SLP kurset

Transkript

1 Beskrivelse af kursus i Samarbejde, Læring og Projektstyring (SLP) SLP kurset Indhold 1. Introduktion til SLP kurset 2. Pædagogiske overvejelser 3. Principperne for SLP kurset 4. Kurset i de enkelte mellemgrupper IT (31) AD, L og PM (31) NAT og SundhedsInformatik (32) Bioteknologi og Kemi (32) Elektronik og datateknik (33) Bygge og anlæg (34) 1. Introduktion til SLP kurset SLP står for Samarbejde, Læring og Projektstyring. Det er et PE-kursus der udbydes på basisuddannelsen og kursusgangene er fordelt med 2 på P0, 5 på P1 og 4 på P2. Den sidste kursusgang i P1 og P2 anvendes til at give skriftlig respons på de studerendes procesanalyser. SLP kurset skal understøtte delmål 3 i studieordningen for basisuddannelsen der handler om projektarbejdets faglighed Derfor skal kurset sammen med projektvejledningen opfylde følgende læringsmål for alle studerende på basisuddannelsen: Efter bestået P1-prøve skal den studerende kunne: a. anvende projektarbejde som studieform, b. vælge, beskrive og forstå forskellige metoder til videnstilegnelse i forbindelse med projektarbejdet, c. analysere egen læreproces, d. vælge, beskrive og anvende en af flere metoder til organisering af gruppesamarbejdet og til løsning af eventuelle gruppekonflikter, e. formidle projektets arbejdsresultater og arbejdsprocesser på en struktureret og forståelig måde, såvel skriftligt, grafisk som mundtligt. Efter bestået P2-prøve skal den studerende kunne: a. planlægge og styre et projektarbejde, b. foretage systematisk valg af metoder til videnstilegnelse i forbindelse med problemanalyse og problembearbejdning, foretage en kritisk vurdering af relevansen af den indhentede viden i forhold til projektarbejdet, herunder vurdere de valgte modeller, teorier og/eller metoders egnethed, c. analysere egen læreproces, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og der ud fra overveje videre studieforløb og studieindsats, d. analysere projektgruppens organisering af gruppesamarbejdet, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og der ud fra forbedre samarbejdet i fremtidige grupper, reflektere over årsager til og anvise mulige løsninger af eventuelle gruppekonflikter,

2 Beskrivelse af kursus i Samarbejde, Læring og Projektstyring (SLP) e. formidle projektets arbejdsresultater og arbejdsprocesser på en klart struktureret, sammenhængende og præcis måde, såvel skriftligt og grafisk som mundtligt. Kurset rekvireres i institut 20 hos forsknings- og udviklingsgruppen for teknologi, didaktik og organisatorisk læring der er hjemmehørende i FATS-gruppen. 2. Pædagogiske overvejelser i forbindelse med SLP kurset SLP er i det væsentligste et kursus i udvikling af projektmedarbejderkvalifikationer. Derfor er det er vigtigt at de studerende kommer til at arbejde med kursusmaterialet i forbindelse med deres projektarbejde. Det har også høj prioritet at de studerende udvikler deres bevidsthed om hvordan de arbejder med projekterne. Bevidstgørelse af arbejdsformer har bl.a. det formål at de studerende udvikler et sprog hvormed de kan kommunikere indbyrdes og med vejlederne om udviklingen af deres projektmedarbejderkvalifikationer. Bevidstgørelse af arbejdsprocesser handler om at kunne iagttage sig selv og sin egen måde at fungere på. Det sætter handlen og refleksion over ens handlen i centrum. Det er derfor væsentligt at kursusindholdet formidles konkret og tæt relateret til de studerendes daglige arbejdssituation. Abstraktioner over det konkrete tager udgangspunkt i de studerendes bevidsthed om deres egen arbejdsproces. For de fleste studerende der starter på basisuddannelsen er det nyt at skulle iagttage sig selv og sine gruppefæller - og derudover skulle sætte sin handlen til diskussion med andre. Det er en pædagogisk udfordring for både SLP kursusholderen og projektvejlederne at hjælpe de studerende med det. Procesanalysen spiller en central rolle for afviklingen af SLP kurset. Procesanalysen er bl.a. et udtryk for de studerendes bevidsthed om deres udvikling indenfor delmål 3 fagligheden. Alle kursets opgaver og øvelser er derfor rettet imod udarbejdelse af procesanalysen. Gennem arbejdet med opgaverne udarbejder de studerende materiale til deres procesanalyse. Den sidste kursusgang i P1 sættes af til at strukturere materialet til procesanalysen. Udover at medvirke til bevidstgørelse af arbejdsprocesser, har fokuseringen på procesanalysen følgende formål: Skabe sammenhæng mellem SLP kurset og projektvejledningen. I "opgavetiden" arbejder de studerende på deres projekt udfra en procesorienteret tilgang. Kursusholderen kommer derfor ofte tæt på de studerendes projektarbejde og vil også fungere som en vejleder for de studerende. Da en vejledning i arbejdsprocessen uden kobling til projekters tekniskfaglige problemstillinger let bliver overfladisk, er derfor vigtigt at kursusholderen og hjælpelæren har en faglig baggrund der sætter dem istand til at forstå henholdsvis delmål 1 og delmål 2 fagligheden i de studerendes projekter. En proces uden indhold er ingenting i sig selv. Derfor vil kursusholderen fra tid til anden komme til at fungere som vejleder for de studerende. Af hensyn til at de studerende ikke skal opleve projektvejledningen og "SLP-vejledningen" som usammenhængende er det derfor vigtigt at projektvejlederne er opmærksomme på hvad de studerende gennemgår i SLP kurset samt at SLP kursusholderne kan sætte sig ind i projekternes "tekniske" fagligheder.

3 Beskrivelse af kursus i Samarbejde, Læring og Projektstyring (SLP) Af hensyn til integreringen af SLP kurset og de studerendes projektarbejde bør projektvejlederne, være opmærksomme på, at de med fordel kan centrere deres delmål 3 vejledning omkring udarbejdelsen af procesanalysen gennem hele projektperioden og ikke kun i den afsluttende fase. SLP kurset evalueres hovedsageligt gennem procesanalysen. Fagligt set dækker indholdet i procesanalysen det meste af pensum i SLP kurset. Derfor vil en evaluering af procesanalysen også indirekte være en evaluering af SLP kurset. Som en hjælp til denne evaluering kommenterer SLP kursusholderne alle gruppers procesanalyser forud for afholdelse af projektevalueringen. Kommentarerne kan opfattes som et diskussionsoplæg til den del af evalueringen der omhandler delmål 3 og som tager udgangspunkt i procesanalysen. 3 Principperne for SLP kurset Som det fremgår af ovenstående er det ikke intentionen at afholde identiske kurser i alle storgrupperne. Derimod kan der formuleres en række principper der sammen med det faglige indhold, går igen i alle storgrupperne. SLP kurset skal tilpasses faglighed og "fagkultur" i de enkelte storgrupper. Det er vigtigt at SLP kursusholderen kan forstå de specifikke problemstillinger som de studerende sidder med i deres projekter. Det er f.eks. vanskeligt at forholde sig til projektplanlægning og styring i et projekt man ikke aner hvad går ud på. Det betyder at SLP kursusholderen så vidt muligt skal være fagligt funderet indenfor de studerendes fagområde. I SLP kurset lægges primært vægt på udviklingen af de studerendes praktiske færdigheder indenfor "kunsten at gennemføre et projektarbejde". Sekundært skal de studerende opnå en teoretisk forståelse af de emner der indgår i kurset. Den røde tråd i SLP kurset kan formuleres som at kurset skal fokusere på de centrale dele i et problemorienteret og gruppebaseret projektarbejde og give de studerende en forståelse af disse samt udstyre dem med en række konkrete metoder ifa "værktøjer" de direkte kan anvende i deres projekter. Derudover er formålet med SLP kurset at udvikle en reflekterende og eksperimenterende praksis hos de studerende. Det sidste sker gennem tilrettelæggelse af opgaver og øvelser der alle har til formål at træne de studerende i at reflektere og eksperimentere med deres egen praksis - både ift delmål 1, 2 og 3. I den forbindelse spiller procesanalysen en vigtig rolle som det "produkt" der arbejdes hen imod og samtidigt som et dokument der kan samle kursusundervisningen, vejledningen og evaluering af kurset. I afviklingen af kurset skal der være en progression fra P1 til P2. Det kommer til udtryk ved at vi kommer igennem hele "pensum" i P1, hvorefter dele af det uddybes i P2. Succeskriterier for kurset SLP kurset er en succes, når det bidrager til at de studerende opnår konkrete erfaringer med projektarbejde og samtidigt bliver bevidste om deres egne erfaringer vedrørende projektprocessen. Herunder at de har udviklet en reflekterende og eksperimenterende praksis. Kurset skal gøre opmærksom på eksistensen af de centrale dele af en projektproces, initiere erfaringsopbygning

4 Beskrivelse af kursus i Samarbejde, Læring og Projektstyring (SLP) (gennem tilrettelæggelse af opgaver og medvirke til bevidstgørelse af erfaringerne gennem udarbejdelse af procesanalysen. Ét succes kriterium for kurset er således at procesanalysen afspejler bevidstgjorte og formulerede erfaringer. Dvs. at kurset knyttes til procesanalysen. Men kurset bidrager ikke til den proces alene. Helt centralt i denne proces er vejledning og eksamen i delmål 3 som for langt de fleste gruppers vedkommende varetages af hovedvejleder. Hvis der ikke er overenstemmelse mellem kursusholderes og vejlederes mål med procesanalysen opstår der skisma og frustation om succeskriterierne. En frustration som lettest kan rettes mod kurset. Derfor er det vigtigt at delmål 3 vejledning og evaluering på en eller anden måde kobles til/samordnes med kursusdelen. Og ikke mindst desværre også får status til eksamen. I nedenstående konkrete forslag til kursusplan imødegås dette problem ved at integrere dels seminaraktiviteter som afholdes sammen med vejledere, dels at kursusholdere afgiver en skriftlig vurdering af procesanalysen til samtlige involverede parter i projektenhedseksamen. SLP On-line I følgende mellemgrupper er der oprettet en hjemmeside for SLP kurset: 31: Informatik 32: Nat og Sundhedsinformatik 33: Elektronik og DATA teknik 34: Bygge-anlæg, miljø og planlægning, Industri og eksport SLP i P1

5 Beskrivelse af kursus i Samarbejde, Læring og Projektstyring (SLP) Efterår 2000

6 SLP i Storgruppe 31 (Informatik) Informatik ST Kursusgang. Mellemgruppe : Dato Torsdag d Tid 8.15 Lokale 314 Mellemgruppe : Dato Mandag d Tid 8.15 Lokale 314 Kursusholder Anette Kolmos Introduktion til problemorienteret projektarbejde Form Dagens kursusgang vil blive afholdt som forelæsning med efterfølgende opgaver Indhold Hvorfor projektarbejde - hvorfor samarbejde? Præsentation af studieform Præsentation af kurset Hvad er en procesanalyse Projekt og rapport Struktur i arbejdsprocessen Logbøger FAQ Opgaver - Hvilke erfaringer har I med projektarbejde? og hvad indebærer disse erfaringer af gode råd til jeres fælles proces? Hvordan vil I anvende jeres meget forskellige erfaringer med projekt- og gruppearbejde? - Hvad vil I have ud af P0-perioden og hvordan vil I planlægge det? Opstil mål og plan som det første input til jeres procesanalyse. - Vil I anvende samarbejdskontrakter - hvad kunne være fordele og ulemper ved at gøre det? Hvad kunne være relevante punkter for jer? Litteratur SLP kompendiet omkring Projektledelse Planlægning og Styring. Der henvises generelt til dette som en hurtig introduktion til projektarbejde. SLP kompendiet ligger på

