Information om afasi ERHVERVET HJERNESKADE. Kommunikationscentret. Information om afasi
|
|
- Mette Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kommunikationscentret Information om afasi 1 2
2 Afasi medfører for de fleste menneskers vedkommende en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Uanset hvor i livet den ramte og familien befinder sig, vil afasien ofte have store konsekvenser. Men problemstillingerne kan være forskellige afhængige af afasiens art og sværhedsgrad. Denne pjece beskriver hvad afasi er, giver idéer til samvær og kommunikation samt råd til pårørende og omgivelser om, hvordan de kan håndtere afasien. Hvad er afasi? Afasi er græsk og betyder intet sprog. Et menneske, der rammes af afasi, mister i et vist omfang evnen til at forstå og tale. Hvad er årsagen til afasi? Afasi opstår, når hjernen beskadiges i de bestemte områder, som har med sproget at gøre. Det sker, hvis blodtilførslen til sprogområderne bliver standset af en blodprop eller hjernevævet bliver beskadiget af en hjerneblødning, en ulykke eller andre skader. Hvordan viser afasi sig? Der er flere områder i hjernen, der arbejder sammen om at forstå og tale, og hvert område har sin opgave at løse. Nogle områder arbejder med 3 Følgerne af en hjerneskade afhænger af, hvilken del af hjernen, der er ramt. 4
3 ordenes betydning, andre arbejder med ordenes udtale. Hvis man får en skade i et af områderne, kan den del af hjernen få svært ved at løse sine bestemte opgaver. For at kunne forstå skal man: genkende lyd, stavelser og ord for at få fat i meningen. opfatte og holde sammen på ord, sætninger og afsnit. kende tonefaldets betydning. kunne forstå hentydninger. For at kunne tale skal man: omsætte tanker til ord. sætte ord sammen til sætninger. huske ordets betydning. have et indre lydbillede og huske præcis hvordan ordet skal lyde. huske en bestemt mundstilling til hver talelyd. have kontrol over sin tale. Læsning og skrivning udføres i nogle af de samme områder i hjernen. Når man får afasi, får man derfor også problemer med at læse og skrive. Hvordan er forløbet? I den første tid efter skaden sker der som regel en naturlig og mærkbar bedring. Det væv, der er uden om skaden, vågner så at sige op igen. Der vil derfor gå nogle dage eller uger før man kan afgøre, hvor alvorlig afasien er. Sprogevnen kan midlertidigt være sat ud af spillet, men går sjældent helt tabt og i de fleste tilfælde, sker der en gradvis forbedring. Der er ikke to mennesker, der får afasi på helt samme måde. Men fælles for de fleste er, at tanker og følelser er til stede i et eller andet omfang. Det kan dog være svært at udtrykke dem i ord. Hvilke andre vanskeligheder kan der være? Krop: lammelser af ansigt og krop synsforstyrrelser manglende funktion i højre side af kroppen besvær med at genkende og bruge almindelige redskaber nedsat følesans 5 6
4 Psyke: svært ved at kontrollere gråd og latter svingende humør øget træthed nedsat opmærksomhed nedsat hukommelse nedsat koncentration manglende sygdomsindsigt ændret personlighed Hvad kan der gøres? Hvis du er indlagt på sygehuset arbejder talepædagogen tæt sammen med sygehusets øvrige personale og deltager i de fælles konferencer samt tværfaglige samtaler med den afasiramte og pårørende. Talepædagogen vil foretage en vurdering for at afdække hvilke sproglige og kommunikative funktioner der er bevaret og hvilke der er ramt. Vurderingen danner grundlag for et evt. undervisningsforløb og omfatter træning af: sprogforståelsen det talte sprog udtalen/stemmen kommunikation ved hjælp af sprog, kropssprog, mimik, udpegning, tegn, gestus og alternative kommunikationshjælpemidler læsning og skrivning Undervisning kræver motivation og aktiv deltagelse og kan derfor først påbegyndes, når den afasiramte er klar til det. Formålet med undervisningen er at give den afasiramte bedre muligheder for at kommunikere. Undervisningen tilrettelægges ud fra den enkeltes behov og forudsætninger og aftales i fællesskab. Forløbet kan være enten kort- eller langvarigt. I forbindelse med undervisningsforløbet vil de pårørende blive inddraget og rådgivet om de sproglige vanskeligheder og kommunikation. 7 8
