Brødrug. Markplan og sædskifte. Etablering. Dyrkning af vinterrug kan have to formål: produktion af brødrug produktion af foderrug
|
|
- Silje Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 7 Brødrug Dyrkning af vinterrug kan have to formål: produktion af brødrug produktion af foderrug Denne dyrkningsvejledning omhandler dyrkning af vinterrug til brød. Se også dyrkningsvejledningen Vinterrug, der handler om foderrug. Vinterrug er generelt en meget dyrkningssikker afgrøde, pga. gode overvintringsegenskaber og dens nøjsomme natur. Ved produktion at brødrug er dyrkningen dog noget mere usikker end ved foderrug, fordi regnvejr i forbindelse med rugens modning kan få faldtallet til at falde og dermed gøre kornet uegnet til brød. Derfor er målet altid, at høste brødrug mens det stadigvæk kan bruges til brødfremstilling. Kvalitetskravene aftales normalt mellem sælger og køber. Med hensyn til kvalitetskrav, henvises der til brochuren Brødkorn, der indeholder møllernes anbefalinger og kvalitetskrav. Kornet skal have den for rug karakteristiske sunde lugt og farve og være ubeskadiget af skadedyr. I kontrakter om levering af brødkorn skal man være opmærksom på, om det er aftalt, at afgrøden ikke må behandles med glyphosat eller vækstreguleringsmidler. Markplan og sædskifte På grund af rugens store og dybtgående rodsystem, kan rug dyrkes både på god lerjord og på let sandjord. Rugen tåler tørke og lave reaktionstal bedre end de øvrige kornarter. Vinterrug dyrkes normalt på lette jorde (JB 1-3), men har et højt udbyttepotentiale, hvorfor også kan dyrkes på mellem (JB 4-5) jordtyper og lidt sværere (JB 6-7) jordtyper. Rug dyrkes ofte på samme areal år efter år. Det medfører en svag udbyttereduktion, men rug er alligevel konkurrencedygtig på let jord. Rug kan angribes af meldrøjer. Denne svamp kan smitte fra jorden, og man bør derfor så vidt muligt undgå såning af rug efter en stærkt inficeret afgrøde. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal der gennemføres en grundig pløjning, som fjerner smitstoffet fra det øverste jordlag. Etablering Såbed Rug kan sås direkte, hvis jorden er jævn, fri for ukrudt og for eftervirkning af tidligere herbicidsprøjtninger. Direkte såning kan enten gennemføres med en specialsåmaskine eller man kan harve sig til et såbed uden forudgående pløjning. Normalt får man den bedste etablering af rug ved en pløjning og harvning. Uden en grundig jordbehandling er det vanskeligt at tilberede et godt såbed, der sikrer mulighed for at opretholde en konstant sådybde på 2-3 cm. I forbindelse med pløjning forud for såning af rug er det normalt en fordel at anvende en furepakker. På lettere jorde kan dette være tilstrækkeligt til at sikre et godt såbed. Hvis der er en anden vintersædsafgrøde som forfrugt, skal spildkorn provokeres til spiring lige efter høst. Dette kan ske ved en let jordbehandling og efter fremspiring af spildkornsplanterne nedpløjes de omhyggeligt. Såbeddet skal være veltillavet, så det er muligt at placere kernerne i en ensartet dybde på 2-3 cm. Hvis udsæden placeres for tæt på jordoverfladen øges risikoen for udvintring. Foto: Jens Tønnesen
