Vinterhvedehelsæd. Dyrkningsvejledning

Transkript

1 Dyrkningsvejledning Ajourført den 15. maj 2003 Vinterhvedehelsæd Produktionsmål Produktionsmålet i vinterhvedehelsæd er en hel kornafgrøde med fuldt udviklede og dejagtige kerner, der på dyrkningssikker jord giver et udbytte på mindst FE pr. ha. Afgrødens foderværdi skal via stubhøjden ved høst målrettes til den foderration, som helsæden skal indgå i. Foderværdien skal typisk svare til 1,15-1,30 kg tørstof pr. foderenhed, og afgrøden skal have et indhold af tørstof på pct. Jordbund Dyrkning af hvede til helsæd kan udføres på god kornjord eller på sandjord med markvanding, samt på alle mineraljorder med god vandforsyning. Sortsvalg Sorten skal have en god vinterfasthed og en god resistens mod svampesygdomme. Helsædens foderværdi, målt i kg tørstof pr. FE er afhængig af forholdet mellem kerner og halm, kortstråede sorter har den bedste fordøjelighed. Der vælges derfor en sort, som både giver et højt udbytte, og som kan tilfredsstille strukturbehovet i den samlede foderration. I SortInfo/Afgrøder/- Vinterhvede, Grøn Viden samt i Oversigt over Landsforsøgene er der oplysninger om de enkelte sorters udbytte-, dyrknings- og kvalitetsegenskaber. Sædskifte Vinterhvede lykkes bedst på lidt sværere jord (JB 6-7). Dyrkning på lettere jord kan også lade sig gøre, men det kræver vandingsmulighed for at sikre et stabilt udbytte. Der er større variation i udbyttet ved ensidig dyrkning af vinterhvede, end når den dyrkes i et godt sædskifte. Ved dyrkning af vinterhvede flere år efter hinanden falder udbyttet med pct. på svær jord og procent på sandede jorde. Jordbehandling For at sikre en god overvintring af hvede er det nødvendigt med en god etablering. I forbindelse med pløjning før vintersæd vil anvendelse af furepakker være en fordel under næsten alle forhold. Hvis jorden er jævn og fri for ukrudt samt eftervirkninger af tidligere herbicidsprøjtninger, kan hveden sås direkte i stubben efter opharvning. Udsæd Der indkøbes normalt ny udsæd hvert år. Udsæden skal være bejdset med Sibutol 280 LS eller Dividend 37,5 LS for at opnå den største sikkerhed mod angreb af stinkbrand. Ved modtagelse af udsæden kontrolleres det, at alle sække indeholder samme sort og følgende kontrolleres: Partinummeret/-rene, tusindkornsvægten og spireevne. En sæk, der viser partinummer mv., gemmes. Hvor egen udsæd anvendes, skal den opfylde de samme kvalitetskrav, som gælder for indkøbt udsæd. Det betyder, at produktionen skal være forberedt under dyrkningen af kornet, at kornets spireevne skal kontrolleres, at kornet skal bejdses (hvis der konstateres et bejdsebehov), og at tusindkornsvægten skal bestemmes. Der findes kun flydende bejdsemidler på markedet, som kræver specielle bejdseanlæg.

2 Såbedstilberedning Det er meget vigtigt, at såbedet er veltilberedt, således at kernerne kan placeres i 4-5 cm dybde. Kerner, der ikke er placeret i passende dybde, giver planter, der overvintrer dårligt. Såning af udlæg Etablering af græs i efteråret sammen med helsæden kan kun anbefales på svære jordtyper, hvor det er vanskeligt at udlægge græs i foråret, eller hvor hveden høstes som grønhvede. Udlæg i efteråret af f.eks. ital. rajgræs, hybrid- eller tidlig rajgræs vokser meget kraftigt, skrider tidligt og kan kaste modne frø, før helsæden høstes sidst i juli. De gennemskredne græsser påvirker helsædens fordøjelighed i negativ retning. Udlæg af sildige typer af alm. rajgræs giver betydeligt færre problemer, selvom disse græsser også skrider igennem før høst af helsæd. Om foråret er det vanskeligt at etablere en tæt bestand af græs eller kløvergræs i hvedehelsæd. Det lykkes bedst på lettere jord med vanding. Se evt. dyrkningsvejledningen Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion. Såtid og udsædsmængde Vinterhvede kan sås fra ca. 1. september til ca. 15. oktober, med foretrukken såtid mellem 15. og 20. september. Sen såning benyttes kun i milde