7 SLP i Storgruppe 31 (Informatik) 2. Kursusgang. (P0 - Erfaringsopsamling) Mellemgruppe A+B : Dato Mandag d Tid 8.15 Lokale AUD 3 Kursusholder Søren Hansen Erfaringsopsamling fra P0 projektperioden Form Dagens kursusgang vil blive afholdt som et kort oplæg til udarbejdelse af procesanalysen med præsentation af nogle eksempler på hvordan det kan gøres. Derefter skal der udarbejdes procesanalyser. De skal afleveres Tirsdag 26/9 Kl til Karen. Opgaver Dagens opgave er at få udarbejdet en procesanalyse. Litteratur SLP kompendiet omkring Projektledelse Planlægning og Styring. Der henvises generelt til dette som en hurtig introduktion til projektarbejde. SLP kompendiet ligger på

8 SLP i Storgruppe 31 (Informatik) 3. Kursusgang. (Problemorientering, Læring og Projektvejledning) HOLD A: Dato Man 23/10 Tid 8.15 Lokale 314 HOLD B: Dato Fre 20/10 Tid Lokale 309 Kursusholder Søren Hansen Form Dagens kursusgang vil blive afholdt som et seminar med korte oplæg fra kursusholderen efterfulgt af diskussion i plenum. Gruppernes vejledere er også inviteret til denne kursusgang så I kan få lejlighed til at diskutere problemorientering og vejledning med dem. Indhold Præsentation af kurset i P1. Hvad vil det sige at et projekt er problemorienteret? Hvorfor problemorientering? Erkendelsesprocessen i det problemorienterede projektarbejde Hvad lærer man? Samarbejdet mellem vejledere og studerende? Hvordan er arbejdsdelingen i projektprocessen? Opgaver Udvikling af samarbejdet med vejlederne: I opgavetiden Udarbejd et udkast til en samarbejdsaftale hvor I tager udgangspunkt i vejledertypologien fra kurset samt jeres egne erfaringer og forventninger. Elementer I kan overveje er : Hvilken type vejledning ønsker I? Hvorfor det? Ønsker I samme type vejledning i hele projektperioden? Hvornår skal der holdes møder? Vil I mødes med begge vejledere samtidigt eller hver for sig? Vil I anvende ordstyre? Hvem skal det være? Hvilken rolle skal vejlederne have i forhold til jeres projektorganisation? På næste vejledermøde Diskuter udkastet med jeres vejleder og diskuter jer frem til en aftale I sammen kan gå ind for. (Samarbejdsaftalen er et dokument til jeres portfolio). På de efterfølgende vejledermøder Overholdes samarbejdsaftalen? (Før mødet bør I udpege en referent der også holder ekstra øje med mødets afholdelse Følger det aftalen? Er det et godt møde? Hvad kunne der eksperimenteres med?) I kan evt. lade første punkt på hver mødedagsorden hedde Hvad vil vi afprøve på dette møde? F.eks. Prøve med/uden ordstyre. Ændre ordstyrens opgaver. Ændre jeres indbyrdes placeringer omkring bordet (også vejledernes).

9 SLP i Storgruppe 31 (Informatik) Hvad I end måtte komme i tanke om af store og små ændringer så gør det til en vane at eksperimentere med mødeformen eller oplægget til mødet. Husk efter mødet at diskutere hvad I syntes om det. Skriv ned hvad prøvede og hvad der kom ud af det. Det skal med i jeres portfolio. Problemorientering Diskuter hvordan jeres projekt passer ind i den skitserede model for problemorientering. Hvad er de(t) praktiske og teoretiske problemer i jeres projekt? Hvordan ser de ud til at relatere til henholdsvis delmål 1 og 2 i studieordningen? Hvad skal der til for at besvare dem? Diskuter spørgsmål og svar med jeres vejledere på næste vejledermøde. Litteratur Litteraturen finder I under (fra Onsdag 11/10 Eller alternativt vil det ligge til selvkopiering hos ) At bruge sin vejleder (Kapitel 7 i Problemorienteret projektarbejde af Poul Bitsch Olsen & Kaare Pedersen) Sammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed af Søren Hansen Problemorienteret projektarbejde (Kapitel 1 i Problemorienteret projektarbejde af Poul Bitsch Olsen & Kaare Pedersen) Husk at invitere jeres vejledere med til denne kursusgang!

10 SLP i Storgruppe 31 (Informatik) 4. Kursusgang. (Projektplanlægning og Projektstyring) HOLD A: Dato Man 30/10 Tid 8.15 Lokale 413 HOLD B: Dato Man 23/10 Tid Lokale 413 Kursusholder Søren Hansen Form Dagens kursusgang vil blive afholdt som et seminar med korte oplæg fra kursusholderen efterfulgt af diskussion i plenum. Indhold Hvad er et projekt? Projektstyring handler om håndtering af usikkerhed. Gantt kort og andre projektplaner. Opgaver Efter forlæsningen deles grupperne op i delgrupper til de efterfølgende interviews (3 grupper deles i to delgrupper så der bliver 6 delgrupper i alt) PLAN FØLGER. I opgavetiden Følgende gælder for hver delgruppe: Udarbejd en interviewguide med spørgsmål der kan afdække alle aspekter af projektstyring og projektplanlægning i praksis (Tag evt. udgangspunkt i forlæsningens aspekter). F.eks. Har I en projektleder? Hvordan ser jeres projektledelse ud? Hvilke opgaver har projektledelsen? Er de faste eller går de på omgang? Hvilke projektplaner benytter I jer af? Hvad er ideen med dem? og erfaringerne med dem? Hvorfor er de valgt? Hvordan er I organiseret i jeres projektorganisation? Hvorfor det? Hvordan indgår vejlederne i organisationen? Hvad er deres opgaver? OSV I skal interviewe en delgruppe fra en anden gruppe om hvordan de styrer og planlægger deres projekter. I skal tage referat af interviewet og hele tiden spørge ind til en grundig beskrivelse af gruppens praksis. Renskriv referatet fra interviewet og udlever det til gruppen sammen med jeres gode råd til hvordan de efter jeres mening kan forbedre deres praksis. I kan her tage udgangspunkt I jeres egne tidligere erfaringer og dagens forlæsning (I skal ikke skrive lange romaner men hellere uddybe det I har skrevet mundtligt) I bliver selv interviewet én gang af en anden delgruppe end den I selv har interviewet.

11 SLP i Storgruppe 31 (Informatik) Grupperne samles igen for sig selv og diskuterer de referater og gode råd de har modtaget fra de to andre grupper. De indgår i portfolien som datamateriale. På efterfølgende gruppemøder Husk løbende at eksperimentere både med jeres projektstyring og projektplanlægning! F.eks. Hvis I ikke har haft en projektleder og noget ikke fungerer så prøv at udnævne en og beskriv han/hendes opgaver. Bruger I jeres tidsplan? hvis ikke så prøv at ændre dens form og indhold så den bliver brugt. Hvornår har I mulighed for at ændre i jeres projektstyring? Sker det formelt eller uformelt? Gør det til jeres projektkultur at eksperimentere afhold evt. en brainstorm over mulige eksperimenter. Husk at notere jeres erfaringer undervejs. Det er materiale til jeres portfolio. I kan evt udnævne en til at være ansvarlig for portfolien. Litteratur Litteraturen finder I under (Eller alternativt vil det ligge til selvkopiering hos Karen ) Projektarbejde, usikkerhed og succes, Kapitel 3 i Projektledelse i løst koblede systemer ledelse og læring i en ufuldkommen verden, Jurist og Økonomforbundets Forlag Side i SLP kompendiet af Tina Bering Keiding.

12 SLP i Storgruppe 31 (Informatik) 5. Kursusgang. (Projektdesign) HOLD A: Dato Man 6/11 Tid 8.15 Lokale 413 HOLD B: Dato Man 30/10 Tid Lokale 413 Kursusholder Søren Hansen Form Dagens kursusgang vil blive afholdt som et seminar med korte oplæg fra kursusholderen efterfulgt af diskussion i plenum. Indhold Projektdesign. Hvordan bygges et projekt op? Rapportdesign. Hvordan kan en projektrapport struktureres? Sammenhængen mellem projekt og rapport. Opgaver 1) Opstil et projektdesign der redegør for følgende: Projektets mål: Initierende problemer (Praktiske og teoretiske problemer) Problemformuleringen Projektafgrænsningen Delmålsformuleringer (Læringsmålene) Projektets midler: Projektplanerne Samarbejdsaftalerne Projektets ressourcer Anvendelse af teorier og metoder Projektets produkter: Projektrapporten Procesanalysen Fremlæggelsen til evalueringen Evt. konstruktioner /programmer Projektets status Hvor er vi kommet til? Hvad mangler vi? 2) Redegør for hvilke aktiviteter der evt. skal gennemføres før I kan opstille et færdigt projektdesign.

13 SLP i Storgruppe 31 (Informatik) Litteratur Litteraturen finder I under (Eller alternativt vil det ligge til selvkopiering hos Karen ) Litteraturen er den samme som til de foregående kursusgange. I kan finde den I selvkopieringsbakken hos Karen. Her finder I også OH til kursusgang 4.

14 SLP i Storgruppe 31 (Informatik) SLP Kursus for Informatik MM 6 : Funktioner, roller og kommunikation i gruppen Hold B: Mandag 27/ Lokale 413 Hold A: Fredag 1/ Lokale 413 Form Kursusgangen holdes som en slags workshop med oplæg om gruppesamarbejde, spil, test s og dialog. Vi starter med en erfaringsopsamling på hvordan grupperne har arbejdet med at vedligeholde og forbedre samarbejdet samt hvordan I har forebygget og evt. løst opståede konflikter. Det må I gerne tænke over på forhånd. Indhold Gruppernes erfaring med samarbejde/konfliktløsning Hvad er god og hvad er dårlig kommunikation i gruppens diskussioner? Kommunikationsdiagrammer Kommunikationsspil om konsensusbeslutninger (Ørkenspillet) Individuelle læringstests (7 former for intelligens) Samarbejde og roller i gruppen (Bales selvvurdering) Opgaver Analyser gruppemedlemmernes resultater af de individuelle tests (Bales selvvurdering og 7 former for intelligens) med henblik på at identificere styrker og svagheder i forhold til gruppens samarbejds- og kommunikationsmuligheder. Lav på denne baggrund et forslag til forandringer i gruppens kommunikationsmønster og arbejdsmåder, som bedre udnytter de enkelte gruppemedlemmers styrker samt nedbringer effekten af deres svagheder. Såvel tests, som analyse og forslag gemmes i jeres portefolie. Opgaven består i at identificere gruppens styrker og svagheder. Hertil skal i benytte jer af følgende: Jeres resultater af de individuelle tests (Bales selvvurdering og 7 former for intelligens). Kommunikationsdiagrammet fra "Ørken spillet" Analysen af jeres kommunikation under "Ørken spillet" Udarbejd på denne baggrund et forslag til forandringer i gruppens kommunikationsmønster og arbejdsmåder, som bedre udnytter de enkelte gruppemedlemmers styrker samt nedbringer effekten af deres svagheder.

15 SLP i Storgruppe 31 (Informatik) Husk at såvel tests, som analyse og forslag gemmes i jeres portefolie da de udgør et vigtigt materiale til jeres procesanalyse. I skal forberede en 5 minutters fremlæggelse af jeres resultat for plenum. Litteratur Der er ingen litteratur til i dag. Ørkenspillet og de 2 tests vil blive udleveret undervejs. Med venlig hilsen Søren Hansen Aalborg d. 7/

16 SLP i Storgruppe 31 (Informatik) SLP Kursus for Informatik MM 7: Procesanalysen Hold A: Tirsdag 5/ Lokale 413 (BEMÆRK FLYTTET FRA 11/12) Hold B: Torsdag 30/ Lokale A314 Indhold Portfolien og procesanalysen Kriterier for en god procesanalyse Hvilke data indgår i procesanalysen? Analyse af data til procesanalysen Procesanalysens struktur og indhold Opgaver Diskuter procesanalysens struktur og indhold Hvilke data har I / mangler I ifm at kunne udarbejde en procesanalyse? Evt. planlægning af dataindsamling. Begyndende analyse af data til procesanalysen Forventninger til P1 Beskriv først de forventninger I havde til P1. Hvordan forløb processen i P1? I skal beskrive jeres P1 projektproces så detaljeret som muligt. I må gerne komme ind på alle de aspekter I finder relevante. I skal komme ind på følgende områder: Samarbejdet i gruppen (herunder organisering, konfliktforebyggelse og konfliktløsning) Samarbejdet med vejlederne Projektplanlægning og projektstyring Læreprocessen (herunder problemorienteringens røde tråd) Det er vigtigt at I venter med at analysere jeres erfaringer til efter at I er færdige med at beskrive dem! I kan lade jer inspirere af spørgsmålene herunder. Projektplanlægning Har alle i gruppen samme opfattelse af hvad projektplanlægning er? Find ud af det. Har I haft en projektleder i gruppen? Hvorfor/Hvorfor ikke?