2 Side 2 af 7 Et alt for findelt såbed øger risikoen for tilslemning i efteråret. Tromling bør normalt ikke gennemføres i efteråret, det øger risikoen for tilslemning og kan øge risikoen for udvintring. Såtid Vinterrug kan sås fra ca. 1. september til ca. 25. oktober. Den meget sene såning kan kun anbefales i milde områder af landet. Normal såtid er september. Ved tidlig såning kan rugen udvikle sig så kraftigt, at risikoen for angreb af sneskimmel forøges. Ved såning i perioden september bør man stile efter at etablere planter pr. m 2 i hybridsorterne og planter pr. m 2 i konventionelle sorter. På kolde lokaliteter kan der stiles efter at etablere helt ned til planter pr. m 2 i hybridsorterne ved såning først i september. Udsædsmængden beregnes ud fra følgende formel: Udsæd i kg pr. ha = Ønsket antal planter pr. m 2 x TKV Procent markspiring Udsæd Der indkøbes normalt ny såsæd hvert år. Hvor der dyrkes hybridrug, mister man udbyttefordelen, hvis man anvender den høstede vare til udsæd igen. Udsæden skal være bejdset med et effektivt svampemiddel, for at opnå den største sikkerhed overfor angreb af rugstængelbrand og Fusarium. Rug er normalt bejdset mod udsædsbårne svampesygdomme. Ved modtagelse af udsæden kontrolleres det, at alle sækkene indeholder samme sort og følgende noteres: parti-nummeret/-rene, tusindkornsvægt og spireevne. Der gemmes en sæk, der viser partinummer med videre. Hvor der anvendes hjemmeavlet såsæd, skal den opfylde de samme kvalitetskrav, som gælder for indkøbt såsæd. Det betyder, at produktionen skal være forberedt under dyrkningen af kornet, at kornets spireevne skal kontrolleres, at kornet skal bejdses med et effektivt bejdsemiddel (hvis der konstateres et bejdsebehov), og at tusindkornsvægten skal bestemmes. Der findes pt. kun flydende bejdsemidler, som kræver specielle bejdseanlæg. Ved brug af hjemmeavle såsæd skal der betales forædlerafgift se: Sorter Der markedsføres to typer af rugsorter, almindelig rug og hybridrug. Sorter af hybridrug giver normalt et (15-30 procent) højere udbytte end almindelig rug. Udsæden af hybridrug sorter er væsentligt dyrere end af almindelige sorter. Visse sorter af hybridrug kan angribes kraftigere af meldrøjer end almindelig rug. For at modvirke angreb sælges nogle hybridsorter som en sortsblanding med 10 pct. alm. rug. Dette afhjælper normalt problemer med meldrøjer. Samtidig har flere af de nye og højestydende hybridsorter på markedet en langt bedre pollenproduktion, hvilket også reducerer risikoen for meldrøjer kraftigt. Den dyrere udsæd af hybridrug gør, at disse sorter især er interessante, hvor rugen dyrkes på arealer med en forholdsvis højt udbyttepotentiale. Som en tommelfingerregel er hybridsorter aktuelle ved et udbytteniveau på over 50 hkg pr. ha. På Sortinfo samt i Oversigt over Landsforsøgene er der oplysninger om de enkelte sorters udbytte-, dyrknings- og kvalitetsegenskaber. Meldrøjersvampen angriber rugens blomster og kerneanlæggene omdannes til lange, mørke legemer, der er giftige. Foto: Bent Ullerup Gødskning Vinterrug til brød gødskes som anden vinterrug. Ved kørsel i marken bør det så vidt muligt tilstræbes at undgå beskadigelser af afgrøden, da beskadigelser og sent udviklede planter med en heraf følgende forsinket blomstring kan øge risikoen for angreb af meldrøjer. Det gør sig f.eks. gældende ved udbringning af gylle. Ved at lukke såtudene ud til køresporene, så køresporene bliver bredere, kan
3 Side 3 af 7 beskadigelsen af planter undgås og risikoen for angreb af meldrøjer reduceres. Kvælstof Fastsættelse af næringsstofbehovet skal ske efter forholdene i den enkelte mark. Kvælstoftildelingen skal altid fastsættes under hensyntagen til, at ejendommens kvælstofkvote overholdes. Kvælstofbehovet fastsættes ud fra tilførslen af organisk stof i husdyrgødning eller afgrøderester i de foregående år, jordtypen, det forventede udbytteniveau og den årlige kvælstofprognose. For mineraljord uden tilførsel af husdyrgødning i årene forud og med flere års korn som forfrugt er det økonomisk optimale kvælstofbehov ca. 120 kg N pr. ha. For hybridrug ca. 10 kg højere. Ved tilførsel af husdyrgødning i de foregående år reduceres behovet med kg N pr. ha alt efter husdyrgødningsmængde. Kvælstof i handelsgødning kan tildeles af én gang midt i april, men det må navnlig på sandjord anbefales at dele gødningen af 2 gange. 