5 Hvordan kan samtalen gøres lettere? Tal kun en ad gangen. Sluk for radio og TV, så der ikke er unødig støj. Sørg for øjenkontakt. Tal langsomt og tydeligt i korte sætninger. Vis hvad du siger med tegn og gestus, papir og blyant. Når du skifter emne, skal du sige det tydeligt. F.eks. Lad os slutte. Og lad os tale om. Giv tid. Afbryd mindst muligt og lad blot pauser opstå. Stil spørgsmål til emnet, der kan besvares med ja eller nej. Det er med til at forhindre misforståelser. Giv tydelige signaler. Sig f.eks.: Jeg er ked af det. Jeg forstår ikke, hvad du mener. Skriv ned, hvad du aftaler og skriv gerne med blokbogstaver. Skriv f.eks. hvornår du kommer igen. Sørg for at den afasiramte føler sig respekteret og med i samtalen. Selv om man har svært 9 ved at forstå tale og udtrykke sig, er man som regel nogenlunde klar over, hvad der foregår omkring en. Tal aldrig om den afasiramte, når han er til stede. Ideer til samvær og kommunikation Se på fotos af familie og venner, steder og begivenheder. Læse højt fra aviser, ugeblade og samtal om billeder og overskrifter. Synge, tralle, nynne kendte sange og melodier. Spille spil, kort m.m. Gå tur og tal om det I oplever. Det er godt at have papir og blyant, landkort, kalender og andet, der kan støtte kommunikationen, inden for rækkevidde. Signaler ro, nærvær, respekt og opmuntring. Vær ikke krævende og rettende. Støt ord med kropssprog, mimik, tonefald, udpegning m.m. Det giver den afasiramte mulighed for at forstå og følge med i en samtale. Den afasiramte opfatter krops- 10
6 sprog, tonefald og stemninger bedre end ord. I svære tilfælde kan det være vanskeligt at opnå kontakt med den afasiramte. Tro altid på, at noget bliver forstået. Fortæl om kendte personer, steder og oplevelser som den afasiramte holder af. Læg mærke til om der kan aflæses små signaler i form af håndtryk, øjenbevægelser eller andet. Hold i hånd. Gode råd til dig som er pårørende Pårørende har også brug for hjælp og støtte. Hvis hjælpen ikke tilbydes automatisk, kan det være en god idé at opsøge den. Som pårørende er det nemt at glemme sine egne behov. Derfor Hold så vidt muligt fast i dit sociale netværk. Forsøg at holde ved de ting, der gør dig glad fx gymnastik, dit arbejde eller biografture med vennerne. Tillad dig selv oplevelser på egen hånd. Den afasiramte har ikke glæde af, at du går ned, så tag dig tid til de ting, der giver dig ny energi. Sæt ord på, hvordan du har det ved at fortælle det til andre. Find en fortrolig (eller flere), der har tid og lyst til at lytte, når du har brug for det. 11 Bed om hjælp hvis du har brug for det. Ofte vil omgivelserne meget gerne hjælpe, hvis bare de får at vide hvordan. Foreslå evt. andre, at de selv kommer med idéer til, hvad de kunne tænke sig at bidrage med - fx slå græs, passe børn etc. Forsøg ikke at skåne den ramte, men fortæl hvordan du har det og hvad skaden har betydet for dig. Meld dig til en pårørendegruppe. Selvom det kan være svært at overskue, er det på sigt ofte et givende og meget vigtigt åndehul. Kontakt Kommunikationscentret eller kig på Gode råd til omgangskredsen Glem ikke de pårørende. Er din kollega eller ven pårørende til en afasiramt, er der mange ting, du kan gøre for at støtte. Tænk på følgende: Det kan være svært for den pårørende at bede om hjælp. Tilbyd derfor selv at hjælpe f.eks. med konkrete opgaver. Hav forståelse for at den pårørende kan være følelsesmæssigt påvirket i lang tid. Lyt til den pårørende. 12
