NYTTEVÆRDI VED ETABLERING AF FÆLLES VEJREFERENCE-MODEL

Transkript

1 Devoteam A/S Lyngbyvej 2 DK-2100 Copenhagen Denmark Tel info.dk@devoteam.com NYTTEVÆRDI VED ETABLERING AF FÆLLES VEJREFERENCE-MODEL NOTAT UDARBEJDET FOR VEJDIREKTORATET 17. februar 2015 VDesdh: 15/ CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY

2 2/19 Indhold 1 1. Indledning og ledelsesresumé Situationen i dag Politiske strategier og teknologiske trends som påvirker vejsektoren i de kommende år Fremtiden uden v-ref Uddybning af vejreferencemodellen Nytteværdien og anvendelsesperspektiver for en fælles vejreferencemodel Gevinsttema 1: Smartere arbejdsprocesser hos vejmyndighederne Gevinsttema 2: Bedre vej- og trafikdata Gevinsttema 3: Mere enkel it-arkitektur Gevinsttema 4: Frigivelse af vej- og trafikdata Gevinsttema 5: Fremtidssikring Notatet er ikke direktionsbehandlet og er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for Vejdirektoratets formelle politik på området. 2

3 3/19 1. Indledning og ledelsesresumé Indledning Vejdirektoratet (VD) ønsker at tydeliggøre nytteværdien og anvendelsesperspektiver ved at kunne udveksle og sammenstille standardiserede vejdata. I dette notat fokuseres på nytteværdi og anvendelsesperspektiver med udgangspunkt i vejsektoren. Derfor har VD som en del af standardiseringsarbejdet bedt Devoteam om bistand til en proces, der skal lede frem til en beskrivelse af anvendelsesperspektiver og nytteværdi ved etablering af en fælles vejreferencemodel forkortet v-ref. Den fælles model giver mulighed for at koble forskellige referencesystemer som fx vejforvaltningssystemer, GIS-systemer og BBR sammen gennem en fælles identifikationsnøgle. Modellen er en vigtig forudsætning for hensigtsmæssigt at kunne genanvende og sammenstille vejdata på tværs af sektorer og organisationer. Geodatastyrelsen (GST) gennemfører en lignende undersøgelse, der har fokus på v-ref i forhold til GSTs ressortområde. KL har gennemført en proces, der har vist støtte til at etablere en v-ref med fokus på at kunne skabe større sammenhæng mellem datasiloerne i kommunernes kort, vej- og adresseenheder. It-understøttelsen af den fælles nøgle, der er rygraden i v-ref, er på nuværende tidspunkt i udbud. Prækvalificering er gennemført med GST som ansvarlig og med reference til styregruppen for v-ref, som består af GST, KL og VD. Inden udgangen af februar 2015 forventes det, at styregruppen for v-ref afklarer det videre forløb. Målgruppen for notatet er VD s beslutningstagere i styregruppen for v-ref og styregruppen for standardisering. Notatet kan samtidig anvendes til at kommunikere nytteværdien for v-ref til en bredere målgruppe. Notatet beskriver nytteværdier, hvor v-ref vil have en positiv effekt på opgavevaretagelsen både for vejmyndigheder og tredjeparter, som fx andre myndigheder, borgere og virksomheder. Beskrivelsen af nytteværdier er overvejende kvalitativ, men udvalgte gevinster er kvantificeret for også at fremhæve de positive økonomiske gevinster. Nogle nytteværdier er desuden uddybet ved at beskrive fremtidige anvendelsessituationer. Den opgave omfattede ikke udarbejdelse af en formaliseret business case. Nytteværdi og anvendelsessituationer er beskrevet på baggrund af to workshops med medarbejdere fra VD, GST, KL, kommuner og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL). Der er gennemført supplerede dataindsamling via interviews med en række udvalgte medarbejdere i VD og kommunerne. Begreberne nytteværdi og gevinst anvendes synonymt. 3

4 4/19 Ledelsesresumé Vejsektoren forventes i de kommende år at opleve en øget produktion af vej- og trafikdata samt et øget behov for udveksling, sammenstilling og mere hensigtsmæssig vedligehold af data. Politiske og teknologiske trends som bl.a. grunddata-programmet og den fælles offentlige digitaliseringsstrategi, INSPIRE-direktivet, ITS-direktivet, samarbejdet om det strategiske vejnet og smart city-initiativer er nogle af de trends, som forventes at drive denne udvikling. I dag anvender myndigheder og organisationer forskellige metoder til at stedfæste vejdata, hvilket besværliggør udveksling, genbrug og sammenstilling af data fra forskellige kilder. Som en logisk følge af en øget dataproduktion samt flere krav til udveksling og sammenstilling af data, vil vejmyndighederne opleve et øget ressourceforbrug til dataudveksling, datahåndtering og koordinering i en fremtid uden v-ref. I en fremtid med v-ref bliver det muligt at udveksle, sammenstille og genbruge data på tværs af myndigheder, uanset om man fx arbejder i et GIS-system, i BBR, i et vejforvaltningssystem eller digitale kort. V-ref åbner samtidig op for en bredere anvendelse, hvor også private aktører vil kunne få adgang til vej- og trafikdata. Med v-ref kan vejmyndighederne lettere agere proaktivt, dels i forhold til forventede eksterne krav fra omverden, og dels i forhold til VD s strategiske mål om flere fælles løsninger og øget samarbejde. Samtidig ruster vejsektoren sig til at være på forkant med morgendagens forventninger fra øvrige nationale myndigheder, EU og den private sektor om at stille data om veje og trafik til rådighed for alle. Nytteværdien ved at etablere v-ref består i: Smartere og mere effektive arbejdsprocesser for myndigheder, fordi det bliver nemmere at udveksle, sammenstille og genbruge vej- og trafikdata. Desuden sikres enklere vedligehold af data, fordi grundlæggende data kun skal opdateres ét sted. En mere enkel it-arkitektur som følge af standardisering af vej- og trafikdata samt etablering af fælles metode for stedfæstelse, hvilket giver nye muligheder for udvikling af kommercielle applikationer, større fleksibilitet i at vælge leverandør og bedre mulighed for produktinnovation. Bedre vej- og trafikdata, fordi en fælles metode for stedfæstelse af data til vejnettet bidrager til at sikre mere troværdige og aktuelle data. Frigivelse af vej-og trafikdata, hvor øvrig infrastruktur, som ikke er veje, kobles op på v- ref, og hvor grunddata om veje kan udstilles til øvrige myndigheder og virksomheder. Datamæssig fremtidssikring af vej- og trafiksektoren, fordi v-ref imødekommer de politiske strategier og teknologiske trends, som stiller krav til øget dataudveksling, smartere datavedligehold og en nemmere tilgang til data om vejnettet. Læsevejledning I det følgende afsnit 2 beskrives situationen i dag. Afsnit 3 beskriver relevante politiske strategier og teknologiske trends, som forventes at påvirke vejsektoren i de kommende år. Afsnit 4 beskriver den forventede udvikling i fremtiden, hvis ikke v-ref etableres. Afsnit 5 beskriver v-ref-modellen, herunder de forskellige trin i at etablere v-ref. Afsnit 6 beskriver nytteværdien af v-ref ved en gennemgang af fem gevinsttemaer, herunder udvalgte scenarier for anvendelse. 4

