Kommunalbestyrelsen BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Kommunalbestyrelsen BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Onsdag den 7. oktober 2015 Start kl.: 17:00 Slut kl.: 19:50 Medlemmer: Fraværende: Jan Petersen (A) Allan Gjersbøl Jørgensen (A) Hans Fisker Jensen (A) John Saaby Jensen (A) Else Søjmark (A) Bente Hedegaard (A) Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Lars Pedersen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars Møller (A) Jytte Schmidt (F) Ulf Harbo (Ø) Helle Plougmann (Løsgænger) Inger K. Andersen (O) Steen Therkel Jensen (O) Benny Hammer (C) Harald Grønlund (I) Jens Meilvang (I) Olaf Krogh Madsen (L) Torben Jensen (L) Kasper Bjerregaard (V) Niels Ole Birk ((V) Lars Sørensen (V) Rikke Albæk Jørgensen (V) Lars Østergaard (V) Hans Erik Husum (V) Norddjurs Kommune

2 Kommunalbestyrelsen Indholdsfortegnelse Side behandlingen af budget Proces vedr. udmøntning af budget Den kirkelige ligning Bilagsoversigt...17 Norddjurs Kommune

3 Kommunalbestyrelsen behandlingen af budget S00 15/23 Åben sag Sagsgang: ØK, KB Sagsfremstilling Ved 2. behandlingen af budgettet tages der udgangspunkt i budgetaftalen indgået mellem Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Helle Plougmann (uden for partierne). Dette betyder at 1. behandlingsbudgettet bortfalder, og erstattes af den indgåede budgetaftale. Økonomiske konsekvenser 1.1 Skatter, tilskud og udligning Social- og indenrigsministeriet har imødekommet Norddjurs Kommunes ansøgning om en forhøjelse af kommuneskatten på 0,5% fra Kommuneskatteprocenten for er forhøjet med 0,5 %. I budgetaftalen indgår følgende skatteprocenter: Kommuneskat 25,6 procent i Grundskyld 34,00 promille. Dækningsafgift af statslige grundværdier 15,00 promille. Dækningsafgift af andre offentlige grundværdier 15,00 promille. Forskelsværdier af offentlige ejendomme 8,75 promille. Grundskyldpromille, dækningsafgifter og forskelsværdi er uændrede i forhold til Der er givet tilsagn fra Social- og indenrigsministeriet om tilskud på 3,0 mio. kr. i 2016 fra puljen til særlig vanskeligt stillede kommuner. Indstilling Borgmesteren indstiller, at skatteprocenten forhøjes med 0,5 % til 25,6 %. 1

4 Kommunalbestyrelsen Statsgaranti/selvbudgettering. I lighed med tidligere år tilbydes den enkelte kommune også for år 2016 at basere budgetlægningen på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Vælger kommunen statsgarantien frem for selv at budgettere udskrivningsgrundlaget, er kommunen sikret et bestemt provenu af indkomstskat og af tilskuds- og udligningsordningerne, uanset om det faktiske udskrivningsgrundlag bliver lavere. Omvendt vil kommunen ikke modtage et eventuelt merprovenu, såfremt den faktiske udvikling resulterer i et udskrivningsgrundlag, der ligger over det statsgaranterede. I budgetaftalen er anvendt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. I skemaet nedenfor er vist nettoprovenu af indkomstskat og tilskud og udligning ved henholdsvis anvendelse af statsgaranti og selvbudgettering. Sammenligning (mio. kr.) Statsgaranti (1) Selvbudgettering (2) Forskel (1-2) Udskrivningsgrundlag 5.440, ,1 117,8 Provenu 25,6 procent 1.392, ,7 30,2 Tilskud og udligning 676,5 702,5-26,0 Nettoprovenu 2.069, ,2 4,2 Efterregulering i 2019 ved selvbudgettering 5,7 5,7 Samlet nettoprovenu 2.069, ,5 9,9 Udskrivningsgrundlaget i 2016 ved selvbudgettering skønnes at udgøre 5.323,1 mio. kr., mens det statsgaranterede udgør 5.440,9 mio. kr. Ved anvendelse af statsgarantien fremkommer et netto merprovenu på 4,2 mio. kr. i For de kommuner, der har valgt selvbudgettering, vil der tre år efter tilskudsåret blive foretaget afregning for eventuelle efterreguleringsbeløb. Efterreguleringsbeløbene opgøres på grundlag af en opgørelse af alle kommuners faktiske beskatningsgrundlag, og en faktisk opgørelse af grundværdier og det faktiske folketal pr. 1. januar i tilskudsåret. 2

5 Kommunalbestyrelsen Forvaltningen anvender KL s model for skønnet i udskrivningsgrundlaget. Modellen er baseret på KL s skøn for væksten i hele landet korrigeret for den historiske udvikling i Norddjurs Kommune. Skønnet er udarbejdet på grundlag af en aldersopdelt udvikling i forskellige indkomsttyper, og betyder en efterregulering på 5,7 mio. kr. i mindreindtægt i Den samlede konklusion på valget mellem statsgaranti og selvbudgettering er således, at statsgarantien vurderes at være mest fordelagtig for Norddjurs Kommune i budget Forvaltningen har udarbejdet et notat, der beskriver valget mellem selvbudgetteringen og statsgarantien. Dette er vedlagt som bilag. Indstilling Borgmesteren indstiller, at budgetlægningen for 2016 baseres på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. 1.3 Administrative ændringer Forvaltningen har konstateret behov for administrative ændringsforslag, der er fremkommet siden 1. behandling af budgettet i kommunalbestyrelsen den 15. september De administrative ændringsforslag medfører en nettomerudgift på 0,3 mio. kr. i 2016 og 2017, og en mindreudgift på 0,4 mio kr. i 2018 og 2019 Samlet udgør de administrative ændringer følgende beløb: Administrative ændringsforslag i mio. kr Økonomiudvalget -0,2-0,2-0,9-0,9 Børne- og ungdomsudvalget 0,5 0,5 0,5 0,5 Total 0,3 0,3-0,4-0,4 Der henvises endvidere til vedlagte bilag med beskrivelser af de administrative ændringsforslag for perioden Indstilling Borgmesteren indstiller, at de administrative ændringsforslag godkendes. 3

6 Kommunalbestyrelsen Flytning fra anlæg til drift I forbindelse med budgetlægningen er forvaltningen blevet opmærksom på at anlæg til belægninger har mere karakter af drift fremfor anlæg. Flytning af anlæg til drift i mio. kr Flytning fra anlæg til drift Diverse belægninger mv. 11,175 11,175 11,175 11,175 Borgmesteren indstiller, at der sker en omflytning af diverse belægninger fra anlæg til drift på 11,2 mio. kr. i 2016, 11,2 mio. kr. i 2017, 11,2 mio. kr. i 2018 og 11,2 mio. kr. i Politiske ændringsforslag Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Helle Plougmann (uden for partierne) og har indgået aftale for budget Som en konsekvens af den indgåede budgetaftale betragtes 1. behandlingsbudgettet som bortfaldet. Budgetaftalen erstatter borgmesterens forslag til 1. behandlingsbudget og er et samlet ændringsforslag. Budgetaftalens ændringer til det tekniske budget kan sammenfattes således: Politisk budgetaftale i mio. kr Forhøjelse af kommuneskatten til 25,6% -26,0-25,9-26,4-27,0 Forventet tilbageførsel af omprioriteringsbidrag i -25,1-37,6-50, Tilskud særligt vanskeligt stillede kommuner -3,0 Ekstra låneoptagelse incl. ekstra til mobildækning og bredbånd -15,0 Generelle ændringer Afdrag på nye lån (incl. mobildækning og bredbånd) 0,5 1,9 1,9 1,9 Forpagtningsindtægt ved jordkøb omkring nye -0,3-0,3-0,3-0,3 omfartsvej Særligt likviditetstilskud ,7-36,7-36,7 Ekstra tilskud akt. bestemt medfinansiering -6,8 Nyt skatteskøn (KL) -7,3-5,3-5,0 Landsudligning, højt strukturelt underskud og -0,6-1,9-3,0 statstilskud (regionsaftalen) Generelle ændringer i alt -50,6-93,9-106,3-120,2 4

7 Kommunalbestyrelsen Politisk budgetaftale i mio. kr Drifts ændringer I alt -23,9-45,6-56,3-68,3 Anlæg Jordforsyning udgifter 2,5 2,5 2,5 2,5 Jordforsyning indtægter -2,5-2,5-2,5-2,5 Øvrige anlæg 56,8 68,7 51,4 47,3 Anlæg ialt 56,8 68,7 51,4 47,3 Den samlede budgetaftale er vedlagt som bilag. På baggrund af budgetaftalen og de administrative ændringsforslag kan der udarbejdes følgende hovedtal. Norddjurs Kommune i mio. kr Indtægter , , , ,4 Driftsudgifter 2.343, , , ,6 Resultat ordinær drift -53,7-68,8-83,7-83,8 Anlæg 45,6 57,6 40,2 36,1 Resultat i alt -8,1-11,3-43,4-47,7 Låneoptagelse -30,0-15,0-15,0-15,0 Afdrag på lån 45,1 47,8 49,3 50,8 Finansforskydninger -6,9-6,8-6,8 1,5 Kasseforøgelse (-) Kasseforbrug (+) 0,2 14,7-16,0-10,4 Gns. kassebeholdning* 118,1 98,9 89,6 102,1 Enhedslisten har fremsendt følgende ændringsforslag til budgetaftalen. Nr. Politiske ændringsforslag i mio. kr Drift 1 alle Omprioriterinsgpulje 1,6 3 BU ,9 3,0 3,0 3,0 U Reduktion specialundervisning fjernes 4 BU U Udvidelse på førskole indsats fjernes -2,0-2,0-2,0 5 BU U Udvidelse på intensivt dagsforløb fjernes -0,3-0,3

8 Kommunalbestyrelsen Nr Politiske ændringsforslag i mio. kr BU Proces vedr. nedbringelse af udgifter på -0,3 U folkeskoleområdet 7 EU Udviklingsbidrag til Kattegatcentret halveres -1,0-1,0-1,0-1,0 8 VPU Lukning af Rougsøcentret fjernes 0,5 1,0 1,0 1,0 Driftsændringer i alt -0,6-0,7 1,0 2,0 Anlæg 9 Erstatningsbyggeri på Auning skole -1,0-3,5 4,5 Anlægsændringer i alt -1,0-3,5 4,5 Kassebeholdning - ændring 1,6-4,2 5,5 2,0 Udover talændringer har Enhedslisten en række tekstændringer til budgetaftalen. Disse ses i vedlaget bilag. Indstilling Borgmesteren indstiller, at: budgetaftalens tal og tekst inkl. administrative ændringsforslag for godkendes. ændringsforslag vedr. tal og tekst fra Enhedslisten forkastes. 1.6 Takstoversigt I henhold til lov om kommunernes styrelse 41 a, stk. 1, skal beslutning om fastsættelse af betaling for ydelser fra kommunale forsyningsvirksomheder og for benyttelse af sociale institutioner og ordninger m.v. samt skolefritidsordninger træffes af kommunalbestyrelsen. Forvaltningen har udarbejdet vedlagte takstoversigt på baggrund af budgetaftalen, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Indstilling Borgmesteren indstiller, at taksterne i oversigten godkendes Investeringsoversigt De samlede anlægsinvestering udgør i ,807 mio. kr., 68,733 mio. kr. i 2017, 51,388 mio. kr. i 2018, samt 47,313 mio. kr. i

9 Kommunalbestyrelsen Der er i budgettet for afsat en pulje på 10 mio. kr. på investeringsoversigten til medfinansiering af anlæg. Der er udarbejdet en oversigt over anlæg, hvor der ønskes kommunal medfinansiering, Denne oversigt er udarbejdet med henblik på, at få et overblik over de projekter som har behov for kommunal medfinansiering, og aftaleparterne arbejder med et grundlag for udmøntning af enkelte af projekterne, så disse kan igangsættes i 2016, oversigten er vedlagt sammen med den samlede budgetaftale. Der er desuden vedlagt en investeringsoversigt på baggrund af budgetaftalen excl. anlæg, der er flyttet til drift. 1.8 Anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb Af hensyn til en smidig udførelse af opgaven vedr. nye skotter og spanter på Mellerup-Voer færgen foreslås det, at der i forbindelse med budgetvedtagelsen gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb pr. 1. januar 2016 til anlægget. Indstilling Borgmesteren indstiller, at der pr. 1. januar 2016 gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb finansieret af det afsatte beløb i investeringsoversigten på 0,3 mio. kr. til nye skotter og spanter på Mellerup-Voer færgen. Bilag: 1 Åben Statsgaranti eller selvbudgettering /15 2 Åben Samlede adm ændringer.pdf /15 3 Åben Budgetaftale samlet materiale /15 4 Åben Generelle bemærkninger /15 5 Åben Samlede budgetbemærkninger pdf /15 6 Åben Enhedslistens ændringsforslag til budgetaftalen TAL /15 7 Åben K og LA samlet materiale /15 8 Åben Takstoversigt budget /15 7

10 Kommunalbestyrelsen Åben Investeringsoversigt budget /15 Beslutning i Økonomiudvalget den Helle Plougmann (løsgænger) deltog som observatør, jf. styrelsesloven 20, stk. 5. Indstillingens punkt 1.1 Skatter, tilskud og udligning. 3 medlemmer af økonomiudvalget (Jan Petersen (A), Hans Fisker (A) og Jytte Schmidt (F)) tiltrådte indstillingen om, at skatteprocenten forhøjes med 0,5% til 25,6%. Hans Husum (V), Jens Meilvang (I) og Benny Hammer (C) er imod skattestigningen. Torben Jensen (L) tog forbehold. Indstillingens punkt 1.2 Statsgaranti/selvbudgettering. Tiltrådt. Indstillingen punkt 1.3 Administrative ændringer. Tiltrådt. Indstillingens punkt 1.4 Flytning fra anlæg til drift. Tiltrådt. Indstillingens punkt 1.5 Politiske ændringsforslag. 3 medlemmer af økonomiudvalget (Jan Petersen (A), Hans Fisker (A) og Jytte Schmidt (F)) tiltrådte indstillingen om at budgetaftalens tekst inkl. administrative ændringsforslag for godkendes. Hans Husum (V) er imod forslaget. Torben Jensen (L) tog forbehold. 2 medlemmer af økonomiudvalget (Jens Meilvang (I) og Benny Hammer (C)) fremsatte følgende ændringsforslag: Politiske ændringsforslag i mio. kr

11 Kommunalbestyrelsen Politiske ændringsforslag i mio. kr Drift Ingen skattestigning 26,0 25,9 26,4 27,0 BUU Bibeholde 10. kl. Auning VPU Bibeholde Rougsøcenteret 0,5 1,0 1,0 1,0 MTU Tænde gadelyset 0,4 0,4 0,4 0,4 EU Ingen udviklingsbidrag til Kattegatcenteret -2,0-2,0-2,0-2,0 Fælles Effektiviseringsgevinst på 1% inden for servicerammen -15,0-15,0-15,0-15,0 Fælles Fælles ejendomsadministration -1,0-2,5-2,5-2,5 BUU Besparelser på tandplejen -0,3-0,3-0,3-0,3 MTU Serviceniveau på Teknik og Miljø 1,0 2,0 2,0 2,0 Driftsændringer i alt 9,6 9,5 10,0 10,6 Indenfor anlægsbudgettet prioriteres de projekter der er statslige medfinansiering til. Torben Jensen (L) og Hans Husum (V) tog forbehold overfor ovennævnte ændringsforslag fra Jens Meilvang (I) og Benny Hammer (C). Økonomiudvalget tiltrådte at ændringsforslag fra Enhedslisten forkastes. Torben Jensen (L) tog forbehold. Indstillingens punkt 1.6 Takstoversigt. Tiltrådt. Indstillingens punkt 1.8 Anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb. Tiltrådt. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Ad indstillingens punkt 1.1 Skatter, tilskud og udligning) Borgmesteren satte indstilling om at skatteprocenten forhøjes med 0,5% til 25,6% til afstemning. For stemte 16 medlemmer (A,O,Ø,F og Helle Plougmann (løsgænger). Imod stemte 9 medlemmer (V,I og C). 2 medlemmer (L) undlod at stemme. Indstillingen er herefter godkendt. Ad indstillingens punkt 1.2 Statsgaranti/selvbudgettering) Godkendt. 9

12 Kommunalbestyrelsen Ad indstillingen punkt 1.3 Administrative ændringer) Godkendt. Ad indstillingens punkt 1.4 Flytning fra anlæg til drift) Godkendt. Ad indstillingens punkt 1.5 Politiske ændringsforslag) Borgmesteren satte ændringsforslag fra Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti til afstemning. For stemte 3 medlemmer (I og C). Imod stemte 16 medlemmer (A,O,Ø,F og Helle Plougmann (løsgænger)). 8 medlemmer (V og L) undlod at stemme. Ændringsforslaget er herefter forkastet. Borgmesteren satte ændringsforslag fra Enhedslisten til afstemning. For stemte 1 medlem (Ø) Imod stemte 24 medlemmer (A,V,O,I,C,F og Helle Plougmann (løsgænger). 2 medlemmer (L) undlod at stemme. Ændringsforslaget er herefter forkastet. Borgmesteren satte budgetaftalen indgået mellem Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Helle Plougmann (løsgænger) til afstemning. For stemte 15 medlemmer (A,O,F og Helle Plougmann (løsgænger)). Imod stemte 10 medlemmer (V,I,Ø og C). 2 medlemmer (L) undlod at stemme. Budgetforslaget er herefter vedtaget. Ad indstillingens punkt 1.6 Takstoversigt) Godkendt. Ad indstillingens punkt 1.8 Anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb) Godkendt. 10

13 Kommunalbestyrelsen Proces vedr. udmøntning af budget S00 15/23 Åben sag Sagsgang: ØK, KB Sagsfremstilling En del af de puljer som er indarbejdet i budgetaftalen for skal gennem endnu en politisk behandling i fagudvalg, økonomiudvalg og kommunalbestyrelsen fordi den praktiske udmøntning bør beskrives nærmere. Der er også behov for en periode, hvor interessenter kan afgive et høringssvar i forhold til udmøntningen. Samtidig skal disse processer koordineres med en kommende ny proces vedrørende budget Der er på den baggrund blev arbejdet med 3 faser: Fase 1: Udmøntning af besparelser og puljer efter vedtagelsen af budget 2016 (oktober 2015 januar 2016) Fase 2: Udmøntning af omprioriteringspuljen, som udmøntes efter finanslovens er vedtaget (januar 2016 maj 2016). Fase 3: Ny budgetproces med involvering af fagudvalgene i udarbejdelse af et politisk katalog for besparelser til budget 2017 Katalog 2017 (januar 2016 juni 2016). Forelægges endeligt for økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen i november Fase 4: Forslag til budgetprocessen for budget forelægges for økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen i januar Forslag til en tidsplan for udmøntningen af budget (fase 1) Tidspunkt Aktivitet 7. oktober behandling af budget i kommunalbestyrelsen Frem til udvalgsmøderne oktober / november 2015 Forslag til udmøntning af besparelser og puljer udarbejdes af direktionen 26. oktober 10. november 2015 Fagudvalgene behandler forslag til udmøntning inden for eget område. 11

14 Kommunalbestyrelsen december 2015 kl. 10 og 21. december kl. 10 for ØK og VPU (høringsfrist) 14. december januar 2016 Forslagene til udmøntningen af besparelserne og puljerne sendes i høring efter fagudvalgenes behandling. Fagudvalgene behandler høringssvar i forhold til udmøntningen af besparelser og puljer inden for eget område. 12. januar 2016 Økonomiudvalget behandler udmøntningen af alle besparelser og puljer på baggrund af indstilling fra fagudvalgene 21. januar 2016 (OBS torsdag) Kommunalbestyrelsen behandler udmøntningen af alle besparelser og puljer på baggrund af indstilling fra økonomiudvalget I forlængelse af budgetaftalen skal der nedsættes et udvalg/arbejdsgruppe, som skal udarbejde et oplæg til budgetforslag for 2017, der dels evaluerer på det realistiske i at gennemføre besparelserne på specialundervisning i 2016 og overslagsårene, dels indeholder forslag, der kan sikre en mere robust og langsigtet finansiering af det samlede folkeskoleområde. Der udarbejdes et forslag til igangsætning af dette arbejde der forelægges på møde i økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen i november I den forbindelse er det under overvejelse, om der skal nedsættes et ad hoc udvalg ift. styrelseslovens 17, stk. 4. Proces vedr. udmøntning af omprioriteringspuljen i budget (fase 2) Når finansloven er vedtaget og vi kender udmøntningen af den del af omprioriteringsbidraget som regeringen har tilbageholdt, så kan der påbegyndes en proces med udmøntningen af den omprioriteringspulje som er indarbejdet i budgetaftalen for Forslag til tidsplan for udmøntningen af omprioriteringspuljen i budget (fase 2) Tidspunkt Aktivitet November Forventet vedtagelse af finansloven 12. januar 2016 Økonomiudvalget indstiller udmøntning af rammer til udvalgene vedr. fordeling af omprioriteringspuljen og rest fra ældrepuljen 21. januar 2016 Kommunalbestyrelsen godkender forslag til udmøntning af rammer vedr. fordeling af omprioriteringspuljen og rest fra 12

15 Kommunalbestyrelsen ældrepuljen. 9. februar 1. marts 2016 Fagudvalgene behandler forslag til udmøntning af rammer fra omprioriteringspuljen og rest fra ældrepuljen 18. marts 2016 kl. 10 og 30. marts 2016 kl. 10 for VPU (høringsfrist) Forslagene til udmøntningen af omprioriteringspuljen og rest fra ældrepuljen sendes i høring efter fagudvalgenes behandling. Min. 23 dages høringsfrist 29. marts 20. april 2016 Fagudvalgene behandler høringssvar i forhold til udmøntningen af besparelser og puljer inden for eget område 10. maj 2016 Økonomiudvalget behandler udmøntningen af omprioriteringspuljen og rest af ældrepuljen på baggrund af indstilling fra fagudvalgene 17. maj 2016 Kommunalbestyrelsen behandler udmøntningen af omprioriteringspuljen og rest af ældrepuljen på baggrund af indstilling fra økonomiudvalget. Proces for udarbejdelse af katalog til budget 2017 Katalog 2017 (fase 3) Tidspunkt Aktivitet 12. januar 2016 Økonomiudvalget indstiller rammer for udvalgene vedr. Katalog januar 2016 Kommunalbestyrelsen godkender rammer for udvalgene vedr. Katalog februar 1. marts 2016 Fagudvalgene udvælger emner til Kataloget 2017 inden for eget område 8. marts 5. april 2016 Fagudvalgene behandler forslag til Katalog 2017 og sender forslagene i høring 1. maj 2016 kl. 10 for ØK og EU Forslagene i Katalog 2017 sendes i høring efter og øvrige udvalg den 17. maj fagudvalgenes behandling. Frist for høringssvar d. 2. maj 2016 kl. 10 (høringsfrist) 2016 kl. 10 kl. 10. Dvs. min. 20 dages høringsfrist maj 2016 Fagudvalgene behandler høringssvar i forhold til Katalog juni 2016 Økonomiudvalget indstiller Katalog 2017 på baggrund af indstilling fra fagudvalgene 14. juni 2016 Kommunalbestyrelsen godkender Katalog 2017 på baggrund af indstilling fra økonomiudvalget Økonomiske konsekvenser Ingen 13

16 Kommunalbestyrelsen Indstilling Kommunaldirektøren indstiller at tidsplanerne godkendes Beslutning i Økonomiudvalget den Godkendt. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Godkendt. 14

17 Kommunalbestyrelsen Den kirkelige ligning S00 15/24 Åben sag Sagsgang: ØK, KB Sagsfremstilling Provstiudvalget har i henvendelse af 10. september 2015 oplyst, hvad der skal udskrives til dækning af udbetalinger til de enkelte kirke- og provstikasser. Kirkeministeriet har 10. august 2015 udmeldt landskirkeskatten. Den samlede udgift til kirkeskat kan derfor opgøres til følgende: Økonomiske konsekvenser Udgifter Beløb i mio. kr. Kirkekasser 41,8 Provstikasser og reservefond 4,6 Landskirkeskat 7,1 Udgifter i alt 53,4 Ved anvendelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag som er udmeldt af Social- og Indenrigsministeriet, samt udligningstilskud udmeldt af Kirkeministeriet ved skrivelse af 10. august 2015 og ved anvendelse af uændret kirkeskatteprocent på 1,00 fremkommer følgende indtægter: Indtægter Beløb i mio. kr. Udligningstilskud -6,1 Kirkeskat -47,3 Indtægter i alt -53,4 Mellemregningen mellem Norddjurs Kommune og Norddjurs Provsti, kan herefter opgøres til at udgøre følgende ultimo 2016 under forudsætning af uændret kirkeskatteprocent på 1,00: Mellemregning ved uændret Beløb i mio. kr. kirkeskatteprocent Mellemregning ultimo ,069 Forventet mellemregning ,053 Forventet mellemregning ,015 Indtægter i alt -0,001 15

18 Kommunalbestyrelsen *Negative tal er kirkens tilgodehavende og positive tal er Norddjurs Kommunes tilgodehavende Kirkeskatten stiger/falder med 0,467 mio. kr. for hver gang der ændres med 0,01 procentpoint. Sammenlignet med 2015 indeholder den kirkelige ligning for 2016 følgende udgifter og indtægter: I mio. kr. Udgifter Forskel Kirkekasser 46,3 45,7 0,6 Landskirkeskat 7,1 7,1 0,0 I alt 53,4 52,8 0,6 Indtægter Udligningstilskud 6,1 6,1 0,0 Kirkeskat 47,3 46,7 0,6 I alt 53,4 52,8 0,6 Indstilling Borgmesteren indstiller, at kirkeskatten for budgetåret 2016 fastsættes uændret til 1,00 pct. Beslutning i Økonomiudvalget den Tiltrådt. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Godkendt. 16

19 Kommunalbestyrelsen Bilagsoversigt behandlingen af budget Statsgaranti eller selvbudgettering (135580/15) 2. Samlede adm ændringer.pdf (135414/15) 3. Budgetaftale samlet materiale - (135593/15) 4. Generelle bemærkninger (135597/15) 5. Samlede budgetbemærkninger pdf (135285/15) 6. Enhedslistens ændringsforslag til budgetaftalen TAL (135598/15) 7. K og LA samlet materiale (138393/15) 8. Takstoversigt budget (135354/15) 9. Investeringsoversigt budget (135601/15) 17

20 Kommunalbestyrelsen Underskriftsside Jan Petersen (A) Allan Gjersbøl Jørgensen (A) Hans Fisker Jensen (A) John Saaby Jensen (A) Else Søjmark (A) Bente Hedegaard Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Lars Pedersen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars Møller (A) Jytte Schmidt (F) Ulf Harbo (Ø) Helle Plougmann (Løsgænger) Inger K. Andersen (O) Steen Therkel Jensen (O) Benny Hammer (C) Harald Grønlund (I) Jens Meilvang (I) Olaf Krogh Madsen (L) Torben Jensen (L) Kasper Bjerregaard (V) Niels Ole Birk ((V) Lars Sørensen (V) Rikke Albæk Jørgensen (V) Lars Østergaard (V) Hans Erik Husum (V) 18

21 Bilag: 1.9. Investeringsoversigt budget Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 07. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

22 Investeringsoversigt budget Økonomiudvalget Jordforsyning A101 Indtægter jordforsyning boligformål -1,500-1,500-1,500-1,500 Jordforsyning A102 Indtægter jordforsyning - erhvervsformål -1,000-1,000-1,000-1,000 Jordforsyning A103 Færdiggørelse af byggemodning Åbyen 0,500 1,000 1,000 1,000 Jordforsyning A104 Arealerhvervelse 1,000 0,500 0,500 0,500 Jordforsyning A105 Byggemodning pulje 1,000 1,000 1,000 1,000 A107 IT til administrationen, herunder KOMBIT-projekter 1,000 3,000 2,000 2,000 A108 IT-anlægspulje 1,000 1,000 1,000 1,000 A110 Aarhus Lufthavn Investeringsramme/kapitaltilskud 1,200 1,200 A111 Mobil og bredbåndsdækning (incl. de ekstra 5 mio. kr. ) 10,000 BMA101 Kapitalindskud - De Lichtenbergsvej 0,200 BMA102 Kapitalindskud - Landsbyggefonden 4,000 4,000 4,000 Børne- og ungdomsudvalget A301 It til folkeskolen 0,800 1,400 1,100 1,100 A302 Ny daginstitution i Vivild børneby 6,415 A304 Revideret - Djurslandsskolens Stenvad og Fjellerupafd samles i Fjellerup. Bygninger renoveres og ombygges 0,250 3,750 A306 Erstatningsbyggeri for pavilloner Ørum Skole 2,500 6,500 A307 Erstatningsbyggeri for pavilloner og barakker Auning Skole (BM302 uden 10. kl. i Auning) 1,000 4,500 A308 Folkeskolereformen udgifter til it-genanskaffelser og ny brugerportal 0,791 2,570 4,325 A310 Ventilation på Vestre Skole i Grenaa 3,800 BMA301 Anlæg vedr. ekstra pladser Børnecenter 0,500 Kultur- og udviklingsudvalget A407 Områdefornyelse Grenaa 1,000 1,000 1,100 Miljø- og teknikudvalget A501 Klimahandleplan 1,000 1,000 1,000 1,000 A503 Grenaa-Anholt Færgefart, dokning 1,500 2,000 1,300 1,500 A504 Udbyhøj Kabelfærge, dokning 0,850 A510 Fælles bygningsvedligeholdelse incl. byggesagsbehandlere 2,200 2,200 2,200 2,200 A512 Kloakseparering af kommunale ejendomme 0,700 0,700 A518 Energimærkning kommunale ejendomme og selvejende institutioner 1,500 1,500 A524 Asfaltbelægninger 2,338 2,338 2,338 2,338 A534 Omfartsvej nord om Grenaa (netto = 0 over hele anlægsperioden) 0,000 0,000 0,000 0,000 A536 Gadebelysning, udskiftning af udgåede kviksølvlamper 4,000 5,000 5,000 3,000 A541 Vejføring i Glesborg 1,000 0,600 A543 Restaurering - Dystrup-Ramten søerne 1,300 A544 Mellerup-Voer færgen, nye skotter og spanter 0,300 BMA501 Nedrivningspuljen - pulje til landsbyfornyelse 1,000 1,000 1,000 Letbanestationer og færdiggørelse af letbaneinvesteringer i Grenaa, BMA502 Hessel og Trustrup 6,000 BMA503 Renovering stiforbindelse Randersvej og A16 0,238 Voksen- og plejeudvalget A701 Etablering af nye lokaler ved Glesborg Plejecenter 2,150 1,000 A702 Pulje til velfærdsteknologi 0,500 0,500 0,500 0,500 BMA701 Værested 0,250 Alle udvalg Medfinansieringspulje 10,000 10,000 10,000 Anlæg i alt 45,632 57,558 40,213 36,

23 Bilag: 1.6. Enhedslistens ændringsforslag til budgetaftalen TAL Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 07. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

24 Budgetaftale Indgået mellem: Socialdemokraterne Dansk Folkeparti Socialistisk Folkeparti Helle Plougmann (uden for partierne) 20. september

25 Budgetaftale Budgetaftalen er udarbejdet på baggrund af det tekniske budget, gennemgang af udvalgsprioriteringer, modtagne høringssvar og forslag stillet af de politiske grupper. Desuden er indarbejdet en stor del af de anlægsforslag, der er vedtaget i budget 2015 tilrettet det forventede beløb, som realiseres i Parterne bag denne aftale er enige om, at der stemmes for hele aftalen og afstår derfor fra at stille egne ændringsforslag udenfor aftalen eller stemme for ændringsforslag stillet af partier udenfor aftalen. Norddjurs Kommunes økonomi er under et stærkere pres end politisk og økonomisk vurderet i forbindelse med aftale og vedtagelse af budget Det er derfor nødvendigt med en hårdere opbremsning i drifts- og anlægsøkonomien end forudset, og den varslede skattestigning på 0,5 % er endnu mere nødvendig for, at Norddjurs Kommune anvender de mulige service- og anlægsrammer. Disse kan dog ikke anvendes fuldt ud, da indtægtsgrundlaget - også efter skattestigningen - ikke sikrer fuldstændig balance i økonomien i overslagsårene. Budgetaftalen er stærkt påvirket af den betydelige usikkerhed, der eksisterer om kommunerne og herunder Norddjurs Kommunes økonomi i de kommende år. Denne usikkerhed bygger på følgende: Der er indgået en aftale mellem KL og Regeringen for Regeringen har imidlertid varslet, at de ønsker et omprioriteringsbidrag på 1 % om året i og det er ikke afklaret i hvilket omfang, dette bidrag tilbageføres til kommunerne i overslagsårene. Tilbageførslerne i 2016, og usikkerheden om betyder desuden, at der ikke ved vedtagelse af budgetterne for de enkelte år er kendskab til i hvilket omfang, folketinget via finansloven på konkrete områder vil tilføre penge til kommunerne. Det betyder, at der hvert af årene skal forudses såvel besparelser til omprioriteringsbidraget og efterfølgende gennemføres vedtagne forbedringer i finansloven. Omlægning af ældremilliarden til almindeligt bloktilskud samt en underkompensation af flygtninge- og integrationsudgifterne påvirker ligeledes kommunens udgifter. Hertil kommer vedtagne investeringer i opretholdelse af serviceniveau og forbedringer på byggesagsbehandling, familieområdet og handlingsplanen vedrørende jobcentret, der på kortere sigt medfører øgede driftsudgifter, der forventes at medføre at lavere udgifter på sigt. I budgetaftalen er desuden indarbejdet manglende prisfremskrivning, der udgør 10,2 mio. kr. i Derudover indeholder budgetaftalen nettobesparelser på 19,2 mio. kr. i 2016, 2

26 mens en indkomstskatteforhøjelse på 0,5 % fra 25,1 % til 25,6 %, svarer til en indtægt på 26 mio. kr. i Aftaleparterne ønsker i den situation at sikre Norddjurs Kommune en fortsat solid økonomi med muligheder for udvikling og investeringer i en fremtid som østjysk vækstkommune. Budgetaftalen skal ses i det lys, at opgaven er blevet vanskeligere, men at målsætningen skal fastholdes, så vækstpotentiale i flere borgere, flere arbejdspladser og et serviceniveau på niveau med de øvrige østjyske kommuner kan realiseres i de kommende år. På den baggrund har aftaleparternes skabt balance på budgettet for 2016, så der er et godt udgangspunkt for den fremtidige vækst i Norddjurs. Ny budgetproces Som konsekvens af omprioriteringsbidraget skal de kommende års budgetprocesser ændres. Udvalgene skal indgå i forarbejdet med budgettet for det kommende år, idet der skal forelægge forslag til besparelser, omlægninger og ændringer i serviceniveau forud for fremlæggelse af 1. behandlingsforslaget for budget Det har været overvejet, om der som en generel besparelse skulle skæres 1 pct. på driftsområderne. Dette ville i 2016-budgettet medføre en yderligere besparelse på 16,5 mio. kr. For børne- og ungdomsudvalgets område ville det medføre en yderligere besparelse på 6,7 mio. kr., mens voksen- og plejeudvalgets område skulle spare yderligere 5,7 mio. kr. Parterne har fravalgt denne metode i 2016-budgettet, idet der i forvejen i budgettet indgår lignende besparelser på 10 mio. kr. grundet manglende prisfremskrivning. I arbejdet forud for budget skal fordele og ulemper belyses i en sådan model, idet det dog forudsættes, der fortsat skal være et politisk ansvar for de service- og ansættelsesmæssige konsekvenser, der vil være af en sådan model. Skatteforhøjelse I budgetaftalen er der indarbejdet en skatteforhøjelse på 0,5 % fra 2016 og frem. Skatteprocenten er herefter 25,6 %. Skatteforhøjelsen skal ses i sammenhæng med fortsat gratis byggesagsbehandling, styrket erhvervsindsats, ingen dækningsafgift og tilskud til museer og Kattegatcentret, der sikrer indtjening i bl.a. de turistafhængige erhverv. Desuden indeholder budgettet uændrede dagtilbuds- og SFO takster, der sammen med de vækstfremmende udgifter og gratis byggesagsgebyrer bidrager til, at Norddjurs Kommune er konkurrencedygtig i forhold til nabokommunerne med hensyn til vækst og velfærd. Skatteprocenten vil i Norddjurs Kommune være på niveau med Randers Kommune og 0,1 % under skatteprocenten i Syddjurs Kommune. 3

27 Målsætningen for de kommende år er, at skatten ikke stiger yderligere, og balanceproblemerne løses inden for det eksisterende indtægtsgrundlag. Forventet tilbageførsel af omprioriteringsbidrag Budgetaftalen bygger på økonomiaftalen mellem KL og Regeringen, hvor der fra 2016 indføres et særligt omprioriteringsbidrag til staten. Det betyder som udgangspunkt, at kommunernes bloktilskud skal reduceres med 1 procent hvert år svarende til 2,4 mia. kr. i Kommunerne får dog tilbageført 1,9 mia. kr. i 2016, hvilket betyder, at Norddjurs Kommune i 2016 mister 3,3 mio. kr. i bloktilskud. Det er uvist, hvor mange penge, der føres tilbage til kommunerne i , og om der vil være krav om, hvad eventuelle tilbageførte penge skal anvendes til. Det vil formodentlig blive afklaret i de kommende års økonomiforhandlinger mellem KL og Regeringen samt i finanslovsforhandlingerne. Såfremt de forventede tilbageførelsesmidler fra omprioriteringsbidraget på 31,7 mio. kr. (2017), 47,5 mio. kr. (2018) og 63,4 mio. kr. (2019) ikke tilbageføres med de anslåede beløb, skal der i de pågældende år gennemføres drifts- og anlægsbesparelser samt omlægninger svarende til dette beløb. I 2016 udgør omprioriteringsbidraget for Norddjurs Kommune 15,8 mio. kr. Hovedparten af bidraget i 2016 er efterfølgende tilbageført til kommunerne til prioriterede indsatser på borgernære serviceområder. I 2016 er der tilbageført 79,17 % af omprioriteringsbidraget svarende til 12,5 mio. kr. for Norddjurs Kommune. Der er fortsat usikkerhed om, hvorvidt der vil blive tilbageført en andel af omprioriteringsbidraget i årene 2017 til Og i givet fald hvor stor denne andel vil være og hvilke betingelser, der eventuelt medfølger pengene. I budgetaftalen er det indarbejdet, at staten også i årene tilbagefører en andel af omprioriteringsbidraget svarende til andelen i 2016 på 79,17 % til kommunerne. Aftaleparterne retter henvendelse til regeringen, folketinget og KL, hvor der ønskes kompensation fra finanslovsforhandlingerne for den nedgang på 1,8 mio. kr. i beløbet til ældreområdet på grund af omlægningen fra ældretilskud til bloktilskud. Endvidere skal der peges på behov for midler fra finanslovforhandlingerne, der modvirker nødvendige nedskæringer i dagtilbud og på handicapområdet. Endelig skal der peges på, at omprioriteringsbidraget i de kommende år vil reducere kompensationen for folkeskolereformen, hvilket også ønskes medtaget i finanslovsforhandlingerne. Tilskud særligt vanskeligt stillede Der er indarbejdet tilskud fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner med 3 mio. kr. i

28 Ekstra låneoptagelse og afdrag Der er i budgetaftalen indarbejdet en låneoptagelse på yderligere 15 mio. kr. i 2016 som følge af de lånedispensationer, som Norddjurs Kommune har fået tilsagn på fra Social- og indenrigsministeriet. Der er endvidere indarbejdet yderligere afdrag på lånene hhv. 0,5 mio. kr. i 2016 og 1,9 mio. kr. i overslagsårene som følge af den ekstra låneoptagelse, som forventes i Der er opnået låneadgang på samlet 10 mio. kr. som er til rådighed i 2016 til forbedring af mobil- og bredbåndsforbindelser i Norddjurs Kommune. Såfremt der kan opnås yderligere låneadgang for anlægsprojekterne i budgettet, kan lånebeløbet anvendes til en medfinansieringspulje i Forpagtningsindtægt ved jordkøb omkring den nye omfartsvej I budgetaftalen er indarbejdet en forpagtningsindtægt for den jord, som Norddjurs Kommune har erhvervet sig til fremtidig erhvervsudvikling nær den nye omfartsvej i Grenaa. Forpagtningsindtægten kan medvirke til at finansiere afdrag på den låneoptagelse, der sker i forbindelse med erhvervelsen af jord til erhvervsformål. Særligt likviditetstilskud Der er indarbejdet et særligt likviditetstilskud i på 36,7 mio. kr. årligt, svarende til det beløb, som Norddjurs Kommune har modtaget i Driftsbudgettet Besparelser Alle udvalg Omprioriteringsbidrag = 20,83 % Der indarbejdes en besparelse vedr. omprioriteringsbidraget på de 20,83 % i Besparelsen udmøntes efter finanslovsvedtagelsen. Der er afsat 3,3 mio. kr. i en omprioriteringspulje, og den forøges med 1,605 mio. kr. i 2016 for at opnå balance på budgettet, så den er på samlet 4,905 mio.kr. i Servicerammeforbedringspulje Puljen til imødegåelse af merforbrug på servicerammen i 2016 og frem fjernes. Administrativt ændringsforslag reserve Puljen til yderligere administrative ændringsforslag fjernes. Økonomiudvalget Pulje på besparelser på økonomiudvalget I forbindelse med udarbejdelse af et beslutningsoplæg om besparelser på det administrative område, skal der indgå forslag til, hvordan den tværgående tænkning yderligere kan 5

29 styrkes. Der er allerede et stort fokus på dette blandt medarbejderne, og oplægget skal således også illustrere den måde, som der allerede arbejdes på. Sydhavnen Der udarbejdes et beslutningsoplæg vedrørende en ny konstruktion for ejerskabet af Sydhavnen. Derudover udarbejdet et planoplæg vedrørende Sydhavnen jf. afsnit under kultur- og udviklingsudvalget. Arbejdsmarkedsudvalget Pulje på besparelser på arbejdsmarkedsudvalget Der udarbejdes et oplæg der vil indeholde forslag om, hvorledes en hurtigere og mere helhedsorienteret sagsbehandling også vil medføre færre udgifter på området. Børne- og ungdomsudvalget: Besparelser på skoleområdet På skoleområdet reduceres budgettet til specialundervisning med 0,875 mio. kr. i 2016 og 2,975 mio. kr. fra Besparelsen skal realiseres ved, dels at reducere antallet af elever, der modtager specialundervisning, og dels ved at reducere prisen pr. plads i specialundervisningstilbuddene. Samtidig afsættes der en generel besparelsespulje på skoleområdet på 2,1 mio. kr. i 2018 og 4,2 mio. kr. i I 2016 skal der udarbejdes et oplæg til budgetforslag for 2017, der dels evaluerer på det realistiske i at gennemføre besparelserne på specialundervisning i 2016 og overslagsårene, og dels indeholder forslag, der kan sikre en mere robust og langsigtet finansiering af det samlede folkeskoleområde. Evalueringskriterierne på specialundervisningen fastlægges af kommunalbestyrelsen. Som grundlag for oplægget/budgetanalysen kan der anvendes de svar, som forvaltningen har afgivet på politikerspørgsmål, samt nye forslag. Der kan dog ikke indgå forslag om lukning af skoler med virkning i denne valgperiode. I oplægget skal medgå forslag, der opfylder det krav om budgetforslag, der følger af punktet i forslaget om forberedelse af budget Der er afgivet svar til budgetforhandlingerne på spørgsmål vedrørende økonomiske konsekvenser ved skolelukninger og skolesammenlægninger. Med udgangspunkt i de udarbejdede svar skal der findes en række yderligere muligheder og forbedringer af folkeskolens økonomi, idet der allerede i budgettet er indlagt besparelser der har fuld virkning i 2019 på 7,175 mio.kr. og hertil kommer den manglende prisfremskrivning. 6

30 Samlet set er målet at nedbringe udgifterne til folkeskoleområdet set ift. sammenlignelige kommuner samt at forbedre kvaliteten i folkeskolen. I oplægget skal også indgå vurderinger af den økonomiske og faglige bæredygtighed i forhold til inklusion og virkninger på børnehaver, der fysisk drives sammen med skolen i de geografiske børnebyer. Derudover skal baggrunden for det nuværende udgiftsniveau kortlægges. Endelig skal virkningen på lokalsamfundet og børnenes transporttid samt erfaringer fra andre kommuner medtages. Oplægget skal dog fortsat bygge på den børnebytanke, som har bidraget positivt til såvel udvikling som sammenhængen mellem dagtilbud og folkeskolen. Parterne bag denne aftale ønsker etableret et forum, hvor de politiske drøftelser foregår med repræsentanter fra de politiske partier. Det drøftes nærmere, om der også skal være repræsentanter uden for kommunalbestyrelsen. Der udarbejdes et kommissorium for arbejdet, som godkendes i kommunalbestyrelsen. Opgaven forankres i Direktionssekretariatet. Der afsættes 0,300 mio. kr. i Hensigtserklæring (tilføjet) Give muligheder for at de enkelte skoler selv kan vælge at give de børn, der har brug for det, en anderledes undervisning intensive forløb med fokus på udvikling af bl.a. engagement, selvkontrol, vedholdenhed, social intelligens, optimisme, nysgerrighed. Det skal være op til skolerne selv, ud fra deres egne pædagogiske og didaktiske overvejelser om de vil benytte sig af muligheden for at lave en anderledes undervisning. Vi skal give mulighed for at skolerne kan lave individuelle løsninger ved konkret at give skolerne mulighed for at dispensere fra at leve op til de centalt fastsatte krav formuleret i diverse reformer, projekter, Fælles mål, nationale tests og årsplaner. Lukning 10. klassecenter på Auning Skole 10. klasse på Auning Skole lukkes og i stedet etableres ét fælles, fagligt bæredygtigt 10. klassetilbud i Norddjurs Kommune i 10. Klasse Center Djurslands lokaler i Grenaa. Lukningen skal ses i sammenhæng med den nye EUD10-reform, der vil betyde færre elever i den almindelige 10. klasse, og medfører et tættere samarbejde med erhvervsskolerne. Der tages kontakt til erhvervsskolerne med henblik på at etablere et EUD-10 tilbud i Auning. Ved at lukke 10. klasse og i stedet rykke specialundervisningselever ind i træbarakken, der er blevet anvendt til 10. klasse er det muligt at undgå byggeri af to nye specialundervisningslokaler. Derved kan der spares en anlægsudgift på 2,5 mio. kr. Det skal bemærkes, at 7

31 det fortsat er planen at bygge to nye klasselokaler og toiletter til 6. klasse, der i dag er placeret i en midlertidig pavillon på et areal sydvest for skolen. Det undersøges om det er muligt at give tilskud til transport til 10. klasse tilbud i Randers. Ekstra pladser i Norddjurs Børnecenter Der oprettes nye pladser på Norddjurs Børnecenter og samtidig udvides centrets målgruppe. Herved vil det være muligt at opnå en helårlig driftsbesparelse på ca. 1,0 mio. kr. Udvidelsen af antallet pladser forudsætter, at Familiehusets / sundhedsplejens nuværende aktiviteter på Trekanten i Grenaa flyttes til ledige lokaler i vuggestuen Åboulevarden. Lokalerne på Åboulevarden er placeret i umiddelbar nærhed af Familiehusets lokaler på Gymnasievej, idet de to matrikler grænser op til hinanden. Samling af tilbud for åben rådgivning Der skal foretages en samling af tilbud om åben anonym rådgivning og etablering af bedre sammenhæng mellem tilbud i Familiehuset, PPR og myndighedsafdelingen. Elevmægling I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 blev det besluttet at afsætte midler til UngNorddjurs til en styrkelse af den forebyggende indsats iblandt unge. I 2016 og overslagsårene var budgetudvidelsen på 1,4 mio. kr. Budgetudvidelsen er bl.a. blevet anvendt en udbredelse af elevmægling til alle skoler i kommunen (0,290 mio. kr.) og et rådighedsbeløb til særlige eller akutte indsatser (0,040 mio. kr.). Det vurderes, at det vil være muligt at ophøre med tilskuddet til elevmæglingsordningen og fjerne det afsatte rådighedsbeløb fra og med medio 2016 dvs. 0,155 mio. kr. i 2016 og 0,309 mio. kr. i Buskørsel til specialskoler Det vurderes, at det vil være muligt at opnå en driftsbesparelse på buskørsel i forbindelse med udløbet af den nuværende aftale med Skjern Bilen. Der udarbejdes forslag til tre fremtidige løsninger: udbud, Midttrafik og indlicitering. Skoleområdets udviklingspulje Reduktion af de centrale puljer til konsulentbistand, som er placeret i skole- og dagtilbudsafdelingen mv. med 0,5 mio. kr. i 2016 og 1 mio. kr. i Kultur- og udviklingsudvalget Renoveringspulje haller Pulje til renovering af idrætshaller halveres. Forslaget skal ses i sammenhæng med det samlede anlægsbudget, der stiller krav om skarp prioritering af medfinansiering til projekter, hvortil der er opnået eller forventes ekstern støtte udefra. 8

32 Samling af puljer på kultur- og udviklingsudvalgets område Puljer i udviklingsforvaltningen vedrørende kultur- og udviklingsområdet (kulturpulje, strakspulje, folkeoplysningspuljen og fritidspulje) samles i udviklingspuljen og reduceres med 0,270 mio. kr. Kulturhuset Pavillonens position som områdets største kulturhus og kulturelle fyrtårn på musikområdet skal udbygges og styrkes meget gerne med status som statsanerkendt regionalt spillested og med et endnu stærkere fokus på talentudvikling. Synergien ved Kulturskolens indflytning i Pavillonen skal udnyttes fuldt ud med nye samarbejder og innovative tiltag mellem vækstlag og det etablerede musikmiljø. Lokalerne i Pavillonen skal gentænkes og give plads til, at talenterne kan udfolde sig. Norddjurs Kommune bakker op om bestyrelsens fortsatte arbejde med at styrke Pavillonens position som regionalt, kulturelt fyrtårn og centrum for talentudvikling jf. beslutning i kommunalbestyrelsen. Biblioteksområdet folkebiblioteker og skolebiblioteker Det skal vurderes, om der kan skabes tværgående effekter mellem Skole- og folkebiblioteker. Det skal sikres, at biblioteker fortsat er kulturelle samlingssteder. Dermed trækkes forslag om konkrete besparelser vedrørende selvbetjening på Ørsted bibliotek og besparelser på skolebiblioteksområdet tilbage. Der udmøntes en samlet besparelse på hele området på 1 mio. kr. i 2016 stigende til 2 mio. kr. i Det realistiske i besparelsen på ekstra 1. mio. kr. i 2017 vurderes i forbindelse med budgetforhandlinger for På baggrund af et oplæg til, hvordan besparelsen kan opnås, skal der samtidig tages stilling til konsekvenser for de pågældende skoler og biblioteker. Fiskeplads på Grenaa Havn Det undersøges, om der er praktisk mulighed for at etablere en havvendt og handicapvenlig lystfiskerplads på syd-molen i Grenaa. Der tages i den forbindelse kontakt til Grenaa Havn, der er ejer af molen. Finansieringen må forventes at skulle findes i udviklingspuljerne i kommunen eller gennem ekstern finansiering. Miljø- og teknikudvalget Serviceniveau på teknik- og miljøområdet Serviceniveau på teknik- og miljøområdet justeres af teknik- og miljøudvalget. Klimasikring af Grenaa Forarbejdet med analyser og beregninger af klimaudfordringer er nu i de store linjer udført, og det viser, at der er særlige klimaudfordringer i Grenaa. Udfordringer kommer både fra land og vand. Fra land skyldes det de øgede regnmængder, som betyder, at Grenaaåen vil skulle klare det store pres fra afvanding af store dele af Djursland gennem Kolindsund. Denne problemstilling skal taget alvorligt, og derfor skal der iværksættes en analyse af mængden af vand, som bliver presset ud i Grenaaåen. Analysen skal bidrage til, at der kan træffes beslutninger om, hvorledes vådområder og etablering af sødannelser 9

33 mod Kolindsund kan etableres som aflastning af åen og dermed hindre oversvømmelser i dele af Grenaa. Forslaget skal endvidere indeholde det perspektiv, at naturområderne syd for Grenaa tænkes sammen som en del af byen og de rekreative potentialer dette giver. Enslevgården med stisystem bidrager i den forbindelse til at binde Grenaa sammen Forslaget under anlægsprogram vedrørende renovering og forbedring af cykel- og gangsti fra Grenaa (bagom Friskolen til Golfbanen og A16) skal ses i denne sammenhæng. Der skal udarbejdes en beredskabsplan for oversvømmelse af havneområdet og en plan for, hvordan vandstandsstigningen håndteres fremadrettet evt. med etablering af barriere, sikring af Åbyen og arealerne ved åen samt fremadrettet risikovurdering i forhold til nye byggeprojekter. Et led i at forebygge klimaforandringer er at forebygge CO2 udledning. Der er allerede igangsat og gennemført flere energiforbedrende tiltag i kommune i forhold til de kommunale bygninger, og det igangværende mobilitetsprojekt sigter også på at gøre persontransporten mere CO2 venlig. Dette skal fortsættes og udbygges med initiativer rettet mod borgere og virksomheder, f.eks. energirådgivning af borgere og virksomheder. Energirådgivning i landdistrikterne Af hensyn til ønsket om vækst i bosætning i områder i Norddjurs Kommune, der ikke er omfattet af kollektiv varmeforsyning, udarbejdes oplæg til, hvorledes Norddjurs Kommune eller en anden organisation kan fremme særlig energirådgivning. Anholt Kystlinjen nord for havnen på Anholt er sårbar med tiltagende erosion. Derfor er der i de sidste par år arbejdet med forskellige løsningsmodeller med henblik på beskyttelse af kysten og dermed infrastrukturen på øen. Der er udarbejdet et projekt, hvis samlede omkostning er på 13 mio. kr. heraf er der opnået tilsagn om medfinansiering på 6 mio. kr. fra Kystdirektoratet. Norddjurs Kommune har afsat midler til at skaffe medfinansiering til de resterende 7 mio. kr. Dette arbejde er i gang. Voksen- og plejeudvalget Ældreområdet Der mangler 1,8 mio. kr. til finansiering af det nuværende serviceniveau på ældreområdet pga. omlægning af statens tilskud til området. Beslutning om, hvorvidt området skal tilføres de manglede midler eller om områdets budget skal reduceres, afventer vedtagelse af finansloven. Rehabilitering Det vurderes, at det ved hjælp af en fortsat målrettet og systematisk ledelses- og personalemæssig opfølgning på mulighederne for at realisere gevinster ved en øget rehabiliteringsindsats vil være muligt at opnå en personalereduktion i hjemmeplejen. Der er allerede opnået betydelige driftsbesparelser ved at styrke rehabiliteringsindsatsen. Det vil derfor kræve en indsats over en længere årrække (evt. i kombination med øget brug af 10

34 velfærdsteknologi) for at realisere yderligere rehabiliteringsgevinster. Det foreslås på den baggrund, at der indarbejdes en besparelse på 1,0 mio. kr. i 2016, der gradvis stiger til 5 mio. kr. i Effekt af brug af velfærdsteknologi (netto) Det vurderes, at det vil være muligt at reducere personalenormeringen på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet ved øget brug af velfærdsteknologi. Der bør dog fokuseres på indkøb af velfærdsteknologi med en dokumenteret effektiviseringseffekt. Endvidere kræver det fortsat en målrettet og systematisk ledelses- og personalemæssig opfølgning på mulighederne for at opnå effektiviseringsgevinster. Da indførelsen af ny teknologi vil medføre en omlægning af arbejdsgange og et behov for yderligere uddannelse af medarbejderne, foreslås det, at der indarbejdes en driftsbesparelse på 0,5 mio. kr. i 2017, der gradvis stiger til 1,5 mio. kr. i Midler til gennemførelse af den nye sundhedsaftale Der er afsat ca. 2,0 mio. kr. årligt til nye tiltag i forbindelse med implementering af sundhedsaftalen for På nuværende tidspunkt er der ikke disponeret over de afsatte midler. Det vurderes, at det i de kommende år vil være muligt at halvere puljebeløbet, uden at der bliver problemer med at leve op til sundhedsaftalen. Administrativ stilling på socialområdet Personalenormeringen i den fælles administration på socialområdet reduceres med 30 timer pr. uge. Personalereduktionen vil reducere de administrative overheadomkostninger på de rammeaftalebelagte områder og dermed bidrage til, at Norddjurs Kommune kan leve op til den sociale rammeaftales bestemmelse om, at taksterne skal reduceres med mindst 3 pct. i løbet af perioden Lukning af Rougsøcenteret i Allingåbro På nuværende tidspunkt er der 4 aktivitetstilbud til handicappede borgere i den vestlige del af Norddjurs Kommune. Antallet reduceres til 3 ved, at Rougsøcentret i Allingåbro nedlægges og at brugerne fordeles på aktivitetscentrene i Auning og Ørsted samt aktivitetstilbuddet på Gl. Estrup. Beslutningen skal udmøntes af voksen- og plejeudvalget og dermed sikres en proces, hvor brugere og medarbejdere kan sikres en hensynsfuld omlægning. Forslaget kan udmøntes fleksibelt, idet formålet er at reducere antallet af aktivitetssteder i den vestlige del af kommunen fra fire til tre. I omlægningen skal også søges sikret, at andre aktiviteter knyttet til Rougsøcentret kan fortsætte i en revideret udgave. Øget anvendelse af sygeplejeklinikker Da der vil være tale om en reduktion i allerede ansat personale, vil det kun være muligt at opnå en halv besparelseseffekt i

35 Driftsbudgettet - Udvidelser Udvidelsesforslagene indgår i budgetaftalen for, dels at sikre opsamling af forslag, der ikke var forudset og derfor ikke medtaget som tekniske ændringer, og dels opsamling af politiske beslutninger og politiske ønsker samt generelt ud fra et politisk ønske om, at der skal kunne omprioriteres - også i et budget, der indeholder besparelser. Økonomiudvalget: Erhvervsmedarbejder Den midlertidige erhvervsmedarbejder gøres permanent for at fastholde indsatsen. Ingen byggesagsgebyrer Ordningen med gratis byggesagsbehandling, der blev vedtaget for budget 2015, fortsætter i Børne- og ungdomsudvalget: Skater Der afsættes et årligt beløb til drift af skaterhal i Grenaa jf. aftale om udmøntning af ekstraordinære anlægsmidler i Dagtilbudsområdet Der rettes henvendelse til folketinget vedrørende behov for nye midler til forbedring af normeringer og fortsættelse af de nuværende midler til dagtilbudsområdet efter For at sikre en bedre start for børnene i folkeskolen afsættes flere ressourcer til indsats i børnehaverne jf. nedenfor. Førskoleindsats i børnehaverne Der afsættes 2 mio. kr. til en førskoleindsats i 2016, 2 mio. kr. i 2017 og Opnormering daginstitutioner Der afsættes årligt 1 mio. kr. til opnormering i dagtilbud i perioden Intensivt dagsforløb For at sikre flere elever adgang til erhvervsuddannelserne gennemføres i 2016 og 2017 et intensivt dagsforløb for de elever, der risikerer ikke at opnå 2 i dansk og matematik. Kultur- og udviklingsudvalget: Skoletjeneste Gl. Estrup Tilskud til skoletjeneste på Gl. Estrup Herregårdsmuseet, da Kulturministeriet har frafaldet sit bidrag. 12

