Kommunalreformen knækker nærdemokratiet

Transkript

1 Kommunalreformen knækker nærdemokratiet Nærdemokratiet er svækket. 66 pct. af danskerne mener, at politiske beslutninger er rykket længere væk fra deres hverdag, og 56 pct. mener, det demokratiske fællesskab er aftagende, viser en ny undersøgelse. En af de store skurke er de seneste kommunalreformen, som har reduceret antallet af kommunalpolitikere pr indbyggere med 48 pct. Men ønsket om et aktivt demokrati er fortsat stærkt, og derfor bør rammerne for nærdemokratiet og borgernes ejerskab styrkes. Der er grund til bekymring for den demokratiske inddragelse i Danmark: Når 2/3 af danskerne mener, at de politiske beslutninger er rykket længere væk fra deres hverdag, og når mere end halvdelen af befolkningen føler, det demokratiske fællesskab i Danmark er aftagende, bør alarmklokkerne ringe hos politikere landet over. FIGUR 1 OG 2: DANSKERNES HOLDNING TIL POLITISK BESLUTNINGSTAGNING Figur 1: Jeg oplever, at de politiske beslutninger er rykket længere væk fra min hverdag 12 % Figur 2: Jeg oplever, at det demokratiske fællesskab i Danmark er aftagende 17 % 22 % 66 % 27 % 56 % Enig eller Meget enig Uenig eller Meget uenig Ved ikke Kilde: Interresearch december 2011 Den gradvise svækkelse af nærdemokratiet i kommunerne, som har fundet sted over de sidste godt fyrre år, synes at have en stor del af skylden. Hvor deltagelsen ved folketingsvalgene ligger på samme høje niveau som tidligere, så daler deltagelsen i nærdemokratiet drastisk. I 2009 var stemmeprocenten ved kommunalvalget med 65,8 pct. den laveste i 35 år. Normen har været omkring 70 pct. Kontakt Jens Jonatan Steen, analysechef T E. [email protected] Forfatter Marie Dalsgaard Madsen analysepraktikant E. [email protected] Notat Tema: Demokrati Publiceret d. x-x-2012 Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea 1

2 FIGUR 3: VALGDELTAGELSE VED KOMMUNALVALG ,6 81, ,6 74, ,6 62,9 73,2 73,3 71,2 67,6 71,2 70,1 69,5 65, Kilde: Danmarks Statistik Modsat mener 74 pct., at der er behov for at skabe et aktivt demokrati som flere borgere har lyst til og mulighed for at engagere sig i. Det er altså modstridende tendenser der er i spil: På den ene side et svækket demokratisk fællesskab og en følelse af, at de politiske beslutninger finder sted fjernt fra borgerne. Og på den anden side et ønske fra danskerne om aktiv deltagelse og et levende demokrati. Problemstillingen peger på et udtrykkeligt behov for at forbedre de rammer, der begrænser den aktive demokratiske deltagelse i dag. FIGUR 4: JEG SYNES DER ER BEHOV FOR AT SKABE ET AKTIVT DEMOKRATI SOM FLERE BORGERE HAR LYST TIL OG MULIGHED FOR AT ENGAGERE SIG I. Jeg synes der er behov for at skabe et aktivt demokrati som flere borgere har lyst til og mulighed for at engagere sig i 16 % 10 % 74 % Enig eller Meget enig Uenig eller Meget uenig Ved ikke Kilde: Interresearch december

