrenes aktivering
Læs mereUligheden i indkomster stiger
Uligheden i indkomster stiger har ikke kun alene højeste disponible indkomst, de har også oplevet en væsentlig højere stigning end andre lønmodtagere. Indkomstgabet mellem topledere og lavtlønnede er steget
Læs mereIkke-etniske danskere i politik
1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de
Læs mereLederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere
Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning
Læs mereElever i grundskolen, 2015/16
Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler
Læs mereBrøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008
Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,
Læs mereFaxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse
Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse
Læs mereKløften mellem land og by vokser
1 Kløften mellem land og by vokser Urbanisering er ikke noget nyt begreb. Men efter kommunalreformen har udviklingen for alvor taget fart. Hvor der i 1981 boede næsten ligeså mange i yderkommunerne som
Læs mereTrivselsundersøgelse 2012
Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed
Læs mereInternt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012
Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012 Indhold Metode Hovedkonklusioner Salgsafdelingens opbygning Profiltyper i internt og eksternt salg Hvordan skaber man gode sælgere Aflønning
Læs mereAARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG
AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af
Læs mereMedarbejder i Glostrup Kommune
Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab
Læs mereKodeks for bæredygtigt MED-samarbejde
Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde Forord En god arbejdsplads kommer ikke af sig selv. Det kræver kompetente medarbejdere og ledere, der vil arbejde for en bæredygtig arbejds- og samarbejdskultur, hvor
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereEtnicitet og ledighed - unge under 30 år
og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereVelfærdens Danmarkskort - Skolen
1 Velfærdens Danmarkskort - Skolen Velfærdens Danmarkskort kortlægger udviklingen på nogle af de mest centrale velfærdsområder i Danmark. Dette notat fokuserer på udviklingen i den danske folkeskole gennem
Læs merePolitikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI
Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger
Læs mereFremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.
1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som
Læs mereTO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser
TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring
Læs mereRegional konjunkturanalyse, juni 2015
al konjunkturanalyse, juni 2015 AF KONSULENT MALTHE M. MUNKØE Erhvervslivet forventer økonomisk fremgang. Størst er optimismen i Hovedstaden, mens virksomhederne i Nordjylland og på Sjælland generelt set
Læs mereUndersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore
Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore virksomheder Den demografiske udvikling i Danmark forventes at betyde, at der frem mod 2040 vil være ca. 350.000 færre i den erhvervsaktive alder end
Læs merePolitisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1.
Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Lav åbenhed Høj åbenhed Lav politisk interesse Høj politisk interesse Politisk tillid
Læs mereKompetenceudvikling og optimering af effekter
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE
Læs mereFANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV
AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mere