Indkøbspolitik for Vand og Affald
|
|
|
- Michael Christoffersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indkøbspolitik for Vand og Affald INDHOLD Formål med indkøbspolitikken... 2 Omfang... 2 Indkøbspolitiske mål... 2 Centrale rammeaftaler og lokale indkøbere... 2 Aftalehierarki... 3 Køb uden aftaler... 3 Internt overvågningsprogram... 3 Fælles rammeaftaler... 3 Miljø... 4 Corporate Social Responsibility... 4 Etik... 4 Sociale klausuler... 4 Energi... 5 Leverandørforhold... 5 Principper for valg af leverandør... 5 Betalingsbetingelser... 5 Krav til fakturaer... 5 Øvrige overordnede forhold... 5 Begrebsforklaring... 6
2 Formål med indkøbspolitikken Indkøbspolitikken skal sikre de bedste indkøbsvilkår for Vand og Affald (herefter VA), så alle varer og tjenesteydelser indkøbes på de økonomisk mest fordelagtige betingelser den rette kvalitet til den bedste pris. Indkøbspolitikken skal sikre, at indkøbsprisen vurderes i sin helhed og ud fra ressourcemæssige overvejelser - herunder medgået tid, forretningsmæssige principper og opnåelse af stordriftsfordele. Indkøbspolitikken skal medvirke til at skabe en ensartet adfærd for indkøb i VA s enheder, så VA optræder som én kunde overfor leverandørerne. Indkøbspolitikken skal understøtte, at VA har en særlig forpligtigelse til at forholde sig til miljømæssige hensyn, grønne indkøb og social ansvarlighed. Indkøbspolitikken skal sikre, at alle indkøb af varer og tjenesteydelser sker i henhold til gældende lovgivning. Omfang Indkøbspolitikken omfatter samtlige indkøb af varer og tjenesteydelser, der foretages i VA. Alle VA s enheder (dvs. afdelinger/teams, virksomheder og medarbejdere) skal følge denne indkøbspolitik. Da indkøbsdisponeringen foretages decentralt i de enkelte afdelinger og virksomheder, er det den enkelte afdeling og virksomhed, der er ansvarlig for at VA s vedtagne indkøbspolitik samt øvrig gældende lovgivning overholdes. Indkøbspolitiske mål VA s primære målsætninger er: At der, på baggrund af et effektivt indkøb, skabes et økonomisk råderum. at VA køber ind efter princippet om rette kvalitet til den bedste pris dvs. køber den kvalitet, der passer til behovet, til den lavest mulige pris. at VA koordinerer sine indkøb og optræder som én kunde overfor leverandørerne, for at udnytte de samlede indkøbsressourcer til at opnå stordriftsfordele. at alle indkøb af varer og tjenesteydelser sker i henhold til gældende lovgivning og det interne overvågningsprogram. at VA primært handler med leverandører, der er villige til at deltage i E-handel. at VA gennem en miljø- og energibevidst indkøbspolitik medvirker til en så lille belastning af miljøet som muligt under hensyn til pris og kvalitet. at VA på en række vare- og tjenesteydelsesområder indgår centrale rammeaftaler. At alle anskaffelser indenfor disse områder efterfølgende indkøbes med henvisning til en gældende rammeaftale eller et selvstændigt udbud. At reducere antallet af leverandører inden for de enkelte indkøbsområder. At standardisere og substituere inden for de enkelte indkøbsområder. Centrale rammeaftaler og lokale indkøbere VA organiserer sine indkøb som centralt indgåede rammeaftaler med lokale indkøbere, der organisatorisk er placeret i den enkelte afdeling eller virksomhed. Den lokale indkøber er sammen med den bevillingsansvarlige ansvarlig for, at indkøbene sker i overensstemmelse med indkøbspolitikken og ved anvendelse af de indgåede aftaler. De centrale rammeaftaler indgås af Indkøbsfunktionen. Indkøbsfunktionen har ansvaret for at vedligeholde og udvikle indkøbspolitikken, at tilrettelægge og gennemføre udbud og forhandlinger samt sikre, at resultaterne realiseres i indkøbsaftalerne. Økonomiafdelingen har bemyndigelse til at indgå rammeaftaler. Enkeltstående anskaffelser og anlægsprojekter, som forpligter VA ud over et budgetår, skal forelægges til godkendelse hos ledelsen.
