Notat: Flere djøfere eller øget velfærd?

Transkript

1 Notat: Flere djøfere eller øget velfærd? Djøferne har sig tungt på det politiske apparat og skabt et kompliceret kontrolregime, som giver stadig flere arbejdspladser til stadig flere djøfere. Antallet af djøfere i kommunerne er således steget med 118 pct. over de sidste ti år. Hvis udviklingen fortsætter, vil vi have yderligere kolde bureaukrathænder til at evaluere, effektmåle og monitorere velfærden i Selvom kommunerne presses på pengepungen, bliver der ansat flere og flere højtbetalte djøfere i den kommunale sektor til monitorering, evaluering og regulering, i stedet for ansatte, der kan levere de gode, solide og nære velfærdsydelser, borgerne har brug for. I kommunerne er djøfisering blevet et skældsord, der dækker over den stigende andel af administrative arbejde, der skyldes meningsløse kontrolsystemer, der kan være dokumentation for politisk slagskraft. Siden 2001 har Danmark haft en større andel samfundsvidenskabeligt uddannede end resten af de skandinaviske lande, jf. nedenstående graf, og ifølge en lineær fremskrivning lavet af DAMVAD for DJØF, vil vi i 2030 mangle yderligere djøfere udover den almindelige vækst. Personer som blandt andet skal varetage offentlige erhverv i stat, kommune og regionerne, givet at der også fremover skal ansættes i samme opskruede tempo i disse sektorer. ANDELEN AF SAMFUNDSVIDENSKABELIGT UDDANNEDE I SKANDINAVIEN Denmark procent Finland Norway Sweden gns procent nordiske Kilde: Cevea på baggrund af OECD Stat Kontakt Notat Jens Jonatan Steen, Direktør Tema: Ny ulighed T Publiceret d E.jjs@cevea.dk Forfatter Maria Berntsen E. mbe@cevea.dk Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

2 Danmarks andel af djøfere er større end gennemsnittet i de skandinaviske lande. De sidste ti år har antallet af djøfere været i massiv vækst, og en lineær fremskrivning, baseret på denne periode, vil uundgåeligt påvise et stort behov for djøfere i år 2030, som illustreret i nedenstående figur. Dog bør fremskrivningen ikke resultere i, at de danske politikere ureflekteret skruer op for pengestrømmen til de samfundsvidenskabelige uddannelser, som DAMVAD og DJØF anbefaler, men derimod skabe rum for en overvejelse af, hvilke opgaver, der skal løses i kommunen, samt hvordan og ikke mindst af hvem, de skal løses. Det bør diskuteres, om det vitterligt er flere djøfere, vi har brug for, når serviceniveauet i skoler, børneinstitutioner og sygehuse bliver sat under stadigt stigende pres og medarbejdertimerne falder. UDVIKLINGEN I ANTALLET AF UDDANNEDE DJØFERE Den faktiske udvikling i antal djøfere Den estimerede udvikling i antal djøfere Djøferne overtager kommuner på velfærdens bekostning Kilde: Cevea på baggrund af DAMVAD s undersøgelse Det stigende krav til monitorering stiller kommunerne i en situation, hvor de bliver nødt til at prioritere kolde hænder over varme at fravælge pædagogen og læreren over djøferne, hvis de ikke vil sprænge budgetterne. Statsadministrationen kræver en minutiøs afdækning fra kommunernes side om, hvordan pengene bliver brugt, samt hvilken effekt hver krone har, så de kan demonstrere, at folketinget kun træffer økonomiske rentable valg. Men det er en opgave, der kræver så stor kapacitet, at kommunerne er nødsaget til at ansætte flere djøfere, som kan afkode og sikre opfyldelse af kravene. De sidste ti år er antallet af djøfmedarbejdere i kommunerne steget med 118 pct. fra til medarbejdere, og udviklingen i henholdsvis statsadministrationen og regioner er henholdsvis 47 pct. og 22 pct, som vist i nedenstående graf. De kommunalt ansattes primære opgave bør være kontakten med borgerne i hverdagen, og ikke at udfylde kontrolskemaer, lave statistikker og undersøgelser af velfærdsniveauet i kommunen. Juristen og statskundskaberen kan levere sidstnævnte, men de er ikke i stand til at levere den borgernære service eller de personlige velfærdsydelser, borgerne behøver. Det kan derimod hjemmeplejeren, SOSU-assistenten, folkeskolelæreren og pædagogen. 2