1. gødningstildeling (maks. 50 kg N pr. ha) kan i så tilfælde ske fra ultimo marts og 2. tildeling (resten) ultimo april. Fosfor, kalium og magnesium Fosfor- og kaliumbehovet fastsættes henholdsvis ud fra jordens fosfortal og kaliumtal, det forventede udbytteniveau samt fosfor- og kaliumbalancen for sædskiftet som helhed. Behovet for tilførsel af magnesium fastsættes ligeledes ud fra det forventede udbytteniveau og magnesiumtallet. Ved magnesiumtal over 5 kan magnesiumtilførsel undlades. Følgende tabel giver en oversigt over behovet for tilførsel af fosfor, kalium og magnesium: Uvandet JB 1+3 JB 2+4 JB 5-9 Udbytteniveau, hkg/ha Fosfor (Pt 2-4), kg P/ha Kalium (Kt 7-10), kg K/ha Magnesium (Mgt u. 5), kg Mg/ha Svovl Behovet for tilførsel af svovl er kg pr. ha eller ca. 10 pct. af behovet for kvælstof. Mangan På arealer, hvor der erfaringsvis er problemer med manganmangel, bør dette forebygges ved sprøjtning med 3-5 kg mangansulfat om efteråret. Om nødvendigt gentages sprøjtningerne i det tidlige forår. Manganmangel bør på længere sigt forebygges ved at undgå for høje reaktionstal i jorden. Husdyrgødning Svinegylle har god virkning ved anvendelse i rug om foråret. Den bedste effekt opnås ved udkørsel sidst i marts eller først i april på en afgrøde i god vækst. I så tilfælde kan kvælstof og svovl i handelsgødning tildeles medio marts. Ved udbringning af gødning bør det så vidt muligt tilstræbes at undgå beskadigelser af afgrøden, da beskadigelser og sent udviklede planter kan øge risikoen for angreb af meldrøjer. Gylle kan i tilfælde af manglende lagerkapacitet tildeles allerede fra 1. februar, men det bør kun ske i nødstilfælde. Kørsel på barfrost bør undgås, da der altid er en vis risiko for stor ammoniakfordampning og for en alvorlig skade på afgrøden. Udkørsel på frost og sne bør heller ikke ske af hensyn til faren for forurening ved overfladeafløb i tilfælde af tøbrud. Ukrudt De fleste ukrudtsarter bekæmpes bedst og billigst om efteråret. Bekæmpelse om efteråret sikrer også, at der ikke sker udbyttetab som følge af ukrudt, der først bekæmpes i foråret. Strategi
4 Side 4 af 7 Efterår og forår Vinterrug er med tidlig vækst og stor fylde en god konkurrent til ukrudt. Behovet for opfølgning om foråret er derfor betydeligt mindre end i vinterhvede. Dosis og middelvalg tilpasses ved efterårsbekæmpelsen til arter af græsukrudt og arter af tokimbladet ukrudt som agerstedmoder, kornblomst, tvetand, storkenæb og ærenpris, som er vanskelige at bekæmpe om foråret. I foråret suppleres behandlingen mod burresnerre, kamille, fuglegræs og snerlepileurter efter behov. Der kan også være behov for at følge op mod agerrævehale, vindaks og rajgræs. Efterår Hvor græsukrudt, fuglegræs, agerstedmoder, tvetand, raps, hyrdetaske og kornblomst dominerer, eller hvor ukrudtsbestanden er beskeden, vil en bekæmpelse i efteråret oftest være helt tilstrækkelig. Forår Ved sen såning spirer der meget mindre ukrudt frem, men vær sikker på, at der ikke er problemer med græsukrudt i marken, hvis bekæmpelsen udsættes til foråret. Undgå, at der år efter år kun bekæmpes ukrudt om foråret med minimidler, da det øger risiko for udvikling af herbicidresistens hos f.eks. fuglegræs og valmue. Midler og dosis Vælg i efteråret ud fra kendskab til markens ukrudtsflora en middelblanding, som har god effekt mod de dominerende arter. Bekæmpelse