17 SLP i Storgruppe 31 (Informatik) Hvilke opgaver har projektledelsen i jeres projektorganisation? (F.eks. tidsplanlægning - ressourcefordeling - uddelegering af opgaver motivering kontakt udadtil - andet) Hvordan er de opgaver organiseret? Hvilke projektplaner har I anvendt og til hvad? Hvad er jeres erfaringer med projektplanerne? Hvilke eksperimenter har I gennemført mht. projektplanlægning og styring? Hvilke erfaringer har eksperimenterne givet jer? Hvad vil I foreslå til planlægning og styring af et P2 projekt? Samarbejdet i gruppen Efter hvilke kriterier fordeler I arbejdsopgaverne mellem jer? Har I en samarbejdsaftale (mundtlig / skriftlig )? Hvorfor/Hvorfor ikke? Hvor tit holder I møder? - Hvad hvis I kommer for sent/ikke kommer? Hvordan afvikles møderne? (mødeleder? - runde om bordet? Andet?) Har I talt om jeres forventninger til hinanden? (F.eks. om hvad der motiverer jer, ambitionsniveau, social deltagelse???) Hvordan er kommunikationen i jeres gruppe? Er der nogle der taler hele tiden? Er der nogen der aldrig siger noget? Bruger gruppen uforholdsvis lang tid på diskussionerne? Hvorfor? Hvilke erfaringer fik I fra "ørkenspillet", "Bales test", "De 7 intelligensers test, Kommunikationsdiagrammer? Hvad har I gjort for at udvikle jeres samarbejde i en positiv retning? Hvilke eksperimenter har I gennemført i den forbindelse? Hvilke forventninger har I til samarbejdet i P2? Hvordan skal de blive opfyldt? Samarbejdet med vejlederne Hvordan forbereder I møder med jeres vejleder? Hvilken type respons ønsker I fra vejlederen? Har I en samarbejdsaftale med jeres vejleder? Hvilken type vejledning har I modtaget? Var det hvad I ønskede jer? Hvilke eksperimenter har I gennemført for at forbedre samarbejdet med jeres vejledere? Hvad er jeres erfaringer fra de eksperimenter? Hvilke forventninger vil I stille til jeres vejledere i P2? Analysen Udfra jeres beskrivelse skal I fremhæve hvad I opfatter som henholdsvis gode og dårlige erfaringer. Gode erfaringer: Osv

18 SLP i Storgruppe 31 (Informatik) Dårlige erfaringer: Osv For hver af de dårlige erfaringer skal I komme med forslag til hvordan I vil håndtere dem anderledes i P2 sådan at de bliver til gode erfaringer. Strukturen i P1 procesanalysen. Når I skriver procesanalysen kan I vælge at strukturere teksten på flere måder. Her er et forslag: Projektplanlægning Til hvert punkt I tager op (F.eks. Hvilke opgaver har projektledelsen i jeres projektorganisation?) Beskriv jeres forventninger til dette punkt (hvis I havde nogle) Redegør for jeres analyse - Gode erfaringer - Dårlige erfaringer - Forslag til ændringer i forhold til de dårlige erfaringer. Samarbejdet i gruppen Samme struktur Samarbejdet med vejlederen Samme struktur En P1 procesanalyse fylder typisk fra 7-15 sider. Litteratur Der er ingen litteratur til denne kursusgang. Med venlig hilsen Søren Hansen Aalborg d. 24/

19 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) Arkitektur & Design, Landinspektør samt Plan & Miljø, Storgruppe 0031 Til de studerende i Mellemgrupperne for Arkitektur & Design, Storgruppe 0031 Mellemgruppen for Landinspektør samt Plan & Miljø, Storgruppe 0031 Kurset i Samarbejde, Læring og Projektstyring (SLP-kurset) Kursuspræsentation og 1. kursusgang Først velkommen til jer alle. Beklageligvis kunne jeg ikke være med den første dag, men vil i stedet bruge dette brev til en første præsentation af mig selv og det kursus, jeg holder i jeres mellemgruppe. Jeg hedder Tina Bering Keiding, er uddannet civilingeniør med speciale i miljøteknik, har arbejdet som rådgivende ingeniør, forskningsassistent, taget pædagogisk efter uddannelse på seminariet og er nu ansat på Videncenter for Læreprocesser Jeg er, sammen med Hanne Dauer Keller, VCL, ansvarlig for afvikling af kurset i Samarbejde, Læring og Projektstyring (SLP-kurset), som skal understøtte jer i jeres arbejde mod opfyldelsen af studieordningens delmål vedrørende projektarbejdets faglighed. ( se studeordningen side 10, 16,18 og 21), og jeg vil desuden gennemgå delmålet med jer ved kursets første forelæsning. Opfyldelse af dette delmål evalueres dels gennem projektrapporten, dels gennem projektgruppens procesanalyse. Desuden vil kurset støtte jer i at få sat indhold på nye begreber som: projekt, projektrapport, procesanalyse.

20 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) Kursets indhold SLP-kurset har 3 hovedtemaer, Samarbejde, Læring og Projektstyring. Jeg vil i det følgende knytte en kort kommentar til de tre temaer. Samarbejde Evnen til at samarbejde i i tværfaglige teams er central i mange jobsituationer. En undersøgelse som ugebladet Ingeniørforening og Instituttet for Opinionsanalyse gennemførte i 1997 at ca. 75% af virksomhederne tillægger evnen til at kunne arbejde i projektgrupper stor/meget stor betydning ved nyansættelser. Til sammenligning lægger kun 28% stor/meget stor vægt på karaktergennemsnittet (Kilde: Ingeniøren, nr ). SLP-kurset skal skærpe jeres bevidsthed om jeres egen rolle i samarbejdsrelationer, og udvikle jeres evne til at håndtere samarbejdet professionelt. Jeg hører ofte fra vores nye studerende, at de har lært at arbejde i gruppe på gymnasiet og HTX, men erfaringerne viser, at det at samarbejde i en gruppe et helt semester, ofte i pressede situationer, stiller helt andre krav end den velkendte gruppearbejdsform. Hanne Dauer Keller vil i både P1 og P2 perioden tilbyde undervisning og vejledning som kan støtte jer i at udvikle mere udbytterige og professionelle samarbejdsrelationer. Læring Inden for alle fagområder er mængden af information langt større end den enkelte kan håndtere, hvorfor kendskab til ens egen læreproces er centralt for at kunne tilrettelægge tilegnelsen af ny viden på en hensigtsmæssig måde. Desuden vil mange af jer i fremtidige jobsammenhænge skulle formidle viden eller ideer til andre - en proces, der også lettes med blot et minimalt kendskab til, hvordan læreprocessen kan forstås. I er alle garvede lærende, men i og med at studierne ved universitetet er organiseret på en helt anden måde, end I kender fra tidligere uddannelsesforløb, stilles I over for nye krav i forhold til det at lære. Kendskab til samspillet mellem undervisningsform og mulig læring giver jer et fundament til at forstå de forskellige krav I møde fra forskellige undervisningsformer Projektstyring eller udvikling af projektkompetence står centralt både i forhold studiet og i forhold til en fremtidig jobsituation. I forhold til studiet er det vigtigt at kunne prioritere og tilpasse den tid, man bruger på projektets enkelte elementer, således at man ved projektets afslutning rent faktisk har opnået den grad af faglig bredde og dybde, som kræves for at kunne opfylde studieordningens målsætning og dermed bestå eksamen. I forhold til en fremtidig jobsituation ville alle projekter være begrænset af såvel tidsmæssige som økonomiske ressourcer. Også i denne situation er det tvingende nødvendigt, at alle projektets elementer gennemarbejdes inden for de givne rammer, således at kunden ved projektets afslutning får den ydelse, der ligger til grund for samarbejdsaftalen.

21 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) Kursets gennemførelse Kurset vil blive afviklet i form af forelæsninger, der præsenterer centrale hovedområder efterfulgt af arbejde i grupperne. Gruppearbejdet efter forelæsningerne vil være koncentreret om gruppens arbejde med at overføre forelæsningens tema til det konkrete projekt, gruppen arbejder med. En del af arbejdet består i skriftlig dokumentation og evaluering af projektets stade. Denne informationsindsamling og dokumentation danner senere grundlag for udarbejdelse af procesanalysen. I forbindelse med gruppearbejdet vil en af underviserne være tilstede umiddelbart efter forelæsningen, lige som I et vist omfang kan maile til os om relevante problemstillinger. Kursusmaterialet findes påfølgende adresse: Forelæsningensformen kan umiddelbart ligne, men er noget ganske andet end den klasseundervisning I kender. Forelæseren gennemgår ikke dagens tekst, men uddrager pointer og fremhæver væsentlige passager/forståelse. Forelæseren forventer derfor som udgangspunkt, at I har læst relevant litteratur. Hvad er anses for relevant litteratur finders dels på ovenstående web-adresse, dels på planen for den enkelte kursusgang, som vil ligge på storgruppens egen hjemmeside. Procesanalysen Efter hver projektperiode afleverer gruppen en procesanalyse, udarbejdet på baggrund af den dokumentation, der er indsamlet gennem projektforløbet. Kravene til procesanalysen fremgår af studieve jledningen. Efter P1 og P2 læses og kommenteres procesanalysen af kursusholderne, og komment arer tilsendes gruppen, suppleringsgruppen, vejledere og censor. I jeres mellemgruppe kigger kursusholderne jeres procesanalyse igennem, således I for nogle kommentarer, som forhåbentlig kan lette arbejdet med indsamling og dokumentation af materiale til P1 og P2 procesanalyse. Første kursusgang Første kursusgang afholdes for alle tre mellemgrupper på en gang ( for at skaffe tid til vejledning og komment ering af P0 procesanalyser) Mandag d. 11. september kl. 12,30 ca. 15 i Auditorium T. Derudover vil jeg være i A&D mellemgrupperne fredag d. 15/9 kl og i LP/PMmellemgruppen samme dag 12,30 14,30. Her vil grupperne enkeltvis få afklaret eventuelle spørgsmål i forhold til kursets temaer. Jeg kigger rundt men I kan evt. lægge besked hos Karen Rasmussen med jeres gruppenummer, så kommer jeg ind til jer. Temaerne på første kursusgang vil være: Præsentation af AAU og AAU s studieform Præsentation af kurset og kursusholdere Projekt og rapport Struktur og planlægning Logbog Procesanalyse studievejledningens krav Medbring studieordning og vejledning!