5 5/19 2. Situationen i dag I dag anvender myndigheder og organisationer forskellige metoder til at stedfæste data relateret til vejen 2 fx vejmyndighedernes administrative vejnumre/kilometreringer, BBR s adresser (vejnavne og husnumre), GeoDanmark-vejmidter eller andre GIS-objekter. Det besværliggør udveksling, genbrug og sammenstilling af at data fra forskellige kilder. Det skyldes, at der i dag ikke eksisterer en fælles nøgle mellem de forskellige it-systemer. Situationen i dag er illustreret i nedenstående figur. Figur 1: Illustration af, hvordan dataudveksling mellem aktører er besværlig. De forskellige måder at stedfæste data om vejen på besværliggør udveksling, genbrug og sammenstilling af data Figuren viser en situation, hvor det for den enkelte myndighed er en tidskrævende opgave at indhente data om vejnettet fra andre myndigheder, fordi det ikke er muligt på en nem måde at skabe et overblik over vej-og trafikdata, og fordi der bruges tid manuel datahåndtering. Det er således enten svært, ressourcekrævende eller meget bøvlet at dele data på tværs af myndigheder og sammenstille data på tværs af vejmyndigheder, fx i forbindelse med analyser af trafikmodeller eller støjkortlægning. Der skal normalt laves bilaterale aftaler om udvekslingsformater med angivelse af datakvalitet for hver leverance. Det samme gælder for eksterne aktører, der efterspørger landsdækkende data fx til brug for ruteplanlægning eller anden service til trafikanter. 2 Data relateret til en vej kan stedfæstes på forskellige måder nemlig med koordinater, stationering eller adresse. Vejmyndighederne anvender generelt stationering, men kan også stedfæste nogle data med koordinater. Andre myndigheder kan registrere data med relation til en vej med en adresse eller koordinater. 5

6 6/19 Selv inden for samme organisation fx i en kommune kan data om en og samme vej være stedfæstet forskelligt. Det skyldes, at kommunerne anvender forskellige metoder til stedfæstelse, herunder adresser, kilometrering/stationering samt koordinater. Figur 2 viser denne situation, hvor det er svært at udveksle, sammenstille og genbruge data om vejen både mellem kommunerne og inden for den enkelte kommune. Figur 2: Kommunernes situation dag, hvor det er svært at udveksle, sammenstille og genbruge vej- og trafikdata - både mellem kommunerne og inden for den enkelte kommune Som det fremgår af figuren, udveksler kommunerne vej- og trafikdata bilateralt. Samtidig er data om vejen i mange kommuner placeret i forskellige siloer med forskellige metoder for stedfæstelse. Kommunerne har mange opgaver, som går på tværs af forvaltninger, hvor der er behov for at kunne tilgå data fra de forskellige siloer. Flere kommuner anvender fx manuelle ressourcer til at sammenstille datagrundlagt omkring etableringen af skoledistrikter, der netop trækker på geografi, adresse- og vejdata. Samme udfordring gør sig også gældende for VD, fx når det gælder udveksling af data fra anlæg og drift, hvor der arbejdes med geografiske data i anlægsfasen og vej- og trafikdata i driftsfasen. I det følgende beskrives relevante politiske strategier og teknologiske trends, som forventes at påvirke vejsektoren i de kommende år. 6