3 UDVIKLING I ANTALLET AF DJØFERE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR antal djøfere Offentlige erhverv i staten Offentlige erhverv i regioner/amter Offentlige erhverv i kommunerne Kilde: Cevea på baggrund af DAMVAD s undersøgelse Hvis den nuværende djøfisering i kommunerne fortsætter vil efterspørgslen efter djøfere stige med 138 pct. i Det svarer til ekstra djøfansættelser. Tendensen, til at ville måle og kontrollere, bunder i stigende mistillid til frontmedarbejderne i den offentlige sektor. Politikerne på Christiansborg sætter de kommunalt ansatte under massiv overvågning, og de klassiske selvstyremodeller bliver således undermineret. Det fremskrives i DAMVAD s undersøgelse, at efterspørgslen efter arbejdskraft i den offentlige sektor generelt vil vokse markant efter djøfere, mens den generelle medarbejderefterspørgsel ville ligge på 7 pct. i hele den offentlige sektor. VÆKSTEN I EFTERSPØRGSLEN EFTER DJØFERE I 2030 Offentlig erhverv i staten Offentlig erhverv i kommuner efter djøfere generelt Offentlig erhverv i amt/regioner 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% 140% 160% Kilde: Cevea på baggrund af DAMVADs undersøgelse 3

4 DAMVAD s fremskrivning estimerer, at hvis den seneste udvikling i efterspørgslen efter djøfere fortsætter, vil væksten i efterspørgslen efter disse vokse med 50 pct. på statsplan, 93 pct. på regionsplan og 138 pct. på kommuneplan det svarer til henholdsvis 3.756, og personer. Disse vækststigninger er så absurde, at de bør få enhver til at råbe vagt i gevær. Med tanken på at personer, ansat indenfor samfundsfag og humaniora på nuværende tidspunkt, modtager ca kroner mere i månedsløn end de ansatte indenfor service og omsorgsarbejde, bør det stå klart, at givet udviklingen fortsætter, vil det betyde markante ekstraudgifter for samfundet. De udgifter ekstra djøfere i den kommunale sektor medfører, kunne i stedet bruges til at ansætte folkeskolelærere eller service- og omsorgsarbejdere. En omprioritering der kunne bidrage til et løft af de basale velfærdsydelser. De udgifter ekstra djøfere i den kommunale sektor medfører, kunne i stedet bruges til at ansætte folkeskolelærere eller service- og omsorgsarbejdere. Politik bør handle om mennesker Hos politikere og medier er der sket en dyrkelse af markedet og rationaliteten, hvilket har gjort, at behovet for detailstyring er vokset. Prioriteringen af ressourcer er blevet målet fremfor midlet til at opnå et bedre samfund funderet på de visioner og ønsker, man har for Danmark og landets borgeres fremtid. Hvor minut-ure, kontrolskemaer, stregkodesystemer og effektmål ikke tidligere var en nødvendig del af SOSU-assistentens redskaber til at yde solide og nære velfærdsydelser, er det nu blevet en forudsætning, at andre skal kunne kontrollere, hvorvidt arbejdet virkelig gøres og hvad effekten af det udførte arbejde reelt er. Denne deprofessionalisering medfører en umyndiggørelse af de ansatte og fratager dem muligheden for at optimere og udvikle på deres eget arbejdsområde. De reelt serviceydende i kommunen opfattes ikke som administrative medspillere, men som modspillere der ville udnytte smuthuller for at fremme egne interesser. To tredjedele af danskerne har tillid til den offentlige sektor og mener, det ville gavne med færre love og regler. Denne generelle mistillid til de ansatte i den offentlige sektor er dog ikke bredt forankret hos borgerne, viser en undersøgelse lavet af Interresearch for Cevea. 66,4 pct. af danskerne er meget enige eller enige i, at det ville gavne den offentlige sektor, hvis der var færre love og regler, og 68,3 pct. har overordnet set stor tillid til de offentlige myndigheder. Kilde: Interresearch for Cevea 4