efterår I foråret vurderes behovet for opfølgning. Bekæmpelse forår Bekæmpelse forår, når der ikke er sprøjtet om efteråret Planteværn-Online giver anvisning på egnede midler og den nødvendige dosering mod aktuelle ukrudtsarter. Planteværn Online er særlig velegnet i forårssituationen. Effektskemaer fra Planteværn Online for bekæmpelse om efteråret ses her og om foråret her. Sprøjtetidspunkt Den mest stabile effekt af midler med jordvirkning (Boxer, DFF og Stomp) opnås ved sprøjtning i afgrødens stadium 10-11, dvs. når sprøjtesporene netop er synlige. Hvor der er meget ukrudt og/eller vanskeligt bekæmpelige arter, er det især vigtigt at sprøjte rettidigt. Midler med bladeffekt (Atlantis, Othello, Oxitril og Pico) virker bedst på ukrudt med 0-2 løvblade. Dette vil være ca. en uge efter at sprøjtesporene er synlige. Lexus og Absolute 5, som har blad- og jordvirkning, anvendes, når ukrudtet er under fremspiring. Timingen af forårssprøjtningenen skal tilpasses de aktuelle ukrudtsproblemer. Græsukrudt bør altid bekæmpes tidligt for at opnå god effekt og undgå udbyttetab. Vær opmærksom på midlernes krav til tempertur for at virke optimalt. Den billigste måde at opnå den største effekt mod kamille og andre overvintrende arter er ved at sprøjte tidligt. Sygdomme Meldrøjer Meldrøjer kan være et stort problem i hybridrug og til dels i almindelig rug i de år, hvor det er fugtigt i blomstringstiden, og blomstringstiden derfor forlænges. Ved mere udbredte angreb foretages fradrag i kornprisen. Der er ingen muligheder for
5 Side 5 af 7 kemisk bekæmpelse, og angreb kan kun begrænses i et vist omfang via dyrkningsteknik og ved at benytte sund udsæd. Sneskimmel Sneskimmel kan forårsage udvintring langs hegn under langvarigt snelag. Forebyggende sprøjtning med Folicur EC 250/Orius 200 EW anbefales kun, hvor angreb erfaringsmæssigt ofte optræder. Se video om sneskimmel Sneskimmel Goldfodsyge og knækkefodsyge Goldfodsyge og knækkefodsyge er sædskiftesygdomme, som vinterrug opformerer. Rugen selv skades ikke af goldfodsyge, men kan derimod skades af knækkefodsyge, som kan overleve ca. 3 år i jorden. Knækkefodsyge er mest tabsvoldende, hvis angrebet resulterer i lejesæd. Via dyrkningsteknikken (udsædsmængde og kvælstofstrategi) kan svampens betydning derfor reduceres. Rug har et større behov for bekæmpelse end hvede, fordi rug tit dyrkes i ensidige sædskifter og er mere stråsvag. Se løsningsforslag til bekæmpelse af knækkefodsyge i vinterrug her. Den vejledende bekæmpelsestærskel i rug om foråret er over 5-10 pct. angrebne planter, men angrebsstyrken er svær at vurdere. Bladsvampe Sorternes modtagelighed mod de enkelte svampesygdomme varierer. Se Sortinfo. Rug kan angribes af meldug, skoldplet og brunrust. Meldug bekæmpes i vækststadium (1. knæ udviklet til fuld gennemskridning) ved over 50 pct. angrebne planter. Skoldplet bekæmpes i vækststadium (fanebladet synligt til fuld gennemskridning) efter en periode med fugtige forhold, og når angrebet breder sig op ad planterne. En nøjagtig tærskel er ikke kendt, men en bekæmpelse skønnes at være rentabel ved over 10 pct. planter med angreb på 2. øverste blad. Brunrust bekæmpes, hvis der er over 25 pct. angrebne planter i vækststadium 31 (1 knæ udviklet) og herefter ved over 10 procent angrebne planter. Brunrust er den mest tabsgivende svampesygdom i rug, og selv ret sene angreb kan være tabsvoldende. Det er derfor vigtigt at vurdere behovet for en evt. sen bekæmpelse af brunrust omkring 1. juni. Brunrust i rug. Skoldplet i rug. Valg af midler Se løsningsforslag til bekæmpelse af svampesygdomme i vinterrug her. Skadedyr Bladlus Bladlus er sjældent et problem i rug, men i givet fald kan anvendes de samme vejledende bekæmpelsestærskler som i vinterhvede. Se Vejledende bekæmpelsestærskler for skadedyr. Trips Trips anbefales bekæmpet ved en mørk trips pr. bladskede. Det er vigtigt at evt. bekæmpelse udføres lige før begyndende skridning. Da tripsene sidder inde i bladskederne, tager det tid at undersøge marken. Godkendte pyrethroider kan anvendes. Brune bladskeder som