22 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) Anbefalet litteratur: Studieordningen afsnit 4.1, P0 projektenheden Kompendium til kurset i samarbejde, læring og projektstyring, af Tina Bering Keiding, siderne 2-15 og (findes på før omtalte web-adresse, og ligger desuden i papirudgave til storgruppesekretær Karen Rasmussen. Venlig hilsen Tina Bering Keiding

23 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) Erfaringsopsamling og Procesanalyse A&D mellemgrupperne samt mellemgruppen for Landinspektør/ Plan & miljø Erfaringsopsamlingen er skemalagt mandag d. 25. september og afholdes i jeres grupperum. Erfaringsopsamlingen danner grundlag for jeres udarbejdelse af P0-procesanalysen. I P1 og P2 perioderne vil materialet til procesanalysen skulle indsamles løbende i jeres studiedagbog/logbog/portfolio. (Kært barn har mange navne), og der vil derfor ikke blive afholdt erfaringsopsamling. I L/PM-mellemgruppen vil Hanne Dauer Keller være tilstede til vejledning, hvis I får behov for det og i A&D mellemgrupperne vil Tina Bering Keiding være tilstede. Vi vil gå rundt til grupperne, men går I nu i stå, er I velkomne til at fange os, inden vi kommer ind til jer. Vi vil begge være tilstede fra 9,00-12,00. Efter I har udarbejdet procesanalyserne vil Hanne og jeg kigge dem igennem og ganske kort kommentere dem, således at I allerede efter P0 får tilbagemeldinger, der kan give jer en fornemmelse af, hvad en procesanalyse er, og hvilke krav studieordningen stiller til den. Efter P1 og P2 vil kommentarerne blive givet til vejledere, censor og suppleringsgruppe, men her efter P0 er det udelukkende gruppe, der får tilbagemeldingerne Da erfaringsopsamlingen skal danne grundlag for procesanalysen foreslår jeg, at I fra starten tager udgangspunkt i kravene til procesanalysen. Det kan hjælpe til at strukturere diskussionerne. I studievejledningen side 16 opstilles følgende krav til P0-procesanalysen: (fremover skal I selv kunne finde kravene ved at slå op i studievejledningen) P0-procesanalysen skal indeholde projektgruppens dokumentation for og vurdering af følgende punkter: (tekst i ( ) er mine kommentarer) Projektplanlægning dvs. skitser til tidsplan og ressourceplan (hvem gør hvad og hvornår, deadlines mv.) Samarbejde dvs. kortfattet oversigt over organisering af gruppe samarbejdet og samarbejde med vejlederne (hvordan har i været opdelt i undergrupper, hvordan har i koordineret og sikret sammenhæng, hvordan har i holdt styr på aftaler, hvordan har i brugt jeres vejleder) Læreprocessen i P0-projektarbejdet ( hvad har I lært, hvad vil i gerne ændre. Af erfaring ved jeg at dette punkt synes svært, derfor kommer der et par stikord i skemaet på næste side) Vær opmærksomme på, at en procesanalyse er mere end en procesbeskrivelse (se kompendiet side 25-26) En analyse indeholder tre faser: Beskrivelse (Hvad gjorde vi) Analyse (Hvorfor gjorde vi som vi gjorde, hvilke overvejelser lå bag vores valg

24 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) Vurdering/opstilling af konsekvenser (Hvad var godt det skal med over i næste projekt, hvad var mindre godt, hvordan kan vi gøre det bedre/undgå samme problemer) Jeg har nedenfor opstillet et skema, som måske kan støtte jer under udarbejdelsen af procesanalysen. Det betyder ikke, at I skal udarbejde procesanalysen som et skema ej heller skal I nødvendigvis svare på netop disse spørgsmål. Det er alene tænkt som en tjekliste for at sikre at alle temaer er bearbejdet og som konkretisering af studieordningens formuleringer. Der er en kolonne for hver af procesanalysens tre temaer, og under hvert tema, de tre faser, der skal gennemarbejdes. Projektplanlægning Samarbejde Læreproces Beskrivelse Hvordan planlagde Hvordan delte I Hvad er de I Hvilke arbejdsopgaverne ud vigtigste I har lært i P0 om informationer Hvordan fik I havde I i jeres planer Hvordan fulgte I op undergruppernes arbejde samlet og koordineret 1. Projektarbejdsform en 2. At følge kurser på planerne Hvordan sikrede I jer, at alle vidste 3. At arbejde i en gruppe hvad der stod i alle arbejdspapirer Hvordan diskuterede I hinandens arbejdspapirer Analyse Hvorfor gjorde I som I gjorde Hvorfor gjorde I som I gjorde Hvorfor er det lige det, I fremhæver var der overraskelser i det Havde I forventet noget andet Vurdering Hvilke konsekvenser havde denne planlægningsstrate gi Kan den bruges på en projekt der var tre eller fem måneder i stedet for tre uger Hvordan vil I gerne planlægge og styre Hvordan fungerede det Hvad fungerede godt Hvorfor Hvad fungerede skidt Hvorfor Hvordan vil I føre gode erfaringer med ind I P1 og hvordan vil I undgå, Hvilke konsekvenser skal det få for P1 perioden? Hvordan vil I sikre det?

25 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) P1-projektet Hvordan vil I sikre, at det går som I ønsker at gentage de mindre gode erfaringer Procesanalysen efter P0 bør næppe fylde mere en 1-2 sider. Den skal ikke nødvendigvis skrives som flydende læsevenlig tekst, men kan for flere afsnits vedkommende sagtens skrives som stikord/punktopstilling. Blot skal læseren kunne forstå den sammenhæng stikordene optræder i. Procesanalysen afleveres Tirsdag d. 26/9 kl. 12,00 hos Karen Rasmussen. Følgende personer skal have et eksemplar: Gruppemedlemmerne Vejleder Opponentgruppen (3 stk) (I får nærmere besked om opponentgrupper) Opponentgruppens vejleder Karen Rasmussen Hanne Dauer Keller (fra LPM-mellemgruppen) Tina Bering Keiding ( fra AD mellemgrupperne) På gensyn d. 25/9 Tina Bering Keiding

26 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) SLP-kursus 3. kursusgang - Problemorientering Tid og sted: AD, hold B: Fredag 20. oktober 9-12 i rum 223 AD, hold A: Fredag 20. oktober 12,30-15,30 i rum 223 L + PM: Tirsdag 24. oktober 9-12 i rum 309 Form: Øvelse og forelæsning med efterfølgende arbejde i grupperne Indhold: 1. Introduktion til P1-perioden krav til delmålet vedr. Projektarbejdets faglighed studieordning, port-folio og procesanalyse 2. Problemorientering Hvad vil det sige at arbejde problemorienteret Hvorfor skal projekterne være problemorienterede lærings- og kvalificeringsmæssige begrundelser 3. Det problemorienterede projekts faser Litteratur: SLP-kompendiet side Problemformulering af Lotte Rienecker. Den koster 28 kr. og kan købes i boghandlen. Det er lidt af et fund : den er kort, let forståelig og meget praktiskorienteret Kapitel 1 og 2 i Problemorienteret projektarbejde af Poul Bitsch Olsen og Kaare Pedersen (den står på Karens kontor) I kapitel 1 dog primært siderne: 11-16, Jeg vil ikke gennemgå den anbefalede litteratur, men det vil formodentlig øge jeres udbytte betragteligt, hvis I har læst det/orienteret jer i litteraturen inden forlæsninge rne, da I herved vil kunne stille og forhåbentlig få svar på spørgsmål, der konkretiserer undervisningens tema direkte til jeres projekt. Venlig hilsen Tina Bering Keiding OPGAVE TIL PROBLEMORIENTERING 1. MÅL OG MIDDEL 2. BAGGRUND - DET PROBLEMORIENTEREDE PROJEKTS FASER 3. OPGAVEN

27 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) 1. Mål og middel Målet med opgaven er at støtte jer i at blive fortrolige med den generelle model (fisken) for et problemorienteret projekts faser. Dette søges opnået ved, at I konkretiserer modellen i forhold til jeres eget projekt, hvorved I samtidig kommer et skridt videre i projektet og/eller får evalueret projektets nuværende stade. 2. Baggrund - det problemorienterede projekts faser Det problemorienterede projekt kan illustreres som en fisk ( se kompendiet): Initierende problem/ igangsættende proble mstilling Problemformulering Problemanalyse Problemløsning/problem besvarelse Løsningsfasen besvarelse af problemformulering Det problemorienterede projektarbejde kan medudgangspunkt opdeles i følgende faser: Igangsættende eller initierende problem/problemstilling hvad vil vi gerne arbejde med hvad vil vi gerne lære hvad er de formelle rammer Problemanalyse og problemafgrænsning hvad består problemstillingen af, hvad skal vi vide noget om for at komme videre hvilken sammenhæng optræder problemet i hvad vil/skal vi arbejde med og hvad vil vi undlade at komme nærmere ind på Problemformulering problemformuleringen er et spørgsmål hvad er det vi vil og i hvilke rammer - udarbejdes på grundlag af problemanalyse og afgrænsning Løsningsfase hvad skal vi lære for at kunne svare på vores problemformulering yderlig afgrænsning udarbejdelse af løsningsforslag valg blandt løsningsforslag Løsning eller konklusion samt perspektivering hvad fandt vi ud af hvilke nye problemstillinger rejser det

28 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) 4. Opgaven Tag udgangspunkt i jeres projekt. 1. Brug fisken og ledespørgsmålene til at skabe overblik over, de faser I skal igennem Hvor er I i jeres projekt 1.2. Har I en problemformulering 2. I givet fald: er den så præcis, at I kan styre resten af projektet efter den, dvs. optræder den som et ret kort klart spørgsmål, så klart at I præcist ved, hvad det efterfølgende er for en opgave I vil arbejde med Justér den om nødvendigt 2.2. Gå til Hvis I ikke har en problemformulering 3.1. Hvad mangler I for at udarbejde en problemformulering. 4. Udarbejd udkast til problemformulering. 5. Send udkastet til SLP-kursusholderen. Opgavebesvarelsen kan desuden med fordel indgå i jeres port-folio

29 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) SLP-kursus 4. mm. Projektstyring Tid og Sted: Landinspektører og Plan & Miljø: tirsdag d. 31/10 kl i rum 309 Arkitektur og Design, hold 1: fredag d. 3/11 kl i rum 223 Arkitektur og Design, hold 2: fredag d. 3/11 kl. 12,30-15,30 i rum 223 Mål: At introducere værktøjer til og grundlaget fra planlægning og styring af projekter Form: Øvelse: En mordgåde Oplæg Arbejde i grupperne jf. nedenstående opgave. Litteratur: Vedhæftede notat SLP-kompendiet For supplerende litteratur henvises til det fælles kursusmateriale for SLP-kurset, som ligger under Basisuddannelsens hjemmeside, lige som der i notatet henvises til supplerende litteratur. Opgave: Opgaven vedrører ikke alene forelæsningens tema, men inddrager også aspektet vedrørende analyse af og refleksion over egen læreproces. Målet med dette er at støtte jer i indsamling af information til jeres Dagbog og dermed sikre grundlaget for den kommende procesanalyse. Tema 1. Læreproces Hvad var jeres mål med at gå til dagens forelæsning, med andre ord: Hvad ville I lære??. Fik I målet opfyldr hvorfor, hvorfor ikke? Hvad gjorde I for at få målet opfyldt? Er der sammenhæng mellem konstateringen af at læring er et resultat af jeres aktive indsats, og jeres deltagelse i forelæsningen? Hvorfor/ hvorfor ikke? Tema 2. Samarbejdsaftaler Hvis I ikke gjorde det i forbindelse med sidste kursusgang skal I: Diskutere jeres ønsker og forventninger til jeres samarbejde i gruppen og med jeres vejledere.

