Information om træthed efter hjerneskade

Transkript

1 Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2

2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske lidelser. En af de sværeste ting ved træthed er, at man er i et konstant dilemma mellem det, man gerne vil, og det man rent faktisk kan. Trætheden varierer, og det kan være svært for både en selv og andre at forstå, at man den ene dag kan klare meget, og den næste dag ingenting. Omgivelserne kan opfatte det som dovenskab eller mangel på vilje og engagement. Om træthed Træthed er knyttet til forskellige lidelser f.eks.: apopleksi traumatisk hjerneskade sclerose Parkinsons sygdom postcommotionelt syndrom Den biologiske årsag til trætheden er dels den fysiologisk forandrede funktion i hjernen, dels at det koster mere energi at udføre helt almindelige aktiviteter. Lidt populært kan man sige, at hjernecellerne skal arbejde hårdere og længere. Det kan skyldes, at forbindelserne mellem nervecellerne i hjernen fungerer dårligere eller at cellerne i nogle områder i hjernen ikke længere fungerer. 3 Hvordan viser trætheden sig? Trætheden kan både vise sig som en mental træthed, hvor man f.eks. føler sig træt i hovedet og som en fysisk udmattelse, f.eks. tung i kroppen. Træthed efter hjerneskade adskiller sig fra almindelig træthed. Omfanget af trætheden er langt større og trætheden har langt større betydning for den ramtes aktivitets- og funktionsniveau. Undersøgelser viser: Ét år efter apopleksi er træthed den største klage for halvdelen af de ramte. Træthed er ét af de tre vigtigste symptomer efter en let traumatisk hjerneskade. Hvis trætheden stadig er der tre måneder efter skaden, er det med stor sandsynlighed et vedvarende problem. Der er stor sammenhæng mellem træthed og livskvalitet. Træthed kan være den største barriere i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. 2/3 af de ramte oplever en langt større træthed end raske. 4

3 Træthed kan ikke måles eller testes objektivt, så det er svært at dokumentere sin træthed. Den er et usynligt handicap som kan være svært at håndtere. Dermed er der risiko for at den ramte kan overbelaste sig selv. Trætheden har indvirkning på alle områder af livet, og kan forstærke eller forværre de øvrige vanskeligheder. Jeg bliver hurtigere irritabel og ked af det, når jeg er træt. Det føles som om jeg har fået et par dårligt opladelige batterier, som hurtigt løber tør for strøm. Når jeg fortæller nogen om min træthed, er reaktionen næsten altid: Jeg er da også træt. Når jeg er træt, bliver min tale endnu værre end den ellers er, og det jeg siger, bliver noget vrøvl. / Udtalelser fra borgere i undervisning på Kommunikationscentret. Et eksempel: En skolelærer i 40 erne med to hjemmeboende teenagebørn har udtalte problemer med træthed efter en blodprop i venstre side af hjernen. Lige efter blodproppen havde hun også svært ved at finde de rigtige ord, hang lidt i højre side af ansigtet og havde svært ved at bruge højre hånd med samme kraft og præcision som tidligere. Nu, et halvt år efter, er hun igen tilbage på arbejdet nogle timer hver dag. Børn og ægtefælle synes på mange måder, at hun er den samme som før. Derfor regner både hun selv og familien med, at hun deltager i huslige opgaver og familielivet som tidligere. Gennem de følgende måneder sker det flere gange dagligt, at hun påtager sig flere opgaver, end hun egentlig magter. Både på arbejdet og derhjemme. Hendes træthed øges, og hun får hyppigere og hyppigere hovedpine. Når hun er træt, bliver det sværere for hende at bruge hænderne præcist. Det kan hun bl.a. se, når hun skal skrive på tavlen i skolen. Colourbox 5 6

4 Trætheden gør det svært for hende at holde overblikket. Hun mister tråden i undervisningen og har svært ved at finde de rigtige ord og forklare opgaverne præcist til eleverne. Hun bliver mere og mere trist og ked af det; synes ikke hun kan løse sine arbejdsopgaver så godt som hun plejede. Hjemme glemmer hun mange af de opgaver, hun plejede at holde styr på: Børnene bliver ikke meldt til fritidsaktiviteter, hun glemmer en aftale hos tandlægen og ofte ligger vasketøjet flere dage vådt i maskinen. Følelsesmæssigt er hun ked af det, men også meget irritabel og utålmodig, når hun kommer hjem og er træt efter en arbejdsdag. Det går ud over hele familien, der plejede at samles og hygge sig lidt sammen inden aftensmaden. Lidt efter lidt holder de op med det. Hun kan også mærke, at der bliver længere mellem hun får ringet eller sms et til sine veninder. Efterhånden bliver det også mere uoverskueligt at gå på arbejde, og hun mister troen på, at hun nogensinde vil kunne komme til at være som hun var før blodproppen. Ændret deltagelse i arbejds og familieliv Følelsesmæssige reaktioner og påvirket selvværd TRÆTHED Smerter og fysiske symptomer Kognitive vanskeligheder Modellen viser sammenhængen mellem de forskellige symptomer og vanskeligheder. De vil ofte forstærke hinanden i en negativ spiral, når trætheden ikke håndteres hensigtsmæssigt. Når trætheden derimod mestres bedre, kan der opstå en positiv udvikling med mindre træthed, færre smerter og forbedrede kognitive evner, som gør det lettere at fokusere tankerne. Det giver blandt andet øget overblik og bedre koncentration. 7 8

5 Alt dette giver grobund for positive følelser og en øget deltagelse i arbejds- og fritidsliv. I eksemplet med læreren på s. 4-5 forstærker symptomerne i modellen hinanden i en negativ spiral. Det er også muligt at starte en positiv udvikling, hvor hverdagen ikke på samme måde er styret af trætheden. Det kan opnås med den rette støtte og vejledning. Hvad kan man gøre ved træthed? På Kommunikationscentret arbejder vi med at øge indsigt og mestringsmuligheder. Det er vigtigt, at den ramte lærer sine træthedstegn at kende, og øver sig i at genkende dem i hverdagen. Så bliver det nemmere at reagere på dem, f.eks. ved at holde pauser og dele opgaver op i mindre enheder. Det er blevet nemmere at være mig. Jeg har fået mere overskud. / Borger efter undervisningsforløb 9 Vi arbejder også med at indlære konkrete metoder som f.eks. meditation og afspænding, som kan gøre det lettere at håndtere trætheden i hverdagen. Vi tilrettelægger både individuelle forløb og gruppeforløb. På vores hjemmeside kan du downloade en lydfil, som eksempel på en af de meditationsøvelser, vi anvender. Gå ind på Fifs og Downloads, som du finder på Litteratur Mental træthed efter apopleksi af Mette Ellerman, Psykolognyt, nr. 6, 2007 Håndbog for pårørende af Louise Brückner Wive, Hjerneskadeforeningen ( Links brugerportal patientforening patientforening - patientforening - landsforeningen af polio-, trafik og ulykkesskadede hjernekassen - læs om hjælpemidler, få information om hjerneskade mv. - emner om sociale forhold