36 Fritidsanalysen Der afsættes et beløb på 0,5 mio. kr. til udmøntning af forslag i forbindelse med den gennemførte fritidsanalyse. Der skal anvendes 0,250 mio. kr. til at løse problemstillingen i Auning. Øvrige kortsigtede problemer kan indgå, idet det forudsættes, at der i 2017 findes en endelig løsning for den fremtidige økonomi på fritidsområdet. Sydhavnen Der udarbejdes et oplæg om det eksisterende plangrundlag for Sydhavnen og de omkringliggende gader samt den oprindelige Sydhavnsplan, der præsenteres for Grenaa Havn og interessenter på Grenaa Havn. Miljø- og teknikudvalget Beredskabet Det er ikke muligt for beredskabet at effektivisere, så besparelsen fuldt ud kan gennemføres i Hermed opnås sikkerhed for, at der ikke sker reduktion af responstider i beredskabet i Indeklima Der afsættes 0,2 mio. kr. til afdækning af indeklimaet i kommunens bygninger, primært inden for børne- og ungdomsområdet. Erhvervsudvalget Kattegatcenteret udviklingsbidrag Der afsættes et udviklingsbidrag til den fortsatte udvikling af Kattegatcentret. Tilskuddet i udgør i alt yderligere 2 1 mio. kr. i udviklingsbidrag. Forslaget skal ses i sammenhæng med beløb afsat under medfinansieringspuljen og afsendte ansøgninger, der på sigt kan medføre bedre driftsøkonomi i centret, grundet flere gæster. Thomasminde, Fjellerup Der afsættes 0,2 mio. kr. til mindre renoveringsopgaver. Omlægning af turistindsats Der tilføres ressourcer til den lokale turistservice som følge af, at det er besluttet, at Destination Djursland skal bruge en større del af sit budget på international markedsføring i samarbejde med VisitAarhus. Genanvendelse Genindvinding og et samarbejde mellem Grenaa Havn, lokale virksomheder og Reno Djurs er et erhvervsudviklingsområde, som ønskes prioriteret i erhvervsudvalget. Voksen- og plejeudvalget Værested for udsatte og frivillighedskonsulent Der afsættes midler til etablering af værested og forsættelse af den midlertidige frivillighedskonsulent. 13

37 Anlæg Anlægsrammen og de drifts- og likviditetsmæssige begrænsninger medfører, at anlægsprogrammet i forhold til det i 2015 besluttede skal revideres, således at der indgår forskydninger, ændringer og fremlægges et mere fokuseret anlægsprogram. Desuden medfører det større behov for medfinansiering, at der skal sikres tilstrækkelig medfinansiering for at sikre, at allerede bevilgede ekstern medfinansiering og potentielle ansøgninger kan gennemføres. Såfremt anlægsprogrammet ikke tager højde for dette, vil Norddjurs miste ekstern finansiering. I budgetaftalen for er anlægsrammen opdelt i to anlægstyper: Jordforsyning Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører, at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Øvrige anlæg De anlæg, som ikke kan henføres til jordforsyningen. Beskrivelser af anlægsforslag Alle udvalg Medfinansieringspulje Der er afsat en samlet på pulje på 10 mio. kr. til medfinansiering af anlægsprojekter med ekstern finansiering fra Vedlagt som bilag. Økonomiudvalget Indtægter jordforsyning - boligformål Pulje vedrørende salg af grunde til boligformål Indtægter jordforsyning - erhvervsformål Pulje vedrørende salg af grunde til erhvervsformål Færdiggørelse af byggemodning Åbyen Der afsættes et beløb på i alt 3,5 mio. kr. i perioden til færdiggørelse af byggemodningen i Åbyen. 14

38 Arealerhvervelse Der er afsat i alt 2,5 mio. kr. i perioden til arealerhvervelse. Byggemodning, pulje Der er afsat i alt 4 mio. kr. i perioden til byggemodning. IT anlægspulje Pulje til langtidsinvesteringer på IT-området for at kunne foretage løbende udskiftninger af IT-udstyr, som kommer hele kommunen brugere til gode. Aarhus Lufthavn Investeringsramme/kapitaltilskud Der afsættes et tilskud til investeringer i Århus Lufthavn. IT til administration, herunder KOMBIT-projekter Der er afsat beløb til investering i IT området inden for administrationen. Mobil og bredbåndsdækning Der afsættes et beløb på 10 mio. kr. i 2016 til udbredelse af mobil og bredbåndsdækning i Norddjurs Kommune. Projektet er finansieret af en lånepulje afsat under Social- og Indenrigsministeriet. Almennyttigt byggeri På baggrund af dialog med boligforeninger udarbejdes en plan for nye almene boliger i Der afsættes en ramme på 4 mio. kr. i Der afsættes 0,2 mio. kr. i 2016 til indskud i landsbyggefonden vedrørende De Lichtenbergsvej. Børne- og ungdomsudvalget IT - folkeskolen I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 blev det besluttet at afsætte et årligt puljebeløb på 1,5 mio. kr. til IT på folkeskoleområdet. IT-indkøbene har afledte driftsomkostninger til licenser, teknisk drift og fiberdrift på 0,4 mio. kr. Derfor flyttes 0,4 mio. kr. fra anlægsbeløbet til driftsområdet. Driftsudgiften på 0,4 mio. kr. er indregnet som en teknisk korrektion. Der afsættes i ,8 mio. kr., 1,4 mio. kr. i 2017 og herefter 1,1 mio. kr. i Ny daginstitution i Vivild børneby Der afsættes midler til etablering af en ny daginstitution i Vivild Børneby jf. beslutning i Kommunalbestyrelsen. Djurslandsskolen Ombygning og renovering af Djurslandsskolens bygning i Fjellerup, så den kan rumme både den nuværende Fjellerup-afdeling og Stenvad-afdeling, gennemføres som planlagt, jfr. den nye tidsplan. Beslutning om yderligere ændringer af Djurslandsskolens bygninger udsættes til budget Ørum og Voldby investeringerne skubbes og gennemgås på ny, så der 15

39 afdækkes muligheder for en yderligere faseopdeling. Det er stadig formålet at løse problemerne på Damgården med en egentlig flytning til Voldby. Erstatningsbyggeri for Pavilloner Ørum Skole Anlægsprojektet udskydes til 2018 og Erstatningsbyggeri for pavilloner og barakker Auning Skole (BM302 uden 10. kl. i Auning) Der afsættes midler til nybyggeri på Auning Skole som erstatning for pavilloner. Beløbet er mindre end det tidligere afsatte beløb pga. lukningen af 10. klasse på Auning Skole i Folkeskolereformen udgifter til it-genanskaffelser og ny brugerportal Udgiften til it-genanskaffelser vedrører bl.a. udskiftning af hardware til elever og pædagogisk personale, routere, switche og trådløse Access punkter. Af anlægssummen i hvert af årene vedrører 0,5 mio. kr. en ny fælles brugerportal for folkeskolen. Ventilation på Vestre Skole i Grenaa På baggrund af påbud fra Arbejdstilsynet er der i 2013 etableret ventilation i undervisningslokaler i Vestre Skoles bygning B og D samt i administrationslokaler i skolens bygning D. Arbejdstilsynet har nu afgivet to nye påbud om etablering af ventilation i SFO lokaler i skolens bygning A og B samt i undervisningslokaler i bygning A og C. Norddjurs Kommune har sammen med det rådgivende ingeniørfirma TriConsult foretaget målinger, der bekræfter, at der er problemer med indeklimaet i lokalerne. Der er samtidig foretaget egne målinger, som viser, at der på visse tidspunkter er et CO2-niveau, der overstiger grænseværdierne i faglokaler, hvor der ikke er ventilation. Disse lokaler har ikke været omfattet af AT s tilsynsbesøg i denne omgang. Det vurderes, at udgiften til etablering af ventilation i de lokaler, der er omfattet af AT s påbud og i de faglokaler, hvor der ikke er ventilation, vil være på ca. 3,8 mio. kr. Anlæg vedrørende ekstra pladser Børnecenter Der afsættes midler for at etablere de ekstra pladser på Børnecentret i Grenaa. Familiehuset skal flytte ud af lokalerne på Trekanten, således at disse kan benyttes af Norddjurs Børnecenter. Lokalerne på Trekanten er i forvejen egnede til formålet, hvorfor hovedparten af anlægsudgiften vil dække renovering af de lokaler på den tidligere daginstitution, som Familiehuset skal flytte ind i. Kultur og udviklingsudvalget Områdefornyelse Grenaa Norddjurs Kommune har ansøgt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om områdefornyelsesprojekt for Grenaa. Der er bevilget en ramme på 5 mio. kr. fra ministeriet. Der afsættes kommunal medfinansiering til projektet. 16

40 Miljø- og teknikudvalget Klimahandleplan En økonomisk bevilling til klimaindsatsen i 2016 og i overslagsårene skal være med til at fortsætte det påbegyndte klimaarbejde i Norddjurs Kommune. Arbejdet omfatter både indsatser mod påvirkninger fra klimaforandringer samt indsatser på energiområdet for dermed at sikre en grønnere kommune. Klimaindsatserne, der er med til at understøtte borgmesterpagten og DN s klimakommuneaftale, omfatter eksempelvis: Implementering af Risikostyringsplan for Randers Fjord, Projekt til sikring mod oversvømmelse i Grenaa og Allingåbro samt arbejdet med reduktion af CO2 udledningen. Grenaa-Anholt Færgefart, dokning Der skal afsættes budget til den årlige dokning og eftersyn af færgen i henhold til krav fra Søfartsstyrelsen. Udbyhøj Kabelfærge, dokning Syn og dokning af Udbyhøj Kabelfærge skal i henhold til krav fra Søfartsstyrelsen foretages i Fælles bygningsvedligeholdelse inkl. byggesagsbehandlere Der afsættes en pulje til fælles bygningsvedligeholdelse inkl. aflønning af byggesagsbehandlere. Kloakseparering af kommunale ejendomme Ifølge spildevandsplanen skal kloaksystemerne i kommunen kloaksepareres. For Norddjurs Kommune vil det betyde en anlægsudgift på ca. 1,4 mio. kr. til separering af kloakker ved de kommunale ejendomme. Udgiften fordeles over 2 år. Energimærkning kommunale ejendomme og selvejende institutioner Der er i 2009 og 2010 gennemført energimærkning af kommunale bygninger samt selvejende institutioner, som er kommunalt støttet. Der er lovmæssigt krav om at disse energimærker skal fornyes inden, de er 7 år, hvorfor der afsættes midler til gennemførelse af en ny udbudsrunde og efterfølgende energimærkning af alle kommunale ejendomme og selvejende institutioner, som kommunen yder støtte til. Udover at det er et lovmæssigt krav, anvender forvaltningen energimærkerne i forbindelse med udvælgelsen af de energibesparende foranstaltninger, som skal iværksættes først. Diverse belægninger mv. Der afsættes et beløb til diverse belægninger. Puljen vedrører udgifter til vejvedligeholdelse bl.a. genafstribning, afmærkningsmateriale, renholdelse af færdselsarealer, vejbeplantning mv. Herudover diverse belægninger på fortove, grusveje, stier, reparation af kørebaner samt vedligeholdelse af broer. 17

41 Asfaltbelægninger Der er afsat en pulje til asfaltbelægninger på 2,338 mio. kr. årligt. Anlægsmidler, der på grund af forskydninger ikke anvendes, lavere priser osv. prioriteres bl.a. til forøgelse af asfaltbelægninger. Omfartsvej nord om Grenaa (netto = 0 over hele anlægsperioden) Der er indgået aftale om statslig medfinansiering af omfartsvej nord for Grenaa i Kommunen er bygherre på projektet. Set over hele perioden skal projektet hvile i sig selv. Gadebelysning, udskiftning af udgåede kviksølvlamper Kviksølvlamper udgår af EU s indre marked i april 2016 som følge af direktiv 2009/125/EC. Årsagen hertil er, at kviksølvlamper er blandt de ringeste, hvad angår energieffektivitet og miljøbelastning. I Norddjurs Kommune er der i gadebelysningen ca armaturer bestykket med kviksølvlyskilder, der allerede er udgået eller udgår i april Disse armaturer og lyskilder udskiftes til nye armaturer med LED-lys. Vejføring i Glesborg Der afsættes et beløb til færdiggørelse af projektet, herunder slidlagsarbejde og afstribning. Restaurering - Dystrup-Ramten søerne Ifølge Vandplan 1.6 Djursland for perioden skal der gennemføres sørestaurering i Dystrup Sø og Ramten Sø. Indsatsen er taget med i Norddjurs Kommunes forslag til plan for realiseringen af indsatsprogrammet for de statslige vandplaner. Mellerup-Voer færgen, nye skotter og spanter Randers Kommune varetager driften af Randers Fjords Færgefart iflg. driftsoverenskomst mellem Randers Kommune og Norddjurs Kommune. Ifølge Søfartsstyrelsen skal de tværgående skotter inkl. diverse spanter/stag skiftes ved næste dokning. Nedrivningspuljen - pulje til landsbyfornyelse Der afsættes et beløb til landsbyfornyelse på 1 mio. kr. i Letbanestationer og færdiggørelse af letbaneinvesteringer i Grenaa, Hessel og Trustrup. Det er usikkert hvilke ændringer, der skal foretages på de tre stationer i Norddjurs Kommune. Der afsættes derfor en ramme i 2017 på 6 mio.kr., der delvist kan fremrykkes til Rammen anvendes til etablering af station ved Hessel, eventuelt udestående tilpasninger af Trustrup Station samt ændringer ved Grenaa Station og sammenhængen til områdefornyelse i Grenaa. Stiforbindelse Renovering af stiforbindelse mellem Randersvej og A16 bag om Friskolen. 18

42 Voksen- plejeudvalget Etablering af nye lokaler ved Glesborg Plejecenter Der afsættes midler til nye lokaler ved Glesborg Plejecenter jf. beslutning i Voksen- og Plejeudvalget. Pulje til velfærdsteknologi Der afsættes et årligt beløb på 0,5 mio. kr. til investering i velfærdsteknologi. Yderligere investeringer finansieres via driftsbudgettet på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet. Værested Der afsættes 0,250 mio. kr. i anlægsbudgettet til etablering af et værested. 19

43 Budget (1.000 kr.) Oprindelig ubalance teknisk budget pr Ændringer uden for driften (1. behandling og budgetaftale pr ) Forhøjelse af kommuneskatten til 25,6% Forventet tilbageførsel af omprioriteringsbidrag i Tilskud særligt vanskeligt stillede kommuner Ekstra låneoptagelse incl. ekstra til mobildækning og bredbånd Afdrag på nye lån (incl. mobildækning og bredbånd) Forpagtningsindtægt ved jordkøb omkring nye omfartsvej Særligt likviditetstilskud Ekstra tilskud akt. bestemt medfinansiering Nyt skatteskøn (KL) Landsudligning, højt strukturelt underskud og statstilskud (regionsaftalen) Ændringer uden for driften i alt Driftsændringer (1. behandlingsbudgettet og budgetaftale pr ): Opsplitning af budget (bruttoficering) P/L konsekvens P/L effekten af 1. behandlingsbudget Ændringer jf. ØK beslutning d Nye tekniske korrektioner - aktivitetsbestemt medfinansiering og arbejdsmarkedsområdet Omprioriteringsbidrag = 20,83% Servicerammeforbedringspulje Administrativ ændringsforslag reserve BM101 Pulje Økonomiudvalget BM102 Erhvervsmedarbejder BM103 Ingen byggesagsgebyrer BM201 Pulje Arbejdsmarkedsudvalget BM305 Ekstra pladser Børnecenter BM306 Samling af tilbud for åben rådgivning BM310 Elevmægling BM311 Buskørsel til specialskoler BM312 Skoleområdets udviklingspulje BM315 Skater BM316 Generel besparelse på skoleområdet BM317 Opnormering dagtilbud BM402 Renoveringspulje haller BM403 Samling af puljer på KUU BM404 Skoletjenste Gl. Estrup BM405 Fritidsanalyse BM406 Biblioteksområdet - tværgående effekt mellem skole- og folkebiblioteket BM501 Serviceniveau på Teknik- og miljøområdet BM502 Beredskabet 749 BM503 Indeklima i kommunensbygninger afdækkes - primært indenfor BUU 200 BM601 Kattegatcenteret udviklingsbidrag BM602 Omlægning af turistindsats BM603 Mindre renoveringsopgaver Thomasminde 200 BM701 Rehabilitering BM702 Effekt af brug af velfærdsteknologi (netto) BM703 Midler til gennemførelse af den nye sundhedsaftale BM705 Administrativ stilling på socialområdet BM707 Øget anvendelse af sygeplejeklinikker BM708 Værested for udsatte og frivillig konsulent Driftsændringer (1. behandlingsbudgettet og forhandlinger pr incl. enhedslistens ændringsforslag) i alt BALANCE DRIFT (+=merforbrug og -=mindreforbrug)

44 Anlægsbudget Anlæg - 1. behandlingsbudgettet A101 Indtægter jordforsyning boligformål A102 Indtægter jordforsyning - erhvervsformål A103 Færdiggørelse af byggemodning Åbyen A104 Arealerhvervelse A105 Byggemodning pulje A107 IT til administrationen, herunder KOMBIT-projekter A108 IT-anlægspulje A110 Aarhus Lufthavn Investeringsramme/kapitaltilskud A111 Mobil og bredbåndsdækning (incl. de ekstra 5 mio. kr. ) BMA101 Kapitalindskud - De Lichtenbergsvej 200 BMA102 Kapitalindskud - Landsbyggefonden Primært GD grunden og Åbyen) A301 It til folkeskolen A302 Ny daginstitution i Vivild børneby A304 Revideret - Djurslandsskolens Stenvad og Fjellerupafd samles i Fjellerup. Bygninger renoveres og ombygges A306 Erstatningsbyggeri for pavilloner Ørum Skole A307 Erstatningsbyggeri for pavilloner og barakker Auning Skole (flyttet) A308 Folkeskolereformen udgifter til it-genanskaffelser og ny brugerportal A310 Ventilation på Vestre Skole i Grenaa BMA301 Anlæg vedr. ekstra pladser Børnecenter 500 A407 Områdefornyelse Grenaa A501 Klimahandleplan A503 Grenaa-Anholt Færgefart, dokning A504 Udbyhøj Kabelfærge, dokning 850 A510 Fælles bygningsvedligeholdelse incl. byggesagsbehandlere A512 Kloakseparering af kommunale ejendomme A518 Energimærkning kommunale ejendomme og selvejende institutioner A522 Diverse belægninger mv A524 Asfaltbelægninger A534 Omfartsvej nord om Grenaa (netto = 0 over hele anlægsperioden) A536 Gadebelysning, udskiftning af udgåede kviksølvlamper A541 Vejføring i Glesborg A543 Restaurering - Dystrup-Ramten søerne A544 Mellerup-Voer færgen, nye skotter og spanter 300 BMA501 Nedrivningspuljen - pulje til landsbyfornyelse BMA502 Letbanestationer og færdiggørelse af letbaneinvesteringer i Grenaa, Hessel og Trustrup BMA503 Renovering stiforbindelse Randersvej og A A701 Etablering af nye lokaler ved Glesborg Plejecenter A702 Pulje til velfærdsteknologi BMA701 Værested 250 Medfinansieringspulje Anlæg (1. behandlingsbudgettet og aftalen pr incl. enhedslistens ændringsforslag) i alt Anlægsramme i teknisk budget BALANCE ANLÆG (+=merforbrug og -=mindreforbrug) SAMLET UBALANCE for drift og anlæg (+=merforbrug og -=mindreforbrug):

45 Oversigt over projekter hvor der ønskes kommunal medfinansiering Denne oversigt er udarbejdet med henblik på, at få et overblik over de projekter som har behov for kommunalmedfinansiering, og aftaleparterne arbejder med et grundlag for udmøntning af enkelte af projekterne, så disse kan igangsættes i Mio. kr i alt Finansiering budgetaftalen Områdefornyelse Auning 2,0 2,0 4,0 Museum Østjylland Udstillingsarealer 1,25 1,25 2,50 Kattegatcentret, renovering 1,0 4,0 4,0 4,0 13,0 Kattegatcentret, udvikling 10,0 10,0 20,0 Ventesal, Anholtfærge 1,3 1,3 Trafikknudepunkt Auning 3,53 3,53 Cykelstipulje Landsbyfornyelse 1,0 1,0 1,0 1,0 4,0 Thomasminde 1,8 1,8 Grenaa Idrætscenter, facade 5,0 5,0 10,0 Grenaa Idtrætscenter, springhal Grenaa Idrætscenter, stadionbygning Pavillonen Sydhavnen Landsbyggefonden, De Lictenbergsvej* 0,20 0,20 Landsbyggefonden 4,00 4,00 4,00 12,00 Manglende finansiering 16,98 18,6 7,75-1,0 42,28 * Er indabejdet i anlægsbudgettet for

46 Enhedslisten ændringsforslag Budgetbalance Udarbejdet den alle beløb i kr. Regnskab 2014 Oprindeligt Budget 2015 Tekst Kommunalbest. Adm. Politiske ændringsforslag Kommunalbest. Alle beløb i skemaet er i kroner 2014 prisniveau 2015 prisniveau 1. korrektioner Anlæg -> Drift Udvidelse Besparelse budget Tekniske korrektioner og reduktioner og udvidelser er overført fra 2016 til overslagsårene Skatteprocent 25,1% Skatter Skattepct. 25,6% Generelle tilskud Betinget balancetilskud Beskæftigelsestilskud Tilskud styrkelse af likviditet Lov- og cirkulæreprogrammet Udviklingsbidrag regionen Anden skat Særlig vanskeligt stillede kommuner Indtægter i alt Økonomiudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Kultur- og Udviklingsudvalget Miljø- og Teknikudvalget Voksen- og Plejeudvalget Erhvervsudvalget Udvalgene i alt Pris- og lønstigninger Renter Driftsområdet i alt Resultat af ordinær drift Anlæg Ramme til anlægsprojekter Jordforsyning indtægter Jordforsyning udgifter Anlæg i alt Resultat i alt Låneoptagelse Afdrag på lån Øvrige finansforskydninger Frigivelse af deponerede midler I alt Kasseforøgelse (-)Kasseforbrug (+) Kassebeholdning ultimo = overskud - = underskud Kassebeholdning gennemsnit = overskud - = underskud Overholdelse af regel om overskud på løbende drift = overholdelse + = brud på princippet Defineres som indtægter fra skatter, tilskud mv. skal være større end serviceudgifterne, jf. det kommunaleudgiftsloft, Serviceniveau udmeldt af KL udgifter til akt.bestemt medfinans. af sundhedsvæsenet, udgifter til overførsler og nettorenteudgifter mv. Budget 2016 serviceniveau Diff Omprioriteringsbidraget på 1 pct. af servicerammen udgør i ,840 mio. kr. der tilbageføres 12,540 mio. kr. Afvigelse i pct. 0,33

47 Bilag: 1.4. Generelle bemærkninger Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 07. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

48 Generelle bemærkninger budget Indtægter Budgetloven m.v. Folketinget har i 2012 vedtaget en budgetlov med det formål at sikre balance eller overskud på de samlede offentlige finanser og en hensigtsmæssig udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner. Et af de anvendte midler er at fastsætte udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Herudover indeholder loven også bestemmelser om krav til overskud på den løbende drift. En ændring af styrelsesloven giver samtidig kommunerne mulighed for at budgettere med generelle reserver. Overskud på den løbende drift Der er fastsat bestemmelser om, at der i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag skal være overskud på den løbende drift, dvs. at indtægter fra skatter, tilskud mv. skal være større end serviceudgifterne, jf. det kommunale udgiftsloft, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, udgifter til overførsler og nettorenteudgifter mv. Formålet med kravet om overskud på driften er at understøtte princippet om en sund økonomisk styring i den enkelte kommune, hvor det sikres, at en kommune ikke finansierer løbende driftsudgifter ved forbrug af likviditet. Budgetaftalen udviser overskud på ordinær drift på 65,2 mio. kr. i budgetåret 2016, 80,2 mio. kr. i 2017, 94,4 mio. kr. i 2018 og 94,7 mio. kr. i Generelle reserver Det vedtagne budget skal være et udtryk for det bedst mulige skøn over det kommende års udgifter og indtægter. Der må ikke på budgettet forekomme poster, som savner en nærmere forklaring eller begrundelse, hvad enten årsagen er tidsmæssige problemer, manglende kapacitet ved budgetlægningen, manglende enighed i kommunalbestyrelsen eller lignende. Dog er der i henhold til 3, stk. 5, i bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision m.v. adgang til at budgettere med generelle reserver, der maksimalt kan udgøre 1 % af kommunens budgetterede nettodriftsudgifter til service, jf. 10 i lov om en budgetlov. Indførelsen af en adgang til at budgettere med generelle reserver kan medvirke til at understøtte, at kommunerne bedre kan overholde de vedtagne budgetter, og dermed undgå sanktioner jf. sanktionslovgivningen.

49 Generelle bemærkninger budget Indtægter Budgettet i tal Indtægter Skatteindtægter I budgetforliget indgår følgende skatteprocenter: Kommuneskat 25,6 procent. Grundskyld 34,00 promille. Dækningsafgift af statslige grundværdier 15,00 promille. Dækningsafgift af andre offentlige grundværdier 15,00 promille. Forskelsværdier af offentlige ejendomme 8,75 promille. Der er i budgetforslag for 2016 budgetteret med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og de hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Skønnene for de statsgaranterede udskrivningsgrundlag i budgetoverslagsårene er baseret på KL s vækstskøn Det fremgår af nedenstående tabel, at væksten for udskrivningsgrundlaget er opjusteret i alle årene bortset fra 2013 til 2014 i forhold til de skøn, som blev udmeldt i juni 2014, og som dannede grundlag for budgettering af indtægterne i overslagsårene i budget De nye skøn er opjusteret i alle årene på nær stigningen mellem 2013 og Den primære årsag til opjusteringen, skal findes i forventningerne til lønstigninger både det private og det o f- fentlige arbejdsmarked samt overførselsindkomsterne. Samtidig er forventninger til renteskønnet nedjusteret, hvilket bevirker et mindre fradrag. KL s skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig fremgår af nedenstående skema. 2013/ / / / / /2019 Juni ,1 2,3 2,0 1,6 1,3 Sept ,5 2,8 3,6 2,4 2,3 2,3 Forvaltningen har som udgangspunkt for skønnene for statsgarantien i budgetoverslagsårene anvendt KL s forventede vækst i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig, dog korrigeret med den historiske udvikling i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig samt udviklingen i antallet af skattepligtige i kommunen. Den kommunale indkomstskat m.v. er herefter beregnet til følgende beløb: Skatter kr.

50 Generelle bemærkninger budget Indtægter Skatter Provenu fra indkomstskatter Indkomstskatter i alt Selskabsskat Grundskyld Dækningsafgift Dødsbobeskatning Anden skat i alt Skatter i alt Skattepulje Det indgår i økonomiaftalen mellem regeringen og KL, at nogle kommuner skal have mulighed for at forhøje skatten inden for en ramme på 200 mio. kr. Ordningen indebærer, at kommunerne kan søge Social- og Indenrigsministeriet om fritagelse for en eventuel individuel sanktion som følge af en samlet kommunal skatteforhøjelse for Det forudsættes dog, at andre kommuner sætter skatten ned med et tilsvarende beløb. Norddjurs Kommune har fået positiv svar på ansøgningen, derfor er der indarbejdet den ønskede skattestigning på 0,5 pct. Der vil ved fordelingen af puljen blive lagt vægt på følgende forhold: Driftsmæssig ubalance, hvor den driftsmæssige balance defineres som forskellen mellem kommunens driftsudgifter på det skattefinansierede område og kommunens nettoindtægter fra skatter, tilskud, udligning og renter. Udgiftspres fra demografiske forskydninger, herunder særligt som følge af høj vækst i antal børn og/eller ældre. Udgiftspres på overførselsområdet som følge af udviklingen i udgifter til blandt andet førtidspension og kontanthjælp. Udfordringer i forhold til den kommunale indtægtsside, herunder skatteindtægterne. Strukturel ubalance i kommunens økonomi i øvrigt. Det skal i den forbindelse bemærkes, at hvis der for 2016 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. De kommuner, der på forhånd har fået en andel af rammen for ska t- teforhøjelser, og som vedtager en skatteforhøjelse i overensstemmelse hermed, vil blive friholdt for en eventuel individuel modregning som følge af en samlet skatteforhøjelse. For at skabe plads til dette indenfor et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét etableres for 2016 desuden en tilskudsordning til de kommuner, der gennemfører en skattened-

51 Generelle bemærkninger budget Indtægter sættelse i Ordningen medvirker til, at kommunerne kan gennemføre skattenedsættelser inden for en ramme på 150 mio. kr. Tilskuddet finansieres af det kommunale bloktilskud. Der skal ikke ansøges om tilskud til skattenedsættelser. Tilskuddet fordeles på grundlag af de skattenedsættelser, der vedtages med budget Det gennemsnitlige beskatningsniveau for hele landet i 2015 er på 24,91 pct., mens det i Norddjurs Kommune er på 25,57 pct., jf. Social- og Indenrigsministeriets nøgletal. Beskatningsniveauet er en beregnet størrelse for kommunens samlede beskatning af borgerne på baggrund af provenuet fra indkomstskat, grundskyld og ejendomsværdiskat i forhold til kommunens beskatningsgrundlag. Hvis der for 2016 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. Dette betyder, at hvis kommunerne under ét forhøjer skatten, vil 75 pct. af provenuet i det første år blive modregnet individuelt i de kommuner, som har forhøjet skatten, i det andet og tredje år 50 pct. og i det fjerde år 25 pct. Den resterende del modregnes kollektivt i det samlede kommunale bloktilskud. Og i år fem og derefter vil den kollektive modregning udgøre 100 pct. Grundskylden bliver opkrævet med de maksimale 34,00 promille. Frigivelse af deponerede midler På baggrund af afslaget på ansøgningen til skattepuljen i 2011 har Norddjurs Kommune fået tilladelse til at anvende den del af kommunens formue, der er deponeret. Det drejer sig om 24,9 mio. kroner i 2011 og efterfølgende frigives der årligt 8,3 mio. kroner frem til og med Beløbene er indarbejdet i det tekniske budget. Grundskyld af de skattepligtige grundværdier Reguleringsprocenten I forbindelse med skattestoppet i 2002 vedtog Folketinget en mekanisme, der lægger et loft over, hvor meget den kommunale ejendomsskat kan stige fra år til år for den enkelte grundejer. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint dog maksimalt 7 procent.

52 Generelle bemærkninger budget Indtægter Ejendomsskatter ændring af vurderingsloven Folketinget vedtog den 19. december 2014 en ændring af vurderingsloven (L 76), der indebærer, at brugen af et nyt vurderingssystem udskydes til 2017 for ejerboliger og 2018 for andre boliger. Loven indebærer, at 2011-vurderingen (ejerboliger) videreføres i yderligere 2 år til 2017, og 2012-vurderingen (øvrige ejendomme) videreføres i yderligere 3 år til Den gældende r a- batordning for ejerboliger, hvorefter vurderingen nedsættes med 2,5 pct., videreføres frem til de nye vurderinger i Rabatten udvides til også at omfatte grundvurderinger for andels-og lejeboliger (beboelsesejendomme med mere end tre lejligheder) pr. 1. oktober 2015 og frem til de nye vurderinger i Herudover indføres en ny ekstra rabat for ejerboliger på den laveste del af ejendoms-og grundværdien. Rabatten gives som et ekstra nedslag på 2,5 pct. i den del af ejendomsværdien, der ligger under kr., og den del af grundværdien, der ligger under kr. Nedslaget indebærer, at boligejerne også i 2017 og 2018 skal betale grundskyld af en lavere ejendomsvurdering end ellers. Det har dog kun betydning for de anslået godt 10 pct. af boligejerne, hvor grundskatteloftet ikke i dag er lavere end SKAT s ejendomsvurdering. De 90 pct. af boligejerne, som betaler grundskyld af deres grundskatteloftsværdi vil fortsat opleve, at grundskylden stiger med reguleringsprocenten på op til 7 pct. årligt, når kommunens grundskyldspr o- mille er uændret. For dækningsafgifterne vil ændringen slå fuldt igennem, idet der ikke er indlagt et skatteloft tilsvarende grundskylden. Skatteministeriet har skønnet det samlede kommunale mindreprovenu fra grundskyld og dækningsafgifter til ca. 3,7 mia. kr. i , heraf ca. 0,5 mia. kr. i 2017 og ca. 1,135 mia. kr. i Mindreprovenuet indgår i de årlige økonomiforhandlinger og vil medvirke til et øget bloktilskud. Mindreprovenuet vil fordele sig skævt kommunerne imellem, idet det særligt er i udkantskommuner, at der er boligejere, der betaler grundskyld af SKAT's ejendomsvurdering. Denne fo r- skydning opfanges dog af, at grundværdierne indgår i udligningen. KL forventer en stigning i de skattepligtige grundværdier, som på landsplan er 1-2 pct. mindre end reguleringsprocenten. I hovedstadsområdet forventes de skattepligtige grundværdier at st i- ge med reguleringsprocenten, mens man i andre områder, særligt i landkommuner, må forvente, at de skattepligtige grundværdier stiger noget mindre end reguleringsprocenten. Det trækker

53 Generelle bemærkninger budget Indtægter udviklingen på landsplan ned. Stigningen i de skattepligtige grundværdier i Norddjurs Kommune fra 2014 til 2015 udgør 5,7 % for produktionsjord og 1,0 % for øvrige ejendomme. Dette medfører en mindreindtægt på knap 3 mio. kr. i forhold til en vækst svarende til væksten på landsplan. De afgiftspligtige grundværdier budgetteres i overslagsårene med en årlig stigning på 5,6 pct. for produktionsjord, og en stigning på 1,6 pct. for øvrige ejendomme, idet nedsættelsen på 2,5 pct. kun påvirker væksten fra 2014 til Ejendomme der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug beskattes med en grundskyldspromille på 7,2, mens øvrige ejendomme i Norddjurs Kommune beskattes med en grundskyldspromille på 34. Selskabsskat Skattepligtig selskabsindkomst er siden indkomståret 2007 blevet beskattet med 25 pct. Med vækstplanen fra april 2013 vedtog et flertal i folketinget at sænke selskabsskatten gradvist til 22 pct. I 2016 afregnes provenuet fra selskabsskat for indkomståret 2013 til kommunerne efter viderefordeling og udligning. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen får således først virkning på det kommunale provenu fra Ændringen er fuldt indfaset i den kommunale økonomi fra 2019, når selskabsskatten for 2016 afregnes. Set i forhold til den hidtidige ordning rykker initiativet ikke på fordelingen mellem kommunerne. Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en landsudligning, en tilskudsordning for ugunstigt stillede kommuner og et bloktilskud. Ved udmeldingen af generelle tilskud og beskæftigelsestilskud er der indarbejdet en udligning s- ændring, dvs. tilpasning i udligningssystemet med et øget udligningsniveau og med den forudsatte overgangsordning i form af en midlertidig kompensationsordning, der begrænser de enkelte kommuneres tab og gevinster over en vis størrelse. Nærmere bestemt er der i lovforslaget om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner foreslået følgende initiale tilpasninger i udligningssystemet, som forudsættes vedtaget: En forhøjelse af det generelle udligningsniveau i landsudligningen fra 58 til 61 pct. En opjustering af grænsen for overudligning. Denne procent forhøjes fra 92 til 93 pct.

54 Generelle bemærkninger budget Indtægter En forstærket udligning for kommuner med højt strukturelt underskud, således at grænsen for tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud nedsættes fra 100 til 95 pct. af landsgennemsnittet. Desuden er med lovforslaget foreslået etableret en midlertidig kompensationsordning, der begrænser de enkelte kommuners beregnede tab/gevinster til henholdsvis 0,1 pct. og 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget i 2016 og 2017 samt et loft, som yderligere begrænser de absolutte gevinster og tab til 10 mio. kr. i 2016 og til 20 mio. kr. i Oversigt over tilskuds- og udligningsordninger Landsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Bloktilskud Kilde: Social- og indenrigsministeriets tilskudsbog Udligning af 61 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter. Tilskud på 32 pct. af den del af forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter, som overstiger den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel. En del af bloktilskuddet går til finansiering af landsudligning og udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles som hovedregel efter indbyggertal. Herudover er der en række særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Ved ordninger baseret på beskatningsgrundlag foretages der ændringer i tilskuds- og udligningsbeløb, når der foretages ændringer i beskatningsgrundlaget. I budgettet indgår følgende tilskuds- og udligningsbeløb: Generelle tilskud mio. kr. Landsudligning -528, , , ,692 Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud -105, , , ,413 Udligning af selskabsskat -14,868-15,641-16,252-16,788 Statstilskud -36,585-33,334-15,969-0,729 Udligning og tilskud vedr. udlændinge 15,204 15,304 15,450 15,621 Ældreområdet -13,368-13,624-13,882-14,146 Tilskud til bedre dagtilbud -2,952-3,012-3,069-3,128 Ø-kommuner -9,048-9,229-9,414-9,602 Særligt integrationstilskud -2,964 Generelle tilskud, jf. budgetbalance -698, , , ,877 Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner -3,000 Betinget balancetilskud -19,872-26,321-26,189-26,077

55 Generelle bemærkninger budget Indtægter Generelle tilskud Tilskud til styrkelse af likviditeten -36,708-36,700-36,700-36,700 Beskæftigelsestilskud -97,380-98, , ,527 Efterregulering af beskæftigelsestilskud 6,000 6,084 6,169 6,256 Kommunalt udviklingsbidrag 4,860 4,942 5,031 5,125 Lov- og cirkulæreprogrammet -8,361-11,943-17,922-17,922 Tilskud i alt -853, , , ,722 Betinget balancetilskud I 2016 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af, at kommunerne i forbindelse med budgetlægningen overholder den aftalte ramme for serviceudgifterne. Norddjurs Kommunes andel af de 3 mia. kr. udgør 19,9 mio. kr. Det betingede balancetilskud udbetales kun, såfremt de kommunale budgetter under ét lever op til de aftalte rammer for den kommunale økonomi. Balancetilskuddet er også betinget af, at det revisionspåtegnede regnskab har overholdt årsbudgettets ramme. 40 pct. af nedsættelsen vil blive afregnet kollektivt for kommunerne under ét som en generel nedsættelse af bloktilskuddet, mens 60 pct. vil blive afregnet individuelt for de kommuner, som har overskredet deres budgetter. Den individuelle modregning opgøres i forhold til størrelsen af den enkelte kommunes budgetoverskridelse. Ved den endelige opgørelse af de kommunale regnskaber, som vil blive foretaget i foråret i året efter regnskabsåret, skal der foretages de nødvendige korrektioner ved sammenligning af budget og regnskab. Der skal korrigeres for eventuelle ændringer i regler og opgaver, som er genne m- ført efter kommunernes budgetlægning. Endvidere kan der bl.a. være tale om korrektioner for ændrede forudsætninger om pris- og lønudviklingen i den kommunale sektor. Tilskud til styrkelse af likviditeten Det indgår i aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2016, at der i 2016 ydes et ekstraordinært tilskud på 3,5 mia. kr. til styrkelse af kommunernes likviditet. Tilskuddet fordeles på følgende måde: 1,5 mia. kr. fordeles som grundtilskud til alle kommuner fordelt efter indbyggertal. 2,0 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Hertil afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. til kommuner med lav likviditet.

56 Generelle bemærkninger budget Indtægter Norddjurs Kommunes andel af det ekstraordinære tilskud til styrkelsen af likviditeten på 3,5 mia. kr. udgør 36,7 mio. kr. I budgetaftale forudsættes det at der indgår et tilsvarende beløb i alle overslagsårene. Omprioriteringsbidrag Nyt kapitel Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres ressourcer til politisk prioritering via effektiviseringer. Regeringen har tilkendegivet, at de frigjorte midler vil blive udmøntet hen over regeringsperioden til prioriterede indsatser, herunder til bl.a. sundhed, ældre og tryghed. Regeringen vil tage initiativ til at indarbejde et omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. om året fra 2016 til Det svarer til ca. 2,4 mia. kr. i Regeringen og KL er enige om, at det er afgørende, at omprioriteringsbidraget i så fald omfatter hele den offentlige sektor, idet regeringen klart har tilkendegivet, at den vil prioritere sundhed. De årlige omprioriteringsbidrag forudsættes hvert år genudmøntet i de årlige økonomiforhandlinger og finanslovforhandlinger. Regeringen har tilkendegivet, at alle større statslige driftsområder omfattes af et årligt omprioriteringsbidrag på 2 pct. fra Regeringen anerkender, at kommunerne i budgetlægningen vil operere med samlede omprioriteringer af mindst samme størrelsesorden for at håndtere det løbende udgiftspres. Regeringen og KL har i forlængelse heraf drøftet følgende vedrørende kommunernes økonomi for Regeringen og KL er enige om, at der tilbageføres 1,9 mia. kr. til kommunerne i 2016 til prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder, herunder ældre, børn og folkeskole. I det tekniske budget er der på baggrund af regeringens udmelding vedr. omstillingsbidraget indarbejdet et faldende bloktilskud henover årene I det tekniske budget er der indarbejdet mindre indtægter svarende til et omprioriteringsbidrag på hhv. 1 %, 2 %, 3 % og 4 % af udgiftsloftet / servicerammen. Desuden er der for 2016 indarbejdet den forholdsmæssige andel af tilbageføringen på 1,9 mia. kr. på landsplan svarende til 12,5 mio. kr. Mio. kr Omprioriteringsbidrag Norddjurs Kommune 15,8 31,7 47,5 63,4

57 Generelle bemærkninger budget Indtægter Tilbageføring i , Budgetaftale -25,1-37,6 50,2 Samlet mindre indtægt 3,3 6,6 9,9 13,2 Særligt integrationstilskud Norddjurs Kommune modtager i 2015 et særligt integrationstilskud til investeringer i kommunen og et øget generelt integrationstilskud. I aftalen om kommunernes økonomi for 2016 er regeringen og KL enig om at viderefører tilskuddet i Beløbet er ikke udmeldt på kommuneniveau endnu, men det forudsættes at beløbet fra 2015 videreføres med i alt 2,964 mio. kr. Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskuddet består af et grundtilskud og et merudgiftsbehov. Det samlede beskæftigelsestilskud for kommunerne under ét svarer til de samlede forventede kommunale nettoudgifter til forsikrede ledige i året. I det foreløbige beskæftigelsestilskud for 2016 udgøres grundtilskuddet af den enkelte kommunes samlede beskæftigelsestilskud for 2014 korrigeret (i udgangspunktet efter en generel nøgle) for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet, samt for den kommunale pris- og lønudvikling. Merudgiftsbehovet i den foreløbige opgørelse udgør forskellen mellem grundtilskuddet for 2016 og de skønnede udgifter for Fordelingen af merudgiftsbehovet baseres på bruttoledigheden for dagpengemodtagere (ledige, aktiverede og modtagere af uddannelsesydelse) opgjort i fuldtidspersoner i året to år før tilskudsåret. Der foretages tre reguleringer af beskæftigelsestilskuddet. Tilskuddet opgøres og udmeldes først foreløbigt året før tilskudsåret. I tilskudsåret midtvejsreguleres tilskuddet, således at det i høj e- re grad svarer til kommunernes forventede udgifter. Endelig efterreguleres tilskuddet i året efter tilskudsåret på baggrund af en opgørelse af de faktiske kommunale udgifter omfattet af beskæftigelsestilskuddet for hele landet på grundlag af de kommunale regnskaber. Hertil kommer et særligt tilskud for kommuner med en særlig stor negativ udvikling i ledigheden. Dette tilskud afregnes samtidigt med midtvejsreguleringen og efterreguleres ikke. Der er for 2016 udmeldt et tilskud på 97,380 mio. kr. for Norddjurs Kommune. Herudover skønnes der at være en årlig negativ regulering af beskæftigelsestilskuddet i størrelsesordenen 6 mio. kr. Det endelige budgetbeløb udgør således 91,380 mio. kr. i 2016.

58 Generelle bemærkninger budget Indtægter Tilskud til kommuner med mindre øer Tilskuddet fordeles til kommunerne efter følgende kriterier: 1. 72,4 mio. kr. fordeles forholdsmæssigt efter de gennemsnitlige kommunale nettodriftsudgifter vedrørende færgedriften til de mindre øer i perioden ,3 mio. kr. fordeles forholdsmæssigt efter befolkningstallet på de mindre øer. 3. 5,5 mio. kr. fordeles som grundtilskud, således at øer med mindre end 50 indbyggere modtager kr., øer med mellem 50 og 200 indbyggere modtager kr. og øer med mere end 200 indbyggere modtager kr. 4. Af resttilskuddet fordeles 45 pct. forholdsmæssigt efter folketal, 50 pct. forholdsmæssigt efter sejlafstand i km og 5 pct. efter øernes areal. Det samlede ø-tilskud til kommuner med mindre øer udgør 110 mio. kr. i Norddjurs Kommunes andel heraf udgør 7,140 mio. kr. i Tilskud til nedsættelse af takser til godstransport til og fra øerne Tilskuddet fordeles efter en nøgle for godsomsætning eksklusive vareafgift opkrævet af havnene på de enkelte færgeruter. Nøglen for fordeling af tilskuddet er fastsat på grundlag af godso m- sætningen på de enkelte ruter, ekskl. moms og vareafgift opkrævet af havnene, baseret på et gennemsnit over tre år fra 2011 til Det samlede tilskud i 2016 udgør i alt 35,6 mio. kr. Norddjurs Kommunes andel heraf udgør 1,908 mio. kr. i 2016, det forudsættes at dette tilskud fortsætter i overslagsårene. Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud I forlængelse af finansloven for 2012 er der afsat et tilskud til bedre normeringer og kvalitet i dagtilbud fra 2013 og frem. Tilskuddet, der i 2016 udgør 524,9 mio. kr., fordeles ud fra antallet af 0-5-årige børn i kommunerne. Tilskuddet er fordelt efter den enkelte kommunes andel af det skønnede antal 0-5-årige børn pr. 1. januar Norddjurs Kommune modtager 2,956 mio. kr. i Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Særtilskudspuljen (efter udligningslovens 16) er forhøjet ekstraordinært i 2015 til 300 mio. kr. Norddjurs Kommune har fremsendt ansøgning til puljen. Social- og Indenrigsministeriet har den 28. august meddelt Norddjurs Kommunes andel af særtilskudspuljen på 3 mio. kr.

59 Generelle bemærkninger budget Indtægter I 2015 modtager Norddjurs Kommune et tilskud på 6 mio. kr.

60 Generelle bemærkninger budget Driftsudgifter Driftsudgifterne Pris- og lønfremskrivning af driftsbudgettet Det fremgår af principperne for udarbejdelse af det tekniske budget for budgetåret 2016 og overslagsårene , at budgetrammerne for driftsvirksomheden beregnes med udgang s- punkt i de vedtagne budgetoverslag for fastsat i det dengang forventede pris- og lønniveau for Budgetoverslagene fremskrives med den forventede lønstigning fra 2015 til 2016 som KL s udmelding angiver. Der prisfremskrives kun på områder, der typisk ikke kan påvirkes af Norddjurs Kommune, enten fordi betalingen fastsættes af staten, eller der er indgået bindende kontrakter med leverandører. Der fremskrives på disse områder med KL s anbefalende fremskrivningspr o- center. De indarbejdede pris- og lønskøn fremgår af nedenstående skema. KL s vejledning til den kommunale pris- og lønudvikling, Vægt ifølge regnskab 2014, drift (pct.) 2013/ / / / / /2019 Løn (hovedart 1 og 5.1) 68,6% 1,41 1,41 1,64 2,26 2,10 2,10 Brændsel (art 2.3) 1,7% -0,22-4,00 3,70 1,70 1,70 1,70 Øvrige varer og anskaffelser (art 2.2, 2.6, 2.7 og 2.9) 5,3% 0,53 1,00 1,07 1,70 1,70 1,70 Entreprenør- og håndværkerydelser (art 4.5) 2,4% 1,60 1,00 1,50 1,50 1,50 1,50 Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9) 20,9% 1,75 1,50 1,60 1,60 1,60 1,60 Tilskud til kollektiv trafik (konto grp. 001) 1,0% 0,50 0,60 3,20 3,20 3,20 3,20 Priser i alt 31,4% 1,20 1,05 1,67 1,67 1,67 1,67 Løn og priser i alt, nye skøn 100,0% 1,30 1,30 1,60 2,10 2,00 2,00 Korrektioner på driftsområdet Direktionen har behandlet de indarbejdede korrektioner på driftsområdet. Korrektionerne fordelt på de enkelte kategorier fremgår af nedenstående skema. Kategori kr. Tekniske korrektioner Mængdemæssige ændringer -982 Lov- og cirkulæreprogrammet 8.322

61 Generelle bemærkninger budget Driftsudgifter Tekniske korrektioner Tekniske korrektioner kan defineres som korrektioner der omfatter fejlretning, konsekvenser af aftalen mellem KL og regeringen, samt uundgåelige og ikke-forudsete ændringer i udgifter og indtægter af eksterne årsager. Der er indarbejdet tekniske korrektioner på i alt 54,653 mio. kr. fordelt med 1,882 mio. kr. vedr. økonomiudvalget, 52,527 mio. kr. på arbejdsmarkedsudvalget, 2,100 mio. kr. på børne- og ungdomsudvalget, 2,762 mio. kr. på miljø- og teknikudvalget samt -4,618 mio. kr. på voksen- og plejeudvalget samt -0,078 mio. kr. Mængdemæssige ændringer Ligeledes skal mængdemæssige ændringer herunder demografisk udvikling - som betyder mereller mindreudgifter for at fastholde uændret service, forelægges økonomiudvalget samtidig med de tekniske korrektioner. De samlede mængdemæssige ændringer udgør i alt -0,982 mio. kr. i Lov- og cirkulæreprogrammet Korrektioner som følge af ny lovgivning omfatter mer- eller mindreudgifter i forbindelse med ny lovgivning, herunder lovpligtige ydelser (lov- og cirkulæreprogrammet). Det samlede lov- og cirkulæreprogram for kommunerne under ét medfører en udvidelse af bloktilskuddet på ,0 mio. kr. Ved en fordeling efter indbyggertal udgør Norddjurs Kommunes andel heraf i alt -8,361 mio. kr. (0,66 %). Dette beløb er indarbejdet under indtægterne i budgetbalancen. De bearbejdede korrektioner af lov- og cirkulæreprogrammet betyder, at der kan indarbejdes korrektioner for 8,322 mio. kr. på driftsbudgettet.

62 Generelle bemærkninger budget Driftsudgifter Serviceramme Norddjurs Kommunes serviceramme for 2016 kan pr. 24. septemer opgøres således: kr. Område Beløb netto Nettodriftsudgifter Fragår: nettodriftsudgifter til overførsler Fragår: aktivitetsbestemt medfinansiering Fragår: ældreboliger Serviceudgifter i alt Teknisk serviceramme for Norddjurs Kommune: Serviceudgifter 2016 udmeldt og beregnet af KL Forskel mellem serviceudgifter og serviceramme Det fremgår således af oversigten, at Norddjurs Kommunes budgetaftale er, 5,947 mio. kr. over den tekniske serviceramme for 2016 beregnet af KL. Der henvises i den forbindelse til overstående bemærkninger vedrørende betinget balancetilskud på op til 3 mia. kr., som kun udmøntes, såfremt kommunerne under ét overholder det aftalte udgiftsniveau. Ændring i forhold til budgetoverslagsår 2016 i budget 2015: Driftsbudgettet er før indarbejdelse af tekniske korrektioner og mængdereguleringer vokset fra mio. kr. til mio. kr. eller med ca. 26,7 mio. kr. Stigningen er udtryk for pris- og lønstigningen fra 2015 til Årsagen til den lave stigning skyldes primært, at der ikke beregnes prisstigninger på driftsbudgettet, dog med enkelte undt a- gelser jf. afsnittet om pris og lønfremskrivning, men udelukkende lønstigninger i 2016.

63 Generelle bemærkninger - budget Anlæg Anlæg I budgetoplægget for 2016 og overslagsårene er anlægsrammen opdelt i to hovedpunkter: Jordforsyning Øvrige anlæg Størrelsen af den samlede anlægsramme i 2016 udgør 45,7 mio. kr., 52,95 mio. kr. i 2017 og 55,84 mio. kr. i de sidste to overslagsår. Indenfor anlægsrammen er der i årene afsat en pulje på 10 mio. kr. til medfinansiering af anlægsprojekter med ekstern finansiering. Nordlig omfartsvej Regeringen har besluttet at yde tilskud til etablering af en nordlig omfartsvej. Det forventes at kommunen kan finansiere anlægsudgiften via byggekreditter, således at likviditeten ikk e påvirkes i etableringsfasen frem til modtagelsen af statstilskuddet. Jordforsyning Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes a n- lægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Øvrige anlæg Anlæg, der ikke er jordforsyningsanlæg indgår under øvrige anlæg.

64 Generelle bemærkninger - budget Likviditet Finansielle konti I det tekniske budget indgår forventede renter og afdrag på eksisterende lån samt planlagte lån, der er optaget i budgetforslaget. Renter Under renter indgår renteudgifter til kommunens langfristede gæld, renteindtægter/-udgifter fra kommunens kassebeholdning og deponerede midler samt kurstab og gevinster på værdipapirer. Renterne på langfristet lån med variabel rente er budgetteret på baggrund af Kommunekredits budgetmodel. Budgetmodellen bygger på de forventninger, som Kommunekredit har til renteudviklingen i de kommende år. Den samlede udgift til renter er steget med ca. 1,1 mio. kr. i forhold til budgetoverslagsår 2016 i budget Dette skyldes flere forhold. Primært forventes færre indtægter fra afkast på værdipapirer, som følge af, at værdipapirbeholdningen forventes at falde pga. faldende likviditet. Modsat forventes en lavere renteudgift på de variable lån. Rentekontoen ændres løbende i budgetprocessen i forhold til størrelsen af den til enhver tid forventede gennemsnitlige kassebeholdning. Finansforskydninger Posten øvrige finansforskydninger ligger på samme niveau som der var afsat i det vedtagne budget 2015 for Afdrag på lån Afdrag på lån falder i 2016 med 0,4 mio. kr. i forhold til budget 2016 fra Det skyldes primært at afdrag på en af ældreboligerne har været budgetlagt for højt. I budgetaftalen er afdrag hævet med 0,5 mio. kr. i 2016 og 1,9 mio. kr. i overslagsårene. Det skyldes forventet højere låneoptagelse som følge af lånedispensationer og optagelse af lån til køb af jord omkring den nye omfartsvej samt mobil- og bredbåndsdækning.

65 Generelle bemærkninger - budget Likviditet Lånoptagelse Der er i budgetaftalen indregnet en lånoptagelse på 30 mio. kr. i 2016 og 15 mio. kr. i overslagsårene. Norddjurs Kommune har ansøgt og fået lånedispensation til følgende puljer: Der er søgt om 41,8 mio. kr. fra lånepuljen vedr. strukturelle investeringer (eks. borgernære områder), ministeriet har givet 19 mio. kr. i lånetilsagn. Der er søgt om 94,1 mio. kr. fra den ordinære lånepulje til finansiering af øvrige anlægsprojekter, ministeriet har givet afslag på lånedispensation. Der er søgt om 1,8 mio. kr. fra lånepuljen til anlægsinvesteringer med et effektiviseringspotentiale, ministeriet har givet 1 mio. kr. i tilsagn. Derudover har Norddjurs Kommune søgt om lånedispensation på 45 mio. kr. til puljen vedrørende lav likviditet, og ministeriet har givet tilsagn om lån på 5 mio. kr. til et lån med en løbetid på max. 10 år. Likviditet Budgetbalancen indeholder oplysninger om den forventede gennemsnitlige likvide kassebeholdning. Udgangspunktet er den faktiske opgjorte gennemsnitslikviditet de seneste 365 dage, som skal indrapporteres til Social- og Indenrigsministeriet. Det seneste indregnede tal som er indeholdt i likviditetsprognosen, er opgjort pr. ultimo juli måned Likviditetsmodellen anvender en ligelig periodisering, af driftsudgifter og -indtægter på årets 12 måneder. Der er dog et par enkelte områder der afviger fra dette princip. Det drejer sig om indtægten vedr. opkrævningen af grundskyld, som forudsættes indbetalt på hovedforfaldstidspunkterne, som er januar og juli måned. Endvidere afviger betaling til de statslige og private skoler, samt produktionsskoleelever, hvor betalingsterminen ligeledes er kendt, og beløbet er af en vis størrelse. Budgetbeløbet på i alt 30,055 mio. kr. indregnes i juli måned. Anlægsbudgettet er forudsat anvendt med 1/3 del af budgettet i første halvår, og 2/3 dele i andet halvår.

66 Generelle bemærkninger - budget Likviditet Derudover er der i opgørelse indregnet en række forudsætninger for perioden : Regnskab 2015 forventes at balancere med årsbudgettet. Overførte anlægsmidler fra 2014 er indregnet med 45 mio. kr. som indgår med likviditetsbudgettets periodisering. Af det samlede anlægsbudget for 2015, er der indlagt en forventning om at overføre 30,000 mio. kr. til Af det samlede anlægsbudget for 2016, er der indlagt en forventning om at overføre 30,000 mio. kr. til Af det samlede anlægsbudget for 2017, er der indlagt en forventning om at overføre 20,000 mio. kr. til Af det samlede anlægsbudget for 2018, er der indlagt en forventning om at overføre 10,000 mio. kr. til Af det samlede anlægsbudget for 2019, er der indlagt en forventning om at overføre 10,000 mio. kr. til Social- og indenrigsministeriet har udmeldt midtvejsreguleringen for kommunen, som bevirker at der skal tilbagebetales 0,636 mio. kr. af beskæftigelsestilskuddet. Dette beløb bliver opkrævet i tre rater i oktober kvartal I forbindelse med aftalen med Social- og indenrigsministeriet om frigivelse af deponerede midler, bliver der indregnet 8,3 mio. kr. i likviditeten fra oktober måned i det enkelte år, sidste gang i Økonomisk politik Kommunalbestyrelsen har d. 16. juni 2015 senest godkendt den økonomiske og finansielle politik for Norddjurs Kommune. Heraf fremgår blandt andet følgende målsætninger: Overskud på den skattefinansierede drift skal kunne dække det skattefinansierede nettoanlægsprogram, samt afdrag på kommunens gæld. Nettoanlægsprogrammet på det skattefinansierede område skal årligt i gennemsnit udg ø- re ca. 35 mio. kr.

67 Generelle bemærkninger - budget Likviditet Den gennemsnitlige kassebeholdning skal udgøre, hvad der svarer til mindst 3 % af bruttodrifts- og anlægsudgifterne eller ca. 80 mio. kr.

