Ytringsfriheden og racismeparagraffen O M

Transkript

1 Ytringsfriheden og racismeparagraffen T D A O M K E R I

2 Indhold Vurderingsøvelse med cases, der omhandler balancen mellem ytringsfrihed og forbudet mod diskrimination. Grundlovens 77 sikrer ytringsfriheden i Danmark, dog under ansvar for domstolene. Straffelovens 266 b - også kaldt racismeparagraffen - benyttes af domstolene som lovgrundlag vedrørende retssager om racistiske udtalelser. Formål At give eleverne en forståelse af begrebet ytringsfrihed og de begrænsninger, der kan pålægges ytringsfriheden samt de dilemmaer og konflikter med andre hensyn, bl.a. til minoritetsgrupper, der kan ligge i friheden til, at sige hvad man vil. Fag Samfundsfag, dansk og religion. Tidsforbrug 2 lektioner Materialer Børnekonventionen i populariseret udgave (Elev-ark 1) Planlægningsark til fotoekspedition (Elev-ark 2, bilag 2) Bykort og kamera pr. gruppe (2-3 elever pr. gruppe) 1 ekstra bykort Snor/garn Kortnåle Lim, sakse, pap og tuscher Printer

3 Beskrivelse 1. Introduktion til racismeparagraffen og ytringsfrihed 266 b har været genstand for offentlig debat i Danmark, fordi bestemmelsen vedrører et område, hvor to menneskeretlige hensyn kolliderer; hensynet til at kunne føre en åben politisk debat om vigtige samfundsspørgsmål, som fx udlændingedebatten, og forpligtelsen til at kriminalisere og straffe racistiske ytringer. Den åbne politiske debat er en grundlovssikret rettighed, dvs. at ytringsfriheden er beskyttet under ansvar, hvilket betyder, at ytringsfriheden ikke er ubegrænset. 2. Eleverne fortolker og omskriver lovtekst til let forståeligt dansk Indled med at bede eleverne om parvis at læse grundlovens 77 om ytringsfrihed, straffelovens 266 b, den såkaldte racismeparagraf og straffelovens 81 stk. 6 og bed dem om ud fra elev-arket at forklare for hinanden med deres egne ord, hvad bestemmelserne dækker over. 3. Gruppearbejde om cases Eleverne arbejder parvis med 266 b sager og vurderer, om der kan være tale om en overtrædelse af racismeparagraffen dvs. de foretager en vurdering af hensynet mellem grundlovens 77 og straffelovens 266 b. 4. Cases diskuteres i klassen Sagerne diskuteres i klassen, eleverne kommer med deres bud, og hver sag afrundes af læreren med sagens afgørelse ved domstolene ud fra svar-ark (bilag 1). OBS. I gennemgangen af cases vil de sager, der omhandler seksuel orientering, være ført på baggrund af straffelovens 81 stk. 6 om strafskærpende omstændigheder i forbindelse med straffastsættelsen, hvis gerningen er motiveret af ofrets etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.

4 Opsamling og refleksion Afrund øvelsen med at stille spørgsmål som fx: Er I enige/uenige i domstolens afgørelser i de enkelte sager? Bør der være/ikke være grænser for, hvad man må ytre sig om? Som perspektivering af balancen mellem hensynet til ytringsfriheden og hensynet til ikkediskrimination, kan I i klassen drøfte karikaturkrisen og blandt andet spørge ind til: - Mediernes rolle som en fjerde statsmagt: Ideelt skal public services i form af aviser og TV-kanaler være alsidige, saglige, upartiske og afspejle journalistisk kvalitet. Hvad skete der under karikaturkrisen? Levede medierne op til public service-idealerne? - Respekterede JyllandsPosten muslimers ret til religion og kultur ved at publicere tegningerne af Mohammed? - Skal man undlade at ytre sig, hvis udtalelserne kan få andre til at føle sig krænket?