30 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) På baggrund af diskussionen udarbejder I i fællesskab (hvorfor i fællesskab?) en kontrakt for resten af jeres samarbejdsperiode, samt udkast til hvordan I gerne vil samarbejde med jeres vejledere. Diskuter sidstnævnte med vejlederen Tema 3. Tidsplanen 1. Har I en tidsplan? Gå til pkt. 2. Hvad mangler I for at kunne udarbejde den. Hvor mange uger frem kan i planlægge detaljeret, og hvornår må I nøjes med grovplanlægning? 2. Kig på jeres tidsplan Holder den Hvorfor /hvorfor ikke Hvad vil I gøre Hvorfor Hvilke konsekvenser skal det få Venlig hilsen Tina

31 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) MM6 Kommunikation, roller og funktioner Der er mange fordele ved at arbejde tæt sammen i grupper, f.eks. er der mulighed for at bruge hinanden som sparringspartner. Det forudsætter bl.a. at man tilegner sig viden om kommunikationsprocessen samt opøver færdighed i at give feedback. En anden fordel ved gruppearbejde er, at man kan trække på hinandens styrker. Én er måske specielt god til at få sat skub i arbejdet, mens en andens styrke ligger i at analysere materiale. Begge funktioner og flere til skal udfyldes, for at gruppearbejdet kan fungere succesfuld. Det er derfor vigtigt at få viden om hvilke funktioner der eksisterer samt ens egen tilbøjelighed til at udfylde dem. Der arbejdes med en blanding af øvelser og oplæg. Kursusgangen gennemgår følgende teori: - Erfaringsbaseret læring - Kommunikationsprocessen - Feedbackteknik - Aktiv lytning - Synergieffekt - Belbins teamrolle model I øvelserne arbejdes med følgende: - Betydningen af kommunikation uden mulighed for feedback - Samarbejdsprocesser - Egen tilbøjelighed til at indtage bestemte roller og funktioner

32 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) Procesanalyse for P1-perioden I forbindelse med jeres udarbejdelse af procesanalysen for P1-perioden vil vi komme rundt i grupperummene mandag d. 18/ fra I modsætning til proceduren ved udarbejdelse af P0-procesanalysen afholdes ikke en fælles erfaringsopsamling, som optakt til resten af dagen. Samtidig forudsættes I løbende af have indsamlet det nødvendige materiale til procesanalysen i løbet af P1-perioden i jeres Port-folio/dagbog/gruppemappe. Dagen program bliver således: 1. Erfaringsudveksling i grupper På baggrund af positive tilbagemeldinger fra P0-erfaringsopsamlingen starter dagen med udveksling af erfaringer fra P1-periodens projektforløb i grupper sammensat på tværs af projektgrupperne. (Gruppesammensætningen fremgår af bilag 1). Ideen bag dette tiltag er, at det kan blive lettere for jer at få blik for jeres egne proces og de valg I har truffet gennem forløbet, ved at høre om andres forløb. Ofte træffes valg ikke ved en sammenligning og vurdering af alternativer, men fordi noget virker umiddelbart indlysende. Ved at beskrive egne og høre andres erfaringer/kommentarer i forhold til at organisere et projekt og arbejde i en projektgruppe, kan noget at det, der var indlysende, komme til at træde frem som et (heldigt eller uheldigt) valg. For at det ikke kun skal blive løs snak i øst og vest foreslår jeg, at følgende spørgsmål styrer diskussionen: Hvordan har blev projektet styret så det udviklede sig i den ønskede retning Hvordan blev samarbejdet i gruppen organiseret (træfning af beslutninger, uddeling og koordinering af arbejdsopgaver.osv. ). Hvordan blev vejlederen brugt 2. Kaffepause ca Udarbejdelse af P1-procesanalyse Krav til procesanalysen P1-procesanalysen spiller en anden rolle end P0-procesanalysen gjorde, idet den sammen med P1-rapporten og jeres fremlæggelse skal dokumentere jeres forståelse vedr. Studieordningens delmål vedr. projektarbejdets faglighed ( SO side 18). SLP-kursusholderne læser og kommenterer procesanalyserne, men denne gang sendes kommentarerne ikke blot til projektgruppen, men også til evt. suppleringsgruppe, begge vejledere og censor. Indhold procesanalysens 4 temaer P1-procesanalysens indhold fremgår af studievejledningen side 19, men kan i korte træk opsummeres som følger: 1. Projektplanlægning (tids- og ressourceplaner herunder første og sidste sæt planer og sammenligning af disse med diskussion af væsentligste ændringer) 2. Gruppesamarbejdet (organisering af samarbejde uddelegering og koordinering, beslutningsprocesser og håndtering af evt. konflikter) 3. Samarbejde med vejledere, incl. håndtering af evt. problemer

33 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) 4. Læreprocessen. Dette volder ofte problemer, for hvad menes med det. Følgende spørgsmål kan forhåbentlig støtte bearbejdningen af dette punkt. Ved hvilken arbejdsform har I lært mest/mindst (projektarbejde, SE-kurser, PE-kurser, og evt. anden undervisning). Hvorfor denne forskel Hvad er jeres andel her af Hvad er omgivelsernes andel Hvad kunne have forbedret udbyttet/hvordan kunne I have lært mere Det er vigtigt, at I er opmærksomme på den progression, der ligger i kravene til P1-procesanalysen i forhold til P0-procesanalysen. Progressionen er søgt anskueliggjort i nedenstående skema. Derudover henvises til Studieordningen side 16 og 18. Delmål 3 krav, P0 SO side 16 kendskab til Delmål 3 krav, P1 SO side 18 1 beskrive, forstå, anvende, analysere Da vi ved læsning af P0-procesanalyserne konstaterede at det kan være vanskeligt at skelne mellem beskrivelse og analyse kan følgende skema måske støtte ved gennemarbejdning af procesanalysens 4. temaer Faser under hvert af procesanalysens 4 temaer Nøglespørgsmål Perspektiv beskrivelse hvordan og hvad gjorde vi bagudrettet vurdering hvordan virkede det for os, hvad var godt, hvad var mindre godt analyse hvorfor gjorde vi sådan hvad gjorde vi for at ændre det der ikke fungerede, hvordan virkede disse tiltag, hvorfor/virkede de/virkede de ikke vurdering af konsekvenser hvilke konsekvenser skal disse erfaringer have for P2 hvordan vil vi sikre at erfaringerne rent faktisk får bagudrettet og refleksion - nu refleksion - nu fremadrettet 1 Begreberne er hentet fra Blooms taksonomi, som er refereret side i Studieordningen. Det er denne taksonomi,der bruges ved bedømmelse af jeres præstationer.

34 SLP i Storgruppe 31 (A&D, PM og L) disse konsekvenser, så vi ikke skal gøre de samme erfaringer igen? Vigtigt: De her opstillede spørgsmål af generel karakter og vil derfor ikke være relevante for alle temaer for alle grupper. Samtidig er det ikke fyldestgørende i forhold til kravene til procesanalysen. I kan derfor ikke bruge dem som kriterier for en fyldestgørende procesanalyse, men udelukkende som støtte og inspiration. Venlig hilsen Hanne Dauer Keller og Tina Bering Keiding

35 SLP i Storgruppe 32 (Nat og Sundhedsinformatik) Naturvidenskab og Sundhedsinformatik ST 0032 Kursusgang 1 Hold I : Onsdag d. 6/9 kl. 8.15, lokale 223 Hold II : Torsdag d. 7/9 kl. 8.15, lokale 223 Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) er et såkaldt PE-kursus, dvs. et kursus som skal understøtte jeres arbejde med at lave et projekt som en del af uddannelsen. Kurset forløber over syv kursusgange i efteråret, og i P0-perioden er der to gange: først en introduktion og senerehen en kursusgang, hvor vi opsamler de erfaringer I gør jer under projektudarbejdelsen. I den første kursusgang vil vi se på den form for projektarbejde, som Aalborg Universitet bruger i uddannelsen. Vi vil blandt andet komme ind på elementerne i et projekt, de formelle regler om projektarbejdet, projektets relationer til kurserne og hvad det vil sige at arbejde problemorienteret. Litteraturen tilførste gang er et kompendium skrevet af Tina Bering Keiding, og fokus kommer til at ligge på de første ca. 16 sider. Kompendiet er dog generel for hele kurset, så hvis du vil have et overblik over de emner vi komme igennem er den resterende del relevant. Med venlig hilsen Gorm Simonsen [email protected]

36 SLP i Storgruppe 32 (Nat og Sundhedsinformatik) Litteratur: Tina Bering Keiding: SLP-kompendiet, s Findes på: Opgave i SLP kursusgang 1 1. Diskutér jeres erfaringer med projektarbejde - hvis I ikke allerede har gjort det. Hvad betyder det for P0 perioden? 2. Hvordan vil I registrere jeres arbejdsmåde? - eks. Humørkurver, tidplaner etc. 3. Hvilke elementer kunne I tænke jer at eksperimentere med? - eks. tidsplaner, referater etc. 4. Hvilke uklarheder mht. projektarbejdet har I, og hvordan vil I afklare dem?

37 SLP i Storgruppe 32 (Nat og Sundhedsinformatik) Kursusgang 3 Problemorientering, vejledning og læringsportfolio Mellemgruppe 1: tirsdag d. 24/10 kl i rum 223 Mellemgruppe 2: onsdag d. 25/10 kl i rum 223 Denne gang tager vi fat på det problemorienterede projektarbejde, noget omkring vejledning og mere om læringsportfolioen. Det vil derfor være en fordel hvis I har tænkt over, hvorvidt I arbejder med et projekt som er problemorienteret, og have gjort klart hvilke tanker I har gjort jer mht. P1 projektet - på baggrund af erfaringerne med P0. mvh Gorm Litteraturen til denne gang: 1. Keidings kompendium er stadig værd at læse. Specielt afsnittet om problemorientering. 2. Olsen & Pedersen: Problemorienteret projekarbejde (1997), s. 11 til 24. Findes til kopiering i SLP bakken. Opgave til SLP kursusgang 3 Betragt spørgsmålene som input til jeres portfolio 1. Hvilke "overskrifter" / katagorier vil I have i Jeres portfolio? Hvordan vil I styre Jeres dokumenter m.m.? 2. Hvordan vil I karakterisere Jeres projekt, som det ser ud nu? 3. Hvilken type problem arbejder I med? - Eller rettere: Hvad er hhv. Jeres teoretiske og praktiske problem?

38 SLP i Storgruppe 32 (Nat og Sundhedsinformatik) 4. (til næste gang) Hvilke værktøjer har I valgt til at planlægge og styre Jeres projekt med? Hvad forventer I at få ud af dem / hvad er deres funktion?

39 SLP i Storgruppe 32 (Nat og Sundhedsinformatik) Kursusgang 4 Projekter - planlægning og styring Mellemgruppe 1: tirsdag d. 31/10 kl i rum 223 Mellemgruppe 2: onsdag d. 1/11 kl i rum 223 Denne gang ser vi nærmere på projekter, deres natur og hvordan man kan planlægge og styre dem. Vi kommer ind på de grundlæggende problemer med at styre projekter samt ser på nogle værktøjer til at planlægge med. mvh Gorm Baggrundslitteratur: 1. Christensen & Kreiner: Projektledelse i løstkoblede systemer, Denne tekst kommer ind på problemerne ved at arbejde med projekter, men ikke rigtig ved hvor ender. Se specielt afsnittet om ambitionsniveau s Mikkelsen og Riis: Grundbog i projektledelse, I denne tekst er der både et kapitel om projektstyring og nogle appendices med forskellige eksempler på styringsværktøjer. Opgave i SLP kursusgang 4 1. Lav kort- & langsigtet aktivitetsplan for jeres projekt 2. Estimer tidsforbruget og vurder realismen 3. Diskuter tids- & ressourceplan med jeres vejledere til næste gang: 4. En eller to observerer et vejledermøde i opponentgruppen * er det mest fagligt- eller procesorienteret? * hvilken vejledningsstil bruger vejlederen? * er alle med i diskussionen (hvis der er en)? * forstår vejleder og gruppemedlemmerne hinanden?

40 SLP i Storgruppe 32 (Nat og Sundhedsinformatik) * hvilke resultater giver vejledningen? * Noter observationer m.m. og send dem til: [email protected]

41 SLP i Storgruppe 32 (Nat og Sundhedsinformatik) Kursusgang 6 Projektdesign, argumentation og rapportskrivning Mellemgruppe 1: tirsdag d. 14/11 kl i rum 223 Mellemgruppe 2: onsdag d. 15/11 kl i rum 223 Denne gang vil vi beskæftige os med at se projektet som en helhed. Hvilke elementer skal spille sammen for at skabe en overbevisende argumentation eller "en rød tråd". Derudover ser vi på hvordan en rapport kan opbygges. mvh Gorm Litteraturen til denne gang: 1. Tina Keidings kompendium (som I allerede har). 2. Vestergaard, F.: Rapportskrivning - en vejledning i udformning af tekniske rapporter, DTH Denne note er godt nok i udgangspunktet henvendt til ingeniører, men er en af de bedre introduktioner til at skrive en rapport. (Ligger i bakken hos Aase). Opgave - Kursusgang 6 1. Opstil Jeres projektdesign i forhold til de seks elementer: - Hvor godt har I beskrvet problemet?, Har I eksperimenter?, Hvordan styrer I Jeres ressourcer? etc. 2. Hvordan vil I designe Jeres rapport?

42 SLP i Storgruppe 32 (Nat og Sundhedsinformatik) - F.eks. ved at sammenholde aktivitetsdiagrammet med et procesdiagram. 3. Redegør for hvilke aktiviteter der eventuelt skal gennemføres før I kan opstille et færdigt projektdesign.