68 Bilag: 1.3. Budgetaftale samlet materiale - Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 07. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

69 Budgetaftale Indgået mellem: Socialdemokraterne Dansk Folkeparti Socialistisk Folkeparti Helle Plougmann (uden for partierne) 20. september

70 Budgetaftale Budgetaftalen er udarbejdet på baggrund af det tekniske budget, gennemgang af udvalgsprioriteringer, modtagne høringssvar og forslag stillet af de politiske grupper. Desuden er indarbejdet en stor del af de anlægsforslag, der er vedtaget i budget 2015 tilrettet det forventede beløb, som realiseres i Parterne bag denne aftale er enige om, at der stemmes for hele aftalen og afstår derfor fra at stille egne ændringsforslag udenfor aftalen eller stemme for ændringsforslag stillet af partier udenfor aftalen. Norddjurs Kommunes økonomi er under et stærkere pres end politisk og økonomisk vurderet i forbindelse med aftale og vedtagelse af budget Det er derfor nødvendigt med en hårdere opbremsning i drifts- og anlægsøkonomien end forudset, og den varslede skattestigning på 0,5 % er endnu mere nødvendig for, at Norddjurs Kommune anvender de mulige service- og anlægsrammer. Disse kan dog ikke anvendes fuldt ud, da indtægtsgrundlaget - også efter skattestigningen - ikke sikrer fuldstændig balance i økonomien i overslagsårene. Budgetaftalen er stærkt påvirket af den betydelige usikkerhed, der eksisterer om kommunerne og herunder Norddjurs Kommunes økonomi i de kommende år. Denne usikkerhed bygger på følgende: Der er indgået en aftale mellem KL og Regeringen for Regeringen har imidlertid varslet, at de ønsker et omprioriteringsbidrag på 1 % om året i og det er ikke afklaret i hvilket omfang, dette bidrag tilbageføres til kommunerne i overslagsårene. Tilbageførslerne i 2016, og usikkerheden om betyder desuden, at der ikke ved vedtagelse af budgetterne for de enkelte år er kendskab til i hvilket omfang, folketinget via finansloven på konkrete områder vil tilføre penge til kommunerne. Det betyder, at der hvert af årene skal forudses såvel besparelser til omprioriteringsbidraget og efterfølgende gennemføres vedtagne forbedringer i finansloven. Omlægning af ældremilliarden til almindeligt bloktilskud samt en underkompensation af flygtninge- og integrationsudgifterne påvirker ligeledes kommunens udgifter. Hertil kommer vedtagne investeringer i opretholdelse af serviceniveau og forbedringer på byggesagsbehandling, familieområdet og handlingsplanen vedrørende jobcentret, der på kortere sigt medfører øgede driftsudgifter, der forventes at medføre at lavere udgifter på sigt. I budgetaftalen er desuden indarbejdet manglende prisfremskrivning, der udgør 10,2 mio. kr. i Derudover indeholder budgetaftalen nettobesparelser på 19,2 mio. kr. i 2016, 2

71 mens en indkomstskatteforhøjelse på 0,5 % fra 25,1 % til 25,6 %, svarer til en indtægt på 26 mio. kr. i Aftaleparterne ønsker i den situation at sikre Norddjurs Kommune en fortsat solid økonomi med muligheder for udvikling og investeringer i en fremtid som østjysk vækstkommune. Budgetaftalen skal ses i det lys, at opgaven er blevet vanskeligere, men at målsætningen skal fastholdes, så vækstpotentiale i flere borgere, flere arbejdspladser og et serviceniveau på niveau med de øvrige østjyske kommuner kan realiseres i de kommende år. På den baggrund har aftaleparternes skabt balance på budgettet for 2016, så der er et godt udgangspunkt for den fremtidige vækst i Norddjurs. Ny budgetproces Som konsekvens af omprioriteringsbidraget skal de kommende års budgetprocesser ændres. Udvalgene skal indgå i forarbejdet med budgettet for det kommende år, idet der skal forelægge forslag til besparelser, omlægninger og ændringer i serviceniveau forud for fremlæggelse af 1. behandlingsforslaget for budget Det har været overvejet, om der som en generel besparelse skulle skæres 1 pct. på driftsområderne. Dette ville i 2016-budgettet medføre en yderligere besparelse på 16,5 mio. kr. For børne- og ungdomsudvalgets område ville det medføre en yderligere besparelse på 6,7 mio. kr., mens voksen- og plejeudvalgets område skulle spare yderligere 5,7 mio. kr. Parterne har fravalgt denne metode i 2016-budgettet, idet der i forvejen i budgettet indgår lignende besparelser på 10 mio. kr. grundet manglende prisfremskrivning. I arbejdet forud for budget skal fordele og ulemper belyses i en sådan model, idet det dog forudsættes, der fortsat skal være et politisk ansvar for de service- og ansættelsesmæssige konsekvenser, der vil være af en sådan model. Skatteforhøjelse I budgetaftalen er der indarbejdet en skatteforhøjelse på 0,5 % fra 2016 og frem. Skatteprocenten er herefter 25,6 %. Skatteforhøjelsen skal ses i sammenhæng med fortsat gratis byggesagsbehandling, styrket erhvervsindsats, ingen dækningsafgift og tilskud til museer og Kattegatcentret, der sikrer indtjening i bl.a. de turistafhængige erhverv. Desuden indeholder budgettet uændrede dagtilbuds- og SFO takster, der sammen med de vækstfremmende udgifter og gratis byggesagsgebyrer bidrager til, at Norddjurs Kommune er konkurrencedygtig i forhold til nabokommunerne med hensyn til vækst og velfærd. Skatteprocenten vil i Norddjurs Kommune være på niveau med Randers Kommune og 0,1 % under skatteprocenten i Syddjurs Kommune. 3

72 Målsætningen for de kommende år er, at skatten ikke stiger yderligere, og balanceproblemerne løses inden for det eksisterende indtægtsgrundlag. Forventet tilbageførsel af omprioriteringsbidrag Budgetaftalen bygger på økonomiaftalen mellem KL og Regeringen, hvor der fra 2016 indføres et særligt omprioriteringsbidrag til staten. Det betyder som udgangspunkt, at kommunernes bloktilskud skal reduceres med 1 procent hvert år svarende til 2,4 mia. kr. i Kommunerne får dog tilbageført 1,9 mia. kr. i 2016, hvilket betyder, at Norddjurs Kommune i 2016 mister 3,3 mio. kr. i bloktilskud. Det er uvist, hvor mange penge, der føres tilbage til kommunerne i , og om der vil være krav om, hvad eventuelle tilbageførte penge skal anvendes til. Det vil formodentlig blive afklaret i de kommende års økonomiforhandlinger mellem KL og Regeringen samt i finanslovsforhandlingerne. Såfremt de forventede tilbageførelsesmidler fra omprioriteringsbidraget på 31,7 mio. kr. (2017), 47,5 mio. kr. (2018) og 63,4 mio. kr. (2019) ikke tilbageføres med de anslåede beløb, skal der i de pågældende år gennemføres drifts- og anlægsbesparelser samt omlægninger svarende til dette beløb. I 2016 udgør omprioriteringsbidraget for Norddjurs Kommune 15,8 mio. kr. Hovedparten af bidraget i 2016 er efterfølgende tilbageført til kommunerne til prioriterede indsatser på borgernære serviceområder. I 2016 er der tilbageført 79,17 % af omprioriteringsbidraget svarende til 12,5 mio. kr. for Norddjurs Kommune. Der er fortsat usikkerhed om, hvorvidt der vil blive tilbageført en andel af omprioriteringsbidraget i årene 2017 til Og i givet fald hvor stor denne andel vil være og hvilke betingelser, der eventuelt medfølger pengene. I budgetaftalen er det indarbejdet, at staten også i årene tilbagefører en andel af omprioriteringsbidraget svarende til andelen i 2016 på 79,17 % til kommunerne. Aftaleparterne retter henvendelse til regeringen, folketinget og KL, hvor der ønskes kompensation fra finanslovsforhandlingerne for den nedgang på 1,8 mio. kr. i beløbet til ældreområdet på grund af omlægningen fra ældretilskud til bloktilskud. Endvidere skal der peges på behov for midler fra finanslovforhandlingerne, der modvirker nødvendige nedskæringer i dagtilbud og på handicapområdet. Endelig skal der peges på, at omprioriteringsbidraget i de kommende år vil reducere kompensationen for folkeskolereformen, hvilket også ønskes medtaget i finanslovsforhandlingerne. Tilskud særligt vanskeligt stillede Der er indarbejdet tilskud fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner med 3 mio. kr. i

73 Ekstra låneoptagelse og afdrag Der er i budgetaftalen indarbejdet en låneoptagelse på yderligere 15 mio. kr. i 2016 som følge af de lånedispensationer, som Norddjurs Kommune har fået tilsagn på fra Social- og indenrigsministeriet. Der er endvidere indarbejdet yderligere afdrag på lånene hhv. 0,5 mio. kr. i 2016 og 1,9 mio. kr. i overslagsårene som følge af den ekstra låneoptagelse, som forventes i Der er opnået låneadgang på samlet 10 mio. kr. som er til rådighed i 2016 til forbedring af mobil- og bredbåndsforbindelser i Norddjurs Kommune. Såfremt der kan opnås yderligere låneadgang for anlægsprojekterne i budgettet, kan lånebeløbet anvendes til en medfinansieringspulje i Forpagtningsindtægt ved jordkøb omkring den nye omfartsvej I budgetaftalen er indarbejdet en forpagtningsindtægt for den jord, som Norddjurs Kommune har erhvervet sig til fremtidig erhvervsudvikling nær den nye omfartsvej i Grenaa. Forpagtningsindtægten kan medvirke til at finansiere afdrag på den låneoptagelse, der sker i forbindelse med erhvervelsen af jord til erhvervsformål. Særligt likviditetstilskud Der er indarbejdet et særligt likviditetstilskud i på 36,7 mio. kr. årligt, svarende til det beløb, som Norddjurs Kommune har modtaget i Driftsbudgettet Besparelser Alle udvalg Omprioriteringsbidrag = 20,83 % Der indarbejdes en besparelse vedr. omprioriteringsbidraget på de 20,83 % i Besparelsen udmøntes efter finanslovsvedtagelsen. Der er afsat 3,3 mio. kr. i en omprioriteringspulje, og den forøges med 1,605 mio. kr. i 2016 for at opnå balance på budgettet, så den er på samlet 4,905 mio.kr. i Servicerammeforbedringspulje Puljen til imødegåelse af merforbrug på servicerammen i 2016 og frem fjernes. Administrativt ændringsforslag reserve Puljen til yderligere administrative ændringsforslag fjernes. Økonomiudvalget Pulje på besparelser på økonomiudvalget I forbindelse med udarbejdelse af et beslutningsoplæg om besparelser på det administrative område, skal der indgå forslag til, hvordan den tværgående tænkning yderligere kan 5

74 styrkes. Der er allerede et stort fokus på dette blandt medarbejderne, og oplægget skal således også illustrere den måde, som der allerede arbejdes på. Sydhavnen Der udarbejdes et beslutningsoplæg vedrørende en ny konstruktion for ejerskabet af Sydhavnen. Derudover udarbejdet et planoplæg vedrørende Sydhavnen jf. afsnit under kultur- og udviklingsudvalget. Arbejdsmarkedsudvalget Pulje på besparelser på arbejdsmarkedsudvalget Der udarbejdes et oplæg der vil indeholde forslag om, hvorledes en hurtigere og mere helhedsorienteret sagsbehandling også vil medføre færre udgifter på området. Børne- og ungdomsudvalget: Besparelser på skoleområdet På skoleområdet reduceres budgettet til specialundervisning med 0,875 mio. kr. i 2016 og 2,975 mio. kr. fra Besparelsen skal realiseres ved, dels at reducere antallet af elever, der modtager specialundervisning, og dels ved at reducere prisen pr. plads i specialundervisningstilbuddene. Samtidig afsættes der en generel besparelsespulje på skoleområdet på 2,1 mio. kr. i 2018 og 4,2 mio. kr. i I 2016 skal der udarbejdes et oplæg til budgetforslag for 2017, der dels evaluerer på det realistiske i at gennemføre besparelserne på specialundervisning i 2016 og overslagsårene, og dels indeholder forslag, der kan sikre en mere robust og langsigtet finansiering af det samlede folkeskoleområde. Evalueringskriterierne på specialundervisningen fastlægges af kommunalbestyrelsen. Som grundlag for oplægget/budgetanalysen kan der anvendes de svar, som forvaltningen har afgivet på politikerspørgsmål, samt nye forslag. Der kan dog ikke indgå forslag om lukning af skoler med virkning i denne valgperiode. I oplægget skal medgå forslag, der opfylder det krav om budgetforslag, der følger af punktet i forslaget om forberedelse af budget Der er afgivet svar til budgetforhandlingerne på spørgsmål vedrørende økonomiske konsekvenser ved skolelukninger og skolesammenlægninger. Med udgangspunkt i de udarbejdede svar skal der findes en række yderligere muligheder og forbedringer af folkeskolens økonomi, idet der allerede i budgettet er indlagt besparelser der har fuld virkning i 2019 på 7,175 mio.kr. og hertil kommer den manglende prisfremskrivning. 6

75 Samlet set er målet at nedbringe udgifterne til folkeskoleområdet set ift. sammenlignelige kommuner samt at forbedre kvaliteten i folkeskolen. I oplægget skal også indgå vurderinger af den økonomiske og faglige bæredygtighed i forhold til inklusion og virkninger på børnehaver, der fysisk drives sammen med skolen i de geografiske børnebyer. Derudover skal baggrunden for det nuværende udgiftsniveau kortlægges. Endelig skal virkningen på lokalsamfundet og børnenes transporttid samt erfaringer fra andre kommuner medtages. Oplægget skal dog fortsat bygge på den børnebytanke, som har bidraget positivt til såvel udvikling som sammenhængen mellem dagtilbud og folkeskolen. Parterne bag denne aftale ønsker etableret et forum, hvor de politiske drøftelser foregår med repræsentanter fra de politiske partier. Det drøftes nærmere, om der også skal være repræsentanter uden for kommunalbestyrelsen. Der udarbejdes et kommissorium for arbejdet, som godkendes i kommunalbestyrelsen. Opgaven forankres i Direktionssekretariatet. Der afsættes 0,300 mio. kr. i Lukning 10. klassecenter på Auning Skole 10. klasse på Auning Skole lukkes og i stedet etableres ét fælles, fagligt bæredygtigt 10. klassetilbud i Norddjurs Kommune i 10. Klasse Center Djurslands lokaler i Grenaa. Lukningen skal ses i sammenhæng med den nye EUD10-reform, der vil betyde færre elever i den almindelige 10. klasse, og medfører et tættere samarbejde med erhvervsskolerne. Der tages kontakt til erhvervsskolerne med henblik på at etablere et EUD-10 tilbud i Auning. Ved at lukke 10. klasse og i stedet rykke specialundervisningselever ind i træbarakken, der er blevet anvendt til 10. klasse er det muligt at undgå byggeri af to nye specialundervisningslokaler. Derved kan der spares en anlægsudgift på 2,5 mio. kr. Det skal bemærkes, at det fortsat er planen at bygge to nye klasselokaler og toiletter til 6. klasse, der i dag er placeret i en midlertidig pavillon på et areal sydvest for skolen. Det undersøges om det er muligt at give tilskud til transport til 10. klasse tilbud i Randers. Ekstra pladser i Norddjurs Børnecenter Der oprettes nye pladser på Norddjurs Børnecenter og samtidig udvides centrets målgruppe. Herved vil det være muligt at opnå en helårlig driftsbesparelse på ca. 1,0 mio. kr. Udvidelsen af antallet pladser forudsætter, at Familiehusets / sundhedsplejens nuværende aktiviteter på Trekanten i Grenaa flyttes til ledige lokaler i vuggestuen 7

76 Åboulevarden. Lokalerne på Åboulevarden er placeret i umiddelbar nærhed af Familiehusets lokaler på Gymnasievej, idet de to matrikler grænser op til hinanden. Samling af tilbud for åben rådgivning Der skal foretages en samling af tilbud om åben anonym rådgivning og etablering af bedre sammenhæng mellem tilbud i Familiehuset, PPR og myndighedsafdelingen. Elevmægling I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 blev det besluttet at afsætte midler til UngNorddjurs til en styrkelse af den forebyggende indsats iblandt unge. I 2016 og overslagsårene var budgetudvidelsen på 1,4 mio. kr. Budgetudvidelsen er bl.a. blevet anvendt en udbredelse af elevmægling til alle skoler i kommunen (0,290 mio. kr.) og et rådighedsbeløb til særlige eller akutte indsatser (0,040 mio. kr.). Det vurderes, at det vil være muligt at ophøre med tilskuddet til elevmæglingsordningen og fjerne det afsatte rådighedsbeløb fra og med medio 2016 dvs. 0,155 mio. kr. i 2016 og 0,309 mio. kr. i Buskørsel til specialskoler Det vurderes, at det vil være muligt at opnå en driftsbesparelse på buskørsel i forbindelse med udløbet af den nuværende aftale med Skjern Bilen. Der udarbejdes forslag til tre fremtidige løsninger: udbud, Midttrafik og indlicitering. Skoleområdets udviklingspulje Reduktion af de centrale puljer til konsulentbistand, som er placeret i skole- og dagtilbudsafdelingen mv. med 0,5 mio. kr. i 2016 og 1 mio. kr. i Kultur- og udviklingsudvalget Renoveringspulje haller Pulje til renovering af idrætshaller halveres. Forslaget skal ses i sammenhæng med det samlede anlægsbudget, der stiller krav om skarp prioritering af medfinansiering til projekter, hvortil der er opnået eller forventes ekstern støtte udefra. Samling af puljer på kultur- og udviklingsudvalgets område Puljer i udviklingsforvaltningen vedrørende kultur- og udviklingsområdet (kulturpulje, strakspulje, folkeoplysningspuljen og fritidspulje) samles i udviklingspuljen og reduceres med 0,270 mio. kr. Kulturhuset Pavillonens position som områdets største kulturhus og kulturelle fyrtårn på musikområdet skal udbygges og styrkes meget gerne med status som statsanerkendt regionalt spillested og med et endnu stærkere fokus på talentudvikling. Synergien ved Kulturskolens indflytning i Pavillonen skal udnyttes fuldt ud med nye samarbejder og innovative tiltag mellem vækstlag og det etablerede musikmiljø. Lokalerne i Pavillonen skal gentænkes og give 8

77 plads til, at talenterne kan udfolde sig. Norddjurs Kommune bakker op om bestyrelsens fortsatte arbejde med at styrke Pavillonens position som regionalt, kulturelt fyrtårn og centrum for talentudvikling jf. beslutning i kommunalbestyrelsen. Biblioteksområdet folkebiblioteker og skolebiblioteker Det skal vurderes, om der kan skabes tværgående effekter mellem Skole- og folkebiblioteker. Det skal sikres, at biblioteker fortsat er kulturelle samlingssteder. Dermed trækkes forslag om konkrete besparelser vedrørende selvbetjening på Ørsted bibliotek og besparelser på skolebiblioteksområdet tilbage. Der udmøntes en samlet besparelse på hele området på 1 mio. kr. i 2016 stigende til 2 mio. kr. i Det realistiske i besparelsen på ekstra 1. mio. kr. i 2017 vurderes i forbindelse med budgetforhandlinger for På baggrund af et oplæg til, hvordan besparelsen kan opnås, skal der samtidig tages stilling til konsekvenser for de pågældende skoler og biblioteker. Fiskeplads på Grenaa Havn Det undersøges, om der er praktisk mulighed for at etablere en havvendt og handicapvenlig lystfiskerplads på syd-molen i Grenaa. Der tages i den forbindelse kontakt til Grenaa Havn, der er ejer af molen. Finansieringen må forventes at skulle findes i udviklingspuljerne i kommunen eller gennem ekstern finansiering. Miljø- og teknikudvalget Serviceniveau på teknik- og miljøområdet Serviceniveau på teknik- og miljøområdet justeres af teknik- og miljøudvalget. Klimasikring af Grenaa Forarbejdet med analyser og beregninger af klimaudfordringer er nu i de store linjer udført, og det viser, at der er særlige klimaudfordringer i Grenaa. Udfordringer kommer både fra land og vand. Fra land skyldes det de øgede regnmængder, som betyder, at Grenaaåen vil skulle klare det store pres fra afvanding af store dele af Djursland gennem Kolindsund. Denne problemstilling skal taget alvorligt, og derfor skal der iværksættes en analyse af mængden af vand, som bliver presset ud i Grenaaåen. Analysen skal bidrage til, at der kan træffes beslutninger om, hvorledes vådområder og etablering af sødannelser mod Kolindsund kan etableres som aflastning af åen og dermed hindre oversvømmelser i dele af Grenaa. Forslaget skal endvidere indeholde det perspektiv, at naturområderne syd for Grenaa tænkes sammen som en del af byen og de rekreative potentialer dette giver. Enslevgården med stisystem bidrager i den forbindelse til at binde Grenaa sammen Forslaget under anlægsprogram vedrørende renovering og forbedring af cykel- og gangsti fra Grenaa (bagom Friskolen til Golfbanen og A16) skal ses i denne sammenhæng. Der skal udarbejdes en beredskabsplan for oversvømmelse af havneområdet og en plan for, hvordan vandstandsstigningen håndteres fremadrettet evt. med etablering af barriere, sikring af Åbyen og arealerne ved åen samt fremadrettet risikovurdering i forhold til nye 9

78 byggeprojekter. Et led i at forebygge klimaforandringer er at forebygge CO2 udledning. Der er allerede igangsat og gennemført flere energiforbedrende tiltag i kommune i forhold til de kommunale bygninger, og det igangværende mobilitetsprojekt sigter også på at gøre persontransporten mere CO2 venlig. Dette skal fortsættes og udbygges med initiativer rettet mod borgere og virksomheder, f.eks. energirådgivning af borgere og virksomheder. Energirådgivning i landdistrikterne Af hensyn til ønsket om vækst i bosætning i områder i Norddjurs Kommune, der ikke er omfattet af kollektiv varmeforsyning, udarbejdes oplæg til, hvorledes Norddjurs Kommune eller en anden organisation kan fremme særlig energirådgivning. Anholt Kystlinjen nord for havnen på Anholt er sårbar med tiltagende erosion. Derfor er der i de sidste par år arbejdet med forskellige løsningsmodeller med henblik på beskyttelse af kysten og dermed infrastrukturen på øen. Der er udarbejdet et projekt, hvis samlede omkostning er på 13 mio. kr. heraf er der opnået tilsagn om medfinansiering på 6 mio. kr. fra Kystdirektoratet. Norddjurs Kommune har afsat midler til at skaffe medfinansiering til de resterende 7 mio. kr. Dette arbejde er i gang. Voksen- og plejeudvalget Ældreområdet Der mangler 1,8 mio. kr. til finansiering af det nuværende serviceniveau på ældreområdet pga. omlægning af statens tilskud til området. Beslutning om, hvorvidt området skal tilføres de manglede midler eller om områdets budget skal reduceres, afventer vedtagelse af finansloven. Rehabilitering Det vurderes, at det ved hjælp af en fortsat målrettet og systematisk ledelses- og personalemæssig opfølgning på mulighederne for at realisere gevinster ved en øget rehabiliteringsindsats vil være muligt at opnå en personalereduktion i hjemmeplejen. Der er allerede opnået betydelige driftsbesparelser ved at styrke rehabiliteringsindsatsen. Det vil derfor kræve en indsats over en længere årrække (evt. i kombination med øget brug af velfærdsteknologi) for at realisere yderligere rehabiliteringsgevinster. Det foreslås på den baggrund, at der indarbejdes en besparelse på 1,0 mio. kr. i 2016, der gradvis stiger til 5 mio. kr. i Effekt af brug af velfærdsteknologi (netto) Det vurderes, at det vil være muligt at reducere personalenormeringen på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet ved øget brug af velfærdsteknologi. Der bør dog fokuseres på indkøb af velfærdsteknologi med en dokumenteret effektiviseringseffekt. Endvidere kræver det fortsat en målrettet og systematisk ledelses- og personalemæssig opfølgning på mulighederne for at opnå effektiviseringsgevinster. Da indførelsen af ny teknologi vil medføre en omlægning af arbejdsgange og et behov for yderligere uddannelse 10

79 af medarbejderne, foreslås det, at der indarbejdes en driftsbesparelse på 0,5 mio. kr. i 2017, der gradvis stiger til 1,5 mio. kr. i Midler til gennemførelse af den nye sundhedsaftale Der er afsat ca. 2,0 mio. kr. årligt til nye tiltag i forbindelse med implementering af sundhedsaftalen for På nuværende tidspunkt er der ikke disponeret over de afsatte midler. Det vurderes, at det i de kommende år vil være muligt at halvere puljebeløbet, uden at der bliver problemer med at leve op til sundhedsaftalen. Administrativ stilling på socialområdet Personalenormeringen i den fælles administration på socialområdet reduceres med 30 timer pr. uge. Personalereduktionen vil reducere de administrative overheadomkostninger på de rammeaftalebelagte områder og dermed bidrage til, at Norddjurs Kommune kan leve op til den sociale rammeaftales bestemmelse om, at taksterne skal reduceres med mindst 3 pct. i løbet af perioden Lukning af Rougsøcenteret i Allingåbro På nuværende tidspunkt er der 4 aktivitetstilbud til handicappede borgere i den vestlige del af Norddjurs Kommune. Antallet reduceres til 3 ved, at Rougsøcentret i Allingåbro nedlægges og at brugerne fordeles på aktivitetscentrene i Auning og Ørsted samt aktivitetstilbuddet på Gl. Estrup. Beslutningen skal udmøntes af voksen- og plejeudvalget og dermed sikres en proces, hvor brugere og medarbejdere kan sikres en hensynsfuld omlægning. Forslaget kan udmøntes fleksibelt, idet formålet er at reducere antallet af aktivitetssteder i den vestlige del af kommunen fra fire til tre. I omlægningen skal også søges sikret, at andre aktiviteter knyttet til Rougsøcentret kan fortsætte i en revideret udgave. Øget anvendelse af sygeplejeklinikker Da der vil være tale om en reduktion i allerede ansat personale, vil det kun være muligt at opnå en halv besparelseseffekt i Driftsbudgettet - Udvidelser Udvidelsesforslagene indgår i budgetaftalen for, dels at sikre opsamling af forslag, der ikke var forudset og derfor ikke medtaget som tekniske ændringer, og dels opsamling af politiske beslutninger og politiske ønsker samt generelt ud fra et politisk ønske om, at der skal kunne omprioriteres - også i et budget, der indeholder besparelser. Økonomiudvalget: Erhvervsmedarbejder Den midlertidige erhvervsmedarbejder gøres permanent for at fastholde indsatsen. 11

80 Ingen byggesagsgebyrer Ordningen med gratis byggesagsbehandling, der blev vedtaget for budget 2015, fortsætter i Børne- og ungdomsudvalget: Skater Der afsættes et årligt beløb til drift af skaterhal i Grenaa jf. aftale om udmøntning af ekstraordinære anlægsmidler i Dagtilbudsområdet Der rettes henvendelse til folketinget vedrørende behov for nye midler til forbedring af normeringer og fortsættelse af de nuværende midler til dagtilbudsområdet efter For at sikre en bedre start for børnene i folkeskolen afsættes flere ressourcer til indsats i børnehaverne jf. nedenfor. Førskoleindsats i børnehaverne Der afsættes 2 mio. kr. til en førskoleindsats i 2016, 2 mio. kr. i 2017 og Opnormering daginstitutioner Der afsættes årligt 1 mio. kr. til opnormering i dagtilbud i perioden Intensivt dagsforløb For at sikre flere elever adgang til erhvervsuddannelserne gennemføres i 2016 og 2017 et intensivt dagsforløb for de elever, der risikerer ikke at opnå 2 i dansk og matematik. Kultur- og udviklingsudvalget: Skoletjeneste Gl. Estrup Tilskud til skoletjeneste på Gl. Estrup Herregårdsmuseet, da Kulturministeriet har frafaldet sit bidrag. Fritidsanalysen Der afsættes et beløb på 0,5 mio. kr. til udmøntning af forslag i forbindelse med den gennemførte fritidsanalyse. Der skal anvendes 0,250 mio. kr. til at løse problemstillingen i Auning. Øvrige kortsigtede problemer kan indgå, idet det forudsættes, at der i 2017 findes en endelig løsning for den fremtidige økonomi på fritidsområdet. Sydhavnen Der udarbejdes et oplæg om det eksisterende plangrundlag for Sydhavnen og de omkringliggende gader samt den oprindelige Sydhavnsplan, der præsenteres for Grenaa Havn og interessenter på Grenaa Havn. 12

81 Miljø- og teknikudvalget Beredskabet Det er ikke muligt for beredskabet at effektivisere, så besparelsen fuldt ud kan gennemføres i Hermed opnås sikkerhed for, at der ikke sker reduktion af responstider i beredskabet i Indeklima Der afsættes 0,2 mio. kr. til afdækning af indeklimaet i kommunens bygninger, primært inden for børne- og ungdomsområdet. Erhvervsudvalget Kattegatcenteret udviklingsbidrag Der afsættes et udviklingsbidrag til den fortsatte udvikling af Kattegatcentret. Tilskuddet i udgør i alt yderligere 2 mio. kr. i udviklingsbidrag. Forslaget skal ses i sammenhæng med beløb afsat under medfinansieringspuljen og afsendte ansøgninger, der på sigt kan medføre bedre driftsøkonomi i centret, grundet flere gæster. Thomasminde, Fjellerup Der afsættes 0,2 mio. kr. til mindre renoveringsopgaver. Omlægning af turistindsats Der tilføres ressourcer til den lokale turistservice som følge af, at det er besluttet, at Destination Djursland skal bruge en større del af sit budget på international markedsføring i samarbejde med VisitAarhus. Genanvendelse Genindvinding og et samarbejde mellem Grenaa Havn, lokale virksomheder og Reno Djurs er et erhvervsudviklingsområde, som ønskes prioriteret i erhvervsudvalget. Voksen- og plejeudvalget Værested for udsatte og frivillighedskonsulent Der afsættes midler til etablering af værested og forsættelse af den midlertidige frivillighedskonsulent. 13

82 Anlæg Anlægsrammen og de drifts- og likviditetsmæssige begrænsninger medfører, at anlægsprogrammet i forhold til det i 2015 besluttede skal revideres, således at der indgår forskydninger, ændringer og fremlægges et mere fokuseret anlægsprogram. Desuden medfører det større behov for medfinansiering, at der skal sikres tilstrækkelig medfinansiering for at sikre, at allerede bevilgede ekstern medfinansiering og potentielle ansøgninger kan gennemføres. Såfremt anlægsprogrammet ikke tager højde for dette, vil Norddjurs miste ekstern finansiering. I budgetaftalen for er anlægsrammen opdelt i to anlægstyper: Jordforsyning Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører, at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Øvrige anlæg De anlæg, som ikke kan henføres til jordforsyningen. Beskrivelser af anlægsforslag Alle udvalg Medfinansieringspulje Der er afsat en samlet på pulje på 10 mio. kr. til medfinansiering af anlægsprojekter med ekstern finansiering fra Vedlagt som bilag. Økonomiudvalget Indtægter jordforsyning - boligformål Pulje vedrørende salg af grunde til boligformål Indtægter jordforsyning - erhvervsformål Pulje vedrørende salg af grunde til erhvervsformål Færdiggørelse af byggemodning Åbyen Der afsættes et beløb på i alt 3,5 mio. kr. i perioden til færdiggørelse af byggemodningen i Åbyen. Arealerhvervelse Der er afsat i alt 2,5 mio. kr. i perioden til arealerhvervelse. 14

83 Byggemodning, pulje Der er afsat i alt 4 mio. kr. i perioden til byggemodning. IT anlægspulje Pulje til langtidsinvesteringer på IT-området for at kunne foretage løbende udskiftninger af IT-udstyr, som kommer hele kommunen brugere til gode. Aarhus Lufthavn Investeringsramme/kapitaltilskud Der afsættes et tilskud til investeringer i Århus Lufthavn. IT til administration, herunder KOMBIT-projekter Der er afsat beløb til investering i IT området inden for administrationen. Mobil og bredbåndsdækning Der afsættes et beløb på 10 mio. kr. i 2016 til udbredelse af mobil og bredbåndsdækning i Norddjurs Kommune. Projektet er finansieret af en lånepulje afsat under Social- og Indenrigsministeriet. Almennyttigt byggeri På baggrund af dialog med boligforeninger udarbejdes en plan for nye almene boliger i Der afsættes en ramme på 4 mio. kr. i Der afsættes 0,2 mio. kr. i 2016 til indskud i landsbyggefonden vedrørende De Lichtenbergsvej. Børne- og ungdomsudvalget IT - folkeskolen I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 blev det besluttet at afsætte et årligt puljebeløb på 1,5 mio. kr. til IT på folkeskoleområdet. IT-indkøbene har afledte driftsomkostninger til licenser, teknisk drift og fiberdrift på 0,4 mio. kr. Derfor flyttes 0,4 mio. kr. fra anlægsbeløbet til driftsområdet. Driftsudgiften på 0,4 mio. kr. er indregnet som en teknisk korrektion. Der afsættes i ,8 mio. kr., 1,4 mio. kr. i 2017 og herefter 1,1 mio. kr. i Ny daginstitution i Vivild børneby Der afsættes midler til etablering af en ny daginstitution i Vivild Børneby jf. beslutning i Kommunalbestyrelsen. Djurslandsskolen Ombygning og renovering af Djurslandsskolens bygning i Fjellerup, så den kan rumme både den nuværende Fjellerup-afdeling og Stenvad-afdeling, gennemføres som planlagt, jfr. den nye tidsplan. Beslutning om yderligere ændringer af Djurslandsskolens bygninger udsættes til budget Ørum og Voldby investeringerne skubbes og gennemgås på ny, så der afdækkes muligheder for en yderligere faseopdeling. Det er stadig formålet at løse problemerne på Damgården med en egentlig flytning til Voldby. 15

84 Erstatningsbyggeri for Pavilloner Ørum Skole Anlægsprojektet udskydes til 2018 og Erstatningsbyggeri for pavilloner og barakker Auning Skole (BM302 uden 10. kl. i Auning) Der afsættes midler til nybyggeri på Auning Skole som erstatning for pavilloner. Beløbet er mindre end det tidligere afsatte beløb pga. lukningen af 10. klasse på Auning Skole. Folkeskolereformen udgifter til it-genanskaffelser og ny brugerportal Udgiften til it-genanskaffelser vedrører bl.a. udskiftning af hardware til elever og pædagogisk personale, routere, switche og trådløse Access punkter. Af anlægssummen i hvert af årene vedrører 0,5 mio. kr. en ny fælles brugerportal for folkeskolen. Ventilation på Vestre Skole i Grenaa På baggrund af påbud fra Arbejdstilsynet er der i 2013 etableret ventilation i undervisningslokaler i Vestre Skoles bygning B og D samt i administrationslokaler i skolens bygning D. Arbejdstilsynet har nu afgivet to nye påbud om etablering af ventilation i SFO lokaler i skolens bygning A og B samt i undervisningslokaler i bygning A og C. Norddjurs Kommune har sammen med det rådgivende ingeniørfirma TriConsult foretaget målinger, der bekræfter, at der er problemer med indeklimaet i lokalerne. Der er samtidig foretaget egne målinger, som viser, at der på visse tidspunkter er et CO2-niveau, der overstiger grænseværdierne i faglokaler, hvor der ikke er ventilation. Disse lokaler har ikke været omfattet af AT s tilsynsbesøg i denne omgang. Det vurderes, at udgiften til etablering af ventilation i de lokaler, der er omfattet af AT s påbud og i de faglokaler, hvor der ikke er ventilation, vil være på ca. 3,8 mio. kr. Anlæg vedrørende ekstra pladser Børnecenter Der afsættes midler for at etablere de ekstra pladser på Børnecentret i Grenaa. Familiehuset skal flytte ud af lokalerne på Trekanten, således at disse kan benyttes af Norddjurs Børnecenter. Lokalerne på Trekanten er i forvejen egnede til formålet, hvorfor hovedparten af anlægsudgiften vil dække renovering af de lokaler på den tidligere daginstitution, som Familiehuset skal flytte ind i. Kultur og udviklingsudvalget Områdefornyelse Grenaa Norddjurs Kommune har ansøgt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om områdefornyelsesprojekt for Grenaa. Der er bevilget en ramme på 5 mio. kr. fra ministeriet. Der afsættes kommunal medfinansiering til projektet. 16

85 Miljø- og teknikudvalget Klimahandleplan En økonomisk bevilling til klimaindsatsen i 2016 og i overslagsårene skal være med til at fortsætte det påbegyndte klimaarbejde i Norddjurs Kommune. Arbejdet omfatter både indsatser mod påvirkninger fra klimaforandringer samt indsatser på energiområdet for dermed at sikre en grønnere kommune. Klimaindsatserne, der er med til at understøtte borgmesterpagten og DN s klimakommuneaftale, omfatter eksempelvis: Implementering af Risikostyringsplan for Randers Fjord, Projekt til sikring mod oversvømmelse i Grenaa og Allingåbro samt arbejdet med reduktion af CO2 udledningen. Grenaa-Anholt Færgefart, dokning Der skal afsættes budget til den årlige dokning og eftersyn af færgen i henhold til krav fra Søfartsstyrelsen. Udbyhøj Kabelfærge, dokning Syn og dokning af Udbyhøj Kabelfærge skal i henhold til krav fra Søfartsstyrelsen foretages i Fælles bygningsvedligeholdelse inkl. byggesagsbehandlere Der afsættes en pulje til fælles bygningsvedligeholdelse inkl. aflønning af byggesagsbehandlere. Kloakseparering af kommunale ejendomme Ifølge spildevandsplanen skal kloaksystemerne i kommunen kloaksepareres. For Norddjurs Kommune vil det betyde en anlægsudgift på ca. 1,4 mio. kr. til separering af kloakker ved de kommunale ejendomme. Udgiften fordeles over 2 år. Energimærkning kommunale ejendomme og selvejende institutioner Der er i 2009 og 2010 gennemført energimærkning af kommunale bygninger samt selvejende institutioner, som er kommunalt støttet. Der er lovmæssigt krav om at disse energimærker skal fornyes inden, de er 7 år, hvorfor der afsættes midler til gennemførelse af en ny udbudsrunde og efterfølgende energimærkning af alle kommunale ejendomme og selvejende institutioner, som kommunen yder støtte til. Udover at det er et lovmæssigt krav, anvender forvaltningen energimærkerne i forbindelse med udvælgelsen af de energibesparende foranstaltninger, som skal iværksættes først. Diverse belægninger mv. Der afsættes et beløb til diverse belægninger. Puljen vedrører udgifter til vejvedligeholdelse bl.a. genafstribning, afmærkningsmateriale, renholdelse af færdselsarealer, vejbeplantning mv. Herudover diverse belægninger på fortove, grusveje, stier, reparation af kørebaner samt vedligeholdelse af broer. 17

86 Asfaltbelægninger Der er afsat en pulje til asfaltbelægninger på 2,338 mio. kr. årligt. Anlægsmidler, der på grund af forskydninger ikke anvendes, lavere priser osv. prioriteres bl.a. til forøgelse af asfaltbelægninger. Omfartsvej nord om Grenaa (netto = 0 over hele anlægsperioden) Der er indgået aftale om statslig medfinansiering af omfartsvej nord for Grenaa i Kommunen er bygherre på projektet. Set over hele perioden skal projektet hvile i sig selv. Gadebelysning, udskiftning af udgåede kviksølvlamper Kviksølvlamper udgår af EU s indre marked i april 2016 som følge af direktiv 2009/125/EC. Årsagen hertil er, at kviksølvlamper er blandt de ringeste, hvad angår energieffektivitet og miljøbelastning. I Norddjurs Kommune er der i gadebelysningen ca armaturer bestykket med kviksølvlyskilder, der allerede er udgået eller udgår i april Disse armaturer og lyskilder udskiftes til nye armaturer med LED-lys. Vejføring i Glesborg Der afsættes et beløb til færdiggørelse af projektet, herunder slidlagsarbejde og afstribning. Restaurering - Dystrup-Ramten søerne Ifølge Vandplan 1.6 Djursland for perioden skal der gennemføres sørestaurering i Dystrup Sø og Ramten Sø. Indsatsen er taget med i Norddjurs Kommunes forslag til plan for realiseringen af indsatsprogrammet for de statslige vandplaner. Mellerup-Voer færgen, nye skotter og spanter Randers Kommune varetager driften af Randers Fjords Færgefart iflg. driftsoverenskomst mellem Randers Kommune og Norddjurs Kommune. Ifølge Søfartsstyrelsen skal de tværgående skotter inkl. diverse spanter/stag skiftes ved næste dokning. Nedrivningspuljen - pulje til landsbyfornyelse Der afsættes et beløb til landsbyfornyelse på 1 mio. kr. i Letbanestationer og færdiggørelse af letbaneinvesteringer i Grenaa, Hessel og Trustrup. Det er usikkert hvilke ændringer, der skal foretages på de tre stationer i Norddjurs Kommune. Der afsættes derfor en ramme i 2017 på 6 mio.kr., der delvist kan fremrykkes til Rammen anvendes til etablering af station ved Hessel, eventuelt udestående tilpasninger af Trustrup Station samt ændringer ved Grenaa Station og sammenhængen til områdefornyelse i Grenaa. Stiforbindelse Renovering af stiforbindelse mellem Randersvej og A16 bag om Friskolen. 18

87 Voksen- plejeudvalget Etablering af nye lokaler ved Glesborg Plejecenter Der afsættes midler til nye lokaler ved Glesborg Plejecenter jf. beslutning i Voksen- og Plejeudvalget. Pulje til velfærdsteknologi Der afsættes et årligt beløb på 0,5 mio. kr. til investering i velfærdsteknologi. Yderligere investeringer finansieres via driftsbudgettet på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet. Værested Der afsættes 0,250 mio. kr. i anlægsbudgettet til etablering af et værested. 19

88

89 Budget (1.000 kr.) Oprindelig ubalance teknisk budget pr Ændringer uden for driften (1. behandling og budgetaftale pr ) Forhøjelse af kommuneskatten til 25,6% Forventet tilbageførsel af omprioriteringsbidrag i Tilskud særligt vanskeligt stillede kommuner Ekstra låneoptagelse incl. ekstra til mobildækning og bredbånd Afdrag på nye lån (incl. mobildækning og bredbånd) Forpagtningsindtægt ved jordkøb omkring nye omfartsvej Særligt likviditetstilskud Ekstra tilskud akt. bestemt medfinansiering Nyt skatteskøn (KL) Landsudligning, højt strukturelt underskud og statstilskud (regionsaftalen) Ændringer uden for driften i alt Driftsændringer (1. behandlingsbudgettet og budgetaftale pr ): Opsplitning af budget (bruttoficering) P/L konsekvens P/L effekten af 1. behandlingsbudget Ændringer jf. ØK beslutning d Nye tekniske korrektioner - aktivitetsbestemt medfinansiering og arbejdsmarkedsområdet Omprioriteringsbidrag = 20,83% Omprioriteringspuje øges Servicerammeforbedringspulje Administrativ ændringsforslag reserve BM101 Pulje Økonomiudvalget BM102 Erhvervsmedarbejder BM103 Ingen byggesagsgebyrer BM104 Proces vedr. nedbringelse af udgifter på folkeskoleområdet 300 BM201 Pulje Arbejdsmarkedsudvalget BM301 Reduktion specialundervisning BM305 Ekstra pladser Børnecenter BM306 Samling af tilbud for åben rådgivning BM310 Elevmægling BM311 Buskørsel til specialskoler BM312 Skoleområdets udviklingspulje BM313 Førskole indsats BM314 Intensivt dagsforløb BM315 Skater BM316 Generel besparelse på skoleområdet BM317 Opnormering dagtilbud BM402 Renoveringspulje haller BM403 Samling af puljer på KUU BM404 Skoletjenste Gl. Estrup BM405 Fritidsanalyse BM406 Biblioteksområdet - tværgående effekt mellem skole- og folkebiblioteket BM501 Serviceniveau på Teknik- og miljøområdet BM502 Beredskabet 749 BM503 Indeklima i kommunensbygninger afdækkes - primært indenfor BUU 200 BM601 Kattegatcenteret udviklingsbidrag BM602 Omlægning af turistindsats BM603 Mindre renoveringsopgaver Thomasminde 200 BM701 Rehabilitering BM702 Effekt af brug af velfærdsteknologi (netto) BM703 Midler til gennemførelse af den nye sundhedsaftale BM705 Administrativ stilling på socialområdet BM706 Lukning af Rougsøcenteret i Allingåbro BM707 Øget anvendelse af sygeplejeklinikker BM708 Værested for udsatte og frivillig konsulent Driftsændringer (1. behandlingsbudgettet og forhandlinger pr ) i alt BALANCE DRIFT (+=merforbrug og -=mindreforbrug) Side 1 af

90 Anlægsbudget Anlæg - 1. behandlingsbudgettet A101 Indtægter jordforsyning boligformål A102 Indtægter jordforsyning - erhvervsformål A103 Færdiggørelse af byggemodning Åbyen A104 Arealerhvervelse A105 Byggemodning pulje A107 IT til administrationen, herunder KOMBIT-projekter A108 IT-anlægspulje A110 Aarhus Lufthavn Investeringsramme/kapitaltilskud A111 Mobil og bredbåndsdækning (incl. de ekstra 5 mio. kr. ) BMA101 Kapitalindskud - De Lichtenbergsvej 200 BMA102 Kapitalindskud - Landsbyggefonden Primært GD grunden og Åbyen) A301 It til folkeskolen A302 Ny daginstitution i Vivild børneby A304 Revideret - Djurslandsskolens Stenvad og Fjellerupafd samles i Fjellerup. Bygninger renoveres og ombygges A306 Erstatningsbyggeri for pavilloner Ørum Skole A307 Erstatningsbyggeri for pavilloner og barakker Auning Skole (BM302 uden 10. kl. i Auning) A308 Folkeskolereformen udgifter til it-genanskaffelser og ny brugerportal A310 Ventilation på Vestre Skole i Grenaa BMA301 Anlæg vedr. ekstra pladser Børnecenter 500 A407 Områdefornyelse Grenaa A501 Klimahandleplan A503 Grenaa-Anholt Færgefart, dokning A504 Udbyhøj Kabelfærge, dokning 850 A510 Fælles bygningsvedligeholdelse incl. byggesagsbehandlere A512 Kloakseparering af kommunale ejendomme A518 Energimærkning kommunale ejendomme og selvejende institutioner A522 Diverse belægninger mv A524 Asfaltbelægninger A534 Omfartsvej nord om Grenaa (netto = 0 over hele anlægsperioden) A536 Gadebelysning, udskiftning af udgåede kviksølvlamper A541 Vejføring i Glesborg A543 Restaurering - Dystrup-Ramten søerne A544 Mellerup-Voer færgen, nye skotter og spanter 300 BMA501 Nedrivningspuljen - pulje til landsbyfornyelse BMA502 Letbanestationer og færdiggørelse af letbaneinvesteringer i Grenaa, Hessel og Trustrup BMA503 Renovering stiforbindelse Randersvej og A A701 Etablering af nye lokaler ved Glesborg Plejecenter A702 Pulje til velfærdsteknologi BMA701 Værested 250 Medfinansieringspulje Anlæg (1. behandlingsbudgettet og aftalen pr ) i alt Anlægsramme i teknisk budget BALANCE ANLÆG (+=merforbrug og -=mindreforbrug) SAMLET UBALANCE for drift og anlæg (+=merforbrug og - =mindreforbrug): Side 2 af

91 Oversigt over projekter hvor der ønskes kommunal medfinansiering Denne oversigt er udarbejdet med henblik på, at få et overblik over de projekter som har behov for kommunalmedfinansiering, og aftaleparterne arbejder med et grundlag for udmøntning af enkelte af projekterne, så disse kan igangsættes i Mio. kr i alt Finansiering budgetaftalen Områdefornyelse Auning 2,0 2,0 4,0 Museum Østjylland Udstillingsarealer 1,25 1,25 2,50 Kattegatcentret, renovering 1,0 4,0 4,0 4,0 13,0 Kattegatcentret, udvikling 10,0 10,0 20,0 Ventesal, Anholtfærge 1,3 1,3 Trafikknudepunkt Auning 3,53 3,53 Cykelstipulje Landsbyfornyelse 1,0 1,0 1,0 1,0 4,0 Thomasminde 1,8 1,8 Grenaa Idrætscenter, facade 5,0 5,0 10,0 Grenaa Idtrætscenter, springhal Grenaa Idrætscenter, stadionbygning Pavillonen Sydhavnen Landsbyggefonden, De Lictenbergsvej* 0,20 0,20 Landsbyggefonden 4,00 4,00 4,00 12,00 Manglende finansiering 16,98 18,6 7,75-1,0 42,28 * Er indabejdet i anlægsbudgettet for

92 Budgetbalance budgetaftale Budgetbalance Udarbejdet den alle beløb i kr. Regnskab 2014 Oprindeligt Budget 2015 Tekst Kommunalbest. Adm. Kommunalbest. Alle beløb i skemaet er i kroner 2014 prisniveau 2015 prisniveau 1. korrektioner Anlæg -> Drift budget Tekniske korrektioner og reduktioner og udvidelser er overført fra 2016 til overslagsårene Skatteprocent 25,1% Skatter Skattepct. 25,6% Generelle tilskud Betinget balancetilskud Beskæftigelsestilskud Tilskud styrkelse af likviditet Lov- og cirkulæreprogrammet Udviklingsbidrag regionen Anden skat Særlig vanskeligt stillede kommuner Indtægter i alt Økonomiudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Kultur- og Udviklingsudvalget Miljø- og Teknikudvalget Voksen- og Plejeudvalget Erhvervsudvalget Udvalgene i alt Pris- og lønstigninger Renter Driftsområdet i alt Resultat af ordinær drift Anlæg Ramme til anlægsprojekter Jordforsyning indtægter Jordforsyning udgifter Anlæg i alt Resultat i alt Låneoptagelse Afdrag på lån Øvrige finansforskydninger Frigivelse af deponerede midler I alt Kasseforøgelse (-)Kasseforbrug (+) Kassebeholdning ultimo = overskud - = underskud Kassebeholdning gennemsnit = overskud - = underskud Overholdelse af regel om overskud på løbende drift = overholdelse + = brud på princippet Defineres som indtægter fra skatter, tilskud mv. skal være større end serviceudgifterne, jf. det kommunaleudgiftsloft, Serviceniveau udmeldt af KL udgifter til akt.bestemt medfinans. af sundhedsvæsenet, udgifter til overførsler og nettorenteudgifter mv. Budget 2016 serviceniveau Diff Omprioriteringsbidraget på 1 pct. af servicerammen udgør i ,840 mio. kr. der tilbageføres 12,540 mio. kr. Afvigelse i pct. 0,36

93 Bilag: 1.1. Statsgaranti eller selvbudgettering Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 07. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

94 September 2015 Notat Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag og selvbudgetterning samt påvirkningen af de generelle tilskud og udligning for budgetår I lighed med tidligere år tilbyder Social- og indenrigsministeriet den enkelte kommune at basere sin budgetlægning på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag, som et alternativ til selvbudgettering. Forudsætningerne for valget af budgetlægningsmetoden er valgfrihed mellem: at basere budgettet på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal mv. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger (selvbudgettering). at basere budgettet på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Det er frit for den enkelte kommune, hvilken metode kommunen vil vælge det enkelte år. Beslutningen om tilmelding til "garantiordningen" skal ske i forbindelse med budgetvedtagelsen og har dermed bindende virkning for budgetåret. Til udarbejdelsen af skønnene for selvbudgettering og statsgaranti indgår primært skøn for udviklingen af udskrivningsgrundlaget og folketallet pr. 1. januar Nedenstående beregning viser, at den samlede mindreindtægt ved at vælge selvbudgettering er skønnet til at udgøre i alt 9,9 mio. kr. inkl. efterreguleringen i Gevinsten ved at vælge statsgarantien i forhold til selvbudgettering er 4,2 mio. kr. Der skønnes endvidere en efterregulering i 2019 på 5,7 mio. kr. I mio. kr. Statsgaranti Selvbudgettering Forskel Kommunal indkomstskat Udskrivningsgrundlag 5.440, ,1 117,8 Skatteprovenu 25,6 % 1.392, ,7 30, Udligning og generelle tilskud 001 Kommunal udligning 635,3 661,3-26,1 002 Statstilskud 56,5 56,4 0, Udligning vedrørende udlændinge -15,2-15,1-0,1 I alt Tilskud og udligning 676,5 702,5-26,0 Netto provenu 2.069, ,2 4,2 Samlet efterregulering 2016 i ,7 5,7 Total 2.069, ,5 9,9 + = mindreindtægter - = merindtægter 1

95 Forudsætninger for skønnet: Folketallet Tilskuds- og udligningsberegningen anvender som udgangspunkt folketallet fra Danmarks Statistik pr. 1. januar Ved opgørelsen af betalingskommunefolketallet henregnes personer, for hvilke en kommune i henhold til lov om retssikkerhed på det sociale område har den generelle betalingsforpligtelse,(personer der har ophold på en social institution/boform i en anden kommune) til folketallet i kommunen. Et højere betalingskommunefolketal vil medføre et højere bidrag fra tilskuds- og udligningsordningen ved valg af selvbudgettering, ligesom et lavere betalingskommunefolketal vil medføre et lavere bidrag fra tilskuds- og udligningsordningen ved selvbudgettering. I Social- og Indenrigsministeriets beregning af statsgarantien indgår et folketal (betalingskommuneopgørelse) pr. 1. januar 2016 på Af kommunens egen befolkningsprognose fremgår det, at der den 1. januar 2016 vil være indbyggere. Skønnes der med en betalingskommunekorrektion på netto -170, som svarer til forskellen i 2015 (hvilket betyder, at der er færre Norddjurs Kommune borgere bosiddende i andre kommuner, end borgere fra andre kommuner der har ophold i Norddjurs Kommune), vil betalingskommunefolketallet pr. 1. januar 2016 udgøre Sammenligning af statsgaranti og selvbudgettering Udarbejdelse af skønnet for selvbudgettering sker med udgangspunkt i KL s model for skøn af tilskud og udligning samt udskrivningsgrundlag. Modellen er baseret på KL s skøn for væksten i hele landet korrigeret for den historiske udvikling i Norddjurs Kommune. Skønnet er udarbejdet på grundlag af en aldersopdelt udvikling i forskellige indkomststyper. Af ovenstående tabel fremgår det at udskrivningsgrundlaget ved selvbudgettering skønnes at udgøre 5.323,1 mio. kr., mens det statsgaranterede udgør 5.440,9 mio. kr. Differencen mellem det statsgaranterede og det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag udgør 117,8 mio. kr., hvilket medfører en forskel på 30,2 mio. kr. i provenuet. Skatteindtægten er altså størst ved valg af statsgaranti. Hovedparten af forskellen ved valget mellem statsgarantien og selvbudgettering udlignes gennem udligningssystemet. Tilskuds- og udligningssystemet består af følgende hovedelementer: 2

96 Landsudligning: Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud: Bloktilskud: Udligning af 61 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter. Tilskud på 32 pct. af den del af forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter, som overstiger 95 pct. af den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel. En del af bloktilskuddet går til finansiering af landsudligning og udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles som hovedregel efter indbyggertal. Med de givne forudsætninger bliver resultatet således, at valg af statsgaranti medfører en samlet merindtægt på 4,2 mio. kr. i Den primære årsag hertil er, at der er forudsat et større udskrivningsgrundlag ved anvendelsen af statsgarantien. KL anbefaler sædvanligvis en betydelig positiv margin til statsgarantigrundlaget, før man vælge at selvbudgettere. Dette gælder også for selvbudgetteringen i Efterregulering af 2016 i 2019, hvis man vælger selvbudgettering To år efter tilskudsåret opgøres kommunernes endelige tilskuds- og udligningsbeløb på grundlag af en opgørelse af alle kommuners faktiske beskatningsgrundlag, idet udskrivningsgrundlaget opgøres ud fra de faktiske selvangivne indkomster, og der indgår en faktisk opgørelse af grundværdier og det faktiske folketal pr. 1. januar i tilskudsåret. På dette grundlag beregnes en efterregulering som forskellen mellem de endeligt opgjorte beløb og de foreløbige beløb, som er afregnet i tilskudsåret. For de kommuner, der har valgt selvbudgettering, vil der tre år efter tilskudsåret blive foretaget afregning for eventuelle efterreguleringsbeløb. KL forventer, at efterreguleringen for Norddjurs Kommune udgør en merudgift på 5,7 mio. kr. i 2019, såfremt skønnene for selvbudgettering i 2016 holder. Dette skyldes primært, at kommunernes samlede udskrivningsgrundlag efter den økonomiske redegørelse i august er 2,7 mia. kr. lavere end skønnet på tidspunktet for udmeldingen af statsgarantien. Udligningen på landsplan vil således lægge beslag på en større andel af det samlede bloktilskud. Herudover er der i skønnet for efterreguleringen indregnet, at flere kommuner får behov for en andel af puljen til kommuner med højt strukturelt underskud, og at en del af de kommuner som allerede får en andel herfra, får behov for endnu større beløb. Disse yderligere tilskud trækkes fra det ordinære bloktilskud, hvor Norddjurs 3

97 Kommunes andel således vil blive reduceret, og da udligningstilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud udlignes med 32 pct. Dette skyldes væsentligst, at det er kommunerne uden for hovedstadsområdet, der oplever et fald i udskrivningsgrundlagets vækst, mens væksten i hovedstadsområdet forventes at være højere end på tidspunktet for udmelding af statsgarantien. Norddjurs Kommune vil naturligvis kun få denne negative efterregulering, såfremt kommunen vælger at selvbudgettere. Det samlede merprovenu ved valg af statsgarantien skønnes således at udgøre i alt 9,9 mio. kr. inkl. efterreguleringen i

98 Bilag: 1.2. Samlede adm ændringer.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 07. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

99 Administrative ændringsforslag budget Korrektion Udvalg Nr. Tekst Adm. ændring Økonomiudvalget ADM101 Fast vederlag til forældrerepr. i skolebest. (KB ) -0,136-0,136-0,136-0,136 ADM102 Servicerammeforbedringspulje nedlægges (rest) -0,022-0,052-0,793-0,793 Økonomiudvalget Total -0,158-0,188-0,929-0,929 Børne- og ungdomsudvalget ADM301 Bidrag til staten vedrørende frie grundskoler og privatskoler 0,349 0,349 0,349 0,349 ADM302 Fast vederlag til forældrerepr. i skolebest. (KB ) 0,136 0,136 0,136 0,136 Børne- og ungdomsudvalget Total 0,485 0,485 0,485 0,485 Adm. ændring Total 0,327 0,297-0,444-0,444

100 Økonomiudvalget

101 Økonomiudvalget Adm. ændringsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Fast vederlag til forældrerepræsentanter i skolebestyrelser Nr. ADM101 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter -0,136-0,136-0,136-0, Indtægter Indenfor servicerammen? Netto -0,136-0,136-0,136-0,136 ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Baggrund for og beskrivelse af den tekniske korrektion På kommunalbestyrelsens møde i april 2014 blev det besluttet, at forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen fra 2015 skal have et fast årligt vederlag til erstatning for udbetaling af diæter efter fremmøde. For at lette administrationen af de faste vederlag er udbetalingen og dermed budgettet blevet flyttet fra direktionssekretariatet under økonomiudvalget til de enkelte skoler/børnebyer under børne- og ungdomsudvalget. På kommunalbestyrelsens møde i september 2015 blev beløbet opjusteret med 0,2 mio. kr. som følge af ændring i antal forældrerepræsentanter. Der skal derfor omplaceres yderligere 0,2 mio. kr. i fra økonomiudvalget til børne- og ungdomsudvalget. Da ændringen blev besluttet efter vedtagelsen af det tekniske budget for , foretages en administrativ ændring uden kassevirkning, hvor økonomiudvalgets budget reduceres og børne- og ungdomsudvalget forøges med 0,2 mio. kr. i 2016 og overslagsår (jf. ADM302 under børne- og ungdomsudvalget). Økonomiske konsekvenser Fast vederlag til forældrerepræsentanter i skolebestyrelser Udvalg Administrative ændring (mio. kr.) ØKU ADM101 Fast vederlag til forældr.repr. i skolebest. -0,136-0,136-0,136-0,136 BUU ADM302 Fast vederlag til forældr.repr. i skolebest. 0,136 0,136 0,136 0,136 I alt

102 Økonomiudvalget Adm. ændringsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Servicerammeforbedringspulje nedlægges (rest) Nr. ADM102 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter -0,022-0,052-0,793-0, Indtægter Indenfor servicerammen? Netto -0,022-0,052-0,793-0,793 ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Baggrund for og beskrivelse af den tekniske korrektion Ved indgåelse af budgetaftalen for er det blevet besluttet at nedlægge puljen til servicerammeforbedringer. Økonomiudvalgets budgetramme er som følge heraf reduceret med 4,7 mio. kr. i Den budgetlagte pulje er imidlertid større end 4,7 mio. kr. og for at få nulstillet puljen, foretages derfor en administrativ ændring til budget

103 Børne- og ungdomsudvalget

104 Børne- og ungdomsudvalget Adm. ændringsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Bidrag til staten vedrørende frie grundskoler og privatskoler Nr. ADM301 (Mio. kr. i 2016-priser) Udgifter 0,349 0,349 0,349 0,349 Indtægter Netto 0,349 0,349 0,349 0,349 - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Iværksættelsestidspunkt: Indenfor servicerammen? Ja Antal fuldtidsstillinger Baggrund for og beskrivelse af det administrative ændringsforslag Hvert år betaler kommunerne bidrag til staten for elever som går friskoler og private skoler. Opgørelsen af elever som kommunen skal betale for foreligger medio september året før budgetåret. Opgørelsen ligger nu klar for Økonomiske konsekvenser På kontoen for Bidrag til staten vedrørende frie grundskoler og privatskoler er der afsat 18,5 mio. kr. i 2016 og overslagsår. Den samlede opgørelse over indberetninger fra privatskolerne foreligger nu. Den viser, at Norddjurs Kommune skal betale bidrag for 532 skoleelever samt 154 SFO pladser i Kommunerne skal i 2016 betale en takst pr. skoleelev på kr. og en takst pr. SFO plads på kr. Bidraget til staten for elever ved frie grundskoler og privatskoler bliver således på samlet 19,8 mio. kr. Der løftes moms af udgiften med 5%, jf. momsrefusionsbekendtgørelsen. Det betyder, at nettoudgiften for Norddjurs Kommune er på 18,8 mio. kr. I forhold til det afsatte budget, giver det en merudgift på 0,3 mio. kr.