6 Side 6 af 7 følge af tripsangreb. Trips inde i bladskeden. Vækstregulering Brødrug må normalt ikke vækstreguleres ifølge kontrakten med aftager. En nøjagtig styring af plantetal og kvælstofforsyning er normalt også det mest effektive middel mod lejesæd. Lejesæd kan reducere udbyttet og giver ofte høstbesvær samt forringet kvalitet, især ved dyrkning af brødrug. Vinterrug til brød kan vækstreguleres, hvis der i kontrakten er mulighed for det, når afgrøden er i vækstadium med et CCC-middel. Senest omkring den 15. maj bør det vurderes, om der er behov for yderligere indsats med Terpal eller Moddus. Afgrøden må ikke mangle vand eller være stresset på anden måde, hvis der vækstreguleres. Se i øvrigt løsningsforslag her. Høst Vinterrug har kort eller ingen spirehvile og kan derfor hurtigt spire i akset. Sker dette, ødelægges faldtallet hurtigt, og rugens bageegenskaber forringes. Faldtallet bør ligge på 140 og opefter, og ikke under 100 for rug, der skal anvendes til mel. Vinterrug til brød bør derfor høstes, første gang det er muligt. Med udsigt til ustabilt vejr, kan det anbefales at høste og derefter nedtørre rugen hurtigt. Dette er dog som regel kun en mulighed, hvis man selv råder over tilstrækkelig tørrekapacitet. Hvis vejret derimod er tørt og stabilt, kan det være forsvarligt at vente, så omkostningerne til tørring kan reduceres. Hvis kornet er høstet med over 14,5 procent vand, skal det enten nedtørres før det lægges endeligt på lager, eller det skal være muligt at belufte/tørre det på lageret. Fugt fremmer lagersvampe, der kan danne toksiner. Til højre ses det, hvorledes faldtallet udvikler sig fra blomstring og frem mod høst afhængigt af vejret. Faldtallets udvikling fra blomstring til høst. Foto: frit efter Sigurd Andersen Udbytte
7 Side 7 af 7 Se udbytter i forskellige landsdele. Opbevaring Kornlageret kontrolleres jævnligt for at sikre, at temperaturen ikke stiger under oplagringen. Risikoen for temperaturstigning under oplagringen er højest, hvis der høstes i en meget varm og tør periode. Det kan betyde, at kornet er tvangsmodnet. Fugt fremmer lagersvampe, der kan danne toksiner. Se vejledningen Kornkonservering og opbevaring. Kvalitet For at vinterrug til brød kan betegnes som velegnet til melfremstilling skal der være tale om en vare med den for rug karakteristiske lugt og farve, ligesom kornet skal være ubeskadiget af skadedyr. Vinterrug til brød skal overholde gældende regler og bekendtgørelser vedr. pesticidrester, tungmetaller og mykotoksiner. EU-kommissionen har endvidere fastsat max. grænseværdier for fusariumtoksinerne DON (deoxynivalenol) og ZEA (zearalenon) i mel afledt heraf stiller møllerne i Danmark følgende krav til max. værdier i leveret korn: DON = 1000 µg /kg og ZEA = 100 µg/kg. Afsætning Vinterrug til brød dyrkes enten på kontrakt eller leveres efter individuel aftale med aftageren. Prisen kan derfor afhænge meget af bl.a. kontrakttegningstidspunktet. Dansk Landbrug har udarbejdet en vejledning med tjekskemaer, som kan være til hjælp, når du skal aftale leveringsbetingelserne for korn. Se tjekskema for afregning af brødkorn her. Økonomi Se prisudviklingen for vinterrug her.