43 SLP i Storgruppe 32 (Nat og Sundhedsinformatik) MM7 Procesanalyse og fremlæggelse Hold 1: Tirsdag d. 5/12, 8.15 lokale 223 Hold 2: Onsdag d. 6/12, 8.15 lokale 223 Indhold: * Opsamling * Portfolioen og procesanalysen * Evalueringen og fremlæggelse Til denne kursusgang ligger der til selvkopiering en tekst om Præsentation (af Jay & Jay) samt to eksempler på en procesanalyse (en mangelfuld og en noget mere gennemarbejdet). I teksten om præsentation kan I nøjes med at orientere Jer i indholdet og lægge mærke til at de har nogle checklister og spørgsmål som I kan anvende i forberedelsen af Jeres fremlæggelse. Mvh Gorm Simonsen Jay, A. & R. Jay: Alt om præsentation, 1993.

44 SLP i Storgruppe 33 (Elektronik og Datateknik) Elektronik og Datateknik ST Kursusgang. (Projektstyring og projektplanlægning) Mellemgruppe : Dato Torsdag d Tid 8.15 Lokale 314 Mellemgruppe : Dato Mandag d Tid 8.15 Lokale 314 Kursusholder Anette Kolmos Introduktion til problemorienteret projektarbejde Form Dagens kursusgang vil blive afholdt som forelæsning med efterfølgende opgaver Indhold Hvorfor projektarbejde - hvorfor samarbejde? Præsentation af studieform Præsentation af kurset Hvad er en procesanalyse Projekt og rapport Struktur i arbejdsprocessen Logbøger FAQ Opgaver - Hvilke erfaringer har I med projektarbejde? og hvad indebærer disse erfaringer af gode råd til jeres fælles proces? Hvordan vil I anvende jeres meget forskellige erfaringer med projekt- og gruppearbejde? - Hvad vil I have ud af P0-perioden og hvordan vil I planlægge det? Opstil mål og plan som det første input til jeres procesanalyse. - Vil I anvende samarbejdskontrakter - hvad kunne være fordele og ulemper ved at gøre det? Hvad kunne være relevante punkter for jer?

45 SLP i Storgruppe 33 (Elektronik og Datateknik) Litteratur SLP kompendiet omkring Projektledelse Planlægning og Styring. Der henvises generelt til dette som en hurtig introduktion til projektarbejde. SLP kompendiet ligger på -

46 SLP i Storgruppe 33 (Elektronik og Datateknik) 2. Kursusgang. (P0 - Erfaringsopsamling) Mellemgruppe A+B : Dato Mandag d Tid 8.15 Lokale AUD 3 Kursusholder Søren Hansen Erfaringsopsamling fra P0 projektperioden Form Dagens kursusgang vil blive afholdt som et kort oplæg til udarbejdelse af procesanalysen med præsentation af nogle eksempler på hvordan det kan gøres. Derefter skal der udarbejdes procesanalyser. De skal afleveres Tirsdag 26/9 Kl til Karen. Opgaver Dagens opgave er at få udarbejdet en procesanalyse. Litteratur SLP kompendiet omkring Projektledelse Planlægning og Styring. Der henvises generelt til dette som en hurtig introduktion til projektarbejde. SLP kompendiet ligger på

47 SLP i Storgruppe 33 (Elektronik og Datateknik) 3. Kursusgang. (Problemorientering, Læring og Projektvejledning) ELEK A: Dato Ons 18/10 Tid 8.15 Lokale 309 ELEK B: Dato Tors 19/10 Tid 8.15 Lokale 309 DATA: Dato Tors 19/10 Tid Lokale 309 Kursusholdere Søren Hansen og Lars Peter Jensen Form Dagens kursusgang vil blive afholdt som et seminar med korte oplæg fra kursusholderen efterfulgt af diskussion i plenum. Gruppernes vejledere er også inviteret til denne kursusgang så I kan få lejlighed til at diskutere problemorientering og vejledning med dem. Indhold Præsentation af kurset i P1. Hvad vil det sige at et projekt er problemorienteret? Hvorfor problemorientering? Erkendelsesprocessen i det problemorienterede projektarbejde Hvad lærer man? Samarbejdet mellem vejledere og studerende? Hvordan er arbejdsdelingen i projektprocessen? Opgaver Udvikling af samarbejdet med vejlederne: I opgavetiden Udarbejd et udkast til en samarbejdsaftale hvor I tager udgangspunkt i vejledertypologien fra kurset samt jeres egne erfaringer og forventninger. Elementer I kan overveje er : Hvilken type vejledning ønsker I? Hvorfor det? Ønsker I samme type vejledning i hele projektperioden? Hvornår skal der holdes møder? Vil I mødes med begge vejledere samtidigt eller hver for sig? Vil I anvende ordstyre? Hvem skal det være? Hvilken rolle skal vejlederne have i forhold til jeres projektorganisation? På næste vejledermøde Diskuter udkastet med jeres vejleder og diskuter jer frem til en aftale I sammen kan gå ind for. (Samarbejdsaftalen er et dokument til jeres portfolio). På de efterfølgende vejledermøder Overholdes samarbejdsaftalen? (Før mødet bør I udpege en referent der også holder ekstra øje med mødets afholdelse Følger det aftalen? Er det et godt møde? Hvad kunne der eksperimenteres med?) I kan evt. lade første punkt på hver mødedagsorden hedde Hvad vil vi afprøve på dette møde? F.eks. Prøve med/uden ordstyre.

48 SLP i Storgruppe 33 (Elektronik og Datateknik) Ændre ordstyrens opgaver. Ændre jeres indbyrdes placeringer omkring bordet (også vejledernes). Hvad I end måtte komme i tanke om af store og små ændringer så gør det til en vane at eksperimentere med mødeformen eller oplægget til mødet. Husk efter mødet at diskutere hvad I syntes om det. Skriv ned hvad prøvede og hvad der kom ud af det. Det skal med i jeres portfolio. Problemorientering Diskuter hvordan jeres projekt passer ind i den skitserede model for problemorientering. Hvad er de(t) praktiske og teoretiske problemer i jeres projekt? Hvordan ser de ud til at relatere til henholdsvis delmål 1 og 2 i studieordningen? Hvad skal der til for at besvare dem? Diskuter spørgsmål og svar med jeres vejledere på næste vejledermøde. Litteratur Litteraturen finder I under (fra Onsdag 11/10 eller alternativt vil det ligge til selvkopiering hos sekretæren) At bruge sin vejleder (Kapitel 7 i Problemorienteret projektarbejde af Poul Bitsch Olsen & Kaare Pedersen) Sammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed af Søren Hansen Problemorienteret projektarbejde (Kapitel 1 i Problemorienteret projektarbejde af Poul Bitsch Olsen & Kaare Pedersen) Husk at invitere jeres vejledere med til denne kursusgang!

49 SLP i Storgruppe 33 (Elektronik og Datateknik) SLP Kursus i mm: Projektplanlægning og projektstyring Elektronik og Elektroteknik A: onsdag d. 25 oktober kl i rum 309. Elektronik og Elektroteknik B: torsdag d. 26 oktober kl i rum 309. Datateknik: torsdag d. 26 oktober kl i rum 233. Målsætning At I får et grundlæggende kendskab til projektplanlægning og projektstyring med henblik på at udvikle/forbedre Jeres kompetence i forhold til at planlægge og styre Jeres studieprojekter- og senere: projekter i jobmæssig sammenhæng. Indhold Projektstyring Planer i projektarbejde Aktivitetsdiagram Hvor lang tid tager en giver opgave? - om hvordan man gætter kvalificeret Tidsplan Justering af tidsplan samt opsamling af erfaringerne Opgaver Kurset vil denne gang blive holdt på en lidt anden måde end de foregående gange: Først vil jeg holde et oplæg (ca. 1 time) om ovenstående emner på traditionel forelæsningsfacon, hvilket vil sige at jeg forsøger kort at præsentere de væsentligste pointer og metoder. Dernæst skal I løse en mindre opgave i 2 store grupper. Opgaven hedder: Mordet ved Den Sorte Hest og vil først blive præsenteret på kurset. Formålet med opgaven er at træne samarbejdet i grupper, samt at demonstrere nødvendigheden af struktur, ledelse og planlægning. Undervejs vil I opleve frustrationen ved ikke at have adgang til nødvendige informationer og se et eksempel på at alle må bidrage aktivt for at løse en opgave. Opgaven samt opsamling af hvad I har lært tager ca. 1 time. Resten af tiden løses opgaver i grupperummene (resultaterne gemmes i portefolien): 1. Lav så findelt et aktivitetsdiagram I kan på nuværende tidspunkt. 2. Find ud af hvor meget tid I har til projektarbejde i resten af P1. 3. Lav første version af en tidsplan for projektforløbet. 4. Lav aftaler om hvordan I vil styre projektet, herunder revidere tidsplanen. Litteratur Vejledning i projektstyring, s fra: Håndbog i Struktureret Program Udvikling, af: Stephen Biering-Sørensen m.fl. Noten ligger til selvkopiering ved Anni s kontor. Med venlig hilsen Lars Peter Jensen & Søren Hansen Aalborg d. 20/

50 SLP i Storgruppe 33 (Elektronik og Datateknik) 5. Kursusgang. (Projektdesign) ELEKTRONIK HOLD A: Dato Ons 1/11 Tid 8.15 Lokale 309 ELEKTRONIK HOLD B: Dato Tors 2/11 Tid 8.15 Lokale 309 DATATEKNIK : Dato Tors 2/11 Tid Lokale 223 Kursusholdere Søren Hansen og Lise Kofoed Form Dagens kursusgang vil blive afholdt som et seminar med korte oplæg fra kursusholderen efterfulgt af diskussion i plenum. Indhold Erfaringer med projektplaner Hvad er projektdesign? Rapportdesign. Hvordan kan en projektrapport struktureres? Opgaver 1) Opstil et projektdesign der redegør for følgende: Projektets mål: Initierende problemer (Praktiske og teoretiske problemer) Problemformuleringen Projektafgrænsningen Delmålsformuleringer (Læringsmålene) Projektets midler: Projektplanerne Samarbejdsaftalerne Projektets ressourcer Anvendelse af teorier og metoder Projektets produkter: Projektrapporten Procesanalysen Fremlæggelsen til evalueringen Evt. konstruktioner /programmer Projektets status Hvor er vi kommet til? Hvad mangler vi? 2) Redegør for hvilke aktiviteter der evt. skal gennemføres før I kan opstille et færdigt projektdesign.

51 SLP i Storgruppe 33 (Elektronik og Datateknik) Litteratur Litteraturen finder I under (Eller alternativt vil det ligge til selvkopiering hos Karen ) Litteraturen er den samme som til de foregående kursusgange. I kan finde den I selvkopieringsbakken hos Karen. Her finder I også OH til kursusgang 4.

52 SLP i Storgruppe 33 (Elektronik og Datateknik) SLP Kursus i mm: Funktioner, roller og kommunikation i gruppen Elektronik og Elektroteknik A: onsdag d. 15 november kl i rum 309. Elektronik og Elektroteknik B: torsdag d. 16 november kl i rum 309. Datateknik: torsdag d. 16 november kl i rum 309. Form Kursusgangen holdes som en slags workshop med oplæg, spil, test s og dialog. Vi starter med en erfaringsopsamling på hvad grupperne har fået ud af at diskutere samarbejdsaftaler med deres vejledere det må I gerne tænke over på forhånd. Indhold Erfaringsopsamling om vejledersamarbejde input fra grupperne Kommunikationsdiagrammer Kommunikationsspil om konsensusbeslutninger (Ørkenspillet) Individuelle læringstests (7 former for intelligens) Samarbejde og roller (Bales selvvurdering) Opgaver Analyser gruppemedlemmernes resultater af de individuelle tests (Bales selvvurdering og 7 former for intelligens) med henblik på at identificere styrker og svagheder i forhold til gruppens samarbejds- og kommunikationsmuligheder. Lav på denne baggrund et forslag til forandringer i gruppens kommunikationsmønster og arbejdsmåder, som bedre udnytter de enkelte gruppemedlemmers styrker samt nedbringer effekten af deres svagheder. Såvel tests, som analyse og forslag gemmes i jeres portefolie. Litteratur Der er ingen litteratur til i dag. Ørkenspillet og de 2 tests vil blive udleveret undervejs. Med venlig hilsen Lars Peter Jensen & Søren Hansen Aalborg d. 7/

53 SLP i Storgruppe 33 (Elektronik og Datateknik) SLP Kursus for 33 MM 7: Procesanalysen ELEK A: Ons 6/12 Tid 8.15 Lokale 309 ELEK B: Tors 7/12 Tid 8.15 Lokale 309 DATA: Tors 7/12 Tid Lokale 309 Indhold Portfolien og procesanalysen Kriterier for en god procesanalyse Hvilke data indgår i procesanalysen? Analyse af data til procesanalysen Procesanalysens struktur og indhold Opgaver Diskuter procesanalysens struktur og indhold Hvilke data har I / mangler I ifm at kunne udarbejde en procesanalyse? Evt. planlægning af dataindsamling. Begyndende analyse af data til procesanalysen Forventninger til P1 Beskriv først de forventninger I havde til P1. Hvordan forløb processen i P1? I skal beskrive jeres P1 projektproces så detaljeret som muligt. I må gerne komme ind på alle de aspekter I finder relevante. I skal komme ind på følgende områder: Samarbejdet i gruppen (herunder organisering, konfliktforebyggelse og konfliktløsning) Samarbejdet med vejlederne Projektplanlægning og projektstyring Læreprocessen (herunder problemorienteringens røde tråd) Det er vigtigt at I venter med at analysere jeres erfaringer til efter at I er færdige med at beskrive dem! I kan lade jer inspirere af spørgsmålene herunder. Projektplanlægning Har alle i gruppen samme opfattelse af hvad projektplanlægning er? Find ud af det. Har I haft en projektleder i gruppen? Hvorfor/Hvorfor ikke?

