På Kunstindustrimuseet ønsker vi at gøre designs. nmlkji. nmlkj KIM. Det Danske Kunstindustrimuseumá. 1.1.

Transkript

1 Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: Formularens ID: 494 Sendt til: Sendt: : MUSEERNES 4-ÅRIGE ARBEJDSPLANER Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard København V Telefon: postmus@kulturarv.dk Vejledning Du kan få vejledende tekster til flere af felterne ved at køre musen hen over spørgsmålstegnene. Her vil være uddybende forklaringer til spørgsmålene. Vejledning til udfyldelse af skemaet fås desuden ved at klikke på spørgsmålstegnet øverst i højre hjørne. Når blanketten er udfyldt og afsendt på sidste side, modtager du en kvittering samt en vedhæftet en kopi af blanketten. Gem kladde Hvis du vil gemme en kladde af din blanket, skal du klikke på i menubaren øverst til højre. Man kan få hjælp ved at klikke på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne i samme menulinje som disketteikonet. Indtast museumsnummer og akronym Museumsnummer KIM CVR-nummer Museumsakronym Udfyld oplysninger om museet/institutionen og evt. afdeling samt navn på kontaktperson Museum-/institutionsnavn iflg. vedtægterne Det Danske Kunstindustrimuseumá hfa@kunstindustrimuseet.dk Institutionens journalnr nmlkji Dansk adresse nmlkj Udenlandsk adresse Museets adresse 1: Bredgade 68 Postnummer By 1260 København K MUSEETS FORMÅL Hvad er museets mission (opgave og ansvarsområde) og vision? (Max 1 A4-side) Kunstindustrimuseets mission Kunstindustrimuseet er Danmarks designmuseum. Museet er en selvejende institution og har status som landets statsanerkendte specialmuseum for design og kunsthåndværk. Det støttes i henhold til museumslovens 16. Som sektorforsknings- og fuldt integreret ABM-institution med museumssamlinger, arkiver og bibliotek samarbejder Kunstindustrimuseet med ledende nationale og internationale museer, universiteter og designforskningscentre. På Kunstindustrimuseet ønsker vi at gøre designs

2 betydning forståelig og vedkommende for så mange som muligt på et højt fagligt og professionelt plan. Design er en del af hverdagskulturen og derfor et område, som berører alle mennesker. Som Danmarks nationale hovedmuseum for design og kunsthåndværk ønsker vi gennem alle vore aktiviteter at sætte design ind i et samtidsorienteret, debatskabende og bredt kulturelt perspektiv. Kunstindustrimuseets samlinger er både nationale og internationale. Museet indeholder hovedsamlingerne for den danske designhistorie, men samlingerne spænder bredt fra oldægyptiske tekstiler og østasiatisk kunst/kunsthåndværk til industrielle apparater og moderne kunstnerkeramik. Gennem samspillet mellem samlingsområderne dokumenteres og skildres mange forskellige typer af designprocesser. Med samlinger, arkiver og bibliotek er Kunstindustrimuseet det nationale videnscenter for design og kunsthåndværk. Via de righoldige samlinger, såvel de materielle som de digitale, og via forskning, formidling og udstillingspraksis skal museet inspirere og berige, undervise og stille viden og ressourcer til rådighed for befolkningen og designområdets forskellige aktører. Kunstindustrimuseets vision Kunstindustrimuseet vil styrke sit fokus på vigtige kerneområder, hvor møbelkunst, glas, plakatdesign, tekstil og keramik udgør de nationale hovedsamlinger. I de kommende år vil museet opruste på fagområderne: mode, industriel og grafisk design og ved hjælp af en professionel kommunikationsindsats øge museets kant og synlighed. Et hovedprojekt er nyopstillingen af de faste samlinger i en fortællende og interaktiv struktur samt etablering af et center for modeforskning og -formidling. Styrkelsen af museets position som videns- og dokumentationscenter for forskning i den danske designhistorie og som inspirationsbank for kunsthåndværkere og designere er fundamental for hele virksomheden. Det er besluttet, at Kunstindustrimuseet bliver boende i de historiske bygninger i Frederiksstaden. Det indgår derfor i museets strategi at skaffe finansiering til den store og påtrængende restaureringsopgave, herunder udskiftning af de gamle tagbelægninger, der skal løses indenfor en kort årrække. Restaureringen vil nødvendiggøre interne rokeringer m.m. i bygningskomplekset, og vil lægge beslag på mange af museets arbejdsressourcer. På bevaringsområdet flyttes dele af samlingerne i 2011 til et rummeligt, nybygget fjernmagasin i Hillerød i henhold til et flerårigt udviklingsarbejde. Et andet højt prioriteret projekt er den elektroniske mærkning af bibliotekets bogsamling. Kunstindustrimuseet vil desuden gennemføre en opgradering af sikringsniveauet generelt. Følgende 4 strategiske indsatsområder er centrale for den 4-årige arbejdsplan: Læring og kommunikation, Design i interkulturelle kontekster, Designprocesser

3 og Designmuseologi. Målet er at bringe Kunstindustrimuseets samlinger i spil så de understøtter nye forsknings-, formidlings- og undervisningsinitiativer med fokus på interkulturel og social dialog (se det følgende afsnit). Hvordan vil museet arbejde med sin vision indenfor den 4-årige planperiode? (Max ½ A4-side) Som konsekvens af den udvikling, der har fundet sted på designområdet gennem de seneste 25 år har Kunstindustrimuseet besluttet at skifte navn for at styrke designprofilen og dermed omverdenens forståelse af museets fagområde. Ordet kunstindustri er ikke længere gangbart og er medvirkende til at fremmedgøre museet for bredere og nye brugergrupper. Navneskiftet vil blive implementeret i løbet af Kunstindustrimuseet vil løfte sin vision inden for den 4-årige planperiode ved at arbejde med følgende 4 strategiske indsatsområder: Læring og kommunikation Museet skal arbejde intensivt på at fremme nye brugerorienterede kommunikationsformer. Undervisningsvirksomheden skal styrkes bl.a. gennem en forbedring af de fysiske rammer. Fondstilskud er i 2010 opnået til opførelsen af et nybygget designværksted, der vil stå færdigt ved årsskiftet 2011/12. Læringselementet såvel som dialogbaseret og interaktiv formidling tænkes ind i udstillinger og nyopstilling. Design i interkulturelle kontekster Kunstindustrimuseet har historisk altid beskæftiget sig med asiatisk kunst og kunsthåndværk, specielt fra Kina og Japan. Designfeltets globalisering gør det aktuelt og vigtigt at styrke dette engagement yderligere gennem erhvervelser og udstillingsformidling. Området inkluderer også produktdesign og kunsthåndværk fra de nye lande på designverdenskortet eksempelvis fra Afrika, Latinamerika og Indien. Museets samarbejde med INDEX vil være et af omdrejningspunkterne på dette satsningsområde, samt et styrket internationalt samarbejde med førende designmuseer i verden. Designprocesser Designprocessen er lig med designerens kunstneriske og professionelle tilgang eller metode til at skabe designløsninger af både materiel og immateriel karakter. Kunstindustrimuseet dokumenterer forløb, som fortæller, hvordan kvalitetsfulde designløsninger er blevet til, en erfaring, der både peger bagud i designhistorien og er nyttig i udviklingen af fremtidens produktkultur. Gennem forskning, udstillinger og formidling om designprocesser skal museet inddrage omverdenen i debatten om, hvad godt design er. Designmuseologi Kunstindustrimuseet er det eneste rendyrkede designmuseum i Danmark. Forskningen i museologi har udviklet sig meget i de seneste årtier internationalt, men der er stadig publiceret meget lidt om design- og kunstindustrimuseernes praksis og fremtidige strategier. I forbindelse med udviklingen