105 Børne- og ungdomsudvalget Adm. ændringsforslag budget 2016 og overslagsår Titel Fast vederlag til forældrerepræsentanter i skolebestyrelser Nr. ADM302 (Mio. kr. i 2016-priser) Iværksættelsestidspunkt: Udgifter 0,136 0,136 0,136 0, Indtægter Indenfor servicerammen? Netto 0,136 0,136 0,136 0,136 ja - = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt Antal fuldtidsstillinger Baggrund for og beskrivelse af den tekniske korrektion På kommunalbestyrelsens møde i april 2014 blev det besluttet, at forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen fra 2015 skal have et fast årligt vederlag til erstatning for udbetaling af diæter efter fremmøde. For at lette administrationen af de faste vederlag er udbetalingen og dermed budgettet blevet flyttet fra direktionssekretariatet under økonomiudvalget til de enkelte skoler/børnebyer under børne- og ungdomsudvalget. På kommunalbestyrelsens møde i september 2015 blev beløbet opjusteret med 0,2 mio. kr. som følge af ændring i antal forældrerepræsentanter. Der skal derfor omplaceres yderligere 0,2 mio. kr. i fra økonomiudvalget til børne- og ungdomsudvalget. Da ændringen blev besluttet efter vedtagelsen af det tekniske budget for , foretages en administrativ ændring uden kassevirkning, hvor økonomiudvalgets budget reduceres og børne- og ungdomsudvalget forøges med 0,2 mio. kr. i 2016 og overslagsår (jf. ADM101 under økonomiudvalget). Økonomiske konsekvenser Fast vederlag til forældrerepræsentanter i skolebestyrelser Udvalg Administrative ændring (mio. kr.) ØKU ADM101 Fast vederlag til forældr.repr. i skolebest. -0,136-0,136-0,136-0,136 BUU ADM302 Fast vederlag til forældr.repr. i skolebest. 0,136 0,136 0,136 0,136 I alt

106 Bilag: 1.8. Takstoversigt budget Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 07. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

107 Takster, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen (kr.) (kr.) Jordforsyning, ubestemte formål Oplagspladser, leje pr. år/m 2 17,40 17, Fritidsområder, fælles formål Udleje af festpladser Gratis arrangementer (leje pr. dag) Entrébaserede arrangementer (leje pr. dag) Udleje af kolonihaver Kolonihaver enkeltvis udlejet, leje pr. nettoareal år/m 2 2,00 2,03 Kolonihaveforeningerne, leje pr. nettoareal år/m 2 * 0,85 0,85 * Taksten for kolonihaveforeningerne indeksreguleres iflg. lejekontrakten med nettoprisindekset pr. 1. januar foregående år Skadedyrsbekæmpelse Gebyr for rottebkæmpelse pr kr. ejendomsværdi 5,22 6, Skolefritidsordninger Heldagstakst pr. md. i 11 mdr. (juli måned er betalingsfri) Kommunale specialskoler SFO - heldagstakst pr. md. i 11 mdr. (juli måned er betalingsfri) Klub - heldagstakst pr. md. i 11 mdr. (juli måned er betalingsfri) Musikarrangementer Norddjurs Kulturskole Børn Taksterne er gældende i perioderne 1/1-31/7 (skoleåret 2014/15) + 1/8-31/ (skoleåret 2015/16) og 1/1-31/7 (skoleåret 2015/16) + 1/8-31/ (skoleåret 2016/17) Undervisning, 34 lektioner pr. sæson.: Eneundervisning 34 lektioner á 20 min / / Eneundervisning 34 lektioner á 30 min / / Hold, 34 lektioner á 15 min / / Undervisning, 30 lektioner pr. sæson.: Hold, 30 lektioner á 45 min / / Hold, 30 lektioner á 60 min / / Rytmik, pr. sæson, 30 lektioner á 45 min. 830 / / 865 Voksne Undervisning, 34 lektioner pr. sæson.: Eneundervisning 34 lektioner á 20 min / / Eneundervisning 34 lektioner á 30 min / / Hold, 34 lektioner á 15 min / / Undervisning, 30 lektioner pr. sæson.: Hold, 30 lektioner á 45 min / / Hold, 30 lektioner á 60 min / /

108 Takster, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen (kr.) (kr.) Kor og Workshops pr. sæson.: Zesong og voksenkoret 20 lektioner á 120 min / / Workshops 4 lektioner á 90 min. 380 / / 400 Materialeafgift opkræves sammen med 1. rate 101 / / 105 Instrumentleje: Violin / guitar / tværfløjte 608 / / 635 Altsaxofon 912 / / 950 Tenorsaxofon / / Billede og dramaskole Billedskole 11 lektioner á 90 min. 995 / / Dramaskole 11 lektioner á 90 min. 995 / / Andre kulturelle opgaver Baunhøj Mølle - takster fastsat af Møllelauget Udleje foreninger: Op til 4 timer Over 4 timer Efterfølgende dage, pr. dag Udleje private: Op til 4 timer Over 4 timer Leje af Baunhøj Mølle til vielse Selve vielsen er gratis, og efter vielsen serveres der et glas vin til brudeparret og vidner m.fl. (max 20 personer) Som ovenfor, over 20 personer Entré ved Baunhøj Mølle Folkebiblioteker Gebyr for overskridelse af lånetiden Børn 0-15 år: 1-30 dage 0 0 Over 30 dage erstatning af materiale + erstatning af materiale Voksne 16 år - : 1-14 dage dage Over 30 dage Reservation af materialer er gratis. + erstatning af materiale + erstatning af materiale

109 Takster, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen (kr.) (kr.) Folkeoplysningsloven Gebyrer, pr. medlem pr. år Kategori 1 Idrætshaller Kategori 2 Svømmehaller Kategori 3 Udendørsanlæg, sale, boldspilshal og skoler Kategori 4 Øvrige rum, naturen Ungdomsskolevirksomhed Elevbetaling juniorklub pr. måned (juli måned er betalingsfri) Elevbetaling ungdomsskoleklub pr. år Kommunal tandpleje Omsorgstandpleje (maks. egenbetaling) * * Specialtandpleje (maks. egenbetaling) * * *Taksten for 2016 udmeldes af Ministeriet for sundhed og forebyggelse i november Dagplejen Den månedlige forældrebetaling udgør (48 timer ugentlig) Daginstitutioner Vuggestuer/børnehaver og integrerede institutioner 0-2-årige: Forældrebetaling pr. måned: årige: Forældrebetaling pr. måned: Heldags Halvdags Daginstitution på Anholt: 0-6 år Fra BH-klasse - 3. klasse klasse Boliger og institutioner samt pleje og omsorg for ældre Madudbringning pr. portion 50 * Madudbringning pr. portion med biret 56 * Døgntakst fuldkost pr. måned * * Norddjurs Kommune opkræver en takst svarende til loftet over betaling for ældremad. Taksten reguleres efter vejledning om regulering af satser på Social- Børne- og Integrationsministeriets område. Endelig reguleringsprocent kendes først efter 15. oktober Sekretariat og forvaltninger Takster for byggesagsbehandling Ordningen med gratis byggesagsbehandling, der blev vedtaget for budget 2015, fortsætter i Øvrige takster Pasfoto Jordflytningsgebyr pr. ejendom Udstedelse af nye lejekontrakter sommerhusgrunde

110 Takster, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen (kr.) (kr.) Indtægter efter forskellige love Stadeplads på marked: Helårsplads Sommerhalvårsplads (1/4 30/9) Vinterhalvårsplads (1/10 31/3) Enkeltdagsplads

111 Takster, der ikke skal godkendes af kommunalbestyrelsen (kr.) (kr.) Redningsberedskab ABA-alarmer (reguleres i 2014 efter indeks) * * Pt. ikke fastsat Sekretariat og forvaltninger Diverse gebyrer Folkeregisterattest Adresseoplysning Sundhedskort og lægeskift 190 * Legitimationskort til unge 150 * Vielse af udlændinge 500 * * Fastsættes af staten i dec. 2015/jan Pas Pas til voksne mellem 18 og 65 år 626 * Pas til børn og unge under 18 år 141 * Pas til voksne over 65 år 376 * Pas til børn under 12 år 115 * * Fastsættes af staten i dec. 2015/jan Kørekort A: Køreprøver Køreprøver (teori- og praktisk prøve) 600 * Køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring samtidig med køreprøve til bus for hver af prøverne 600 * Praktisk prøve til stor motorcykel og almindelig bil med påhængskøretøj 280 * Kontrollerende køreprøve 890 * Afholdelse af kørelærerprøve første kategori 340 * Afholdelse af kørelærerprøve efterfølgende kategorier 320 * Afholdes kørelærerprøven til almindelig bil samtidig med prøve til motorcykel 460 * B: Fornyelse og ombytning af kørekort Ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort 280 * Fornyelse af kørekort til lastbil, lastbil med stort påhængskøretøj, bus og bus med stort påhængskøretøj for ansøgere, der er fyldt 50 år, men ikke 70 år 155 * Fornyelse af kørekort med kørelærergodkendelse 280 * Fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring 280 * Fornyelse af kørekort for ansøgere, der er fyldt 70 år 50 * Midlertidig fornyelse af kørekort for ansøgere, der er fyldt 70 år 50 * Fornyelse af kørekort, der er tidsbegrænset som følge af helbredsmæssige forhold for ansøgere, der ikke er fyldt 70 år 0 * Fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, der på grund af helbredsmæssige forhold er tidsbegrænset 120 * 5

112 Takster, der ikke skal godkendes af kommunalbestyrelsen (kr.) (kr.) C: Andre kørekort Udstedelse af duplikatkørekort (ved bortkomst) 280 * Udstedelse af internationalt kørekort 25 * Udstedelse af turistkørekort 0 * * Fastsættes af staten i dec. 2015/jan Miljøtilsyn Miljøtilsyn, pr. time 308,70 * Miljøgodkendelse, pr. time 308,70 * * Fastsættes af Miljøministeriet i efteråret Oplysninger om fast ejendom Telefonforespørgsler vedr. fast ejendom Vurderingsattester Ejendomsattester BBR-ejermeddelelse Skorstensfejning mv. Skorstensfejning: Skorsten indtil 10 m i højden 98,53 * For efterfølgende skorsten indtil 10 m i højden på samme ejendom 77,20 * For skorstene over 10 m for hver påbegyndt m over 10 m 3,49 * Rensning af centralkedler 224,96 * Rensning af brændeovn 112,44 * For skorstene og ildsteder af størrelse fra kw forhøjes ovenstående gebyrer med 50%, fra kw forhøjes med 100%, og fra 232 kw for-højes med 150%. For skorstene der fejes hyppigere end én gang årligt, forhøjes gebyrerne med 50% for yderligere fejning, med mindre gebyret er forhøjet efter reglerne i pkt. 2 om tillæg efter fyrets størrelse. Rensning af røgrør og røgkanaler: 35 x 35 cm indvendigt mål betales for første meter 52,12 * For efterfølgende påbegyndt meter 25,43 * Over 35 x 35 cm indvendigt mål betales for første meter 103,93 * For efterfølgende påbegyndt meter 52,12 * 6

113 Takster, der ikke skal godkendes af kommunalbestyrelsen (kr.) (kr.) Øvrige ydelser: For kanaler, der kun renses ved, at skorstensfejeren personligt går gennem kanalen, har mesteren lov til i stedet for gebyret at træffe aftale med brugeren om betalingen, idet der tages hensyn til afstanden til og fra det sted hvor fejningen udføres. For tilkald til ekstra skorstensrensning samt for rensning af røgovne og røgkamre, der skal udføres uden for de sædvanlige skorstensfejninger, betales efter tidsforbrug samt befordringsgodtgørelse efter samme takst, som for statens tjenestemænd. For udfræsning af skorstene og tilkaldelse til skorstensild betales efter timeforbrug den til enhver tid gældende svendetimeløn samt befordringsgodtgørelse efter samme takst, som for statens tjenestemænd. For brandpræventivt syn, herunder syn i forbindelse med afmelding af skorsten, betales uanset antallet af skorstene på en ejendom 98,53 * For tilmelding af nye skorstene og ildsteder, også hvis kun én af delene udskiftes 373,50 * Påtegning af prøvningsattest 102,46 * * KL udsender takster i efteråret Takster for nedenstående områder kan ses på de respektive selskabers hjemmesider: Affaldsområdet (RENO Djurs I/S): Tidligere kommunale vandværker og spildevandsområder (AquaDjurs A/S): Grenaa & Anholt Vandforsyning: Busdrift (Midttrafik): Grenaa-Anholt færgefart: Randers Fjords Færgefart (Udbyhøj Kabelfærge og Mellerup-Voer færgen): 7

114 Bilag: 1.5. Samlede budgetbemærkninger pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 07. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

115 Budgetbemærkninger Budget

116 Økonomiudvalget

117 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Budgetbemærkninger økonomiudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2016 Velfærdsdirektørområdet 15% Udviklingsdirektørområdet 13% Arbejdsmarkedsdirektørområdet 32% Andre udvalg 87% Økonomiudvalget 13% Økonomidirektørområdet 23% Kommunaldirektørområdet 17% Økonomiudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 259,5 255,0 244,5 241,7 Kommunaldirektørområdet 48,6 49,7 48,6 50,6 Økonomidirektørområdet 68,3 65,3 60,6 56,7 Velfærdsdirektørområdet 42,9 43,1 41,1 41,1 Udviklingsdirektørområdet 36,8 34,5 33,7 33,7 Arbejdsmarkedsdirektør 63,0 62,4 60,6 59,8 Udenfor serviceramme: 30,7 30,7 30,9 30,9 Arbejdsmarkedsdirektør 30,7 30,7 30,9 30,9 Udvalget i alt 290,3 285,7 275,3 272,6 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler.

118 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Til grund for budgetlægningen for 2016 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2015 Regnskab 2014 Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for Månedlige budgetopfølgninger i 2015 Budgetaftalen mellem Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Helle Plougmann (udenfor partierne) Økonomiudvalgets område Beskrivelse af området Administrativt styres Norddjurs Kommune af en direktion som består af kommunaldirektøren, økonomidirektøren, velfærdsdirektøren, udviklingsdirektøren og arbejdsmarkedsdirektøren. I Norddjurs Kommune findes: Ca. 367 helårsbeskæftigede i administrationen. Rådhuset i Grenaa og yderligere to administrationsbygninger i hhv. Glesborg og Allingåbro. Direktionen har bl.a. til opgave at sikre et strategisk og udviklingsorienteret fokus sammen med sikker drift og økonomisk styring. Et værktøj til dette er aftalestyring, hvor serviceniveau og ressourceforbrug styres gennem aftaler med de enkelte institutioner og afdelinger. Direktionen har herefter det overordnede ansvar for, at kommunalbestyrelsens beslutninger bliver gennemført, mens institutioner og afdelinger har ansvaret for den daglige drift og udvikling. Et andet styringsværktøj er den økonomiske politik for Norddjurs Kommune, der beskriver en række overordnede økonomiske retningslinjer, som blandt andet bliver anvendt i forbindelse med budgetlægningen. Norddjurs Kommunes afdelingschefer danner et lederforum, som fem gange årligt mødes med direktionen for orientering og drøftelse af aktuelle emner. På denne måde understøttes koordinationen på tværs af fagområderne. Ledelsen i Norddjurs Kommune arbejder ud fra et fælles ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget tager udgangspunkt i Norddjurs Kommunes værdier: Åbenhed, ligeværdighed, dialog, sund fornuft og prøvehandlinger. Ledelsen bruger værdierne bevidst og tydeligt og er bærere af dem i hele organisationen. Ledelsesgrundlaget rummer desuden fire pejlemærker, der sætter retning for den fælles ledelsesopgave, som alle ledere i Norddjurs Kommune deler. Pejlemærkerne har fokus på ledelse af medarbejdere, demokrati, omverden og partnerskab, forandring, innovation og nye måder samt økonomi i balance. Den administrative organisation i Norddjurs Kommune er illustreret i nedenstående organisationsdiagram.

119 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Budgetområdet omfatter: Politisk organisation o Kommunalbestyrelsesmedlemmer o Kommissioner, råd og nævn o Valg mv. Administrativ organisation o Sekretariat og forvaltninger o Administrationsbygninger mv. o Fælles IT og telefoni o Jobcentre Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter Lønpuljer mv. o Løn- og barselspuljer o Tjenestemandspension o Interne forsikringspuljer o Generelle reserver Øvrige administrationsområder Økonomiudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2016:

120 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Øvrige 18% Politisk organisation 3% Lønpuljer m.v. 5% Administrativ organisation 74% Politiske visioner og udviklingsmål I forbindelse med budget er der en række politiske initiativer på økonomiudvalgets område. Digitalisering I 2016 træder kommunens nye digitaliseringsstrategi for perioden i kraft. Strategien forventes fremlagt til politisk behandling i efteråret Der er tale om en ambitiøs fortsættelse af den hidtidige strategi, der understøtter den fælleskommunale strategi på området. Den nye fælleskommunale digitaliseringsstrategi for perioden er bygget op om en fælles vision om, at den fælleskommunale indsats for digitalisering styrker en offentlig sektor, der yder en nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service. Strategien består af en række temaer og ca. 60 indsatsområder, der dækker alle velfærdsområderne såvel som det administrative område og en række tværgående indsatser. Strategien omhandler følgende emner: Borgerbetjening 3.0 (fortsat udbygning af digital borgerbetjening) Offentlige data skal skabe effektivitet og merværdi Sikkerhed og tilgængelighed skal gå hånd i hånd Kommunernes rammearkitektur fælles strategiske spilleregler Smart digital beskæftigelsesindsats Borgerne skal videst muligt mestre eget liv Digital sammenhæng for børn og unge Teknologi giver bedre fysiske rammer og bæredygtig vækst Effektiv styring og administration Monopolbruddet KMDs systemer Konkurrenceudsættelsen af KMD s monopolsystemer vil i 2016 være i fuld gang i regi af KOMBIT og Udbetaling Danmark. Kommunen står over for en stor opgave med at implementere de nye systemer og realisere gevinsterne heraf. Det er en omfattende opgave i både teknisk, organisatorisk og styringsmæssig forstand, og det vil være nødvendigt at afsætte ressourcer til arbejdet.

121 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Udbetaling Danmark I 2015 blev der overflyttet nye opgaver til Udbetaling Danmark, som i henhold til økonomiaftalen for 2015 skal føre til yderligere gevinster i de kommende år for kommunerne. Når implementeringslånene på de oprindelige og nye opgaver er betalt ud ved udgangen af 2017 vil kommunerne mærke gevinsterne i form af et lavere administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Bidraget vil blive yderligere nedsat som følge af de forudsatte gevinster ved obligatorisk digital selvbetjening og eindkomst. Budgettal Området Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 259,5 255,0 244,5 241,7 Politisk organisation 9,3 10,5 9,3 11,3 Administrativ organisation 214,6 212,1 207,7 206,6 Lønpuljer m.v. 15,2 12,0 7,0 3,4 Øvrige 20,4 20,4 20,4 20,4 Udenfor serviceramme: 30,7 30,7 30,9 30,9 Øvrige 30,7 30,7 30,9 30,9 Området i alt 290,3 285,7 275,3 272,6 Budgetforudsætninger Økonomiudvalgets budget udgøres primært af bevillinger på det politiske og administrative område, men omfatter også beløb vedrørende blandt andet faste ejendomme, sundhedsområdet, boligsikring samt boligydelse til pensionister. Den største udgiftspost vedrører personalet i administrationen, og der forventes i budget 2016 en samlet lønudgift på ca. 179,2 mio. kr. I forbindelse med budget 2012 blev det besluttet at lade administrationsudgifterne følge kommunens demografi. Budgettet reguleres således op eller ned proportionalt med udviklingen i indbyggertal. På baggrund af et forventet fald i befolkningstallet på 0,2 % skal administrationsudgifterne således reduceres med 0,4 mio. kr. i I det følgende beskrives de administrative enheder og driftsbevillinger under økonomiudvalget for hvert direktørområde.

122 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Kommunaldirektørområdet Budget 2016 udgør 48,6 mio. kr., hvoraf de 24,9 mio. kr. er lønudgifter. Direktionen Direktionens budget består af lønninger, personalerelaterede udgifter samt en pulje til konsulentbistand. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Sydhavnen Der udarbejdes et beslutningsoplæg vedrørende en ny konstruktion for ejerskabet af Sydhavnen. Derudover udarbejdet et planoplæg vedrørende Sydhavnen jf. afsnit under kultur- og udviklingsudvalget. Direktionssekretariatet og HR Sekretariatschefen er ansvarlig for direktionssekretariatet, HR, kantine og rådhusbetjente. Under direktionssekretariatet er der budget til en række fælles administrative udgifter, fx abonnementer, kontingent til KL og forsikringer. Endvidere er personalerelaterede udgifter til kantine og frugt/kaffeordninger budgetteret her. HR-området varetager overordnede personaleforhold. Budgettet omfatter blandt andet udgifter til elever i administrationen og centrale puljer, herunder midler til organisations- og kompetenceudvikling. Faste ejendomme Der er budgetteret med lejetab og rentebidrag til støttet boligbyggeri på ungdomsboliger, ældreboliger samt almennyttigt byggeri. Politisk organisation I direktionssekretariatets budget er der afsat beløb til kommunalbestyrelsens arbejde, herunder vederlag og pensioner til politikere, repræsentation samt diæter og vederlag til råd og nævn.

123 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Endvidere er der budgetteret med beløb til afholdelse af kommune-, folketings- og EU-valg samt støtte til politiske partier. Administrationsbygninger Norddjurs Kommune har tre administrationsbygninger beliggende i Grenaa, Glesborg og Allingåbro. Hertil er Østergade 36, Grenaa, tilknyttet som administrationsbygning for plejeområdet. Udgifter vedrørende administrationsbygningerne er i hovedtræk rengøring, rådhusbetjente, el, vand, varme, forsikringer, renovation og indvendig vedligeholdelse. Økonomidirektørområdet Budgettet for 2016 udgør 68,3 mio. kr., hvoraf de 27,4 mio. kr. er lønudgifter. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Omprioriteringsbidrag = 20,83 % Der indarbejdes en besparelse vedr. omprioriteringsbidraget på de 20,83 % i Besparelsen udmøntes efter finanslovsvedtagelsen. Der er afsat 3,3 mio. kr. i en omprioriteringspulje, og den forøges med 1,6 mio. kr. i 2016 for at opnå balance på budgettet, så den er på samlet 4,9 mio. kr. i Servicerammeforbedringspulje Puljen til imødegåelse af merforbrug på servicerammen i 2016 og frem fjernes. I 2016 drejer det sig om 4,7 mio. kr. Pulje på besparelser på økonomiudvalget I forbindelse med udarbejdelse af et beslutningsoplæg om besparelser på det administrative område, skal der indgå forslag til, hvordan den tværgående tænkning yderligere kan styrkes. Der er allerede et stort fokus på dette blandt medarbejderne, og oplægget skal således også illustrere den måde, som der allerede arbejdes på. Besparelsespuljen udgør 3,0 mio. kr. i 2016, 4,0 mio. kr. i 2017 og 5,0 mio. kr. i hhv og 2019.

124 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Administrativt ændringsforslag reserve Puljen til yderligere administrative ændringsforslag fjernes. Puljen er på 5,0 mio. kr. i 2016 og overslagsår. IT-afdelingen IT-afdelingen løser en lang række opgaver på IT-området, herunder drift af netværk, opdatering og backup af servere, IT-support til kommunens ansatte, indgåelse af IT-kontrakter og information om kommunens sikkerhedspolitik mv. Budgettet for IT-afdelingen omfatter desuden udgifter til anskaffelse, vedligeholdelse og service på den centrale serverdrift. Herudover er der budget til drift af fællesprogrammer samt hovedparten af de KMD-programmer, kommunen anvender i aftaleenhederne (årligt ca. 16 mio. kr.). Endelig indgår der i budgettet udgifter til licenser, herunder Microsoft kontorpakken, serviceudgifter, telefonomstillingsanlæg, kommunikationslinjer mellem rådhus og administrationsbygninger samt politiker-opkoblinger. Løn og bogholderi Løn- og bogholderiafdelingen løser opgaver inden for løn, opkrævning og bogholderi. Der er i budgettet afsat puljer til barselsfond, sygedagpengeindtægter samt jubilæumsgratialer. Beløbene udmøntet løbende til de relevante enheder inden for det enkelte budgetår. Løn og bogholderi administrerer tillige tjenestemandspensionerne. Udgiften hertil fordeler sig med beløb til genforsikring af tjenestemandsforpligtigelsen og udbetalingen af pensioner, mens der modtages refusion fra genforsikringen for pensionerede tjenestemænd. Budget (i mio. kr.) Antal personer Budget 2016 Genforsikringspræmie 28 5,1 Tjenestemandspension ,2 Refusion fra genforsikring ,4 Tjenestemandspension lukket gruppe (ingen refusion) 12 1,7 I alt ,6 Økonomi og indkøb Økonomi og indkøb varetager opgaver inden for budget, regnskab og indkøb. Ca. 83 % af afdelingens budget udgøres af de ansattes løn. Den resterende del er primært reserveret betaling for finansiel rådgivning, IT-licenser, udgifter til revision af kommunens regnskaber samt advokatbistand i forbindelse med kommunale udbud. Økonomifunktionen er konsulenter for direktørområderne ved udarbejdelse af budget, budgetopfølgning og regnskabsafslutning. Økonomifunktionen spiller således en nøglerolle i arbejdet med kommunens samlede økonomi både i det daglige arbejde og i de mere langsigtede budget- og regnskabsprocesser. Herudover har afdelingen opgaver i forbindelse med blandt andet finansiel styring, analyser, dokumentationer og nøgletal. Indkøbsfunktionen står for at koordinere og samle kommunens samlede indkøb, således at reglerne på området overholdes. Dette inkluderer gennemførsel eller assistance ved udbud på de

125 Budgetbemærkninger økonomiudvalget områder, hvor værdien af kommunens indkøb overstiger fastsatte tærskelværdier. Indkøbsfunktionen er samtidig en konsulentenhed, der rådgiver de decentrale enheder i forbindelse med deres indkøb og evt. udbud samt ved indgåelse af leasingaftaler. Kommunen har siden august 2014 været medlem af det kommunale indkøbsfællesskab Jysk Fællesindkøb, hvilket medfører konkurrenceudsættelse af flere af kommunens indkøbsområder. Samtidig er der oprettet en indkøbsportal, hvor de decentrale indkøbere kan indhente oplysninger om hvilke indkøbsaftaler, kommunen har indgået. Velfærdsdirektørområdet Budget for 2016 udgør ca. 42,9 mio. kr., hvoraf 40,4 mio. kr. går til lønninger. Budgettet består primært af personaleudgifter samt en række afdelingsspecifikke udgifter og indtægter. Velfærdssekretariatet Velfærdssekretariatet er en central og tværgående sekretariatsfunktion, der yder sekretariatsbetjening af børne- og ungdomsudvalget, voksen- og plejeudvalget, frivilligrådet, ældrerådet, handicaprådet, dialogforum for socialt udsatte og dialogforrum for integrationsområdet. Endvidere understøttes udarbejdelsen af overordnede og tværgående politikker samt løsningen af større, strategiske og/eller tværgående analyse- og udviklingsopgaver mv. Endelig foretages sagsbehandling i forbindelse med fx ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde. Velfærdssekretariatet understøtter også det frivillige sociale arbejde i Norddjurs Kommune ved blandt andet at give råd og vejledning til frivillige foreninger og afholdelse af workshops og lignende aktiviteter. Under velfærdssekretariatet budgetteres desuden med administrationsbidrag vedr. Djurs Mad I/S.

126 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Myndighedsafdelingen Budgettet for myndighedsafdelingen indeholder primært løn til sagsbehandling vedrørende udsatte børn, unge og voksne samt handicap- og psykiatriområdet. Det gælder såvel borgere bosiddende i Norddjurs Kommune som borgere fra Norddjurs Kommune, som er bosiddende i andre kommuner, hvor Norddjurs Kommune er handle- og betalingskommune. Der foretages i alle sager en konkret og individuel vurdering af behovet for hjælp. Endvidere er der i en kortere årrække afsat budget til integrationsindsatsen for flygtninge i kommunen. Foto: Colourbox Sundheds- og omsorgsområdet Sundheds- og omsorgsområdets budget indeholder løn til visitatorer, der visiterer til hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler samt boliger. Desuden er dele af administrationen af sundheds- og omsorgsområdet placeret her, ligesom der er budgetteret med indtægter vedrørende administration af ældreboliger. Socialområdet Socialområdet under økonomiudvalget består hovedsageligt af løn til ledelsen på området. Skole- og dagtilbudsområdet Under skole- og dagtilbudsområdet hører administrationen af undervisningsområdet samt dagtilbud til børn og unge. Udviklingsdirektørområdet Budgettet for 2016 udgør netto 36,8 mio. kr. Bruttobudgettet er på 37,8 mio. kr., hvoraf 37,5 mio. kr. går til lønudgifter. Afdelingernes budget består af personaleudgifter samt en række afdelingsspecifikke udgifter og indtægter. For at skærpe kommunens erhvervsprofil er der i 2015 blevet gennemført en organisationsændring på udviklingsdirektørens område. Byg- og miljøchefen er blevet erstattet af en erhvervs- og miljøchef, der står i spidsen for den nyoprettede erhvervs- og miljøafdeling. Det skal være let og entydigt for virksomhederne at komme i kontakt med kommunen. De medarbejdere, der arbejder med virksomhederne, skal have bedre kendskab til hinanden og sammen kunne udvikle en styrket service overfor virksomhederne. For det andet skal der ske en styrket indsats i forhold til at forløse kommunens potentiale inden for friluftsliv og turisme. Alle medarbejdere, der arbejder med natur og friluftsliv, er derfor blevet samlet i samme afdeling. I forbindelse med denne omorganisering har kultur- og udviklingsafdelingen ændret navn til afdelingen for

127 Budgetbemærkninger økonomiudvalget planlægning, kultur og natur. Sekretariatet Budgetområdet omfatter sekretariatsfunktioner for udviklingsdirektøren, ejendomsskat, lån til betaling af ejendomsskat, tilsyn med almene boliger, salg af grunde, redningsberedskab, kollektiv trafik, herunder letbaneprojekterne, mobilitetsstrategi, færger og taxiadministration, samt GIS og Kort. GIS (Geografisk Informationssystem) er en samling computerprogrammer til lagring og bearbejdning af geografiske kort og data. Endvidere budgetteres med indtægter vedrørende det fælleskommunale redningsberedskab, Djurslands Feriefond og skorstensfejning. Afdeling for planlægning, kultur og natur Afdeling for planlægning, kultur og natur varetager opgaver, som omfatter fysisk planlægning, by-, og landdistriktsudvikling, turisme, natur og vandløb samt kultur- og fritidsområdet. Opgaverne inden for fysisk planlægning omhandler arbejdet med planstrategi/udviklingsstrategi, kommune- og lokalplanlægning samt overordnet infrastruktur. I 2016 påbegyndes revision af Kommuneplan Herudover udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplaner efter behov. I forhold til by- og landdistriktsudvikling arbejder afdelingen med områdefornyelsesprogrammer i Grenaa og Auning og udvikling af de mindre byer. Opgaverne løses i videst muligt omfang med inddragelse af lokalbefolkningen. Foto: Colourbox Naturområdet beskæftiger sig blandt andet med klimatilpasning, vandløbsvedligehold, vandplaner, natura2000- planer, skovdrift, naturpleje, rekreative indretninger i skove og natur, samt administration vedrørende offentlighedens adgang til naturen, beskyttet natur, fredninger mv. Turisme er en tværgående indsats i afdelingens arbejde og på tværs af forvaltningen. Specielt arbejdet med rammebetingelser for turismeudviklingen med tilgængelighed til naturen og fokus på kysten er i fokus. Naturpark Randers Fjord, oplevelsespladser langs kysten og udvikling af Fjellerup, Bønnerup og Grenaa Sydhavn er omdrejningspunkter for turismearbejdet i 2016 og omfatter kompetencer på tværs af forvaltningen. Kultur- og fritid omfatter folkeoplysningsområdet med samarbejde med idrætsforeninger, aftenskoler, spejdere og kulturelle forening. Herudover er Norddjurs Bibliotek, Kulturskole Norddjurs og Grenaa Egnsarkiv/det kommunale arkiv aftaleholdere. Afdelingens budget består hovedsageligt af personaleudgifter. Derudover er der inden for udviklingsområdet afsat budgetbeløb til planlægning, herunder drift af digital kommuneplan, udgifter til GIS og opgaver inden for overordnet planlægning. Erhvervs- og miljøafdelingen Erhvervs- og miljøområdet består af erhvervsfremme (herunder Startvækst-Norddjurs, der skifter navn til Norddjurs Kommune Erhverv), drikkevand, landbrug, miljøområdet, og byggesagsområdet. Miljøområdet beskæftiger sig blandt andet med myndighedsopgaver vedrørende affald,

128 Budgetbemærkninger økonomiudvalget private vandforsyninger, hygiejne i havbadevand og svømmebade, jordforurening, støj, tilsyn med og godkendelse af virksomheder, landbrugsejendomme og vandværker samt energiplanlægning. Byggesagsområdet beskæftiger sig blandt andet med byggesagsbehandling, landzonesagsbehandling, sundhedsskadelige bygninger, udstykningssager, adresseregister og BBR. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Foto: Colourbox Erhvervsmedarbejder Den midlertidige erhvervsmedarbejder gøres permanent for at fastholde indsatsen. Der afsættes 0,5 mio. kr. i 2016 og overslagsårene Ingen byggesagsgebyrer Ordningen med gratis byggesagsbehandling, der blev vedtaget for budget 2015, fortsætter i Den samlede udgift udgør 2,2 mio. kr. i Vej og ejendom Vej og ejendom varetager opgaver på jordforsynings-, vej- og ejendomsområdet. Jordforsyning vedrører administration af udlejning og forpagtning samt anlæg. På vejområdet ligger vejmyndighedsopgaven samt administration af vejvedligeholdelsen, broer, vintertjeneste og parkeringskontrol. Endelig varetager ejendomsområdet administrationen af bygningsvedligeholdelse af kommunens bygninger (institutioner m.v.), offentlige toiletter, kommunale udlejningsejendomme og midlertidigt tomme kommunale bygninger. Arbejdsmarkedsdirektørområdet Budgettet for 2016 udgør 93,7 mio. kr., hvoraf de 49,0 mio. kr. er udgifter til løn. 30,7 mio. kr. af det samlede budget ligger uden for servicerammen og vedrører kontante ydelser. Arbejdsmarkedsområdet omfatter tidlig indsats og opfølgning, ressource- og udvikling, job- og virksomhedsservice ungeindsats og UU Djursland samt Borgerservice og udbetaling. Området varetager dels den aktive beskæftigelsesindsats, som skal hjælpe kommunens borgere med at få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, dels udbetaling af forsørgelsesydelser som kontanthjælp, sygedagpenge mv. Borgerservice servicerer kommunens borgere med ændringer i bopæl, ægteskabelig status, dødsfald, kørekort, pas mv.

129 Budgetbemærkninger økonomiudvalget Der budgetteres endvidere med administrationsudgifter til Udbetaling Danmark, der har overtaget en række opgaver fra kommunerne i de senere år. Derudover budgetteres med gebyrindtægter og forskellige tillæg, som borgerne kan søge om, fx boligstøtte og boligydelse (uden for servicerammen). Hovedparten af områdets budget under økonomiudvalget går til administrative udgifter, mens udgifter til selve forsørgelsesydelserne og beskæftigelsesindsatsen budgetteres under arbejdsmarkedsudvalget. Der er omregnet ca. 117 fuldtidsstillinger på området. Ny struktur på arbejdsmarkedsområdet På baggrund af blandt andet en række nye reformer har der været behov for et stærkere fokus på arbejdsmarkedsområdet. Efter en omfattende proces med inddragelse af medarbejdere og ledere på arbejdsmarkedsområdet vedtog kommunalbestyrelsen i februar 2015 en ny struktur på området. Formålet med den nye struktur, herunder ansættelse af en arbejdsmarkedsdirektør, var at styrke gennemførelsen af ny arbejdsmarkedspolitik og en handlingsplan med fokus på: Hurtigere sagsbehandling Bedre kommunikation med borgerne Styrkelse af dialogen med omverdenen Godt arbejdsmiljø Fastlæggelse af en klar og tydelig ledelsesstruktur Arbejdet har udmøntet sig i den viste organisationsstruktur med følgende fordeling af ansvarsområder. Sekretariat Arbejdsmarkedssekretariatet er en tværgående funktion, der blandt andet omfatter betjening af arbejdsmarkedsudvalget og Norddjurs Beskæftigelsesråd samt understøtter chefgruppen på arbejdsmarkedsområdet i udarbejdelse af større udviklings- og analyseopgaver samt implementering af tiltag, der involverer flere afdelinger. Afdelingen varetager desuden andre tværgående opgaver vedrørende administration, lovgivning, klagebesvarelse og ledelsesinformation ligesom der er opgaver af mere økonomisk karakter som projektregnskaber, mellemkommunale betalinger og betaling af fakturer. Tidlig indsats og opfølgning Tidlig indsats og opfølgning omfatter sygedagpengemodtagere op til 22. uge samt forlængede sygedagpengesager. Derudover indgår målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år og integrationsområdet. Når en sygedagpengesag modtages i sygedagpengeafdelingen, skal der ske en tidlig indsats både gennem fastholdelse af sygemeldte borgere i virksomheder og gennem en månedlig opfølgning af sagen indtil 22. uge, hvor sagen så enten kan forlænges efter forlængelsesreglerne eller overgår til jobafklaring. Målet er, at så mange sygemeldte borgere som muligt fastholdes på eller får en tilknytning til arbejdsmarkedet. For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere anvendes som udgangs- Foto: Colourbox

130 Budgetbemærkninger økonomiudvalget punkt en virksomhedsrettet indsats med henblik på at afklare borgerens arbejdsevne, så der kan ske en fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet. I den nye afdeling skal de enkelte sager på kontanthjælpsområdet vurderes med henblik på at få afkortet sagsbehandlingstiden og få iværksat en helhedsorienteret tidlig indsats. Norddjurs Kommune tildeles årligt en flygtningekvote og de modtagne flygtningene indgår i et treårigt integrationsforløb. I integrationsforløbet skal flygtningene indgå i danskundervisning og i en virksomhedsrettet aktiveringsindsats. Norddjurs Kommune har kontrakt med AOF s sprogskole, som gennemfører danskundervisning og praktikforløb. Sprogskolen har undervisningslokaler i Grenaa. Ressource og udvikling Afdelingens målgruppe er borgere, der via rehabiliteringsteamet er visiteret til fleksjob, ressourceforløb eller jobafklaring, borgere, der modtager revalidering eller personlig assistance samt førtidspensionister i skånejob. Den største målgruppe er borgere i fleksjob. Til afdelingen hører også rehabiliteringsteamet, der er et tværfagligt team, hvis formål det er at sikre, at den enkelte borger får en helhedsorienteret indsats med fokus på uddannelse, arbejde og selvforsørgelse. Endelig deltager afdelingen i et empowerment-projekt, hvor målgruppen er såvel borgere i ressourceforløb som kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Fælles for målgruppen er, at jobcentret har vurderet, at der er behov for en helhedsorienteret koordineret indsats, såfremt borgeren igen skal opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Job- og virksomhedsservice Job- og virksomhedsservice yder gratis behovstilpasset service til alle offentlige og private virksomheder. Afdelingen aflægger mange virksomhedsbesøg, hvor der orienteres om tilbuddene til virksomhederne på Djursland. Det drejer sig om: Ansættelse rekruttering af nye medarbejdere Opkvalificering af nuværende eller kommende medarbejdere Afprøvning af nye medarbejdere via virksomhedspraktik Oplæring af nye medarbejdere via ansættelse med løntilskud Tilskud ved ansættelse af voksenlærlinge Jobrotation Job og virksomhedsservice har ansvaret for jobformidling, jobsamtaler og afgivelse af tilbud til forsikrede ledige, modtagere af arbejdsmarkedsydelse samt jobparate kontanthjælpsmodtagere. Der samarbejdes med virksomheder, a-kasser, faglige organisationer, uddannelsesudbydere og øvrige aktører på arbejdsmarkedet. Al virksomhedsservice har et dobbelt formål: dels at sikre, at virksomhederne får den nødvendige arbejdskraft, og dels at understøtte borgerne i at blive helt eller delvist selvforsørgende. Ungeindsats og UU Djursland Norddjurs Kommune har vedtaget, at der skal etableres én ungdomsorienteret indgang for alle unge med henblik på, at flere unge kommer i uddannelse og i job. Dette er iværksat med den

131 Budgetbemærkninger økonomiudvalget nye afdeling, der rummer Ungdommens Uddannelsesvejledning, jobcenter for unge op til 30 år samt udbetalingen på området. Hermed opnås, at den unge ikke skal opsøge flere forvaltningen, men kan sættes i gang med aktivitet umiddelbart efter den første henvendelse. Endvidere sikres det, at den viden, forvaltningen har om den enkelte unge fra det 13. år, bliver bragt i spil i forhold til at igangsætte den helt rigtige indsats for den enkelte. Afdelingen bliver placeret i umiddelbar nærhed af ungdomsuddannelserne i Grenaa. Borgerservice Borgerservice og udbetaling varetager modtagelse af borgere på rådhuset i Grenaa, modtagelse og fordeling af digital og fysisk post samt telefoni på kommunens hovednummer. Borgerbetjeningen foregår primært i Grenaa i det nye borgervenlige modtagelsesområde, hvor der også er mulighed for digital selvbetjening med og uden hjælp fra medarbejderne. Derudover er der borgerbetjening mandag og tirsdag i Ørsted samt onsdag og torsdag i Auning, hvor der også er mulighed for digital selvbetjening. Borgerservice og udbetaling varetager opgaver med beregning og udbetaling af hjælp til forsørgelse, tilskud til enkeltydelser, beregning og udbetaling af sygedagpenge og refusioner, ekspedition af henvendelser vedrørende pas, kørekort, folkeregister, skat, brevstemmer, vielser m.m. Opgaven med forebyggelse og opklaring af socialt snyd foregår også i Borgerservice og udbetaling. Borgerservice og Udbetaling varetager således mange opgaver på tværs af arbejdsmarkedsområdet, samt på vegne af og i samarbejde med Udbetaling Danmark, Rigspolitiet og Skat. Nøgletal på administrationsområdet Norddjurs Kommunes administrationsudgifter pr. indbygger kan ved hjælp af ECO-nøgletallene sammenlignes med gennemsnittet for henholdsvis alle landets kommuner, kommuner i regionen og en gruppe sammenlignelige kommuner. Efter en stigning i administrationsudgifterne pr. indbygger på knap 11 % fra faldt udgifterne igen i 2015 (budget). Norddjurs Kommune ligger dog fortsat 10 % hhv. 11 % over gennemsnittet af alle landets kommuner samt kommuner i regionen. Siden 2014 ligger kommunen endvidere ca. 1,5 % over gennemsnittet af kommunerne i sammenligningsgruppen. Den største administrative udgiftspost vedrører sekretariat og forvaltninger. Her lå Norddjurs Kommunes udgifter pr. indbygger i % over landsgennemsnittet, og 10 % over gennemsnittet af sammenlignelige kommuner. Derudover havde kommunen i 2014, sammenlignet med alle landets kommuner, relativt høje administrationsudgifter til kommunalbestyrelsesmedlemmer, voksen-, ældre og handicapområdet, det specialiserede socialområde, jobcentre samt fælles IT og telefoni. Udgifterne til jobcentre, det specialiserede socialområde og fælles IT og telefoni lå dog under sammenligningsgruppens gennemsnitlige udgifter. Udgifterne til administration af naturbeskyttelses- og miljøbeskyttelsesområderne lå højt i forhold til såvel landsgennemsnittet som gruppen af sammenlignelige kommuner, og det samme mønster gjorde sig gældende for turismeområdet.

132 Administrationsudgifter pr. indbygger (kr.) Budgetbemærkninger økonomiudvalget Administrationsudgifter pr. indbygger* (2016-priser) Norddjurs Kommune Sammenlign. gruppen Region Midtjylland Hele landet B2015 * Inkl. politisk organisation, administrativ organisation samt erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter. Ekskl. løn- og barselspuljer, tjenestemandspension, interne forsikringspuljer og generelle reserver. Kilde: ECO-nøgletal, KORA: Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Sammenligningskommunerne er Bornholm, Nyborg, Norddjurs, Ringsted, Guldborgsund, Odsherred, Kalundborg, Vordingborg og Lolland.

133 Arbejdsmarkedsudvalget

134 Oversigter Budgetoversigt Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2016 Andre udvalg 76% Jobcenter Norddjurs 97% Arbejdsmarkeds udvalget 24% Øvrige områder 3% Arbejdsmarkedsudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 12,4 12,1 12,0 12,0 Jobcenter Norddjurs 8,4 8,2 8,2 8,2 UU-Djursland 4,0 3,9 3,8 3,8 Udenfor serviceramme: 546,2 548,4 554,5 561,9 Jobcenter Norddjurs 535,6 537,3 544,0 551,6 Kommunale virksomhedscentre* 3,6 3,6 3,6 3,6 Erhvervsgrunduddannelse (EGU) 0,9 0,9 0,9 0,9 Seniorjob 6,1 6,7 5,9 5,8 Udvalget i alt 558,6 560,5 566,5 573,9 **) Virksomhedscentrene montagen og hjælpemiddeldepotet hører under velfærdsdirektørens område Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2016 og overslagsårene er følgende anvendt: Regeringen og KL s aftale om kommunernes økonomi for 2016 KL s tekniske fremskrivning af økonomiaftalens konsekvenser for den enkelte kommune KL s budgetvejledning for 2016 Halvårsregnskab 2015 samt tekniske fremskrivninger Nøgletal for udviklingen i målgrupper for 1. halvår 2015 Befolkningsprognose for Norddjurs Kommune Regeringens lov- og cirkulæreprogram

135 Oversigter Budgetoversigt Refusionsomlægning (foreløbig kan ændres væsentligt) Budgetaftalen mellem Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Helle Plougmann (udenfor partierne) Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag Pulje på besparelser på arbejdsmarkedsudvalget Der udarbejdes et oplæg der vil indeholde forslag om, hvorledes en hurtigere og mere helhedsorienteret sagsbehandling også vil medføre færre udgifter på området. Arbejdsmarkedsområdet Beskrivelse af området Arbejdsmarkedsområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2016: Beskæftigelses indsats og øvrige indsats 6% Øvrige områder 5% Forsikrede og arbejdsmarked sydelse 15% Sygedagpenge og jobafklaring 16% Ress. forløb, fleksjob og ledigheds ydelse 11% Førtidspension 28% Kontant- og uddannelses hjælp, integration og revalidering 20% Rammebetingelser Ved budgetlægningen på arbejdsmarkedsområdet indgår en række faktorer, som har indvirkning på udgifterne til forsørgelse, indsats og tilbud. De væsentligste er: Udviklingen på arbejdsmarkedet Lovgivning og lovændringer Beskæftigelsesministerens mål og den kommunale beskæftigelsesplan

136 Oversigter Budgetoversigt Arbejdsmarkedsudvalget varetager forvaltningen af kommunens opgaver på arbejdsmarkedsområdet. Opgaverne omfatter: Jobcenter Norddjurs Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-Djursland) Erhvervsgrunduddannelse (EGU) Beskæftigelsesplan Jobcenter Norddjurs Jobcenter Norddjurs primære opgave er at støtte kommunens borgere i at få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Opgaven er at motivere og kvalificere de ledige til hurtigst muligt at komme ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Jobcentret skal også sikre, at personer med nedsat arbejdsevne gives mulighed for at genopbygge eller udnytte den resterende arbejdsevne i et job på særlige vilkår. Jobcenter Norddjurs samarbejder med private og offentlige virksomheder med henblik på at få de ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Desuden samarbejdes med uddannelsesinstitutioner om tilrettelæggelse af uddannelsesforløb og kompetenceudvikling af ledige. Jobcenter Norddjurs primære opgaver er: Kontant- og uddannelseshjælp Forsikrede ledige Førtidspension Ressourceforløb Sygedagpenge og jobafklaringsforløb Revalidering og ledighedsydelse Integration Fleks- og skånejob Vejledning og opkvalificering Aktivering Virksomhedspraktik Løntilskud UU-Djursland og erhvervsgrunduddannelse UU-Djursland varetager uddannelsesvejledning af børn og unge, herunder administration af erhvervsgrunduddannelse (EGU). EGU er en individuel tilrettelagt uddannelse, der henvender sig til unge, som ikke er klar til anden ungdomsuddannelse. UU-Djursland er et kommunalt samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner, hvor ansvaret for ledelse og administration er placeret i Norddjurs Kommune. Politiske visioner Norddjurs Kommunes arbejdsmarkedspolitik bygger på, at den enkelte borger i videst muligt omfang ønsker et arbejde, at kunne forsørge sig selv og have ansvar for eget arbejdsliv.

137 Oversigter Budgetoversigt Inden for de lovgivningsmæssige rammer vil Norddjurs Kommune arbejdsmarkedspolitiske vision derfor være, at borgeren understøttes i sin ambition om at have et arbejdsliv med den tryghed og livskvalitet, der følger af at have et fast arbejde og mulighed for uddannelse og vejledning. Arbejdsmarkedspolitikken inddrager derfor borgeren i beslutninger, der vedrører deres arbejdsliv på en anerkendende og inkluderende måde. Borgerne har forskellige behov, når de møder arbejdsmarkedsområdet. Udgangspunktet ved ethvert møde mellem Norddjurs Kommune og borgeren er derfor, at disse behov identificeres individuelt og den nødvendige hjælp og vejledning ydes helhedsorienteret. En del borgere har brug for en arbejdsmarkedspolitisk indsats, fordi de i udgangspunktet ikke har den fulde erhvervsevne, er ramt af sygdom, handicap eller på andre måder er sårbare. Den sårbarhed møder Norddjurs Kommune anerkendende og løsningsorienteret med det udgangspunkt, at borgeren har brug for hjælp til udvikling af ressourcer, perspektiv for det fremtidige arbejdsliv og de hurtigste veje til et fremtidigt liv helt eller delvist på arbejdsmarkedet. Udviklingsmål Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune besluttet, at der skulle udarbejdes en arbejdsmarkedspolitik, der sætter ambitionsniveau, retning og ramme for beskæftigelsesindsatsen og tilgrænsende indsatser i Norddjurs Kommune i de kommende år. Arbejdsmarkedspolitikken skal tage udgangspunkt i borgerne og deres behov for arbejde og uddannelse. Desuden skal arbejdsmarkedspolitikken bidrage til, at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft. Arbejdsmarkedspolitikken skal derfor favne kommunens beskæftigelsesindsats, unge- og voksenuddannelsesindsats og erhvervsindsats. Arbejdsmarkedspolitikken skal således indeholde elementer, der kan være med til at sætte retning for de tre områder. Arbejdsmarkedspolitikken skal i sin daglige virkning bygge på et anerkendende og samarbejdsorienteret syn på borgeren og de enkelte virksomheder. Arbejdsmarkedspolitikken skal med dette udgangspunkt danne baggrund for formulering af beskæftigelsesplan, strategier og kvalitetsstandarder. Beskæftigelsesplan Norddjurs Kommune skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplan skal indeholde målsætningerne for jobcentret og den lokale beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen tager afsæt i en årlig udmelding fra beskæftigelsesministeren om ministermål for indsatsen. Ministermålene udgør 4 indsatsområder, som der skal sættes konkrete måltal for i beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesministerens mål og den kommunale beskæftigelsesplan

138 Oversigter Budgetoversigt Beskæftigelsesministeren fastsætter årligt nationale mål for beskæftigelsesindsatsen. For 2016 er der udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål og indsatser. Målene suppleres og understøttes af de lokale beskæftigelsespolitiske tiltag, som kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune forventes at godkende i november. Beskæftigelsesministerens mål i 2016 Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende mål for beskæftigelsesindsatsen i 2016: 1. Mål: Flere unge skal have uddannelse Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet både nu og i fremtiden. Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Nytilkomne unge indvandrere og flygtninge under 30 år uden uddannelse skal fremover fra starten af integrationsprogrammet have ne indsats med uddannelsesfokus. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelser, skal der være den nødvendige hjælp og større til at opnå en uddannelse. 2. Mål: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats Beskæftigelsesgraden er betydeligt lavere blandt nogle grupper end andre. Det gælder eksempelvis personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser, samt gruppen af indvandrere og flygtninge. Årsagen kan blandt andet være, at nogle borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats. Det er således afgørende for implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og en styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. 3. Mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt seniorer, der har en større risiko for at ende i langtidsledighed end andre ledige, udfordringen med langtidsledighed skal ses i lyset af den toårige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsats. Beskæftigelsesreformen har som et væsentligt formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Det forudsætter blandt andet en styrket indsats for målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. 4. Mål: Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne ofr herigennem at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Der er også et stærkt behov for at arbejde målrettet med at undgå fremtidige flaskehalse på arbejdsmarkedet.

139 Oversigter Budgetoversigt Et godt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er desuden afgørende for at kunne tilbyde flere udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats samt at fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads. Budgettal Budgetforslag tabellen viser budgetforslaget pr Budgetforslaget er udarbejdet pba. opfølgning pr halvårsregnskab I budgetforslaget indgår mængdekorrektion pba befolkningsprognosen samt vurdering af udviklingen i målgrupperne, samt KL s skøn på effekten af refusionsomlægningen. Arbejdsmarkedsområdet Drift (i mio. kr., 2016 pl) R2014 Forv R2015 B2016 B2017 B2018 B2019 Forsikrede ledige 81,9 79,1 77,0 76,1 75,4 74,5 Arbejdsmarkedsydelse 5,8 5,1 3,2 0,0 0,0 0,0 Kontant- og uddannelseshjælp 85,2 0,0 99,8 98,6 97,1 95,5 Integration 6,5 81,0 24,0 29,8 27,0 20,1 Revalidering og forrev 4,6 10,7 5,2 5,2 5,2 5,2 Førtidspension 146,8 3,8 145,2 144,3 143,5 145,5 Ressourceforløb 0,4 143,1 6,1 6,6 7,2 7,9 Fleksjob 29,9 4,3 36,8 40,8 54,1 69,5 Ledighedsydelse 23,5 31,9 18,8 19,5 19,2 19,9 sygedagpenge i alt 68,3 21,2 64,5 63,9 64,4 63,2 Jobafklaringsforløb 1,4 57,3 19,4 19,4 19,3 19,3 Servicejob -0,2 13,8-0,1-0,1-0,1-0,1 Ledige i løntilskud i NDK 1,0 5,3 7,5 7,3 7,3 7,3 Seniorjob 8,1 6,9 6,1 6,7 5,9 5,8 UU-Djursland 5,0 5,8 4,0 3,9 3,8 3,8 EGU 0,4 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 Kontantydelse - - 0,0 0,0 0,0 0,0 Bsk.indsats, pers.tillæg mv. 29,2 36,8 40,2 37,7 36,3 35,6 Budgetforslag i alt 497,7 507,0 558,6 560,5 566,5 573,9 Budgetforudsætninger Borgere i forsørgelse Borgere i forsørgelse omfatter forsikrede ledige, modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, revalidenter og forrevalidenter, ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressource- og jobafklaringsforløb, fleksjobpersoner, førtidspensionister samt sygedagpengemodtagere. Borgere i forsørgelse er opgjort som antal fuldtidspersoner Udenfor servicerammen regnskab forventet Budget Borgere i forsørgelse (helårspers.) Budgettering af udgifterne til borgere i forsørgelse er baseret på en forventning om færre borgerer i kommunen generelt. Udgifterne til forsørgelse forventes dog ikke at falde proportionelt

140 Oversigter Budgetoversigt hvilket skyldes den nye refusionsreform. Refusionsreformen træder i praksis i kraft d. 4. januar 2016 dog for fleksjob og førtidspension allerede fra 1. juli reformen forventes at øge den gennemsnitlige udgift pr. borger i forsørgelse. Herved forventes et øget samlet udgiftsniveau for arbejdsmarkedsområdet. Forsikrede ledige Udenfor servicerammen regnskab forventet Budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 81,9 79,1 76,9 76,1 75,4 74,6 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Budgettering af udgifterne til de forsikrede ledige er baseret på en forventning om faldende ledighed. Endvidere tager budgetteringen afsæt i det foreløbige beskæftigelsestilskud 2016 for Norddjurs Kommune på 97,38 mio. kr. I budgettet er antaget et fald på 43 fuldtidspersoner fra 905 i 2015 til 862 i Til grund for udviklingsskønnet er lagt prognose fra Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord pr. marts 2015, som viser et fald i ledigheden i Østjylland på 9,5 pct. fra 2014 til Endvidere indgår skøn på baggrund aktivitetstal pr. ultimo juni. Fra 2017 fastholdes niveauet dog korrigeret for faldet i befolkningsprognosen. Faldet på de 43 personer svarer til et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. Idet området for de forsikrede ledige finansieres af det kommunale beskæftigelsestilskud, som efterreguleres i forhold til kommunernes faktiske udgifter, vil en faldende udgift give anledning til en negativ efterregulering af Norddjurs Kommunes beskæftigelsestilskud. Arbejdsmarkedsydelse Udenfor servicerammen regnskab forventet Budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 4,1 5,1 3,2 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Arbejdsmarkedsydelse er en midlertidig ordning, og ydelsesperioden bliver gradvist udfaset frem mod Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udgør 60 procent af højeste dagpengesats for ikke-forsørgere og 80 procent for forsørgere. Ydelsen er uafhængig af ens ægtefælles indkomst og familiens samlede formue. Det skønnes, at der i 2016 vil være omkring 30 helårspersoner fordelt på midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Det svarer til 28 færre forsikrede ledige på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse end i budgetforudsætningen. Det svarer til et fald på lidt mere end 50 %. Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse er dækket af beskæftigelsestilskuddet. Kommunerne forventes dermed, at blive kompenseret for merudgiften til arbejdsmarkedsydelse ved en regulering af beskæftigelsestilskuddet.