54 SLP i Storgruppe 33 (Elektronik og Datateknik) Hvilke opgaver har projektledelsen i jeres projektorganisation? (F.eks. tidsplanlægning - ressourcefordeling - uddelegering af opgaver motivering kontakt udadtil - andet) Hvordan er de opgaver organiseret? Hvilke projektplaner har I anvendt og til hvad? Hvad er jeres erfaringer med projektplanerne? Hvilke eksperimenter har I gennemført mht. projektplanlægning og styring? Hvilke erfaringer har eksperimenterne givet jer? Hvad vil I foreslå til planlægning og styring af et P2 projekt? Samarbejdet i gruppen Efter hvilke kriterier fordeler I arbejdsopgaverne mellem jer? Har I en samarbejdsaftale (mundtlig / skriftlig )? Hvorfor/Hvorfor ikke? Hvor tit holder I møder? - Hvad hvis I kommer for sent/ikke kommer? Hvordan afvikles møderne? (mødeleder? - runde om bordet? Andet?) Har I talt om jeres forventninger til hinanden? (F.eks. om hvad der motiverer jer, ambitionsniveau, social deltagelse???) Hvordan er kommunikationen i jeres gruppe? Er der nogle der taler hele tiden? Er der nogen der aldrig siger noget? Bruger gruppen uforholdsvis lang tid på diskussionerne? Hvorfor? Hvilke erfaringer fik I fra "ørkenspillet", "Bales test", "De 7 intelligensers test, Kommunikationsdiagrammer? Hvad har I gjort for at udvikle jeres samarbejde i en positiv retning? Hvilke eksperimenter har I gennemført i den forbindelse? Hvilke forventninger har I til samarbejdet i P2? Hvordan skal de blive opfyldt? Samarbejdet med vejlederne Hvordan forbereder I møder med jeres vejleder? Hvilken type respons ønsker I fra vejlederen? Har I en samarbejdsaftale med jeres vejleder? Hvilken type vejledning har I modtaget? Var det hvad I ønskede jer? Hvilke eksperimenter har I gennemført for at forbedre samarbejdet med jeres vejledere? Hvad er jeres erfaringer fra de eksperimenter? Hvilke forventninger vil I stille til jeres vejledere i P2? Analysen Udfra jeres beskrivelse skal I fremhæve hvad I opfatter som henholdsvis gode og dårlige erfaringer. Gode erfaringer: Osv

55 SLP i Storgruppe 33 (Elektronik og Datateknik) Dårlige erfaringer: Osv For hver af de dårlige erfaringer skal I komme med forslag til hvordan I vil håndtere dem anderledes i P2 sådan at de bliver til gode erfaringer. Strukturen i P1 procesanalysen. Når I skriver procesanalysen kan I vælge at strukturere teksten på flere måder. Her er et forslag: Projektplanlægning Til hvert punkt I tager op (F.eks. Hvilke opgaver har projektledelsen i jeres projektorganisation?) Beskriv jeres forventninger til dette punkt (hvis I havde nogle) Redegør for jeres analyse - Gode erfaringer - Dårlige erfaringer - Forslag til ændringer i forhold til de dårlige erfaringer. Samarbejdet i gruppen Samme struktur Samarbejdet med vejlederen Samme struktur En P1 procesanalyse fylder typisk fra 7-15 sider.

56 SLP i Storgruppe 34 (Industri og Eksport) Industri og Eksport ST 0034 SLP kursusgang 1 Tema: Præsentation af studieform Præsentation af kurset Hvad er en procesanalyse Projekt og rapport Struktur i arbejdsprocessen samt Logbøger Litteratur: Tina Bering Keidings Kompendium til kurset i samarbejlde. læring og projektstyring som er på Hvis I ikke har netadgang endnu, så bed Lene om at printe et eksemplar ud I kan kopiere. Opgave 1.1: Studieordningen Hvad er formålet med studieordningen? Hvad er formålet med studievejledningen? Hvordan kan I bruge dem i jeres studium? Opgave 1.2: Delmål Diskuter studieordningens delmål Inden for projektarbejdets faglighed. (ofte betegnet delmål 3 eller det tredje delmål) Beskriv med jeres egne ord og eventuelt ved hjælp af studievejledningen, hvad der forlanges af jer Opgave 1.3: Projektarbejde Hvilke erfaringer har I med projektarbejde? og hvad indebærer disse erfaringer af gode råd til jeres fælles proces? Hvordan vil I anvende jeres meget forskellige erfaringer med projekt- og gruppearbejde? Opgave 1.4: P0-planlægning

57 SLP i Storgruppe 34 (Industri og Eksport) Hvad vil I have ud af P0-perioden og hvordan vil I planlægge det? Opstil mål og plan som det første input til jeres procesanalyse. Opgave 1.5: Samarbejde Vil I anvende samarbejdskontrakter - hvad kunne være fordele og ulemper ved at gøre det? Hvad kunne være relevante punkter for jer? mvh Poul Alberg Østergaard, 6. september 2000

58 SLP i Storgruppe 34 (Industri og Eksport) SLP kursusgang 2 Tema: Tid og sted Litteratur: Erfaringsopsamling Mellemgruppe 1: Rum 414 mandag d. 25. september kl. 8:30 Mellemgruppe 2: Rum 414 mandag d. 25. september kl. 8:46 Mellemgruppe 3: Rum 414 mandag d. 25. september kl. 9:02 Mit notat om procesanalyse på SLP grupper I skal i dag arbejde i andre grupper end I er vant til. Dette gøres for at høre andres erfaringer og for at anonymisere jer lidt. Derfor går grupperne samme to og to med halvdelen fra den ene og halvdelen fra den anden (alfabetisk rækkefølge). Gør det efter nedenstående opstilling; Mellemgruppe 1: ; ; ; ; Mellemgruppe 2: ; ; ; ; Mellemgruppe 3: ; ; danner tre grupper Opgave: I SLP-grupperne diskuteres hvilke erfaringer, I har gjort jer. Eg. om a) planlægning af P0-projektet, b) organisering af arbejdet, c) gruppesamarbejde d) vejledersamarbejde e) indlæring - eller andet. Udarbejd to lister, hhv. Do Anbefalinger og råd til hvad man bør gøre e.g. Sæt specifikke krav til indhold og struktur af arbejdsblade Don t Hvad skal man passe på/undlade at gøre e.g. Overskride tidsfrister Ryge ud af tangenter Ryge i det hele taget Hver studerende udarbejder en individuel målsætning for P1. Skriv den ned.

59 SLP i Storgruppe 34 (Industri og Eksport) Erfaringerne nedfældes på poster og indføres i den skabelon, der ligger på Udskriv denne og aflever den til Lene så interesserede - herunder vejledere - kan se den. Klokken 11:30 sætter i jeres poster op på jer dør eller et andet sted på gangen med gruppe (der bor der flest af jer). Ved hver poster skal der hele tiden stå mindst een medforfatter. Cirkulér og se de andres gruppers posters. Bliv inspireret til jeres procesanalyse. Om eftermiddagen kan I passende arbejde videre med jeres procesanalyse. mvh Poul Alberg Østergaard, 21. september 2000

60 SLP i Storgruppe 34 (Industri og Eksport) SLP kursusgang 3 Tema: Problemorientering, læring og vejledning Hvad er problemorientering? Hvorfor problemorientering? Typer af problemorientering Hvordan håndteres samarbejdet mellem vejleder og studerende? Læringsportfolio - hvad er det? Litteratur: Genlæs side i Tina Keidings Kompendium til kurset i samarbejde, læring og projektstyring. Findes via Læs kapitel 1 i Olsen & Pedersen. Lene har lagt det til selvkopiering. Opgave 3.1: Emne, opgave eller problemprojekt Diskuter de efterfølgende projektforslag og inddel dem efter type; dvs. emne, opgave eller projekt. Følg op med en diskussion om anvendeligheden af de enkelte projektforslag. Overvej om/hvordan et emne- eller et opgaveprojekt kan gøres til et problemprojekt. A Energibesparelser på forbrugssiden Med udgangspunkt i regeringens Energi 21 vil vi beskæftige os med forbrugerens rolle i forbindelse med energibesparelser. Vi vil i rapporten komme ind på lavenergiprodukter i husholdningen blandt andet køleskabe, vaskemaskiner og frysere, og beregne hvor meget energi, der kan spares, hvis vores nuværende levestandard skal bibeholdes. Ud fra disse resultater ønsker vi at undersøge, hvor meget olie, kul og andre brændstoffer, vi kan spare, og hvilke konsekvenser det vil få for betalingsbalancen og forholdet til de olieproducerende lande. Desuden vil vi overveje hvad energibesparelser vil betyde for miljøet. B Omlægning af energiproduktion Med udgangspunkt i regeringens Energi 21 vil vi beskrive mulighederne for at omlægge energiproduktionen til vedvarende energi, og hvad der kan gøres for at forbedre de nuværende produktionsformer. Vi vil i rapporten beskrive de forskellige vedvarende energikilder, såsom vindmøller, solceller og vandturbiner, og beregne, hvor meget energi de kan producere. Med disse beregninger kan vi f.eks. finde ud af, hvor mange vindmøller, der skal opstilles, for at erstatte kraftvarmeværkerne. Set fra en samfundsmæssig synsvinkel vil vi desuden se på de praktiske omstændigheder ved opsætning af vindmøllerne, hvilket kan være jordopkøb og placering.

61 SLP i Storgruppe 34 (Industri og Eksport) C Lagring af elektricitet Det nuværende problem ved brug af vindkraftanlæg er, at produktiviteten afhænger af vindhastigheden. Det besværliggør at imødekomme et øget forbrug i perioder med spidsbelastning. Denne problemstilling leder hen imod muligheder for lagring af elektricitet til senere brug. Der er en række lagringsmuligheder 1. Elektro-kemisk lagring a; Batterier b; Elektrolyse 2. Mekanisk lagring a; Pumpemaskine b; Luftkomprimering c; Svinghjul Det kunne undersøges, om de forskellige lagringsmuligheder er bæredygtige set i relation til miljø, økonomi, og samfundsforhold. For at kortlægge problemet fyldestgørende vil det være relevant at se på de tekniske og naturvidenskabelige processer, der spiller ind ved forskellige lagringsmetoder. Vurderes lagring af elektricitet teknisk muligt, vil en efterfølgende analyse af et givent lagers indvirkning på nærmiljøet være af relevans. Ved en elektro-kemisk lagring kunne det være relevant med en definition af en brændselscelle, samt en redegørelse af de kemiske processer, der foregår. Herunder varierende elektrolytters ledningsevne. Virkemåde af enzymbelægningen på elektroderne bør endvidere beskrives og analyseres. D Analyse af muligheden for og relevansen af at etablere fjernvarme i en lille landsby Problemstilling Grundet den effekt udledning af kuldioxid antages at have på drivhuseffekten, besluttede den daværende VKR regering i 1990 at den danske udledningen af kuldioxid skulle nedsættes med 20% i år 2005 i forhold år I den nyligt udkomne Energi 21 energiplan arbejdes der videre med denne målsætning og derudover er der fastsat et sigtepunkt på en 50% reduktion i år Videnskabsbutikken på Aalbog Universitet er blevet kontaktet af en gruppe, der ønsker at få undersøgt muligheden for etablering af fjernvarme i en landsby nær byen Vegger 30 km SV for Aalborg. Selve Vegger har i forvejen et biogasanlæg med dertilhørende fjernvarmeværk, men er det miljømæssigt og økonomisk realistisk eller relevant at udvide et sådant net til også at gælde en mindre landsby med forholdsmæssigt få husstande (under 200).