3 Strukturreformen = færre politikere, mere arbejde, dårligere nærdemokrati Antallet af kommunalpolitikere er faldet kraftigt gennem de sidste 45 år. Før Kommunalreformen i 1970 var der mere end Efter reformen faldt tallet til ca Og som følge af Strukturreformen i 2007 er tallet faldet yderligere til ca Begge reformer har altså betydet et drastisk fald i antallet af kommunalpolitikere. Og den negative udvikling stopper ikke her: Kommunerne beder nu om at få lov til at skære yderligere ned på feltet for at spare. Kalundborg, Assens og Ikast- Brande har allerede taget beslutningen, og Kolding, Vejle, Allerød, Thisted og Faxe m.fl. er på vej (HK-Kommunal ). Resultatet er færre kommunalpolitikere, Cevea har sammenholdt denne udvikling med stigningen i befolkningstal. Resultatet er, at der efter Strukturreformen i 2007 kun er 4,5 kommunalpolitikere pr borgere. Det skal ses i sammenhæng med, at der før reformen var ca. 9, og at der endnu længere tilbage, ved det sidste valg før Kommunalreformen i 1970, var 21. Før det var tallet endnu højere. Det svarer til et procentvist fald kommunalpolitiker ratioen (kommunalpolitikere pr borgere) på 48 pct. fra 2001 til 2009 forårsaget af Strukturreformen. Over hele perioden fra 1946 til 2009 gengivet i figur 5 er der sket et fald på 79 pct. Udviklingen betyder, at kommunalpolitikerne bliver mindre tilgængelige for borgerne. Den betyder også, at den naturlige spærregrænse ved kommunalvalg går op, hvilket går ud over mindre gruppers chance for at blive repræsenteret. FIGUR 5: ANTAL KOMMUNALPOLITIKERE PR BORGERE I KOMMUNALVALGSÅR ,4 26,9 25,9 25,1 24,9 21,0 Før Kommunalreformen 1970 Efter Kommunalreformen ,5 9,1 9,3 9,3 9,3 9,2 9,1 8,9 8,7 4,7 4,5 Efter Strukturreformen Kilde: Cevea på baggrund af Danmarks Statistik Kommunalreformen har også gjort arbejdet tungere for kommunalpolitikkerne. En undersøgelse foretaget af Djøfbladet og avisen Kommunen viser, at tre ud af fire kommunalpolitikere mener, at arbejdsbyrden er steget, og at opgaverne på deres bord er blevet mere komplekse. Et af eksemplerne fra undersøgelsen er fra Aarhus Kommune, hvor en kommunalpolitiker udtaler, at dagsordenen til byrådsmøderne typisk er på 500 sider.. Der er altså en voldsomt forøget arbejdsbyrde samtidig med, at der er færre og færre kommunalpolitikere til at løfte den. Djøfbladets og Kommunens undersøgelse viser, at selv de erfarne politikere med en lang uddannelse har svært ved at følge med. Den store arbejdsmængde udgør et problem for den demokratiske inddragelse af borgerne i nærdemokratiet. For det første fordi kommunalpolitikerne ikke har tiden og ressourcerne til at inddrage borgerne. For det andet afskrækker det store tidsforbrug borgerne 3

4 fra at indgå i kommunalpolitik. Og for det tredje betyder det, at det mest er de bedst uddannede, der melder sig, hvilket går ud over den førte politiks repræsentativitet. En undersøgelse foretaget af AKF (Anvendt Kommunal Forskning) viser, at kommunalpolitikerne føler de har mistet indflydelse til folketingspolitikere, ministerier og embedsmænd efter Kommunalreformen i Med de nye storkommuner er der sket en centralisering, der pålægger kommunerne langt flere opgaver end tidligere. Men de mange nye opgaver betyder ikke større indflydelse tvært imod oplever kommunalpolitikerne, at den centrale styring er blevet øget. Dette kan have alvorlige konsekvenser for engagementet, da en vigtig drivkraft for kommunalpolitikerne er, at de føler de har reel indflydelse. Kommunernes nye position bliver negativt selvforstærkende, når det handler om borgerinddragelse og bred tilslutning til kommunalpolitikken. De store kommuner føles fjerne for borgerne, som også får sværere ved at forstå de komplicerede, formelle politiske strukturer. Som resultat bliver borgernes deltagelse i den kommunale beslutningsproces mindre. Den lave stemmeprocent ved kommunalvalget i 2009 kan læses som et resultat heraf. Demokratiet har behov for politik, der inddrager folk på det lokale plan, hvor de får mulighed for at handle og tage ansvar for udviklingen af deres lokale samfund. Vi ser således at de lokale og nære demokratier køres totalt over, når det kommer til globale finanskrise, multinationale selskabers stadig stigende internationale indflydelse, Europagtens nye centraliserede økonomiske beføjelser og den generelle globalisering. Den politiske umyndiggørelse tager til. FIGUR 6: JEG OPLEVER AT MIN KOMMUNE ER INTERESSERET I AT INDDRAGE MIG SOM BORGER I POLITISKE BESLUTNINGER 16 % 20 % Enig eller Meget enig Uenig eller Meget uenig Ved ikke 64 % Kilde: Interresearch december 2011 Men ser vi på, hvorvidt folk oplever, at deres kommune viser interesse i at inddrage dem som borgere i politiske beslutninger, er resultatet ikke just opløftende. Ceveas undersøgelse viser, at knap 64 pct. oplever, at deres kommune ikke viser interesse i at inddrage dem. Dette til trods for, at langt de fleste kommuner netop har fremlagt strategier for nærdemokratiet i deres kommune. Beslutningerne bliver altså i stigende grad taget uden bred inddragelse af kommunens borgere. Vi står her med et alvorligt demokratisk problem. Alle politiske løsninger bør ikke dikteres ovenfra, da mange af dem netop berører borgerne direkte. 4