7 7/19 3. Politiske strategier og teknologiske trends som påvirker vejsektoren i de kommende år Vejsektoren forventes i de kommende år at opleve en øget produktion af vej- og trafikdata samt et øget behov for dataudveksling og smartere datavedligehold. I dette afsnit beskrives en række centrale tendenser, som alle er med til at drive denne udvikling. Tendenserne omfatter: Øget fokus på grunddata, dvs. data som kun vedligeholdes ét sted. National implementering af INSPIRE- og ITS-direktiverne. Fokusområder, som stiller krav til øget dataudveksling på vejområdet, herunder Smart City, det strategiske vejnet, beredskab, klimasikring og kørselsafgifter. Fokus på fælles løsninger i vejsektoren, som letter samarbejdet mellem vejmyndigheder. Øget fokus på grunddata som kun vedligeholdes ét sted Grunddata et centralt tema i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi i form af såkaldte autoritative grunddata. Der skal fastlægges autoritative grunddata inden for en lang række områder. Veje er ikke udpeget som autoritative grunddata endnu, men trenden og forventningerne er, at alle relevante grunddata som fx vejdata kun vedligeholdes et sted for at mindske omkostninger til vedligeholdelse, skabe bedre muligheder for genbrug, samt øge mulighederne for digitalisering. Fordelene ved grunddata er, at data er pålidelige, kun skal vedligeholdes ét sted og kan genbruges på tværs af myndigheder. Grunddata giver også mulighed for at sikre fri adgang og fælles distribution af data til virksomheder og borgere. Det gavner både samfundets effektivitet og det generelle serviceniveau. En vigtig forudsætning for at anvende grunddata effektivt er, at man kan udveksle og sammenstille data fra forskellige kilder. For vejdata vil det kræve, at de relevante myndigheder er enige om, hvad data betyder, kender kvaliteten af data og anvender en standardiseret metode for stedfæstelse af data til vejnettet og for udveksling af data. Det igangværende arbejde med Standardisering af vej- og trafikdata i Vejdirektoratet er et initiativ i dette regi. Det er kun muligt at etablere grunddata for veje, hvis der etableres en fælles og standardiseret metode for at stedfæste vejdata. Ellers får vejmyndighederne svært ved at leve op til målsætningen om at skabe en endnu mere effektiv og velfungerende offentlig sektor gennem grunddata. Desuden vil det være vanskeligt at etablere et grundlag for at distribuere fælles og landsdækkende grunddata om veje til private virksomheder og borgere. National implementering af INSPIRE og ITS direktiver EU har vedtaget INPSIRE-direktivet (Infrastructure for Spatial Information in Europe), som skal sikre etableringen af en fælles digital infrastruktur for geodata i Europa. Målet med en fælles digital infrastruktur er, at geodata kan anvendes på både lokalt, nationalt og europæisk niveau og på tværs af sektorer fx miljø, transport, landbrug, sundhed osv. Realiseringen af INSPIRE-direktivet stiller krav til myndighederne om i højere grad at kunne udveksle og sammenstille data. I dag forpligtes medlemslandene til at levere data på en bestemt måde (i et bestemt format), men kun hvis data allerede er registreret. Data omfatter både geografi og attributdata. For vejene gælder i Danmark, at geografien er registreret på én måde og attributdata på en anden, og derfor 7

8 8/19 er det ikke muligt at levere begge dele. I dag leverer GST vejgeografien, men vejmyndigheder kan p.t. ikke levere landsdækkende attributdata, stedfæstet på den samme geografi, og derfor kan sektoren ikke levere data i henhold til INSPIRE. Forventningen er, at kravene fra EU bliver skrappere fremover, og at det vil medføre øgede udgifter til bl.a. dataindsamling, koordinering og datatilpasning for at aflevere data i det ønskede format til INSPIRE. Samtidig har EU vedtaget ITS-direktivet (Intelligent Transport Systems), som vedrører rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportformer. ITS er en forkortelse for Intelligente Transport Systemer, og defineres som alle de systemer, baseret på informationsteknologi, der anvendes i køretøjerne og i vejinfrastrukturen med det formål at sikre en god mobilitet, fremkommelighed, trafiksikkerhed, trafikantservice og en mere miljøvenlig transport. ITS-direktivet indeholder fire prioritetsområder, hvor det ene vedrører Optimal udnyttelse af vej-, trafik- og rejsedata. Der henvises bl.a. til, at medlemslandene fremadrettet skal kunne udstille visse data via såkaldte adgangspunkter. Med direktivet kommer altså en forventning om, at medlemslandene i højere grad skal kunne udstille vej- og trafikdata. I Danmark nedsatte regeringen i 2009, som led i aftalen om grøn transport, et ITS udviklingsforum med deltagelse af parterne på området. ITS udviklingsforum udgav i 2011 Dansk Strategi for ITS og pegede her på, at ITS i fremtiden kan blive et vigtigt virkemiddel i transportpolitikken. Der er således også et politisk fokus på ITS i Danmark. Fokusområder som stiller krav til øget dataudveksling Det strategiske vejnet er et samarbejde mellem VD, kommuner og Politiet. Målet med samarbejdet er at skabe et vejnet, hvor fremkommeligheden er så høj som muligt, fordi problemer med fremkommelighed kan være dyrt både i form af ventetid, øget brændstofforbrug og heraf følgende øget CO2-udslip og negativ indvirkning på miljøet. Når der udpeges veje til strategisk vejnet, er det baseret på viden om fremkommeligheden. Her er data om vejen som fx vejarbejder, vejbredde, vejlængde, antal kryds eller uheldsstatistikker væsentlige faktorer. Det må forventes, at behovet for nemt at kunne skabe et overblik over fremkommeligheden på vejnettet vil stige, når der skal udpeges flere veje til det strategiske vejnet, eller hvis der skal ske en omlægning af det strategiske vejnet. Det øgede politiske fokus på klimasikring vil potentielt medføre en større efterspørgsel efter vejog trafikdata fx i relation til udpegning af risikoområder ved voldsomme uvejr. Muligheden for at kunne tilgå sådanne data vil skabe hurtigere og bedre beslutningsgrundlag hos de relevante myndigheder. Hertil kommer bedre muligheder for sammenstilling af vejdata og miljødata. Ved voldsomt uvejr skal beredskabet også kunne rykke hurtigere ud. Et andet eksempel, hvor beredskabet potentielt vil efterspørge bedre vej- og trafikdata, er i relation til trafikuheld. I de kommende år implementerer Danmark det såkaldte e-call projekt, som indebærer, at alle nye biler fra 2017 er i stand til at foretage et automatisk opkald til en alarmcentral, hvis bilen er involveret i et uheld. Opkaldet sker automatisk, når bilens airbag udløses uafhængigt af om personen eller personerne i bilen er kommet til skade og ikke selv er i stand til at tilkalde hjælp. Bilens GPS sender koordinater om, hvor ulykken er sket. Men det ville give en øget værdi, hvis 8