141 Oversigter Budgetoversigt

142 Oversigter Budgetoversigt Kontant- og uddannelseshjælp Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 86,0 85,8 99,8 98,6 97,1 95,5 Helårspers Enhedspris (hele kr.) I forhold til det forventede regnskab for 2015 budgetteres med svagt faldende udgifter til kontant- og uddannelseshjælp i 2016 og fremover. Faldet skyldes at der forventes færre helårspersoner på kontant- og uddannelseshjælp end i 2015, da der forventes lidt færre i den erhvervsaktive alder grundet den demografiske udvikling. Tillige må en effekt af såvel kontanthjælpsreformen som beskæftigelsesreformen også forventes at påvirke antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. Kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1. januar 2014 og har medført en opdeling af den tidligere gruppe af kontanthjælpsmodtagere i henholdsvis uddannelsesmodtagere, som er unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, og kontanthjælpsmodtagere. Reformen har bl.a. medført et fald i den gennemsnitlige ydelse, idet uddannelsesmodtagere får en lavere ydelse end tidligere. Endvidere er der indregnet et fald i ydelsen som følge af gensidig forsørgerpligt for samlevende. Det forudsættes, at personer, som mister forsørgelsen, fortsat vil fremgå af antal helårspersoner. Reformen af selve beskæftigelsesindsatsen trådte i kraft den 1. juli 2015 og forventes at reducere antallet af personer på kontanthjælp. Forliget om reformen af beskæftigelsesindsatsen skal sikre at jobparate kontanthjælpsmodtagere fremadrettet får en enkel plan, der består af få elementer, f.eks. jobmål, jobsøgning og beskæftigelsesrettede aktiviteter. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere vil derimod have en mere omfattende plan med f.eks. delmål, beskrivelser af vejen til målet m.v. Integration Udenfor servicerammen Regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 6,3 10,7 24,0 29,8 26,9 20,1 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Antallet af udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, som modtager kontanthjælp, ligger efter de første 6 måneder af 2015 på 133 hvilket en del over det det oprindelige budget for hele året på 85 helårspersoner. Den fra staten for 2015 gældende udmeldte og senere opjusterede kvote lyder på 113, hvilket er en stigning på 67 personer i forhold til kvoten for I 2014 tog Norddjurs kommune imod 95 flygtninge og tog i 2014 således imod flere udlændinge end kvoten tilsagde. Forventningerne til 2016 er derfor justeret op og der kan endvidere forventes et vist antal familiesammenførte hvilket kan øge antallet yderligere. I 2014 var der 15 familiesammenførte. Pt er

143 Oversigter Budgetoversigt tallet for 2015 oppe på 9 personer. Antagelsen om et relativt højt antal familiesammenføringer skal ses i lyset af at der særligt er unge mænd, som typisk har familie i hjemlandet, der er kommet til Norddjurs kommune i Revalidering og forrevalidering Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 4,4 3,8 5,2 5,2 5,2 5,2 Helårspers Enhedspris (hele kr.) I første halvår af 2015 har der været et marginalt fald i antal personer på revalidering og forrevalidering. Der forventes, at niveauet vil være stabilt resten af 2015 og ind i 2016, hvorved antallet af helårspersoner vil udgøre hhv. 65 og 64. Endvidere er der indregnet et fald i antal helårspersoner på baggrund af befolkningsprognosen. Førtidspension Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 142,5 145,1 145,2 144,3 143,5 145,5 Helårspers Enhedspris (hele kr.) 81, På sigt forventes et fald i udgifter til førtidspension, hvilket hænger sammen med førtidspensionsreformen, som på landsplan har lagt en dæmper på antallet at nytilkendelser. Det tværfaglige rehabiliteringsteam ved jobcenter Norddjurs indstiller, men træffer ikke afgørelser ved tildeling af førtidspension. Det er kommunens pensionsnævn som afgør tildelingen. Det forventes at antallet at tilkendelser falder i resten af året. Den gennemsnitlige ydelse forventes at stige årligt, som følge af glidningen fra den gamle førtidspensionsordning til den nye ordning, hvor ydelsen er højere. Stigningen i udgiften fra 2014 til 2015 er på linje med gennemsnittet for landet som helhed. Ressourceforløb Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 0,4 4,3 6,1 6,6 7,2 7,9 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Reform af førtidspension og fleksjob trådte i kraft 1. januar 2013 og betød at færre blev tilkendt førtidspension, mens flere blev visiteret til fleksjob og ressourceforløb. På baggrund af en optimeret indsats fra rehabiliteringsteamet ved jobcenter Norddjurs forventes fortsat en stigning i personer i ressourceforløb. Fra 2014 til 2015 er der sket en væsentlig stigning fra 4 til 45 personer og det skønnes, at der i 2016 og fremadrettet vil være 60 helårspersoner i ressourceforløb om året.

144 Oversigter Budgetoversigt Fleksjob Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 29,1 32,3 36,8 40,8 54,1 69,5 Helårspers Enhedspris (hele kr.) På baggrund af ændringen af fleksjobordningen i 2013 er der sket en stigning i antallet af personer i fleksjob. Ordningen betyder at flere personer, som tidligere var på ledighedsydelse, har fået mulighed for fleksjob i få timer pr. uge i såkaldte minifleksjobs. Samtidig er flekslønstilskuddet i den nye model lavere end fleksjobtilskuddet i den gamle ordning. Det forventes, at der i 2015 vil være 526 helårspersoner i fleksjob, og at der vil være en mindre stigning i 2016 til 532 helårspersoner. Herefter forventes ordningen at stabilisere sig. Fra 2016 til 2019 forventes et fald på baggrund af befolkningsprognosen på 3-4 helårsperson årligt. Fleksjobs indstilles via rehabiliteringsteamet. Ledighedsydelse Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 22,8 21,5 18,8 19,5 19,2 19,9 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Fra 2014 til 2015 har der været et svagt fald i antallet af borgere på ledighedsydelse som forventes at fortsætte ind i Faldet hænger sammen med indførsel af den nye fleksjobordning i 2013, som flytter personer fra ledighedsydelse over i fleksjob. Der forventes et antal på 111 helårspersoner i 2015 til 95 personer i 2016 og en ujævn udvikling fremadrettet. Sygedagpenge Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 66,2 58,1 64,5 64,0 64,4 63,2 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Den 1. juli 2014 indførtes med sygedagpengereformen en ny sygedagpengemodel med jobafklaringsforløb. Modellen betyder at personer, der ikke kan forlænges efter forlængelsesreglerne efter 22 uger (mod 52 uger tidligere), kan komme i et jobafklaringsforløb på en ydelse svarende til ressourceforløbsydelse. Endvidere indføres en ny forlængelsesregel vedrørende livstruende, alvorlig sygdom.

145 Oversigter Budgetoversigt På baggrund af den nye model forventes et væsentligt fald af helårspersoner på sygedagpenge til et årsgennemsnit på 450 i 2015, hvilket svarer til et fald på 78 helårspersoner. Pr. Medio 2015 er 59 overgået til det nye jobafklaringsforløb. Reduktionen vil delvis blive modsvaret af udgifter til ydelse og aktivering i forbindelse med jobafklaringsforløb jf. næste afsnit. Derudover er budgettet korrigeret for et fald i helårspersoner som følge af befolkningsprognosen. Jobafklaringsforløb Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 1,4 14,0 19,4 19,4 19,3 19,3 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Med sygedagpengemodellen fra 2014 indførtes jobafklaringsforløb, som betyder at sygedagpengemodtagere, der ikke kan forlænges efter forlængelsesreglerne efter 22 uger (mod 52 uger tidligere) kan komme i et jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse. Et af hovedformålene med sygedagpengemodellen er, at sygemeldte i højere grad end tidligere vender tilbage til arbejdsmarkedet. Med et fremrykket revurderingstidspunkt inden 22 uger sikres, at kommunen på et tidligere tidspunkt tager stilling til, hvilken indsats der bedst bidrager til, at den sygemeldte fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet Udgifterne til ressourceforløbsydelsen er dækket af statsrefusion før 52. uge, hvorefter kommunen afholder 100 pct. af udgifterne i lighed med refusionsreglerne på sygedagpengeområdet. Udgiften til jobafklaringsydelse samt udgifter til indsats er omfattet af budgetgarantien. Jobafklaringsforløb indstilles via rehabiliteringsteamet. Servicejob Indenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) -0,2-0,1-0,1-0,1-0,1-0,1 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Servicejobordningen er ophørt, og der forventes ikke yderligere tilgang. På arbejdsmarkedsområdet budgetteres med statens tilskud til servicejob, som er indenfor servicerammen.

146 Oversigter Budgetoversigt Indenfor servicerammen Forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune forventet regnskab budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 0,9 5,4 7,5 7,3 7,3 7,3 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Løntilskudskvoten for forsikrede ledige i kommunalt løntilskud afskaffes fra 2015 hvilket har resulteret i et fald fra 2014 på 118 helårspersoner til forventet 70 helårspersoner i Gennemsnittet for 1. halvår 2015 er 72 fuldtidspersoner, hvilket er tæt på det forventede gennemsnit for hele Folketinget vedtog i december 2014 en række ændringer af offentlige løntilskudsjobs, bl.a. at refusionen til den offentlige arbejdsgiver skal nedsættes. Det betyder, at de kommunale nettolønudgifter (efter løntilskud) er steget fra omkring kr. pr. helårsperson til ca kr. pr. helårsperson. Nettolønudgiften til forsikrede ledige i løntilskud er indenfor servicerammen. Seniorjob Udenfor servicerammen regnskab forventet budget Udgifter (mio. kr., 2015 pl) 7,9 7,0 6,1 6,7 5,9 5,8 Helårspers Enhedspris (hele kr.) Antallet af personer i seniorjob har i 1. halvår af 2015 ligget stabilt på 39 fuldtidspersoner, hvilket er lidt lavere end i efteråret På baggrund af den nuværende bestand og tilkendegivelser fra administrator af ordningen forventes en svag stigning i resten af året. Der forventes et svagt fald i årene fremover. Indsats- og driftsudgifter (mio. kr., 2015 pl) regnskab forventet budget Beskæftigelsesindsats 21,8 25,2 31,1 28,4 27,1 26,7 Personlige tillæg 5,3 5,5 5,5 5,5 5,5 5,5 Sociale formål 0,6 0,7 1,1 1,1 0,9 0,9 Øvrig indsats og drift 0,7 7,7 2,5 2,8 2,7 2,5 I alt indsats- og drift 26,6 40,2 37,7 36,3 30,4 35,6 heraf udenfor servicerammen 26,0 39,5 36,6 35,2 29,5 34,7 heraf indenfor servicerammen 0,6 0,7 1,1 1,1 0,9 0,9 Indsats- og driftsudgifterne omfatter hovedsageligt udgifter til den beskæftigelsesrettede indsats i jobcentret. Udgifterne vil til dels være afledt af antallet af personer i forsørgelse. Derudover indgår udgifter til personlige tillæg og helbredstillæg til førtidspensionister samt sociale formål.

147 Oversigter Budgetoversigt Udgiften til beskæftigelsesindsatsen budgetteres på baggrund af forventet regnskab 2015 opjusteret med satsreguleringen. Den forventede samlede udgift til beskæftigelsesindsatsen indenfor driftsloftet i 2016 er 15,6 mio. kr. Udgifter til beskæftigelsesindsats udenfor driftsloftet budgetteres til 15,5 mio. kr. i 2016 og omfatter aktiveringsudgifter i forbindelse med ressourceforløb, forsikrede ledige, arbejdsmarkedsydelse og jobafklaringsforløb samt udgifter til mentorstøtte og personlig assistance. For dagpenge og forsikrede ledige der deltager i jobrettet uddannelse samt kontanthjælp og uddannelseshjælp er driftsloftet på kr. For revalidender, forrevalidender samt modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse er driftsloftet kr. Pt. bruges det fulde beløb op til driftsloftet ikke, samlet set forbruges omtrent. 50% af driftsloftet. Under øvrig indsats og drift budgetteres udgifter og indtægter vedrørende integrationsprogrammet for udlændinge omfattet af integrationsloven, regresindtægter fra sygedagpenge, grundtilskud til produktionsskoler mv. Ny refusionsmodel fra januar 2016 I forbindelse med reform af beskæftigelsesindsatsen implementeres en ændring af refusionssystemet. Loven er vedtaget d. 26/ og gør refusionsprocenten afhængig af hvor længe en borger er på ydelsen, således at refusionen falder med varigheden. Refusionsprocenten er i det nuværende system afhængig af bl.a. ydelsestype og aktiveringstilbud. I den nye model bliver refusionen aftrappet over tid tilmed uafhængigt af hvilken ydelse den vedrører. I kraft af modellens struktur bliver de økonomiske incitamenter for kommunerne til at skabe resultater, i form af færre på forsørgelse, stærkere. Det skyldes, at det bliver dyrere at have borgere på langvarig offentlig forsørgelse. Den nye refusionsmodel træder i praksis i kraft d. 4. januar Alle borgere, der modtager offentlig forsørgelse, indplaceres på et af de fire nedenstående refusionstrin, på baggrund af borgernes hidtidige varighed i offentlig forsørgelse siden 1. juli Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: uge Trin 3: uge Trin 4: Over 52 uger Refusionssats 80 pct. 40 pct. 30 pct. 20 pct. En borgers anciennitet på refusionstrappen nulstilles, når borgeren sammenlagt har haft ét år udenfor offentlig forsørgelse inden for de seneste tre år. Alle forsørgelsesydelser er omfattet af de nye refusionsregler. For fleksjob og førtidspension vil de nye regler omfatte tilkendelser allerede fra 1. juli Refusionsomlægningen indebærer en omfattende administrativ omlægning. Det er efter de gældende regler kommunernes ansvar og opgave at beregne den korrekte refusion.

148 Oversigter Budgetoversigt Det vil i praksis være meget svært, og måske slet ikke være muligt, for kommunerne at foretage en opgørelse af den statslige refusion, fordi refusionen fremover vil afhænge af en opgørelse af det samlede antal uger med offentlig forsørgelse. Der skal desuden foretages en opgørelse af det samlede antal uger med selvforsørgelse indenfor en referenceperiode på 3 år. Fælleskommunal it-løsning fra 2018 Derfor etableres en fælles og obligatorisk it-løsning for alle kommuner og Udbetaling Danmark således, at der er én opgørelsesmetode og én tællemetode for varighed af perioden på offentlig forsørgelse. Den fælleskommunale it-løsning vil endvidere medføre, at der automatisk overføres refusionskrav og medfinansieringsbeløb til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Dermed aflastes kommunerne for at indberette manuelt til refusionssystemet for ydelser m.v. Det er kompliceret og tidskrævende at udvikle den fornødne it-understøttelse, som derfor først vil kunne være i drift i løbet af Midlertidig ordning Der vil derfor blive etableret en midlertidig ordning indtil den fælleskommunale it-løsning er i drift. Det indebærer, at kommunerne ikke selv skal beregne den statslige refusion i overgangsperioden, men at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) påtager sig ansvaret for at opgøre kommunernes refusion efter de nye regler på baggrund af de data, som styrelsen modtager om udbetalinger af offentlige forsørgelsesydelser fra kommuner, a-kasser og statslige myndigheder. STAR leverer i overgangsperioden den nødvendige ledelsesinformation til kommunerne. Økonomistyringsmæssige udfordringer Beskæftigelsesindsats finansieres delvist af staten og delvist af kommunerne. Statens finansiering er dels i form af direkte refusion af udgifter og dels i form af bloktilskud og budgetgarantier (herunder beskæftigelsestilskuddet), hvor kommunerne under ét kompenseres for udgifter til forsørgelse og indsats. Da den enkelte kommune via bloktilskuddet ikke modtager kompensation for de faktiske udgifter krone til krone kan beskæftigelsesområdet repræsenterer en betydelig usikkerhed for den kommunale økonomi. Den gennemsnitlige refusionsprocent forventes at falde, men den endelige og samlede økonomiske kompensation afhænger af hvor meget refusionsprocenten falder i forhold til de øvrige kommuner. Har Norddjurs kommune relativt flere på langvarig forsørgelse vil det, alt andet lige, blive relativt dyrere. Refusionsreformen komplicerer derved næste års styringen af økonomien på arbejdsmarkedsområdet væsentligt. Økonomien på arbejdsmarkedsområdet er i høj grad præget af konjunkturforholdene. Forudsætningerne og konjunkturændringerne kan således ændre sig fra det tidspunkt, hvor budgettet blev lagt. Dette afspejles i, at økonomien på beskæftigelsesområdet, som beskrevet ovenfor, er underlagt forskellige efterreguleringsmekanismer fra statens side via budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet. Dette resulterer i, at indtægtssiden først endeligt kan gøres op i det efterfølgende år. Derudover er der betydelig usikkerhed på udgifterne til refusionsomlægningen og der tages forbehold for at dette skøn kan ændres betydeligt i løbet af 2015.

149 Børne- og ungdomsudvalget

150 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2016 Andre udvalg 71% Dagpasningsområdet 18% Myndighedsafdelingen 13% Børne- og ungdomsudvalget 29% Skoleområdet 56% Socialområdet 13% Børne- og ungdomsudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 686,0 674,1 660,3 655,0 Skoleområdet 380,0 369,2 354,4 351,7 Dagpasningsområdet 121,5 122,3 124,3 122,8 Myndighedsafdelingen 93,4 91,8 90,9 90,0 Socialområdet 91,1 90,8 90,7 90,5 Udenfor serviceramme: -1,1-1,1-1,1-1,1 Myndighedsafdelingen -1,1-1,1-1,1-1,1 Udvalget i alt 684,9 673,0 659,2 653,9 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2016 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2015 Regnskab 2014 Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for Månedlige budgetopfølgninger i 2015 Rammeaftale 2016 på social- og specialundervisningsområdet Budgetaftalen mellem Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Helle Plougmann (udenfor partierne).

151 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Skoleområdet Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter den almene folkeskole, specialundervisning, SFO, PPR samt bidrag til statslige og private skoler, efterskoler og ungdomskostskoler. Skoleområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2016: Specialundervisning 26% Befordring 3% Skolefritidsordninger 5% Bidrag til privat-, efterog produktionsskoler 8% Specialpædagogisk bistand 1% Pædagogisk psykologisk rådgivning 1% Folkeskoler 56% I Norddjurs Kommune findes: 11 folkeskoler, hvoraf 6 er grundskoler til og med 6. klasse, og 5 er overbygningsskoler til og med 9. klasse, heraf er den ene en integreret skole og daginstitution på Anholt. 7 af skolerne indgår i børnebyer sammen med daginstitutioner og dagpleje indenfor skoledistriktet. Der er et 10. klasse-center placeret i Grenaa. Der er én kommunal specialskole, Djurslandsskolen. Ved fire af de ordinære skoler er der oprettet specialundervisningstilbud for børn med specifikke og generelle indlæringsvanskeligheder samt Adfærd-Kontakt- Trivsels problematikker.

152 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Politiske visioner og udviklingsmål Det er en kommunalpolitisk opgave at prioritere folkeskolens indhold og økonomi. I Norddjurs Kommune vil der i det kommende år bl.a. være særlig fokus på følgende indsatsområder: Gennemførelse af skolereformen, som trådte i kraft fra skoleåret 2014/15. Kommunalbestyrelsen har i 2014 truffet en lang række beslutninger vedrørende økonomi, indhold og organisering i forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen. Se drejebogen for arbejdet med implementeringen af folkeskolereformen på Beslutninger vedrørende indholdet i de enkelte indsatsområder i folkeskolereformen kan ses på Skoleanalysen med fokus på strukturen Kompetenceudvikling vedrørende inklusion og synlige læringsmål for eleverne samt digitaliseringen af skolerne herunder kompetenceudvikling på it-området Lederudviklingsforløb omlægning til læringsledelse Implementering af politikken for inklusion og tidlig indsats o Udvikling af specialvejledernes kompetenceudviklende funktion o Iværksættelse af 3-årigt inklusionsprojekt jf. bevilgede puljemidler o Iværksættelse af projekt Fagligt løft af inklusionsindsatsen i samarbejde med Skanderborg Kommune jf. bevilling fra A. P. Møller Fonden Implementering af politikken for folkeskolens årgang Implementering af politikken for it og læring Tilpasning af budget i forhold til faldende børnetal Brugen af it i folkeskolen Forebyggende indsats i skole- og dagtilbud i samarbejde med myndighedsafdelingen Oprettelse af modtageklasser ved Auning Skole Hertil kommer gennemførelsen af øvrige politikker, som har relevans for skoleområdet f.eks. den sammenhængende børnepolitik, handicappolitikken, integrationspolitikken og sundhedspolitikken. Det må forventes, at den samlede budgetramme på skoleområdet vil blive mindre i de kommende år som følge af et faldende børnetal. I de enkelte aftaleenheder i hele velfærdsforvaltningen arbejdes der med Must Win Battles. Must Win Battles et værktøj, der har til formål skabe det fokus, der er nødvendigt for, at den enkelte aftaleenhed når sine vigtigste mål. Arbejdet med at skabe fokus og prioritering af hovedopgaverne ved hjælp af Must Win Battles er påbegyndt ultimo 2014 og fortsætter som et vigtigt ledelsesværktøj i 2016 og de efterfølgende år. Der er i 2015 vedtaget et nyt koncept for kvalitetsstandarder, indsatsområder og serviceinformation. Konceptet slår fuldt igennem i 2016 og vil understøtte en helhedsorienteret indsats i forhold til den enkelte borger.

153 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Budgettal Skoleområdet Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 380,0 369,2 354,4 351,7 Folkeskoler 211,4 205,7 194,5 191,8 Syge- og hjemmeundervisning 0,3 0,3 0,3 0,3 Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 6,2 6,1 6,0 5,8 Skolefritidsordninger 18,4 18,3 17,8 18,0 Befordring af elever i grundskolen 12,1 11,6 11,1 11,1 Specialundervisning i regionale tilbud 1,6 1,6 1,6 1,6 Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 95,0 90,7 88,4 88,4 Statslige kompetencemidler ifm. folkeskolereformen 0,9 0,9 0,9 0,9 Bidrag til statslige og private skoler 18,5 18,5 18,3 18,3 Efterskoler og ungdomskostskoler 5,9 5,9 5,9 5,9 Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen 4,6 4,6 4,6 4,6 Produktionsskoler 5,0 5,0 5,0 5,0 Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner 0,1 0,1 0,1 0,1 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Skoleområdet i alt 380,0 369,2 354,4 351,7 Budgetforudsætninger Skole-, SFO- og PPR-budgetterne for mængdereguleres i forhold til befolkningsprognosen for De andre områder reguleres ikke, men lønbudgetterne følger det generelle lønskøn. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Besparelser på skoleområdet På skoleområdet reduceres budgettet til specialundervisning med 0,875 mio. kr. i 2016 og 2,975 mio. kr. fra Besparelsen skal realiseres ved, dels at reducere antallet af elever, der modtager specialundervisning, og dels ved at reducere prisen pr. plads i specialundervisningstilbuddene. Samtidig afsættes der en generel besparelsespulje på skoleområdet på 2,1 mio. kr. i 2018 og 4,2 mio. kr. i I 2016 skal der udarbejdes et oplæg til budgetforslag for 2017, der dels evaluerer på det realistiske i at gennemføre besparelserne på specialundervisning i 2016 og overslagsårene, og dels indeholder forslag, der kan sikre en mere robust og langsigtet finansiering af det samlede folkeskoleområde. Evalueringskriterierne på specialundervisningen fastlægges af kommunalbestyrelsen. Som grundlag for oplægget/budgetanalysen kan der anvendes de svar, som forvaltningen har afgivet på politikerspørgsmål, samt nye forslag. Der kan dog ikke indgå forslag om lukning af skoler med virkning i denne valgperiode.

154 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget I oplægget skal medgå forslag, der opfylder det krav om budgetforslag, der følger af punktet i forslaget om forberedelse af budget Der er afgivet svar til budgetforhandlingerne på spørgsmål vedrørende økonomiske konsekvenser ved skolelukninger og skolesammenlægninger. Med udgangspunkt i de udarbejdede svar skal der findes en række yderligere muligheder og forbedringer af folkeskolens økonomi, idet der allerede i budgettet er indlagt besparelser der har fuld virkning i 2019 på 7,175 mio.kr. og hertil kommer den manglende prisfremskrivning. Samlet set er målet at nedbringe udgifterne til folkeskoleområdet set ift. sammenlignelige kommuner samt at forbedre kvaliteten i folkeskolen. I oplægget skal også indgå vurderinger af den økonomiske og faglige bæredygtighed i forhold til inklusion og virkninger på børnehaver, der fysisk drives sammen med skolen i de geografiske børnebyer. Derudover skal baggrunden for det nuværende udgiftsniveau kortlægges. Endelig skal virkningen på lokalsamfundet og børnenes transporttid samt erfaringer fra andre kommuner medtages. Oplægget skal dog fortsat bygge på den børnebytanke, som har bidraget positivt til såvel udvikling som sammenhængen mellem dagtilbud og folkeskolen. Parterne bag denne aftale ønsker etableret et forum, hvor de politiske drøftelser foregår med repræsentanter fra de politiske partier. Det drøftes nærmere, om der også skal være repræsentanter uden for kommunalbestyrelsen. Der udarbejdes et kommissorium for arbejdet, som godkendes i kommunalbestyrelsen. Opgaven forankres i Direktionssekretariatet. Der afsættes 0,300 mio. kr. i Lukning 10. klassecenter på Auning Skole 10. klasse på Auning Skole lukkes og i stedet etableres ét fælles, fagligt bæredygtigt 10. klassetilbud i Norddjurs Kommune i 10. Klasse Center Djurslands lokaler i Grenaa. Lukningen skal ses i sammenhæng med den nye EUD10-reform, der vil betyde færre elever i den almindelige 10. klasse, og medfører et tættere samarbejde med erhvervsskolerne. Der tages kontakt til erhvervsskolerne med henblik på at etablere et EUD-10 tilbud i Auning. Ved at lukke 10. klasse og i stedet rykke specialundervisningselever ind i træbarakken, der er blevet anvendt til 10. klasse er det muligt at undgå byggeri af to nye specialundervisningslokaler. Derved kan der spares en anlægsudgift på 2,5 mio. kr. Det skal bemærkes, at det fortsat er planen at bygge to nye klasselokaler og toiletter til 6. klasse, der i dag er placeret i en midlertidig pavillon på et areal sydvest for skolen. Det undersøges om det er muligt at give tilskud til transport til 10. klasse tilbud i Randers. Samling af tilbud for åben rådgivning Der skal foretages en samling af tilbud om åben anonym rådgivning og etablering af bedre sammenhæng mellem tilbud i Familiehuset, PPR og myndighedsafdelingen. Buskørsel til specialskoler Det vurderes, at det vil være muligt at opnå en driftsbesparelse på buskørsel i forbindelse med udløbet af den nuværende aftale med Skjern Bilen. Der udarbejdes forslag til tre fremtidige løsninger: udbud, Midttrafik og indlicitering.

155 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Skoleområdets udviklingspulje Reduktion af de centrale puljer til konsulentbistand, som er placeret i skole- og dagtilbudsafdelingen mv. med 0,5 mio. kr. i 2016 og 1 mio. kr. i Biblioteksområdet folkebiblioteker og skolebiblioteker Det skal vurderes, om der kan skabes tværgående effekter mellem Skole- og folkebiblioteker. Det skal sikres, at biblioteker fortsat er kulturelle samlingssteder. Dermed trækkes forslag om konkrete besparelser vedrørende selvbetjening på Ørsted bibliotek og besparelser på skolebiblioteksområdet tilbage. Der udmøntes en samlet besparelse på hele området på 1 mio. kr. i 2016 stigende til 2 mio. kr. i Det realistiske i besparelsen på ekstra 1 mio. kr. i 2017 vurderes i forbindelse med budgetforhandlinger for På baggrund af et oplæg til, hvordan besparelsen kan opnås, skal der samtidig tages stilling til konsekvenser for de pågældende skoler og biblioteker. Intensivt dagsforløb For at sikre flere elever adgang til erhvervsuddannelserne gennemføres i 2016 og 2017 et intensivt dagsforløb for de elever, der risikerer ikke at opnå 2 i dansk og matematik. Skoleområdet eksklusiv SFO og PPR Forventninger til udviklingen i antallet af 6-årige, 7-9 årige, årige, årige og 16 årige i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen for fremgår af nedenstående tabel: Antal børn og unge fordelt på alderskategorier - skoleområdet Antal 6 årige Antal 7-9 årige Antal årige Antal årige Antal 16 årige Der er i budgettet for 2016 og overslagsårene indregnet mængdekorrektioner, der afspejler udviklingen i antallet af børn og unge i ovenstående alderskategorier i kommunen. Den mængderegulerede ramme til almenundervisningen fordeles til de enkelte skoler efter følgende principper: en elevtalsbaseret model med timetallene 30, 33 og 35 timer for henholdsvis kl., kl. og kl. som vægtning af eleverne. skoler med 0-99 elever tildeles 1,0 mio. kr. i grundbeløb, skoler med tildeles 0,8 mio. kr., og skoler med elever tildeles 0,6 mio. kr. 10. Klasse- Center Djursland tildeles ikke grundbeløb. der afsættes en central pulje på 2,0 mio. kr. årligt til kompensation for utilsigtede budgetmæssige konsekvenser. den overordnede udmøntning af budgetrammen for de variable decentrale udgifter på henholdsvis kl., kl. og kl. sker efter det faktiske elevtal pr. august året forud for budgetåret. SFO Forventninger til udviklingen i antallet af 6-9 årige børn i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen fremgår af nedenstående tabel: Antal børn i aldersintervallet 6-9 årige SFO Antal 6-9 årige

156 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Der er i budgettet for 2016 og overslagsårene indregnet en mængdekorrektion, der afspejler udviklingen i antallet af børn i ovenstående aldersinterval i kommunen. PPR Forventninger til udviklingen i antallet af 7-16 årige børn og unge i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen fremgår af nedenstående tabel: Antal børn og unge i aldersintervallet 7-16 årige PPR Antal 7-16 årige Der er i budgettet for 2016 og overslagsårene indregnet en mængdekorrektion, der afspejler udviklingen i antallet af børn og unge i ovenstående aldersinterval i kommunen. Specialundervisning På specialundervisningsområdet er der fra 2015 indført en ny ressourcetildelingsmodel baseret på socioøkonomiske parametre. Formålet med ressourcetildelingsmodellen til specialklasser og specialskole (Djurslandsskolen) er at understøtte målsætningen om: At udskille færre elever til eksterne specialundervisningsforanstaltninger. At der omprioriteres en procentdel af den samlede budgetramme på specialområdet med henblik på at investere i inkluderende indsatser på almenområdet. At midler til specialundervisningen er decentraliserede, og at der er økonomisk incitamenter for at inkludere børn i almenundervisningen.

157 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Dagtilbudsområdet Beskrivelse af området Budgetområdet omfatter dagplejen, vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, særlige dagtilbud og klubber samt tilskud til privat pasning. Dagtilbudsområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2016: Daginstitutioner 37% Særlige dagtilbud og særlige klubber 2% Tilskud til private institutioner, privat dagpleje og puljeordninger 6% Fælles formål 1% Dagtilbudsområdet er struktureret i 7 børnebyer (samdrift skoler og dagtilbud) og 2 store dagtilbudsområder i henholdsvis Grenaa og Auning. Merindskrivningspulje 5% Opnormering i dagtilbud 5% Dagpleje 35% Søskenderabat 4% Fripladser 6% I Norddjurs Kommune findes: 1 vuggestue og 19 daginstitutioner - inkl. Anholt (0-6 år.) Kommunal dagpleje for 0-3 årige. En specialinstitution - Blå Krabberne i tilknytning til Vores Hus. Institutionerne og dagplejen er organiseret i områder og børnebyer.

158 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Politiske visioner og udviklingsmål Det er en kommunalpolitisk opgave at prioritere dagtilbuddenes indhold og økonomi. I Norddjurs Kommune vil der i det kommende år bl.a. være særlig fokus på følgende indsatsområder: Ibrugtagning af nybyggede daginstitutioner i Vivild, Auning og Grenaa Iværksættelse af ny kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering Koordinering og organisering af kommunikationsområdet (høre, tale, syn og hjælpemidler) Faglige kvalitetsoplysninger Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere Lederudviklingsforløb omlægning til læringsledelse Nye tiltag til højnelse af kvaliteten i dagtilbuddene Tilpasning af budget i forhold til faldende børnetal Forebyggende indsats i skole- og dagtilbud i samarbejde med myndighedsafdelingen Implementering af politikken for inklusion og tidlig indsats Implementering af politikken for it og læring. Hertil kommer arbejdet med gennemførelsen af øvrige politikker, som har relevans for skoleområdet f.eks. den sammenhængende børnepolitik, handicappolitikken, integrationspolitikken og sundhedspolitikken. Det må forventes, at den samlede budgetramme på dagtilbudsområdet vil være svagt stigende de kommende år som følge af børnetalsudviklingen.

159 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Budgettal Dagpasningsområdet Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 121,5 122,3 124,3 122,8 Fælles formål * 0,7 1,5 3,5 4,0 Merindskrivningspulje 5,5 5,5 5,5 5,5 Opnormering i dagtilbud 6,5 6,5 6,5 6,5 Fripladser 6,8 6,8 6,8 6,8 Søskenderabat 5,0 5,0 5,0 5,0 Dagpleje 42,1 42,1 42,1 42,1 Daginstitutioner 45,0 45,0 45,0 43,0 Særlige dagtilbud og særlige klubber 2,3 2,3 2,3 2,3 Tilskud til private institutioner, privat dagpleje og puljeordninger 7,6 7,6 7,6 7,6 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Dagpasningsområdet i alt 121,5 122,3 124,3 122,8 Anm.: *Det bemærkes, at mængderegulering på dagtilbudsområdet under ét er placeret under fælles formål som samlet puljebeløb med henblik på en senere udmøntning på de enkelte funktioner. Budgetforudsætninger Dagpasningsbudgetterne for mængdereguleres i forhold til befolkningsprognosen for De andre områder reguleres ikke, men lønbudgetterne følger det generelle lønskøn. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Dagtilbudsområdet Der rettes henvendelse til folketinget vedrørende behov for nye midler til forbedring af normeringer og fortsættelse af de nuværende midler til dagtilbudsområdet efter For at sikre en bedre start for børnene i folkeskolen afsættes flere ressourcer til indsats i børnehaverne jf. nedenfor. Førskoleindsats i børnehaverne Der afsættes 2 mio. kr. til en førskoleindsats i 2016, 2 mio. kr. i 2017 og Opnormering daginstitutioner Der afsættes årligt 1 mio. kr. til opnormering i dagtilbud i perioden Dagtilbudsområdet Forventninger til udviklingen i antallet af 0-2 årige og 3-5 årige børn i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen for fremgår af nedenstående tabel: Antal børn fordelt på alderskategorier - dagtilbudsområdet Antal 0-2 årige Antal 3-5 årige

160 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Der er i budgettet for 2016 og overslagsårene indregnet mængdekorrektioner, der afspejler udviklingen i antallet af børn i ovenstående alderskategorier i kommunen. Ressourcetildelingsmodellen på dagtilbudsområdet dækker daginstitutioner og dagpleje. Den tager overordnet udgangspunkt i en fast rammebudgettering på grundlag af ovennævnte mængdekorrektioner.

161 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Myndighedsafdelingen Beskrivelse af området Myndighedsafdelingens primære opgave er at behandle underretninger samt lave undersøgelser og handleplaner med henblik på at vurdere behovet for støtte og eventuel iværksættelse af foranstaltninger til børn, unge og deres familier. Myndighedsafdelingen er opdelt i 3 teams; Børne- og familieteam for familier med børn i alderen 0 15 år og for unge mellem år med omfattende handicap, der gør, at de ikke kan profitere af et afklaringsforløb i ungeteamet, samt unge der ikke har et hjælpebehov efter det fyldte 18. år. Ungeteam for unge i alderen år, undtagen de unge, som er under børne- og familieteamet. Voksenteam for borgere over 30 år. Samt unge over 18 år med omfattende handicap, der gør, at de ikke kan profitere af et afklaringsforløb i ungeteamet. Myndighedsafdelingen visiterer primært til Norddjurs Kommunes egne tilbud - herunder Norddjurs Børnecenter, Familiehuset og øvrige døgntilbud, som organisatorisk er placeret under socialområdet. Desuden kan der i særlige situationer, hvis det bedst imødekommer barnets eller den unges behov, visiteres til private opholdssteder, særlige dagtilbud og andre kommunale eller regionale institutioner. Området er organiseret efter en model, hvor budgetterne er fordelt mellem aftaleenhederne på socialområdet (fast budgetramme), og ikke efter en traditionel BUM model, hvor der afregnes i forhold til belægning eller støttebehov. Myndighedsafdelingens nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2016: Døgninstitutioner 29% Merudgift/tabt arbejdsfortjeneste 5% Socialøkonomiske fripladser 2% Forebyggende foranstaltninger 23% Plejefamilier og opholdssteder 41% Anm.: *Refusionsindtægter er indregnet under de enkelte områder.

162 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Politiske visioner og udviklingsmål I myndighedsafdelingen vil der i de kommende år bl.a. være særlig fokus på følgende indsatsområder: Sammenhængende børnepolitik Formålet med politikken er at skabe en tæt kobling mellem kommunernes generelle, forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Integrationspolitikken Norddjurs Kommune har de seneste år oplevet en betydelig stigning i antallet af flygtninge og indvandrere, der er omfattet af den tre-årige integrationsperiode, hvor Norddjurs Kommune har ansvaret for modtagelsen, boligplacering, sprogundervisning mv. Jævnfør integrationspolitikken skal der være fokus på: o Den gode modtagelse o Øget beskæftigelsesfrekvens o Børn og familier, som trives o Tilegnelse af det danske sprog og dansk kultur. I takt med den større flygtningestrøm skal der med henvisning til integrationspolitikken også ske en boligplacering i den vestlige del af kommunen - specielt for familier med børn, hvor der til formålet er etableret modtagerklasser. Implementering af øvrige politikker Myndighedsafdelingen skal medvirke til at implementere socialpolitikken, handicappolitikken, ungdomspolitikken og sundhedspolitikken. Udarbejdelse en socialpolitik Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarderne på børne- og ungeområdet opdateres løbende, og de mere sammenhængende kvalitetsstandarder skal implementeres og have borgeren i centrum. Indsatstrappen Der skal fortsat være fokus på forbruget på området for udsatte børn og unge. Den overordnede strategi er fortsat, at valget af indsatser for udsatte børn og unge sker med den mindst muligt indgribende indsats i nærmiljøet eller så tæt på nærmiljøet som muligt. I alle anbringelsessager benyttes indsatstrappen, hvor der på faglig forsvarlig vis udarbejdes handleplaner, hvor målet er at komme ned ad indsatstrappen. Samarbejde med Socialstyrelsens Task Force I 2015 har Task Forcen og Norddjurs Kommune lavet aftale om et længerevarende samarbejdsforløb, som skal kvalitetssikre og kvalitetsudvikle myndighedsafdelingens sagsbehandling. Samarbejdsforløbet tager udgangspunkt i Task Forcens analyserapport fra december Samarbejdsforløbet vedrører både kompetenceudvikling af alle rådgivere, der arbejder med udsatte børn og unge samt udarbejdelse og implementering af retningslinjer. Når samarbejdsforløbet med Task Forcen er afsluttet, udarbejder Task Forcen en statusrapport for de igangsatte aktiviteter, og i hvilken grad Task Forcens anbefalinger er blevet implementeret og de videre anbefalinger. Tværfagligt samarbejde, forebyggende indsats og håndtering af underretninger Der skal arbejdes videre med koordinering og samarbejde om underretninger, så det sikres, at der fortsat ageres rettidigt og fortolkes ensartet på alle underretninger. Dette medfører også, at der i samarbejde med skole- og dagtilbud samt socialområdet iværksættes et kompetenceudviklingsforløb i samarbejde med Socialstyrelsens Task Force, således det sikres, at der sker en tidlig opsporing af børn og unge, der er i mistrivsel. Der-

163 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget ved kan myndighedsafdelingen handle rettidigt og med den samlede mindst indgribende indsats. Sårbare gravide Det skal sikres, at der sker en tidlig og forebyggende indsats i forhold til sårbare gravide. Der vil således ved sårbare gravide blive lavet en vurdering af barnets risiko med henblik på, at der tidligt kan iværksættes den nødvendige indsats. DUBU DUBU blev taget i brug i efteråret 2014 med henblik på at understøtte, at sagsbehandlingen sker i overensstemmelse med lovgivningens krav og med henblik på at støtte sagsbehandleren i en faglig god udredning af barnets behov for hjælp ved brug af ICS metoden. Der skal ske en kvalitetssikring i anvendelsen af. DUBU er således under fortsat videreudvikling af IT-leverandøren, hvilket medfører, at der løbende udvikles nye funktioner, som skal implementeres. Must Win Battles I de enkelte aftaleenheder i hele velfærdsforvaltningen arbejdes der med Must Win Battles. Must Win Battles et værktøj, der har til formål skabe det fokus, der er nødvendigt for, at den enkelte aftaleenhed når sine vigtigste mål. Arbejdet med at skabe fokus og prioritering af hovedopgaverne ved hjælp af Must Win Battles er påbegyndt ultimo 2014 og fortsætter som et vigtigt ledelsesværktøj i 2016 og de efterfølgende år. Budgettal Myndighedsafdelingen Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 93,4 91,8 90,9 90,0 Socialøkonomiske fripladser 1,6 1,6 1,6 1,6 Kontaktperson- og ledsageordninger * 0,0 0,0 0,0 0,0 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 40,9 40,9 40,9 40,9 21,0 20,7 20,7 20,7 Døgninstitutioner for børn og unge 27,7 26,4 25,5 24,6 Sikrede døgninstitutioner 2,1 2,1 2,1 2,1 Udenfor serviceramme: -1,1-1,1-1,1-1,1 Merudgift tabt arbejdsfortjeneste 4,4 4,4 4,4 4,4 Refusionsindtægter -5,4-5,4-5,4-5,4 Myndighedsafdelingen i alt 92,3 90,8 89,9 89,0 Anm.: *Der er et budget på 0,02 mio. kr. i hvert budgetår. Budgetforudsætninger Budgetterne i myndighedsafdelingen reguleres ikke med befolkningsudviklingen, da der er tale om en fast rammebudgettering. Der er i myndighedsafdelingen indregnet en budgetkorrektion på samlet 2,1 mio. kr. i 2016, 1,2 mio. kr. i 2017, 0,3 mio. kr. i 2018 og -0,6 mio. kr. i Korrektionen er foretaget på baggrund af stigende antal anbringelser og forebyggende foranstaltninger. Samtidig foretages der en

164 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget opnormering i myndighedsafdelingen, hvor der ansættes flere sagsbehandlere, dermed forventes på sigt at udgifterne til anbringelser og forebyggende foranstaltninger vil falde. Aktivitetsdata For budget 2016 forventes følgende aktivitetsdata for de specifikke budgetområder. Område Medio 2015 antal 2016 Forventet antal** Opgørelsesmetode Socialøkonomiske fripladser: Dagpleje 5 5 Bevillinger Børnehave Bevillinger Skolefritidsordning Bevillinger Klub Bevillinger Kontaktperson- og ledsagerordning * Personer Plejefamilier og opholdssteder: - Plejefamilier Børn/unge - Netværksplejefamilier Anbringelser/årspersoner - Opholdssteder Anbringelser/årspersoner - Kost- og efterskoler 3 3 Årspersoner - Eget værelse 1 4 Årspersoner Forebyggende foranstaltninger: - Aflastning i kommunale eller regionale institutioner Aflastninger - Aflastning i plejefamilier Aflastninger Døgninstitution for børn og unge (Norddjurs Børnecenter) Personer Døgninstitutioner (ud over egne tilbud under socialområdet) Aflastninger Anbringelser i sikrede institutioner 1 0 Aflastninger Merudgifter til forsørgelse af børn i eget hjem Personer Anm.: * Kommunen skal tilbyde op til 15 timers ledsagelse månedligt til unge mellem 16 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varig nedsættelse af den fysiske eller psykiske funktionsevne. ** Forventningen er baseret på kendte sager. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Samling af tilbud for åben rådgivning Der skal foretages en samling af tilbud om åben anonym rådgivning og etablering af bedre sammenhæng mellem tilbud i Familiehuset, PPR og myndighedsafdelingen.

165 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Socialområdet Beskrivelse af området Norddjurs Kommune driver tilbud for børn og unge med særlige behov. Norddjurs Børnecenter, Familiehusene, ungdomskonsulenten samt PLUS 2 og Unghuset er de aktuelle tilbud. Visitationen til institutionerne sker fra myndighedsafdelingen. Herudover har socialområdet budgetansvaret for UngNorddjurs, den kommunale tandpleje, sundhedsplejen, samt behandling af unge stofmisbrugere. Socialområdet er organiseret med en socialchef og to områdeledere. Udover tilbuddene på børnog ungeområdet, dækker socialområdet også tilbud på voksen handicap- og psykiatriområdet. Socialområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2016: Norddjurs Børnecenter 19% UngNorddjurs 27% Familiehuset 18% Tandpleje 19% Unghusene 11% Sundhedsplejen 6% Anm.: * Andre kulturelle opgaver og Sundhedsfremme og forebyggelse er ikke angivet i figuren, da de udgør mindre end 1 pct. Politiske visioner og udviklingsmål Socialområdet vil i 2016 fortsat have et særligt fokus på opbygningen af socialområdet, samt udbygningen og udviklingen af det tværgående samarbejde med såvel de øvrige dele af velfærdsforvaltningen, som de mange andre relevante interessenter i og udenfor Norddjurs Kommune. På socialområdet vil der fortsat være et særligt fokus på udvikling af nye og ændrede servicetilbud på det samlede socialområde. Herudover vil det løbende blive vurderet, hvordan der kan skabes bedre sammenhæng i tilbuddene. Etablering af videns netværk er også et udviklingsmål for såvel socialområdet, som den øvrige del af velfærdsforvaltningen.

166 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Implementering og udarbejdelse af nye politikker Gennem det seneste år er der vedtaget en lang række nye politikker i Norddjurs Kommune, som alle har væsentlig betydning for udviklingen af tilbuddene på socialområdet. Der er udarbejdet nye politikker på følgende områder: Sammenhængende børnepolitik Sundhedspolitik Velfærdsteknologipolitik Ungdomspolitik Handicappolitik Integrationspolitik Frivilligpolitik Politik for inklusion og tidlig indsats Overbygningspolitik. Kvalitetsstandarder Tilbuddene på socialområdet udarbejder løbende kvalitetsstandarder. På socialområdet er der kvalitetsstandarder på følgende områder: Familiehusets tilbud Heltidsundervisningen i UngNorddjurs Juniorklubtilbud i UngNorddjurs Norddjurs børnecenters tilbud Botilbud til unge Støtte-kontakttilbud til unge Sundhedsplejens tilbud Tandplejens tilbud. Derudover skal der i 2016 sættes fokus på at udarbejde nye tværgående og sammenhængende kvalitetsstandarder på området. Desuden er der aktuelt iværksat et arbejde med udarbejdelse af en ny socialpolitik. I de enkelte aftaleenheder i hele velfærdsforvaltningen arbejdes der med Must Win Battles. Must Win Battles et værktøj, der har til formål skabe det fokus, der er nødvendigt for, at den enkelte aftaleenhed når sine vigtigste mål. Arbejdet med at skabe fokus og prioritering af hovedopgaverne ved hjælp af Must Win Battles er påbegyndt ultimo 2014 og fortsætter som et vigtigt ledelsesværktøj i 2016 og de efterfølgende år.

167 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Budgettal Socialområdet Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 91,1 90,8 90,7 90,5 Andre kulturelle opgaver (Ungdomsskolen) 0,1 0,1 0,1 0,1 Ungdomsskolevirksomhed 24,3 24,0 23,9 23,7 Kommunal tandpleje 17,0 16,9 16,9 16,8 Sundhedsfremme og forebyggelse 0,6 0,6 0,6 0,6 Kommunal sundhedspleje 5,2 5,2 5,2 5,3 Plejefamiler og opholdssteder mv. for børn og unge (Unghusene) 10,3 10,3 10,3 10,3 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge (Familiehuset) 16,1 16,1 16,1 16,1 Døgninstitutioner for børn og unge (Norddjurs Børnecenter) 17,6 17,6 17,6 17,6 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Socialområdet i alt 91,1 90,8 90,7 90,5 Budgetforudsætninger Ungdomsskolevirksomhed, tandplejen og sundhedsplejens budgetter for mængdereguleres i forhold til befolkningsprognosen for De andre områder reguleres ikke, men lønbudgetterne følger det generelle lønskøn. De rammeaftalebelagte områder følger de fælles retningslinjer for udarbejdelsen af budgetter og takster. Ungdomsskolevirksomhed Forventninger til udviklingen i antallet af årige børn og unge i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen for fremgår af nedenstående tabel: Antal børn og unge fordelt på alderskategori Ungdomsskolevirksomhed: Antal årige Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Elevmægling I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 blev det besluttet at afsætte midler til UngNorddjurs til en styrkelse af den forebyggende indsats iblandt unge. I 2016 og overslagsårene var budgetudvidelsen på 1,4 mio. kr. Budgetudvidelsen er bl.a. blevet anvendt en udbredelse af elevmægling til alle skoler i kommunen (0,290 mio. kr.) og et rådighedsbeløb til særlige eller akutte indsatser (0,040 mio. kr.). Det vurderes, at det vil være muligt at ophøre med tilskuddet til elevmæglingsordningen og fjerne det afsatte rådighedsbeløb fra og med medio 2016 dvs. 0,155 mio. kr. i 2016 og 0,309 mio. kr. i Skater Der afsættes et årligt beløb til drift af skaterhal i Grenaa jf. aftale om udmøntning af ekstraordinære anlægsmidler i 2015.

168 Budgetbemærkninger Børne- og ungdomsudvalget Kommunal tandpleje Forventninger til udviklingen i antallet af 0-17 årige børn og unge i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen for fremgår af nedenstående tabel: Antal børn og unge fordelt på alderskategori Tandplejen: Antal 0-17 årige Familiehuset og sundhedsplejen Forventninger til udviklingen i antallet af 0-6-årige børn i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen for fremgår af nedenstående tabel: Antal børn fordelt på alderskategori Sundhedsplejen: Antal 0-6 årige Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Samling af tilbud for åben rådgivning Der skal foretages en samling af tilbud om åben anonym rådgivning og etablering af bedre sammenhæng mellem tilbud i Familiehuset, PPR og myndighedsafdelingen. Norddjurs Børnecenter Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Ekstra pladser i Norddjurs Børnecenter Der oprettes nye pladser på Norddjurs Børnecenter og samtidig udvides centrets målgruppe. Herved vil det være muligt at opnå en helårlig driftsbesparelse på ca. 1,0 mio. kr. Udvidelsen af antallet pladser forudsætter, at Familiehusets / sundhedsplejens nuværende aktiviteter på Trekanten i Grenaa flyttes til ledige lokaler i vuggestuen Åboulevarden. Lokalerne på Åboulevarden er placeret i umiddelbar nærhed af Familiehusets lokaler på Gymnasievej, idet de to matrikler grænser op til hinanden.

169 Erhvervsudvalget

170 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Budgetbemærkninger - Erhvervsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2016 Erhvervsservice og iværksætteri 27% Erhvervsudvalget 0,4% Turisme 67% Andre udvalg 99,6% Erhvervsudviklingspulje 6% Erhvervsudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 9,4 10,3 10,3 10,3 Erhvervsudviklingspuljen 0,6 0,8 0,9 0,9 Turisme 6,3 7,1 7,1 7,1 Erhvervsservice og iværksætteri 2,6 2,5 2,3 2,3 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Udvalget i alt 9,4 10,3 10,3 10,3 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2016 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2015 Regnskab 2014 Regeringens lov- og cirkulæreprogram Månedlige budgetopfølgninger i 2015

171 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Budgetaftalen mellem Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Helle Plougmann (udenfor partierne) 8.1 Erhvervsområdet generelt Erhvervsservice og erhvervsudvikling. Turismeudvikling herunder driftstilskud til Kattegatcentret Samarbejde med Væksthus Midtjylland, Business Region Aarhus og Central Denmark EU Office. Området er reguleret af lov om erhvervsfremme. Politiske visioner og udviklingsmål Norddjurs Kommunes erhvervspolitik er rammen for arbejdet med erhvervsudvikling og erhvervsservice i kommunen. Der er udpeget fire erhvervsområder, energi/miljø, fødevarer, turisme og transport som har en særlig tyngde i Norddjurs Kommune, og som med den rette indsats danner rammen om ny erhvervsudvikling. Herudover betegnes Grenaa Havn som en fokuserede indsats, som knytter an til Norddjurs Kommunes styrkepositioner: Fødevarer, Energi og miljø samt Turisme og virksomhedsnetværk vigtige fokusområder, som har potentialer for tiltrækning af virksomheder og dermed skabelse af arbejdspladser og tiltrækning af nye borgere. 8.2 Erhvervsudviklingspuljen Beskrivelse af området Der er oprindelig afsat en udviklingspulje på 1,0 mio. kr. i 2015 og overslagsårene Puljen anvendes primært som medfinansiering til eksterne puljer, hvor erhvervsudvikling og turisme har mulighed for at opnå finansiering gennem EU-midler, statslige eller regionale midler samt fonde. Politiske visioner og udviklingsmål Visionen i Norddjurs Kommunes udviklingsstrategi er den overordnede ramme for anvendelsen af erhvervsudviklingspuljens midler, der konkret udmønter mål beskrevet i erhvervspolitikken og den fælles turismestrategi for Djursland. Budgettal Erhvervsudviklingspuljen Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 0,6 0,8 0,9 0,9 Erhvervsudviklingspuljen 0,6 0,8 0,9 0,9 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Området i alt 0,6 0,8 0,9 0,9

172 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Budgetforudsætninger Erhvervsudviklingspuljen udgør oprindelig 1 mio. kr. årligt. Der er af puljens budgetgrundlag for 2016 og overslagsårene på forhånd anvendt 0,1 mio. kr. til forøget tilskud til Business Region Aarhus. For 2016 og 2017 er der for hvert af årene anvendt 0,05 mio. kr. til VækstNorddjurs og 0,1 mio. kr. til testprojekt tangdyrkning. I budgetgrundlaget for 2016 er der derudover anvendt 0,1 mio. kr. til projektet fra infrastruktur og trafikmodeller til mobilitet og adfærd og 0,1 mio. kr. til projekt fortsat indsats Games R US. 8.3 Turisme Beskrivelse af området Turisme er et af de erhvervsmæssige styrkeområder i Norddjurs Kommune. Turismeopgaven udføres af Destination Djursland, som er den fælles turismeorganisation på Djursland etableret i samarbejde med Syddjurs Kommune. Organisationen er etableret i regi af DUR Djurslands Udviklingsråd, som er destinationens bestyrelse. Destination Djurslands hovedfokus er udvikling af Djursland som kystferiedestination og markedsføring af Djursland. Der lægges i de kommende år op til et tættere samarbejde i relation til Business Region Aarhus. Turistområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2016: Turisme aktiviteter 3% Tilskud til turistformål 97% Politiske visioner og udviklingsmål Den fælles turismestrategi for Djursland skal lede frem i mod kvalitetsudvikling i turismeproduktet, højere omsætning, flere gæster i skuldersæsonen og bedre kendskab til Djursland som turistmål. Norddjurs, Syddjurs og Aarhus kommuner har besluttet at der skal etableres et tættere samarbejde mellem Destination Djursland og Visit Aarhus.

173 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Målsætninger Opfyldelse af turismestrategiens målsætning påhviler Destination Djursland. Målsætningerne omhandler flere turister, bedre omsætning og højere kvalitet i turismeproduktet. Budgettal Området Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 6,3 7,1 7,1 7,1 Tilskud til turistformål 6,1 7,1 7,1 7,1 Turisme aktiviteter 0,2 0,0 0,0 0,0 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Området i alt 6,3 7,1 7,1 7,1 Budgetforudsætninger I forbindelse med udarbejdelsen af en fælles turismestrategi for Djursland vil der i de kommende år blive arbejdet med udvikling af turismefaciliteter. Arbejdet udføres i det fælles samarbejde om udvikling af turisme på Djursland med Destination Djursland som projektejer og Syddjurs og Norddjurs kommuner som projektpartnere. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Omlægning af turistindsats Der tilføres ressourcer på 0,5 mio. kr. årligt for perioden til den lokale turistservice som følge af, at det er besluttet, at Destination Djursland skal bruge en større del af sit budget på international markedsføring i samarbejde med VisitAarhus. De øvrige midler på turismeområdet er bundet op på tilskud til Kattegatcentret og Havets Hus. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Kattegatcenteret udviklingsbidrag Der afsættes et udviklingsbidrag til den fortsatte udvikling af Kattegatcentret. Tilskuddet i udgør i alt yderligere 2 mio. kr. årligt i udviklingsbidrag. Forslaget skal ses i sammenhæng med beløb afsat under medfinansieringspuljen og afsendte ansøgninger, der på sigt kan medføre bedre driftsøkonomi i centret, grundet flere gæster. Norddjurs Kommune arbejder herudover med projekter, som helt eller delvist understøtter turismeudviklingen i kommunen. Turismen måles samlet på Djursland, da området opfatter sig som et samlet ferieturismemål med en fælles organisering af arbejdet med turismen gennem Destination Djursland. Under turisme aktiviteter figurerer normalt en række turismeprojekter som typisk er helt eller delvis finansieret af erhvervsudviklingspuljen. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag:

174 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Thomasminde, Fjellerup Der afsættes i ,2 mio. kr. til mindre renoveringsopgaver. 8.4 Erhvervsservice og iværksætteri Beskrivelse af området Området omfatter: o o Erhvervsservice og erhvervsudvikling. Samarbejde med Væksthus Midtjylland, Business Region Aarhus og Central Denmark EU Office. Erhvervsservice og iværksætteri s nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2016: Erhvervsrettet øvrige 31% Erhvervsrettet tilskud 69% Politiske visioner og udviklingsmål Erhvervspolitik Kommunalbestyrelsen har vedtaget Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune , som er revideret august Den erhvervspolitiske vision er, at Norddjurs Kommune udnytter sin tætte beliggenhed til vækstcentret Østjylland til at skabe ny vækst i virksomheder og iværksætteri samt tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Norddjurs Kommune udvikler sig dermed til at være det yderområde i Danmark, der skaber mest vækst. Målsætninger Det er målet med Norddjurs Kommunes erhvervspolitik, at fastholde eksisterende virksomheder i kommunen samt tiltrække nye virksomheder såvel i form af tilflyttende virksomheder som etablering af nye virksomheder gennem iværksætteri.