4 af et nyt formidlings- og udstillingskoncept for museets faste samlinge INDSAMLING Afsnittet om indsamling skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er museets samlingsmæssige fokus (eksempelvis tidsperiode og geografisk område)? Angiv om der er dele af samlingen, der falder udenfor dette fokus (max 2 A4-sider) Som landets hovedmuseum for design og kunsthåndværk og som eneste ABM-institution på området påhviler der Kunstindustrimuseet særlige forpligtelser på indsamlingsområdet. Museets samlinger dækker et meget stort felt geografisk, kronologisk, materialemæssigt og tematisk. Geografisk dækker samlingsområdet primært Danmark, Europa og Østasien med sekundære nedslag i design og kunsthåndværk fra den nære Orient og Amerika. Kronologisk indeholder den østasiatiske samling værker fra ca. 300 e. Kr. til nutiden, mens den europæiske samling har sit fokus fra ca til nutiden. Den danske samling dækker perioden fra senmiddelalder til den nyeste industrielle design. Materialemæssigt er fokus på møbler, keramik, glas, metal, tekstiler, dragt og mode, grafisk design, tegninger, boghåndværk og industriel design. Museets indsamlingsaktiviteter har naturligt nok vekslet på de enkelte delområder igennem årene. Imidlertid har man løbende gjort status for indsamlingens relevans på hvert genstandsområde. Således er der ikke dele af samlingen, som falder udenfor hovedfokus. Det samme gælder de overvejelser, som museet har gjort sig i forbindelse med de senere års etablering af særsamlinger inden for enkelte materialeområder som Grimmerhus, Dansk Plakatmuseum og Glasmuseet Ebeltoft. Hovedfokus i museets indsamlingsstrategi er formens udvikling set i samspillet mellem teknologi, håndværk og æstetik på tværs af materialer. Angiv hvilke faglige hensyn og nødvendige prioriteringer der ligger til grund for indsamlingen af værker og genstande (max ½ A4-side) I mangfoldigheden og de bredspektrede samlinger ligger et af museets store styrkepunkter. Som det eneste museum i landet har Kunstindustrimuseet mulighed for at problematisere og tematisere udviklinger i design og kunsthåndværk før og nu indenfor en række materialegrupper og helheder. Det kan ske både i et dansk og et bredt internationalt perspektiv med lange stræk tilbage i designhistorien og med pejling imod fremtiden. Ikke mindst vigtigt kan det ske i kulturmødet med ikke europæiske kulturer. Mangfoldigheden i museets materialegrupper giver mulighed for tematiske, såvel som procesorienterede udstillinger, der åbner op for en stor formidlingsbredde både set i et aldersmæssigt og vidensmæssigt perspektiv. Som den eneste institution af sin art i landet anser Kunstindustrimuseet det for ganske afgørende at kunne fastholde denne bredde og dybde i sin indsamlingsstrategi (for prioritering af de enkelte områder: se strategidel).

5 Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende indsamling (max ½ A4-side) Museet har en længe oparbejdet tradition for koordinering med andre institutioner på indsamlingsområdets mange felter. Når det gælder Arkiv for Dansk Design cleares med Kunstakademiets Samling af Arkitekturtegninger og Den kongelige Kobberstiksamling. For andet grafisk materiale, bl.a. plakater, boghåndværk m.m. koordineres med Dansk Plakatmuseum, Det kongelige Bibliotek og Grafisk Museum. For møbelområdet og industriel design koordineres bl.a. med de øvrige nordiske kunstindustrimuseer og med Trapholt, for sølv med Koldinghus, for visse former for industriel design og apparatdesign med Danmarks tekniske Museum og for mode og tekstiler med Nationalmuseet og Tekstilforum i Herning og for ældre europæisk kunst og kunsthåndværk bl.a. med Rosenborg og Frederiksborg slot, Davids Samling, Herregårdsmuseet på Gl. Estrup og Nationalmuseet. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Hvordan ønsker museet at prioritere sin indsamling i den 4-årige planperiode? Angiv de enkelte satsningsområder (max 2 A4-sider) Museets ældre, europæiske samlinger af møbler, kunsthåndværk, dragter, tekstiler og grafisk materiale er i deres nuværende form acceptabelt dækkende. Der kan i de enkelte samlingsenheder konstateres mindre huller, som bør udfyldes, når mulighed byder sig. Generelt er samlingerne imidlertid så alsidige og på et så kvalitativt højt, internationalt niveau, at supplerende erhvervelser er i en yderst eksklusiv kategori. Da disse typer erhvervelser er afhængige af uforudsigelige markedsvilkår og eventuelle donationer, vil de kun kunne foretages ad hoc. For museets østasiatiske samlinger af især kinesisk og japansk kunst og kunsthåndværk er det ønsket i de kommende år at kunne komplettere samlingerne med nye enheder, der relaterer til de 4 satsningsområder, skitseret under museets vision. For Kinas vedkommende ønskes et supplement i et genstandsfelt, der dækker perioden fra 1850 til nutiden. For Japan gælder det, at der findes samlingsenheder af nutidigt design etableret med ca. 20 års mellemrum. Disse nedslag giver et bredt snit af det japanske designs status på et givent tidspunkt i det 20. og 21. århundrede. På dette område er tiden nu moden til et nyt, prioriteret indsamlingsinitiativ. For moderne samling vil det primære fokus i de kommende år ligge på nyindsamling af dansk og udenlandsk materiale på emneområder, der er nært knyttet til museets 4 satsningsområder. Her indgår temaerne mode og industriel design i bred forstand som de højest prioriterede emner. Der vil i tilknytning til forskning og udstillinger blive arbejdet særligt med at afrunde samlingen af dansk møbelkunst, ligesom der skal opbygges en bredere international møbelsamling. I forbindelse med bl.a. udviklingen af et nyt koncept for de faste udstillinger defineres indsamlingsstrategier inden for apparatdesign, lysdesign, kontordesign og