5 Supplerende materialer Kommentering af Grundlovens 77 af Susannah Pedersen fra publikationen Min Grundlov, (Folketinget 2009), der indeholder grundlovens paragraffer med supplerende kommentarer i et let tilgængeligt sprog. Kommenteringen af 77 benævner samtlige begrænsninger til 77, herunder fx. tavshedspligt, injurier, begrænsninger i ytringsfriheden for soldater og for fængslede Borgernes%20rettigheder.aspx Menneskerettigheder, demokrati og retssamfund (2008) af Anette Faye Jakobsen fra Institut for Menneskerettigheder er en undervisningsbog målrettet ungdomsuddannelserne. Heri behandles blandt andet ytringsfrihed og andre frihedsrettigheder. Bogen har en tilhørende hjemmeside, der indeholder opgaver til hvert tema i bogen Institut for Menneskerettigheder, Københavns politi, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune er gået sammen om et initiativ, der sætter fokus på hadforbrydelser og opfordrer ofre for hadforbrydelser til at anmelde, hvis de mener, de har været udsat for en hadforbrydelse Cecilia Decara fra Institut for Menneskerettigheder og Sune Skadegård Thorsen, advokat og partner i Global CSR, har skrevet en kronik om hadforbrydelser, der sætter fokus på det manglende overblik over omfanget og karakteren af hadforbrydelser i Danmark samt på 81 stk 6. Læs afsnittene om ytringsfrihed i kapitlet fri debat i demokratihåndbogen angående forskellen mellem jura og moral. Man bør dog forholde sig ekstra kildekritisk til håndbogen, da den består af brugergeneret viden Øvelsens cases er baseret på sager, som er beskrevet på Rigsadvokatens hjemmeside. Her er sagerne, deres forløb samt domsafsigelsen beskrevet kort og opdelt i temaer. Se et eksempel via følgende link:

6 Elev-ark: Ytringsfrihed under ansvar Straffelovens 266 b forbyder offentlige ytringer, som truer, forhåner eller nedværdiger bestemte grupper på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering. Bestemmelsen begrænser ytringsfriheden med det formål at forebygge ytringer, som udgør hetz mod bestemte befolkningsgrupper. Grundlovens 77 sikrer ytringsfriheden i Danmark, dog under ansvar for domstolene. Opgave - Læs grundlovens 77 om ytringsfrihed samt straffelovens 266 b den såkaldte racismeparagraf. - Forklar med egne ord, hvad de to bestemmelser dækker over. - Gennemgå situationerne og vurdér, om I mener, der er tale om en overtrædelse af racismeparagraffen. Grundlovens 77 Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres. Straffeloven 266b Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