175 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Det skal ske gennem strategiske samarbejder med kommunerne i det østjyske vækstcenter, øget kontakt med videnmiljøer, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutioner, erhvervsudviklingsprojekter samt synliggørelse af Norddjurs Kommunes fordele som erhvervs- og bosætningskommune. Initiativer udvikles i en tæt dialog med erhvervslivet i kommunen. Indsatserne i erhvervspolitikken tager udgangspunkt i de erhvervsmæssige styrkepositioner, der er i Norddjurs Kommune. Det er erhvervsområder, som omfatter flere forskellige brancher. Styrkepositioner er herudover defineret som erhvervsområder, der med en særlig indsats kan ske en vækst inden for. I Norddjurs Kommune er energi og miljø, fødevarer, turisme og transport styrkepositioner. Herudover er der tre særlige indsatområder, der handler om etablering af netværk og klynger, udvikling af Grenaa Havn og Havets Muligheder. Som særlige initiativer er der afsat midler på budgettet til en styrket erhvervsindsats i forbindelse med tiltrækning af nye virksomheder til Grenaa Havn. Der er ligeledes afsat midler til udvikling af ungemiljøet i Grenaa og campus i forbindelse med ungdomsuddannelserne. Budgettal Området Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 2,6 2,5 2,3 2,3 Erhvervsrettede tilskud 1,8 1,8 1,7 1,7 Erhvervsrettede i øvrigt 0,8 0,7 0,5 0,5 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Området i alt 2,6 2,5 2,3 2,3 Budgetforudsætninger Området omfatter en lang række udviklingsprojekter, som skal skabe vækst og udvikling i Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune tilbyder vejledning af virksomheder og iværksættere i start og udvikling af virksomheder i samarbejde med Væksthus Midtjylland, som gennemfører den basale lokale erhvervsservice med en koordineret indsats sammen med kultur og udvikling. Der er et tæt samarbejde med Væksthus Midtjylland og erhvervsområdet om erhvervsservice for iværksættere og virksomheder, idet Væksthus Midtjylland administrerer en lang række virksomhedsudviklingsprogrammer og startprogrammer for iværksættere for det midtjyske vækstforum. Samarbejdet er baseret på en resultatkontrakt som Norddjurs Kommune har med Væksthus Midtjylland. Der er afsat 0,5 mio. kr. for at understøtte initiativer vedrørende erhvervsmæssig vækst og udvikling samt branding af Norddjurs Kommune. I forhold til erhvervsudvikling drejer det sig om deltagelse i erhvervssamarbejdet Business Region Århus, som omfatter Århus, Randers, Silkeborg, Samsø, Odder, Skanderborg, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner. Samarbejdet har som formål at skabe erhvervsudvikling i det geografiske område gennem projekter, som kommuner løser bedre sammen end hver for sig.

176 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Østjylland er Danmarks næststørste vækstregion. Og der er behov for fortsat udvikling og styrkelse af det østjyske område i fællesskab med alle de øvrige kommuner i Østjylland via BRA. Der er nu 11 kommuner i samarbejdet som repræsenterer ca indbyggere. Der er enighed om at styrke samarbejdet mellem kommunerne og det lokale erhvervsliv. Samarbejdet kan understøtte den østjyske vækstregions store potentiale for at skabe mere vækst og udvikling i Danmark. Endvidere har Norddjurs Kommune et medlemskab af Central Denmark EU Office, som de 19 kommuner i Region Midtjylland og regionen finansierer med henblik på at følge mulighederne for at få EU-finansiering til udviklingsprojekter. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Genanvendelse Genindvinding og et samarbejde mellem Grenaa Havn, lokale virksomheder og Reno Djurs er et erhvervsudviklingsområde, som ønskes prioriteret i erhvervsudvalget.

177 Kultur- og udviklingsudvalget

178 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Budgetbemærkninger - Kultur- og udviklingsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2016 Kultur- og udviklingsudvalget 2% Udviklingsområdet 5% Andre udvalg 98% Kulturområdet 92% Udviklingspuljen 3% Kultur- og udviklingsudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 48,5 47,9 47,4 47,3 Udviklingspuljen 1,5 1,7 1,7 1,7 Kulturområdet 44,6 43,8 43,2 43,2 Udviklingsområdet 2,4 2,4 2,4 2,4 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Udvalget i alt 48,5 47,9 47,4 47,3 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2016 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2015 Regnskab 2014 Regeringens lov- og cirkulæreprogram Månedlige budgetopfølgninger i 2015 Budgetaftalen mellem Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Helle Plougmann (udenfor partierne).

179 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget 9.1 Udviklingspuljen Beskrivelse af området Der er afsat en udviklingspulje på 1,4 mio. kr. i 2016 og 1,5 mio. kr. for hver af overslagsårene på kultur- og udviklingsområdet. Der er af puljens budgetgrundlag anvendt 0,1 mio. kr. for år 2016 til Kulturværksted i Auning. Puljen anvendes primært som medfinansiering til eksterne puljer, hvor kultur- og udviklingsområdet har mulighed for at opnå finansiering gennem EU-midler, statslige eller regionale midler samt fonde. Kulturelle aktiviteter samt eventuelle yderligere midler til kulturby 2017 aktiviteter finansieres ligeledes af udviklingspuljen. Politiske visioner og udviklingsmål Visionen i Norddjurs Kommunes udviklingsstrategi er den overordnede ramme for anvendelsen af udviklingspuljens midler, der konkret udmønter mål beskrevet i kommuneplanen, kultur- og fritidspolitikken, landdistriktspolitikken og friluftspolitikken. Budgettal Udviklingspuljen (i mio. kr.) Udviklingspuljen 1,5 1,7 1,7 1,7 Udviklingspuljen i alt 1,5 1,7 1,7 1,7 Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Samling af puljer på kultur- og udviklingsudvalgets område Puljer i udviklingsforvaltningen vedrørende kultur- og udviklingsområdet (kulturpulje, strakspulje, folkeoplysningspuljen og fritidspulje) samles i udviklingspuljen og reduceres med 0,270 mio. kr.

180 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget 9.2 Kulturområdet Beskrivelse af området Kultur- og fritidsområdet omfatter: I Norddjurs Kommune findes: Administration af folkeoplysningsloven 1 hovedbibliotek samt 3 lokalbiblioteker, 30 forsamlingshuse, 9 Fritidsfaciliteter og fritidsaktiviteter kulturhuse, 1 kulturskole, 8 haller, 2 Drift af biblioteker og kulturskole museer, ca. 200 foreninger, 3 Kulturaftale i Kulturring Østjylland med forenings-drevne og et kommunalt egnsarkiv, 8 tilskudsberettigede Samsø, Odder, Favrskov, Skanderborg og aftenskoler m.v. Syddjurs kommuner Kulturby Aarhus 2017 projekter Museum Østjylland Øvrige tværkommunale kulturprojekter, samarbejde med kulturinstitutioner Udviklingsprojekter i forbindelse med kultur- og fritidsområdet Børneteater Tilskud til kulturinstitutioner (Gammel Estrup - Herregårdsmuseet, Kulturhuset Pavillonen, Baunhøj Mølle, Museum Østjylland, Kulturhuset Stationen). Området er reguleret af Folkeoplysningsloven, Musikskoleloven, Teaterloven, Museumsloven og Biblioteksloven. Udviklingsaktiviteter på området er ikke omfattet af lovgivningen men vedtaget af kultur- og udviklingsudvalget og kommunalbestyrelsen gennem politiske visioner og målsætninger. Kulturområdets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2016: Frivilligt folkeoplys. foreningsarbejde 3% Lokaletilskud 19% Stadion og idrætsanlæg 16% Folkeoplysende voksenundervisning 3% Andre kulturelle opgaver 10% Musikarrangementer 5% Teatre 0% Museer 13% Folkebiblioteker 31%

181 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Politiske visioner og udviklingsmål I Norddjurs Kommune prioriteres kultur og fritid højt. Kommunen er præget af stort engagement og mange ildsjæle. Kultur- og fritidspolitikken danner rammerne for arbejdet på området. Visionen for kultur og fritid er: Indlevelse og inddragelse udfoldelse og oplevelse for alle i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune findes et bredt og mangfoldigt kultur og foreningsliv med både fyrtårne og forsamlingskultur, som fremmer livskvalitet, bosætning og turisme. På kultur- og fritidsområdet er der afsat særlige midler til det videre arbejde med multifunktionelle fritidsfaciliteter, ridecenterstruktur og renovering af idrætshaller og anlæg. Målsætninger Målsætningerne er de pejlemærker, som Norddjurs Kommune i samarbejde med fritids- og kulturlivets aktører vil styre efter. Til de enkelte målsætninger knytter sig en række indsatsområder. Der bliver hvert år beskrevet konkrete handlinger, som knytter sig til indsatsområderne, så politikken skaber synlige forandringer til gavn for kommunens borgere. Norddjurs Kommunes kultur- og fritidspolitik har fire målsætninger: Børn og unge Nye brugere På tværs af kommunegrænser Kommunikation og synliggørelse Børn og unge Der skal sættes fokus på kultur- og fritidslivets tilbud for børn og unge, som er fundamentet i kommunen. Der arbejdes på at kunne tilbyde et sjovt, sundt og udviklende idræts-, kultur- og fritidsliv sammen med andre. Det skal ske i samarbejde med de frivillige, ildsjæle, børnebyer, kulturskolen, skoler og professionelle kulturinstitutioner. Nye brugere Kultur- og fritidslivets tilbud bliver flittigt brugt at både børn, unge, voksne, og ældre borgere. Men det er målet, at endnu flere benytter sig af de tilbud, der er i kommunen, eller selv tager initiativ til at være aktive. Borgere, der i forvejen benytter kultur- og fritidslivet i én sammenhæng, skal inspireres til at få glæde af tilbuddene i en anden sammenhæng. Der er en gruppe borgere, som endnu ikke benytter faciliteterne og mulighederne i kommunen. Der skal derfor sættes fokus på at udvikle både eksisterende og nye tilbud til disse grupper eller engagere dem i at skabe aktiviteter, som de synes er spændende. Det tilstræbes, at kultur- og fritidslivets tilbud også kan skabe værdi hos både turister og potentielle tilflyttere. På tværs af kommunegrænser

182 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Samarbejde på tværs af kommune- og landegrænser skal prioriteres og udvikles. Det stiller krav til prioritering af samarbejde på tværs og åbenhed for nye samarbejdsrelationer. Kraftværket.com er et godt eksempel på samarbejde på tværs af kommunegrænsen. Kraftværket.com er en streetfacilitet i et gammelt halmvarmeværk, og under opbygning af frivillige ildsjæle fra hele Djursland. Det er Nord- og Syddjurs kommuner, der i fællesskab har igangsat arbejdet og indgået en samarbejdsaftale om driften af stedet. Kommunikation og synliggørelse Norddjurs Kommune skal have fokus på kommunikation og synliggørelse. Der findes et rigt og varieret udbud af kultur- og fritidstilbud og mange forskellige interessegrupper og foreninger. Norddjurs Kommune skal aktivt medvirke til at formidle tilbuddene og skabe aktiviteter, hvor de forskellige parter kan mødes og udvikle netværker og samarbejde. Norddjurs Kommune skal desuden arbejde for, at forskellige samarbejdspartnere kan mødes i fora, hvor det er muligt at udveksle erfaringer og styrke netværker både i cyberspace og i den fysiske verden. I udviklingen af kultur- og fritidsområdet vil gentænkning af eksisterende faciliteter og aktiviteter, partnerskaber og tværfaglighed være nøgleord. Kulturaftalen i Kulturring Østjylland for perioden koncentrerer sig om overskriften GENTÆNK om 3 indsatsområder med i alt 9 projekter der gennemføres periodiseret over de fire år. Indsatsområderne er: Kultur på tværs Skabende kunst Kulturarv og kulturlandskaber i bevægelse Budgettal Kulturområdet Drift (i mio. kr.) Stadion og idrætsanlæg 7,0 7,0 7,0 7,0 Folkebiblioteker 13,9 12,9 12,9 12,8 Museer 5,6 5,6 5,6 5,6 Teatre 0,2 0,2 0,2 0,2 Musikarrangementer 2,4 2,4 2,4 2,4 Andre kulturelle opgaver 4,3 4,5 4,0 3,9 Folkeoplysende voksenundervisning 1,2 1,2 1,2 1,2 Frivilligt folkeoplys. foreningsarbejde 1,5 1,5 1,5 1,5 Lokaletilskud 8,5 8,5 8,5 8,5 Kulturområdet i alt 44,6 43,8 43,2 43,1

183 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Budgetforudsætninger Stadion og idrætsanlæg samt andre fritidsfaciliteter Området omfatter tilskud til drift af forskellige idrætsanlæg og en pulje til renovering af haller og idrætsanlæg. Pulje til renovering af idrætshaller og idrætsanlæg Puljen indgår i driftsbudgettet med 2 mio. kr. i 2016 og overslagsår. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Renoveringspulje haller Pulje til renovering af idrætshaller halveres fra årligt at udgøre 2 mio. til fremover at udgøre 1 mio. kr. Forslaget skal ses i sammenhæng med det samlede anlægsbudget, der stiller krav om skarp prioritering af medfinansiering til projekter, hvortil der er opnået eller forventes ekstern støtte udefra. Den selvejende institution Grenaa Idrætscenter og Svømmehal (GIS) Der er indgået driftsaftale med bestyrelsen for den selvejende institution Grenaa Idrætscenter og Svømmehal. Driftsaftalen betyder, at bestyrelsen er forpligtet til at drive og udvikle idrætsanlægget inkl. baneanlægget. GIS disponerer selv over økonomien. Driftsaftalen indebærer desuden at GIS driver boldbaneanlægget ved Åstrup Fritidscenter og kunstgræsbanen ved GIS. Ridehaller Djurslands Rideklub modtager driftstilskud i henhold til driftsaftale. Aftalen indebærer, at rideklubben ikke kan søge lokaletilskud. Den kommunale bygningsmasse i rideklubben er i 2013 overdraget til Djurslands Rideklub, og de varetager derfor driften af alle bygninger, herunder både stald, ridehaller og rytterstue. Dolmer-, Gl. Estrup-, Nørre Djurs-, Vivild- og Ørsted rideklubber modtager lokaletilskud i henhold til folkeoplysningsloven på 75 % af udgifterne til rytterstue og ridehal med reduktion i forhold til medlemmer over 25 år. Stald og rytterstue i Ørsted Rideklub er kommunale ligesom bygningerne inkl. foreningsejet hal ligger på kommunal jord. Folkebiblioteker Området dækker folkebiblioteket Grenaa Bibliotek som hovedbibliotek inkl. Anholt, og lokalbibliotekerne Ørum Bibliotek, Ørsted Bibliotek og Auning Bibliotek (Kulturperronen) samt fællesudgifter til administration, IT, kørsel, udbringningsordninger også kaldet lokalservice - og bogen-kommer ordning. Kulturperronen, Auning bibliotek Der er følgende åbningstimer:

184 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Grenaa Anholt Ørum Ørsted Auning Åbne timer pr. uge Selvbetjent Åbningstid Åbningstiden omfatter lørdagsåbent således: Hovedbiblioteket hver lørdag hele året. Lokalbibliotekerne hver lørdag kl fra september til maj. Lokalbibliotekerne holder 3 ugers sommerlukning. Antal budgetterede årsværk i biblioteker udgør: Grenaa Ørum Ørsted Auning I alt I alt 13,6 2,9 2,9 2,8 22,2 Budgettet indeholder i alt 0,2 mio. kr. til udbringningsordninger/lokalservice og til øget indsats på bogen-kommer ordning. Udbringningsordningerne øger servicen over for borgere med stor afstand til et bibliotek. Den ekstra indsats på bogen-kommer ordningen sikrer, at servicen for ældre gangbesværede og handicappede er et tilbud, der omfatter hele Norddjurs Kommune. Folkebibliotekernes samlede besøgstal er i perioden fra 2012 til 2014 faldet med besøg, mens antallet af fysiske udlån er faldet med ca udlån. Tendensen med faldende udlån og stagnerende besøgstal følger den nationale tendens. Antal besøgende i 2012, 2013 og 2014: Antal besøgende De aktuelle besøgstal for 1. halvår af 2014 er på personer, mens der i 1. halvår af 2013 var besøgende. Et fald i besøgstallet på personer. Antal udlån i 2012, 2013 og 2014: Fysiske udlån Net-udlån Samlet udlånstal Digital borgervejledning: Lektioner Deltagere Individuel vejledning af borgere og virksomheder tælles som 1 lektion. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag:

185 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Biblioteksområdet folkebiblioteker og skolebiblioteker Det skal vurderes, om der kan skabes tværgående effekter mellem Skole- og folkebiblioteker. Det skal sikres, at biblioteker fortsat er kulturelle samlingssteder. Dermed trækkes forslag om konkrete besparelser vedrørende selvbetjening på Ørsted bibliotek og besparelser på skolebiblioteksområdet tilbage. Der udmøntes en samlet besparelse på hele området på 1 mio. kr. i 2016 stigende til 2 mio. kr. i Det realistiske i besparelsen på ekstra 1. mio. kr. i 2017 vurderes i forbindelse med budgetforhandlinger for På bagrund af et oplæg til, hvordan besparelsen kan opnås, skal der samtidig tages stilling til konsekvenser for de pågældende skoler og biblioteker. Museer Museerne omfatter Museum Østjylland og Gammel Estrup Herregårdsmuseum samt Dansk Landbrugsmuseum Gammel Estrup. Museum Østjylland er navnet på fusionen pr. 1. januar 2011 af de statsanerkendte museer i Grenaa, Ebeltoft og Randers, hvor henholdsvis Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune og Randers Kommune er hovedtilskudsydere. Der opnås stordriftsfordele, større synlighed, markant forbedret og moderniseret formidling, øgede samarbejdsmuligheder og et større publikumstal er allerede en konsekvens. Herudover imødegås Kulturstyrelsens krav til kvaliteten af museernes arbejdsområder og opgaver. Norddjurs Kommune støtter statsinstitutionen Dansk Landbrugsmuseum Gammel Estrup med et årligt driftstilskud samt den selvejende institution statsanerkendte Gammel Estrup Herregårdsmuseum med årligt tilskud dels til driften, og dels tilskud til at holde museet vinteråbent. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Skoletjeneste Gl. Estrup Tilskud til skoletjeneste på Gl. Estrup Herregårdsmuseet på årligt 0,250 mio. kr., da kulturministeriet har frafaldet sit bidrag. Besøgende på Museum Østjylland i 2014 I 2014 var der gæster i Museum Østjylland fordelt med gæster i Grenaa, gæster i Ebeltoft og gæster i Randers. Samlet set en forøgelse på gæster i forhold til Med mere end gæster er Museum Østjylland et af de mest besøgte museer i landet. Blandt de statsanerkendte kulturhistoriske museer kommer Museum Østjylland således ind på en tiendeplads blandt danske museer målt på besøgstal. Til museumsformål er der endvidere afsat 0,253 mio. kr. for 2016 og i overslagsårene. Teatre Teatre omfatter køb af forestillingerne til børn i alderen 3 6 år samt et årligt tilskud der udbetales til Kulturhuset Pavillonen til køb af 4 6 teaterforestillinger til voksne.

186 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Målet er at give børn og voksne tilbud om teater af kunstnerisk høj kvalitet. Der er oprettet et børneteatersamvirke der udvælger og bestiller et antal forestillinger til børn i alderen 3 6 år. Musikarrangementer (Kulturskolen) Børn, unge og voksne i kommunen tilbydes undervisning i musik, drama og billedkunst. Der er til området afsat 65 kr. pr. indbygger. Der er ca. 450 elever og 26 lærere. Kulturskolen har en bred vifte af musiktilbud for børn, unge og voksne. Lige fra en legende begynderundervisning til den mere konservatorierelevante undervisning. Der undervises i et bredt udvalg af instrumenter og stilarter, og der er et mangfoldigt tilbud i holdundervisning. Til etablering af talentmiljø for børn og unge inden for dans, drama, billedkunst og musik er der årligt afsat 0,1 mio. kr. Inden for billedkunst tilbydes en meget varieret undervisning af høj kvalitet. Undervisningen er for børn og unge, som ønsker at udvikle deres kreative evner og forståelse for kunst. Drama er et fritidstilbud til børn og unge. Der undervises i de grundlæggende skuespilteknikker, karakterarbejde, stemme- og kropsudtryk, sammenspil og improvisation. Kulturskolen har udarbejdet en strategiplan, som bl.a. sætter fokus på tværfagligheden mellem de kreative fag og inklusion af socialt udsatte. Betalingsprincipper er fastlagt i henhold til bekendtgørelse af lov om musik, hvoraf det fremgår at musikskoleelevernes betaling for undervisningen ikke overstiger 1/3 af bruttoudgiften ved skolens drift. Egenbetalingen for elever på 25 år og derover udgør 100 %. Betalingens størrelse fremgår af takstbladet til budgettet og godkendes i forbindelse med vedtagelse af budgettet. Til nedbringelse af ventelisten er der årligt afsat 0,1 mio. kr. på Kulturskolen. Der er til kulturskolen årligt afsat 0,350 mio. kr. til husleje til Kulturhus Pavillonen i Grenaa. Forligsparterne er enige om at arbejde for at styrke Pavillonen som kommunens kulturhus, herunder centrum for talentarbejdet på kulturområdet og meget gerne som statsanerkendt regionalt spillested. Et vigtigt led heri er at samle Kulturskolens aktiviteter i Pavillonen. Norddjurs Kommune har tidligere givet 7,4 mio. kr. til udvidelse af bestående scene og ombygning af faciliteter for optrædende. Pavillonen ønsker nu at anlægge en ny lokalscene med café placeret ud om Grenaaen. For at kvalificere dette arbejde og samtidig skabe rammerne for at Kulturskolen kan samle nogle af sine aktiviteter i Pavillonen (der vil fortsat være aktiviteter ude på skolerne), er der gennemført en analyse af den samlede fremtidssikringsplan. Analysen er gennemført af PLUSS i samarbejde med Norddjurs Kommune, Pavillonen og Kulturskolen. Andre kulturelle opgaver Andre kulturelle opgaver omfatter følgende:

187 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Andre kulturelle opgaver Drift (i mio. kr.) Kulturhuse 3,0 2,9 2,9 2,9 Forsamlingshuse 0,1 0,1 0,1 0,1 Kulturelle puljebeløb 0,0 0,0 0,0 0,0 Kulturprojekter 0,8 1,1 0,6 0,5 Egnsarkiver 0,4 0,4 0,4 0,4 Andre kulturelle opgaver i alt 4,3 4,5 4,0 3,9 Kulturhuse Kulturhuset Pavillonen: Der er indgået driftsaftale med Foreningen Kulturhuset Pavillonen. Aftalen forudsætter, at der ydes tilskud til den ordinære drift, tilskud til aktiviteter (musik), ind- og udvendig vedligeholdelse samt lokaletilskud i forbindelse med fritidsbrugeres benyttelse af huset. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Kulturhuset Pavillonens position som områdets største kulturhus og kulturelle fyrtårn på musikområdet skal udbygges og styrkes meget gerne med status som statsanerkendt regionalt spillested og med et endnu stærkere fokus på talentudvikling. Synergien ved Kultuskolens indflytning i Pavillonen skal udnyttes fuldt ud med nye samarbejder og innovative tiltag mellem vækstlag og det etablerede musikmiljø. Lokalerne i Pavillonen skal gentænkes og give plads til, at talenterne kan udfolde sig. Norddjurs Kommune bakker op om bestyrelsens fortsatte arbejde med at styrke Pavillonens position som regionalt, kulturelt fyrtårn og centrum for talentudvikling jf. beslutning i kommunalbestyrelsen. Kulturværksted i Auning: Der er afsat midler til lokaleleje til og med Små kulturhuse Omfatter følgende huse: Baunhøj Mølle, Albøgegården, Stationen Trustrup, Enslevgården ved Grenaa, Fjellerup Kulturcenter og medborgerhus i den tidligere SFO på Voldby Skole samt en biblioteksfilial, der fungerer som lokalt kulturhus i Gjerrild. Desuden er der afsat midler til musikarrangementer i Pakhuset, Allingåbro og Stenvad Mosebrugscenter. Forsamlingshuse Der er et driftstilskud på ca. 0,1 mio. kr. til de ca. 30 forsamlingshusbygninger. Der er udarbejdet retningslinjer for en pulje som tilskud til bygningsmæssige forbedringer. Kulturelle puljebeløb Der ydes støtte til nyskabende og inspirerende kulturelle aktiviteter. Støtten skal fremme kulturelle aktiviteter inden for alle kunstarter. Enkeltpersoner, kommunale institutioner, grupper og foreninger kan søge kulturpuljen. Principper for tildeling: Der ydes støtte i form af underskudsgaranti og/eller direkte tilskud.

188 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Der lægges vægt på det kulturelle, det kunstneriske og/eller det musiske indhold. Arrangementet skal gennemføres i Norddjurs Kommune. Dog kan tværkommunale projekter i særlige tilfælde støttes. Som hovedregel ydes der støtte til et projekt i èt år i særlige tilfælde max. to år. Der ydes som hovedregel ikke støtte til inventar, bygningsændringer eller rejser. Projekter skal være rettet mod en åben bredere kreds og skal være offentligt tilgængelige institutionsprojekter og lignende støttes ikke. Norddjurs Kommunes Kulturelle Samvirke får de indkomne ansøgninger til udtalelse. Dog afvises ansøgninger administrativt uden høring, hvis tilskudsprincipperne ikke er opfyldt. Kompetencen til at bevilge tilskud er delegeret til kultur- og udviklingsafdelingen. Beslutningerne skal offentliggøres og have størst mulig omtale. Der kan efter udtalelse fra Kulturelt Samvirke - fastsættes et tema forud for den årlige indkaldelse af ansøgninger. Strakspulje Af hensyn til spontant opståede gode ideer er der oprettet en pulje. Kulturafdelingen har kompetencen til at fordele midlerne. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Samling af puljer på kultur- og udviklingsudvalgets område Puljer i udviklingsforvaltningen vedrørende kultur- og udviklingsområdet (kulturpulje, strakspulje, folkeoplysningspuljen og fritidspulje) samles i udviklingspuljen og reduceres med 0,270 mio. kr. Kulturprojekter Voksenkultur Omfatter følgende aktiviteter: Kulturdag, Liv i forsamlingshusene, kortræf Djursland, og tilskud til en række kunst- og musikforeninger. Børnekultur Omfatter: Kulturdag, kortræf Djursland, Børnekulturugen i efterårsferien og sommerferieaktiviteter. Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad Der er igangsat en række aktiviteter så Norddjurs Kommune støtter op om Kulturby Der er i budgettet afsat 1,254 mio. kr. som Norddjurs Kommunes bidrag til Kulturby Kulturring Østjylland Bidrag til Kulturring Østjylland er afsat med 0,108 mio. kr. årligt. Egnsarkiver

189 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Arkiverne omfatter det kommunale egnsarkiv i Grenaa og de 3 foreningsdrevne arkiver i tidligere Sønderhald-, Rougsø- og Nørre Djurs Kommuner. Folkeoplysning Folkeoplysningsområdet omfatter tilskud til voksenundervisning i aftenskolerne, tilskud til aktiviteter i børne- og ungdomsforeningerne, lokaletilskud til foreninger og tilskud til selvejende idrætshaller. Området administreres efter folkeoplysningsloven og regler vedtaget i kommunalbestyrelsen. Der er desuden afsat puljemidler til udvikling af folkeoplysningsområdet samt kompetenceudvikling af trænere og ledere. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Samling af puljer på kultur- og udviklingsudvalgets område Puljer i udviklingsforvaltningen vedrørende kultur- og udviklingsområdet (kulturpulje, strakspulje, folkeoplysningspuljen og fritidspulje) samles i udviklingspuljen og reduceres med 0,270 mio. kr. Voksenundervisning i aftenskolerne Der fastsættes en beløbsramme til den folkeoplysende voksenundervisning. Tilskud ydes på grundlag af aftenskolens forventede lønudgift i tilskudsåret. Det beløb, der er afsat, fordeles forholdsmæssigt mellem de godkendte ansøgende foreninger. Budgettet til aftenskolerne svarer til et tilsagn på 73 % af det maksimale tilskud. Aktivitetstilskud Til godkendte foreninger med aktiviteter for børn og unge under 25 år udbetales et aktivitetstilskud pr. medlem på 163 kr. pr. år. Tilskuddet ydes efter ansøgning fra foreningerne. Gebyrbetaling Nuværende regler for gebyrbetaling er vedtaget i Kommunalbestyrelse i Gebyrreglerne betyder, at alle foreningerne bidrager til at sikre ensartede vilkår for at dyrke idræt i Norddjurs Kommune. Lokaletilskud til foreninger og tilskud til selvejende idrætshaller Lokaletilskud til foreninger beregnes en gang årligt og refunderes med 75 % af tilskudsberettigede udgifter. Der er indgået drifts- og samarbejdsaftaler om kommunalt tilskud og vilkårene herfor. Aftalerne omfatter Auning Idræts- og Kulturcenter, Rougsøhallen, Allingåbrohallen, Ørum Aktivcenter, Nørre Djurs Hallen, Åstrup Fritidscenter, Grenaa Idrætscenter samt Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole. Der er desuden indgået aftaler om benyttelse af halfaciliteter på Djurslands Efterskole. Der er afsat en pulje til renovering af idrætshaller og idrætsanlæg. Foreningsmedlemmer pr. 31. december: Medlemmer Idrætsforeninger Spejderforeninger

190 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Rideklubber Bemærk: Tallene er ikke udtryk for det samlede konkrete antal personer i foreningerne, men foreningstal overordnet set. Flere personer kan optræde i flere foreninger, og dermed bidrage til et højere tal. Analyse af folkeoplysningsområdet Der foreligger en analyse af folkeoplysningsområdet. Målet med analysen er at skabe et oplyst grundlag at træffe beslutning på, vedrørende eventuel omfordeling eller tilførsel af midler på et afgrænset område inden for fritidsområdet. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Fritidsanalysen Der afsættes et beløb på 0,5 mio. kr. til udmøntning af forslag i forbindelse med den gennemførte fritidsanalyse. Der skal anvendes 0,250 mio. kr. til at løse problemstillingen i Auning. Øvrige kortsigtede problemer kan indgå, idet det forudsættes, at der i 2017 findes en endelig løsning for den fremtidige økonomi på fritidsområdet. 9.3 Udviklingsområdet Beskrivelse af området Udviklingsområdet omfatter: Bosætning Byudvikling og landdistriktsudvikling Naturformidling Planlægning med udarbejdelse af planstrategi og kommuneplan, udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplaner Driftstilskud til udvalgte institutioner og attraktioner (Fjordcentret, Djursland for Fuld Damp, Stenvad Mosebrugscenter) Området er reguleret af planloven. En række udviklingsaktiviteter på området er ikke omfattet af lovgivningen men vedtaget af kultur- og udviklingsudvalget og kommunalbestyrelsen gennem politiske visioner og målsætninger.

191 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Udviklingsområdets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget 2016: Udvikling af yder- og landdistriktområde 24% Andre fritidsfaciliteter 76% Politiske visioner og udviklingsmål De politiske visioner på planlægningsområdet er beskrevet i udviklingsstrategien for Norddjurs Kommune, som er vedtaget i Planstrategi/udviklingsstrategi Planstrategien i Norddjurs Kommune kaldet udviklingsstrategien lægger de strategiske spor for kommunens udvikling og lægger op til næste kommuneplanrevision. I 2015 skal udviklingsstrategien være færdigrevideret og vedtaget, som optakt til de kommende to års arbejde med kommuneplanrevision og som ramme for øvrige kommunale politkker og strategier. Kommuneplan Kommuneplan 2013 for Norddjurs er et vigtigt redskab til at sikre sammenhæng og grundlag for prioritering, når der skal vælges indsatsområder, der har til formål at styrke og udvikle Norddjurs Kommune. Med kommuneplanen bliver der til enhver tid udlagt tilstrækkeligt med arealer til byudvikling for så vidt angår boliger, institutionsformål og erhverv, ligesom den indeholder mål, retningslinjer og rammer for den udvikling, der skal ske inden for de næste 12 år. Kommuneplanen indeholder retningslinjer for planlægningen og en lang række mål for de enkelte temaer, som kommuneplanen skal omfatte. Kommuneplanen skal tages op til revision hvert fjerde år og revideres til vedtagelse i Lokalplaner En lokalplan er en detaljeret plan med bindende bestemmelser for et bestemt område i kommunen. Lokalplanen kan bl.a. bestemme, hvordan lokalplanområdet må anvendes, placering og omfang af bebyggelse, højde af bebyggelse, veje, friarealer m.m. og materialevalg og udseende.

192 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Lokalplanen regulerer udelukkende fremtidige forhold, og eksisterende lovlige forhold kan således fortsætte som hidtil. Lokalplaner igangsættes og udarbejdes i det omfang behovet opstår. Landdistriktspolitik Norddjurs Kommunes landdistriktspolitik danner rammen om initiativer til udvikling af landdistrikter i kommunen. Landdistriktspolitikkens vision er, at det gode liv på landet udfolder sig hver dag i Norddjurs Kommune. Det gode liv er kendetegnet ved, at borgerne kan leve et sammenhængende liv i Norddjurs Kommune med arbejde, familie, nære relationer og udviklende oplevelser. Forudsætningen er, at der bor mennesker på landet i dag, som vil bidrage til at skabe liv og sammenhængskraft, og at der fortsat kommer mennesker til, som vil engagere sig i udviklingen og bidrage med nye impulser. Det er kommunalbestyrelsens mål med landdistriktspolitikken, at: Understøtte vilkårene for at bo og arbejde på landet for nuværende borgere og samtidig tiltrække nye. Skabe sammenhængskraft mellem land og by og samtidig styrke udviklingen i landdistrikterne. Skabe sammenhæng mellem de forskellige kommunale indsatser, der tilsammen er med til at sætte rammerne for udviklingen af det gode liv på landet i Norddjurs Kommune. Sundhed, bæredygtighed og kvalitet vægtes højt i planlægning, indsatser og projekter. Norddjurs og Grenaa som ungdomskommune og by Med vedtagelsen af en ungdomspolitik har Norddjurs Kommune en række forslag udformet af unge, der kan bidrage til at gøre kommunen til en kommune for unge. Grenaa Gymnasium, der udvider, Viden Djurs, der udvider, og den nyligt indviede Social- og Sundhedsskole udgør tilsammen et varieret tilbud om ungdomsuddannelse i Grenaa. Med bygning af ungdomsboliger på GD-grunden etableres bomuligheder for den stigende gruppe af unge, der søger uddannelse i Grenaa, og sammen med eksisterende kollegiefaciliteter vil de indtil videre opfylde behovet for bomulighed i tilknytning til uddannelse i Grenaa. Kommunens investeringer i et ungdoms- og uddannelsesmiljø sker naturligt i Grenaa, men med reservation af et beløb til etablering af en afdeling af Viden Djurs i Auning udvides det uddannelsesmæssige potentiale til den vestlige del af kommunen. I de kommende år søges ungemiljøet styrket fysisk gennem områdefornyelsesprogrammet for Grenaa.

193 Budgetbemærkninger Kultur- og udviklingsudvalget Budgettal Udviklingsområdet Drift (i mio. kr.) Andre fritidsfaciliteter 1,8 1,8 1,8 1,8 Udvikling af yder- og landdistriktområder 0,6 0,6 0,6 0,6 Udviklingsområdet i alt 2,4 2,4 2,4 2,4 Budgetforudsætninger Andre fritidsfaciliteter Området omfatter driften af Naturcenter Norddjurs, som drives af Kyst- og Fjordcentret. Naturcenter Norddjurs har som kerneopgave at formidle om naturen i forhold til borgere og turister i hele Norddjurs Kommune med base i Kyst- og Fjordcentret i Voer, Blå Flag-stationen i Fjellerup og Grenaa. Udvikling af yder- og landdistriktområder Området omfatter en række projekter, der er helt eller delvis finansieret af udviklingspuljen. I 2016 fortsætter kultur- og udvikling sine aktiviteter med at udvikle de to hovedbyer, Grenaa og Auning. I Grenaa er der fokus på udvikling af bymidten, området omkring ungdomsuddannelserne og sydhavnen. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Fiskeplads på Grenaa Havn Det undersøges, om der er praktisk mulighed for at etablere en havvendt og handicapvenlig lystfiskerplads på syd-molen i Grenaa. Der tages i den forbindelse kontakt til Grenaa Havn, der er ejer af molen. Finansieringen må forventes at skulle findes i udviklingspuljerne i kommunen eller gennem ekstern finansiering. Sydhavnen Der udarbejdes et oplæg om det eksisterende plangrundlag for Sydhavnen og de omkringliggende gader samt den oprindelige Sydhavnsplan, der præsenteres for Grenaa Havn og interessenter på Grenaa Havn.

194 Miljø- og teknikudvalget

195 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2016 Andre udvalg 97% Miljø- og teknikudvalget 3% Byg og miljø 11% Vej og ejendom 40% Sekretariat 49% Miljø- og teknikudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 76,9 74,4 73,6 73,6 Serviceniveau på miljø- og teknikområdet -1,0-2,0-2,0-2,0 Sekretariat Udviklingsforvaltningen 38,9 38,0 38,0 38,0 Vej og ejendom 30,4 29,8 29,0 29,0 Byg og miljø 8,6 8,6 8,6 8,6 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Serviceniveau på miljø- og teknikområdet justeres af Miljø- og teknikudvalget. Til grund for budgetlægningen for 2016 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2015 Regnskab 2014 Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for Månedlige budgetopfølgninger i 2015 Budgetaftalen mellem Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Helle Plougmann (udenfor partierne) - 1 -

196 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Sekretariat Udviklingsforvaltningen Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter redningsberedskab, kollektiv trafik samt GIS og Kort. Sekretariatets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2016: Betaling til fælleskommunalt beredskab 22% GIS og kort 1% Kollektiv trafik 77% Budgettal Området Drift (i mio. kr.) Tinglysning v. lån til betaling af ejendomsskat * 0,1 0,1 0,1 0,1 Betaling til Fælleskommunalt Redningsberedskab 8,5 7,8 7,8 7,8 GIS og kort 0,5 0,5 0,5 0,5 Kollektiv trafik 29,8 29,7 29,7 29,7 Moselund ** 0,0 0,0 0,0 0,0 Området i alt 38,9 38,0 38,0 38,0 Anm.: * Tinglysning vedrører tinglysningsafgift for lån til betaling af ejendomsskatter samt kloakeringsafgifter for pensionister mv. i henhold til gældende regler. ** Budgetområdet Moselund omfatter udgiftsbudget på 0,4 mio. kr. samt indtægtsbudget på 0,4 mio. kr. vedrørende redningsberedskabets kursuscenter. Redningsberedskab Beskrivelse af området Fra 2016 indgår Norddjurs Kommune i et nyt fælleskommunalt redningsberedskab sammen med Syddjurs, Favrskov og Randers Kommune. Dette budgetområde omfatter betaling til fælleskommunalt redningsberedskab samt redningsberedskabets kursusvirksomhed Moselund. Redningsberedskabet råder over 9 stationer, hvoraf 4 er beliggende i Norddjurs Kommune i Grenaa, Fjellerup, Allingåbro og Anholt

197 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Politiske visioner og udviklingsmål Regeringen og KL har indgået aftale om det fremtidige beredskab. Aftalen indebærer, at kommunerne senest 1. januar 2016 skal etablere sig i nye, tværkommunale samarbejder og derved reducere antallet af beredskabsenheder. Samtidig var der enighed om, at der herved kan opnås betydelige effektiviseringsgevinster. Beredskaberne i Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov Kommuner har besluttet at sammenlægge deres beredskaber. Det nye fælles beredskab, Beredskab og Sikkerhed Randers, Favrskov, Djursland, etableres som et 60 fællesskab og træder i kraft 1. januar Der er pr. 1. juni 2015 ansat en beredskabsdirektør for det det nye fælles beredskab. Aftalen mellem regeringen og KL betyder, at Beredskab og Sikkerhed Randers, Favrskov, Djursland skal reducere budgettet med ca. 6,8 mio. kr. svarende til ca. 15 % af det samlede budget. Den politiske styregruppe for Beredskab og Sikkerhed har indstillet til byråd og kommunalbestyrelser, at det videre arbejde med effektiviseringer af beredskabet forløber i 2 faser. I fase 1 indarbejdes effektiviserings- og harmoniseringsforslag svarende til 3 mio. kr. fra Det sker med udgangspunkt i det udarbejdede oplæg til Ændringskatalog, version 6, som også omfatter en revudering af aftalerne med Falck. Forslagene skal implementeres i 2016 på baggrund af en risikobaseret dimensioneringsplan, der forventes vedtaget i byråd/ kommunalbestyrelser i december I fase 2 udarbejdes forslag til en ændret opgaveløsning på baggrund af nye principper for dimensionering, som fastsættes af byråd/ kommunalbestyrelser. Forslaget, som skal realisere en besparelse på 3,8 mio. kr. fra 2017, skal være klar til den politiske behandling senest juni Budgettet for Norddjurs Kommunes betaling til det fælleskommunale redningsberedskab er, som følge af den indgåede aftale mellem Regeringen og KL, reduceret med i alt 1,173 mio. kr. årligt i Målsætninger Redningsberedskabets mål og opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende farer herfor. Beredskabet skal endvidere kunne indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats ved brand eller overhængende fare for brand, ved sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker til lands, skibsulykker ved kaj, redningsopgaver i søer, moser, åer og havne, brønd - og højderedningsulykker, naturkatastrofer, og uheld med farlige stoffer på landjorden i søer, moser, åer og havne. I forbindelse med udrykning skal beredskabet afgå indenfor 5 minutter. Beredskabet skal under normale vejrforhold være fremme, i større byer indenfor 10 minutter, i landområder indenfor 17 minutter og bådberedskabet indenfor 30 minutter. Tiderne forventes overholdt i 96 % af udrykningerne. Budgetforudsætninger Betaling til fælleskommunalt redningsberedskab omfatter Norddjurs Kommunes andel af udgifter og indtægter vedr. det fælleskommunale redningsberedskab for Norddjurs- og Syddjurs Kommuner, idet Norddjurs- og Syddjurs Kommuner har indgået en samarbejdsaftale til opfyldelse af kommunernes forpligtelser efter beredskabsloven. Det overordnede ansvar for det fælles redningsberedskab varetages af en fælles beredskabskommission

198 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Budgetforslaget for det fælles redningsberedskab behandles af beredskabskommissionen og skal godkendes af de to kommunalbestyrelser. Norddjurs Kommune er administrationskommune for samordningsaftalen for det samordnede beredskab og modtager herfor et administrationsbidrag på 3 % af redningsberedskabets bruttoudgifter. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Beredskabet Det er ikke muligt for beredskabet at effektivisere, så besparelsen fuldt ud kan gennemføres i Hermed opnås sikkerhed for, at der ikke sker reduktion af responstider i beredskabet i Der tilføres derfor 0,749 mio. kr. til Norddjurs Kommunes betaling til det fælles beredskab. Geografisk information systemer (GIS) Beskrivelse af område Fælles udgifter til Geografisk information systemer (GIS) afholdes af sekretariatet. Udgifter udover det budgetterede beløb opkræves og fordeles efter en fordelingsnøgle i Udviklingsforvaltningen. Det budgetterede beløb på 0,5 mio. kr. udgør en del af de samlede udgifter til Kort og GIS. Udgiften varierer mellem årene. Kommunerne er forpligtet til at vedligeholde og stille offentlige geografiske data til rådighed for offentligheden og de fællesoffentlige databaser. De geografiske data danner grundlag for myndighedernes sagsbehandling og planlægningsopgaver og er offentligt tilgængelige bl.a. via web-gis på kommunens hjemmeside og kort.arealinfo.dk Kollektiv trafik Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter bus- og færgedrift. I Norddjurs Kommune findes 3 kommunalt drevne færgeruter Politiske visioner og udviklingsmål Aarhus Letbane og Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune bliver ved Aarhus Letbanes åbning i 2017 bundet direkte sammen med det fremtidige letbanesystem i Aarhus og Østjylland. Dette er en positiv mulighed for hele Norddjurs Kommune at blive en stærkere del af væksten i Østjylland og Aarhus. For Grenaa og Trustrup vil de eksisterende stationer skulle indrettes til at modtage letbanen. Desuden er der mulighed for yderligere stoppesteder i Norddjurs Kommune på Grenaa Havn, såfremt der træffes beslutning om tilkøb og syd for Grenaa på den strækning, der under alle omstændigheder bliver en del af letbanen. Med de afsatte budgetbeløb forberedes Trustrup Station på den fremtidige letbane. Samtidig skabes grundlaget for at arbejde for et stoppested syd for Grenaa. Der vil imidlertid være afledte udviklingsmuligheder både i Trustrup og syd for Grenaa, som Norddjurs Kommune direkte - 4 -

199 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget må støtte. Der er således en række forslag i Trustrup, som må indgå i Kultur- og udviklingsudvalgets arbejde i de kommende år. De positive konsekvenser ved åbning af stoppested syd for Grenaa må ligeledes udvikles. Der er i letbanelovgivningen åbnet mulighed for tilkøb af en forlængelse af letbanen til Grenaa Havn med flere muligheder. Forligspartierne i Folketinget har i januar 2014 besluttet, at afsætte midler til en hastighedsopgradering af strækningen Ryomgaard-Grenaa, som er en forudsætning for letbanens forlængelse til Grenaa Havn. Aarhus Letbane har afsluttet kontraktforhandlingerne med den kommende leverandør, hvorefter det er oplyst, at prisen for forlængelsen udgør 55,0 mio. kr. Kommunalbestyrelsen har endnu ikke taget beslutning, om man vil benytte sig af optionen om forlængelse af letbanen til Grenaa Havn. Grenaa Station skal indrettes som fremtidig letbanestation. Ændring i konsekvens af dette skal ses i sammenhæng med det afsatte beløb til byfornyelse i Grenaa. Aarhus Letbane kan dog få positive konsekvenser for de dele af kommune, der ikke direkte er en del af letbanen. Den midterste og især den vestlige del af kommunen kan med ændringer i busruter og etablering af pendlerpladser på stationer i Syddjurs Kommune få hurtigere og lettere adgang til Aarhus. Der skal således udarbejdes forslag til eventuelle ændringer i busruter og rutedækning, der kan bidrage til, at den øvrige del af kommunen også knyttes tættest muligt på Aarhus Letbane. I samarbejde med Syddjurs Kommune søges etableret pendlerfaciliteter, der sikrer effektive om- og påstigningsmuligheder for borgere fra den vestlige og midterste del af Norddjurs Kommune. Målsætninger Mål for kollektiv trafik De kollektive transporttilbud forbedres, gennem større fleksibilitet og mobilitet De nuværende regionale busforbindelser skal som minimum fastholdes. De lokale busruter justeres løbende for at opnå den bedst mulige betjening ud fra en samlet vurdering De nuværende færgeforbindelser fastholdes Budgettal Kollektiv trafik Drift (i mio. kr.) Kollektiv trafik fælles formål 1,1 0,9 0,9 0,9 Busdrift 17,6 17,7 17,7 17,7 Grenaa-Anholt Færgefart 8,9 8,9 8,9 8,9 Færger Randers Fjord 2,2 2,2 2,2 2,2 Kollektiv trafik i alt 29,8 29,7 29,7 29,7 Budgetforudsætninger Budgetrammen for buskørsel er stort set videreført uændret i forhold til Eventuelle afvigelser i forhold budgetrammen afventer de nye køreplaner og Midttrafiks endelige budget Udover betalingen til Midttrafik er der budgetteret med udgifter, som ikke indgår i administrationsbidrag til Midttrafik, herunder trafikterminal, stoppestandere, læskærme m.v. Ordningen med gratis internetadgang i busserene er gjort permanent. Telebusserne er erstattet af Flextur, der er et supplement til den kollektive trafik. Der er ingen stoppesteder og køreplaner, men der er stadig samkørsel med andre kunder ligesom i bus og tog. Flextur kan bruges til f.eks. besøg, fritidsinteresser, læge, indkøb eller andre aktiviteter. Der - 5 -

200 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget køres i perioden fra kl alle ugens dage på nær den 24. og 31. december. Flextur, der er et tilbud til alle, administreres via Midttrafiks turbestilling og er delvist brugerbetalt. I Norddjurs kommune, skal brugeren betale 4 kr. pr. kilometer (minimum 30 kr. pr. tur). Restudgiften for turen betales af kommunen. Grenaa-Anholt Færgefart administreres af Stena Line i henhold til betjeningsaftale. Basisbudgettet for Grenaa-Anholt Færgefart er udarbejdet af Stena Line, og behandlet i færgeudvalget. Budgetforslaget indgår i kommunalbestyrelsens behandling af kommunens årsbudget. I færgens budget indgår et statstilskud på ca. 0,6 mio. kr. årlig til kompensation for gratis færgetransport for øboere. Der er budgetteret med en mindreindtægt på 1,9 mio. kr. som følge af nedsættelse af taksterne for godstransport på Grenaa-Anholt overfarten. Nedsættelsen er sket i.h.t. Økonomi- og indenrigsministeriets bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer. Norddjurs kommune har fået tildelt et tilskud på 1,9 mio. kr. i 2016 til dækning af mindreindtægten ved nedsættelsen. Færgerne på Randers Fjord drives i fællesskab med Randers Kommune. Administrations- og driftsansvar er placeret hos Randers Kommune iflg. betjeningsoverenskomst. Basisbudgettet for Udbyhøj Kabelfærge og Mellerup-Voer Færgefart er udarbejdet af driftslederen for Randers Fjords Færgefart og Randers Kommune. Den budgetterede nettoudgift i 2016 udgør 2,2 mio. kr. Vej og ejendom Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter jordforsyningen udlejning og forpagtning samt vedligeholdelse af ubebyggede grunde. Fritidsområder drift og vedligehold af grønne områder, boldbaner og offentlige strande. Vejområdet vejmyndighedsopgaven, vejvedligeholdelse, broer, vintertjeneste og parkeringskontrol. Fælles bygningsvedligeholdelse klimaskærm og tekniske installationer samt udvendige faste belægninger ved hovedparten af de offentlige ejendomme. Ejendomsadministration af kommunale udlejningsejendomme samt midlertidigt tomme bygninger. Vej- og ejendomsområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2016: Ejendomsadm. og bygningsvedligehold 10% Offentlige toiletter 4% Fritidsområdet 13% Veje, materielgård 73% Budgettal - 6 -

201 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Området Drift (i mio. kr.) Jordforsyning -1,3-1,3-1,3-1,3 Fritidsområder 4,0 4,0 4,0 4,0 Veje, materielgårde 23,3 22,8 22,4 22,4 Ejendomsadministration, fælles bygningsvedligeholdelse samt offentlige toiletter 4,5 4,3 3,9 3,9 Havne* 0,0 0,0 0,0 0,0 Området i alt 30,4 29,8 29,0 29,0 Anm.: * Budgetområdet Havne omfatter udgifter på 0,3 mio. kr. og indtægter på 0,3 mio. kr. vedr. den kommunalt ejede lystbådehavn i Grenaa. Den indgåede lejekontrakt mellem Norddjurs Kommune og Grenaa Lystbådehavns Fond løber til og med Udviklingsforvaltningen har forlænget kontrakten med foreløbig 1 år. Jordforsyning Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter indtægter og udgifter i forbindelse med udlejning/ forpagtning af kommunale jordlodder, for eksempel landbrugsparceller, oplagspladser samt vedligeholdelse af ubebyggede grunde m.v. I Norddjurs Kommune findes et svingende antal byggemodnede grunde til salg samt adskillige kommunalt ejede, bortforpagtede jordlodder Politiske visioner og udviklingsmål Der findes p.t. ingen politikker eller deciderede kommuneplanafsnit, der beskriver visioner og udviklingsmål for Jordforsyningsområdet. Udlejning styres ved indgåelse af forpagtningskontrakter samt udstedelse af grundejertilladelser med diverse forbehold. Målsætninger For byggemodnede, usolgte grunde er det målsætningen, at de ved løbende vedligeholdelse stedse fremstår med et acceptabelt præg, som virker indbydende for interesserede købere, der ønsker at bosætte sig i området. Den løbende drift omfatter derudover alle fremtidige fællesarealer i byggemodningen, indtil de overgår til en grundejerforening, når en lokalplanbestemt procentdel grunde er solgt. Budgetforudsætninger Driften består af græsklipning, oprydning samt beskæring af beplantning. Herudover er der indtægter fra udlejning af kommunale jordlodder. På anlægsområdet gælder princippet om at jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Der er i budgetprocessen kommet fokus på nødvendigheden af en registrering og plejebeskrivelse af eksisterende usolgte grunde og fællesarealer

202 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Forpagtningsindtægt ved jordkøb omkring den nye omfartsvej I budgetaftalen er indarbejdet en forpagtningsindtægt for den jord, som Norddjurs Kommune har erhvervet sig til fremtidig erhvervsudvikling nær den nye omfartsvej i Grenaa. Forpagtningsindtægten kan medvirke til at finansiere afdrag på den låneoptagelse, der sker i forbindelse med erhvervelsen af jord til erhvervsformål. Fritidsområder Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter drift og vedligeholdelse af grønne områder og naturpladser samt vedligeholdelse af baner på idrætsanlæg (ekskl. Grenaa Idrætscenter, Åstrup Idrætscenter og Trustrup Stadion) Politiske visioner og udviklingsmål I Norddjurs Kommune findes 200 ha rekreative parker, 10 legepladser, kolonihaver, 17 idrætsanlæg/stadions og 10 offentlige badestrande fordelt på 114 km kystlinje Norddjurs Kommune er rig på natur. Kystlinjen, der med sine 114 km inkluderer Randers Fjord samt Anholt, har flotte badestrande med god badevandskvalitet. Kommuneplan Borgerne i Norddjurs Kommune skal have gode muligheder for friluftsliv. Pleje og udvikling af de rekreative områder skal sikre oplevelsesrigdommen. For at sikre den fornødne planlægning og indsats, skal der udarbejdes en natur- og friluftspolitik, der overordnet beskriver, hvilke elementer der fremover skal arbejdes med for at styrke borgernes sundhed, adgang til naturen og interesse for at dyrke friluftslivet Kultur- og friluftspolitik Byrum og grønne områder udvikles til møde- og aktivitetssteder. Der sikres en bedre udnyttelse af eksisterende byrum og grønne områder med henblik på at skabe rammer og plads til udfoldelse Målsætninger Det er en målsætning, at områderne drives og vedligeholdes på en sådan måde, at borgere og turister tilbydes de bedste muligheder for oplevelse og udfoldelse indenfor rammerne af de midler, der er til rådighed. Adgangen til strande og kyster skal sikres ved at værne om offentligt tilgængelige adgangsveje. Derudover kan der arbejdes på at skabe nye og/eller bedre adgangsmuligheder eksempelvis ved offentlig erhvervelse. En god strand kendetegnes for eksempel ved badevandskvaliteten, toiletforhold, nødhjælpsforanstaltninger, adgangsforhold også for handicappede, skiltning, rengøring både af strand og faciliteter, parkeringsmuligheder, afholdelse af arrangementer, der refererer til naturen og miljøet omkring strandene. Badevandskvaliteten sikres blandt andet ved at sørge for, at der ikke sker spildevandsudledning til badestrandene. Handicappedes muligheder for friluftsliv indgår som et særligt tema i friluftspolitikken, som overvejes både i forhold til adgang og færdsel, og ved udformning af nye anlæg. Det gælder for - 8 -

203 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget eksempel adgang til badestrande og sportsfiskeri, ligesom stibelægninger bør overvejes ud fra denne synsvinkel. Drift af budgetområdets parkarealer vedligeholdes og styres efter registreringer og plejeplaner. Initiativer i planperioden: Plejeplanerne for parkerne vedligeholdes og justeres løbende i forbindelse med budgetændringer/ nedklassificering af plejeniveau. Registrering af legepladsinventar samt udarbejdelse af plan for lovliggørelse af redskaber, der ikke lever op til sikkerhedskravene. Igangsætning af rutineinspektioner, driftsinspektioner og legepladskontrol efter DS. Udarbejdelse af træfældningspolitik. Udarbejdelse af procedure for brug og leje af parker og grønne områder til arrangementer. Udarbejdelse af plejeplaner for idrætsanlæg. Budgettal Fritidsområder Drift (i mio. kr.) Grønne områder 3,0 3,0 3,0 3,0 Stadions, idrætsanlæg 1,0 1,0 1,0 1,0 Fritidsområder i alt 4,0 4,0 4,0 4,0 Budgetforudsætninger Driftsopgaverne i grønne områder er primært lugning/ brænding af ukrudt i bede og på belægninger, græsklipning, affaldsindsamling og beskæringsopgaver. Derudover omfatter driften vedligehold af parkinventar såsom skilte, bænke og skraldespande. Herudover rummer budgettet varekøb, eksterne entreprenører samt udgifter til el og vand. Under grønne områder indgår indtægtsbudget vedr. bl.a. lejeindtægter af sommerhusgrunde og kolonihaver. Stranddriften er koncentreret omkring kommunens 10 badestrande ved St. Sjørup, Lystrup, Rygårde, Skovgårde, Fjellerup, Bønnerup, Gjerrild Nordstrand, Grenå, Katholm, samt Anholt Vesterstrand. Driften omfatter vedligeholdelse af inventar som skilte, informationstavler, borde/bænke, broer, redningsposter, nødtelefoner, skraldespande, livreddertårn og opsætning af blå flag materiale. Derudover plejes stier, p-arealer og beplantninger (nogle omfattet af fredninger). Tang fjernes kun hvis det ligger i store mængder, der grundet forrådnelse giver voldsomme store lugtgener. Ca. 90 % af driften udføres i perioden fra 1. april til medio oktober. De resterende ca. 10 % er renholdelse (tømning af skraldespande samt tilsyn) udenfor højsæson. På idrætsanlæg skal baner ifølge folkeoplysningsloven - stilles til rådighed med nødvendigt udstyr og i en sådan beskaffenhed, at turneringskampe kan afvikles tilfredsstillende. Det har siden kommunesammenlægningen været besluttet, at Grenaa Idrætscenter, Åstrup Idrætscenter og Trustrup Stadion ikke er omfattet af indeværende budget. Veje, materielgård, parkeringskontrol Beskrivelse af området - 9 -