3 Aftalehierarki VA anvender egne udbud, egne aftaler og er tilsluttet eksterne aftaler, indgået af f. eks. Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI). For at sikre at de enkelte afdelinger og virksomheder så vidt muligt køber ind under konkurrenceudsatte aftaler gælder følgende aftalehierarki 1. Aftaler indgået efter udbud af VA 2. Forpligtende aftaler indgået af SKI eller andre som VA er tilsluttet. 3. SKI-aftaler 4. Egne indgåede aftaler af VA s Indkøbsfunktion 5. Køb uden aftaler I forbindelse med en konkret anskaffelse, skal den enkelte enhed sikre, at anskaffelsen er foretaget i overensstemmelse hermed samt i overensstemmelse med VA s interne overvågningsprogram.. Dermed sikrer VA, at gældende lovgivning på området overholdes. Køb uden aftaler I enkelte tilfælde kan der foregå indkøb, hvor der ikke er indgået en indkøbsaftale. Det vil typisk dreje sig om indkøb i lokalområdet direkte fra forretninger, og hvor der typisk er tale om småindkøb. Det kan eksempelvis være indkøb af dagligvarer f.eks. blomster, eller hvor indkøbet er så specielt (f.eks. uddannelse og konsulentydelser) at der ikke indgås centrale rammeaftaler for aktiviteten. Der kan endvidere være områder, som endnu ikke er aftaledækket. Her skal de lokale indkøbere inddrage Indkøbsfunktionen, der sikrer, at der indkøbes på rimelige vilkår. Internt overvågningsprogram VA s program for intern overvågning er formuleret og etableret i henhold til bestemmelserne i Vandsektorloven. Programmet skal medvirke til, at VA og de omfattede enheder - ved aftaleindgåelse, kun varetager egne økonomiske interesser og ikke andre selskabers eller interessenters interesser. Alle VA s aftaler om køb og salg skal derfor indgås skriftligt og på markedsvilkår, hvilket også skal dokumenteres. Beløbsmæssigt er alle aftaler med en værdi på kr excl. moms og derover omfattet af overvågningsprogrammet, og dermed kravet om dokumentation. Fælles rammeaftaler Skal-aftaler Alle indkøb i VA skal som udgangspunkt være omfattet af en fælles rammeaftale. Rammeaftalerne er såkaldte Skalaftaler, som den lokale indkøber skal benytte sig af. I helt konkrete og særlige tilfælde kan Indkøbsfunktionen give dispensation fra at benytte en SKAL- aftale. Indkøbsfunktionen tager initiativ til indgåelse af rammeaftaler for flest mulige vareområder. Herved sikres, at VA får etableret et samarbejde med de mest professionelle og konkurrencedygtige leverandører på de pågældende områder. Forslag til etablering af fælles rammeaftaler kan endvidere komme fra de enkelte enheder. I forbindelse med konkrete projekter, kan der opstå behov for at indkøbe varer og tjenesteydelser udenfor de indgåede rammeaftaler. I disse situationer kontaktes indkøbsfunktionen for en dialog om, hvordan indkøbet bedst tilrettelægges. Projektgrupper ved udbud I forbindelse med udarbejdelse af kravspecifikationer til brug for indgåelse af rammeaftaler og andre enkeltstående anskaffelser involveres medarbejderne fra de enkelte enheder.