områder af landet. Udsædsmængden afpasses efter såtidspunktet. Ved såning 1. september skal man stile efter at etablere 200 planter pr. m 2, det ønskede plantetal øges med ca. 6 planter pr. m 2 pr. dag såtiden ændres. Ved såning omkring 1. oktober skal der således tilstræbes et plantetal på ca. 400 pr. m 2. Udsædsmængden beregnes ud fra følgende formel: Udsæd i kg pr. ha= Ønsket antal planter pr m2 x TKV procent spiring Anden og flere års hvede sås til sidst, for at reducere risikoen for angreb af fodsyge. Gødskning Gødskningen bør foretages efter en vurdering af jordens tilstand med hensyn til plantenæringsstoffer. Ofte kan der i grovfodersædskiftet være en betydelig kvælstofeftervirkning fra tidligere afgrøder. Også for kaliums vedkommende kan der være tale om særdeles store udsving i de mængder, som jorden stiller til rådighed. Ved et udbytteniveau på nettofoderenheder pr. ha, er det økonomisk optimale N-behov ca. 180 kg kvælstof. Kvælstofbehovet skal altid fastsættes under hensyntagen til, at ejendommens kvælstofkvote overholdes. Fosfor- og kaliumbehovet fastsættes ud fra jordens fosfor- og kaliumtal, udbytteniveauet samt balancen for fosfor og kalium i sædskiftet som helhed. Behovet for magnesium fastsættes ligeledes ud fra magnesiumtal og udbytteniveau. Følgende tabel giver en oversigt over behovet for tilførsel af fosfor, kalium og magnesium. JB Udbytteniveau, FE/ha JB JB Fosfor (Pt 2-4) kg P/ha Kalium (Kt 7-10) kg K/ha Magnesium (Mgt u. 5) kg Mg/ha Fosfor og kalium kan udbringes om efteråret, men på sandjord og på velgødede jorder anbefales det at vente til det tidlige forår. Kvælstoffet kan normalt tildeles på en gang i midten af april. For at sikre en tilstrækkelig kraftig udvikling af helsædsafgrøden og modvirke lejesæd er det dog tilrådeligt at foretage en todeling af

3 tilførslen. Første tildeling med en svovlholdig kvælstofgødning kan foretages med ca. 50 kg N pr. ha fra udgangen af marts, hvis foråret er sat ind. Anden tildeling skal ske omkring 1. maj. Hvor der er staldgødning til rådighed, kan den nedpløjes før såning af hveden. Flydende husdyrgødning udbringes kun om foråret. Udbringningen bør ske, når hveden er i vækst, og når der ikke er udsigt til nattefrost. Udkørsel af gylle og ajle på snelag og frostbunden jord bør ikke finde sted af hensyn til skader på afgrøder og miljø. Kvæggylle har en relativ dårlig effekt i vinterhvede, og derfor skal anvendelsen af kvæggylle minimeres. På jorder, hvor der erfaringsmæssigt optræder manganmangel, kan det være en fordel at udføre en mangansprøjtning allerede om efteråret. Der udsprøjtes 3-5 kg mangansulfat pr. ha som bladgødskning. Vækstregulering Det kan ikke betale sig at vækstregulere vinterhvede. Kun hvor kvælstofforsyningen er vanskelig at vurdere, kan det være aktuelt. Ukrudt Hvis rajgræs, agerrævehale eller vindaks forekommer med mere end nogle få planter pr. m 2, bør de bekæmpes. Enårig rapgræs er ikke så konkurrencedygtig overfor afgrøden, og en vis mængde kan derfor tolereres i en veletableret afgrøde. Græsukrudt bør altid bekæmpes om efteråret. Hvis græsudlæg skal isås i efteråret kan græsukrudt ikke bekæmpes. Ved at udsætte isåning til foråret, kan græsukrudt bekæmpes i efteråret med Stomp eller Boxer i nedsat dosis. Hvis der forekommer mere end 100 tokimbladede ukrudtsplanter pr. m 2, eller hvis fuglegræs, kamille, agerstedmoder eller rød tvetand er dominerende, bør der altid udføres en bekæmpelse om efteråret. Planteværn Online giver anvisning på egnede midler og den nødvendige dosering mod aktuelle ukrudtsarter. Doseringsvejledningerne gengives også på skrift i faglitteraturen. Doseringen kan på dette grundlag ofte reduceres samtidig med, at der stadig kan opnås en tilstrækkelig effekt. Ved direkte såning i stub skal græs- og tokimbladet ukrudt afsvides med et glyphosat-middel (ca. 2 l/ha). Sprøjtningen skal ske senest nogle dage før såning. Efter såning kan der sprøjtes fra lige