204 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Dette budgetområde omfatter vejbelysning og trafiksignaler, vejafvandingsbidrag, vintertjeneste, materielgårde samt parkeringskontrol. I Norddjurs Kommune findes 965 km offentlig vej Vej og ejendom har desuden følgende opgaver som finansieres over anlægsbudgettet: Vejafvanding og rabatreguleringer, vejbeplantninger Renholdelse af færdselsarealer som veje og torve Skilte, afmærkning og gadeinventar Klipning af oversigtsarealer og vejrabatter Reparation af slaghuller i kørebaner Vedligeholdelse og drift af fortovsarealer Vedligeholdelse af grusveje Drift og vedligeholdelse af stier i eget trace Vedligeholdelse af broer Politiske visioner og udviklingsmål Trafiksikkerhedsplanen indeholder bl.a. følgende mål Ingen skal dræbes eller kvæstes på vej- og stinettet i Norddjurs Kommune Kommunen vil inden for de økonomiske rammer gøre sit yderste for at forbedre trafiksikkerheden ved planlægning, udformning og vedligeholdelse af vej- og stinettet. Kommunen vil endvidere sammen med andre offentlige myndigheder og institutioner målrettet søge at påvirke trafikanternes adfærd så færdselsloven efterleves. Kommunen har vedtaget et mål om nul trafikdræbte og at reducere antallet af tilskadekomne på vejnettet med 30 % frem til Målet er ambitiøst, og for at nå det, vil kommunen arbejde målrettet både mod at forbedre den fysiske udformning af vejnettet og mod at påvirke trafikanternes adfærd. Vejplanen Det skal sikres at kommunens vejnet har en fornuftig indretning til afvikling af den trafik, der skal til for at få kommunen til at fungere. Stiplanen Der skal etableres et sikkert og trygt sammenhængende stinet i kommunen som skal: Forbinde centerbyer med deres nærområder Skabe sikkert og sammenhængende stinet i centerbyerne Skabe sikre skoleveje På sigt forbindes byområder og turistområder på tværs i kommunen. Målsætninger Trafiksikkerhedsplanen Kommunen vil indenfor de økonomiske rammer gøre sit yderste for, at forbedre trafiksikkerheden ved struktureret planlægning, udformning og en gennem målrettet vedligeholdelse af vej- og stinettet. Kommunen vil sammen med andre offentlige myndigheder, skoler og institutioner målrettet søge, at påvirke trafikanternes adfærd og forståelse for, hvad den enkelte trafikant kan gøre for at nedbringe antallet af uheld. Disse opgaver gennemføres ved kampagne og informationsaktiviteter

205 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Mål - antal tilskadekomne i 2017 Norddjurs Kommune oplevede i året 2012, at ingen personer blev dræbt i trafikken. Denne udvikling medfører at målet for antallet af dræbte i trafikken fremover vil være - nul trafikdræbte i trafikken på vejene i Norddjurs Kommune. Så for antallet af tilskadekomne i trafikken er der sat et ambitiøst mål med en reduktion på 30 %, over de næste år til og med udgangen af 2017 Gennemsnittet af dræbte og tilskadekomne over perioden : 5 dræbte 21 alvorligt tilskadekomne 28 lettere tilskadekomne Målsætning for dræbte og tilskadekomne i trafikken ved udgangen af 2017: 0 dræbte 15 alvorligt tilskadekomne 20 lettere tilskadekomne Kommunen har i samarbejde med Syddjurs Kommune et lokalt færdselssikkerhedsudvalg. Udvalget skal i dets virke være med til at sikre, at der arbejdes målrettet mod at forbedre trafiksikkerheden, specielt gennem en koordineret kampagne- og informations indsats. Der udarbejdes en årlig ulykkesstatus, indeholdende en udpegning af, hvor ulykker sker og de enkelte ulykker kategoriseres for at styrke den forebyggende indsats år efter år. Der vil løbende komme forslag til forebyggende projekter afhængig af det årlige anlægsbudget. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Vej & Park Vej og Park området skal styrkes. Dette skal ske ved: - Systematisk at arbejde på at indføre metoder, teknologier m.v. som private og andre offentlige aktører har vist skaber øget effektivitet og bedre opgaveløsninger, - Intensivere arbejdet med at få lokale borgerforeninger og lignende til at overtage mindre driftsopgaver såsom græsslåning - At optimere ledelsen af området for at sikre den mest effektive opgaveløsning - I samarbejde med medarbejderne sikre at der fortsat er tryghed i ansættelsen, men samtidig at opgaverne løses effektivt Miljø- og teknikudvalget tilrettelægger arbejdet. Jernbane-tracé Der tages til kontakt til Randers Kommune om mulighederne for at lave en cykelsti fra Randers til Allingåbro. Dette forelægges Miljø- og teknikudvalget. Forbedring af forbindelser nord-syd i Norddjurs Kommune Det undersøges, hvorvidt en omfartsvej ved Laen kan bidrage til at forbedre forbindelserne mellem nord og syd i kommunen og der udarbejdes forslag til dette. Budgettal

206 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Veje, materielgårde mv. Drift (i mio. kr.) Vejafdelingen 0,4 0,4 0,4 0,4 Vejbelysning 4,5 4,5 4,5 4,5 Vejafvandingsbidrag 2,7 2,2 1,8 1,8 Uudmøntet reduktion LC-programmet -0,2-0,2-0,2-0,2 Vintertjeneste 7,9 7,9 7,9 7,9 Materielgårde 9,4 9,4 9,4 9,4 Materielgårde momsreg. -1,5-1,5-1,5-1,5 Parkeringskontrol -0,1-0,1-0,1-0,1 Veje, materielgårde mv. i alt 23,3 22,8 22,4 22,4 Budgetforudsætninger Området omfatter alle fælles udgifter i forbindelse med transport og infrastruktur, samt driftsrelateret planlægning i forbindelse med kommunale veje, herunder bl.a. trafikplanlægning, trafiktællinger, færdselssikkerhedsudvalg, færdselssikkerhedskampagner, matrikulære berigtigelser, forsikringsskader, parkeringskontrol mv. Vejdriften tilrettelægges med henblik på den bedst mulige udnyttelse af de tilstedeværende ressourcer, således at vejkapitalen forringes mindst muligt og således at antallet af forsikringsog personskader begrænses. Kommunen vedligeholder ca. 965 km offentlig vej heraf er en mindre del udlagt som grusveje. Budgettet til vejvedligeholdelse er placeret på investeringsoversigten mens budget til vejafvandingsbidrag og vejbelysning er placeret på drift. I Norddjurs Kommune er der i gadebelysningen ca armaturer. Heraf er lidt mindre end bestykket med lyskilder, der allerede er udgået eller udgår i april Disse armaturer og lyskilder udskiftes til nye armaturer med LED-lys. Budgettet hertil er afsat på investeringsoversigten. På vintertjeneste afholdes udgifter til glatførebekæmpelse og snerydning, der dels udføres med eget materiel og mandskab, dels ved eksterne leverandører. Vej og ejendom råder over og afholder udgifter til drift og vedligeholdelse af 3 materielgårde, én i Grenaa, én i Glesborg og én i Allingåbro. Desuden et mindre garagelejemål i Trustrup. Under materielgårde afholdes udgifter til materiel, personaleadministration og lønninger. Beskæftigelsen på området er faldet væsentligt siden 2007, der beskæftiges nu ca. 45 personer med vej- og parkopgaver, heraf er ca. 1/3 hjemsendt i vinterperioden. Omfanget af arbejde for andre myndigheder er faldet væsentligt i forhold til tidligere år. Der udføres kun få mindre opgaver for private. Ejendomsadministration og bygningsvedligeholdelse Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter drift af offentlige toiletter, kommunale udlejnings ejendomme og ejendomme til salg. Området Norddjurs Kommune ejer ca. 150 ejendomme med bygningsareal på m 2

207 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget omfatter ligeledes driftsbudgettet til vedligehold af kommunale ejendomme hvad angår klimaskærmen, tekniske installationer og anlæg i terræn (central bygningsvedligehold). Institutionerne administrerer selv driftsbudgetterne til den indvendige vedligeholdelse. Kommunen ejer ca. 150 ejendomme med et bygningsareal på i alt ca m 2. Omkring halvdelen af bygningsmassen udgøres af skoler, mens den øvrige del består af blandt andet voksen- og plejeinstitutioner, kultur- og fritidsbygninger, børnehaver, udlejningsboliger og administrationsbygninger. I løbet af 2015 overgår vedligeholdelse af bygninger indenfor ældreområdet samt alle beskæftigelsesejendomme til Vej og ejendom. Budgettal Ejendomsadministration og bygningsvedligeholdelse Drift (i mio. kr.) Ejendomme 0,0 0,0-0,4-0,4 Offentlige toiletter 1,3 1,3 1,3 1,3 Fælles bygningsvedligeholdelse 3,2 3,0 3,0 3,0 Ejendomsadminstration og bygningsvedligeholdelse i alt 4,5 4,3 3,9 3,9 Anm.: *Budgetområdet Ejendomme omfatter et udgiftsbudget på 1,7 mio. kr. samt et indtægtsbudget på 1,7 mio. kr. Budgetforudsætninger Der er budgetteret med lejeindtægter på 1,7 mio. kr. og udgifter på 1,7 mio. kr. vedr. ejendomme. Puljen til fælles bygningsvedligeholdelse på 3,0 mio. kr. anvendes på tværs af ejendomme og institutioner, på baggrund af en central prioritering efter behov foretaget af vej og ejendom. Herudover er der på anlæg afsat 1,0 mio. kr. til bygningsrenovering af kommunens ejendomme samt en pulje på 2,0 mio. kr. til energiinvesteringer. Puljen til indvendig bygningsvedligehold fordeles af de enkelte direktører mellem de enkelte institutioner, som selv administrerer midlerne. Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Indeklima Der afsættes 0,2 mio. kr. til afdækning af indeklimaet i kommunens bygninger, primært inden for børne- og ungdomsområdet. Byg og miljø Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter naturforvaltning, miljøbeskyttelse, vedligeholdelse af vandløb samt skadedyrsbekæmpelse

208 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Byg og miljø nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2016: Miljøbeskyttelse og skadedyr 32% Naturforvaltning 36% Vandløb 30% Byfornyelse 2% Budgettal Området Drift (i mio. kr.) Vandløb 2,5 2,5 2,5 2,5 Naturforvaltning 3,0 3,0 3,0 3,0 Miljøbeskyttelse og skadedyr 2,8 2,8 2,8 2,8 Byfornyelse * 0,2 0,2 0,2 0,2 Området i alt 8,6 8,6 8,6 8,6 Anm.: * Byfornyelse omfatter kommunens andel af ydelsesstøtte til byfornyelse Vandløb Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter vedligeholdelse af vandløb. I Norddjurs Kommune findes ca. 220 km offentlige vandløb Indsatsen er reguleret efter vandløbsregulativerne for de enkelte vandløb og skal i øvrigt overholde regler i medfør af vandløbsloven og miljømålsloven. Politiske visioner og udviklingsmål Det er kommunalbestyrelsens mål, at overfladevand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt. Målsætninger Retningslinjer og målsætninger er med vedtagelsen af de statslige vandplaner bortfaldet, og er erstattet af de miljømål og retningslinjer, der er beskrevet i vandplanerne. Vandplanernes miljømål og retningslinjer beskriver de bindende rammer for kommunens administration af vandløb, søer, kystvande og grundvand. Vandplanerne skal sikre, at vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster i udgangspunktet opfylder god tilstand inden udgangen af Endvidere skal det sikres, at eventuelle forringelser af tilstanden for vandområderne forebygges

209 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Overfladevand har opnået god tilstand, når både den økologiske tilstand og den kemiske tilstand er god. God økologisk tilstand for overfladevand er udtryk for en svag afvigelse fra en tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet. De overordnede mål for vandområderne en svag afvigelse fra en tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet - skal ses på baggrund af de ønsker om samfundsmæssige aktiviteter, der i øvrigt skal foregå. Påvirkninger fra menneskelige aktiviteter, som f.eks. landbrugsdrift, vandindvinding og spildevandsudledning, kan ikke helt undgås. Statens 1. generation af vandplaner forventes vedtaget inden udgangen af Til varetagelse af 2. generation vandplaner har Norddjurs Kommune i samarbejde med vandrådet for Djursland indsendt et høringssvar til staten. Norddjurs Kommune forventer at 2. generation vandplaner vedtages inden udgangen af 2015, hvorfor der i budgetåret vil være en del arbejde med høringer og borgerinddragelse. I 2015 forventes der gennemført en række konkrete tiltag i vandløbene som udmøntning af både 1. og 2. generations vandplaner. Vandløbene vedligeholdes som beskrevet i de gældende vandløbsregulativer. Kommunens vandløbsregulativer har ikke været revideret siden 2007, pga. de forsinkede vandplaner. Dog er der i budget 2015 indlagt en besparelse på området, der betyder at regulativrevisionen kun kan gennemføres på et minimumsniveau. Handleplanerne vil resultere i en række regulativrevisioner og projekter, der skal forbedre vandløbenes fysiske forhold. Alle indsatser i de kommunale handleplaner skal være gennemført inden udgangen af Budgettal Vandløb Drift (i mio. kr.) Vandløbsvæsen 0,1 0,1 0,1 0,1 Vedligeholdelse vandløb 2,4 2,4 2,4 2,4 Vandløb i alt 2,5 2,5 2,5 2,5 Budgetforudsætninger Som led i kommunens almindelige myndighedsarbejde, men også som led i gennemførelse af de statslige vandplaner, er der i 2011 påbegyndt en revision af kommunens vandløbsregulativer. Udgifter i den forbindelse er afholdt på budgettet til vandløbsvæsen. Opgaven forventes afsluttet over årene 2016, 2017 og Der er søgt anlægsbudget til færdiggørelse af opgaven. Vedligehold af kommunens vandløb har været sendt i EU udbud. Budgetforudsætningerne vil kunne beskrives som følger: 55 km vandløb vedligeholdes med båd ca. 0,9 mio. kr. 11 km vandløb vedligeholdes med mejekurv ca. 0,1 mio. kr. 163 km vandløb vedligeholdes med hånd/le ca. 0,9 mio. kr. Kolindsundkanalerne vedligeholdes af lauget, hvorefter dokumenterede udgifter refunderes, i alt 0,2 mio. kr. 0,2 mio. kr. er afsat til ekstraordinære grødeskæringer

210 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget 0,1 mio. kr. er afsat til fælles formål, dvs. konsulenthjælp, udgifter til tilsyn med vedligeholdelsesarbejder, målopfyldelse mv. Naturforvaltning Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter naturforvaltning og skove. Naturpleje udføres for at sikre kommunens forpligtigelser jfr. fredninger, naturbeskyttelsesloven og miljømålslovens bestemmelser. I Norddjurs Kommune findes ca beskyttede naturområder med et samlet areal på ha, hvoraf ørkenen på Anholt er det største med ca ha. Dertil kommer ca ha kommunalt skovareal. Politiske visioner og udviklingsmål Norddjurs Kommune er en grøn kommune, og naturen er netop én af de væsentligste årsager til, at flere borgere vælger at bo og bosætte sig her. Naturkvaliteterne er mange og varierede, og der arbejdes løbende for at beskytte og styrke naturkvaliteterne og deres oplevelsesrigdom. Dette sker blandt andet gennem pleje, information og i den daglige administration af lovgivningen. De store skove og mange naturarealer giver muligheden for at opleve de naturmæssige værdier. Af hensyn til folkesundheden er det vigtigt, at så mange som mulig får let og uhindret adgang til at færdes ad kortlagte stier enten til fods, på cykel eller til hest. Det er ligeledes vigtigt at sørge for god information. Det er kommunalbestyrelsens mål at bevare og udvikle naturindholdet i de mest værdifulde naturområder. Målsætninger Med Naturkvalitetsplan 2009 beskriver Norddjurs Kommune, hvordan kommunens beskyttede natur skal bevares og udvikles. Den beskyttede natur er målsat i tre kategorier (A, B, C), afhængig af de enkelte områders kvalitet og potentiale for udvikling. Forvaltningen tilstræber at få mest mulig udbytte (naturgevinst) ud af naturforvaltningsmidlerne. Derfor laver forvaltningen hvert år en prioritering af, hvor og hvordan der mest effektivt kan gøres en indsats, ud fra kommunens forpligtelser og hvor det skønnes, at det vil være vigtigst at lave en indsats. Her lægger kommunen navnlig vægt på at sikre arealer, der har eller let kan opnå en høj naturværdi rekreative interesser, formidlingsværdi og offentlig adgang prioriteres også højt i planlægningen. De regionale stier Nordsøstien inklusiv stien fra Grenaa til Ebeltoft, Gjerrildbanestien, Lodsstien, sti i Kolindsund fra Grenaa til Kolind er skiltede og til en vis grad sammenhængende. Sammenhængen i stinettet skal styrkes, så det bliver muligt at komme rundt på hele Djursland. Til støtte for både vandre- og cykelturisme er der mulighed for efter behov at etablere nye primitive telt- og rastepladser med passende mellemrum langs de etablerede stisystemer. Der er mange steder opstillet informationstavler og kortborde om natur- og miljømæssige forhold samt kulturhistoriske forhold. Formålet er at informere om færdsel, ophold og oplevelser og at fremme de besøgendes forståelse for hensynsfuld færdsel i forhold til naturen samt land

211 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget og skovbrug. Informationsindsatsen fortsættes og udvikles i samarbejde med relevante samarbejdspartnere. Budgettal Naturforvaltning Drift (i mio. kr.) Skove 0,8 0,8 0,8 0,8 Naturforvaltningsprojekter 2,2 2,2 2,2 2,2 Naturforvaltning i alt 3,0 3,0 3,0 3,0 Budgetforudsætninger Kommunen er forpligtiget til at pleje egne beskyttede naturarealer. Herudover plejes privatejede arealer, såfremt de indeholder særlig bevaringsværdig natur. Endvidere plejes områder, der har væsentlige rekreative formål (stier, strande mm.) eller områder hvor kommunen af andre årsager har en plejeforpligtigelse (fortidsminder etc.) En væsentlig del af midlerne som ikke er bundet i ordinær drift vil skulle indgå i en ny prioritering, idet Norddjurs Kommunes forpligtigelser efter Natura 2000-planerne ikke er finansieret fra staten. Plejeindsatsen vil primært vedrøre Anholt, strandengene ved Randers Fjord og moser i Løvenholm skov. Prioriteringen foretages primært ud fra lovgivning og en faglig vurdering, men også med inddragelse af kommunens Grønne Råd, hvor en lang række grønne interesseorganisationer er repræsenteret. Norddjurs Kommune indeholder adskillige muligheder for naturgenopretningsprojekter. Disse vil være økonomisk omfattende og vil ikke kunne realiseres uden ekstern økonomisk støtte. Der kan derfor være brug for mindre beløb, der kan anvendes til nærmere at afdække og kvalificere potentielle projekter. Ud af det ha store skovareal, som Norddjurs Kommune ejer, er ca. halvdelen reelt dækket af skovbevoksning. De resterende ha er delvist åbne og rekreative naturarealer enkelte er også omfattet af naturbeskyttelsesloven. Driften er koncentreret omkring de større arealer som Paradiset i St. Sjørup, Bakkerne i Ørsted, Benteskær i Lystrup, Porsebakkerne i Auning, Skoven ved Tustrup, Skoven ved Enslevgård samt Plantagen i Grenaa. Vedligeholdelsen omfatter pleje af skovbevoksninger, stier, p-pladser, borde/bænke, affald (skraldespande), informationstavler, skilte, afmærkningsmateriel, shelters, kortborde samt informationsfoldere. Arbejder der kræver skovmaskine udføres ved ekstern entreprenør (udgiftsneutral arbejdsgang). Miljøbeskyttelse og skadedyr Beskrivelse af området

212 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Dette budgetområde omfatter miljøbeskyttelse, jordforurening, miljøtilsyn, øvrig planlægning og undersøgelser samt skadedyrsbekæmpelse. I Norddjurs Kommune findes et certificeret kvalitetsstyringssystem for sagsbehandlingen på natur- og miljøområdet Politiske visioner og udviklingsmål Norddjurs Kommune ønsker at blive opfattet som en kommune, der leverer sagsbehandling i god kvalitet på natur- og miljøområdet. Kvalitet er en integreret del i den måde, vi arbejder på, og vi skal fokusere på kvalitet i alt, hvad vi gør. (Citat fra kvalitetspolitik) Målsætninger Sagsbehandlingen på natur- og miljøområdet er kvalitetssikret via et kvalitetsstyringssystem. Der er i forbindelse med etablering af systemet politisk vedtaget følgende målsætninger: Der gribes konsekvent og effektivt ind over for ulovlige forhold og ved alle væsentlige overtrædelser af gældende regler og tilladelser. Myndighedskrav, almindelig god forvaltningsskik og fastsatte procedurer overholdes. Opgaverne løses ensartet ved, at medarbejderne følger en systematiseret fremgangsmåde, som er beskrevet i kvalitetssikringssystemet. Opgaver løses på et højt fagligt niveau. Dette sikres ved at anvende personale og eksterne eksperter med anerkendt faguddannelse og dokumenteret erfaring. Afdelingen har kompetente medarbejdere med den bedst mulige uddannelse, viden og erfaring, som sikres gennem medarbejderudvikling og uddannelse. Der skal foregå en kollegial sparring på sagsniveau og der skal ske en løbende opdatering på lovområdet. Gennem god planlægning og samarbejde såvel internt som eksternt tilrettelægges arbejdet effektivt. Det sikres, at medarbejderne har adgang til driftssikre, relevante og nødvendige Edbsystemer og øvrigt materiel. Gennem troværdig, forståelig kommunikation og respektfuld dialog sikres det, at borgerne oplever en god service samt kendskab til en sags forløb. Vi skal overholde vores aftaler og vi skal være servicemindede og møde borgerne i øjenhøjde. Nyeste viden og information skal være tilgængelig på kommunens hjemmeside. Der gennemføres periodiske brugertilfredshedsundersøgelser med henblik på at afdække, om afdelingens opgavevaretagelse og service er af tilfredsstillende kvalitet. Der gennemføres løbende intern afprøvning/ audit af kvalitetsstyringssystemet med henblik på at evaluere, om systemet er egnet og effektivt. Budgettal

213 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Miljøbeskyttelse og skadedyr Drift (i mio. kr.) Miljøbeskyttelse 0,3 0,3 0,3 0,3 Jordforurening 0,5 0,5 0,5 0,5 Miljøtilsyn-virksomheder 0,2 0,2 0,2 0,2 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn 1,8 1,8 1,8 1,8 Skadedyrsbekæmpelse * 0,0 0,0 0,0 0,0 Miljøbeskyttelse og skadedyr i alt 2,8 2,8 2,8 2,8 Anm.: *Budgetområdet skadedyrsbekæmpelse omfatter et udgiftsbudget på 1,9 mio. kr. samt et indtægtsbudget på 1,9 mio. kr. Budgetforudsætninger Efter miljøbeskyttelsesloven mv. er kommunen forpligtet til at føre tilsyn med at miljøregler, godkendelser og tilladelser overholdes, samt til at søge et ulovligt forhold lovliggjort. Kommunen skal endvidere aktivt arbejde for at fremme anvendelsen af renere teknologi. I budget 2015 er der indarbejdet udgifter og indtægter til løsning af bl.a. følgende opgaver: Opbygning og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystem for natur- og miljøsagsbehandlingen (certificering er opnået 1. gang i 2009). Døgnbemandet miljøvagtordning, hvor der er indgået aftale med ekstern miljøvagtordning. Virksomhedsmiljø, herunder tilsyns- og godkendelsesarbejder, GMC Grønt miljøcertifikat (et miljøledelsessystem for virksomheder i kommunen), samt forskellige renere teknologi og bæredygtige projekter, som f.eks. Grønt Forum Norddjurs, Miljøforum Norddjurs Erhverv mv. Tilsyn og godkendelse på landbrug, herunder VVM samt miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Brugerbetalingspligtige virksomheder og landbrug, hvor der opkræves gebyrer hos virksomhederne for kommunens tilsynsarbejde. Undersøgelser og tilsyn vedr. affaldshåndtering, luft-, lugt- og støjforureningsbekæmpelse, råstoffer samt tilsyn og overvågning af bl.a. spildevand, herunder prøvetagning og analyser. Miljøplanlægning, herunder VVM (vurdering af virkninger på miljøet), strategiske miljøvurdering af planer og programmer mv. Danmarks miljøportal. Kortlægning og undersøgelser, tilsyn og afværgeforanstaltninger i forbindelse med oprydning på forurenede grunde, herunder udgifter i forbindelse med gamle lossepladser i kommunen (overvågning og bortskaffelse af perkolatvand) samt udgifter i forbindelse med reetablering af gamle jorddepoter og forurenet jord. Myndighedsbehandling vedr. kloakforsyning og implementering af spildevandsplanen. Tilsyn og godkendelser efter vandforsyningsloven, herunder bl.a. tilsyn og godkendelse/tilladelse ved almene vandværker, enkeltindvindinger, markboringer mv. Gebyrer vedr. grundvandskortlægning, samt udgifter i forbindelse med indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Badevandskontrol, herunder strande og svømmebassiner. Skadedyrsbekæmpelse (kun rotter) iflg. kontrakt med bekæmpelsesfirma

214 Budgetbemærkninger Miljø- og teknikudvalget Udgifter til skadedyrsbekæmpelse er baseret på de faktiske udgifter til administration og bekæmpelse af skadedyr. Skadedyrsbekæmpelsen har været i udbud i efteråret Ny lovgivning på området har betydet væsentlige ændringer i både serviceniveau og takster. Skadedyrsbekæmpelsen er gebyrfinansieret og opkræves via ejendomsskatten. Målsætninger klima og energi Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Klimasikring af Grenaa Forarbejdet med analyser og beregninger af klimaudfordringer er nu i de store linjer udført, og det viser, at der er særlige klimaudfordringer i Grenaa. Udfordringerne kommer både fra land og vand. Fra land skyldes det de øgede regnmængder, som betyder, at Grenaaåen vil skulle klare det store pres fra afvanding af store dele af Djursland gennem Kolindsund. Denne problemstilling skal tages alvorligt, og derfor skal der iværksættes en analyse af mængden af vand, som bliver presset ud i Grenaaåen. Analysen skal bidrage til, at der kan træffes beslutninger om, hvorledes vådområder og etablering af sø-dannelser mod Kolindsund kan etableres som aflastning af åen og dermed hindre oversvømmelser i dele af Grenaa. Forslaget skal endvidere indeholde det perspektiv, at naturområderne syd for Grenaa tænkes sammen som en del af byen og de rekreative potentialer dette giver. Enslevgården med stisystem bidrager i den forbindelse til at binde Grenaa sammen. Forslaget under anlægsprogram vedrørende renovering og forbedring af cykel- og gangsti fra Grenaa (bagom Friskolen til Golfbanen og A16) skal ses i denne sammenhæng. Der skal udarbejdes en beredskabsplan for oversvømmelse af havneområdet og en plan for, hvordan vandstandsstigningen håndteres fremadrettet evt. med etablering af barriere, sikring af Åbyen og arealerne ved åen samt fremadrettet risikovurdering i forhold til nye byggeprojekter. Et led i at forebygge klimaforandringer er at forebygge CO2 udledning. Der er allerede igangsat og gennemført flere energiforbedrende tiltag i kommune i forhold til de kommunale bygninger, og det igangværende mobilitetsprojekt sigter også på at gøre persontransporten mere CO2 venlig. Dette skal fortsættes og udbygges med initiativer rettet mod borgere og virksomheder, f.eks. energirådgivning af borgere og virksomheder. Energirådgivning i landdistrikterne Af hensyn til ønsket om vækst i bosætning i områder i Norddjurs Kommune, der ikke er omfattet af kollektiv varmeforsyning, udarbejdes oplæg til, hvorledes Norddjurs Kommune eller en anden organisation kan fremme særlig energirådgivning. Anholt Kystlinjen nord for havnen på Anholt er sårbar med tiltagende erosion. Derfor er der i de sidste par år arbejdet med forskellige løsningsmodeller med henblik på beskyttelse af kysten og dermed infrastrukturen på øen. Der er udarbejdet et projekt, hvis samlede omkostning er på 13 mio. kr. heraf er der opnået tilsagn om medfinansiering på 6 mio. kr. fra Kystdirektoratet. Norddjurs Kommune har afsat midler til at skaffe medfinansiering til de resterende 7 mio. kr. Dette arbejde er i gang

215 Voksen- og plejeudvalget

216 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Voksen- og plejeudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2016 Myndighedsafdelin gen 5,2% Andre udvalg 72% Sundheds- og omsorgsområdet 74% Voksen- og plejeudvalget 28% Socialområdet 20,7% Velfærdssekretariatet 0,1 % Voksen- og plejeudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 546,9 545,8 547,9 551,3 Velfærdssekretariatet 1,2 1,3 1,3 1,3 Sundheds- og omsorgsområdet 372,8 373,3 376,5 380,1 Myndighedsafdelingen 38,6 37,9 37,0 37,0 Socialområdet 134,4 133,4 133,1 133,0 Udenfor serviceramme: 103,1 111,7 112,5 113,1 Sundheds- og omsorgsområdet 107,4 116,0 116,7 117,3 Myndighedsafdelingen -4,2-4,2-4,2-4,2 Udvalget i alt 650,0 657,6 660,4 664,4 Generelle budgetforudsætninger Voksen- og plejeudvalgets område er opdelt i velfærdssekretariatet, sundheds- og omsorgsområdet, myndighedsafdelingen og socialområdet. Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2016 og overslagsårene har følgende været anvendt: Regnskab 2014 Budget 2015 Regeringens lov- og cirkulæreprogram

217 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Befolkningsprognosen for Månedlige budgetopfølgninger i 2015 Rammeaftale 2016 på social- og specialundervisningsområdet Budgetaftalen mellem Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Helle Plougmann (udenfor partierne)

218 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Velfærdssekretariatet Beskrivelse af området Velfærdssekretariatet er en central og tværgående sekretariatsfunktion, der blandt andet varetager sekretariatsbetjening af børne- og ungdomsudvalget, voksen- og plejeudvalget, frivilligrådet, ældrerådet, handicaprådet, dialogforum for integration samt dialogforum for socialt udsatte. Derudover varetager sekretariatet udarbejdelsen af overordnede og tværgående politikker, løsningen af større strategiske og/eller tværgående opgaver, gennemførelsen af anlægsopgaver og understøtter frivilligt socialt arbejde. Endvidere varetager sekretariatet sagsbehandling i forbindelse med ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde og udmøntning af handicaprådets tilgængelighedspulje. Lovgrundlag Lov om social service Velfærdsekretariatets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2016: Frivilligt socialt arbejde 56% Værested for udsatte 27% Politiske visioner og udviklingsmål Frivilligkonsulent 17% Politikker Frivilligpolitikken beskriver rammen for etablering af frivilligråd og kommunens støtte og opbakning til foreningers og organisationers frivillige sociale arbejde efter Servicelovens 18 og 79. Politikken er rammen for, at de frivillige sociale organisationer og foreninger i samarbejde med kommunen kan udvikle lokalsamfundet til gavn og glæde for borgere i kommunen.

219 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Budgettal Velfærdssekretariatet Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 1,2 1,3 1,3 1,3 Frivilligt socialt arbejde 0,7 0,7 0,7 0,7 Frivilligkonsulent 0,2 0,3 0,3 0,3 Værested for udsatte 0,3 0,3 0,3 0,3 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Området i alt 1,2 1,3 1,3 1,3 Budgetforudsætninger Beskrivelse af de enkelte områder Frivilligt socialt arbejde Norddjurs Kommune yder støtte til frivilligt socialt arbejde. Der er ikke lovgivningsmæssigt krav om, hvor stort et beløb kommunerne skal udbetale. Der er i 2016 et budget på 0,65 mio. kr. Der er tale om ansøgninger og bevillinger til en bred vifte af tiltag inden for det frivillige sociale arbejde for både børn og voksne. Frivilligkonsulent Der var i 2014 og 2015 afsat midler til ansættelse af en frivilligkonsulent i en 2-årig forsøgsperiode. Frivilligkonsulenten understøtter det frivillige sociale arbejde både de mange frivillige, som allerede i dag yder en stor frivillig social indsats og arbejdet med nye frivillige sociale aktiviteter i Norddjurs Kommune. På grund af forskydning i ansættelsestidspunktet er stillingen som frivilligkonsulent besat til medio Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Værested for udsatte og frivillighedskonsulent Der afsættes midler til etablering af værested og forsættelse af den midlertidige frivilligkonsulent. Der afsættes 0,5 mio. kr. i 2015 og 0,64 mio. kr. i overslagsårene.

220 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Sundheds- og omsorgsområdet Beskrivelse af området Sundheds- og omsorgsområdet omfatter levering af serviceydelser til borgerne indenfor hjemmehjælp og hjemmesygepleje, plejeboliger og aflastning, genoptræning og vedligeholdelsestræning, hjælpemidler, kommunikationsområdet, hjerneskadekoordineringen samt sundhedsfremme og forebyggelse. Derudover har området en selvstændig bestillerenhed med ansvar for visitationen til egne ydelser og ydelser i andre kommuner. Området har ligeledes ansvaret for den aktivitetsbestemte medfinansiering af sygehusvæsenet og praksissektoren samt boligadministration af de boliger, som kommunen har visitationsretten til. Lovgrundlag Sundhedsloven Cirkulære om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet Serviceloven Retssikkerhedsloven. Sundheds- og omsorgsområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2016: Aktivitetsbestemt medfinansiering 26% Visitation og hjælpemidler 6% Sundhed, administration og udvikling 14% Sundhed og omsorg Vest 25% Sundhed og omsorg Øst 29% Anm.: Udgifter og indtægter vedr. ældreboliger og andre faste ejendomme er ikke medtaget i figuren.

221 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Politiske visioner og udviklingsmål Politikker Området er overordnet styret af kommunalbestyrelsens godkendte politikker og kvalitetsstandarder samt godkendte sundhedsaftaler og forløbsprogrammer. Af politikker kan særligt nævnes ældrepolitikken, politik til forebyggelse af indlæggelser, velfærdsteknologipolitikken, sundhedspolitikken, demenspolitikken, frivilligpolitikken og handicappolitikken. I 2016 påbegyndes arbejdet med en ny ældrepolitik. Politikkerne effektueres ved hjælp af kvalitetsstandarder, der beskriver Norddjurs Kommunes serviceniveau på et detaljeret plan. Der er i 2015 vedtaget et nyt koncept for kvalitetsstandarder, indsatsområder og serviceinformation. Konceptet slår fuldt igennem i 2016 og vil understøtte en helhedsorienteret indsats i forhold til den enkelte borger Fælles udviklingsmål Kommunerne i Region Midtjylland har forpligtet sig på fire fælles målsætninger, der skal gennemføres i de kommende år: 1. Kommunerne skal medvirke til, at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. 2. Alle kommuner skal have tilbud af høj kvalitet til kronisk syge. 3. Alle Kommuner skal implementere en fælles kvalitetsmodel for det tværfaglige samarbejde om komplekse genoptræningsopgaver. 4. Alle kommuner skal arbejde med bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien. Sundhedsaftaler Samarbejdet med region og praksissektor koordineres gennem sundhedsaftaler. Sundhedsaftalerne indgås for en 4 årig periode. Der er i 2014 vedtaget nye sundhedsaftaler, gældende fra Der sker løbende en mere specifik faglig kvalitetssikring og ansvarsplacering gennem et stigende antal godkendte forløbsprogrammer og faglige samarbejdsaftaler. I den forbindelse sker løbende en planlagt opgaveflytning fra region til kommune ud fra et LEON princip (Laveste Effektive Omkostnings Niveau). Det nære sundhedsvæsen Siden kommunalreformen har kommunernes rolle i sundhedsvæsenet udviklet sig markant. De nye opgaver inden for borgerrettet og patientrettet forebyggelse, genoptræning og rehabilitering, samt den stigende opgavetyngde i hjemmepleje og hjemmesygepleje, omfatter alle dele af sygdomsforløbet før og efter sygdomsbehandling. Det betyder, at kommunen er en central aktør på sundhedsområdet og at kommunen har mulighed for at tænke sundhedsindsatsen på tværs af øvrige velfærdstilbud. Målrettede sundhedsindsatser kan således give positive effekter på andre velfærdsområder. Udviklingen af det nære sundhedsvæsen stiller øgede krav til kompetencer, kapacitet og hurtig omstillingsevne. Kompetenceudvikling og vidensdeling vil derfor være vigtige initiativer i Der skal fortsat udvikles og intensiveres på den tidlige opsporing, på forebyggelse af indlæggelser og hurtig hjemtagning fra sygehuset. Der vil være særligt fokus på sammenhængende forløb, det akutte beredskab, specialefunktionerne og den palliative indsats.

222 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Sammenhængende forløb - et sundhedsvæsen uden knaster. Norddjurs kommune indgår sammen med øvrige parter i Randersklyngen i et sundhedsstrategisk samarbejde, hvor visionen er, at borgerne skal opleve et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen uden sektorovergange. Samarbejdet forbedrer de konkrete borgerforløb. Sundhedsudgifter / Aktivitetsbestemt medfinansiering Kommunen medfinansierer de regionale sundhedsudgifter, der afregnes efter aktivitet hver gang en af kommunens borgere benytter et regionalt sundhedstilbud. Norddjurs Kommune har på kort sigt ingen indflydelse på udgiften til den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering, idet kommunen ikke på egen hånd kan fastsætte et serviceniveau og en tilhørende økonomisk ramme. På kort sigt bestemmes udgiften i høj grad af regionens sundhedsbudget, men også af adfærden hos den enkelte borger, de praktiserende læger og lægerne på sygehuset. Forebyggelse af sygehusindlæggelser Udviklingen på sundhedsområdet stiller øgede krav til en hurtig, effektiv og kompetent indsats. Konsekvenserne af besparelserne på sygehusområdet er endnu ikke kendte. Forebyggelse af indlæggelser er et vedvarende indsatsområde, der tager afsæt i flere perspektiver: Det økonomiske perspektiv med fokus på at mindske den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering, samt sikring af bæredygtige alternativer til indlæggelse. Det borgerrettede perspektiv med fokus på, at borgerens sundhed bedst varetages uden for sygehusvæsenet, når den lægelige behandling er afsluttet. Dette sker i et tæt samarbejde med sygehusvæsen, de praktiserende læger og fysioterapeuter mv. Det faglige perspektiv med fokus på at sikre tilstedeværelsen af de nødvendige sundhedsfaglige kompetencer og tilbud, som gør Norddjurs Kommune i stand til på betryggende vis at varetage opgaverne. Tværkommunale kvalitetskrav til akuttilbud. Konkret betyder indsatsen en mere målrettet udnyttelse af midlertidige boliger, flere opgaver til hjemmesygeplejen og træningsområdet, samt indirekte til hjemmeplejen, øget brug af sygeplejeartikler og øget brug af midlertidige boliger, men også sparede udgifter til indlæggelser. Sundhedspuljen Sundhedspuljen finansierer en række tilbud rettet til borgere og medarbejdere, samt patientrettede tilbud - herunder Sundhedsskolen. Derudover benyttes sundhedspuljen til medfinansiering af projekter, hvor der hjemtages eksterne projektmidler. Sundhedshuset Sundhedshuset danner den fysiske ramme om et øget fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedshuset skal medvirke til at skabe synergi og sammenhæng mellem de forskellige kommunale, regionale og private aktiviteter og tilbud. Intentionen er at skabe bedre kvalitet og mere sammenhæng for borgerne i Norddjurs Kommune. Sundhedshuset sikrer borgerne i lokalområdet nærhed til: Basale hospitalstilbud, mens den højt specialiserede behandling af borgerne samles i centrale hospitalsenheder. Sundhedsfremmende og forebyggende tilbud (bl.a. sundhedsskolen, sygeplejeklinik, sundhedsplejeklinik og dele af kommunikationsområdet).

223 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Et fællesskab om at gøre sundhed til en naturlig del af hverdagen. Effektfulde indsatser skabt i et innovativt, fleksibelt og tværfagligt miljø i tæt dialog med borgerne. Forebyggelsespakker Sundhedsstyrelsen har siden 2009 udsendt 11 forebyggelsespakker om alkohol, fysisk aktivitet, hygiejne, indeklima i skoler, mad og måltider, mental sundhed, overvægt, seksuel sundhed, solbeskyttelse, stoffer, tobak samt et fælles introduktionshæfte. Forebyggelsespakkerne er et vidensbaseret værktøj til kommunerne med faglige anbefalinger, der kan bidrage til at prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale forebyggelsesarbejde. Der foregår et løbende arbejde med implementering af relevante dele af forebyggelsespakkerne. Ældrepuljen Folketinget har i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 2014, afsat 1 mia. kr. årligt, til et løft af serviceniveauet på ældreområdet. Regeringen og KL er i økonomiaftalen for 2015 blevet enige om, at midlerne skal anvendes til et permanent løft af ældreplejen, hvor der er størst behov lokalt, og at dette eksempelvis kan være indenfor praktisk og personlig pleje, bedre forhold på plejehjem eller en styrket indsats til rehabilitering og genoptræning. Denne ordning bortfalder ved udgangen af 2015, og overgår til et fast beløbet, der tildeles via bloktilskuddet. Beløbet reduceres i den forbindelse med 1,6 Mio kr. Klippekort til ældre I Finansloven for 2015 har Regeringen, SF og Enhedslisten afsat en pulje på 75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. fra 2016 og frem, til et klippekort til hjemmehjælp til de svageste ældre. Midlerne udmøntes som en pulje i 2015 og 2016, og bliver fra 2017 en del af bloktilskuddet. Ordningen giver de svageste hjemmehjælpsmodtagere mindst en halv times hjemmehjælp om ugen, som de selv kan bestemme over. Demensindsats Et stigende antal ældre borgere i Norddjurs Kommune bliver ramt af demens. Til at styrke demensindsatsen er der afsat 1,5 mio. kr. i 2015 og overslagsårene. Tiltagene på området er under fortsat udvikling. Integreret træning og pleje Området omfatter indsatsen i forbindelse med genoptræning af borgere efter udskrivning fra sygehus, samt genoptræning og vedligeholdelsestræning. Genoptræning efter udskrivning fra sygehus opdeles i specialiseret og almindelig genoptræning. Den specialiserede genoptræning foregår på sygehusene, da den kræver speciel ekspertise og udstyr, men den finansieres 100 pct. af kommunen. Det er sygehuslægerne, der visiterer, så kommunen har reelt ingen indflydelse på udgiften. Området er reformeret i 2015 med, og der vil ske en løbende justering frem til 2017, hvor det forventes fuldt implementeret. Som noget nyt vil man fra sygehus og praksis kunne visitere til en rehabiliteringsplan Den almindelige genoptræning er en ren kommunal opgave. Sygehuslægen udarbejder en genoptræningsplan, men det er en kommunal vurdering, hvordan planen gennemføres. Vedligeholdelsestræning visiteres af den kommunale visitationsenhed. Der er tale om en ren kommunal ydelse og et kommunalt fastlagt serviceniveau.

224 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Rehabilitering vil være et særligt fokusområde i de kommende år, dels via erfaringer fra de projekter, der afsluttes i hele landet, dels via et generelt kompetenceløft, hvor alle sundheds- og omsorgsområdet medarbejdere tilføres den nyeste viden. I Norddjurs Kommune er træning tæt integreret med andre ydelser i en rehabiliterende tænkning: Træning og pleje er integreret med det formål at yde aktiv hjælp, således at borgeren i størst muligt omfang bliver selvhjulpen. Vedligeholdelse og træning af færdigheder i samarbejde med borgeren indgår som en naturlig del af den praktiske og personlige støtte som borgeren får tildelt. Medarbejderne tager udgangspunkt i, at borgeren vedligeholder sin funktionsevne og i størst muligt omfang trænes i at genvinde tabte funktioner og se nye muligheder for selv at kunne mestre hverdagen. Vederlagsfri fysioterapi Kommunerne har det fulde myndigheds- og finansieringsansvar for den vederlagsfri fysioterapi, herunder vederlagsfri ridefysioterapi. Det er de praktiserende læger, der henviser til vederlagsfri fysioterapi, og kommunen har derfor principielt ingen indflydelse på udgiften. Borgerne har frit valg på området, så borgerne vælger selv, om de ønsker den vederlagsfrie fysioterapi udført i praksissektoren eller i kommunalt regi. I Norddjurs Kommune er der ikke et kommunalt tilbud om vederlagsfri fysioterapi. Vederlagsfri fysioterapi bliver et indsatsområde i 2016 Hjerneskaderehabilitering Der har gennem de seneste år været særlig fokus på at styrke kvaliteten i indsatsen over for de borgere, som pådrager sig en hjerneskade. Der er tale om komplekse forløb, som har indflydelse på den enkeltes funktionsevne, familieliv, livskvalitet, forsørgelsesmuligheder m.m.. Norddjurs Kommune har i 2012 fået puljemidler til et 3-årigt projekt, som er afsluttet medio I forlængelse af projektet implementeres der i 2016 konkrete initiativer i forhold til hjerneskadekoordinering; cafefunktion hvor ligestillede borgere kan mødes og udveksle erfaringer, samt modtage konkret rådgivning og vejledning; specialundervisningstilbud; vidensnetværk for fagpersoner og et styrket samarbejde med neuropsykolog og kommunikationsområdet. Der er tale om et tværgående initiativ, som er forankret i sundheds- og omsorgsområdet. Kommunikationsområdet Kommunikationsområdet er en del af det specialiserede socialområde og vedrører syns-, tale- og høreområdet. Der er tale om et komplekst område, som hidtil har været løst mange steder i den kommunale organisation. Ud over de lokale tilbud løses nogle opgaver i samarbejde med regionen og andre i det tværkommunale samarbejde Kommunikationssamarbejde midt, der består af Randers Kommune, Favrskov Kommune og Syddjurs Kommune. Den palliative indsats Der vil fortsat være fokus på den palliative indsats i form af implementering af sundhedsaftalen samt den sundhedsfremmende indsats afledt af kræftplan III. Den palliative indsats er en helhedsorienteret lindrende indsats til patienter med en livstruende sygdom, der omfatter fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle/åndelige problemstillinger. Borgerne har i dag mulighed for at modtage plejen i eget hjem samt på plejecentrene og midlertidige boliger. Borgerne har desuden mulighed for at vælge, at blive plejet på hospice. Dette finansieres af kommunen.

225 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Velfærdsteknologi Sundheds- og omsorgsområdet satser på øget udnyttelse af velfærdsteknologi. I den forbindelse skal de enkelte institutioner løbende opdatere en handleplan for indførelsen af velfærdsteknologi i hverdagen og de enkelte servicetilbud. Indsatsen vil være afhængig af det økonomiske råderum, der kan skaffes til at igangsætte de konkrete tiltag. I perioden er der afsat kr. om året til velfærdsteknologiske løsninger. Der er investeret i løsninger med såvel kendt effekt som afprøvning af nye løsninger. Der sker en årlig evaluering, som danner baggrund for anbefalingen til anvendelse af midlerne i Der er ansat en velfærdsteknologikonsulent, som har til opgave at fremme udnyttelsen af velfærdsteknologi samt at dokumentere og høste gevinster afledt af velfærdsteknologien Kompetenceudviklings- og jobrotationsprojekt Sundheds- og omsorgsområdets store kompetenceudviklings- og jobrotationsprojekt fortsætter i Projektet giver mulighed for at give medarbejderne et kompetenceløft, via efter- eller videreuddannelse, samtidig med at området tilbyder arbejdsløse et midlertidigt job. Jobrotationsydelsen er statsfinansieret. Dokumentation Dokumentation er et gennemgående fokusområde på sundheds- og omsorgsområdet. Formålet er at sikre både en faglig kvalitetsudvikling og en styrkelse af ledelsesinformationen. Der sker en løbende forbedring af den digitale korrespondance med såvel sygehus som praksissektoren. Must Win Battles I de enkelte aftaleenheder i hele velfærdsforvaltningen arbejdes der med Must Win Battles. Must Win Battles er et værktøj, der har til formål skabe det fokus, der er nødvendigt for, at den enkelte aftaleenhed når sine vigtigste mål. Arbejdet med at skabe fokus og prioritering af hovedopgaverne ved hjælp af Must Win Battles er påbegyndt ultimo 2014 og fortsætter som et vigtigt ledelsesværktøj i 2016 og de efterfølgende år. Budgettal Sundheds- og omsorgsområdet Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 372,8 373,3 376,5 380,1 Visitation og hjælpemidler 29,8 29,5 29,5 29,5 Sundhed, administration og udvikling 69,1 70,0 73,1 76,7 Sundhed og omsorg Øst 148,3 148,3 148,3 148,3 Sundhed og omsorg Vest 125,6 125,6 125,6 125,6 Udenfor serviceramme: 107,4 116,0 116,7 117,3 Ældreboliger / Andre faste ejendomme -21,1-22,3-22,3-22,3 Aktivitetsbestemt medfinansiering 128,4 138,2 139,0 139,6 Området i alt 480,2 489,3 493,2 497,4 Budgetforudsætninger Budgettet på sundheds- og omsorgsområdet er det teknisk fremskrevne budget, der er reguleret for befolkningsudviklingen. Derudover er der foretaget tekniske korrektioner.

226 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Forventninger til udviklingen i antallet af årige, årige og 80 + årige i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen fremgår af nedenstående tabel: Antal borgere fordelt på alderskategorier Antal årige Antal årige Antal 80 + årige Der er i budgettet for 2016 og overslagsårene indregnet mængdekorrektioner, der afspejler udviklingen i antallet borgere i ovenstående alderskategorier i kommunen. Nøgletal for området Norddjurs Kommune har følgende plejeboliger og plejecentre: Tilbud Antal pladser Borgere fra andre kommuner Digterparken 86 5 Farsøhthus 53 3 Fuglsanggården 40 3 Glesborg plejecenter 60 6 Grønnegården 42 1 Møllehjemmet 32 2 Violskrænten 84 7 I juni 2015 modtog borgerne i Norddjurs Kommune følgende ydelser: praktisk bistand, der blev leveret til borgere personlig pleje, der blev leveret til 680 borgere genoptræning det gode hverdagsliv, der blev leveret til 185 borgere Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Rehabilitering Det vurderes, at det ved hjælp af en fortsat målrettet og systematisk ledelses- og personalemæssig opfølgning på mulighederne for at realisere gevinster ved en øget rehabiliteringsindsats vil være muligt at opnå en personalereduktion i hjemmeplejen. Der er allerede opnået betydelige driftsbesparelser ved at styrke rehabiliteringsindsatsen. Det vil derfor kræve en indsats over en længere årrække (evt. i kombination med øget brug af velfærdsteknologi) for at realisere yderligere rehabiliteringsgevinster. Det foreslås på den baggrund, at der indarbejdes en besparelse på 1,0 mio. kr. i 2016, der gradvis stiger til 5 mio. kr. i Effekt af brug af velfærdsteknologi (netto) Det vurderes, at det vil være muligt at reducere personalenormeringen på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet ved øget brug af velfærdsteknologi. Der bør dog fokuseres på indkøb af velfærdsteknologi med en dokumenteret effektiviseringseffekt. Endvidere kræver det fortsat en målrettet og systematisk ledelses- og personalemæssig opfølgning på mulighederne for at opnå effektiviseringsgevinster. Da indførelsen af ny teknologi vil medføre en omlægning af arbejdsgange og et behov for yderligere uddannelse af medarbejdere, foreslås det, at der indarbejdes en driftsbesparelse på 0,5 mio. kr. i 2017, der gradvis stiger til 1,5 mio. kr. i 2019.

227 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Midler til gennemførelse af den nye sundhedsaftale Der er afsat ca. 2,0 mio. kr. årligt til nye tiltag i forbindelse med implementering af sundhedsaftalen for På nuværende tidspunkt er der ikke disponeret over de afsatte midler. Det vurderes, at det i de kommende år vil være muligt at halvere puljebeløbet, uden at der bliver problemer med at leve op til sundhedsaftalen. Øget anvendelse af sygeplejeklinikker Da der vil være tale om en reduktion i allerede ansat personale, vil det kun være muligt at opnå en halv besparelseseffekt i 2016.

228 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Myndighedsafdelingen Beskrivelse af området Myndighedsafdelingens primære opgaver inden for voksen- og plejeudvalgets område er sagsbehandling og visitation af borgere til servicetilbud og ydelser på handicap- og psykiatriområdet. Visitationen sker fortrinsvis til kommunale tilbud, som organisatorisk er placeret under socialområdet. Udover bo- og aktivitetstilbud i eget regi visiteres der også borgere til tilbud i regioner og andre kommuner. Norddjurs Kommune sælger også tilbud til andre kommuner, og der gøres en stor aktiv indsats for at undgå ledige pladser/boliger. Myndighedsafdelingen visiterer til aktivitets- og samværstilbud og tilhørende beskyttet beskæftigelsestilbud, bostøtte, botilbud til borgere med betydelige funktionsnedsættelser, ledsagerordning og personlig hjælperordning, særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), kompenserende specialundervisning, misbrugsbehandling samt modtagelse og bosætning af flygtninge. Desuden bevilges tilskud til dækning af merudgifter i forbindelse med handicap. Lovgrundlag Lov om social service Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Lov om ungdomsuddannelse Integrationsloven. Myndighedsafdelingens nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2016: Kontaktperson- og ledsageordninger 8% Botilbud for personer med særl. soc. probl., alkoholbeh., stofmisbrugsbeh. 2% Merudgifter til voksne 3% Ældreboliger 2% Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) 18% Folkeoplysende voksenundervisning 0% Bostøtte, botilbud, beskyt. beskæft. akt. og samværstilbud 25% Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede 42% Refusionsindtægter og mellemkommunale indtægter er indregnet på de respektive områder.

229 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Politiske visioner og udviklingsmål Politikker Implementering af handicappolitikken, socialpolitikken og sundhedspolitikken. Hertil kommer implementering af den nye rammeaftale for 2015 og sundhedsaftalen for Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarderne opdateres løbende og de mere sammenhængende kvalitetsstandarder skal implementeres med borgeren i centrum. Integrationspolitikken Norddjurs Kommune har de seneste år oplevet en betydelig stigning i antallet af flygtninge og indvandrere, der er omfattet af den tre-årige integrationsperiode, hvor Norddjurs Kommune har ansvaret for modtagelsen, boligplacering, sprogundervisning m.v. Jævnfør integrationspolitikken skal der være fokus på: Den gode modtagelse Øget beskæftigelsesfrekvens Børn og familier, som trives Tilegnelse af det danske sprog og dansk kultur. I takt med den større flygtningestrøm skal der med henvisning til integrationspolitikken også ske en boligplacering i den vestlige del af kommunen. Sagsbehandlingsmetode Implementering af ny sagsbehandlingsmetode på voksen- og handicapområdet, der betegnes VUM/voksenudredningsmetoden. VUM er en sagsbehandlings- og udredningsmetode, der kan anvendes i sagsbehandlingen vedrørende voksne med særlige behov. VUM medvirker til, at sagsbehandleren kommer rundt om de faktorer, som påvirker og har betydning for sagsbehandlingen vedrørende handicap og udsatte voksenområdet. DHUV - AVALEO Der er i 2015 påbegyndt en implementering af AVALEO, som er et it-sagsbehandlingssystem, der understøtter VUM/voksenudredningsmetoden. Formålet er gennem en forbedret itunderstøttelse og etablering af fælles begreber på området at skabe grundlaget for en sammenhængende indsats med borgeren i centrum. Forebyggelse af indlæggelser på psykiatriske hospitaler Forebyggelse af indlæggelser er fortsat et særligt indsatsområde. Indsatsen tager blandt andet afsæt i et økonomisk perspektiv med fokus på at minimere den kommunale medfinansiering samt sikring af bæredygtige alternativer til indlæggelse. Rammeaftalen på det specialiserede socialområde Der er fortsat fokus på at overholdelse af rammeaftalen, herunder takstberegninger og takstniveau, jf. rammeaftalens bestemmelser. Budgettildelingsmodeller Gennemsigtighed i tyngde og budgetfordelingsmodeller. Der skal være tydelig sammenhæng mellem borgerens behov eller tyngde og den indsats og afregning, der sker til socialområdet.

230 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Socialområdet og myndighedsafdelingen har fokus på at udvikle relevante og fleksible tilbud, der kan imødekommes borgerens behov i fagligt kvalificerede nærtilbud. Must Win Battles I de enkelte aftaleenheder i hele velfærdsforvaltningen arbejdes der med Must Win Battles. Must Win Battles er et værktøj, der har til formål skabe det fokus, der er nødvendigt for, at den enkelte aftaleenhed når sine vigtigste mål. Arbejdet med at skabe fokus og prioritering af hovedopgaverne ved hjælp af Must Win Battles er påbegyndt ultimo 2014 og fortsætter som et vigtigt ledelsesværktøj i 2016 og de efterfølgende år. Målsætninger Overordnede mål for sagsbehandling og visitation Det er Norddjurs Kommunes overordnede målsætning at være en socialt bæredygtig kommune, hvor brugere på handicap- og psykiatriområdet sikres en bred vifte af lokale, kommunale servicetilbud. Det skal sikres, at der sker en helhedsorienteret sagsbehandling og vurdering af borgerens behov for hjælp og støtte. Der er fokus på rehabilitering, dvs. at behovet for støtte tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og med et tydeligt mål for indsatsen. Der visiteres til det mindst mulige indgribende tilbud, tilpasset den enkelte borgers behov. Der skal fortsat ske et betydeligt salg af bo- og dagtilbudspladser til andre kommuner. Budgettal Myndighedsafdelingen Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 38,6 37,9 37,0 37,0 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) 6,2 5,5 4,5 4,5 Folkeoplysende voksenundervisning 0,2 0,2 0,2 0,2 Pleje & omsorg mv., ældre, handicappede 14,8 14,8 14,8 14,8 Forebyggende indsats - Bostøtte -4,4-4,4-4,4-4,4 Botilbud længerevarende ophold 14,7 14,7 14,7 14,7 Botilbud midlertidigt ophold 5,5 5,5 5,5 5,5 Beskyttet beskæftigelse -3,6-3,6-3,6-3,6 Aktivitets- og samværstilbud 2,0 2,0 2,0 2,0 Botilbud for personer med særl. soc. probl., alkoholbeh. 0,7 og misbrugsbeh. 0,7 0,7 0,7 Kontaktperson- og ledsageordninger 2,6 2,6 2,6 2,6 Udenfor serviceramme: -4,3-4,3-4,3-4,3 Indtægter fra den centrale refusionsordning -5,7-5,7-5,7-5,7 Sociale formål - merudgifter til voksne 0,9 0,9 0,9 0,9 Ældreboliger 0,5 0,5 0,5 0,5 Området i alt 34,3 33,6 32,7 32,7

231 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Budgetforudsætninger Budgetterne i myndighedsafdelingen reguleres ikke med befolkningsudviklingen, da der er tale om en fast rammebudgettering, som følger de generelle pris- og lønskøn. Beskrivelse af de enkelte områder Personlig hjælperordning (BPA-ordningen) Kommunen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse af borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der er medio 2015 visiteret 19 borgere til ordningen. Heraf er 1 fra anden kommune. Ledsagerordning Norddjurs Kommune skal efter servicelovens 97 tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Medio 2015 var 70 borgere tildelt en ledsagerordning. Heraf var 2 fra andre kommuner. Derudover er der i april 2015 oprettet et særligt ledsagertilbud til borgere med psykisk handicap med udgangspunkt i Servicelovens 81. Der kan gives ledsagelse en time om ugen og det er muligt at opspare op til 4 timer. Der er medio 2015 visiteret én borger i ordningen. Der skal i 2016 laves en status på målgruppen for tilbuddet og omfanget af tilbuddet. Merudgifter Kommunen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til borgere med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Medio 2015 var der 84 borgere, der modtog dækning af merudgifter. Der hjemtages 50 % i statsrefusion af merudgifterne. Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge mellem 16 og 25 år (STU) Uddannelsen er en 3 årig særlig tilrettelagt uddannelse for unge mellem 16 og 25 år, der ikke har mulighed for at gennemføre en almen ungdomsuddannelse, selvom der ydes specialpædagogisk støtte. Ravnholtskolen tilbyder uddannelsen, men herudover købes der 18 pladser ved andre aktører. På Ravnholtskolen var der medio 2015 i alt 42 unge, hvoraf 6 unge var fra andre kommuner. Der afholdes visitationsmøder 3 gange om året, og der følges løbende op på konsekvenserne. Kompenserende specialundervisning Kompenserende specialundervisning retter sig mod alle borgere over den undervisningspligtige alder med fysiske eller psykiske handicap, der har behov for særlig tilrettelagt undervisning for at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelsen. Medio 2015 blev der tilbudt undervisning til 23 borgere, heraf 2 fra andre kommuner. Misbrugsbehandling Norddjurs Kommunes rusmiddelcenter varetager både behandling af alkohol- og stofmisbrugere. Tilbud om misbrugsbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at misbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling.