4 De enkelte afdelingschefer udpeger repræsentanter til de projektgrupper, som skal medvirke til udarbejdelse af kravspecifikationerne. Tildelingskriterier ved udbud eller forhandling Tildelingskriteriet er den rette kvalitet til den bedste pris. Her lægges der blandet andet vægt på pris, kvalitet, service, driftsomkostninger, leveringssikkerhed, leveringsbetingelser etc. Herudover kan aftalerne indeholde nedenstående krav: Miljø Miljøkrav indgår, med en passende vægtning, som et kriterium ved valg af leverandør. VA s grønne indkøbspolitik giver målsætninger og udgangspunkt for de strategiske aktiviteter og handlingsplaner. Ved valg af leverandører skal tilstræbes: At varen er produceret i overensstemmelse med nationale anbefalinger (f.eks. at energiforbrugende apparater følger Elsparefondens A-indkøbspolitik) At varen og emballagen, hvor det er muligt, er fremstillet af genbrugsmaterialer (f.eks. papir) At der ved fremstilling af varen ikke er anvendt miljøskadelige stoffer (PVC, organiske opløsningsmidler, lakker og tungmetaller) At varen ved levering, opbevaring, brug og bortskaffelse ikke medfører et unødigt ressourceforbrug eller indebærer en unødig belastning for mennesker eller miljø (f.eks. at produkterne lever op til kravene i EU's miljømærke Blomsten eller det nordiske miljømærke Svanen) Ved vurdering af tilbudsgivere kan det undersøges, om virksomheden har en miljøpolitik, har aflagt et miljøregnskab, er miljøcertificeret, og om produkterne er miljømærket. Der må ikke forekomme skadelig afsmitning fra rør til vandbanen. At der så vidt muligt indkøbes økologiske produkter Corporate Social Responsibility Krav til Corporate Social Responsibility indgår, med en passende vægtning, som et kriterium ved valg af leverandør. Ved indgåelse af kontrakt med en leverandør, sikrer indkøbsfunktionen, at relevante krav vedrørende Corporate Sociale Responsibility indskrives som krav til leverandøren. Indkøbsfunktionen sikrer også, at det fremgår af kontrakten, at VA kan kræve dokumentation for, at leverandøren lever op til kravene. Etik Etik er et område, hvor VA vil gå forrest og udvise en adfærd, som viser, at VA køber ind efter en række etiske principper, og belønner de leverandører, som lever op til etiske standarder. Følgende retningslinjer kan anvendes som minimumskrav eller krav, der kan indgå som et kriterium ved valg af leverandør: Børnearbejde: Leverandøren skal kunne bekræfte, at denne samt eventuelle relevante underleverandører overholder konventioner om børnearbejde. At varen er produceret i overensstemmelse med nationale arbejdskrav. Etisk regnskab: Hvis leverandøren har udfærdiget et etisk regnskab, skal dette fremsendes på forlangende Ligestilling: Leverandøren skal bekræfte, at denne respekterer ligestilling mellem køn, racer og religion Organisering: Leverandøren skal respektere FN s erklæring om menneskerettigheder samt FN s konvention vedrørende frihed og beskyttelse af retten til at organisere sig. Leverandøren (og dennes underleverandør) skal under henvisning til ILO-konventionen nr.94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter yde de arbejdstagere, der er beskæftiget med den udbudte opgave, løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art inden for vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet udføres. Politikker: Alle indkøb fra VA s medarbejdere skal være etisk korrekte. Hvis der f.eks. opstår tvivl om, hvorvidt et givent produkt er lavet af børnearbejdere, indeholder giftige stoffer eller lignende, må VA afstå fra at købe produktet, indtil der foreligger dokumentation for, at produkter er lavet under betryggende forhold. Sociale klausuler En social klausul kan være et krav i en udbudskontrakt fra VA. Kravet vil indebære en nærmere angivet social forpligtelse for den, der vinder opgaven.