7 Cases Case 1 Vi befinder os på en stationsplads i Danmark. Der er en række personer til stede nogle af anden etnisk oprindelse end dansk samt etniske danskere. De venter på toget, som skal komme om 5 minutter. Der er støj fra mennesker og fra forbipasserende tog på den anden side af perronen. To venner af anden etnisk oprindelse end dansk er på vej hjem og venter på toget sammen med de andre personer. De taler om sommerferien, som de begge glæder sig meget til. To mænd kommer gående forbi og råber perkersvin efter dem. De to venner prøver at ignorere de to mænd. Et tog kommer forbi, og mændene råber igen, hvad så, din lille perkerunge og perkersvin. Mens de råber ad vennerne, heiler de flere gange. Der er meget støj, og de andre personer på perronen hører ikke mændenes fornærmelser, men ser deres upassende opførsel. Senere samme aften kommer den ene af de to mænd, der heilede på stationen, forbi en grillbar. Her udtaler vidner, at han råber af to personer af anden etnisk oprindelse, du vil komme til at fortryde, at du er sort. (Baseret på Østre Landsrets dom af 30. oktober 2007). Case 2 Et valg er nærtstående, og politikerne befinder sig i den endelige slutspurt. En næstformand i et politisk parti, som har sat fokus på udlændingepolitik, vælger at offentliggøre en tekst i en række dagblade og nyhedsbureauer med overskriften Nej til flere muhamedaner-voldtægter. Teksten indeholder bl.a. følgende:...vore fremmede medborgeres kulturberigelse..., der finder sted i form af mishagsytringer og voldtægter mod os danske kvinder, som vi udsættes for dagligt, samt Muhamedanerne skal bag pigtråd og Militæret ind mod muhamedanerne. (Baseret på Odenses dom af 25. januar 2002) Case 3 Det er en kølig efterårssøndag. To fodboldhold mødes til en afgørende kamp. Kampen skydes i gang, og et stykke inde i første halvleg kommer to spillere lidt for tæt på hinanden og begynder at skændes. Den spiller, som er sort, vender ryggen til modstanderen, som derefter råber negersvin, sorte svin og du skal bare lukke røven, din lille negerbolle til den sorte spiller. (Baseret på Østre Landsrets dom af 27. februar 2007) Case 4 En yngre kvinde elsker at cykle og har en blog, hvor hun deler sine erfaringer med 5-6 andre cykelvenner. På bloggen diskuterer de ikke kun cykeludstyr og deres seneste ture, men nogle gange også samfundsmæssige problemstillinger. En dag skriver hun så tag dog hjem I fucking perkere skrid for helvede ud af vores by og vores land Jeg hader jer først de autonome og nu indvandrerne selvfølgelig skal de overvåges. De er farlige, og de har farlige opgør med hinanden. Opgør i det offentlige rum, der omfatter skydevå-

8 ben og Jeg møder et fåtal, der er fornuftige men snakker vi år glem det forældrene skulle smides på porten eller sendes ad helvede til Indvandrerne er utilpassede og belønnes med overlevelsesture til Sverige og hvad får vi så til gengæld en flok, faktisk ret mange, små røvhuller, der stadig er lige kriminelle. (Baseret på Østre Landsrets dom af 22. april 2009). Case 5 Efter en fodboldkamp i Århus beslutter spillere fra fodboldholdet sig for at tage bussen hjem. Da de venter på bussen, bliver der kastet vand efter en af spillerne, der er sort. Bussen kommer, og folk maser og skubber. Ved indgangen til bussen er der tumult, og der er larm fra de syngende fodboldfans. Bussen bliver fyldt godt op og starter. Inde i bussen råber en fan fra det rivaliserende hold Nigger, nigger, niggersvin hvis du kommer til Århus igen, slår vi dig ihjel til den sorte spiller, som fik kastet vand efter sig tidligere. (Baseret på Vestre Landsrets dom af 7. august 2001). Case 6 Under en valgperiode indrykker en husstandsomdelt ugeavis en annonce, bl.a. med følgende ordlyd: Er du også bange for fremtiden med al den kriminalitet og voldtægt, indvandrere og ikke mindst muslimer har påført Danmark? Fremskridtspartiet er et af de partier, der vil bekæmpe denne grusomme vold og kriminalitet. (Baseret på Vestre Landsrets dom af 9. oktober 2001) Case 7 Torsdag aften sidder nogle bekendte og hygger sig i en park. Blandt dem er gode venner. De har taget nogle øl med, og snakken går livligt. Pludselig spørger en af vennerne, hvad den anden ven lavede sidste fredag udenfor en kendt bar særligt for homoseksuelle i indre København. Der bliver helt stille, og den adspurgte ven prøver at lede samtalen hen på noget andet, men gruppen insisterer på hans svar. En tredje person fra gruppen, som også er en del af vennekredsen, spørger er du bøsse?. Stadig forsørger den adspurgte ven at afvige fra at besvare spørgsmålet, og gruppen starter en diskussion om, hvorvidt det er relevant, og om de ikke blot kan hygge sig. Den tredje person insisterer igen og siger hvis du ikke vil fortælle det så prøv at kysse mig i stedet!. Den tredje person går tættere på den adspurgte person, og pludselig står de helt tæt. Han gentager så prøv at kysse mig! og nikker ham en skalle. (Baseret på Retten i Hernings dom den 3. december 2007) Case 8 På internettet chatter to personer sammen. Efter noget tid går det op for den ene af personerne, at den anden er homoseksuel og ønsker seksuel kontakt. Personen finder det frastødende, at en mand henvender sig til ham, men beslutter sig alligevel for at mødes med ham. De aftaler at mødes på Månevej kl. 21, torsdag aften. I løbet af dagen aftaler personen, der finder homoseksuelle frastødende, med to mindreårige drenge, at de skal mødes med ham i en cykelkælder kl torsdag aften. Klokken nærmer sig 21, og en ældre mand på 61 år dukker op på adressen. Sammen går de to personer ned i en cykelkælder,