7 Få mere information om afasi Hjemmesider Emner om sociale forhold hjernekassen - læs om hjælpemidler, få information om hjerneskade mv. Litteratur Andersen, Rita & Ingrid Muus: AFASI - hvorfor og hvad så?, Munksgaard 1991 Erblad, Ingrid Tropp: Kat begynder med S, Alf 1985 Jensen, Jytte & Dorte Schmidt & Birthe K. Vinner Nielsen: Når verden vælter: 26 unge om angsten for fremtiden, når far eller mor bliver hjerneskadet, Hovedland 2004 Jepsen, Hans Lyngby: Endnu en god dag, Lindhardt og Ringhof 1995 Lindegaard, Julie: Livet med en hjerneskadet ti beretninger om at være pårørende, Turbine 2004 Nielsen, Birthe K. Vinner: Lærke hjælper bedstefar (børnebog), Hjernesagen 2000 Nielsen, Birthe K. Vinner: Sådan ka det gå, Forlaget Ådalen Pouplier, Birgit: Den sorte rose, Rosinante 1999 For pårørende: Lindegaard, Julie: Livet med en hjerneskadet Wiwe, Louise Brückner: Håndbog for pårørende til personer med hjerneskade. Orientering til pårørende til mennesker ramt af en blodprop eller en blødning i hjernen. Hjernesagen Foreninger Hjernesagen Tlf.: admin@hjernesagen.dk Hjemmeside: Hjerneskadeforeningen Tlf.: , info@hjerneskadeforeningen.dk Hjemmeside: Muus, Ingrid: Lån mig dit sprog, Alf
8 Landsforeningen af polio-, trafik- og ulykkesskadede PTU Tlf.: Hjemmeside: Parkinsonforeningen Tlf.: Hjemmeside: Scleroseforeningen Tlf.: Hjemmeside:
Information om afasi 1
Information om afasi 1 ERHVERVET HJERNESKADE Afasi medfører for de fleste menneskers vedkommende en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Uanset hvor i livet den
Læs mereInformation om kognitive vanskeligheder
Information om kognitive vanskeligheder 1 ERHVERVET HJERNESKADE En erhvervet hjerneskade medfører for de fleste en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Denne
Læs mereDysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende
Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der
Læs mereLidt om en hjerneskade
Afasi Lidt om en hjerneskade En hjerneskade opstår som regel efter en blodprop i hjernen, en hjerneblødning eller et ulykkestilfælde. Produktion af sprog Forståelse af sprog Bevægelser Følesans Syn Nogle
Læs mereInformation om træthed efter hjerneskade
Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske
Læs mereInformation om dysartri
Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereInformation om dysartri
Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereInformation om træthed
Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,
Læs mereDEMENS. Idéer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning
DEMENS Idéer til samvær og den daglige kommunikation Institut for Kommunikation og Handicap Tale, høre og specialrådgivning Kære familie Når et menneske rammes af demens, kan det bl.a. nedsætte evnen til
Læs mereLidt om en hjerneskade
Dysartri Lidt om en hjerneskade En hjerneskade opstår som regel efter en blodprop i hjernen, en hjerneblødning eller et ulykkestilfælde. Produktion af sprog Forståelse af sprog Bevægelser Følesans Syn
Læs mereAFASI. - ideer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning
AFASI - ideer til samvær og den daglige kommunikation Institut for Kommunikation og Handicap Tale, høre og specialrådgivning Indledning Når to personer kommunikerer, er rollerne sædvanligvis lige fordelt.