5 En social klausul kan f. eks. sigte mod at ansætte et bestemt antal medarbejdere på særlige vilkår eller at formulere en etnisk ligestillingspolitik. Formålet med sociale klausuler er at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt. Sociale klausuler kan være med til at mindske risikoen for, at virksomhedens nuværende medarbejdere bliver udstødt, og bidrage til, at udsatte grupper bliver integreret på arbejdsmarkedet. Energi Ved indkøb af el-forbrugende produkter skal der tages hensyn til produkternes energiforbrug. Energihensyn vil normalt medføre, at der vælges produkter der som minimum er A-mærket. Produkterne skal desuden overholde øvrige gældende lovgivning indenfor anvendelsesområdet. Leverandørforhold VA lægger vægt på gode, dynamiske og længerevarende relationer til sine leverandører. Antallet af leverandører afstemmes i forhold til sikring af VA s forsyningssikkerhed, leverandørens leverancesikkerhed, sortiment og serviceniveau. For at fremstå som en attraktiv kunde i forhold til VA s leverandører, bestræber VA sig på, at samle køb på så få leverandører som muligt, for at kunne tilbyde dem en attraktiv volumen. Indkøbsfunktionen deltager i relevante indkøbsfaglige samarbejder, eksempelvis med Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI) og andre forsyningsselskaber. Principper for valg af leverandør Af hensyn til forsyningssikkerheden, samt at VA ønsker længerevarende relationer til sine leverandører, skal det sikres at leverandørerne kan opfylde VA s krav. Indkøbsfunktionen vil derfor i forbindelse med aftaleindgåelse, i samarbejde med de enheder, der skal anvende aftalen, opstille de relevante krav i forhold til det aktuelle vareområde. Betalingsbetingelser Ved indgåelse af aftaler efter egne udbud, licitationer og forhandlinger med leverandører skal sikres, at VA s betalingsbetingelser er løbende måned + 30 dage. Krav til fakturaer Da VA ønsker, at kunne følge op på de indgåede aftaler, samt sikre, at der handles på de aftalte vilkår, stilles der krav til indholdet af de fakturaer, som leverandørerne fremsender. Desuden skal leverandørerne i henhold til LBK nr. 798 af 28. juni 2007 om offentlige betalinger mv. samt LBK nr. 354 af den 26. marts 2010 om information i og transport af OIOUBL elektronisk regning til brug for elektronisk afregning med offentlige myndigheder (herunder også VA) gebyrfrit fremsende alle fakturaer elektronisk. Indkøbsfunktionen vil i forbindelse med aftaleindgåelse opstille de relevante krav, i forhold til den enkelte aftale. Øvrige overordnede forhold VA s direktion behandler principielle spørgsmål i forbindelse med indkøbspolitikken. VA s revision samt Indkøbsfunktionen kontrollerer, at VA s enheder overholder indkøbspolitikken. Vedtaget af bestyrelsen 30. april o0o---
6 Begrebsforklaring Eneleverandør Ved indgåelse af rammeaftaler med kun en leverandør eller ved indgåelse af rammekontrakter, forpligter VA sig til at handle hos denne ene leverandør, der dermed bliver eneleverandør til VA indenfor det aftalte vare- eller tjenesteydelsesområde. Forpligtende aftaler Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) udbyder på vegne af offentlige myndigheder og selskaber en række aftaler, hvor de offentlige myndigheder og selskaber giver tilsagn om deltagelse inden udbuddet offentliggøres, og derved forpligter deres indkøbsvolumen. Projektgrupper I forbindelse med udarbejdelse af kravspecifikationer til brug for indgåelse af rammeaftaler og andre udbud nedsættes en projektgruppe. Projektgruppen sammensættes af medarbejdere fra de berørte enheder. Rammeaftale En rammeaftale indgås med enten 1 eller mindst 3 leverandører. På en rammeaftale er de væsentligste vilkår fastlagt i forbindelse med udbuddet. Når VA skal foretage et konkret køb, udbydes opgaven blandt de leverandører, der er på rammeaftalen. Ved at udbyde en rammeaftale afløfter VA udbudspligten for alle indkøb inden for rammeaftalen. Aftaler inden for rammeaftalen indgås ved direkte tildeling eller genåbning af konkurrencen (miniudbud). Hvis der er flere leverandører skal der gennemføres en fornyet konkurrence. Er der kun én leverandør, skal de enkelte kontrakter i rammeaftalen indgås på de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen. Rammekontrakt En rammekontrakt indgås indenfor et vare- og tjenesteydelsesområde med én leverandør på fastlagte vilkår. Der ændres ikke på de udbudte vilkår, når der købes varer og tjenesteydelser i kontraktens løbetid.
Erhvervsakademi Sjælland Rektorat. Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610. [email protected] www.easj.dk. Indkøbspolitik
Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610 [email protected] www.easj.dk Indkøbspolitik Indhold Overordnede formål med indkøbspolitikken... 02 Indkøbspolitiske mål... 02 Organisering... 03 Centralt indgåede aftaler...
NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk
NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E [email protected] Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:
Indkøbspolitik i Esbjerg Kommune
Indkøbspolitik i Esbjerg Kommune Grundlag for indkøbspolitikken Esbjerg Kommune forvalter som Danmarks 5. største kommune et indkøbsbudget med et stort økonomisk potentiale. Det er derfor nødvendigt at
Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune
Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse: 1. Retningsliniernes formål... 3 2. Organisering... 3 3. Krav til leverandører... 3 4. Brugerinvolvering... 4 5. Indkøbsprocessen... 4
INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012
Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE
Indkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse
Indkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Indkøbspolitikkens formål 3. Indkøbspolitikkens omfang 4. Indkøbspolitikkens indhold 5. Indkøbsaftaler 6. Organisering 7. Grønne
Struer Kommunes Indkøbspolitik
Struer Kommunes Indkøbspolitik Formål Det overordnede formål med Struer Kommunes Indkøbspolitik er at skabe rammerne for: at Struer Kommune som helhed kan købe sine varer og tjenesteydelser på de økonomisk
INDKØBSPOLITIK FOR MARIAGER HØJ- & EFTERSKOLE
Kort om Mariager Høj- & Efterskole Mariager Høj- & Efterskole driver højskole og efterskole under lovgivningen for frie skoler. Skolen har et årselevtal på ca. 200, ca. 45 medarbejdere og en årlig omsætning
RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK
7. OKTOBER 2013 RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK VEDTAGET DEN 3. SEPTEMBER 2013 VERSION 1 RødeKors.dk INDHOLD 1 Indkøbspolitikkens overordnede formål... 3 2 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning... 3
Indkøbspolitik for Odsherred Kommune.
Projekt Indkøb Dok. Nr. 306-2010-192320 Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Baggrund Odsherred kommune forvalter med sine ca. 33.000 indbyggere et indkøbsbudget på over 400 mill kr. årligt. Odsherred
INDKØBSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
INDKØBSPOLITIK I ALLERØD KOMMUNE 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indkøbspolitikkens formål og principper 2. Indkøbspolitik og udbudsstrategi 3. Hvem er omfattet 4. Organisering af indkøb i Allerød Kommune
Indkøbspolitik Lolland Kommune
Indkøbspolitik 2018 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Anvendelsesområde... 3 1.3. Målsætning... 3 2. Indkøbsaftaler og udbud... 3 2.1. Inddragelse af organisationen i udbudsforretninger...
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb
FREDERIKSSUND KOMMUNE INDKØBSPOLITIK
FREDERIKSSUND KOMMUNE INDKØBSPOLITIK INDHOLD 1. Indkøbspolitikkens formål. 3 1.1. Indkøbspolitik og de overordnede mål for Frederikssund Kommune.. 3 1.2. Indkøbspolitikkens omfang af afgrænsning 3 2. Grundlag
INDKØBSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE
INDKØBSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE 1. Indkøbspolitikkens overordnede formål Det overordnede formål med Svendborg Kommunes indkøbspolitik er at sikre rammer for, at kommunen som helhed kan købe alle nødvendige
INDKØBS- OG UDBUDSSTRATEGI. Godkendt af byrådet den
INDKØBS- OG UDBUDSSTRATEGI Godkendt af byrådet den 5.10.2016 INDLEDNING... 1 MÅLSÆTNING... 2 RAMMER FOR INDKØB OG UDBUD... 2 MÅLSÆTNING 1: EFFEKTIVITET... 4 HVORDAN ARBEJDER VI MED MÅLSÆTNINGEN?... 4
Mariagerfjord Kommunes Udbuds- og Indkøbspolitik 2017
Mariagerfjord Kommunes Udbuds- og Indkøbspolitik 2017 Mariagerfjord Kommunes Udbuds- og Indkøbspolitik tager udgangspunkt i kommunens styrelsesvedtægt 12, hvorefter Økonomiudvalget fastsætter regler for
Indkøbs- og udbudspolitik. Lyngby-Taarbæk Forsyning
Indkøbs- og udbudspolitik Lyngby-Taarbæk Forsyning 2015 Indledning Lyngby-Taarbæk Forsyning foretager hvert år indkøb og udbud i stort omfang for at løse forsyningens kerneopgaver inden for vandforsyning,
Skanderborg Kommune foretager indkøb og udbud efter følgende grundprincipper, som skal inddrages hver gang:
Formål Indkøbs- og udbudspolitikken fastlægger de overordnede rammer for indkøb og udbud i Skanderborg Kommune. Politikken skal skabe en ensartet adfærd for indkøb og udbud i hele organisationen og medvirke
Indkøbspolitik For EUC Sjælland.