232 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Salg af tilbud til andre kommuner Norddjurs Kommune sælger pladser til andre kommuner. Medio 2015 var der følgende antal borgere, der har ophold i tilbud i Norddjurs Kommune, hvor andre kommuner er betalingskommuner: Der var 85 borgere inden for botilbud/bostøtte på handicap- og psykiatriområdet Indenfor dagtilbud på handicap og psykiatriområdet var der 90 borgere. Betalingskommunerne har overtaget handlekommuneforpligtelsen, men der arbejdes på forsat at sælge pladser til andre kommuner, således at det er muligt at bevare det nuværende antal pladser i Norddjurs Kommune. Køb af tilbud i regioner og andre kommuner samt hos private leverandører Der er indgået en rammeaftale mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen. Siden kommunesammenlægningen er der kun sket anbringelse af få borgere i regionstilbud. Der er tale om borgere, hvor det er vurderet, at der er behov for et specialtilbud. Medio 2015 var der følgende antal borgere med ophold i andre kommuners tilbud, regionstilbud og private tilbud, hvor Norddjurs Kommune er betalingskommune: Der var 47 borgere på botilbud/-støtte på handicap- og psykiatriområdet Der var 38 borgere i dagtilbud på handicap- og psykiatriområdet. Socialt udsatte Antallet af socialt udsatte, det vil sige personer, der lever i samfundets yderkanter, personer, der ofte har et dårligt helbred, der sjældent har en tilknytning til arbejdsmarkedet, og som ikke drager nytte af samfundets almindelige tilbud til borgerne har over de seneste år været stigende i Norddjurs Kommune. Der har i 2015 været prioriteret en øget indsats med en tættere og hurtigere indsats samt opfølgning, der hvor borgeren aktuelt opholder sig. Det kan være på gaden eller på forsorgshjem/herberger. Derved forbedres mulighederne for at der kan tilbydes en indsats, før der sker yderligere forværring i borgerens situation. I 2014 var der 105 sager i myndighedsafdelingen og medio 2015 er antallet af sager øget til 125. Som en del af tilbuddet gøres der brug af boligtilbud på Fredensgade, hvor der også er tilknyttet en social vicevært. Det er myndighedsafdelingen der visiterer til boliger.

233 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Socialområdet Beskrivelse af området Socialområdet varetager driften af tilbud indenfor voksen handicap og psykiatri, hvortil der visiteres borgere fra myndighedsafdelingen. Tilbuddene omfatter aktivitets- og samværstilbud og tilhørende beskyttet beskæftigelsestilbud, bostøtte, botilbud til borgere med betydelige funktionsnedsættelser/botilbud til domsanbragte, særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) og misbrugsbehandling. Lovgrundlag Lov om social service Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Lov om ungdomsuddannelse. Socialområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2016: Kontaktpersonog ledsageordninger 2% Bostøtte og botilbud til midlertidigt ophold 53% Beskyttet beskæftigelse 12% Aktivitets- og samværstilbud 6% Bostøtte og botilbud til længerevarende ophold 15% Specialpædagogis k bistand til voksne 4% Ungdomsuddann else for unge med særlige behov 4% Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Alkoholbehandlin 1% g og behandlingshjem for alkoholskadede Behandling 2% af stofmisbruger 1% Politiske visioner og udviklingsmål Politikker I 2016 arbejdes der videre med implementering af handicappolitikken, velfærdsteknologipolitikken og sundhedspolitikken. Desuden er der aktuelt iværksat et arbejde med udarbejdelse af en ny socialpolitik.

234 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Hertil kommer implementering af den nye rammeaftale for 2016 og sundhedsaftalen for Kvalitetsstandarder Politikkerne effektueres ved hjælp af kvalitetsstandarder, der beskriver Norddjurs Kommunes serviceniveau på et detaljeret plan. Der er i 2015 vedtaget et nyt koncept for kvalitetsstandarder, indsatsområder og serviceinformation. Konceptet slår fuldt igennem i 2016 og vil understøtte en helhedsorienteret indsats i forhold til den enkelte borger Opbygning af området og tværgående samarbejde Socialområdet vil i det kommende år fortsat have særlig fokus på udviklingen af socialområdet med rum og mod til nytænkning samt udbygningen og udviklingen af det tværgående samarbejde med såvel de øvrige dele af velfærdsforvaltningen, som de mange andre relevante interessenter i og udenfor Norddjurs Kommune. Der vil fortsat blive arbejdet med en målrettet kompetenceudvikling af personalet således at der i viften af socialpædagogiske tilbud både findes tilbud med bredde og specialisering af viden indenfor: udviklingshæmmede, psykiatri, personlighedsforstyrrede, ADHD og autismespekteret. Udvikling af nye og ændrede servicetilbud På socialområdet vil der fortsat være særlig fokus på udvikling af nye relevante og fleksible servicetilbud på det samlede socialområde bestående af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede nærtilbud, så der i Norddjurs Kommune er tilbud, som kan imødekomme borgerens behov. Bedre sammenhæng i tilbuddene Der vil løbende blive vurderet, hvordan der kan skabes bedre sammenhæng i tilbuddene både internt på socialområdet og i forhold til tilbud i andre dele af den kommunale organisation. Videns netværk Etablering af videns netværk, der sikrer en tværgående opsamling og formidling af viden om nye og/eller komplicerede indsatsområder, er også et udviklingsmål for såvel socialområdet som den øvrige del af velfærdsforvaltningen. Must Win Battles I de enkelte aftaleenheder i hele velfærdsforvaltningen arbejdes der med Must Win Battles. Must Win Battles er et værktøj, der har til formål skabe det fokus, der er nødvendigt for, at den enkelte aftaleenhed når sine vigtigste mål. Arbejdet med at skabe fokus og prioritering af hovedopgaverne ved hjælp af Must Win Battles er påbegyndt ultimo 2014 og fortsætter som et vigtigt ledelsesværktøj i 2016 og de efterfølgende år. Målsætninger Integration og koordination Styrke integrationen og koordinationen af tilbud til unge og voksne på misbrugsområdet dvs. tilbud fra Rusmiddelcentret, UngNorddjurs, Familiehuset samt sundheds- og omsorgsområdet. Opfølgningsindsats efter endt misbrugsbehandling Styrke opfølgningsindsatsen efter endt misbrugsbehandling herunder styrkelse af sammenhængen og koordinationen mellem tilbud på misbrugsområdet og f.eks. bostøtte- og aktivitetstilbud,

235 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget tilbud om støtte- og kontaktpersonordning, familiebehandlingstilbud samt jobcentrets beskæftigelses- og aktiveringstilbud. Etablering af tværgående forebyggelsesindsats på misbrugsområdet Etablering af en tværgående forebyggelsesindsats med tidlig indsats på misbrugsområdet med tæt koordination af aktiviteterne i Sundhedsplejen/Familiehuset, folkeskolerne, UngNorddjurs, Rusmiddelcentret og sundheds- og omsorgsområdet. Hverdagsliv Styrkelse af det særlige ungetilbud Hverdagsliv til unge på handicap- og psykiatriområdet, som har flere komplekse udfordringer i livet. De er i alderen fra 18 til ca. 25 år og har brug for intensiv bo- og jobtræning. Der er her også fokus på sammenhæng i tilbuddene til de unge hen over det 18. år. Dertil kommer et forstærket behov for hjælp til at undgå social isolation. Etablering af ledsagelses- og netværkstilbud Etablering af et ledsagelses- og netværkstilbud, der kan bidrage til, at borgere på handicap- og psykiatriområdet kan deltage i kultur-, fritids-, sundheds-, og idrætstilbud. Tilbuddet tænkes primært rettet mod borgere, der ikke modtager et af kommunens øvrige ledsagertilbud. Tættere koordination mellem tilbuddene Skabe tættere koordination mellem Familiehusets tilbud og bostøttetilbud for unge og voksne, så der bliver en sammenhængende indsats specielt i overgangen mellem unge- og voksenlivet. Styrkelse af samarbejdet med sundheds- og omsorgsområdet om udviklingen af tilbud til voksne borgere, hvor der ud over et behov for et socialpædagogisk bo- og aktivitetstilbud også er et betydeligt plejebehov. Styrket samarbejde med sundheds- og omsorgsområdet Styrkelse af samarbejdet med sundheds- og omsorgsområdet om udviklingen af tilbud til ældre borgere i botilbud på socialområdet, hvor der gradvis opstår et betydeligt plejebehov. Styrket samarbejde med myndighedsafdelingen Sikre en mere klar og entydig relation mellem socialområdets udfører funktion og myndighedsafdelingens bestillerfunktion i forbindelse med visitation til og opfølgning på leverede serviceydelser og -tilbud. Herudover også anvendelse, udvikling og afprøvning af metoder der er evidens for virker. Der er i 2015 indgået et samarbejde med Metodecentret, som bl.a. skal styrke anvendelsen af evidensbaserede metoder samt bidrage til anvendelsen af dokumentations- og evalueringsværktøjer. Inddragelse af borgerne Den enkelte borger inddrages mest muligt i egen sag, for at sikre borgerens rettigheder og indflydelse på forløbet. Pårørende og frivillig indsats Styrke og videreudvikle samarbejde med pårørende og de frivillige. Velfærdsteknologi Socialområdet satser i et tæt samarbejde med sundheds- og omsorgsområdet på øget udnyttelse af velfærdsteknologi. I den forbindelse skal de enkelte aftaleenheder udarbejde en handleplan for indførelsen af velfærdsteknologi i hverdagen og de enkelte servicetilbud.

236 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget I perioden er der afsat kr. om året til velfærdsteknologiske løsninger. Der er investeret i løsninger med såvel kendt effekt som afprøvning af nye løsninger. Der sker en årlig evaluering, som danner baggrund for anbefalingen til anvendelse af midlerne i Budgettal Socialområdet Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 134,4 133,4 133,1 133,0 Specialpædagogisk bistand til voksne 5,7 5,7 5,7 5,7 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 5,4 5,4 5,4 5,4 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede 0,8 0,8 0,8 0,8 Botilbud for personer med særlige sociale problemer -0,1-0,1-0,1-0,1 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede 3,4 3,4 3,4 3,4 Behandling af stofmisbruger 1,1 1,1 1,1 1,1 Bostøtte og botilbud til længerevarende ophold 20,3 20,3 20,3 20,3 Bostøtte og botilbud til midlertidigt ophold 71,3 70,7 70,4 70,4 Kontaktperson- og ledsageordninger 3,3 3,3 3,3 3,3 Beskyttet beskæftigelse 15,7 15,2 15,2 15,2 Aktivitets- og samværstilbud 7,4 7,4 7,4 7,4 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Området i alt 134,4 133,4 133,1 133,0 Budgetforudsætninger De rammeaftale belagte områder følger de fælles retningslinjer for udarbejdelsen af budgetter og takster. Beskrivelse af de enkelte områder Ravnholtskolen Ravnholtskolen tilbyder særlig tilrettelagt uddannelse (STU) for unge mellem 16 og 25 år. Uddannelsen er en 3 årig uddannelse for unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en almen ungdomsuddannelse selv om der ydes specialpædagogisk støtte. Fra august 2013 tilbyder Norddjurs Kommune også mulighed for, at de unge kan bo på STU kollegium. Norddjurs Kommune havde medio borgere på Ravnholtskolen (unge mellem 16 og 25 år), heraf 5 fra andre kommuner. Botilbud Norddjurs Kommune tilbyder ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer eller med nedsat funktionsevne, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse på anden vis. Norddjurs Kommune havde medio borgere, hvoraf de 71 var borgere fra andre kommuner, der modtager døgntilbud.

237 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget Norddjurs Kommune har anvisningsretten til 206 botilbud/bofællesskaber, hvoraf 9 er aflastningsboliger (aflastningspladser deles imellem flere) fordelt med: Tilbud Antal pladser Borgere fra andre kommuner Stadionparken, Allingåbro 8 5 Broagervej, Allingåbro 6 3 Skovvang, Ørsted 14 2 Kærvang, Ørsted Centervej 18, Auning 12 7 Centervej 20, Auning 10 3 Elme Allé 2, Auning (psykiatri) 6 0 Kornvænget/Åparken, Ørum 12 4 Valmuevej/Gl. Rimsøvej, Glesborg (psykiatri) 16 6 Nyvang, Ørum (domsanbragte) 8 1 Nyvang, Ørum (autister) 3 0 Nyvang, Ørum Nøddebo, Ørum 16 7 Dolmer Have (bofællesskabet), Dolmer (psykiatri) 10 5 Dolmer Have (botilbud), Dolmer (psykiatri) 12 1 Ålunden, Grenaa 10 6 Mellemgården, Grenaa 1 0 Skovstjernen, Grenaa Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Norddjurs Kommunes rusmiddelcenter varetager både behandling af alkohol- og stofmisbrugere. Tilbud om misbrugsbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at misbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. Norddjurs Kommune havde medio borgere i alkohol- og stofmisbrugsbehandling, heraf 13 fra andre kommuner. Bostøtte I forbindelse med bostøtte skal Norddjurs Kommune tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Medio 2015 ydes der bostøtte til: 150 personer i botilbud på handicapområdet 39 personer i botilbud på psykiatriområdet. Desuden ydes der medio 2015 bostøtte i eget hjem til: 144 personer på handicapområdet 167 personer på psykiatriområdet. Aktivitets- og samværstilbud Norddjurs Kommune tilbyder aktivitets- og samværstilbud til de personer, som har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller har særlige sociale problemer, til at opretholde eller forbedre deres personlige færdigheder. Desuden tilbydes beskyttet beskæftigelse til personer under 65 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige

238 Budgetbemærkninger Voksen- og plejeudvalget sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Norddjurs Kommune havde medio borgere, hvoraf de 96 var borgere fra andre kommuner, der modtager et aktivitets- og samværstilbud samt beskyttet beskæftigelse fordelt på: Tilbud Antal borgere Borgere fra andre kommuner AUC, Grenaa (psykiatri) AUC specialundervisning, Grenaa (psykiatri) 14 2 Klub Friheden, Allingåbro Ørum bo- og aktivitetscenter, Ørum 7 1 Rougsø Centeret, Allingåbro Aktivitetscenter Ørsted, Ørsted 29 9 Aktivitetscenter Auning, Auning 22 9 Nærheden, Grenaa NO. 17 Auning (psykiatri) 30 1 Fra budgetaftalen er indarbejdet følgende tiltag: Administrativ stilling på socialområdet Personalenormeringen i den fælles administration på socialområdet reduceres med 30 timer pr. uge. Personalereduktionen vil reducere de administrative overheadomkostninger på de rammeaftalebelagte områder og dermed bidrage til, at Norddjurs Kommune kan leve op til den sociale rammeaftales bestemmelse om, at taksterne skal reduceres med mindst 3 pct. i løbet af perioden Lukning af Rougsøcenteret i Allingåbro På nuværende tidspunkt er der 4 aktivitetstilbud til handicappede borgere i den vestlige del af Norddjurs Kommune. Antallet reduceres til 3 ved, at Rougsøcenteret i Allingåbro nedlægges og at brugerne fordeles på aktivitetscentrene i Auning og Ørsted samt aktivitetstilbuddet på Gl. Estrup. Beslutningen skal udmøntes af voksen- og plejeudvalget og dermed sikres en proces, hvor brugere og medarbejdere kan sikres en hensynsfuld omlægning. Forslaget kan udmøntes fleksibelt, idet formålet er at reducere antallet af aktivitetssteder i den vestlige del af kommunen fra fire til tre. I omlægningen skal også søges sikret, at andre aktiviteter knyttet til Rougsøcentret kan fortsætte i en revideret udgave.

239 Bilag: 1.7. K og LA samlet materiale Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 07. oktober Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

240 Budgetaftale Indgået mellem: Socialdemokraterne Dansk Folkeparti Socialistisk Folkeparti Helle Plougmann (uden for partierne) 20. september

241 Budgetaftale Budgetaftalen er udarbejdet på baggrund af det tekniske budget, gennemgang af udvalgsprioriteringer, modtagne høringssvar og forslag stillet af de politiske grupper. Desuden er indarbejdet en stor del af de anlægsforslag, der er vedtaget i budget 2015 tilrettet det forventede beløb, som realiseres i Parterne bag denne aftale er enige om, at der stemmes for hele aftalen og afstår derfor fra at stille egne ændringsforslag udenfor aftalen eller stemme for ændringsforslag stillet af partier udenfor aftalen. Norddjurs Kommunes økonomi er under et stærkere pres end politisk og økonomisk vurderet i forbindelse med aftale og vedtagelse af budget Det er derfor nødvendigt med en hårdere opbremsning i drifts- og anlægsøkonomien end forudset, og den varslede skattestigning på 0,5 % er endnu mere nødvendig for, at Norddjurs Kommune anvender de mulige service- og anlægsrammer. Disse kan dog ikke anvendes fuldt ud, da indtægtsgrundlaget - også efter skattestigningen - ikke sikrer fuldstændig balance i økonomien i overslagsårene. Budgetaftalen er stærkt påvirket af den betydelige usikkerhed, der eksisterer om kommunerne og herunder Norddjurs Kommunes økonomi i de kommende år. Denne usikkerhed bygger på følgende: Der er indgået en aftale mellem KL og Regeringen for Regeringen har imidlertid varslet, at de ønsker et omprioriteringsbidrag på 1 % om året i og det er ikke afklaret i hvilket omfang, dette bidrag tilbageføres til kommunerne i overslagsårene. Tilbageførslerne i 2016, og usikkerheden om betyder desuden, at der ikke ved vedtagelse af budgetterne for de enkelte år er kendskab til i hvilket omfang, folketinget via finansloven på konkrete områder vil tilføre penge til kommunerne. Det betyder, at der hvert af årene skal forudses såvel besparelser til omprioriteringsbidraget og efterfølgende gennemføres vedtagne forbedringer i finansloven. Omlægning af ældremilliarden til almindeligt bloktilskud samt en underkompensation af flygtninge- og integrationsudgifterne påvirker ligeledes kommunens udgifter. Hertil kommer vedtagne investeringer i opretholdelse af serviceniveau og forbedringer på byggesagsbehandling, familieområdet og handlingsplanen vedrørende jobcentret, der på kortere sigt medfører øgede driftsudgifter, der forventes at medføre at lavere udgifter på sigt. I budgetaftalen er desuden indarbejdet manglende prisfremskrivning, der udgør 10,2 mio. kr. i Derudover indeholder budgetaftalen nettobesparelser på 19,2 mio. kr. i 2016, 2

242 mens en indkomstskatteforhøjelse på 0,5 % fra 25,1 % til 25,6 %, svarer til en indtægt på 26 mio. kr. i Aftaleparterne ønsker i den situation at sikre Norddjurs Kommune en fortsat solid økonomi med muligheder for udvikling og investeringer i en fremtid som østjysk vækstkommune. Budgetaftalen skal ses i det lys, at opgaven er blevet vanskeligere, men at målsætningen skal fastholdes, så vækstpotentiale i flere borgere, flere arbejdspladser og et serviceniveau på niveau med de øvrige østjyske kommuner kan realiseres i de kommende år. På den baggrund har aftaleparternes skabt balance på budgettet for 2016, så der er et godt udgangspunkt for den fremtidige vækst i Norddjurs. Ny budgetproces Som konsekvens af omprioriteringsbidraget skal de kommende års budgetprocesser ændres. Udvalgene skal indgå i forarbejdet med budgettet for det kommende år, idet der skal forelægge forslag til besparelser, omlægninger og ændringer i serviceniveau forud for fremlæggelse af 1. behandlingsforslaget for budget Det har været overvejet, om der som en generel besparelse skulle skæres 1 pct. på driftsområderne. Dette ville i 2016-budgettet medføre en yderligere besparelse på 16,5 mio. kr. For børne- og ungdomsudvalgets område ville det medføre en yderligere besparelse på 6,7 mio. kr., mens voksen- og plejeudvalgets område skulle spare yderligere 5,7 mio. kr. Parterne har fravalgt denne metode i 2016-budgettet, idet der i forvejen i budgettet indgår lignende besparelser på 10 mio. kr. grundet manglende prisfremskrivning. I arbejdet forud for budget skal fordele og ulemper belyses i en sådan model, idet det dog forudsættes, der fortsat skal være et politisk ansvar for de service- og ansættelsesmæssige konsekvenser, der vil være af en sådan model. Skatteforhøjelse I budgetaftalen er der indarbejdet en skatteforhøjelse på 0,5 % fra 2016 og frem. Skatteprocenten er herefter 25,6 %. Skatteforhøjelsen skal ses i sammenhæng med fortsat gratis byggesagsbehandling, styrket erhvervsindsats, ingen dækningsafgift og tilskud til museer og Kattegatcentret, der sikrer indtjening i bl.a. de turistafhængige erhverv. Desuden indeholder budgettet uændrede dagtilbuds- og SFO takster, der sammen med de vækstfremmende udgifter og gratis byggesagsgebyrer bidrager til, at Norddjurs Kommune er konkurrencedygtig i forhold til nabokommunerne med hensyn til vækst og velfærd. Skatteprocenten vil i Norddjurs Kommune være på niveau med Randers Kommune og 0,1 % under skatteprocenten i Syddjurs Kommune. 3

243 Målsætningen for de kommende år er, at skatten ikke stiger yderligere, og balanceproblemerne løses inden for det eksisterende indtægtsgrundlag. Forventet tilbageførsel af omprioriteringsbidrag Budgetaftalen bygger på økonomiaftalen mellem KL og Regeringen, hvor der fra 2016 indføres et særligt omprioriteringsbidrag til staten. Det betyder som udgangspunkt, at kommunernes bloktilskud skal reduceres med 1 procent hvert år svarende til 2,4 mia. kr. i Kommunerne får dog tilbageført 1,9 mia. kr. i 2016, hvilket betyder, at Norddjurs Kommune i 2016 mister 3,3 mio. kr. i bloktilskud. Det er uvist, hvor mange penge, der føres tilbage til kommunerne i , og om der vil være krav om, hvad eventuelle tilbageførte penge skal anvendes til. Det vil formodentlig blive afklaret i de kommende års økonomiforhandlinger mellem KL og Regeringen samt i finanslovsforhandlingerne. Såfremt de forventede tilbageførelsesmidler fra omprioriteringsbidraget på 31,7 mio. kr. (2017), 47,5 mio. kr. (2018) og 63,4 mio. kr. (2019) ikke tilbageføres med de anslåede beløb, skal der i de pågældende år gennemføres drifts- og anlægsbesparelser samt omlægninger svarende til dette beløb. I 2016 udgør omprioriteringsbidraget for Norddjurs Kommune 15,8 mio. kr. Hovedparten af bidraget i 2016 er efterfølgende tilbageført til kommunerne til prioriterede indsatser på borgernære serviceområder. I 2016 er der tilbageført 79,17 % af omprioriteringsbidraget svarende til 12,5 mio. kr. for Norddjurs Kommune. Der er fortsat usikkerhed om, hvorvidt der vil blive tilbageført en andel af omprioriteringsbidraget i årene 2017 til Og i givet fald hvor stor denne andel vil være og hvilke betingelser, der eventuelt medfølger pengene. I budgetaftalen er det indarbejdet, at staten også i årene tilbagefører en andel af omprioriteringsbidraget svarende til andelen i 2016 på 79,17 % til kommunerne. Aftaleparterne retter henvendelse til regeringen, folketinget og KL, hvor der ønskes kompensation fra finanslovsforhandlingerne for den nedgang på 1,8 mio. kr. i beløbet til ældreområdet på grund af omlægningen fra ældretilskud til bloktilskud. Endvidere skal der peges på behov for midler fra finanslovforhandlingerne, der modvirker nødvendige nedskæringer i dagtilbud og på handicapområdet. Endelig skal der peges på, at omprioriteringsbidraget i de kommende år vil reducere kompensationen for folkeskolereformen, hvilket også ønskes medtaget i finanslovsforhandlingerne. Tilskud særligt vanskeligt stillede Der er indarbejdet tilskud fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner med 3 mio. kr. i

244 Ekstra låneoptagelse og afdrag Der er i budgetaftalen indarbejdet en låneoptagelse på yderligere 15 mio. kr. i 2016 som følge af de lånedispensationer, som Norddjurs Kommune har fået tilsagn på fra Social- og indenrigsministeriet. Der er endvidere indarbejdet yderligere afdrag på lånene hhv. 0,5 mio. kr. i 2016 og 1,9 mio. kr. i overslagsårene som følge af den ekstra låneoptagelse, som forventes i Der er opnået låneadgang på samlet 10 mio. kr. som er til rådighed i 2016 til forbedring af mobil- og bredbåndsforbindelser i Norddjurs Kommune. Såfremt der kan opnås yderligere låneadgang for anlægsprojekterne i budgettet, kan lånebeløbet anvendes til en medfinansieringspulje i Forpagtningsindtægt ved jordkøb omkring den nye omfartsvej I budgetaftalen er indarbejdet en forpagtningsindtægt for den jord, som Norddjurs Kommune har erhvervet sig til fremtidig erhvervsudvikling nær den nye omfartsvej i Grenaa. Forpagtningsindtægten kan medvirke til at finansiere afdrag på den låneoptagelse, der sker i forbindelse med erhvervelsen af jord til erhvervsformål. Særligt likviditetstilskud Der er indarbejdet et særligt likviditetstilskud i på 36,7 mio. kr. årligt, svarende til det beløb, som Norddjurs Kommune har modtaget i Driftsbudgettet Besparelser Alle udvalg Effektiviseringsgevinst Der indarbejdes et effektiviseringsbidrag på 15 mio. kr. svarende til 1 pct. indenfor servicerammen. Omprioriteringsbidrag = 20,83 % Der indarbejdes en besparelse vedr. omprioriteringsbidraget på de 20,83 % i Besparelsen udmøntes efter finanslovsvedtagelsen. Der er afsat 3,3 mio. kr. i en omprioriteringspulje, og den forøges med 1,605 mio. kr. i 2016 for at opnå balance på budgettet, så den er på samlet 4,905 mio.kr. i Servicerammeforbedringspulje Puljen til imødegåelse af merforbrug på servicerammen i 2016 og frem fjernes. Administrativt ændringsforslag reserve Puljen til yderligere administrative ændringsforslag fjernes. 5

245 Økonomiudvalget Pulje på besparelser på økonomiudvalget I forbindelse med udarbejdelse af et beslutningsoplæg om besparelser på det administrative område, skal der indgå forslag til, hvordan den tværgående tænkning yderligere kan styrkes. Der er allerede et stort fokus på dette blandt medarbejderne, og oplægget skal således også illustrere den måde, som der allerede arbejdes på. Sydhavnen Der udarbejdes et beslutningsoplæg vedrørende en ny konstruktion for ejerskabet af Sydhavnen. Derudover udarbejdet et planoplæg vedrørende Sydhavnen jf. afsnit under kultur- og udviklingsudvalget. Arbejdsmarkedsudvalget Pulje på besparelser på arbejdsmarkedsudvalget Der udarbejdes et oplæg der vil indeholde forslag om, hvorledes en hurtigere og mere helhedsorienteret sagsbehandling også vil medføre færre udgifter på området. Børne- og ungdomsudvalget: Besparelser på skoleområdet På skoleområdet reduceres budgettet til specialundervisning med 0,875 mio. kr. i 2016 og 2,975 mio. kr. fra Besparelsen skal realiseres ved, dels at reducere antallet af elever, der modtager specialundervisning, og dels ved at reducere prisen pr. plads i specialundervisningstilbuddene. Samtidig afsættes der en generel besparelsespulje på skoleområdet på 2,1 mio. kr. i 2018 og 4,2 mio. kr. i I 2016 skal der udarbejdes et oplæg til budgetforslag for 2017, der dels evaluerer på det realistiske i at gennemføre besparelserne på specialundervisning i 2016 og overslagsårene, og dels indeholder forslag, der kan sikre en mere robust og langsigtet finansiering af det samlede folkeskoleområde. Evalueringskriterierne på specialundervisningen fastlægges af kommunalbestyrelsen. Som grundlag for oplægget/budgetanalysen kan der anvendes de svar, som forvaltningen har afgivet på politikerspørgsmål, samt nye forslag. Der kan dog ikke indgå forslag om lukning af skoler med virkning i denne valgperiode. I oplægget skal medgå forslag, der opfylder det krav om budgetforslag, der følger af punktet i forslaget om forberedelse af budget Der er afgivet svar til budgetforhandlingerne på spørgsmål vedrørende økonomiske konsekvenser ved skolelukninger og skolesammenlægninger. 6

246 Med udgangspunkt i de udarbejdede svar skal der findes en række yderligere muligheder og forbedringer af folkeskolens økonomi, idet der allerede i budgettet er indlagt besparelser der har fuld virkning i 2019 på 7,175 mio.kr. og hertil kommer den manglende prisfremskrivning. Samlet set er målet at nedbringe udgifterne til folkeskoleområdet set ift. sammenlignelige kommuner samt at forbedre kvaliteten i folkeskolen. I oplægget skal også indgå vurderinger af den økonomiske og faglige bæredygtighed i forhold til inklusion og virkninger på børnehaver, der fysisk drives sammen med skolen i de geografiske børnebyer. Derudover skal baggrunden for det nuværende udgiftsniveau kortlægges. Endelig skal virkningen på lokalsamfundet og børnenes transporttid samt erfaringer fra andre kommuner medtages. Oplægget skal dog fortsat bygge på den børnebytanke, som har bidraget positivt til såvel udvikling som sammenhængen mellem dagtilbud og folkeskolen. Parterne bag denne aftale ønsker etableret et forum, hvor de politiske drøftelser foregår med repræsentanter fra de politiske partier. Det drøftes nærmere, om der også skal være repræsentanter uden for kommunalbestyrelsen. Der udarbejdes et kommissorium for arbejdet, som godkendes i kommunalbestyrelsen. Opgaven forankres i Direktionssekretariatet. Der afsættes 0,300 mio. kr. i Lukning 10. klassecenter på Auning Skole 10. klasse på Auning Skole lukkes og i stedet etableres ét fælles, fagligt bæredygtigt 10. klassetilbud i Norddjurs Kommune i 10. Klasse Center Djurslands lokaler i Grenaa. Lukningen skal ses i sammenhæng med den nye EUD10-reform, der vil betyde færre elever i den almindelige 10. klasse, og medfører et tættere samarbejde med erhvervsskolerne. Der tages kontakt til erhvervsskolerne med henblik på at etablere et EUD-10 tilbud i Auning. Ved at lukke 10. klasse og i stedet rykke specialundervisningselever ind i træbarakken, der er blevet anvendt til 10. klasse er det muligt at undgå byggeri af to nye specialundervisningslokaler. Derved kan der spares en anlægsudgift på 2,5 mio. kr. Det skal bemærkes, at det fortsat er planen at bygge to nye klasselokaler og toiletter til 6. klasse, der i dag er placeret i en midlertidig pavillon på et areal sydvest for skolen. Det undersøges om det er muligt at give tilskud til transport til 10. klasse tilbud i Randers. 7

247 Ekstra pladser i Norddjurs Børnecenter Der oprettes nye pladser på Norddjurs Børnecenter og samtidig udvides centrets målgruppe. Herved vil det være muligt at opnå en helårlig driftsbesparelse på ca. 1,0 mio. kr. Udvidelsen af antallet pladser forudsætter, at Familiehusets / sundhedsplejens nuværende aktiviteter på Trekanten i Grenaa flyttes til ledige lokaler i vuggestuen Åboulevarden. Lokalerne på Åboulevarden er placeret i umiddelbar nærhed af Familiehusets lokaler på Gymnasievej, idet de to matrikler grænser op til hinanden. Samling af tilbud for åben rådgivning Der skal foretages en samling af tilbud om åben anonym rådgivning og etablering af bedre sammenhæng mellem tilbud i Familiehuset, PPR og myndighedsafdelingen. Elevmægling I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 blev det besluttet at afsætte midler til UngNorddjurs til en styrkelse af den forebyggende indsats iblandt unge. I 2016 og overslagsårene var budgetudvidelsen på 1,4 mio. kr. Budgetudvidelsen er bl.a. blevet anvendt en udbredelse af elevmægling til alle skoler i kommunen (0,290 mio. kr.) og et rådighedsbeløb til særlige eller akutte indsatser (0,040 mio. kr.). Det vurderes, at det vil være muligt at ophøre med tilskuddet til elevmæglingsordningen og fjerne det afsatte rådighedsbeløb fra og med medio 2016 dvs. 0,155 mio. kr. i 2016 og 0,309 mio. kr. i Buskørsel til specialskoler Det vurderes, at det vil være muligt at opnå en driftsbesparelse på buskørsel i forbindelse med udløbet af den nuværende aftale med Skjern Bilen. Der udarbejdes forslag til tre fremtidige løsninger: udbud, Midttrafik og indlicitering. Skoleområdets udviklingspulje Reduktion af de centrale puljer til konsulentbistand, som er placeret i skole- og dagtilbudsafdelingen mv. med 0,5 mio. kr. i 2016 og 1 mio. kr. i Kultur- og udviklingsudvalget Renoveringspulje haller Pulje til renovering af idrætshaller halveres. Forslaget skal ses i sammenhæng med det samlede anlægsbudget, der stiller krav om skarp prioritering af medfinansiering til projekter, hvortil der er opnået eller forventes ekstern støtte udefra. Samling af puljer på kultur- og udviklingsudvalgets område Puljer i udviklingsforvaltningen vedrørende kultur- og udviklingsområdet (kulturpulje, strakspulje, folkeoplysningspuljen og fritidspulje) samles i udviklingspuljen og reduceres med 0,270 mio. kr. 8

248 Kulturhuset Pavillonens position som områdets største kulturhus og kulturelle fyrtårn på musikområdet skal udbygges og styrkes meget gerne med status som statsanerkendt regionalt spillested og med et endnu stærkere fokus på talentudvikling. Synergien ved Kulturskolens indflytning i Pavillonen skal udnyttes fuldt ud med nye samarbejder og innovative tiltag mellem vækstlag og det etablerede musikmiljø. Lokalerne i Pavillonen skal gentænkes og give plads til, at talenterne kan udfolde sig. Norddjurs Kommune bakker op om bestyrelsens fortsatte arbejde med at styrke Pavillonens position som regionalt, kulturelt fyrtårn og centrum for talentudvikling jf. beslutning i kommunalbestyrelsen. Biblioteksområdet folkebiblioteker og skolebiblioteker Det skal vurderes, om der kan skabes tværgående effekter mellem Skole- og folkebiblioteker. Det skal sikres, at biblioteker fortsat er kulturelle samlingssteder. Dermed trækkes forslag om konkrete besparelser vedrørende selvbetjening på Ørsted bibliotek og besparelser på skolebiblioteksområdet tilbage. Der udmøntes en samlet besparelse på hele området på 1 mio. kr. i 2016 stigende til 2 mio. kr. i Det realistiske i besparelsen på ekstra 1. mio. kr. i 2017 vurderes i forbindelse med budgetforhandlinger for På baggrund af et oplæg til, hvordan besparelsen kan opnås, skal der samtidig tages stilling til konsekvenser for de pågældende skoler og biblioteker. Fiskeplads på Grenaa Havn Det undersøges, om der er praktisk mulighed for at etablere en havvendt og handicapvenlig lystfiskerplads på syd-molen i Grenaa. Der tages i den forbindelse kontakt til Grenaa Havn, der er ejer af molen. Finansieringen må forventes at skulle findes i udviklingspuljerne i kommunen eller gennem ekstern finansiering. Miljø- og teknikudvalget Fælles ejendomsadministration Der ønskes indført en fælles ejendomsadministration for samtlige kommunale bygninger. Der vil i denne forbindelse kunne spares i alt 1,000 mio. kr. og stigende til 2,500 mio. kr. i overslagsårene Serviceniveau på teknik- og miljøområdet Serviceniveau på teknik- og miljøområdet justeres af teknik- og miljøudvalget. Klimasikring af Grenaa Forarbejdet med analyser og beregninger af klimaudfordringer er nu i de store linjer udført, og det viser, at der er særlige klimaudfordringer i Grenaa. Udfordringer kommer både fra land og vand. Fra land skyldes det de øgede regnmængder, som betyder, at Grenaaåen vil skulle klare det store pres fra afvanding af store dele af Djursland gennem Kolindsund. Denne problemstilling skal taget alvorligt, og derfor skal der iværksættes en analyse af mængden af vand, som bliver presset ud i Grenaaåen. Analysen skal bidrage til, 9

249 at der kan træffes beslutninger om, hvorledes vådområder og etablering af sødannelser mod Kolindsund kan etableres som aflastning af åen og dermed hindre oversvømmelser i dele af Grenaa. Forslaget skal endvidere indeholde det perspektiv, at naturområderne syd for Grenaa tænkes sammen som en del af byen og de rekreative potentialer dette giver. Enslevgården med stisystem bidrager i den forbindelse til at binde Grenaa sammen Forslaget under anlægsprogram vedrørende renovering og forbedring af cykel- og gangsti fra Grenaa (bagom Friskolen til Golfbanen og A16) skal ses i denne sammenhæng. Der skal udarbejdes en beredskabsplan for oversvømmelse af havneområdet og en plan for, hvordan vandstandsstigningen håndteres fremadrettet evt. med etablering af barriere, sikring af Åbyen og arealerne ved åen samt fremadrettet risikovurdering i forhold til nye byggeprojekter. Et led i at forebygge klimaforandringer er at forebygge CO2 udledning. Der er allerede igangsat og gennemført flere energiforbedrende tiltag i kommune i forhold til de kommunale bygninger, og det igangværende mobilitetsprojekt sigter også på at gøre persontransporten mere CO2 venlig. Dette skal fortsættes og udbygges med initiativer rettet mod borgere og virksomheder, f.eks. energirådgivning af borgere og virksomheder. Energirådgivning i landdistrikterne Af hensyn til ønsket om vækst i bosætning i områder i Norddjurs Kommune, der ikke er omfattet af kollektiv varmeforsyning, udarbejdes oplæg til, hvorledes Norddjurs Kommune eller en anden organisation kan fremme særlig energirådgivning. Anholt Kystlinjen nord for havnen på Anholt er sårbar med tiltagende erosion. Derfor er der i de sidste par år arbejdet med forskellige løsningsmodeller med henblik på beskyttelse af kysten og dermed infrastrukturen på øen. Der er udarbejdet et projekt, hvis samlede omkostning er på 13 mio. kr. heraf er der opnået tilsagn om medfinansiering på 6 mio. kr. fra Kystdirektoratet. Norddjurs Kommune har afsat midler til at skaffe medfinansiering til de resterende 7 mio. kr. Dette arbejde er i gang. Voksen- og plejeudvalget Ældreområdet Der mangler 1,8 mio. kr. til finansiering af det nuværende serviceniveau på ældreområdet pga. omlægning af statens tilskud til området. Beslutning om, hvorvidt området skal tilføres de manglede midler eller om områdets budget skal reduceres, afventer vedtagelse af finansloven. Rehabilitering Det vurderes, at det ved hjælp af en fortsat målrettet og systematisk ledelses- og personalemæssig opfølgning på mulighederne for at realisere gevinster ved en øget rehabiliteringsindsats vil være muligt at opnå en personalereduktion i hjemmeplejen. Der er allerede opnået betydelige driftsbesparelser ved at styrke rehabiliteringsindsatsen. Det 10

250 vil derfor kræve en indsats over en længere årrække (evt. i kombination med øget brug af velfærdsteknologi) for at realisere yderligere rehabiliteringsgevinster. Det foreslås på den baggrund, at der indarbejdes en besparelse på 1,0 mio. kr. i 2016, der gradvis stiger til 5 mio. kr. i Effekt af brug af velfærdsteknologi (netto) Det vurderes, at det vil være muligt at reducere personalenormeringen på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet ved øget brug af velfærdsteknologi. Der bør dog fokuseres på indkøb af velfærdsteknologi med en dokumenteret effektiviseringseffekt. Endvidere kræver det fortsat en målrettet og systematisk ledelses- og personalemæssig opfølgning på mulighederne for at opnå effektiviseringsgevinster. Da indførelsen af ny teknologi vil medføre en omlægning af arbejdsgange og et behov for yderligere uddannelse af medarbejderne, foreslås det, at der indarbejdes en driftsbesparelse på 0,5 mio. kr. i 2017, der gradvis stiger til 1,5 mio. kr. i Midler til gennemførelse af den nye sundhedsaftale Der er afsat ca. 2,0 mio. kr. årligt til nye tiltag i forbindelse med implementering af sundhedsaftalen for På nuværende tidspunkt er der ikke disponeret over de afsatte midler. Det vurderes, at det i de kommende år vil være muligt at halvere puljebeløbet, uden at der bliver problemer med at leve op til sundhedsaftalen. Administrativ stilling på socialområdet Personalenormeringen i den fælles administration på socialområdet reduceres med 30 timer pr. uge. Personalereduktionen vil reducere de administrative overheadomkostninger på de rammeaftalebelagte områder og dermed bidrage til, at Norddjurs Kommune kan leve op til den sociale rammeaftales bestemmelse om, at taksterne skal reduceres med mindst 3 pct. i løbet af perioden Lukning af Rougsøcenteret i Allingåbro På nuværende tidspunkt er der 4 aktivitetstilbud til handicappede borgere i den vestlige del af Norddjurs Kommune. Antallet reduceres til 3 ved, at Rougsøcentret i Allingåbro nedlægges og at brugerne fordeles på aktivitetscentrene i Auning og Ørsted samt aktivitetstilbuddet på Gl. Estrup. Beslutningen skal udmøntes af voksen- og plejeudvalget og dermed sikres en proces, hvor brugere og medarbejdere kan sikres en hensynsfuld omlægning. Forslaget kan udmøntes fleksibelt, idet formålet er at reducere antallet af aktivitetssteder i den vestlige del af kommunen fra fire til tre. I omlægningen skal også søges sikret, at andre aktiviteter knyttet til Rougsøcentret kan fortsætte i en revideret udgave. Øget anvendelse af sygeplejeklinikker Da der vil være tale om en reduktion i allerede ansat personale, vil det kun være muligt at opnå en halv besparelseseffekt i

251 Driftsbudgettet - Udvidelser Udvidelsesforslagene indgår i budgetaftalen for, dels at sikre opsamling af forslag, der ikke var forudset og derfor ikke medtaget som tekniske ændringer, og dels opsamling af politiske beslutninger og politiske ønsker samt generelt ud fra et politisk ønske om, at der skal kunne omprioriteres - også i et budget, der indeholder besparelser. Økonomiudvalget: Erhvervsmedarbejder Den midlertidige erhvervsmedarbejder gøres permanent for at fastholde indsatsen. Ingen byggesagsgebyrer Ordningen med gratis byggesagsbehandling, der blev vedtaget for budget 2015, fortsætter i Børne- og ungdomsudvalget: Skater Der afsættes et årligt beløb til drift af skaterhal i Grenaa jf. aftale om udmøntning af ekstraordinære anlægsmidler i Dagtilbudsområdet Der rettes henvendelse til folketinget vedrørende behov for nye midler til forbedring af normeringer og fortsættelse af de nuværende midler til dagtilbudsområdet efter For at sikre en bedre start for børnene i folkeskolen afsættes flere ressourcer til indsats i børnehaverne jf. nedenfor. Førskoleindsats i børnehaverne Der afsættes 2 mio. kr. til en førskoleindsats i 2016, 2 mio. kr. i 2017 og Opnormering daginstitutioner Der afsættes årligt 1 mio. kr. til opnormering i dagtilbud i perioden Intensivt dagsforløb For at sikre flere elever adgang til erhvervsuddannelserne gennemføres i 2016 og 2017 et intensivt dagsforløb for de elever, der risikerer ikke at opnå 2 i dansk og matematik. Kultur- og udviklingsudvalget: Skoletjeneste Gl. Estrup Tilskud til skoletjeneste på Gl. Estrup Herregårdsmuseet, da Kulturministeriet har frafaldet sit bidrag. 12

252 Fritidsanalysen Der afsættes et beløb på 0,5 mio. kr. til udmøntning af forslag i forbindelse med den gennemførte fritidsanalyse. Der skal anvendes 0,250 mio. kr. til at løse problemstillingen i Auning. Øvrige kortsigtede problemer kan indgå, idet det forudsættes, at der i 2017 findes en endelig løsning for den fremtidige økonomi på fritidsområdet. Sydhavnen Der udarbejdes et oplæg om det eksisterende plangrundlag for Sydhavnen og de omkringliggende gader samt den oprindelige Sydhavnsplan, der præsenteres for Grenaa Havn og interessenter på Grenaa Havn. Miljø- og teknikudvalget Gadelys Gadelyset i kommunen skal være tændt i hele lygtetændingstiden i Norddjurs Kommune skønnet merudgift 0,400 mio. kr. Generel serviceforbedring Der ønskes en generel serviceforbedringer på Teknik og miljø området, derfor ønskes der tilført yderligere 1,000 mio. kr. i 2016 og stigende til 2,000 mio. kr. fremover. Beredskabet Det er ikke muligt for beredskabet at effektivisere, så besparelsen fuldt ud kan gennemføres i Hermed opnås sikkerhed for, at der ikke sker reduktion af responstider i beredskabet i Indeklima Der afsættes 0,2 mio. kr. til afdækning af indeklimaet i kommunens bygninger, primært inden for børne- og ungdomsområdet. Erhvervsudvalget Kattegatcenteret udviklingsbidrag Der afsættes et udviklingsbidrag til den fortsatte udvikling af Kattegatcentret. Tilskuddet i udgør i alt yderligere 2 mio. kr. i udviklingsbidrag. Forslaget skal ses i sammenhæng med beløb afsat under medfinansieringspuljen og afsendte ansøgninger, der på sigt kan medføre bedre driftsøkonomi i centret, grundet flere gæster. Thomasminde, Fjellerup Der afsættes 0,2 mio. kr. til mindre renoveringsopgaver. 13

253 Omlægning af turistindsats Der tilføres ressourcer til den lokale turistservice som følge af, at det er besluttet, at Destination Djursland skal bruge en større del af sit budget på international markedsføring i samarbejde med VisitAarhus. Genanvendelse Genindvinding og et samarbejde mellem Grenaa Havn, lokale virksomheder og Reno Djurs er et erhvervsudviklingsområde, som ønskes prioriteret i erhvervsudvalget. Voksen- og plejeudvalget Værested for udsatte og frivillighedskonsulent Der afsættes midler til etablering af værested og forsættelse af den midlertidige frivillighedskonsulent. 14

254 Anlæg Anlægsrammen og de drifts- og likviditetsmæssige begrænsninger medfører, at anlægsprogrammet i forhold til det i 2015 besluttede skal revideres, således at der indgår forskydninger, ændringer og fremlægges et mere fokuseret anlægsprogram. Desuden medfører det større behov for medfinansiering, at der skal sikres tilstrækkelig medfinansiering for at sikre, at allerede bevilgede ekstern medfinansiering og potentielle ansøgninger kan gennemføres. Såfremt anlægsprogrammet ikke tager højde for dette, vil Norddjurs miste ekstern finansiering. I budgetaftalen for er anlægsrammen opdelt i to anlægstyper: Jordforsyning Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører, at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Øvrige anlæg De anlæg, som ikke kan henføres til jordforsyningen. Beskrivelser af anlægsforslag Alle udvalg Medfinansieringspulje Der er afsat en samlet på pulje på 10 mio. kr. til medfinansiering af anlægsprojekter med ekstern finansiering fra Vedlagt som bilag. Økonomiudvalget Indtægter jordforsyning - boligformål Pulje vedrørende salg af grunde til boligformål Indtægter jordforsyning - erhvervsformål Pulje vedrørende salg af grunde til erhvervsformål Færdiggørelse af byggemodning Åbyen Der afsættes et beløb på i alt 3,5 mio. kr. i perioden til færdiggørelse af byggemodningen i Åbyen. Arealerhvervelse Der er afsat i alt 2,5 mio. kr. i perioden til arealerhvervelse. 15

255 Byggemodning, pulje Der er afsat i alt 4 mio. kr. i perioden til byggemodning. IT anlægspulje Pulje til langtidsinvesteringer på IT-området for at kunne foretage løbende udskiftninger af IT-udstyr, som kommer hele kommunen brugere til gode. Aarhus Lufthavn Investeringsramme/kapitaltilskud Der afsættes et tilskud til investeringer i Århus Lufthavn. IT til administration, herunder KOMBIT-projekter Der er afsat beløb til investering i IT området inden for administrationen. Mobil og bredbåndsdækning Der afsættes et beløb på 10 mio. kr. i 2016 til udbredelse af mobil og bredbåndsdækning i Norddjurs Kommune. Projektet er finansieret af en lånepulje afsat under Social- og Indenrigsministeriet. Almennyttigt byggeri På baggrund af dialog med boligforeninger udarbejdes en plan for nye almene boliger i Der afsættes en ramme på 4 mio. kr. i Der afsættes 0,2 mio. kr. i 2016 til indskud i landsbyggefonden vedrørende De Lichtenbergsvej. Børne- og ungdomsudvalget IT - folkeskolen I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 blev det besluttet at afsætte et årligt puljebeløb på 1,5 mio. kr. til IT på folkeskoleområdet. IT-indkøbene har afledte driftsomkostninger til licenser, teknisk drift og fiberdrift på 0,4 mio. kr. Derfor flyttes 0,4 mio. kr. fra anlægsbeløbet til driftsområdet. Driftsudgiften på 0,4 mio. kr. er indregnet som en teknisk korrektion. Der afsættes i ,8 mio. kr., 1,4 mio. kr. i 2017 og herefter 1,1 mio. kr. i Ny daginstitution i Vivild børneby Der afsættes midler til etablering af en ny daginstitution i Vivild Børneby jf. beslutning i Kommunalbestyrelsen. Djurslandsskolen Ombygning og renovering af Djurslandsskolens bygning i Fjellerup, så den kan rumme både den nuværende Fjellerup-afdeling og Stenvad-afdeling, gennemføres som planlagt, jfr. den nye tidsplan. Beslutning om yderligere ændringer af Djurslandsskolens bygninger udsættes til budget Ørum og Voldby investeringerne skubbes og gennemgås på ny, så der afdækkes muligheder for en yderligere faseopdeling. Det er stadig formålet at løse problemerne på Damgården med en egentlig flytning til Voldby. 16

256 Erstatningsbyggeri for Pavilloner Ørum Skole Anlægsprojektet udskydes til 2018 og Erstatningsbyggeri for pavilloner og barakker Auning Skole (BM302 uden 10. kl. i Auning) Der afsættes midler til nybyggeri på Auning Skole som erstatning for pavilloner. Beløbet er mindre end det tidligere afsatte beløb pga. lukningen af 10. klasse på Auning Skole. Folkeskolereformen udgifter til it-genanskaffelser og ny brugerportal Udgiften til it-genanskaffelser vedrører bl.a. udskiftning af hardware til elever og pædagogisk personale, routere, switche og trådløse Access punkter. Af anlægssummen i hvert af årene vedrører 0,5 mio. kr. en ny fælles brugerportal for folkeskolen. Ventilation på Vestre Skole i Grenaa På baggrund af påbud fra Arbejdstilsynet er der i 2013 etableret ventilation i undervisningslokaler i Vestre Skoles bygning B og D samt i administrationslokaler i skolens bygning D. Arbejdstilsynet har nu afgivet to nye påbud om etablering af ventilation i SFO lokaler i skolens bygning A og B samt i undervisningslokaler i bygning A og C. Norddjurs Kommune har sammen med det rådgivende ingeniørfirma TriConsult foretaget målinger, der bekræfter, at der er problemer med indeklimaet i lokalerne. Der er samtidig foretaget egne målinger, som viser, at der på visse tidspunkter er et CO2-niveau, der overstiger grænseværdierne i faglokaler, hvor der ikke er ventilation. Disse lokaler har ikke været omfattet af AT s tilsynsbesøg i denne omgang. Det vurderes, at udgiften til etablering af ventilation i de lokaler, der er omfattet af AT s påbud og i de faglokaler, hvor der ikke er ventilation, vil være på ca. 3,8 mio. kr. Anlæg vedrørende ekstra pladser Børnecenter Der afsættes midler for at etablere de ekstra pladser på Børnecentret i Grenaa. Familiehuset skal flytte ud af lokalerne på Trekanten, således at disse kan benyttes af Norddjurs Børnecenter. Lokalerne på Trekanten er i forvejen egnede til formålet, hvorfor hovedparten af anlægsudgiften vil dække renovering af de lokaler på den tidligere daginstitution, som Familiehuset skal flytte ind i. Kultur og udviklingsudvalget Områdefornyelse Grenaa Norddjurs Kommune har ansøgt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om områdefornyelsesprojekt for Grenaa. Der er bevilget en ramme på 5 mio. kr. fra ministeriet. Der afsættes kommunal medfinansiering til projektet. 17

257 Miljø- og teknikudvalget Klimahandleplan En økonomisk bevilling til klimaindsatsen i 2016 og i overslagsårene skal være med til at fortsætte det påbegyndte klimaarbejde i Norddjurs Kommune. Arbejdet omfatter både indsatser mod påvirkninger fra klimaforandringer samt indsatser på energiområdet for dermed at sikre en grønnere kommune. Klimaindsatserne, der er med til at understøtte borgmesterpagten og DN s klimakommuneaftale, omfatter eksempelvis: Implementering af Risikostyringsplan for Randers Fjord, Projekt til sikring mod oversvømmelse i Grenaa og Allingåbro samt arbejdet med reduktion af CO2 udledningen. Grenaa-Anholt Færgefart, dokning Der skal afsættes budget til den årlige dokning og eftersyn af færgen i henhold til krav fra Søfartsstyrelsen. Udbyhøj Kabelfærge, dokning Syn og dokning af Udbyhøj Kabelfærge skal i henhold til krav fra Søfartsstyrelsen foretages i Fælles bygningsvedligeholdelse inkl. byggesagsbehandlere Der afsættes en pulje til fælles bygningsvedligeholdelse inkl. aflønning af byggesagsbehandlere. Kloakseparering af kommunale ejendomme Ifølge spildevandsplanen skal kloaksystemerne i kommunen kloaksepareres. For Norddjurs Kommune vil det betyde en anlægsudgift på ca. 1,4 mio. kr. til separering af kloakker ved de kommunale ejendomme. Udgiften fordeles over 2 år. Energimærkning kommunale ejendomme og selvejende institutioner Der er i 2009 og 2010 gennemført energimærkning af kommunale bygninger samt selvejende institutioner, som er kommunalt støttet. Der er lovmæssigt krav om at disse energimærker skal fornyes inden, de er 7 år, hvorfor der afsættes midler til gennemførelse af en ny udbudsrunde og efterfølgende energimærkning af alle kommunale ejendomme og selvejende institutioner, som kommunen yder støtte til. Udover at det er et lovmæssigt krav, anvender forvaltningen energimærkerne i forbindelse med udvælgelsen af de energibesparende foranstaltninger, som skal iværksættes først. Diverse belægninger mv. Der afsættes et beløb til diverse belægninger. Puljen vedrører udgifter til vejvedligeholdelse bl.a. genafstribning, afmærkningsmateriale, renholdelse af færdselsarealer, vejbeplantning mv. Herudover diverse belægninger på fortove, grusveje, stier, reparation af kørebaner samt vedligeholdelse af broer. 18

258 Asfaltbelægninger Der er afsat en pulje til asfaltbelægninger på 2,338 mio. kr. årligt. Anlægsmidler, der på grund af forskydninger ikke anvendes, lavere priser osv. prioriteres bl.a. til forøgelse af asfaltbelægninger. Omfartsvej nord om Grenaa (netto = 0 over hele anlægsperioden) Der er indgået aftale om statslig medfinansiering af omfartsvej nord for Grenaa i Kommunen er bygherre på projektet. Set over hele perioden skal projektet hvile i sig selv. Gadebelysning, udskiftning af udgåede kviksølvlamper Kviksølvlamper udgår af EU s indre marked i april 2016 som følge af direktiv 2009/125/EC. Årsagen hertil er, at kviksølvlamper er blandt de ringeste, hvad angår energieffektivitet og miljøbelastning. I Norddjurs Kommune er der i gadebelysningen ca armaturer bestykket med kviksølvlyskilder, der allerede er udgået eller udgår i april Disse armaturer og lyskilder udskiftes til nye armaturer med LED-lys. Vejføring i Glesborg Der afsættes et beløb til færdiggørelse af projektet, herunder slidlagsarbejde og afstribning. Restaurering - Dystrup-Ramten søerne Ifølge Vandplan 1.6 Djursland for perioden skal der gennemføres sørestaurering i Dystrup Sø og Ramten Sø. Indsatsen er taget med i Norddjurs Kommunes forslag til plan for realiseringen af indsatsprogrammet for de statslige vandplaner. Mellerup-Voer færgen, nye skotter og spanter Randers Kommune varetager driften af Randers Fjords Færgefart iflg. driftsoverenskomst mellem Randers Kommune og Norddjurs Kommune. Ifølge Søfartsstyrelsen skal de tværgående skotter inkl. diverse spanter/stag skiftes ved næste dokning. Nedrivningspuljen - pulje til landsbyfornyelse Der afsættes et beløb til landsbyfornyelse på 1 mio. kr. i Letbanestationer og færdiggørelse af letbaneinvesteringer i Grenaa, Hessel og Trustrup. Det er usikkert hvilke ændringer, der skal foretages på de tre stationer i Norddjurs Kommune. Der afsættes derfor en ramme i 2017 på 6 mio.kr., der delvist kan fremrykkes til Rammen anvendes til etablering af station ved Hessel, eventuelt udestående tilpasninger af Trustrup Station samt ændringer ved Grenaa Station og sammenhængen til områdefornyelse i Grenaa. Stiforbindelse Renovering af stiforbindelse mellem Randersvej og A16 bag om Friskolen. 19

259 Voksen- plejeudvalget Etablering af nye lokaler ved Glesborg Plejecenter Der afsættes midler til nye lokaler ved Glesborg Plejecenter jf. beslutning i Voksen- og Plejeudvalget. Pulje til velfærdsteknologi Der afsættes et årligt beløb på 0,5 mio. kr. til investering i velfærdsteknologi. Yderligere investeringer finansieres via driftsbudgettet på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet. Værested Der afsættes 0,250 mio. kr. i anlægsbudgettet til etablering af et værested. 20