6 offentlig design. Mode og tekstil: Her indsamles både værker af aktive danske modedesignere, udvalgte internationale, samt enkelte historiske arbejder af toneangivende udenlandske modedesignere til perspektivering af det danske materiale. Enkelte danske tekstilkunstnere fra det 20. århundrede er mangelfuldt repræsenteret, bl.a. mangler større monumentale værker inden for vævning, tekstiltryk og broderi. Særligt fokus vil være på indsamling af dansk industriel tekstildesign især fra efterkrigstiden. Arkiv for dansk design: Indsamling af repræsentativt materiale fra danske kunsthåndværkere, designere og designfirmaer specielt fra 1980 erne til i dag til dokumentation af tilblivelsesprocesser, enkeltværker og typologiske transformationer især indenfor grafisk design, emballage, produktdesign, møbler, keramik, glas og mode. Indsamlingen inkluderer også 3D modeller. Plakatsamlingen: Supplering af mangler i samlingen, der omfatter danske og udenlandske plakater fra perioden ca erne til i dag med hovedvægt på det grafisk og kunstnerisk specielle samt reklameplakater. Med henblik på satsningsområder og nyopstillinger vil nyindsamling finde sted på områderne plakater med globalt perspektiv, mode- og livsstilstemaer, designudstillingsplakater og museologisk relevante plakater. Hvor samlingerne af keramik, glas og sølv ikke er så påvirkelige i forhold til temperatursvingninger stiller sagen sig anderledes, når det drejer sig om møbler og tekstiler. Begge disse grupper er meget omfattende og der indsamles aktivt. I forbindelse med det i de seneste år gennemførte Hvordan forholder museets indsamlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Kunstindustrimuseets erhvervelsesstrategi har altid haft sin styrke i den store bredde og rige differentiering af samlingerne, som har skabt grundlaget for museets virke i dag. Det er vigtigt for museet at fastholde denne bredde både materialemæssigt, kronologisk og geografisk for også i fremtiden at kunne arbejde med og vise de overordnede træk og problemstillinger på designfeltet - også i de nye kontekster, som udviklingen af museumsbegrebet muliggør nu og i fremtiden. KONSERVERING OG BEVARING Afsnittet om konservering og bevaring skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Giv en overordnet status på samlingernes tilstand og redegør for aktuelle konserverings- /bevaringsrelaterede problemstillinger, der inkluderer såvel aktiv som præventiv konservering (max 2 A4-sider) Kunstindustrimuseets samlinger rummer stort set alle materialetyper fra organiske naturmaterialer til nutidens syntetiske blandinger. De har indtil for 10 år siden alle haft til huse i museumsbygningerne i Bredgade, som ikke har klimaanlæg, luftskifte m.v. Luftfugtighed måles og aflæses løbende og ved hjælp af bærbare af- og befugtere og regulering af varme er det lykkedes at skabe rimelige forhold, således at samlingernes tilstand er nogenlunde stabil.

7 digitaliseringsprojekt af museets genstandsbase er noteret aktuelle oplysninger om genstandenes bevaringsmæssige tilstand, som vil danne et godt udgangspunkt for en professionel viderebearbejdning af data og fysisk gennemgang. Med bistand fra Nationalmuseets Bevaringsafdeling udarbejdedes i 1988 en oversigt over samlingernes tilstand og konserveringsmæssige behov, som har været delvis vejledende for senere tiltag. Da museet ikke selv råder over konserveringsmæssig ekspertise, er der i 1996 indgået en aftale med Fælleskonserveringen Afdeling Øst som andelshaver. Takket være eksterne bevillinger, herunder fra KUAS, er det løbende lykkedes at gennemføre konserveringen af vigtige værker, herunder møbler, arbejder på papir og tekstiler. Det planlægges derfor i nærværende planperiode at udarbejde en ny prioriteret plan over konserveringsbehovet for dele af disse samlinger. En anden trængende samlingstype er Kunstindustrimuseets omfattende arkiver, med samlinger af plakater og grafisk kunst og design, alt på papir, som stiller betydelige krav til konservatorbistand. De store arkiver fra nogle af landets førende arkitekter, designere og kunsthåndværkere af tegninger, skitser og modeller rejser en række problemer, da de er kommet og stadig kommer til museet i meget varieret tilstand. Et eksempel på en enkelt samling, som vil blive prioriteret i museets konserveringsplan, er de ca tegninger fra arkitekten Thorvald Bindesbøll, en hovedskikkelse i den danske designhistorie. Tegningerne er kommet tidligt i 1900-tallet til museet og savner en grundig konserveringsmæssig gennemgang og en mere detaljeret registrering. Størstedelen af museets egne utilstrækkelige midler til konservering er øremærket Fælleskonserveringen Afdeling Øst og til konservatormæssig gennemgang af genstande, der udlånes til museer i ind- og udland samt i forbindelse med Kunstindustrimuseets egne aktiviteter. Gennem de sidste år har museet prioriteret den præventive bevaringsindsats gennem en forbedring af magasinerne i museumskomplekset. Dette har kunnet gennemføres takket være en flerårig bevilling fra KUAS og gratis magasinplads i en årrække hos en privat mæcen. Samtidig har museet arbejdet på udviklingen af et fjernmagasinprojekt, som i første række søgtes gennemført som en fælles løsning for flere nødlidende københavnske museer. Det lykkedes ikke i første omgang og Kunstindustrimuseet har derfor måttet fortsætte med projektet alene. Hvis det ikke var lykkedes at finde en udvej på magasinproblemet, måtte museet lukke op mod en tredjedel af udstillingsområdet for at kunne huse samlingerne. Projektudviklingen er undervejs med stor velvilje blevet støttet af kulturministeriet og KUAS. Indflytningen i det nye magasin sker i foråret 2011, og vigtige dele af museets samlinger af organisk materiale vil hermed få optimale forhold i magasinet, hvis størrelse vil dække pladsbehovet i mange år fremover.

8 Ved konservering af arbejder af glas og keramisk materiale samarbejdes med Davids Samling og gennem årene har der været samarbejde med Konservatorskolen om en række projekter. Også Nationalmuseet, Rosenborg Beskriv kort museets magasiner og vurder den bygningsmæssige tilstand. Redegør for eventuelle nedbrydningsfaktorer, der kan gøre sig gældende overfor samlingerne (max 2 A4- sider) Frem til for få år siden anvendtes alene Kunstindustrimuseets lofter indrettet med løse reoler og skabe til magasiner for alle typer af samlinger. Men loftarealerne er ikke velegnede til fugtfølsomme materialer og adgangsforholdene vanskelige. Mens klimaforholdene (delvist uopvarmede) er rimelige, når det drejer sig om keramik og glas, er de uegnede til bl.a. samlingerne af store, ældre møbeltyper og tekstiler. Det blev i stigende grad klart hen mod slutningen af 1900-tallet, at der måtte skaffes nye arealer for at tilgodese både udviklingen af publikumsaktiviteter og udstillinger i den fredede museumsbygning og en ansvarlig opbevaring af og tilgængelighed til samlingerne i deres helhed. Efter mange forundersøgelser og forhandlinger faldt planerne i 2009 på plads for et nyt fjernmagasin på lejebasis beliggende ved omkørselsvejen i Hillerød og ejet af Windum Flytteforretning A/S, som museet har samarbejdet med i en årrække. Som rådgiver for Kunstindustrimuseet og konsulent for udviklingen af projektet har vi haft den store fordel at kunne tilknytte leder og konservator Lise Ræder Knudsen, Vejle Konserveringscenter, og hendes rige erfaringer med projektering og drift af fællesmagasinet i Vejle har været bestemmende for optimeringen af byggeriet. Museumsmagasinet i Vejle (og Randers) har i enhver henseende fungeret som referencebyggeri, hvorved det nye magasin er opført på grundlag af topviden om moderne, professionelt magasinbyggeri af høj kvalitet til en rimelig pris. Magasinet er et betonhus bestående af en industrihal med kraftig isolering og passiv klimatisering. De energirigtige løsninger giver gode opbevaringsforhold og prisbillig drift. Klimaet gør huset velegnet også til følsomme materialer som træ, tekstiler og papir. Der er forudsat affugtning/ventilation i magasinet. Det nyopførte magasin har et areal på 445 m2 med en loftshøjde på 6,7 m. Der etableres rullereoler til paller i hele magasinet, svarende til ca. 80% af arealet og med et samlet rumfang på ca m3. Adgangen til magasinet sker via en sluse. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende konservering og bevaring (max ½ A4-side) Som omtalt under magasinpunktet har Kunstindustrimuseet været primus motor i forsøget på at etablere et fælles fjernmagasin for en flere københavnske museer (Hirschsprungs Samling, Dansk Jødisk Museum og Teatermuseet) med udarbejdelse af behovsanalyser mv. Der vil efter indflytningen i fjernmagasinet eventuelt være mulighed for at tilbyde magasinplads i begrænset omfang til et eller flere af de nævnte museer, hvis der er interesse for det.