9 9/19 beredskabet også havde en lettere adgang om fx fremkommenlighed samt dynamiske trafikdata, for at komme hurtigst muligt frem. Det er desuden en mulighed, at der i Danmark sker en udbredelse af kørselsafgifter baseret på den kørte strækning. Dette kan tænkes at blive udbredt til enten hele vejnettet, dele af vejnettet eller til specielle typer køretøjer. Avanceret styring af kørselsafgifter forudsætter effektiv adgang til et opdateret vejnet og data om antal kørte kilometer på vejnettet, så debiteringen kan foretages så korrekt som muligt. I disse år opleves en eksplosiv vækst i muligheder for opsamling af data lige fra specielle målere og køretøjer til registrering, til opsamling af data fra fx smartphones. Et fokusområde, som forventes at vokse i de kommende år, er Smart City. Smart City handler om at tænke byens infrastruktur som en helhed, der i stigende grad er bundet sammen gennem digitale løsninger, og som indsamler data om byen i et hidtil uset omfang. Fx trafik, brug af energi, affald og spildevand etc. Med helhedsperspektivet bliver det muligt at tænke i synergi mellem forskellige dele af infrastrukturen og nye løsninger på udfordringerne i moderne storbyer. Data om trafik og veje er oplagte elementer i en Smart City strategi. Et eksempel kunne være censorer ved vejene, som registrerer trafikken. Det ville bl.a. give mulighed for mere intelligent trafikstyring og dermed bedre miljø samt bedre trafikanalyser om fremkommelighed og klimasikring. Sensorer vil fx kunne sikre en mere optimal anvendelse af lysmaster ved at trafiklysene tilpasses den faktiske trafik og således først tændes, når en bil, cyklist eller fodgænger nærmer sig. Også gadebelysning vil kunne styres mere energieffektivt og lygtepæle vil fx kunne bruges til at opsamle data om trafikken ved registrering af køretøjer eller smartphones. Det må således forventes, at mængden af vej- og trafikdata øges i takt med, at flere byer gennemfører Smart City-initiativer. Den øgede dataproduktion må samtidig forventes at afføde et øget behov for at kunne udveksle og sammenstille data. Der er altså flere eksempler på aktuelle fokusområder, som forventes at afføde et behov for nem adgang til data, som på en eller anden vis er stedfæstet til vejnettet. Fokus på fælles løsninger i vejsektoren, som letter samarbejdet mellem vejmyndigheder VD har en strategisk målsætning om at etablere Fælles løsninger for udvikling og samarbejde. Det må derfor forventes, at der alt andet lige, vil komme et fokus på at etablere fælles løsninger, hvor det kan gøre samarbejdet mellem vejmyndighederne nemmere og sikre, så samfundet får maksimalt udbytte af de midler, der prioriteres til vejsektoren i Danmark. Den strategiske målsætning udtrykker således et behov for, at vejmyndighederne løbende bliver dygtigere til at udveksle, genbruge og sammenstille data. Med udgangspunkt i trendanalysen, beskriver det følgende afsnit konsekvenserne af, at der ikke etableres en fælles v-ref. 4. Fremtiden uden v-ref Det vil kræve et omfattende arbejde for vejmyndighederne at forholde sig til de politiske og teknologiske trends, som påvirker vejsektoren, fordi der ikke findes en fælles nøgle, der muliggør 9

10 10/19 nemmere udveksling, genbrug og sammenstilling af data. Som en logisk følge af en stærkt øget dataproduktion samt flere krav til udveksling og sammenstilling af data, vil vejmyndighederne fremover opleve et øget ressourceforbrug til dataudveksling, datahåndtering og koordinering. I en fremtid uden v-ref vil myndighederne opleve øgede udgifter i forbindelse med: At der bliver produceret flere data om vejen (fx gennem initiativer om miljø- og klimasikring), hvilket medfører øgede udgifter til udveksling af data inden for - og mellem - myndigheder. At der kommer en stigende forventning til at kunne udveksle vej- og trafikdata (fx i forhold til det strategiske vejnet, klimasikring, miljøforhold, kørselsafgifter og implementering af INSPIRE og ITS direktiverne), hvilket øger udgifterne for myndigheder, når der ikke findes en smidig intern struktur for nemt at kunne dele data med andre. At der med grunddataprogrammet kommer et øget fokus på at udstille landsdækkende data til flere aktører, hvilket er en ressourcekrævende opgave, hvis de relevante myndigheder ikke har fælles aftalte standarder for data og for udveksling af data. Uden v- ref som fælles initiativ er vejsektoren ikke rustet til at være på forkant med morgendagens forventninger fra myndigheder og den private sektor til at stille data om veje og trafik til rådighed for alle. At myndighederne fortsætter med at lave dobbeltarbejde, når de samme data registreres i forskellige systemer, fordi det generelt er for besværligt at udveksle data fra den primære kilde. At vejmyndighederne ikke nemt kan levere data efter INSPIRE- og ITS forskrifterne. Sammenlagt er konsekvensen, at det i en fremtid uden en fælles v-ref bliver svært og ressourcekrævende at implementere de omtalte strategier og trends. Uden v-ref vil vejmyndighederne alt andet lige opleve et større ressourceforbrug. Samtidig vil der uden v-ref være risici for fejlbeslutninger, når sagsbehandling og planlægning er baseret på dublerede data i forskellige systemer. 5. Uddybning af vejreferencemodellen V-ref er tænkt som et nyt offentligt register med unikke og stabile vejreferencer, der muliggør kobling af vejdata på tværs af sektorer og myndigheder, uanset om man arbejder i et GIS værktøj, i et adressesystem eller i et vejforvaltningssystem. Vejreferencerne er unikke, fordi de baserer sig på en unik og neutral nøgle, som i praksis er en identifikation af en vejstrækning. Det betyder, at v-ref bliver en fælles id for det, der i dag er forskellige separate id er, som fx koordinater, adresser og kilometrering/stationering. V-ref giver dermed mulighed for, at fx vejdata som belægningstype og vejbredde kobles med data fra geografien og vejnavne. 10