9 hvor de to mindreårige venter med et jernrør. De tre personer tildeler den 61-årige mand flere knytnæveslag og spark i hovedet og på resten af kroppen. Desuden bliver han slået med jernrøret i hovedet og på resten af kroppen. Han får to flænger i hovedet og et brud på højre håndled. (Baseret på Københavns Byrets dom den 28. juni 2007) Case 9 På en hjemmeside diskuteres samfundsmæssige problemstillinger. Et af debatindlæggene har overskriften: Til fremme for det ariske samfund. I udskriftet står bl.a.: En del nazister og ariske personer fornægter jødeudryddelsen, dette gør jeg ikke! Jeg mener bare, at man må sætte tingene i perspektiv, hvem var jøderne dengang, og hvordan fungerede de i samfundet? Tænker folk over disse ting, når de fordømmer aflivningen af disse undermennesker? Hvis man kigger på den tyske befolkning dengang kontra i dag, ville alle ønske, at Hitler havde taget muslimerne med dengang, men det nåede han desværre ikke. (Baseret på Sorø Byrets dom af 18. juni 2003) Case 10 Som et led i en kampagne for sikker sex i det homoseksuelle miljø går to mænd i drag, dvs. i dametøj, på gaden og uddeler kondomer. En gruppe tilfældige forbipasserende råber er I bøsser?, hvilket de to personer bekræfter. En anden tilfældig forbipasserende overhører deres samtale og overfalder de to personer. Han tildeler dem slag i ansigtet og på kroppen, mens de råber efter hjælp. Ifølge vidnernes forklaring blev der sat spørgsmålstegn ved, om overfaldet skete, fordi de to personer var homoseksuelle. Vidne 2: Drengene var fortørnede over, at forurettede havde læbestift og nederdel på. (Baseret på Københavns Byrets dom af 27. februar 2008) Case 11 På et dagblads internethjemmeside hersker der livlig debat om hellig krig. Følgende er uddrag fra en debat mellem to personer: Kære Woodrow. Hvad er HELLIG krig? Kunne vi ikke bare gasse alle muslimerne? - måske vil tyskerne hjælpe. Den anden person svarede ironisk Ja, for fanden, det gør vi sgu da bare Vi finder frem til alle muslimerne med et gammelt gaskomfur i huset, piller lidt ved det, så er den klaret. Resten får tilsendt et par sure sokker. (Baseret på Københavns Byrets dom af 22. oktober 2002)