9 og Slots- og Ejendomsstyrelsen hører til samarbejdspartnerne om særlige opgaver. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg de vigtigste indsatsområder og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode. Beskriv i denne sammenhæng hvilke dele af samlingen museet vil gennemgå med henblik på eventuel konservering og kassation (max 2 A4-sider) På bevaringsområdet er indflytningen og indretningen samt driften af det nye fjernmagasin den store satsning, som vil lægge beslag på mange ressourcer i de kommende år (se under punktet om magasinforhold). I det følgende redegøres for satsningsområder med henblik på konservering på de forskellige samlingsfelter. Da størstedelen af projekterne er afhængige af eksterne bevillinger, er en fastsættelse på enkelte år ikke mulig. Der planlægges ingen kassation af samlinger. Arkiv for Dansk Design og Plakatsamlingen Samlingernes bevaringstilstand er som helhed god, dog er talrige af de ældre plakater, ikke mindst de danske, skæmmet af mindre og større flænger, flossede kanter m.m. Såvel materialet i Arkivet som Plakatsamlingen opbevares i vidt omfang under tilfredsstillende forhold i tegningsskabe af Finnerup-typen. Samlingerne råder hverken over uddannede konserveringsteknikere, eller et funktionelt værksted for papirkonservering. Et tidligere bogbinderværksted er inddraget som arbejdsrum for bibliotekets projekttilknyttede konserveringsekspertise. En istandsættelse og omdannelse af dette arbejdsrum til et værksted for papirkonservering efter nutidig standard er yderst tiltrængt og vil søges gennemført inden for planperioden. For en bevilling fra KUAS er en stor mængde møbelakvareller af Finn Juhl blevet restaureret og gjort tilgængelige i specialbyggede kartonmapper: den store mængde af resterende tegninger fra Finn Juhls samling planlægges færdigrestaureret i Under forudsætning af projektbevillinger stiles inden for planperioden i øvrigt mod: 1/ igangsættelse i 2012 af et nyt projekt for konservering af arkivets tusindtallige og meget betydelige, men kun delvis konserverede og ligeledes kun sparsomt registrerede samling af arkitekten Thorvald Bindesbølls skitser og forlæg på alle områder inden for kunsthåndværk og grafisk design. Arkivet er indgået i museet tidligt i 1900-tallet. 2/ Konservering af ældre danske plakater på baggrund af en konserveringsmæssig status over den danske plakatsamlings bevaringstilstand. Tekstiler Al tekstilkonservering er i de foregående år foretaget med støtte fra ekstern side, museet har således gennem årene kunnet sørge for konservering af en række af ældre tapeter af stor international betydning. Denne indsats ønskes videreført, og i den kommende periode vil der blive arbejdet på at skaffe midler til konservering af to af museets

10 renæssancetapeter. En mindre samling af nordiske billedtæpper fra omkring forrige århundredskifte, ofte udstillet permanent i museet eller udlånt, har aldrig været konserveret. For at klare det fortsatte udstillingspres behøver de vask og konservering. Det samme gælder tekstiler af kunstneren Gunnar Aagaard Andersen. Ældre møbelsamling I de ældre samlinger bør en særlig gruppe genstande, de ældre møbler med intarsia og finér, fra ca. 15. til 18. århundrede gennemgås med henblik på restaurering og en forbedret klimastyring må tilstræbes i forbindelse med bygningernes restaurering. Hvordan forholder museets planer vedr. konservering og bevaring sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Kunstindustrimuseet har sat sig for at revitalisere sin virksomhed på tværs af de fem søjler, der er bærende for museumsarbejdet. Grundlaget og omdrejningspunktet for museets mission, vision og satsningsområder er samlingerne, som skal danne udgangspunkt for en inspirerende, berigende og debatterende dialog med omverdenen. En særlig satsning er planerne for en total nyopstilling af samlingerne i et nyt, interaktivt formidlingskoncept. Det er en forudsætning for dette projekt, at samlingerne er veloplyste, velholdte og tilgængelige, hvorfor satsningen på den bygningsmæssige restaurering af museet og på etableringen af et ansvarligt og professionelt fjernmagasin er hovedsatsninger i perioden REGISTRERING Afsnittet om registrering skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Redegør for museets aktuelle registreringspraksis og -system (max ½ A4-side) Ved indlemmelse af nye værker i samlingerne mærkes genstanden med nummer, hvorefter registreringen finder sted (beskrivelse, mål, vægt, mærker, proveniens, placering etc.). Desuden angives, under hvilken form genstanden er erhvervet (køb, gave etc.). Herefter finder fotografering sted ved museets fotograf, førend værket placeres på magasin eller i museets udstilling. Fra år 2000 har registreringen fundet sted i museets elektroniske genstandsdatabase. Det anvendte databaseprogram er filemaker. Der foretages en årlig revisionsgennemgang ved museets revisor. Denne består dels i fremfinding af genstande fra registreringerne og dels ved at udvælge genstande i samlingerne og derefter kontrollere registreringsoplysningerne. Hvad angår registreringspraksis i Arkiv for Dansk Design og Plakatsamlingen registreres alt materiale i henhold til en formuleret registreringsmanual, som er indordnet det internationale registreringsformat, danmarc 2-formatet. Plakater og originale tegninger/grafik, som erhverves enkeltvis, registreres enkeltvis (på enkelt ark-niveau), mens både større og mindre arkiver registreres på arkivniveau, dvs. en samlet registrering for hele arkivet