5 DANSKERNES TILLID TIL DEN OFFENTLIGE SEKTOR Det ville gavne den offentlige sektor, hvis der var færre regler og love Jeg har overordnet set en stor tillid til de offentlige myndigheder Enig eller meget enig Uenig eller meget uenig Ved ikke procent Frikommune-ordningen er et forsøg på at dæmme op for mængden af kontrol og monitorering fra staten side. Her får fem eller flere, endnu ikke udvalgte kommuner, muligheden for at slippe for statslige regler og krav. Forsøget skal inspirere kommunerne til nye interne organiseringsformer og arbejdsgange, og den enkelte SOSU-assistent får mulighed for at iværksætte nye innovative løsninger på sit eget arbejdsområde. Det bringer ejerskabet og tilliden tilbage i arbejdslivet og åbner op for nye arbejdsfællesskaber både i samarbejdet med borgerne og internt i kommunen. Dog ligger der fra politikernes side stadig et krav om, at kommunerne til gengæld for de nyvundne frihedsgrader, kan dokumentere, at de leverer en bedre service uden de statslige regler, end de gjorde før, da de statslige regler var gældende. Frikommune-ordningen er med andre ord begrænset af det selvsamme paradigme, som man forsøger at gøre op med New Public Management-tanken. Tillid og personligt ejerskab fremfor kontrol og dokumentation Hvis vi vil innovere Danmark og optimere den danske velfærdsmodel, er der brug for kreative idéer, der rækker ud over New Public Management paradigmet. Der er behov for flere forskellige faglige indgangsvinkler i de offentlige institutioner, i centraladministrationen og ikke mindst på ministergangene. Når 60 pct. af hver færdiguddannede årgang fra statskundskab ender i den offentlige sektor, risikerer vi, at der kun bliver tænkt på løsninger indenfor den fælles forståelsesramme. Danskernes 70,1 pct. af den danske befolkning at de oplever den offentlige sektor som tung og langsom. holdning til den offentlige sektors (manglende) evne til at innovere og nytænke velfærdsydelser kan ses som et symptom på dette. I en undersøgelse lavet af Interresearch for Cevea ytrer 70,1 pct. af den danske befolkning at de oplever den offentlige sektor som tung og langsom. De mange komplicerede regler og bureaukratiske systemer er sandsynligvis en medvirkende faktor til dette. 5

6 DANSKERNES SYN PÅ DEN OFFENTLIGE SEKTORS INNOVATIONSEVNE Den offentlige sektor er for langsom til at udvikle og nytænke deres velfærdsydelser Jeg oplever den offentlige sektor som tung og langsommelig Enig eller meget enig Uenig eller meget uenig Ved ikke procent 70,6 pct. af danskerne, at den offentlige sektor er for langsom til at udvikle og nytænke deres velfærdsydelser, hvilket er et kraftigt symptom på det tunge bureaukrati. Kilde: Interresearch for Cevea Samtidig mener 70,6 pct. af danskerne, at den offentlige sektor er for langsom til at udvikle og nytænke deres velfærdsydelser, hvilket er endnu et symptom på det tunge bureaukrati. Tim Knudsen, professor i offentlig forvaltning fra Københavns Universitet, har tidligere påpeget i ugebrevet A4, at problemet i høj grad opstår, når den enkelte ansatte kan ikke længere kan se den overordnede mening med flere kontrol- og dokumentationsopgaver, og frustrationen over kun delvist at kunne levere de egentligt ønskede velfærdsydelser vokser. Ved i højere grad at satse på øget tillid til den enkelte ansatte, kan denne frustration imødegås, og ikke mindst ved at indrette strukturerne således, at flest mulige beslutninger træffes ud fra nærhedsprincippet tættest muligt på de implicerede parter, hvor man har bedst mulighed for vurdere hensigtsmæssigheden af beslutningen. Nye progressive idéer, udviklet gennem tværfaglige arbejdsfællesskaber, opstår ikke i den nuværende struktur, hvor man er bundet på hænder og fødder af dokumentationskrav og effektmålinger. Man kører fast i en selvforstærkende spiral, hvor den stigende markedsgørelse af tidligere offentlige eller alment menneskelige institutioner generer flere opgaver til statskundskabere og djøfere. Kontrol og monitorering giver én virkelighed tillid og personligt ejerskab en anden. Vi bør som samfund at vurdere, hvor mange økonomiske ressourcer vi er villige til at bruge på at afdække den første side af sagen. i Kilder Ugebrevet A4: Offentlig service i frit fald DAMVAD: Djøfernes arbejdsmarked frem mod Danmarks Statistik: LON42: Fortjeneste for kommunalt ansatte efter arbejdsfunktion, lønmål og køn Analyseinstituttet interresearch a s Analyseinstituttet interresearch a s har stået for afvikling af undersøgelsen og bearbejdning af data. Dataindsamlingen er foregået via Interresearch Panelet. Panelet er repræsentativt for befolkningen i 6

7 Danmark. Dataindsamlingen har fundet sted i perioden 30. juli 5. august Det elektroniske spørgeskemaværktøj defgo.net er blevet anvendt til indsamlingen af data. Efter endt dataindsamling er der renset ud for de besvarelser, som ej er fuldendte. I alt har deltagere afgivet en fuld besvarelse Hvor der har været små skævheder i data i forhold til den danske befolkning, er data blevet vejet på variablene køn, alder og uddannelse i forhold til tal fra Danmarks Statistik ( Samtidig er der blevet vejet på valgresultatet fra 2007 ( Svarmulighederne Andet parti, Stemte ikke, Stemte blankt, Havde ikke stemmeret og Vil ikke svare har dog vægten 1. Data er repræsentativ på disse variable. Efter at data er blevet vejet er antallet af besvarelser