62 SLP i Storgruppe 34 (Industri og Eksport) Denne problemstilling er også generelt interessant at belyse, idet der er en generel tendens til at selv meget små (lands)byer efterhånden forsynes med fjernvarme. Nøgleområder Flere af nøgleområderne i projektforslaget Udarbejdelse af energiplan er også relevante i denne sammenhæng, og kan fungere som inspiration produktion af biogas (er produktionen f.eks. stabil nok til at basere fjernvarmeproduktion på) fjernvarmenet varmebesparelser kraftvarmeteknologier (eg. gasmotorer, turbiner) økonomi E Vindmøller i elektricitetsforsyningen Problemstiling Overordnet problemstilling som for forslaget Analyse af muligheden for og relevansen af at etablere fjernvarme i en lille landsby. Til trods for at Danmark har et erklæret mål angående udbygningen af vindkraft, ligger den reelle udbygning langt under kravet for at opnå den samlede ønskede kapacitet. Tilsyneladende er der væsetlige problemer med at finde passende områder tilopstilling af møller. Man kunne spørge sig selv om hvorfor der ikke opstilles møller i de såkaldte tekniske landskaber, dvs. i industriområder, havneområder og andre steder, hvor de højest kan skæmme udsigten til olietanke og skorstene. Dette lokaliseringsproblem samt andre problemer ved en kraftig udbygning af vindkraft kunne behandles i dette projekt. Af andre problemer kunne nævnes variation af produktion, ustabil spænding og frekvens, økonomiske forhold mm. Nøgleområder vindmølleteknik aerodynamik og indvirkning på placeringsmuligheder systemregulering, dvs., hvordan får man fluktuerende produktionsteknologier såsom vindkraft til at passe med fluktuerende behov såsom elforbruget over døgnet. (Herunder kan behandles ellagring, varmepumper, elektrolyse, sammensætning af energisystem med forskellige forsyningsteknologier der kan udjævne variation mm.) implementering (dvs., hvordan sikres vindmølleudbygning herunder økonomi/financering, organisering, konkrete step-by-step tiltag) F Dimensionering af et opvarmningssystem til et bysaneret hus Problemstilling

63 SLP i Storgruppe 34 (Industri og Eksport) Ved dimensionering af et nyt opvarmningssystem i et bestående hus fra. f.eks. århundredeskiftet skal der træffes en del valg for at opnå en løsning, der har lavt energiforbrug, lav investering og som samtidig er tilpasset den lokale varmeplan. Eksempler på problemer under problemstillingen Traditionelle opvarmningsmetoder kontra alternativ energi (solvarme) Begrænset efterisolering eller store konstruktionsændringer og kraftig isolering Mulige konkrete problemer under delmål 1: Beregning af varmebalance, beregning af energisystem Mulige konkrete problemer under delmål 2: Vurdere et varmesystem, investering, drift i forhold til lovgivning og langsigtede samfundsmæssige sammenhænge Opgave 3.2: Jeres eget projekt 1 - Type Overvej hvilken type projekt jeres eget er - jvf. de typer jeg refererer til i opgave 3.1 Opgave 3.3: Udvikling af samarbejdet med vejlederne Opgaven løses både i opgavetiden til SLP kurset - og senere. Men læs det hele i dag. I opgavetiden Udarbejd et udkast til en samarbejdsaftale hvor I tager udgangspunkt i vejledertypologien fra kurset samt jeres egne erfaringer og forventninger. Elementer I kan overveje er : Hvilken type vejledning ønsker I? Hvorfor det? Ønsker I samme type vejledning i hele projektperioden? Hvornår skal der holdes møder? Vil I mødes med begge vejledere samtidigt eller hver for sig? Vil I anvende ordstyre? Hvem skal det være? Hvilken rolle skal vejlederne have i forhold til jeres projektorganisation? På næste vejledermøde Diskuter udkastet med jeres vejleder og diskuter jer frem til en aftale I sammen kan gå ind for. (Samarbejdsaftalen er et dokument til jeres portfolio). På de efterfølgende vejledermøder Overholdes samarbejdsaftalen? Før mødet bør I udpege en observatør der alene forholder sig til om I får noget konstruktivt ud af mødet - og om I får det ud af vedkommende som I havde planlagt. Aftal inden vejledermødet internt i gruppen hvad I vil prøve at gøre anderledes.

64 SLP i Storgruppe 34 (Industri og Eksport) ( Prøve med/uden ordstyrer. ( Ændre ordstyrerens opgaver. ( Ændre jeres indbyrdes placering omkring bordet (også vejledernes). ( Hvad I end måtte komme i tanke om af store og små ændringer så gør det til en vane at eksperimentere med mødeformen eller oplægget til mødet. Husk efter mødet at diskutere hvad I syntes om det. Skriv ned hvad prøvede og hvad der kom ud af det. Det skal med i jeres portfolio. mvh Poul Alberg Østergaard, 13. oktober 2000

65 SLP i Storgruppe 34 (Industri og Eksport) SLP kursusgang 4 Tema: Projektplanlægning og Projektstyring - Individuelle og fælles mål - Hvad er et projekt - Hvorfor projektstyring - Planlægningsparadokset - Projektstyring er håndtering af usikkerhed. - Værktøjer til planlægning og styring Litteratur: Weiss & Wysocski: 5-phase Project Management - A practical planning and implementation guide kapitel 1 Christensen & Kreiner: Projektledelse i løst koblede systemer kapitel 3 (side 37-52) Lene har lagt begge til selvkopiering. Opgave 4.1: Lav en struktur for jeres P1-projekt - der tydeligt viser den røde tråd og at der er sammenhæng i jeres arbejde Opgave 4.2: Lav et aktivitetsdiagram for jeres projekt Opgave 4.3: Lav en tidsplan for jeres projektarbejde Opgave 4.4: Udarbejd en projektplan for 1 uge, indeholdende: - mål og arbejdsopgaver - metode - resultater Efter 1 uge evalueres planen: hvorfor nåede I ikke de opstillede mål? Hvad kunne I have gjort anderledes? Husk at gemme det til portfolioen mvh Poul Alberg Østergaard, 30. oktober 2000

66 SLP i Storgruppe 34 (Industri og Eksport) SLP kursusgang 5 Tema: Statusseminar Litteratur: Vejledning vedrørende statusseminar som I har fået kopieret. Jeg forventer ikke, at mellemgruppe 2 har læst den på forhånd. Opgave 5.1: Tag opgave 3.3 frem igen og evaluer resultatet. Gem det til procesanalysen Opgave 5.2: Arbejdsblade. Forbered en læsevejledning til jeres vejleder for et arbejdsblad Opgave 5.3: Forbered spørgsmål til vejledere og suppleringsgruppe til statusseminaret udfra en tanke om hvad de kan hjælpe jer med (eg. usikkerhed og uenighed) Opgave 5.4: En af jer fremlægger gruppens projektarbejde på 3 minutter for forelæser eller hjælpelærer Opgave 5.5: Overvej forskellene mellem de forskellige niveauer i Bloom's taksonomi. Dette gøres med henblik på senere udarbejdelse af delmålsformuleringer mvh Poul Alberg Østergaard, 6. november 2000

67 SLP i Storgruppe 34 (Industri og Eksport) SLP kursusgang 6 Tema: Gruppesamarbejde Kommunikation i grupper Samarbejde i gruppe Personligheder Litteratur: Stress under pres af Warren & Toll (1997). Ligger til selvkopiering. Jeg ved godt at der er mange sider, men det er let læst Læs om eller løs eventuelt på forhånd Meyer-Briggs personlighedsanalyse. Der er et link fra Opgave 6.1: Overvej hvilken rolle hvert enkelt gruppemedlem spiller Opgave 6.2: Meyer-Briggs. Kig forbi på og find linket til Meyer- Briggs personlighedsanalysen. Prøv at lave testen - og læs om den type testen peger på. I kan bare tage et eksempel på en fra gruppen. Opgave 6.3: Gruppens personligheder. Diskuter Hvem har for meget og navnligt hvem har for lidt at lave? Hvis evner og erfaringer udnytter vi ikke i tilstrækkelig grad? Sammenhold med de karakteristika I har fundet i foregående opgave Opgave 6.4: Undergrupper idé? Har vi struktureret arbejdet hensigtsmæssigt i gruppen hvad angår brug af undergrupper mv. Har vi undergrupper med færre end to personer? Er det en god Er der sammenhæng i gruppearbejdet. Undersøg om I hver især har styr på hvad de andre laver Opgave 6.5: Sammenhæng i gruppearbejdet. Undersøg om I hver især har styr på hvad de andre laver

68 SLP i Storgruppe 34 (Industri og Eksport) Opgave 6.6: Hvordan vil I generelt vurdere jeres indsats som gruppe under dette projekt? Opgave 6.7: Hvordan påvirker musik, computerspil og irrelevant internetbrug jeres samarbejde Opgave 6.8: Belbin. Kan man foretage sondringen som angivet? Har forskellene betydning i en gruppesituation? Opgave 6.9: Belbin. Overvej hvordan I er hverisær. Hvordan kan man anvende de forskellige karakteristika for de enkelte gruppemedlemmer i gruppesamarbejdet? mvh Poul Østergaard, 9. november 2000 Opgave 6.10: Tag opgave 3.3 frem igen og evaluer resultatet. Gem det til procesanalysen Opgave 6.11: Arbejdsblade. Forbered en læsevejledning til jeres vejleder for et arbejdsblad Opgave 6.12: Forbered spørgsmål til vejledere og suppleringsgruppe til statusseminaret udfra en tanke om hvad de kan hjælpe jer med (eg. usikkerhed og uenighed) Opgave 6.13: En af jer fremlægger gruppens projektarbejde på 3 minutter for forelæser eller hjælpelærer Opgave 6.14: Overvej forskellene mellem de forskellige niveauer i Bloom's taksonomi. Dette gøres med henblik på senere udarbejdelse af delmålsformuleringer mvh Poul Alberg Østergaard, 6. november 2000

69 SLP i Storgruppe 34 (Industri og Eksport) SLP kursusgang 7 Tid Mellemgruppe1 Fredag d. 1. december 12:30 Mellemgruppe2 Mandag d. 27. november 12:30 Mellemgruppe3 Fredag d. 1. december 8:15 Tema: Udarbejdelse af procesanalyse Kriterier for en god procesanalyse Metode Analyse af indsamlede data Eksempler på procesanalyser Analysen af de indsamlede data fra de forrige kursusgange. Evaluering Litteratur: Der ligger fire tekster på som I meget gerne må have læst på forhånd. To af dem er bitmap-scanninger, så de fylder lidt meget, så prøv det ikke hjemmefra. Supplerende litteratur: Antony & Ros Jay: Alt om præsentationer. Råd og praktiske anvisninger på hvordan du forbedrer din præsentationsteknik Opgave 7.1: Læs og giv jeres egen P0 procesanalyse karakter Opgave 7.2: Giv karakter efter 13 skalaen til de to procesanalyser, der henvises til fra min hjemmeside. Gør det ved at give karakter til de enkelte afsnit i analysen - og til sidst give en overordnet vægtet karakter Opgave 7.3: Lav et første udkast til en procesanalyse med udgangspunkt i den opgave der ligger under spisesedlen på min hjemmeside. I figuren er der et par pile, vi ikke har talt om i kurset. mvh Poul Alberg Østergaard, 27. november 2000