5 Inddragelse af borgerne i demokratriet er nødvendig for, at borgernes perspektiver og interesser i tilstrækkelig grad reflekteres i de politiske beslutninger, og for at borgerne får tilstrækkeligt ejerskab og ansvarsfølelse over for den førte politik. Den politik der bliver dikteret oppe fra og ned bliver for det første illegitim og for det andet så bliver den blind for den resterendes befolkningsproblemer, sådan som vi f.eks. så i forbindelse med finanskrisen, hvor bankerne muligheder for at udvide deres portefølje med nye risikable finansredskaber blev prioriteret over ekstrem gældsætning og udviklingen i den produktive økonomi. Det politiske engagement findes så hvordan forbedrer vi inddragelsen? Viljen til demokratisk deltagelse og engagement er ikke helt forsvundet. Ceveas undersøgelse viser, at et stort flertal mener der er et behov for at styrke demokratiet, og at deltagelse er vigtigt for at sikre et velfungerende demokrati. Det demokratiske potentiale er altså i høj grad i live. Vi mangler bare at sikre de rette rammer for, at borgernes engagement kan udfolde sig. Derfor er spørgsmålet hvordan vi kan udvide demokratiets rammer og øge inddragelsen af borgerne i nærdemokratiet? Her er der en masse inspiration at hente, både fra udlandet og fra danske initiativer, som vi vil forsøge at skitsere nedenfpr. London Citizens Vender vi opmærksomheden mod London, er den brede borgeralliance uden formel partitilknytning, London Citizens, en succeshistorie. Den samler og organiserer folk i relation til deres bopæl, på tværs af kulturer og traditionelle partiskel. Alliancen har til formål at styrke civilsamfundet og udvikle folkelig magt nedefra som bidrag til og til tider en udfordring overfor - en bureaukratisk stat og et profitorienteret marked. Det afgørende træk ved alliancen og dens måde at organisere sig på er, at den samler grupper og organisationer på tværs af interesser og organiserer dem omkring kampagner, de selv er med til at definere. Kampagnerne udvikles ved lyttemøder og lyttekampagner i Londons bydele. Herved findes en fælles vej frem, hvorigennem alliancen kan lave effektive kampagner. Et eksempel på alliancens virke er kampagnen Living Wage, hvor man lykkedes med at sikre de lavestlønnede en højere minimumsløn end politikere havde indført. Blandt medlemmerne af London Citizens er skoler, fagforeninger, kirker, moskeer, studenterorganisationer, nabonetværk og andre institutioner i civilsamfundet. Alliancen kendetegnes på samme tid af et meget bredt samarbejde og effektive offentlige kampagner omhandlende løn, sikkerhed, boliger, migranters rettigheder og andre, helt lokale emner. Projektet London Citizens viser, at enkeltaktører og organisationer i civilsamfundet ved at gå sammen og mobilisere borgerne kan få nærdemokratiet i spil. Civic Lotteries I Canada er man gået foran når det kommer til demokratisk innovation med konceptet Civic LotteriesKonceptet indebærer, at man inddrager borgerne og giver dem medansvar for løsningen af konkrete problemstillinger på lokalt plan. Borgere melder sig frivilligt til en pulje hvorfra der tilfældigt udtrækkes et antal medlemmer til såkaldte Borgerrådspaneler, lidt som et lotteri heraf navnet. Borgerrådspanelerne får så ansvar for at udforme prioriteringer og finansieringsplaner inden for bestemte områder. Eksempelvis man Civic Lotteries-metoden til at udforme en 3-årig sundhedsplan i et lokalområde uden for Toronto. Her viste deltagerne sig i stand til at fokusere på det fælles bedste frem for egne interesser, overskue komplekse problemstillinger og udforme legitime, gennemarbejdede løsningsforslag. De bidrog dermed over seancen til at skabe Torontos nye sundhedspolitiske prioriteringer. Civic Lotteries-metoden har mange fordele: Den sørger for, at den førte politik direkte afspejler borgernes prioriteringer. Den øger borgernes viden om systemet og deres ejerskab over den førte politik, hvilket medvirker til, at der ikke stilles så mange urealistiske krav til den offentlige sektor. Den mindsker beslutningstagernes fordomme overfor borgerne som værende uengagerede, uvidende om den politiske proces og fokuserede på private mærkesager. Den mindsker borgernes mis- 5