11 med en tilhørende udførlig indholdsnote. Idet Arkiv for Dansk Design og Plakatsamlingen begge er en del af Kunstindustrimuseets Bibliotek foretages alle registreringer her i Bibliotekets digitale katalog. Ligesom for bogsamlingens vedkommende sker inddateringen i en Aleph518-database som hostes og serviceres på Det kongelige Bibliotek. I lighed med bibliotekets bogsamling, er den dermed offentligt tilgængelig via både Det kongelige Biblioteks søgedatabase og Kunstindustrimuseets web. Angiv status på handleplanen for indberetning til de centrale kulturarvsregistre KID og Museernes Samlinger (indsendt til Kulturarvsstyrelsen sommer 2008 og maj 2009) (max ½ A4- side) Igennem de sidste ca. fem år er der med støtte fra OAK Foundation foretaget en digitalisering af praktisk taget alle museets genstandsregistreringer. Takket være midler fra Kulturarvsstyrelsen kan disse i de første måneder af 2011 via Regin lægges på Internettet og blive søgbare i KID. Processen med at flytte og konvertere data fra museets nuværende registreringsdatabase (filemaker) til Regin er sket ved hjælp af firmaet Konkat. Museet skal dernæst udføre en intern gennemgang af alle databasens værker, inden overflytningen er endeligt afsluttet. Overførslen oprettes i Regin i På genstandsområdet er der intet registreringsmæssigt efterslæb. I skal de overflyttede data fra museets genstandsdatabase endeligt gennemgås og kvalitetssikres. Som følge af udgivelsen af museets række af bestandskataloger er der tilkommet nye forskningsbaserede oplysninger som supplement og berigtigelse af de gamle registreringer, der ofte går helt tilbage til anskaffelsestidspunktet og derfor repræsenterer tidligere videnslag. Den af KUAS anbefalede opprioritering af registreringsarbejdet i hhv. Arkiv for Dansk Design og Plakatsamlingen har i perioden medført en nødvendig nedprioritering af det opsøgende arbejde mht. nyerhvervelser til begge samlinger. Med hjælp fra studenter er der til gengæld registreret ca enheder i Arkiv for Dansk Design i perioden Samlingen er kun bemandet med en enkelt medarbejdet suppleret med (kort) periodevis assistance. Alt registreret materiale er søgbart i samlingernes databaser via museets hjemmeside. Samlet er pt. i alt registret ca enheder i Arkiv for Dansk Design og grafiske særsamlinger samt ca enheder i Plakatsamlingen. Samlingerne i Arkiv for Dansk Design og Plakatsamlingen indberettes i øjeblikket ikke til KID via Regin; idet disse samlinger er offentligt søgbare på anden vis, og derfor ikke medtaget i det igangværende projekt (finansieret af KUAS), hvor museet konverterer den eksisterende lokale genstandsdatabase til Regin og dermed KID. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg særlige indsatsområder (for eksempel OCR-scanninger, overgang til nyt registreringssystem m.m.) og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode (max 1 A4-side) Tekstil- og dragtsamlingen I Tekstil- og dragtsamlingen findes et efterslæb i

12 digitaliseringsarbejdet, som skal søges afhjulpet i planperioden. Da samlingen kun er bemandet med en enkelt medarbejder, skal der skaffes midler til ansættelse af medhjælp til denne opgave samt til nyregistrering af en række arkiver efter betydelige danske vævere fra det 20. århundrede, som er tilgået museet indenfor de sidste år. Kunstindustrimuseets Bibliotek Den store og desværre stadig aktuelle udfordring for Kunstindustrimuseets Bibliotek er gennemførelsen af projektet om elektronisk udlånsnotering gennem digitale chips indsat i det boglige materiale, en helt nødvendige foranstaltning for at biblioteket kan leve op til en nutidig standard for professionel biblioteksservice. Da museet ikke har økonomi til denne bekostelige opgradering, må sikringen af projektets finansiering gennem eksterne midler være en hovedopgave. Implementeringen vil give brugerne muligheden for at reservere bøgerne online, og det vil samtidig åbne for benyttelse af alle de funktioner, som det anvendte Aleph system tilbyder: tidsskriftstyring, hjemkaldelser og anden administration. Dette vitale projekt, Den digitale chip, der eventuelt kan gennemføres i etaper, står i absolut fokus i Foruden Den digitale chip og den løbende biblioteksmæssige registrering / katalogisering af de boglige nyerhvervelser i Aleph rummer arbejdsplanen for bibliotekets samlinger en række projekter: Arkiv for Dansk Design I Arkiv for Dansk Design planlægges med fire årsprojekter i 2011: 1/ færdiggørelse af en verificering af ca ornamentstik af forlægskarakter, der i begyndelsen af 1920 erne ved en gensidig deponeringsaftale kom til Kunstindustrimuseet fra Kobberstiksamlingen; 2/ Digital registrering af ca. 800 tryksager i arkivets samling af arbejder af arkitekten Knud V. Engelhardt, hvilket afslutter den nyregistrering, der har efterfulgt færdiggørelsen i 2009 af den af Kulturarvsstyrelsen finansierede konservering af Engelhardts skitsemateriale til produktdesign og grafisk design; 3/ Digital registrering af ca tegninger af møbeldesigneren Finn Juhl som afslutning på nyregistreringen i forbindelse med den, ligeledes af Kulturarvsstyrelsen finansierede konservering af Finn Juhls møbeltegninger og - akvareller; 4/ Registrering af ca møbeltegninger af møbelarkitekten Jørgen Høvelskov. I 2012 stiles mod igangsættelsen af en nyregistrering af den tusindtallige, men kun delvis registrerede samling af arkitekten Thorvald Bindesbølls skitser og forlæg på alle områder inden for kunsthåndværk og grafisk design. Den omfattende samling af Poul Kjærholms møbeltegninger, som arkivet har modtaget fra familien i 2010, planlægges iværksat i Som forberedelse til en eventuel udstilling stiles mod en anderledes præcis identificering og deskription af de ca. 600 arbejder i specialsamlingen af japanske farvetræsnit. Plakatsamlingen I Plakatsamlingen vil registreringsarbejdet i planperioden være koncentreret om 1/ de forventede