efter såning og frem til afgrøden har 2-3 blade når der anvendes jordmidler (Stomp, Boxer og DFF). Det optimale sprøjtetidspunkt er normalt, når køresporene kan ses ca. 3 uger efter såning. Sprøjtning med bladmidler (Oxitril/Briotril, Express, Lexus, Primera Super, Topik) skal afvente fremspiring af ukrudtet, dvs. ca. 4 uger efter såning. Om foråret kan agerrævehale bekæmpes med Lexus, Topik eller Primera Super og vindaks med Hussar. Tokimbladet ukrudt bekæmpes efter behov med et egnet middel når væksten er kommet i gang i marts-april. Supplering af efterårsbekæmpelsen er sjældent rentabelt. Burresnerre og snerlepileurt kan dog spire frem i foråret trods eventuel efterårsbekæmpelse kræver normalt bekæmpelse. Rodukrudt bør altid bekæmpes i korn, hvor mulighederne for bekæmpelse er bedst. Der skal sprøjtes i maj, når de nye skud af rodukrudt er cm høje. Evt. kan supplerende bekæmpelse ske i stub efter høst. Se Bekæmpelse af kvik og rodukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Blindharvning før afgrødernes fremspiring, der ødelægger tidligt spirende ukrudtsfrø og kimplanter, kan være meget fordelagtig i vintersæd. Blindharvning bør - hvis vejret tillader det - følges op med endnu en harvning i efteråret, hvis afgrøden er sået tidligt. I foråret kan vintersæd harves kraftigt, så snart jorden kan bearbejdes. Burresnerre, fuglegræs og ærenpris kan rives op og bekæmpes ret godt. Se også Økologisk dyrkningsvejledning Ukrudtsharvning i vintersæd. Sygdomme Sneskimmel kan forårsage udvintring langs hegn under langvarigt snelag. Forebyggende sprøjtning med Sportak EW kan anbefales langs hegn o.lign., hvor angreb erfaringsmæssigt ofte optræder. Goldfodsyge og knækkefodsyge er sædskiftesygdomme. Goldfodsyge kan ikke bekæmpes kemisk, men et enkelt års dyrkning af en bredbladet afgrøde, havre eller græs nedsætter smitstof-

4 mængden meget. I visse sorter importeres udsæd bejdset med Latitude, der har effekt mod goldfodsyge. Knækkefodsyge kan overleve ca. 3 år i jorden. Evt. bekæmpelse med Unix 75 WG, Sportak EW eller Stereo omkring vækststadium er kun aktuel ved over 50 pct. angrebne planter. Angrebet tæller kun med, såfremt det har bredt sig til 2. yderste bladskede. Meldug og gulrust. Bekæmpes ved angreb over den økonomiske skadetærskel. Se Vejledende bekæmpelsestærskler for svampesygdomme i korn Septoria (hvedebrunplet/hvedegråplet) kan være meget tabsvoldende i år med mange nedbørsdage i sidste del af vækstsæsonen. Alle sorter er mere eller mindre modtagelige. Bekæmpelsesbehovet fastlægges ud fra antal dage med nedbør i vækststadium Vælg et middel med god effekt mod den aktuelle skadevolder og vær opmærksom på svampemidlernes behandlingsfrist. (Se Svampemidler i korn ) Skadedyr Fritfluelarver kan om efteråret angribe hvede, som er sået efter græsafgrøder. Pløjning før ca. midten af august eller sprøjtning af græsafgrøden i slutningen af august med et godkendt pyrethroid inden pløjning kan dæmpe et angreb. Bladlus udvikles især i varme og tørre år. Jo senere angreb jo mindre tabsvoldende er bladlusene. Bekæmpelse kan foretages med det specifikke bladlusmiddel Pirimor, med dimethoat eller et godkendt pyrethroid. Se Vejledende bekæmpelsestærskler for skadedyr Bladlus kan overføre havrerødsotvirus om efteråret. Risikoen er størst ved meget tidlig såning og et langt mildt efterår. Forfrugt græs øger risikoen. Bekæmpelse med et pyrethroid i efteråret anbefales kun undtagelsesvis. Kornbladbillens larve optræder sjældent med betydende angreb i hvede. Vejledende bekæmpelsestærskel er 0,5-1,0 larve pr. strå. Bekæmpes med et godkendt pyrethroid. Vær opmærksom på insektmidlernes behandlingsfrist, som er 14 dage. Snegle. På lerede jorder optræder der i visse efterår angreb af agersnegle. Der er pt ingen kemiske midler til rådighed.. Sort jord ved gentagne harvninger i længst mulig tid før såning af hvede nedsætter risikoen for angreb. Undgå overfladisk såning og knoldet