11 11/19 Vejreferencerne er stabile over tid, fordi v-ref etableres med udgangspunkt i GeoDanmarks vejmidter, som der er historik på. Det betyder, at en GeoDanmark-vejmidte aldrig slettes, men eventuelt markeres som historisk. Hvis der eksempelvis etableres en ny sidevej, så vil den oprindelige vejmidte (a) altså forblive i databasen, men markeres som historisk, samtidig med, at der oprettes to nye vejmidter (a1 og a2). Der er dog ingen måde, hvorpå man kan se, at a1 og a2 tilsammen erstatter a. I figur 3 vises et eksempel på, hvordan v-ref muliggør udveksling af sammenstilling af data på tværs af kildesystemer og dermed på tværs af aktører. Figur 3: Illustration af, hvordan v-ref kan fungere som en fælles nøgle, som gør det muligt at udveksle og sammenstille data på tværs af myndigheder, uanset om man arbejder i et GIS værktøj, i BBR eller i et vejforvaltningssystem Figuren viser, hvordan v-ref binder de respektive referencesystemer sammen som en fælles nøgle. V-ref vil i sig selv ikke være en parameter, som brugeren anvender, når der udtrækkes data. Brugeren anvender fx stationering, koordinater eller adresser. V-ref etableres ud fra et såkaldt referencenet på basis af GeoDanmark-vejmidter. Den initiale etablering sker altså i forhold til geografi. Hernæst vil vejforvaltningssystemerne skulle implementere v-ref gennem såkaldte mapninger, hvor administrative vejreferencer omsættes til referencer i henhold til v-ref. Konkret betyder det, at vejmyndighederne fortsat anvender de administrative vejreferencer (vejid og stationeringer/kilometreringer), men for at udveksle data med andre, skal systemerne kunne omsætte de administrative referencer til referencerne i henhold til v-ref. Det er forventningen, at BBR på sigt også vil tilknytte en v-ref på deres referencesystem (adresserne), således at vejnavn og husnummer i fremtiden også kan bruges som indgang til at udtrække strækningsbaserede data om veje og trafik. 11

12 12/19 Når vejmyndigheder og andre som måtte implementere v-ref først har omsat deres referencer i henhold til v-ref, vil de kun have til opgave at vedligeholde egne koblinger til den fælles v-ref. GST forventes at blive driftsansvarlig for v-ref-systemet og dermed vedligeholde v-ref for ændringer i geografien. Med v-ref er det muligt at samle alle data vedrørende en v-ref id eller en delmængde af en v-ref. Figur 4 viser en vejstrækning, hvortil der er knyttet to v-ref er (1 og 2) og en række data fra myndighedernes it-systemer Figur 4: Eksempel på hvordan vej- og trafikdata kan sammenstilles med v-ref 3 I vejforvaltningssystemerne er der registreret data om fx asfaltering, vejbredder, uheldsdata og trafikdata. GeoDanmark har registreret geografiske data, og i BBR er der registreret data om vejnavne. Alle disse data er relateret til v-ref nøglerne 1 og 2. Fx er ny asfalt registreret på v-ref 1 fra ca. 0% til 50%, og vejnavn for v-ref 2 er registreret fra 0% til 100%. Slår man op i alle tre itsystemer ved at udpege en bestemt vejstrækning (i eksemplet området 25% til 65% - vist med det gule område), vil man altså modtage relevante informationer om trafikdata, belægning, vejbredde, geografi og vejens navn. På længere sigt vil det være muligt for flere aktører at implementere v-ref i deres it-systemer og herefter bruge v-ref til at hente data fra GeoDanmark, vejforvaltningssystemer og BBR. Politiet, private GPS-leverandører og trafikselskaber er eksempler på aktører, der vil have værdi af at 3 Figuren er udarbejdet med inspiration i en lignende figur fra Vejdirektoratets rapport om Vejreference modellen. En national standard for stedfæstelse af veje. 12

13 13/19 implementere v-ref. Det vil samtidig blive muligt at frigive vej- og trafikdata til flere offentlige myndigheder, private virksomheder og borgere. Samarbejde om at gøre data tilgængelige for en bred målgruppe kan med fordel koordineres, således at vejsektoren samarbejder om Acces Points til formidling af data. V-ref etableres således i flere trin. Basis v-ref etableres i forhold til geografi med udgangspunkt i GeoDanmarks vejmidter. Dette er første trin i etableringen af v-ref, vist i figur 5. Figur 5: Basis v-ref etableres i forhold til geografi som første trin Efter den grundlæggende etablering af geografi, tilknytter vejmyndighederne som trin 2 v-ref på alle data i vejforvaltningssystemerne. Og i trin 3 og 4 vil øvrige myndigheder og private aktører kunne drage nytte af v-ref. Figur 6 viser den forventede trin-for-trin udvidelse af v-ref. Figur 6: Trin-for-trin udvidelse af v-ref Trin 1 handler om den helt grundlæggende oprettelse af v-ref på de geografiske data i GeoDanmarks vejmidter. Trin 2 handler om, at vejmyndighederne implementerer v-ref i deres it-systemer, dvs. i vejman.dk og RoSy. Effekten af, at der efter trin to er etableret en nøgle mellem de GISbaserede kortdata og de strækningsbaserede vej- og trafikdata er, at sektoren nemt kan udveksle data mellem de to verdener. Trin 3 handler om, at andre aktører som fx MBBL (som ansvarlig for BBR), politiet eller private trafikselskaber kan implementere v-ref. Allerede efter trin to vil øvrige myndigheder og private virksomheder altså kunne implementere v-ref i egne systemer med henblik på sammenstilling af kort-, vej- og trafikdata med egne data. Men det antages, at MBBL vil implementere v-ref først, og derfor er BBR placeret i trin 3. 13