13 nyerhvervelser i de førstkommende år af både dansk og international plakatdesign, og 2/ en datapræcisering og en ajourført digital katalogisering af ældre plakater. Furnitureindex Den engelsksprogede database Furnitureindex indeholder ved udgangen af 2010 ca indførsler, der i data, fotos og tegninger dokumenterer dansk møbeldesign i det 20. og 21. århundrede. Af hensyn til anvendeligheden og index ets fortsatte store popularitet blandt brugerne (ca årlige besøg) vil registreringsarbejdet i planperioden have følgende prioriteter: 1/ fortsat kvalitetssikring af de eksisterende inddaterede oplysninger, 2/ udvidelse af billed dokumentation af det enkelte møbel, 3/ den berigelse, der fandt sted i 2010 af index et med biografier af en lang række centrale møbeldesignere, vil i 2011 blive fortsat med yderligere karakteristikker, 3/ den nuværende underrepræsentationer af flere årtier, specielt de tidlige i århundredet, vil blive forsøgt udlignet løbende, 4/ afhængig af tilførsel af yderligere ressourcer vil index et kunne beriges med a/ fortegnelse over møbeludstillinger i Danmark (udgangspunkt ) og b/ oversigt over de danske møbeluddannelser, deres indhold, deres lærerkræfter og institutionelle forankringer og c/ en fortegnelse over centrale danske møbelproducenter. Registrering af inventaret i arkitekten Finn Juhls bolig I 2008 åbnede Finn Juhls private bolig for publikum som en del af Ordrupgaard. Kunstindustrimuseet er udpeget af Kulturministeriet til at varetage det faglige tilsyn med husets inventar. Som grundlag herfor registreres samlingerne i en Filemakerdatabase. Arbejdet omfatter fotografering af al kunsthåndværk og møbelkunst i huset, opmåling af genstande, datering, oplysninger om kunstnere, producenter, værksteder m.m. FORSKNING Afsnittet om forskning skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet? (max 2 A4-sider) Ressourcer Kunstindustrimuseet råder over fem forskerstillinger af hver 1/4 årsværk (ialt 1 1/4 årsværk om året). Desuden forskes i formidling i museets undervisningsafdeling. Til museet har i den foregående fireårsperiode været knyttet to nu færdige ph.d.-studerende, som er blevet uddannet i samarbejde med hhv. Danmarks Designskole, Center for Designforskning, Københavns Universitet og Guldagergaard International Ceramic Research Center. De har forsket i hhv. dansk mode og digitale medier anvendt indenfor keramisk formgivning. Metoder Forskningen på Kunstindustrimuseet har altid primært været samlingsrettet og inden for museets emneområder med kunsthistorisk prægede tilgange. I de senere år

14 har og i de kommende år vil forskningen ligeledes blive mere præget af nyere udenlandske designforskningstilgange (Designhistory/Designstudies). Der er ligeledes i de senere år opdyrket en forskning i formidling, læring og kommunikation på museet, som vil blive udviklet yderligere i de kommende år. Forskningen i designmuseologi er ny i Kunstindustrimuseet og museumsverdenen generelt. Det er blevet taget op i forbindelse med arbejdet med det nye formidlings- og udstillingskoncept til Kunstindustrimuseet og vil få stor fokus i de kommende år jf. museets vision. Resultater I lyset af museets store og rigt differentierede samling kan aktiv forskning ikke konstant finde sted på alle museets ansvarsområder med det begrænsede antal forskere, museet har ansat. I hele museets historie har skiftende forskningsområder derfor været dækket i perioder bundet til enkeltpersoners kompetencer. Flere af disse personers viden (også nu pensionerede medarbejdere) er lykkeligvis blevet dokumenteret i de ti forskningskataloger, som museet udgiver (5 omhandler dansk kunsthåndværk og design fra det 20. århundrede, 2 ældre dansk kunstindustri og 3 de ældre internationale samlinger. Seriens trykning, oversættelse og fotooptagelser er sikret gennem en bevilling fra Ny Carlsbergfondet. Hidtil upublicerede samlingsenheder er således blevet tilgængelige for et dansk og engelsksproget publikum. Syv af katalogerne er udkommet, de sidste tre udkommer i 2012 (se nedenfor). Carlsbergkatalogerne har på forbilledlig vis synliggjort, hvor stort et forskningspotentiale museets samlinger rummer, og givet de nuværende forskningsmedarbejdere mulighed for i de kommende år at fokusere deres forskningsindsats både på viderebearbejdning indenfor de dækkede områder og behandling af nye delområder til publicering og formidling på andre måder. Arbejdet med Carlsbergkatalogerne har givet mulighed for at revidere og digitalisere store dele af museets samlinger og dannet grundlag for en fremtidig indsamlingsstrategi og for flere større udstillinger. Det har også det store arbejde med digitalisering af museets genstandsregistrant, som afsluttedes i 2009 og blev støttet af OAK Foundation. Furnitureindex Kunstindustrimuseets møbeldatabase, har fået redigeret omkring 30 procent af oplysningerne om sine mere end møbler og i 2009 blev der udarbejdet 130 biografier om danske møbelarkitekter, som nu er søgbare på hjemmesiden på dansk og engelsk. Webmuseum I samarbejde med Center for Designforskning har museet skabt verdens første museum for hjemmesider, som lanceres april 2011 og også vil få en fysisk udstilling i Kunstindustrimuseet. Projektet bygger på grundlæggende forskning om danske og internationale hjemmesiders formgivningshistorie og er en del af museets indsamling inden for grafik. Hjemmesiden, som formidler forskningen, fungerer også

15 som et rum for undersøgelse af museumsbrugeres behov for aktiv deltagelse i museets aktivitet. Det er viden, som skal anvendes i museets kommende formidlingskoncept for den permanente udstilling. Publikationer Museet har en tradition for grundige monografier, udstillingskataloger og videnskabelige artikler. Her kan nævnes områder som ældre dansk møbeltradition, plakatkunst, vævede og broderede tekstiler, japansk kunsthåndværk, keramik og industriel design, hvor en pionerindsats har fundet sted, ofte i forbindelse med omfangsrige, formidlingstunge særudstillinger. Museet har i de seneste år satset på møbelkunst, keramik og mode men også andre områder som fx plakatkunst og danske tekstiler har fået særlig plads i forskningen. Møbler: Der er i de seneste år forsket i dansk møbelkunst , hvilket er mundet ud i en 400 siders illustreret publikation, Mirjam Gelfer- Jørgensen, Møbler med mening dansk møbelkunst Der er ligeledes forsket i dansk møbelkunst , hvilket munder ud i et bestandskatalog om denne del af museets samling i Keramik: Indenfor keramik er der blevet arbejdet med tre bestandskataloger, Majolika og fajance. Spanien, Italien og Frankrig , Europæisk fajance. Holland, Tyskland og Frankrig og Dansk Værkstedskeramik Ph.d. projektet Materialedreven 3d formgivning Integration af det digitale medie inden for keramisk formgivning blev afsluttet i Mode og tekstil: Forskningen har koncentreret sig om indsamling af oplysninger om danske modedesignere i forbindelse med indsamlingen samt den forskningsbaserede udstilling WALK ON THE WILD SIDE - Margit Brandt Modedesign , som blev ledsaget af et perspektiverende udstillingskatalog. Desuden har museet medfinansieret et ph.d.-studium med titlen Dansk på mode! En undersøgelse af design, identitet og historie i dansk modeindustri udført af ph.d. Marie Riegels Melchior. Formidling: Kunstindustrimuseets undervisningsafdeling indgår i flere tværinstitutionelle forskningsnetværk. I 2009/2010 fuldførte museets undervisningsafdeling det tværmuseale forsknings- og formidlingsprojekt Ind i medborgerskabet, der publiceres i samarbejde med Olga Dysthe 2010/2011. Museet deltager i et forskningssamarbejde omkring læring i udstillingspraksis med Cambridge, Massachusetts. Via konkrete og eksemplariske udstillingscases, der analyseres af projektets to tilknyttede forskere, og via løbende sparring mellem projektets samarbejdspartnere, udvikles en diskurs om medborgerskab i den enkelte institution med anbefalinger af, hvordan man fremadrettet kan arbejde med dette formål. Undervisningsafdelingen lancerede i 2008 i samarbejde med Trapholt undervisningshjemmesiden der bygger på væsentlige casestudies om, hvordan centrale værker er blevet til, og hvad forudsætningen for