10 Bilag 2: Svar ark til cases De sager, der gennemgås i materialet, omhandler race og etnicitet, religion eller tro samt seksuel orientering. De sager vedrørende seksuel orientering, der præsenteres, har ikke været rejst på baggrund af Straffelovens 266 b, men i stedet Straffeloven 81 stk. 6, der omhandler strafskærpende omstændigheder. Det bliver dog for teknisk rent juridisk, hvis eleverne forholder sig til denne bestemmelse under selve gruppearbejdet, men i diskussionen af cases kan bestemmelsen, som uddybes nedenfor, introduceres. Det er den bestemmelse, der anvendes I forhold til hadforbrydelser og hadefuld tale. Se eventuelt mere herom under supplerende materiale. Om 81 stk Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed (...) Stk. 6 at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. 1. Dom Østre Landsrets dom af 30. oktober 2007 Frifindelse (to tiltalte) (Opdateret den ) Case 1 Retten frifandt tiltalte 1 for dennes udtalelse, idet det ikke fandtes bevist, at udtalelsen, der var rettet mod en enkelt person, blev fremsat offentligt eller med henblik på udbredelse, eller på en sådan måde, at den indebar en forhånelse af en gruppe af mennesker. Tiltalte 1 blev også frifundet for angiveligt at have råbt Hvad så, din lille perkerunge. Retten fandt ikke, at der var bevis for, at tiltalte 1 havde udtalt sig som anført, men fandt det bevist, at tiltalte 1 havde heilet, da den forurettede passerede gruppen af personer. Retten fandt det imidlertid betænkeligt at anse dette for en forhånelse af en gruppe af personer. Retten frifandt tiltalte 2, idet der ikke forelå noget bevis for, at tiltalte 2 havde udtalt sig, som det blev anført i tiltalen.

11 2. Dom Retten i Odenses dom af 25. januar dagbøder á 200 kr. Case 2 Retten fandt, at tiltalte ved udtalelserne havde lagt muslimer bosat i Danmark for had ved generelt at sammenkæde denne religiøse gruppe med grov kriminalitet bl.a. i form af voldtægt, og at tiltalte måtte have indset, at der herved skete en nedværdigelse og forhånelse af denne gruppe. 3. Dom Østre Landsrets dom af 27. februar 2007 (U Ø) 5 dagbøder á 200 kr. (Opdateret den ) Case 3 Landsretten fandt, at udtalelserne var fremsat offentligt, fordi de var fremsat under en fodboldkamp, hvor andre var til stede og havde hørt dem, eller kunne have hørt dem. På den baggrund fik den tiltalte en straf i form af dagbøder. Byretten lagde ved strafudmålingen vægt på, at der var tale om forhold af mindre straf-værdighed set i forhold til praksis vedrørende 266 b i øvrigt, fordi ytringerne blev fremsat i en mindre kreds og bar præg af drilleri. Landsretten fandt ikke anledning til at nedsætte bøde-straffen. 4. Dom Vestre Landsrets dom af 7. august 2001 Frifindelse Case 4 Byretten fandt den tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens 266 (som omhandler trusler), men frifandt den tiltalte for overtrædelse af 266 b, stk. 1. Frifindelsen skete med den begrundelse, at udtalelsen i bussen ikke var sagt med det formål at udbrede et budskab til en videre kreds. Landsretten frifandt også den tiltalte for både overtrædelse af straffelovens 266 (dissens 4-2) og 266 b, stk. 1. Fire voterende udtalte (vedrørende straffelovens 266), at under hensyn til de omstændigheder, hvorunder udtalelsen blev fremsat, har udtalelsen ikke været egnet til at fremkalde alvorlig frygt hos den forurettede for dennes liv. Landsretten udtalte vedrørende straffelovens 266 b, at udtalelsen var fremsat under omstændigheder, hvor den kun kunne høres af en begrænset kreds, og derfor ikke var fremsat offentligt.