14 14/19 Trin 4 handler om en bredere nyttiggørelse hos øvrige myndigheder og private virksomheder, idet der nemt kan udveksles data mellem GIS baserede data og strækningsbaserede data 4. Etableringen af v-ref og standardiseringen er således nyttig for hele vejsektoren. Samtidig åbner udbredelsen af v-ref op for en bredere nyttiggørelse af vej- og trafikdata, når øvrige myndigheder og private aktører kan dele data via v-ref. I det følgende afsnit beskrives nytteværdien og anvendelsesperspektiver med en fælles vejreferencemodel. 6. Nytteværdien og anvendelsesperspektiver for en fælles vejreferencemodel Den nye egenskab med v-ref er en fælles og standardiseret metode for stedfæstelse af data om vejen, som sikrer ét sted for krydsreferencer. For at realisere den nye egenskab skal en række forudsætninger være til stede. Etableringen af v-ref kræver en it-understøttelse af den nye fælles nøgle. Samtidig skal de referencesystemer, der kobles op på v-ref, etablere transformationstjenester til at omsætte referencer i henhold til v-ref. Det kræver en systemtilpasning, en organisatorisk implementering samt en datatilknytning for de aktører, som implementerer v-ref (i første omgang vejmyndigheder, jf. trin 2). Hvis disse forudsætninger er til stede, vil der være en række gevinster forbundet med v-ref. Figur 7 viser et gevinstkort, som illustrerer de omtalte forudsætninger, den nye egenskab samt nytteværdier ved v-ref fordelt på fem gevinsttemaer. De fem gevinsttemaer fungerer som overskifter og inden for hver overskrift er knyttet er række specifikke gevinster. Gevinstkortet er således ikke udtømmende, men skal vise sammenhængen mellem forudsætninger, ny egenskab og gevinsttemaer. De konkrete gevinster er efterfølgende beskrevet inden for hvert gevinsttema. 4 Perspektivet om at gøre data tilgængelig for andre myndigheder og private vil fx kunne realiseres gennem via den fællesoffentlige Datafordeler, der forventes etableret i 2016, eller via et andet aftalt acces point. 14

15 15/19 Figur 7: Gevinstkort for v-ref I det følgende uddybes de konkrete gevinster (nytteværdier), som knytter sig til de fem gevinsttemaer. Gevinsttema 1: Smartere arbejdsprocesser hos vejmyndighederne Gevinsttema ét beskriver eksempler på gevinster, der vedrører smartere arbejdsprocesser hos vejmyndighederne. Sparet tid indsamling, ajourføring og manuel håndtering af data om veje Når vejmyndighederne anvender samme datagrundlag om veje, giver det sparet tid til indsamling, ajourføring og manuel håndtering af data om veje til anvendelser i vejforvaltningssystemer og GIS. Både internt hos de enkelte myndigheder (fx kommuner) og mellem myndigheder. Med v-ref skal vejmidter/systemlinjer fx kun vedligeholdes ét sted, hvilket er et eksempel på en smartere arbejdsproces. Denne anvendelsessituation er uddybet i nedenstående, hvor det forventede økonomiske potentiale også er estimeret. Boks 1: Vejmidter/systemlinjer skal kun vedligeholdes et sted Vejmidter/systemlinjer skal kun vedligeholdes et sted Gevinstejer: Alle vejmyndigheder (VD, kommunerne og Sund og Bælt) I dag vedligeholdes vejgeografi flere steder, fx både i GeoDanmark/GIS og i de vejadministrative systemer. 15