16 skabelsen af godt design er. Møbler Bestandskataloget dansk møbelkunst i det 20. århundrede og (rejse)udstillingen og monografien Hans Hvordan løfter museet sin forskningsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets forskning (max 1 A4-side) Kunstindustrimuseet er sektorforskningsinstitution for kunsthåndværk, kunstindustri og industriel og grafisk design og den eneste museumstype af sin art i Danmark. Kunstindustrimuseets bibliotek er hovedfagbibliotek inden for de nævnte fagområder samt for østasiatisk kunst og kunsthåndværk. Museet bruger mange ressourcer på at rådgive andre museer i Danmark og udlandet inden for sine fagområder. Forskningen inden for især ældre europæisk og østasiatisk kunsthåndværk og kunstindustri bygger på samarbejde med danske og internationale søsterinstitutioner. Det meste af forskningen i dansk design finder sted i samarbejde med andre beslægtede danske designinstitutioner som fx design- og arkitektskolerne, universiteterne og Copenhagen Business School. Forskningen i formidling, læring og kommunikation finder sted i samarbejde med en række andre museer, universiteter m.m. i ind- og udland. Kunstindustrimuseet deltager sammen med Statens Museum for Kunst og Danmarks Kunstbibliotek samt eksterne medlemmer udpeget af Statens Humanistiske Forskningsråd i et rådgivende forskningsudvalg nedsat af Kulturministeriet i henhold til lov om forskning ved ABM-institutioner. Museet er repræsenteret i Georg Brandes Forskerskolen, Forskerskolen i Kultur, Litteratur og Kunstfag og Kulturarvens Forskerskole. Museet er en del af Modekonsortiet (MOKO), som er en platform for modeforskning mellem Center for Designforskning, Danmarks Designskole, Designskolen i Kolding og Kunstindustrimuseet. Museet repræsenterer Danmark i CIETA, Centre Internationale d Études des Textiles Anciens. Museet samarbejder med Center for Designforskning om bl.a. Webmuseet, forskningsantologiserien Design:køkkenet, Design: Stolen og Design:Moden og i fremtiden forhåbentlig et designleksikon i samarbejde med Gyldendal. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de forskningsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4- årige periode, og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) Det store omdrejningspunkt for forskningen vil være nyudvikling af et nyt permanent formidlings- og udstillingskoncept for de faste samlinger og særudstillinger. Det meste af forskningen vil belyse områder inden for læring og kommunikation, design i interkulturelle kontekster, designmuseologi og designprocesser se vision. Flere af de kommende års forskningsbaserede særudstillinger vil ligeledes inddrage viden fra denne forskning. Der vil fortsat satses særligt på museets store samlingsområder: keramik og møbelkunst. Og med planen for etablering af et egentligt modemuseum i Kunstindustrimuseets regi vil der naturligvis også fortsat være fokus på forskningen i mode.

17 J. Wegner 100 år dansk eller international designer? Keramik Bestandskatalogerne: Europæisk fajance. Holland, Tyskland og Frankrig og Dansk Værkstedskeramik samt forarbejde til monografi om museets samling af Meissen porcelæn. Mode og tekstil / Museologiske studier i bl.a. internationale modemuseer som erfaringsgrundlag for etablering af et dansk modemuseum i Kunstindustrimuseet, udføres af ph.d. Marie Riegels Melchior (fondsfinansieret). 2/ I samarbejde med MOKO udarbejdes en antologi med titlen Dansk Mode Forskning, Uddannelse, Praksis. 3/ I forbindelse med museets nyopstilling af de permanente udstillinger planlægges fast mode- og tekstiludstilling i Kunstindustrimuseet. Specifikke områder af dansk mode vil blive genstand for forskning og udstillingen skal ledsages af en mindre formidlende publikation. 4/ I samarbejde med Center for Designforskning redigeres og skrives artikler til en antologi om tendenser i modens historie og teori fra det 19. århundrede til i dag. 5/ Fortsættelse af arbejdet med en monografi om dansk tekstiltryk i det 20. århundrede, der inddrager både den æstetiske, den biografiske og den teknologiske side. Der arbejdes endvidere mod en større udstilling på museet, formodentlig efter planperioden. Nyt formidlings- og udstillingskoncept I forbindelse med konceptet til den nye formidling og permanente opstilling af samlingerne vil det være nødvendigt at forske mere i industriel design inden for bl.a. områderne køkkenet/spisebordet, kontoret, offentlig design, apparater og belysning, ligesom der vil blive forsket i japansk kunsthåndværk, ornamentteori og grafisk design. Forskning i formidling Museet nedsætter i 2011 en gruppe, der skal fungere som sparringsparter og opponent i arbejdet med at kvalificere og udvikle forskningen i formidling og museologi. Denne gruppe skal bestå af forskere fra bl.a. Københavns Universitet, Århus Universitet, DPU, ITU, Danmarks Designskole og Center for Designforskning. De igangværende forskningsprojekter trækker internationale forskningskapaciteter inden for formidlingsområdet til museet. Dette internationale forskningssamarbejde tænkes udbygget i de kommende år. Følgende forskningsfelter udvikles i for både at løfte museets daglige formidling samt hele dets virkefelt: 1/ Kulturmøder, medborgerskab og læring. Dette er en del af projektet Ind i Medborgerskabet fase 2, som er et tværinstitutionelt samarbejde mellem Arken, Statens Museum for Kunst, Køge Skitsesamling, Kunstindustrimuseet, Willumsens Museum, Thorvaldsens Museum, Musikken i Skoletjenesten og Nikolaj Udstillingsbygning. Målet er, gennem eksperimenterende undervisningspraksis og reflekterende processer, at arbejde med samspillet mellem museologi, læring og æstetik i forhold til