Indkøbspolitik For EUC Sjælland. Revideret juli 2011. 1 Indholdsfortegnelse: EUC Sjælland i tal...3 EUC Sjællands indkøbspolitik...4 Indkøbspolitikkens formål og mål...5 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning...5
Politik for konkurrenceudsættelse. (Indkøbs- og Udbudspolitik)
Politik for konkurrenceudsættelse (Indkøbs- og Udbudspolitik) Økonomisk Forvaltning April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 1 POLITIKKENS DÆKNINGSOMRÅDE... 3 1.1 Hvad dækker politikken... 3 1.2 Hvem
SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN. Udbudspolitik
SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN Udbudspolitik Tiltrådt af Byrådet den 31. marts 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Solrød Kommunes udbudspolitik... 2 2. Politiske mål... 2 3. Delegation
Indkøbspolitik i Varde Kommune
Indkøbspolitik i Varde Kommune Indkøbspolitikken Varde Kommunes indkøbspolitik udgør de overordnede rammer for indkøb i Varde Kommune. Politikken er vedtaget af Byrådet. Indkøbspolitikken gælder for alle
Udbuds- og indkøbsstrategi 2016
Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 December 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål og principper... 3 2.1 Stordriftsfordele... 3 2.2 Indkøbsfællesskaber, når det giver merværdi... 3 2.3 Organisering
Gladsaxe Kommunes Indkøbspolitik
Økonomiudvalget 09.04.2013 Punkt nr. 81, bilag 1 Gladsaxe Kommunes Indkøbspolitik 4. december 2012 Indhold 1. Indkøbspolitikkens overordnede formål 2 2. Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning 2 3. Indgåelse
INDKØBSPOLITIK HANSENBERG
INDKØBSPOLITIK HANSENBERG revideret den 19. februar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE HANSENBERGs indkøbspolitik... 3 Indkøbspolitikkens overordnede formål... 4 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning... 4 Indkøbspolitikkens
Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune
Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune Godkendt af Byrådet den 26 juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Hvad og hvem er omfattet 3 2.1 Tærskelværdier ved udbud: 4 3. Indkøbs- og udbudsplan
Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1
Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken
INDKØBSPOLITIK Udarbejdet oktober 2011
INDKØBSPOLITIK Udarbejdet oktober 2011 Indholdsfortegnelse: Side Uddannelsescenter Holstebro i tal 3 Uddannelsescenter Holstebros indkøbspolitik 4 Indkøbspolitikkens formål og mål 5 Indkøbspolitikkens
INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE
INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE Indhold 1. Indledning... 2 2. Gentofte Kommunes vision... 2 3. Formål, målsætninger og rækkevidde... 3 4. Organisering... 8 5. Dokumenter med tilknytning til spolitikken...
POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD
POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD FORORD 2 1 INDKØB OG UDBUD 3 2 BAGGRUND, FORMÅL OG MÅL 3 3 POLITIK, STRATEGIER OG RETNINGSLINJER 4 4 GENERELLE KRAV TIL INDKØB OG UDBUD 5 5 KRAV TIL REBILD KOMMUNES LEVERANDØRER
INDKØBSPOLITIK FOR HERNING KOMMUNE
INDKØBSPOLITIK FOR HERNING KOMMUNE 2 Indholdsfortegnelse Hvad er omfattet... 3 Hvem er omfattet... 3 Forretningsmæssige kriterier... 3 Obligatoriske aftaler... 4 Digitalisering via Indkøbsportalen... 5
Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser
Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan
INDKØBSPOLITIK revideret den 6. september 2010
INDKØBSPOLITIK revideret den 6. september 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE HANSENBERGs indkøbspolitik...2 Indkøbspolitikkens overordnede formål...3 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning...3 Indkøbspolitikkens
Indkøb i Norddjurs Kommune. Lisbeth Krogh
Indkøb i Norddjurs Kommune Lisbeth Krogh Program Organisering af indkøb Lovgivning vedr. offentligt indkøb SKI, JYFI og egne udbud Indkøbspolitik Lettere adgang til at blive leverandør Norddjurs Kommunes
Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR)
Bilag 5 Leverandørens samfundsansvar (CSR) 1 1. Generelle krav Københavns Kommune har fokus på eget og samarbejdspartneres samfundsansvar, når konkrete opgaver udføres. Derfor forpligter Leverandøren sig
GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK
GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...
ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK. Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016
ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016 INDKØBSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE Indholdsfortegnelse Grundlag for Indkøbspolitikken...3 Indkøbspolitikkens overordnede formål...4
Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser
Strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser Indhold 1 Indledning... 3 2 Organisering... 3 3 Indkøbsaftaler... 4 4 Udbud... 4 6 Overordnede mål... 6 7 IT... 8 8 Kontraktopfølgning... 9 9 Planlægning...
Indkøbs- og udbudspolitik. Randers kommune
Indkøbs- og udbudspolitik Randers kommune Vedtaget af Randers Byråd d. 25. marts 2008 1 1. Indledning. 3 2. Formål. 3 3. Hvad og hvem er omfattet af indkøbs- og udbudspolitikken? 4 3.1. Hvad. 4 3.2. Hvem.
Vejledning til Serveraftalen
Vejledning til Serveraftalen Moderniseringsstyrelsen Landgreven 4 Postboks 2193 1017 København K T 3392 8000 www.modst.dk og www.statensindkob.dk Side 2 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hvad
UDBUD. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Udbud. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1.
UDBUD i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for Udbud af varer og tjenesteydelser Vedtaget af Økonomiudvalget den 1. oktober 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for retningslinjerne... 2 2. Hvem er
indkøbs politik med underliggende procedurer Ansvar Netværk Nytænkning Ambition Minervavej 1. 3700 Rønne. T: 5695 9700. campusbornholm.
indkøbs politik med underliggende procedurer Ansvar Netværk Nytænkning Ambition Minervavej 1. 3700 Rønne. T: 5695 9700. campusbornholm.dk Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Formål Side 3 Organisering
Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College
Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 Statens Indkøbspolitik...3 Samarbejde på tværs af Danmark...4 Lokale
INDKØBS- OG UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE
INDKØBS- OG UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE 2012 1. Indkøbs- og udbudspolitikkens overordnede formål Det overordnede formål med Svendborg Kommunes indkøbs- og udbudspolitik er at sikre rammer for, at kommunen
Retningslinje. for udbud af bygge- og anlægsopgaver
Retningslinje for udbud af bygge- og anlægsopgaver 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Overvejelser før en opgave udbydes... 4 Beslutningsprocedure ved udbud af bygge- og anlægsopgaver... 5 Gennemførelse
Program for intern overvågning. Retningslinjer for indkøb og salg på markedsvilkår.
Program for intern overvågning. Retningslinjer for indkøb og salg på markedsvilkår. 1. Indledning.... 3 2. Overordnede retningslinjer for indgåelse af aftaler.... 3 2.1 Hvilke aftaler er omfattet.... 4
Udbuds- og Indkøbspolitik for Fredericia Kommune
Juni 2015 Udbuds- og Indkøbspolitik for Fredericia Kommune Indledning Denne politik udstikker rammerne for udbud og indkøb af varer og tjenesteydelser samt bygge- og anlægsopgaver i Fredericia Kommune.
Fællesindkøb Fyns Indkøbspolitik
Faaborg-Midtfyn - Kerteminde - Langeland - Nordfyns - Nyborg Januar 2013 Fællesindkøb Fyns Indkøbspolitik Omfatter kommunerne Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyns og Nyborg Vi gør det ens,
Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd)
Indledning og formål Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Viborg Kommunes udbudspolitik indeholder en kortftet
Politik for udbud af Bygge- og anlægsopgaver
Politik for udbud af Bygge- og anlægsopgaver Forord Politik for udbud af Bygge- og anlægsopgaver danner rammen for de samlede udbud og af bygge- og anlægsopgaver i Vesthimmerlands Kommune og er således