Triticale. Markplan og sædskifte. Etablering
Side 1 af 8 Triticale Triticale dyrkes normalt til foderkorn. De nyeste resultater og erfaringer viser, at triticale kan anvendes på samme måde som hvede ved fodring af slagtesvin. Hvis kornet sælges uden
Læs mereHavre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg
Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning
Læs mereVinterbyg. Markplan og sædskifte. Etablering
Side 1 af 7 Vinterbyg Vinterbyg dyrkes især til foderkorn. Interessen for vinterbyg til malt er dog stigende, idet der nu er kvalificerede bud på vintermaltbygsorter på markedet, der egner sig til maltning
Læs mereVinterhvede til brød. Markplan og sædskifte. Etablering. Dyrkning af vinterhvede kan have tre formål: Brødhvede Foder Eksport
Side 1 af 10 Vinterhvede til brød Dyrkning af vinterhvede kan have tre formål: Brødhvede Foder Eksport Brødhvede dyrkes enten på kontrakt eller leveres efter individuel aftale med aftageren. Målet er at
Læs mere1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.
Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereDyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående
Læs mere- ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN
VINTERRAPS - ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN Danish Agro har i dette nyhedsbrev samlet en række gode råd og anbefalinger for håndteringen af vinterraps, herunder etablering, gødskning ved etablering,
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereVinterhvedehelsæd. Dyrkningsvejledning
Dyrkningsvejledning Ajourført den 15. maj 2003 Vinterhvedehelsæd Produktionsmål Produktionsmålet i vinterhvedehelsæd er en hel kornafgrøde med fuldt udviklede og dejagtige kerner, der på dyrkningssikker
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mereSVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR. v/lars Skovgaard Larsen,
SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Såning i for våd jord? Dårlig rodudvikling efterår -især lerjord er følsom Især problemer med en efterfølgende
Læs mereUkrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen
Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY
DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,
Læs mereVinterhvede, reduceret jordbearbejdning
Sædskifte Sortsvalg Såsæd Stubbearbejdning Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Overvej rug og triticale som alternativ på sandjord. Undgå at dyrke hvede efter majs. Vær opmærksom ved forfrugt
Læs mereNye afgrøder fra mark til stald?
Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi
Læs mereHestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereSvampestrategi 2017 Dit nettoudbytte
Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent
Læs mereVÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper
VÆKSTREGULERING En nødvendighed i 2019 Vækstregulering i korn fordele/ulemper A Tab ved lejesæd, i hvede 20 % af arealet går i leje 50 dage før høst i 65 grader Primo juli, udbytte tab ca. 20% Forventet
Læs mereKonsulentmøde - Middelfart August 2007
Konsulentmøde - Middelfart - 21. August 2007 Vintersæd Vinterraps Billigere at købe blomster ved gartneren end selv dyrke dem i kornet! 1 l/ha Stomp Pentagon+ 0,03 l/ha DFF bekæmper effektivt mere end
Læs merewww.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800
DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd
Læs mereVINTERHVEDE (MED PLØJNING)
IPM VINTERHVEDE (MED PLØJNING) REV. MAJ JUNI 2016 2016 Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Risikoen for angreb af goldfodsyge er stor ved kontinuerlig dyrkning af vinterhvede på de lettere jordtyper.
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Etablering af såsæd er godt i gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte det gode vejr. Som altid er såbedet det allervigtigste ved etablering,
Læs mereKonsum afgrøder. tørring og salg Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent
Konsum afgrøder tørring og salg 2019 Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent Disposition: Kalkule konsumafgrøder 2019 konsum rapsolie. Eksempel på maltbygafregning Skal der arbejdes på faste aftaler
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Læs mereAktuelt om ukrudt. ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen. Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter
Aktuelt om ukrudt ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen Hussar Gode erfaringer fra 2002 Bekæmper rajgræs med 75-100 g/ha tidligt forår Opfølgning med 50-70 g/ha forår mod rajgræs og vindaks efter
Læs mereNye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt
Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Det er intet mindre end et fantastisk sensommer vejr. Etablering er i fuld gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte de tørre forhold.