16 16/19 Samtidig bliver vejene vist med forskellig geografi alt efter, hvilket system der leverer data, hvilket besværliggør sammenstilling af data. Med v-ref vil alle vejforvaltningssystemer kunne anvende samme geografiske grundlag for vejmidter, og disse vil være konsistente med andre GeoDanmark-data. Samtidig vil vejmidter/systemlinjer kun skulle vedligeholdes ét sted, nemlig hos GeoDanmark. Siden 2006 har vejmyndighederne arbejdet på at få vejgeografi ind i vejforvaltningssystemer ved at harmonisere vejreferencer med vejmidter i et GIS-system i mange tilfælde GeoDanmark. VD har været involveret i mange kommuners harmoniseringsøvelser, og vurderer på den baggrund, at den gennemsnitlige arbejdsindsats, der har været brugt i forbindelse med harmoniseringen i de to vejforvaltningssystemer RoSy og vejman.dk har kostet i gennemsnit kr. pr. myndighed dvs for 100 vejmyndigheder. Arbejdet er i nogle kommuner udført internt, andre har haft vejforvaltningsleverandøren til at udføre det, og endelig har andre kommuner brugt hjælp fra deres GISleverandør. Ud fra en alt andet lige betragtning vil der i en fremtid uden v-ref være en opgave med at ajourføre og opdatere vejgeografi for alle vejmyndigheder i deres vejmyndighedssystemer. Fx når der kommer en ny version af GeoDanmark, eller når der etableres en rundkørsel i stedet for et vejkryds, etableres en ny omfartsvej eller en ny motorvej. På baggrund af det ovenfor estimerede udgiftsniveau antages det, at myndighederne har en løbende vedligeholdelsesopgave svarende til en mindre procentdel af initialomkostningen. Denne vedligeholdelsesopgave vil i nogen grad bortfalde, hvis vejmidter/systemlinjer kun skal vedligeholdes ét sted. Der vil således være en effektiviseringsgevinst for VD og de øvrige vejmyndigheder. Et andet eksempel på en arbejdsproces, som bliver smartere med v-ref, er VDs opfølgning og ajourføring af data for ruter, som går på tværs af vejmyndigheders ressort. Anvendelsessituation og forventet økonomisk potentiale er uddybet i nedenstående. Boks 2: Mindre tid på opfølgning og ajourføring af data for ruter, som går på tværs af vejmyndigheders ressort. Mindre tid på opfølgning og ajourføring af data for ruter, som går på tværs af vejmyndigheders ressort. Gevinstejer: VD VD er sektormyndighed for en række ruter med den fælles egenskab, at de går på tværs af myndighedsgrænsers ressort. Det er fx modulvogntogsruter, nummereret vejnet, tungvognsnet, fremkommelighedsvejnet for lastbiler med frirum og frihøjde, farligt gods vejnet, det strategiske vejnet, de nationale cykelruter etc. Mange af disse veje er ikke i forvejen registreret i CVF, eller også er CVFregistreringen mangelfuld i fht. registrering af geografi og præcis kilometrering/stationering. Det er kun den ansvarlige vejmyndighed, der kan registrere veje i CVF og syv år efter CVF s oprettelse er det forsat ikke alle vejmyndigheder, der har fået registreret deres veje i CVF. VD bruger derfor tid på at koordinere med kommunerne, så de manglende veje i CVF kan oprettes. Bedste skøn er, at der i 2014 blev brugt minimum to ugers arbejde pr. rute. Dertil kommer ulempen i forbindelse med forsinket registrering samt den tid, der bruges i kommunerne på enkeltsagsbehandling af små stumper manglende vejnet i CVF. I en fremtid med v-ref vil VD have mulighed for at omlægge registreringen af ruter til at være baseret direkte på v-ref, og vil dermed ikke være afhængig af, om de pågældende veje er oprettet af kommunerne. Via v-ref vil VD altså direkte kunne se relevante oplysninger og således spare tid koordinering og ajourføring. Med udgangspunkt i de nævnte ruter er VD s samlede tidsforbrug på opfølgning og ajourføring af data i alt 14 uger svarende til en udgift på kr. Denne udgift vil bortfalde med v-ref. 16

17 17/19 Det må forventes, at den kommunale sektor også vil opleve et reduceret tidsforbrug som følge af mindre tid på koordinering og datahåndtering. Fordele fra anlæg til drift Med v-ref vil det blive lettere at genanvende projektdata fra VD s anlægsenhed i VD s drift af vejene, idet de GIS-baserede anlægsdata nemt vil kunne udstyres med en v-ref og derved kunne indgå i vejforvaltningssystemerne. I dag anvendes to forskellige systemlinjer i hhv. anlægsfasen (GIS-baseret system) og driftsfasen (vejforvaltningssystem) med forskellige datatilknytninger. Med v-ref bliver det således nemmere i driftsfasen at kunne hente data, som allerede er produceret i anlægsfasen, som fx vejbredde. For de kommunale vejmyndigheder må der forventes en tilsvarende nytteværdi i overgangen fra anlæg til drift. Færre små adresseregistre hos kommunerne Når BBR på sigt har implementeret v-ref, kan antallet af små adresseregistre hos kommunerne reduceres (jf. trin 3). Færre registre må forventes at medføre reducerede udgifter til drift og vedligehold i kommunerne. Reducerede omkostninger til tværgående analyser Fordi v-ref muliggør sammenstilling af standardiserede data på tværs af kommuner, vil det blive nemmere for kommunerne at gennemføre bl.a. trafikmodeller, støjkortlægninger og miljøundersøgelser, som er eksempler på analyser, der kan går på tværs af kommunerne. Gevinsten består i, at kommunerne skal bruge mindre tid på manuelt at indsamle og håndtere data for at skabe det digitale vejnet og de egenskabsdata, der ligger til grund for analyserne. For de kommuner, som anvender eksterne leverandører til at levere det digitale vejnet, vil udgifterne kunne reduceres, såfremt kommunerne selv vælger at påtage sig opgaven, der nu vil være mindre ressourcekrævende. Desuden vil en fælles og entydig registrering af fx trafiktal give bedre mulighed for genbrug af data fra analyser og undersøgelser på tværs af projekter og myndigheder. Det vil i første omgang gavne VD og kommunerne (jf. trin 2) og på sigt potentielt forskningen (jf. trin 4). Gevinsttema 2: Bedre vej- og trafikdata Mere troværdige og aktuelle data V-ref bidrager til en bedre kvalitet i data om vejnettet ved, at de relevante myndigheder anvender den samme grundlæggende metode for stedfæstelse. Når data kan sammenstilles og ikke håndteres manuelt reduceres risiko for fejlbehæftede data, hvilket øger troværdigheden af data. Det vil samtidig have en potentiel effekt på antallet af klager over ukorrekte data. Den fælles stedfæstelse vil samtidig bidrage til et mere ensartet forvaltningsgrundlag på tværs af myndigheder. Erfaringen siger, at jo mere data (gen)bruges jo højere kvalitet får data, idet evt. fejl nemmere bliver fundet og rettet, en indirekte kvalitetssikring. Gevinsttema 3: Mere enkel it-arkitektur Med standardiseringen af vej- og trafikdata følger en mere enkelt it-arkitektur, som giver nye muligheder for udvikling af kommercielle applikationer, større fleksibilitet i at vælge leverandør samt bedre mulighed for produktinnovation. Disse gevinster er uddybet i dette afsnit. 17