6 tillid til lokalpolitikerne. Og sidst men langt fra mindst viser erfaringen fra Canada, at deltagerne i Civic Lotteris-processerne kommer ud på den anden side med øget motivation til fortsat at engagere sig i politik og tage ansvar for samfundets udvikling. Sammenlagt styrkes nærdemokratiet og den demokratiske kultur mere generelt. Borgerbudgetter En relateret metode til at give borgerne øget indflydelse på og medansvar for deres lokalpolitik er de såkaldte borgerbudgetter. Ideen er født i Porto Alegre i Brasilien for 20 år siden, men anvendes nu i over 1000 byer verden over, blandt andet i visse distrikter i Chicago og New York. Overordnet indeholder konceptet følgende skridt: Først afholdes en brainstorm, hvor alle borgere i lokalsamfundet kan komme med ideer. Dernæst researcher en gruppe frivillige på gennemførligheden af forslagene og laver finansieringsforslag med hjælp fra eksperter. Lokalsamfundet stemmer så om forslagene, så den førte politik kommer til direkte at afspejle borgernes prioriteringer. Borgerbudgetterne har lignende positive effekter som Civic Lotteries-metoden den mindsker politikerleden, øger gennemsigtigheden i budgetlægningsprocessen, giver øget fællesskab og mere tillid mellem borgerne i lokalsamfundet og øger borgernes engagement i deres lokalsamfund. 3F på gaden i Tingbjerg Op til det sidst afholdte folketingsvalg slog fagforeningen 3F et slag for at øge den demokratiske deltagelse ved direkte at opfordre beboerne i udvalgte kvarterer, som bl.a. Tingbjerg, med generel tendens til lav valgdeltagelse til at gøre deres demokratiske ret gældende og stemme. De udvalgte kvarterer er karakteriseret ved at være udsat for høj arbejdsløshed og sociale problemer, hvilket udgør nogle af begrundelser for at beboerne ikke traditionelt har haft overskud til at gøre deres stemmer hørt. Ofte er mangel på ressourcer grunden til, at dette ikke sker. Og dét ville 3F ændre på. Metoden var at gå fra dør til dør og gennem en-til-en samtaler at mobilisere beboerne i området til at stemme. Man tog sig ganske simpelt tid og ressourcer til at snakke med de lokale borgere i område, for at inddrage dem, give dem følelsen af at blive værdsat og give tilliden til selv at fortsætte med flere samtaler. Mange fik for første gang mulighed for at udtrykke de problemer, som de selv oplevede i deres hverdag i Tingbjerg. Resultatet blev en 40 pct. reduktion i antallet af sofavælgere blandt de telefonisk kontaktede, en 67 pct. reduktion blandt ledige isoleret set samt en forøgelse af valgdeltagelsen med 2 procentpoint i de udvalgte boligområder (Baastrup, Vision 2011, nr. 3).3F-eksemplet viser, at det er muligt at skabe reelle forbedringer af den demokratiske deltagelse og repræsentation, hvis der gøres en målrettet indsats. Borgerne kan og vil gerne inddrages, hvis man gør det i øjenhøjde. Inddragelse af borgere nødvendigt, især i en krisetid Nogle vil måske mene, at vi ikke skal bruge ressourcer på at eksperimentere og lave demokratireformer, mens der er økonomiske krise. Cevea mener modsat, at krisen giver fornyet relevans til demokratiseringsdagsordenen. Demokrati er netop den afgørende del af løsningen. Når midlerne er knappe, er det særligt nødvendigt, at borgerne har indflydelse på de skrappe prioriteringer. Derfor er det vigtigt, at nærdemokratiet bliver styrket, og at borgerne inddrages mere direkte. Målet kan nås, hvis både politikere, borgere og civilsamfund gør en indsats. 6

7 i Metode Analyseinstituttet Interresearch a s har stået for afvikling af undersøgelsen og bearbejdning af data. Dataindsamlingen er foregået via Interresearch Panelet. Panelet er repræsentativt for befolkningen i Danmark. Dataindsamlingen har fundet sted i perioden 1. december 7. december Det elektroniske spørgeskemaværktøj defgo.net er blevet anvendt til indsamlingen af data. Kilder AKF: Kommunalpolitikeres rolle og råderum Baastrup, Rune: Mehmet, Mary og René væltede Løkke, Vision 2011, nr. 3, 13. februar Danmarks Statistik: Statistiske årbøger fra perioden HK-Kommunal.dk: Antallet af byrådsmedlemmer er på vej ned. r_er_paa_vej_ned Terp, Carsten: Demokratiets død ligger i dyngerne BF94B1F} 7