Læs mereAfasi ideer til samvær og den daglige kommunikation
Afasi ideer til samvær og den daglige kommunikation Tjørnevej 6, 8240 Risskov Tel. 78 47 93 00 www.ikh.rm.dk Indledning Når to personer kommunikerer, er rollerne sædvanligvis lige fordelt. Begge taler,
Læs mereAfasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12
Afasi & Kommunikation Sidemandsoplæring d.08.12.12 Årsager til afasi Apopleksi (slagtilfælde) 85 % blodpropper 15 % hjerneblødninger Ca.10.000 slagtilfælde om året. Ca.3.000 af dem rammes af afasi Andre
Læs mereKognitive kommunikative vanskeligheder. Forstyrrelse af kommunikationen efter en hjerneskade
Kognitive kommunikative vanskeligheder Forstyrrelse af kommunikationen efter en hjerneskade Forløb Fase 1 Fase 3 Hjerneskade ræhospitalt Akutbehandling Rehabilitering under indlæggelse Rehabilitering efter
Læs mereIT-frivillige støtter afasiramte
IT-frivillige støtter afasiramte Navn: HjerneSagen har fået midler fra Socialministeriets Civilsamfundsstrategipulje til at gennemføre projekt IT-frivillige støtter afasiramte i vedligeholdelse af sociale
Læs mereAFASI. Hvad er det - og hvad kan man gøre? Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning
AFASI Hvad er det - og hvad kan man gøre? Institut for Kommunikation og Handicap Tale, høre og specialrådgivning Det kaldes afasi, når sproget går i stykker efter en skade i hjernen Hvert år rammes 3000-4000
Læs mereDysartri. en motorisk taleforstyrrelse. Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland
Dysartri en motorisk taleforstyrrelse Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske dys + athroun, som frit oversat betyder nedsat evne til at tale
Læs mereAfasi, dysartri og kognitive vanskeligheder
Afasi, dysartri og kognitive vanskeligheder 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvem er vi? I Kommunikationscentrets afdeling for erhvervet hjerneskade møder du talepædagoger/ audiologopæder, speciallærer samt neuropsykologer.
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereDysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende
Dysartri Information til dysartriramte og deres pårørende 2013 Pjecen er udarbejdet af Charlotte Aagaard Kommunikationscentret Skansevej 2D 3400 Hillerød Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereMidt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation
Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,
Læs mereNår syn og hørelse svigter
Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne
Læs mereBegynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation
Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et
Læs mereSkjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering. Skjulte følger af en hjerneskade
Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering Skjulte følger af en hjerneskade 2 Følger af hjerneskader En hjerneskade kan være større eller mindre og kan ramme vidt forskellige funktioner
Læs mereSkjulte følger efter hjerneskade
Få viden om: Hvad er skjulte følger efter en hjerneskade? Hvordan kommer de til udtryk i dagligdagen? Hvordan skal man forstå disse? Skjulte følger efter hjerneskade NEUROENHED NORD De skjulte følger
Læs mereOmsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det
Læs mereALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København
Links til tolkning og tegnsprog på CFD s tolkeadministration, København Tlf. 4439 1375 www.cfd.dk/tolke www.tolkebooking.dk ALZHEIMER Ved akut behov for tolkning (nat/weekend) Tlf.: 7592 3434 Ordbog over
Læs mereALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest').
ALZHEIMER Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest'). Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med en demenslidelse af Alzheimertypen (ALZ). Den henvender
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereHjerneskadekoordinationen. vi hjælper dig videre efter en hjerneskade
Hjerneskadekoordinationen vi hjælper dig videre efter en hjerneskade ABC 2 Når en hjerneskade rammer Hvert år får ca. 1.000 københavnere genoptræning eller rehabilitering efter at være blevet ramt af en
Læs mereADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.
ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er
Læs mere18.15-19.00: Hvad vil det sige at være pårørende
Pårørende aften Sophia Andersson, Ergoterapeut, Katrine Fossum, Fysioterapeut og Julie Engell Paulsen, Neuropsykolog. Projekt Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Program (2 timer) 17.00-17.45:
Læs mereSkjulte handicap efter hjerneskade
Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereDagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR
Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid
Læs mereDit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år
Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at
Læs mereSvært ved at holde fokus?
Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse
Læs mereLeg med sproget. 0-3 år
Leg med sproget 0-3 år Vidste du, at fosteret fra 20. uge af graviditeten kan høre, når moderen taler med andre eller når faderen synger for fosteret. Fosteret opfatter melodi og rytme i sproget og kan
Læs mereCenter for Neurorehabilitering Næstved
Center for Neurorehabilitering Næstved CNN Fotograf: Henrik Johansen Rehabilitering efter hjerneskade Center for Neurorehabilitering (CNN) er et tilbud om specialiseret neuro-rehabilitering til patienter
Læs mere10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI
10 gode råd til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI De nærmeste kolleger skal vide, hvad den hjerneskadede medarbejders begrænsninger betyder i hverdagen på arbejdspladsen.
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR
KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereLær at danne lyd efter total laryngectomi
Kommunikationscentret - Region Hovedstaden Lær at danne lyd efter total laryngectomi Denne pjece forsøger at give svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med bortoperation af struben.
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereMidt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation
Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,
Læs mereTemadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation
Læs mereNår din nærmeste har en rygmarvsskade
Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender
Læs mereI Roskilde, Lejre, Greve AKTIVITETSKALENDER 2. halvår 2016
F Å R I Roskilde, Lejre, Greve AKTIVITETSKALENDER 2. halvår 2016 D U F O R M E G E T? S A L T Kære medlemmer i Hjernesagen Roskilde, Lejre, Greve Så er tiden inde til at starte 2. halvår, håber i alle
Læs mere5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere
5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær
Læs mereGode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1
Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereHvad er afasi? Danish
Hvad er afasi? Danish For et stykke tid siden er du sikkert blevet konfronteret med afasi for første gang. I starten rejser afasi spørgsmål som: Hvad er afasi, hvordan udvikler det sig og hvilke nye problemer
Læs mereDEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE
DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE LÆSEPLAN FOR INDSKOLINGEN OG SFO VÆRDIORD OVERORDNET MÅL DET BETYDER Empati Problemteri ng/ løsning Kommunikations evne Selvkontrol Samarbejdsevne At forstå og forudse
Læs mereGenopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater
Genopliv hørelsen Vellykket brug af høreapparater Velkommen tilbage til en verden af lyde Nu da du har taget det første skridt mod at genoplive din hørelse, vil du opdage, at det er nødvendigt med nogle
Læs mereHvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.
Hvad er NLP Neuro Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Gennem dem indtager vi info gennem de fem sanser: - Visuelt (vi ser) - Auditivt (vi hører) - Kinestetisk (vi føler) - Olifaktorisk
Læs mereOmsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.
Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig
Læs mereTi gode råd om dit barns sprog
Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan
Læs mereCfK Center for Kommunikation
CfK Center for Kommunikation Skjulte handicap efter erhvervet hjerneskade Hjerneskaderådgivningen Træthed, udholdenhed, reaktionsevne Alle opgaver tager lang tid. Orger ikke at gøre tingene færdig. Ting,
Læs mereOm at være pårørende til et menneske med hjerneskade
Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade Information til internt brug for det sundhedsfaglige personale på hospitaler, genoptræningssteder, botilbud m.m. Udarbejdet af Hjernesagen september
Læs mereGode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV
Få viden om: Hvad det betyder for omgivelserne, når ens pårørende får en skade på hjernen. Hvilke reaktioner man kan have som pårørende. Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV Når et
Læs mereKommunikationsbøger i Phrase-it
lm 1 Kommunikationsbøger i Phrase-it Hvad skal der til for at afasiramte kan bruge kommunikationsbøger? lone.myhlendorph@rn.dk lm 2 ange har en kommunikationsbog, men få bruger den Årsag: kognitive vanskeligheder
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereADD. Viden-Forståelse-Håndtering. Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard
ADD Viden-Forståelse-Håndtering Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad ADD Viden Forståelse - Håndtering Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-5-5
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereKræft i hjernen og kognitive forandringer
Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Aarhus Universitetshospital Kræftafdelingen Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Kognitive
Læs mereGuide: Sådan tackler du stress
Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress
Læs mereNår din nærmeste har post polio
Når din nærmeste har post polio 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR post polio Til DIG SOM PÅRØRENDE Post polio påvirker ikke alene den polioskadede, men også de pårørende. Denne brochure henvender sig til dig, som
Læs mereI den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:
Pædagogiske Indhold: Seks temaer...3 Sociale kompetencer...4 Sproglig udvikling...5 Kulturelle udtryk og værdier...6 Natur og naturfænomener...7 Krop og bevægelse...8 Alsidig personlig udvikling...9 Et
Læs mereVelkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring
S P R O G I S K Å D E D A G T I L B U D Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring I Skåde Dagtilbud er det en sprogvejleder og en sprogpædagog fra hver afdeling, der
Læs mereDet gode børneliv i dagplejen
Det gode børneliv i dagplejen Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger, som dagplejen i Silkeborg gerne vil kendes på. Det er værdier og holdninger, som vi tænker ind i alt arbejde
Læs merePå kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring
På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner
Læs mereDEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE
DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs mereBesøg modtages gerne. Gode råd til dig der besøger et menneske med demens
Besøg modtages gerne Gode råd til dig der besøger et menneske med demens Skal du snart besøge et menneske med demens? Regelmæssige besøg er vigtige og bliver værdsat af patienten. Denne pjece giver svar
Læs mereStyrk dit barns sprog 3-6 år
Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereFormaliserede samtale Støtte, udfordre og fastholde. Uddannelsesforbundet. Modul 1
Formaliserede samtale Støtte, udfordre og fastholde Uddannelsesforbundet 2017 Modul 1 Den unges vigtigste udviklingsopgaver At den unge kender, accepterer, respekter og kan leve op til almindelige samværsregler
Læs mereINFORMATION OM APOPLEKSI & HJÆLPEMIDLER
INFORMATION OM APOPLEKSI & HJÆLPEMIDLER 02 Hvad er apopleksi? Alle kan blive ramt af apopleksi (slagtilfælde) unge som gamle. Apopleksi er en pludselig opstået neurologisk skade, der sker på grund af nedsat
Læs mereHvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord
Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereHvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag
Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Lørdag den 29. november 2014 Bente Juul Neuropædagog PD psyk. Certf. Coach 04-12-2014 1 VISO- specialist Det drejer sig om: -
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereTALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn.
1 Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. Hvem er vi? I Kommunikationscentrets børneafdeling er vi specialister
Læs mereMedlemsundersøgelse 2009
Spg. 1. Er det korrekt, at du er medlem af PTU? Ja 100 100% Nej 0 0% Spg. 2. Hvor længe har du været medlem af PTU? Under 1 år 4 4% 1-2 år 4 4% 3-5 år 11 11% 6-8 år 15 15% 9-12 år 22 22% 13-15 år 11 11%
Læs mere- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen
- Vi bringer livskvalitet Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Giv dig selv en tryg tilværelse. Vi har et godt øje til dig Vælg støtte fra Frederikshavn Kommune. Et godt øje
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 0-3 år
Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mere