Læs mereSådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening
Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe Peter Hvid Djursland Landboforening Egehøjgård I/S 100 ha i omdrift Korn, rajgræs og raps Lerjord, mindre del jb 4 Forventet udbytte 2019: 48,31 hkg (5
Læs mereLandskonsulent Poul Henning Petersen
Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereHERBICIDRESISTENS I PRAKSIS
Koldkærgaard, 22. oktober 2015 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS DET SIMPLE BUDSKAB OM HERBICIDRESISTENS Hver gang vi sprøjter, bliver der selekteret Frø fra planter
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 16
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 16 Side 1 af 9 Vårsæden gemmer sig i jorden Håber det har været en god påske derude
Læs mereAktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling
Indlæg på Seminar om Planteværn 23 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Poul Henning
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30 Side 1 af 11 Høst imellem bygerne Mejetærskerne snurrede i sidste uge men nu er der
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 34
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 34 Side 1 af 12 Onsdag var årets største høstdag! I går var vist årets største høstdag
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det
Læs mereMERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1
MERVÆRDI I KORNET Anne Eriksen og Poul Christensen Økologirådgivning Danmark 1 1 Indhold 1. del Forudsætninger for kvalitetsavl Generelle kvalitetskrav Brødhvede og brødrug Grynhavre og glutenfri havre
Læs mereKorndyrkningsdag DLG/DLS
Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt
Læs mereLexus. Konsulenttræf 21. august DuPont Danmark ApS Langebrogade København K Tlf.: mod ukrudt i vintersæd
Konsulenttræf 21. august 2014 Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd Strategi 2009 1 Lexus Lexus
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2010
Oversigt over Landssøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 31
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 31 Nu er der kun bygerne og ingen høst Der er ikke meget høst i denne tid, til både
Læs mereSkal vi altid vækstregulere i korn?
Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: lmc@vjl.dk Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger
Læs mereBejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby
Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg
Læs mereRisikovurdering af goldfodsyge i hvede
Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for
Læs mereGØDSKNING OG VÆKSTREGULERING
GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.
Læs mereStedmoder, ager Tvetand. - angiver manglende oplysninger eller helt utilstrækkelig effekt. * angiver utilstrækkelig effekt ved max. dosis.
Tabel 1. Tokimbladet ukrudt i vinterhvede om foråret, ukrudt med 5-6 løvblade, 11-40 ukrudtsplanter pr. m 2. Nødvendig dosis i g, liter eller tab. pr. ha. Kilde: Planteværn Online. Forudsætninger: Vinterhvede
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landssøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt
Læs mereKernemajs dyrkning og fodring i praksis
Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,
Læs mereSå har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10 Foråret er nu ved at indfinde sig, og jeg vil opfordre jer til at tage en tur i marken,
Læs mereKvalitetskorn fra såning til salg
Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 36
Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 36 Side 1 af 15 Nu rettes blikket mod etablering af vintersæd! Mange kan ånde lettet
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal
Læs mereErfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012
Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med
Læs mere10 GODE GRUNDE - TIL AT VÆLGE CERTIFICERET SÅSÆD
VINTERSÆD2019 10 GODE GRUNDE - TIL AT VÆLGE CERTIFICERET SÅSÆD CERTIFICERET SÅSÆD ER SORTSREN 1 Sortsren såsæd medfører, at alle planter i marken er ensartede m.h.t. modning, stråstyrke, kvalitet o.s.v.
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 17
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 17 Vårsæden er nu spiret frem mange steder, selvom det har været en kold periode den
Læs mereVINTERRUG. Sorter. hybridsorter. Alle de afprøvede sorters udbytter, opdelt på øerne, Jylland og hele landet, fremgår af tabel 2.
VINTERRUG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Rekordudbytte i landssøgene KWS Eterno KWS Binnto yder med 104,4 hkg pr. ha, svarende til holdstal 107, det største udbytte i årets landssøg. Det er ydermere
Læs mereVårafgrøder V Mathias Styrbæk Lauritzen og Brian Lars Nielsen
Vårafgrøder 2018 V Mathias Styrbæk Lauritzen og Brian Lars Nielsen Vårafgrøder 2018 Afgrødefordeling, angivet i 1.000 hektar Afgrøde 2018 2017 2016 Gennemsnit 2016-18 Vinterkorn 730 822 789 780 Vårkorn
Læs mereGodt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014
Godt i gang i marken 2015 Korn og raps Tommy Agermose 13-15. august 2014 Disposition Ukrudtsbekæmpelse vintersæd Ukrudtsbekæmpelse vinterraps Skadedyr vinterraps Vækstregulering vinterraps Ukrudtsbekæmpelse
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Foderroe
Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen
Læs mereVINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST
VINTERRAPS Irene Skovby Rasmussen, VKST Vinterraps i foråret 2018 Status i rapsmarkerne? Gødskning hvordan fordeler vi gødningen? Ukrudt opfølgende behandlinger Vækstregulering kan det betale sig? Skadedyr
Læs mereHestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.
Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne
Læs mereForeningen af Danske Handelsmøller Association of Danish Millers - Association Danoise de Meunerie
B R Ø D K O R N Møllernes anbefalinger og kvalitetskrav 2009 Foreningen af Danske Handelsmøller Association of Danish Millers - Association Danoise de Meunerie Brødkornskvalitet De vigtigste arter af korn
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen
Ukrudtsbekæmpelse i korn ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Behandlingshyppighed Mål 2002 2,0 81-85 1990 1994 1998 2000 Landbrugets Rådgivningscenter Lavt behandlingsindeks
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereVårraps. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 7 Vårraps Formålet med dyrkning af raps er et stort frøudbytte, med et højt udbytte af olie og protein og med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Under danske forhold høstes typisk
Læs mereRug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion
Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 35
Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 35 Side 1 af 15 Den sidste uge har været i høstens tegn! Mange kan ånde lettet op. Høsten
Læs mereAktuelt om vinterraps til 2017
Aktuelt om vinterraps til 2017 Erfaringer fra 2016 Hvad var årsager til det lavere udbytte Erfaringer med skadedyr og svampe 2016 Sædskifte er vigtigt Kålbrok i fremmarch Strategi 2017 Hvad gik der galt
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 40
Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 40 Side 1 af 14 De fleste må opgive at få mere vintersæd etableret! Med de seneste dages
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i vintersæd. DuPont. Lexus
Ukrudtsbekæmpelse i. vintersæd DuPont Lexus Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Fortsat vigtig med effektiv ukrudtsbekæmpelse i efteråret Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Lexus i DuPont mix : Meget bred løsning
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereTIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution
TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK Vær med på den grønne revolution Dyrk hybridraps og få et sikkert merudbytte og en god rapsmark hvert år Hybridraps er blevet dyrket i danmark de
Læs mereKunsten at vækstregulere
Kunsten at vækstregulere En guide til at vækstregulere efter behov og på det rigtige tidspunkt 1 2 3 For advarselssætninger og symboler læs etiketten eller se www.syngenta.dk. Medlem af Dansk Planteværn
Læs mereNyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen
Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 42
Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 42 Side 1 af 11 Æv hvor det driller! En ting er, at det er og har været svært at få
Læs mereKunsten at vækstregulere
Kunsten at vækstregulere En guide til at vækstregulere efter behov og på det rigtige tidspunkt For advarselssætninger og symboler læs etiketten eller se www.syngenta.dk. Medlem af Dansk Planteværn Kunsten
Læs mereGhita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede.
Ghita Cordsen Nielsen Nye midler nye strategier Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Smittetrykket var stort, som vi ser her. I gennemsnit af godt 400 forsøg er der i 2002 opnået et bruttomerudbytte
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 41
Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 41 Det våde vejr fortsætter, men måske bedring i næste uge! Vi sælger stadig lidt såsæd,
Læs mereGødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug
Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,
Læs mereAfgrødeNyt nr maj Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 9 21. maj 2014 Indhold Aktuelt i marken Vækstregulering i vårsæd Bekæmpelse af aksfusarium i hvede Vigtige datoer Aktuelt i marken De fleste har gennemført 1 eller 2 svampebekæmpelser i
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 37
Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 37 Det er frustrerende, men dog alligevel håbefuldt! Side 1 af 14 Kun få kom i gang
Læs mereKoldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS
Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller
Læs mereDyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat
Dyrkning af maltbyg Sortsvalg Gødning Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat Behandling efter høst Sortsvalg, kvalitetskrav Sortering Proteinprocent Spireenergi Vandprocent Knækkede kerner
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dak Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkoulent
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32 Side 1 af 12 Så kom vi lidt i gang med den høst! Så kom mejetærskerne i gang til
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereStørre udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Læs mereØkologisk blandsæd. Markplan/sædskifte
Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko
Læs meredet stærkeste svampemiddel til byg
2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det
Læs mere