18 medborgerskab. Projektet er baseret på samarbejde med anerkendte udenlandske forskere. 2/ Visitor studies. Et forskningsprojekt, der anvender nye metoder indenfor brugeundersøgelser og publikumsanalyse som fundament for museets videre formidlingsstrategi. Projektet skal være en del af Kunstindustrimuseets internationale samarbejde og styrke dets forsknings- formidlingsprofil. Projektet indledes med en studietur til USA, hvor der bl.a. indgås samarbejde med uddannelses- og formidlingseksperter fra Cooper-Hewitt Museum, National Design Museum, som er en del af Smithsonianinstitutionen. 3/ Digitale platforme som lærings- og formidlingsresurse. Projektet skal kortlægge en række best practice eksempler på, hvordan man engagerer museumsbrugere gennem interaktive, digitale formidlingsplatforme, der eksempelvis inddrager web, mobile platforme og rollespil. Projektet tænkes udført i samarbejde med andre museer som f.eks. SMK samt ITU og DPU (Learning Lab) Der søges om midler til nye ph.d.-studerende inden for museumsformidling og inden for museets fagområder. Det er håbet at kunne knytte en ph.d.- studerende til udviklingen af museets nye formidlingsog udstillingskoncept. Det er intentionen at få så stor en del af museets publikationsvirksomhed som muligt evalueret eksternt, ligesom en så stor del som muligt af museets forskning skal gøres tilgængelig via internettet og samarbejde med andre museer og udgivelsesfora. Museets store udfordring er, som det fremgår af KUAS nationale brugerundersøgelse, at få fat i yngre målgrupper indenfor forskellige segmenter af Hvordan forholder museets forskningsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Forskningen er grundlaget for at gennemføre museets vision om at gøre sine samlinger og viden relevant for et bredere publikum igennem opgraderingen af hele museets profil overfor omverdenen (nyt formidlingsog udstillingskoncept). Samtidig tilvejebringer forskningen ny viden om flere af museets hovedsamlinger og -fagområder og dermed om centrale områder inden for design og kunsthåndværk internationalt set. Kunstindustrimuseet råder over fem forskerstillinger af hver 1/4 årsværk (ialt 1 1/4 årsværk om året). Desuden forskes i formidling i museets undervisningsafdeling. FORMIDLING Afsnittet om formidling skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet (max 2 A4-sider) Kunstindustrimuseet har via sine udstillinger og øvrige formidlings- og undervisningsaktiviteter godt fat i den klassiske museumsbruger og fagfolk inden for design og kunsthåndværk. Via sine undervisningsaktiviteter, der er målrettet børn og unge fra børnehave til universitetsniveau, har museet desuden fat i børn og unge under uddannelse.

19 befolkningen, der ikke kommer til museet i forbindelse med undervisningsaktiviteter. Dette gælder også børnefamilier. For at imødekomme denne udfordring søsatte museet i 2008/09 en større brugerdreven undersøgelse med henblik på at arbejde mere strategisk med formidling og kommunikation. Under ledelse af Gesamtkunstwerk gennemgik museets ledelse og medarbejdere en række undersøgelser, workshops, seminarer, brugerinterviews, samarbejdskredse m.m. for at indkredse en ny identitet og profil for institutionen, som målrettet kan åbne og nyttiggøre den endnu bedre i forhold til de eksisterende brugere (fra fagkredse, undervisnings- og uddannelsesinstitutioner og designerhvervet), men i høj grad også for at inddrage de mange, der ikke er kendt med museet og dets potentialer. I dette undersøgende arbejde er der også inddraget erfaringer gjort af lignende museer i udlandet for at perspektivere den udvikling, de kunstindustrielle museer har gennemløbet siden Museet har sat fokus på interkulturel dialog gennem en række initiativer, programsat for 2011 og frem. I dette arbejde indtænkes out-reach strategier og der arbejdes med nye perspektiver omkring medborgerskab. Dette sker i museets daglige undervisning og i en lang række nye udstillings/formidlings initiativer. (Se venligst afsnit under forskningsplan). Museet har udviklet flere digitale formidlings- /undervisnings platforme, som viser sig at være populære blandt brugerne ( og I de kommende år vil museet prioritere webformidling og kommunikation (herunder blogs og sociale medier) og området er derfor også prioriteret forskningsmæssigt. Ekstern kommunikation, PR og markedsføring Museet har i sin strategiplan for 2009 besluttet at øge indsatsen for PR og kommunikation. Det første tiltag i denne retning skete med ansættelsen af en kommunikationschef, der tiltrådte i juni Der er påbegyndt udarbejdelse af en kommunikationsstrategi med det formål at øge kendskabet til museet og tiltrække flere besøgende. Herudover skal museet sætte fokus på intern kommunikation og samarbejde på tværs af samlingsområder og søjler, da det er forudsætning for at udvikle nyskabende og vedkommende formidling. Hvad angår ledelsens kommunikation til medarbejderne og medarbejderens kommunikation på tværs af faggrænser, vil Kunstindustrimuseet i 2011 nedsætte et kommunikationsudvalg, der skal sikre fremdriften, sådan at forskellige initiativer bliver søsat. Digital formidling En helt central del af formidlingsplanen er en ny plan for web- og onlineformidling, der vil blive tænkt sammen med det nye udstillings- og formidlingskoncept, der udvikles i perioden Der foretages i begyndelsen af 2011 en gennemgribende

20 justering af museets website, som bl.a. skaber interface til sociale medier, større billede- og nyhedsflader, nyhedsbrev mm. Derudover udarbejder museet i 2011 en strategi for, hvordan websitet i samspil med fremtidige digitale platforme skal profilere museet og række ud til flere målgrupper på længere sigt. Hvordan løfter museet sin formidlingsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets formidling (max 1 A4-side) Museet har en velfungerende undervisningsafdeling, som årligt betjener skoler/gymnasier/uddannelsesinstitutioner. Undervisningen er blevet evalueret positivt i rapporten, Evalueringsprojekt for gymnasial undervisning, Kunstindustrimuseet, Museet har siden 2008 været parthaver i formidlingsog undervisningsprojektet Ind i medborgerskabet fase 1 og 2 et tværmusealt samarbejde mellem 8 kunstmuseer og kulturinstitutioner samt ledende forskningskapaciteter, nationalt og internationalt. I 2011 udkommer en bog om dialogbaseret undervisning i et medborgerskabsperspektiv skrevet af Professor Olga Dysthe og lederne af de 8 undervisningsafdelinger. Bogen udkommer i Danmark og Norge. Fra 2011 indledes et nyt forsknings- og formidlingsprojekt, hvor kuratorer og formidlingsmedarbejdere ser nærmere på udstillinger i et læringsperspektiv. Til dette projekt knyttes den engelsk/amerikanske museums- og læringsforsker George Hein, Professor ved Lesley University, Cambridge, Massachusetts. ( ). Projekterne er støttet af KUAS formidlingspuljer. Derudover har museet afholdt en række seminarer og foredrag i forbindelse med forskningsbaserede særudstillinger, som f.eks. WALK ON THE WILD SIDE Margit Brandt Modedesign , VRROOOOM Motorcykeldesign og Helt sin egen - Lorenz Frølichs design samt Det bedste i 100 år 100 gaver fra Kunstindustrimuseets Venner , alle med tilhørende kataloger og publikationer. Biblioteket afholder løbende gå hjem-arrangementer om delsamlinger og museumsinspektørerne afholder flere gange om året seminardage for design- og arkitektskoler. Museets formidlingsarbejde har i de senere år udviklet sig i tætte tværinstitutionelle samarbejder mellem hovedmuseer i København og omegn som bl.a. Trapholt, SMK, KØS, Kunsthallen Nicolai, Thorvaldsens Museum, Willumsens Museum, Arken og andre vigtige aktører på designområdet bl.a.: INDEX: Design Award, Dansk Design Center og Danish Fashion Institute. Medlemskabet af MIK/Kulturklik styrker ligeledes det tværinstitutionelle netværk. I forbindelse med undervisning og formidling er museet med i internationale forsknings- og formidlingsprojekter, som det store EU finansierede Engage samarbejde, hosted af førende museer i Storbritannien. Museet har ligeledes deltaget i et andet formidlings- og forskningsprojekt Collect and