jord. Høsttidspunkt Det optimale udviklingstrin for høst nås, når kerneindholdet har en dejagtig konsistens, og man med 2 fingre endnu kan trykke kernen flad som valset korn (udviklingsstadium 85). På dette tidspunkt er den nederste del af strået gult med visne blade og den øverste del af strået stadig gulgrønt. Tidspunktet indtræffer normalt 6 uger efter begyndende skridning. På dette tidspunkt er afgrødens indhold af tørstof normalt pct. Stubhøjde og foderværdi I vinterhvedehelsæd kan fordøjeligheden øges ved at sætte en længere stub. Ønskes en foderværdi på 1,20 kg tørstof pr. foderenhed skal akset plus de øverste 40 cm af strået høstes. Akset har normalt en foderværdi svarende til ca. 1,00 kg tørstof pr. FE. For hver gang der medtages 10 cm strå skal der 0,05 kg tørstof mere til pr. FE. For hver gang der sættes 10 cm længere stub er udbyttetabet 1-3 pct. af udbyttet ved normal stubhøjde. Når der sættes en længere stub, skal man være opmærksom på, at indholdet af stivelse stiger med 3-4 procentenheder og indholdet af fordøjelige cellevægge samt tyggetiden falder. Høst Vinterhvedehelsæd høstes direkte med en finsnitter med skarpe knive og et skarpt modskær. Der bruges en kort og ensartet snitlængde på 2-3 cm for at få mulighed for en god sammenpakning i siloen. En kort snitlængde gør også ensilagen lettere at håndtere ved udtagningen. I en periode med solrigt og stærkt tørrende vejr egner vinterhvedehelsæd sig ikke til at skårlægge forud for finsnitningen, fordi helsæden bliver for tør.

5 Ensilering Hvedehelsæd er let at ensilere, og der er ingen grund til at anvende ensileringsmidler. Alle silotyper kan anvendes til ensilering af vinterhvedehelsæd, når blot de almindelige regler for ensilering overholdes: 1. I markstak tilpasses bredden og højden af ensilagen, så der i gennemsnit fjernes cm om dagen. Dette er især vigtigt, hvis helsæden skal opfodres i løbet af sommerperioden. 2. Der laves eventuelt 1 eller 2 mindre markstakke til fodring i sommerperioden. 3. I plansilo lægges plastik langs med siderne. I markstak anvendes bundplastik. 4. Ensileres i plansilo eller stak, skal hvert læs udjævnes i et tyndt lag, før det køres sammen med en gummiged eller en tung traktor. 5. Siloen eller stakken dækkes omhyggeligt til med to lag plastik. Plastikken holdes intakt og tæt ved at beskytte den med sand, jord, pressenninger eller med bildæk og net. 6. Ved opfodring holdes plastikken tæt ned mod ensilagen langs snitfladen med f.eks. sandsække. Ensilering af roetop oven på helsæd er en god og billig måde at udnytte roetoppen på. Roetop ensileret oven på helsæd stabiliserer desuden helsæden, så den ikke så let tager varme under opfodringen. Hvis der skal roetop ovenpå helsæden afsættes plads i siloanlægget. Det er vigtigt, at tørstofindholdet i helsæden er over 35 pct., hvis den skal kunne suge saften fra roetoppen. Normalt skal der bruges 1,5 ha helsæd til 1 ha roetop. Efterafgrøde (etableret i hveden) En efterafgrøde af græs udlagt i hveden efterår/forår kan udnytte kvælstof, som frigives i jorden om efteråret. Gødskning. Uanset græsart kan der snarest efter høst af helsæden gives ton velomrørt gylle pr. ha, hvis afgrøden skal ensileres. Til en veludviklet efterafgrøde af alm. rajgræs i god vækst er det optimale behov kg N pr. ha. Hvis efterafgrøden skal afgræsses gives 60 kg N + 60 kg N pr. ha. Ved gødskning af efterafgrøder skal man altid sikre sig at ejendommens kvælstofkvote ikke overskrides. Fritfluens larve. Ved udlæg af rajgræs kan fritfluer angribe i 1½-2 bladstadiet. Bekæmpelse med et pyrethroid kan være aktuel efter fjernelse af dæksæden. Udnyttelse af efterafgrøden kan ske ved afgræsning, staldfodring eller ved ensilering, når indholdet af protein i tørstoffet er under ca. 22 pct. Ved ensilering kan ensilagekvaliteten forbedres ved at forvejre. Ved direkte ensilering kan kvaliteten sikres ved at samensilere med pulpetter eller ved at tilsætte myresyre.