12 5. Dom Østre Landsrets dom af 22. april dagbøder á 400 kr. (Opdateret den ) Case 5 Byretten fandt, at udtalelserne på tiltaltes blog indeholdt nedsættende og forhånende udtalelser mod en gruppe af personer, omfattet af straffelovens 266 b. Selv om tiltalte ikke måtte have haft til hensigt, at udtalelserne skulle læses af andre end 5-6 cykelvenner, fandt retten, at tiltalte i hvert fald måtte have anset det for sandsynligt, at udtalelserne ville blive læst af en større personkreds, da de blev skrevet på internettet. Tiltalte ankede dommen til landsretten med håb om frifindelse. Landsretten stadfæstede dommen af de samme grunde, som byretten anførte. 6. Dom Vestre Landsrets dom af 9. oktober 2001 (TfK ) Frifindelse Case 6 Byretten udtalte, at annonceteksten i den husstandsomdelte avis er en forhånelse og nedværdigelse af den pågældende gruppe af personer i relation til race, hudfarve, etnisk oprindelse og tro. Retten fastslog, at teksten i sin sammenhæng ikke kan opfattes anderledes, end at der sættes lighedstegn mellem muslimer, grov vold og voldtægt. Med hensyn til beskyldningens grovhed blev det fundet, at teksten ud fra en proportionalitetsbetragtning ikke faldt inden for ytringsfrihedens grænser. Der skete alligevel frifindelse i landsretten, fordi fire voterende udtalte, at meddelelsen kan forstås sådan, at den indeholder en utilbørlig udtalelse om en sammenhæng mellem den muslimske tro og grov kriminalitet. Meddelelsen, som havde til formål at søge opstillere til et politisk parti, var imidlertid formuleret som en opfordring til at støtte bekæmpelsen af kriminalitet. Efter en helhedsvurdering blev det derfor bestemt, at meddelelsen på denne baggrund ikke indeholdt så forhånende eller nedværdigende udtalelser, at den udgjorde en overtrædelse af straffelovens 266 b, stk. 1. To voterende stemte af de grunde, der var anført af Byretten, for at fastholde Byrettens oprindelige dom.

13 7. Retten i Herning den 3. december 2007 Betinget fængsel i 50 dage Case 7 Også i denne sag udmålte Byretten fængselsstraf for tiltalte i henhold til straffelovens 244 og 245 stk. 1, som vedrører henholdsvis vold og vold af særlig grov karakter. Retten fandt det desuden bevist, at volden i al fald delvist havde baggrund i forurettedes seksuelle orientering, jf. straffelovens 81, nr. 6, og dette medførte derfor en skærpet straf. 8. Dom Retten i Sorøs dom af 18. juni dagbøder á 200 kr. Case 8 Ved strafudmålingen lagde retten vægt på, at udtalelserne var lagt på internettet. Under hensyn til, at der var tale om en privat hjemmeside, at tiltalte ikke havde foretaget foranstaltninger med henblik på, at et stort antal personer skulle besøge hjemmesiden eller blev gjort opmærksom på den, og at tiltalte at dømme efter det oplyste ikke havde foretaget sig noget for at udbrede sine synspunkter, skønnedes det ikke, at forholdet havde karakter af propagandavirksomhed, jf. 266 b, stk Københavns Byret den 28. juni 2007 Fængsel i 1 år Case 9 Ved fastsættelsen af straffen fandt alle dommere det skærpende, at gerningen blev udført af flere sammen, at gerningen var særligt planlagt, og at gerningen havde baggrund i forurettedes seksuelle orientering, jf. straffelovens 81, nr. 2, 3 og 6. Ifølge 81 6 skal der indgå skærpende omstændigheder, når straffen fastsættes, hvis gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. 10. Københavns Byret af 27. februar 2008 Fællesstraf på fængsel i 6 måneder Case 10 Byretten udmålte fængselsstraf for tiltalte i henhold til straffelovens 244 og 245 stk. 1, som vedrører henholdsvis vold og vold af særlig grov karakter. Retten fandt ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at bringe straffelovens 81, nr. 6 i anvendelse, som kan forhøje straffen for i visse tilfælde, fordi det ikke kunne bevises, at der var sammenhæng mellem volden og det forhold, at andre i gruppen havde råbt ad de to forurettede dvs. at volden havde baggrund i forurettedes seksuelle orientering.

14 11. Dom Københavns Byrets dom af 22. oktober dagbøder á 250 kr. til begge tiltalte Case 11 Retten anførte, at dagbladets internet-debatside kan sammenlignes med en læserbrevkasse. Herudover anførte retten, at selv om tiltalte 2 havde forklaret, at hans svar skulle opfattes ironisk, fandtes udtalelserne og den omstændighed, at de var fremsat som et svar på tiltalte 1 s udtalelse, omfattet af straffelovens 266 b, stk. 1.