18 18/19 Større konkurrence og billigere systemudvikling En mere enkel it-arkitektur giver mulighed for udvikling af applikationer, som anvender landsdækkende data om veje til forskellige anvendelser. Standardiseringsarbejdet og v-ref danner grundlag for en systemudvikling, hvor det vil det blive lettere for leverandører at etablere landsdækkende løsninger i stedet for at skulle lave både en vejman.dk-udgave og en RoSyudgave. Det vil samtidig give et større kundegrundlag for leverandøren. Desuden kan standardiseringen have en positiv effekt i form af mere intensiveret konkurrence. Disse forhold kan begge have en positiv effekt på den pris, en aftager af en applikation skal betale. Det kunne fx være applikationer til styring af vejvedligeholdelse, trafikmodeller eller støjkortlægning, som anvender data om vejnettet. Større fleksibilitet i forhold til at vælge leverandør En intensiveret konkurrencesituation vil øge fleksibiliteten i forhold til at kunne vælge alternative leverandører. Desuden kan standardiserede vej- og trafikdata reducere eventuelle afhængigheder til eksisterende leverandører, som hver kan have deres egne standarder. Det giver sammenlagt en øget fleksibilitet til at vælge mellem alternative leverandører. Bedre mulighed for produktinnovation Ud over større konkurrence og billigere systemudvikling kan landsdækkende og standardiserede data samtidig give mulighed for nye produktinnovationer, der kan bidrage til vækst og til at løse samfundsopgaver på nye måder. Det kan f.eks. være gennem nye web applikationer eller APP s til mobile enheder, udviklet af private aktører. Gevinsttema 4: Frigivelse af vej- og trafikdata I dette afsnit udfoldes eksempler på de gevinster, som kommer med en udvidet anvendelse af v- ref, hvor øvrig infrastruktur, som ikke er veje, kobles op på v-ref, og hvor grunddata om veje kan udstilles til myndigheder, virksomheder og borgere (jf. trin 4). Nye muligheder for at kombinere fagområder og sikre et oplyst grundlag På trafikområdet vil bedre adgang til data om trafik og sammenstilling af data om fremkommelighed, vejarbejder og uheld give bedre trafiktjenester og samtidig bidrage til ruteoptimering til gavn for både offentlige og private aktører. Fx foretager trafikselskaberne løbende ruteplanlægning, herunder ruteomlægninger og simuleringer på deres egen kopi af et kommercielt vejnet. I dag må de foretage en besværlig overføring af rutedata mv., når de anskaffer et opdateret grundkort. Dette vil kunne ændres ved at anvende grunddata om veje med stabile referencer. Også navigationsfirmaer som TomTom og HERE vil have gavn af flere data om vejen, så deres produkter kan anvende data for at sikre et bedre overblik og en større datakvalitet til gavn for bilisterne. Vejmyndighederne vil have glæde af data til brug for planlægning, analyse, trafikinformation og trafik management. Beredskabet vil have glæde af disse data til brug for planlægning og krisestyring, hvilket kunne give et mere effektivt beredskab. Forskningen vil desuden have glæde af data fx inden for transport og miljø. 18

19 19/19 Nem adgang til mere præcise oplysninger om veje må endvidere antages at føre til færre eller mere koordinerede gravearbejder, mindre eller bedre koordineret vejarbejde og færre graveskader på ledninger. Mindre tid for vejmyndigheder på videreformidling af data til 3. parter I en fremtidig situation, hvor 3. parter selv kan hente data, vil der være sparet tid for vejmyndighederne til videreformidling af vej- og trafikdata til kortproducenter, navigationsfirmaer andre systemer/brugere i egen organisation, nabokommuner, trafikselskaber og andre offentlige myndigheder. Pålidelige data om veje kan desuden åbne op for, at eksterne leverandører i stedet for at løse opgaver på individuel kontrakt udvikler, fremstiller og sælger standardiserede applikationer og ydelser på markedsvilkår og på tværs af vejforvaltninger. Alt andet lige vil det gøre arbejdet billigere. Gevinsttema 5: Fremtidssikring De politiske strategier og teknologiske trends, som forventes at stille krav til øget dataudveksling, smartere datavedligehold og en nemmere tilgang til data om vejnettet, kan imødekommes med etableringen af v-ref. På denne måde bidrager v-ref til en datamæssig fremtidssikring af vejsektoren. Mere konkret bidrager v-ref til en datamæssig fremtidssikring af vejsektoren ved: At gøre det nemmere på et tidspunkt at etablere grunddata om veje og således sikre, at vejsektoren er på forkant med den fællesoffentlige digitaliseringsdagsorden og grunddataprogrammet. At bidrage til produkt- og forretningsudvikling i den private sektor, som følge af adgang til vej- og trafikdata At bidrage til implementering af INSPIRE-direktivet. At bidrage til implementering af ITS direktivet om udstilling af trafikdata. At sikre en bedre koordinering af det strategiske vejnet. At understøtte Smart City-initiativer. At understøtte klimasikring. At understøtte miljøfremmende initiativer på trafikområdet. At være et eksempel på en løsning, som etablerer et væsentligt grundlag for etablering af kørselsafgifter. At muliggøre at flere data bliver knyttet til vejnettet, idet private veje også er med i v-ref Med etableringen af v-ref agerer vejmyndighederne proaktivt på de eksterne forventninger fra øvrige nationale myndigheder, EU og den private sektor om at stille data om veje og trafik til rådighed for alle. Samtidig agerer vejmyndighederne proaktivt på den nationale dagsorden om digitalisering og de stigende forventninger til grunddata. Endelig er v-ref et initiativ, som bidrager til realisering af VD s strategiske mål om flere fælles løsninger og øget samarbejde i vejsektoren. 19